KUU alm. del - svar på spm. 15 om ministeren vil indhente en redegørelse fra Danmarks Radio for, hvilke ledelses- og programmæssige konsekvenser, der er taget i organisationen, som følge af den voldsomme kritik fra Pressenævnet af program-konceptet ”Ellen imellem”

Tilhører sager:

Aktører:


Alm. del svar.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/kuu/spm/15/svar/1935539/2670090.pdf

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 87745
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
2. marts 2023
Folketingets Kulturudvalg har 15. februar 2023, efter ønske fra Morten Messerschmidt
(DF), stillet mig følgende spørgsmål nr. 15 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren indhente en redegørelse fra Danmarks Radio for, hvilke ledelses- og pro-
grammæssige konsekvenser, der er taget i organisationen, som følge af den voldsomme
kritik fra Pressenævnet af programkonceptet ”Ellen imellem”?
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra DR, der har oplyst følgende:
”Pressenævnet afsagde den 13. december 2022 kritik af, at medvirkende i tre af program-
merne i DR's programserie 'Ellen imellem' ikke kan anses for at have fået tilstrækkelig
information til at kunne vurdere, hvorvidt de ville deltage i programserien.
DR har taget Pressenævnets kritik til efterretning og fulgt Pressenævnets anvisninger for
offentliggørelse, jf. DR's pressemeddelelse af 15. december 2022, hvorefter Pressenævnet
den 21. december 2022 har meddelt DR, at de anser sagen for afsluttet. DR har i den
forbindelse foretaget de nødvendige justeringer af praksis således, at proceduren for sam-
tykke fra de medvirkende i fremtidige indslag med forvarslede satiriske elementer er i
overensstemmelse med Pressenævnets kendelse.”
I tillæg hertil vil jeg understrege, at det følger af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed
§§ 17-18, at DR’s bestyrelse er DR’s øverste ledelse og har det overordnede programan-
svar, mens DR’s generaldirektør har det daglige programansvar og varetager den daglige
administrative og økonomiske ledelse af DR.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Offentligt
KUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 15
Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)