Redegørelse afgivet af Minister for ligestilling (Marie Bjerre) den 28. februar 2023

Redegørelse afgivet af Minister for ligestilling (Marie Bjerre) den 28. februar 2023
Redegørelse
om
Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2023
(Skriftlig redegørelse)
Ministerens forord
Ligestilling er en grundlæggende værdi i det danske sam-
fund, som vi ikke må tage for givet. Det handler om, at alle
– uanset køn – skal have frihed og reelt lige muligheder for
at udfolde sit potentiale og deltage i vores samfund.
Partnervold og partnerdrab er en af vores største ligestil-
lingsudfordringer, som især rammer kvinder. Alle har et
ansvar for at gøre op med volden og bryde de normer og
mønstre, som volden trives i. Vi har ikke taget det seriøst
nok og ikke sat effektivt nok ind. Derfor vil regeringen
med en handlingsplan igangsætte en national indsats mod
partnervold og partnerdrab.
Selvom langt de fleste unge har det godt, er der samtidig
en bekymrende stigning i antallet, der ikke føler sig godt
tilpas. Normer og stereotyper om, hvordan man er ”rigtig”
pige og ”rigtig” dreng, hvordan man skal se ud, og hvordan
man tager sig bedst ud på sociale platforme, påvirker unges
trivsel og begrænser deres frie valg. Vi skal have fokus på
børn og unges trivsel.
Tiden er også inde til at tale om mænd og drenges lige-
stillingsudfordringer. For mange drenge tabes f.eks. i folke-
skolen, og for mange mænd havner på bunden af samfun-
det. Det er mindst lige så urimeligt som, at kvinder ikke
lykkes i toppen. Det er min ambition, at vi skal have mere
fokus på de udfordringer, mænd og drenge oplever, som
også kan bunde i stereotyper og maskulinitetsnormer.
Danmark skal være et mangfoldigt samfund, hvor der er
frihed til at være den, man er, og elske den man gør – uden
at opleve fordomme og diskrimination. Derfor skal vi følge
op på implementeringen af LGBT+ handlingsplanen.
I 2023 er det 50-året for kvinders ret til fri abort i Dan-
mark. Det er ikke en ret, vi bare kan tage for givet. Slet
ikke når vi ser på verden omkring os. Internationalt skal
Danmark stå fast og skærpe sin indsats for ligestilling og
kvinder og pigers rettigheder.
Der er masser af kampe, der skal kæmpes. Og jeg glæder
mig til at tage fat. Danmark skal blive endnu bedre til at
lykkes med at være mulighedernes samfund.
Baggrund for ligestillingsindsatsen i Danmark
Ligestilling er et af FN’s 17 verdensmål for en bæredyg-
tig udvikling (SDG 5) og et aspekt, der skal tænkes ind i
arbejdet med alle de øvrige verdensmål. Arbejdet med at
fremme ligestilling er centralt – både nationalt og internatio-
nalt. Danmark er kommet langt, men der er stadig udfordrin-
ger i form af strukturer, vaner og normer, der begrænser
både kvinder og mænd og står i vejen for, at der reelt er lige
muligheder uanset køn.
Udfordringerne ændrer sig ikke fra år til år, og fremskridt
kommer ikke af sig selv. Det kræver en vedholdende indsats
på mange forskellige områder.
Denne perspektiv- og handlingsplan præsenterer regerin-
gens ligestillingsindsats og planlagte initiativer det kom-
mende år. Initiativerne går på tværs af ministerområder og er
typisk finansieret inden for ministeriernes egen ramme, via
finanslovsaftalen eller aftalen om udmøntningen af reserven
til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkeds-
området (SSA-reserven).
Da forhandlingerne om finansloven for 2023 og udmønt-
ningen af SSA-reserven på tidspunktet for udarbejdelsen
af denne redegørelse endnu ikke er afsluttet, præsenteres
kun initiativer, der er truffet beslutning om i anden sammen-
hæng.
Initiativerne understøtter regeringens overordnede vision:
Regeringen ønsker et samfund, hvor alle uanset køn har
reelt lige muligheder for at udfolde sit potentiale og deltage
i vores samfund, og hvor der er plads til at være den, man
er, uden at blive mødt med fordomme eller diskrimination.
For at opfylde visionen arbejdes der inden for fire over-
ordnede indsatsområder og en række tilhørende delmål:
Redegørelse nr. R 7 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet, j.nr, 2023 - 144
DK000009
Lige muligheder i uddannelse, arbejde og familieliv
I Danmark skal kvinder og mænd have reelt lige mulighe-
der for at udfolde sig både på arbejdsmarkedet, i familielivet
og i uddannelse. Ingen skal diskrimineres eller begrænses på
grund af deres køn. Det handler både om den enkeltes trivsel
og udfoldelsesmuligheder samt om at fremme et fleksibelt
arbejdsmarked.
Fremme ligestilling på arbejdsmarkedet og i familien
Danmark har en af verdens højeste erhvervsfrekvenser for
kvinder, men det danske arbejdsmarked er samtidig meget
kønsopdelt. Kvinder arbejder typisk i den offentlige sektor
og udgør fortsat størstedelen af de ansatte inden for vel-
færdsfagene, som f.eks. sygeplejersker og pædagoger. Mens
mænd udgør to tredjedele af de ansatte i den private sektor
og langt størstedelen af de ansatte i f.eks. IT-branchen.
Selvom mænd i langt højere grad end kvinder sidder på
topposterne både i private virksomheder og i den offentlige
sektor, udgør mænd samtidig størstedelen af dem på bunden
af samfundet. Mere end tre fjerdedele af alle hjemløse i
Danmark er mænd, og størstedelen af alle selvmord begås af
mænd.
Det kønsopdelte arbejdsmarked og traditionelle forestillin-
ger om køn kan være en barriere for den enkeltes mulig-
heder for at udfolde sit potentiale. Samtidig mindsker det
fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, og samfundet risikerer at
gå glip af kompetencer og kvalificeret arbejdskraft. Det er
også med til at fastholde en lønforskel mellem kvinder og
mænd.
Der er også stadig forskelle i roller og opgaver i hjemmet
og i familien. Kvinder står for flere af de huslige pligter,
tager flere af barnets sygedage og langt størstedelen af orlo-
ven. Det kan være en barriere for kvinders muligheder på
arbejdsmarkedet og for mænds muligheder for at tage del i
forældreskabet og få en stærk tilknytning til sine børn. Når
fædre er involveret i deres børn, gavner det børnenes udvik-
ling, forbedrer fædrenes sundhed og mindsker risikoen for
konflikter og brud i familierne.
Der er behov for fortsat at arbejde for, at kvinder og mænd
har reelt lige muligheder for at være en del af og udfolde sig
på arbejdsmarkedet og deltage ligeværdigt i familielivet.
Fakta
• Kvinder udgjorde i 2021 19 pct. af bestyrelsesmedlemmer og 16 pct. af direktionsmedlemmer i den private sektor i
Danmark.
• I 2021 udgjorde kvinder ca. 95 pct. af de ansatte inden for sygepleje, hjemmepleje og jordemødre, mens mænd
udgjorde ca. 69 pct. af de ansatte inden for IT-branchen.
• Danske kvinder tjener i gennemsnit 7 pct. mindre end mænd med det samme job på den samme arbejdsplads.
• Mænd udgør tre fjerdedele (77 pct.) af hjemløse i Danmark.
• Syv ud af ti selvmord begås af mænd.
• 73 pct. af kvinderne og 13 pct. af mændene svarer, at det oftest er dem, der ordner vasketøjet.
• 37 pct. af kvinderne og 12 pct. af mændene svarer, at det oftest er dem, der bliver hjemme, når børnene er syge.
• Syv ud af ti mænd i alderen 18-40 år regner med at benytte sig af de to ekstra måneders barselsorlov øremærket til
fædre, når eller hvis det bliver aktuelt for dem.
