Grund- og nærhedsnotat om moms i den digitale tidsalder

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2023-1 EKN 7. marts 2023
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Moms i den digitale tidsalder
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges
Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat om forslag til Rådets direktiv
om ændring af Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006
(momssystemdirektivet) for så vidt angår ”Moms i den digitale tidsalder”,
jf. KOM (2022) 0701, forslag til ændring af gennemførelsesforordningen
(Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011), jf. KOM (2022)
0704 og ændringer i forordningen om administrativt samarbejde (Rådets
forordning (EU) nr. 904/2010), jf. KOM (2022) 0703.
Lars Løkke Rasmussen
Offentligt
KOM (2022) 0703 - Bilag 1
Europaudvalget 2022


Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Forslag til Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november
2006 (momssystemdirektivet) for så vidt angår ”Moms i den digitale tidsalder”, jf. KOM
(2022) 701, forslag til ændring af gennemførelsesforordningen (Rådets gennemførelsesfor-
ordning (EU) nr. 282/2011), jf. KOM (2022) 704 og ændringer i forordningen om admini-
strativt samarbejde (Rådets forordning (EU) nr. 904/2010), jf. KOM (2022) 703.
Der er tale om et nyt notat. Notatet oversendes også til Folketingets Skatteudvalg.
1. Resumé
EU-Kommissionen har den 8. december 2022 præsenteret lovpakken VAT in the Digital Age, der skal
opdatere momssystemet, så det kan følge med den digitale udvikling af økonomien.
Momssystemet har ikke fulgt med digitaliseringen af økonomien, hvilket skaber udfordringer for skatte-
myndighederne og momssystemet, bl.a. på grund af fremkomsten af nye forretningsmodeller og den stigende
mængde data, som skattemyndighederne skal håndtere. Ikke desto mindre skaber digitaliseringen også
muligheder ved at tilvejebringe nye digitale værktøjer og løsninger, der kan hjælpe skattemyndighederne med
at udføre deres opgaver samtidig med, at det giver mulighed for at forenkle overholdelse af skattereglerne og
reducere omkostningerne hos virksomhederne.
Formålet med lovpakken er at modernisere og digitalisere momssystemet, således at momsreglerne i højere
grad tilpasses virksomhedernes måde at drive virksomhed på i dag samtidig med, at ny teknologi anvendes
for at sikre, at myndighederne får adgang til nødvendige oplysninger til opkrævnings- og kontrolformål
hurtigere.
Lovpakken er delt op i følgende tre områder:
A) Digitale rapporteringskrav
B) Ændrede momsregler for platformsøkonomi
C) Én momsregistrering
De forskellige nye tiltag skal ved hjælp af den nyeste teknologi dels opdatere det nuværende momssystem til
den digitale tidsalder, dels reducere de administrative byrder og de dermed forbundne omkostninger for virk-
somhederne og samtidig bekæmpe momssvig.
Regeringen stiller sig overordnet positiv i forhold til flere af pakkens elementer, særligt den del der vedrører
digitale rapporteringskrav, der medfører digitalisering af momsindberetnings- og rapporteringskrav og for-
enklinger hen imod én momsregistrering i EU. E-fakturering bliver mere og mere udbredt både i det
Notat
6. marts 2023
J.nr. 2022-14568
Kontor: Moms, Afgifter og Told
(MAT)
Initialer: LLJ, UB
Offentligt
KOM (2022) 0703 - Bilag 1
Europaudvalget 2022
Side 2 af 16
offentlige Danmark og i erhvervslivet, hvorfor det som udgangspunkt giver god mening at gøre e-fakturering
obligatorisk i den grænseoverskridende EU-handel B2B (mellem virksomheder) og B2G (mellem virksom-
heder og offentlige myndigheder). Regeringen har samtidig en skærpet opmærksomhed på de begrænsede
ledige ressourcer og kapaciteten, der er til rådighed i relation til større it-udviklingsprojekter – særligt i
Skatteforvaltningen – hvorfor der lægges vægt på, at der afsættes rimelig tid til national gennemførelse fra
vedtagelsestidspunktet (minimum syv år for initiativ A), og at direktivet om muligt giver mulighed for at
opdele it-implementeringen i mindre, selvstændige projekter. Dertil finder regeringen, at der er behov for en
overvejelse om mulige udfordringer for SMV-segmentet.
Forslaget relateret til platformsøkonomien, herunder generel momspligt for korttidsudlejning af ferieboliger,
indebærer muligvis nogle udfordringer. Regeringen finder det for det første vigtigt, at Danmark kan bibe-
holde de særlige nationale regler for erhvervelse og udlejning af sommerhuse, som Danmark fik specifik
tilladelse til at opretholde ved indtrædelsen i EF. For det andet finder regeringen ikke, at al korttidsudlej-
ning nødvendigvis er ”hotellignende” og derfor skal gøres momspligtigt, da det ”hotellignende” fx beror på
arten og mængden af tilknyttede serviceydelser.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) har den 8. december 2022 fremsendt en
lovpakke med forslag til ændringer af det fælles momssystem med det formål at tilpasse
momsreglerne til den digitale tidsalder. Forslagene blev oversendt til Rådet den 7. februar
2023. Forslaget om ændring af momssystemdirektivet (Rådets direktiv 2006/112/EF) og
forslaget om ændring af samarbejdsforordningen (Rådets forordning (EU) nr. 904/2010)
er fremsat med hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)
artikel 113, der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Ud-
valg samt enstemmig vedtagelse af medlemslandene. Forslaget om ændring af gennemfø-
relsesforordningen (Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011) er fremsat med
hjemmel i momssystemdirektivet, særligt artikel 397, der kræver enstemmig vedtagelse af
medlemslandene.
Med afsæt i den hastige teknologiske og digitale udvikling og et behov for at tilpasse moms-
systemet til denne udvikling har Kommissionen lagt op til: A) indførelse af digitale rappor-
teringskrav baseret på e-faktureringer, B) nye regler for platformsøkonomien og C) én re-
gistrering via bl.a. en udvidelse af Moms-One-Stop-Shoppen (OSS).
