B 14 - svar på MFU spm. 5 om, hvad vederlagsfri tandpleje/-behandling til alle med en årsindtægt på under 350.000 kr. vil koste, m.v.
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om, at sundhedsvæsenet også skal indebære tandbehandling (borgerforslag). (Spørgsmål 5)
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om, at sundhedsvæsenet også skal indebære tandbehandling (borgerforslag). (Spørgsmål 5)
Aktører:
- Besvaret af: indenrigs- og sundhedsministeren
- Adressat: indenrigs- og sundhedsministeren
- Stiller/MFU: Torsten Gejl
- Besvaret af: indenrigs- og sundhedsministeren
- Adressat: indenrigs- og sundhedsministeren
- Stiller/MFU: Torsten Gejl
SUU B 14 - svar på spm. 5 (D2584266).docx
https://www.ft.dk/samling/20222/beslutningsforslag/b14/spm/5/svar/1937440/2673497.pdf
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 til B 14 (Forslag til folketingsbeslutning om, at sundhedsvæsenet også skal indebære tandbehandling), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 22. februar 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Torsten Gejl (ALT). Spørgsmål nr. 5: ”Sundhedsministeren har tilkendegivet, at det ikke er økonomisk muligt at tilbyde gratis tandpleje. Det bliver for dyrt. I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, hvad en ordning, hvor alle med en personlig årsindtægt på under 350.000 kr. får vederlags- fri tandpleje/behandling, og at der derefter betales 1 pct. af tandlægeudgiften pr. 5.000 kr. årsindtægten stiger, vil koste. Udgangspunktet for beregningen kan være, at 70 pct. af befolkningen vil benytte sig af ordningen.” Svar: De nøjagtige udgifter ved at indføre den forslåede ordning kendes ikke. Det skyldes bl.a., at der er stor usikkerhed knyttet til de adfærdsændringer, det vil medføre at indføre den forslåede ordning, og at der mangler data om danskernes tandlægeudgif- ter på individniveau. Det er derfor ikke muligt at svare præcist på spørgsmålet. Udvik- lingen af en regnemodel, som vil kunne estimere offentlige udgifter inklusive ad- færdseffekter ved at indføre vederlagsfri tandpleje, vil kræve et betydeligt udviklings- arbejde og særskilt finansiering. Ministeriet kan dog opstille en mekanisk model, der kan give et groft skøn over de of- fentlige merudgifter til tandpleje, såfremt der indføres en ordning lignende spørgers forslåede ordning. Det er en afgørende forudsætning for læsning af tallene at være opmærksom på, at der i tallene ikke er indregnet adfærdseffekter som følge af for- bedret tilgængelighed ved øget offentlig støtte til tandpleje. Modellen tager udgangs- punkt i en gennemsnitsudgift pr. borger over 20 år baseret på et estimat fra Dan- marks Statistik vedr. den samlede brugerbetaling på tandpleje (8,3 mia. kr. i 2021). Både gennemsnitsprisen pr. borger og det samlede estimat for den samlede bruger- betaling er behæftet med betydelig usikkerhed, hvorfor modellen alene er indikativ for udgifterne ved at indføre vederlagsfri tandpleje for hele eller dele af befolkningen. Af nedenstående tabel 1 fremgår en model over de offentlige merudgifter ved indfø- relse af vederlagsfri tandpleje for alle borgere over 20 år med en personlig årsind- komst på under 350.000 kr. samt et gradvist faldende offentligt tilskud på 10 procent- point for hver 50.000 kr. årsindtægten overstiger 350.000 kr. Tabellen viser, at de år- lige offentlige merudgifter ved at indføre vederlagsfri tandpleje for borgere med en personlig årlig indkomst på under 350.000 kr. med betydelig usikkerhed skønnes at være ca. 4,5 mia. kr. For borgere med en personlig årlig indkomst på over 350.000 kr. skønnes de offentlige merudgifter med betydelig usikkerhed at være ca. 2,3 mia. kr. Folketingets Sundhedsudvalg Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 09-03-2023 Enhed: NAERSOM Sagsbeh.: DEPMSMJ Sagsnr.: 2301006 Dok. nr.: 2584266 Offentligt B 14 - endeligt svar på spørgsmål 5 Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling) Side 2 