Fremsat den 28. februar 2023 af Mette Thiesen (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Fremsat den 28. februar 2023 af Mette Thiesen (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF),
Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Nick Zimmermann (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at igangsætte en kulegravning af anbringelsesområdet
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2023
at igangsætte en kulegravning af hele anbringelsesområdet,
og herunder særlig at undersøge og komme med anbefalin-
ger til, om kommunerne, herunder kommunens børn og un-
ge-udvalg, er den rette instans til at træffe afgørelse om
anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet efter
servicelovens bestemmelser, eller om afgørelseskompeten-
cen med fordel bør overdrages til et andet organ.
Herudover og i forlængelse af ovenstående skal kulegrav-
ningen afdække, om det nuværende klagesystem er det rette,
eller om det med fordel kan forenkles. Det skal også under-
søges, om Ankestyrelsen er den rette klageinstans, og om
Ankestyrelsen i praksis fungerer som en reel uvildig instans
i dag.
Kulegravningen skal også se på, hvilke udfordringer der
er i forhold til børnenes, forældrenes, netværkets og ple-
jeforældrenes retssikkerhed, og se på kvaliteten i sagsbe-
handlingen og myndighedsudøvelsen. Som eksempel kan
nævnes sagsbehandlernes faglige niveau, iværksættelsen af
forebyggende foranstaltninger, plejebørns samvær med bio-
logiske forældre, plejeforældres ansættelsesvilkår, ændring
af anbringelsessted, personalets faglighed og kompetencer
på anbringelsesstederne efter serviceloven, hvordan anbrin-
gelsesstederne inddrages i sager om anbragte børn og unge,
og endelig om kommunernes økonomi står i vejen for kvali-
teten i sagsbehandlingen og de afgørelser, som skal træffes i
forhold til et barn eller en ung.
Til at forestå arbejdet med kulegravningen skal der ned-
sættes en ekspertgruppe med fagpersoner, organisationer,
tidligere anbragte og andre med særlig ekspertise inden for
anbringelsesområdet.
Kommissoriet for ekspertgruppen skal forelægges de par-
tier, som støtter nærværende beslutningsforslag.
Ekspertgruppens anbefalinger skal efterfølgende til for-
handling.
Beslutningsforslag nr. B 42 Folketinget 2022-23 (2. samling)
AX028344
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en redigeret genfremsættelse af
Dansk Folkepartis beslutningsforslag B 8 (Forslag til folke-
tingsbeslutning om nedsættelse af en ekspertgruppe på an-
bringelsesområdet) fra folketingsåret 2019-20.
I september 2018 udgav den juridiske tænketank Justitia
rapporten »Tvangsanbringelser – retssikkerhed i en kom-
pliceret beslutningsproces«. Justitia har i rapporten under-
søgt processen, fra at kommunen bliver opmærksom på et
barns mistrivsel, til afgørelsen om tvangsanbringelse er truf-
fet, med særlig fokus på de retsgarantier, som skal sikre
familiernes retssikkerhed. I rapporten identificeres en ræk-
ke retssikkerhedsmæssige udfordringer ved den nuværende
ordning, som bl.a. omfatter følgende:
– Der er manglende eller mangelfuld vejledning, når for-
ældre skal beslutte, om deres barn skal anbringes frivil-
ligt for derved at undgå en tvangsanbringelse.
– Afgørelsen om tvangsanbringelse træffes af børn og un-
ge-udvalget, der ikke er uafhængige af den forvaltning,
som har oplyst og behandlet sagen.
– Akutte afgørelser træffes af en lokalpolitiker uden faglig
viden om området.
– Børnene inddrages ikke tilstrækkeligt i deres egen sag.
I rapporten fremsættes en række anbefalinger på side 102
ff til, hvordan tvangsanbringelsesprocessen kan forbedres og
retssikkerheden for børn og forældre kan styrkes.
Den primære løsning på de retssikkerhedsmæssige udfor-
dringer er ifølge Justitia, at kompetencen til at træffe afgø-
relse om tvangsanbringelse i første instans henlægges til
et andet organ, der i højre grad er ufhængigt af forvaltnin-
gen. Den primære anbefaling er, at kompetencen henlægges
til det familieretlige system.
Siden det tidligere beslutningsforslag, B 8 (Forslag til fol-
ketingsbeslutning om nedsættelse af en ekspertgruppe på an-
bringelsesområdet) fra folketingsåret 2019-20, blev fremsat,
er den brede politiske aftale »Børnene Først« blevet indgået
den 11. maj 2021. I høringssvarene til forslag til Barnets lov,
der skal udmønte aftalen, bemærker Justitia bl.a. følgende i
deres høringssvar på side 4 og 5:
»Justitia har i rapporten »Tvangsanbringelser – retssikker-
hed i en kompliceret beslutningsproces« fra 2018 analyseret
og vurderet de forskellige retssikkerhedsgarantier, som ken-
detegner den nuværende proces, når der skal træffes afgørel-
se om tvangsanbringelse af et barn. Der blev i den forbindel-
se konstateret en række forskellige retssikkerhedsmæssige
udfordringer ved den nuværende ordning, og Justitia fore-
slog på denne baggrund bl.a. en ny ordning, hvor afgørelser
om tvangsanbringelser i første instans træffes af et organ,
som er uafhængig af forvaltningen, og hvor der samtidig
er sikret et forenklet klagesystem og bredere kompetencer,
herunder bl.a. en højere vægtning af repræsentationen af
de børnesagkyndige. Justitia foreslog også i rapporten, at
Børne- og Ungeministeriet iværksatte tiltag med henblik på
at skabe hurtige og synlige forbedringer af sagsbehandlin-
gens kvalitet, og at kommunerne pålægges at sikre, at de
sagsbehandlere, der skal gennemføre børnesamtaler, skal ha-
ve modtaget særlig forudgående undervisning i samtalernes
gennemførelse. Justitia foreslog endvidere i rapporten, at
forvaltningens pligt til at vejlede om konsekvenserne af en
anbringelse med og uden samtykke blev indskrevet direkte
i lovgivningen, så det i højere grad sikres, at der er reel
opbakning til en frivillig anbringelse hos forældrene, og
at familien i modsat fald beskyttes af de retssikkerhedsga-
rantier, som kendetegner tvangsprocessen. Herudover fore-
slog Justitia bl.a., at der etableres en beneficeringsordning
for de advokater, der skal repræsentere forældre og børn
i tvangsanbringelsessager. Justitia finder det beklageligt, at
lovudkastet ikke ses at følge op på de nævnte forslag eller
rapportens øvrige forslag og at der heller ikke i øvrigt tages
højde for de i rapporten konstaterede problemer, der er med
processen i forbindelse med tvangsfjernelse.«
Forslagsstillerne mener, at ovenstående understreger at der
stadig, på trods af aftalen om »Børnene Først« er behov for
en kulegravning af anbringelsesområdet.