På området for indberetning og rapportering af moms er flere medlemslande enten i færd
med eller har iværksat nationale digitale løsninger, herunder indførelse af obligatorisk B2B
og B2G e-fakturering (B2B er handler mellem virksomheder og B2G er handler mellem
virksomheder og offentlige myndigheder). Da disse nationale løsninger ikke er ens, har
udviklingen på EU-plan ført til et fragmenteret billede, uens indberetningskrav, øgede ad-
ministrative byrder og omkostninger for virksomhederne med handel i flere EU-lande.
Kommissionen ønsker at skabe mere harmoniserede regler og bekæmpe momssvig ved at
udnytte ny teknologi til hurtigere og bedre indsamling og behandling af oplysninger om de
grænseoverskridende handler mellem virksomheder.
Side 3 af 16
Der har de seneste år været en hastig udvikling af platformsøkonomien, og deraf er der
opstået konkurrencemæssige udfordringer i forholdet mellem de traditionelle udbydere af
visse ydelser og enkeltpersoner, der leverer tilsvarende ydelser via en platform. Kommissi-
onen ønsker at skabe lige konkurrencevilkår.
Der er på trods af de seneste års EU-momsreformer, herunder indførelsen af One Stop
Shop-ordninger (OSS for den interne grænseoverskridende EU-handel og IOSS for fjern-
salg af varer fra lande uden for EU), fortsat leverancer og aktiviteter, som kræver, at virk-
somheder lader sig momsregistrere i mere end ét EU-land. Dette gælder eksempelvis i for-
bindelse med overførsel af egne varer til et andet EU-land, ved handler der inkluderer in-
stallering og montering, visse kædehandler og visse e-handelstransaktioner, hvor leveran-
døren sælger en vare, som befinder sig i et andet medlemsland på salgstidspunktet. Kom-
missionen ønsker, at virksomheder - i flere situationer end efter gældende regler - kun har
behov for at være momsregistreret i ét EU-land (oftest hjemlandet).
Kommissionen foreslår, at nogle af de foreslåede ændringer, der ikke giver anledning til it-
udvikling, sættes i kraft hurtigt. Andre ændringer, der kræver mere tilpasning og nyudvikling
gives derimod længere implementeringstid.
3. Formål og indhold
Formålet med forslagene er at modernisere og digitalisere momssystemet, således at moms-
reglerne i højere grad tilpasses virksomhedernes måde at drive virksomhed på i dag, myn-
dighedernes muligheder for kontrol optimeres, og momssvig bedre kan konstateres og be-
grænses.
Denne tilpasning skal bl.a. ske ved en modernisering af momsindberetningsforpligtelserne,
indførelse af et generelt krav om e-fakturering i den grænseoverskridende EU-handel mel-
lem virksomheder, en ajourføring af reglerne for platformsøkonomien samt regelændrin-
ger, der betyder, at virksomheder i flere tilfælde end i dag kun har brug for én momsregi-
strering i EU.
De foreslåede tiltag har en vis indbyrdes sammenhæng. Bl.a. forventes både indførelsen af
obligatorisk e-fakturering og digitale indberetningskrav samt ændrede regler for platforms-
økonomien at føre til et øget momsprovenu på EU-plan og mindskelse af det eksisterende
momsgab (dvs. forskellen mellem de faktiske momsindtægter og de forventede momsind-
tægter). Herudover forventes harmonisering af digitale indberetningskrav og færre moms-
registreringer at give virksomhederne lettelser i de administrative byrder.
A. Digitale rapporteringskrav
Det foreslås først og fremmest, at e-fakturering bliver obligatorisk for den grænseoverskri-
dende B2B og B2G EU-handel og gøres uafhængig af fakturamodtagers accept. Idet en
række medlemslande allerede har indført forskellige nationale digitale krav og løsninger, er
samhandlen på tværs af landegrænser gjort både dyrere og mere besværlig for de enkelte
virksomheder.
Side 4 af 16
Forslaget indebærer, at det nuværende VIES-system (momsinformationsudvekslingssy-
stem), som bygger på nationale systemer med periodevise indberetninger af oplysninger fra
sælgerne, skal erstattes med et centralt VIES-system (en fælleseuropæisk database), hvortil
al grænseoverskridende virksomhedshandel (B2B) i EU skal rapporteres af både sælger og
køber. Denne rapportering skal ske på transaktionsniveau i umiddelbar forlængelse af, at
dokumentation for handlen (fakturaen) er udstedt og modtaget. For at muliggøre dette skal
medlemslandene indføre obligatorisk e-fakturering i en EU-fælles standard. Virksomheder-
nes rapportering skal kanaliseres via en national database til en ny central EU-database
(Central VIES).
Central VIES, som opbygges og administreres af Kommissionen, skal kunne analysere de
modtagne oplysninger, herunder generere automatiserede krydstjek af oplysningerne fra
sælger og køber. Medlemslandenes momskontrolmedarbejdere samt Eurofisc kontrolmed-
arbejdere skal have adgang til systemet. Kommissionen har oplyst, at Den Europæiske Til-
synsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i
forordning (EU) 2018/1725 og forventes at afgive en udtalelse i løbet af marts 2023.
Det er op til de enkelte medlemslande, hvorvidt de også vil indføre indberetningskrav og
krav om e-fakturering for indenlandske momspligtige transaktioner. Men for at sikre større
harmonisering af indberetningskravene og måden, indberetninger skal foretages på, forslås
det, at nationale løsninger skal leve op til EU-standarden. Det betyder også, at de medlems-
lande, som allerede har indført eller når at indføre nationale digitale indberetningsløsninger
mv., inden de nye fælles indberetningskrav for den grænseoverskridende handel vedtages,
skal sikre sig, at deres nationale løsninger lever op til EU-standarden inden for en vis frist,
som er foreslået at falde sammen med ikrafttrædelsen af de nye fælles regler.
Samlet set har de foreslåede regler til formål at opnå en harmonisering og digital opdatering
af reglerne, som skal lette virksomhedernes administrative byrder samtidig med, at skatte-
myndighederne skal have bedre kontrolmuligheder med henblik på at bekæmpe momssvig
og sikre et øget momsprovenu.