Kilder: Danmarks Statistik (2023) Statistikbanken: LIGEDI6, RAS309, IT-Branchen (2022) Branchen i tal, Penner et al. (2022) Within-job gender pay inequality in 15 countries,
VIVE (2022) Hjemløshed i Danmark 2022, Sundhedsdatastyrelsen (2020), Epinion og HK Privat (2021) Undersøgelse om ligestilling, Forum for Mænds Sundhed (2022) Survey og
rapport om brug af fædreorlov i Danmark, Sverige, Norge og Island.
2
Fremme lige muligheder i uddannelse
Det danske uddannelsessystem er præget af en stærk køns-
opdeling både ift. uddannelsesvalg, faglige resultater og
trivsel. De unges uddannelsesvalg er fortsat meget kønstra-
ditionelt. Seks ud af ti unge giver udtryk for, at de opfatter
nogle uddannelser som enten feminine eller maskuline, og
det har en betydning for uddannelsesvalget for mere end
hver tredje unge mand og hver fjerde unge kvinde.
Pigerne får generelt højere karakterer end drengene både
i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Og det faglige
gab er vokset. Det kan begrænse særligt drengenes mulighe-
der for at vælge den uddannelse, de ønsker.
Mens pigerne klarer sig bedre fagligt, ser de ud til at trives
dårligere i skolen. Blandt gymnasieeleverne føler hver an-
den pige og ca. hver tredje dreng sig tit presset i skolen, og
dobbelt så mange piger som drenge føler sig ofte ensomme
i skolen. Samtidig har ca. hver syvende gymnasieelev været
udsat for uønsket seksuel opmærksomhed.
Traditionelle normer og forventninger til køn kan begræn-
se børn og unges muligheder for at udfolde sig, vælge ud-
dannelse og udfolde sit potentiale. Det kan samtidig betyde,
at samfundet går glip af talent og kvalificeret arbejdskraft i
bestemte brancher.
Der er behov for at fremme lige muligheder i uddannelse,
så børn og unge ikke begrænses af traditionelle forventnin-
ger og normer om køn i forhold til hverken uddannelsesvalg,
faglige resultater eller trivsel.
Fakta
• Pigers karaktergennemsnit ved de obligatoriske prøver i folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse var i 2019 0,8
karakterpoint højere end drengenes. I 2008 var det 0,3 karakterpoint højere.
• 6 år efter afsluttet 9. klasse har 71 pct. af drengene og 77 pct. af pigerne fuldført en ungdomsuddannelse.
• 38 pct. af 15-22 årige mænd angiver, at det betyder noget for deres uddannelsesvalg, om uddannelsen har et
maskulint eller feminint ry, mens det samme gælder 25 pct. af kvinderne.
• 8 pct. af kvinder vælger uddannelser med maskulint ry, mens 12 pct. af mænd vælger uddannelser med feminint ry.
• Blandt gymnasieelever oplever 50 pct. af pigerne og 31 pct. af drengene tit eller meget tit at føle sig presset i skolen,
mens 7 pct. af pigerne og 3 pct. af drengene tit eller meget tit føler sig ensomme i skolen.
• 14 pct. af gymnasieelever har oplevet at blive udsat for uønsket seksuel opmærksomhed af andre elever eller ansatte
på skolen.
Kilder: Børne- og Undervisningsministeriet (2022) Fagligt gab mellem drenge og piger, Epinion (2022) Undersøgelse af kønsskævhed i uddannelse, Børne- og Undervisningsmini-
steriet (2021) Uddannelsesstatistik.dk: Elevtrivsel på landsplan
Fremme offentlige myndigheders arbejde med ligestilling
Offentlige myndigheder spiller en central rolle i forhold til
at fremme ligestilling i samfundet. Det er vigtigt, at myndig-
hederne tilrettelægger indsatser og tilbud, så de tager højde
for eventuelle forskelle i kvinder og mænds behov, adfærd
og præferencer.
Mænd har f.eks. en højere dødelighed end kvinder ved
næsten alle typer af sygdomme, samtidigt går de langt sjæld-
nere til læge end kvinder. Og i trafikken udgør mænd tre ud
af fire ofre i dødsulykker.
Offentlige myndigheder beskæftiger ca. hver tredje løn-
modtager i Danmark og har derfor også en rolle at spille
i forhold til at fremme ligestilling på arbejdsmarkedet. Stør-
stedelen af de ansatte er kvinder, men det er primært mænd,
der sidder i topledelsen. Det er også fortsat kvinder, der er
ansat i velfærdsfagene, mens der primært er mænd i f.eks.
Forsvaret og politiet.
Der er behov for fortsat at have fokus på at styrke myn-
dighedernes arbejde med at fremme ligestilling både på
personaleområdet og i tilrettelæggelsen af de borgerrettede
ydelser.
Fakta
• I 2021 havde 40-49-årige mænd i gennemsnit 4,7 lægebesøg om året, mens tallet for kvinder var 8,2.
• I 2021 havde ca. 20.500 mænd og 57.00 kvinder kontakt med en psykolog med offentligt tilskud.
• Mænd udgjorde 72 pct. af dem, der mistede livet i trafikken i 2021.
• Kvinder udgjorde 26,4 pct. af de værnepligtige i Forsvaret i 2022.
• I 2022 udgjorde kvinder 34 pct. af alle ansatte i politiet og 19 pct. af polititjenestemændene.
Kilder: Danmarks Statistik (2023) Statistikbanken: LIGEHI6, SYGP1, Vejdirektoratet (2022) Dødsulykker 2021, Forsvarsministeriets Personalestyrelse (2023), Rigspolitiet (2022)
HR Nøgletal.
3
Initiativer
Partnerskab om det kønsopdelte arbejdsmarked: Medar-
bejder- og Kompetencestyrelsen deltager sammen med KL,
Danske Regioner, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevæ-
gelsens Hovedorganisation i et partnerskab, som skal afdæk-
ke årsager til det kønsopdelte arbejdsmarked, herunder ud-
dannelsesvalg, med henblik på at skabe løbende debat og
udvikle anbefalinger. Der forventes afholdt en konference
om det kønsopdelte arbejdsmarked i efteråret 2023, hvor
foreløbige analyser og anbefalinger præsenteres og drøftes.
Styrket indsats for kønsbalance i ledelse: 1. januar 2023
trådte nye regler i kraft, som forpligter offentlige institutio-
ner og private virksomheder til at opstille måltal for både
bestyrelse og topledelse, samt udarbejde politikker for at
fremme en mere ligelig kønsbalance i topledelsen. I samar-
bejde med de relevante organisationer på det statslige, kom-
munale og regionale område udarbejdes et inspirationsmate-
riale, der kan understøtte de offentlige institutioners arbejde.
Fokus på kønsdiversitet i forskning: Uddannelses- og
Forskningsstyrelsen udgiver i 2023 for fjerde gang ”Talent-
barometeret”, der blandt andet sætter fokus på andelen af
kvindelige forskere på de danske universiteter, mænd og
kvinders karriereudvikling inden for forskning, hjemtag af
forskningsbevillinger mv. VIVE gennemfører på vegne af
Uddannelses- og Forskningsministeriet i 2023 en undersø-
gelse af hverdagssexisme og seksuelle krænkelser blandt nu-
værende og tidligere ph.d.-studerende på de danske univer-
siteter og betydningen for arbejdsmiljø og kvinders fravalg
af en forskerkarriere.
