B 10 - svar på spm. 13 om kommentar til henvendelsen af 23/2-23 fra Søren Ekman, Gotvedinstituttet, om sundhedskonsekvenserne af 25 pct. moms på holdundervisning
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om ikke at indføre momspligt på undervisning (borgerforslag). (Spørgsmål 13)
Aktører:
SAU B 10 - svar på spm. 13.docx
https://www.ft.dk/samling/20222/beslutningsforslag/b10/bilag/0/2670866.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 13 af 23. februar 2023 (alm. del). Jeppe Bruus / Jeanette Rose Hansen 6. marts 2023 J.nr. 2023 - 227 Offentligt B 10 - endeligt svar på spørgsmål 13 Skatteudvalget 2022-23 (2. samling) Side 2 af 2 Spørgsmål Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 23. februar 2023 fra Søren Ekman Gotvedinstituttet, om sundhedskonsekvenserne af 25 pct. moms på holdundervisning, jf. B 10 – bilag 6. Svar Henvendelsen relaterer sig til borgerforslag B 10, hvor det foreslås, at undervisning fort- sat fritages for moms. Med undervisning menes eksempelvis træning, yoga, musik, hånd- arbejde, madlavning m.m. Borgerforslaget er affødt af Skattestyrelsens udkast til styresig- nal om momsfritagelsen for undervisning. Jeg vil gerne indledningsvis bemærke, at hverken den forrige eller den nuværende regering har noget ønske om at lægge moms på undervisning i fitnesscentre eller anden undervis- ning. Den danske momslovgivning er imidlertid baseret på fælles EU-momsregler, og Danmark og de øvrige EU-lande er forpligtet til at indrette sig efter EU-lovgivningen, herunder den af EU-Domstolen fastlagte praksis. Skatteforvaltningen følger løbende op på EU- domme, hvilket kan nødvendiggøre en ændring eller justering af den eksisterende natio- nale administrative praksis, og i nærværende tilfælde har EU-Domstolen afsagt en række domme, der vedrører fortolkningen af momsdirektivets undervisningsfritagelse. I henvendelsen påpeger Gotvedinstituttet, at moms på holdundervisningen vil have nega- tive konsekvenser for folkesundheden. Hertil bemærkes I forhold til den konkrete henvendelse fra Gotvedinstituttet skal jeg indledningsvis be- mærke, at det omtalte styresignal ikke er endeligt endnu, men umiddelbart er det vurde- ringen, at de relevante EU-domme vil medføre, at praksis for momsfritagelsen for under- visning skal ændres. Henvendelsen rejser en række relevante problemstillinger og bekymringer om folkesund- heden og vigtigheden af motion og undervisning i bl.a. fysisk træning. Bekymringer, som jeg både forstår og har stor sympati for. Samtidigt er Danmark som nævnt ovenfor for- pligtet til at følge EU-retten. Som nævnt er styresignalet ikke endeligt endnu, og der pågår p.t. en grundig proces med folketingsbehandling af borgerforslaget.