Fremsat den 2. marts 2023 af Peter Skaarup (DD), Susie Jessen (DD) og Inger Støjberg (DD)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX28360

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/beslutningsforslag/b48/20222_b48_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 2. marts 2023 af Peter Skaarup (DD), Susie Jessen (DD) og Inger Støjberg (DD)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at indføre forbud mod brug af hovedtørklæde for piger i grundskolen
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2023 at fremsætte et lovforslag, der indfører forbud mod at bære
    hovedtørklæde i grundskolen.
    Beslutningsforslag nr. B 48 Folketinget 2022-23 (2. samling)
    AX028360
    Bemærkninger til forslaget
    Den daværende socialdemokratiske regering nedsatte
    i starten 2022 Kommissionen for den glemte kvinde-
    kamp. Kommissionen skal komme med anbefalinger til,
    hvordan vi i Danmark kan sikre, at kvinder med minori-
    tetsbaggrund kan nyde samme rettigheder og frihed som
    andre danske kvinder, og har særlig til formål at undersøge,
    hvordan man undgår social kontrol af piger og kvinder i ind-
    vandrermiljøer (»Kommissorium«, Kommissionen for den
    glemte kvindekamp).
    Kommissionen skal afslutte sit arbejde i begyndelsen af
    2023, hvor den kommer med sine endelige anbefalinger.
    I starten af august 2022 fremlagde kommissionen sine ni
    første anbefalinger, hvoraf en var at indføre et forbud mod
    brug af hovedtørklæde i grundskolen.
    I den forbindelse udtalte kommissionens formand, Christi-
    na Krzyrosiak Hansen (S), bl.a.: »Vores fokus er at sikre, at
    pigerne, der ikke har de samme frihedsrettigheder som alle
    os andre, får dem. Noget, der fylder meget, er spørgsmålet
    om tørklædet og piger, der får det på i en meget tidlig
    alder. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt det her er et problem
    eller ej, synes jeg, man skal tage ud på en skole i Danmark
    og tale med nogle af de piger, det handler om.« (»Kommis-
    sion anbefaler at forbyde tørklæder i skolen, dr.dk, den 24.
    august 2022«).
    Negativ social kontrol
    I Danmark har vi store problemer med social kontrol i
    visse indvandrermiljøer. Desværre er det sådan i dag, at
    mange unge kvinder og piger ikke selv kan træffe et valg
    om, hvordan de vil gå klædt.
    Forslagsstillerne mener ikke, at vi skal acceptere social
    kontrol af piger. Det er uacceptabelt, når forældre tvinger
    deres børn til at gå med tørklæde mod deres vilje. Alle børn
    i Danmark skal have samme muligheder. Vi skal sikre, at
    pigerne, der ikke har de samme frihedsrettigheder som alle
    andre i Danmark, får dem.
    Derfor foreslår forslagsstillerne at indføre et forbud mod
    at bære hovedtørklæde for piger, der går i grundskolen,
    fordi vi ikke skal acceptere social kontrol af piger i Dan-
    mark. Forbuddet skal gælde for alle i grundskolen.
    For forslagsstillerne handler hovedtørklædet ikke om reli-
    gionsfrihed, men om kvindeundertrykkelse og ligestilling.
    I Danmark bestemmer man selv, hvordan man går
    klædt. Vi skal ikke acceptere, at unge piger bliver pålagt at
    gå med tørklæde og derfor bliver holdt uden for fællesskabet
    og bliver undertrykt.
    Med forslaget ønsker forslagsstillerne at tage et opgør
    med social kontrol, der sikrer, at man beskytter unge piger
    mod at blive påtvunget et tørklæde.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Peter Skaarup (DD):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at indføre forbud mod
    brug af hovedtørklæde for piger i grundskolen.
    (Beslutningsforslag nr. B 48)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3