Undersøgelse af diversitet på forskningsområdet under
Kulturministeriet: Kulturministeriets Forskningsudvalg har
i 2022 igangsat et strategiarbejde, som skal fremme kønsba-
lancen på forskningsområdet under Kulturministeriet. Forsk-
ningsområdet dækker Kulturministeriets forskende instituti-
oner, herunder de statslige museer, arkiver, biblioteker og
uddannelsesinstitutioner samt idrætsområdet og de statsan-
erkendte museer. Udvalget har bl.a. igangsat en undersøgel-
se af, hvordan man kan øge diversiteten blandt ansøgere til
Kulturministeriets Forskningspulje gennem puljens opslag
og opsøgende arbejde. Udvalgets strategiarbejde forventes
at blive udmøntet i konkrete tiltag i løbet af 2023 og gen-
nemføres i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, som
er sekretariat for udvalget.
Fremme af ligestilling og mangfoldighed i politiet: Politiet
har en ambition om at skabe mere ligestilling og mangfol-
dighed i hele politiet. Det skal sikre, at politiet afspejler
det omgivende samfund, øge kendskabet til politiet som en
mangfoldig arbejdsplads samt styrke kompetencerne i mø-
det med borgerne. Rigspolitiet og Politiskolen arbejder bl.a.
med inkluderende rekrutteringsindsatser, der kommunikerer
mangfoldighed og ligestilling, for at skabe en bedre kønsba-
lance inden for alle faggrupper, ledelsesniveauer og blandt
ansøgere til politiets uddannelser.
Rekruttering og fastholdelse på Forsvarsministeriets om-
råde: Der sættes fokus på diversitet i rekruttering og fast-
holdelse med en lang række initiativer. Forsvarsministeriet
arbejder med implementeringen af nye værktøjer til direk-
tion og ledelse, som skal øge kønsdiversiteten i rekrutte-
ring. Forsvarsministeriets departement og Personalestyrelse
gennemfører et pilotprojekt om mere inkluderende sprog-
brug i stillingsopslag og anden ekstern kommunikation. For-
svarsakademiet kortlægger eksisterende tiltag og erfaringer
i Forsvaret med at rekruttere og fastholde kvinder. Hærkom-
mandoen udmønter deres strategi for øget mangfoldighed
i Hæren. Søværnet har nedsat en arbejdsgruppe, som udvik-
ler og gennemfører tiltag om fastholdelse, rekruttering og
bemanding. Søværnet har desuden oprettet en branding-sek-
tion med fokus på at styrke diversitet i rekruttering og gen-
nemfører afgangsinterviews med kvinder blandt andet for at
udvikle nye fastholdelsesinitiativer.
Direktivforslag om bindende standarder for ligebehand-
lingsorganer: EU-Kommissionen har den 7. december 2022
fremsat forslag til to parallelle direktiver om bindende
standarder for ligebehandlingsorganer. Forslagene indehol-
der minimumsstandarder for ligebehandlingsorganers res-
sourcer, kompetencer, effektivitet og tilgængelighed. Formå-
let er at sikre et mere ensartet beskyttelsesniveau over for
forskelsbehandling i EU’s medlemslande. Danmarks ligebe-
handlingsorgan er Institut for Menneskerettigheder.
Gennemførsel af direktiv om løngennemsigtighed: Direk-
tivet om bindende løngennemsigtighedstiltag og håndhævel-
sesmekanismer forventes endeligt vedtaget primo 2023. Di-
rektivet har til formål at sikre, at EU’s ligelønsdirektiv over-
holdes og håndhæves i hele EU. Direktivet skal gennemfø-
res i dansk ret inden for tre år fra vedtagelsen, og dette vil
ske i tæt dialog med arbejdsmarkedets parter i Beskæftigel-
sesministeriets Implementeringsudvalg.
Lønstrukturkomitéen: Regeringen har besluttet, at løn-
strukturkomitéen skal færdiggøre sit arbejde og afrapportere
i juni 2023. Komitéen har blandt andet til opgave at analyse-
re lønudviklingen og lønstrukturerne i den offentlige sektor
og afdække muligheder for at udvikle løndannelsen inden
for rammerne af den danske aftalemodel.
Undersøgelse af mænd i risiko for marginalisering: Der
gennemføres en undersøgelse, der skal belyse, hvordan og
hvorfor mænd er i særlig risiko for marginalisering og udsat-
hed, herunder samspillet mellem uddannelse, beskæftigelse,
familiedannelse, fysisk og psykisk sygdom samt geografiske
faktorer. Undersøgelsen udarbejdes af VIVE og forventes
færdig i sommeren 2023.
Fokus på mænd og drenges ligestillingsudfordringer: Li-
gestillingsministeren vil igangsætte en dialog med relevante
organisationer for at få en samlet og helhedsorienteret til-
gang til mænd og drenges ligestillingsudfordringer. På den
baggrund vil der blive taget stilling til eventuelle nye tiltag
på området.
Flere kvindelige lærlinge i anlægsbranchen: Transportmi-
nisteriet har igangsat en dialog med Boss Ladies om at
arbejde for at tiltrække flere kvindelige lærlinge til statsli-
ge anlægsprojekter på transportområdet. Boss Ladies har
identificeret flere forhold, der bidrager til, at kvinder ikke
føler sig velkomne på byggepladser. Dialogen sker videre
4
i samarbejde med statslige bygherrer, bl.a. Vejdirektoratet
og Sund & Bælt, med henblik på at fjerne barrierer for at
tiltrække kvindelige lærlinge til anlægsprojekter og bidrage
til flere personer med en erhvervsuddannelse i fremtiden.
Tildeling af kvalitetsudviklingsmidler til Rollemodelpro-
jektet fra Erhvervsskolernes Elevorganisation: EUD-aftale-
kredsen har tildelt midler til at forlænge Rollemodelprojek-
tet fra Erhvervsskolernes Elevorganisation. Projektet er med
til at gøre flere piger i grundskolen interesserede i erhvervs-
uddannelser inden for bygge-, anlægs- og installationsfag,
og dermed bidrage til at bryde det kønstraditionelle uddan-
nelsesvalg.
Pulje til styrkede undervisningsmiljøer i erhvervsuddan-
nelserne: Børne- og Undervisningsministeriets pulje på 4
mio. til styrkede undervisningsmiljøer i erhvervsuddannelser
omfatter blandt andet to projekter på hhv. Skive College
med projektet ”Stærke undervisningsmiljøer for alle”, der
har til formål at øge kønsdiversiteten og åbne flere mulighe-
der på tværs af køn samt øge trivslen for alle, og AMU Syd
med projektet ”Diversitet i rengøringsfaget”.
Ekspertgruppe om køns betydning for læring og udvik-
ling i dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelse: Der
er under Børne- og Undervisningsministeriets ressort nedsat
en ekspertgruppe, som skal belyse årsagerne til forskellene
mellem drenge og pigers faglige resultater i undervisnings-
systemet og på den baggrund komme med anbefalinger til,
hvordan betydningen af køn kan mindskes både i dagtilbud,
grundskole og på ungdomsuddannelser. Ekspertgruppen skal
afrapportere til børne- og undervisningsministeren i foråret
2023.
En ny læreruddannelse med styrket seksualundervisning
og en reflekteret forståelse af køn: I september 2022 blev et
bredt flertal i Folketinget enige om en politisk aftale om en
reform af læreruddannelsen. I den nye læreruddannelse styr-
kes seksualundervisningen, ligesom en reflekteret forståelse
af køn bliver en del af grundfagligheden.
Styrkelse af sundheds- og seksualundervisning og fami-
liekundskab i folkeskolen: Der gennemføres i 2022-2024
en national indsats, der omfatter vejledning, kompetenceu-
dvikling og faglige netværk. Indsatsen skal understøtte en
styrkelse af undervisningen i køn, krop og seksualitet i sund-
heds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF) i
folkeskolen.
