Henvendelse fra Team Danmark vedr. Finansloven for 23 og videreførelse af kompensationsordningen.

Tilhører sager:

Aktører:


    Notat om Team Danmark.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/kuu/bilag/51/2674353.pdf

    Danske topatleter kan miste millioner
    • Den foregående socialdemokratiske etpartiregering foreslog med sit udspil til finansloven
    for 2023 at skære de 4,1 mio. kr., som Team Danmark siden 2017 har modtaget i
    kompensation for en nedgang i organisationens del i udlodningsmidlerne.
    • Den nye SVM-regerings holdning til spørgsmålet er ikke endeligt afklaret. Dog har
    nuværende kulturminister, Jakob Engel-Schmidt, åbnet for at se på flere penge til
    elitesporten: ”Der er gode argumenter for at kigge på prioriteringen for Team Danmarks
    budget de kommende år. Jeg vil ikke være en minister, der kun tager ud for at tage selfies
    med glade sportsudøvere og ikke også leverer på det økonomiske plan” (Kilde: Ritzau,
    18. januar 2023)
    • Kompensationsordningen er afgørende for Team Danmarks økonomi og dermed for
    danske eliteatleters. Det udgør derfor et alvorligt problem for det økonomiske fundament
    under dansk eliteidræt, hvis kompensationsordningen ikke videreføres.
    • Med øget politisk fokus på trivsel i de danske elitemiljøer er Team Danmark blevet tildelt
    et større ansvar for trivselsindsatserne i dansk eliteidræt. Det er en meget vigtig og
    ressourcekrævende opgave - men der er ikke fulgt finansiering med.
    • Hvis Team Danmark i de kommende år skal opretholde den nuværende medaljehøst,
    kræver det mere end en forlængelse af kompensationsordningen på finansloven. Det
    kræver en investering i dansk eliteidræt på i omegnen af 50 millioner kroner. Hvis det
    politiske system vil bidrage med halvdelen, er Team Danmark overbeviste om, at den
    anden halvdel kan sikres igennem kommercielle partnere.
    • Hvis vi skal give danske eliteatleter de bedste forudsætninger, når de presser sig selv til
    yderste for at opnå det exceptionelle, kræver det, at vi kan give dem de bedst mulige
    miljøer at være eliteatleter i. Det gør vi ikke ved at skære et millionbeløb i deres støtte.
    • Allerede i dag bokser danske eliteatleter over egen vægtklasse, når de vinder store
    internationale sejre til Danmark. Mens andre lande styrker deres elitesport med offentlige
    midler, lægger regeringen op til at gå den modsatte vej.
    • 44 pct. af danske eliteatleter tjener mindre end 100.000 om året, og 17 pct. af dem bruger
    mere end 100.000 om året på deres sport. De låner penge af familien og indbetaler ikke til
    pension.
    Offentligt
    KUU Alm.del - Bilag 51
    Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
    Fakta: Danske eliteatleter på finansloven siden 2017
    • Team Danmark har siden 2017 modtaget en kompensation for at imødekomme en nedgang i
    tilskuddet, der var en konsekvens af den seneste aftale om tildeling af udlodningsmidler. Men
    kompensationsordningen udløber i år, selvom udlodningsmodellen ikke er færdigevalueret, som
    det ellers var planlagt. Dermed står Team Danmark med et hul i kassen på 4,1 mio. kr. årligt.
    • Den foregående socialdemokratiske etpartiregering foreslog med sit udspil til finansloven for
    2023 at skære de 4,1 mio. kr., som Team Danmark siden 2017 har modtaget i kompensation for
    en nedgang i organisationens del i udlodningsmidlerne. Økonomien i dansk eliteidræt er i
    forvejen skåret ind til benet, og hvis det bliver et endeligt farvel til de 4,1 mio. kr., vakler
    fundamentet under dansk eliteidræt. Den nuværende kulturminister i SVM-regeringen har åbnet
    op for at investere i Team Danmark.
    Fakta: Team Danmark kan ikke opretholde medaljehøsten uden yderligere investeringer
    • Team Danmark mangler 50 mio. kr. årligt for at kunne opretholde de nuværende sportslige
    resultater og ambitioner. Til sammenligning har Team Danmark et samlet årligt budget på godt
    167 mio. kr. Dette dækker både private sponsorater samt årlig støtte på godt 95 mio. kr. fra
    Kulturministeriet. Hvis det politiske system vil bidrage med halvdelen, er Team Danmark
    overbeviste om, at den anden halvdel kan sikres igennem kommercielle partnere.
    Fakta: Trivsel og en sund præstationskultur har aldrig været vigtigere
    • Team Danmark er en professionel organisation, der ikke blot tager hånd om danske atleters
    fysiske helbred og træning, men i lige så høj grad arbejder for, at atleterne har det godt mentalt,
    og at de træner i et sundt miljø. Det er en ressourcekrævende og meget vigtig opgave.
    • Med øget politisk fokus på trivsel iblandt danske eliteatleter er Team Danmark blevet tildelt
    yderligere ansvar for trivselsindsatserne i dansk eliteidræt, men de nødvendige økonomiske
    ressourcer til at løfte denne opgave er ikke fulgt med.
    • Hvis vi skal give danske eliteatleter de bedst mulige forudsætninger, når de presser sig selv til
    det yderste for at opnå det exceptionelle, kræver det, at vi kan give dem de bedst mulige miljøer
    at være eliteatleter i. Det gør vi ikke ved at skære et millionbeløb i deres støtte.
    Fakta: Danmarks konkurrencekraft svækkes
    • I mange vestlige lande går man den modsatte vej og øger i disse år investeringerne i eliteidræt.
    I Norge er tilskuddet til eliteidrætten steget med 34 pct. i perioden 2012-2017, og i Australien har
    man udover den årlige finansiering af Australian Institute of Sports investeret over 1,3 mia. kr. i
    deres pendant til Team Danmark frem mod OL og PL i Paris i 2024. Danmark følger ikke med,
    og det udhuler konkurrenceevnen i eliteidræt.
    Fakta: Danske eliteatleter låner penge
    • Samtidig oplever mange danske eliteatleter, at de bliver sportsligt begrænset på grund af deres
    privatøkonomi. Mange landsholdsatleter låner penge af venner og familie. Det sætter mange
    atleter i en sårbar økonomisk situation, og Danmark risikerer at misse store sportslige
    præstationer som følge af manglende økonomisk støtte.
    • 44 pct. af danske eliteatleter tjener mindre end 100.000 om året, og 17 pct. af dem bruger mere
    end 100.000 om året på deres sport. De låner penge af familien og indbetaler ikke til pension.
    Fakta: Forskning peger på direkte sammenhæng mellem økonomi og medaljer
    • Ifølge det internationale forskningssamarbejde SPLISS, der bl.a. forsker i sportspolitik, er der en
    direkte sammenhæng mellem niveauet for landenes investeringer i eliteidræt og de
    internationale sportslige resultater. Over halvdelen af forskellene i landenes sportslige resultater
    kan tilskrives forskellene i deres ressourcemæssige forhold.
    • Forskningssamarbejdet SPLISS peger desuden på, at dansk eliteidræt er relativt effektiv, når det
    kommer til forvalte, tilrettelægge og udmønte elitestøtten ift. andre lande. Konkret betyder det,
    at Danmark får flere medaljer pr. krone end mange andre lande.