B. Ændrede momsregler for platformsøkonomi
Kommissionen anfører i sit forslag, at de seneste års hastige udvikling af platformsøkono-
mien har medført konkurrencemæssige udfordringer i forholdet mellem de traditionelle
udbydere af visse ydelser og enkeltpersoner (privatpersoner), der leverer tilsvarende ydelser
via en platform. En analyse foretaget i forbindelse med forslaget har vist, at der specielt på
to områder – nemlig korttidsudlejning af indkvartering og personbefordring - er konkur-
renceproblemer.
Det foreslås for det første, at korttidsudlejning af indkvartering på under 45 dage med eller
uden tilknyttede serviceydelser altid skal anses for ”hotellignende” og dermed momspligtig
udlejning. I mange medlemslande, herunder i Danmark, er der nationale regler for, hvornår
en korttidsudlejning anses for at være hotellignende. Er der ikke tale om hotellignende ud-
lejning, er udlejningen momsfritaget. Forslaget vil derfor udvide momspligten væsentligt i
mange medlemslande.
Side 5 af 16
I modsætning til korttidsudlejningen er personbefordring normalt en momspligtig ydelse,
men der er et problem med regelefterlevelse. I Danmark er national personbefordring –
undtagen turistkørsel med bus – dog momsfritaget, og forslaget vurderes ikke at ændre på
dette.
Den foreslåede momspligt for de pågældende ydelser betyder, at mange – også hidtil ure-
gistrerede privatpersoner – skal momsregistreres og overholde de almindelige momsregler
om opkrævning, angivelse og betaling af moms, hvilket for dem er administrativt byrde-
fuldt, og for myndighederne er det svært at kontrollere regelefterlevelsen.
På baggrund af ovenstående foreslås det, at der på disse to områder (korttidsudlejning af
indkvartering og personbefordring) indføres en model, hvor det ikke længere er den enkelte
virksomhed/person, der anses for at være leverandør af de momspligtige ydelser, men der-
imod de platforme, der anvendes til formidling af ydelserne. Modellen betyder, at det bliver
platformene, der skal opkræve moms af leveringen og indbetale momsen til myndighe-
derne. En tilsvarende model anvendes i dag ved fjernsalg af varer fra lande uden for EU,
der via platforme sælges til forbrugere i EU. Med denne regel er fx platformen WISH og
ikke de enkelte virksomheder – fx kinesiske virksomheder – ansvarlige for momsopkræv-
ning og betaling. Denne regel kaldes som oftest ”deemed supplier”-reglen.
Forslaget indebærer, at såfremt en underliggende sælger – fx en udlejer af en feriebolig -
ikke opgiver et momsregistreringsnummer, vil platformene skulle anses for at levere udlej-
nings- og transportydelserne, og de bliver dermed ansvarlige for eventuel momsbetaling.
I leddet mellem den underliggende sælger og platformen vil der ikke være momspligt, og
selvom ydelsen i princippet er momspligtig, vil den underliggende sælger ikke have fra-
dragsret for moms af indkøb, der kan henføres til salget. Platformen vil have fradragsret,
men foretager ikke indkøb i relation til selve de levererede underliggende aktiver – fx ferie-
boligen.
I henhold til forslaget må virksomheder, der har fået et momsnummer af en anden årsag
end at være momspligtige for deres leveringer af personbefordring eller korttidsudlejning
– fx små virksomheder med salg under den nationale momsregistreringsgrænse, som i nogle
medlemslande får et momsnummer til brug for årlige indberetninger af omsætningen – ikke
oplyse deres momsnummer til platformen. Det vil efter forslaget kun være platformene,
der bliver anset som sælgerne af ydelserne, der kan anvende de nationale registreringsgræn-
ser.
Er den underliggende sælger momsregistreret for leveringerne, og opkræver dermed selv
moms for disse, skal denne sælger oplyse momsnummeret til platformen, der så alene vil
optræde som formidler af ydelsen (og altså ikke ”deemed supplier”). Medlemslandene for-
tolker levringsstedet for formidlingsydelsen (det sted, hvor momsen af ydelsen skal betales)
forskelligt. Nogle lande anser det for en elektronisk ydelse med leveringssted i det land,
hvor kunden er etableret/bosiddende, mens andre lande, herunder Danmark, anser
Side 6 af 16
leveringsstedet for at være samme sted, som den underliggende ydelse. For at sikre ens
fortolkning forslås det, at leveringsstedet for ydelserne er det sted, hvor den underliggende
ydelse har leveringssted (dvs. svarende til den danske fortolkning).
Herudover foreslås der i øvrigt en række begrebsafklaringer og fælles EU-definitioner inden
for platformsøkonomien, der har til formål at skabe mere klarhed over retstilstanden på
området.
C. Én momsregistrering
Fra den 1. juli 2021 blev det muligt at angive og betale moms for fjernsalg af varer og
levering af ydelser til forbrugere i andre EU-lande gennem One Stop Shop-systemet (OSS)
for leveringer med leveringssted i andre EU-lande. Det har dog vist sig, at der stadig er
forskellige situationer, hvor virksomheder er pligtige til at lade sig momsregistrere i mere
end ét EU-land.
Momsregistreringer i flere lande medfører administrative byrder for virksomhederne.
Mange byrder kan undgås, hvis der blot kræves én registrering. Målet med forslaget er at
arbejde videre mod et princip om én momsregistrering inden for hele EU, uanset hvilke
momspligtige transaktioner der er tale om. Kommissionen foreslår derfor en række udvi-
delser af OSS-ordningen.
Det foreslås for det første, at anvendelsesområdet for OSS-ordningen udvides til installe-
ring og montering, spisning på skibe/fly mv., gas/el mv. Forslaget betyder, at flere virk-
somheder kun behøver momsregistrering i eget land. Det foreslås endvidere, at OSS-ord-
ningen udvides til virksomheder, der bruger en særordning for marginmomsbeskatning (fx
ved handel med brugte varer og kunstgenstande), når de skal betale moms i et EU-land,
hvor de ikke er momsregistreret.
En forundersøgelse har vist, at særligt reglerne for overførsel af egne varer til andre EU-
lande, hvor hensigten er, at varerne skal sælges i dette land og være hurtigt fremme ved
kunden, er uhensigtsmæssige og byrdefulde for virksomhederne.