Styrket seksualundervisning på ungdomsuddannelserne:
Der er afsat 2 mio. kr. til en pulje, der har til formål at
styrke seksualvejledningen på ungdomsuddannelserne og
FGU, samt understøtte en tidssvarende seksualundervisning,
så eleverne kan få indsigt i emner som samtykke, køn og
grænser. Børne- og Undervisningsministeriet udmønter pul-
jemidlerne i 2023. Gymnasieforligskredsen har i oktober
2022 aftalt at seksualundervisning skal gøres obligatorisk
på de gymnasiale uddannelser. For ungdomsuddannelsen for
unge med særlige behov bliver der i 2023 nedsat en arbejds-
gruppe, der skal komme med anbefalinger til, hvordan STU-
målgruppen meningsfuldt kan få relevant seksualvejledning,
herunder i forhold til køn og seksualitet.
National indsats for digital dannelse af børn og unge:
Regeringen styrker i 2023 den nationale indsats for digital
dannelse af børn og unge, hvor forskelle i køn kan spille
en rolle for børn og unges digitale adfærd og oplevelser på
nettet. Det vil blandt andet ske gennem en digital trafikklub,
der skal klæde børn og unge på til at begå sig på internettet
på en sikker og tryg måde, og med skolepatruljer for digital
færdselssikkerhed, der skal bidrage til en sund digital kultur
på den enkelte skole og ungdomsuddannelsesinstitution.
Indberetning af ligestillingsredegørelser 2023: Statslige
institutioner, kommuner og regioner skal hvert tredje år
indberette ligestillingsredegørelser om deres arbejde med
at fremme ligestilling på personaleområdet og i deres kerne-
ydelser. Indberetningen indeholder i 2023 et tema, der sætter
fokus på kommunernes indsats i forhold til kønsforskelle i
adfærd og behov på sundhedsområdet.
Bekæmpelse af ulighed i kræft: Med aftale om en sund-
hedsreform blev det besluttet at iværksætte et fagligt arbej-
de med at kortlægge indsatsområder og mulige tiltag med
fokus på ulighed i kræft, herunder eksempelvis se på tidlig
opsporing og diagnostik af alvorlig sygdom såsom kræft,
senfølgeindsatser, rehabilitering og palliation, ligesom der
skal ses på strukturelle tiltag for at mindske geografisk og
kønnet ulighed. Arbejdet skal sikre et stærkt grundlag for
at kunne udpege tiltag, der kan mindske ulighed i kræft
og være en trædesten for at sætte fokus på ulighed i andre
sygdomme.
Undersøgelse af risikofaktorer for hjertekarsygdomme hos
kvinder: Statens Serum Institut gennemfører i 2023 et forsk-
ningsprojekt, der undersøger, om graviditet og dens kompli-
kationer kan være en del af forklaringen på, at hjertekarsyg-
domme hos kvinder ofte præsenterer sig anderledes end hos
mænd. Ved udvikling af et screeningsredskab målrettet kvin-
der, vil projektet styrke screening for hjertekarsygdom hos
kvinder og være med til at udligne ulighed i identificering af
personer i risiko, der findes kønnene imellem.
Studier af determinanter for vaccination: I 2023 vil Sta-
tens Serum Institut foretage et studie af, hvilke determi-
nanter, der har betydning for tilslutning til børnevaccinati-
onsprogrammet samt for influenza- og pneumokokvaccina-
tion. Studiet skal identificere grupper med lavere vaccina-
tionsdækning og undersøge, hvad der karakteriserer disse
grupper for at kunne forbedre vaccinationsindsatsen til en
kommende sæson – f.eks. via målrette kampagner og vac-
cinationsinitiativer mod de grupper hvor tilslutningen er la-
vest. Køn indgår altid som variabel, men ift. børnevaccinati-
onsprogrammet indgår også familiekonstellation, herkomst,
moderens alder ved barnets fødsel mv.
Fokus på kønsforskelle i sundhedsadfærd i ’Skolebørnsun-
dersøgelsen’: I 2023 offentliggøres en spørgeskemaunder-
søgelse blandt 11-15 årige om sundhedsadfærd, ’Skolebørn-
sundersøgelsen 2022’, der tager højde for både biologisk
køn og kønsidentitet. Det bliver dermed muligt at undersøge
forskelle i sundhedsadfærd og selvrapporteret helbred i for-
hold til køn og kønsidentitet.
5
Indsatser til at modvirke ensomhed og funktionstab hos
ældre mænd: Initiativet har til hensigt at modvirke ensom-
hed og funktionstab hos ældre, særligt ældre mænd, via
udvikling og afprøvning af indsatser baseret på overordnede
fælles principper i samarbejde med civilsamfundsorganisati-
oner, foreninger mv. Sundhedsstyrelsen offentliggør i 2023
principperne for den frivillige indsats på baggrund af viden
og erfaringer på området samt inddragelse af civilsamfunds-
aktører, kommuner, fagprofessionelle og i særlig grad de
ældres fortællinger.
Undersøgelse af kønsfordelingen i indkøb af kunstværker:
Slots- og Kulturstyrelsen gennemfører i januar/februar 2023
en spørgeskemaundersøgelse blandt de statslige og statsan-
erkendte museer med henblik på at kortlægge kønnene på
kunstnerne bag de kunstværker, som museerne har indkøbt i
den 5-årige periode 2018-2022. Undersøgelsen vil fremover
blive fulgt op med 1-årige spørgeskemaundersøgelser. Re-
sultaterne af undersøgelserne offentliggøres på Slots- og
Kulturstyrelsens hjemmeside i foråret 2023.
Frihed og lige rettigheder for alle
Alle skal have mulighed for at udfolde sig frit og bestem-
me over eget liv og egen krop. Ingen bør opleve at få sin fri-
hed begrænset af partnervold, seksuelle overgreb, utryghed
eller udnyttelse. Og ingen skal opleve at få sine rettigheder
og udfoldelsesmuligheder begrænset af negativ social kon-
trol.
Bekæmpe kønsbaseret vold, overgreb og krænkelser
Både kvinder og mænd udsættes for vold fra en partner
eller ekspartner. Kvinder er dog særligt udsatte. Langt flere
kvinder udsættes for psykisk partnervold, og kvinder udsæt-
tes oftere for grov fysisk partnervold. Alt for mange børn
vokser op som vidner til vold i hjemmet.
Partnerdrab er den største enkeltstående drabstype i Dan-
mark, og langt størstedelen af ofre for partnerdrab er kvin-
der. I gennemsnit dræbes én kvinde af sin partner eller eks-
partner hver måned. Det er drab, hvor forskningen viser, at
vold og kontrol oftest går forud. Det er derfor også drab,
der potentielt kan forebygges ved at sætte ind over for part-
nervold.
Omvæltninger i en familie, f.eks. i forbindelse med gravi-
ditet og familieforøgelse, kan udløse eller eskalere vold i
et parforhold. Vold i familier kan have langvarige og skade-
lige konsekvenser for den voldsudsatte og de børn, der over-
værer vold. Oplevelser med vold i barndommen kan øge
risikoen for også som voksen at blive en del af en voldelig
relation. Og børn, der vokser op med vold i hjemmet, har
større risiko for at mistrives og klare sig dårligere i skolen.
Undersøgelser viser også, at seksuel chikane fortsat er
et problem på arbejdsmarkedet, i uddannelser og fritidsli-
vet. Omkring hver fjerde kvinde og hver femte mand har
oplevet uønsket seksuel opmærksomhed og chikane, og un-
ge er særligt udsatte.
Der er behov for en styrket indsats mod partnervold og
partnerdrab og et øget fokus på forebyggelse ved at sætte
tidligere ind, før volden eskalerer og risikerer at ende i
partnerdrab. Og for at fortsætte arbejdet med at bekæmpe
seksuel chikane.
Fakta
• I en undersøgelse fra 2022 estimeres det, at 5,5 pct. af kvinder (ca. 118.000) og 4 pct. af mænd (ca. 83.000) på 16
år eller ældre har været udsat for fysisk og/eller psykisk partnervold inden for det seneste år.
