Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 2. marts 2023

Tilhører sager:

Aktører:


    AX28358

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/lovforslag/l24/20222_l24_som_vedtaget.pdf

    Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 2. marts 2023
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om varmeforsyning
    (Overførsel af CO2-kvoter til statsstøttede CO2-fangstenheder og undtagelse af opvarmet vand fra geotermiske anlæg fra
    prisregulering)
    § 1
    I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 2068
    af 16. november 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 2606
    af 28. december 2021, § 1 i lov nr. 573 af 10. maj 2022 og
    § 25 i lov nr. 1387 af 5. oktober 2022, foretages følgende
    ændringer:
    1. I § 20, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. dog stk. 7-18 og §§ 20 b
    og 20 c« til: »jf. dog stk. 7-19 og §§ 20 b, 20 c og 20 e«.
    2. I § 20, stk. 9, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
    »Værdien af overskydende CO2-kvoter, som er opstået
    ved statsligt støttet CO2-fangst, -transport, -lagring og -ud-
    nyttelse, skal dog overføres til CO2-fangstenheden, som skal
    lade værdien indgå i beregningen af støttebeløbet.«
    3. I § 20, stk. 11, 1. pkt., ændres », herunder regler for admi-
    nistration af ordningen.« til: »og regler om administration af
    ordningerne.«
    4. I § 20, stk. 11, 2. pkt., ændres »kvoter og om fordeling
    af CO2-kvoter mellem flere varmeaftagere.« til: »kvoter,
    om fordeling af CO2-kvoter mellem flere varmeaftagere og
    om fremgangsmåde vedrørende overførsel af CO2-kvoter fra
    varmeproduktionsenheder til CO2-fangstenheder, jf. stk. 9,
    2. pkt.«
    5. I § 20 indsættes efter stk. 17 som nyt stykke:
    »Stk. 18. Stk. 1 finder ikke anvendelse for kollektive
    varmeforsyningsanlægs indregning af udgifter til opvarmet
    vand, der er undtaget efter § 20 e.«
    Stk. 18 bliver herefter stk. 19.
    6. I § 20 b, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 20, stk. 18.« til: »§ 20,
    stk. 19.«
    7. Efter § 20 d indsættes:
    »§ 20 e. Forsyningstilsynet undtager efter ansøgning, jf.
    stk. 2, levering af opvarmet vand fra et geotermisk anlæg
    til et kollektivt varmeforsyningsanlæg fra § 20, stk. 1, når
    følgende betingelser er opfyldt:
    1) Det geotermiske anlæg og det kollektive varmeforsy-
    ningsanlæg er uafhængige og med modsatrettede inte-
    resser.
    2) Der er indgået aftale mellem det geotermiske anlæg og
    det kollektive varmeforsyningsanlæg, der indeholder
    vilkår
    a) om et loft over de omkostninger, som det kollektive
    varmeforsyningsanlæg skal afholde,
    b) om etablering og effektiv drift af det geotermiske
    anlæg, herunder at det kollektive varmeforsynings-
    anlæg modtager en på forhånd aftalt andel i eventu-
    elle effektiviseringsgevinster,
    c) om, at det kollektive varmeforsyningsanlæg ikke
    pålægges omkostninger i forhold til det geotermi-
    ske anlæg, før det geotermiske anlæg leverer op-
    varmet vand, og
    d) om, at det kollektive varmeforsyningsanlæg ikke
    pålægges omkostninger til en varmekapacitet, hvis
    ikke det geotermiske anlæg stiller denne kapacitet
    til rådighed for det kollektive varmeforsyningsan-
    læg i de perioder, der er fastsat i aftalen.
    3) Der er ikke påbegyndt levering af opvarmet vand fra
    det geotermiske anlæg før efter den 10. marts 2023.
    4) Projektet for levering af opvarmet vand fra det geoter-
    miske anlæg er det selskabsøkonomisk mest fordelagti-
    ge på tidspunktet for indgåelse af aftalen, jf. stk. 2.
    5) Projektet for etablering af det geotermiske anlæg er