Det forslås derfor, at virksomheder, der overfører varer til eget lager i et andet EU-land,
hvor de ikke er etableret, kan bruge OSS til at angive oplysninger om overførslerne og
derefter anvende OSS til angivelse og betaling af moms ved videresalg af disse varer til
forbrugere. Desuden foreslås det, at såfremt varerne ikke sælges til en forbruger, men til en
momspligtig kunde (fx en butik), skal medlemslande tillade, at virksomhederne bruger reg-
lerne for omvendt betalingspligt. Det betyder, at det er køber, der skal angive og indbetale
momsen via sin momsregistrering i eget land. Samlet set betyder forslaget, at den virksom-
hed, der overfører varer, kun behøver at være momsregistreret i eget land. Gennemføres
forslaget, vil de gældende regler for overførsel af varer til eget lager blive overflødige, hvor-
for de foreslås ophævet.
Fra den 1. juli 2021 har platforme, der ikke er etableret i EU, og som er gjort momsansvar-
lige (dvs. er ”deemed supplier”) i stedet for de underliggende leverandører, kunnet bruge
OSS-ordningen til salg til forbruger i EU, når varerne befandt sig i EU (fx på et lager).
Side 7 af 16
Reglerne i dag er dermed forskellige alt efter, om virksomheden er etableret i eller uden for
EU. Det foreslås derfor, at reglen om, at platformen anses for den momsansvarlige sælger
(”deemed supplier”) skal gælde, uanset hvor den underliggende virksomhed er etableret, og
uanset kundens status.
Forslaget vil fx betyde, at bruger en EU-etableret virksomhed en platform som underleve-
randør – fx til at overføre, oplagre og sørge for videresalg af varer – vil platformen blive
anset som den momsansvarlige og kan bruge OSS-ordningen, uanset om den er etableret i
eller uden for EU. Dette vil også gælde, selvom både den underliggende sælger og køber er
etableret i EU.
Det foreslås endvidere, at det bliver obligatorisk for platforme mv. at anvende IOSS (im-
port OSS-ordningen), når de anses for leverandør af de tredjelandsvarer, som leveres gen-
nem deres platforme, og som dermed er ansvarlige for momsbetalingen. Efter gældende
regler kan platformene enten anvende IOSS, eller sende varerne til forbrugerne i EU uden
anvendelse af IOSS, hvorfor der vil blive opkrævet importmoms ved varens ankomst til
EU. Anvender en platform IOSS, skal ordningen anvendes for alle dens leveringer. Gen-
nemføres forslaget, vil det ikke længere som sanktion ved manglende regelefterlevelse være
muligt at udelukke platformene fra brugen af IOSS. Det foreslås i den forbindelse, at med-
lemslandene kan indføre passende sanktioner.
Endelig lægges der op til nogle mindre tekniske forbedringer af OSS/IOSS, så det bl.a.
bliver muligt at rette en allerede indsendt momsangivelse, så længe momsangivelsesfristen
ikke er overskredet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget om ændring af momssystemdirektivet (Rådets direktiv 2006/112/EF) og forsla-
get om ændring af samarbejdsforordningen (Rådets forordning (EU) nr. 904/2010) kræver
høring af Europa-Parlamentet. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke udtalelser fra
Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører i direktivforslaget, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-
princippet. Kommissionen begrunder bl.a. dette med, at medlemslandene ikke selv kan
opnå målene med initiativet, og at det er Kommissionens ansvar at sikre et smidigt og
velfungerende indre marked.
Det anføres desuden, at forslaget skal takle de overordnede udfordringer, der er fælles for
samtlige medlemslande, og som ikke medfører en optimal momsinddrivelse og kontrol,
mærkbare administrative byrder og administrationsomkostninger samt ukoordinerede na-
tionale tiltag, der potentielt kan være konkurrenceforvride og besværliggøre den interne
EU-handel.
Det anføres af Kommissionen, at et flertal af virksomheder ved en EU-virksomhedsrund-
spørge gav udtryk for, at harmoniserede regler på EU-niveau er at foretrække fremfor
Side 8 af 16
forskellige rapporterings- og registreringskrav på nationalt niveau. Desuden anføres, at der
på platformsområdet er visse konkurrencemæssige udfordringer mellem online og offline
markeder inden for korttidsudlejning af indkvartering og på persontransportområdet. Her-
udover fortolkes leveringsstedet for formidlingsydelser ikke altid ens.
Endelig henviser Kommissionen til størrelsen af momsgabet, som indikerer, at nationale
tiltag ikke er tilstrækkelige til at bekæmpe momssvindel, hvorfor der er behov for koordi-
nerede EU-tiltag.
Regeringen er overordnet set enig i Kommissionens vurdering, da momssystemet på de
væsentlige punkter er og bør være harmoniseret både af hensyn til virksomheder, der driver
grænseoverskridende forretning og af hensyn til skattemyndighedernes kontrolarbejde mv.
6. Gældende dansk ret
A. Digitale rapporteringskrav
Ved handel mellem danske virksomheder (B2B) gælder i dag, at papirfakturaer og e-faktu-
raer er sidestillede. Dog kan der kun anvendes e-faktura, såfremt modtageren accepterer
dette. Dette hindrer brug af obligatorisk e-fakturering og har gjort udbredelsen af e-faktu-
rering langsom.
Der findes ingen fælles EU-regler om e-fakturering ved grænseoverskridende handler. For
at kunne indføre nationale regler om fx obligatorisk e-fakturering, skal der i dag gives tilla-
delse fra Rådet til dette. Der er givet sådanne tilladelser til diverse nationale ordninger inden
for EU, men de er alle tidsbegrænsede.
De gældende danske indberetningskrav om grænseoverskridende B2B-handler bygger på
de gældende EU-regler. Virksomhederne skal periodevis give oplysninger om deres salg til
andre EU-lande, herunder oplyse købers momsregistreringsnummer og værdien af perio-
dens samlede salg til de respektive købere (listeoplysninger til VIES). Efter gældende regler
skal køberne ikke foretage indberetninger. Det gældende system har længe været kritiseret
for ikke at være hensigtsmæssigt i relation til fx kontrolformål.