• 17 pct. af adspurgte voldsudsatte kvinder med små børn på krisecentre har oplevet, at den vold de udsættes for,
blev hyppigere undervejs i graviditeten, og 26 pct. har oplevet, at volden blev voldsommere.
• Blandt ledsagende børn og unge på kvindekrisecenter i 2020 har 3 pct. været anbragt og knap 45 pct. modtaget
forebyggende foranstaltninger. Det gælder henholdsvis 1 og 9 pct. af børn og unge i befolkningen generelt.
• Oplevelser med vold i barndommen kan øge risikoen for selv at udvikle voldelig adfærd som voksen. Blandt 872
voldsudøvere, der har været i behandling hos Dialog mod Vold i perioden 2010-2015, er 72 pct. selv vokset op i
hjem med vold.
• Hvert år dræbes i gennemsnit ca. 12 kvinder og 3 mænd af deres partner eller ekspartner. Hvert fjerde drab i
Danmark er partnerdrab, og 8 ud af 10 ofre for partnerdrab i perioden 1992-2016 var kvinder.
• 26 pct. af kvindelige og 18 pct. af mandlige lønmodtagere på danske arbejdspladser estimeres at have oplevet
uønsket seksuel opmærksomhed og chikane inden for de seneste 12 måneder.
Kilder: SDU (2022) Vold og overgreb i Danmark 2021, SocialRespons (2022) Partnervold før, under og efter graviditet, Social- og Ældreministeriet (2022) Socialpolitisk
Redegørelse 2021, Dialog mod Vold (2018) Karakteristik af voldsudøvere i behandling, Thomsen et al. (2019) Homicide in Denmark 1992-2016, NFA (2022) Initial
afrapportering af undersøgelsen ”Uønsket seksuel opmærksomhed og chikane på arbejdspladser i Danmark”.
Fremme ligestilling blandt indvandrere og flygtninge
Ligestilling mellem kønnene er en grundlæggende værdi
i det danske samfund. Både kvinder og mænd skal kunne
udfolde sig frit, tage del i samfundet og bidrage på arbejds-
markedet – uden at blive begrænset af forældede religiøse
eller kulturelle normer.
De seneste år har flere minoritetsetniske kvinder fået en
uddannelse og er kommet i beskæftigelse. Det er dog stadig
6
seks ud af 10 skolebørn med en indvandrermor med oprin-
delse i Mellemøsten eller Nordafrika, der har en mor, der
ikke er i beskæftigelse. Blandt de børn, hvor mødrene har
opholdt sig i landet i mindre end 10 år, er det tre ud af fire.
Det betyder, at børnene ikke oplever, at både kvinder og
mænd i Danmark kan og skal bidrage på lige fod i samfun-
det. Og det betyder, at der er kvinder, som ikke oplever en
tilknytning til arbejdsmarkedet og den økonomiske frihed,
der følger med. Samtidig risikerer samfundet at gå glip af
arbejdskraft.
Der findes fortsat miljøer, hvor negativ social kontrol og
forældede holdninger til ligestilling og seksualitet begrænser
piger og kvinders rettigheder, selvbestemmelse og udfoldel-
sesmuligheder. Der er også stadig udfordringer med æresre-
laterede konflikter og vold. Indvandrere og efterkommere
udgør f.eks. ca. halvdelen af de kvinder, der tager ophold på
krisecentre.
Der er behov for løbende at arbejde for, at flere minori-
tetsetniske kvinder kommer i beskæftigelse, at sætte ind
over for negativ social kontrol og vold og at støtte de kvin-
der, som i deres frihedskamp tager et opgør med religiøse og
kulturelle normer.
Fakta
• 52 pct. af kvinder med oprindelse i MENAPT-landene og 59 pct. af mændene var i lønmodtagerbeskæftigelse i august
2022.
• Blandt de 25-39-årige efterkommere med oprindelse i MENAPT-landene har 47 pct. af mændene og 69 pct. af
kvinderne en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens det er hhv. 73 pct. og 81 pct. af 25-39-årige mænd og
kvinder med dansk oprindelse.
• 60 pct. af skolebørn (6-15 år) med en indvandrermor med oprindelse i MENAPT-landene har en mor, der ikke er i
beskæftigelse. Blandt børn med en mor med dansk oprindelse er det 14 pct.
• Indvandrere og efterkommere udgjorde ca. 50 pct. af de kvinder, der tog ophold på kvindekrisecentre i 2021.
• 30 pct. af +30-årige med oprindelse i MENAPT-lande er enige eller helt enige i, at kvinder skal være jomfru på
bryllupsnatten. Det samme gælder 1 pct. med dansk oprindelse.
Kilder: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMLON01D og IMUDD042, Udlændinge-og Integrationsministeriet (2022) Status på
integration, Danmarks Statistik (2022) Statistikbanken: KRISE2, Udlændinge- og Integrationsministeriet (2021) Medborgerskabsundersøgelsen 2021.
Bekæmpe menneskehandel
Menneskehandel er en grov krænkelse af grundlæggende
menneskerettigheder, hvor kyniske bagmænd udnytter sår-
bare personer. Det foregår både på verdensplan og i Dan-
mark og inden for mange forskellige sektorer og brancher.
Både kvinder og mænd er ofre for menneskehandel, men
kvinder er generelt udsat for grovere typer af udnyttelse,
f.eks. seksuel udnyttelse, som krænker den enkeltes ret til at
bestemme over egen krop. Generelt udgør kvinder handlet
til prostitution hovedparten af dem, der vurderes at være
ofre for menneskehandel. I Danmark handles mænd typisk
til tvangsarbejde eller strafbare handlinger.
Der afdækkes løbende nye udnyttelsesformer inden for
menneskehandel. Derfor er koordination og samarbejde
mellem myndigheder og aktører afgørende for at bekæmpe
menneskehandel. Udnyttelsen af kvinder handlet til prostitu-
tion foregår f.eks. i stigende grad digitalt og skjult, hvilket
kan udfordre mulighederne for at identificere ofre.
Der er behov for en fortsat stærk indsats for at bekæmpe
menneskehandel og støtte ofrene samt for at sikre fleksibili-
tet i indsatsen, så den kan tilpasses udviklingen på området
og det enkelte offers behov.
Fakta
• I 2022 blev 73 personer vurderet udsat for menneskehandel. Heraf 48 kvinder, 24 mænd og en transperson.
• 38 af de 73 personer vurderedes handlet til seksuel udnyttelse. Heraf var en enkelt mand og en enkelt transperson, mens
de resterende 36 personer var kvinder.
• Der var flest ofre fra Nigeria, Thailand og Marokko.
• På verdensplan vurderes det, at 27,6 mio. mennesker hver dag udnyttes til tvangsarbejde, hvoraf 11,8 mio. er kvinder og
piger.
Kilder: Center mod Menneskehandel (2023) Nøgletal 2022, ILO (2022) Global Estimates of Modern Slavery.
7
Initiativer
Ny handlingsplan mod partnervold og partnerdrab: Re-
geringen vil i 2023 præsentere en ny handlingsplan mod
partnervold og partnerdrab for 2023-2026. Handlingsplanen
forventes at have særligt fokus på den tidlige indsats mod
partnervold, herunder tidlig opsporing, bedre hjælp til børn,
der overværer vold i familien, og øget fokus på behandling
af voldsudøvere, både før og efter dom.
Digital rådgivning til udøvere af vold i nære relationer:
Der er i 2022-2025 afsat 23,1 mio. kr. til hjælp til volds-
udøvere og voldsramte familier. Som en del af initiativet
er der afsat midler til, at der i Dialog mod Volds tilbud ud-
vikles og gennemføres digital rådgivning og behandling til
voldsudøvere og den voldsudsatte partner. Initiativet løber i
2023-2025.
