Fremsat den 28. februar 2023 af Mikkel Bjørn (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX28341

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/beslutningsforslag/b41/20222_b41_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 28. februar 2023 af Mikkel Bjørn (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF),
    Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at lade misligholdt su-gæld være til hinder for opnåelse af permanent
    opholdstilladelse og indfødsret
    Folketinget pålægger regeringen at fremsætte den nødven-
    dige lovgivning inden udgangen af 2023, der forhindrer
    udlændinge med misligholdt su-gæld i at få permanent op-
    holdstilladelse eller indfødsret. Formålet er at stramme reg-
    lerne, så udlændinge, som opholder sig i Danmark, ikke får
    yderligere adgang til det danske samfund, hvis de ikke har
    tilbagebetalt deres gæld til det danske samfund.
    Beslutningsforslag nr. B 41 Folketinget 2022-23 (2. samling)
    AX028341
    Bemærkninger til forslaget
    Forslagsstillerne finder det ikke rimeligt, at personer fra
    andre lande kan opnå permanent opholdstilladelse eller
    indfødsret, når de har misligholdt su-gæld. Det følger af
    henholdsvis udlændingeloven og cirkulæreskrivelse om na-
    turalisation, at ansøgere om permanent opholdstilladelse el-
    ler indfødsret ikke må have forfalden gæld til det offentli-
    ge. Det anser forslagsstillerne som et særdeles fornuftigt
    princip, men af en eller anden grund er misligholdt su-gæld
    ikke fuldt ud omfattet. Samtidig er udlændinges mislighold-
    te su-gæld steget med 800 mio. kr. på 3 år, så beløbet nu
    er 1,3 mia. kr. (»Udlændinge stikker af fra SU-regningen:
    Gælden er steget til 1,3 milliarder kroner«, bragt på dr.dk
    den 16. januar 2023).
    Med de gældende regler for opnåelse af opholdstilladelse
    anses gæld til det offentlige som værende tilbagebetalings-
    pligtige ydelser efter lov om social service eller lov om
    aktiv socialpolitik (f.eks. for meget udbetalt kontanthjælp),
    forskudsvist udbetalt børnebidrag, daginstitutionsbetaling,
    tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, tilbagebe-
    taling af boligtilskudslån og skatter og afgifter, medmindre
    skatte- eller afgiftsrestancen skyldes forhold, der ikke kan
    lægges ansøgeren til last. Imidlertid er forfalden gæld i form
    af studielån ikke omfattet og dermed ikke en hindring for
    at opnå permanent opholdstilladelse i Danmark, jf. Udlæn-
    dinge- og Integrationsudvalget, alm. del - endeligt svar på
    spørgsmål 12, folketingsåret 2022-23, 2. samling.
    Med hensyn til opnåelse af indfødsret, må ansøgeren ikke
    have forfalden gæld i form af studielån (su-lån), men mislig-
    holdt gæld i form af tilbagebetalingskrav som følge af for
    meget udbetalt su er ikke at betragte som forfalden gæld til
    det offentlige, jf. Udlændinge- og Integrationsudvalget, alm.
    del - endeligt svar på spørgsmål 12, folketingsåret 2022-23,
    2. samling.
    Skiftende regeringer har i årevis kæmpet med at inddrive
    su-gæld fra udenlandske studerende. Problemet er endnu
    ikke løst, og udlændingenes samlede gæld er nu steget til
    1,3 mia. kr. I januar 2023 udtalte skatteministeren, at »vi
    gør, hvad vi kan« i forhold til at inddrive den stadig større
    gæld, som udlændinge misligholder, både når det gælder
    herboende udlændinge og udlændinge, der ikke længere er
    bosat i Danmark (»Udlændinge stikker af fra SU-regningen:
    Gælden er steget til 1,3 milliarder kroner«, bragt på dr.dk
    den 16. januar 2023).
    Skatteministeren har oplyst, at der samlet set er 12.755
    herboende udlændinge, der har misligholdt gæld til inddri-
    velse pr. 31. december 2022 (Skatteudvalget, alm. del -
    endeligt svar på spørgsmål 39, folketingsåret 2022-23, 2.
    samling). De 12.755 udlændinge skylder i alt 953 mio. kr.,
    hvoraf ca. 710 mio. kr. er gældsposter vedrørende su-lån, og
    ca. 243 mio. kr. er tilbagebetalingskrav på su.
    I samme svar oplyser skatteministeren, at herboende ud-
    lændinge fra Somalia, Tyrkiet, Irak, Syrien og Afghanistan
    udgør topfem over de hyppigst forekommende skyldnere. I
    alt 4.380 personer, svarende til mere end en tredjedel af alle
    skyldnere, kommer fra et af de fem lande, og samlet set
    skylder herboende somaliske, tyrkiske, irakiske, syriske og
    afghanske statsborgere 292 mio. kr. i misligholdt su-gæld.
    Med mere end en fordobling af den samlede gæld på bare
    3 år til 1,3 mia. kr. virker det til, at flere udlændinge bevidst
    spekulerer i at optage su-gæld uden nogen intention om at
    tilbagebetale gælden. Det finder forslagsstillerne helt urime-
    ligt over for de danske skatteborgere. For det danske sam-
    fund skal ikke betale for, at udlændinge stikker af fra deres
    forfaldne gæld. Forslagsstillerne foreslår derfor, at reglerne
    for permanent opholdstilladelse og indfødsret strammes, så
    forfalden su-gæld, herunder også misligholdt gæld i form
    af tilbagebetalingskrav, gøres til en hindring for opnåelse af
    permanent opholdstilladelse og dansk indfødsret.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Mikkel Bjørn (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at lade misligholdt
    su-gæld være til hinder for opnåelse af permanent
    opholdstilladelse og indfødsret.
    (Beslutningsforslag nr. B 41)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3