Problemstillingerne på anbringelsesområdet er ikke
nye. Eksempelvis viste en intern undersøgelse i 2017 af
sagsbehandlingen på anbringelsesområdet i Københavns
Kommune, at der var fejl i samtlige 77 undersøgte sag-
er. Undersøgelsen er omtalt i artiklen »Intern kommunal
undersøgelse afslører fejl i samtlige anbringelsessager« på
dr.dk den 28. maj 2017.
Undersøgelsen viste også, at der i flere sager manglede
børnefaglige undersøgelser, at handleplaner ikke blev udar-
bejdet, og at børnene og de unge ikke blev inddraget i sam-
taler om deres anbringelse.
Behovet for en kulegravning underbygges endvidere af de
mange mediesager, der har været.
Der kan bl.a. henvises til programmet »Reporterne« på
24syv.dk, hvor indslaget »Ankestyrelsen blåstempler tvivl-
somme tvangsfjernelser« blev sendt den 23. november
2022. I indslaget beskrives det, hvordan tre whistleblowere i
Ankestyrelsen i årevis har bevidnet, at børn kan være blevet
fjernet fra deres forældre, selv om de ikke burde.
I artiklen »Socialrådgiver rejser kritik: Kommune svigter
udsatte børn« på tv2ostjylland.dk den 18. januar 2023 er
det beskrevet, hvordan en anonym socialrådgiver i Aarhus
Kommune har ringet til Ankestyrelsen og orientereret om
kritisable forhold i Familiecentret i kommunen, og der rejses
konkret kritik af besparelser på det sociale område, som iføl-
ge socialrådgiveren bl.a. betyder, at lederen får rådgiverne
til at omgå reglerne, så der anbringes færre børn.
Herudover er der til stadighed sager i medierne om kom-
munale fejl i sagsbehandlingen på anbringelsesområdet. Ek-
sempelvis har Jyllands-Posten i artiklen »10 års ulovlighe-
der forfølger Langeland Kommune i børnesager« den 17.
april 2022 afdækket, hvordan Langeland Kommune i 10 år
har haft problemer med at overholde loven i anbringelsessa-
ger.
2
Ligeledes har der været sager, hvor Ankestyrelsen er ble-
vet kritiseret for ikke at være en uafhængig klageinstans,
da man tillægger kommunens oplysninger for stor vægt i
afgørelserne, selv om oplysningerne ikke er korrekte. Der
henvises til artiklen »Ankestyrelsen afviser klage: – Der er
ikke nogen retssikkerhed for forældre og børn« på tv2fyn.dk
den 12. april 2022.
På trods af at problemerne længe har været kendt, er de
ikke blevet løst tilfredsstillende. I pressemeddelelsen »Bør-
nesagsbarometret: Kommuner reagerer ved akut behov for
støtte« fra den 10. juni 2022 på sm.dk fremgår det eksem-
pelvis: »Omvendt er kravet om en samtale med barnet om
en påtænkt foranstaltning – eksempelvis en anbringelse – før
kommunen træffer afgørelsen, kun overholdt i 57 procent
af sagerne. Og kravet om at følge op på en foranstaltning
efter senest tre måneder, er kun overholdt i 50 procent af
sagerne«.
Det er på den baggrund forslagsstillernes opfattelse, at
der skal nedsættes en ekspertgruppe der kan kulegrave hele
anbringelsesområdet, så der kan sættes en stopper for de
mange anbringelsessager, hvor lovgivningen ikke overhol-
des. Det skal undersøges, hvor og hvordan der er behov for
at styrke retssikkerheden for børn, forældre, børns netværk
og plejefamilier og herunder om afgørelseskompetencen i
anbringelsessager bør placeres andetsteds end i kommuner-
nes børn og unge-udvalg. Endelig skal det undersøges, om
Ankestyrelsen fungerer, som den skal, ved klagesager på an-
bringelsesområdet, og om Ankestyrelsen i det hele taget er
den rette klageinstans for afgørelser truffet i kommunerne.
Økonomi
Det vurderes, at udgifterne til selve kulegravningen er be-
grænsede. De partier, der kan tilslutte sig beslutningsforsla-
get, er forpligtet til sammen at tilvejebringe den nødvendige
finansiering. Det kunne eksempelvis ske via udmøntningen
af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds og ar-
bejdsmarkedsområdet for 2024.
3
Skriftlig fremsættelse
Mette Thiesen (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at igangsætte en
kulegravning af anbringelsesområdet.
(Beslutningsforslag nr. B 42)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4