Kriminalisering af grooming af børn og unge m.v.: Re-
geringen forventer i 2023 at fremsætte et lovforslag om
initiativer mod digitale krænkelser, herunder bl.a. selvstæn-
dig kriminalisering i straffeloven af grooming. Derudover
udvides straffelovens bestemmelse, der forbyder samleje
med personer under 18 år, som er betroet gerningspersonen
til undervisning eller opdragelse e.l., til også at omfatte
blufærdighedskrænkelse, og straffelovens bestemmelse om
andet seksuelt forhold end samleje udvides, så bestemmel-
sen fremover også vil omfatte seksuelle handlinger, som
gerningsperson formår forurettede til at foretage på sig
selv. Straffelovens bestemmelse om groft misbrug af en per-
sons arbejdsmæssige, økonomiske eller behandlings- eller
plejemæssige afhængighed til at skaffe sig samleje udvides
også til at omfatte religiøse lederes grove misbrug af et
menighedsmedlems religiøse afhængighed til at skaffe sig
samleje. Med lovforslaget vil tilsnigelse af samleje tillige
blive sidestillet med voldtægt.
Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i Grønland: Rege-
ringen forventer i 2023 at fremsætte et lovforslag om indfø-
relse af en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i krimi-
nallov for Grønland i tråd med den danske lovændring fra
2021.
Alliance mod seksuel chikane: Alliancen er etableret som
led i trepartsaftalen om seksuel chikane på arbejdspladsen
fra marts 2022. Alliancen har til formål at sætte fokus på
forebyggelse og håndtering af seksuel chikane. I 2023 ud-
meldes en pulje til aktiviteter, der understøtter forebyggel-
se og bekæmpelse af seksuel chikane inden for to temaer:
1) unge, uddannelse og fritidslivet samt 2) forenings- og
idrætslivet. Der udvikles en kampagne, som skal udbrede
viden, forebygge seksuel chikane og anvise handlingsmulig-
heder, og der gennemføres en undersøgelse af danskernes
oplevelser med seksuel chikane og handlingsparathed.
Arbejdstilsynets indsats mod seksuel chikane og andre
krænkende handlinger: Fra 2021 til og med 2022 har
Arbejdstilsynet gennemført en tilsyns- og kommunikations-
indsats vedr. seksuel chikane og andre krænkende hand-
linger. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
gennemfører en erfaringsopsamling på baggrund af indsat-
sen. Resultaterne forventes at foreligge i april 2023, og på
den baggrund vil der blive taget stilling til, hvordan erfarin-
gerne fra indsatsen anvendes fremadrettet i arbejdet med
psykisk arbejdsmiljø.
Forebyggelse og håndtering af kønskrænkende adfærd
på Forsvarsministeriets område: Der gennemføres en lang
række konkrete indsatser, der skal øge viden om og hånd-
teringen af kønskrænkende adfærd. Blandt andet udvikler
og implementerer Forsvarsministeriets Personalestyrelse nyt
oplysnings- og undervisningsmateriale til forebyggelse af
krænkende adfærd. Forsvarsakademiet gennemfører en træ-
nings- og uddannelsesindsats for alle medarbejdere i Forsva-
ret i forebyggelse og håndtering af krænkende adfærd. I
samarbejde med blandt andet KVINFO og Kvindelige Ve-
teraner reviderer Forsvarsministeriet deres tillægsundersø-
gelse af kønskrænkende adfærd, som gennemføres blandt
fastansatte og værnepligtige i 2023. Forsvarsministeriets
Personalestyrelse gennemfører en undersøgelse blandt vær-
nepligtige, der afgår før tid, af årsager til afgang, herunder
oplevelser af krænkende adfærd.
Opkvalificering af indkvarteringstilbud til ofre for men-
neskehandel: Indkvarteringen for ofre for menneskehandel
styrkes ved at opkvalificere det specialiserede indkvarte-
ringstilbud drevet af Reden International. Opkvalificeringen
indebærer etablering af enkeltværelser, bedre faciliteter samt
en styrket årlig driftsbevilling. Med styrkelsen af de fysiske
rammer vil ofre få bedre mulighed for at restituere og kom-
me fri af et handelsforhold.
Tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBT+ personer
Seksuel orientering og kønsidentitet skal ikke være afgø-
rende for den enkeltes trivsel og muligheder i livet. Alle skal
kunne være trygge ved at være den, de er, og ved at elske
dem, de gør, uden at skulle frygte fordomme, diskrimination
eller vold. Det gælder både i Danmark og internationalt.
Styrke rettigheder globalt og nationalt
LGBT+ personers rettigheder er under pres internationalt,
og i flere lande sker der tilbageskridt. Også i Europa er der
lande, som har lovgivning, der begrænser ytringsfriheden og
oplysning om seksuel orientering og kønsidentitet. Danmark
er kommet langt i forhold til LGBT+ personers rettigheder
og fik i 2022 en andenplads i ILGA-Europes årlige interna-
tionale rangering af landes LGBT+ lovgivning (Rainbow
Europe Map).
Men også i Danmark er LGBT+ personer i højere grad
end andre udsat for diskrimination, seksuelle overgreb og
vold, herunder partnervold. Ca. tre ud af 10 homo- og bisek-
suelle har været udsat for vold inden for det seneste år. Det
samme gælder ca. fire ud af 10 transkønnede.
Nydanske LGBT+ personer er særligt udsatte. Næsten fire
ud af 10 nydanske LGBT+ personer har været udsat for et
seksuelt overgreb, og mange har haft en opvækst præget af
vold og mangel på tryghed og omsorg.
8
Der er behov for at stå fast på LGBT+ personers rettighe-
der både i Danmark og internationalt og for målrettet at yde
rådgivning og hjælp til udsatte LGBT+ personer.
Fakta
• 31 pct. af homo- og biseksuelle angiver at have været udsat for vold inden for det seneste år. For heteroseksuelle er det
19 pct.
• 42 pct. af transkønnede angiver, at de været udsat for vold inden for det seneste år. Det samme gælder 19 pct. af
ciskønnede.
• I 2021 blev der registreret 102 hadforbrydelser rettet mod LGBT+ personer, hvilket er en stigning på 29 pct. sammenlig-
net med 2020, hvor der blev registreret 79 hadforbrydelser.
• I perioden 2008-2021 angav fire pct. af de personer, der inden for det seneste år har oplevet at blive udsat for vold, at
hændelsen ’helt sikkert’ var motiveret af offerets (formodede) seksuelle orientering eller kønsidentitet. Dette svarer til,
at 2.000-3.000 personer i alderen 16-74 år årligt udsættes for vold grundet seksuel orientering eller kønsidentitet.
• 39 pct. nydanske LGBT+ personer angiver, at de har været udsat for et seksuelt overgreb. For de øvrige LGBT+
personer er det 32 pct.
• En del nydanske LGBT+ personer har oplevet en opvækst præget af enten fysisk vold (33 pct.) og/eller mangel på
tryghed, nærhed og omsorg (26 pct.).
Kilder: VIVE (2022) Kortlægning af homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og samfundsdeltagelse, Rigspolitiet (2023) Hadforbrydelser i 2021, Justitsministeriet (2023)
Udsathed for vold og andre former for kriminalitet – Offerundersøgelserne 2005-2021, Als Research (2022) Nydanske LGBT+ personers levevilkår og støttebehov.
Øge trivsel og lige muligheder
LGBT+ personer oplever større mistrivsel end befolknin-
gen generelt. De er i langt højere grad end andre ramt
af angst, depression, ensomhed, selvskade og selvmordstan-
ker. Og mange LGBT+ personer føler f.eks. ikke, at de kan
være fuldt åbne om deres seksuelle orientering på arbejds-
pladsen, eller at de er inkluderet i fællesskabet i idrætsfor-
eninger. Mistrivslen er særligt stor blandt biseksuelle, trans-
personer og LGBT+ børn og unge. Mere end hver anden
LGBT+ elev har eller har haft selvmordstanker, og mange
føler ikke, de kan være fuldt åbne om, hvem de er.
