Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. (Bilag 1)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. (Bilag 1)
Aktører:
- Afsender: ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
- Afsender: ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
MOF Samlet lovpakke til genbehandling af CAP-lovforslaget.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l51/bilag/1/2666279.pdf
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • fvm@fvm.dk • www.fvm.dk Den 23. februar 2023 Til udvalgets orientering fremsendes hermed forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. samt høringsnotat og høringssvar. Lovforslaget skal sikre en genbehandling af et tilsvarende lovforslag, som blev vedtaget i Folketinget den 22. december 2022 ved en hastebehandling. I overensstemmelse med regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” indeholdt den hastebehandlede lov en solnedgangsklausul med henblik på at sikre, at Folketinget får mulighed for at genbehandle det hastebehandlede lovforslag under normale vilkår senest seks måneder efter hastebehandlingens vedtagelse. Jacob Jensen / Helle Agerdal Olsen Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K ./. Offentligt L 51 - Bilag 1 Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
Tilpasset lovforslag 10. februar 2023.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l51/bilag/1/2666280.pdf
Fremsat den 22. februar 2023 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen) Forslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde § 1. Loven finder anvendelse på administration af Den Europæiske Unions forordninger under den fælles land- brugspolitik m.v. om: 1) Ordninger, der finansieres helt eller delvist af Den Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Euro- pæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter- ne. 2) Den fælles markedsordning for landbrugsvarer. 3) Ordninger for landbrugsvarer omfattet af bilag I i Trak- taten for Den Europæiske Unions funktionsmåde uden at være omfattet af en markedsordning. 4) Handelsordninger for visse varer fremstillet af land- brugsprodukter. Stk. 2. Loven finder anvendelse på støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter inden for bevillinger afsat på de årlige finanslove, som er omfattet af artikel 107-109 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktions- måde. Stk. 3. Loven finder anvendelse på ministeren for føde- varer, landbrug og fiskeris gennemførelse af projekter ved- rørende udtagning af kulstofrige lavbundsjorder (klima-lav- bundsprojekter). Kapitel 2 Bemyndigelser til at fastsætte regler om støtteordninger m.v. § 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og mi- nisteren for landdistrikter kan inden for deres respektive områder fastsætte regler og træffe de beslutninger, der er nødvendige for anvendelse af Den Europæiske Unions for- ordninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter kan inden for deres respektive områder fastsætte regler og træffe de beslutninger, der er nødvendige for anvendelsen af ordninger og forordningsbe- stemmelser, som i medfør af Den Europæiske Unions for- ordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, er frivil- lige for medlemsstaterne at anvende. Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter kan inden for deres respektive områder fastsætte regler om fravigelse af regler i Den Euro- pæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov i det omfang, forordningerne indeholder adgang hertil. Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter kan inden for deres respektive områder fastsætte regler om ansøgning om støtte, betingel- ser for støtte og vilkår for modtagelse af støtte, støtteniveau, beregning af støtte, modtagerkreds, udbetaling af støtte, rå- dighed, overdragelse og supplerende betingelser for udbeta- ling af støtte finansieret helt eller delvist af Den Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Europæiske Landbrugs- fond for Udvikling af Landdistrikterne. Der kan desuden fastsættes regler om administration af støtteordninger, her- under om prioritering, udvælgelse og afslag på ansøgninger, og om regnskab og revision for støtte. Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om forhold relateret til klassificering af slagtekroppe omfattet af Den Europæiske Unions forordnin- ger. § 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og mini- steren for landdistrikter kan inden for deres respektive områ- der fastsætte regler om støtte i landbrugs- og skovbrugssek- toren og i landdistrikter inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove, og inden for rammen af Den Euro- pæiske Unions statsstøtteregler. Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter kan inden for deres respektive områder fastsætte regler om ansøgning om støtte, herunder om form, indhold og tidsfrister, betingelser og vilkår for modtagelse af støtte, beregning af støtte, modtagerkreds, udbetaling af støtte, støtteniveau og støtteberettigede udgif- ter, støttekriterier og andre forpligtelser. Der kan desuden fastsættes regler om administration af støtteordninger, her- Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2022-23 (2. samling) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Landbrugsstyrelsen, j.nr. 23-187-000002 DC000916 Offentligt L 51 - Bilag 1 Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling) under om prioritering, udvælgelse af ansøgninger og afslag på ansøgninger, og om regnskab og revision for støtte og nedsættelse, bortfald og tilbagebetaling af støtte. § 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og mini- steren for landdistrikter kan for de ordninger, der er omfattet af § 1, stk. 1, inden for deres respektive områder, medmin- dre andet er fastsat i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, fastsætte regler om følgende administrative foranstaltninger og sanktioner for overtrædelse af regler eller undladelse af opfyldelse af forpligtelser fastsat i denne lov, i regler fastsat i medfør af denne lov eller i regler fastsat i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, ved- rørende ansøgt støtte: 1) Reduktion af støtte til det retmæssige beløb. 2) Suspension af støtte. 3) Nedsættelse af støtte i form af en sanktion med et beløb udover reduktionen. 4) Bortfald af støtte. 5) Hel eller delvis tilbagebetaling af uberettiget udbetalt støtte. 6) Hel eller delvis tilbagebetaling af støtte med et beløb, der overstiger den uberettigede udbetalte støtte. 7) Hel eller delvis udelukkelse fra at ansøge om støtte i senere perioder end det tidspunkt, hvor overtrædelsen eller undladelsen fandt sted. § 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at støtte efter denne lov eller regler fast- sat i medfør af denne lov betinges af, at eventuelle forplig- telser vedrørende klima, natur og miljø for ejendommens ejer fastlægges i en tinglyst servitut. § 6. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter ikke finder anvendelse for private udbydere af bygge- og anlægsarbej- der, som modtager offentlig støtte i henhold til forordninger, der er nævnt i denne lovs § 1, stk. 1, nr. 1, og nationale støtteordninger, som er omfattet af denne lovs § 1, stk. 2, i det omfang størrelsen af den offentlige støtte er fastsat på baggrund af standardomkostninger. Kapitel 3 Gennemførelse af klima-lavbundsprojekter § 7. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan gennemføre projekter vedrørende udtagning af kulstofrige lavbundsjorder (klima-lavbundsprojekter), herunder ved køb af projektarealer, køb af erstatningsarealer, efterfølgende salg af disse og jordfordeling. Ministeren kan afholde nød- vendige anlægsudgifter. Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler for gennemførelse af projekterne, herunder om krav til projekterne. Kapitel 4 Særlige oplysningspligter § 8. En tilsagnshaver eller en støttemodtager efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller regler i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, skal i hele perioden, hvor betingelser- ne for støtte skal være opfyldt, på forlangende af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller ministeren for landdi- strikter inden for deres respektive områder afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for støtte er opfyldt. Stk. 2. En tilsagnshaver eller en støttemodtager skal i hele perioden, hvor betingelserne for støtte skal være opfyldt, underrette den af de i stk. 1 nævnte ministre, inden for hvis område ordningen hører, hvis betingelserne for støtte ikke længere er opfyldt. § 9. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal indberet- te oplysninger om aftaler indgået efter § 13 d i lov om vandforsyning m.v. og om påbud, forbud eller rådighedsind- skrænkning, som er udstedt i medfør af §§ 24 og 26 a i lov om miljøbeskyttelse. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om tidsfrister for indberetningen. § 10. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at importører, eksportører, støttemodta- gere, producenter, handlende, virksomheder, indkøbsfælles- skaber og erhvervs- og brancheorganisationer skal afgive de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde indberetnings- pligten til Europa-Kommissionen i medfør af Den Europæ- iske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at importører, eksportører, producenter, handlende, virksomheder, indkøbsfællesskaber og erhvervs- og brancheorganisationer skal indberette oplysninger, der skal danne grundlag for udbetaling af støtte finansieret helt eller delvist af Den Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Land- distrikterne. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte reg- ler om tidsfrister for indberetningen. Kapitel 5 Formålsbestemte betalinger m.v. § 11. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om hel eller delvis betaling for omkostnin- gerne ved kontrolopgaver, der udføres efter Den Europæiske Unions forordninger, der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2. Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan endvidere fastsætte regler om hel eller delvis betaling for særlige tjenesteydelser, som de kontrollerende myndigheder udfører efter anmodning. Stk. 3. Betalingsforpligtelser efter regler, der er fastsat i medfør af stk. 1 eller 2, som ikke opfyldes rettidigt, til- lægges, medmindre andet er fastsat i Den Europæiske Uni- ons forordninger, en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats i renteloven med tillæg fra forfaldsdagen at regne. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For rykker- 2 breve betales et gebyr på 100 kr., som reguleres med tilpas- ningsprocenten i lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 10. § 12. Ved tilbagebetaling af støtte, der er ydet efter regler fastsat ved forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, i denne lov eller i regler fastsat i medfør af denne lov, og som ikke betales rettidigt, tillægges, medmindre andet er fastsat i Den Europæiske Unions forordninger, en årlig ren- te, der svarer til den fastsatte referencesats i renteloven med tillæg fra forfaldsdagen at regne, jf. dog stk. 2. Rentekrav, der udgør mindre end 50 kr., inddrives dog ikke. Stk. 2. Ved tilbagebetaling af støtte, der er ydet efter reg- ler fastsat i medfør af denne lovs § 3, tillægges rente. For- rentning skal ske med den i henhold til Den Europæiske Unions statsstøtteregler til enhver tid fastsatte rentesats, der anvendes af Europa-Kommissionen ved tilbagebetaling af statsstøtte. Renter tilskrives med renters rente fra den dato, hvor støtten første gang blev stillet til rådighed for modtage- ren, og indtil datoen for tilbagebetaling af støtten. Renter, der er påløbet i det foregående år, tilskrives rente hvert efterfølgende år. Stk. 3. Tilbagebetalingskrav i forbindelse med støtte, der både er finansieret af nationale midler og Den Europæiske Unions midler, forældes i deres helhed efter de regler, der er fastsat i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Kapitel 6 Kontrol og offentliggørelse af kontrolresultater m.v. Kontrol § 13. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter kan inden for deres respektive områder fastsætte regler om tilsyn og kontrol med, at denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov og regler i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, overholdes. Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter kan inden for deres respektive områder fastsætte regler om opbevaring af oplysninger med henblik på tilsyn og kontrol med overholdelse af denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov og regler i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov. § 14. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter kan inden for deres respektive områder meddele de forbud og påbud, der er nødvendige for overholdelse af denne lov og af regler fastsat i medfør af denne lov og af regler i Den Europæiske Unions forordnin- ger om forhold, der er omfattet af denne lov. Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele de forbud og påbud, der er nødvendige for over- holdelse af forpligtelser fastsat i en tinglyst servitut for ejen- dommens ejer efter regler fastsat i medfør af § 5 og efter regler fastsat i medfør af lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 6. februar 2020. § 15. Den, der er omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller regler i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, skal efter anmodning fra den af ministeren for fødevarer, land- brug og fiskeri eller ministeren for landdistrikter, under hvis område ordningen hører, eller den, som den pågældende minister har bemyndiget hertil, give alle oplysninger, herun- der om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for gennemførelse af kontrol. Stk. 2. Den, der er omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, skal vederlagsfrit yde den minister, under hvis område ordningen hører, eller den, som den pågældende minister bemyndiger hertil, fornøden bistand ved kontrol, udtagning af prøver, kopiering og udlevering af skriftligt materiale samt udskrif- ter af elektroniske data. Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter eller den, som den pågældende minister bemyndiger hertil, kan som led i løsningen af opga- ver i henhold til denne lov, regler fastsat medfør af denne lov, eller i henhold til Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, uden at betale vederlag medtage eller udtage prøver af planter, plantepro- dukter og andre objekter mod kvittering. § 16. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller ministeren for landdistrikter eller den, som den pågældende minister bemyndiger hertil, har inden for deres respektive områder, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod be- hørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler, recepter, forretningsbøger og papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplys- ninger til brug for løsning af kontrolopgaver i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, eller i henhold til Den Europæiske Unions forordninger om for- hold, der er omfattet af denne lov. Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemfø- relse af kontrol efter stk. 1. Ministeren for fødevarer, land- brug og fiskeri og ministeren for landdistrikter kan inden for deres respektive områder efter forhandling med justitsmini- steren fastsætte regler herom. Stk. 3. Rigsrevisionen, repræsentanter for Europa-Kom- missionen, Den Europæiske Revisionsret og lignende per- soner, der er nødvendige for, at kontrolmyndigheden kan leve op til sine retlige forpligtelser, kan på tilsvarende betin- gelser og ifølge med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller ministeren for landdistrikter eller den, som den pågældende minister bemyndiger hertil, deltage i kontrollen efter stk. 1. § 17. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter eller den, som den pågældende minister bemyndiger dertil, kan inden for deres respektive områder hos andre offentlige myndigheder indhente de op- lysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdel- sen af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller regler i Den Europæiske Unions forordninger om for- 3 hold, der er omfattet af denne lov, bl.a. med henblik på re- gistersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontrol- øjemed, herunder om skatteforhold, eventuelt i elektronisk form. Offentliggørelse af kontrolresultater § 18. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan med navns nævnelse offentliggøre resultater samt art og omfang af sanktioner på grundlag af kontrol, som gennem- føres i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller af Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om offentliggørelsen, herunder regler om, at klage ikke har opsættende virkning på offentliggørelsen. Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, hvor, på hvilken måde og i hvilken form virksomheder skal gøre kontrolresultaterne tilgængelige for offentligheden, herunder på hvilke betingelser virksomheder kan fritages for pligten til at gøre kontrolresultater tilgænge- lige. Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om formen for og omfanget af offentlig- gørelse, herunder om, at offentliggørelse kan ske elektro- nisk. Ministeren kan bestemme, at visse resultater ikke skal offentliggøres. Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan bestemme, at offentliggørelse skal ske på grundlag af et elektronisk informationssystem vedrørende kontrolresulta- ter. Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan på ethvert tidspunkt, herunder periodisk, videregive såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger fra infor- mationssystemet til en ubestemt kreds af modtagere. Enhver har adgang til fra informationssystemet at få meddelt oplys- ninger, som enten har været offentliggjort eller skal offent- liggøres. Adgangen omfatter såvel enkeltstående oplysnin- ger som masseoplysninger. Kapitel 7 Digitalisering m.v. § 19. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter kan inden for deres respektive områder fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra henholdsvis Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Kirkeministeriet om forhold omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller af Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, skal foregå digitalt. Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af be- stemte it-systemer, særlige digitale formater og den til en- hver tid gældende, nationale eID-løsning eller lign. Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. Stk. 4. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i med- før heraf er et krav, at et dokument, som er udstedt af andre end ministrene, der er nævnt i stk. 1, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt doku- mentet, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift. Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter kan fastsætte regler om opfyl- delse af underskriftskravet i stk. 4. § 20. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at kortværk, der henvises til i regler fastsat i medfør af denne lov, ikke kundgøres i Lovtidende. Stk. 2. Ved udnyttelse af bemyndigelsen i stk. 1 fastsæt- ter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri regler om, hvordan kortværket skal kundgøres, herunder om sikkerhed i forbindelse med kundgørelsen. Kapitel 8 Lokale aktionsgrupper og udvalg m.v. § 21. Ministeren for landdistrikter nedsætter et indstil- lingsudvalg, der udvælger og afgiver indstilling om godken- delse af indsendte lokale udviklingsstrategier. Stk. 2. Ministeren for landdistrikter kan fastsætte regler om etablering og drift af lokale aktionsgrupper, der kan medvirke til administration af denne lov. § 22. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri ned- sætter et udvalg med den opgave at rådgive om stillingtagen til Den Europæiske Unions landbrugspolitik og om tilrette- læggelse af administrationen heraf. Stk. 2. Ministeren udnævner til formand for udvalget en repræsentant fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og fastsætter forretningsordenen for udvalget. I forretningsordenen fastlægges udvalgets sammensætning og antallet af repræsentanter for de enkelte organisationer eller grupper af organisationer. Ministeriet varetager sekretariats- opgaver for udvalget. § 23. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri ned- sætter en overvågningskomité med repræsentanter for de berørte myndigheder, interesseorganisationer, foreninger og partnerskaber til at varetage forordningsbestemte opgaver vedrørende administration af støtteordninger, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, og som er omfattet af den strategiske plan for dansk udmøntning af Den Europæiske Unions fæl- les landbrugspolitik. Kapitel 9 Delegation og klage m.v. § 24. Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller ministeren for landdistrikter deres beføjelser efter loven til en myndighed under det pågældende ministe- rium, kan ministrene inden for deres respektive områder fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at klage i særlige tilfælde ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter at der er 4 indgivet klage. Ministrene kan fastsætte nærmere regler om indgivelse af klage, herunder om formkrav til klagen. Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter kan inden for deres respektive områder efter forhandling med vedkommende minister hen- lægge deres beføjelser efter loven til en anden statslig myn- dighed eller institution. Ministrene kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens eller institutionens afgørelser, herunder om, at klage i særli- ge tilfælde ikke kan indbringes for anden administrativ myn- dighed, og om myndighedens eller institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministre- ne kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klage, herunder om formkrav til klagen. Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter kan inden for deres respektive områder efter forhandling med vedkommende kommunale organisation henlægge varetagelsen af opgaver vedrørende støtteordninger, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, og støtteordninger omfattet af § 1, stk. 2, til en kommunal myndighed eller institution. Ministrene kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over den kommunale myndigheds eller institutions afgørelse, herun- der om, at klage i særlige tilfælde ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens eller institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministrene kan endvidere fastsætte nærmere regler om indgivelse af klage, herunder om formkrav til kla- gen. De pågældende ministre kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. De pågældende ministre bevarer de- res fulde instruktionsbeføjelse. Stk. 4. Ministeren for landdistrikter kan henlægge kompe- tencen til at træffe afgørelse om at indstille en ansøgning om støtte til godkendelse hos ministeren eller at afvise ansøg- ningen til den lokale aktionsgruppes bestyrelse. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over den lokale aktionsgruppes bestyrelses afgørelser, og om den lokale aktionsgruppes bestyrelses adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klage, her- under om formkrav til klagen, og om, at afgørelserne kun kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål. Ministeren kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. Mini- steren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse. § 25. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter kan inden for deres respektive områder indgå de aftaler, der er nødvendige i forbindelse med administration af ordninger omfattet af denne lov. § 26. Kommuner, regioner, andre offentlige myndigheder, offentligretlige organer og offentlige fonde kan deltage i finansieringen af den støtte, som ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for deres respektive områder kan yde i medfør af loven i relation til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne. Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter kan inden for deres respektive områder fastsætte regler om finansieringen nævnt i stk. 1. § 27. Afgørelser truffet i henhold til denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller i henhold til direkte an- vendelige regler i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, kan, hvis ikke andet er fastsat i denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-2 og nr. 4-8, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Afgørelserne kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som ud- gangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenæv- net. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de klagepunkter, der er anført i klagen. Kapitel 10 Straf § 28. Medmindre højere straf er forskyldt efter straffelo- vens § 289 a, straffes med bøde den, der 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelser, der træffes i henhold til denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller i henhold til Den Europæiske Uni- ons forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, 2) handler i strid med vilkår, der er fastsat i en afgørelse, der træffes i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, 3) undlader at afgive den erklæring, som den pågælden- de har pligt til at afgive i henhold til § 8, stk. 1, 4) undlader at opfylde underretningspligten i § 8, stk. 2, 5) undlader at afgive oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive efter regler fastsat i medfør af § 10, stk. 1, 6) undlader at opfylde en indberetningspligt efter regler fastsat i medfør af § 10, stk. 2, 7) overtræder forbud meddelt efter § 14, 8) undlader at efterkomme påbud meddelt efter § 14, 9) undlader at give alle oplysninger eller yde kontrol- myndigheden bistand efter § 15, eller 10) undlader at give kontrolmyndigheden adgang efter § 16, stk. 1. Stk. 2. I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter kan inden for deres respektive 5 områder fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person- er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. § 29. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri for nærmere angivne sager om overtrædelse af denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov og regler i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødefo- relæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget. Stk. 2. Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på sådanne bødefo- relæg. Stk. 3. Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning. Kapitel 11 Ikrafttrædelses- og ophævelsesbestemmelser § 30. Loven træder i kraft den 30. juni 2023. Stk. 2. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 om administra- tion af den fælles landbrugspolitik m.v. ophæves. Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fast- sætter tidspunktet for ophævelse af lov om Landdistriktsfon- den, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 6. februar 2020. Stk. 4. Regler, der er fastsat i medfør af lov nr. 1590 af 28. december 2022 om administration af den fælles landbrugs- politik m.v., forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler, der er fastsat i medfør af denne lov. Regler om straf for overtrædelse af regler, der er fastsat i de pågælden- de bekendtgørelser, forbliver i kraft, indtil bekendtgørelser- ne ophæves eller erstattes af regler fastsat i medfør af denne lov. Stk. 5. Regler, der er fastsat i medfør af følgende lovbe- stemmelser, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler: 1) § 8 i lov om drift af landbrugsjorder, jf. lovbekendtgø- relse nr. 103 af 3. februar 2020, som ændret ved § 32 i lov nr. 1590 af 28. december 2022. 2) § 45, stk. 4, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 8 af 6. januar 2022, som ændret ved § 33 i lov nr. 1590 af 28. december 2022. 3) § 13, stk. 3, i lov om planter og plantesundhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1132 af 3. juli 2020, som ændret ved § 34 i lov nr. 1590 af 28. december 2022. 4) § 17, stk. 3, og § 48 i lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstof- reducerende tiltag, som ændret ved § 1 i lov nr. 1569 af 27. december 2019 og § 36 i lov nr. 1590 af 28. december 2022. 5) § 69, stk. 1, 2 og 4, og §§ 69 a og 69 b i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. lovbe- kendtgørelse nr. 520 af 1. maj 2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 2192 af 29. december 2020, § 6 i lov nr. 126 af 30. januar 2021, lov nr. 415 af 5. april 2022 og § 37 i lov nr. 1590 af 28. december 2022. Kapitel 12 Ændringer i anden lovgivning § 31. I lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet, som ændret ved § 57 i lov nr. 338 af 2. april 2019, § 27 i lov nr. 58 af 28. januar 2020, § 73 i lov nr. 133 af 25. februar 2020, § 2 i lov nr. 784 af 4. maj 2021, § 2 i lov nr. 900 af 21. juni 2022, og § 31 i lov nr. 1590 af 28. december 2022, foretages følgende ændringer: 1. § 19 affattes således: »§ 19. Uanset § 18, stk. 1, opkræves og betales ikke gebyr for klager i følgende sager: 1) Klager over fredningsafgørelser efter naturbeskyttelses- lovens § 40. 2) Klager over ekspropriationsbeslutninger efter naturbe- skyttelseslovens § 60, skovlovens § 23, regler fastsat i medfør af naturbeskyttelseslovens § 60 a, § 27 i lov om råstoffer, § 33 i lov om beskyttelsen af de ydre koge i Tøndermarsken, vandforsyningslovens § 40, jordforur- eningslovens § 22, stk. 2 og 4, vandløbslovens § 71 og miljøbeskyttelseslovens § 58 samt klager over afgø- relser truffet i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 82, når disse afgørelser vedrører sager efter miljøbeskyttel- seslovens § 58. 3) Klager over afgørelser efter naturbeskyttelseslovens §§ 19 d-19 g, § 37, stk. 4, og § 37 a, stk. 3. 4) Klager over afgørelser efter skovlovens §§ 19-21. 5) Klager over afgørelser, der træffes i henhold til regler udstedt i medfør af tekstanmærkninger ad § 24 på fi- nansloven. 6) Klager over afgørelser, der indbringes for nævnet efter a) § 7 a i lov om indkøbsforeninger for mindre virk- somheder i landdistrikterne, b) § 11 a i lov om læhegn og tilskud til læplantning, c) § 8 b i lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank, d) § 10 a i lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren, e) § 27 a i jordfordelingsloven, f) § 18 a i økologiloven, g) § 10 a i lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v., h) § 5 a i lov om foderstoffer, i) § 58 a i lov om fødevarer, j) § 4 a i lov om sikring af dyrepatogener, k) § 38 a i lov om landbrugsejendomme, l) § 11 a eller § 13 a i lov om Landdistriktsfonden, m) § 11 a eller § 13 a i lov om Hav- og Fiskerifonden, n) § 4 a i lov om behandling af oplysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget, o) § 22 b i landbrugsstøtteloven, p) § 19 i lov om visse landdistriktsrelaterede tilskud- sordninger m.v., 6 q) § 18 a i lov om Grønt Udviklings- og Demonstrati- onsprogram, r) § 66 i lov om hold af dyr, s) § 110 a i fiskeriloven, t) § 16 a i lov om drift af landbrugsjorder, u) § 17 a i lov om biavl, v) § 36 a i lov om dyrlæger, w) § 4 a i lov om hunde, x) § 23 a i lov om plantenyheder, y) § 21 a i lov om støtte til miljøforbedrende investe- ringer i mindre landbrug m.v., z) § 52 i dyrevelfærdsloven, æ) § 10 a i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, ø) § 23 i lov om planter og plantesundhed m.v., og å) § 27 i lov om administration af den fælles land- brugspolitik m.v. 7) Klager over afgørelser efter § 13, stk. 6, i lov om apo- teksvirksomhed. 8) Klager, der udelukkende vedrører afslag på aktindsigt, sammenstilling af oplysninger i databaser (dataudtræk) og indsigt i databeskrivelser m.v. efter lov om offent- lighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om akt- indsigt i miljøoplysninger. 9) Klager over afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i medfør af § 40 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag.« § 32. I lov om drift af landbrugsjorder, jf. lovbekendtgø- relse nr. 103 af 3. februar 2020, som ændret ved § 32 i lov nr. 1590 af 28. december 2022, foretages følgende ændrin- ger: 1. § 4, nr. 4, affattes således: »4) Småbiotoper og småplantninger til og med 1,0 ha.« 2. § 5, stk. 2, nr. 3, affattes således: »3) Arealer med småbiotoper, der består af træer og buske, og småplantninger til og med 1,0 ha.« 3. § 8 affattes således: »§ 8. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af landbrugsjorder, jf. §§ 3-7, herunder om fravigelser af reglerne i særlige tilfælde eller af hensyn til ejeren eller brugeren af arealets overholdelse af forpligtelser for arealbaseret støtte finansie- ret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget eller Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter- ne.« § 33. I lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 8 af 6. januar 2022, som ændret ved § 33 i lov nr. 1590 af 28. december 2022, foretages følgende ændring: 1. § 45, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at betaling for kontrol, der udføres efter økologiloven, lov om hold af dyr eller lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., skal opkræves efter stk. 2, når kontrollen indgår som en del af et overordnet kontrolområde omfattet af denne lov.« § 34. I lov om planter og plantesundhed m.v., jf. lovbe- kendtgørelse nr. 1132 af 3. juli 2020, som ændret ved § 34 i lov nr. 1590 af 28. december 2022, foretages følgende ændring: 1. § 13, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at betaling for kontrol, der udføres efter lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., skal opkræves efter stk. 1, når kontrollen indgår som en del af et overordnet kontrolområde omfattet af denne lov.« § 35. I jordfordelingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 31 af 4. januar 2017, som ændret ved § 35 i lov nr. 1590 af 28. december 2022, foretages følgende ændring: 1. § 2, stk. 4, 1. pkt., affattes således: »Formanden og viceformændene udpeges af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og skal have juridisk kan- didateksamen eller tilsvarende juridiske kvalifikationer af betydning for varetagelse af hvervet.« § 36. I lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anven- delse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, som ændret ved § 1 i lov nr. 1569 af 27. december 2019 og § 36 i lov nr. 1590 af 28. december 2022, foretages følgende ændringer: 1. § 17, stk. 2, nr. 1, affattes således: »1) Hvis virksomheden ikke har opfyldt betingelserne i en frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler efter regler fastsat i medfør af § 39 a eller betingelser i en hertil knyttet tilskudsordning etableret i medfør af § 2 i lov om Landdistriktsfonden eller § 2 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.« 2. § 17, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at en virksomhed får reduceret den sam- lede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden har valgt at anvende en fleksibel frist for etablering af efter- afgrøder efter regler fastsat i medfør af denne lovs §§ 38, 39 a eller 40, § 2 i lov om Landdistriktsfonden eller § 2 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.« 3. § 48 affattes således: »§ 48. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov skal foregå digitalt. Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herun- der om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og den til enhver tid gældende, nationale eID-løs- ning eller lign. 7 Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. Stk. 4. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf er et krav, at et dokument, som er udstedt af andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved an-vendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift. Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om opfyldelse af underskriftskravet i stk. 4.« § 37. I lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 1. maj 2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 2192 af 29. december 2020, § 6 i lov nr. 126 af 30. januar 2021, lov nr. 415 af 5. april 2022 og § 37 i lov nr. 1590 af 28. december 2022, foretages følgende ændringer: 1. § 69, stk. 1 og 2, affattes således: »Miljøministeren kan fastsætte regler om pligt til at an- vende digital kommunikation om forhold omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf. Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation omfattet af stk. 1, herunder om an- vendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digital signatur og lign.« 2. § 69, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilken myndighed der er ansvarlig for oplysninger omfattet af stk. 1.« 3. § 69 a affattes således: »§ 69 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om offent- liggørelse, herunder udelukkende digitalt, af oplysninger omfattet af § 69, stk. 1. Oplysningerne kan vedrøre strafbare forhold på lovens område og kan være med navns nævnel- se.« 4. § 69 b affattes således: »§ 69 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov skal foregå digitalt. Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herun- der om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og den til enhver tid gældende, nationale eID-løs- ning eller lign. Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. Stk. 4. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf er et krav, at et dokument, som er udstedt af andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved an-vendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift. Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om opfyldelse af underskriftskravet i stk. 4.« Kapitel 13 Territorial gyldighed § 38. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. 8 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Baggrund 2.1. Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik i historisk perspektiv 2.2. Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik m.v. for perioden 2023-2027 2.3. Overordnet om den retlige ramme for lovforslaget 3. Lovforslagets hovedpunkter 3.1. Lovforslagets anvendelsesområde og bemyndigelser til at fastsætte regler om ordninger m.v. 3.1.1. Gældende ret 3.1.1.1. Ordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik m.v. 3.1.1.2. Nationale støtteordninger inden for landbrugssektoren, skovbrugssektoren og i landdistrikter, der er omfat- tet af Den Europæiske Unions statsstøtteregler 3.1.1.3. Klima-lavbundsprojekter 3.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser 3.1.3. Den foreslåede ordning 3.1.3.1. Ordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik m.v. 3.1.3.2. Nationale støtteordninger inden for landbrugssektoren, skovbrugssektoren og i landdistrikter, der er omfat- tet af Den Europæiske Unions statsstøtteregler 3.1.3.3. Gennemførelse af klima-lavbundsprojekter 3.1.4. Udtagningsprojekter og pant 3.2. Konditionalitet 3.2.1. Gældende ret 3.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser 3.2.3. Den foreslåede ordning 3.3. Lokale aktionsgrupper, udvalg m.v. 3.3.1. Gældende ret 3.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser 3.3.3. Den foreslåede ordning 3.4. Gebyr og rente 3.4.1. Gebyrordninger 3.4.1.1. Gældende ret 3.4.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser 3.4.1.3. Den foreslåede ordning 3.4.2. Renter 3.4.2.1. Gældende ret 3.4.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser 3.4.2.3. Den foreslåede ordning 3.5. Kontrol m.v. 3.5.1. Kontrol og tilsyn 3.5.1.1. Gældende ret 3.5.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser 3.5.1.3. Den foreslåede ordning 3.5.2. Forbud og påbud 3.5.2.1. Gældende ret 3.5.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser 3.5.2.3. Den foreslåede ordning 3.5.3. Adgang uden retskendelse og politiets bistand i forbindelse hermed 3.5.3.1. Gældende ret 3.5.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser 3.5.3.3. Den foreslåede ordning 3.5.4. Indberetning af rådighedsindskrænkende tiltag fra kommunerne 3.5.4.1. Gældende ret 9 3.5.4.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser 3.5.4.3. Den foreslåede ordning 3.5.5. Offentliggørelse af kontrolresultater 3.5.5.1. Gældende ret 3.5.5.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser 3.5.5.3. Den foreslåede ordning 3.6. Digitalisering 3.6.1. Obligatorisk digital kommunikation 3.6.1.1. Gældende ret 3.6.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser 3.6.1.3. Den foreslåede ordning 3.6.2. Undtagelse fra kundgørelse af kortværk i Lovtidende 3.6.2.1. Gældende ret 3.6.2.1.1. Landbrugsstøtteloven og landdistriktsfondsloven 3.6.2.1.2. Grundloven 3.6.2.1.3. Lovtidendeloven 3.6.2.1.3.1. Etablering af Lovtidende i elektronisk form 3.6.2.1.3.2. Undtagelse fra kundgørelse i Lovtidende 3.6.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser 3.6.2.3. Den foreslåede ordning 3.7. Delegation og klage 3.7.1. Delegation til andre offentlige myndigheder 3.7.1.1. Gældende ret 3.7.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser 3.7.1.3. Den foreslåede ordning 3.7.2. Delegation til lokale aktionsgruppers bestyrelse 3.7.2.1. Gældende ret 3.7.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser 3.7.2.3. Den Foreslåede ordning 3.7.3. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet 3.7.3.1. Gældende ret 3.7.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser 3.7.3.3. Den foreslåede ordning 3.8. Håndhævelse 3.8.1. Administrative foranstaltninger og sanktioner 3.8.1.1. Gældende ret 3.8.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser 3.8.1.3. Den foreslåede ordning 3.8.2. Håndhævelse af servitutter 3.8.2.1. Gældende ret 3.8.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser 3.8.2.3. Den foreslåede ordning 3.8.3. Straffebestemmelser 3.8.3.1. Gældende ret 3.8.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser 3.8.3.3. Den foreslåede ordning 3.8.3.3.1 Straf 3.8.3.3.2. Vejledende bødeniveauer for de enkelte kategorier af visse strafbare forhold 3.8.4. Straf for overtrædelse af administrativt fastsatte bestemmelser og bestemmelser fastsat af Den Europæiske Union i forordninger 3.8.4.1. Gældende ret 3.8.4.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser 3.8.4.3. Den foreslåede ordning 3.8.5. Administrative bødeforelæg 3.8.5.1. Gældende ret 3.8.5.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser 3.8.5.3. Den foreslåede ordning 3.9. Ændring af lov om drift af landbrugsjorder 10 3.9.1. Gældende ret 3.9.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser 3.9.3. Den foreslåede ordning 3.10. Ændring af jordfordelingsloven 3.10.1. Gældende ret 3.10.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser 3.10.3. Den foreslåede ordning 4. Konsekvenser for FN’s verdensmål 5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige 5.1. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser 5.2. Digitaliseringsklar lovgivning 6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 7. Administrative konsekvenser for borgerne 8. Klimamæssige konsekvenser 9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser 10. Forholdet til EU-retten 10.1. Støtte fra Den Europæiske Union under den fælles landbrugspolitik 10.2. Særligt om lovforslagets forhold til Den Europæiske Unions statsstøtteregler i TEUF artikel 107-109 11. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 12. Sammenfattende skema 1. Indledning Formålet med lovforslaget er at samle lovgrundlaget til supplering af Den Europæiske Unions forordninger om den fælles landbrugspolitik m.v. i Danmark i én lov. Lovforsla- get er en genfremsættelse af lov nr. 1590 af 28. december 2022 om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. lovforslag nr. L 10 fra folketingssamlingen 2022-2023 (2. samling), som blev fremsat for Folketinget den 19. decem- ber 2022, og hastebehandlet i Folketinget i perioden fra den 20. december 2022 til den 22. december 2022. I overensstemmelse med regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” indeholder den hastebehandlede lov en solned- gangsklausul med henblik på at sikre, at Folketinget får mulighed for at genbehandle det hastebehandlede lovfor- slag under normale vilkår senest seks måneder efter haste- behandlingens vedtagelse. Dette lovforslag er derfor en genfremsættelse af lovforslag nr. L 10 fra folketingssamlingen 2022-2023 (2. samling), og gengivelsen af gældende ret sker med udgangspunkt i den retstilstand, der var gældende inden ikrafttrædelsen den 1. januar 2023 af den hastebehandlede midlertidige lov nr. 1590 af 28. december 2022 om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. I forhold til den foreslåede ordning vil der være tale om en gengivelse af den retstilstand, der blev etableret den 1. januar 2023 ved ikrafttrædelse af den midlertidige lov. Der er i forbindelse med genfremsættelse af lovforslaget foretaget få ændringer af rent sproglig, lovteknisk og redak- tionel karakter. Det foreslås, at den nye hovedlov udformes som en be- myndigelseslov med henblik på at kunne fastsætte supple- rende regler til brug for administrationen af forordnings- grundlaget for den fælles landbrugspolitik m.v., herunder i nødvendigt omfang også de gennemførelsesretsakter, der udstedes i medfør af forordningerne. Forordningsgrundla- get om støtte, som ydes af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (herefter EGFL) og Den Europæiske Land- brugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (herefter EL- FUL) til ordninger beskrevet i en strategisk plan for den kommende programperiode for 2023-2027, finder anvendel- se fra den 1. januar 2023. Med udformningen af lovforslaget som en bemyndigelses- lov tilgodeses endvidere muligheden for at tilpasse dansk ret til ændringer af den fælles landbrugspolitik ved senere reformer inden for rammerne af Den Europæiske Unions nuværende fælles landbrugspolitik. Lovforslaget skal endvidere bemyndige ministeren for fø- devarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrik- ter til inden for deres respektive områder at fastsætte reg- ler om støtte til landbrugs- og skovbrugssektoren og til landdistrikter, som er omfattet af artikel 107-109 i Trakta- ten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (herefter TEUF). Ved kongelig resolution af 15. december 2022 er sager vedrørende landdistrikter, herunder LAG-ordningen, regional- og landdistriktspolitisk redegørelse samt det koor- dinerende ansvar for landdistriktspolitikken overført fra In- denrigs- og Boligministeriet til Kirkeministeriet. Samtidig er der udnævnt en minister for landdistrikter som har ansvaret for de overførte områder. Endvidere skal lovforslaget sikre, at ministeren for føde- varer, landbrug og fiskeri kan gennemføre projekter vedrø- rende udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, de såkaldte klima-lavbundsprojekter. Med lovforslaget sikres således fortsat hjemmel til ud- møntningen af ”Aftale om grøn omstilling af dansk land- brug” af den 4. oktober 2021 mellem den daværende re- 11 gering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, So- cialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne. På samme måde vil lovforslaget kunne bidrage til udmøntningen af fremtidige aftaler om landbrugspolitikken. Med lovforslaget foreslås en forenkling af lovgivnings- strukturen på området, hvorefter den danske regulering, der skal sikre grundlaget for administrationen af den fælles landbrugspolitik, samles i én ny hovedlov til brug for admi- nistrationen af forordningsgrundlaget for Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik efter 1. januar 2023. Lovfor- slaget skal ligesom den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022 således fremadrettet erstatte dele af land- brugsstøtteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 6. februar 2020, og lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørel- se nr. 114 af 6. februar 2020 (herefter landdistriktsfondslo- ven). Hertil kommer, at anvendelsesområdet for dele af lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 315 af 28. marts 2019, som ændret ved § 11 i lov nr. 26 af 30. januar 2021, § 2 i lov nr. 1177 af 8. juli 2021 og § 7 i lov nr. 900 af 21. juni 2022 (herefter skovloven), ændres, uden at loven dog ændrer ordlyd. Det skyldes, at dele af anvendelsesområdet ligesom ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. decem- ber 2022 foreslås at overgå til dette lovforslag. Samtidig medfører lovforslaget behov for ændringer af lov om drift af landbrugsjorder, jf. lovbekendtgørelse nr. 103 af 3. februar 2020, som ændret ved § 32 i lov nr. 1590 af 28. december 2022 (herefter driftsloven), lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 8 af 6. januar 2022, som ændret ved § 33 i lov nr. 1590 af 28. december 2022 (herefter fødevareloven), lov om planter og plantesundhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1132 af 3. juli 2020, som ændret ved § 34 i lov nr. 1590 af 28. december 2022 (herefter plante- loven), lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet (herefter klagenævnsloven), som bl.a. ændret ved § 31 i lov nr. 1590 af 28. december 2022, lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 31 af 4. januar 2017, som ændret ved § 35 i lov nr. 1590 af 28. december 2022, lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og om næ- ringsstofreducerende tiltag (herefter gødskningsloven), som bl.a. ændret ved § 36 i lov nr. 1590 af 28. december 2022, og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 1. maj 2019, som bl.a. ændret ved § 37 i lov nr. 1590 af 28. december 2022 (herefter husdyrbrugloven). 2. Baggrund 2.1. Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik i historisk perspektiv Det retlige grundlag for den fælles landbrugspolitik, som er en af Unionens ældste politikker, er artikel 38-44 i TEUF. Dette grundlag for den fælles landbrugspolitik er forblevet uændret siden Romtraktaten fra 1957, hvor de op- rindelige retningslinjer blev fastlagt. Formålet med den fælles landbrugspolitik, som trådte i kraft i 1962, var bl.a. at sikre borgerne i Det Europæiske Fællesskab fødevarer til overkommelige priser og skabe en rimelig levestandard for landbrugerne. Over tid blev bedrifterne så effektive, at der producere- des flere fødevarer end nødvendigt. I 1984 blev der derfor iværksat adskillige foranstaltninger, der skulle bringe pro- duktionen på niveau med efterspørgslen. I 1992 medførte MacSharry-reformen bl.a. nedsættelse af garanterede priser og delvis kompensation i form af direkte støtte (hektarstøtte m.v.) samt braklægning. Landbrugerne blev tilskyndet til at være mere miljøvenlige. I forbindelse med Agenda 2000-reformen blev bl.a. Den Europæiske Unions politik for udvikling af landdistrikterne indført som den fælles landbrugspolitiks søjle II. Med det- te tiltag bestod den fælles landbrugspolitik herefter af to søjler: 1) markedsforanstaltningerne i form af den fælles markedsordning og den direkte støtte til landbrugerne, som finansieredes af EGFL, og 2) landdistriktspolitikken under søjle II, som fokuserede på miljø og udviklingsprogrammer og forudsatte finansiering fra ELFUL medfinansieret med nationale midler. I 2003 blev en ny reform vedtaget, der bl.a. indebar en afkobling af støtten fra produktionen. Eksisterende støtte- ordninger som hektarstøtteordningen, markfrøstøtten og en række dyrepræmier blev i stedet samlet i en afkoblet støtte- ordning i form af enkeltbetalingsordningen. Samtidig blev støtten også gjort afhængig af overholdelse af en række krav vedrørende miljø, folke-, dyre- og plantesundhed, dyre- velfærd samt reglerne for god landbrugs- og miljømæssig stand, såkaldt krydsoverensstemmelse. Det såkaldte ”Sundhedstjek” fra 2009 sikrede bl.a. den totale afkobling af støtten fra produktionen ved at indarbejde den i enkeltbetalingsordningen og omfordelte en del af mid- lerne under den fælles landbrugspolitiks søjle I til søjle II for at fremme udviklingen af landdistrikterne. Reformen i 2013 indebar bl.a. en ændring af den afkoble- de støtte til et multifunktionelt system. Enkeltbetalingerne til bedrifterne blev erstattet af et system med syv dele: Grundbetaling, grøn betaling for offentlige miljøgoder, en supplerende betaling til unge landbrugere, en omfordelings- betaling til forøgelse af støtten til en bedrifts første hektarer, en yderligere indkomststøtte i områder, der præges af natur- betingede begrænsninger, støtte koblet til visse produktioner og en forenklet ordning for mindre landbrugsvirksomheder. I 2021 og 2022 gælder en overgangsforordning. Forord- ningen forlænger gyldigheden af de fleste af de regler for den fælles landbrugspolitik, der gjaldt i perioden 2014-2020, samtidig med at der sikres en overgang til den fremtidige ramme for de strategiske planer under den fælles landbrugs- politik. Skovene omtales ikke direkte i traktaterne, og Den Euro- pæiske Union har således ikke nogen fælles skovbrugspoli- tik. Skovbrugspolitikken er dermed fortsat i første række 12 en national kompetence, men Den Europæiske Union har al- ligevel fastlagt en europæisk skovstrategi og støtter en ræk- ke foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik, der har en betydelig indvirkning på skovene i Den Europæiske Union. Den fælles landbrugspolitik er den primære kilde til EU-finansiering til skove. Cirka 90 pct. af Den Europæiske Unions midler til skove finansieres af ELFUL. 2.2. Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik m.v. for perioden 2023-2027 Den 1. juni 2018 fremsatte Europa-Kommissionen for- slag til tre nye forordninger under den fælles landbrugspo- litik. Den 2. december 2021 blev de tre forordninger, der samlet udgør reformpakken for støtte, som ydes gennem EGFL og ELFUL til ordninger beskrevet i en strategisk plan for programperioden 2023-2027, vedtaget. De centrale forordninger for Den Europæiske Unions fæl- les landbrugspolitik m.v. i programperioden 2023-2027 er herefter følgende: 1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstater- ne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvik- ling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013 (herefter forordningen om støtte til strategiske planer). 2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 af 2. december 2021 om finansiering, for- valtning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013 (herefter den nye horisontale forordning). 3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2117 om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugs- produkter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatisere- de vinprodukter og (EU) nr. 228/2013 om særlige for- anstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernom- råder (herefter ændringsforordningen). 4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1144/2014 af 22. oktober 2014 om oplysningskampag- ner og salgsfremstød for landbrugsprodukter gennem- ført i det indre marked og i tredjelande og om ophævel- se af Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 (herefter for- ordningen om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter). 5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2014 af 16. april 2014 om handelsordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter og om op- hævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1216/2009 og (EF) nr. 614/2009 (herefter forordningen om handels- ordninger for visse varer fremstillet af landbrugspro- dukter). Desuden finder Europa-Parlamentets og Rådets forord- ning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (herefter forordningen om den fælles markedsordning) fortsat anvendelse efter 1. januar 2023. Støtten fra EGFL og ELFUL har til formål yderligere at forbedre den bæredygtige udvikling inden for landbrug, fø- devarer og landdistrikterne og bidrage til at opfylde tre over- ordnede målsætninger på det økonomiske, miljømæssige og sociale område, som skal bidrage til gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling. De overordne- de målsætninger er 1) at fremme en intelligent, konkurren- cedygtig, modstandsdygtig og diversificeret landbrugssektor og dermed garantere fødevaresikkerheden på lang sigt, 2) at støtte og styrke miljøbeskyttelsen, herunder biodiversitet, og klimaindsatsen og bidrage til opfyldelsen af Den Euro- pæiske Unions miljø- og klimarelaterede målsætninger, her- under dens forpligtelser i henhold til Parisaftalen og 3) at styrke den socioøkonomiske struktur i landdistrikterne, jf. artikel 5 i forordningen om støtte til strategiske planer. Opfyldelsen af disse tre målsætninger forfølges ved hjælp af en række specifikke målsætninger om f.eks. at støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i landbrugssektoren i hele Unionen med henblik på øget fødevaresikkerhed og landbrugsmæssig diversitet på lang sigt samt sikring af den økonomiske bæredygtighed af land- brugsproduktionen i hele Unionen, at forbedre landbruger- nes position i værdikæden, at bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer, herunder ved at reducere drivhusgasemissioner og øge kvælstofbinding, samt fremme bæredygtig energi og at bidrage til at standse og vende biodiversitetstab, forbedre økosystemtjenesterne og bevare levesteder og landskaber, jf. artikel 6, stk. 1, i forordningen om støtte til strategiske planer. De specifikke målsætninger komplementeres af og er ind- byrdes forbundne med den tværgående målsætning om at modernisere landbruget og landdistrikterne ved at fremme og udveksle viden, innovation og digitalisering i landbru- get og i landdistrikterne og tilskynde til udbredelsen heraf blandt landbrugerne gennem bedre adgang til forskning, in- novation, videnudveksling og uddannelse, jf. artikel 6, stk. 2, i forordningen om støtte til strategiske planer. Ved forfølgelsen af de specifikke målsætninger træffer medlemsstaterne med støtte fra Europa-Kommissionen pas- sende foranstaltninger til at mindske den administrative byr- de og sikre forenkling af gennemførelsen af den fælles land- brugspolitik, jf. artikel 6, stk. 3, i forordningen om støtte til strategiske planer. I henhold til artikel 8 i forordningen om støtte til strategi- ske planer skal medlemsstaterne forfølge målsætningerne i forordningens artikel 5 og 6 ved at fastlægge støtteordninger på grundlag af de typer af støtteordninger, der er omhandlet i kapitel II-IV i forordningens afsnit III i overensstemmelse med deres vurderinger af behovene og de fælles krav i kapi- tel I i samme afsnit. 13 Medlemsstaterne fastlægger strategiske planer i overens- stemmelse med forordningen om støtte til strategiske planer for at gennemføre den støtte fra Unionen, der finansieres gennem EGFL og ELFUL med henblik på opfyldelse af de specifikke målsætninger og den tværgående målsætning, der fremgår af forordningens artikel 6, stk. 1 og 2. Hver medlemsstat skal udarbejde og gennemføre en national stra- tegisk plan for landbrugspolitikken for perioden 2023-2027, der omfatter den direkte landbrugsstøtte, støtte til landdi- striktsudvikling og støtteordninger i bestemte sektorer, jf. artikel 9 og 104, stk. 1, i forordningen om støtte til strategi- ske planer. Den strategiske plan skal beskrive de planlagte støtteordninger, samt hvordan de vil bidrage til opnåelse af de fælles EU-mål og andre relevante internationale for- pligtelser. Den strategiske plan skal godkendes af Europa- Kommissionen, jf. artikel 118 i forordningen om støtte til strategiske planer. Reformen medfører, at medlemsstaterne har en øget mu- lighed for at fastsætte det nærmere indhold af de enkel- te støtteordninger i forhold til de tidligere programperio- der. Det medfører bl.a., at det er de enkelte medlemsstater, der er forpligtet til at udforme de konkrete støtteordninger således, at de opfylder kriterierne i bilag 2 i WTO-aftalen om landbrug, jf. artikel 10 i forordningen om støtte til strate- giske planer, og med bilaget til aftalememorandummet mel- lem det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Amerikas Forende Stater om visse olieafgrøder inden for rammerne af GATT, jf. artikel 11 i forordningen om støtte til strategiske planer. Med forordningen om støtte til strategiske planer ophæ- ves Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (herefter landdi- striktsforordningen) med virkning fra 1. januar 2023, jf. artikel 154, stk. 1, i forordningen om støtte til strategiske planer. Dog således at forordningen med forbehold for Eu- ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2022 af 23. december 2020 om visse overgangsbestemmelser vedrø- rende støtte ydet fra ELFUL og EGFL i 2021 og 2022 m.v. fortsat finder anvendelse på gennemførelsen af programmer for udvikling af landdistrikterne i medfør af landdistrikts- forordningen indtil den 31. december 2025. Den finder på samme betingelser anvendelse på udgifter afholdt af støtte- modtagere og betalt af betalingsorganet inden for rammerne af disse programmer for udvikling af landdistrikterne indtil den 31. december 2025, jf. artikel 154, stk. 1, i forordningen om støtte til strategiske planer. En række nugældende forordninger vil ligeledes kunne finde anvendelse efter 1. januar 2023. F.eks. kan nævnes Eu- ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Land- brugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Euro- pæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmel- ser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Euro- pæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006. Desuden kan nævnes Euro- pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og over- vågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (herefter den horisontale forordning), der fort- sat finder anvendelse på gennemførelsen af programmer for udvikling af landdistrikterne indtil den 31. december 2025. Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitiks søjle I angår som hidtil to elementer: markedsforanstaltningerne under den fælles markedsordning for landbrugsprodukter og den direkte støtte til landbrugerne, mens søjle II også som hidtil angår støtte til landdistriktsudvikling. Støtteordningerne i den strategiske plan finansieres helt eller delvist henholdsvis af EGFL og ELFUL. Den stra- tegiske plans indsatser under søjle I finansieres 100 pct. af EGFL. Dog således at markedsordningen for biavlspro- dukter suppleres af en tilsvarende national finansiering til biavlsprodukter. Indsatserne under søjle II finansieres af ELFUL og af national medfinansiering. Der vil i perioden 2022-2026 gennemsnitligt skulle overføres 6,3 pct. af bud- gettet under EGFL til ELFUL (fleksmidlerne). Beløbene vil være til rådighed som en del af budgettet til ELFUL det følgende år fra 2023-2027. Medlemsstaterne kan i 2025 revidere beslutningen om overførsel af fleksmidler. Der er krav om, at tre pct. af midlerne i søjle I målrettes indsatsen for generationsskifte og unge landbrugere, jf. arti- kel 95 i forordningen om støtte til strategiske planer. Efter forordningen om støtte til strategiske planer skal 25 pct. af midlerne under den direkte støtte (søjle I) anvendes til bio- ordninger, jf. artikel 97, mens mindst 35 pct. af EU-midlerne i søjle II (støtteordninger til landdistriktsudvikling), skal an- vendes til miljø, klima og biodiversitetsformål, dyrevelfærd samt naturbetingede eller andre områdespecifikke begræns- ninger over perioden 2023-2027, jf. artikel 93. Endvidere er der krav om, at mindst 5 pct. af EU-midlerne i søjle II skal anvendes til Leaderprogrammet, jf. artikel 91 i forordningen om støtte til strategiske planer. Udover egentlige støtteordninger omfattet af den strategi- ske plan for 2023-2027 vedrører den fælles landbrugspolitik også den fælles markedsordning for landbrugsvarer. Den fælles markedsordning består af en intern dimension (mar- kedsintervention, regler om afsætning og producentorgani- sationer) og en ekstern dimension vedrørende handelen med tredjelande (import- og eksporttilladelser, importafgifter, forvaltning af toldkontingenter, eksportrestitutioner m.v.). Den fælles markedsordning omfatter desuden konkurren- ceregler for virksomhederne og regler om statsstøtte. Den fælles markedsordning indeholder også generelle bestem- melser vedrørende undtagelsesforanstaltninger (bl.a. til fore- byggelse af markedsforstyrrelser som følge af prisudsving eller andre hændelser, markedsstøtteforanstaltninger i tilfæl- de af dyresygdomme eller nedsat forbrugertillid som følge 14 af risici for menneskers, dyrs eller planters sundhed samt foranstaltninger i forbindelse med samordnet praksis i perio- der med alvorlig ubalance på markederne) og en reserve, der kan anvendes til at imødegå eventuelle kriser i landbrugs- sektoren, jf. forordningen om den fælles markedsordning. Det bemærkes, at den fælles markedsordning også angår ordninger omfattet af TEUF bilag I, for hvilke der ikke er nogen egentlig markedsordning, men som der alligevel er fastsat visse regler om, f.eks. kvalitets- og handelsnormer, jf. forordningen om den fælles markedsordning. Dertil kommer ordningerne under forordningen om oplys- ningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter, som finansieres af EGFL. Endeligt suppleres den fælles landbrugspolitik af handelsordninger for visse varer frem- stillet af landbrugsprodukter, jf. forordningen om handels- ordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter. 2.3. Overordnet om den retlige ramme for lovforslaget Ifølge artikel 288, 1. og 2. pkt., i TEUF er en forord- ning almengyldig og er bindende i alle enkeltheder og gæl- der umiddelbart i hver medlemsstat. Forordningerne om den fælles landbrugspolitik m.v. virker således som love i medlemsstaterne og gælder i den form, som de er vedta- get, og må som udgangspunkt ikke gennemføres i national ret. Der henvises til afsnit 2.2 for nærmere om forordninger- ne om den fælles landbrugspolitik m.v. i programperioden 2023-2027. Forordningerne stiller krav om supplerende regler af hen- syn til anvendelsen af forordningerne. Dette kan f.eks. være regler om administrative sanktioner, jf. artikel 59 og 85 i den nye horisontale forordning, fastsættelse af minimums- standarder for landbrugere og andre støttemodtagere for nor- mer for god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. artikel 13 i forordningen om støtte til strategiske planer, og støtte- betingelser, jf. f.eks. artikel 20 i forordningen om støtte til strategiske planer. Det bemærkes, at forordningerne om den fælles land- brugspolitik m.v. indeholder en række bestemmelser, hvor- efter Europa-Kommissionen er tillagt kompetence til at ved- tage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. Danmark er forpligtet til at indrette dansk lovgivning i overensstemmelse med forordningernes bestemmelser så- ledes, at den danske administration af området er i over- ensstemmelse med Den Europæiske Unions ændrede for- ordningsgrundlag for den fælles landbrugspolitik m.v. med virkning fra den 1. januar 2023. Med udformningen af lovforslaget som en bemyndigel- seslov vil ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for deres respektive om- råder kunne fastsætte konkrete støtteordninger afhængig af udformningen af forordningsgrundlaget for den fælles land- brugspolitik m.v. og også af de nationale politiske valg, der træffes i forbindelse med fastsættelsen af sådanne støtteord- ninger. Videre bemærkes det, at forordningsgrundlaget forvente- ligt vil blive ændret i de kommende programperioder. Næste programperiode forventes at begynde med virkning fra 1. januar 2028. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiske- ri vurderer derfor, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at lovforslaget udformes som en bemyndigelseslov, således at det vil være muligt at fastsætte supplerende regler til administration af et ændret forordningsgrundlag i kommen- de programperioder, herunder også delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. 