B. Platformsøkonomi
I overensstemmelse med gældende EU-regler er national personbefordring, undtagen tu-
ristkørsel med bus, momsfritaget og udlejning af korttidsudlejning af fast ejendom til ind-
kvartering er ligeledes momsfritaget, såfremt der ikke i forbindelse med udlejning medføl-
ger ydelser svarende til de ydelser, der leveres i hotelsektoren – fx mulighed for forplejning
og adgang til fællesfaciliteter. Det betyder, at udlejning af fx almindelige sommerhuse ikke
anses for at være hotellignende og dermed ikke momspligtig.
I dag findes der hverken i EU-retten eller i dansk momslovgivning særlige regler om, at
platforme, der formidler persontransport eller korttidsudlejning af indkvartering, anses for
selv at have modtaget og leveret ydelsen. Platformene anses derfor som formidler.
C. Én momsregistrering
Side 9 af 16
Alle de nuværende EU-regler om One Stop Shop ordningerne, samt de særlige regler for
platforme mv., der formidler fjernsalg af tredjelandsvarer til forbrugere i EU, er implemen-
teret i dansk ret. Alle de nu foreslåede regelændringer vil kræve dansk implementering.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
De fremsatte forslag til ændringer i momsdirektivet vil, i den form som de vedtages, skulle
gennemføres ved ændringer af momsloven og/eller momsbekendtgørelsen.
Statsfinansielle konsekvenser
Det vurderes med stort forbehold, at forslagene vil have positiv effekt på momsprovenuet
grundet større regelefterlevelse og forbedret svigbekæmpelse. Kommissionen vurderer, at
de samlede gevinster på EU-plan fra forslagene i perioden 2023 til 2032, herunder yderli-
gere momsprovenu, vil være på mellem 172 mia. EUR og 214 mia. EUR. Et skøn over
nationale konsekvenser kan på det foreliggende grundlag ikke kvantificeres nærmere.
Specielt forslaget vedrørende e-fakturering og digitale indberetningskrav, men også flere af
forslagene vedrørende én registrering, vurderes at medføre væsentlige statsfinansielle kon-
sekvenser til udvikling af ny it-infrastruktur. Skatteforvaltningen skønner på et meget fore-
løbigt grundlag, at disse samlet udgør i størrelsesordenen 350-400 mio. kr., men skønnet er
behæftet med meget stor usikkerhed og vil skulle kvalificeres yderligere. Der vil være risiko
for, at et eller flere af projekterne i it-implementeringen har en størrelse, der i sig selv giver
anledning til betydelige risici i forhold til succesfuld gennemførelse. Af hensyn til en vel-
lykket it-implementering vil det være hensigtsmæssigt, hvis opgaven kan opdeles i mindre,
selvstændige projekter.
Hertil kommer forventeligt betydelige årlige it-mæssige drift- og vedligeholdelsesomkost-
ninger. Derudover kommer omkostninger til administration og kontrol mv., som ikke kan
opgøres på nuværende tidspunkt.
It-udviklingskonsekvenserne skal ses i sammenhæng med, at Skatteforvaltningen i øjeblik-
ket gennemfører en række store, komplekse it-udviklingsprojekter, som i en årrække lægger
beslag på Skatteforvaltningens it-udviklingskapacitet. Implementering af forslaget inden for
den nærmeste årrække vurderes ud fra et it-kapacitetsmæssigt hensyn således at være van-
skelig, og vil indebære prioritering sammen med andre højt prioriterede it-udviklingsopga-
ver i Skatteforvaltningen, og vil forventeligt fortrænge nogle af disse i en periode.
Det bemærkes, at det følger af Budgetvejledningen, at afledte nationale udgifter som følge
af EU-retsakter afholdes inden for eksisterende bevillinger.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget ovennævnte for-
slagspakke med dertilhørende høringsbrev i høring.
Side 10 af 16
OBR vurderer, at direktivforslaget medfører væsentlige administrative konsekvenser for
dansk erhvervsliv. De administrative konsekvenser består bl.a. i, at e-fakturering vil være
hovedreglen ved indførslen af digitale indberetningskrav, jf. direktivets artikel 217, 218 og
232 og kan derved medføre betydelige omstillingsomkostninger for danske virksomheder.
Dette skyldes, at det efter forslaget vil være obligatorisk for virksomheder at modtage og
afsende e-fakturerer i B2B handel, hvad det ikke er efter gældende regler.
OBR bemærker derudover, at forslag om tilføjelse af felter i e-fakturaen potentielt kan
medføre administrative omstillingsomkostninger, da virksomhederne skal lave ændringer i
deres arbejdsgange. Alt efter hvordan indberetningssystemet og antallet af oplysninger/da-
tafelter, der skal indgives efter hver transaktion, udformes, kan det betyde administrative
konsekvenser for danske virksomheder.
De administrative konsekvenser ved ovenstående kan dog ikke kvantificeres på nuværende
tidspunkt. Det skyldes, at det ikke vides, hvordan de konkrete artikler i Kommissionens
forslag skal udmøntes. Samtidig vides det ikke, hvilke oplysninger de omfattede virksom-
heder kan blive pålagt at indsende, og evt. indsamle, før udmøntende gennemførelsesrets-
akter udstedes. Derfor kan det forventede tidsforbrug ved efterlevelse af oplysningskravene
heller ikke estimeres.
OBR vil på den baggrund foretage en nærmere vurdering af de administrative konsekvenser
i forbindelse med implementering af direktivet i Danmark.
OBR vurderer, at erhvervslivet kan få administrative lettelser i forbindelse med forslagene
om en udvidelse af antallet af virksomheder omfattet af One Stop Shop-ordningen, og som
dermed kan nøjes med at være registeret i deres hjemland.
De administrative konsekvenser ved ovenstående kan dog ikke kvantificeres på nuværende
tidspunkt. Det skyldes, en meget stor usikkerhed ift. antallet af påvirkede danske virksom-
heder. Derudover må der påtænkes at være forskellige omkostninger forbundet med at lade
sig momsregistrere i forskellige lande. Dette vides på nuværende tidspunkt ikke.
