Fremsat den 28. februar 2023 af Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Henrik Frandsen (M), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Peter Skaarup (DD), Ole Birk Olesen (LA), Mai Mercado (KF), Peder Hvelplund (EL), Martin Lidegaard (RV), Peter Kofod (DF), Helene Liliendahl Brydensholt (ALT), Peter Seier Christensen (NB) og Aaja Chemnitz (IA)

Fremsat den 28. februar 2023 af Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Henrik Frandsen (M),
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Peter Skaarup (DD), Ole Birk Olesen (LA), Mai Mercado (KF),
Peder Hvelplund (EL), Martin Lidegaard (RV), Peter Kofod (DF), Helene Liliendahl Brydensholt (ALT),
Peter Seier Christensen (NB) og Aaja Chemnitz (IA)
Forslag til folketingsbeslutning
om, at pensionen skal stige, når lønningerne stiger (borgerforslag)
I dag venter pensionister 2 år på at få reguleret pensionen,
når lønningerne stiger. Ventetiden kan mærkes, ikke mindst
når der er inflation og priserne stiger. Finansministeriets eg-
ne tal viser, at pensionisterne således halter 5,7 pct. bagefter
i købekraft.
Vi foreslår, at pensionen i stedet reguleres i takt med den
forventede lønudvikling fra og med den 1. januar 2024, og
at pensionisterne efterreguleres med efterslæbet fra 2020 til
2023.
Samtidig skal der ryddes op i de komplicerede regler,
så pensionssystemet er til at forstå for almindelige menne-
sker. Gamle regler og politiske aftaler, som ingen kan hus-
ke, har betydning for, hvor meget pensionen stiger. Hvem
husker skatteaftalen fra 2012? Og hvem forstår lov om sats-
reguleringsprocent, og hvordan det betyder, at pensionerne
holdes nede?
Svaret er, at det er der ingen der husker eller forstår. Der-
for bør det erstattes af et nyt system, hvor regulering af
pensionen følger den aktuelle lønudvikling og gamle, ufor-
ståelige regler skrottes. Vi foreslår konkret, at Folketinget
forholder sig til følgende forslag:
Fra den 1. januar 2024 skal pensionsydelser og fradrags-
beløb omfattet af lov om sociale pensioner reguleres i takt
med den forventede lønudvikling for det kommende finans-
år. I dag reguleres ydelser og fradragsbeløb på baggrund
af lønudviklingen 2 år før det pågældende finansår, hvilket
i en periode med høj inflation og stigende lønudvikling
giver pensionisterne et betydeligt efterslæb og tab af købe-
kraft. Den manglende regulering fra 2020 til 2023 efterregu-
leres i pensionsydelser og fradragsbeløb i 2023.
Beslutningsforslag nr. B 40 Folketinget 2022-23 (2. samling)
AX028337
Bemærkninger til forslaget
I en periode med høj inflation, hvor lønudviklingen er
stigende, vil ydelser efter lov om social pension have et
betydeligt efterslæb. Det indebærer, at tabet af købekraft
vil være særlig mærkbart for de grupper, der er omfattet af
loven om sociale pensioner.
I »Økonomisk Redegørelse« fra august 2022 fra Finans-
ministeriet vurderes tabet af købekraften for disse grupper
til at være på 5,7 pct. Og både i 2022 og 2023 ligger regu-
leringen af pensionsydelser væsentligt under den aktuelle
lønudvikling.
I 2019 vedtog et bredt flertal i Folketinget, at ydelser
for folkepensionister fra 2020 skulle reguleres i takt med
lønudviklingen. Flere forhold har imidlertid medført, at re-
guleringen ikke har fulgt lønudviklingen.
For det første er det politisk bestemt, at ydelser og fra-
dragsbeløb fortsat skal reguleres efter lov om satsregulering
– altså med lønudviklingen 2 år før det efterfølgende finans-
år. Og for det andet blev den afdæmpede udvikling, som
følge af skatteaftalen fra 2012, opretholdt.
En yderligere bevæggrund for at få indført et nyt regule-
ringssystem er, at det nuværende regelsæt er kompliceret og
helt uoverskueligt for den enkelte pensionsmodtager.