årligt. De samlede offentlige merudgifter ved ordningen skønnes med stor usikkerhed at være mere end 6,8 mia. kr. årligt. Tabel 1 – Mekanisk model for offentlige merudgifter ved ny tilskudstruktur i voksentandplejen Personlig indkomst Offentligt tilskud Offentlige merudgifter (mio. kr.) 349.999 kr. og derun- der 100 pct. 4.514 350.000 - 399.999 kr. 95 pct. 706 400.000 - 449.999 kr. 85 pct. 580 450.000 - 499.999 kr. 75 pct. 415 500.000 - 549.999 kr. 65 pct. 272 550.000 - 599.999 kr. 55 pct. 171 600.000 - 649.999 kr. 45 pct. 101 650.000 - 699.999 kr. 35 pct. 56 700.000 - 749.999 kr. 25 pct. 30 750.000 og derover 0 pct. 0 Offentlige merudgifter - personlig indkomst på over 350.000 kr. årligt 2.332 Offentlige merudgifter i alt 6.846 Anm.: Tabellen viser et skøn over de offentlige merudgifter ved at indføre vederlagsfri tandpleje for alle borgere over 20 år med en personlig årsindkomst på under 350.000 kr. samt et gradvist faldende offentligt tilskud på 10 procentpoint for hver 50.000 kr. årsindkomsten overstiger 350.000 kr. Ordningen med vederlagsfri tandpleje for 18-21-årige er fuldt implementeret ved udgangen af 2025. Udgiferne til tandpleje for de 21- årige skal derfor tratrækkes det samlede skøn for de offentlige merudgifter. Det bemærkes, at det er en mekanisk model, og at der er meget stor usikkerhed forbundet med udgiftsskønnene. Modellen inkluderer ikke tilbageløb og adfærdsændringer som følge af, at brugerbetalingen fjernes for nogle indkomstgrupper og recuderes for andre. Det må forventes at forbruget af tandlægeydelser vil stige såfremt brugerbetalingen fjernes helt eller delvist. Den største stigning i antal tandlægeydelser og dermed også den største usikkerhed i udgiftsestimatet forventes hos de laveste indkomstgrupper. Derudover findes der en række tilskudsordninger til tandpleje. Disse er ikke inkluderet i udgiftsestimatet. Kilde: Danmarks Statistik og Indenrigs- og Sundhedsministeriets egne beregninger Som beskrevet ovenfor, så kan det bemærkes, at den beskrevne model er en meka- nisk model, og at der er betydelig usikkerhed forbundet med de nævnte udgiftsskøn. Modellen tager udgangspunkt i en usikker gennemsnitspris pr. borger og et usikkert estimat for den nuværende samlede brugerbetaling for tandpleje. Derudover inklude- rer modellen ikke adfærdsændringer som følge af, at brugerbetalingen fjernes helt eller delvist. Tidligere studier om effekten af brugerbetaling på efterspørgsel efter voksentandpleje viser, at brugerbetaling særligt reducerer forbruget af Side 3 tandplejeydelser hos grupper med lave indkomster1 . Det må således forventes, at for- bruget af tandplejeydelser vil stige relativt mere for grupper med lave indkomster, hvilket isoleret set indikerer, at udgiftsestimatet for disse indkomstgrupper er under- estimeret ikke kun absolut, men også relativt. Der findes i sundhedsloven forskellige særordninger, herunder social-, omsorgs- og specialtandplejen, som er målrettet borgere med udsat tandsundhed, og hvor be- handlingen er enten vederlagsfri eller med et loft over egenbetalingen. Regionsrådet yder endvidere et særligt tilskud til tandpleje til visse patientgrupper. Derudover er der en række tilskudsordninger på Beskæftigelsesministeriets område, der kan hjælpe økonomisk vanskeligt stillede borgere til at få dækket egenbetaling til tandbe- handling. Hovedparten af borgere, der er tilknyttet en eller flere af disse ordninger, må forventes at have en årsindkomst på under 350.000 kr. og vil således være omfat- tet af vederlagsfri tandpleje i den opstillede model. Der er imidlertid ikke taget hen- syn til eventuelle effekter heraf i beregningen af den gennemsnitlige udgift per bor- ger. Det vurderes dog overordnet set, at denne usikkerhed ikke vil påvirke det sam- lede udgiftsskøn nævneværdigt. Med venlig hilsen Sophie Løhde 1 VIVE 2018: https://pure.vive.dk/ws/files/1905670/hvad_ved_vi_om_brugerbetaling_og_efterspo- ergsel_efter_voksentandpleje_del_ii_1_.pdf