OBR vurderer, at ændringerne af samarbejdsforordningen (EU) nr. 904/2010 ikke medfø-
rer administrative konsekvenser for erhvervslivet. Dog bemærkes, at der i artikel 47l b er
en præcisering af eksisterende praksis ift. mulighed for at indhente regnskaber fra virksom-
heder. Denne potentielle administrative konsekvens vurderes dog til at være under bagatel-
grænsen og kvantificeres derfor ikke yderligere.
OBR vil foretage en nærmere vurdering af de administrative konsekvenser i forbindelse
med en eventuel senere udmøntning af forslaget.
Kommissionen har vurderet, at harmonisering af rapporteringskrav og standarder på sigt
vil medføre betydelige administrative lettelser hos de virksomheder, der opererer i flere
EU-lande.
Side 11 af 16
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Det vurderes, at forslaget om, at korttidsudlejning af indkvartering på under 45 dage vil
være hotellignende og dermed momspligtig, uanset om der er tilknyttede ydelser til udlejen
eller ikke, vil fordyre fx udlejning af sommerhuse med risiko for fald i antal overnattende
turister og/eller fald i omsætning i sommerhusområdernes butikker, restauranter, museer
og forlystelsesparker. Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at foretage et nær-
mere skøn.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Forslaget er sendt i høring hos interessenter og erhvervslivet den 13. december 2022 med
frist for afgivelse af høringssvar den 24. januar 2023. Høringen er foretaget på baggrund
af den engelske sprogversion af forslaget. Der er modtaget høringssvar fra Advokatrådet,
Danske Advokater/Danmarks Skatteadvokater, Dansk Erhverv, Dansk Industri, De Sam-
virkende Købmænd, EjendomDanmark, Feriehusudlejernes Brancheforening, Finans
Danmark, FSR – danske revisorer, Horesta og ITD – Brancheforeningen for den danske
vejgodstransport. Høringssvarene er kort gengivet nedenfor.
A. Digitale indberetningskrav
Danske Advokater, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Finans Danmark, FSR – danske revi-
sorer og ITD- Brancheforeningen for den danske vejgodstransport har i deres høringssvar
adresseret forslaget om e-fakturering og digitale indberetninger. Generelt udtrykkes forstå-
else for hensigterne bag forslaget og opbakning til større ensartethed af reglerne – også
hvis medlemslandene har nationale indberetningskrav. Der gives dog bl.a. udtryk for, at
forslaget vil medføre ændringer hos virksomhederne med deraf følgende administrative
byrder.
Dansk Erhverv og Finans Danmark anfører, at også forslaget om at fjerne adgangen til at
udarbejde summariske fakturaer vil øge de administrative byrder og omkostninger for virk-
somhederne, når fakturaer fremadrettet skal udstedes enkeltvis og reelt på daglig basis.
Dansk Industri er positiv overfor et samlet realtidsrapporteringssystem, men ikke den ob-
ligatoriske e-fakturering som skitseret. Det anføres, at fokus bør være på de påkrævede
datapunkter, som bør være harmoniserede, og som ikke nødvendigvis bør følges op af
obligatorisk e-fakturering. Mange virksomheder har i dag velfungerende elektroniske inter-
faces med deres samhandelspartnere, og her vil obligatorisk e-fakturering være en unød-
vendig byrde.
Danske Advokater anfører, at det ikke bør være de enkelte medlemslande, der udvikler nye
it-systemer, men at der i stedet bør udvikles et fælles EU-system, hvilket vil gøre det lettere
at udveksle oplysninger mv. medlemslandene imellem.
Side 12 af 16
Det anføres samstemmende, at den foreslåede frist for virksomhederne på 2 dage fra fak-
turaudstedelse til indberetning af oplysninger til skattemyndighederne er alt for kort, da
virksomhedernes interne kontroller sættes under et for stort tidspres, og fejl/korrektioner
bliver vanskelige at håndtere samtidig med et meget broget billede ift. de forskellige med-
lemslandes sanktioner. Dansk Industri foreslår, at fristen kan fastsættes til fx 7 dage, og
desuden bør der være en løsning i forhold til ferieperioder særligt af hensyn til SMV-seg-
mentet.
ITD anføre, at der med digital indberetning følger et øget ansvar for staten til at understøtte
virksomhedernes digitalisering. Dette gælder ikke mindst SMV´er, som langt fra er digita-
liserede alle sammen. I denne sammenhæng ser ITD gerne, at transportvirksomheder også
kan få støtte til fysisk IT-udstyr, IT-softwareprogrammer og til cybersikkerhedssystemer
mv.
Dansk Industri efterspørger mere fokus på skattemyndighedernes forpligtelse til at gøre
brug af/udnytte de nye indberettede data til kontrolformål, herunder også at de bør være
forpligtede til at anvende dataene hurtigt, især henset til de korte frister virksomhederne
bliver stillet over for.
ITD påpeger, at den digitale udvikling af myndighedssystemer skaber et øget behov for
klarere retningslinjer for, hvad myndigheder må indsamle af data, og hvad disse data må
anvendes til.
Dansk Industri anfører, at udover at sløjfe listeindberetningerne til det nuværende VIES-
system, bør det også overvejes at fjerne Intrastat-indberetningerne.
FSR og Finans Danmark ønsker information om, hvorvidt Danmark forventer at indføre
krav om digitale indberetninger af nationale transaktioner af hensyn til implementering af
virksomhedernes it-systemer og virksomhedernes administrative byrder.
B. Ændrede momsregler for platformsøkonomi
Af de høringsparter, der adresserede forslaget om platformsøkonomien udtalte HORE-
STA, FSR og EjendomDanmark sig overvejende positivt. HORESTA anfører, at der med
de gældende regler er ulige konkurrenceforhold mellem kortidsudlejning af helårs-boliger
og anden korttidsudlejning – fx hoteludlejning. HORESTA bakker derfor op om forslaget
om ”deemed supplier”-modellen og er enige i, at korttidsudlejning af private boliger til
helårsbeboelse skal anses for ”hotellignende” og dermed momspligtig. FSR har overordnet
forståelse for hensynet til ensartethed i EU ift. håndtering og kontrol af de store platforme,
men at der med fordel kan være plads og tages hensyn til mindre udlejningsportaler, der
via en hjemmeside handler i eget navn og for fremmed regning via en hjemmeside. FSR og
EjendomDanmark finder, at der bør være en nedre grænse for momspligt ved korttidsud-
lejning bl.a. af hensyn til forskellene mellem medlemslandene eller på anden måde tages
hensyn til mindre udlejningsportaler, der handler i eget navn og for fremmed regning via
en hjemmeside.