3. Lovforslagets hovedpunkter 3.1. Lovforslagets anvendelsesområde og bemyndigelser til at fastsætte regler om ordninger m.v. 3.1.1. Gældende ret 3.1.1.1. Ordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik m.v. Lovgrundlaget, der supplerer Den Europæiske Unions for- ordninger om den fælles landbrugspolitik i Danmark, var indtil den 1. januar 2023 fordelt på tre forskellige love: dele af landbrugsstøtteloven, landdistriktsfondsloven og dele af skovloven. Landbrugsstøttelovens § 1, stk. 1-5, sikrer, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte supplerende regler med henblik på administrationen af Den Europæiske Unions forordninger under den fælles landbrugspolitiks søj- le I, hvilket vil sige direkte betalinger og markedsordningen. Ministeren er således bemyndiget til at fastsætte de regler eller iværksætte de øvrige foranstaltninger, der er nødvendi- ge for anvendelsen af Den Europæiske Unions forordninger om den fælles landbrugspolitik, jf. landbrugsstøttelovens § 1, stk. 1. Derudover kan ministeren fastsætte regler og iværksætte foranstaltninger, der er nødvendige for anvendel- sen af ordninger, som det i medfør af forordninger om den fælles landbrugspolitik er frivilligt for medlemsstaterne at iværksætte. jf. landbrugsstøttelovens § 1, stk. 2. Videre kan ministeren fastsætte bestemmelser om fravigelse af regler i forordningerne i det omfang, disse indeholder adgang hertil, jf. landbrugsstøttelovens § 1, stk. 3. Samtidig er ministeren bemyndiget til at fastsætte regler om supplerende betingel- ser for udbetaling af støttebeløb samt regler om reduktion eller bortfald af støtten ved manglende overholdelse af disse supplerende betingelser, jf. § 1, stk. 4 og 5. For så vidt angår den direkte støtte til landbrugerne er denne reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forord- ning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsæt- telse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugs- politik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (herefter forordningen om direkte betalinger). Efter forordningen er der tale om et antal elementer, som er henholdsvis obliga- toriske eller valgfri for medlemsstaterne at indføre. Som ek- sempler på obligatoriske elementer kan nævnes grundbeta- lingsordningen, ordning for unge landbrugere, grøn støtte og 15 krydsoverensstemmelse, mens mekanismer til omfordeling af grundbetalinger, koblede betalinger og ordning for mindre landbrugere er valgfrie elementer. Som eksempler på ordninger under direkte betalinger kan nævnes bekendtgørelse nr. 792 af 2. juni 2022 om direk- te støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. (herefter grundbetalingsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 2278 af 3. december 2021 om slagtepræmie for kvier, tyre og stude (herefter slagtepræmiebekendtgørelsen). For så vidt angår den fælles markedsordning er denne reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugs- produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007. Som eksempler på markedsordninger kan nævnes anven- delse af EU-handelsklasseskemaer for slagtekroppe, jf. ar- tikel 10 i forordningen om den fælles markedsordning og bekendtgørelse nr. 1157 af 22. november 2019 om vej- ning, klassificering og indberetning af markedspriser for slagtekroppe af svin, kvæg og får og ordninger for godken- delse af importører af hampefrø til andre formål end ud- sæd, jf. Europa-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1237 af 18. maj 2016 om supplerende regler til Euro- pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår bestemmelserne for anvendelse af ordnin- gen med import- og eksportlicenser og om supplerende reg- ler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår bestemmelserne om frigivelse og fortabelse af sikkerhed, der er stillet for sådanne licenser, om ændring af Europa-Kommissionens forordning (EF) nr. 2535/2001, (EF) nr. 1342/2003, (EF) nr. 2336/2003, (EF) nr. 951/2006, (EF) nr. 341/2007 og (EF) nr. 382/2008 og om ophævelse af Europa-Kommissionens forordning (EF) nr. 2390/98, (EF) nr. 1345/2005, (EF) nr. 376/2008 og (EF) nr. 507/2008 og bekendtgørelse nr. 989 af 26. juni 2020 om import af hampefrø og rå hamp. For så vidt angår eksempler på egentlige støtteordninger kan nævnes støtte til frugt- og grøntsektoren, jf. artikel 32 i forordningen om den fælles markedsordning og bekendtgø- relse nr. 1098 af 1. juni 2021 om tilskud til producentorga- nisationer mv. under markedsordningen for frugt og grønt, samt støtte til biavlssektoren, jf. artikel 55 i forordningen om den fælles markedsordning og bekendtgørelse nr. 439 af 15. marts 2021 om tilskud til støtteforanstaltninger til forbedring af betingelserne for produktion og afsætning af biavlsprodukter. Derudover kan som et eksempel på ordninger omfattet af TEUF bilag I, for hvilke der ikke er nogen egentlig mar- kedsordning, men som der alligevel er fastsat visse regler om, nævnes kvalitets- og handelsnormer, jf. afdeling 1, kapi- tel 1, afsnit II, i forordningen om den fælles markedsordning og bekendtgørelse nr. 812 af 3. juni 2022 om kontrol af overholdelsen af EU᾽s handelsnormer for friske frugter og grøntsager. Støtte under søjle I finansieres af EGFL. Landdistriktsfondsloven sikrer, at ministeren for fødeva- rer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter hver for sig inden for deres respektive områder for programpe- rioden 2014-2020 kan yde støtte til visse foranstaltninger vedrørende: 1) Videnoverførsel og informationsaktioner. 2) Rådgivningstjenester og bedriftsforvaltnings- og vika- rordninger inden for landbrug. 3) Kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødeva- rer. 4) Investeringer i fysiske aktiver. 5) Genopretning af landbrugets produktionspotentiale ef- ter skader som følge af naturkatastrofer og katastrofa- le hændelser og indførelse af passende forebyggende foranstaltninger. 6) Bedrifts- og erhvervsudvikling. 7) Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdi- strikterne. 8) Oprettelse af producentsammenslutninger og -organi- sationer. 9) Miljø- og klimavenligt landbrug. 10) Økologisk landbrug. 11) Natura 2000 og betalinger i henhold til vandrammedi- rektivet. 12) Betalinger til områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger. 13) Dyrevelfærd. 14) Samarbejde. 15) Risikostyring. 16) Finansielle instrumenter. Landdistriktsfondsloven sikrer desuden, at ministeren for landdistrikter inden for rammerne af landdistriktsforordnin- gen yder støtte til foranstaltninger, der er omfattet af artikel 43 i den nævnte forordning eller er omfattet af artikel 35 i forordning (EU) nr. 1303/2013. Ovennævnte foranstaltninger er en del af Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitiks søjle II. Som eksempler på støtteordninger efter landdistrikts- fondsloven, som ministeren for fødevarer, landbrug og fis- keri har etableret, kan nævnes tilskud til rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning, jf. bekendtgørelse nr. 1239 af 1. september 2022 om tilskud til rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning 2022, tilskud til modernisering af slagtesvinestalde, jf. bekendtgørelse nr. 551 af 28. april 2020 om tilskud til modernisering af slagtesvinestalde, og arealstøtte til økologisk landbrug, jf. bekendtgørelse nr. 1077 af 1. juni 2021 om økologisk areal- tilskud. Et eksempel på en ordning, som henhører under ministe- ren for landdistrikters ressort, er støtte til lokale aktions- grupper, jf. bekendtgørelse nr. 1835 af 22. december 2015 om oprettelse og drift af lokale aktionsgrupper under hav- og fiskeriudviklingsprogrammet og under landdistriktsprog- rammet for perioden 2014-2020. Støtte under søjle II medfinansieres af ELFUL. Endelig kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri 16 fastsætte regler om og administrere tilskudsordninger i med- før af skovlovens § 29. Et eksempel på udmøntning af bemyndigelsen er ordnin- gen om tilskud til privat skovrejsning, jf. bekendtgørelse nr. 1008 af 27. juni 2022 om tilskud til privat skovrejsning 2022. Også støtte under disse ordninger henhører under søjle II og medfinansieres af ELFUL på samme måde som de ord- ninger, der er etableret i medfør af landdistriktsfondsloven. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget § 1, stk. 1, og § 2 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Ligeledes blev der i medfør af lovens kapitel 2 og 3 skabt adgang til at regulere visse forhold vedrørende udtagning af arealer. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.1.3.1 og af- snit 3.1.4 nedenfor. 3.1.1.2. Nationale støtteordninger inden for landbrugssekto- ren, skovbrugssektoren og i landdistrikter, der er omfattet af Den Europæiske Unions statsstøtteregler Det følger af TEUF artikel 107, stk. 1, at bortset fra de i traktaterne hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler, under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurren- cevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked i det omfang, den påvirker samhandlen mellem medlemsstaterne. TEUF åbner dog mulighed for at yde statsstøtte til en række politikformål. Med særlig relevans for landbrugs- og skovbrugssektoren er det for det første i TEUF artikel 107, stk. 2, litra b), fastsat, at støtte til at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller andre usædvanlige begivenheder, er forenelig med det indre marked. For det andet kan Europa-Kommissionen med hjemmel i TEUF arti- kel 107, stk. 3, litra c), anse statsstøtte til fremme af den økonomiske udvikling i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter for forenelig med det indre marked, forudsat at den ikke påvirker samhandelsvilkår. For nærmere om forholdet til Den Europæiske Unions statsstøtteregler henvises til afsnit 10.2. Støtteordninger omfattet af Den Europæiske Unions stats- støtteregler er løbende blevet etableret i medfør af materielle tekstanmærkninger på finansloven. Som eksempel herpå kan nævnes tekstanmærkning nr. 170 ad 24.23.08 til § 24 på finansloven for finansåret 2022, der bemyndiger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at yde tilskud i form af kompensation til konstruerede minivådområder. I medfør af tekstanmærkningen kan ministeren fastsætte regler om støtten, herunder om betingelser for støtte, nedsættelse og tilbagebetaling af tilskud. Der findes lignende tekstanmærkning i nr. 106 til § 24 på finansloven for finansåret 2022, og i nr. 194 og nr. 197 til § 23 på finansloven for finansåret 2022. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget § 1, stk. 2, og § 3 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.1.3.2 neden- for. 3.1.1.3. Klima-lavbundsprojekter Det fremgår af tekstanmærkning nr. 194 ad 23.22.02 til § 23 på finansloven for 2022, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri er bemyndiget til at fastsætte regler om tilskud til projekter, der har til formål at udtage kulstofrige lavbundjorder af landbrugsmæssig drift og gennem afbryd- ning af dræn, lukning af grøfter m.v., genoprette den naturli- ge hydrologi i videst muligt omfang (klima-lavbundsprojek- ter). I forlængelse heraf fremgår det af tekstanmærkning nr. 197 ad 23.31.04 til § 23 på finansloven for finansåret 2022, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri er bemyndi- get til at gennemføre klima-lavbundsprojekter, herunder ved køb af projektarealer, køb af erstatningsarealer, efterfølgen- de salg af disse samt jordfordeling. Bemyndigelserne er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 211 af 8. februar 2022 om udtagning af kulstofrige lavbunds- jorder med henblik på genopretning af naturlig hydrologi (klima-lavbundsprojekter). Støtteordningen er godkendt af Europa-Kommissionen den 21. maj 2021 i sag SA. 58791 i henhold til TEUF artikel 107, stk. 3, litra c), indtil den 31. december 2026. Dog ydes støtte til naturarealer under ordningen som de minimis-støtte i henhold til Europa-Kom- missionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støt- te i landbrugssektoren. Ved bekendtgørelsen har ministeren henlagt kompetencen til at yde tilskud til udtagning af kulstofrige lavbundsjorder til Miljøstyrelsen, jf. stk. 3 i tekstanmærkning nr. 194. Mi- nisteren har henlagt kompetencen til at gennemføre klima- lavbundsprojekter, herunder ved køb af projektarealer, køb af erstatningsarealer, efterfølgende salg af disse samt jord- fordeling, til at afholde nødvendige anlægsudgifter og til at yde lodsejerkompensation til Naturstyrelsen, jf. stk. 3 i tekstanmærkning nr. 197. Miljøstyrelsens og Naturstyrelsens afgørelser truffet i henhold til bekendtgørelsen kan ikke på- klages til anden myndighed, jf. tekstanmærkning nr. 194, stk. 5, og tekstanmærkning nr. 197, stk. 5. Formålet med ordningen er at sikre, at kulstofrige lav- 17 bundsjorder kan udtages af den almindelige landbrugsdrift med henblik på at vådgøre jorderne ved en afbrydning af de eksisterende drænrør og -grøfter, som afvander landbrugs- jorderne. Kulstofrige lavbundsjorder er tidligere vådområder som moser og våde enge og har derfor et højt indhold af kul- stof fra gamle planterester. Når lavbundsjorder udtørres og iltes ved dræning og pløjning således, at jorden kan dyrkes, vil kulstoffet rådne og gasse af, primært som CO2. Dette bidrager til at øge atmosfærens koncentration af drivhusgas- ser. Når lavbundsjorderne vådgøres, vil den naturlige hydro- logi blive genskabt, og CO2-udledningen standses. Indsatsen for udtagning af kulstofrige lavbundsjorder gen- nem nationale tiltag er todelt i form af støtte til gennemfø- relse af klima-lavbundsprojekter på private lodsejeres land- brugsarealer i regi af Miljøstyrelsen og klima-lavbundspro- jekter, der gennemføres af Naturstyrelsen. Miljøstyrelsen yder tilskud til klima-lavbundsprojekter, der har til formål at udtage kulstofrige lavbundsjorder af landbrugsmæssig drift og gennem afbrydning af dræn, luk- ning af grøfter m.v. genoprette den naturlige hydrologi på arealet i videst muligt omfang (klima-lavbundsprojek- ter). Tilskuddet kan ydes til kommuner, private lodsejere og fonde til etablering af vådområder på kulstofrige lavbunds- jorder. Klima-lavbundsprojekterne i regi af Naturstyrelsen gen- nemføres ved udtagning af flere sammenhængende kulstof- rige lavbundsjorder af landbrugsmæssig drift, hvor der bli- ver genskabt naturlig hydrologi på arealerne ved aktiv vådgøring gennem afbrydning af dræn, lukning af grøfter, genslyngning og/eller hævning af vandløbsbund m.v. Natur- styrelsen afholder udgifterne til projektet, herunder til forun- dersøgelse, selve projektanlæggelsen, til efterfølgende ting- lysning m.v. Støtten under ordningen ydes som en kombine- ret naturalieydelse og som et tilskud i form af økonomisk kompensation til de lodsejere, der deltager i projektet. Udtagningen af kulstofrig lavbundsjord medfører en varig kapacitetsnedlæggelse på det berørte areal, som sikres via en tinglyst servitut om fastholdelse af naturlig hydrologi inden for projektområdet, som vil gælde for såvel den nuværende lodsejer som fremtidige lodsejere. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget § 1, stk. 3, og § 7 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.1.3.3 neden- for. 3.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris over- vejelser Indtil den 1. januar 2023 var den danske regulering, der supplerer Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik m.v., fordelt på tre forskellige love: landdistriktsfondsloven, dele af landbrugsstøtteloven og dele af skovloven. Landdistriktsfondsloven og skovloven supplerer forord- ningsgrundlaget om støtte til udvikling af landdistrikterne fra ELFUL (søjle II) i perioden 2014-2022, mens landbrugs- støtteloven supplerer forordningsgrundlaget for direkte støt- te fra EGFL (søjle I) i 2014-2022. For så vidt angår støtte- ordningerne under både søjle I og II i den fælles landbrugs- politik pålægges medlemsstaterne med det nye forordnings- grundlag et større ansvar for, hvordan den fælles landbrugs- politik gennemføres, og hvordan målsætningerne opfyldes fra 1. januar 2023. Supplerende samles reguleringen af støtteordninger under den fælles landbrugspolitiks søjle I og II, som er beskre- vet i en strategisk plan for den kommende reformperiode 2023-2027, i én forordning; forordningen om støtte til stra- tegiske planer. På baggrund af ovenstående er det Ministeriet for Fødeva- rer, Landbrug og Fiskeris opfattelse, at der er behov for at øge gennemsigtigheden i det lovgrundlag, hvorefter der skal fastsættes supplerende regler med henblik på administration af Den Europæiske Unions forordninger om den fælles land- brugspolitik m.v. fra den 1. januar 2023. Derfor bør lov- grundlaget samles i én lov, jf. den foreslåede bestemmelse i § 1, fremfor at gennemføre flere ændringer af eksisterende lovgivning. Derudover er det ministeriets vurdering, at udformningen af lovforslaget som en bemyndigelseslov vil tilgodese hen- synet til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for deres respektive om- råder vil kunne fastsætte supplerende regler med henblik på administration af forordninger om forhold, der er omfattet af lovforslaget, jf. den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1, herunder konkrete støtteordninger. Denne regelfastsættelse vil være afhængig af udformningen af forordningsgrundla- get for den fælles landbrugspolitik, herunder også delege- rede retsakter og gennemførelsesretsakter samt forordnings- grundlaget i kommende programperioder. Derudover vil den supplerende regelfastsættelse også afhænge af de politiske valg, der træffes i forbindelse med konkrete støtteordninger. I relation til klassificering af slagtekroppe vurderer Mini- steriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at det er nødven- digt at tilvejebringe et klart hjemmelsgrundlag til at fastsæt- te regler om forhold relateret til klassificering af slagtekrop- pe omfattet af Den Europæiske Unions forordninger, jf. den foreslåede § 2, stk. 5. For så vidt angår nationale støtteordninger om statsstøtte til fremme af den økonomiske udvikling i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter indgår disse som led i den bredere fælles landbrugspolitik. Ministeriet for Fødeva- rer, Landbrug og Fiskeri finder det derfor hensigtsmæssigt, at der vil kunne fastsættes regler om statsstøtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter, der er omfattet af artikel 107-109 i TEUF med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i § 3. Videre er det ministeriets opfattelse, at det vil være hen- 18 sigtsmæssigt, at der med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 7 tilvejebringes hjemmel til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan gennemføre projek- ter vedrørende udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, de såkaldte klima-lavbundsprojekter. Den foreslåede § 7 vil således i sammenhæng med lovforslagets § 3 erstatte tekst- anmærkning nr. 194 og 197 ad § 23 på finansloven for finansåret 2022. 3.1.3. Den foreslåede ordning 3.1.3.1. Ordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik m.v. Det foreslås at videreføre samlingen af det lovgrundlag, der skal finde anvendelse på administrationen af Den Euro- pæiske Unions forordninger under den fælles landbrugspoli- tik m.v. for perioden 2023-2027, i én lov, som blev vedtaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Forordningerne under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik m.v. angår: 1) Ordninger, der finansieres helt eller delvist af EGFL og ELFUL. 2) Den fælles markedsordning for landbrugsvarer. 3) Ordninger for landbrugsvarer omfattet af bilag I i Trak- taten for Den Europæiske Unions funktionsmåde uden at være omfattet af en markedsordning. 4) Handelsordninger for visse varer fremstillet af land- brugsprodukter. Det foreslåede anvendelsesområde i lovforslagets § 1, stk. 1, angår også andet end forordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik, da handelsordninger for vis- se varer fremstillet af landbrugsprodukter ikke alene er en del af den fælles landbrugspolitik, men også af den fælles handelspolitik. Skovordninger er omfattet af forordningen om støtte til strategiske planer og den nye horisontale for- ordning og medfinansieres dermed af ELFUL. Det bemærkes, at landdistriktsfondsloven uanset dette lov- forslag også vil finde anvendelse for de støtteordninger, som det er hensigten at etablere i overensstemmelse med landdistriktsprogrammet for 2014-2022 efter lovens ikraft- træden. Tilsvarende vil også gøre sig gældende i relation til landbrugsstøtteloven. For nærmere om lovforslagets anvendelsesområde henvi- ses til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil. I medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 2 vil ministe- ren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for land- distrikter inden for deres respektive områder kunne fastsætte supplerende regler med henblik på administration af Den Europæiske Unions forordninger om den fælles landbrugs- politik m.v., hvilket vil sige ordninger omfattet af den fælles landbrugspolitiks søjle I og II, herunder støtteordninger fi- nansieret helt eller delvist af EGFL eller ELFUL, den fælles markedsordning for landbrugsvarer og ordninger omfattet af TEUF bilag I, for hvilke der ikke er nogen egentlig mar- kedsordning, men som der alligevel er fastsat visse regler om, f.eks. kvalitets- og handelsnormer. Den foreslåede bestemmelse i § 2 vil medføre, at ministre- ne kan fastsætte regler og træffe de beslutninger, der er nød- vendige for anvendelse af Den Europæiske Unions forord- ninger om forhold, der er omfattet af dette lovforslag. Videre kan ministrene fastsætte regler og træffe de beslutninger, der er nødvendige for anvendelsen af ordninger og regler, som i medfør af Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af dette lovforslag, er frivillige for medlems- staterne at anvende. Ministrene kan desuden inden for deres respektive områder fastsætte regler om fravigelse af regler i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af dette lovforslag i det omfang, forordningerne indeholder adgang hertil. Endelig kan ministrene inden for deres respektive områder fastsætte regler om ansøgning om støtte, betingelser for støtte og vilkår for modtagelse af støt- te, støtteniveau, beregning af støtte, modtagerkreds, udbeta- ling af støtte, rådighed, overdragelse og supplerende betin- gelser for udbetaling af støtte finansieret helt eller delvist af EGFL og ELFUL. Der kan desuden fastsættes regler om administration af støtteordninger, herunder om prioritering, udvælgelse og afslag på ansøgninger, og om regnskab og revision for støtte. Det bemærkes, at ministrenes fastsættelse af konkrete ord- ninger inden for deres respektive områder, herunder anven- delsen af valgmuligheder inden for disse ordninger, vil være afhængig af udformningen af forordningsgrundlaget for Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik og politiske valg i forbindelse med fastsættelse af nationale ordninger. For nærmere om rækkevidden af de foreslåede bemyndi- gelser i § 2 henvises til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil. 3.1.3.2. Nationale støtteordninger inden for landbrugssekto- ren, skovbrugssektoren og i landdistrikter, der er omfattet af Den Europæiske Unions statsstøtteregler Det foreslås at videreføre lovens udvidede anvendelses- område for så vidt angår støtte i landbrugs- og skovbrugs- sektoren og i landdistrikter inden for bevillinger afsat på de årlige finanslove, som er omfattet af artikel 107-109 i TEUF, der blev vedtaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås således i lovforslagets § 1, stk. 2, at loven også skal finde anvendelse på støtte i landbrugs- og skov- brugssektoren og i landdistrikter inden for bevillinger afsat på de årlige finanslove, som er omfattet af artikel 107-109 i TEUF. Ved fastlæggelsen af lovforslagets anvendelsesområde i den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 2, anvendes den af- grænsning, der er angivet i Den Europæiske Unions fælles 19 landbrugspolitik, og de specifikke afgrænsninger, der angi- ves af Den Europæiske Unions institutioner i de dokumen- ter, der udstedes på statsstøtteområdet. For nærmere om lovforslagets anvendelsesområde for så vidt angår nationale støtteordninger omfattet af Den Euro- pæiske Unions statsstøtteregler henvises til lovforslagets § 1, stk. 2, og bemærkningerne hertil. Det foreslås endvidere i lovforslagets § 3, stk. 1, at mini- steren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for deres respektive områder kan yde støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove, og inden for rammen af Den Europæiske Unions statsstøtte- regler. I medfør af den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 2, kan der fremover fastsættes regler om støtte inden for landbrugs- eller skovbrugssektoren eller i landdistrikter, der hidtil har været reguleret af regler fastsat i medfør af materielle tekst- anmærkninger på finansloven. Den foreslåede § 3 vil herefter erstatte den hidtidige prak- sis, hvor der er optaget materielle tekstanmærkninger på finansloven som hjemmelsgrundlag for sådanne statsstøtte- ordninger. Det vil være en forudsætning for udnyttelse af den fore- slåede bemyndigelse i lovforslagets § 3, at der er bevillings- mæssig hjemmel på finansloven til finansiering af den på- gældende støtteordning. Ligeledes er det en forudsætning, at støtteordningen lovligt kan etableres i henhold til Den Europæiske Unions statsstøtteregler. Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse i § 3 vil blive anvendt af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte regler om f.eks. kompensation for tabt indkomst og udgifter i forbindelse med minivådområder, som i dag er reguleret i bekendtgørelse nr. 690 af 17. maj 2022 om tilskud til minivådområder 2022 i medfør af tekst- anmærkning nr. 170 ad 24.23.08 til § 24 på finansloven for finansåret 2022, og som ydes som de minimis-støtte i overensstemmelse med Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i TEUF på de minimis-støtte i landbrugs- sektoren. For nærmere om støtteordninger inden for landbrugssekto- ren, skovbrugssektoren og i landdistrikter, der er omfattet af Den Europæiske Unions statsstøtteregler, henvises til lovfor- slagets § 3 og bemærkningerne hertil. 3.1.3.3. Gennemførelse af klima-lavbundsprojekter Det foreslås at videreføre lovens udvidede anvendelses- område for så vidt angår gennemførelse af projekter ved- rørende udtagning af kulstofrige lavbundsjorder (klima-lav- bundsprojekter), som blev vedtaget ved den hastebehandle- de lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder an- vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås således i § 1, stk. 3, at loven også skal finde anvendelse på ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris gennemførelse af projekter vedrørende udtagning af kulstof- rige lavbundsjorder (klima-lavbundsprojekter). For nærmere om lovforslagets anvendelsesområde for så vidt angår klima-lavbundsprojekter henvises til lovforslagets § 1, stk. 3, og bemærkningerne hertil. Med den foreslåede bestemmelse i § 7 vil ministeren kun- ne gennemføre projekter vedrørende udtagning af kulstofri- ge lavbundsjorder (klima-lavbundsprojekter), herunder ved køb af projektarealer, køb af erstatningsarealer, efterfølgen- de salg af disse og jordfordeling. Ministeren kan afholde nødvendige anlægsudgifter. Ministeren vil kunne fastsætte nærmere regler for ordningen, herunder om krav til projek- terne. Det er hensigten, at de foreslåede bemyndigelser i §§ 3 og 7 vil blive anvendt af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte regler om ministerens gennemførel- se af klima-lavbundsprojekter, som i dag er reguleret ved bekendtgørelse nr. 211 af 8. februar 2022 om udtagning af kulstofrige lavbundsjorder med henblik på genopretning af naturlig hydrologi (klima-lavbundsprojekter) i medfør af tekstanmærkning nr. 194 ad 23.22.02 og tekstanmærkning nr. 197 ad 23.31.04 til § 23 på finansloven for finansåret 2022. Det forventes, at der på samme vis som i den gæl- dende bekendtgørelse også vil blive fastsat regler om en til- skudsordning til kommuner, lodsejere og fonde til udtagning af lavbundsjorder og om lodsejerkompensation, jf. lovforsla- gets § 3. Det bemærkes, at det forudsættes, at ministeren for føde- varer, landbrug og fiskeri vil delegere sine beføjelser til at gennemføre projekterne vedrørende udtagning af kulstofrige lavbundsjorder m.v. til Naturstyrelsen under miljøministeren og i den sammenhæng også fastsætte regler om, at afgørel- ser truffet af Naturstyrelsen ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, jf. den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 2. For nærmere om klima-lavbundsprojekter henvises til lov- forslagets §§ 3 og 7 og bemærkningerne hertil. 3.1.4. Udtagningsprojekter og pant Med bestemmelserne i dele af lovforslagets kapitel 2 samt kapitel 3 vil ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bl.a. blive bemyndiget til at fastsætte regler vedrørende til- skudsordninger om udtagning af landbrugsarealer til anden anvendelse, herunder udtagning af lavbundsjorde. Udtagning af arealer har betydning for mange samfunds- interesser, herunder for sikkerheden for penge- og realkre- ditinstitutternes udlån til landbruget. Det foreslås at videreføre adgangen til at regulere visse forhold vedrørende udtagning af arealer, som blev vedtaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. 20 Det er således hensigten, at der i bekendtgørelser vedrø- rende udtagning af arealer i relevant omfang indsættes regler om, at panthavere, herunder realkredit- og pengeinstitutter, orienteres om konkrete udtagningsprojekter, inden der ind- sendes ansøgning om tilskud. Ligeledes er det hensigten i relevant omfang at indsætte regler om, at der ved anmod- ning om udbetaling af tilskud skal foreligge dokumentation for en eventuel aftale mellem lodsejere og panthavere i prioriteringsrækkefølgen om hel eller delvis udbetaling af lodsejeres tilskud til panthavere. 3.2. Konditionalitet 3.2.1. Gældende ret Begrebet konditionalitet er på landbrugsområdet et nyt be- greb, som samler de gældende regler om krydsoverensstem- melse og i væsentligt omfang de eksisterende grønne krav under grundbetalingsordningen om opretholdelse af perma- nente græsarealer, krav om flere afgrødekategorier og kravet om etablering af fem pct. miljøfokusområder på bedriften. Begrebet krydsoverensstemmelse blev indført i 2003 ved Den Europæiske Unions rådsforordning (EF) nr. 1782/2003 og gennemførelsesbestemmelserne i forordning (EF) nr. 795/2004 og nr. 796/2004 som led i reformen af Den Euro- pæiske Unions fælles landbrugspolitik. Reglerne om krydsoverensstemmelse gælder for landbru- gere, der modtager støtte under direkte betalinger, og for landbrugere, der modtager støtte efter arealordningerne under landdistriktsprogrammet, herunder også for støtteord- ninger, der etableres efter 1. januar 2023. Landbrugeren skal overholde alle kravene for hele bedriften, hvis landbrugs- støtten skal udbetales i fuldt omfang. Princippet for krydsoverensstemmelseskravene er, at ud- betalingen af Den Europæiske Unions landbrugsstøtte er koblet til overholdelsen af en række krav om miljø, dyrevel- færd, fødevaresikkerhed og dyresundhed m.v. med henblik på at sikre en bæredygtig landbrugsproduktion og øge be- folkningens tillid til den fælles landbrugspolitik. Krydsoverensstemmelseskravene består for det første af de såkaldte lovbestemte forvaltningskrav, som er de forord- ningsbestemmelser og nationale regler, som implementerer de direktivbestemmelser, der er opregnet i bilag II til den horisontale forordning. Det drejer sig om bestemmelser i f.eks. Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle og Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Kravene består dernæst af de standarder for god land- brugs- og miljømæssig stand (GLM), som medlemsstaterne i henhold til forordningens artikel 94 skal fastlægge på grund- lag af de minimumskrav, der fremgår af forordningens bilag II. Det drejer sig f.eks. om anlæggelse af bræmmer langs søer og vandløb, om beskyttelse af grundvand mod forure- ning, om bevaring af jordens indhold af organiske stoffer ved passende metoder, herunder forbud mod afbrænding af stubmarker, undtagen af plantesundhedshensyn og lignende. I medfør af landbrugsstøttelovens § 1, stk. 1-4, og § 4, stk. 1 og 5, samt landdistriktsfondslovens § 2, stk. 1, og § 9, stk. 4, udsteder Landbrugsstyrelsen årlige bekendtgørelser om krydsoverensstemmelse, som f.eks. bekendtgørelse nr. 2370 af 10. december 2021 om krydsoverensstemmelse for kalenderåret 2022. Den nuværende gennemførelse af krydsoverensstemmel- sesordningen i dansk ret angiver de forordningsbestemmel- ser og den danske implementering af de relevante direktiver på sektorlovgivningens område, der er krydsoverensstem- melsesbelagt, jf. bilag II til den horisontale forordning. Kra- vene fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen om krydsover- ensstemmelse for kalenderåret 2022. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget § 2, stk. 1 og 4, og § 4 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, hvorefter der er adgang til at fastsætte regler og træffe de beslutninger, der er nødvendige for anvendelse her i landet af reglerne for konditionalitet. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.2.3 nedenfor. 3.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris over- vejelser Med overgangen til forordningen om støtte til strategiske planer og den nye horisontale forordning erstattes reglerne om krydsoverensstemmelse og i væsentligt omfang de grøn- ne krav af regler om konditionalitet. Konditionalitet er obli- gatorisk at etablere. Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at der fortsat skal være hjemmel til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler og træffe de beslutninger, der er nødvendige for anvendelse her i landet af reglerne for konditionalitet. 3.2.3. Den foreslåede ordning Det foreslås at videreføre adgangen til at fastsætte regler og træffe de beslutninger, der er nødvendige for anvendelse her i landet af reglerne for konditionalitet, som blev vedtaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. De foreslåede bestemmelser i bl.a. § 2, stk. 1 og 4, og § 4 vil derfor omfatte adgang for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte de nødvendige regler og træffe de beslutninger, der er nødvendige for anvendelse 21 af Den Europæiske Unions forordninger for så vidt angår konditionalitet. De lovbestemte forvaltningskrav omfatter 11 krav i perio- den 2023-2027 på områderne vandmiljø, biodiversitet, føde- varesikkerhed, plantebeskyttelsesmidler og dyrevelfærd, jf. bilag III til forordningen om støtte til strategiske planer. I forhold til standarderne for god landbrugs- og miljømæs- sig stand (GLM) fremgår det af forordningen om støtte til strategiske planer, at det er medlemsstaten, der på baggrund af de normer der fremgår af forordningens bilag III, nær- mere skal fastlægge disse i den strategiske plan. Af bilag III fremgår, at hovedparten af de eksisterende normer fra krydsoverensstemmelsesordningen videreføres til konditio- nalitetsordningen. Normerne vil derudover i væsentligt om- fang blive suppleret med de grønne krav under grundbeta- lingsordningen. Derudover er der kommet en ny GLM-norm om beskyttelse af kulstofrige jorder. Standarder for god landbrugs- og miljømæssig stand om- fatter ni krav i perioden 2023-2027 på områderne klimaæn- dringer, vandmiljø, jordforbedring og jordbeskyttelse samt biodiversitet, jf. bilag III til forordningen om støtte til strate- giske planer. Den foreslåede bemyndigelse i § 2, stk. 1 og stk. 4, giver ministeren mulighed for at fastlægge indholdet af de krav for konditionalitet eller tilsvarende basiskrav i kommende reformperioder, hvis manglende overholdelse kan indebære, at støttemodtageren pålægges en administrativ sanktion. Den danske strategiske plan for 2023-2027 indeholder en nærmere beskrivelse af den danske implementering af kon- ditionalitet. 3.3. Lokale aktionsgrupper, udvalg m.v. 3.3.1. Gældende ret Efter landdistriktsfondslovens § 2, stk. 3, kan ministeren for landdistrikter fastsætte regler om etablering og drift af lokale aktionsgrupper, der kan medvirke til administration af loven. Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1835 af 22. december 2015 om oprettelse og drift af lokale aktionsgrup- per under hav- og fiskeriudviklingsprogrammet og under landdistriktsprogrammet for perioden 2014-2020 med sene- re ændringer. Efter landdistriktsfondslovens § 7, stk. 2, nedsætter mini- steren for landdistrikter et indstillingsudvalg, der udvælger og afgiver indstilling om ansøgninger om godkendelse som støtteberettigede lokale aktionsgrupper samt om indsendte lokale udviklingsstrategier. Ministeren har anvendt bemyndigelsen til at nedsætte et indstillingsudvalg for programperioden 2014-2022 med re- præsentation fra regionale og lokale myndigheder, relevan- te interesseorganisationer, landdistriktsaktører, fiskeriaktører og eksperter på landdistrikts- og fiskeriområdet. Indstillingsudvalget vurderer de indsendte ansøgninger om godkendelse som tilskudsberettigede lokale aktionsgrup- per i forhold til den forventede merværdi for lokaludviklin- gen, og udvalget vurderer de lokale udviklingsstrategier med vægt på anvendelsen af Leader-metoden på baggrund af en række fastlagte kriterier og afgiver indstilling herom til Plan- og Landdistriktsstyrelsen. På grundlag af indstillinger- ne fra indstillingsudvalget træffer Plan- og Landdistriktssty- relsen afgørelse om godkendelse af de lokale udviklingsstra- tegier. Efter landbrugsstøttelovens § 2 nedsætter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri et udvalg med den opgave at rådgive med hensyn til stillingtagen til Den Europæiske Unions landbrugspolitik samt med hensyn til tilrettelæggelse af administrationen heraf. Udvalget skal bestå af 24 af mini- steren udnævnte medlemmer. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri udpeger to medlemmer, erhvervsministeren et medlem, Dansk Industri to medlemmer, Dansk Erhverv to medlemmer, Landbrug & Fødevarer syv medlemmer, Dansk Gartneri fire medlem- mer, Brancheudvalget for Frugt og Grønt et medlem, Øko- logisk Landsforening og Øgruppen (Dansk Økologileveran- dørforening) i fællesskab et medlem, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd et medlem, Forbrugerrådet Tænk et medlem, Danmarks Naturfredningsforening et medlem og Friluftsrå- det et medlem til udvalget, jf. landbrugsstøttelovens § 2, stk. 2. Efter § 2, stk. 3, kan der møde en stedfortræder for hvert af medlemmerne. Ministeren for fødevarer, landbrug og fis- keri udnævner en af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris repræsentanter i udvalget til formand for udvalget og fastsætter udvalgets forretningsorden. Udvalgets sekreta- riatsopgaver varetages af ministeriet. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har i medfør af § 2 nedsat EU-landbrugsudvalget (§ 2-udvalget) med hen- blik på at rådgive i forhold til beslutninger om Den Europæ- iske Unions landbrugspolitik og administrationen heraf. Der afholdes skriftlige høringer eller møder i udvalget forud for rådsmøder (landbrug og fiskeri), hvor der er punkter af landbrugspolitisk interesse på dagsordenen. Efter § 7, stk. 1, i landdistriktsfondsloven nedsætter mi- nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri et overvågnings- udvalg, der skal varetage tilsyns- og opfølgningsfunktioner i forbindelse med administrationen af støtteordninger efter loven. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har i med- før af § 7, stk. 1, nedsat et overvågningsudvalg for land- distriktsprogrammet (Landdistriktsudvalget) for programpe- rioden 2014-2022. Udvalget består af repræsentanter for relevante myndigheder, landbrugs- og miljøorganisationer og foreninger m.v. Formandskabet for udvalget varetages af Landbrugsstyrelsen, der er forvaltningsmyndighed for land- distriktsprogrammet. Desuden kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for deres respektive områder i overensstemmelse med bestemmelsen i landdi- striktsfondslovens § 7, stk. 3, nedsætte rådgivende udvalg for støtteordninger efter loven. 22 Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har i medfør af § 7, stk. 3, nedsat et rådgivende udvalg i forbindelse med miljøteknologiordningen i 2016. Udvalget skulle bidra- ge med vurdering af den årlige miljøeffekt af de indkomne ansøgninger til brug for prioriteringen. De pågældende ministre kan endvidere efter lovens § 7, stk. 4, inden for deres respektive områder indhente rådgiv- ning hos andre udvalg, der er nedsat i medfør af anden lovgivning, og som har kompetence inden for det relevante område. Denne hjemmel har ikke været anvendt i nævne- værdigt omfang i programperioden 2014-2022. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget §§ 21 og 22 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol- ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.3.3 nedenfor. 3.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris over- vejelser Efter forordningen om støtte til strategiske planer er det obligatorisk for medlemsstaterne at etablere en støtteordning vedrørende lokaludvikling styret af lokalsamfundet (LAG- ordning). Ministeren for landdistrikter skal derfor have be- myndigelse til at fastsætte regler om etablering og drift af lokale aktionsgrupper. Efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfær- dig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akva- kulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænsefor- valtning og visumpolitik (herefter forordningen om fælles bestemmelser) er det obligatorisk for den ansvarlige for- valtningsmyndighed at nedsætte et udvalg til at foretage udvælgelsen af lokale udviklingsstrategier. Den nuværende bemyndigelse i landdistriktsfondslovens § 7, stk. 2, hvoref- ter ministeren for landdistrikter nedsætter et indstillingsud- valg, der udvælger og afgiver indstilling om ansøgninger om godkendelse som støtteberettigede lokale aktionsgrupper samt om indsendte lokale udviklingsstrategier, bør derfor videreføres for så vidt angår udvælgelse og afgivelse af indstilling om godkendelse af indsendte lokale udviklings- strategier, men ikke for så vidt angår udvælgelse og afgivel- se af indstilling om godkendelse af støtteberettigede lokale aktionsgrupper. Efter artikel 32, stk. 2, i forordningen om fælles bestemmelser skal udvalget alene udvælge lokale ud- viklingsstrategier. Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris opfattelse, at det nuværende EU-landbrugsudvalg (§ 2-ud- valget), der rådgiver ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri om stillingtagen til Den Europæiske Unions land- brugspolitik og tilrettelæggelse af administrationen heraf, er hensigtsmæssigt og derfor bør videreføres. Med henblik på at sikre den fornødne fleksibilitet i for- hold til sammensætningen af udvalget er det Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at den ud- trykkelige opregning af organisationer m.v., der er repræ- senteret i udvalget, ikke bør videreføres. Desuden kan en udtrykkelig opregning af organisationer være misvisende, fordi organisationer kan skifte navn, fusionere eller deles op. Fremover vil ministeren i stedet fastlægge udvalgets sammensætning og antallet af repræsentanter for de enkelte organisationer eller grupper af organisationer i udvalgets forretningsorden. Dermed kan sammensætningen opdateres løbende. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder, at der ikke som hidtil er behov for eksplicit at angive i lovbe- stemmelsen, at der kan møde en stedfortræder for hvert af medlemmerne, og bestemmelsen foreslås derfor ikke videre- ført. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder desuden, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bør have bemyndigelse til at udnævne en repræsentant for ministeriet til formand for udvalget og til at fastsætte udval- gets forretningsorden. Endelig er det ministeriets opfattelse, at bestemmelsen om, at udvalgets sekretariatsopgaver vare- tages af ministeriet, er hensigtsmæssig og derfor bør videre- føres. Det fremgår af forordningen om støtte til strategiske pla- ner, at hver medlemsstat skal nedsætte en overvågningsko- mité, der skal overvåge gennemførelsen af den strategiske plan, senest tre måneder efter Europa-Kommissionen har underrettet medlemsstaten om godkendelsen af den strategi- ske plan. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vil der- for nedsætte en overvågningskomité til at varetage de for- ordningsbestemte opgaver i forbindelse med gennemførel- sen af den strategiske plan. Komitéen vil i vidt omfang svare til overvågningsudvalget for landdistriktsprogrammet (Landdistriktsudvalget), der er er nedsat for programperio- den 2014-2022. Den kommende overvågningskomité for den strategiske plan forventes imidlertid at have en bredere sammensætning, da komitéen også skal varetage opgaver vedrørende støtteordninger, der finansieres helt eller delvist af EGFL, og som er omfattet af den strategiske plan. Fremadrettet er det herudover ikke intentionen at nedsætte rådgivende udvalg ved lov. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke kræver særskilt lovhjemmel at nedsætte udvalg, som alene har en rådgivende funktion. EU-landbrugsudvalget, der er nedsat i medfør af land- brugsstøttelovens § 2, fastholdes dog i lovforslagets § 22, da kodificering af det pågældende rådgivende udvalg i lov- givningen er en del af en fast praksis på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område, jf. også EU-fiske- riudvalget reguleret i § 5 i fiskeriloven, jf. lovbekendtgørel- se nr. 261 af 21. marts 2019 med senere ændringer. 23 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder end- videre, at der ikke som hidtil i landdistriktsfondslovens § 7, stk. 4, er behov for eksplicit at regulere adgangen for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter til inden for deres respektive områder at kunne indhente rådgivning hos andre udvalg, der er nedsat i medfør af anden lovgivning, og bestemmelsen foreslås derfor ikke videreført. 3.3.3. Den foreslåede ordning Det foreslås at videreføre henholdsvis ministeren for land- distrikters og ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris bemyndigelser i §§ 21 og 22 til at nedsætte udvalg, som blev vedtaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af solnedgangs- klausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås således i § 21, stk. 1, at ministeren for land- distrikter nedsætter et indstillingsudvalg, der udvælger og afgiver indstilling om ansøgninger om godkendelse af ind- sendte lokale udviklingsstrategier. Det forudsættes, at udval- get sammensættes af repræsentanter fra f.eks. regionale og lokale myndigheder, relevante interesseorganisationer, land- distriktsaktører og eksperter på området. Det foreslås i § 21, stk. 2, at ministeren for landdistrikter kan fastsætte regler om etablering og drift af lokale aktions- grupper, der kan medvirke til administrationen af loven. Det foreslås desuden i § 22, stk. 1, at ministeren for føde- varer, landbrug og fiskeri nedsætter et udvalg med den opga- ve at rådgive om stillingtagen til Den Europæiske Unions landbrugspolitik og om tilrettelæggelse af administrationen heraf. Det foreslås i § 22, stk. 2, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri udnævner en repræsentant for Ministe- riet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til formand for udvalget og fastsætter udvalgets forretningsorden. Det fore- slås desuden, at udvalgets sammensætning og antallet af repræsentanter for de enkelte organisationer eller grupper af organisationer fastlægges i udvalgets forretningsorden. Mi- nisteriet varetager sekretariatsopgaver for udvalget. Det foreslås endvidere at videreføre ministeren for føde- varer, landbrug og fiskeris bemyndigelse i § 23 til at ned- sætte en overvågningskomité, som blev vedtaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Fol- ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Lovforslaget indeholder derfor en bestemmelse om ned- sættelse af en overvågningskomité, der skal varetage en række forordningsbestemte opgaver i forbindelse med admi- nistration af de støtteordninger, der kan etableres efter de i lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 1, omfattede forordninger, og som er omfattet af den strategiske plan. Overvågningsko- mitéen vil efter den foreslåede § 23 blive sammensat af re- præsentanter for de berørte myndigheder, interesseorganisa- tioner, foreninger og andre relevante parter. Formandskabet for overvågningskomitéen vil blive varetaget af Landbrugs- styrelsen, der er forvaltningsmyndighed for den strategiske plan. 3.4. Gebyr og rente 3.4.1. Gebyrordninger 3.4.1.1. Gældende ret Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter landbrugsstøttelovens § 5, stk. 1, fastsætte regler om hel eller delvis betaling af omkostningerne ved administrationen af eksportrestitutionsordningen og ved kontrollen med de i § 1 nævnte forordninger. Derudover kan ministeren i medfør af § 5, stk. 2, fastsætte regler om hel eller delvis betaling for særlige tjenesteydelser, som de kontrollerende myndigheder udfører efter anmodning. Ministerens bemyndigelser efter landbrugsstøtteloven er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 54 af 19. januar 2023 om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. og bekendtgørelse nr. 1571 af 20. december 2022 om beta- ling for plantesundhedskontrol m.v. Disse bekendtgørelser omfatter regler om hel eller delvis betaling af omkostningerne ved kontrollen af virksomheder- nes overholdelse af bestemmelserne om handelsnormer for frugt og grøntsager fastsat i Den Europæiske Unions for- ordninger om den fælles markedsordning for landbrugsva- rer. Handelsnormerne er bl.a. krav til produkternes kvalitet, størrelse, modenhed og mærkning. Fødevarestyrelsen udfører denne kontrol som en integreret del af kontrollen i medfør af lov om fødevarer. Der er i den forbindelse etableret en praksis for at beregne og opkræve betalingen for kontrollen i henhold til både landbrugsstøtte- loven og lov om fødevarer som ét samlet beløb. For så vidt angår Landbrugsstyrelsens kontrol af virksom- hedernes overholdelse af bestemmelserne om handelsnor- mer for friske frugter og grøntsager udføres denne oftest i forbindelse med eksportkontrol af plantesundheden efter lov om planter og plantesundhed m.v. Der er i den forbindelse etableret en praksis for at beregne og opkræve betalingen for kontrollen i henhold til både landbrugsstøtteloven og lov om planter og plantesundhed m.v. som ét samlet beløb, når Landbrugsstyrelsen udfører kontrol efter både lov om planter og plantesundhed m.v. og bestemmelserne om handelsnormer for frugt og grøntsager fastsat i Den Europæiske Unions forordninger om den fælles markedsordning for landbrugsvarer. Det bemærkes, at når modtagerlandet ikke stiller krav om eksempelvis et plantesundhedscertifikat, udføres der alene en kontrol af overholdelsen af bestemmelserne om handels- normerne ved en eksportkontrol. Landbrugsstyrelsen opkræ- ver i den forbindelse alene betaling for handelsnormkontrol- len. Beregningen og opkrævningen af betalingen vil i den 24 situation være den samme som ved den kombinerede plante- sundheds- og handelsnormkontrol. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef- ter en hastebehandling vedtaget § 11 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.4.1.3 neden- for. 3.4.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer, at det fortsat vil være hensigtsmæssigt, at der på samme må- de som hidtil sikres brugerbetaling af kontrol af virksomhe- dernes overholdelse af bestemmelserne om handelsnormer for friske frugter og grøntsager fastsat i Den Europæiske Unions forordninger om den fælles markedsordning for landbrugsvarer. De eksisterende gebyrordninger bør derfor videreføres. Endvidere er det ministeriets opfattelse, at det fortsat vil være hensigtsmæssigt i visse tilfælde at samle kontrolbesøg efter flere forskellige regelsæt i ét kontrolbesøg hos virk- somheden og opkræve ét samlet gebyr for kontrollen. Dette vil være relevant, når en kontrol efter en lovgivning indgår som en integreret, men mindre del af et overordnet kontrol- område efter anden lovgivning. Ved eventuelle fremtidige justeringer af gebyrerne skal det endvidere sikres, at der er balance mellem indtægter og om- kostninger over en 4-årig periode. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vil i overensstemmelse med Finansmi- nisteriets budgetvejledning, afsnit 2.3.1.2, årligt vurdere, om omkostningerne skal reduceres, eller om gebyrsatsen skal justeres for at sikre denne balance. 3.4.1.3. Den foreslåede ordning Det foreslås at videreføre ministeren for fødevarer, land- brug og fiskeris bemyndigelser i § 11 til fastsætte regler om hel eller delvis betaling for omkostningerne ved kontrol- opgaver, der udføres efter Den Europæiske Unions forord- ninger, eller som betaling for særlige tjenesteydelser, som blev vedtaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af solnedgangs- klausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at den hidtidige praksis og omfang for bru- gerbetaling af kontrol af virksomhedernes overholdelse af bestemmelserne om handelsnormer for friske frugter og grøntsager fastsat i Den Europæiske Unions forordninger om den fælles markedsordning for landbrugsvarer viderefø- res. Videre foreslås det at videreføreministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris bemyndigelser til at fastsætte regler om, at betaling for omkostningerne ved kontrolopgaver, der udføres efter Den Europæiske Unions forordninger om den fælles markedsordning for landbrugsvarer, kan opkræves alene med hjemmel i enten lov om fødevarer eller lov om planter og plantesundhed m.v., jf. de foreslåede bestemmel- ser i lovforslagets §§ 33 og 34 om ændring af henholdsvis fødevareloven og lov om planter og plantesundhed m.v., som blev vedtaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af sol- nedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. De pågældende bestemmelser foreslås indsat i lovene som følge af, at kontrollen med overholdelse af forordnings- grundlaget typisk udgør en naturlig mindre del af et over- ordnet kontrolområde omfattet af lov om fødevarer eller lov om planter og plantesundhed m.v. Med de foreslåede bemyndigelser vil den hidtidige praksis kunne videreføres, således at det fortsat vil være muligt at samle kontrollen af handelsnormerne for frugt og grøntsager fastsat af Den Europæiske Union med kontrol inden for fødevarelovens område eller, når det er relevant, i forbindel- se med eksportkontrol omfattet af lov om planter og plante- sundhed m.v. Videre sikres det, at beregningsgrundlaget for gebyrfastsættelsen i sådanne tilfælde fortsat kan ensrettes, og det sikres, at afregningen overfor virksomhederne alene sker ved to gebyrordninger. Der henvises til bemærkningerne til § 11, 33 og 34. 3.4.2. Renter 3.4.2.1. Gældende ret Efter landbrugsstøttelovens § 20, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, 1. pkt., tillægges uretmæssigt modtagne beløb, der ikke tilbagebetales inden udløbet af en frist, der fastsættes af den udbetalende myndighed, en årlig rente svarende til den rente, der er fastsat i henhold til rentelovens § 5, medmindre andet er fastsat ved forordning. Den tillagte rente udgør mindst 50 kr., medmindre andet er fastsat i Den Europæiske Unions forordninger. Efter landdistriktsfondslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., skal støt- te, der skal tilbagebetales i medfør af regler, der er fastsat i medfør af landdistriktsfondslovens § 2, stk. 2, tilbagebetales med tillæg af renter. Rentetillægget beregnes, medmindre andet er fastsat ved forordning, fra fristen for betaling fastsat i afgørelsen til støttemodtageren om tilbagebetalingskravet, til tilbagebetaling sker, og med den i renteloven fastsatte referencesats med tillæg. Rentekrav, der udgør under 50 kr., tillægges dog ikke. Efter skovlovens § 59, nr. 2, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om beregning af renter af beløb, der skal tilbagebetales efter skovlovens § 57, stk. 1, om tilbagebetaling af tilskud. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef- 25 ter en hastebehandling vedtaget § 12 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.4.2.3 neden- for. 3.4.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser Det fremgår af den nye horisontale forordnings artikel 59, stk. 1, litra e, at medlemsstaterne vedtager alle de love og administrative bestemmelser og træffer alle øvrige for- anstaltninger, der er nødvendige for at sikre en effektiv be- skyttelse af Unionens finansielle interesser. Retsakterne og foranstaltningerne skal blandt andet tage sigte på inddrivelse af uretmæssige betalinger med renter og om nødvendigt anlæggelse af retlige procedurer i den forbindelse. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer på denne baggrund, at der fortsat er behov for en bestem- melse om tilskrivning af renter i de situationer, hvor en støttemodtager ikke tilbagebetaler uretmæssig støtte retti- digt. Bestemmelsen vil også omfatte tilfælde, hvor en uret- mæssig betaling skyldes en fejl begået af den kompetente myndighed, hvis kravet om tilbagebetaling ikke imødekom- mes rettidigt. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder, at modellen for rentetilskrivning efter landbrugsstøttelovens § 20 og landdistriktsfondslovens § 5, stk. 1, bør videreføres, idet rentetilskrivning er et væsentligt incitament for skyldne- re til at tilbagebetale uretmæssig støtte rettidigt. Ligeledes følger det af forordningsgrundlaget, at manglende tilbagebe- taling skal pålægges renter. 3.4.2.3. Den foreslåede ordning Det foreslås at videreføre rentetilskrivningsreglerne i § 12, som blev vedtaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af sol- nedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås således i § 12, at ved tilbagebetaling af støtte, der er ydet efter regler, der er fastsat ved forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, i denne lov eller i regler fastsat i medfør af denne lov, som ikke sker rettidigt, tillægges, medmindre andet er fastsat i Den Europæiske Unions forordninger, en årlig rente, der svarer til den fast- satte referencesats i renteloven med tillæg fra forfaldsdagen at regne, jf. dog stk. 2. Rentekrav, der udgør mindre end 50 kr., inddrives dog ikke. De pågældende tilbagebetalingskrav vil efter den foreslåe- de bestemmelse i stk. 1, 1. pkt., blive tillagt en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med det tillæg, der fremgår af § 5, stk. 1, i renteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 459 af 13. maj 2014. Referencesatsen anses efter renteloven som den officielle udlånsrente, Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli det pågældende år. Lovforslagets rentesats tilsigtes bragt på linje med den al- mindelige rentesats i henhold til renteloven. Rentesatsen vil dermed blive variabel, således at den følger renteniveauet på samme måde som renten i henhold til renteloven. Den foreslåede bestemmelse vil også finde anvendelse på tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte beløb, der skyldes myndighedsfejl. Det indebærer, at uretmæssigt udbetalte be- løb, der skyldes myndighedsfejl, er rentebærende ved mang- lende rettidig tilbagebetaling. De inddrevne rentebeløb vil tilfalde Den Europæiske Uni- ons landbrugsfonde i de tilfælde, hvor der er tale om tilbage- betaling af EU-tilskud. Det foreslås endvidere, at der ved tilbagebetaling af støtte, der er ydet efter regler fastsat i medfør af lovforslagets § 3, tillægges rente. Forrentning skal ske med den i henhold til Den Europæiske Unions statsstøtteregler til enhver tid fastsatte rentesats, der anvendes af Europa-Kommissionen ved tilbagebetaling af statsstøtte. Det foreslås endelig, at tilbagebetalingskrav i forbindelse med støtte, der både er finansieret af nationale midler og Den Europæiske Unions midler, i deres helhed forældes ef- ter de regler, der er fastsat i Den Europæiske Unions forord- ninger om forhold, der er omfattet af dette lovforslag. Dette indebærer, at tilbagesøgning af støtte og fuldbyrdel- se af tilbagebetalingskrav forældes efter artikel 3 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (svigsforordningen), der bl.a. fastlægger en for- ældelsesfrist, der som udgangspunkt er fire år fra det tids- punkt, hvor den uregelmæssighed, der ligger til grund for tilbagesøgningskravet, fandt sted. Ved nationale midler forstås i denne sammenhæng midler, på grundlag af hvilke der har været søgt EU-medfinansie- ring fra ELFUL eller EGFL i forbindelse med den pågæl- dende støtte. Der kan være tale om midler fra offentlige myndigheder, herunder staten, regioner og kommuner, samt midler fra landbrugets produktions- og promilleafgiftsfonde og Fonden for Økologisk Landbrug. Der henvises til bemærkningerne til § 12, stk. 1, 2 og 3. 3.5. Kontrol m.v. 3.5.1. Kontrol og tilsyn 3.5.1.1. Gældende ret Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministe- ren for landdistrikter kan ifølge landbrugsstøttelovens § 4, stk. 1, landdistriktsfondslovens § 9, stk. 4, og skovlovens § 59, nr. 1, fastsætte regler om kontrol med overholdelsen af de forordninger m.v., der er omfattet af lovene. 26 Kontrollen omfatter både administrativ og fysisk kon- trol. Ved administrativ kontrol forstås kontrol og sammen- stilling af oplysninger, som f.eks. støttemodtageren indberet- ter i en ansøgning. Den fysiske kontrol kan omfatte kontrol af f.eks. støttemodtagerens arealer eller dokumenter med relation til den udbetalte støtte. Der er udstedt en række bekendtgørelser, hvori der er fastsat regler om kontrol. I bekendtgørelse nr. 792 af 2. juni 2022 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalings- ordningen m.v. er det f.eks. fastsat, at der foretages kontrol på stedet af de anmeldte arealer, afgrøder og produkter m.v. Kontrollen sker ved satellitbaseret kontrol og stikprøvekon- trol i marken. Efter § 7 i bekendtgørelse nr. 2370 af 10. december 2022 om krydsoverensstemmelse for kalenderåret 2022 fører Landbrugsstyrelsen og Fødevarestyrelsen kontrol med overholdelse af krydsoverensstemmelseskravene, og Landbrugsstyrelsen kan føre kontrol på enhver bedrift, som er omfattet af en ansøgning om støtte. Efter landdistriktsfondslovens § 9, stk. 2, skal den, der er støttemodtager efter loven, efter anmodning fra den mi- nister, under hvis område støtteordningen hører, give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollens gennemførelse, og vederlagsfrit yde den pågældende minister den fornødne bistand ved kontrol, kopiering og udlevering af skriftligt materiale og udskrifter af oplysninger, som opbevares i elek- tronisk form. Efter skovlovens § 56, nr. 1, har ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri under tilsyn efter lovens § 49 adgang til regnskaber, forretningsbøger m.v. Det gælder også materiale, der opbevares i digital form. Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 3, sidste pkt., skal de af loven omfattede virksomheders indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer yde den fornødne vejledning og hjælp ved foretagelse af de eftersyn, som er omtalt i bestemmelsens 1. og 2. pkt., og det materiale, som er omtalt i bestemmelsens 2. pkt., skal på de kontrollerende myndigheders begæring udleveres eller indsendes til de kon- trollerende myndigheder. Ved kontrollen skal myndigheden bl.a. overholde lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsind- greb og oplysningspligter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019 (retssikkerhedsloven). Retssikkerhedslo- vens kapitel 2 og 3 finder efter retssikkerhedslovens § 1, stk. 1, anvendelse ved tvangsindgreb, som foretages af den of- fentlige forvaltning uden for strafferetsplejen, og som består i husundersøgelse eller undersøgelse eller beslaglæggelse af breve og andre papirer. Det indebærer, at bl.a. reglerne om varsel, bistand, repræsentation og skriftlig information m.v. finder anvendelse. Efter retssikkerhedslovens § 1, stk. 2, finder lovens kapitel 3 (om forholdet til strafferetsplejen ved gennemførelsen af tvangsindgreb) endvidere anvendelse i en række andre tilfælde, hvor den offentlige forvaltning foretager tvangsindgreb uden for strafferetsplejen, og efter retssikkerhedsloven § 1, stk. 3, finder lovens kapitel 4 (om retten til ikke at inkriminere sig selv m.v.) anvendelse ved oplysningspligter, der er fastsat i lovgivning m.v. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget §§ 13 og 15 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol- ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.5.1.3 neden- for. 3.5.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser Det følger direkte af den nye horisontale forordning og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Eura- tom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Den Europæiske Unions almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophæ- velse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (herefter finansforordningen), at medlemsstaterne skal foretage den nødvendige kontrol med henblik på at sikre Den Europæiske Unions interesser. Det er på den baggrund Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at de eksisteren- de regler om ministrenes mulighed for at fastsætte regler om kontrol, herunder regler om offentliggørelse af kontrolresul- tater og om støttemodtagerens pligt til at bistå kontrolmyn- dighederne ved kontrollens gennemførelse, bør videreføres for at sikre håndhævelse af loven, de i medfør heraf fastsatte regler og Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af dette lovforslag. 3.5.1.3. Den foreslåede ordning Det foreslås at videreføre reglerne i §§ 13 og 15 om tilsyn og kontrol, herunder medvirken ved kontrol, som blev ved- taget ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås således i § 13, stk. 1, at ministeren for føde- varer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter bemyndiges til inden for deres respektive områder at fast- sætte regler om tilsyn og kontrol med overholdelsen af den- ne lov og regler fastsat i medfør af dette lovforslag og regler i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af dette lovforslag. Med den foreslåede bemyndigelse vil ministrene inden for deres respektive områder kunne fastsætte nærmere reg- ler for, hvordan myndighederne skal prioritere, planlægge, gennemføre og følge op på kontrollen eller tilsynet, både når der er tale om tilsyn eller kontrol med overholdelsen af national lovgivning, og når det drejer sig om overholdelse 27 af Den Europæiske Unions forordninger, der er omfattet af loven, jf. lovforslagets § 1, i det omfang ministrene inden for deres respektive områder har henlagt opgaver til andre offentlige myndigheder efter den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 2. Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren også kun- ne fastsætte regler om kontrolmyndighedens varetagelse af kontrolopgaverne, såfremt dele af varetagelsen af kontrolop- gaverne uddelegeres til f.eks. en kommune efter den foreslå- ede bestemmelse i § 24, stk. 3. Den teknologiske udvikling giver løbende nye digitale muligheder, som vil kunne bruges ved kontrol. Det er bl.a. forventningen, at satellitbaseret kontrol vil kunne anvendes i et større omfang og på sigt vil kunne erstatte store dele af den fysiske kontrol, som er tidskrævende for både ansøgere og Landbrugsstyrelsen. Satellitbaseret kontrol vil kunne bi- drage til at nedbringe de erhvervsøkonomiske omkostninger og de administrative omkostninger for det offentlige. Det foreslås desuden i § 13, stk. 2, at ministrene bemyndi- ges til at fastsætte regler om opbevaring af oplysninger med henblik på tilsyn og kontrol med overholdelsen af denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov og regler i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministrene vil kunne fastsætte regler om f.eks. opbevaring af regnskabsop- lysninger, herunder at opbevaringen skal ske i et bestemt tidsrum med henblik på, at ministrene i forbindelse med tilsyn eller kontrol får adgang til dette. Den foreslåede be- stemmelse skal sikre, at grundlaget for tilsyn eller kontrol efter § 13, stk. 1, opbevares i en passende periode. Det foreslås endvidere i § 15, stk. 1, at den, der er omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller regler i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, skal efter anmodning fra den af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller ministeren for landdistrikter, under hvis område ordningen hører, eller den, som den pågældende minister har bemyndiget hertil, gi- ve alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabs- mæssige forhold, som har betydning for gennemførelse af kontrol. Den, der er omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller regler i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, skal efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 2, desuden vederlagsfrit yde den minister, under hvis område ordningen hører, eller den, som den pågældende minister bemyndiger hertil, fornøden bistand ved kontrol, udtagning af prøver, kopiering af skriftligt materiale samt udskrifter af elektroni- ske data. Ministrene eller den, ministrene bemyndiger hertil, kan efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 3, som led i løsningen af opgaver i henhold til denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov, eller i henhold til Den Europæiske Uni- ons forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, uden at betale vederlag medtage eller udtage prøver af plan- ter, planteprodukter og andre objekter mod kvittering. Den foreslåede bestemmelse retter sig til eksempel mod støtte- ordningen for stivelseskartofler, der er omtalt i den politiske aftale om grøn omstilling af dansk landbrug. Bestemmelsen er dog formuleret bredere med henblik på at kunne rumme kommende støtteordninger, hvor det vil være nødvendigt at medtage prøver for at kontrollere, om visse støttebetingelser er overholdt. De kontrollerende myndigheder skal i forbindelse med ud- øvelse af deres beføjelser overholde relevante bestemmelser i retssikkerhedsloven, herunder i relevant omfang proportio- nalitetsprincippet i lovens § 2, ligesom de regler, som mini- strene kan fastsætte i medfør af de foreslåede bestemmelser, forudsættes udformet på en måde, så disse bestemmelser kan overholdes. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.1.1. 3.5.2. Forbud og påbud 3.5.2.1. Gældende ret Landbrugsstøtteloven og landdistriktsfondsloven indehol- der ikke bestemmelser med adgang til at meddele forbud og påbud. Skovloven indeholder i § 51, stk. 2, adgang til at give påbud om lovliggørelse af ulovlige forhold. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef- ter en hastebehandling vedtaget § 14 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.5.2.3 neden- for. 3.5.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer, at en forsvarlig administration af området forudsætter, at myndighederne er i besiddelse af en række instrumenter, som er egnede til at sikre, at reglerne efterleves i prak- sis. Sådanne instrumenter er f.eks. muligheden for at kunne udstede forbud og påbud for dermed at sikre, at reglerne overholdes. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vil desu- den ensrette lovgivningen inden for ministerområdet med henblik på at skabe en sammenhængende lovstruktur, idet der i andre af ministeriets love allerede eksisterer bestem- melser, hvorefter der er hjemmel til at udstede forbud og påbud, bl.a. i fødevarelovens kapitel 13, plantelovens kapitel 2, dyrlægelovens kapitel 9 og lov om hold af dyr, kapitel 12. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer, at den foreslåede hjemmel til at kunne meddele påbud vil kunne blive relevant f.eks. i forbindelse med tilsagn om til- skud til fastholdelse af vådområder, lavbundsområder og fy- 28 siske vandløbsindsatser på landbrugsjorder. Det er forvent- ningen, at sådanne tilsagn vil blive gjort betinget af, at de bestemmelser, der skal tinglyses som servitut, overholdes. I tilfælde af overtrædelse af servitutbestemmelserne vil over- holdelsen kunne sikres ved, at der udstedes et påbud om f.eks. reetablering af et vådområde, hvis dette er blevet ænd- ret ved genopdyrkning af arealet eller lign. Karakteren af de enkelte forbud og påbud vil afhænge af den konkrete situation. Der er således efter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris opfattelse behov for at medtage bestemmelser i lovforslaget, der giver adgang til at meddele de forbud og påbud, der er nødvendige for overholdelse af loven, regler udstedt i medfør heraf eller bestemmelser i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af dette lovforslag. 3.5.2.3. Den foreslåede ordning Det foreslås at videreføre påbuds- og forbudsbestemmel- serne i § 14, som blev vedtaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder an- vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås således i § 14, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for deres respektive områder kan meddele de forbud og påbud, der er nødvendige for overholdelse af loven og af regler ud- stedt i medfør heraf eller af regler i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov. 3.5.3. Adgang uden retskendelse og politiets bistand i for- bindelse hermed 3.5.3.1. Gældende ret Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 1, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om over- holdelsen af de i § 1 nævnte forordninger, herunder med de af disse forordninger omfattede varer, og med virksom- heder, som importerer, fremstiller, forhandler, opbevarer, transporterer, bearbejder eller eksporterer disse varer, eller som udgør et tidligere eller senere led i omsætningskæden vedrørende disse varer og deres bestanddele. Af bestemmel- sens stk. 2, 1. pkt., fremgår, at ministeren til enhver tid, såfremt det skønnes nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til ethvert sted, hvor de i stk. 1 nævnte varer i erhvervsmæssigt øjemed befinder sig, samt til enhver af de i stk. 1 nævnte virksomheder. De kontrol- lerende myndigheder kan efter § 4, stk. 3, 2. pkt., efterse de i stk. 1 nævnte virksomheders varebeholdninger, forret- ningsbøger, øvrige regnskabsmateriale, ledsagedokumenter, recepter, analysemateriale samt korrespondance m.v., herun- der også materiale, der opbevares i elektronisk form. Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen er de af loven omfattede virksomheder ofte landbrugsbedrifter, hvor en op- deling i en forretningsmæssig del og en privat del ikke er mulig. De kontrollerende myndigheders adgang kan derfor ikke begrænses til den forretningsmæssige del af virksomhe- den/bedriften, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 1674. Det fremgår af § 9, stk. 1, 1. pkt., i landdistriktsfonds- loven, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter hver for sig inden for deres re- spektive områder mod behørig legitimation uden retskendel- se har adgang til offentlig og privat ejendom og lokaliteter, der ejes eller drives af en fysisk eller juridisk person, der er støttemodtager efter loven, for at tilvejebringe oplysninger, der er nødvendige til brug for løsning af opgaver i henhold til loven, regler fastsat i medfør af loven eller regler i Den Europæiske Unions forordninger om forhold omfattet heraf. Endvidere fremgår det af § 49, stk. 1, i skovloven, at ministeren uden retskendelse mod legitimation har adgang til private og offentlige ejendommes arealer for at udøve sine beføjelser og opgaver efter denne lov eller regler, der er udstedt i medfør af loven. Ministrene har efter § 9, stk. 1, 2. pkt., i landdistrikts- fondsloven og § 56, stk. 1, nr. 1, i skovloven adgang til regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form. For at sikre, at myndighederne kan kontrollere overholdel- se af lovene, de i medfør heraf fastsatte regler og relevante EU-regler, har myndighederne således til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter og dokumenter, herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form. De nævnte bestemmelser suppleres af § 4, stk. 2, 2. pkt., i landbrugsstøtteloven, § 9, stk. 3, i landdistriktsfondsloven og § 49, stk. 4, i skovloven, hvorefter politiet om nødvendigt yder bistand til gennemførelse af kontrollen. Dette kan være nødvendigt i situationer, hvor tilsynsmyndigheden ikke kan få adgang til et aflåst lokale, eller ejeren nægter at give adgang. Den pågældende minister kan efter aftale med ju- stitsministeren fastsætte nærmere regler om politiets bistand. Kontrolmyndigheden har ikke adgang uden retskendelse i de tilfælde, hvor der med rimelig grund foreligger mistan- ke om en strafbar overtrædelse, herunder om eksempelvis svig med nationale midler og/eller EU-midler. I et sådant tilfælde finder retssikkerhedslovens § 9 anvendelse. Hvis der således med rimelig grund er mistanke om, at en fysisk eller juridisk person har begået en strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i rets- plejeloven om strafferetsplejen, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 1. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef- ter en hastebehandling vedtaget § 16 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. 29 Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.5.3.3 neden- for. 3.5.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at kontrolmyndighedens adgang til virksomhe- der uden retskendelse, eventuelt med politiets bistand, og adgang til at gennemgå virksomhedens dokumenter er hen- sigtsmæssig og nødvendig for at efterkomme forordnings- grundlagets krav til medlemsstaternes kontrol. Det er derfor ministeriets opfattelse, at en bestemmelse om adgang til at udføre kontrol på stedet bør videreføres. Af EU-domstolens dom i C-59/17 følger, at det er op til medlemsstaterne at fastsætte regler, der giver adgang til at kontrollere anvendelsen af EU-midler effektivt, herunder adgangen til kontrol uden retskendelse. I praksis spørger f.eks. Landbrugsstyrelsen virksomheden om lov, før der foretages en kontrol. Hvis virksomheden har brug for at indrette sig på en bestemt måde, vil man normalt vente med kontrollen, hvis det ikke hindrer kontrollens ef- fektivitet. Hvis en virksomhed afviser kontrol, vil den ikke blive gennemført, medmindre det er tvingende nødvendigt. Til gengæld kan det betyde, at der ikke udbetales landbrugsstøt- te. Muligheden for at foretage kontrol uden retskendelse vurderes fortsat at være nødvendig, da kontroller i visse tilfælde ikke vil kunne afvente en retskendelse. 3.5.3.3. Den foreslåede ordning Det foreslås at videreføre kontrolmyndighedens adgang uden retskendelse i § 16, som blev vedtaget ved den ha- stebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Fol- ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås således i § 16, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, ministeren for landdistrikter eller den, som den pågældende minister bemyndiger hertil, inden for deres respektive områder til enhver tid mod behørig legiti- mation og uden retskendelse har adgang til offentlige og pri- vate ejendomme, lokaliteter, transportmidler, recepter, for- retningsbøger og papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysnin- ger til brug for løsning af kontrolopgaver i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller i henhold til Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af loven. Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til § 4, stk. 2, og stk. 3, 2. pkt., i landbrugsstøtteloven, § 9, stk. 1, i landdistriktsfondsloven og § 49, stk. 1, i skovloven. Be- stemmelsen er tilpasset sprogligt, så den svarer til lignende bestemmelser i anden lovgivning på Ministeriet for Fødeva- rer, Landbrug og Fiskeris område, jf. bl.a. § 18, stk. 1, i lov om planter og plantesundhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1132 af 3. juli 2020. Bestemmelsen er i forhold til retstil- standen før den 1. januar 2023 udvidet med en adgang til at kontrollere transportmidler. Det skyldes dels den sprogli- ge tilpasning til lov om planter og plantesundhed, dels at visse støtteordninger giver mulighed for at søge støtte til landbrugsmaskiner, hvorfor det vil være nødvendigt at få adgang til disse i kontrolhenseende. Det fremgår af Den Europæiske Unions forordninger, at medlemsstaterne effektivt skal kontrollere, at betingelserne for at få udbetalt støtte overholdes. Den foreslåede bestem- melse skal sikre, at myndighederne effektivt kan kontrollere overholdelsen af loven, de i medfør heraf udstedte regler og Den Europæiske Unions forordninger om forhold omfattet af loven. Det er typisk nødvendigt at danne sig et øjebliksbillede af forholdene i en virksomhed, hvorfor uanmeldt kontrol efter omstændighederne kan være den mest effektive form for kontrol og dermed bedst kunne leve op til de fælles- skabsretlige bestemmelser om, at medlemsstaterne effektivt skal kontrollere overholdelsen af betingelserne for støtte. Til brug herfor bør den ansvarlige myndighed være sikret uhindret adgang samt om nødvendigt ret til at undersøge støttemodtagerens arealer, gennemgå dokumenter og udtage prøver. Myndighedernes adgang omfatter både landbrugsbe- drifter og virksomheder m.v., herunder lokaler og transport- midler, der anvendes som led i virksomheden. Myndighe- derne kan også gøre sig bekendt med landbrugsbedriftens eller virksomhedens skriftlige materiale, herunder materiale, der opbevares i elektronisk form, i det omfang, det er nød- vendigt for at udøve kontrol efter loven og uanset opbeva- ringssted. Uanmeldte kontroller foretages i overensstemmel- se med retssikkerhedslovens § 5. Kontrollen skal gennemføres under iagttagelse af reglerne i retssikkerhedsloven, herunder retssikkerhedslovens § 2, hvorefter tvangsindgreb kun må anvendes, hvis mindre ind- gribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis ind- grebet står i rimeligt forhold til formålet med indgrebet. De kontrollerende myndigheder skal med andre ord sikre, at fysisk kontrol efter den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 1, er proportionale. Myndighederne skal i øvrigt overholde andre relevante bestemmelser i retssikkerhedsloven i forbindelse med udø- velse af deres beføjelser. Der henvises herom til afsnit 3.5.1.1. Det foreslås desuden i § 16, stk. 2, at politiet om nødven- digt yder bistand til gennemførelse af kontrollen. Ministrene kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler herom. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kontrol- myndigheden med bistand fra politiet kan få adgang til pri- vate ejendomme, hvis det er nødvendigt for at gennembryde eller fjerne hindringer for at kunne varetage opgaver inden for lovens område. Bestemmelsen forventes kun helt undta- gelsesvis at blive bragt i anvendelse. Den foreslåede bestemmelse svarer til tilsvarende bestem- 30 melser i landbrugsstøtteloven, landdistriktsfondsloven og skovloven. Det foreslås desuden i § 16, stk. 3, at Rigsrevisionen, repræsentanter for Europa-Kommissionen, Den Europæiske Revisionsret og personer med særlig fagkundskab og lignen- de personer, der er nødvendige for, at kontrolmyndigheden kan leve op til sine retlige forpligtelser, på tilsvarende be- tingelser og ifølge med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller ministeren for landdistrikter eller den, som den pågældende minister bemyndiger hertil, kan deltage i kontrollen efter stk. 1. Bestemmelsen giver mulighed for, at andre, såsom repræ- sentanter for Europa-Kommissionen og Den Europæiske Revisionsret eller personer med særlig fagkundskab, ifølge med repræsentanter for danske myndigheder kan deltage i kontrollen. Repræsentanter for tilsynsmyndigheden og be- myndigede personer skal vise nødvendig legitimation til den, der kontrolleres, eller en repræsentant for denne. 3.5.4. Indberetning af rådighedsindskrænkende tiltag fra kommunerne 3.5.4.1. Gældende ret Efter landdistriktsforordningens artikel 28, stk. 3, og 29, stk. 2, kan støtte til miljø- og klimavenligt landbrug og økologisk landbrug kun ydes, hvis der for det pågældende areal ikke allerede er krav, som svarer til de forpligtelser, der ydes tilskud for. Dette indebærer f.eks., at hvis et areal allerede er pålagt rådighedsindskrænkninger i form af forbud mod anvendelse af pesticider, må støtten til miljø- og klimavenligt landbrug og økologisk landbrug ikke også kompensere støttemodta- geren for ikke at anvende pesticider. Den del af støtten, der eventuelt kompenserer for pesticidfri drift, skal derfor fratrækkes den samlede støtte. Af denne grund er f.eks. tilsagn om økologisk arealtilskud for et areal betinget af, at der for arealet ikke ved tilsagnspe- riodens begyndelse og med virkning for tilsagnsperioden er forpligtelse til at undlade brug af kemiske pesticider eller forpligtelser, der i hovedsagen svarer hertil. Herudover bli- ver støtten nedsat for arealer, for hvilke der efter tilsagnspe- riodens begyndelse og med virkning inden for det pågælden- de tilsagnsår er forpligtelse til at undlade brug af kemiske pesticider eller forpligtelser, der i hovedsagen svarer hertil, som følge af pligt, der er pålagt i medfør af anden lovgiv- ning. Der er en række arealer i Danmark, der i medfør af anden lovgivning er pålagt rådighedsindskrænkninger som eksempelvis forbud mod anvendelse af pesticider eller gød- ning. Disse arealtyper er derfor udelukket fra at opnå f.eks. økologisk arealtilskud. Det drejer sig om bl.a. 25 meter be- skyttelseszonen omkring vandboringer. Efter § 21 b, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 3. januar 2023, må der ikke anvendes hverken pesticider eller gødning eller foretages dyrkning i beskyttelseszonen. Dertil kommer rådighedsindskrænkninger i form af påbud og forbud, som kommunalbestyrelsen kan udstede efter mil- jøbeskyttelseslovens § 24 for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige anlæg til indvinding af grundvand eller overfladevand. Kommunalbestyrelsen kan efter miljøbeskyttelseslovens § 26 a pålægge rådighedsindskrænkninger eller andre foran- staltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider. Efter § 13 d i lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendt- gørelse nr. 602 af 10. maj 2022 (vandforsyningsloven), kan en kommunalbestyrelse eller en almen vandforsyning derudover for at gennemføre en indsatsplan vedtaget efter vandforsyningslovens § 13 eller § 13 a bl.a. indgå aftaler med ejeren eller indehaveren af andre rettigheder over en ejendom om dyrkningspraksis eller andre restriktioner i are- alanvendelsen. Det er dog ikke alle rådighedsindskrænkninger af denne art med betydning for landbrugsstøtten, som ministeriet har eller får viden om. Hverken landbrugsstøtte-, landdistriktsfonds- eller skovlo- ven indeholder særlige bestemmelser om kommunalbesty- relsers indberetning af oplysninger af betydning for land- brugsstøtten. Miljøministeren er efter vandforsyningslovens § 13 e be- myndiget til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal vurdere og indberette til Miljøministeriet om behovet for indsatser til beskyttelse af nuværende og fremtidige drik- kevandsinteresser mod fare for forurening fra erhvervsmæs- sig anvendelse af pesticider i såkaldte boringsnære beskyt- telsesområder. I medfør af bestemmelsen er det i § 3 i bekendtgørelse nr. 1476 af 17. december 2019 om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og indberetning bestemt, at kommunal- bestyrelsen skal indberette oplysninger til Miljøstyrelsen om aftaler, der er tilbudte eller indgåede, som omfatter borings- nære beskyttelsesområder, påbud, forbud eller rådighedsind- skrænkninger efter miljøbeskyttelseslovens § 24 og 26 a, der er udstedt på arealer i boringsnære beskyttelsesområder og evt. andre indsatser i boringsnære beskyttelsesområder med betydning for beskyttelsen af nuværende og fremtidige drik- kevandsinteresser, der er planlagte eller gennemførte. Indbe- retningen skal i henhold til bekendtgørelsens § 5, stk. 1, foretages digitalt hvert år bl.a. via Danmarks Arealinforma- tion. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef- ter en hastebehandling vedtaget § 9 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.5.4.3 neden- for. 31 3.5.4.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser Under forordningsgrundlaget for støtte finansieret af EGFL og ELFUL i programperioden 2023-2027 vil det være et krav, at støtte kun ydes for forpligtelser, der går videre end bl.a. minimumskrav til brug af gødningsstoffer og pesti- cider samt andre obligatoriske krav under EU-retten. Der vil derfor ikke kunne udbetales støtte for arealer med rådighedsindskrænkninger i form af eksempelvis pesticid- forbud, hvis det pågældende areal allerede er kompenseret for ophør af brug af pesticider, eller hvis restriktionerne er pålagt som en generel erstatningsfri regulering. Bekendtgørelse nr. 912 af 27. juni 2016 om indsatsplaner, som er udstedt i medfør af vandforsyningsloven, indeholder i § 8 en pligt for kommunalbestyrelsen til at underrette Na- turErhvervstyrelsen (nu Landbrugsstyrelsen) om aftaler, som er indgået efter vandforsyningslovens § 13 d. Landbrugssty- relsen modtager imidlertid ikke i alle tilfælde indberetning af oplysningerne. For så vidt angår kommunalbestyrelsens indberetning til Miljøstyrelsen efter bekendtgørelse nr. 1476 af 17. decem- ber 2019 om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og indberetning, kan Landbrugsstyrelsen indhente disse op- lysninger fra Arealinformation. Indberetningspligten er dog som udgangspunkt begrænset til tinglyste aftaler i borings- nære beskyttelsesområder. Beskyttelsesindsatser uden for boringsnære beskyttelsesområder kan indberettes på frivil- lig basis, og der er derfor ikke sikkerhed for, at samtlige tiltag herom indberettes. Indberetningspligten er endvidere begrænset til aftaler indgået efter den 1. januar 2020, som er datoen for ikrafttrædelse af bekendtgørelse om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og indberetning. Land- brugsstyrelsen er derfor ikke igennem den eksisterende ind- beretningspligt til Miljøstyrelsen sikret viden om beskyttel- sestiltag uden for boringsnære beskyttelsesområder. Oplys- ningerne kan have betydning for landbrugsstøtten, hvis tilta- gene er iværksat på et landbrugsareal. Indberetningspligten ophører den 31. december 2022, jf. § 6 i bekendtgørelse nr. 1476 af 17. december 2019. Tilsagnshaverne og støttemodtagerne har oplysningspligt over for Landbrugsstyrelsen og skal af egen drift underrette styrelsen, hvis betingelserne for støtte ikke længere fuldt ud er opfyldt. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis det støt- teberettigede areal er blevet omfattet af et pesticidforbud som følge af et kommunalt påbud, forbud eller rådigheds- indskrænkning efter miljøbeskyttelseslovens §§ 24 eller 26 a eller en aftale efter vandforsyningslovens § 13 d. Det følger af Danmarks EU-retlige forpligtelser, at myn- dighederne ikke alene bør forlade sig på støttemodtagernes oplysninger, men - i det omfang dette er muligt - krydskon- trollere indholdet af disse oplysninger med andre oplysnin- ger, eksempelvis fra andre myndigheder. For at undgå risiko for uberettiget udbetaling af støtte er det Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vur- dering, at der er behov for, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at kunne fastsætte regler, hvorefter kommuner pålægges at indberette til ministeren, hvis der udstedes rådighedsindskrænkende tiltag af betyd- ning for landbrugsstøtten. Indberetning af sådanne oplysnin- ger fra den enkelte kommune vurderes samlet set at være mindre byrdefuldt, end hvis Landbrugsstyrelsen i hver en- kelt sag skulle høre den pågældende kommune. 3.5.4.3. Den foreslåede ordning For at undgå risiko for, at der uberettiget udbetales støtte, foreslås det at videreføre ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris bemyndigelse i § 9 til at fastsætte regler om indberetning af rådighedsindskrænkende tiltag fra kommu- nerne, som blev vedtaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås således i lovforslagets § 9, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal indberette oplysnin- ger om aftaler indgået efter vandforsyningslovens § 13 d og om påbud, forbud eller rådighedsindskrænkninger, som er udstedt i medfør af miljøbeskyttelseslovens §§ 24 og 26 a. Ministeren vil med den foreslåede bestemmelse kunne fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal indberettes, herunder oplysning om indholdet af de pågældende aftaler, påbud, forbud eller rådighedsindskrænkninger, om den geo- grafiske udstrækning af rådighedsindskrænkningen og lig- nende. Ministeren vil desuden kunne fastsætte regler om tidsfrister for indberetningen, og i medfør af lovforslagets § 19 om, hvilket format indberetningen skal have. Det er intentionen at pålægge kommunerne årligt at ind- berette nærmere fastsatte oplysninger, jf. ovenfor, inden en nærmere fastsat frist. Det forventes dog også, at kommu- nerne løbende vil kunne indberette. Den foreslåede bestem- melse vil desuden kunne anvendes til at fastsætte regler om, at rådighedsindskrænkninger, der er fastsat inden denne lovs ikrafttræden, også skal indberettes, da sådanne rådig- hedsindskrænkninger vil kunne få betydning for støtte efter loven, regler fastsat i medfør heraf eller Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Det vurderes, at den byrde, der herved vil blive pålagt kommunerne, er beskeden. 3.5.5. Offentliggørelse af kontrolresultater 3.5.5.1. Gældende ret Efter landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 1, 1. pkt., kan mi- nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse af resultater samt art og omfang af sanktioner på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven. Ministeren kan efter § 4 a, stk. 1, 2. pkt., fastsætte regler om, at klage ikke har opsættende virkning. Bemyndigelsen i landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 1, 1. pkt., er bl.a. udnyttet ved bekendtgørelse nr. 2121 af 24. 32 november 2021 om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater. Bekendtgørelsen indeholder reglerne om den såkaldte Smiley-ordning på fødevareområdet, der admi- nistreres af Fødevarestyrelsen. Hjemmelen for Smiley-ord- ningen findes ud over i landbrugsstøtteloven tillige i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 8 af 6. januar 2022, og økologiloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1203 af 29. august 2022. I medfør af bemyndigelsen i landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 1, 1. pkt., er det fastsat i bekendtgørelsens § 17, at Fødevarestyrelsen offentliggør resultater og sanktioner på baggrund af kontrollen med overholdelsen af fødevarelov- givningen. Formålet med offentliggørelsen er at give forbru- geren mulighed for at træffe et kvalificeret valg i relation til den pågældende virksomheds håndtering af fødevarer. For at sikre at resultaterne er så relevante som muligt for for- brugerne, er det i medfør af landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 1, 2. pkt., fastsat i bekendtgørelsens § 26, at kontrolre- sultaterne, herunder bødestørrelse, offentliggøres inden de administrative klagemuligheder er udtømte, bødeforelægget er endeligt vedtaget, eller der er faldet endelig dom. Hvis et kontrolresultat påklages eller indbringes for domstolene, følger det af praksis, at hvis klageren får medhold ved klageinstansen eller domstolene, bliver det offentliggjorte kontrolresultat efterfølgende korrigeret i overensstemmelse med disse instansers afgørelse. Efter landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 2, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om, på hvilken måde og i hvilken form virksomheder skal gøre kontrolresultater efter stk. 1 tilgængelige for offentligheden, herunder på hvilke betingelser virksomheder kan fritages for pligten til at gøre kontrolresultater tilgængelige. I medfør af bemyndigelsen i landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 2, er der udstedt bekendtgørelse nr. 2121 af 24. november 2021 om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater. Heri er fastsat regler om, at detailvirksom- heder som udgangspunkt skal ophænge Fødevarestyrelsens kontrolrapport i sin helhed ved indgangspartiet til virksom- heden umiddelbart efter, at virksomheden har modtaget den- ne. Det er desuden fastsat, at fødevarevirksomhederne skal offentliggøre kontrolresultaterne på deres hjemmesider og andre digitale platforme, hvor de markedsfører produkter eller aktiviteter omfattet af fødevarelovgivningen. Virksom- heder, der er indplaceret i risikogruppe ”ultralav”, er dog fritaget fra såvel pligten til at ophænge kontrolrapporten som pligten til at offentliggøre deres kontrolresultater på deres hjemmesider og andre digitale platforme. Ministeren kan efter landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 3, fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggø- relse, herunder at offentliggørelse kan ske elektronisk. Mini- steren kan bestemme, at visse resultater ikke skal offentlig- gøres. Ministeren kan efter landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 4, bestemme, at offentliggørelse skal ske på grundlag af et af ministeren oprettet edb-informationssystem vedrørende kon- trolresultater. Ministeren kan på ethvert tidspunkt, herunder periodisk, videregive såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger fra informationssystemet til en ubestemt kreds af modtagere. Enhver har adgang til fra informations- systemet at få meddelt oplysninger, som enten har været of- fentliggjort, eller som skal offentliggøres. Adgangen omfat- ter såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger. Der er med hjemmel i landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 3 og 4, udstedt bekendtgørelse nr. 2121 af 24. november 2021 om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater, hvorefter der under Smiley-ordningen offentliggøres kon- trolrapporter på internettet i søgbar form på hjemmesiden findsmiley.dk, jf. § 21, stk. 1, og § 22, stk. 1. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef- ter en hastebehandling vedtaget § 18 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38 således, at loven kun finder anvendelse for perioden 1. janu- ar 2023 til 1. juli 2023. Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.5.5.3 neden- for. 3.5.5.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder det hensigtsmæssigt, særligt af hensyn til Smiley-ordningen, at videreføre offentliggørelsesordninger etableret i medfør af landbrugsstøttelovens § 4 a. Bestemmelsen foreslås dog til- passet sprogligt, så den svarer til lignende bestemmelser i anden lovgivning på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område, jf. f.eks. § 56 i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 8 af 6. januar 2022, og § 19 i lov om planter og plantesundhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1132 af 3. juli 2020. Den foreslåede bestemmelse i § 18 er udformet som en generel hjemmel, der omfatter kontrolresultater på lovens område. Det forudsættes, at muligheden for at offentliggøre oplysninger om sanktioner begrænses til den del af loven, der er forbrugerorienteret og dermed bidrager til relevant forbrugeroplysning for derigennem at understøtte fair kon- kurrencevilkår – særligt Smiley-ordningen. Vurderingen af, om bemyndigelsesbestemmelsen skal ud- nyttes til at etablere en offentliggørelsesordning på et be- stemt område, vil ske med udgangspunkt i de kriterier, som er anbefalet i betænkning nr. 1516/2010 om offentlige myn- digheders offentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser m.v. Disse kriterier fremgår i form af en ”tjekliste” i betænk- ningens kapitel 4, afsnit 6, som indeholder seks spørgsmål, som det i betænkningen anbefales at gennemgå forud for indførelsen af nye ordninger med systematisk offentliggørel- se af oplysninger om kontrolresultater og afgørelser m.v. på internettet i ikke-anonymiseret form. Som det fremgår af betænkningen, skal der være et kon- kret behov for, at der sker offentliggørelse på en sådan må- de, at navne på fysiske eller juridiske personer fremgår eller kan udledes af det offentliggjorte. 33 Hvis der under ordningen forventes offentliggjort oplys- ninger om den enkelte fysiske eller juridiske person, og hvis offentliggørelse i almindelighed må betragtes som værende særligt indgribende, taler dette imod at etablere ordningen. Der skal desuden være samfundsmæssige hensyn, som ta- ler for at etablere ordningen, og de skal være så tungtvejen- de, at ordningen – på trods af karakteren af de oplysninger om fysiske og juridiske personer, som forventes offentlig- gjort under ordningen – bør etableres. Der skal være klar lovhjemmel til at etablere ordningen, og det skal af bemærkningerne fremgå, hvordan der med den påtænkte ordning vil kunne tænkes at ske fravigelse af databeskyttelsesloven og de almindelige regler om tavs- hedspligt. Det skal i den forbindelse understreges, at databe- skyttelsesforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets for- ordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person- oplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF) og databeskyttelses- loven (lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestem- melser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger) fastlægger de databe- skyttelsesretlige rammer for de offentliggørelsesordninger, som etableres med hjemmel i den foreslåede § 18. Det bemærkes, at de allerede iværksatte offentliggørelses- ordninger for kontrolresultater på områder, herunder Smi- ley-ordningen, efter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering er i overensstemmelse med disse databe- skyttelsesregler. Smiley-ordningen blev forinden iværksæt- telsen forelagt Datatilsynet til udtalelse. Sluttelig skal der som led i etablering af en offentliggørel- sesordning tages stilling til, hvilke regler der af retssikker- hedsmæssige grunde bør opstilles administrativt for forvalt- ningsmyndighedernes behandling af sager, som falder ind under den påtænkte offentliggørelsesordning. Den foreslåede bestemmelse i § 18 er udformet, så de nævnte seks kriterier kan opfyldes. 3.5.5.3. Den foreslåede ordning Det foreslås at videreføre ministeren for fødevarer, land- brug og fiskeris adgang i § 18 til at offentliggøre kontrolre- sultater, som blev vedtaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås således, at med den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 1, 1. pkt., vil ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri med navns nævnelse kunne offentliggøre resultater samt art og omfang af sanktioner på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller af Den Europæiske Unions forord- ninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Ministeren foreslås i lovforslagets § 18, stk. 1, 2. pkt., bemyndiget til at kunne fastsætte regler om offentliggørelsen, herunder om at klage ikke har opsættende virkning på offentliggørelsen. Samtidig foreslås i § 18, stk. 2, at ministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om, hvor, på hvilken måde og i hvilken form virksomheder skal gøre kontrolresultaterne til- gængelige for offentligheden, herunder på hvilke betingelser virksomheder kan fritages for pligten til at gøre kontrolre- sultater tilgængelige. Endvidere vil ministeren efter den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 3, kunne fastsætte regler om formen for og om- fanget af offentliggørelse, herunder om, at offentliggørelse kan ske elektronisk. Ministeren vil kunne bestemme, at visse resultater ikke skal offentliggøres, herunder hvis resultatet kun har begrænset relevans for offentligheden. Det foreslås i § 18, stk. 4, at ministeren vil kunne bestem- me, at offentliggørelse skal ske på grundlag af et af mini- steren oprettet elektronisk informationssystem vedrørende kontrolresultater. Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende ordning fra landbrugsstøtteloven. Dog foreslås be- stemmelsen samtidig udvidet i forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023, så den vil omfatte hele lovforslagets anvendelsesområde. I lovforslagets § 18, stk. 5, foreslås, at ministeren for føde- varer, landbrug og fiskeri på ethvert tidspunkt, herunder pe- riodisk, vil kunne videregive såvel enkeltstående oplysnin- ger som masseoplysninger fra informationssystemet til en ubestemt kreds af modtagere. Enhver vil have adgang til fra informationssystemet at få meddelt oplysninger, som enten har været offentliggjort eller skal offentliggøres. Adgangen vil omfatte såvel enkeltstående oplysninger som masseop- lysninger. Det er hensigten, at de allerede eksisterende offentliggø- relsesordninger etableret i medfør af landbrugsstøttelovens § 4 a i første omgang bliver videreført i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 18. 3.6. Digitalisering 3.6.1. Obligatorisk digital kommunikation 3.6.1.1. Gældende ret Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter ef- ter landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 1, regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Land- brug og Fiskeri om forhold, som er omfattet af loven eller regler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt mellem ministeriet og virksomhederne. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter kan fast- sætte tilsvarende regler efter bestemmelserne i landdistrikts- fondslovens § 6, stk. 1, ligesom der findes en tilsvarende bemyndigelse i skovlovens § 29 a, stk. 1. Formålet med bestemmelserne er at sikre, at ministrene kan stille krav om, at skriftlig kommunikation mellem hen- holdsvis ministerierne og virksomheder eller fysiske person- er som det klare udgangspunkt skal foregå digitalt. 34 Efter § 1 a, stk. 2, i landbrugsstøtteloven, § 6, stk. 2, i landdistriktsfondsloven og § 29 a, stk. 2, i skovloven kan ministrene fastsætte nærmere regler om digital kommunika- tion, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særli- ge digitale formater og digital signatur eller lign. Bemyndigelserne er udnyttet til at bestemme, at en stor del af kommunikationen mellem f.eks. Landbrugsstyrelsen og støttemodtagerne foregår digitalt og skal ske via Ministe- riet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris portalløsning ”Tast selv” i stedet for gennem den digitale postløsning etableret i henhold til lov om Digital Post fra offentlige afsendere. Det bemærkes, at kravet om obligatorisk digital kommu- nikation mellem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fis- keri og virksomheder eller fysiske personer via ministeriets portalløsninger understøtter hel eller delvis automatisering af dele af Landbrugsstyrelsens sagsbehandling. Sagsbehand- lingen af flere støtte- og tilskudsordninger er allerede auto- matiserede, således at styrelsen, hvor det er ubetænkeligt, træffer visse afgørelser alene baseret på automatisk behand- ling, f.eks. tilsagnssagsbehandling på visse ordninger om tilskud til investeringer i fysiske aktiver. I landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 3, landdistriktsfondslo- vens § 6, stk. 3, og skovlovens § 29 a, stk. 5, er det bestemt, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren af meddelelsen. Det svarer til, at et papirbrev anses for at være kommet frem, når det er lagt i adressatens fysiske postkasse. Meddelelsen anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen, uanset om eller hvornår vedkommende gør sig bekendt med indholdet. Efter § 1 a, stk. 4, i landbrugsstøtteloven og § 6, stk. 4, i landdistriktsfondsloven kan dokumenter, som er udstedt af andre end ministrene eller de virksomheder, der er om- fattet af landbrugsstøtteloven, udstedes uden personlig un- derskrift, hvis der i stedet anvendes en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumen- tet. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift. Bestemmelserne er indsat, for at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end ved personlig underskrift. Ministrene kan efter § 1 a, stk. 5, i landbrugsstøtteloven og § 6, stk. 5, i landdistriktsfondsloven fastsætte nærmere regler om opfyldelse af underskriftskrav. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef- ter en hastebehandling vedtaget § 19 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Endvidere blev der vedtaget ændringer i gødskningslovens § 48 og indsættelse af husdyrbruglovens § 69 b ved §§ 36 og 37 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, således at digitaliseringsbestemmelserne ensrettes i de tre love. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.6.1.3 og 3.9.3 nedenfor. 3.6.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser Landbrugsstyrelsen har etableret det såkaldte ”Tast-selv” i 2021, der samordner kommunikationen til og fra landbru- gerne og bl.a. har til formål at gøre kommunikationen mel- lem landbrugerne og Landbrugsstyrelsen mere tydelig og intuitiv. Flere støtte- og tilskudsordninger er automatiseret således, at Landbrugsstyrelsen i dag træffer visse afgørelser alene baseret på automatisk behandling. Det er ministeriets forventning, at omfanget af afgørelser alene baseret på au- tomatisk behandling vil øges over tid, hvis det på andre områder findes ubetænkeligt at træffe afgørelser på fuldt automatiseret grundlag. Realiseringen af de forudsatte gevinster og effekter af Landbrugsstyrelsens digitaliseringsplan forudsætter, at en- hver kommunikation fortsat som det klare udgangspunkt skal finde sted digitalt via ministeriets portalløsninger. Ved i videst muligt omfang at fjerne manuelle rutiner og papirhåndtering er det således hensigten at frigive tid og ressourcer hos virksomheder/borgere og det offentlige. 3.6.1.3. Den foreslåede ordning Det foreslås at videreføre ministeren for fødevarer, land- brug og fiskeris og ministeren for landdistrikters bemyndi- gelse i § 19 til at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation, som blev vedtaget ved den hastebehandle- de lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder an- vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås således i § 19, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for deres respektive områder vil kunne fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra ministerierne om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller af Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, skal foregå digitalt. Sigtet med bestemmelsen er, at der løbende vil blive ind- ført krav om obligatorisk digital kommunikation i takt med, at nye digitale løsninger er på plads, og den fornødne tekno- logi er til stede. Ministrene vil kunne anvende bemyndigelsen på enkelt- områder, efterhånden som det skønnes hensigtsmæssigt, at der indføres digital kommunikation, herunder eventuelt af- gørelser baseret på automatiseret behandling. Ministeren vil efter omstændighederne også kunne anvende bemyndigelsen generelt for større områder. Under flere støtteordninger træffer Landbrugsstyrelsen under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri alle- rede i dag visse afgørelser alene baseret på automatisk be- 35 handling. Det er ministeriets forventning, at omfanget af afgørelser alene baseret på automatisk behandling vil øges over tid i takt med den teknologiske udvikling og deraf følgende øgede digitalisering. Der vil i den forbindelse i en række tilfælde blive behandlet personoplysninger omfat- tet af databeskyttelsesforordningen. En sådan behandling af personoplysninger vil efter omstændighederne kunne med- føre en evaluering af personlige forhold, jf. artikel 22 i databeskyttelsesforordningen. Det vurderes i den forbindelse at være en passende foranstaltning til beskyttelse af den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder samt legitime interesser, at sådanne afgørelser vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 27, hvorefter afgørelserne vil kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som foretager manuel klagesagsbehandling. Det forudsættes på den baggrund, at der ikke foretages afskæring af rekurs på områder, hvor sagsbehandlingen i første instans er fuldt ud automatiseret. Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse parallelt med lov om Digital Post fra offentlige afsendere, hvorefter virksomheder og private som hovedregel er forpligtede til at have en digital postkasse til brug for modtagelse af digital post fra det offentlige, herunder fra Ministeriet for Fødeva- rer, Landbrug og Fiskeri og Kirkeministeriet. For at gøre kommunikationen mellem borgere og virk- somheder og myndigheder så overskuelig som muligt, er det hensigten, at denne så vidt muligt skal finde sted gen- nem en portalløsning etableret af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (f.eks. ”Tast selv”) eller gennem den digitale postløsning Offentlig Digital Post under borger.dk eller virk.dk. Det vil fremgå af bekendtgørelser, der udstedes på områ- det, på hvilken måde kommunikationen mellem Landbrugs- styrelsen eller Plan- og Landdistriktsstyrelsen og de pågæl- dende virksomheder m.v. fremover skal foregå. Der vil i samme omfang som ved anvendelse af lov om Digital Post fra offentlige afsendere kunne fastsættes bestemmelser om undtagelse fra kravet om digital kommu- nikation, f.eks. for visse gruppers vedkommende eller i til- fælde, hvor materialet på grund af sin særlige beskaffenhed ikke er egnet til digital fremsendelse. Hvor det er relevant, vil der i øvrigt kunne fastsættes bestemmelser, som skal lette overgangen til digital kommunikation. Det foreslås i lovforslagets § 19, stk. 2, at ministrene be- myndiges til at fastsætte nærmere regler om digital kommu- nikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, den til enhver tid gældende, nati- onale eID-løsning eller lignende. Derved bliver det muligt ved bekendtgørelse at fastsætte krav om anvendelse af be- stemte it-systemer, herunder særlige portalløsninger, elektro- niske formularer, skemaer og lignende, og særlige digitale formater m.v. Der vil f.eks. i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes regler om, at høringssvar i sager med satel- litbaseret kontrol skal indgives via den særlige app, som Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har fået ud- viklet, pt. kaldet ”Landbrugsstyrelsen”. Efter den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 3, anses en digital meddelelse for at være kommet frem til adressaten, dvs. til modtageren af meddelelsen, når den er tilgængelig for denne. En hvilken som helst skriftlig kommunikation, som foretages digitalt via særlige digitale løsninger, er om- fattet af bestemmelsen. Dette svarer til, at et papirbrev anses for at være kommet frem, når det pågældende brev er lagt i adressatens fysiske postkasse. Det er normalt uden betydning, om f.eks. en afgørelse er kommet til adressatens kundskab. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Adressaten bærer således risikoen ved ikke at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Forslaget har betydning for alle meddelelser, herunder og- så for om f.eks. en indberetning eller lignende kan anses for rettidig fremkommet. Fremkomsttidspunktet er normalt afgørende for, om en indberetning eller lignende til en myn- dighed anses for rettidig. En meddelelse til en myndighed vil normalt være tilgæn- gelig for myndigheden på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanord- ning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgæn- gelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig, uanset om afsenderen måt- te betragte meddelelsen som sendt før kl. 24.00. Lovgivningen indeholder på nogle områder krav om el- ler forudsætter, at dokumenter, som udarbejdes af fysiske personer, virksomheder eller andre myndigheder, skal være underskrevet. For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskrift- skravet kan opfyldes på anden måde end ved en personlig underskrift, foreslås det i § 19, stk. 4, at underskriftskravet kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, der sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur. Samtidig foreslås det i § 19, stk. 5, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrik- ter kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om personlig underskrift kan opfyldes, eksempelvis ved at den pågældende underskriver et fysisk dokument og indscanner dokumentet som en pdf-fil. Med den foreslåede bestemmel- se sikres det, at underskriftskravet ikke udgør en unødig barriere for digital kommunikation. Det foreslås endvidere at videreføre de tilsvarende be- stemmelser om obligatorisk digital kommunikation i gøds- kningslovens § 48 og husdyrbruglovens § 69 b, som blev vedtaget ved §§ 36 og 37 i den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023 i. Der henvises til lovforslagets § 36, nr. 3, og § 37, nr. 4, og til bemærkninger- ne dertil. 36 Med forslaget sikres et ensartet grundlag for realiseringen af målsætningen om en øget automatiseringsgrad i interne arbejdsgange i Landbrugsstyrelsen. Samtidig styrkes mulig- hederne for at gøre kommunikationen mellem landbrugerne og Landbrugsstyrelsen mere tydelig og intuitiv ved anven- delse af portalløsningen ”Tast selv”. 3.6.2. Undtagelse fra kundgørelse af kortværk i Lovtidende 3.6.2.1. Gældende ret 3.6.2.1.1. Landbrugsstøtteloven og landdistriktsfondsloven Landbrugsstøtteloven udgør hjemlen for mange støtteord- ninger med geografi i regelgrundlaget. Ministeren for føde- varer, landbrug og fiskeri kan efter § 1 i landbrugsstøttelo- ven fastsætte regler og iværksætte de øvrige foranstaltnin- ger, der er nødvendige for dansk anvendelse af Den Euro- pæiske Unions forordninger. Der kan fastsættes regler om betingelser for udbetaling af støtte samt om reduktion eller bortfald af støtten ved manglende overholdelse af disse be- tingelser, samt regler om krydsoverensstemmelse. Ministe- ren kan herudover fastsætte regler og iværksætte de foran- staltninger, der er nødvendige for anvendelse af ordninger, som det i medfør af forordningerne er frivilligt for medlems- staterne at etablere. Landdistriktsfondsloven anvendes også som hjemmel for mange støtteordninger med geografi i regelgrundlaget, hvor § 2, stk. 1, anvendes som bemyndigelse til at fastsætte nær- mere regler om administration af støtteordninger og kryds- overensstemmelse. Bestemmelsen bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om de støtteordninger, som kan etableres efter loven. Der er således mulighed for at målrette anven- delsen af støtteordningerne eller dele af støtteordningerne til særlige områder af landet eller særlige arealer. Bestemte støtteordninger kan f.eks. begrænses til kun at anvendes på mindre øer eller for afgrænsede arealer, der opfylder særlige kriterier. I den forbindelse kan der udstedes regler med tilhørende kortbilag til afgrænsningen af geografiske områder, hvor der kan søges om støtte. Disse kortbilag skal på linje med alle andre retsforskrifter kundgøres i Lovtidende. Dette hindrer dog ikke, at kortværk tillige offentliggøres andre steder, f.eks. på ministeriets hjemmeside. Regler udstedt med hjemmel i landdistriktsfondsloven el- ler landbrugsstøtteloven med tilhørende kortgrundlag kan efter gældende ret ikke kundgøres autoritativt på andre må- der end i Lovtidende. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef- ter en hastebehandling vedtaget § 20 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.6.2.3 neden- for. 3.6.2.1.2. Grundloven Det følger af grundlovens § 22, at et af Folketinget vedta- get lovforslag får lovskraft, når det senest 30 dage efter den endelige vedtagelse stadfæstes af kongen. Kongen befaler lovens kundgørelse og drager omsorg for dens fuldbyrdelse. Det er almindeligt antaget i den juridiske litteratur, at grundloven ikke tager stilling til kundgørelsesmåden. Kund- gørelsen af love vil derfor i princippet kunne ske ved annon- cering i f.eks. aviser, ved oplæsning i radio eller fjernsyn eller på anden formålstjenlig måde, herunder gennem inter- nettet. Inden for meget vide rammer står lovgiver derfor frit med hensyn til valget af kundgørelsesmåden og den nærme- re ordning af kundgørelsesformen. Det fremhæves dog også i den juridiske litteratur, at der må lægges stor vægt på kundgørelsen af love og bekendtgø- relser, idet det er af afgørende betydning, at borgerne ikke udsættes for håndhævelse af regler, der ikke er kundgjor- te. Endvidere er det praktisk og principielt vigtigt, at der ved en officiel kundgørelse tilvejebringes en autoritativ kilde til sikker viden om retsreglernes nøjagtige ordlyd. Der henvises til gennemgangen i afsnit 3.1.1.1 i de al- mindelige bemærkninger til lov om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 3114. 3.6.2.1.3. Lovtidendeloven Lovtidendeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1098 af 10. august 2016, stammer fra 1870, og loven gennemførte ved sin ikrafttræden en generel nyordning af kundgørelsesmåden for love og en række andre retsforskrifter, således at det hidtidige tinglæsningssystem blev erstattet med kundgørelse i de trykte publikationer Lovtidende og Ministerialtidende. Det følger af lovtidendelovens § 2, stk. 2, at der i Lovti- dende – foruden love og kongelige anordninger, jf. stk. 1 – indføres alle ministerielle bekendtgørelser. 3.6.2.1.3.1. Etablering af Lovtidende i elektronisk form Det fremgår af lovtidendelovens § 1 a, stk. 1, at justitsmi- nisteren forestår drift af Lovtidende i elektronisk form. Be- stemmelsen blev indsat ved lov nr. 305 af 19. april 2006 om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende, hvor der blev skabt adgang til, at Lovtidende blev etableret i elektronisk form, og at Lovtiden- de i elektronisk form udgør den autoritative kundgørelses- ordning. Den autoritative elektroniske kundgørelsesordning indebærer, at retsvirkningerne af kundgørelsen af de pågæl- dende retsforskrifter knytter sig til den elektroniske kundgø- relse. Det fremgår af Justitsministeriets overvejelser om at eta- blere Lovtidende i elektronisk form, at hensynet til retsan- vendelsen kræver, at man med stor sikkerhed kan finde frem 37 til tekster, der entydigt indeholder den autoritative ordlyd af retsforskrifter, som er gældende, og at der derfor må tilve- jebringes den nødvendige tekniske kapacitet samt tilstræk- kelige fysiske og tekniske sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at sikre, at et elektronisk kundgørelsessystem har en høj driftssikkerhed og frembyder høj sikkerhed for autenticiteten af de kundgjorte retsforskrifter. Der henvises til afsnit 3.2.1.2 i de almindelige bemærkninger til lov om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Mini- sterialtidende, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 3119. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at en Lovti- dende i elektronisk form må forudsætte en meget høj grad af sikkerhed i de systemer, der anvendes til produktion og formidling af retsforskrifterne, for at forhindre, at de inde- holdte retsforskrifter hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forandres, og at de høje sikkerhedskrav må omfatte ikke alene de rent edb-baserede systemer, men også arbejdsrutiner m.v. Herudover fremgår det af bemærkningerne, at det er af afgørende betydning for Lovtidendes funktion som den autoritative kundgørelsesordning for retsforskrifter, der er omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesordning, at Lovti- dendes sikkerhedsmæssige integritet ikke kan drages i tvivl, og at sikkerhedsforanstaltningerne således har afgørende be- tydning for Lovtidendes funktion og troværdighed. Sikker- hedsforanstaltningerne vil i visse sammenhænge kunne rette sig mod brugerne af Lovtidende, f.eks. således at forbindel- sen til en brugers computer kan afbrydes, hvis der opstår mistanke om, at den pågældende foretager handlinger, der udgør en trussel mod Lovtidendes sikkerhed. Endvidere er det af betydning, at der kan udstedes regler om sikkerheden m.v. ved Lovtidende i elektronisk form, som er bindende for f.eks. private, som leverer ydelser i forbindelse med udviklingen og driften af Lovtidende i elektronisk form. Det fremgår af afsnit 3.2.2.1 og 3.2.2.2 i de almindelige bemærkninger til lov om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 3120, at der – uanset at der stilles høje sikkerhedskrav til det elektroniske kundgørelsessystem – bør tages højde for risikoen for, at de elektronisk opbe- varede retsforskrifter slettes, på anden måde tilintetgøres, ændres eller manipuleres. Med henblik på at kunne håndte- re sådanne helt ekstraordinære situationer blev det fundet, at det ville være hensigtsmæssigt, at der fortsat opbevares papirudgaver af alle retsforskrifter, der er omfattet af lovti- dendelovens kundgørelsesordning. Det blev i den forbindel- se fundet naturligt, at den myndighed, som har udstedt en retsforskrift, er ansvarlig for at opbevare en papirudskrift heraf med henblik på at opnå en ekstra sikkerhed mod slet- ning m.v. af en elektronisk kundgjort retsforskrift. Der blev samtidig peget på, at der allerede efter arkivloven findes en pligt for den ansvarlige myndighed til at opbevare autentiske retsakter. På den baggrund blev der med hjemmel i lovens § 1 a, stk. 2, udstedt en bekendtgørelse nr. 1395 af 12. decem- ber 2007 om Lovtidende i elektronisk form. Det fremgår af § 6 i bekendtgørelsen, at det påhviler Folketinget eller vedkommende ministerium at drage omsorg for opbevaring af de underskrevne originaldokumenter i papirform i over- ensstemmelse med arkivloven, når en forskrift er publiceret i Lovtidende. 3.6.2.1.3.2. Undtagelse fra kundgørelse i Lovtidende Ved ændringen af lovtidendeloven ved lov nr. 305 af 19. april 2006 om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtiden- de og en Ministerialtidende afskaffedes muligheden for at bestemme, at visse grupper af ministerielle bekendtgørelser (anordninger) ikke skulle indføres i Lovtidende, men at der i stedet skulle kundgøres i overensstemmelse med forskrifter, som blev meddelt af vedkommende minister. Hjemlen hertil fandtes i lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led. Baggrunden for ophævelse af undtagelsesbestemmelsen i lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, var, at det ressourcemæs- sige hensyn til begrænsning af stoffet i Lovtidende, som måtte anses for at være bærende for undtagelsesbestemmel- sen, ikke længere er til stede med en elektronisk kundgørel- sesordning. Det har været et udgangspunkt for vurderingen af, om undtagelsesbestemmelsen i lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, skulle ophæves, at Lovtidende efter lovtidendelovens § 3 er den bindende bekendtgørelsesform for de retsforsk- rifter, der er omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesord- ning. Fravigelser fra den almindelige kundgørelsesordning må derfor kræve, at der er tungtvejende hensyn, der begrun- der en sådan fravigelse. Hvis ikke sådanne tungtvejende hensyn gør sig gældende, bør kundgørelse af retssikkerheds- og ordensmæssige grunde ske efter den almindelige ordning, dvs. kundgørelse i Lovtidende. Der kan imidlertid efter omstændighederne gøre sig særli- ge hensyn gældende, som betyder, at der for visse retsforsk- rifter er behov for at fastsætte en anden kundgørelsesordning end den, der følger af lovtidendeloven. Sådanne særlige hen- syn kunne f.eks. være hensyn til en særlig effektiv eller hurtig kundgørelse eller kundgørelse rettet mod en meget snæver gruppe af berørte personer m.v. I overensstemmelse hermed har Justitsministeriet tilken- degivet, at det i givet fald må overvejes, om der for visse retsforskrifter kan være særlige hensyn, der begrunder, at der fastsættes en alternativ kundgørelsesordning, og at det i så fald bør ske ved lovgivning på vedkommende ressortom- råde. Der henvises til afsnit 3.3 i de almindelige bemærknin- ger til lov om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtiden- de og en Ministerialtidende, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 3119. 3.6.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser I Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris lovgiv- ning findes en række ordninger, hvor kortgrundlag indgår i administrationen. Det afgørende er den måde kortet anvendes på til brug for 38 administrationen af ordningen, herunder om kortet anvendes med retlig autoritet, der viser, hvor bestemte restriktioner er gældende, eller om kortet anvendes som et dataopsamlings- redskab, der alene viser, hvor myndigheden har registreret bestemte forhold/data til brug for sagsbehandlingen. Såfremt kortene er retligt bindende, finder ovennævnte kundgørel- seskrav anvendelse, og kortene skal dermed kundgøres sam- men med bekendtgørelsen i Lovtidende. Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris er- faring, at kortbilag til bekendtgørelser kan udgøre op til flere tusinde sider ved kundgørelse i Lovtidende. Det samme gør sig gældende for en bekendtgørelse med angivelse af lange rækker af skriftlige koordinater evt. vedlagt et antal kortbil- ag til illustration af de afgrænsede områder. Som eksempel herpå kan henvises til bekendtgørelse nr. 216 af 28. februar 2018 om afgrænsning af kystvandoplande på det tidligere Miljø- og Fødevareministeriums område. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har på den baggrund overvejet hensigtsmæssigheden af at udstede en større mængde kortbilag eller koordinatbilag ved en traditio- nel bekendtgørelse, der kundgøres i Lovtidende, som det f.eks. er sket med bekendtgørelse nr. 449 af 11. april 2019 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder ik- ke, at det skaber de bedste rammer for brugervenligheden eller tilgængeligheden af gældende ret, hvis brugerne af en støtteordning skal læse og sammenholde koordinater fra den skriftlige bekendtgørelse med et kort over landet med tilsva- rende koordinatangivelse. Det findes endvidere ikke bruger- venligt, hvis brugeren skal læse omfangsrige kortbilag til en bekendtgørelse, der ikke er fyldestgørende detaljerede, og hvor der stadig vil være behov for at læse koordinater. Lan- ge lister med koordinater i en bekendtgørelse kan være van- skeligt tilgængelige for brugeren, og risikoen for fejl og misforståelser er betydelige, hvis koordinaterne overføres til et kort for at synliggøre, hvilke arealer der er udlagt til hvilke formål. De gældende regler om kundgørelse af kortbilag indebæ- rer, at selvom der findes præcise digitale kort, vil der fortsat skulle ske kundgørelse af en traditionel bekendtgørelse med kortbilag eller koordinater i Lovtidende. Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at det vil forbedre brugervenligheden betydeligt og gøre administrationen af støtte mere hensigtsmæssig, hvis kortbilag til bekendtgørelser kan udformes som et digi- talt kort, der offentliggøres på anden måde end i Lovtidende. Det er på den baggrund Ministeriet for Fødevarer, Land- brug og Fiskeris opfattelse, at der for regler om støtteordnin- ger, herunder konditionalitet med tilhørende kortbilag, gør sig særlige hensyn gældende, der kan begrunde en fravigelse af lovtidendelovens normale kundgørelsesordning. Det er samtidig Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris opfattelse, at der ved kundgørelse af regler med tilhørende kortbilag på anden vis end i Lovtidende bør gælde høje krav til sikkerheden omkring den alternative kundgørelse, således at der både er høj driftssikkerhed og høj sikkerhed for autenticiteten af det kundgjorte kortværk svarende til de krav, der stilles til udgivelsen af Lovtidende i elektronisk form. Det er endvidere Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris opfattelse, at der skal være sikkerhed for, at der op- bevares en uforgængelig kopi af et udstedt kortværk for den enkelte støtteordning på samme måde som andre retsforsk- rifter dog under hensyntagen til, at det er målsætningen, at kortværk udgøres af et digitalt kort. Der skal samtidig være sikkerhed for, at et udstedt kortværk er offentligt tilgænge- ligt også efter, at det er afløst af et nyt kortværk, så brugerne til enhver tid kan fastslå retstilstanden efter tidligere gælden- de kort. 3.6.2.3. Den foreslåede ordning Det foreslås at videreføre ministeren for fødevarer, land- brug og fiskeris bemyndigelse i § 20 til at fastsætte regler om undtagelse fra kundgørelse af kortværk i Lovtidende, som blev vedtaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af sol- nedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Den foreslåede bemyndigelse i § 20 skal sikre, at kort- værk, der er knyttet til støtteordninger, herunder konditiona- litet, efter en konkret vurdering kan undtages fra indførelse i Lovtidende, således at kortgrundlag kan kundgøres autorita- tivt på en anden måde. Forslaget skaber således hjemmel til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at kortværk, der henvises til i administrative forskrifter udstedt i medfør af denne lov, kan kundgøres i elektronisk form og gøres tilgængelig for offentligheden på internettet og ikke i Lovtidende. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri foreslås i forlængelse heraf forpligtet til at fastsætte regler om, hvorledes oplysning om indholdet af kortværk i stedet kan fås. Interessenter vil til enhver tid via Lovtidende kunne gøre sig bekendt med forskriftens eksistens og blive infor- meret om, hvor oplysning om selve kortene kan tilgås. Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere bl.a. skulle anvendes til at fastsætte regler om sikkerheden ved den elektroniske kundgørelsesordning, herunder regler om IT- sikkerhed, driftssikkerhed og sikkerhed for autenticiteten af de kundgjorte kortgrundlag for de enkelte støtteordninger, samt om opbevaring af en uforgængelig kopi af et udstedt kortværk og tilgængelighed i forhold til tidligere gældende kort. Det er målsætningen, at kortgrundlag for de enkelte ord- ninger skal udformes som et digitalt kort, der findes online i en autoritativ version på en platform med digitale kortdata, der er let tilgængelig for brugerne. Det forventes, at korte- ne vil indeholde søgemuligheder. Den digitale platform vil endvidere skulle give adgang til tidligere udstedte kort til de enkelte ordninger, så brugerne til enhver tid kan fastslå retstilstanden efter tidligere gældende kort, som er kundgjort 39 digitalt gennem anvendelse af den foreslåede bestemmelse i § 20. 