Antallet af regnbuefamilier er steget markant de seneste
10 år, men nogle familier, særligt dem med to fædre eller
med flere end to forældre, kan opleve udfordringer f.eks. i
mødet med offentlige myndigheder.
Der er behov for fortsat at arbejde for at nedbringe mis-
trivslen hos LGBT+ personer og skabe plads til forskellig-
hed – både på arbejdsmarkedet, i uddannelse og i familie-
og idrætslivet.
Fakta
• Ca. 14 pct. af homo- og biseksuelle er utilfredse eller meget utilfredse med deres liv, mens tallet er ca. 7 pct. for
heteroseksuelle. For transpersoner gælder det for ca. 21 pct.
• 19 pct. af LGBT+ personer, der dyrker sport, oplever i mindre grad eller slet ikke at være en del af fælleskabet under
træning.
• 64 pct. af LGBTQ+ elever har eller har haft selvmordstanker. Heraf har 40 pct. selvmordstanker flere gange om ugen
eller flere gange om måneden.
• 55 pct. af LGBTQ+ elever oplever mindst én gang om dagen eller et par gange om ugen at føle sig trist eller ked af det.
• Antallet af børnefamilier, hvor de voksne er gift eller registrerede partnere med en af samme køn, var 1.715 pr. 1. januar
2022. I 2012 var tallet 1.012 og i 2002 var tallet 274.
Kilder: VIVE (2022) Kortlægning af homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og samfundsdeltagelse, Analyse & tal (2020) Udfordringer & barrierer blandt LGBT+
personer i idrætsforeninger, LGBT+ Danmark og LGBT+ Ungdom (2021) Stop diskrimination i skolen – LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen, Danmarks Statistik (2022)
Statistikbanken: FAM44N.
Initiativer
Styrket rådgivning til minoritetsetniske LGBT+ personer:
I perioden 2022-2025 udvikles og implementeres et rådgiv-
ningstilbud til minoritetsetniske LGBT+ personer vedr. sek-
suel sundhed, grænsesætning, seksuelle overgreb mv. samt
tilbud om støtte, herunder psykologhjælp. Der udbydes en
ansøgningspulje i 2023.
Opkvalificering af fagprofessionelle på volds- og social-
området: LGBT+ personer, der er udsat for vold i nære
relationer, seksuelle overgreb eller på anden måde er i krise,
9
føler sig ikke altid trygge ved at bruge de eksisterende mu-
ligheder for rådgivning og hjælp. I 2023-2025 gives tilskud
på 0,4 mio. kr. årligt til LGBT+ Danmark til at opbygge
viden om LGBT+ området hos relevante organisationer og
fagprofessionelle, der rådgiver og tilbyder hjælp til personer
udsat for partnervold og seksuelle overgreb, f.eks. personale
på krisecentre, herberger mv.
Forebyggelse af partnervold, seksuelle overgreb og kræn-
kelser: For at mindske antallet af LGBT+ personer, som
oplever vold i deres parforhold eller krænkelser og seksuel-
le overgreb fra andre, iværksættes i 2023 et projekt under
LGBT+ Danmark for at øge bevidstheden og dialogen om
udfordringerne internt i LGBT+ miljøet.
Anerkendelse af medfaderskab i børneloven og barselslo-
ven: For at anerkende medfaderskab og dermed give barnet
og medfaren de samme rettigheder og pligter som en far,
mor og en medmor, fremsætter regeringen et lovforslag, som
skal gøre det muligt at anerkende forældreskab, herunder
medfaderskab, i forbindelse med fødslen ved altruistiske
surrogataftaler. Som konsekvens heraf vil barselsloven lige-
ledes blive ændret, så medfædre får rettigheder efter barsels-
loven som forældre til et barn, der er født som følge af en
altruistisk surrogataftale.
Ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kom-
mercielle surrogataftaler: En ekspertgruppe skal opstille
mulige modeller for, hvordan og i hvilket omfang man kan
anerkende forældreskab ved kommercielle surrogataftaler,
der giver tiltænkte forældre ret til at blive retlige forældre,
herunder til at blive medfædre, og samtidig sikrer beskyttel-
se af kvinder samt børns rettigheder. Ekspertgruppen forven-
tes at afrapportere i 2023.
Viden om LGBT+ familier med flere end to forældre: Der
gennemføres en undersøgelse af forskellige forældrekonstel-
lationer i LGBT+ familier og deres udfordringer. Undersø-
gelsen gennemføres af VIVE på vegne af Digitaliserings- og
Ligestillingsministeriet og forventes færdiggjort i 2023. På
baggrund af undersøgelsen iværksættes evt. en tværministe-
riel opfølgning.
Oplysning, støtte og rådgivning til børn og unge: LGBT+
børn og unge skal kunne være trygge i skolen, og de skal
i højere grad kunne få rådgivning og støtte. I perioden
2023-2025 gives støtte på i alt 3,5 mio. kr. til to projekter
under hhv. LGBT+ Danmark og Foreningen til Støtte for
Transkønnede Børn. Projekterne skal bidrage til at oplyse
om og bekæmpe fordomme over for LGBT+ børn og unge
samt til at give rådgivning til dem, deres forældre, lærere
m.fl.
Undersøgelse af LGBT+ elevers trivsel: Børne- og Under-
visningsministeriet har igangsat en undersøgelse af LGBT+
elevers trivsel i grundskolen og på ungdomsuddannelserne,
som skal sikre mere systematisk viden om trivslen blandt
LGBT+ elever. Undersøgelsen gennemføres af VIVE og for-
ventes færdig i 2023.
Rådgivning, oplysning, test og forebyggelse af hiv og an-
dre sexsygdomme: Gennem Sundhedsfremmepuljen støttes
AIDS-fondets lavtærskel rådgivnings-, forebyggelses- og
testtilbud målrettet mænd, der har sex med mænd, og andre
grupper, der kan have vanskeligt ved at udnytte sundheds-
væsnets eksisterende tilbud.
Styrket sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold:
Sundhedsstyrelsen igangsætter i 2023 en revision af ’Vej-
ledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsfor-
hold’. Revisionen vil tage udgangspunkt i såvel transkøn-
nedes og sundhedsprofessionelles erfaringer med det sund-
hedsfaglige tilbud. Vejledningen vil fortsat fokusere på, at
børn såvel som voksne, der ønsker sundhedsfaglig hjælp
ved kønsidentitetsforhold, skal have let og lige adgang til
sundhedsydelser, mødes på respektfuld vis, og at udredning
og behandling skal ske med udgangspunkt i den enkeltes
ønsker og behov.
Supplerende rådgivning af personer med kønsidentitets-
forhold: Sundhedsstyrelsen igangsætter i 2023 en ansøg-
ningspulje vedr. tilbud om supplerende rådgivning af per-
soner med kønsidentitetsforhold. Tilbuddet målrettes per-
soner, som er på venteliste eller i gang med et udrednings-
og behandlingsforløb ift. kønsidentitetsforhold, som kan ha-
ve gavn af rådgivning og støtte uafhængigt af forløbet i
sundhedsvæsenet.
Indsats om styrket trivsel for LGBT+ personer i forenings-
idrætten: DGI, DIF og Idrættens regnbuekoalitions udvider
deres indsats #Gamechanger, der har fokus på styrket trivsel
og deltagelse i idrætsmiljøer for LGBT+ personer. Indsatsen
sker i perioden 2023-2025 og skal omfatte en større del af
Danmark og flere idrætsforeninger. Der arbejdes gennem
oplysningskampagner, online platforme, udvikling af meto-
der og værktøjer til trænere og ledere samt mobilisering af
og samarbejde med et betydeligt antal fyrtårnsforeninger.