Side 13 af 16
Andre høringsparter, herunder Advokatrådet, Danske Advokater, Dansk Erhverv, De
Samvirkende Købmænd, Dansk Industri, Feriehusudlejernes Brancheforening udtalte be-
kymringer vedrørende forslaget om platformsøkonomien – i særdeleshed forslaget om
momspligt for udlejning af sommerhuse og platformenes rolle i forhold hertil.
Som en væsentlig og generel bekymring anføres af flere, at forslaget kan bringe den dansk
sommerhusregel, som har til formål at afskære andre EU-borgere fra at erhverve sommer-
huse i Danmark, i fare.
Advokatrådet, Danske Advokater og Dansk Erhverv stiller spørgsmålstegn ved, om for-
slaget om momspligt af lejeindtægter fra fx udlejning af et sommerhus gennem en platform
eller et bureau, er den faglige eller saglige rette løsning, hvis problemet er utilfredshed med,
hvordan platformsøkonomien fungerer. De er af den opfattelse, at forslaget vil gøre reg-
lerne uigennemskuelige og dermed gå på tværs af retssikkerhedsmæssige hensyn.
Flere høringsparter, herunder Advokatrådet, Danske Advokater, Dansk Erhverv og Ferie-
husudlejernes Brancheforening anfører, at det vurderes at være i konflikt med momssyste-
met og neutralitetsprincippet, at lejeindtægter skal beskattes fra første krone uanset natio-
nale registreringsgrænser, og at der ikke er fradragsret for købsmoms ved udlejning gennem
platforme.
Særligt Dansk Erhverv, De Samvirkende Købmænd, Dansk Industri og Feriehusudlejernes
Brancheforening anfører, at momspligt på korttidsudlejning af sommerhuse vil medføre
højere priser og mindre udbud med den konsekvens, at turismeindustrien i Danmark vil
blive negativt berørt, da Danmark vil kunne tiltrække færre turister, hvilket igen vil gå ud
over en lang række erhverv, herunder detailhandel, forlystelser mv., der er placeret i som-
merhusområderne.
Dansk Erhverv og Feriehusudlejernes Brancheforening giver desuden udtryk for, at som-
merhuse kun i ringe omfang er i konkurrence med fx hoteller, idet der er tale om to for-
skellige oplevelser bl.a. på grund af beliggenhed og omgivelser samt medfølgende ydelser.
Endelig mener Advokatrådet, at den danske momsfritagelse for personbefordring kunne
være i risiko for at blive undermineret.
Danske Advokater foreslår konkret, at såfremt det besluttes, at der skal betales moms af
formidlingsaktiviteten ved udlejning, kan der indføres en fortjenstmargenordning på som-
merhusområdet, som der findes ift. rejsebranchen.
C. Én momsregistrering
Dansk Erhverv, Dansk Industri og FSR – danske revisorer giver udtryk for en overordnet
positiv holdning til forslaget.
Dansk Industri anfører, at forslaget om at udvikle momssystemet hen imod én momsregi-
strering i EU, er et skridt i den rigtige retning, da udenlandske registreringer giver
Side 14 af 16
virksomhederne en ikke uvæsentlig byrde. Dansk Industri anfører, at der stadig ved en
gennemførelse af forslaget vil være tilfælde, hvor flere registreringer er nødvendige og/eller
fordelagtige. Fx vil en række virksomheder have en fordel ved en eller flere lokale moms-
registreringer, særligt hvis de har købsmoms i de pågældende lande som de ellers skal søge
tilbage på grund af, at den gældende OSS ikke indeholder mulighed for fradrag af købs-
moms. Dansk Industri efterlyser derfor en mere ambitiøs tilgang.
FSR – danske revisorer bakker op om forslaget om en obligatorisk omvendt betalingsord-
ning for B2B-leverancer af varer og ydelser, hvor leverandøren ikke er etableret eller har et
momsregistreringsnummer i det land, hvor momsen er skyldig, men kunden er momsregi-
streret i det pågældende land. Der bakkes ligeledes op om at gøre IOSS obligatorisk for
platforme, der formidler handel med varer fra tredjelande. Herudover anfører FSR – dan-
ske revisorer, at man på det foreliggende grundlag ikke kan vurdere, om de foreslåede regler
for overførsel af egne varer de facto vil være en forenkling for handlende.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Da flere af forslagene, specielt vedrørende e-fakturering og digitale indberetningskrav,
forventes at medføre væsentlige omkostninger til it-udvikling og justeringer, forventes
nogle lande, herunder særligt DE og NL at insistere på, at de valgte løsninger skal være
effektive og mindst muligt omkostningstunge, samt at der skal være tilpas god tid til im-
plementering efter vedtagelse.
Det forventes, at landene i relation til den del af forslaget, der vedrører digitale indberet-
ningskrav og e-fakturering, i et vist omfang vil indtage en principiel positiv holdning. Der
kan dog være betænkeligheder i relation til fx spørgsmålet om tilpasning af nationale sy-
stemer til de foreslåede EU-regler fra de lande, der enten har udviklet eller er i færd med
at udvikle deres egne nationale digitale indberetningsløsninger og krav til e-fakturering.
Da der er tale om et relativt kompliceret forslag, vil der givetvis skulle afklares en række
mere tekniske spørgsmål og løsningsmuligheder.
Når det gælder platformsøkonomien, forventes det, at en del lande vil være betænkelige.