3.7. Delegation og klage 3.7.1. Delegation til andre offentlige myndigheder 3.7.1.1. Gældende ret Efter landbrugsstøttelovens § 22, stk. 2, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri henlægge sine beføjelser efter loven til en institution under ministeriet eller til en anden statslig institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fast- sætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder at klage ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed og myndighedens adgang til at genoptage en sag efter, at der er indgivet klage (remon- stration). Der er ikke en bestemmelse i landdistriktsfondsloven om henlæggelse af beføjelser til en institution under Ministeri- et for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller Kirkeministeri- et. At ministrene kan foretage en sådan delegation følger dog af det almindelige over-/underordnelsesforhold. Efter lovens § 11, stk. 1, kan ministrene fastsætte regler om ad- gang til at klage over afgørelser truffet i henhold til loven el- ler regler udstedt i medfør heraf, herunder om at afgørelser- ne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed og om myndighedernes adgang til remonstration. De pågæl- dende ministre kan fastsætte regler om indgivelse af klage, herunder om formkrav til klagen. I medfør af § 11, stk. 2, kan ministrene efter forhandling med vedkommende mi- nister eller vedkommende kommunale organisation desuden henlægge opgaver efter loven til andre offentlige myndighe- der eller institutioner. Ministrene kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndig- heders eller institutioners afgørelser herunder om, at afgørel- serne ikke kan indbringes for anden administrativ myndig- hed, og om myndighedens adgang til remonstration. Mini- strene kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage, og bevarer deres fulde instruktionsbeføjelse. Efter skovlovens § 43, stk. 1, kan ministeren for føde- varer, landbrug og fiskeri bemyndige en under ministeri- et oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren. Mini- steren kan efter lovens § 61, stk.1, fastsætte regler om klage over afgørelser, der er truffet efter bemyndigelse, herunder at afgørelserne ikke kan påklages. Bestemmelserne indebærer, at ministrene, hvis de delege- rer deres opgaver til en institution under ministeriet eller en anden offentlig myndighed, kan fastsætte regler om klage over de pågældende myndigheders afgørelser. Det fremgår af stk. 3 til tekstanmærkning nr. 194 ad 23.22.02 og tekstanmærkning nr. 197 ad 23.31.04 til § 23 på finansloven for finansåret 2022, at ministeren for føde- varer, landbrug og fiskeri kan henlægge sine beføjelser til institutioner under ministeriet eller anden offentlig myndig- hed. Efter tekstanmærkningernes stk. 5 kan afgørelser truffet i henhold til regler udstedt i medfør af tekstanmærkningerne ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget § 24, stk. 1-3, i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol- ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.7.1.3 neden- for. 3.7.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at muligheden for at delegere ministeren for føde- varer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikters beføjelser til andre offentlige myndigheder er hensigtsmæs- sig og derfor bør videreføres. Der er som følge af det almin- delige over-/underordnelsesforhold mellem myndigheder ik- ke behov for en bestemmelse om delegation til institutioner under det pågældende ministerium. Ministrenes mulighed for at fastsætte regler om klage over afgørelser, der træffes efter delegation, ønskes også videreført. 3.7.1.3. Den foreslåede ordning Det foreslås at videreføre ministeren for fødevarer, land- brug og fiskeri og ministeren for landdistrikters bemyndi- gelse i § 24, stk. 1-3, til at foretage delegation til andre offentlige myndigheder, som blev vedtaget ved den hastebe- handlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Folketingsti- dende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås således i lovforslagets § 24, stk. 1, at hvis ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller ministeren for landdistrikter henlægger deres beføjelser efter loven til en myndighed under det pågældende ministerium, kan mini- strene inden for deres respektive områder fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, her- under om, at klage i særlige tilfælde ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed og myndighedens adgang til remonstration. Ministrene kan fastsætte regler om indgivelse af klage, herunder om formkrav til klagen. Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri ligesom i dag vil delegere sine beføjelser efter loven til Landbrugsstyrelsen. Afgørelser, som Landbrugs- styrelsen træffer efter loven eller regler udstedt i medfør heraf, vil som udgangspunkt kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. lovforslagets § 27. Det er endvide- re hensigten, at ministeren for landdistrikter ligesom i dag vil delegere sine beføjelser efter loven til Plan- og Landdi- striktsstyrelsen. Det er hensigten at fastsætte regler om, at 40 klageadgangen som udgangspunkt vil blive afskåret for de afgørelser, som Plan- og Landdistriktsstyrelsen træffer efter loven eller regler udstedt i medfør heraf, ligesom det sker efter de gældende regler. Det foreslås videre, jf. lovforslagets § 24, stk. 2, at ministrene efter forhandling med vedkommende minister kan henlægge deres beføjelser efter loven til anden stats- lig myndighed eller institution. Det foreslås desuden, jf. lovforslagets § 24, stk. 3, at ministrene efter forhandling med vedkommende kommunale organisation kan henlægge varetagelsen af opgaver vedrørende støtteordninger, der er omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1, og § 1, stk. 2, til en kommunal myndighed eller institution. Ministrene kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgang til at klage over disse andre myndigheder eller institutioners afgørelser, herunder at klage i særlige tilfælde ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed og myndighedens adgang til remonstration. Ministrene kan fastsætte regler om indgivelse af klage, herunder om formkrav til klagen. De pågældende ministre kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger kla- ge. Det er bl.a. hensigten, at ministeren for fødevarer, land- brug og fiskeri vil henlægge administration m.v. af klima- lavbundsprojekter til Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen under Miljøministeriet. Det er også hensigten at fastsætte regler om, at Miljøstyrelsen og Naturstyrelsens afgørelser som hid- til ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. 3.7.2. Delegation til lokale aktionsgruppers bestyrelse 3.7.2.1. Gældende ret Efter landdistriktsfondslovens § 11, stk. 3, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdi- strikter henlægge deres beføjelser vedrørende støtteordnin- ger etableret efter loven til en privat organisation. Ministre- ne kan fastsætte regler om adgangen til at klage over den private organisations afgørelser, herunder om organisatio- nens adgang til remonstration. Ministeren for landdistrikter kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet af de lokale aktionsgrupper kun kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål. Ministrene kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage, og bevarer deres fulde instruktionsbeføjel- se. Ved bekendtgørelse nr. 1835 af 22. december 2015 om oprettelse og drift af lokale aktionsgrupper under hav- og fi- skeriudviklingsprogrammet og under landdistriktsprogram- met for 2014-2020 er de lokale aktionsgruppers bestyrelser bemyndiget til at udarbejde og gennemføre en lokal udvik- lingsstrategi ved at indstille projekter, der kan bidrage til at nå strategiens mål, til tilskud. Den lokale aktionsgruppes bestyrelse vurderer ansøgningerne og afgiver indstilling til Kirkeministeriet om tilsagn om støtte. De projektansøgnin- ger, der ikke indstilles til tilsagn om støtte, vil få afslag på ansøgningen fra den lokale aktionsgruppes bestyrelse. Afgø- relsen om at indstille eller ikke at indstille en ansøgning om tilsagn kan påklages til Plan- og Landdistriktsstyrelsen for så vidt angår retlige spørgsmål. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget § 24, stk. 4, i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol- ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.7.2.3 neden- for. 3.7.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at muligheden for at delegere visse afgørelser og dispositioner fra ministeren for landdistrikter til lokale aktionsgruppers bestyrelse er hensigtsmæssig og derfor bør videreføres. 3.7.2.3. Den foreslåede ordning Det foreslås at videreføre ministeren for landdistrikters bemyndigelse i § 24, stk. 4, til foretage delegation til loka- le aktionsgruppes bestyrelse, som blev vedtaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Fol- ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås således i lovforslagets § 24, stk. 4, at mini- steren for landdistrikter kan henlægge det til den lokale aktionsgruppes bestyrelse at træffe afgørelse om at indstille en ansøgning om støtte til godkendelse hos ministeren eller afvise ansøgningen. De foreslåede bestemmelser skal sikre, at der er den for- nødne hjemmel til delegation af kompetence til lokale ak- tionsgruppers bestyrelse. Det vil ved bekendtgørelse blive defineret præcis hvilke opgaver, der henlægges. Ministeren vil kunne fastsætte regler om adgangen til at klage over den lokale aktionsgruppes bestyrelses afgørelser, herunder om den lokale aktionsgruppes bestyrelses adgang til remonstra- tion. Ministeren for landdistrikter vil kunne fastsætte regler om, at afgørelser truffet af de lokale aktionsgrupper kun kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål. Ministeren bevarer desuden sin fulde instruktionsbeføjelse og kan instruere den lokale aktionsgruppes bestyrelse i det omfang, disse udøver ministerens beføjelser på linje med institutioner under det pågældende ministerium. 3.7.3. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet 3.7.3.1. Gældende ret Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevare- klagenævnet, jf. lov nr. 1715 af 27. december 2016 med senere ændringer (herefter klagenævnsloven), at Miljø- og 41 Fødevareklagenævnet er klagemyndighed for administrative afgørelser, i det omfang det fastsættes i den øvrige lovgiv- ning. Efter § 22 b, stk. 1, i landbrugsstøtteloven og § 11 a, stk. 1, i landdistriktsfondsloven kan afgørelser truffet i henhold til lovene eller regler udstedt i medfør heraf på- klages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger. Tilsvarende gælder for afgørelser truffet i henhold til regler udstedt i medfør af tekstanmærkninger ad § 24 på finansloven, jf. § 49 i klagen- ævnsloven. Siden 2019 har afgørelser om tilskud til skov omfattet af landdistriktsprogrammet, der er truffet i henhold til regler fastsat i medfør af skovlovens § 29, desuden kun- net påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet efter regler fastsat i medfør af skovlovens § 61, stk. 1. Af bemærkningerne til § 1, stk. 1, i klagenævnsloven, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 44, som fremsat, side 34, fremgår, at Miljø- og Fødevareklagenævnet også er øverste administrative rekursinstans for klager til nævnet over afgørelser truffet i medfør af direkte anvendelige EU- retsakter på landbrugsstøtteområdet. Afgørelserne fra Miljø- og Fødevareklagenævnet er ende- lige i det administrative system, medmindre andet følger af lovgivningen. Nævnets afgørelser kan dermed ikke ind- bringes for anden administrativ myndighed. Klageadgang til nævnet betyder, at klage over afgørelser til den overordnede ressortminister for området er afskaffet. Efter landbrugsstøttelovens § 22 b, stk. 2, landdistrikts- fondslovens § 11 a, stk. 2, og klagenævnslovens § 49, stk. 2, skal klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening. Ifølge bemærkningerne til klagenævnsloven, jf. Folke- tingstidende 2016-17, tillæg A, L 44, som fremsat, side 27, indebærer kravet om, at en klage skal indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen, en pligt for den myn- dighed, hvis afgørelse der er påklaget, til at overveje, om der er grundlag for at genoptage sagen og dermed også en retlig mulighed for – men normalt ikke en pligt til – at genoptage sagen til fuld realitetsbehandling (remonstrationsadgang i forbindelse med indgivelse af klage). Myndigheden skal efter landbrugsstøttelovens § 22 b, stk. 2, 2. pkt., landdistriktsfondslovens § 11 a, stk. 2, 2. pkt., og klagenævnslovens § 49, stk. 2, 2. pkt., hvis den vil fast- holde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end tre uger efter modtagelse af klagen videresende klagen til klageinstansen. I nogle tilfælde har førsteinstansen dog behov for længere tid, hvis f.eks. klagepunkterne vedrører komplicerede forhold. Endvidere kan førsteinstansen have behov for længere tid til at undersøge, om der er grundlag for at genoptage sagen. Det fremgår eksempelvis af bemærkningerne til § 22 b i landbrugsstøtteloven, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 44, som fremsat, side 63, at fristen for oversendelse af klager vedrørende afgørelser om direkte støtte til landbru- gere efter grundbetalingsordningen og vedrørende afgørelser om krydsoverensstemmelse er forlænget til to måneder. Den forlængede frist er begrundet i, at der på de pågældende områder årligt træffes en større mængde afgørelser inden for en kort periode. Eventuelle klager indkommer dermed også inden for en kort periode, idet klagefristen som udgangs- punkt er fire uger regnet fra meddelelse af afgørelsen, jf. § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 131 af 30. januar 2017 om forretningsorden for Miljø- og Fødevareklagenævnet. Den forlængede oversendelsesfrist for denne type sager blev vi- dereført fra en tilsvarende praksis for klager til det daværen- de Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de klagepunkter, der er anført i klagen, jf. landbrugsstøttelovens § 22 b, stk. 2, 3. pkt., landdistriktsfondslovens § 11 a, stk. 2, 3. pkt., og klagen- ævnslovens § 49, stk. 2, 3. pkt. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef- ter en hastebehandling vedtaget § 27 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.7.3.3 neden- for. Efter § 15 i bekendtgørelse nr. 131 af 30. januar 2017 om forretningsorden for Miljø- og Fødevareklagenævnet offent- liggør nævnet løbende dets afgørelser og redegør herunder særskilt for nævnets principielle afgørelser. Offentliggørel- sen finder sted på Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørel- sesportal mfknafgoerelser.dk. Det fremgår af klagenævnslovens § 18, stk. 1, at for behandling af klager, der indbringes for nævnet, herunder anmodninger om genoptagelse, betaler klager et gebyr på 900 kr. for privatpersoners og 1.800 kr. for virksomheders og organisationers vedkommende (2016-niveau). Efter klagenævnslovens § 19, nr. 5, opkræves og betales der dog ikke gebyr for indbringelse af klager over afgørel- ser, der træffes efter de love på fødevare-, landbrugs- og fiskeriets område, som giver klageadgang til nævnet, f.eks. bestemmelser i klagenævnslovens § 49, der vedrører klager over afgørelser truffet i henhold til regler udstedt i medfør af tekstanmærkninger ad § 24 på finansloven, § 74, der vedrø- rer klageadgangen fastsat i landdistriktsfondsloven, og § 78, der vedrører klageadgangen fastsat i landbrugsstøtteloven. For så vidt angår klage over afgørelser om tilskud til skov omfattet af landdistriktsprogrammet, der er truffet i henhold til regler fastsat i medfør af skovlovens § 29, og som siden 2019 har kunnet påklages efter regler fastsat i medfør af skovlovens § 61, stk. 1, indeholder klagenævnslovens § 19 ikke en tilsvarende undtagelse for så vidt angår gebyrbeta- ling. Miljø- og Fødevareklagenævnet har dog i en periode fra 2019 til 2021 ikke opkrævet dette gebyr. 42 Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget en supplering af klagen- ævnslovens § 19 i § 31, nr. 3, i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, således at der ikke betales gebyr for afgørelser, der indbringes for Miljø- og Fødevareklagenævnet efter § 27 i lov nr. 1590 af 28. december 2022. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.7.3.3 neden- for. 3.7.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at den nuværende ordning om klageadgang for tilskudsordninger etableret efter landbrugsstøtteloven, land- distriktsfondsloven og skovlovens § 29 for så vidt angår ordninger omfattet af landdistriktsprogrammet samt efter regler udstedt i medfør af tekstanmærkninger ad § 24 på finansloven er hensigtsmæssig, og at den derfor bør vide- reføres. For at undgå tvivl om, at klage over afgørelser truffet i henhold til direkte anvendelige forordninger også kan indgives til Miljø- og Fødevareklagenævnet, foreslås det fastsat udtrykkeligt i bestemmelsen, at sådanne afgørelser er omfattet af klageadgangen. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder des- uden, at gældende ret for så vidt angår fritagelse fra betaling af gebyr for at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet over afgørelser efter landbrugsstøtteloven og landdistrikts- fondsloven bør videreføres. De sagskategorier, der i dag er omfattet af landbrugsstøtteloven, landdistriktsfondsloven og støtteordninger etableret i medfør af tekstanmærkninger ad § 24 på finansloven, og som fremover vil blive reguleret i medfør af denne lov, bør således efter ministeriets opfattelse fortsat friholdes fra gebyrbetaling ved klage. Herudover fin- der ministeriet, at klager vedrørende afgørelser om tilskud til skov omfattet af landdistriktsprogrammet, der i dag træf- fes i henhold til regler fastsat i medfør af skovlovens § 29, og som fremover ligeledes vil blive reguleret i medfør af dette lovforslag, tilsvarende bør friholdes for gebyrbeta- ling. Det skyldes primært, at der er tale om klager over afgørelser, der angår støtteordninger finansieret af offentlige og Den Europæiske Unions midler. 3.7.3.3. Den foreslåede ordning Det foreslås at videreføre klageadgangen til Miljø- og Fødevareklagenævnet i § 27 og den dertil knyttede geby- rundtagelse i klagenævnslovens § 19, som blev vedtaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås i § 27, stk. 1, at afgørelser truffet i henhold til denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller i hen- hold til direkte anvendelige regler i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvis ikke andet er fastsat i denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov. Miljø- og Fødevareklagenævnet behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-2 og 4-8, i klagen- ævnsloven. Klager over de omfattede afgørelser kan dermed ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at afgørelser ved- rørende ordninger omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1, og de nationalt finansierede støtteordninger omfattet af lovfor- slagets § 1, stk. 2, kan påklages til Miljø- og Fødevarekla- genævnet, medmindre klageadgangen er afskåret ved regler fastsat i medfør af loven. Bestemmelsen indebærer samtidig, at afgørelserne, hvis de er truffet af en styrelse efter dele- gation, ikke kan indbringes for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller ministeren for landdistrikter. Det foreslås fastsat i bestemmelsen, at klageadgangen og- så omfatter afgørelser, der er truffet i henhold til direkte anvendelige forordninger, ligesom det var forudsat ved op- rettelsen af Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det foreslås i § 27, stk. 2, at klage til Miljø- og Fødeva- reklagenævnet skal indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbe- tjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i klagenævnsloven. Hvis myn- digheden vil fastholde afgørelsen, skal den snarest og som udgangspunkt ikke senere end tre uger efter modtagelse af klagen videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenæv- net. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de klagepunkter, der er anført i klagen. Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af be- stemmelserne i landbrugsstøttelovens § 22 b, stk. 2, landdi- striktsfondslovens § 11 a, stk. 2, og skovlovens § 63, stk. 2. For så vidt angår fristen for oversendelse af klager til Miljø- og Fødevareklagenævnet, videreføres fristen på to måneder for afgørelser med relation til konditionalitetsreg- lerne, som erstatter de tidligere regler om krydsoverensstem- melse. Fristen for førsteinstansens oversendelse af klager over afgørelser vedrørende den direkte støtte vil fortsat være to måneder. Det er forventningen, at antallet af ansøgninger om støtte i medfør af nogle af de kommende bio-ordninger vil skulle afgøres samtidig med afgørelsen af ansøgninger om direkte støtte. Dette forventes at indebære, at der kan indkomme et større antal klager over afgørelser inden for en kort peri- ode. I sådanne tilfælde vil fristen for førsteinstansens over- sendelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet også blive to måneder. For så vidt angår gebyr for indbringelse af klager for 43 Miljø- og Fødevareklagenævnet foreslås det i lovforslagets § 31, at også klager, der indbringes for Miljø- og Fødevare- klagenævnet efter lovforslagets § 27 i klagenævnslovens § 19, undtages fra forpligtelsen i klagenævnslovens § 18 til at betale gebyr. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 31. 3.8. Håndhævelse 3.8.1. Administrative foranstaltninger og sanktioner 3.8.1.1. Gældende ret Det fremgår af landbrugsstøttelovens § 1, stk. 4 og 5, landdistriktsfondslovens § 2, stk. 2, og skovlovens § 57, stk. 1, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter hver for sig inden for deres respektive områder kan fastsætte regler om bl.a. reduktion og bortfald af ansøgt støtte ved manglende overholdelse af betingelserne for støtte, herunder reglerne om krydsoverens- stemmelse. Bemyndigelserne er bl.a. udnyttet til at fastsætte bestemmelser om sanktion og bortfald af støtte i bekendt- gørelse nr. 792 af 2. juni 2022 om direkte støtte til land- brugere efter grundbetalingsordningen m.v., og om bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud i bekendtgørelse nr. 1835 af 22. december 2015 om oprettelse og drift af lokale aktionsgrupper under hav- og fiskeriudviklingsprogrammet og under landdistriktsprogrammet for perioden 2014-2020. Administrative foranstaltninger og sanktioner er i vidt om- fang reguleret i afdeling III, afsnit V og VI i den horisontale forordning, Europa-Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 (sanktionsforordnin- gen) og Europa-Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17. juli 2014. Hertil kommer svigsfor- ordningen. Af forordningsgrundlaget fremgår bl.a., at administrative foranstaltninger og sanktioner skal sikre en effektiv beskyt- telse af Den Europæiske Unions finansielle interesser. For krydsoverensstemmelse fremgår det bl.a., at en overtrædelse skal bedømmes ud fra, hvor omfattende, alvorlig, varig og hyppig den er. Støttemodtageren kan helt udelukkes fra at søge om støtte i det følgende kalenderår, hvis overtrædelsen er forsætlig og meget alvorlig, omfattende, varig eller hyp- pig. Efter reglerne for andre støtteordninger bliver reduktion og sanktion fastsat på baggrund af en procentuel bereg- ning. Det vil typisk bestå i forskellen mellem godkendt eller fastslået areal og ansøgt areal, jf. f.eks. artikel 19 i sanktionsforordningen. Afgørelser vedrørende sanktioner under den Fælles Land- brugspolitik har således hidtil primært været truffet direkte i henhold til EU-regler. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef- ter en hastebehandling vedtaget § 4 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.8.1.3 neden- for. 3.8.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser Det følger af afsnit IV i den nye horisontale forordning, at medlemsstaterne skal fastsætte regler om sanktion og tilbagebetaling for at imødegå overtrædelse af støttebetin- gelser og konditionalitetskrav. Sanktionerne skal være effek- tive og virke afskrækkende. Det er derfor Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at der skal væ- re bemyndigelse til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter kan fastsætte regler herom. Ligeledes følger det af den nye horisontale forordning, at der skal fastsættes regler om administrative foranstaltninger. Ved administrative foranstaltninger forstås i denne sammenhæng tilbagekaldelse af en uberettiget opnået fordel eller reduktion af den ansøgte støtte til det faktisk berettigede. Udover at sanktionerne skal være effektive og virke af- skrækkende, gælder det, at de skal stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen i overensstemmelse med EU-retten eller, i mangel heraf, med national lovgivning, og om nødvendigt medføre anlæggelse af søgsmål. Medlemsstaterne skal altså sikre, at sanktionerne står i et rimeligt forhold og gradueres efter, hvor alvorlig og omfattende den konstaterede mang- lende overholdelse er, hvor længe den varer, og hvor hyppigt den forekommer - også kendt som AOVG (alvor, omfang, varighed og gentagelse). Det følger af rimelighedsvurderin- gen, at administrative sanktioner aldrig kan medføre, at der stilles krav om tilbagebetaling af et beløb, der overstiger den samlede støtte i et givent støtteår, hvorfor bemyndigelsen i loven ikke kan anvendes til at fastsætte regler, der vil have en sådan virkning. Der kan dog være tilfælde, hvor en ansøger kan udelukkes fra støtte i senere år, eller hvor der vil ske modregning i fremtidig støtte. Den største forskel fra de tidligere gældende regler om sanktioner er, at det efter den nye horisontale forordning vil være op til medlemsstaterne at fastsætte de nærmere regler om sanktioner. Hidtil har området været næsten fuldt ud harmoniseret, hvor medlemsstaterne primært har anvendt forordningerne direkte ved anvendelse af sanktioner. Med de nye regler vil der ikke være samme grad af harmonisering om end, der dog stadig er områder, hvor rammerne for sank- tionsbestemmelserne er meget snævre i forordningsgrundla- get, eller hvor der er fastsat materielle bestemmelser direkte i forordningerne. Der lægges fra EU᾽s side op til, at medlemsstaterne ikke fraviger væsentligt fra de eksisterende sanktionssystemer, da sanktionssystemets overordnede formål er uændret. Herudo- ver skal kontrol- og sanktionssystemet årligt attesteres af certificeringsorganet. 44 Det er derfor også hensigten, at den foreslåede bemyndi- gelse i store træk vil blive brugt til at videreføre de nuvæ- rende sanktionssystemer, idet der også vil være mulighed for en øget harmonisering mellem de forskellige støtteordninger i og med, at forordningsgrundlaget herfor nu i store træk er det samme. Der kan f.eks. fastsættes generelle regler på tværs af støtteordninger om, at den ansøgte støtte vil blive nedsat i tilfælde, hvor en ansøger ikke rettidigt har anmodet om udbetaling, eller hvor de grundlæggende betingelser for at være omfattet af ordningen og for at modtage støtte ikke er opfyldt. Herudover vil der være mulighed for at graduere sanktio- nens størrelse efter graden af kontrol, så sanktionerne er mere lempelige, hvis der er en høj grad af kontrol. 3.8.1.3. Den foreslåede ordning Det foreslås at videreføre ministeren for fødevarer, land- brug og fiskeris og ministeren for landdistrikters bemyndi- gelse i § 4 til at fastsætte regler om administrative foranstalt- ninger og sanktioner, som blev vedtaget ved den hastebe- handlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Folketingsti- dende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås således i lovforslagets § 4, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrik- ter for ordninger omfattet af de forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, kan fastsætte regler om admi- nistrative foranstaltninger og sanktioner for overtrædelse af regler eller undladelse af opfyldelse af forpligtelser fastsat i denne lov, i regler fastsat i medfør af denne lov eller i regler fastsat i forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Der kan fastsættes regler om reduktion af støtte til det retmæssige beløb, suspension af støtte, nedsættelse af støtte i form af en sanktion med et beløb udover reduktionen, bort- fald af støtte, hel eller delvis tilbagebetaling af uberettiget udbetalt støtte, hel eller delvis tilbagebetaling af støtte med et beløb, der overstiger den uberettigede udbetalte støtte samt hel eller delvis udelukkelse fra at ansøge om støtte i senere perioder end det tidspunkt, hvor overtrædelsen eller undladelsen fandt sted. Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at mini- strene kan fastsætte regler om, at den ansøgte støtte bliver reduceret, hvis ansøgeren ikke overholder betingelser for støtte eller reglerne om konditionalitet. Der vil kunne fast- sættes regler om, at støtten bliver nedsat med et beløb, der overstiger det beløb, som reduktionen vil udgøre i form af en sanktion. Bestemmelsen giver også mulighed for at fast- sætte regler om, at støtten helt bortfalder, og at en ansøger skal tilbagebetale udbetalt støtte, herunder tilbagebetale et beløb, der overstiger det uberettiget oppebårne beløb. Der vil kunne fastsættes regler om, at en ansøger udelukkes helt eller delvist fra at søge om støtte i senere perioder end den, hvor overtrædelsen eller undladelsen fandt sted, eller mod- regning i fremtidig støtte. Der vil dog ikke kunne fastsættes regler, der medfører, at en ansøger skal tilbagebetale mere end 100 pct. af den ansøgte støtte i et givent støtteår. Bestemmelsen vil kunne anvendes til at supplere de for- ordningsmæssige krav om administrative foranstaltninger og sanktioner, herunder kravet om, at sanktionerne skal gradue- res efter, hvor alvorlig, omfattende, varig og hyppig over- trædelsen eller den manglende overholdelse er. Endvidere skal sanktionerne være proportionale, idet de skal stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen. 3.8.2. Håndhævelse af servitutter 3.8.2.1. Gældende ret Efter landdistriktsfondsloven er der etableret støtteordnin- ger, der i visse tilfælde gør brug af tinglyste servitutetter som en betingelse for, at tilsagnshaver kan opnå et tilsagn om tilskud. I medfør af § 2, stk. 1, i landdistriktsfondsloven kan mi- nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter hver for sig inden for deres respektive om- råder fastsætte regler om ansøgning om støtte, betingelser for støtte, støtteniveau, beregning af støtte og udbetaling af støtte m.v. I den forbindelse kan der som betingelse for til- skuddet fastsættes regler om tinglysning af servitutter. Servi- tutterne kan indeholde krav om opretholdelse af en særlig driftsform på arealerne. Formålet med servitutterne er bl.a. at sikre en permanent arealtilstand af hensyn til klima, natur eller miljø. Et eksempel herpå er lavbundsordningen, som er hjemlet i bekendtgørelse nr. 236 af 15. februar 2022 om til- skud til vådområdeprojekter og lavbundsprojekter 2022. Her stilles der bl.a. krav om, at arealerne permanent skal henlig- ge som lavbundsområder og fastholdes som græs- eller na- turarealer med naturlig vandstand i overensstemmelse med tilsagnet om støtte. Disse betingelser er tinglyst som en ser- vitut på samtlige ejendomme med arealer inden for projekta- realet. Landbrugsstyrelsen er anført som påtaleberettiget i de servitutter, der tinglyses i medfør af landdistriktsfondsloven. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef- ter en hastebehandling vedtaget § 4 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.8.2.3 neden- for. 3.8.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser Håndhævelse af servitutter er efter Ministeriet for Fødeva- rer, Landbrug og Fiskeris opfattelse central for at understøt- te, at formålet med støtteordninger kan opfyldes gennem bl.a. opretholdelse af den ønskede arealtilstand. Håndhævelse af de betingelser for støtte, som indgår i 45 servitutterne, kan i første omgang ske gennem anvendelse af sanktioner i henhold til de tilskudsbekendtgørelser, som de pågældende projekter er omfattet af. Dette lader sig dog ikke gøre i situationer, hvor en støttemodtager har overdraget det pågældende areal til en tredjemand efter opretholdelses- perioden, hvor støttemodtageren ikke længere er bundet af betingelserne i støtteordningen, og hvor tredjemand heref- ter overtræder servitutten. Eftersom den nye ejer af arealet ikke er støttemodtager, er vedkommende ikke omfattet af forpligtelserne i de pågældende tilskudsbekendtgørelser og kan ikke pålægges sanktioner. Straffebestemmelsen i landdi- striktsfondslovens § 12, stk. 1, nr. 2, retter sig alene mod støttemodtagere og parter, der er omfattet af afgørelser, hvorfor bestemmelsen ikke kan bringes i anvendelse over for tredjemand. Selvom opretholdelse af arealtilstanden fastlagt i servitut- ter også kan håndhæves gennem anlæg af civilt søgsmål med påstand om, at servituttens bestemmelser skal overhol- des, vurderes denne mulighed at være utilstrækkelig til at sikre en enkel og effektiv håndhævelse af servitutter. I denne vurdering er det indgået, at der kan være behov for hurtigt at kunne stoppe en overtrædelse og eventuelt genoprette et areal til dets tilstand før overtrædelsen. En overtrædelse vil ikke i alle tilfælde kunne stoppes, inden en civil retssag kan anlægges og gennemføres. Der er derfor behov for at skabe hjemmel til en effektiv håndhævelse af servitutovertrædelser. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer i den forbindelse, at det vil være hensigtsmæssigt at følge fortilfældet i naturbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022. I medfør af naturbeskyttelseslovens § 55, stk. 1, nr. 3, kan miljøministeren yde lån og tilskud til kommuner, almen- nyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v. samt private ejendomsejere til bevaring, pleje og genopretning af natu- rområder og til forbedring af mulighederne for friluftslivet. Tilskuddet efter naturbeskyttelseslovens § 55, stk. 1, nr. 3, kan gøres betinget af, at der indgås aftaler om naturbevaring, naturgenopretning og offentlighedens adgang, jf. § 55, stk. 3. Sådanne aftaler kan tinglyses på ejendommen i form af servitutter. Med hjemlen i naturbeskyttelseslovens § 55, stk. 5, kan miljøministeren fastsætte nærmere regler for administratio- nen af tilskudsordninger, herunder fastsætte regler om med- delelse af påbud eller forbud med henblik på at sikre over- holdelsen af servitutter med mulighed for strafsanktionering. Der foreligger således fortilfælde for lovgivning, som gør det muligt at strafsanktionere overtrædelser af servitutter herunder servitutter, som kan henføres til tilsagn om tilskud på betingelse af accept af vilkår eller begrænsninger på et areal. Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris op- fattelse, at en lignende løsning til håndhævelse af servitutter bør gennemføres med nærværende lovforslag. 3.8.2.3. Den foreslåede ordning Det foreslås at videreføre ministeren for fødevarer, land- brug og fiskeris bemyndigelse i § 5 til at fastsætte regler om vilkår om tinglysning af servitutter som betingelse for tilsagn om støtte, der blev vedtaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder an- vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås således i lovforslagets § 5, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at støtte efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov betinges af, at eventuelle forpligtelser for ejendommens ejer vedrørende klima, natur og miljø sikres i en tinglyst servitut. Bestemmelsen foreslås med henblik på at undgå tvivl om, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri som betingelse for tilsagn om støtte omfattet af lovforslaget kan fastsætte som vilkår, at der tinglyses en servitut på ejen- dommen. Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, som led i en støtteordning, at sikre en permanent begrænsning i arealanvendelsen via tinglysning af en servitut på ejendom- men. Begrænsningerne skal være relevante i forhold til for- målet med støtten og vil således knytte sig til de betingelser for støtte i ordninger, der fastsættes i medfør af lovforsla- gets øvrige regler. Dette kan eksempelvis være krav om, at arealer permanent skal henligge som vådområde eller lav- bundsområde og ikke må omlægges, tilføres gødning eller pesticider. Med § 14, stk. 1, foreslås, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele de forbud og påbud, der er nødvendige for overholdelse af denne lov eller af regler fastsat i medfør af denne lov. Den foreslåede bestemmelse giver myndigheden en mu- lighed for at håndhæve servitutbestemmelser, der er pålagt som en betingelse for et tilskud. Med § 14, stk. 2, foreslås endvidere, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele de forbud og påbud, der er nødvendige for overholdelse af forpligtelser fastsat i en tinglyst servitut for ejendommens ejer efter reg- ler fastsat i medfør af § 5 og landdistriktsfondsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 6. februar 2020. Den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 2, giver mulighed for at anvende forbud og påbud for at sikre overholdelse af servitutter, som er fastlagt i medfør af tidligere gældende ordninger, der fortsat er virksomme. Den foreslåede bestemmelse giver myndigheden en mu- lighed for at håndhæve servitutbestemmelser. En servituto- vertrædelse er således et ulovligt forhold, hvis den foreslåe- de bestemmelse om forbud og påbud er anvendt. De foreslåede bestemmelser om forbud og påbud supple- res med en hjemmel til at strafsanktionere overtrædelser af eller undladelse af at efterkomme meddelte forbud eller påbud, jf. lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 7 og 8. 46 3.8.3. Straffebestemmelser 3.8.3.1. Gældende ret Efter landbrugsstøttelovens § 23, stk. 1, 1. pkt., straffes med bøde den, der til brug for afgørelser om støtte efter loven giver urigtige eller vildledende oplysninger eller for- tier oplysninger af betydning for sagens afgørelse, medmin- dre højere straf er forskyldt efter borgerlig straffelov. Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse, eller som forsøger herpå, jf. lovens § 23, stk. 1, 2. pkt. Efter landbrugsstøttelovens § 23, stk. 2, 1. pkt., straffes med bøde den, der i øvrigt undlader at give oplysninger, der er afkrævet den pågældende i henhold til landbrugsstøtteloven eller de i medfør heraf fastsatte reg- ler. Det samme gælder efter § 23, stk. 2, 2. pkt., den, som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om sådanne forhold, medmindre højere straf er forskyldt efter borgerlig straffelov. Med bøde straffes efter landbrugsstøttelovens § 23, stk. 3, desuden den, der overtræder lovens § 4, stk. 3, sidste pkt., § 4, stk. 6, eller § 10, stk. 4, sidste pkt. Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 3, sidste pkt., skal virksomheders indehavere og de i virksomhederne beskæf- tigede personer i forbindelse med kontrol udført som led i administrationen af de forordninger, der er nævnt i land- brugsstøttelovens § 1, yde den fornødne vejledning og hjælp ved myndighedernes kontrol og skal på begæring af de kon- trollerende myndigheder udlevere eller indsende materiale til de kontrollerende myndigheder. Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 6, skal den, der mod- tager ydelser, eller som skal betale afgifter i henhold til de forordninger, der er nævnt i lovens § 1, opbevare de materialer, som myndighederne efter § 4, stk. 3, 2. pkt., er berettiget til at efterse, f.eks. forretningsbøger og øvrigt regnskabsmateriale, i mindst fem år regnet fra udløbet af det år, hvori ydelsen er modtaget, eller afgiften er betalt. Landbrugsstøttelovens § 10, stk. 4, sidste pkt., vedrører den kontrol, som de kontrollerende myndigheder kan udføre hos virksomheder eller organisationer, der skal betale pro- duktions- og promilleafgifter. Efter denne bestemmelse skal de virksomheder eller organisationer, der skal betale produk- tions- og promilleafgifter, yde den fornødne vejledning og hjælp i forbindelse med kontrol samt på begæring af de kontrollerende myndigheder udlevere eller indsende materi- ale som f.eks. forretningsbøger og øvrigt regnskabsmateriale herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, til de kontrollerende myndigheder. Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lov- givning, straffes efter landdistriktsfondslovens § 12, stk. 1, nr. 1, med bøde den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgø- relser, der træffes i henhold til landdistriktsfondsloven eller de i medfør heraf fastsatte regler. Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse, jf. landdistriktsfondslovens § 12, stk. 1, nr. 2. Med bøde straffes den, der undlader at afgive den dokumentation og de oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til loven eller de i medfør heraf fastsatte regler, jf. landdistriktsfondslovens § 12, stk. 1, nr. 3. Med bøde straffes også den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysnin- ger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til loven eller regler fastsat i medfør heraf, jf. landdistrikts- fondslovens § 12, stk. 1, nr. 4. Det følger af landdistrikts- fondslovens § 12, stk. 1, nr. 5 og 6, at den, der undlader at give kontrolmyndigheden adgang til virksomheden m.v. efter lovens § 9, stk. 1, og den, der undlader at udlevere eller indsende materiale eller yde kontrolmyndigheden bistand efter § 9, stk. 2, straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Efter skovlovens § 65, stk. 1, nr. 3, straffes med bøde den, der giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelser, der træffes efter bl.a. lovens § 29, stk. 1, om tilskud, eller regler udstedt i medfør af bl.a. § 29, stk. 2, om tilskud. Efter § 65, stk. 1, nr. 4, straffes den, der tilsidesætter vilkår, der er knyttet til en afgørelse efter bl.a. lovens § 29, stk. 1, om tilskud, eller vilkår, der er knyttet til afgørelser, der er truffet efter regler, der er udstedt i medfør af bl.a. § 29, stk. 2, om tilskud. Efter landbrugsstøttelovens § 27, landdistriktsfondslovens § 12, stk. 2, og skovlovens § 66 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffe- lovens 5. kapitel. Det følger af straffelovens § 289 a, stk. 1, at den, der til brug for afgørelser om betaling eller tilbagebetaling af told eller afgifter til eller udbetaling eller tilbagebetaling af tilskud eller støtte fra danske myndigheder eller De Euro- pæiske Fællesskabers institutioner eller andre fællesskabs- organer giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger, herunder undlader at opfylde en oplys- ningspligt af betydning for sagens afgørelse med forsæt til at unddrage sig eller andre betaling eller med forsæt til at opnå uberettiget udbetaling til sig selv eller andre straffes med bøde eller fængsel indtil et år og seks måneder. Det følger endvidere af straffelovens § 289 a, stk. 2, at på samme måde straffes den, der uretmæssigt udnytter en lovligt opnået fordel med hensyn til betalinger som nævnt i stk. 1, og den, der uretmæssigt anvender udbetalinger som nævnt i stk. 1 til andre formål end dem, de oprindelig var bevilget til. Dette gælder dog ikke ydelser, der bevilges til privat brug. Efter straffelovens § 289 a, stk. 3, finder bestemmelserne i § 289 a, stk. 1 og 2, kun anvendelse, hvor anden lovgivning ikke indeholder en tilsvarende regulering. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget § 28, stk. 1, i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol- ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. 47 Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.8.3.3 neden- for. 3.8.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser Den nye horisontale forordning og finansforordningen fastsætter en række krav til medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af støtte finansieret af EGFL og EL- FUL. Medlemsstaterne skal i medfør af bl.a. artikel 59 i den nye horisontale forordning træffe alle nødvendige foranstalt- ninger, herunder lovgivningsmæssige og administrative for- anstaltninger, for at beskytte Den Europæiske Unions finan- sielle interesser. Medlemsstaterne skal pålægge sanktioner, som er effektive, virker afskrækkende, og som står i et rimeligt forhold til overtrædelsen, og skal om nødvendigt anlægge retssag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer, at det fortsat skal være muligt for ministrene at fastsætte straffebestemmelser, som sammen med de administrative foranstaltninger og sanktioner, som ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter kan fast- sætte regler om i medfør af lovforslagets § 4, skal bidrage til, at ministrene kan leve op til de nævnte EU-krav om sanktioner. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer, at det af kontrolmæssige hensyn vil være hensigtsmæssigt at strafsanktionere afgivelse af urigtige eller vildledende oplys- ninger eller fortielse af oplysninger, undladelse af at opfyl- de erklærings-, underretnings- eller indberetningspligten og manglende bistand i forbindelse med myndighedernes kon- trol. Ministeriet vurderer endvidere, at det af kontrolmæssi- ge hensyn vil være hensigtsmæssigt at strafsanktionere und- ladelse af at efterkomme et påbud eller overtrædelse af et forbud efter lovforslagets § 14. Ydermere er det ministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at straffe den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en afgørelse. Muligheden for at fastsætte straf for forsøg har ikke været udnyttet for de ordninger omfattet af landbrugsstøtteloven, der nu videreføres med forordningen om støtte til strategiske planer. Det foreslås derfor, at muligheden for at fastsætte straf for forsøg på overtrædelse af bestemmelserne ikke vi- dereføres. Bestemmelsen kommer herved også til at svare til lignende bestemmelser på Ministeriet for Fødevarer, Land- brug og Fiskeris område. 3.8.3.3. Den foreslåede ordning 3.8.3.3.1. Straf Det foreslås at videreføre strafbestemmelsen i § 28, stk. 1, som blev vedtaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af sol- nedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås således i lovforslagets § 28, stk. 1, at strafpå- lægge nærmere opregnede overtrædelser af denne lov med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289 a. Visse overtrædelser af dette lovforslags bestemmelser el- ler regler fastsat i medfør heraf vil samtidig kunne udgøre en overtrædelse af straffelovens § 289 a. På den baggrund er det i lovforslaget anført, at det er bestemmelserne i loven, der finder anvendelse, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289 a. Den foreslåede bestemmelse i § 28, stk. 1, sikrer, at straf- felovens § 289 a kan finde anvendelse i forhold til grovere overtrædelser i relevant omfang af de nævnte bestemmelser i den foreslåede § 28, stk. 1, for så vidt angår afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger, herunder undladelse af at opfylde en oplysningspligt af betydning for sagens afgørelse. Dokumentfalsk vil typisk medføre, at der skal tages stilling til, om bødestraf i henhold til § 28, stk. 1, eller strengere straf i henhold til straffelovens § 289 a skal finde anvendelse. Det bemærkes, at det i så fald vil bero på domstolenes vurdering i det enkelte tilfælde af sagens kon- krete omstændigheder, om et strafbart forhold skal henføres under straffelovens bestemmelse, og om straffelovens høje- re strafferamme dermed kan tages i brug. Forhold, der vil kunne inddrages i denne vurdering, er eksempelvis overtræ- delsens omfang, varigheden af overtrædelsen og størrelsen på berigelsen, der er opnået gennem afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger. Det foreslås i § 28, stk. 1, nr. 1, at den, der afgiver urigti- ge eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelser, der træffes i henhold til dette lov- forslag, regler fastsat i medfør af denne lov eller i henhold til Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289 a. Den foreslåede bestemmelse skal ses som en videreførelse af gældende ret, idet der i modsætning til landdistriktsfonds- loven og skovloven dog også henvises til afgørelser, der træffes i henhold til de af Den Europæiske Unions forord- ninger, der er omfattet af loven. Der er herudover ikke tilsig- tet nogen ændring i bestemmelsens anvendelsesområde. Endvidere foreslås det i § 28, stk. 1, nr. 2, at den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en afgørelse, der træffes i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, straffes med bøde. Der er desuden i lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 3-10, en række straffebestemmelser, der knytter sig til lovens an- vendelsesområde, herunder bestemmelser om underretnings- pligt og bistand ved kontrol. I lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 3, foreslås det således at straffe den, der undlader at afgive den erklæring, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til § 8, stk. 1. Det foreslås i § 28, stk. 1, nr. 4, at straffe den, der undla- der at opfylde underretningspligten i § 8, stk. 2. I § 28, stk. 1, nr. 5, foreslås at straffe den, der undlader at afgive oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive efter regler fastsat i medfør af § 10, stk. 1. 48 Det foreslås endvidere i § 28, stk. 1, nr. 6, at straffe den, der undtager at opfylde en indberetningspligt efter regler fastsat i medfør af § 10, stk. 2. Endvidere foreslås i § 28, stk. 1, nr. 7, at straffe den, der overtræder et forbud meddelt efter § 14. I § 28, stk. 1, nr. 8, foreslås at straffe den, der undlader at efterkomme påbud meddelt efter § 14. Det foreslås i lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 9, at straffe den, der undlader at give alle oplysninger eller yde kontrol- myndigheden bistand efter § 15. Endelig foreslås det i § 28, stk. 1, nr. 10, at straffe den, der undlader at give kontrolmyndigheden adgang efter § 16, stk. 1. 3.8.3.3.2. Vejledende bødeniveauer for de enkelte katego- rier af visse strafbare forhold Ved udmåling af bøder efter den foreslåede § 28 finder de almindelige strafudmålingsprincipper i straffelovens kapitel 10 anvendelse. Der vil således bl.a. skulle lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed og på oplysninger om gernings- manden, jf. straffelovens § 80, stk. 1. I det følgende fastsættes et vejledende bødeniveau for vis- se overtrædelser af de foreslåede bestemmelser i § 28. Bø- dernes fastsættelse vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde, og det angivne bødeniveau vil kunne fraviges i både op- og nedadgående retning, hvis der foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo- vens kapitel 10. Bødefastsættelsen bør afspejle karakteren af overtrædelsen, beskyttelseshensynet bag den overtrådte bestemmelse og den eventuelle økonomiske gevinst eller besparelse, der er opnået. Gennemgangen af kategorier af strafbare forhold i det følgende er ikke udtømmende. Gennemgangen omfatter som udgangspunkt sager, hvor overtrædelsen er begået én gang, og hvor den pågældende ikke tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet. Niveauet bør skærpes efter nedenstående principper, såfremt der er tale om flere overtrædelser til samtidig pådømmelse, og/el- ler såfremt den pågældende tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet. Ved overtrædelse af forskellige straffebestemmelser samtidig er udgangspunktet, at bødeniveauet fastsættes ud fra dansk rets almindelige principper for bødeudmåling. Ek- sempelvis vil afgivelse af urigtige oplysninger og samtidig undladelse af at give kontrolmyndigheden adgang som ud- gangspunkt kunne straffes efter både § 28, stk. 1, nr. 1, og § 28, stk. 1, nr. 10. For en mellemstor virksomhed vil nor- malbøden således være 60.000 kr. for afgivelse af urigtige oplysninger og 20.000 kr. for undladelse af at give kontrol- myndigheden adgang, svarende til en samlet bøde på 80.000 kr. Skærpelsen af bødeniveauet vil følge systematikken ne- denfor i tilfælde af yderligere gentagelser. Skema – normalbøder og skærpelse af bødeniveauer Små og mindre virksomhe- der (1-9 ansatte) Mellemstore virksomheder (10-49 ansatte) Store virksomheder (50 ansatte eller derover) Bødeniveau - § 28, stk. 1, nr. 1-2 og nr. 7-8 1. gangstilfælde 30.000 kr. 60.000 kr. 90.000 kr. 2. gangstilfælde 60.000 kr. 120.000 kr. 180.000 kr. 3. gangstilfælde 90.000 kr. 180.000 kr. 270.000 kr. Bødeniveau - § 28, stk. 1, nr. 3-6 og nr. 9-10 1. gangstilfælde 10.000 kr. 20.000 kr. 30.000 kr. 2. gangstilfælde 20.000 kr. 40.000 kr. 60.000 kr. 3. gangstilfælde 30.000 kr. 60.000 kr. 90.000 kr. Det er overtrædelsestidspunktet, der er afgørende for vur- deringen af antallet af medarbejdere i virksomheden. Antal- let af medarbejdere, f.eks. heltidsansatte og deltidsansatte, som tælles med i opgørelsen, beregnes ud fra antal års- værk. Et årsværk udgør 1924 timer pr. år, svarende til en fuldtidsansat. Efter lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 1, straffes afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger m.v. For forsætlig afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger er det Mi- nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at der kan være tale om en grovere overtrædelse sammenlignet med, hvis den pågældende undlader at afgive nødvendige oplysninger. Normalbøden i sådanne sager bør derfor som udgangspunkt være højere end for overtrædelse af andre be- stemmelser. Normalbøden for disse overtrædelser bør derfor fastsættes til 30.000 kr. Lovforslaget strafpålægger i § 28, stk. 1, nr. 2, overtrædel- se af vilkår i afgørelser truffet i henhold til loven, regler ud- stedt i medfør heraf eller i henhold til Den Europæiske Uni- ons forordninger omfattet af loven. Derudover strafpålægges overtrædelse af forbud og undladelse af at efterkomme på- bud, jf. lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 7 og 8. Baggrunden for reglerne er, at overholdelse af vilkår og meddelte forbud samt efterlevelse af påbud er central for at sikre, at reglerne 49 på området overholdes. På den baggrund bør manglende overholdelse og efterkommelse som udgangspunkt medføre en normalbøde i størrelsesordenen 30.000 kr. i lighed med normalbøden for tilsvarende overtrædelser af regler på føde- vareområdet. Lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 3-6, strafpålægger manglen- de overholdelse af lovforslagets oplysnings-, underretnings- og indberetningspligter m.v. Reglerne skal medvirke til, at der kan føres den fornødne kontrol med landbrugsvirksom- hederne, og på den baggrund bør normalbøden for overtræ- delse af disse regler fastsættes til 10.000 kr. Lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 9 og 10, strafpålægger manglende overholdelse af regler om virksomhedernes sam- arbejde med myndighederne. Da myndighederne ikke har mulighed for at føre effektiv kontrol, hvis virksomhederne ikke samarbejder, bør normalbøden for overtrædelse af disse regler fastsættes til 10.000 kr. Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige om- stændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den kon- krete sag foreligger skærpende eller formildende omstæn- digheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fast- sættelse i straffelovens kapitel 10. 3.8.4. Straf for overtrædelse af administrativt fastsatte be- stemmelser og bestemmelser fastsat af Den Europæiske Union i forordninger 3.8.4.1. Gældende ret Ifølge landbrugsstøttelovens § 24 kan ministeren for føde- varer, landbrug og fiskeri i regler, der fastsættes i medfør af landbrugsstøtteloven, fastsætte straf af bøde for overtrædel- se af bestemmelser i reglerne. I medfør af skovlovens § 65, stk. 3, kan der i regler, der er udstedt efter loven, fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne eller for overtrædelse af be- stemmelser i forordninger om forhold omfattet af loven, jf. § 46, stk. 3. Bestemmelsen i landbrugsstøtteloven er bl.a. anvendt i be- kendtgørelse nr. 989 af 26. juni 2020 om import af hampefrø og rå hamp. Det følger af bekendtgørelsens § 8, stk. 1, at der straffes med bøde, hvis visse regler i bekendtgørelsen overtrædes. Landdistriktsfondsloven indeholder ikke en tilsvarende bemyndigelse til at fastsætte straf af bøde for overtrædelse af de regler, der fastsættes i medfør af loven, eller som fremgår af forordningernes regler. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget § 28, stk. 2 og 3, i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.8.4.3 neden- for. 3.8.4.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at bemyndigelsen i landbrugsstøtteloven og skov- loven til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om bødestraf for overtrædelse af bestemmel- ser i regler fastsat i medfør af loven, bør videreføres. I lyset af at det nye forordningsgrundlag i højere grad end tidligere overlader det til medlemsstaterne at regulere støttemodtagerens forhold i national ret, herunder ved at iværksætte effektive sanktioner og om nødvendigt anlægge retssag i den forbindelse, findes det hensigtsmæssigt, at ord- ningen videreføres og udvides i forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023, så den vil omfatte hele lovforsla- gets anvendelsesområde. Det findes også hensigtsmæssigt, at ordningen udvides til også at omfatte ministeren for land- distrikters område. Herved sikres det, at de regler, som ministeren for fødeva- rer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter fast- sætter for gennemførelsen af Den Europæiske Unions for- ordninger om forhold, der er omfattet af lovforslaget, og for støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter, som er omfattet af lovforslagets § 1, stk. 2, kan håndhæves effektivt og om nødvendigt gennem strafferetlige sanktioner, hvis administrative sanktioner ikke er tilstrækkelige eller ikke kan anvendes effektivt. Der lægges således ikke op til, at bøder skal anvendes i sammenhæng med administrative sanktioner for samme forhold men alene anvendes, hvor administrative sanktioner ikke er effektive eller anvendeli- ge. Administrative sanktioner kan dog fortsat suppleres af bøde som følge af anden lovgivning, jf. i denne sammen- hæng U2009. 1036H, hvor Højesteret udtalte, at det fulgte af reglerne om støtte til landbrug, at landbrugsstøtten var ble- vet ydet på en række nærmere angivne betingelser. Pligten til at tilbagebetale en del af støtten var en civilretlig følge af, at landbrugeren ved sin overtrædelse af bestemmelserne om mærkning m.v. ikke havde overholdt betingelserne for at modtage fuld landbrugsstøtte. Uanset at størrelsen af det beløb, hvormed landbrugsstøtten var blevet nedsat, var fast- sat ud fra en vurdering af overtrædelsens alvor, omfang og varighed, kunne nedsættelsen af støtten derfor ikke anses som eller sidestilles med en strafferetlig sanktion. Dermed var det ikke i strid med princippet om dobbeltstraf (ne bis in idem), at landbrugeren også blev forelagt en bøde. Desuden finder Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri det hensigtsmæssigt, at der kan straffes med bøde for overtrædelse af bestemmelser fastsat af Den Europæiske Union, der er omfattet af lovforslagets anvendelsesområde, på tilsvarende måde som efter skovloven. Ministeriet finder, at en sådan ordning bør omfatte hele lovforslagets anvendel- 50 sesområde og dermed også både ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikters område. 3.8.4.3. Den foreslåede ordning Det foreslås at videreføre ministeren for fødevarer, land- brug og fiskeris og ministeren for landdistrikters bemyndi- gelser i § 28, stk. 2 og 3, til at fastsætte regler om straf for overtrædelse af administrativt fastsatte bestemmelser og bestemmelser fastsat af Den Europæiske Union i forordnin- ger, som blev vedtaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås således i § 28, stk. 2, at ministeren for føde- varer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for deres respektive områder kan fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat i medfør af denne lov svarende til bestemmelsen i landbrugsstøttelovens § 24. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der i de be- kendtgørelser, der udstedes i medfør af lovens bemyndigel- sesbestemmelser, vil kunne fastsættes regler om bødestraf for overtrædelse af bestemmelser i bekendtgørelserne. Det foreslås desuden i § 28, stk. 3, at ministeren for føde- varer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for deres respektive områder kan fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af regler i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der i de be- kendtgørelser, der udstedes i medfør af lovforslagets bemyn- digelsesbestemmelser, vil kunne fastsættes regler om bøde- straf for overtrædelse af bestemmelser fastsat i de forordnin- ger, der er omfattet af § 1, stk. 1. 3.8.5. Administrative bødeforelæg 3.8.5.1. Gældende ret Det følger af landbrugsstøttelovens § 29, stk. 1, at hvis en overtrædelse ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri tilkendegi- ve, at sagen kan afgøres uden retlig forfølgning, såfremt den pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter be- gæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. For så vidt angår den i stk. 1 omhandlede tilkendegivelse finder retsplejelovens regler om krav til indholdet af et an- klageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, tilsvarende anvendelse, jf. § 29, stk. 2. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning, jf. § 29, stk. 3. Straffebestemmelserne for overtrædelser af landbrugsstøt- teloven for så vidt angår lovens kapitel 1 følger af lovens § 23, stk. 1, hvorefter den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til de i lovens § 1 nævnte forordninger, i henhold til lovens kapitel 2 i forbindelse med indbetaling eller udbetaling af de i kapitel 2 omtalte midler, i øvrigt i henhold til loven eller de i medfør af loven fastsatte reg- ler giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter borgerlig straffelov. Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse, eller som forsøger herpå, jf. stk. 1. Den, der i øvrigt undlader at give oplysninger, der er afkrævet den pågældende i henhold til denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, straffes med bøde. Det samme gælder den, som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om sådanne forhold, medmindre højere straf er forskyldt efter borgerlig straffelov, jf. § 23, stk. 2. Den, der overtræder landbrugsstøttelovens § 4, stk. 3, sidste pkt., § 4, stk. 6, eller § 10, stk. 4, sidste pkt., straffes med bøde. Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 3, sidste pkt., skal virksomheders indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer i forbindelse med kontrol udført som led i administrationen af de forordninger, der er nævnt i landbrugsstøttelovens § 1, yde den fornødne vejledning og hjælp ved myndighedernes kontrol og skal på begæring af de kontrollerende myndigheder udlevere eller indsende ma- teriale til de kontrollerende myndigheder. Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 6, skal den, der mod- tager ydelser, eller som skal betale afgifter i henhold til de forordninger, der er nævnt i lovens § 1, opbevare de materialer, som myndighederne efter § 4, stk. 3, 2. pkt., er berettiget til at efterse, f.eks. forretningsbøger og øvrigt regnskabsmateriale, i mindst fem år regnet fra udløbet af det år, hvori ydelsen er modtaget, eller afgiften er betalt. Landbrugsstøttelovens § 10, stk. 4, sidste pkt., vedrører den kontrol, som de kontrollerende myndigheder kan udføre hos virksomheder eller organisationer, der skal betale pro- duktions- og promilleafgifter. Efter denne bestemmelse skal de virksomheder eller organisationer, der skal betale produk- tions- og promilleafgifter, yde den fornødne vejledning og hjælp i forbindelse med kontrol samt på begæring af de kon- trollerende myndigheder udlevere eller indsende materiale, som f.eks. forretningsbøger og øvrigt regnskabsmateriale, herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, til de kontrollerende myndigheder. Det samme gælder den, der overtræder bestemmelser om tavshedspligt i de i landbrugsstøttelovens § 1, nr. 4, nævnte forordninger, medmindre højere straf er forskyldt efter bor- gerlig straffelov, jf. § 23, stk. 3. Den, der udfører eller indfører varer i strid med et udfør- sels- eller indførselsforbud, der er indeholdt i eller udstedt i medfør af de i § 1 nævnte forordninger eller uden at være i besiddelse af en tilladelse, som kræves efter disse forordnin- ger, eller som forsøger herpå, straffes med bøde, jf. § 23, stk. 4. Overtrædelse af de kvalitets- og handelsnormer, der er 51 fastsat i de i § 1 nævnte forordninger, straffes med bøde, jf. § 23, stk. 5. Det følger af landbrugsstøttelovens § 29, stk. 1, at hvis en overtrædelse ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri tilkendegi- ve, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og er- klærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i bødeforelægget angivet bøde. For så vidt angår den i stk. 1 omhandlede tilkendegivelse finder retsplejelovens regler om krav til indholdet af et an- klageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, tilsvarende anvendelse, jf. § 29, stk. 2. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning, jf. § 29, stk. 3. Straffebestemmelserne for overtrædelser af landbrugsstøt- teloven for så vidt angår lovens kapitel 1 følger af lovens § 23. Muligheden for at afslutte en sag med vedtagelse af et administrativt bødeforelæg efter landbrugsstøttelovens § 29, stk. 1, anvendes i forbindelse med overtrædelse af kvalitets- og handelsnormer fastsat i Den Europæiske Unions forord- ninger om den fælles markedsordning for landbrugsvarer, jf. landbrugsstøttelovens § 23, stk. 5. Kvalitets- og handels- normerne er bl.a. krav til produkternes kvalitet, størrelse, modenhed og mærkning. Det er Fødevarestyrelsen, der med- deler sådanne bødeforelæg. Bødestørrelsen i disse bødefore- læg er baseret på de normalbødestørrelser, som er fastlagt i lovbemærkningerne til fødevareloven. De nuværende vejle- dende normalbødestørrelser på fødevarelovens område blev fastsat ved lov nr. 1549 af 20. december 2006, jf. Folke- tingstidende 2006-07, tillæg A, side 988. De særligt i denne sammenhæng relevante forhold er overtrædelse af regler om varestandarder, handelsnormer, kvalitetsmæssige krav m.v. samt manglende, urigtig eller utilstrækkelig mærkning m.v., hvor normalbøden i disse tilfælde er fastsat til 10.000 kr. Der er tillige fastsat en normalbøde på 20.000 kr. for mang- lende efterkommelse af påbud eller forbud, da disse har karakter af at være forsætlige overtrædelser af reglerne. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef- ter en hastebehandling vedtaget § 29 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.8.5.3 neden- for. 3.8.5.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser Det er efter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi- skeris vurdering hensigtsmæssigt, at relativt ukomplicerede sager fortsat vil kunne afgøres med landbrugerens eller virk- somhedens vedtagelse af et administrativt bødeforelæg, hvis vedkommende ønsker det. Ministeriet finder derfor, at det bør være muligt at udstede administrative bødeforelæg i visse sager om overtrædelser af denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov og regler fastsat i den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af dette lovforslag, jf. § 1, stk. 1, hvorefter landbrugsstøttelovens mulighed for at anvende administrati- ve bødeforelæg udvides i forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023, til at omfatte hele lovforslagets anvendelses- område. 3.8.5.3. Den foreslåede ordning Det foreslås at videreføre ministeren for fødevarer, land- brug og fiskeris bemyndigelse i § 29 til at fastsætte regler om adgang til at afgøre overtrædelsessager ved et admini- strativt bødeforelæg, som blev vedtaget ved den hastebe- handlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Folketingsti- dende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Den foreslåede ordning i lovforslagets § 29 medfører såle- des, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri under visse forudsætninger vil kunne udstede administrative bøde- forelæg. Det er hensigten, at ministeren vil fastsætte regler, der sikrer, at Fødevarestyrelsen fortsat kan anvende administra- tive bødeforelæg ved overtrædelse af kvalitets- og handels- normer på samme måde som hidtil. Det foreslås, at landbrugsstøttelovens nuværende ordning for anvendelsen af administrative bødeforelæg udvides i for- hold til retstilstanden før den 1. januar 2023, til at omfatte hele lovforslagets anvendelsesområde. Det er forudsat, at en udvidelse af det nuværende anven- delsesområde for ordningen med administrative bødefore- læg skal ske efter forhandling med Justitsministeriet under inddragelse af Rigsadvokaten i overvejelserne. Udstedelse af nye bekendtgørelser, som udvider anvendel- sesområdet for administrative bødeforelæg, vil skulle ske ef- ter forhandling med Justitsministeriet og under inddragelse af Rigsadvokaten. For nærmere om administrative bødeforelæg henvises til lovforslagets § 29 og bemærkningerne hertil. 