Drøftelse i Arbejdsmiljørådet om LGBT+ perspektiv i ar-
bejdsmiljøindsatser: Beskæftigelsesministeren har som op-
følgning på LGBT+ handlingsplan 2022-2025 bedt Arbejds-
miljørådet drøfte mulige indsatser til at sætte fokus på
LGBT+ personers arbejdsmiljøudfordringer. Arbejdsmiljø-
rådet forventes at sende deres anbefalinger til beskæftigel-
sesministeren i 1. kvartal af 2023.
Undersøgelse af muligheden for et forbud mod omvendel-
sesterapi mod mindreårige: I 2023 offentliggøres en under-
søgelse af muligheden for at indføre et forbud mod omven-
delsesterapi over for mindreårige LGBT+ personer. På den
baggrund vil regeringen tage stilling til, om og eventuelt
hvordan et forbud skal etableres.
Europæisk samarbejde på LGBT+ området: Danmark bi-
drager aktivt til at sætte fælles europæisk fokus på LGBT+
området i en arbejdsgruppe under Europarådets styringsko-
mite for bekæmpelse af forskelsbehandling, mangfoldighed
og inklusion. Danmark deltager desuden i EU’s LGBTIQ
Equality Group med en bred kreds af ligesindede lande, der
arbejder for at gennemføre EU’s strategi på området.
Samarbejde i Nordisk Ministerråd om LGBT+ dagsorde-
nen: I 2023 vil Nordisk Ministerråd sætte fokus på ældre
LGBT+ personers levevilkår og mødet med den offentlige
sundheds- og omsorgssektor. Derudover sætter det islandske
formandskab fokus på transpersoners livskvalitet, både med
10
hensyn til retsstilling, inklusion på arbejdsmarkedet, adgang
til sundhedsydelser mv.
Ligestilling og rettigheder globalt
Mange steder rundt om i verden er kvinder og pigers ret-
tigheder og muligheder under pres. Danmark arbejder aktivt
for at fremme ligestilling og kvinder og pigers rettigheder
både som prioritet i udviklingssamarbejdet og i de internati-
onale fora.
Fremme af kvinders og pigers rettigheder og muligheder
globalt
Ligestilling har været et af FN’s 17 verdensmål for bæ-
redygtig udvikling siden 2015. På trods af fremskridt på
nogle områder, er der globalt langt til målet om ligestilling
mellem kønnene i 2030. Og på en række områder er der
tilbageskridt.
Særligt kvinder og pigers ret til at bestemme over egen
krop og eget liv er under hårdt pres – både i Europa og i
resten af verden. Over 100 millioner kvinder og piger bor i
lande, hvor abort er forbudt, og mere end 1 milliard kvinder
og piger bor i lande eller områder, hvor der er restriktioner i
adgangen til sikre aborter.
Danmark bruger aktivt den danske udviklingsbistand som
løftestang til at fremme ligestilling globalt. Ligesom arbej-
det for ligestilling og kvinder og pigers rettigheder er et
gennemgående tema i det danske udviklingssamarbejde.
Stærkt dansk engagement i det internationale
ligestillingsarbejde
Danmark bidrager aktivt i det internationale samarbejde
for at fremme ligestilling. Mens samarbejdet gennem årtier
har været præget af en høj grad af konsensus og fælles
værdigrundlag, har der de seneste år været en stigende mod-
stand mod ligestilling og piger og kvinders rettigheder.
Internationale konflikter og krig medfører humanitære og
økonomiske kriser, som kan ramme kvinder og piger særligt
hårdt. Den globale situation risikerer derfor at forringe lige-
stillingen og kvinder og pigers rettigheder og vilkår.
Der er behov for, at Danmark står fast og skærper sin
internationale indsats for ligestilling og kvinder og pigers
rettigheder i de relevante internationale fora som EU, FN,
Europarådet og Nordisk Ministerråd.
Fakta
• Det estimeres, at 14,9 mio. piger og kvinder levede i tvangsægteskaber på en given dag i 2021.
• I 2021 blev mere end fem kvinder eller piger i gennemsnit hver time dræbt af deres partner eller et familiemedlem på
verdensplan.
• På verdensplan estimeres det, at mere end en ud af 10 15-49-årige kvinder og piger har været udsat for seksuel og/eller
fysisk partnervold inden for det sidste år.
• I 2021 blev 44 mio. kvinder drevet på flugt fra deres hjem pga. klimaforandringer, krig, konflikter og overtrædelser af
menneskerettighederne.
• Mere end 1,2 mia. 15-49-årige kvinder og piger bor i lande eller områder med restriktioner i adgangen til sikre
aborter. 102 mio. bor i lande, hvor abort er forbudt.
Kilder: ILO (2022) Global Estimates of Modern Slavery, UNODC (2022) Gender-related killings of women and girls (femicide/feminicide), UN Women (2022) Progress on the
Sustainable Development Goals – Gender Snapshot 2022.
Initiativer
Ligestillingsarbejdet i EU: De kommende svenske og
spanske formandskaber vil blandt andet sætte fokus på li-
gestillingsvurdering i det offentlige, forebyggelse af vold
mod kvinder og bekæmpelse af menneskehandel til seksuel
udnyttelse.
Ligestillingsarbejdet i Nordisk Ministerråd: Island vil
under sit formandskab for Nordisk Ministerråd i 2023 have
fokus på ligestilling i arbejdslivet, særligt på traditionelle
kvindeerhverv, og hvordan forskellige jobs værdisættes i
Norden. Der bliver afholdt en nordisk konference om emnet
i efteråret.
Ligestillingsarbejdet i Europarådet: Der vil ske en moni-
torering og opfølgning af blandt andet rekommandationen
om sexisme og konsekvenserne af COVID-19 i medlems-
landene. Derudover forventes der at blive vedtaget en re-
kommandation om ligestilling i forhold til mænd og drenge.
Implementering af den udviklingspolitiske strategi: Med
afsæt i regeringens udviklingspolitiske strategi ”Fælles om
Verden” vil ligestilling og kvinder og pigers rettigheder fort-
sat være en tværgående prioritet i det danske humanitære
arbejde, i skrøbelige kontekster og i udviklingsindsatser. Li-
gestilling samt piger og kvinders rettigheder er en del af det
fundament af demokratiske værdier og menneskerettigheder,
som udgør fundamentet for strategien.
Igangsættelse af nye flerårige multilaterale partnerskab-
saftaler: Partnerskabsaftaler med UNFPA, UN Women og
UNICEF, som sætter rammen for Danmarks samarbejde
med organisationerne i perioden 2023-2025, har alle ligestil-
ling og kvinders og pigers rettigheder som en tværgående
prioritet, både i forhold til implementering af programmer i
udviklingslande samt fortalervirksomhed lokalt og globalt.
FN’s Kvindekommissions samling: Årets samling i FN’s
Kvindekommission i New York har fokus på innovation
11
og teknologisk forandring samt uddannelse i den digitale
alder som drivkraft for ligestilling og kvinder og pigers selv-
stændiggørelse. Danmark deltager aktivt i forhandlingerne
om samlingens slutdokument, ved bilaterale møder og si-
de-events, hvor blandt andet 50-året for den frie abort i
Danmark markeres ved at sætte fokus på den frie aborts
betydning for ligestilling globalt.
Status på initiativer fra Perspektiv- og handlingsplan 2022
Indsatsområde Gennemført Igangsat Ikke gennemført
Lige muligheder i uddannelse, arbejde og familieliv 10 13 4
Frihed og lige rettigheder for alle 9 5 0
Tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBT+ personer 11 1 2
Ligestilling og rettigheder globalt 6 3 0
I alt 36 22 6
12