    på ansøgningstidspunktet godkendt af kommunalbesty-
    relsen som det samfundsøkonomisk mest fordelagtige
    projekt efter kapitel 2 og regler udstedt i medfør heraf.
    Til lovforslag nr. L 24 Folketinget 2022-23 (2. samling)
    Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
    Energistyrelsen, j.nr. 2022-47
    AX028358
    Stk. 2. Det kollektive varmeforsyningsanlæg, som det op-
    varmede vand leveres til, kan ansøge om undtagelse efter
    stk. 1. Ansøgningen indsendes til Forsyningstilsynet sam-
    men med dokumentation for og en beskrivelse af, hvordan
    betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Beskrivelsen skal være
    underskrevet af begge aftaleparter. Der indsendes endvidere
    en erklæring på tro og love fra begge aftaleparter om, at
    betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
    Stk. 3. Sker der ændringer i uafhængigheden, jf. stk. 1,
    nr. 1, eller foretager aftaleparterne ændringer i aftalen, der
    vedrører betingelserne i stk. 1, nr. 2, indsender det kollekti-
    ve varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand leveres
    til, en ny ansøgning til Forsyningstilsynet. Den nye ansøg-
    ning skal indsendes, inden ændringerne træder i kraft. For-
    syningstilsynet vurderer, om undtagelsen fra § 20, stk. 1, jf.
    stk. 1, kan opretholdes efter ændringerne.
    Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
    sætte nærmere regler om ansøgningsordningen, herunder om
    dokumentation, beskrivelse og erklæring på tro og love.«
    8. I § 21, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 20, stk. 18,« til: »§ 20,
    stk. 19,«.
    9. I § 21, stk. 4, ændres »jf. dog stk. 6.« til: »jf. dog stk. 6 og
    7.«, og »§ 20, stk. 18.« ændres til: »§ 20, stk. 19.«
    10. I § 21, stk. 5, ændres »jf. dog stk. 6.« til: »jf. dog stk. 6
    og 7.«
    11. I § 21 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
    »Stk. 7. Forsyningstilsynets beføjelser efter stk. 4 og 5
    finder ikke anvendelse på virksomheder for opvarmet vand,
    der er undtaget efter § 20 e.«
    Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
    12. I § 21, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 1-6« til: »stk.
    1-7«.
    13. Efter § 21 indsættes:
    »§ 21 a. Det geotermiske anlæg skal anmelde omkostnin-
    ger ved levering af opvarmet vand, der er undtaget efter §
    20 e, til Forsyningstilsynet. Anmeldelse skal foretages fra
    tidspunktet for idriftsættelse af det geotermiske anlæg.
    Stk. 2. Det kollektive varmeforsyningsanlæg, som det op-
    varmede vand leveres til, skal anmelde udgifter til køb og
    nyttiggørelse af opvarmet vand, der er er undtaget efter § 20
    e, til Forsyningstilsynet. Anmeldelse skal foretages årligt fra
    tidspunktet for idriftsættelse af det geotermiske anlæg.
    Stk. 3. Forsyningstilsynet kan give pålæg om anmeldelse.
    Stk. 4. Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om frister
    for og formkrav til anmeldelse og om, at anmeldelse skal
    foretages elektronisk.«
    14. I § 23 b, stk. 2, indsættes som 2.-4. pkt.:
    »Forsyningstilsynet udarbejder en analyse af omkostnin-
    ger og udgifter til opvarmet vand, der er undtaget efter §
    20 e. Forsyningstilsynet udarbejder analysen på baggrund
    af de oplysninger, som det geotermiske anlæg og det kol-
    lektive varmeforsyningsanlæg anmelder i medfør af § 21
    a. Forsyningstilsynets analyse skal foreligge inden 5 år efter
    idriftsættelse af det geotermiske anlæg.«
    15. I § 33, stk. 1, indsættes efter »§ 21, stk. 1, 4 eller 5,«: »§
    21 a, stk. 3,«.
    § 2
    Loven træder i kraft den 10. marts 2023.
    Folketinget, den 2. marts 2023
    Søren Gade
    / Annette Lind
    2