For en folkepensionist gælder det i dag, at reguleringspro-
centen sker på baggrund af lov om satsreguleringsprocent,
hvor der hvert år i august reguleres forud for det efterfølgen-
de finansår i form af satsreguleringsprocent, tilpasningspro-
cent i forhold til lønudviklingen 2 år før og satstilpasnings-
procenten.
I lov om social pension er der derudover fastlagt en
mindre regulering fra 2016 til og med 2023 som følge af
skatteaftalen, og dertil er der knyttet et særligt kompensati-
onsbeløb for personer, der har ret til både grundbeløb og
pensionstillæg.
Det siger sig selv, at et sådant reguleringssystem er unødig
kompliceret og helt uforståeligt for den enkelte borger. Der-
for kan og bør det erstattes af et nyt system.
Forslaget indebærer, at reguleringen fremover for det ef-
terfølgende finansår sker på baggrund af den forventede
lønudvikling. Det besluttes af finansministeren i forbindelse
med fremlæggelsen af finanslovsforslaget for det pågælden-
de finansår på baggrund af en indstilling fra et særligt løn-
og pensionsnævn udpeget af regeringen med sagkyndige
medlemmer.
Der vil med forslaget blive besluttet en regulering på bag-
grund af et skøn. Og der kan derfor også ske en regulering,
som ikke er i overensstemmelse med den faktisk forekomne
lønudvikling. Det vil i så fald medføre, at der skal ske en
efterregulering i de kommende reguleringer.
Derfor respekterer forslaget fuldt ud det princip, at de
offentlige pensioner fremover skal følge lønudviklingen og
dermed også bliver reguleret i takt med den almindelige
samfundsøkonomiske udvikling.
Med forslaget tilsigtes alene, at reguleringen følger den
aktuelle lønudvikling. Det vil ikke mindst i en periode med
inflation og stigende lønudvikling sikre pensionisterne i for-
hold til udsigt til særligt tab af købekraft i forhold til løn-
modtagerne.
I forbindelse med forslagets implementering vil der i 2023
skulle gennemføres en samlet opgørelse i forhold til perio-
den fra 2020 til 2023, og derved sikres det, at pensionerne
kommer i takt med den stedfundne lønudvikling.
Der vil særskilt skulle tages stilling til, om de grupper af
pensionister, som ikke har fået gavn af de såkaldte kompen-
sationsbeløb for pensionstillæg i lov om social pension, skal
have en særskilt efterregulering og kompensation.
Om fremsættelsen i Folketinget
Forslagsstillerne i Folketinget bemærker, at der er tale om
et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået
det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for
at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i
Folketinget.
Borgerforslaget er oprindelig indgivet af Mette Pia Kind-
berg, som hovedstiller med Ejvind Johan Demuth Heinecke,
Guldborgsund, Gorm Christiansen, Rødovre, Kjeld Richter-
Mikkelsen, Aalborg, og Ole Rønnelund, Hillerød, som med-
stillere.
Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på
vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen,
påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at bor-
gerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstem-
melse med intentionerne bag ordningen.
Fremsættelsen kan således ikke tages som udtryk for, at
forslagsstillerne nødvendigvis støtter forslagets indhold.
2
Skriftlig fremsættelse
Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Henrik Frandsen (M), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Peter Skaarup
(DD), Ole Birk Olesen (LA), Mai Mercado (KF), Peder Hvelplund (EL), Martin Lidegaard (RV), Peter Kofod (DF), Helene
Liliendahl Brydensholt (ALT), Peter Seier Christensen (NB) og Aaja Chemnitz (IA):
Vi tillader os herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om, at pensionen skal
stige, når lønningerne stiger (borgerforslag).
(Beslutningsforslag nr. B 40)
Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fast-
satte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra bor-
gere, som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet
som beslutningsforslag i Folketinget.
Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på
vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen,
påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at bor-
gerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstem-
melse med intentionerne bag ordningen for borgerforslag.
Fremsættelsen kan således ikke tages som udtryk for, at
forslagsstillerne nødvendigvis støtter forslagets indhold.
3