Betænkelighederne vurderes først og fremmest at gå på, om modellen for at gøre platforme
momsansvarlige for levering af de underliggende ydelser er en rimelig løsning på eventuel
ulige konkurrence mellem traditionelle udbydere og ”privatpersoners” udbud af samme
ydelser. Modellen har indbygget neutralitetsproblemer, da de underliggende udbydere ikke
kan få momsfradragsret, uanset at deres leverance i princippet bliver momspligtige. Fra-
dragsret kræver, at de selv bliver momsregistrerede for leverancerne, hvormed platformene
kun vil være almindelige formidlere og ikke ”deemed supplier”. Endvidere vil de underlig-
gende udbydere med omsætning under de nationale momsregistreringsgrænser ikke kunne
anvende grænserne til momsfrit salg. Sidstnævnte konsekvens af forslaget synes at være i
konflikt med de nye forbedrede momsregler for små virksomheder, der er vedtaget og træ-
der i kraft den 1. januar 2025.
Side 15 af 16
Det må forventes, at nogle lande, herunder DE og AT, vil insistere på, at det væsentligste
for medlemslandenes myndigheder er at få tilstrækkelige oplysninger om ”private” leveran-
dører fra platformene til, at der kan føres kontrol med leverandørernes regelefterlevelse.
For det andet vurderes en række lande at sætte spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i
kun at have ét kriterie for, hvornår en korttidsudlejning er ”hotellignende” og dermed
momspligtig. I flere lande er udlejninger, hvor der ikke hører fx forplejning og fællesfacili-
teter med til udlejningen, ikke anset for hotellignende – og dermed er denne udlejning
momsfri. Da der er stor forskel på opbygning af turistsektoren og diverse kulturelle faktorer
i medlemslandene, herunder udlejningsformer m.v., vurderes drøftelser af dette forhold at
blive vanskelig at opnå enighed om.
Forslaget om udvidelsen af OSS-ordningen og ambitionen om, at virksomheder kan nøjes
med én momsregistrering på EU-plan uanset karakteren og omfanget af aktiviteter forven-
tes at blive modtaget principielt positivt af landene. Det må dog forventes, at de foreslåede
udvidelser af reglen om at gøre platforme ansvarlige rent momsmæssigt for levering af de
underliggende ydelser, vil blive mødt med kritik.
Endelig forventes der at være delte meninger om hensigtsmæssigheden af forslaget om at
gøre anvendelse af IOSS obligatorisk for platforme med leveringer af tredjelandsvarer, idet
næsten alle de store platforme i dag anvender IOSS. Da obligatorisk brug af IOSS også
betyder, at platforme, der ikke efterlever reglerne, ikke kan udelukkes fra ordningen, kan
det blive svært at håndhæve reglerne.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen har skærpet opmærksomhed på de begrænsede ledige ressourcer, der er til rå-
dighed i Skatteforvaltningen til større it-udviklingsprojekter, og er derfor enig med andre
lande i, at de valgte løsninger i alle dele af forslaget skal være effektive og mindst muligt
omkostningstunge og it-udviklingskrævende for Danmark, samt at der skal være nødvendig
tid til implementering efter vedtagelse (minimum syv år for initiativ A), og mulighed for at
opdele it-implementeringen i mindre, selvstændige projekter.
Regeringen støtter generelt en modernisering og forbedring af det nuværende momssystem
og fælles harmoniserede EU-momsregler. En øget digitalisering og administrativ forenkling
af momssystemet vil alt andet lige føre til færre administrative byrder både for virksomhe-
der og myndigheder, øget efterrettelighed fra virksomhedernes side, tættere samarbejde
mellem de nationale skattemyndigheder og ikke mindst et øget momsprovenu med en deraf
følgende formindskelse af det nuværende momsgab.
Regeringen stiller sig overordnet positiv i forhold til flere af pakkens elementer, særligt
elementerne vedrørende digitalisering af momsindberetnings- og rapporteringskravene og
én momsregistrering. E-fakturering bliver mere og mere udbredt både i det offentlige Dan-
mark og i erhvervslivet, hvorfor det som udgangspunkt giver god mening at gøre e-faktu-
rering obligatorisk i den grænseoverskridende EU-handel B2B og B2G (mellem virksom-
heder og mellem virksomheder og offentlige myndigheder).
Side 16 af 16
Forslaget relateret til platforme og momspligt for korttidsudlejning af ferieboliger vurderes
at medføre udfordringer i relation til den eksisterende, velfungerende danske momsfrita-
gelse af sommerhusudlejning.
I forbindelse med forslaget om platformsøkonomien er det væsentligt at få sikret, at even-
tuelt ændrede momsregler ikke påvirker de særlige danske regler i relation til erhvervelse og
i relation hertil omfanget af tilladt udlejning, som Danmark fik specifik tilladelse til at bibe-
holde ved Danmarks indtræden i EF.
Regeringen finder derudover forslaget om, at korttidsudlejning altid er momspligtig hotel-
lignende udlejning, hvis udlejningsperioden er under 45 dage (pr. udlejning) problematisk,
idet en sådan momspligt vurderes at kunne få samfundsøkonomiske negative konsekven-
ser. Da der er stor forskel på opbygning af turistsektoren og diverse kulturelle faktorer i
landene, herunder udlejningsformer m.v., vurderer regeringen det mest hensigtsmæssigt, at
hvert land lige som efter gældende regler kan fastsætte kriterier for, hvornår udlejning anses
for at være ”hotellignende”.
Regeringen deler desuden andre landes bekymringer over, at forslaget om at gøre platfor-
mene ”deemed supplier” for levering af korttidsudlejning, der foretages via deres platforme
for ikke-momsregistrerede underliggende udbydere, indeholder neutralitetsproblemer og
går imod hensigten med de nye regler for små og mellemstore virksomheder, der skal træde
i kraft fra den 1. januar 2025. Regeringen stiller sig derfor skeptisk over for forslaget, idet
der bør kunne findes en anden løsning - fx ved at platforme skal afgive oplysninger.
Regeringen bakker op om forslagene om én registrering, herunder udvidelse af OSS-ord-
ningen, og ambitionen om, at virksomheder kan nøjes med én momsregistrering på EU-
plan. Regeringen er dog betænkelig ved, at der også i relation til disse forslag indføres flere
tilfælde, hvor platforme bliver gjort til ”deemed supplier”. Endvidere vurderes forslaget om
at gøre IOSS obligatorisk at bruge for platforme umiddelbart at indeholde nogle uhensigts-
mæssigheder.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.