3.9. Ændring af lov om drift af landbrugsjorder 3.9.1. Gældende ret Efter § 3, stk. 1, i lov om drift af landbrugsjorder, jf. lovbekendtgørelse nr. 103 af 3. februar 2020 (herefter drifts- loven) skal alle landbrugsjorder anvendes til jordbrugsmæs- sige formål, det vil sige enten til dyrknings- eller naturfor- mål. Anvendelse til jordbrugsmæssige formål kan ske ved at lade jorderne ligge som lysåben natur, idet der med drifts- lovens bestemmelser lægges større vægt på varetagelse af 52 naturværdier end tidligere bestemmelser om anvendelse af landbrugsjorder. Ejere eller brugere af landbrugsjorderne skal anvende dis- se på forsvarlig jordbrugsmæssig måde, herunder ved an- vendelse til småbiotoper og småplantninger til og med 0,5 ha, jf. lovens § 4, nr. 4. Småbiotoper og småplantninger må dermed ikke overstige 0,5 ha. Småbiotoper er ifølge driftslo- vens § 2, stk. 8, små arealer, der fungerer som levesteder for vilde planter og dyr, og som i deres karakter adskiller sig fra de omgivende landbrugsjorder. Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstiden- de 2003-04, tillæg A, L 112, som fremsat, side 3936, frem- går, at småplantninger f.eks. kan være et hjørne af en mark, som er upraktisk at dyrke, og hvor en småplantning kan gavne vildtet. Småbiotoper med buske, træer, levende hegn, vandhuller, skrænter, diger, vejrabatter og lignende anses ligeledes for jordbrugsmæssige formål i overensstemmelse med ønsket om at få mere naturindhold i anvendelsen af jordressourcen. Småbiotoper kan opstå ved, at arealet hen- ligger udyrket og gror til med selvsåede buske og træer men kan også etableres aktivt ved, at jordbrugeren selv tilsår eller tilplanter arealet med beplantning. Driftslovens § 5, stk. 1, indeholder desuden pligt til at hol- de landbrugsjorder fri for opvækst af træer og buske, dels af naturhensyn, dels af hensyn til, at arealer uden større besvær kan tages ind til dyrkning igen. Arealer med småbiotoper, der består af træer og buske, samt småplantninger til og med 0,5 ha er efter § 5, stk. 2, nr. 3, dog undtaget fra denne rydningspligt. Rydningspligten skal hindre, at udyrkede arealer skifter varigt karakter ved tilgroning med selvsåede buske og træ- er. Rydningspligten forbedrer naturtilstanden, fordi tilgro- ningen kan true de lysåbne naturarealers indhold af vilde planter og dyr. Pligten gælder dog ikke for arealer, der lov- ligt har beplantning, det vil sige anvendes til bl.a. småbio- toper, solitære træer og buske, småplantninger samt anden lovlig beplantning til og med 0,5 ha. Endelig fremgår det af driftslovens § 8, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af landbrugsjorder, jf. lovens §§ 3-7, herun- der om fravigelser af reglerne i særlige tilfælde. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at mi- nisteren kan fastsætte uddybende regler, uanset at §§ 3-7 umiddelbart har virkning for borgerne, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, L 112, som fremsat, side 3938. Bekendt- gørelser efter § 8 skal udstedes i overensstemmelse med bemærkningerne til lovens §§ 3-7. Ministeren kan fravige reglerne i særlige tilfælde. Det gælder både §§ 3-7 og regler fastsat ved bekendtgørelse. De omhandlede ”særlige tilfælde” er ikke nærmere beskrevet eller eksemplificeret i bemærkningerne til bestemmelsen. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1236 af 24. november 2017 om jordressourcens anvendelse til dyrk- ning og natur. Heri er der i § 6 gjort forskellige undtagelser fra rydningspligten ifølge lovens § 5, stk. 2. Det er bl.a. bestemt i stk. 1, nr. 5, at arealer med småbiotoper, der består af træer og buske, samt småplantninger kan udgøre over 0,5 ha, hvis etableringen heraf sker i henhold til et meddelt tilsagn, der fastsætter en arealstørrelse på over 0,5 ha. Land- brugsstyrelsen kan ifølge bekendtgørelsens § 6, stk. 3, efter ansøgning desuden fritage andre arealer for rydningspligten, hvis overholdelsen af denne vil blive uforholdsmæssigt byr- defuld for ejer eller bruger af arealet. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget ændringer i driftslovens § 4, nr. 4, § 5, stk. 2, nr. 3, og § 8 ved § 31 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol- ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.9.3 nedenfor. 3.9.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris over- vejelser En af prioriteterne i den politiske aftale om grøn omstil- ling af dansk landbrug er, at landbrugsproduktionen i hø- jere grad skal ske under hensyntagen til natur og biodiver- sitet. Dette søges bl.a. opnået ved, at der skal være øget mulighed for at etablere småbiotoper m.v. på landbrugsjor- der til gavn for biodiversiteten, herunder for at sikre flere levesteder for dyr og planter i landbrugslandskabet i forhold til i dag. Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at navnlig driftslovens § 4, nr. 4, og § 5, stk. 1, vanskeliggør en øget udlægning af landbrugsjorderne til na- tur, da bestemmelserne indebærer, at småbiotoper, der består af træer og buske, og småplantninger ikke må overstige 0,5 ha. Driftsloven bør derfor ændres for at lette tiltag til gavn for natur og biodiversitet på landbrugsjorderne. Ministeriet vurderer, at hektargrænsen i § 4, nr. 4, og § 5, stk. 1, bør hæves, så der kan etableres større områder med småbiotoper og småplantninger, før rydningspligten træder i kraft. Der bør dog som udgangspunkt være en øvre hektargrænse for at undgå, at meget store udyrkede arealer varigt skifter karakter ved tilgroning med selvsåede buske og træer. Sådan tilgroning kan true de lysåbne naturarealers indhold af vilde planter og dyr. Ministeriet vurderer endeligt, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris mulighed for at fravige loven bør udvi- des i forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023. Mini- steriet vurderer, at bestemmelsens begrænsning til ”særlige tilfælde” er for snæver til at muliggøre hensigten om etable- ring af mere natur på landbrugsarealer. Der kan særligt være behov for undtagelsesregler i de tilfælde, hvor støtten finan- sieret af EGFL og ELFUL er betinget af krav, som bedst opfyldes ved, at en eller flere bestemmelser i driftsloven fra- viges. Det gælder eksempelvis forordningernes konditionali- tetskrav om, at medlemsstaterne skal sikre, at en mindstean- del af landbrugsjorderne ikke dyrkes, men f.eks. anvendes 53 til braklægning eller udlægges som småbiotoper. Her kan lovens hektargrænse på 0,5 ha for småbiotoper udgøre en unødig hindring. 3.9.3. Den foreslåede ordning Det foreslås at videreføre de ændringer af driftslovens § 4, nr. 4, § 5, stk. 2, nr. 3, og § 8, som blev vedtaget ved § 31 i den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås således, jf. lovforslagets § 32, nr. 1 og 2, at den øvre grænse for størrelsen på småbiotoper og småplant- ninger i driftslovens § 4, nr. 4, og § 5, stk. 2, nr. 3, øges fra 0,5 til 1,0 ha. De pågældende bestemmelser foreslås af lovtekniske årsager formelt nyaffattet, men der er reelt set tale om en nyaffattelse med samme ordlyd med enkelte æn- dringer. Bemærkningerne til bestemmelserne forholder sig kun til de ændringer, som blev foretaget ved den hastebe- handlede lov nr. 1590 af 28. december 2022. Småbiotoper og småplantninger til og med 1,0 ha vil der- med være et jordbrugsmæssigt formål og altså en forsvarlig jordbrugsmæssig måde at anvende jorden på, selvom der ikke dyrkes afgrøder på arealerne. Rydningspligten vil her- efter først gælde for småbiotoper, der består af træer og buske, og småplantninger, der overstiger 1,0 ha. Det bliver dermed muligt at lade større områder være småbiotoper og småplantninger. De større småbiotoper og småplantninger vil kunne gavne natur og biodiversitet og sikre flere levesteder for dyr og planter i landbrugslandskabet. Samtidig vil den foreslåede hektargrænse på 1,0 ha sikre mod, at meget store arealer va- rigt skifter karakter ved tilgroning. Den foreslåede ændring vil understøtte administrationen af forordningerne om støtte finansieret af Den Europæiske Union, som giver en vis mu- lighed for at yde støtte for arealer, hvor der ikke foretages dyrkning. Det foreslås desuden, jf. lovforslagets § 32, nr. 3, at be- myndigelsen i lovens § 8 til i særlige tilfælde at fravige reglerne i §§ 3-7 suppleres med muligheden for, at ministe- ren kan fravige reglerne af hensyn til ejeren eller brugeren af arealets overholdelse af forpligtelser for arealbaseret støtte finansieret af EGFL eller ELFUL. Den pågældende bemyn- digelse foreslås dog af lovtekniske årsager nyaffattet i sin helhed. Med forslaget vil ministerens bemyndigelse til at fravige lovens §§ 3-7 blive udvidet i forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023, så fravigelse også kan ske for at smidig- gøre ejeren eller brugeren af arealets overholdelse af forplig- telser for arealbaseret støtte finansieret af Den Europæiske Union. Den foreslåede nyaffattelse af § 8 vil bl.a. give mu- lighed for at fravige rydningspligten i § 5, stk. 1. Fravigelse herfra vil indebære, at ejeren eller brugeren af arealet ikke er forpligtet til at holde dette fri for opvækst af træer og buske. Den foreslåede bestemmelse vil eksempelvis kunne an- vendes til at fravige rydningspligten for arealer, som ejeren eller brugeren anvender til at opfylde forpligtelser for støtte finansieret af EGFL eller ELFUL. Det vil bl.a. gælde for- pligtelser til opfyldelse af forordningernes krav om, at en mindsteandel af landbrugsjorderne anvendes til braklægning eller udlægges som småbiotoper, hvis hektargrænsen på 1,0 ha udgør en unødig hindring i opfyldelsen heraf, og fravigel- se vil kunne ske i overensstemmelse med bemærkningerne til §§ 3-7. Desuden vil § 8 fortsat kunne anvendes til eksem- pelvis at fravige lovens § 3, stk. 2, nr. 3, hvorefter haver, der inklusive bebyggelse er under 2 ha, ikke er omfattet af kravet om anvendelse til jordbrugsmæssige formål. Større landbrugsejendomme kan have parker, der overskrider den- ne grænse, og ministeren kan derfor fastsætte regler om, at bestående haver og parker fortsat kan anvendes som sådan. 3.10. Ændring af jordfordelingsloven 3.10.1. Gældende ret Jordfordelingskommissionerne afsiger jordfordelingsken- delser i forbindelse med gennemførelse af bl.a. projekter vedrørende udtagning af landbrugsjorder til natur-, miljø- og klimaformål. Jordfordelingskommissionernes medlemmer, herunder formand og viceformænd, udpeges for en periode på fire år. Der er på landsplan to formandsposter og fire vicefor- mandsposter – i alt seks hverv – fordelt på de to jordforde- lingskommissioner, der dækker landet henholdsvis vest og øst for Lillebælt. Efter jordfordelingslovens § 2, stk. 4, 1. pkt., jf. lovbe- kendtgørelse nr. 31 af 4. januar 2017, skal formand og vi- ceformænd i jordfordelingskommissionerne være dommere, der udpeges af vedkommende retspræsident. Den nuværende udpegningsperiode er udløbet ved udgan- gen af 2022. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget en ændring af jordforde- lingslovens § 2, stk. 4, 1. pkt., ved § 35 i lov om administra- tion af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstiden- de 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.10.3 neden- for. 3.10.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser Det har i nogen tid været vanskeligt at rekruttere dommere til at varetage hvervet som formand og viceformand i jord- fordelingskommissionerne. Aktuelt er fire ud af seks poster besat, heraf med tre pensionerede dommere, der ikke kan genudpeges. Med hensyn til den kommende udpegningsperiode, der 54 starter den 1. januar 2023, er det ministeriets vurdering, at det kun i begrænset omfang vil være muligt at besætte hver- vene som formand og viceformænd med dommere, sådan som den nuværende lovgivning kræver. Hvis der ikke kan rekrutteres dommere til besættelse af de pågældende stillinger, vil konsekvensen kunne være, at der ikke vil være tilstrækkeligt med beslutningsdygtige jord- fordelingskommissioner til at imødekomme efterspørgslen på afgørelser af jordfordelingsspørgsmål. Dette kan risikere bl.a. at påvirke udmøntningen af regeringens mål om udtag- ning af landbrugsjord til natur-, miljø- og klimaformål, der skal realiseres ved projekter, der beror på frivillighed, herun- der frivillig deltagelse i jordfordelinger. En jordfordelingskendelse afsiges på baggrund af en jordfordelingsplan, som er forhandlet med de involverede lodsejere, og hvoraf de aftalte ejendomsoverdragelser frem- går. Jordfordelingskendelsen har til formål at sikre den juri- diske berigtigelse af de aftalte ejendomsoverdragelser som led i gennemførelsen af et arealbaseret projekt. Den er i det væsentlige af teknisk karakter og håndterer kun i begrænset omfang tvistigheder. På den baggrund vurderer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at hvervene som formand og vicefor- mænd forsvarligt kan varetages også af andre personer med juridiske kvalifikationer end dommere. Ministeriet finder dog samtidig, at varetagelsen af hvervene som formand og næstformænd kræver juridiske kompetencer af en vis betyd- ning. 3.10.3. Den foreslåede ordning Det foreslås at videreføre ændringen af jordfordelingslo- vens § 2, stk. 4, 1. pkt., som blev vedtaget ved § 35 i den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022 jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Den pågældende bestemmelse foreslås af lovtekniske år- sager formelt nyaffattet, men der er reelt set tale om en nyaffattelse med samme ordlyd med en enkelt ændring. Be- mærkningerne til bestemmelsen forholder sig kun til den ændring, som blev foretaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022. Det foreslås, jf. lovforslagets § 35, nr. 1, at jordfordelings- lovens § 2, stk. 4, 1. pkt., ændres således, at også andre end dommere kan udpeges til hvervene som formand og viceformænd. Det foreslås samtidig, at formand og vicefor- mænd skal have juridisk kandidateksamen eller tilsvaren- de juridiske kvalifikationer af betydning for varetagelse af hvervet. Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at udpegningen foretages af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Den foreslåede ordning vil svare til ordningen fastsat i be- kendtgørelse nr. 1915 af 6. oktober 2021 om erstatnings- og taksationskommissioner og overerstatnings- og taksations- kommissioner til behandling af sager om erstatning og kom- pensation til minkvirksomheder og visse følgeerhverv. Be- kendtgørelsen angiver, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri udpeger formænd til disse kommissioner. Kandi- daterne skal have en juridisk embedseksamen eller tilsvaren- de juridiske kvalifikationer af betydning for varetagelse af hvervet. I lyset af jordfordelingskommissionernes opgave vurderes en sådan ordning ikke at give anledning til retssikkerheds- mæssige overvejelser, herunder da formand og viceformænd også efter den foreslåede ordning vil skulle have juridisk kandidateksamen eller tilsvarende juridiske kvalifikationer af betydning for varetagelse af hvervet. Tilsvarende juridi- ske kvalifikationer kan eksempelvis være cand.merc.jur. el- ler en anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på tilsvarende niveau. Der vil ved udpegningen navnlig blive lagt vægt på ansøgerens faglige kvalifikationer inden for regulering af fast ejendom, erstatning, formueret og offentlig ret samt erhvervsmæssig erfaring inden for de nævnte områder. Udpegning af dommere til jordfordelingskommissionerne vil fortsat kunne ske under iagttagelse af reglerne i retspleje- lovens § 47 a. 4. Konsekvenser for FN’s verdensmål Lovforslaget indeholder en række bemyndigelser til mi- nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter, hvorfor det ikke i sig selv har hverken positive eller negative konsekvenser for opfyldelsen af FN᾽s verdensmål. Lovforslaget skaber således hovedsageligt et retligt grundlag for etablering af forskellige støtteordninger til landbrugere m.m. Etableringen af visse støtteordninger forventes dog at kun- ne bidrage positivt til opfyldelse af visse målsætninger. Til eksempel kan nævnes, at modellen med frivillige småbioto- per forventes at ville have en positiv biodiversitetseffekt og dermed understøtte delmål 15.5 om at begrænse forringelse af naturlige levesteder og stoppe tilbagegangen af biodiver- sitet. Modellen med frivillige småbiotoper er en ny model for støtteberettigede arealer, hvor landbrugeren får mulighed for at undlade at udøve landbrugsaktivitet på dele af sin landbrugsjord uden at miste landbrugsstøtte. Kravet i forordningen om støtte til strategiske planer om, hvordan der skal anvendes 25 pct. af den direkte støtte til bio-ordninger, forventes ved udmøntningen i støtteordninger at have en positiv effekt på klimaet og miljøet og derved understøtte bl.a. delmål 13.2 om, at tiltag mod klimaforan- dringer skal integreres i nationale politikker, strategier og planlægning. Etableringen af ordninger, der støtter skovrejsning og bio- diversitetsskov, vil have en positiv effekt på delmål 15.5 om at begrænse forringelse af naturlige levesteder og stop- pe tilbagegangen af biodiversitet samt indikator 15.2.1 om fremskridt i forhold til bæredygtig skovforvaltning. Etableringen af investeringsstøtteordninger rettet mod f.eks. grøn bioraffinering og miljø- og klimateknologi vil 55 forventeligt have positiv effekt på indikator 9.4.1 om CO2- udledning ift. værditilvækst. Etableringen af en indkomststøtteordning i form af grund- læggende indkomststøtte sammenholdt med kravet om kon- ditionalitet, jf. afsnit 3.2, kan have en positiv effekt på indi- kator 2.4.1 om andel landbrugsområde under produktiv og bæredygtig landbrugsaktivitet. Udover at lovforslaget skal skabe bemyndigelser til, at mi- nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter kan etablere ordninger, så rummer lovforslaget i § 7 en hjemmel til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan gennemføre klima-lavbundsprojekter. Gennem- førelsen af disse projekter vil reducere CO2-udledninger og have positiv effekt på delmål 13.2 om, at tiltag mod klima- forandringer skal integreres i nationale politikker, strategier og planlægning. 5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse- kvenser for det offentlige 5.1. Økonomiske konsekvenser og implementeringskon- sekvenser Lovforslaget skal supplere gennemførelsen af Den Euro- pæiske Unions forordninger inden for den fælles landbrugs- politik vedrørende: 1) Ordninger, der finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæ- iske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). 2) Den fælles markedsordning for landbrugsvarer. 3) Ordninger for landbrugsvarer omfattet af bilag I i TEUF uden at være omfattet af en markedsordning. 4) Handelsordninger for visse varer fremstillet af land- brugsprodukter. Lovforslaget indeholder en række bemyndigelser til mini- steren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter til at administrere anvendelsen af forordnin- gerne. Administrationen har økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for staten, men disse er som udgangspunkt ikke forbundet med selve lovforslaget. Det vil derimod først være ved udmøntningen af lovforslagets bemyndigelser, at de økonomiske konsekvenser og imple- menteringskonsekvenser opstår. Det samme gælder lovforslagets bemyndigelse til, at mi- nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for deres respektive områder kan yde støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdi- strikter inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove og inden for rammen af Den Europæiske Unions statsstøtteregler. I tillæg hertil gælder det særligt for ministe- ren for fødevarer, landbrug og fiskeris bemyndigelse til at yde støtte til og gennemføre projekter vedrørende udtagning af kulstofrige lavbundsjorder (klima-lavbundsprojekter), at midlerne hidtil er bevilget til Miljøministeriets konto på finanslovene. Det er imidlertid fortsat ministeren for fødeva- rer, landbrug og fiskeri, der råder over midlerne ved at have bemyndigelsen til at anvende dem. Som beskrevet under afsnit 3.1.1.3 og bemærkningerne til § 7 er det hensigten, at bemyndigelsen til at administrere støtteordningen og til at etablere projekterne som hidtil delegeres til henholdsvis Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen. Lovforslaget supplerer gennemførelsen af Den Europæ- iske Unions forordning om den fælles markedsordning for landbrugsvarer, om ordninger for landbrugsvarer omfattet af bilag I i Traktaten for Den Europæiske Unions funktions- måde uden at være omfattet af en markedsordning og om handelsordninger for visse varer fremstillet af landbrugspro- dukter. Lovforslaget vil gælde tidsmæssigt uafhængigt af reformperioderne for den støtte, som finansieres gennem EGFL og ELFUL, og vil derfor også finde anvendelse på fremtidige forordninger, der måtte erstatte de nævnte. Lov- forslaget forventes på den baggrund ikke i sig selv at ha- ve økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser for staten, regioner og kommuner. Derimod vil udmøntning af bemyndigelserne ved fastsæt- telse af regler med etablering af støtteordninger og støtte efter forordningerne have både økonomiske og implemente- ringsmæssige konsekvenser for staten. Eksempelvis forventes lovforslaget at medføre begrænse- de merudgifter på Justitsministeriets område, herunder for politiet, anklagemyndigheden og domstolene, som afholdes inden for den eksisterende ramme. Med forordningen om støtte til strategiske planer afløses forordningen om direkte betalinger og landdistriktsforord- ningen samt dele af forordningen om den fælles markeds- ordning af forordningen om støtte til strategiske planer. Der etableres dermed en fælles forordning for direkte betalinger, for landdistriktsstøtte og for dele af markedsordningerne. Støtte i form af direkte betalinger og støtteordninger i be- stemte sektorer finansieres af EGFL, mens støtte til udvik- ling af landdistrikterne finansieres af ELFUL og nationale midler. Med forordningen om støtte til strategiske planer indfø- res en vis grad af fleksibilitet for overførsler mellem tilde- lingen af midler, således at op til 25 pct. af midlerne til direkte betalinger kan overføres til ELFUL-tildelingen og omvendt. Der kan overføres yderligere 15 pct. af midlerne til direkte betalinger til ELFUL-tildelingen, hvis midlerne anvendes til støtteordninger, der er målrettet miljø- og kli- mamålsætninger. Desuden kan der overføres yderligere to pct. af midlerne til direkte betalinger til ELFUL-tildelingen, hvis midlerne anvendes til støtte af unge landbrugere. Den offentlige medfinansiering af støtteordninger til landdistriktsudvikling kan tilvejebringes fra forskellige kil- der. Den kan stamme fra statslige myndigheder, herunder Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Kirkemi- nisteriet. Endvidere kan regioner, kommuner og promille- og produktionsafgiftsfonde bidrage med den nødvendige of- fentlige medfinansiering. Størrelsen af den nationale offent- lige medfinansiering vil afhænge af den konkrete udmønt- ning af støttemulighederne i den strategiske plan, da EU- medfinansieringssatsen vil afhænge af den konkrete hjem- 56 mel for de enkelte støtteordninger i forordningen om støtte til strategiske planer. Lovforslaget indebærer, at de kommuner og regioner, der får mulighed for og vælger at deltage aktivt i udmøntningen af den strategiske plan, kan afholde udgifter til administra- tion og eventuel støtte til støtteordninger omfattet af lovfor- slaget. Der er således ikke tale om en lovpligtig kommunal eller regional opgave men en deltagelse, som kommunen el- ler regionen selv vælger. Ved deltagelse vil der være økono- miske konsekvenser for henholdsvis regioner og kommuner, men konsekvenserne følger ikke direkte af lovforslaget. I forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelser, der i medfør af lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser nærme- re skal supplere gennemførelsen af de omfattede forordnin- ger, herunder ved etablering og regulering af tilskudsord- ningerne i den strategiske plan og fremtidige gennemførel- sesværktøjer for kommende reformperioder, vil der blive foretaget en vurdering af de økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner. På tilsvarende vis vil de implementeringsmæssige konse- kvenser for staten afhænge af den konkrete udmøntning af støttemulighederne under de omhandlede forordninger dvs. hvilke støtteordninger, der etableres, og hvilken administra- tionsmodel, der vælges. Der er i den politiske aftale om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021 afsat midler til administration af bl.a. støtteordninger i medfør af de nævnte forordninger. Indførelse af nye støtteordninger med hjemmel i lovfor- slagets bemyndigelser vurderes at få negative implemente- ringskonsekvenser for staten. Etablering af nye støtteordnin- ger, herunder udarbejdelse af bekendtgørelser, ansøgnings- skemaer og vejledningsmateriale samt gennemførelse af informationsaktiviteter vedrørende sådanne ordninger forud- sætter en administrativ indsats i både Ministeriet for Føde- varer, Landbrug og Fiskeri, Miljøministeriet og Kirkemini- steriet. Herudover må der forventes en betydelig administra- tiv belastning i forbindelse med etablering af nye it-systemer samt drift af nye og eksisterende it-systemer. Desuden vil gennemførelse af administrativ og fysisk kontrol, udbetaling af støtte og rapportering til Europa-Kommissionen m.v. nød- vendiggøre en øget administrativ indsats i den kommende periode. Kirkeministeriet træffer beslutninger og fastsætter regler om de lokale aktionsgrupper, herunder om støtte i med- før af tilskudsordninger, der kan etableres med hjemmel i lovforslaget. For disse ordninger forventes de implemente- ringsmæssige konsekvenser at være fordelt på henholdsvis Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Kirkemi- nisteriet i overensstemmelse med ressortfordelingen og de indgåede samarbejdsaftaler mellem de pågældende ministe- rier. Lovforslaget forventes ikke at få direkte implementerings- mæssige konsekvenser for regioner og kommuner. Det for- ventes dog, at de relevante regioner og kommuner vil vælge at deltage aktivt i de lokale aktionsgrupper, der skal udfor- me og gennemføre lokale udviklingsstrategier m.v. Det er hensigten, at de lokale aktionsgrupper organiseres som for- eninger, hvor myndighederne indgår på lige fod med private interessenter. Der er dermed ikke tale om en lovpligtig kom- munal eller regional opgave. Der vil være økonomiske kon- sekvenser og implementeringskonsekvenser for de regioner og kommuner, der vælger at deltage i de lokale aktionsgrup- per, men konsekvenserne følger ikke direkte af lovforslaget. Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at kommunerne skal indberette forskellige oplysninger til Landbrugsstyrelsen, der har betydning for den støtte, der ydes efter lovforslaget. Det må forventes, at udmøntning af bemyndigelsen og dermed øget indberetningspligt i kom- munerne vil medføre beskedne økonomiske og implemente- ringsmæssige konsekvenser for kommunerne. I forbindelse med udstedelsen af de bekendtgørelser, der i medfør af lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser skal etablere og regulere de valgte støtteordninger, etablere en pligt for kommunerne til indberetning til Landbrugsstyrelsen og lignende, vil der blive foretaget en vurdering af de øko- nomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for stat, kommuner og regioner. 5.2. Digitaliseringsklar lovgivning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer, at lovforslaget er i overensstemmelse med de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, der følger af politisk afta- le af 16. januar 2018 mellem Folketingets partier. Lovforsla- get er dermed udformet, så det opfylder de generelle krav om at understøtte en hel eller delvis digital administration samt anvendelse af ny teknologi, som kan understøtte en bedre og mere effektiv offentlig opgaveløsning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer først og fremmest, at lovforslaget ved samling af dele af landbrugsstøtteloven og hele landdistriktsfondsloven i ét samlet lovforslag er i overensstemmelse med det første prin- cip om enkle og klare regler. Med hensyn til det andet princip om obligatorisk digital kommunikation vurderes det, at lovforslaget er i overens- stemmelse med dette, idet ministeren for fødevarer, land- brug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for de- res respektive områder bemyndiges til at fastsætte krav om digital kommunikation. Ministrene vil også kunne fastsatte bestemmelser om undtagelse fra kravet om digital kommu- nikation, f.eks. for visse gruppers vedkommende eller i til- fælde, hvor materialet på grund af dets særlige beskaffenhed ikke er egnet til digital fremsendelse. Samtidig skaber lovforslagets bemyndigelser grundlag for en automatisering og forenkling af såvel Landbrugsstyrel- sens som Plan- og Landdistriktsstyrelsens bagvedliggende forretningsprocesser, hvilket vurderes at være i overens- stemmelse med det tredje princip om at muliggøre automa- tisk sagsbehandling. Lovforslaget er formuleret ”teknologi- neutralt” og kan således rumme implementering af nye og fremtidige teknologier, herunder f.eks. kontrol via satellit (monitorering). Satellitbaseret kontrol vil fremadrettet kunne 57 medføre nye krav til Landbrugsstyrelsens it-systemer. Det vil samtidig kunne indebære, at kravene til virksomheder- nes indberetninger eventuelt på sigt vil kunne lempes, idet Landbrugsstyrelsen vil modtage de relevante oplysninger fra satellitbilleder. Brugen af f.eks. satellitbaseret kontrol kan medføre, at der fastsættes regler, der indebærer, at ansøgere skal have en smartphone med henblik på at kunne indsende georefererede billeder til styrelsen. Lovforslaget indeholder endvidere hjemmel til, at afgø- relser i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven eller i henhold til de direkte anvendelige bestemmel- ser i Den Europæiske Unions retsakter kan træffes alene ved hjælp af automatisk behandling. Automatiserede afgø- relser træffes alene, hvor afgørelsen kan træffes efter rent objektive kriterier, hvor det ligger helt fast hvilke faktiske oplysninger, der er relevante, og hvilke retsvirkninger det in- debærer, hvis det ene eller det andet faktum foreligger. Lov- forslagets bemyndigelser sikrer, at ministrene kan fastsætte regler, der indeholder sådanne objektive kriterier. En del af afgørelserne forudsætter imidlertid indtil videre fysisk kon- trol på stedet og udøvelse af skøn, hvorfor mulighederne for automatiserede afgørelser på visse af lovforslagets områder, eksempelvis konditionalitet, jf. afsnit 3.2, er mere begrænse- de. Harmoniseringen af den foreslåede ordning vedrørende offentliggørelse af kontrolresultater med udformningen af tilsvarende bestemmelser i lov om fødevarer og lov om planter og plantesikkerhed er et eksempel på efterlevelse af det fjerde princip om sammenhæng på tværs. Herudover sikrer lovforslaget, at der i høj grad kan anvendes data og begreber fra tidligere støtteperioder, som kan understøtte en smidig overgang. Om det femte princip om tryg og sikker datahåndtering bemærkes, at datasikkerhed for de eksisterende systemer prioriteres højt. Da der tages udgangspunkt i eksisterende systemer, vurderes kravet til tryg og sikker datahåndtering at være opfyldt. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer, at den forventede udmøntning af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris bemyndigelse i lovforslagets § 19 til at fastsætte regler om digital kommunikation ved anvendelse af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris ”Tast selv” kan være en delvis fravigelse af det sjette princip om brug af fællesoffentlige løsninger. Fravigelsen skyldes dog, at anvendelsen af portalløsningen vil sikre, at den di- gitale kommunikation vil være let, hurtig og af god kvali- tet. Samtidig vil anvendelsen af ”Tast selv” også indebære, at virksomhederne vil få et bedre overblik over deres sager, og at alle meddelelser vil være digitale. Anvendelsen af mi- nisteriets egne it-systemer indebærer også, at der kan stilles forskellige hjælpeværktøjer og beregningsmoduler til rådig- hed for støttemodtagerne, der kan hjælpe dem med at ansøge om støtte, foretage nødvendige indberetninger m.v. Der vil i vidt omfang blive tale om en videreførelse af, hvordan der i dag stilles krav om digital kommunikation. Tilsvarende gælder ved udnyttelse af de foreslåede be- myndigelser i gødskningslovens § 48 og husdyrbruglovens § 69 b, jf. lovforslagets § 36, nr. 3, og § 37, nr. 4. I det omfang bemyndigelsen i lovforslagets § 19 i øvrigt benyttes til at fastsætte regler om, at kommunikationen til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Kir- keministeriet om forhold omfattet af lovforslaget sker gen- nem den digitale postløsning Offentlig Digital Post under borger.dk eller virk.dk, vurderes dette at være i fuld overens- stemmelse med det sjette princip. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer i relation til det syvende princip om forebyggelse af snyd og fejl, at lovforslaget giver mulighed for i tilstrækkeligt om- fang at kontrollere og forebygge fejl og mangler. Lovforsla- get bygger videre på allerede eksisterende systemer, der kan videreudvikles med henblik på en mere effektiv og sikker kontrol. Muligheden for offentliggørelse af kontrolresultater i relevant omfang kan også tænkes at have præventiv karak- ter. Det vurderes ikke, at lovforslaget vil øge mulighederne for snyd og fejl. 6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er- hvervslivet m.v. Lovforslaget er først og fremmest en bemyndigelseslov med henblik på at supplere gennemførelsen af Den Europæ- iske Unions forordninger inden for den fælles landbrugspo- litik vedrørende ordninger, der finansieres gennem EGFL og ELFUL, den fælles markedsordning for landbrugsvarer, ord- ninger for landbrugsvarer omfattet af bilag I i TEUF uden at være omfattet af en markedsordning og handelsordnin- ger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter. Lov- forslaget bemyndiger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter til inden for deres respektive områder og inden for de bevillinger, der afsæt- tes på de årlige finanslove, og inden for rammen af Den Europæiske Unions statsstøtteregler at yde nationalt finan- sieret støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i land- distrikter. Lovforslaget bemyndiger desuden ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at gennemføre projekter vedrørende udtagning af kulstofrige lavbundsjorder (klima- lavbundsprojekter), herunder ved køb og salg af projekt- og erstatningsarealer, jordfordeling, afholdelse af nødvendi- ge anlægsudgifter, ydelse af lodsejerkompensation, og til at fastsætte nærmere regler om ordningen. Lovforslaget forventes på den baggrund ikke i sig selv at have økonomiske og administrative konsekvenser for er- hvervslivet. Der vil ved udnyttelsen af lovforslagets bemyn- digelser i form af bekendtgørelser blive foretaget en mere konkret vurdering af de erhvervsøkonomiske og administra- tive konsekvenser for erhvervslivet. Det bemærkes, at for så vidt angår den kommende refor- mperiode for støtte finansieret gennem EGFL og ELFUL, forventes forordningen om støtte til strategiske planer at ha- ve positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Det skyldes, at der i medfør af forordningen og lovforslaget kan etableres en række støtteordninger, hvorefter der kan ydes offentlig støtte til landbruget og til gennemførelse af forskel- 58 lige former for projekter. Virksomheder og landbrugsbedrif- ter får dermed mulighed for efter ansøgning at opnå offent- lig støtte for bl.a. landbrugsaktiviteter, for gennemførelse af projekter, der fremmer vækst og konkurrenceevne og landdistriktsudvikling og tilgodeser miljø og klima, miljø- og klimavenlig drift af arealer eller kompensation for drift i områder med produktionsmæssige ulemper. Støtteordningerne, der etableres i medfør af lovforslaget, vil i nogen grad få et ændret indhold i forhold til de støtte- ordninger, der i dag er etableret i medfør af landbrugsstøt- te- og landdistriktsfondsloven. Det vurderes, at lovforslaget ikke vil medføre øgede administrative byrder for erhvervsli- vet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer, at afskaffelse af betalingsrettighederne ikke samlet set vil medføre støttemæssige konsekvenser for erhvervet, idet der vil være tale om en omfordeling af støttemidlerne. Der vil dog være en del støttemodtagere, der kommer til at opleve en relativ nedgang i støtten. Nedgangen i støtte kan få bety- delige konsekvenser for den erhvervsdrivende. Der er ved den politiske aftale om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021 aftalt, at der skal iværksættes initiativer, der kan afbøde støttefald for de hårdest ramte sektorer. Dette skal ske ved støtteordninger, der er målrettet disse sektorer. Lovforslaget indeholder desuden forslag til lempelse af pligten i driftsloven til at rydde landbrugsjorder for opvækst af træer og buske, idet det foreslås, at hektargrænsen for, hvor store småbiotoper, der består af træer og buske, og småplantninger må være, øges fra 0,5 til 1,0 ha. Rydnings- pligten i sig selv indebærer begrænsede økonomiske konse- kvenser for erhvervet. En lempelse af rydningspligten, som den foreslåede, indebærer dermed også kun en begrænset lempelse af de udgifter, som jordbrugere, der vælger ikke at dyrke al jorden, i dag har til rydning. Lovforslaget vurderes endvidere ikke i sig selv at være relevant for principperne for agil erhvervsrettet regulering, da lovforslaget ikke i sig selv understøtter virksomhedernes mulighed for anvendelse af nye forretningsmodeller. Deri- mod forventes udmøntningen af de enkelte støtteordninger i mindre grad at resultere i aktiviteter, der understøtter, at nye forretningsmodeller kan realiseres, herunder skaber bedre muligheder for test og forsøg samt for brug af nye teknolo- gier. Lovforslaget stiller i sig selv desuden ikke krav om anven- delse af specifikke teknologier eller løsninger som en forud- sætning for at overholde lovens formål. Det kan være tilfæl- det i forbindelse med udmøntningen i bekendtgørelser. Lov- forslaget og heraf udstedte bekendtgørelser vil understøtte virksomhederne i den teknologiske udvikling, da der både i de nævnte forordninger, i Den Europæiske Union og i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er fokus på digitalisering. Et udkast til lovforslaget har inden vedtagelsen af den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Fol- ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, været forelagt Erhvervsstyrelsens Område for Bed- re Regulering (OBR). OBR bemærker, at lovforslaget giver hjemmel til udste- delse af bekendtgørelser, som indebærer administrative kon- sekvenser for erhvervslivet. OBR foretager endvidere en nærmere vurdering af de ad- ministrative konsekvenser ved den konkrete udmøntning af bestemmelserne. Landbrugsstyrelsen har vurderet, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for de konkrete ændringer i lovforslaget. OBR har ingen bemærkninger her- til. 7. Administrative konsekvenser for borgerne Det vurderes, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for borgerne. Lovforslaget retter sig primært mod erhvervsdrivende, og det forventes ikke, at lovforslaget indebærer særlige administrative konsekvenser for borgerne. De omhandlede EU-forordninger, som lovforslaget skal supplere anvendelsen af, indeholder de grundlæggende krav til oplysningspligt, registrering og kontrol m.v., der stilles til borgere, der vælger eksempelvis at modtage støtte, der er finansieret gennem EGFL eller ELFUL. 8. Klimamæssige konsekvenser Lovforslaget vurderes at have positive klimamæssige ef- fekter, idet ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri får bemyndigelse til at gennemføre klima-lavbundsprojekter i den foreslåede § 7. Denne indsats forventes at få direkte ind- virkninger på klimaet gennem en positiv effekt på klimaet ved CO2-reduktion. Lovforslagets øvrige bestemmelser vurderes alene at have begrænsede klimamæssige konsekvenser, idet lovforslaget hovedsageligt fastsætter bemyndigelser til ministeren for fø- devarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter til at fastsætte regler for udmøntningen af de i § 1 nævnte forordninger og TEUF til at yde støtte i landbrugs- og skov- brugssektoren og i landdistrikter, som er omfattet af artikel 107-109 i TEUF. Den politiske aftale om grøn omstilling af dansk landbrug indeholder en overordnet politisk aftale om udmøntningen af lovforslaget i perioden 2023-2027, herunder et ønske om at styrke klimaindsatsen gennem f.eks. ordninger til udtag- ning af lavbundsjorder. Dertil kommer ønsker om en fordob- ling af det økologiske areal frem mod 2030, som forvente- ligt vil betyde en reduktion i udledningen af drivhusgasser med 0,5 mio. t. CO2-ækvivalenter i 2030. CO2-ækvivalen- ter er en omregningsfaktor til sammenligning af forskellige drivhusgassers indvirkning på drivhuseffekten. Disse initia- tiver skal understøttes af støtteordninger i den danske strate- giske plan. I forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelser i med- før af lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser vil der i relevant omfang blive foretaget en miljøvurdering i over- 59 ensstemmelse med lov om miljøvurdering af planer og pro- grammer og konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørel- se nr. 4 af 3. januar 2023, hvor der også indgår regler om vurdering af påvirkningen af klimaet. 9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser Lovforslaget vurderes alene at have begrænsede miljø- mæssige konsekvenser. Lovforslaget fastsætter således ho- vedsageligt bemyndigelser til ministeren for fødevarer, land- brug og fiskeri og ministeren for landdistrikter til at fastsæt- te regler for udmøntningen af de i § 1 nævnte forordninger og TEUF til at yde støtte i landbrugs- og skovbrugssekto- ren og i landdistrikter, som er omfattet af artikel 107-109 i TEUF og til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan gennemføre projekter vedrørende udtagning af kulstofri- ge lavbundsjorder (klima-lavbundsprojekter). I forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelser i medfør af lovens bemyndigelsesbestemmelser vil der i relevant om- fang blive foretaget en miljøvurdering i overensstemmelse med lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023. Ud over eventuelt miljøvurderinger i forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelser er der også foretaget en miljøvurdering af den nationale strategiske plan, jf. afsnit 2.2. Den nationale strategiske plan fastlægger overordnet, hvorledes forordningen om støtte til strategiske planer ud- møntes i Danmark, og er godkendt af Europa-Kommissio- nen. Det fremgår blandt andet af den strategiske miljøvurde- ring af Danmarks strategiske plan, at planen integrerer en række tværgående målsætninger og krav på miljø-, klima- og naturbeskyttelsesområdet, og at implementeringen af den strategiske plan vil understøtte arbejdet hen imod målsæt- ningerne for disse politikområder. Af vurderingen fremgår desuden, at den strategiske plan har et særligt fokus på at skabe effekter i forhold til klima og miljø. Effekterne relate- rer sig bl.a. til en reduktion i udvaskningen af næringsstof- fer. Endvidere planlægges en række initiativer, der forventes at have en gavnlig effekt på beskyttelsen af biodiversiteten. Med den foreslåede ændring af driftsloven bliver det des- uden muligt at etablere områder med småbiotoper og små- plantninger til og med 1,0 ha på landbrugsarealer til gavn for naturen og biodiversiteten. Effekterne af flere arealer med småbiotoper er blevet vur- deret i den strategiske miljøvurdering af Danmarks strate- giske plan. Heraf fremgår om den foreslåede model med frivillige småbiotoper, at der med modellen åbnes op for, at en mindre del af arealerne under basisindkomstsstøtten ikke er omfattet af et årligt aktivitetskrav. Dette vil betyde, at der kan opstå småbiotoper i form af træer og buske, højt græs og våde områder, der kan gavne biodiversiteten. Sådan et udlæg vurderes at kunne føre til en positiv påvirkning i forhold til f.eks. vandmiljøet, da udvaskning af kvælstof og fosfor kan nedsættes. Der forventes altså positive effekter for både natur og mil- jø ved udmøntningen af reglerne. Dette understøttes af den politiske aftale om grøn omstilling af dansk landbrug, som bl.a. indeholder en overordnet politisk aftale om udmøntnin- gen af den strategiske plan i perioden 2023-2027. Aftalen forudsætter bl.a. iværksættelse af kvælstofreducerende tiltag svarende til en reduktion af udledningen til kystvande og fjorde på ca. 10.800 t. N. Reduktionen vil i nogen grad kom- me fra udmøntningen af nærværende lov i støtteordninger m.v. For så vidt angår ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris bemyndigelse til at gennemføre klima-lavbundspro- jekter i den foreslåede bestemmelse i § 7, forventes denne indsats ud over indvirkningen på klimaet også at få effekter i forhold til miljø og natur. Projekterne vurderes at have en positiv effekt på klimaet ved CO2-reduktion og klimatil- pasning og vil understøtte natur- og miljømål under f.eks. vandramme- og habitatdirektivet. Det fremgår desuden af Miljøstyrelsens miljøvurdering fra 2020 af indsatsen, at der vil være en række positive virkninger på miljøet, herunder for biologisk mangfoldighed, flora og fauna, for påvirknin- gen på luft og klimatiske forhold, for landskabet og for kul- turarv. De enkelte projekter, der enten indgår i tilskudsord- ningen administreret af Miljøstyrelsen eller Naturstyrelsens projektindsats, er omfattet af miljøvurderingslovens regler om miljøvurdering af konkrete projekter. 10. Forholdet til EU-retten 10.1. Støtte fra Den Europæiske Union under den fælles landbrugspolitik Lovforslaget indeholder bestemmelser, der fastlægger rammerne for anvendelsen af Den Europæiske Unions for- ordninger inden for Den Europæiske Unions fælles land- brugspolitik som omhandlet i TEUF artikel 38-44 i del 3, kapitel 2, afsnit III, vedrørende: – Ordninger finansieret gennem EGFL og ELFUL. – Den fælles markedsordning for landbrugsvarer. – Ordninger for landbrugsvarer omfattet af bilag I i TEUF uden at være omfattet af en markedsordning. – Handelsordninger for visse varer fremstillet af land- brugsprodukter. I henhold til artikel 288 i TEUF gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Med den nye horisontale forordning og forordningen om støtte til strategiske planer gennemføres en regulering, som har direkte virkning i med- lemsstaterne, og som derfor ikke må implementeres i danske retsregler. Forordninger stiller i de fleste tilfælde krav om, at der fastsættes supplerende regler i national ret. Dette gør sig bl.a. gældende for de her omfattede forordninger inden for den fælles landbrugspolitik, herunder i artikel 59, stk. 1, i den nye horisontale forordning, hvoraf det fremgår, at med- lemsstaterne vedtager i henhold til den fælles landbrugspoli- tik alle de love og administrative bestemmelser og træffer alle øvrige foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en effektiv beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle 60 interesser. Yderligere er der i bestemmelsen oplistet en ræk- ke områder, som de nationale regler skal sikre. Derudover er det tilfældet ved artikel 23, stk. 6, 2. pkt., i forordningen om den fælles markedsordning, som vedrører den frivillige støtteordning om tilskud til skolefrugt, -grønt og -mælk. Heraf følger det, at medlemsstaten efter indhen- telse af den relevante godkendelse fra sine nationale myn- digheder med ansvar for sundhed og ernæring kan beslutte, at støtteberettigede produkter, der er omhandlet i forordnin- gens stk. 4 og 5, må indeholde begrænsede mængder af tilsat sukker, salt og/eller fedt. Lovforslaget indeholder dels bestemmelser, der er nød- vendige for forordningernes anvendelse, dels bemyndigelser til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og mini- steren for landdistrikter kan fastsætte yderligere supplerende bestemmelser ved bekendtgørelse, jf. § 2. Lovforslaget in- deholder eksempelvis tværgående, fælles bestemmelser om bl.a. myndighedernes adgang til at foretage kontrol på ste- det, jf. § 16, om erklærings- og underretningspligt, jf. § 8, klage, jf. § 27, og straf, jf. § 28. Derudover bemyndiger lovforslaget ministrene til bl.a. at fastsætte supplerende støt- tebetingelser, jf. § 2, samt regler om administrative foran- staltninger og sanktioner, jf. § 4, om standardomkostninger, jf. § 6, om straf for overtrædelse af administrativt fastsatte bestemmelser, jf. § 28, stk. 2, og om, at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 24. I henhold til forordningen om støtte til strategiske planer skal der for perioden 2023-2027 udarbejdes en strategisk plan for at gennemføre den støtte fra Den Europæiske Uni- on, der finansieres gennem EGFL og ELFUL. I den strate- giske plan skal de støtteordninger, som medlemsstaten vil etablere, beskrives. 10.2. Særligt om lovforslagets forhold til Den Europæ- iske Unions statsstøtteregler i TEUF artikel 107-109 I henhold til TEUF artikel 42 finder bestemmelserne i kapitlet om konkurrenceregler, herunder statsstøttereglerne i TEUF artikel 107-109, kun anvendelse på produktion af og handel med landbrugsvarer i det omfang, Europa-Parlamen- tet og Rådet beslutter det. Ved landbrugsvarer forstås efter TEUF artikel 38, stk. 1, 3. pkt., bl.a. jordbrugsprodukter og husdyrprodukter, samt varer der direkte er forbundet med disse produkter, og som har undergået en første bearbejdning. De landbrugsvarer, der er omfattet af reguleringen i den fælles landbrugspolitik, er fastsat i bilag I til TEUF. Hovedreglen i artikel 211, stk. 1, i forordningen om den fælles markedsordning og artikel 145, stk. 1, i forordningen om støtte til strategiske planer er dog, at Den Europæiske Unions statsstøtteregler finder anvendelse på produktionen af og handelen med landbrugsprodukter og dermed for de foranstaltninger, som er omfattet af nærværende lovforslag. Der er i forordningerne fastsat væsentlige undtagelser til de nævnte hovedregler. Det fremgår således af artikel 211, stk. 1, i forordningen om den fælles markedsordning, at Den Europæiske Unions statsstøtteregler ikke finder anvendelse på betalinger, som medlemsstaterne foretager i henhold til og i overensstemmelse med foranstaltningerne i forordnin- gen, der helt eller delvis finansieres af Unionen, eller for- ordningens artikel 213-218 som f.eks. nationalt finansierede kriseordninger. Derudover fremgår det af artikel 27 i forordningen om op- lysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsproduk- ter, hvortil der kan ydes EU-støtte, og som Europa-Kommis- sionen har udvalgt i overensstemmelse med nærværende forordning, og uanset artikel 211, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013 og artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 samt i medfør af artikel 42, stk. 1, i TEUF, at artikel 107, 108 og 109 i TEUF ikke finder anvendelse på de betalinger, som medlemsstaterne foretager i overens- stemmelse med nærværende forordning, eller på tilskud, der stammer fra medlemsstaternes skattelignende indtægter, ob- ligatoriske bidrag eller andre finansielle instrumenter. Herudover fremgår det af artikel 145, stk. 2, i forordnin- gen om støtte til strategiske planer, at Den Europæiske Uni- ons statsstøtteregler ikke finder anvendelse på betalinger, som medlemsstaterne foretager i medfør af og i overens- stemmelse med forordningen, eller på supplerende national finansiering til interventioner, hvortil der ydes støtte fra Uni- onen, der henhører under anvendelsesområdet for artikel 42 i TEUF. Den Europæiske Unions statsstøtteregler finder der- med anvendelse for alle samfinansierede støtteforanstaltnin- ger, som ikke helt eller delvist falder ind under TEUF artikel 42. Bestemmelsen indebærer, at støtteforanstaltninger, som er omfattet af forordningen om støtte til strategiske planer, men som angår støtte til foranstaltninger til støtte for aktivi- teter i landdistrikter eller foranstaltninger i skovbrugssekto- ren, der ikke falder inden for anvendelsesområdet for TEUF artikel 42, som hovedregel er omfattet af Den Europæiske Unions statsstøtteregler. Lovforslaget indeholder i § 3 en bemyndigelse til mini- steren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter, hvorefter de pågældende ministre inden for deres respektive områder kan fastsætte regler om støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove, og in- den for rammen af Den Europæiske Unions statsstøtteregler. Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3 er f.eks. tiltænkt anvendt på situationer, hvor man ønsker at finansie- re en foranstaltning, som i det væsentlige er udformet i overensstemmelse med betingelserne for støtteordninger til udvikling af landdistrikterne omfattet af forordningen om støtte til strategiske planer, udelukkende med nationale mid- ler, som f.eks. den danske ordning om støtte til udtagning af kulstofrige lavbundsjorder med henblik på genopretning af naturlig hydrologi (klima-lavbundsprojekter), jf. bekendtgø- relse nr. 211 af 8. februar 2022. Lovforslaget indeholder i § 7 desuden en bemyndigelse til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, hvorefter mi- nisteren kan gennemføre projekter vedrørende udtagning af kulstofrige lavbundsjorder (klima-lavbundsprojekter), her- under ved køb af projektarealer, køb af erstatningsarealer, efterfølgende salg af disse samt jordfordeling. Ministeren 61 kan afholde de nødvendige anlægsudgifter og yde lodsejer- kompensation samt fastsætte nærmere regler for ordningen inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove, og inden for rammen af Den Europæiske Unions statsstøtte- regler. Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 7 er tiltænkt anvendt på Naturstyrelsens gennemførelse af projekter ved- rørende udtagning af kulstofrige lavbundsjorder (klima-lav- bundsprojekter) og ydelse af lodsejerkompensation i form af naturalieydelse i den forbindelse. Gennemførelsen kan ske ved køb af projektjord, køb af erstatningsjord, salg af disse og jordfordeling. For så vidt angår sådanne ordninger finder Den Europæ- iske Unions statsstøtteregler fuldt ud anvendelse, uanset om foranstaltningen falder ind under TEUF artikel 42 eller ej. De ordninger, der enten falder uden for TEUF artikel 42 eller er rent nationalt finansierede støtteordninger, er som nævnt omfattet af Den Europæiske Unions statsstøtteregler i TEUF artikel 107-109. Det følger af TEUF artikel 107, stk. 1, at bortset fra de i traktaterne hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurren- cevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked i det omfang, den påvirker samhandlen mellem medlemsstaterne. Til trods for dette generelle forbud åbner TEUF dog mu- lighed for at yde statsstøtte til en række politikformål. Med særlig relevans for landbrugs- og skovbrugssektoren er det for det første i TEUF artikel 107, stk. 2, litra b), fastsat, at støtte til at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller andre usædvanlige begivenheder, er forenelig med det indre marked. For det andet kan Europa- Kommissionen med hjemmel i TEUF art. 107, stk. 3, litra c), anse statsstøtte til fremme af den økonomiske udvikling i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter for for- enelig med det indre marked, forudsat at den ikke påvirker samhandelsvilkår. Indførelse af støtteordninger omfattet af Den Europæiske Unions statsstøtteregler forudsætter anmeldelse til Europa- Kommissionen i henhold til TEUF artikel 108, stk. 3. Det fremgår af TEUF artikel 108, stk. 3, 1. pkt., at Europa-Kom- missionen skal underrettes så betids om en påtænkt indførel- se (eller ændring) af statsstøtteforanstaltninger, at den kan fremsætte sine bemærkninger til, om ordningen er forenelig med det indre marked i henhold til artikel 107. I artikel 108, stk. 3, 3. pkt., er der fastsat en såkaldt stand still-forpligtelse, og det fremgår således, at en påtænkt støtteforanstaltning ikke må gennemføres, før Europa-Kommissionen har truffet endelig afgørelse. Efter TEUF artikel 108, stk. 4, jf. TEUF artikel 109, kan Rådet vedtage forordninger med henblik på anvendelsen af TEUF artikel 107 og 108, herunder de former for støtte, der er undtaget fra anmeldelsespligten i TEUF artikel 108, stk. 3, som f.eks. Rådets forordning (EU) 2015/1588 af 13. juli 2015 om anvendelse af artikel 107 og 108 i TEUF på visse former for horisontal statsstøtte. Af særlig interesse for landbrugs- og skovbrugssektoren og landdistrikter har Europa-Kommissionen i medfør af for- ordning (EU) 2015/1588 fastsat en særlig gruppefritagelses- ordning for støtte til landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter ved forordning (EU) nr. 2022/2472 af 14. december 2022 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter. Støtte omfattet heraf betragtes som forenelig med det indre marked, og iværksæt- telse af støtteordninger i medfør af denne gruppefritagelses- forordning forudsætter ikke en egentlig godkendelse, men alene fremsendelse af et resumé af oplysningerne om den pågældende støtteordning senest 20 arbejdsdage efter ikraft- sættelsen af ordningen. Herudover har Europa-Kommissionen fastsat en særlig de minimis-forordning om støtte til virksomheder inden for pri- mærproduktion af landbrugsprodukter ved forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af ar- tikel 107 og 108 i TEUF på de minimis-støtte i landbrugs- sektoren. Støtte omfattet heraf, der ikke overstiger 20.000 EUR over en periode på tre regnskabsår, anses ikke for at opfylde alle kriterierne i TEUF artikel 107, stk. 1, og er derfor fritaget fra underretningspligten i TEUF artikel 108, stk. 3. For så vidt angår støtteordningen vedrørende klima-lav- bundsprojekter, der administreres af Miljøstyrelsen, og kli- ma-lavbundsprojekter, der gennemføres af Naturstyrelsen, og som vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets §§ 3 og 4, er denne ordning godkendt af Europa-Kommissionen den 21. maj 2021 i sag SA. 58791 i henhold til TEUF artikel 107, stk. 3, litra c), indtil den 31. december 2026. Dog ydes støtte til naturarealer under ordningen som de minimis-støtte i henhold til Europa-Kom- missionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i TEUF på de minimis-støtte i landbrugssektoren. Herudover ydes der efter regler fastsat i medfør af tekst- anmærkning nr. 106 ad 24.21.02 til § 24 på finansloven for finansåret 2022 tilskud til bevaringsarbejdet med gamle husdyr- og plantegenetiske ressourcer i overensstemmelse med EUs statsstøtteregler. 11. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 25. april 2022 til den 20. maj 2022 været i høring hos følgende myn- digheder og organisationer m.v.: 350 Klimabevægelsen, 92-gruppen - Forum for Bære- dygtig Udvikling, A. P. Møller Fonden, Advokatsamfun- det/Advokatrådet, Agri Nord, Akademikernes Centralorga- nisation, Akademirådet, Alle danske kommuner, Alle dan- ske regioner, Amnesty International, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmiljørådet, Bekæmpelsesmiddelrådets medlemmer, BIOFOS, Biologiforbundet/Biologforbundet, 62 Bornholms Landbrug og Fødevarer, Branchearbejdsmiljørå- det Jord til Bord, Brancheforeningen Genanvend Biomas- se, Brancheforeningen SPT, Brancheudvalget for Frø , Byg- ge- Anlægs- og Trækartellet, Bæredygtigt Landbrug (Lands- foreningen for Bæredygtigt Landbrug), Centralorganisati- onernes Fællesudvalg (CFU), CONCITO, Danmarks Jæ- gerforbund, Danmarks Landboungdom, Danmarks Miljøun- dersøgelser, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund (Sportsfiskerforbundet), Dansk Akva- kultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Arbejdsgiver- forening, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Industri Fødevarer, Dansk Industri Handel, Dansk Journalistforbund, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Møllerforening, Dansk Ornitologisk Forening (DOF), Dansk Pattedyrforening, Dansk Pelsdyravlerforening (Danske Min- kavlere), Dansk Planteværn, Dansk Selskab for Miljøret, Dansk Skovforening, Dansk Træforening, Danske Advoka- ter, Danske Anlægsgartnere, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Boligadvokater, Danske Halmleverandører, Danske Juletræer, Danske Kartofler, Danske Landskabsarkitekter, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Medier, Danske Mejeriers Fællesorganisation, Danske Svineprodu- center, Danske Vandløb, Danske Vandværker, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DAPO, Datatilsy- net, Den Danske Dommerforening, Den Danske Dyrlæge- forening, Den Danske Klimaskovfond, Den danske Landin- spektørforening, Den Danske Naturfond, Det Danske Fjer- kræraad, Det Dyreetiske Råd, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet, Det Miljøøkonomiske Råd, Det Nationale Netværk for Klimatilpasning (DNNK), Det Na- tur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universi- tet, DHI Danmark– Institut for Vand og Miljø, Djursland Landboforening, Dommerfuldmægtigforeningen, DTU, Dy- renes Beskyttelse, Dyrenes Velfærd, Dyreværnsorganisatio- nernes Samarbejdsorganisation (DOSO), Entomologisk Fag- udvalg, Entomologisk Forening, Fagbevægelsens Hovedor- ganisation (FH), Fagligt Fælles Forbund 3F, Ferskvandsfi- skeriforeningen for Danmark, Finans Danmark, Finanstil- synet, FMK-sekretariatet, Forbrugerrådet Tænk, FORCE 3, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark, Foreningen af Byplanlæggere (FAB), Foreningen af dan- ske biologer, Foreningen af Danske Buejægere, Forenin- gen af Fredningsnævnsformænd i Danmark og disses sup- pleanter, Foreningen af miljø-, plan- og naturmedarbejde- re i det offentlige (EnviNa), Foreningen af Naturfrednings- formænd i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklage- re, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Vandværker i Danmark, Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger, Foreningen Danske Herregårdsjægere, Forenin- gen for Biodynamisk Jordbrug, Foreningen for Generamte Naboer til minkfarme, Foreningen for Reduceret jordbear- bejdning i Danmark, Foreningen for Skånsomt Kystfiske- ri (FSK), Foreningen Nej til Motorvej på Røsnæs, Frie Bønder – Levende land, Friluftsrådet, GEUS, Greenpeace Danmark, GrænseRegion Syd, HedeDanmark, Hedeselska- bet, HK-Kommunal Miljøudvalg, HOFOR, Jordbrugsakade- mikerne, JA, Jordlab, Justitia, Jysk Jæger og Landbrugslaug, Kammeradvokaten, KIMO Danmark, KL (Kommunernes Landsforening), Klassificeringsudvalget, Klimarådet, Kol- ding-Herreds Landbrugsforening, Kommunalteknisk chef- forening, Kyst, Land & Fjord, Københavns Universitet, Kø- benhavns Universitet - Institut for Fødevare- og Ressourceø- konomi, Københavns Universitet - Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Landbo Limfjord, Landboforeningen Midt- jylland, LandboNord, LandboSyd, LandboThy, LandboUng- dom, Landbrug & Fødevarer, Landbrugsrådgivning Syd, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen af Landsbysamfund, Landsforeningen Dansk Fåreavl, Landsforeningen for Byg- nings- og Landskabskultur, Landsforeningen for Gylleram- te, Landsforeningen Levende Hav, Landsforeningen Nabo- er til Kæmpevindmøller, Landsforeningen Praktisk Økolo- gi, Lemvigegnens Landboforening, Mejeriforeningen, Mil- jø- og Fødevareklagenævnet, Nationalpark Kongernes Nord- sjælland , Nationalpark Mols Bjerge, sekretariatet, National- park Skjoldungernes Land, Nationalpark Thy, sekretariatet, Nationalpark Vadehavet, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA), Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), Natur og Ungdom, NOAH, Nævnenes Hus, Ods- herreds Landboforening, Patriotisk Selskab, Plantning og Landskab, Landsforeningen, Praktiserende Landinspektørers Forening, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Roskilde Univer- sitet, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Grøn Omstil- ling, Rådgivningscenter Nord, Sammenslutningen af Danske Småøer, SEGES, SEGES svineproduktion, Skov & Land- skab (Københavns Universitet), Skovdyrkerne (Skovdyrker- foreningerne), Skovrådet, SMVdanmark, Småskovsforenin- gen Danmark, Syddansk Universitet, Sønderjysk Landbo- forening, Vadehavssamarbejdet, Verdens Skove, Verdens- naturfonden (WWF), Vestjysk Landboforening, Økologisk Landsforening, Østdansk Landboforening, Aage V. Jensens Fond, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Aarhus Uni- versitet - Fagdatacenter for stofudvaskning fra dyrkede area- ler - Institut for Bioscience, Aarhus Universitet - Institut for Agroøkologi. Et udkast til lovforslag vedrørende ændring af jordforde- lingsloven, jf. lovforslagets § 35, har i perioden fra den 1. juni 2022 til den 16. juni 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Advokatrådet, Danske Advokater/ Danske Landbrugsadvokater, Den Dan- ske Dommerforening, Den Danske Landinspektørforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danske Regioner, Dom- merfuldmægtigforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsfor- eningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Frie Bønder – Levende Land, Roskilde Universitet, SEGES, Syddansk Universitet, Økologisk Landsforening. 12. Sammenfattende skema 63 Positive konsekvenser/mindreudgif- ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) Negative konsekvenser/merudgif- ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) Økonomiske konsekvenser for stat, kom- muner og regioner Ingen Ingen Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen Økonomiske konsekvenser for erhvervsli- vet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for erhvervs- livet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Klimamæssige konsekvenser Lovforslaget vurderes at have posi- tive klimamæssige effekter, idet mi- nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri får bemyndigelse til at gen- nemføre klima-lavbundsprojekter i den foreslåede § 7. Denne indsats forventes at få direkte indvirkninger på klimaet gennem en positiv effekt på klimaet ved CO2-reduktion. Ingen Miljø- og naturmæssige konsekvenser For så vidt angår ministeren for fø- devarer, landbrug og fiskeris bemyn- digelse til at gennemføre klima-lav- bundsprojekter i den foreslåede be- stemmelse i § 7, forventes denne indsats at få effekter i forhold til miljø og natur. Projekterne vurderes at understøtte natur- og miljømål under f.eks. vandramme- og habitat- direktivet. Det fremgår desuden af Miljøstyrelsens miljøvurdering fra 2020 af indsatsen, at der vil være en række positive virkninger på miljø- et, herunder for biologisk mangfol- dighed, flora og fauna, for landska- bet og for kulturarv. Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder bestemmelser, der fastlægger rammerne for an- vendelsen af Den Europæiske Unions forordninger inden for Den Euro- pæiske Unions fælles landbrugspolitik som omhandlet i TEUF artikel 38-44. Lovforslaget indeholder desuden bestemmelser, der giver mulig- hed for at fastsætte regler om støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslo- ve, og inden for rammen af Den Europæiske Unions statsstøtteregler. Er i strid med de principper for implemen- tering af erhvervsrettet EU-regulering/Går Ja Nej 64 videre end minimumskrav i EU-regulering (sæt X) X Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Lovgrundlaget, der supplerer Den Europæiske Unions for- ordninger om den fælles landbrugspolitik m.v. i Danmark, var indtil den 1. januar 2023 fordelt på tre forskellige love: dele af landbrugsstøtteloven, landdistriktsfondsloven og dele af skovloven. Landbrugsstøttelovens § 1, stk. 1-5, sikrer bl.a., at mini- steren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan supplere og administrere i henhold til Den Europæiske Unions forord- ninger under den fælles landbrugspolitiks søjle I og handels- ordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter. Landdistriktsfondsloven sikrer, at ministeren for fødeva- rer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter hver for sig inden for deres respektive områder for programpe- rioden 2014-2020 kan yde støtte til foranstaltninger, herun- der også ved etablering af støtteordninger under landdistrikt- sprogrammet 2014-2022 efter den 1. januar 2023, vedrøren- de: 1) Videnoverførsel og informationsaktioner. 2) Rådgivningstjenester og bedriftsforvaltnings- og vika- rordninger inden for landbrug. 3) Kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødeva- rer. 4) Investeringer i fysiske aktiver. 5) Genopretning af landbrugets produktionspotentiale ef- ter skader som følge af naturkatastrofer og katastrofa- le hændelser og indførelse af passende forebyggende foranstaltninger. 6) Bedrifts- og erhvervsudvikling. 7) Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdi- strikterne. 8) Oprettelse af producentsammenslutninger og -organi- sationer. 9) Miljø- og klimavenligt landbrug. 10) Økologisk landbrug. 11) Natura 2000 og betalinger i henhold til vandrammedi- rektivet. 12) Betalinger til områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger. 13) Dyrevelfærd. 14) Samarbejde. 15) Risikostyring. 16) Finansielle instrumenter. Landdistriktsfondsloven sikrer desuden, at ministeren for landdistrikter inden for rammerne af forordning (EU) nr. 1305/2013 kan yde støtte til foranstaltninger, der er omfattet af artikel 43 i den nævnte forordning eller er omfattet af artikel 35 i forordning (EU) nr. 1303/2013. Ovennævnte foranstaltninger er en del af Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitiks søjle II. Efter skovloven kan bl.a. etableres tilskudsordninger, som medfinansieres af ELFUL på samme måde som anden støtte under den fælles landbrugspolitiks søjle II. For så vidt angår nationale støtteordninger i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter, og som er omfattet af artikel 107-109 i TEUF, er disse i vidt omfang helt eller del- vist etableret inden for bevillinger afsat på de årlige finans- love og i medfør af materielle tekstanmærkninger på finans- loven, som f.eks. tekstanmærkning nr. 170 ad 24.23.08 til § 24 på finansloven for finansåret 2022, der bemyndiger mini- steren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at yde tilskud i form af kompensation til konstruerede minivådområder. Med hensyn til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris bemyndigelse til at gennemføre klima-lavbundspro- jekter, herunder ved køb af projektarealer, køb af erstat- ningsarealer, efterfølgende salg af disse samt jordfordeling, er denne ordning etableret med hjemmel i tekstanmærkning nr. 197 ad 23.31.04 til § 23 på finansloven for finansåret 2022. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef- ter en hastebehandling vedtaget § 1 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 1 videreføres uændret. Det foreslås således i stk. 1, at loven finder anvendelse på administration af Den Europæiske Unions forordninger under den fælles landbrugspolitik m.v. om: 1) Ordninger, der finansieres helt eller delvist ved Den Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Euro- pæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter- ne. 2) Den fælles markedsordning for landbrugsvarer. 3) Ordninger for landbrugsvarer omfattet af bilag I i Trak- taten for Den Europæiske Unions funktionsmåde uden at være omfattet af en markedsordning. 4) Handelsordninger for visse varer fremstillet af land- brugsprodukter. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at loven vil finde anvendelse for Den Europæiske Unions forordninger under den fælles landbrugspolitik, jf. den foreslåede nr. 1-4. Disse er bl.a.: 1. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 65 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstater- ne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvik- ling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013 (herefter forordningen om støtte til strategiske planer), 2. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 af 2. december 2021 om finansiering, for- valtning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013 (herefter den nye horisontale forordning), 3. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2117 om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugs- produkter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatisere- de vinprodukter og (EU) nr. 228/2013 om særlige for- anstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernom- råder (herefter ændringsforordningen). 4. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1144/2014 af 22. oktober 2014 om oplysningskampag- ner og salgsfremstød for landbrugsprodukter gennem- ført i det indre marked og i tredjelande og om ophævel- se af Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 (herefter for- ordningen om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter) og 5. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2014 af 16. april 2014 om handelsordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter og om op- hævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1216/2009 og (EF) nr. 614/2009 (herefter forordningen om handels- ordninger for visse varer fremstillet af landbrugspro- dukter). Derudover vil loven også finde anvendelse for støtteord- ninger angående skove, som helt eller delvist finansieres af ELFUL, jf. den foreslåede nr. 1. Desuden er der også forskellige ordninger omfattet af TEUF bilag I, som ikke er egentlige markedsordninger, men uanset er disse alligevel omfattet af visse regler, som f.eks. kvalitets- og handelsnormer i forordningen om den fælles markedsordning, jf. den foreslåede nr. 3. Videre vil loven også finde anvendelse for handelsordnin- ger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter, jf. den foreslåede nr. 4. Loven vil kunne finde anvendelse både på egentlige støt- teordninger og på ordninger uden elementer af støtte. Ord- ninger uden elementer af støtte kan f.eks. være handelsord- ninger. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.3.1 i lovforslagets al- mindelige bemærkninger. Det foreslås i stk. 2, at loven finder anvendelse på støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter inden for bevillinger afsat på de årlige finanslove, som er omfattet af artikel 107-109 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Statsstøtte til fremme af den økonomiske udvikling i land- brugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter indgår som led i den bredere fælles landbrugspolitik. Inden for rammer- ne af den fælles landbrugspolitik yder Den Europæiske Uni- on bl.a. via de forordninger, der er nævnt i den foreslåede bestemmelse i stk. 1, økonomisk støtte til landbrugs- og skovbrugssektoren samt i landdistrikter. Da en støttes øko- nomiske virkninger ikke afhænger af, om den finansieres af Den Europæiske Union (evt. blot delvis) eller finansieres af en medlemsstat alene, lægger Europa-Kommissionen ved kontrol med statsstøtte særlig vægt på overensstemmelsen og sammenhængen med den støtte, der ydes i henhold til Den Europæiske Unions egen fælles landbrugspolitik, her- under navnlig de målsætninger, der ligger til grund for den fælles landbrugspolitik. Ved fastlæggelsen af lovens anvendelsesområde i stk. 2 angives den afgrænsning, der anvendes i Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik, og de specifikke afgræns- ninger, der anvendes af Unionens institutioner i de doku- menter, der udstedes på statsstøtteområdet. Der kan f.eks. være tale om definitionen af landbrugssektoren i artikel 2, nr. 8, i Kommissionens gruppefritagelsesforordning (EU) nr. 2022/2472 af 14. december 2022 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter, hvorefter begrebet landbrugssektoren omfatter alle virksom- heder, der er aktive inden for primær landbrugsproduktion eller forarbejdning eller afsætning af landbrugsprodukter. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.3.2 og afsnit 10.2 i lov- forslagets almindelige bemærkninger samt § 3 og bemærk- ningerne hertil. Med forslaget til § 1, stk. 1 og 2, får loven karakter af en rammelov, hvorefter der både kan fastsættes supplerende regler med henblik på administration af de forordninger, der er omfattet af stk. 1, og regler angående støtteordninger in- den for landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter omfattet af Den Europæiske Unions statsstøtteregler, der er omfattet af stk. 2. Endeligt foreslås det i stk. 3, at loven finder anvendelse på ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris gennemførelse af projekter vedrørende udtagning af kulstofrige lavbunds- jorder (klima-lavbundprojekter). Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.3.3 i lovforslagets al- mindelige bemærkninger, § 7 og bemærkningerne hertil. Til § 2 Landbrugsstøttelovens § 1, stk. 1, bemyndiger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte de regler og iværksætte de øvrige foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelse her i landet af Den Europæiske Unions for- ordninger om: 66 1) markedsordninger for landbrugsvarer, 2) ordninger for landbrugsvarer omfattet af TEUF bilag I uden at være omfattet af en markedsordning, 3) ordninger for varer, ved hvis fremstilling der er anvendt landbrugsvarer, 4) oplysninger om indkomstforhold og driftsøkonomiske forhold i landbruget og 5) foranstaltninger som følge af anvendelsen af særlige omregningskurser inden for den fælles landbrugspoli- tik. Videre kan ministeren i medfør af landbrugsstøttelovens § 1, stk. 2, fastsætte de regler og iværksætte foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelse her i landet af ordninger, som det i medfør af de forordninger, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3, er frivilligt for medlemslandene at iværksætte. Derudover er ministeren efter landbrugsstøttelovens § 1, stk. 3, bemyndiget til at fastsætte bestemmelser om fravigel- se af regler i forordningerne i det omfang, disse indeholder adgang hertil. Det følger af landbrugsstøttelovens § 1, stk. 4, at mini- steren kan fastsætte regler om supplerende betingelser for udbetaling af støttebeløb i henhold til de i lovens stk. 1 og 2 nævnte forordninger samt regler om reduktion eller bortfald af støtten ved manglende overholdelse af disse supplerende betingelser. Endvidere kan ministeren i medfør af landbrugsstøttelo- vens § 1, stk. 5, fastsætte regler om støttebetingelser m.v. samt regler om reduktion eller bortfald af støtten ved mang- lende overholdelse af disse støttebetingelser m.v. i forbindel- se med udnyttelsen her i landet af muligheder for etablering af støtteordninger i henhold til de i lovens stk. 1 og 2 nævnte forordninger. Som eksempler på ministerens anvendelse af bemyndigel- serne i § 1, stk. 1-5, kan nævnes grundbetalingsbekendtgø- relsen, bekendtgørelse nr. 366 af 23. marts 2022 om tilskud til frugt, grønt og mælk til uddeling på skoler og dagtilbud mv. og bekendtgørelse nr. 613 af 30. maj 2017 om admini- stration af og kontrol med Det Europæiske Fællesskabs for- ordninger om ordninger under den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. Efter landdistriktsfondslovens § 1, stk. 1, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdi- strikter hver for sig inden for deres respektive områder yde støtte til foranstaltninger, der er omfattet af afsnit III i Euro- pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrik- terne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets for- ordning (EF) nr. 1698/2005, og foranstaltninger omfattet af anden del af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 vedrørende: 1) Videnoverførsel og informationsaktioner. 2) Rådgivningstjenester og bedriftsforvaltnings- og vika- rordninger inden for landbrug. 3) Kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødeva- rer. 4) Investeringer i fysiske aktiver. 5) Genopretning af landbrugets produktionspotentiale ef- ter skader som følge af naturkatastrofer og katastrofa- le hændelser og indførelse af passende forebyggende foranstaltninger. 6) Bedrifts- og erhvervsudvikling. 7) Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdi- strikterne. 8) Oprettelse af producentsammenslutninger og -organi- sationer. 9) Miljø- og klimavenligt landbrug. 10) Økologisk landbrug. 11) Natura 2000 og betalinger i henhold til vandrammedi- rektivet. 12) Betalinger til områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger. 13) Dyrevelfærd. 14) Samarbejde. 15) Risikostyring. 16) Finansielle instrumenter. Efter landdistriktsfondslovens § 1, stk. 2, yder ministeren for landdistrikter inden for rammerne af forordning (EU) nr. 1305/2013 støtte til foranstaltninger, der er omfattet af artikel 43 i den nævnte forordning eller er omfattet af artikel 35 i forordning (EU) nr. 1303/2013. Efter landdistriktsfondslovens § 2, stk. 1, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdi- strikter hver for sig inden for deres respektive områder fast- sætte regler om støtte, som de pågældende ministre kan yde i medfør af lovens § 1 for programperioden 2014-2020. Der kan fastsættes regler om ansøgning om støtte, betingelser for støtte, støtteniveau, beregning af støtte og udbetaling af støtte. De pågældende ministre kan også for sådan støtte fastsætte regler om administration af støtteordninger, herun- der om prioritering, udvælgelse af ansøgninger og afslag på ansøgninger, og om regnskab og revision for støtte bevilget efter denne lov. Som eksempler på ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris anvendelse af bemyndigelsen kan f.eks. nævnes be- kendtgørelse nr. 236 af 15. februar 2022 om tilskud til vå- dområdeprojekter og lavbundsprojekter 2022 og bekendtgø- relse nr. 128 af 26. januar 2022 om tilskud til ekstensivering med slæt. Ministeren for landdistrikter har i medfør af bestemmel- sen udstedt bekendtgørelse nr. 1835 af 22. december 2015 om oprettelse og drift af lokale aktionsgrupper under hav- og fiskeriudviklingsprogrammet og under landdistriktsprog- rammet for perioden 2014-2020 og bekendtgørelse nr. 2509 af 8. december 2021 om tilskud til projekter i udpegede landdistrikter (LAG-områder). Endelig følger det af skovlovens § 29 a, stk. 2, at mini- steren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nær- mere regler om administrationen af tilskudsmidlerne. Der kan herunder fastsættes regler om ansøgningernes form og indhold, tidsfrister, vilkår for tilskud, ændring og bortfald 67 af afgivne tilsagn, regnskaber og revision og om, at tilskud primært ydes til fredskovspligtige arealer. Der kan desuden fastsættes regler om, at tilskud til rådgivning nævnt i stk. 1, nr. 5, i en periode kan ydes til en brancheorganisation. Som et eksempel på ministerens anvendelse af bemyndi- gelsen kan nævnes bekendtgørelse nr. 309 af 11. marts 2022 om tilskud til skov med biodiversitetsformål 2022. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.1.1 i lovforslagets al- mindelige bemærkninger. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef- ter en hastebehandling vedtaget § 2 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 2 videreføres uændret. Det foreslås således i stk. 1, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for deres respektive områder kan fastsætte regler og træffe de beslutninger, der er nødvendige for anvendelse af Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Eksempler på en sådan regelfastsættelse kunne f.eks. være regler om grundlæggende indkomststøtte, jf. artikel 21 i for- ordningen om støtte til strategiske planer, støtte til frivillige ordninger til gavn for klimaet, miljøet og dyrevelfærd, jf. artikel 31 i forordningen om støtte til strategiske planer, støtteordninger i frugt- og grøntsagssektoren, jf. artikel 43, stk. 1, i forordningen om støtte til strategiske planer, og støtteordninger i biavlssektoren, jf. artikel 55 i forordningen om støtte til strategiske planer. Et andet eksempel kunne være regler om procedurer m.v. i forbindelse med offentlige interventionsordninger, jf. artikel 11-16 i forordningen om den fælles markedsordning. For så vidt angår støtteordninger, der finansieres helt eller delvist af EGFL inden for rammerne af Danmarks strategi- ske plan for programperioden 2023-2027, jf. artikel 104 i forordningen om støtte til strategiske planer, og eventuelle senere ændringer af denne, jf. artikel 119 i forordningen om støtte til strategiske planer, forventes det, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil etablere en støtteord- ning om grundlæggende indkomststøtte, den såkaldte basi- sindkomststøtte. Videre forventes det, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri også vil etablere støtteordninger i form af støt- teordninger om slagtepræmie, ko-præmie og stivelseskartof- ler, såkaldte koblede indkomststøtteordninger. Derudover forventes det, at ministeren etablerer et an- tal bio-ordninger til gavn for klimaet, miljøet og dyrevel- færd. Det kan f.eks. være ordninger om støtte til miljø- og klimavenligt græs, ekstensivering med slæt, planteproduk- tion, biodiversitet og bæredygtighed, økologisk arealstøtte samt ny arealregulering fra 2026. Disse støtteordninger vil udgøre et supplement til den grundlæggende indkomststøtte, hvorfor det vil være en forudsætning for disse, at ansøger opfylder kriterierne for støtteberettigelse under støtteordnin- gen for grundlæggende indkomststøtte for at kunne ansøge under disse ordninger. Endelig forventes det, at ministeren for fødevarer, land- brug og fiskeri vil etablere støtteordninger for henholdsvis producentorganisationers driftsprogrammer inden for frugt- og grøntsagssektoren og for biavlsprodukter. For så vidt angår støtteordninger for producentorganisationer inden for frugt- og grøntsagssektoren forventes det, at ministeren vil fastsætte regler om støtte til tiltag, der bl.a. sigter mod at samle udbuddet af produkter, sikre afsætning af produkter, understøtte positive miljø- og klimatiltag i produktionen m.v., mens det for støtteordninger for biavlsprodukter for- ventes, at ministeren vil fastsætte regler om støtte til projek- ter inden for udvalgte områder, f.eks. rådgivningstjenester, investeringer, programmer for forskning, salgsfremstød og markedsføring samt forbedring af produktkvaliteten. De forventede støtteordninger som beskrevet ovenfor an- går alle den fælles landbrugspolitiks søjle I. For så vidt angår støtteordninger, der medfinansieres af ELFUL inden for rammerne af Danmarks strategiske plan for programperioden 2023-2027, jf. artikel 104 i forordnin- gen om støtte til strategiske planer og eventuelle senere æn- dringer af denne, jf. artikel 119 i forordningen om støtte til strategiske planer, forventes det, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil etablere et antal støtteordninger til landdistriktsudvikling. Det kan f.eks. være støtteordninger om støtte til miljø- og klimateknologi, etablering af anlæg til grøn bioraffinering, rydning og forberedelse til afgrænsning, biodiversitetsskov, pleje af græs- og naturarealer, målret- tet regulering, kvælstofvådområder, fosforvådområder, fysi- ske vandløbsindsatser på landbrugsjorder, lavbundsprojek- ter, minivådområder, privat skovrejsning, såkaldt Ø-støtte og etableringsstøtte til unge landbrugere. Videre forventes det, at ministeren for landdistrikter vil fastsætte regler om fortsat at yde støtte til de lokale aktions- grupper, jf. lovforslagets § 21. Lokale aktionsgrupper (LAG) har til formål at styrke den socioøkonomiske struktur og udvikling i landdistrikterne, både hvad angår erhvervsudvik- ling, rammevilkår, bæredygtig udvikling og grøn omstilling gennem den såkaldte LEADER-metode. Gennem ordningen understøttes en afbalanceret territorial udvikling af landdi- strikternes økonomi og levevilkår, inklusiv etablering af arbejdspladser og fastholdelse af beskæftigelsen i andre er- hverv end landbruget. Støtten gives til indsatser vedrørende mobilisering af lokale aktører, drift af en lokal aktionsgrup- pe og gennemførelse af operationer (projektstøtte). Støtten kan gives til enhver fysisk eller juridisk person eller grupper af fysiske eller juridiske personer, f.eks. foreninger, enkelt- personer, små mikrovirksomheder, organisationer, almennyt- tige sammenslutninger og offentlige myndigheder. De forventede støtteordninger som beskrevet ovenfor an- går alle den fælles landbrugspolitiks søjle II. Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er en videreførelse 68 af landbrugsstøttelovens § 1, stk. 1, og foreslås udvidet i forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023 til at gælde for lovforslagets anvendelsesområde for så vidt angår lov- forslagets § 1, stk. 1. Det foreslås i stk. 2, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for deres respektive områder kan fastsætte regler og træffe de beslut- ninger, der er nødvendige for anvendelse af ordninger og forordningsbestemmelser, som i medfør af Den Europæiske Unions forordninger om forhold omfattet af denne lov er frivillige for medlemsstaterne at anvende. Med den foreslåede bemyndigelse vil ministeren for føde- varer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter kunne fastsætte regler og træffe de beslutninger, der er nødvendige for anvendelse af ordninger, som i medfør af forordningsgrundlaget er frivillige for medlemsstaten af an- vende. Som eksempler kan nævnes regler om supplerende indkomststøtte til unge landbrugere, jf. artikel 30 i forord- ningen om støtte til strategiske planer, og støtte til uddeling af frugt og grøntsager og af mælk og mejeriprodukter i uddannelsesinstitutioner, jf. artikel 22 i forordningen om den fælles markedsordning. Det samme vil gøre sig gældende for ordninger omfattet af TEUF bilag I, for hvilke der ikke er nogen egentlig mar- kedsordning, men som der alligevel er fastsat visse regler om, f.eks. kvalitets- og handelsnormer, jf. afdeling 1, kapitel 1, afsnit II, i forordningen om den fælles markedsordning. Derudover vil ministrene inden for deres respektive områ- der i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 2 kunne fastsætte regler og træffe de beslutninger, der er nødvendige for anvendelsen af forordningsbestemmelser, som det i med- før af forordningsgrundlaget er frivilligt for medlemsstater- ne at anvende. Den foreslåede bestemmelse bemyndiger mi- nistrene til at udnytte de valgmuligheder, som de enkelte ordninger, herunder obligatoriske ordninger, giver mulighed for. Et eksempel herpå er muligheden for at yde grundlæggen- de indkomststøtte på grundlag af betalingsrettigheder, jf. artikel 23, stk. 1, i forordningen om støtte til strategiske planer. Et andet eksempel kunne være i forbindelse med den obligatoriske ordning for import af hamp, jf. artikel 189 i forordningen om den fælles markedsordning. Bestem- melsen suppleres af Europa-Kommissionens delegerede for- ordning (EU) 2016/1237 af 18. maj 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår bestemmelserne for anvendelse af ordningen med import- og eksportlicenser og om supple- rende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår bestemmelserne om frigivelse og fortabelse af sikkerhed, der er stillet for så- danne licenser, om ændring af Europa-Kommissionens for- ordning (EF) nr. 2535/2001, (EF) nr. 1342/2003, (EF) nr. 2336/2003, (EF) nr. 951/2006, (EF) nr. 341/2007 og (EF) nr. 382/2008 og om ophævelse af Europa-Kommissionens forordning (EF) nr. 2390/98, (EF) nr. 1345/2005, (EF) nr. 376/2008 og (EF) nr. 507/2008, hvorefter medlemsstaten kan fastsætte supplerende krav vedrørende licensansøgnin- gen samt udstedelsen og anvendelsen af licensen, jf. artikel 9, stk. 2. Derudover kan nævnes et eksempel for så vidt angår støtte til privat oplagring af ost, jf. artikel 17, litra f), i forordningen om den fælles markedsordning. Bestemmelsen suppleres af Europa-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/591 af 30. april 2020 om midlertidig ekstraordi- nær støtte til privat oplagring af visse oste og om forudfast- sættelse af støtten, hvorefter medlemsstaterne sikrer, at der er indført et system baseret på objektive og ikkediskrimi- nerende kriterier, således at de maksimale mængder, som tildeles medlemsstaterne, ikke overskrides, jf. artikel 1, stk. 2. Loven vil kunne finde anvendelse både på egentlige støt- teordninger og på ordninger uden elementer af støtte. Ord- ninger uden element af støtte kan f.eks. være handelsordnin- ger. Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en videreførelse af landbrugsstøttelovens § 1, stk. 2, og foreslås udvidet i forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023 til at gælde for lovforslagets anvendelsesområde for så vidt angår lov- forslagets § 1, stk. 1. Videre foreslås det i stk. 3, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for deres respektive områder kan fastsætte regler om fravigelse af regler i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov i det omfang, forordningerne indeholder adgang hertil. Et eksempel på dette kan være fravigelse af krav om ikkeproduktive elementer, herunder brak. Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 er en videreførelse af landbrugsstøttelovens § 1, stk. 3, og foreslås udvidet i forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023 til at gælde for lovforslagets anvendelsesområde for så vidt angår lov- forslagets § 1, stk. 1. Endelig foreslås det i stk. 4, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for deres respektive områder kan fastsætte regler om ansøgning om støtte, betingelser for støtte og vilkår for modtagelse af støtte, støtteniveau, beregning af støtte, modtagerkreds, udbetaling af støtte og supplerende betingelser for udbeta- ling af støtte finansieret helt eller delvist af EGFL og EL- FUL. Der kan desuden fastsættes regler om administration af støtteordninger, herunder om prioritering, udvælgelse og afslag på ansøgninger, og om regnskab og revision for støt- te. Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 skal ses i sammen- hæng med de foreslåede bemyndigelser i stk. 1-3. Det vil således være i medfør af en bemyndigelse i stk. 1-3, at ministrene inden for deres respektive områder vil kunne fastsætte regler om selve anvendelsen af en ordning efter forordningsgrundlaget, både nødvendige, jf. stk. 1, og frivil- lige, herunder også fastsætte regler i medfør af frivillige tiltag inden for de enkelte ordninger, jf. stk. 2, samt fastsætte regler om fravigelse af forordningsgrundlaget i det omfang, dette giver mulighed herfor, jf. stk. 3. Supplerende vil ministrene inden for deres respektive om- 69 råder i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 4 kunne fastsætte det nærmere indhold af de enkelte støtte- ordninger inden for rammerne af forordningerne under den fælles landbrugspolitik og Danmarks strategiske plan for 2023-2027, jf. artikel 104 i forordningen om støtte til strate- giske planer, og eventuelle senere ændringer af denne, jf. artikel 119 i forordningen om støtte til strategiske planer. Den foreslåede bestemmelse i stk. 4, 1. pkt., vil medfø- re, at ministrene inden for deres respektive områder for så vidt angår støtte, der finansieres helt eller delvist af EGFL og ELFUL, vil kunne fastsætte regler om f.eks. formkrav for ansøgningen, krav om indgivelse af ansøgning i et be- stemt skema, krav om de oplysninger, der skal fremgå af ansøgningen som bl.a. oplysninger om ansøgers ejerforhold i andre virksomheder, som indgiver ansøgning under samme ordning, og frist for indgivelse af ansøgning. Derudover vil ministrene inden for deres respektive områ- der kunne fastsætte regler om betingelser for støtte, støtteni- veau og beregningen af støtte. Ministrene kan således i medfør af den foreslåede bemyn- digelse fastsætte regler om betingelser for støtte som f.eks. kredsen af støttemodtagere, betydningen af tidligere modta- get støtte, afgrænsning af projektperioden og opretholdelses- perioden. Samtidig vil ministrene inden for deres respektive områder kunne fastsætte regler om, at støtte til skovbrugs- sektoren primært ydes med forudsætning om, at der noteres fredskovpligt på arealet. Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil fastsætte regler om anvendelsen af standardom- kostninger for bl.a. visse projektstøtteordninger. Denne an- vendelse af standardomkostninger indebærer, at størrelsen af tilskud i de enkelte sager ikke fastsættes med udgangspunkt i faktisk afholdte udgifter, men efter et forud fastsat bestemt beløb for den pågældende type af indkøb m.v. For nærmere om standardomkostninger henvises til lov- forslagets § 6 og bemærkningerne hertil. Ministrene vil også kunne fastsætte regler om rådighed over arealer og overdragelse af arealer. Sådanne regler vil bl.a. kunne regulere, hvem støtten udbetales til, hvis et areal eller en bedrift overdrages i den periode, hvor støttebetin- gelserne skal være overholdt. Ved arealstøtteordninger kan der således fastsættes regler om, at støtten udbetales til overdrager, som fortsat skal overholde støttebetingelserne på arealerne, således at overdragers støtte kan blive reduce- ret eller bortfalde, hvis erhververen ikke overholder støtte- betingelserne på arealerne. Det forventes, at der ikke vil blive stillet krav om, at myndigheden skal orienteres om overdragelsen, da ansvaret for, at myndigheden fortsat kan kontrollere arealet, vil påhvile overdrageren. I medfør af stk. 4, 1. pkt., vil ministrene inden for deres respektive områder også kunne fastsætte supplerende betin- gelser for udbetaling af støtte. Det er hensigten at fastsætte sådanne supplerende betingelser som en del af det såkaldte konditionalitetssystem, der følger af afsnit III, afdeling 2, i forordningen om støtte til strategiske planer, hvorunder landbrugere og andre støttemodtagere, der modtager direkte betalinger i henhold til forordningens kapitel II eller årlige betalinger i henhold til forordningens artikel 70, 71 og 72, pålægges en administrativ sanktion, hvis de ikke opfylder lovgivningsbestemte forvaltningskrav i henhold til EU-ret- ten og GLM-normerne fastsat i de strategiske planer, jf. forordningens bilag III, for så vidt angår følgende specifikke områder: a) klima og miljø, herunder vand, jord og biodiver- sitet i økosystemerne, b) folkesundhed og plantesundhed og c) dyrevelfærd. Det forventes således, at ministeren for fødevarer, land- brug og fiskeri vil fastsætte regler om sådanne supplerende betingelser i form af minimumsstandarder for landbrugere og andre støttemodtagere for hver GLM-norm, jf. artikel 12 og 13 samt bilag III i forordningen om støtte til strategiske planer. En GLM-norm er en norm for god landbrugs- og miljømæssig stand. Det bemærkes, at senest fra 2025 vil supplerende betingel- ser for udbetaling af støtte også angå social konditionalitet i overensstemmelse med artikel 14 og bilag IV i forordningen om støtte til strategiske planer. Videre vil ministrene inden for deres respektive områder i medfør af den foreslåede bestemmelse i 2. pkt. også kunne fastsætte regler om administration af støtteordninger. Det vil bl.a. kunne være regler om ministrenes prioritering, udvæl- gelse og afslag på ansøgninger. Derudover vil ministrene også kunne fastsætte regler om regnskab og revision for den modtagne støtte. Sådanne kan f.eks. være regler om prioritering af ansøg- ning på baggrund af en kvalitativ vurdering af ansøgnin- gerne eller det ansøgtes effekt i forhold til formålet med støtteordningen. Derudover vil der eksempelvis kunne fast- sættes regler om hensigtsmæssige regnskabssystemer eller regnskabskodeks. Det bemærkes, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter ved fastsættelse af konkrete ordninger inden for deres respektive områder, her- under anvendelsen af valgmuligheder i regi af disse ord- ninger, vil være afhængig af udformningen af kommende forordningsgrundlag og efterfølgende politiske valg i forbin- delse med fastsættelse af nationale ordninger. Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 er en videreførelse af landdistriktsfondslovens § 2, stk. 1, og skovlovens § 29, stk. 2, for ordninger under den fælles landbrugspolitiks søjle II, som medfinansieres af ELFUL. Videre er den foreslåede be- stemmelse en delvis videreførelse af landbrugsstøttelovens § 1, stk. 5, for så vidt angår ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris bemyndigelse til at fastsætte regler om støttebe- tingelser m.v. og en delvis videreførelse af landbrugsstøtte- lovens § 1, stk. 4, angående ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om supplerende betingelser for udbetaling af støttebeløb i forbindelse med ordninger under den fælles landbrugspolitiks søjle I, der finansieres af EGFL. For så vidt angår programperioden 2023-2027 bemærkes det, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og mini- steren for landdistrikter inden for deres respektive områder i medfør af de foreslåede bemyndigelser i § 2 forventes at 70 ville fastsætte regler om et antal forskellige støtteordninger, der finansieres helt eller delvist af EGFL og ELFUL inden for rammerne af Danmarks strategiske plan for programpe- rioden 2023-2027, jf. artikel 104 i forordningen om støtte til strategiske planer, og eventuelle senere ændringer af den- ne, jf. artikel 119 i forordningen om støtte til strategiske planer. Det forudsættes, at Danmarks strategiske plan for programperioden 2023-2027 bidrager til udmøntningen af ”Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug” af den 4. oktober 2021 mellem den daværende regering (Socialdemo- kratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkepar- ti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokrater- ne. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.3.1 i lovforslagets al- mindelige bemærkninger. Landbrugsstyrelsen har efter fast praksis i en længere årrække reguleret en række forhold angående godkendelse af visse virksomheder, autorisation af klassificører og tilla- delse til automatiserede klassificeringsmetoder relateret til EU-reguleringen om klassificering af slagtekroppe i klassi- ficeringsbekendtgørelsen. Klassificeringsbekendtgørelsen er udstedt i medfør af landbrugsstøtteloven, som dog ikke in- deholder hjemmel til at fastsætte regler på disse områder, som ikke direkte angår gennemførelse af EU-forordnings- grundlaget, hvorfor der er behov for en specifik lovhjemmel. I klassificeringsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. stk. 2, og § 15, stk. 1, nr. 2, er det gjort muligt for visse virksomheder, f.eks. mindre slagterier, der efter artikel 2, stk. 1 og 3, i forordning (EU) 2017/1182 er undtaget fra den obligatoriske klassificering af slagtekroppe, men som ønsker at deltage i ordningen at opnå godkendelse til at udføre klassificering i overensstemmelse med artikel 10, jf. bilag IV i forordningen om den fælles markedsordning, på lige vilkår med de øvrige virksomheder. Efter artikel 9, litra a, i forordning (EU) 2017/1182 fore- tages klassificering af slagtekroppe af kvæg, svin og får af bl.a. kvalificerede klassificører, der har fået udstedt en autorisation til visuel klassificering af slagtekroppe. Der er dog ikke fastsat nærmere bestemmelser i EU-retten om, hvilket uddannelsesmæssigt forløb der skal ligge til grund for en sådan autorisation. I henhold klassificeringsbekendtgørelsens § 9, stk. 1, og § 18 er der etableret en sådan uddannelse i klassificering. Ud- dannelsen er etableret som et mesterlæreforløb. Efter artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2017/1182 kan medlemsstaterne give tilladelse til anvendelse af automatise- rede metoder til klassificering af slagtekroppe af kvæg og får, som består af en automatisk klassificeringsteknik og en ligning, og som kan anvendes på deres område. Efter klassificeringsbekendtgørelsens § 11, stk. 2, kan der fastsættes krav til nøjagtighed og kalibrering af automatiske anlæg til klassificering af slagtekroppe af kvæg og får. Det foreslås i § 2, stk. 5, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at fastsætte regler om forhold relateret til klassificering af slagtekroppe omfattet af Den Europæiske Unions forordninger. Det er først og fremmest hensigten at udnytte den fore- slåede bemyndigelse til at fastsætte regler, der viderefører muligheden for frivillig deltagelse i ordninger om klassifi- cering af EU-handelsklasseskemaer for slagtekroppe for de virksomheder, som ikke er forpligtet til at deltage i henhold til EU-grundlaget, herunder om de nærmere kriterier for deltagelse m.v. Herudover er det hensigten at udnytte den foreslåede be- myndigelse til at fastsætte regler om autorisation af klassifi- cører, herunder om indhold og gennemførelse af uddannel- sesforløb, der kan danne grundlag for meddelelse af den pågældende autorisation. Med forslaget bliver det muligt at videreføre det allerede etablerede uddannelsesforløb. Endelig er det hensigten at udnytte den foreslåede bemyn- digelse til at fastsætte regler om særlige vilkår i tilladelser, der meddeles i henhold til artikel 10 i Europa-Kommission- ens delegerede forordning (EU) 2017/1182 til anvendelse af automatiserede metoder til klassificering af slagtekroppe af kvæg og får, som f.eks. krav til nøjagtighed og kalibrering af de pågældende automatiske anlæg. Til § 3 Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri er i tekstan- mærkning nr. 170 ad 24.23.08 til finansloven for finansåret 2022 bemyndiget til at yde tilskud i form af kompensation til konstruerede minivådområder. Efter tekstanmærkningens stk. 2, 1. pkt., er ministeren bemyndiget til at fastsætte regler om betingelser og vilkår for at opnå tilskud, om beregning af tilskud, om udbetaling af tilskud, om ansøgning m.v. samt om administration af ordningen. Ministeren kan herudover i medfør af tekstanmærkningens stk. 3 bl.a. fastsætte regler om nedsættelse af tilskud og om tilbagebetaling af uberetti- get modtaget tilskud. Tekstanmærkningen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 90 af 17. april 2022 om tilskud til minivådområder 2022. Af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, fremgår, at der til ansøgere, der har opnået tilsagn om tilskud til etablering af minivådområ- der, kan gives tilsagn om kompensation for tabt indkomst og udgifter i forbindelse med vedligeholdelse af minivådområ- der. Kompensationen ydes som de minimis-støtte i henhold til Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i TEUF på de minimis-støtte i landbrugssektoren. En lignende bemyndigelse fremgår af tekstanmærkning nr. 194 ad 23.22.02 til § 23 på finansloven for 2022, hvorefter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri er bemyndi- get til at fastsætte regler om tilskud til projekter, der har til formål at udtage kulstofrige lavbundjorder af landbrugs- mæssig drift og gennem afbrydning af dræn, lukning af grøfter m.v. genoprette den naturlige hydrologi i videst mu- ligt omfang (klima-lavbundsprojekter). I forlængelse heraf fremgår det af tekstanmærkning nr. 197 ad 23.31.04 til § 23 på finansloven for finansåret 2022, at ministeren for fø- 71 devarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at gennemføre klima-lavbundsprojekter, herunder ved køb af projektarealer, køb af erstatningsarealer, efterfølgende salg af disse samt jordfordeling. Bemyndigelserne er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 211 af 8. februar 2022 om udtagning af kulstofrige lavbunds- jorder med henblik på genopretning af naturlig hydrologi (klima-lavbundsprojekter). Støtteordningen er godkendt af Europa-Kommissionen den 21. maj 2021 i sag SA. 58791 i henhold til TEUF artikel 107, stk. 3, litra c), indtil den 31. december 2026. Dog ydes støtte til naturarealer under ordningen som de minimis-støtte i henhold til Europa-Kom- missionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støt- te i landbrugssektoren. Endelig er ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri ved tekstanmærkning nr. 106 ad 24.21.02 til § 24 på finans- loven for finansåret 2022 bl.a. bemyndiget til at fastsætte regler om ydelse af tilskud til bevaringsarbejdet med gam- le husdyr- og plantegenetiske ressourcer. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 520 af 31. maj 2016 om pro- jekttilskud til bevaringsarbejdet med gamle danske husdyr- og plantegenetiske ressourcer. Tilskud efter bekendtgørelsen er ydet i overensstemmelse med EUs statsstøtteregler. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef- ter en hastebehandling vedtaget § 3 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 3 videreføres uændret. Det foreslås derfor i stk. 1, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for deres respektive områder kan fastsætte regler om at yde støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove, og inden for rammen af Den Europæiske Unions statsstøtte- regler. Med den foreslåede bestemmelse etableres der således en generel bemyndigelse for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for deres respektive områder til at fastsætte regler om støtte i land- brugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove, og inden for rammen af den Europæiske Unions statsstøtteregler. Sigtet med den foreslåede bemyndigelse er, at det fremo- ver bliver muligt at fastsætte regler om støtte inden for land- brugs- eller skovbrugssektoren eller i landdistrikter, hvor det hidtil har været praksis at regulere ved regler fastsat i medfør af materielle tekstanmærkninger på finansloven. Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse i første om- gang vil blive anvendt af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte regler om støtte, som i dag er reguleret i regler fastsat i medfør af tekstanmærkning nr. 106 ad 24.21.02, tekstanmærkning nr. 170 ad 24.23.08 til § 24 på finansloven for finansåret 2022 samt tekstanmærkning nr. 194 ad 23.22.02 og tekstanmærkning nr. 197 ad 23.31.04 til § 23 på finansloven for finansåret 2022. Det foreslås endvidere i stk. 2, 1. pkt., at ministeren for fø- devarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for deres respektive områder kan fastsætte regler om ansøgning om støtte, herunder om form, indhold og tidsfri- ster, betingelser og vilkår for modtagelse af støtte, beregning af støtte, modtagerkreds, udbetaling af støtte, støtteniveau og støtteberettigede udgifter, støttekriterier og andre forplig- telser. I medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 2, 1. pkt., vil der f.eks. kunne fastsættes almindelige krav til indholdet af en støtteansøgning, herunder bl.a. særlige oplysninger og erklæringer, som støttemodtager skal afgive om tidligere modtaget de minimis-støtte. Endvidere vil der i medfør af bemyndigelse i stk. 2, 1. pkt., bl.a. kunne fastsættes regler om støttekriterier og andre forpligtelser, såsom at støttemod- tager ikke må påbegynde projekter, før der er indsendt en ansøgning om tilskud hertil, og at støttemodtager accepterer tinglysning af en tilstandsservitut. Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at der desuden kan fastsættes regler om administration af støtteordninger, herunder om prioritering, udvælgelse og afslag på ansøgninger, og om regnskab og revision for støtte og nedsættelse, bortfald og tilbagebetaling af støtte. I medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 2. pkt., vil der bl.a. kunne fastsættes regler om de såkaldte revisi- onsklausuler i tilfælde af ændring i forpligtelser, der frem- går af statsstøttereglerne, og som indebærer, at de påtagne forpligtelser skal være mere vidtgående. I sådanne tilfælde vil der kunne fastsættes regler om, at hvis støttemodtageren ikke accepterer eller gennemfører den ændrede forpligtelse, ophører forpligtelsen, og støttebeløbet kan nedsættes til det beløb, der svarer til perioden frem til forpligtelsens ophør. Det vil være en forudsætning for udnyttelse af den fore- slåede bemyndigelse i lovforslagets § 3, at der er bevillings- mæssig hjemmel på finansloven til finansiering af den på- gældende støtteordning. Ligeledes vil det være en forudsæt- ning, at støtteordningen lovligt kan etableres i henhold til Den Europæiske Unions statsstøtteregler. Til § 4 Sanktioner og reduktioner er i vidt omfang reguleret i afdeling III, afsnit V og VI, i den horisontale forord- ning, Europa-Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 og Europa-Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17. juli 2014. Hertil kommer den generelle og horisontale Rådsfor- ordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser. Til brug for administrationen heraf følger det af land- brugsstøttelovens § 1, stk. 4 og 5, at ministeren for fødeva- 72 rer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om reduktion eller bortfald af støtte ved manglende overholdelse af de supplerende betingelser og støttebetingelser m.v., som mini- steren kan fastsætte for de ordninger, som ministeren kan etablere i medfør af loven. Bestemmelsen er bl.a. anvendt til at fastsætte regler om nedsættelse af tilskud i bekendtgørelse nr. 792 af 2. juni 2022 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. og i bekendtgørelse nr. 2370 af 10. december 2021 om krydsoverensstemmelse for kalenderåret 2022. Det følger af landdistriktsfondslovens § 2, stk. 2, at mi- nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter hver for sig inden for deres respektive områder kan fastsætte regler om suspension og reduktion af ansøgt støtte og om bortfald og tilbagebetaling af støtte ved manglende overholdelse af landdistriktsfondslovens be- stemmelser, de i medfør heraf fastsatte bestemmelser eller ved manglende overholdelse af bestemmelser i regler fastsat af Den Europæiske Union om forhold, der er omfattet af loven. Bestemmelsen er bl.a. anvendt til at fastsætte regler om administrativ sanktion i bekendtgørelse nr. 1077 af 1. juni 2021 om økologisk arealtilskud. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter skovlovens § 57, stk. 1, desuden bestemme, at tilsagn om tilskud helt eller delvis skal bortfalde, og at beløb, der er udbetalt efter loven eller regler udstedt i medfør heraf skal tilbagebetales ved manglende overholdelse af betingelser for tilskud. Der er bl.a. fastsat regler om nedsættelse af tilskud i bekendtgørelse nr. 1008 af 27. juni 2022 om tilskud til privat skovrejsning 2022. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef- ter en hastebehandling vedtaget § 4 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 4 videreføres uændret. Efter den foreslåede bestemmelse i § 4 kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrik- ter for de ordninger, der er omfattet af § 1, stk. 1, inden for deres respektive områder, medmindre andet er fastsat i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, fastsætte regler om følgende administrative foranstaltninger og sanktioner for overtrædelse af regler el- ler undladelse af opfyldelse af forpligtelser fastsat i denne lov, i regler fastsat i medfør af denne lov eller i regler fastsat i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, vedrørende ansøgt støtte: 1) Reduktion af støtte til det retmæssige beløb. 2) Suspension af støtte. 3) Nedsættelse af støtte i form af en sanktion med et beløb udover reduktionen. 4) Bortfald af støtte. 5) Hel eller delvis tilbagebetaling af uberettiget udbetalt støtte. 6) Hel eller delvis tilbagebetaling af støtte med et beløb, der overstiger den uberettigede udbetalte støtte. 7) Hel eller delvis udelukkelse fra at ansøge om støtte i senere perioder end det tidspunkt, hvor overtrædelsen eller undladelsen fandt sted. Den foreslåede bestemmelse viderefører ministrenes kom- petence til at fastsætte regler om administrative foranstalt- ninger og sanktioner, der følger af forordningsgrundlaget nævnt ovenfor, landbrugsstøttelovens § 1, stk. 4 og 5, land- distriktsfondslovens § 2, stk. 2, og skovlovens § 57, stk. 1. Bemyndigelsen forudsættes på baggrund af særligt artikel 59 i den nye horisontale forordning at blive udnyttet i høje- re grad, end tilfældet er i dag, da det i langt højere grad vil være op til medlemsstaterne at fastsætte regler om ad- ministrative foranstaltninger og sanktioner samt tilbagebeta- ling. Herved forstås, at reglerne vil gå fra primært at være harmoniserede EU-regler til at være regler, der fastsættes nationalt, så bemyndigelsen skal anvendes oftere. Den foreslåede bestemmelse er nødvendig for at sikre en effektiv håndhævelse af reglerne i loven, regler udstedt i medfør af loven og regler fastsat i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Det forudsættes, at udmøntningen af den foreslåede be- stemmelse vil indebære, at en støttemodtager i tilfælde, hvor det konstateres, at en eller flere betingelser for støtte er overtrådt, kan få nedsat støtten. Ministrene vil kunne fastsætte regler om, hvordan støtten nedsættes, herunder at støtten nedsættes med et beløb, der er større end reduktio- nen i form af en sanktion, at støtten helt bortfalder, at der skal ske tilbagebetaling af allerede udbetalt støtte, og at en ansøger kan udelukkes fra at søge om støtte i en senere periode. Reduktion kan til eksempel være en nedsættelse af støtten, så ansøgeren modtager støtte for 9 ha, selvom vedkommende har søgt støtte til 10 ha, fordi støttebetingel- serne kun er opfyldt på de 9 ha. Dette kan suppleres af en sanktion, hvis afvigelsen efter reglerne er tilpas stor, således at der alene udbetales støtte for f.eks. 8 ha. Hvis afvigelsen mellem det støtteberettigede areal og det ansøgte areal er stor, vil det efter omstændighederne kunne betyde fuldstændig bortfald af støtte og evt. udelukkelse med et beløb i kommende støtteår. For så vidt angår flerårige støtte- ordninger vil udelukkelse kunne indebære, at støttemodtage- ren ikke kan blive omfattet af et nyt tilsagn om tilskud i et eller flere kalenderår. Der vil ligeledes kunne fastsættes en bagatelgrænse, så mindre overtrædelser ikke medfører en yderligere støttenedsættelse. Foranstående er alene eksemp- ler, da der vil kunne fastsættes forskellige regler, hvorefter støtten kan reduceres. Der vil f.eks. være forskel på, om det drejer sig om arealstøtte under den direkte støtte eller land- distriktsstøtte, ligesom der også vil kunne fastsættes særlige regler for investeringsstøtte. Det følger direkte af artikel 59, stk. 5, i den nye horisonta- le forordning, at sanktionerne skal være proportionale. Lige- ledes oplistes en række tilfælde, hvor medlemsstaterne ikke kan pålægge sanktioner. Dette gælder f.eks., hvor den mang- 73 lende overholdelse skyldes myndighedsfejl og støttemodta- geren ikke med rimelighed kunne opdage fejlen eller force majeure. Det følger desuden direkte, at hvis den manglende overholdelse af støttebetingelserne skyldes force majeure eller ekstraordinære omstændigheder fastholder støttemodta- geren retten til støtte. Bemyndigelsen vil ikke kunne anvendes til at fastsætte regler, hvorefter beløbet for en administrativ sanktion i et givent støtteår overstiger 100 % af beløbet i de støtteansøg- ninger eller betalingsanmodninger, som sanktionen finder anvendelse på. Der kan derimod fastsættes regler om, at en ansøger udelukkes helt eller delvist fra at søge støtte i kom- mende støtteår, eller at der modregnes i kommende støtte. Der vil endvidere være behov for at kunne fastsætte natio- nale regler om sanktion, f.eks. hvis Europa-Kommissionen iværksætter en kriseordning, men ikke tager stilling til sank- tionsspørgsmålet. Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes til f.eks. at fastsætte regler om, at den ansøgte støtte vil blive ned- sat i tilfælde, hvor en ansøger ikke rettidigt har anmodet om udbetaling, hvor de grundlæggende betingelser for at være omfattet af ordningen og for at modtage støtte ikke er opfyldt, eller i tilfælde, hvor reglerne om konditionalitet overtrædes. Der vil kunne fastsættes regler, der graduerer forskellige typer af overtrædelser afhængigt af, hvor alvorlig overtræ- delsen er, og hvor betydningsfuld forpligtelsen er for formå- let med ordningen. En forpligtelse, der er delvist overtrådt, vil eksempelvis stadig kunne bidrage til formålet med ord- ningen, og overtrædelsen vil derfor kunne blive bedømt mindre hårdt. I disse tilfælde kan regler om suspension f.eks. finde anvendelse, så ansøgeren beholder retten til støtte, hvis der rettes op på overtrædelsen inden en fastsat frist. Omvendt kan der være tilfælde, hvor overtrædelsen medfører, at ordningens formål helt forspildes. I sådanne tilfælde vil der ikke være det samme grundlag for at opret- holde en del af støtten, og ministrene vil kunne bestemme, at støtten helt bortfalder. For flerårige forpligtelser kan bortfald betyde, at tilsagn om tilskud helt bortfalder, og at støtte for efterfølgende år derfor heller ikke udbetales. Endvidere vil der kunne fastsættes regler om tilbagebetaling af uretmæs- sigt udbetalt støtte i tilfælde, hvor overtrædelsen først kon- stateres efter, at tilskuddet er udbetalt. Ved tilbagebetaling vil beregningen af reduktion og sanktion være den samme som nævnt ovenfor. Der vil også kunne fastsættes regler om og hvordan, tidligere udbetalt støtte skal tilbagebetales. Mi- nistrene vil kunne fastsætte regler om tilbagebetaling, uanset at støttemodtageren har opfyldt støttebetingelserne i et eller flere af de andre år, som ordningen omfattede. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis støtten betales forud under forudsætning om overholdelse af visse betingelser i en efterfølgende peri- ode, og hvor disse betingelser ikke længere kan overholdes f.eks. som følge af videresalg af et areal, hvor køber ikke ønsker at indgå i tilskudsbetingelsen. Der vil endvidere kun- ne fastsættes lignende bestemmelser om, at en senere ejer af et areal, der forpligter sig til at overholde tilskudsbetingel- ser, skal tilbagebetale støtte, selvom støtten ikke er udbetalt til den pågældende. Dette vil være begrænset til tilfælde, hvor der overtrædes betingelser for at opnå støtte i den periode, hvor betingelserne skal være opfyldt. Til § 5 Efter landdistriktsfondslovens § 2, stk. 1, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdi- strikter hver for sig inden for deres respektive områder fast- sætte regler om støtte, som de pågældende ministre kan yde i medfør af § 1. Der kan fastsættes regler om ansøgning om støtte, betingelser for støtte, støtteniveau, beregning af støtte og udbetaling af støtte. De pågældende ministre kan også for sådan støtte fastsætte regler om administration af støtteord- ninger, herunder om prioritering, udvælgelse af ansøgninger og afslag på ansøgninger, og om regnskab og revision for støtte bevilget efter denne lov. Bestemmelsen er bl.a. an- vendt til at fastsætte regler om tinglysning af servitutter som betingelse for tilskud, eksempelvis i bekendtgørelse nr. 236 af 15. februar 2022 om tilskud til vådområdeprojekter og lavbundsprojekter 2022. Her stilles der krav om, at arealerne permanent skal henligge som lavbundsområder og fasthol- des som græs- eller naturarealer med naturlig vandstand i overensstemmelse med tilsagnet om støtte. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef- ter en hastebehandling vedtaget § 5 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 5 videreføres med en mindre sproglig justering. Det foreslås således i § 5, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at støtte efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov betinges af, at eventuelle forpligtelser vedrørende klima, natur og miljø for ejendommens ejer fastlægges i en tinglyst servitut. Bestemmelsen fastslår således udtrykkeligt den mulighed for, at ministeren kan fastsætte regler om tinglysning af servitutter som betingelse for tilskud, som er udledt af land- distriktsfondslovens § 2, stk. 1. Samtidig udvides bestem- melsen i forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023 til at omfatte hele lovens anvendelsesområde. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at støtte med hjemmel i lovens bemyndigelser kan gøres betinget af, at støttemodtager som vilkår for tilskuddet får tinglyst en servitut med opretholdelse af ordningsmæssige formål som f.eks. bevaring og genopretning af miljø, natur og klima. Bestemmelsen giver mulighed for at skabe en permanent begrænsning i arealanvendelsen ved, at en varig sikring af arealtilstanden tinglyses på ejendommen. Den foreslåede bestemmelse betyder, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har en klar hjemmel til at betinge et tilsagn om tilskud af eventuelle forpligtelser om tinglysning af servitutter på en ejendom. 74 Der henvises i øvrigt til afsnit 3.8.2.3 i lovforslagets al- mindelige bemærkninger. Til § 6 I henhold til landdistriktsfondslovens § 2, stk. 4, kan mi- nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om, at lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter (herefter tilbudsloven) ikke finder anvendelse for private udbydere af bygge- og anlægs- arbejder, som modtager offentlig støtte efter denne lov, i det omfang størrelsen af den offentlige støtte er fastsat på baggrund af standardomkostninger. Muligheden for at anvende standardomkostninger i forbin- delse med Den Europæiske Unions landbrugsstøtteordninger blev indført under den forrige programperiode for Landdi- striktsprogrammet (2007-2013). Siden har Den Europæiske Revisionsret anbefalet, at medlemsstaterne i højere grad gør brug af metoden, da erfaringerne viser, at fejlraterne er min- dre, samt at den administrative byrde mindskes. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har på denne baggrund med virkning fra programperioden 2014-2022 anvendt stan- dardomkostninger for en række projektstøtteordninger etab- leret i medfør af landdistriktsfondsloven. Der er etableret en række tilskudsordninger til investerin- ger i fysiske aktiver, f.eks. staldmodernisering, som kan omfatte bygge- og anlægsarbejder, der anvender standard- omkostninger, og som dermed er fritaget fra reglerne i til- budsloven. Der er tillige anvendt standardomkostninger på nogle natur- og miljøordninger med private ansøgere, f.eks. minivådområder, hvorved de også fritages fra reglerne i til- budsloven. Da brugen af standardomkostninger imidlertid ikke er for- enelig med bestemmelserne i tilbudsloven på visse af mini- steriets områder, foreslås ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiget til at fastsætte regler om, at loven ikke skal finde anvendelse for private udbydere af bygge- og anlægsarbejder, som modtager offentlig støtte efter de i lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 1, omfattede forordninger eller § 1, stk. 2. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef- ter en hastebehandling vedtaget § 6 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 6 videreføres uændret. Det foreslås således i § 6, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at lov om ind- hentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter ikke finder anvendelse for private udbydere af bygge- og anlægsarbejder, som modtager offentlig støtte i henhold til forordninger, der er nævnt i denne lovs § 1, stk. 1, nr. 1, og nationale støtteordninger, som er omfattet af den- ne lovs § 1, stk. 2, i det omfang størrelsen af den offentlige støtte er fastsat på baggrund af standardomkostninger. Det foreslåede indebærer, at en støttemodtager ikke i alle tilfælde vil skulle sende en arbejdsopgave i udbud. Den foreslåede bestemmelse vil have et bredere anven- delsesområde sammenlignet med den tilsvarende bestem- melse i landdistriktsfondslovens § 2, stk. 4, da den også vil kunne finde anvendelse for tilskudsordninger, der er nationalt finansieret, og tilskudsordninger, der finansieres af EGFL. Bestemmelsen forventes overvejende at blive an- vendt som hidtil i forbindelse med projektstøtteordninger, som helt eller delvist er finansieret af ELFUL. Anvendelse af standardomkostninger indebærer, at størrel- sen af tilskud i de enkelte sager fastsættes efter et forud fastsat bestemt beløb for den pågældende type af indkøb m.v., og dermed ikke med udgangspunkt i de faktisk afhold- te udgifter. Anvendelse af standardomkostninger medfører en klar forenkling af de støtteordninger, hvorefter der kan ydes projektstøtte til forskellige bygge- og anlægsarbejder. Hvis en støtteordning bliver sammensat sådan, at der kan ydes støtte både i form af standardpriser for enhedsomkost- ninger og refusion af faktiske udgifter, vil det alene være den del, der omfatter standardomkostninger, der vil kunne undtages fra reglerne i tilbudsloven. Det vil komme til at fremgå af de enkelte bekendtgørelser, for hvilke investerin- ger der vil kunne beregnes standardomkostninger. Den foreslåede bestemmelse vil både kunne anvendes for støtte, der helt eller delvist er finansieret af EU-midler, og for nationalt finansieret støtte. Bestemmelsen vil gælde for ”bygge- og anlægsarbejder”, der skal forstås på samme måde som det tilsvarende begreb i § 1, stk. 5, i tilbudsloven. Den foreslåede bestemmelse vil alene få praktisk betyd- ning for offentligt støttede private bygge- og anlægsarbejder, som efter gældende ret er de eneste private indkøb, der er omfattet af tilbudsloven, jf. dennes § 1, stk. 2, nr. 2. Stats- lige, regionale og lokale myndigheder og offentligretlige or- ganer omfattet af tilbudslovens § 1, stk. 2, nr. 1, vil således fortsat skulle gå frem efter lovens regler, selvom støtteord- ningen er baseret på standardomkostninger. I sager, hvor ansøgning indgives af private og offentlige partnerskaber, vil tilbudsloven som udgangspunkt skulle føl- ges, medmindre det er klart, at indkøb af ydelser hos under- entreprenører alene forestås af private. Til § 7 Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri er i henhold til stk. 1 i tekstanmærkning nr. 197 ad 23.31.04 til § 23 på finansloven for finansåret 2022 bemyndiget til at gennem- føre klima-lavbundsprojekter, herunder ved køb af projekta- realer, køb af erstatningsarealer, efterfølgende salg af disse samt jordfordeling. Efter tekstanmærkningens stk. 2 kan mi- nisteren afholde nødvendige anlægsudgifter og yde lodsejer- kompensation. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri er desuden bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for 75 ordningen, herunder om krav til projekterne, lodsejerkom- pensation for værditab af arealerne og for kompensation for øvrige udgifter for lodsejeren knyttet til udtagningen, tinglysning af servitut på projektarealer om fastholdelse af naturlig hydrologi i videst muligt omfang samt kontrol og tilsyn. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter tekstanmærkningens stk. 3 henlægge sine beføjelser efter stk. 1 og 2 til institutioner under Miljøministeriet, Ministe- riet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller anden offent- lig myndighed. Efter stk. 4 kan lodsejerkompensation ikke udbetales, før der foreligger statsstøttegodkendelse fra Euro- pa-Kommissionen, og afgørelser truffet i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 1-3 kan efter stk. 5 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef- ter en hastebehandling vedtaget § 7 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 7 videreføres uændret. Det foreslås således i stk. 1, at ministeren for fødeva- rer, landbrug og fiskeri kan gennemføre projekter vedrø- rende udtagning af kulstofrige lavbundsjorder (klima-lav- bundsprojekter), herunder ved køb af projektarealer, køb af erstatningsarealer, efterfølgende salg af disse og jordforde- ling. Ministeren kan afholde nødvendige anlægsudgifter. Be- stemmelsen er en videreførelse af den del af tekstanmærk- ningen, der giver mulighed for at gennemføre klima-lav- bundsprojekter. Ministerens kompetence til at yde lodsejer- kompensation videreføres med lovforslagets § 3. Den foreslåede bestemmelse vil videreføre tekstanmærk- ningens stk. 1 og de dele af stk. 2, 1. pkt., der ikke vedrører støtte, da støttedelen er omfattet af lovforslagets § 3. Den foreslåede bestemmelse vil give ministeren mulighed for at gennemføre klima-lavbundsprojekter, herunder ved køb og salg af projekt- og erstatningsarealer og jordforde- ling. Bestemmelsen vil desuden fastlægge, at ministeren vil kunne afholde de nødvendige anlægsudgifter til projekterne. Det er hensigten, at ministeren i medfør af lovforslagets § 24, stk. 2, vil delegere beføjelsen til projektgennemførelsen til Naturstyrelsen under Miljøministeriet som en viderefø- relse af den nuværende ordning, hvorefter Naturstyrelsen gennemfører klima-lavbundsprojekter inden for rammerne af de bevillinger, der afsættes på finansloven. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan på denne måde råde over Naturstyrelsens anlægsbevilling. Det er i det hele hensigten at videreføre ordningen, som den i dag er reguleret i bekendtgørelse nr. 211 af 8. februar 2022 om udtagning af kulstofrige lavbundsjorder med hen- blik på genopretning af naturlig hydrologi (klima-lavbunds- projekter). Naturstyrelsen vil dermed fortsat kunne gennemføre kli- ma-lavbundsprojekter gennem udtagning af kulstofrige lav- bundsjorder af landbrugsmæssig drift. Indsatsen vil kunne ske gennem opkøb og arrondering af ejendomme med det formål at udtage lavbundsjorder, som efterfølgende vådgø- res ved grøftelukning, sløjfning af dræn, omlægning af drift, hvorved arealets naturlige hydrologi genoprettes i videst mulige omfang. Styrelsen vil kunne afholde udgifter i for- bindelse med forundersøgelse til projekterne, herunder også selvom forundersøgelsen måtte vise, at projektet ikke er realiserbart. Herudover kan styrelsen afholde omkostninger til projektledelse, omkostninger til etablering af vådområdet og udgifter til tinglysning og evt. udgifter i forbindelse med jordfordeling. Det er hensigten, at projektarealerne som ud- gangspunkt videresælges efter projekternes afslutning med henblik på genanvendelse af midlerne til videre udtagning af lavbundsjorder. I særlige situationer kan arealer beholdes i offentligt eje, hvis det skønnes, at de herved kan bidrage til opnåelse af væsentlige natur-, miljø- og friluftsmæssige formål af betydning for samfundet. Det foreslås i stk. 2, at ministeren kan fastsætte nærmere regler for gennemførelse af projekterne, herunder om krav til projekterne. Den foreslåede bestemmelse vil videreføre de dele af tekstanmærkningens stk. 2, 2. pkt., der ikke vedrører støtte, da støttedelen vil være omfattet af lovforslagets § 3. Be- stemmelsen viderefører endvidere ikke muligheden for at fastsætte regler om tinglysning af servitut på projektarealer om fastholdelse af naturlig hydrologi i videst muligt omfang eller om kontrol og tilsyn, da sådanne bemyndigelser følger af de foreslåede bestemmelser i § 5 og § 13, stk. 1. Efter den foreslåede bestemmelse vil ministeren kunne fastsætte nærmere regler om ordningen efter stk. 1, herunder om krav til projekterne. Til § 8 Efter landdistriktsfondslovens § 8, stk. 1, skal en støtte- modtager efter loven eller regler udstedt i medfør af loven i hele perioden, hvor betingelserne for støtte skal være op- fyldt, på forlangende af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller ministeren for landdistrikter afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for støtte er opfyldt. Der er ikke en tilsvarende bestemmelse i landbrugsstøtte- loven eller skovloven. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget § 8, stk. 1, i lov om admi- nistration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketings- tidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 8, stk. 1, videreføres med en mindre sproglig justering. Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 skal en tilsagns- 76 haver eller en støttemodtager efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller regler i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, i hele perioden, hvor betingelserne for støtte skal være opfyldt, på forlangende af ministeren for fødevarer, land- brug og fiskeri eller ministeren for landdistrikter inden for deres respektive områder afgive erklæring om, hvorvidt be- tingelserne for støtte er opfyldt. Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til bestemmelsen i landdistriktsfondslovens § 8, stk. 1, idet bestemmelsen dog foreslås udvidet i forhold til retstilstan- den før den 1. januar 2023 til at omfatte den til enhver tid værende tilsagnshaver og til at omfatte hele lovforslagets anvendelsesområde. Den til enhver tid værende tilsagnshaver, der er omfattet af et tilsagn om støtte, vil således blive sidestillet med en støttemodtager, uanset om den pågældende har modtaget støttebeløbet eller ej. Det relevante i den forbindelse er tilsagnshaverens tilkendegivelse af, at denne vil overholde tilsagnsbetingelserne i hele tilsagnsperioden. Dette vil for f.eks. den planlagte støtteordning om engangskompensation for etablering af vådområder kunne medføre, at en ny ejer af et areal, såfremt denne indtræder i et støttetilsagn efter engangskompensationen er udbetalt, dvs. accepterer at efter- leve tilsagnsforpligtelserne, er omfattet af oplysningspligten på trods af, at det ikke er den nye ejer, der har fået udbe- talt engangskompensationen. Det forudsættes, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vil blive underrettet om overdragelse af tilsagn. Efter § 8, stk. 2, i landdistriktsfondsloven skal en støtte- modtager i hele perioden, hvor betingelserne for støtte skal være opfyldt, underrette ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller ministeren for landdistrikter, hvis betingel- serne for støtte ikke længere er opfyldt. Efter skovlovens § 56, stk. 2, skal modtageren af tilskud i hele støtteperioden underrette ministeren, hvis vilkårene for at modtage tilskud ikke længere opfyldes. Der er ikke en tilsvarende bestemmelse om underretnings- pligt i landbrugsstøtteloven. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget § 8, stk. 2, i lov om admi- nistration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketings- tidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 8, stk. 2, videreføres med enkelte sproglige justeringer. Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 skal en tilsagns- haver eller en støttemodtager i hele perioden, hvor betingel- serne for støtte skal være opfyldt, underrette den af de i stk. 1 nævnte ministre, inden for hvis område ordningen hører, hvis betingelserne for støtte ikke længere er opfyldt. Den foreslåede bestemmelse svarer til de tilsvarende be- stemmelser i landdistriktsfondsloven og skovloven, dog med en ændret ordlyd, idet bestemmelsen foreslås udvidet i for- hold til retstilstanden før den 1. januar 2023 til at omfatte den til enhver tid værende tilsagnshaver og til at omfatte hele lovens anvendelsesområde. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at støttemodtage- ren eller den til enhver tid værende tilsagnshaver skal under- rette den relevante minister, hvis betingelserne for at opnå støtte efter loven, regler udstedt i medfør af loven eller regler i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, ikke længere er opfyldt. Til § 9 Landbrugsstøtteloven, landdistriktsfondsloven og skovlo- ven indeholder ikke bestemmelser, hvorefter der kan fast- sættes regler om pligt for kommunalbestyrelser til at indbe- rette oplysninger om aftaler indgået efter § 13 d i lov om vandforsyning m.v. og om påbud, forbud eller rådighedsind- skrænkning, som er udstedt i medfør af §§ 24 og 26 a i lov om miljøbeskyttelse. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef- ter en hastebehandling vedtaget § 9 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 9 videreføres uændret. Det foreslås således i § 9, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at kommunal- bestyrelsen skal indberette oplysninger om aftaler indgået efter vandforsyningslovens § 13 d og om påbud, forbud eller rådighedsindskrænkninger, som er udstedt i medfør af miljø- beskyttelseslovens §§ 24 og 26 a. Ministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om tidsfrister for indberetningen. Den foreslåede bestemmelse i § 9 er således ny i forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023. Bestemmelsen foreslås indsat for at kunne sikre, at der ikke uberettiget udbetales støtte for arealer, der er pålagt forskellige rådighedsindskrænkninger der har betydning for mulighederne for at straffe. Idet støtte efter nogle støtteord- ninger også vil skulle kompensere ansøgeren for, at der ikke anvendes eksempelvis pesticider, vil der ikke kunne opnås fuld støtte for et areal, der allerede er pålagt begrænsnin- ger med hensyn til anvendelse af pesticider. Det vil bl.a. dreje sig om den 25 meter beskyttelseszone omkring vand- boringer, hvor der efter § 21 b, stk. 1, i miljøbeskyttelseslo- ven, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 3. januar 2023, hverken må anvendes pesticider eller gødning eller foretages dyrk- ning. Derudover vil der ikke kunne gives tilskud for arealer, som i medfør af andre tilskudsordninger er underlagt pesti- cidforbud. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri modtager ikke oplysninger om de rådighedsindskrænkninger, der føl- ger af aftaler efter vandforsyningslovens § 13 d eller påbud, 77 forbud eller rådighedsindskrænkninger udstedt i medfør af miljøbeskyttelseslovens §§ 24 eller 26 a. Oplysningerne er imidlertid nødvendige for at sikre overholdelsen af Dan- marks EU-retlige forpligtelser om f.eks. at undgå, at der uberettiget udbetales støtte. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ministeren vil kunne fastsætte krav om, at kommunerne indberetter oplysningerne til Landbrugsstyrelsen. Ministeren vil kun- ne fastsætte regler om hvilke oplysninger, der skal indbe- rettes, herunder om indholdet af de pågældende rådigheds- indskrænkninger, deres geografiske udstrækning og lignen- de. Ministeren vil herudover kunne begrænse indberetnings- pligten til alene at vedrøre rådighedsindskrænkninger på landbrugsarealer. Ministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om tidsfrister for indberetningen. Efter lovforslagets § 19 vil ministeren endvidere få mulighed for at fastsætte regler om indberetningens format. Bestemmelsen i den fore- slåede § 9 vil ligeledes kunne blive anvendt til at kræve rådighedsindskrænkninger, der er pålagt inden lovens ikraft- træden, indberettet, da også sådanne rådighedsindskrænk- ninger vil få betydning for støtte efter loven. Der henvises til afsnit 3.5.4 i de almindelige bemærknin- ger. Til § 10 Landbrugsstøttelovens § 3 fastsætter, at ministeren for fø- devarer, landbrug og fiskeri kan kræve oplysning udleveret fra importører, eksportører, producenter, handlende og bran- cheorganisationer. Videre følger det af landbrugsstøttelovens § 4, stk. 5, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om kontrol med de oplysninger, der skal danne grund- lag for udbetaling af ydelser eller opkrævning af afgifter i henhold til de i § 1 nævnte forordninger. Bemyndigelsen er bl.a. blevet udnyttet til at fastsætte reg- ler om, at slagterierne via Landbrug & Fødevarer indberetter slagtninger af kvier, tyre og stude elektronisk til Landbrugs- styrelsen, jf. § 7, stk. 1, i slagtepræmiebekendtgørelsen. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef- ter en hastebehandling vedtaget § 10 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 10 videreføres uændret. Det foreslås i stk. 1, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at importører, eksportø- rer, støttemodtagere, producenter, handlende, virksomheder, indkøbsfællesskaber og erhvervs- og brancheorganisationer skal afgive de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde indberetningspligten til Europa-Kommissionen i medfør af Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Da forordningerne omfattet af lovforslaget dækker et bre- dere område sammenlignet med de forordninger, der er om- fattet af landbrugsstøtteloven, får bestemmelsen et bredere anvendelsesområde sammenlignet med den tilsvarende be- stemmelse i landbrugsstøttelovens § 3. Derudover foreslås det som en udvidelse sammenlignet med bestemmelsen i landbrugsstøtteloven og dermed rets- tilstanden før den 1. januar 2023, at ministeren også vil kunne fastsætte regler om at pålægge støttemodtagere at give oplysninger, når dette er nødvendigt for at opfylde ind- beretningspligten til Europa-Kommissionen i medfør af de af lovforslaget omfattede forordninger. Den foreslåede bestemmelse er i modsætning til bestem- melsen i landbrugsstøttelovens § 3 udformet som en bemyn- digelsesbestemmelse, så ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at de omfattede aktører skal afgive de nødvendige oplysninger. Det forventes, at indberetninger fra private aktører, bortset fra sukkersektoren, alene vil omfatte oplysninger om priser og producerede mængder, herunder om produktionsmetoder. Det kan dog ikke udelukkes, at fremtidig EU-regulering vil indebære krav om yderligere indberetninger fra private aktører. Den foreslåede bestemmelse anses for nødvendig, fordi der påhviler medlemsstaterne en meget vidtgående indberet- ningspligt til Den Europæiske Union. Landbrugsstyrelsen vil uden den foreslåede bestemmelse kun modtage de nød- vendige oplysninger fra private aktører ad frivillighedens vej. Bestemmelsen er derfor nødvendig for at have sikker- hed for at kunne opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser. Indberetningspligten vil hovedsageligt omfatte løbende meddelelse af oplysninger vedrørende markedsforhold, der berører den danske landbrugs- og fødevareforsyningskæde, og forvaltningen af markedsordningerne. Det kan eksem- pelvis dreje sig om periodiske indberetninger af priser og arealer med visse afgrøder samt producerede og anvendte mængder samt lagre af bestemte landbrugsprodukter. Et andet eksempel vil være indberetninger vedrørende brug af støtteordninger og markedsinstrumenter samt samhandel med tredjelande, navnlig i relation til handelsaftaler. Indberetningspligten vil bl.a. blive opfyldt efter samråd med Danmarks Statistik, sådan at det sikres, at der ikke ved opfyldelsen af indberetningspligten sker indsamling el- ler behandling af materiale, som allerede foretages, eller som mest hensigtsmæssigt vil kunne foretages af Danmarks Statistik. En række andre indberetninger vil dog ikke kunne foretages af Danmarks Statistik, men vil ske på baggrund af oplysninger fra private aktører, såsom erhvervs- og bran- cheorganisationer samt private virksomheder inden for land- brugs- og fødevareforsyningskæden. Ligeledes vil oplysnin- ger blive indhentet fra andre offentlige myndigheder vedrø- rende landbrugs- og fødevarer til Den Europæiske Union. Det foreslås i stk. 2, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at fastsætte regler om, at impor- tører, eksportører, producenter, handlende, virksomheder, indkøbsfællesskaber og erhvervs- og brancheorganisationer 78 skal indberette oplysninger, der skal danne grundlag for ud- betaling af støtte finansieret helt eller delvist af EGFL eller ELFUL. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om tidsfrister for indberetningen. Den foreslåede bestemmelse medfører, at ministeren vil kunne fastsætte regler om en indberetningspligt for aktører- ne omfattet af bestemmelsen i det omfang, sådanne oplys- ninger skal danne grundlag for udbetalingen af støtte helt eller delvist finansieret af EGFL og ELFUL. Videre kan ministeren fastsætte tidsfrister for indberetningen. Det er umiddelbart hensigten, at ministeren vil anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at Landbrug & Fødevarer er forpligtet til at indberette oplysninger om slagt- ninger af kvier, tyre og stude på danske slagterier til brug for udbetalingen af den såkaldte slagtepræmie, da sådanne oplysninger i dag allerede er tilgængelige i Landbrug & Fødevarers database på basis af slagteriernes indberetninger til Landbrug & Fødevarer. Det er ikke hensigten, at ministeren vil anvende bemyndi- gelsen således, at en privat aktør pålægges en videre pligt til at indsamle oplysninger med henblik på indberetning, men alene indberette oplysninger som allerede er i den private aktørs besiddelse. Det bemærkes, at ministeren i medfør af lovforslagets § 19 vil kunne fastsætte regler om indberetningens format. Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af landbrugsstøttelovens § 4, stk. 5, og foreslås udvidet i forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023 til at gælde for hele lovforslagets anvendelsesområde. Til § 11 Det følger af landbrugsstøttelovens § 5, stk. 1, at ministe- ren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om hel eller delvis betaling af omkostningerne ved admini- strationen af eksportrestitutionsordningen og ved kontrollen med de forordninger, der er nævnt i § 1 i landbrugsstøtte- loven. Videre kan ministeren fastsætte regler om hel eller delvis betaling for særlige tjenesteydelser, som de kontrolle- rende myndigheder udfører efter anmodning, jf. § 5, stk. 2. Ministerens bemyndigelse efter § 5 er udnyttet ved følgen- de bekendtgørelser om betaling: – Bekendtgørelse nr. 54 af 19. januar 2023 om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. – Bekendtgørelse nr. 1571 af 20. december 2022 om beta- ling for plantesundhedskontrol m.v. Disse bekendtgørelser angår bl.a. regler om hel eller del- vis betaling af omkostningerne ved kontrol af virksomhe- dernes overholdelse af bestemmelserne om handelsnormer for frugt og grøntsager fastsat i Den Europæiske Unions for- ordninger om den fælles markedsordning for landbrugsva- rer. Handelsnormerne er bl.a. krav til produkternes kvalitet, størrelse, modenhed og mærkning. Kontrollen efter landbrugsstøtteloven udføres som en inte- greret del af kontrol efter lov om fødevarer og typisk ofte også kontrol efter lov om planter og plantesundhed m.v. Efter fast praksis beregnes og opkræves betalingen for den samlede kontrol i henhold til både landbrugsstøtteloven og lov om fødevarer eller lov om planter og plantesundhed m.v. som ét samlet beløb. Det følger af § 20, stk. 1, i landbrugsstøtteloven, at beløb, der ikke betales rettidigt, tillægges rente svarende til rente- lovens § 5 fra forfaldsdagen, medmindre andet fremgår af forordningsgrundlaget. Renten udgør mindst 50 kr. I landdistriktsfondsloven og skovloven er der ikke fastsat bestemmelser om betaling af omkostninger ved kontrolop- gaver, der udføres efter loven, regler fastsat i medfør af loven eller efter Den Europæiske Unions forordninger. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef- ter en hastebehandling vedtaget § 11 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38 således, at loven kun finder anvendelse for perioden 1. janu- ar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 11 videreføres uændret. Det foreslås således i stk. 1, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om hel eller delvis betaling for omkostningerne ved kontrolopgaver, der udfø- res efter Den Europæiske Unions forordninger, der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2. Efter 2023 vil eksportrestitutioner i form af støtteordnin- ger i forbindelse med eksport af bl.a. fjerkræ, æg og sukker ikke være reguleret i forordningsgrundlaget. Derfor er det alene ministerens mulighed efter landbrugsstøttelovens § 5, stk. 1, for at fastsætte regler om hel eller delvis betaling af omkostningerne ved kontrolopgaver, der udføres efter Den Europæiske Unions forordninger om den fælles markedsord- ning for landbrugsvarer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, der foreslås videreført. Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil indebære, at det bliver muligt at videreføre den gældende danske praksis for brugerbetaling af kontrollen med overholdelse af Den Euro- pæiske Unions handelsnormer for frisk frugt og grønt, som bl.a. er krav til kvalitet, størrelse, modenhed og mærkning, for så vidt angår danskproducerede varer, der omsættes i fødevarevirksomheder, samt varer, der eksporteres til tredje- lande uden for Den Europæiske Union. Brugerbetalingen omfatter også den kontrol, der gennemføres i henhold til artikel 89 i forordningen om den fælles markedsordning, når der ved denne kontrol identificeres eventuel svigagtig eller vildledende adfærd med hensyn til de handelsnormer, der er omhandlet i artikel 73-91 i forordningen om den fælles markedsordning, jf. artikel 1, stk. 4, litra a), i Europa-Parla- mentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgiv- ningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plante- sundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Euro- pa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, 79 (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forord- ning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets di- rektiv 89/608/ EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/ 438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (herefter kon- trolforordningen). Kontrollen af fødevarevirksomhedernes overholdelse af handelsnormerne for frugt og grønt fastsat i Den Europæiske Unions forordninger foretages af Fødevarestyrelsen som en integreret del af kontrollen inden for fødevarelovens områ- de. Tilsvarende foretager Landbrugsstyrelsen typisk kontrol af overholdelse af handelsnormerne for frugt og grønt som en integreret del af eksportkontrollen af plantesundheden ved eksport til tredjelande uden for Den Europæiske Union. Det foreslås i stk. 2, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri endvidere kan fastsætte regler om hel eller delvis betaling for særlige tjenesteydelser, som de kontrollerende myndigheder udfører efter anmodning. Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil være en viderefø- relse af landbrugsstøttelovens § 5, stk. 2, som dog udvides i forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023 til at gælde hele lovforslagets anvendelsesområde. Den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 vil bl.a. kunne an- vendes til at fastsætte regler om hel eller delvis betaling for omkostningerne ved kontrolopgaver, hvis den pågældende kontrolopgave efter anmodning ønskes foretaget andre ste- der eller på andre tidspunkter end sædvanligt. Der vil f.eks. kunne være tale om betaling for toldkontrol. Det er hensigten i medfør af de foreslåede bestemmelser i stk. 1 og 2 at videreføre de eksisterende gebyrtyper på baggrund af den gældende gebyrstruktur. Det forudsættes, at der i forbindelse med fastsættelse af gebyrer i medfør af stk. 1 og 2 fortsat anvendes det overord- nede princip om, at myndighedsbetjening af generel karakter – f.eks. internationalt arbejde, beredskab, overvågning, mi- nisterbetjening m.v. – bevillingsfinansieres. Opgaver, som kan henføres til registrering, kontrol og certificering af virk- somheders overholdelse af krav omfattet af Den Europæ- iske Unions forordninger om den fælles markedsordning for landbrugsvarer, samt faglig og administrativ understøttelse heraf, herunder laboratorieanalyseomkostninger og ressour- cer anvendt til kontrolinstruktion, samt faglig og teknisk opdatering af personale, vil blive gebyrfinansieret. Ved fastsættelse af gebyrer efter den foreslåede bemyndi- gelse i stk. 1 og 2 vil Finansministeriets Budgetvejledning 2021 og vejledning om prisfastsættelse fra 2006 finde an- vendelse. I overensstemmelse med Budgetvejledningens af- snit 2.3.1.2 skal taksterne for de enkelte gebyrtyper, som fastsættes i medfør af bemyndigelsen, fastsættes således, at der opnås fuld dækning for de enkelte omkostninger, der er forbundet med det pågældende gebyrbelagte område, så- ledes at der tilstræbes en balance over en løbende 4-årig periode. Dette indebærer, at Landbrugsstyrelsen og Fødeva- restyrelsen mindst en gang årligt skal vurdere, om der er balance på de enkelte gebyrer, eller om omkostningerne el- ler takster bør justeres. Varig underdækning på gebyrordninger, som ikke sker med henblik på at udligne tidligere års overdækning, kan kun forekomme med hjemmel i særlig bevillingsbestemmel- se eller med Finansministeriets godkendelse. Finansloven indeholder en række særlige bevillingsbe- stemmelser på § 24.21.01. Landbrugsstyrelsen. De særlige bevillingsbestemmelser giver mulighed for, at Landbrugs- styrelsen kan fravige prisstigningsloftet for plantekontrol- områderne. Desuden fastsætter bestemmelserne, at Land- brugsstyrelsen i takstfastsættelsen for lovpligtige ydelser ikke skal indregne kalkulatorisk momsandel. En kalkulato- risk momsandel skal modsvare de omkostninger, som en myndighed får refunderet fra den statslige momsrefusions- ordning. Ændringsforordningen indebærer ikke ændringer i forhold til kontrol af handelsnormerne for frugt og grønt, hvorfor det foreslås at videreføre den hidtidige gebyrfinansiering af området uændret. Det er derfor hensigten, at gebyrfinansieringen af Fødeva- restyrelsens kontrolopgaver inden for lovforslagets område som hidtil vil være baseret på princippet om, at denne kon- trol indgår som en integreret delmængde af styrelsens øvrige kontrolopgaver og ikke opgøres særskilt, men indgår som en fuldt integreret delmængde af ressourceforbruget ved be- regningen af gebyrer på de områder, hvor styrelsens aktivi- teter er brugerfinansierede. De gældende gebyrer fremgår af bekendtgørelse nr. 54 af 19. januar 2023 om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. Gebyret består af en grundtakst pr. kontrolbesøg samt en takst pr. påbegyndt kvarter baseret på den tid, som den tilsynsførende anvender pr. kontrol i virksomheden. Gebyrerne vil ikke kunne overstige de samlede udgifter til kontrollen. Videre forudsættes det, at betalingen for Landbrugsstyrel- sens kontrol af handelsnormer for friske frugter og grøntsa- ger ved eksport fortsat i 2023 vil blive fastsat således: – Basisgebyret pr. kontrolbesøg, inkl. én kontrolattest og evt. ét plantesundhedscertifikat: 893 kr. – Tillægsgebyr, når tidsforbruget overstiger én time: 684 kr. pr. påbegyndt time. – Kontrolbesøg, der ønskes udført uden for styrelsens nor- male åbningstid: 1.563 kr. – Tillægsgebyr, når tidsforbruget overstiger én time ved kontrolbesøg, der ønskes udført uden for styrelsens nor- male åbningstid: 1.401 kr. pr. påbegyndt time. – Udstedelse af yderligere kontrolattester ud over den første attest: 348 kr. pr. attest. – Udstedelse af yderligere kontrolattester ud over den første attest ved kontrolbesøg, der ønskes udført uden for styrelsens normale åbningstid: 609 kr. pr. attest. Det foreslås i stk. 3, at betalingsforpligtelser efter regler, der er fastsat i medfør af stk. 1 eller 2, som ikke opfyldes rettidigt, medmindre andet er fastsat i Den Europæiske Uni- 80 ons forordninger, tillægges en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats i renteloven med tillæg fra forfaldsda- gen at regne. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For rykkerbreve betales et gebyr på 100 kr., som reguleres med tilpasningsprocenten i lov om en satsreguleringsprocent. Be- løbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 10. Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse på alle betalingsforpligtelser nævnt i stk. 1 og 2. Der vil således kunne opkræves rente ved forsinket eller udeblivende be- taling, der svarer til referencesatsen efter renteloven. Den tillagte rente skal dog udgøre mindst 50 kr. Samtidig kan der opkræves et gebyr på 100 kr. for rykkerbreve. Til § 12 Efter landbrugsstøttelovens § 20, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, 1. pkt., tillægges uretmæssigt modtagne beløb, der ikke tilbagebetales inden udløbet af en frist, der fastsættes af den udbetalende myndighed, en årlig rente svarende til den rente, der er fastsat i henhold til rentelovens § 5, medmindre andet er fastsat ved forordning. Den tillagte rente udgør ifølge landbrugsstøttelovens § 20, stk. 1, sidste pkt., dog mindst 50 kr., medmindre andet er fastsat i Den Europæiske Unions forordninger. Renten tillægges ifølge landbrugsstøt- telovens § 20, stk. 2, sidste pkt., kun, såfremt den udbetalen- de myndighed samtidig med at kræve tilbagebetaling giver underretning om pligten til at betale rente. Efter landdistriktsfondslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., skal støt- te, der skal tilbagebetales i medfør af regler, der er fastsat i medfør af landdistriktsfondslovens § 2, stk. 2, tilbagebetales med tillæg af renter. Efter bestemmelsen i § 2, stk. 2, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter hver for sig inden for deres respektive områder fastsætte regler om suspension og reduktion af an- søgt støtte og om bortfald og tilbagebetaling af støtte ved manglende overholdelse af landdistriktsfondslovens bestem- melser, de i medfør af loven fastsatte bestemmelser eller ved manglende overholdelse af bestemmelser i regler fastsat af Den Europæiske Union om forhold, der er omfattet af landdistriktsfondsloven. Rentetillægget beregnes efter land- distriktsfondslovens § 5, stk. 1, 2. pkt., medmindre andet et fastsat ved forordning, fra fristen for betaling fastsat i afgørelsen til støttemodtageren om tilbagebetalingskravet, til tilbagebetaling sker, og med den i renteloven fastsatte referencesats med tillæg. Rentekrav, der udgør under 50 kr., tillægges dog ikke, jf. landdistriktsfondslovens § 5, stk. 1, sidste pkt. Efter skovlovens § 59, nr. 2, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om beregning af renter af beløb, der skal tilbagebetales efter lovens § 57, stk. 1, om tilbagebetaling af tilskud. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef- ter en hastebehandling vedtaget § 12 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebe- handlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 12 videreføres uændret. Det foreslås i stk. 1, at ved tilbagebetaling af støtte, der er ydet efter regler fastsat ved forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, i denne lov eller i regler fastsat i medfør af denne lov, og som ikke betales rettidigt, tillægges, medmindre andet er fastsat i Den Europæiske Unions for- ordninger, en årlig rente, der svarer til den fastsatte referen- cesats i renteloven med tillæg fra forfaldsdagen at regne, jf. dog stk. 2. Rentekrav, der udgør mindre end 50 kr., inddrives dog ikke. Den foreslåede bestemmelse viderefører i en sprogligt til- passet version bestemmelserne i landbrugsstøttelovens § 20, landdistriktsfondslovens § 5, stk. 1, og skovlovens § 59, nr. 2, således at tilbagebetalingskrav tillægges en årlig rente, hvis der ikke betales rettidigt. Ved tilbagebetaling af støtte forstås også krav rettet mod en tilsagnshaver, som ikke har modtaget støtte, da det for- udsættes, at en tilsagnshaver har accepteret at overholde til- sagnsforpligtelserne, også selvom denne ikke har modtaget støtte. Tilbagebetalingskrav vil efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 1. pkt., blive tillagt en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med det tillæg, der fremgår af § 5, stk. 1, i renteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 459 af 13. maj 2014. Referencesatsen anses efter renteloven som den offici- elle udlånsrente, Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli det pågældende år. Lovforslagets rentesats tilsigtes at bringes på linje med den almindelige rentesats i henhold til renteloven med til- knyttede forskrifter. Rentesatsen bliver dermed variabel, så den fremover følger renteniveauet på samme måde som ren- ten i henhold til renteloven. Det er hensigten, at renter vil blive tilskrevet, hvis tilba- gebetaling af et fejlagtigt udbetalt beløb ikke sker rettidigt, hvilket vil sige inden for den frist, der fremgår af det tilba- gebetalingskrav, der sendes til støttemodtageren. Selvom en fejlagtig udbetaling ikke beror på uretmæssige forhold hos støttemodtageren, findes det hensigtsmæssigt, at der tillæg- ges rente i tilfælde af manglende tilbagebetaling af støtte, der ikke retmæssigt tilkommer den pågældende støttemodta- ger. Tilbagebetalingskrav vil i praksis så vidt muligt blive modregnet i senere udbetalinger af anden støtte, og det vil derfor alene være i de tilfælde, hvor der ikke er sket mod- regning, og hvor tilbagebetaling ikke sker rettidigt, at rente tillægges. Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at der ved tilbagebetaling af støtte, der er ydet efter regler fastsat i medfør af lovens § 3, tillægges rente. Forrentning skal ske med den i henhold til Den Europæiske Unions statsstøtteregler til enhver tid fastsatte rentesats, der anvendes af Europa-Kommissionen ved tilbagebetaling af statsstøtte. Efter artikel 16, stk. 2, i Rådets forordning (EU) 2015/1589 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af arti- 81 kel 108 i TEUF (procedureforordningen) skal den støtte, der tilbagebetales, indeholde renter beregnet på grundlag af en passende sats, der fastsættes af Europa-Kommissionen. Ren- ter tilskrives fra det tidspunkt, hvor den ulovlige støtte blev stillet til modtagerens rådighed, og indtil tilbagebetaling sker. Ifølge artikel 9, stk. 1, i Europa-Kommissionens forord- ning (EU) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EU) 2015/1589 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som senest ændret ved Europa-Kommissionens forordning (EU) 2016/2105 af 1. december 2016 (herefter implementeringsforordningen) er udgangspunktet, at den rentesats, der anvendes i forbindelse med tilbagebetaling af statsstøtte, er en årlig procentsats fastsat for hvert kalenderår. Metoden for beregningen af rentesatsen er fastsat i im- plementeringsforordningens artikel 9, stk. 2 og 3, og Eu- ropa-Kommissionens meddelelse om revision af metoden for fastlæggelse af referencesatsen og kalkulationsrenten, jf. EU-Tidende 2008, nr. C 14, side 6. Europa-Kommissionen offentliggør de aktuelle og tidlige- re rentesatser i Den Europæiske Unions Tidende og på Euro- pa-Kommissionens hjemmeside, jf. implementeringsforord- ningens artikel 10. Den rentesats, der gælder pr. 1. februar 2023, er offentliggjort i EU-Tidende 2023, nr. C 12, side 5 af 13. januar 2023. Da Europa-Kommissionen som udgangs- punkt fastsætter rentesatsen særskilt for hver medlemsstat, gælder der en særlig dansk rentesats. Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 2. pkt., vil den rentesats, der fastsættes af Europa-Kommissionen, også fin- de anvendelse for den rente, der efter § 12, stk. 2, 1. pkt., tillægges ved tilbagebetaling af støtte ydet i henhold til reg- ler fastsat i medfør af lovens § 3. Renter vil blive tilskrevet fra det tidspunkt, hvor den ulovlige støtte blev stillet til modtagerens rådighed, og indtil tilbagebetaling sker. Den rentesats, der vil skulle anvendes, er efter implemen- teringsforordningens artikel 11, stk. 1, den gældende sats på den dato, hvor den ulovlige støtte første gang blev stillet til rådighed for støttemodtageren. Efter implementeringsfor- ordningens artikel 11, stk. 3, anvendes den i artikel 11, stk. 1, omhandlede rentesats i hele perioden indtil tilbagebeta- lingstidspunktet. Hvis der er gået mere end et år mellem den dato, hvor den ulovlige støtte første gang blev stillet til støttemodtagerens rådighed, og datoen for tilbagebetalingen af støtten, beregnes rentesatsen imidlertid på ny med årlige intervaller, idet der tages udgangspunkt i den gældende sats på tidspunktet for den nye beregning. Med den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 2, 2. pkt., finder implementeringsforordningens artikel 11, stk. 1 og 3, om fastlæggelse af størrelsen af rentesatsen og tilskrivnings- metoden anvendelse for den rente, der efter § 12, stk. 2, 1. pkt., tillægges ved tilbagebetaling af støtte ydet i henhold til regler fastsat i medfør af § 3. Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at renter vil blive tilskrevet med renters rente fra den dato, hvor støtten første gang blev stillet til rådighed for modtageren, og indtil datoen for tilbagebetaling af støtten. Renter, der er påløbet i det foregående år, vil blive tilskre- vet rente hvert efterfølgende år, jf. den foreslåede bestem- melse i § 12, stk. 2, 4. pkt. De foreslåede bestemmelser i § 12, stk. 2, 4. pkt., om til- skrivning af renters rente svarer til implementeringsforord- ningens artikel 11, stk. 2. De foreslåede bestemmelser i stk. 2, 3. og 4. pkt., vil indebære, at krav om tilbagebetaling af ulovlig støtte ydet ud over en periode på et år kan tilskrives renters rente fra det første år, hvor den ulovlige støtte første gang blev stillet til rådighed. For de efterfølgende år vil renter af hvert yder- ligere beløb blive tilskrevet, hvormed der er ydet ulovlig støtte i det pågældende år, idet beløbet bliver tillagt tidligere tilskrevne renter. Tilskrivning af renters rente vil dog ikke være relevant, hvis der er tale om en ulovlig støtte, som kun har været stillet til modtagerens rådighed inden for et kortere tidsrum, der ikke strækker sig ud over en periode på et år. Det fremgår af landdistriktsfondslovens § 5, stk. 2, at til- bagebetalingskrav i forbindelse med støtte, der er finansieret af såvel nationale midler som EU-midler, i deres helhed for- ældes efter de regler, der er fastsat i EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov. Det foreslås i stk. 3, at tilbagebetalingskrav i forbindelse med støtte, der både er finansieret af nationale midler og Den Europæiske Unions midler, i deres helhed forældes efter de regler, der er fastsat i Den Europæiske Unions for- ordninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Tilbage- betalingskrav forstås i denne sammenhæng som det samlede beløb, der skal tilbagebetales. Det vil sige både uretmæssig støtte og evt. påløbne renter. Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af land- distriktsfondslovens § 5, stk. 2. Da lovforslagets anvendel- sesområde er bredere sammenlignet med landdistriktsfonds- lovens, vil den foreslåede bestemmelse dog også få et til- svarende bredere anvendelsesområde sammenlignet med be- stemmelsen i landdistriktsfondslovens § 5, stk. 2. Ved nationale midler forstås midler på grundlag af hvilke, der har været søgt EU-medfinansiering fra ELFUL i forbin- delse med den pågældende støtte. Der kan være tale om midler fra offentlige myndigheder, herunder staten, regioner og kommuner, samt midler fra landbrugets produktions- og promilleafgiftsfonde og Fonden for Økologisk Landbrug. Det er reglerne i forældelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015, der finder anvendelse i tilfæl- de, hvor der er sket en fejlagtig udbetaling af støtte finansie- ret af Den Europæiske Union, og hvor fejlen ikke beror på en uregelmæssighed hos den pågældende støttemodtager. Forældelsesloven vil finde tilsvarende anvendelse på krav om tilbagebetaling af rent nationale midler, og reglerne medfører derfor ikke forskelsbehandling i forhold til regler, der gælder for tvister af samme art. 82 Til § 13 Det fremgår af landbrugsstøttelovens § 4, stk. 1, at mini- steren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om kontrol med overholdelsen af de i § 1 nævnte forordnin- ger, herunder med de af disse forordninger omfattede varer og med virksomheder, som importerer, fremstiller, forhand- ler, opbevarer, transporterer, bearbejder eller eksporterer dis- se varer, eller som udgør et tidligere eller senere led i om- sætningskæden vedrørende disse varer og deres bestanddele. Af landdistriktsfondslovens § 9, stk. 4, fremgår tilsvaren- de, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og mini- steren for landdistrikter hver for sig inden for deres respekti- ve områder kan fastsætte nærmere regler om kontrol af de foranstaltninger, hvortil der ydes støtte efter denne lov. Det fremgår desuden af skovlovens § 59, nr. 1, at ministe- ren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om tilsyn med de foranstaltninger, der er ydet tilskud til efter loven. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef- ter en hastebehandling vedtaget § 13 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 13 videreføres med en- kelte sproglige justeringer. Det foreslås således i stk. 1, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for deres respektive områder kan fastsætte regler om tilsyn og kontrol med, at denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov og regler i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, overholdes. Den foreslåede bestemmelse viderefører muligheden for, at ministrene kan fastsætte regler om tilsyn og kontrol. Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 giver ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrik- ter hjemmel til inden for deres respektive områder at fast- sætte regler om tilsyn og kontrol med, at loven og de i medfør heraf fastsatte regler og regler i Den Europæiske Unions forordninger om forhold omfattet af loven, overhol- des. Ministrene kan i medfør af den foreslåede bestemmelse fastsætte regler vedrørende myndigheder, der er bemyndiget til at udøve de pågældende ministres beføjelser ved kontrol, jf. § 24, stk. 2 og 3. Det forudsættes, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter i de regler, der vil blive fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse, sik- rer, at proportionalitetsprincippet i retssikkerhedslovens § 2 og øvrige relevante bestemmelser i retssikkerhedsloven kan overholdes i forbindelse med udførelsen af det tilsyn og den kontrol, som reglerne vedrører. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.1.1 i de almindelige bemærkninger. I takt med den teknologiske udvikling udvikles der løben- de nye digitale værktøjer, som vil kunne bruges i forbindelse med kontrol af overholdelsen af reglerne. Det er forventnin- gen, at eksempelvis satellitbaseret kontrol løbende vil kunne anvendes til kontrol af støttebetingelsernes overholdelse i et større omfang end i dag. Det er derfor også hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at en del af kontrollen sker ved satellitbaseret kontrol og stikprøvekontrol i marken. Det er desuden hensigten, at der vil blive fastsat regler om kontrollen af konditionalitet. Som det fremgår af den nye horisontale forordning kan medlemsstaterne anvende deres eksisterende kontrolsystemer og forvaltning til at sikre, at reglerne om konditionalitet overholdes. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri er i medfør af § 4, stk. 5, i landbrugsstøtteloven bemyndiget til at fast- sætte regler om kontrol med de oplysninger, der skal danne grundlag for udbetaling af ydelser eller opkrævningen af af- gifter i henhold til de i lovens § 1 nævnte forordninger. Den, som modtager ydelser eller skal betale afgifter i henhold til de i § 1 nævnte forordninger, skal i henhold til § 4, stk. 6, opbevare de forretningsbøger, øvrige regnskabsma- teriale, ledsagedokumenter, recepter, analysemateriale samt korrespondance m.v. nævnt i stk. 3, 2. pkt., i mindst fem år regnet fra udløbet af det år, hvori ydelse er modtaget eller afgift er betalt. Det foreslås i stk. 2, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter kan fastsætte reg- ler om opbevaring af oplysninger med henblik på tilsyn og kontrol med overholdelsen af denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov og regler i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelserne i landbrugsstøttelovens § 4, stk. 5 og 6, men udvides i for- hold til retstilstanden før den 1. januar 2023 til at omfatte hele lovforslagets anvendelsesområde og til også at omfatte ministeren for landdistrikter. Den foreslåede bestemmelse udformes som en bemyndigelse for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter til at fastsætte regler om opbevaring af oplysninger med henblik på tilsyn og kontrol med overholdelse af loven og de i med- før heraf fastsatte regler og regler i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Ministrene vil i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne fastsætte regler om, at visse oplysninger skal opbeva- res i et vist tidsrum med henblik på, at ministrene i forbin- delse med tilsyn eller kontrol får adgang til disse. Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om, at en støt- temodtager skal opbevare gødningsplaner, gødningsregnska- ber, skatte-, moms- og driftsregnskaber og lignende doku- menter i en bestemt periode. Til § 14 Landbrugsstøtteloven og landdistriktsfondsloven indehol- 83 der ikke specifikke hjemler for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter til at meddele forbud og påbud. Skovloven rummer mulighed for i visse tilfælde at meddele påbud, f.eks. i § 51, stk. 2, hvor der kan gives påbud om at lovliggøre et ulovligt forhold. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef- ter en hastebehandling vedtaget § 14 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 14 videreføres med en- kelte sproglige justeringer. Det foreslås således i § 14, stk. 1, at ministeren for føde- varer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for deres respektive områder kan meddele de forbud og påbud, der er nødvendige for overholdelse af denne lov og af regler fastsat i medfør af denne lov og af regler i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Den foreslåede hjemmel vil medføre, at der vil kunne meddeles påbud, f.eks. i forbindelse med tilsagn om tilskud til fastholdelse af vådområder, lavbundsområder og fysiske vandløbsindsatser på landbrugsjorder. Det er forventningen, at sådanne tilsagn vil blive betinget af overholdelse af en række bestemmelser, der tinglyses som servitut. I tilfælde af overtrædelse af servitutbestemmelserne vil overholdelsen af servitutten kunne sikres ved, at ministeren udsteder et påbud eller forbud. Der vil f.eks. efter den foreslåede bestemmelse kunne udstedes påbud om at reetablere et vådområde, hvis dette i strid med en tinglyst servitut er blevet ændret ved genopdyrkning af arealet eller lign. Den foreslåede bestem- melse vil kunne anvendes uanset eventuelle skift i ejerfor- holdene siden tilsagnet om tilskud. Herudover vil der kunne blive anvendt påbud og forbud i forbindelse med salgsfremme/promotion-ordningen, hvor der vil kunne være behov for at benytte påbud i forbindelse med manglende overholdelse af reglerne for anvendelse af generisk reklamemateriale. Den foreslåede bestemmelse vil endvidere kunne anven- des ved overtrædelser af markedsordninger, hvor der ikke er etableret en egentlig støtteordning. Et eksempel på dette er kvalitets- og handelsnormer. Både påbud og forbud efter den foreslåede bestemmelse vil indholdsmæssigt komme til at afhænge af den konkrete situation, idet det i forbindelse med administrationen vil bli- ve påset, at disse ikke er mere indgribende, end forholdene betinger. Som udgangspunkt vil påbud og forbud skulle meddeles den ansvarlige. Den relevante myndighed vil dog undtagel- sesvist kunne meddele påbud og forbud til personer, som repræsenterer den ansvarlige, f.eks. en ansat, hvis omstæn- dighederne gør, at det ikke er muligt eller forsvarligt at afvente kontakt med den ansvarlige. Dette vil også komme til at gælde i situationer, hvor det ikke umiddelbart kan være muligt at identificere den ansvarlige, og hvor forbud og påbud derfor vil kunne rettes til den, der konkret håndterer sagen. I de fleste tilfælde forudsætter påbud og forbud, at til- synsmyndigheden har konstateret en overtrædelse. Det vil dog efter omstændighederne kunne være muligt at meddele påbud og forbud allerede på det tidspunkt, hvor det er åben- lyst, at der vil ske en overtrædelse af reglerne, hvis forholdet ikke rettes. Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri desuden kunne meddele de forbud og påbud, der er nødvendige for overholdelse af forpligtelser fastsat i en tinglyst servitut for ejendommens ejer efter regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, og lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 6. fe- bruar 2020. Den foreslåede bestemmelse vil således give mulighed for at anvende forbud og påbud med henblik på at sikre overholdelse af servitutter, som er fastlagt i ordninger, der er etableret før lovforslagets ikrafttrædelse. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.8.2 om håndhævelse af servitutter. Til § 15 Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 3, er de kontrolle- rende myndigheder berettiget til at foretage eftersyn af varer og uden erstatning udtage prøver af varerne i det omfang, det er nødvendigt for at undersøge deres beskaffen- hed. Vedkommende myndighed er endvidere berettiget til at efterse de i stk. 1 nævnte virksomheders varebeholdnin- ger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale, ledsagedo- kumenter, recepter, analysemateriale samt korrespondance m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved foretagelse af ovennævnte eftersyn, og ovennævn- te materiale skal på de kontrollerende myndigheders begæ- ring udleveres eller indsendes til de kontrollerende myndig- heder. Efter landdistriktsfondslovens § 9, stk. 2, skal den, der er støttemodtager efter denne lov, efter anmodning fra den relevante minister, under hvis område støtteordningen hører, give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regn- skabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollens gennemførelse, og vederlagsfrit yde den pågældende minis- ter den fornødne bistand ved kontrol, kopiering og udleve- ring af skriftligt materiale og udskrifter af oplysninger, som opbevares i elektronisk form. Efter skovlovens § 56, nr. 1, har ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri under tilsyn efter lovens § 49 adgang til regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v. Det gælder også materiale, der opbevares i digital form. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef- ter en hastebehandling vedtaget § 15 i lov om administration 84 af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 15 videreføres med en- kelte sproglige justeringer. Den foreslås således i stk. 1, at den, der er omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller regler i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, skal efter anmodning fra den af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller ministeren for landdistrikter, under hvis område ordningen hører, eller den, som den pågældende minister har bemyndiget hertil, gi- ve alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabs- mæssige forhold, som har betydning for gennemførelse af kontrol. Den foreslåede bestemmelse vil videreføre og udvide be- stemmelserne i henholdsvis landdistriktsfondslovens § 9, stk. 2, og skovlovens § 56, nr. 1, og dermed i forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023, til at omfatte hele lovforslagets anvendelsesområde. Den foreslåede oplysningspligt vil gælde for den, der er omfattet af loven, de i medfør af loven fastsatte regler eller Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, det vil sige både støttemodtagere, im- portører, eksportører, producenter, handlende, virksomheder, indkøbsfællesskaber samt erhvervs- og brancheorganisatio- ner og lignende, som er omfattet af loven, og som kan være omfattet af den kontrol, som udføres i medfør af loven, de i medfør heraf fastsatte regler eller i medfør af Den Euro- pæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Oplysninger om økonomiske og regnskabsmæssige for- hold er et vigtigt led i kontrollen med f.eks. overholdelse af støttebetingelser eller kontrol med importører, eksportører m.v. Kun oplysninger, som er af direkte betydning for kon- trollen, vil kunne kræves afgivet. Det bemærkes, at den foreslåede oplysningspligt vil være begrænset af retssikkerhedslovens § 10. Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 3, 3. pkt., skal virk- somhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæfti- gede personer yde den fornødne vejledning og hjælp ved det eftersyn, som de kontrollerende myndigheder kan foreta- ge efter bestemmelsens 1. og 2. pkt., og det heri nævnte materiale skal på de kontrollerende myndigheders begæring udleveres eller indsendes til de kontrollerende myndigheder. Det foreslås i stk. 2, at den, der er omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller regler i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, vederlagsfrit skal yde den minister, under hvis område ordningen hører, eller den, som den pågældende minister bemyndiger hertil, fornøden bistand ved kontrol, udtagning af prøver, kopiering og udlevering af skriftligt materiale samt udskrifter af elektroniske data. Den foreslåede bestemmelse foreslås udvidet sammenlig- net med den tilsvarende bestemmelse i landbrugsstøttelo- vens § 4, stk. 3, 3. pkt., og dermed i forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023, til at omfatte hele lovens anvendel- sesområde og til også at omfatte ministeren for landdistrik- ter. Pligten til at medvirke ved kontrol vil angå praktisk bi- stand i forbindelse med kontrol. Bistanden kan bl.a. bestå i identifikation og kopiering af dokumenter. Det fremgår direkte af den foreslåede bestemmelse, at den fornødne bi- stand vil skulle ydes vederlagsfrit. Myndighederne vil der- med vederlagsfrit kunne forlange udskrifter af data, der er opbevaret elektronisk, og kopier af relevant materiale. Det vil dog kun være oplysninger, som er af direkte betydning for kontrollen, der kan kræves afgivet i medfør af den på- gældende bestemmelse. Det foreslås som noget nyt i forhold til retstilstanden in- den den 1. januar 2023 i stk. 3, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter, eller den som den pågældende minister bemyndiger hertil, som led i løsningen af opgaver i henhold til denne lov, regler fast i medfør af denne lov, eller i henhold til Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, uden at betale vederlag kan medtage eller udtage prøver af planter, planteprodukter og andre objekter mod kvittering. Det foreslåede vil bl.a. indebære, at den relevante kontrol- myndighed overfor den berørte vil skulle kvittere for prøver af planter, planteprodukter og andre objekter, der medtages som led i kontrollen. Den foreslåede bestemmelse forudsættes at blive anvendt i overensstemmelse med det almindelige proportionalitets- princip, således at der alene medtages og udtages prøver i relevant omfang og af begrænset værdi. Der kan f.eks. være tale om udtagning af kartoffelprøver med henblik på at fast- slå, om sorten er støtteberettiget til en given støtteordning. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.1.1 i de almindelige bemærkninger. Til § 16 Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 1, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om kontrol med overholdelsen af de i § 1 nævnte forordninger, herun- der med de af disse forordninger omfattede varer, og med virksomheder, som importerer, fremstiller, forhandler, opbe- varer, transporterer, bearbejder eller eksporterer disse varer, eller som udgør et tidligere eller senere led i omsætningskæ- den vedrørende disse varer og deres bestanddele. Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 2, 1. pkt., har de kontrollerende myndigheder til enhver tid, såfremt det skøn- nes nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til ethvert sted, hvor de i stk. 1 nævnte varer i er- hvervsmæssigt øjemed befinder sig, samt til enhver af de i stk. 1 nævnte virksomheder. Med hensyn til de lokaliteter, hvor de kontrollerende myn- digheder har adgang til at efterse dokumenter m.v., fremgår 85 det af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingsti- dende 1998-99, tillæg A, side 1674, at de af lovforslaget omfattede virksomheder ofte er landbrugsbedrifter, hvor en opdeling i en forretningsmæssig del og en privat del ikke er mulig. Det er derfor ikke muligt at begrænse adgangen til at gennemse dokumenter m.v. til den forretningsmæssige del af virksomheden/bedriften. De kontrollerende myndigheder er efter § 4, stk. 3, 1. og 2. pkt., berettiget til at foretage eftersyn af varerne og uden erstatning at udtage prøver af varerne i det omfang, det er nødvendigt for at undersøge deres beskaffenhed. Vedkommende myndighed er endvidere berettiget til at efterse de i stk. 1 nævnte virksomheders varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmate- riale, ledsagerdokumenter, recepter, analysemateriale samt korrespondance m.v., herunder også materiale, der opbeva- res i elektronisk form. Efter landdistriktsfondslovens § 9, stk. 1, har ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdi- strikter hver for sig inden for deres respektive områder til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse ad- gang til offentlig og privat ejendom og lokaliteter, der ejes eller drives af en fysisk eller juridisk person, der er støtte- modtager efter denne lov, for at tilvejebringe oplysninger, der er nødvendige til brug for løsning af opgaver i henhold til denne lov, regler fastsat i medfør heraf eller regler i Den Europæiske Unions forordninger om forhold omfattet her- af. På tilsvarende måde har den minister, under hvis område støtteordningen hører, adgang til regnskaber, forretningsbø- ger, papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af opgaver i henhold til denne lov, regler fastsat i medfør heraf eller regler fastsat af Den Europæiske Union om forhold omfattet af denne lov. Efter skovlovens § 49, stk. 1, har ministeren for fødeva- rer, landbrug og fiskeri uden retskendelse mod legitimation adgang til private og offentlige ejendommes arealer for at udøve sine beføjelser og opgaver efter denne lov eller regler, der er udstedt i medfør af loven. Ministeren kan herunder foretage undersøgelser af betydning for lovens formål. Eje- ren eller brugeren skal så vidt muligt have besked herom i forvejen. Efter § 49, stk. 2, har ministeren desuden adgang til bygninger, der helt eller delvis udnyttes erhvervsmæssigt, for at udøve tilsyn efter §§ 56-59 på ejendomme, hvortil der er ydet tilskud. Retten efter stk. 1 gælder efter § 49, stk. 3, også for personer, som ministeren bemyndiger hertil. For tilsyn med foranstaltninger, der er udbetalt tilskud til, gælder efter § 56, stk. 1, nr. 1, særligt, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, eller den ministeren bemyndiger hertil, under tilsyn efter § 49 også har adgang til regnskaber, for- retningsbøger, papirer m.v. Det gælder også materiale, der opbevares i digital form. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef- ter en hastebehandling vedtaget § 16 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 16 videreføres uændret. Det foreslås således i stk. 1, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller ministeren for landdistrikter eller den, som den pågældende minister bemyndiger hertil, inden for deres respektive områder, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler, recepter, forretningsbøger og papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af kon- trolopgaver i henhold til denne lov eller regler fastsat i med- før af denne lov eller i henhold til Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Den foreslåede bestemmelse vil i en sprogligt tilpasset version videreføre bestemmelserne i landbrugsstøttelovens § 4, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. og 2. pkt., landdistrikts- fondslovens § 9, stk. 1, og skovlovens § 49, stk. 1-3, og § 56, stk. 1, nr. 1. Dog således, at anvendelsen indskrænkes i relation til bestemte brancheorganisationer eller bestemte producentsammenslutninger, da bestemmelsen vedrørende bemyndigelse til disse ikke videreføres. Den foreslåede bestemmelse tilsigter, at kontrollen i over- ensstemmelse med retssikkerhedsloven i begrundede tilfæl- de kan ske uanmeldt og uden forudgående meddelelse til støttemodtageren, da dette kan være en forudsætning for, at myndigheden vil kunne få et reelt billede af forholdene på den pågældende bedrift eller virksomhed. Med den foreslåede bestemmelse vil der blive givet ad- gang til, at myndigheden kan foretage kontrol uden retsken- delse. Kontrollen vil skulle gennemføres i overensstemmel- se med relevante regler i retssikkerhedsloven, herunder pro- portionalitetsprincippet i lovens § 2 og reglerne om varsling i § 5. Tvangsindgreb vil kun kunne finde anvendelse, hvis det skønnes nødvendigt for løsning af opgaver efter loven, reg- ler udstedt i medfør af loven eller i henhold til Den Euro- pæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Det almindelige proportionalitetsprincip samt proportionalitetsprincippet i retssikkerhedslovens § 2 inde- bærer herved, at myndigheden til enhver tid er forpligtet til at anvende den mindst indgribende foranstaltning, der er tilstrækkelig til opnåelse af formålet. Kontrolmyndigheden vil ikke have adgang uden retsken- delse i de tilfælde, hvor der med rimelig grund foreligger mistanke om en strafbar overtrædelse, herunder om eksem- pelvis svig med nationale midler og/eller EU-midler. I et sådant tilfælde vil retssikkerhedslovens § 9 finde anvendel- se. Hvis der således med rimelig grund er mistanke om, at en fysisk eller juridisk person har begået en strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i rets-plejeloven om strafferetsplejen, jf. retssikker- hedslovens § 9, stk. 1. 86 Repræsentanter for tilsynsmyndigheden og bemyndigede personer vil skulle forevise nødvendig legitimation for den ansvarlige ejer eller en repræsentant for denne. Som ud- gangspunkt skal det ske, inden kontrollen påbegyndes, men er ejeren eller en repræsentant for denne ikke til stede, vil kontrollen kunne gennemføres uden at forevise legitima- tion. Kommer ejeren eller en repræsentant for denne til stede senere, vil legitimation skulle forevises på det tidspunkt. Myndighedernes adgang efter den foreslåede bestemmelse vil omfatte både offentlige og private ejendomme, lokali- teter og transportmidler, såsom landbrugsbedrifter og virk- somheder m.v., herunder lokaler og køretøjer, som anvendes som led i virksomheden. Myndighederne vil endvidere ha- ve ret til at gøre sig bekendt med landbrugsbedriften eller virksomhedens skriftlige materiale herunder materiale, der opbevares i elektronisk form, i det omfang det er nødvendigt for at udøve kontrol efter lovforslaget og uanset opbeva- ringssted. Kontrollen gennemføres ofte på landbrugsbedrif- ter, hvor en opdeling i en privat og forretningsmæssig del ikke er mulig. Det er derfor ikke muligt i disse tilfælde at begrænse adgangen til at gennemse dokumenter m.v. til den forretningsmæssige del af ejendommen. Adgangen til at kontrollere transportmidler er en udvidelse af gældende ret før den 1. januar 2023, som dels skyldes en ensretning af ordlyden i forhold til ministeriets andre love, dels skyldes, at der under visse støtteordninger gives støtte til landbrugsma- skiner, hvorfor adgangen til at kontrollere disse er nødven- dig. Det bemærkes, at der i forbindelse med kontrollen vil kunne være behov for at foretage fotografiske optagelser eller lignende, herunder såvel optagelser med almindeligt håndholdt kamera som optagelser med drone. Optagelser med droner vil blive udført af kontrollører med dronebevis og i overensstemmelse med de særlige regler, der gælder for professionel flyvning med droner. Det forudsættes, at fotografering som hidtil vil blive an- vendt med mådehold, og kun når dette er nødvendigt for at kunne dokumentere forhold af betydning for afgørelse af en kontrolsag, og hvor disse forhold enten er af flygtig karakter eller er vanskelige at beskrive. Fotografier og videooptagelser vil blive behandlet i over- ensstemmelse med den øvrige lovgivning om dokumenter og oplysninger som fastsat i f.eks. forvaltningsloven, data- beskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Det føl- ger af § 15 i offentlighedsloven, jf. lov nr. 606 af 12. juni 2013 med senere ændringer, at fotografier ligesom andre dokumenter i sagen skal journaliseres. Ligesom det gør sig gældende for andre dokumenter m.v., der skal indgå i afgørelsens faktiske grundlag, forudsættes det, at der i for- bindelse med en partshøring oplyses om fotograferingen, jf. forvaltningslovens kapitel 5. Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 2, 2. pkt., yder politi- et om nødvendigt bistand til kontrollen efter stk. 2, 1. pkt. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom. Efter landdistriktsfondslovens § 9, stk. 3, yder politiet om nødvendigt bistand til gennemførelse af den kontrol, der er nævnt i stk. 1. De i stk. 1 nævnte ministre kan hver for sig inden for deres respektive områder efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom. Efter skovlovens § 49, stk. 4, yder politiet nødvendig bistand til at opnå adgang efter § 49, stk. 1 og 2. Det foreslås i stk. 2, at politiet om nødvendigt yder bistand til gennemførelse af kontrol efter stk. 1. Ministeren for føde- varer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter kan inden for deres respektive områder efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler herom. Den foreslåede bestemmelse vil videreføre bestemmelser- ne i landbrugsstøttelovens § 4, stk. 2, 2. pkt., landdistrikts- fondslovens § 9, stk. 3, og skovlovens § 49, stk. 4. Der vil bl.a. være tale om magtanvendelse, som forudsæt- ter politiets bistand, hvis tilsynsmyndighedernes adgang til private ejendomme forudsætter behov for at gennembryde eller fjerne hindringer som eksempelvis en låst dør eller en ejer, som nægter kontrolmyndigheden adgang. Det foreslås derfor, at politiet om nødvendigt yder bistand til gennemførelse af kontrollen i bestemmelsens stk. 1, og at der efter forhandling med justitsministeren kan fastsættes regler herom. Politiets bistand vil skulle ske efter reglerne i lov om politiets virksomhed (herefter politiloven). Politiets bistand til andre myndigheder er som politiets øvrige opga- ver underlagt politiets prioritering af ressourcerne. Politiet kan derfor i givet fald afslå en konkret anmodning om bi- stand til en anden myndighed ud fra hensynet til at kunne varetage mere presserende opgaver, jf. politilovens § 2, stk. 1, nr. 6. Med den foreslåede bestemmelse vil der blive givet mu- lighed for, at kontrolmyndigheden med bistand fra politiet vil kunne få adgang, hvis det er nødvendigt for at kunne udføre kontrollen efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, og hvor formålet med kontrollen forspildes, hvis ikke adgang opnås. Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 forventes som hidtil kun undtagelsesvis at blive bragt i anvendelse. Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 4, kan Rigsrevisio- nen, eventuelt sammen med Den Europæiske Revisionsret, på tilsvarende betingelser som nævnt i stk. 2 efterse de pågældende virksomheders varebeholdninger samt det i stk. 3, 2. pkt., nævnte materiale, som efter de pågældende myn- digheders skøn er af betydning for den revisionsmæssige kontrol med administrationen af de i § 1 nævnte forordnin- ger. Efter bemærkningerne til landdistriktsfondslovens § 9, stk. 1, jf. Folketingstidende 2014-15, 1. samling, tillæg A, side 35, giver bestemmelsen endvidere mulighed for, at andre, såsom repræsentanter for Europa-Kommissionen og EU’s Revisionsret, ifølge med repræsentanter for danske myndig- heder kan medvirke ved kontrollen. Denne mulighed inde- bærer ikke, at de pågældende EU-repræsentanter kan træffe beslutninger inden for lovens område. Beslutninger inden for lovens område af betydning for den enkelte støttemodta- ger kan kun træffes af de danske myndigheder. 87 Det foreslås i stk. 3, at Rigsrevisionen, repræsentanter for Europa-Kommissionen, Den Europæiske Revisionsret og lignende personer, der er nødvendige for, at kontrolmyndig- heden kan leve op til sine retlige forpligtelser, på tilsvarende betingelser og ifølge med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller ministeren for landdistrikter eller den, som den pågældende minister bemyndiger hertil, kan deltage i kontrollen efter stk. 1. Den foreslåede bestemmelse skal ses som en viderefø- relse af muligheden for, at Rigsrevisionen, repræsentanter for Europa-Kommissionen, Den Europæiske Revisionsret og lignende personer vil kunne medvirke ved kontrollen, som fremgår af landbrugsstøttelovens § 4, stk. 4, og bemærknin- gerne til landdistriktsfondslovens § 9, stk. 1. Den foreslåede bestemmelse medtages, så det vil fremgå udtrykkeligt af lovteksten, at de nævnte personer vil kunne deltage i kon- trollen efter bestemmelsen i stk. 1. Der vil samtidig være tale om en udvidelse i forhold til den kontrol, som ministe- ren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan udføre efter skov- lovens bestemmelser i §§ 49 og 56, stk. 1, og før ændringen af retstilstanden den 1. januar 2023. Dette indebærer ikke, at de pågældende kan træffe beslutninger inden for lovens område, da beslutninger af betydning for den enkelte støtte- modtager kun kan træffes af dem, som efter loven eller de i medfør heraf fastsatte regler har en sådan beføjelse. Repræ- sentanter for tilsynsmyndigheden og bemyndigede personer vil skulle vise nødvendig legitimation for den ansvarlige eller en repræsentant for denne. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.1.1 i de almindelige bemærkninger. Til § 17 Efter landbrugsstøttelovens § 22 a kan ministeren for fø- devarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren bemyndi- ger dertil, hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdel- sen af de relevante forordningsbestemmelser, loven samt de regler, der er udstedt i medfør af loven, bl.a. med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kon- troløjemed. Efter landdistriktsfondslovens § 10 kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrik- ter inden for deres respektive områder hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af regler fastsat af EU vedrø- rende støtte efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013, regler i denne lov og de regler, der er udstedt i medfør heraf, med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kon- troløjemed. Efter skovlovens § 56, stk. 1, nr. 3, gælder særligt for tilsyn med foranstaltninger, der er udbetalt tilskud til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til brug for tilsynet kan indhente nødvendige oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndigheder og andre offentlige myndigheder. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef- ter en hastebehandling vedtaget § 17 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 17 videreføres med en- kelte sproglige justeringer. Det foreslås i § 17, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter eller den, som den pågældende minister bemyndiger dertil, inden for deres respektive områder hos andre offentlige myndigheder kan indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller regler i Den Europæiske Unions forordnin- ger om forhold, der er omfattet af denne lov, bl.a. med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysnin- ger i kontroløjemed, herunder om skatteforhold, eventuelt i elektronisk form. Den foreslåede bestemmelse vil skulle videreføre mini- strenes mulighed for at indhente oplysninger hos andre of- fentlige myndigheder til brug for kontrol efter loven, som fremgår af landbrugsstøttelovens § 22 a, landdistriktsfonds- lovens § 10 og skovlovens § 56, stk. 1, nr. 3. Efter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo- ven er der ikke krav om, at der skal være udtrykkelig lov- hjemmel til registersamkøring og sammenstilling af oplys- ninger i kontroløjemed. Det vurderes dog hensigtsmæssigt udtrykkeligt at angive, at den foreslåede bestemmelse vil kunne omfatte register- samkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløje- med, så der ikke opstår tvivl om, at der er adgang her- til, herunder også for så vidt angår oplysninger om juridi- ske personer. Bestemmelsen bliver dermed også udformet som tilsvarende bestemmelser på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område, jf. f.eks. § 65 a i lov om hold af dyr. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der til brug for planlægning, gennemførelse eller opfølgning på kontrol i medfør af lovforslaget hos andre offentlige myndigheder vil kunne indhentes de oplysninger, herunder fortrolige op- lysninger, som vurderes at kunne bidrage til en effektiv myndighedsindsats både generelt og i relation til konkrete sager. Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er bl.a., at der vil kunne være behov for at kunne kontrollere rigtighe- den af de oplysninger, der afgives til Ministeriet for Fødeva- rer, Landbrug og Fiskeri eller Kirkeministeriet i forbindelse med tilskudsansøgninger eller øvrige oplysninger, der ind- sendes til ministerierne indeholdende oplysninger fra andre offentlige myndigheder. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdi- strikter vil kunne fastlægge, hvilke oplysninger, herunder 88 fortrolige oplysninger, andre offentlige myndigheder skal udlevere, således at der vil kunne udføres en effektiv myn- digheds- og kontrolindsats både generelt og i relation til konkrete sager. Det er hensigten, at den foreslåede bemyndi- gelse bl.a. vil blive anvendt til, at Landbrugsstyrelsen kan indhente oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR), ligesom det fortsat vil være relevant at indhente oplysninger med henblik på kontrol for dobbeltfinansiering. Det er endvidere hensigten, at den foreslåede bestemmelse vil blive anvendt ved administrationen af konditionalitet, hvor der vil kunne være behov for at indhente, samkøre og sammenstille oplysninger fra forskellige myndigheder m.v. Ligeledes er det hensigten, at bestemmelsen vil blive anvendt ved administrationen af social konditionalitet, hvor der eksempelvis vil kunne være behov for at indhente, sam- køre og sammenstille oplysninger, herunder fortrolige oplys- ninger, fra Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsynets under- retning til Landbrugsstyrelsen ved manglende overholdelse af regler om arbejdsmiljø. Det gælder dog ikke oplysninger, der er underlagt særlig tavshedspligt efter arbejdsmiljølo- vens § 79, stk. 2, hvorefter Arbejdstilsynet ikke over for arbejdsgiveren eller andre må oplyse, at Arbejdstilsynet har modtaget en klage. I forbindelse med udnyttelsen af bemyndigelsen i § 17 vil de til enhver tid gældende databeskyttelsesretlige regler, herunder databeskyttelsesforordningen og databeskyttelses- loven, blive iagttaget i forbindelse med behandling af per- sonoplysninger. Til § 18 Efter landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 1, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om offent- liggørelse med navns nævnelse af resultater samt art og omfang af sanktioner på grundlag af kontrol, som gennem- føres i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at klage ikke har opsættende virkning. Der findes ikke en tilsvarende bestemmelse i skovloven eller landdistriktsfondsloven. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget § 18, stk. 1, i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol- ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 18, stk. 1, videreføres uændret. Det foreslås således i stk. 1, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri med navns nævnelse kan offentliggøre resultater samt art og omfang af sanktioner på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller af Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om offentliggørelsen herunder fastsætte regler om, at klage ikke har opsættende virkning på offentliggørelsen. Da lovforslaget har et bredere anvendelsesområde end landbrugsstøtteloven, kommer den foreslåede bestemmelse til at få et tilsvarende bredere anvendelsesområde sammen- lignet med den tilsvarende bestemmelse i landbrugsstøttelo- vens § 4 a, stk. 1. Der er dog foreløbigt ikke tilsigtet nogen ændringer i anvendelsen af bestemmelsen. De foreslåede bestemmelser er i alt væsentligt udformet som tilsvarende bestemmelser om offentliggørelsesordnin- ger i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris øvrige lovgivning. Bestemmelsen vil give ministeren hjemmel til at fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse af resultater samt art og omfang af sanktioner på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven eller af Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Hjemmel til at offentliggøre resultaterne vil omfatte så- vel ordinær offentlig kontrol som andre relevante offentlige kontroller, f.eks. resultater af kontrolkampagner. Offentlig- gørelsen vil kunne omfatte kontrol med både national lov- givning og fælleskabslovgivning. Det er hensigten med bestemmelsen at videreføre den hidtidige praksis for offentliggørelse. Offentliggørelsen vil omfatte dels resultaterne fra klassificeringskontrollen under ordningen om vejning, klassificering og indberetning af markedspriser for slagtekroppe af svin, kvæg og får, dels resultaterne fra kontrollen under Smiley-ordningen. Offentliggørelsen under klassificeringskontrollen vil om- fatte de påbud/henstillinger, der gives til slagterierne. Of- fentliggørelsen foretages i aggregeret form, hvorfor de om- talte slagterier ikke vil blive nævnt med navns nævnelse. Offentliggørelsen under Smiley-ordningen vil omfatte bå- de gode og dårlige kontrolresultater, herunder indskærpelser, påbud, forbud, politianmeldelser m.v. Den foreslåede bestemmelse vil ikke blive anvendt til of- fentliggørelse af resultater af kontrollen med støttemodtage- res overholdelse af kriterier for støtteordninger. Vurdering af, om bestemmelsen vil skulle udnyttes til at etablere en offentliggørelse på et bestemt område, vil ske med udgangspunkt i de kriterier, som er anbefalet i betænk- ning nr. 1516/2010 om offentlige myndigheders offentlig- gørelse af kontrolresultater, afgørelser m.v. Disse kriterier fremgår i form af en ”tjekliste” i betænkningens kapitel 4, afsnit 6, side 122, som opregner seks spørgsmål, som det i betænkningen anbefales, at man gennemgår forud for indførelse af nye ordninger med systematisk offentliggørelse af oplysninger om kontrolresultater og afgørelser m.v. på internettet i ikke-anonymiseret form. Den foreslåede bestemmelse er udformet, så de nævnte seks kriterier kan opfyldes. I forhold til bestemmelsens 2. pkt., hvorefter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, 89 at klage ikke har opsættende virkning på offentliggørelsen, vurderes dette nødvendigt, da erfaringer på fødevareområ- det viser, at kontrolresultaterne skal offentliggøres hurtigst muligt efter kontrollen, for at resultaterne er relevante for forbrugerne. Bestemmelsen vil derfor give mulighed for, at der vil kunne ske offentliggørelse af kontrolresultater, inden klagemulighederne er udtømte, eller der er faldet en- delig dom. Hvis et kontrolresultat påklages eller indbringes for domstolene, vil det offentliggjorte kontrolresultat efter- følgende blive korrigeret, hvis klageren får medhold ved klageinstansen henholdsvis domstolene. Hjemlen til offent- liggørelse uanset klage vil kun blive anvendt, hvis dette vurderes nødvendigt for at opnå formålet med den enkelte offentliggørelsesordning. Det fremgår af landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 2, at mini- steren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, på hvilken måde og i hvilken form virksomheder skal gøre kontrolresultater efter stk. 1 tilgængelige for offentlig- heden, herunder på hvilke betingelser virksomheder kan fri- tages for pligten til at gøre kontrolresultater tilgængelige. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget § 18, stk. 2, i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol- ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 18, stk. 2, videreføres uændret. Det foreslås således i stk. 2, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om hvor, på hvilken måde og i hvilken form virksomheder skal gøre kontrolre- sultaterne tilgængelige for offentligheden, herunder på hvil- ke betingelser virksomheder kan fritages for pligten til at gøre kontrolresultater tilgængelige. Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en vide- reførelse af bestemmelsen i landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 2, men anvendelsesområdet udvides i forhold til retstilstan- den før den 1. januar 2023, da lovforslaget dækker et større område end landbrugsstøtteloven. Der er dog ikke foreløb- igt tilsigtet nogen ændring i anvendelsen af bestemmelsen i praksis, og den vil således fortsat give hjemmel til at fastsætte regler om virksomheders pligt til at offentliggøre kontrolresultater. Som led i Smiley-ordningen er det i bekendtgørelse nr. 2121 af 24. november 2021 om fødevarekontrol og offent- liggørelse af kontrolresultater bestemt, at detailvirksomhe- der skal offentliggøre kontrolresultaterne ved ophængning i detailvirksomhederne og på deres eventuelt egne hjemme- sider. Engrosvirksomheder skal offentliggøre kontrolresulta- terne på deres hjemmesider. Offentliggørelsen medvirker til at sikre overholdelsen af kvalitetsregler som f.eks. om klas- sificering af oksekød. Virksomheder kan i øvrigt frit anvende kontrolresultaterne i markedsføring, så længe det ikke er vildledende. Herved får virksomhederne et positivt incitament til at sikre over- holdelse af lovgivningen. Under Smiley-ordningen på fødevareområdet er virksom- heder uden fast kontrolfrekvens desuden fritaget fra at of- fentliggøre deres kontrolrapporter på deres hjemmeside, da de kan være adskillige år gamle og derfor ikke aktuelle, eller hvor kontrolrapportens informationsværdi vil være meget begrænset. Det drejer sig om virksomheder, der af Fødevare- styrelsen er placeret i gruppen af ultralavrisikovirksomheder (eksempelvis materialister, apotekere, keramikere, vinhand- lere m.fl.). Det er hensigten, at reglerne vil skulle muliggøre en fort- sættelse af den hidtidige kontrolmodel, herunder en fortsæt- telse af Smiley-ordningen. Efter landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 3, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggørelse, herunder at offentliggø- relse kan ske elektronisk. Ministeren kan bestemme, at visse resultater ikke skal offentliggøres. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget § 18, stk. 3, i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol- ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 18, stk. 3, videreføres uændret. Det foreslås således i stk. 3, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggørelse, herunder om, at offentliggørel- se kan ske elektronisk. Ministeren kan bestemme, at visse resultater ikke skal offentliggøres. Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en vide- reførelse af den tilsvarende bestemmelse i landbrugsstøtte- lovens § 4 a, stk. 3, men vil blive udvidet i forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023 til at gælde hele lov- forslagets anvendelsesområde. Der er dog ikke foreløbigt tilsigtet nogen ændringer i anvendelsen af bestemmelsen. På fødevareområdet sker der løbende offentliggørelse af kontroloplysninger på internettet. Kontrolresultaterne bliver sammenfattet i en lettilgængelig kategorisering på basis af objektive kriterier, som på detailområdet bliver anskuelig- gjort ved grafiske symboler – de såkaldte smileyer. Formålet med offentliggørelsen er at sikre forbrugerne relevant og aktuel information, og der kan være kontrolre- sultater, der vil være mindre relevante for forbrugerne. Of- fentliggørelse kan eksempelvis være vildledende, hvis den er baseret på en enkelt observation og ikke et egentligt kontrolbesøg. Som eksempel kan nævnes en situation, hvor det ved en administrativ kontrol er konstateret, at en regi- streringspligtig virksomhed er registreret hos den relevante 90 myndighed. En sådan kontrol, hvor der udarbejdes en kon- trolrapport uden anmærkninger, kunne forlede forbrugerne til at tro, at der er gennemført en egentlig fysisk kontrol, hvor alt er fundet at være i orden. Resultatet af sådanne administrative kontroller uden anmærkninger kan i medfør af den foreslåede bestemmelse derfor undtages fra offentlig- gørelsen. Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kunne fastsætte regler om form og omfang for offentliggørelse. Det er hensigten, at bestemmelsen vil blive anvendt til at videreføre hidtidig model for kontrol på området. Der vil efter den foreslåede ordning også kunne etableres nye offentliggørelsesordninger. Efter landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 4, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bestemme, at offentliggø- relse skal ske på grundlag af et af ministeren oprettet edb- informationssystem vedrørende kontrolresultater. Ministeren kan på ethvert tidspunkt, herunder periodisk, videregive så- vel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger fra in- formationssystemet til en ubestemt kreds af modtagere. En- hver har adgang til fra informationssystemet at få meddelt oplysninger, som enten har været offentliggjort, eller som skal offentliggøres. Adgangen vil omfatte såvel enkeltståen- de oplysninger som masseoplysninger. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget § 18, stk. 4 og 5, i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelserne i § 18, stk. 4 og 5, videre- føres uændret. Det foreslås således i stk. 4, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan bestemme, at offentliggørelse skal ske på grundlag af et elektronisk informationssystem vedrø- rende kontrolresultater. Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en vide- reførelse af landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 4, 1. pkt., idet bestemmelsen dog vil få et bredere anvendelsesområde som følge af, at lovforslagets anvendelsesområde er bredere end landbrugsstøttelovens. Det er foreløbigt ikke forventningen, at der skal ske ændringer i anvendelsen af bestemmelsen. Efter den foreslåede bestemmelse kan ministeren for fø- devarer, landbrug og fiskeri bestemme, at offentliggørelse skal ske på grundlag af et af ministeren oprettet elektronisk informationssystem vedrørende kontrolresultater. Det foreslås i stk. 5, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri på ethvert tidspunkt, herunder periodisk, kan vide- regive såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysnin- ger fra informationssystemet til en ubestemt kreds af modta- gere. Enhver har adgang til fra informationssystemet at få meddelt oplysninger, som enten har været offentliggjort eller skal offentliggøres. Adgangen omfatter såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger. Under Smiley-ordningen bliver kontrolrapporterne eksem- pelvis offentliggjort på internettet på hjemmesiden findsmi- ley.dk i søgbar form. Til § 19 Efter landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 1, fastsætter mi- nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt mellem ministeriet og virksomhederne. Efter landdistriktsfondslovens § 6, stk. 1, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for land- distrikter hver for sig inden for deres respektive områder fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra henholdsvis Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Kirkeministeriet om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt. Efter skovlovens § 29 a, stk. 1, kan ministeren for føde- varer, landbrug og fiskeri desuden fastsætte regler om, at ansøgninger, efterfølgende indberetninger og underretninger i medfør af § 29 skal foregå digitalt, og at kommunikation i forbindelse hermed skal foregå digitalt mellem ministeren og ansøgerne. Formålet med bestemmelserne er at sikre, at ministrene kan stille krav om, at skriftlig kommunikation med ministerierne som det klare udgangspunkt skal foregå digitalt. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget § 19, stk. 1, i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol- ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 19, stk. 1, videreføres uændret. Det foreslås således i stk. 1, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for deres respektive områder kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra henholdsvis Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Kirkeministeriet om forhold omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller af Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, skal foregå digitalt. Den foreslåede bestemmelse skal ses som en sprogligt tilpasset videreførelse af de tilsvarende bestemmelser i land- brugsstøttelovens § 1 a, stk. 1, landdistriktsfondslovens § 6, stk. 1, og skovlovens § 29 a, stk. 1. Krav om digital kommunikation er en fravigelse af det almindelige forvaltningsretlige udgangspunkt om, at der er 91 formfrihed for virksomheder og borgere, når de henvender sig til offentlige myndigheder. Dette følger bl.a. af bemærk- ningerne til forvaltningslovens § 32 a, jf. Folketingstidende 2001-02/2, tillæg A, s. 2062 ff. Forvaltningslovens § 32 a giver mulighed for, at vedkommende minister kan fastsætte regler om ret til at anvende digital kommunikation ved hen- vendelse til myndigheden. Bemyndigelsen i forvaltningslo- ven giver alene mulighed for, at der kan fastsættes regler, der giver ret til at kommunikere digitalt, men der kan ikke etableres en pligt hertil. Den foreslåede bestemmelse giver derfor mulighed for at fastsætte regler med krav om obliga- torisk digital kommunikation med myndighederne, herunder anvendelse af de digitale selvbetjenings- og portalløsninger, som Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Kir- keministeriet stiller til rådighed. Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse parallelt med lov om Digital Post fra offentlige afsendere. Den foreslåede bemyndigelse vil ligesom hidtil blive ud- nyttet således, at pligten til at kommunikere digitalt også vil gælde en rådgiver, f.eks. en konsulent, advokat eller lign., som optræder på virksomhedens eller borgerens vegne over for myndigheden. Regler med krav om digital kommunikation forventes at blive fastsat løbende i takt med, at digitale løsninger er på plads, og den fornødne teknologi er til stede. Ministrene vil kunne anvende den foreslåede bestemmelse på enkelt- områder, efterhånden som det skønnes hensigtsmæssigt, at der indføres en samlet digital, herunder automatiseret, sags- behandling og digital kommunikation. Ministrene vil også kunne anvende bemyndigelsen til at fastsætte sådanne regler generelt for større områder. Det findes hensigtsmæssigt, at digital sagsbehandling an- vendes i videst muligt omfang inden for lovforslagets områ- de, og at der ikke er formkrav i lovgivningen, der forhindrer, at kommunikationen mellem virksomheder og borgere på den ene side og myndighederne på den anden side kan foregå digitalt. Den digitale kommunikation vil bidrage til grundlaget for en mere effektiv opgavevaretagelse og størst mulig ressourceudnyttelse i Ministeriet for Fødevarer, Land- brug og Fiskeri og Kirkeministeriet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har allere- de i dag automatiseret store dele af sagsbehandlingen helt eller delvist. Forudsætningen for dette er, at kommunikatio- nen i videst muligt omfang foregår digitalt, f.eks. ved brug af portal-løsningen ”Tast selv”. En stor del af kommunikationen i forbindelse med sags- behandlingen inden for både landbrugsstøtte-, landdistrikts- fonds- og skovlovens område er allerede digitaliseret, herun- der helt eller delvist automatiseret, i medfør af de gældende bestemmelser om digital kommunikation. Der er således ikke tiltænkt nogen væsentlig ændring i den måde, som borgere, virksomheder og andre offentlige myndigheder i dag kommunikerer med ministerierne på. Bemyndigelsen er udformet generelt, så der skabes grundlag for, at der i fremtiden administrativt kan fastsættes regler med krav om digital kommunikation om forhold, der ikke efter gældende ret er omfattet af en sådan pligt. Den foreslåede bemyndigelse vil omfatte al kommunika- tion mellem på den ene side virksomheder og borgere og på den anden side myndigheder samt mellem offentlige myn- digheder indbyrdes. Bemyndigelsen vil gælde for kommuni- kation om alle forhold, der bliver omfattet af lovforslaget eller regler, der vil blive fastsat i medfør heraf, eller af Den Europæiske Unions forordninger. Regler med krav om obligatorisk digital kommunikation vil indebære, at henvendelser om forhold, som er omfattet af loven eller regler fastsat i medfør heraf, som det klare ud- gangspunkt ikke vil kunne anses for behørigt modtaget, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale må- de. I sådanne tilfælde følger det af den almindelige vejled- ningspligt i forvaltningslovens § 7, stk. 1, at den pågældende myndighed vejleder om reglerne på området, herunder om pligten til digital kommunikation. Kun hvis der, f.eks. inden for en fastsat frist, ikke er rettet op på de mangler, den pågældende ved vejledning er gjort opmærksom på, kan henvendelsen blive afvist eller oplysningerne anset for ikke at være modtaget. Det er lagt til grund, at en afvisning af at tage en sag under realitetsbehandling på grund af manglende anvendelse af den obligatoriske digitale kommunikation vil være en afgø- relse og indebærer en sagsbehandling, der følger de almin- delige forvaltningsretlige regler og principper om eksempel- vis partshøring og begrundelse. Det er ikke hensigten med indførelse af krav om digital kommunikation at ændre på, hvordan offentlige myndigheder håndterer situationer, hvor f.eks. en virksomhed overskrider en frist. Der vil således i samme omfang som hidtil kunne tages hensyn til årsagen til, at en frist m.v. ikke er overholdt. De sanktioner, der i dag er knyttet til manglende indbe- retning eller indsendelse i papirform, vil også finde anven- delse, når indberetning eller indsendelse ikke sker i overens- stemmelse med de krav om digital indberetning, der fastsæt- tes i bekendtgørelser i henhold til dette lovforslag. Det vil fremgå nærmere af de bekendtgørelser, der ud- stedes i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen, hvem der omfattes af pligten til digital kommunikation, om hvilke for- hold, på hvilken måde og hvilke sanktioner, der knytter sig til manglende indberetning eller indsendelse i overensstem- melse med den foreskrevne digitale måde. Pligten til digital kommunikation vil også omfatte kommunikation mellem ministerierne og en rådgiver, der optræder på en virksomhed eller fysisk persons vegne. Det er også hensigten, at det vil komme til at fremgå hvilke praktiske og tekniske forudsæt- ninger, der skal være opfyldt hos den enkelte, herunder om vedkommende forudsættes at være i besiddelse af teknisk udstyr af nærmere bestemt art for at kunne leve op til lov- givningens krav. Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse også vil blive udnyttet til at fastsætte regler om pligt til digital kom- munikation mellem myndighederne og til at fastsætte krav om anvendelse af digital kommunikation ved myndigheder- 92 nes henvendelse til borgere og virksomheder, f.eks. breve om partshøring, afgørelser og lignende. Der vil ved udnyttelsen af bemyndigelsen kunne fastsæt- tes regler om undtagelse fra pligten til digital kommuni- kation. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter vil således i forbindelse med fastsættelse af regler om obligatorisk digital kommunikation tillige kunne fastsætte regler om, at visse grupper af person- er eller virksomheder undtagelsesvist ikke skal være omfat- tet af kravet om obligatorisk digital kommunikation. Sådan- ne undtagelsesregler vil skulle følge reguleringen heraf i lov om Digital Post fra offentlige afsendere. Det bemærkes samtidig, at fritagelse for tilslutning til Digital Post i medfør af lov om Digital Post fra offentlige afsendere ikke automa- tisk medfører en samtidig fritagelse for pligten til at benytte en af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller Kirkeministeriet etableret portalløsning til kommunikation vedrørende forhold omfattet af dette lovforslag. I dag er der krav om, at visse dokumenter skal indsendes i papirform. Der vil ligeledes ifølge den foreslåede bestem- melse kunne fastsættes bestemmelser om undtagelse fra kra- vet om digital fremsendelse i tilfælde, hvor materialet på grund af sin særlige beskaffenhed ikke er egnet til en sådan fremsendelse. Efter landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 2, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af be- stemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signa- tur eller lignende. Efter landdistriktsfondslovens § 6, stk. 2, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdi- strikter fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende. Efter skovlovens § 29 a, stk. 2, kan ministeren for fø- devarer, landbrug og fiskeri fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, jf. stk. 1, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget § 19, stk. 2, i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol- ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 19, stk. 2, videreføres uændret. Det foreslås således i stk. 2, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for deres respektive områder kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, eID eller lignende. Den foreslåede bestemmelse vil med visse ændringer vi- dereføre de tilsvarende bestemmelser i § 1 a, stk. 2, i land- brugsstøtteloven, § 6, stk. 2, i landdistriktsfondsloven samt § 29 a, stk. 2, i skovloven. Ministrene vil efter bestemmelsen kunne fastsætte regler med krav om, at virksomheder og borgere vil skulle oply- se en e-mailadresse, som myndighederne kan anvende til kontakt i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller henvendelse. Dette forventes i praksis typisk at være vedkommende virksomheds eller borgers e-mailadresse i Offentlig Digital Post. I den forbindelse vil der også kun- ne pålægges den pågældende pligt til at underrette om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes, eller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye adresse. Der vil også kunne fastsættes regler med krav om anven- delse af eID eller lignende ved andre former for digital kommunikation, f.eks. selvbetjeningsløsninger, så myndig- hederne kan få sikkerhed for, at afsenderen er den, som vedkommende giver sig ud for at være. Der vil endvidere kunne stilles krav om anvendelse af bestemte it-systemer (herunder særlige portalløsninger, elektroniske formularer, skemaer og lignende) og særlige digitale formater for at sikre, at myndighederne kan håndtere de modtagne indberet- ninger eller for at sikre, at indsendt dokumentationsmateria- le har den fornødne validitet. Det er hensigten, at enhver kommunikation omfattet af lovforslaget så vidt muligt vil skulle finde sted enten gen- nem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris ”Tast selv” eller gennem den digitale postløsning Offentlig Digital Post under borger.dk eller virk.dk. Det vil afhænge af den pågældende kommunikations art og indhold, hvilken portal der vil skulle finde anvendelse. Lovforslaget vil således og- så komme til at omfatte tilsvarende fremtidige offentlige digitale løsninger. Efter landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 3, landdistrikts- fondslovens § 6, stk. 3, og skovlovens § 29 a, stk. 5, anses en digital meddelelse for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget § 19, stk. 3, i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol- ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 19, stk. 3, videreføres uændret. Det foreslås således i stk. 3, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressa- ten for meddelelsen. Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af be- stemmelserne i landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 3, landdi- striktsfondslovens § 6, stk. 3, og skovlovens § 29 a, stk. 5. 93 Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet. Det er dermed uden betydning, om eller hvornår den pågældende gør sig bekendt med indholdet af meddelel- sen. Adressaten alene vil således bære risikoen ved ikke at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Dermed vil der gælde samme retsvirkninger som for fysisk post, idet fysisk post anses for at være kommet frem, når den pågæl- dende meddelelse er lagt i modtagerens fysiske postkasse. I denne forbindelse vil det være uden betydning, om adressaten har bragt sig i stand til at tilgå meddelelsen, f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som myndigheden har sendt til den pågældende via den offentlige digitale postløs- ning, ikke har skaffet sig den fornødne offentlige eID til at modtage meddelelser i den offentlige digitale postløsning, jf. lov om Digital Post fra offentlige afsendere, eller modta- geren i sit elektroniske system har installeret anordninger (spamfilte, firewalls osv.), som afviser at modtage meddelel- sen. Tilsvarende vil det være uden betydning, om adressaten oplever, at vedkommendes egen computer ikke fungerer, at vedkommende har mistet koden til sin eID eller oplever lig- nende hindringer, som det er op til adressaten at overvinde. Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse på med- delelser, som både frivilligt sendes digitalt, og som det er obligatorisk at sende digitalt. Lovforslaget medfører ikke ændringer i de gældende prin- cipper for beregning af frister i forbindelse med klager. En meddelelse vil normalt være tilgængelig for myndig- heden på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, medde- lelsen er tilgængelig, uanset om afsenderen måtte betragte meddelelsen som sendt før kl. 24.00. Kan modtagelsestids- punktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller lignende, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor med- delelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger herom. It-problemer hos myndigheden (nedbrud, midlertidig ka- pacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse ikke kan afleveres til myndigheden. Opstår problemerne tæt på fristen for indgivelse af meddelelsen, og kan de føre til, at fristen ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem inden fristen, hvis den gøres tilgængelig for myndigheden inden for rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt. Det vil således ikke kunne komme en virksomhed eller borger til skade, hvis en evt. frist for en meddelelse ikke er overholdt, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden. Det fremgår af landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 4, at hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf er et krav, at et dokument, som er udstedt af andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller virksomhederne, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift. Det fremgår af landdistriktsfondslovens § 6, stk. 4, at hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf er et krav, at et dokument, som er udstedt af andre end henholds- vis ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministe- ren for landdistrikter, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget § 19, stk. 4, i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol- ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 19, stk. 4, videreføres uændret. Det foreslås således i stk. 4, at hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf er et krav, at et dokument, som er udstedt af andre end ministrene, skal være underskre- vet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift. Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en vide- reførelse af bestemmelserne i landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 4, og landdistriktsfondslovens § 6, stk. 4. For så vidt angår den del af landdistriktsstøtten, der er omfattet af skov- loven, vil der være tale om en udvidelse af anvendelsesom- rådet i forhold til gældende ret før den 1. januar 2023. Den foreslåede bestemmelse fraviger underskriftskrav for dokumenter, der er udstedt af andre end Ministeriet for Fø- devarer, Landbrug og Fiskeri og Kirkeministeriet inden for deres respektive områder, hvor der efter loven eller regler udstedt i medfør heraf er krav om, at dokumentet er under- skrevet. Underskriftskravet vil kunne fremgå udtrykkeligt eller for- udsætningsvist af de pågældende regler. Underskrift på dokumenter, der udstedes af ministerierne eller andre offentlige myndigheder, kan på tilsvarende vis undlades efter forvaltningslovens § 32 b. For at der ikke skal opstå tvivl om, at også virksomheder og borgere kan opfylde evt. underskriftskrav på anden måde end ved personlig un- derskrift, foreslås det, at der indsættes en bestemmelse om, at underskriveren i stedet kan anvende en teknik, der sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. eID. Efter landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 5, og landdistrikts- fondslovens § 6, stk. 5, kan ministeren for fødevarer, land- 94 brug og fiskeri og ministeren for landdistrikter fastsætte nærmere regler om opfyldelse af underskriftskravet i be- stemmelsernes stk. 4. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget § 19, stk. 5, i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol- ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 19, stk. 5, videreføres uændret. Det foreslås således i stk. 5, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter kan fast- sætte nærmere regler om opfyldelse af underskriftskravet i stk. 4. Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en vide- reførelse af bestemmelserne i landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 5, og landdistriktsfondslovens § 6, stk. 5. På tilsvarende måde som med den foreslåede bestemmelse i stk. 4 vil der være tale om en udvidelse af anvendelsesområdet i forhold til gældende ret før den 1. januar 2023 for så vidt angår den del af landdistriktsstøtten, der er omfattet af skovloven. Herefter vil ministrene kunne fastsætte regler om, hvordan kravet om underskrift kan opfyldes, eksempelvis ved, at den pågældende underskriver et fysisk dokument og indscanner og sender dokumentet som en pdf-fil. På tilsvarende måde vil der kunne forekomme tilfælde, hvor en ansøgning skal være ledsaget af f.eks. en tilladelse fra en kommune. Sådan- ne originale tilladelser og lignende udstedt af andre myn- digheder skal kunne indsendes som bilag til en ansøgning, f.eks. i indscannet form. Endvidere vil der kunne stilles krav om, at virksomhe- der eller fysiske personer, som indsender dokumenter til en myndighed uden personlige underskrifter, skal opbevare et eksemplar af det pågældende dokument forsynet med originale underskrifter, som myndigheden kan forlange at få forevist i kontroløjemed. Det forventes desuden, at omfanget af afgørelser alene baseret på automatisk behandling vil øges over tid i takt med den teknologiske udvikling. Det kan dog ikke udelukkes, at der på sigt i forbindelse med afgørelser alene baseret på automatisk sagsbehandling behandles personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningen. En sådan behand- ling af personoplysninger vil muligvis kunne medføre en evaluering af personlige forhold, jf. artikel 22 i databeskyt- telsesforordningen. Disse afgørelser vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 27, hvorefter afgørelserne vil kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Til § 20 Det følger af Lovtidendeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1098 af 10. august 2016, § 2, stk. 2, at der i Lovtidende – foruden love og kongelige anordninger, jf. stk. 1 – indføres alle ministerielle bekendtgørelser. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef- ter en hastebehandling vedtaget § 20 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 20 videreføres uændret. Det foreslås således i stk. 1, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at kortværk, der henvises til i regler fastsat i medfør af denne lov, ikke kundgøres i Lovtidende. Der findes ikke tilsvarende regler i landbrugsstøtteloven, landdistriktsfondsloven eller skovloven, der var gældende før den 1. januar 2023. Den foreslåede bestemmelse skal skabe mulighed for, at kortværk, der henvises til i forskrifter udstedt i medfør af denne lov, kan undtages fra kundgørelse i Lovtidende og dermed kundgøres autoritativt på en måde, der er mere hen- sigtsmæssig. Forslaget vil give ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndigelse til administrativt at fastsætte regler om, at kortværk, som der henvises til i forskrifter udstedt i med- før af denne lov, kan kundgøres autoritativt i elektronisk form og gøres tilgængelig for offentligheden et andet sted på internettet end der, hvor der sker kundgørelse i Lovtidende. De kortværk, der skal kunne henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, er eksempelvis kortlag i Internet Mark- kort (IMK), der er et offentligt dataregister med tilhørende kortværk med samtlige landets markblokke (geografisk sam- menhængende enheder bestående af landbrugsarealer). Det forudsættes, at adgangen til kortværk til de forskellige støtteordninger i elektronisk form skal være gratis for bru- gerne. Det foreslås i stk. 2, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri ved udnyttelse af bemyndigelsen i stk. 1 fastsætter regler om, hvordan kortværket skal kundgøres, herunder om sikkerhed i forbindelse med kundgørelsen. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri i det tilfælde, hvor bemyn- digelsen i stk. 1 udnyttes, bliver forpligtet til at fastsætte regler om sikkerheden ved den elektroniske kundgørelses- ordning, herunder regler om IT-sikkerhed, driftssikkerhed og sikkerhed for autenticiteten af de kundgjorte kortværk, samt om opbevaring af en uforgængelig kopi af et udstedt kort- værk og om tilgængelighed i forhold til tidligere gældende kort. Digitale kortværk forudsættes at være offentligt tilgæn- gelige også efter, at det er afløst af nyt kortværk, således at retstilstanden efter tidligere gældende kort kan fastslås. Derudover vil ministeren for fødevarer, landbrug og fiske- ri blive forpligtet til at fastsætte regler om, hvor kortværk i autoritativ form kan findes. Da disse regler vil skulle 95 kundgøres i Lovtidende, vil kortets brugere og den øvrige offentlighed således via Lovtidende, der er det normale kundgørelsesmedie, kunne få oplysning om, hvor de kan tilgå kortgrundlaget for de forskellige støtteordninger. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.6.2.2 for nærmere om baggrunden for den foreslåe- de ændring. Til § 21 Efter landdistriktsfondslovens § 7, stk. 2, nedsætter mini- steren for landdistrikter et indstillingsudvalg, der udvælger og afgiver indstilling om ansøgninger om godkendelse som støtteberettigede lokale aktionsgrupper og om indsendte lo- kale udviklingsstrategier. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef- ter en hastebehandling vedtaget § 21 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 21 videreføres uændret. Det foreslås således i stk. 1, at ministeren for landdistrik- ter nedsætter et indstillingsudvalg, der udvælger og afgiver indstilling om godkendelse af indsendte lokale udviklings- strategier. Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil være en delvis videreførelse af landdistriktsfondslovens § 7, stk. 2, idet det foreslås, at indstillingsudvalget ikke udvælger og afgiver indstilling om godkendelse af støtteberettigede lokale akti- onsgrupper. Efter forordningen om fælles bestemmelser er det obliga- torisk for den ansvarlige forvaltningsmyndighed at nedsætte et indstillingsudvalg med henblik på udvælgelse af lokale udviklingsstrategier. Det er forudsat, at udvalget sammensættes af repræsentan- ter fra f.eks. regionale og lokale myndigheder, relevante interesseorganisationer, landdistriktsaktører og eksperter på området. Efter landdistriktsfondslovens § 2, stk. 3, kan ministeren for landdistrikter fastsætte regler om etablering og drift af lokale aktionsgrupper, der kan medvirke til administration af loven. Under den nuværende reformperiode (2014-2022) har mi- nisteren fastsat sådanne regler i bekendtgørelse nr. 1835 af 22. december 2015 om oprettelse og drift af lokale akti- onsgrupper under hav- og fiskeriudviklingsprogrammet og under landdistriktsprogrammet for perioden 2014-2020 med senere ændringer. Det foreslås i stk. 2, at ministeren for landdistrikter kan fastsætte regler om etablering og drift af lokale aktionsgrup- per, der kan medvirke til administrationen af denne lov. Den foreslåede bestemmelse vil videreføre landdistrikts- fondslovens § 2, stk. 3. Den foreslåede bestemmelse vil give ministeren for land- distrikter bemyndigelse til at fastsætte regler om etablering og drift af lokale aktionsgrupper, herunder om sammensæt- ning og funktioner. De lokale aktionsgrupper vil blive etableret som private lokale foreninger med egne vedtægter og bestyrelse oprettet i overensstemmelse med de almindeligt gældende forenings- principper og i overensstemmelse med forordningsgrundla- get for dette lovforslag. Foreningens formål er at udarbejde og gennemføre en strategi, der inddrager relevante lokale parter og interessenter til gavn for udvikling af lokalområ- det. For nærmere oplysninger om lokale aktionsgrupper henvi- ses til lovforslagets afsnit 3.3 og bemærkningerne til lovfor- slagets § 2. Til § 22 Efter landbrugsstøttelovens § 2, stk. 1, nedsætter ministe- ren for fødevarer, landbrug og fiskeri et udvalg med den opgave at rådgive med hensyn til stillingtagen til Den Euro- pæiske Unions landbrugspolitik samt med hensyn til tilrette- læggelse af administrationen heraf. Udvalget består af 24 medlemmer udnævnt af ministeren. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef- ter en hastebehandling vedtaget § 22 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 22 videreføres med en- kelte sproglige justeringer. Det foreslås således i stk. 1, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri nedsætter et udvalg med den opgave at rådgive om stillingtagen til Den Europæiske Unions land- brugspolitik og om tilrettelæggelse af administrationen her- af. Den foreslåede bestemmelse viderefører landbrugsstøtte- lovens § 2, stk. 1, idet det dog foreslås, at antallet af med- lemmer ikke eksplicit angives i bestemmelsen. Udvalgets opgave vil som hidtil være at rådgive ministe- ren for fødevarer, landbrug og fiskeri med hensyn til stil- lingtagen til Den Europæiske Unions landbrugspolitik m.v. Det er hensigten, at udvalget vil skulle holde regelmæssige møder og afgive udtalelser ikke blot om udformningen af danske synspunkter vedrørende de spørgsmål, der behandles i Rådet for Den Europæiske Union under deltagelse af mi- nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri samt i komitéer og arbejdsudvalg under Rådet for Den Europæiske Union, hvori landbrugsspørgsmål drøftes, men også med hensyn til tilrettelæggelsen af den nationale administration af markeds- 96 ordningerne for landbrugsvarer m.v. Udvalget vil herunder skulle afgive høringssvar til forslag til rådsvedtagelser i Den Europæiske Union til brug for forelæggelse for Folketingets Europaudvalg i medfør af Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber. Udvalgets medlemmer udpe- ges efter indstilling fra fødevareerhvervenes organisationer samt repræsentanter for arbejdstagere, forbrugere og miljø- interesser. Hidtil har det udtrykkeligt fremgået af landbrugsstøttelo- vens § 2, stk. 2, hvilke organisationer der var repræsenteret i udvalget. Det foreslås i stk. 1, at den udtrykkelige opregning af organisationsrepræsentation ikke videreføres, således at den fornødne fleksibilitet i forhold til sammensætningen af udvalget vil blive sikret. Efter landbrugsstøttelovens § 2, stk. 3, kan der møde stedfortræder for hvert af medlemmerne. Ministeren for fø- devarer, landbrug og fiskeri udnævner en af Miljø- og Fø- devareministeriets repræsentanter i udvalget til formand for udvalget og fastsætter udvalgets forretningsorden. Udvalgets sekretariatsopgaver varetages af ministeriet. Det foreslås i stk. 2, at ministeren for fødevarer, land- brug og fiskeri udnævner til formand for udvalget en repræ- sentant fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og fastsætter forretningsordenen for udvalget. I forretnings- ordenen fastlægges udvalgets sammensætning og antallet af repræsentanter for de enkelte organisationer eller grupper af organisationer. Ministeriet varetager sekretariatsopgaver for udvalget. Den foreslåede bestemmelse viderefører landbrugsstøtte- lovens § 2, stk. 3, dog således at det ikke foreslås medtaget i bestemmelsen, at der kan møde stedfortræder for hvert af medlemmerne. Det foreslås desuden som noget nyt i for- hold til retstilstanden før den 1. januar 2023, at ministeren i forretningsordenen fastsætter udvalgets sammensætning og antallet af repræsentanter for de enkelte organisationer eller grupper af organisationer. Den foreslåede bestemmelse svarer til gældende praksis for kodificering af det pågældende rådgivende udvalg i lov- givningen på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiske- ris område. Således er også EU-fiskeriudvalget lovreguleret, jf. § 5, i fiskeriloven. Der er ikke med forslaget tilsigtet en ændring i den ak- tuelle kreds af organisationer, der i dag er repræsenteret i udvalget, men med bestemmelsen vil der være fleksibilitet i forhold til at kunne ændre organisationsrepræsentationen fremover. Til § 23 Efter landdistriktsfondslovens § 7, stk. 1, nedsætter mini- steren for fødevarer, landbrug og fiskeri et overvågningsud- valg med repræsentanter for de berørte myndigheder, inte- resseorganisationer, foreninger og partnerskaber til at vareta- ge tilsyns- og opfølgningsfunktioner ved administration af støtteordninger efter denne lov. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef- ter en hastebehandling vedtaget § 23 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 23 videreføres uændret. Det foreslås således i § 23, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri nedsætter en overvågningskomité med repræsentanter for de berørte myndigheder, interesseorgani- sationer, foreninger og partnerskaber til at varetage forord- ningsbestemte opgaver vedrørende administration af støtte- ordninger, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, og som er omfattet af den strategiske plan for dansk udmøntning af Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik. Efter forordningen om støtte til strategiske planer er det obligatorisk for de enkelte medlemsstater at nedsætte en overvågningskomité for deres strategiske plan senest tre må- neder efter, at Europa-Kommissionen har truffet beslutning om godkendelse af den strategiske plan. Udvalget skal sam- mensættes bredt, og repræsentanter for Europa-Kommissi- onen deltager i overvågningskomitéens arbejde med rådgi- vende funktion. Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en vide- reførelse af § 7, stk. 1, i landdistriktsfondsloven. Da støt- teordninger omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, også kan være finansieret af EGFL, dækker bestemmelsen dog et brede- re område sammenlignet med bestemmelsen i landdistrikts- fondslovens § 7, stk. 1. I overensstemmelse med forordningen om støtte til stra- tegiske planer vil der blive nedsat en bredt sammensat overvågningskomité med deltagelse af repræsentanter fra de berørte myndigheder, interesseorganisationer, foreninger og andre relevante parter til at varetage de forordningsbestemte opgaver. Formandskabet for overvågningskomitéen vil blive varetaget af Landbrugsstyrelsen. Overvågningskomitéen vil alene komme til at dække de støtteordninger, der er omfattet af Danmarks strategiske plan. I overensstemmelse med forordningen om støtte til strategiske planer skal overvågningskomitéen behandle al- le problemstillinger, der har indvirkning på den strategiske plans fremskridt med hensyn til at nå de fastlagte mål. Des- uden vil overvågningskomitéen skulle afgive udtalelse om bl.a. metodologi og prioriteringskriterier i forbindelse med udvælgelsen af operationer, de årlige præstationsrapporter, evalueringsplanen og ændringer heri samt forslag til ændrin- ger af den strategiske plan. Til § 24 Efter landbrugsstøttelovens § 22, stk. 2, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri henlægge sine beføjelser efter loven til en institution under ministeriet eller anden statslig institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over denne myndigheds 97 afgørelser, herunder om at klage ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed og om myndighedens adgang til at genoptage en sag efter, at der er indgivet klage. Efter landdistriktsfondslovens § 11, stk. 1, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdi- strikter hver for sig inden for deres respektive områder fast- sætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet i henhold til denne lov eller de i medfør heraf udstedte regler, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. De pågæl- dende ministre kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klage, herunder om formkrav til klagen. Efter skovlovens § 43, stk. 1, kan ministeren for føde- varer, landbrug og fiskeri bemyndige en under ministeri- et oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren. Mini- steren kan efter lovens § 61, stk. 1, fastsætte regler om klage over afgørelser, der er truffet efter bemyndigelse, jf. § 43, herunder om, at afgørelserne ikke kan påklages. Mini- steren kan efter § 61, stk. 2, fastsætte regler om klage over afgørelser, der træffes efter regler, der er udstedt efter loven herunder om, at afgørelserne ikke kan påklages. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget § 24, stk. 1, i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol- ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 24, stk. 1, videreføres uændret. Det foreslås således i stk. 1, at henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller ministeren for landdi- strikter deres beføjelser efter loven til en myndighed under det pågældende ministerium, kan ministrene inden for deres respektive områder fastsætte regler om adgangen til at kla- ge over myndighedens afgørelser, herunder om, at klage i særlige tilfælde ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministrene kan endvi- dere fastsætte regler om indgivelse af klage, herunder om formkrav til klagen. Den foreslåede bestemmelse vil videreføre de beføjelser, som ministrene har efter landbrugsstøttelovens § 22, stk. 2, landdistriktsfondslovens § 11, stk. 1, og skovlovens §§ 43, stk. 1, og 61. Det foreslås herudover fastsat direkte i bestem- melsen, at det kun i særlige tilfælde kan bestemmes, at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Som hovedregel vil den foreslåede bemyndigelse ikke blive udnyttet til at fravige to-instansprincippet, men tager derimod sigte på at gøre det muligt at afskære klageadgang i de situationer, hvor der ellers vil være mulighed for at få prøvet afgørelser i tre instanser. Det bemærkes, at adgangen til at klage ikke vil kunne afskæres i de tilfælde, hvor en afgørelse er truffet alene på baggrund af automatisk behandling. Den foreslåede bestemmelse vedrører også ministrenes mulighed for at fastsætte regler om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. I medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil det være muligt at regulere selve indsendelsen og behandlingen af klager. Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler med en frist for udnyttelse af rekursmuligheden, krav til klagens form, indhold eller indsendelse. Ligeledes vil der i medfør af bestemmelsen kunne fastsættes regler med krav om, at klager skal indgives gennem den myndighed, der har truffet afgørelsen. Modellen indebærer, at myndigheden skal vide- resende klagen med myndighedens bemærkninger. Herved er det hensigten at opnå en hurtigere og mere effektiv sags- gang. Efter landbrugsstøttelovens § 22, stk. 2, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri henlægge sine beføjelser efter loven til en institution under ministeriet eller anden statslig institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over denne myndigheds afgørelser, herunder om at klage ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed og om myndighedens adgang til at genoptage en sag efter, at der er indgivet klage. Efter landdistriktsfondslovens § 11, stk. 2, kan ministe- ren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter hver for sig inden for deres respektive om- råder efter forhandling med vedkommende minister eller vedkommende kommunale organisation henlægge opgaver efter denne lov til andre offentlige myndigheder eller insti- tutioner. De pågældende ministre kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myn- digheders eller institutioners afgørelser truffet i henhold til denne lov eller de i medfør heraf udstedte regler, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden admini- strativ myndighed, og om myndighedens eller institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet kla- ge. De pågældende ministre kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klage, herunder om formkrav til klagen. De pågældende ministre kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. De pågældende ministre bevarer deres ful- de instruktionsbeføjelse. Efter skovlovens § 43, stk. 1, kan ministeren for føde- varer, landbrug og fiskeri bemyndige en under ministeri- et oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren. Mini- steren kan efter lovens § 61, stk. 1, fastsætte regler om klage over afgørelser, der er truffet efter bemyndigelse, jf. § 43, herunder om, at afgørelserne ikke kan påklages. Mini- steren kan efter § 61, stk. 2, fastsætte regler om klage over afgørelser, der træffes efter regler, der er udstedt efter loven herunder om, at afgørelserne ikke kan påklages. 98 Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget § 24, stk. 2, i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol- ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 24, stk. 2, videreføres uændret. Det foreslås således i stk. 2, at ministeren for fødeva- rer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for deres respektive områder efter forhandling med vedkommende minister kan henlægge deres beføjelser efter loven til en anden statslig myndighed eller institution. Mi- nistrene kan i forbindelse hermed fastsætte regler om ad- gangen til at klage over myndighedens eller institutionens afgørelser, herunder om, at klage i særlige tilfælde ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myn- dighedens eller institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministrene kan endvidere fast- sætte regler om indgivelse af klage, herunder om formkrav til klagen. Den foreslåede bestemmelse svarer til tilsvarende bestem- melser i henholdsvis § 22, stk. 2, i landbrugsstøtteloven, § 11, stk. 2, i landdistriktsfondsloven, § 43 og § 61 i skovlo- ven. Det foreslås fastsat direkte i bestemmelsen, at det kun i særlige tilfælde kan bestemmes, at klage ikke kan indbrin- ges for anden administrativ myndighed. Sigtet med den foreslåede bestemmelse er bl.a. at skabe grundlag for at opnå langsigtede rationaliseringsgevinster ved f.eks. etablering af servicefællesskaber på tværs af insti- tutioner og myndigheder. Med den foreslåede bestemmelse vil ministrene få mulig- hed for at delegere administrationen eller dele af administra- tionen til andre statslige myndigheder eller institutioner. Der vil f.eks. kunne fastsættes regler om, at andre statslige myn- digheder helt eller delvist skal varetage kontrolopgaver, hvis sådanne opgaver vurderes mere hensigtsmæssigt at kunne placeres hos en sådan anden myndighed eller institution. På tilsvarende vis vil der kunne fastsættes regler om, at andre offentlige myndigheder deltager i eksempelvis opgaver ved- rørende prioritering mellem ansøgninger om støtte til land- distriktsudvikling. Ministrene vil i forbindelse med henlæggelse af opgaver- ne kunne fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens eller institutionens afgørelser på tilsvarende måde som beskrevet i bemærkningerne til stk. 1. Det er som hovedregel ikke hensigten at udnytte bemyndi- gelsen til at fravige princippet om, at der kan klages til den overordnede myndighed, men derimod at gøre det muligt at afskære klageadgang i de situationer, hvor der ellers vil være mulighed for at få prøvet afgørelser i tre instanser. Dog er der i dag afskåret klageadgang til anden instans for de afgørelser, som Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen træffer vedrørende de klima-lavbundsprojekter, som der vil kunne fastsættes regler om i lovforslagets §§ 3 og 7. Dette vil kun- ne videreføres efter den foreslåede bestemmelse. Derudover er det ikke hensigten, at rekurs til anden instans vil blive afskåret for andre områder, medmindre det konkret vurderes at være nødvendigt og vil være retssikkerhedsmæssigt ube- tænkeligt. Adgangen til at klage vil ikke kunne afskæres i de tilfæl- de, hvor en afgørelse er truffet alene på baggrund af automa- tisk sagsbehandling. Ministrene vil bevare deres beføjelser, herunder instruk- tionsbeføjelsen, på de områder, der uddelegeres til andre statslige myndigheder eller institutioner, da disse funktionelt vil høre under den pågældende minister. Ministrene vil der- med også kunne ændre de andre statslige myndigheder eller institutioners afgørelse, uden at der foreligger klage. Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil udnytte den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 til at henlægge administration m.v. af klima-lavbundsprojekter, som fremover vil blive reguleret i regler fastsat i medfør af lovforslagets §§ 3 og 7, til henholdsvis Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen under Miljøministeriet. Det er endvidere hensigten, at der fastsættes regler om, at afgørelser truffet af henholdsvis Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen efter regler fastsat i medfør af de foreslåede §§ 3 og 7 om klima-lav- bundsprojekter, som hidtil ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Det er endvidere hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil udnytte den foreslåede bemyndigelse til at henlægge visse beføjelser i medfør af lovforslaget til andre ministerier. Der er f.eks. forordninger vedtaget i med- før af TEUF artikel 43, som omhandler spørgsmål, som i henhold til gældende dansk ressortfordeling henhører under andre ministres ressort. Dette gælder bl.a. nogle af de varer, der er opført som landbrugsvarer i bilag I til TEUF, samt varer uden for bilag I ved hvis fremstilling, der er anvendt landbrugsvarer. Der vil være foranstaltninger, der er nødven- dige for anvendelse her i landet af Den Europæiske Unions forordninger angående disse varer, som vil blive gennemført af Skatteministeriet. Som følge heraf har Ministeriet for Fø- devarer, Landbrug og Fiskeri indgået kontrolrammer med toldmyndighederne. Toldstyrelsen er i dag de nationale told- myndigheder i Danmark. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil således udnytte den foreslåede bemyndigelse til at delegere visse beføjelser til toldmyndighederne. Efter landdistriktsfondslovens § 11, stk. 2, kan ministe- ren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter hver for sig inden for deres respektive om- råder efter forhandling med vedkommende minister eller vedkommende kommunale organisation henlægge opgaver efter denne lov til andre offentlige myndigheder eller insti- tutioner. De pågældende ministre kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myn- digheders eller institutioners afgørelser truffet i henhold til denne lov eller de i medfør heraf udstedte regler herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden admini- strativ myndighed, og om myndighedens eller institutionens 99 adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet kla- ge. De pågældende ministre kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klage, herunder om formkrav til klagen. De pågældende ministre kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. De pågældende ministre bevarer deres ful- de instruktionsbeføjelse. Bemyndigelsen er blevet anvendt i bekendtgørelse nr. 2509 af 8. december 2021 om tilskud til projekter i udpege- de landdistrikter. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget § 24, stk. 3, i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol- ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 24, stk. 3, videreføres uændret. Det foreslås således i stk. 3, at ministeren for fødeva- rer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for deres respektive områder efter forhandling med vedkommende kommunale organisation kan henlægge vare- tagelsen af opgaver vedrørende støtteordninger, der er om- fattet af § 1, stk. 1, nr. 1, og støtteordninger omfattet af § 1, stk. 2, til kommunal myndighed eller institution. Ministrene kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over den kommunale myndigheds eller institutions afgørelse, herunder om at klage i særlige tilfælde ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myn- dighedens eller institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministrene kan endvidere fast- sætte regler om indgivelse af klage, herunder om formkrav til klagen. De pågældende ministre kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. De pågældende ministre beva- rer deres fulde instruktionsbeføjelse. Den foreslåede bestemmelse vil skulle videreføre mulig- heden for, at ministrene kan delegere varetagelsen af opga- ver vedrørende støtte til landdistriktsudvikling til kommuna- le myndigheder eller institutioner, men foreslås udvidet i forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023 til at omfatte alle støtteordninger efter lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 1, samt nationalt finansierede støtteordninger omfattet af lovforsla- gets § 1, stk. 2. Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren for føde- varer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for deres respektive områder efter forhandling med vedkommende kommunale organisation kunne fastsætte reg- ler om kommunale myndigheders eller institutioners med- virken ved varetagelse af opgaver efter loven eller regler fastsat i medfør heraf. Med bestemmelsen vil ministrene få mulighed for at delegere administrationen eller dele af admi- nistrationen til kommunale myndigheder eller institutioner eller sammenslutninger eller grupper af sådanne. Det henvises til bemærkningerne til stk. 1 for så vidt angår adgangen til at fastsætte regler om klage efter bestemmel- sen. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ministrene inden for deres respektive områder bevarer deres fulde in- struktionsbeføjelse over for den pågældende kommunale myndighed eller institution. De pågældende ministre vil så- ledes kunne instruere den kommunale myndighed eller insti- tution, i det omfang disse varetager opgaver efter loven. Efter landdistriktsfondslovens § 11, stk. 3, kan ministeren for landdistrikter henlægge sine beføjelser vedrørende støt- teordninger etableret i medfør af § 2 til en privat organisa- tion. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over den private organisations afgørelser truffet i henhold til denne lov eller de i medfør heraf udstedte regler, herunder om den private organisations adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet kla- ge. Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet af de lokale aktionsgrupper kun kan påklages, for så vidt angår retlige spørgsmål. Ministeren kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget § 24, stk. 4, i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol- ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 24, stk. 4, videreføres uændret. Det foreslås i stk. 4, at ministeren for landdistrikter kan henlægge kompetencen til at træffe afgørelse om at indstil- le en ansøgning om støtte til godkendelse hos ministeren eller at afvise ansøgningen til den lokale aktionsgruppes bestyrelse. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over den lokale aktionsgrup- pes bestyrelses afgørelser og om den lokale aktionsgruppes bestyrelses adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klage, herunder om formkrav til klagen, og om, at afgørelserne kun kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål. Ministeren kan ændre afgørelserne uden, at der foreligger klage. Ministeren bevarer sin fulde instruk- tionsbeføjelse. Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 er en delvis viderefø- relse af landdistriktsfondslovens § 11, stk. 3, idet det dog foreslås fastsat direkte i bestemmelsen, at ministeren for landdistrikter alene vil kunne henlægge det til den lokale ak- tionsgruppes bestyrelse at træffe afgørelse om at indstille en ansøgning om støtte til godkendelse hos ministeren eller at afvise ansøgningen. Ministerens mulighed for at delegere si- ne beføjelser efter loven bliver dermed indsnævret sammen- lignet med landdistriktsfondslovens § 11, stk. 3, der generelt giver ministeren mulighed for at delegere opgaver vedrøren- 100 de støtteordninger til en privat organisation. Bestemmelsen i landdistriktsfondsloven har i praksis ikke været anvendt til andet end delegation til den lokale aktionsgruppes bestyrel- se. Efter den foreslåede bestemmelse vil ministeren for land- distrikter på samme måde som efter de foreslåede stk. 1-3 kunne fastsætte regler om adgangen til at klage over den lokale aktionsgruppes bestyrelses afgørelser og om bestyrel- sens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren vil kunne fastsætte regler om indgivelse af klage, herunder om formkrav til klagen, og at afgørelserne kun kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål. Mini- steren kan desuden ændre afgørelserne, uden at der forelig- ger klage, og bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse over for den lokale aktionsgruppes bestyrelse. Ifølge den foreslåede bestemmelse vil ministeren for land- distrikter kunne delegere kompetencen til at prioritere og vælge mellem ansøgningerne under administrationsmodel- len lokaludvikling styret af lokalsamfundet til den lokale ak- tionsgruppes bestyrelse. Den lokale aktionsgruppes bestyrel- se vil kunne afgive indstilling til Kirkeministeriet om tilsagn om støtte til projekter og træffe afgørelse om afslag på de ansøgninger, der ikke indstilles. Afgørelserne kan påklages til ministeren for landdistrikter. Ministeren kan bestemme, at afgørelserne kun kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål. Ministeren for landdistrikter kan efter forhandling med justitsministeren bestemme, at forvaltningsloven helt eller delvis skal gælde for den lokale aktionsgruppes bestyrelse, jf. § 1, stk. 3, i forvaltningsloven. Offentlighedsloven finder bortset fra bestemmelserne i §§ 11 og 12 og §§ 15-17 direk- te anvendelse, jf. § 5, stk. 1, i offentlighedsloven. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.6.1 om obligatorisk digi- tal kommunikation og afsnit 3.7.2 om delegation til lokale aktionsgruppers bestyrelser. Til § 25 I medfør af § 3 i landdistriktsfondsloven kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdi- strikter hver for sig inden for deres respektive områder ind- gå de aftaler, der er nødvendige i forbindelse med admini- stration af støtteordninger omfattet af loven. Bestemmelsen i landdistriktsfondslovens § 3 giver ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter mulig- hed for at indgå aftaler med f.eks. kommuner, lokale akti- onsgrupper eller finansieringsvirksomheder om deltagelse i administration og kontrol af støtteordninger. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef- ter en hastebehandling vedtaget § 25 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 25 videreføres uændret. Det foreslås således i § 25, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for deres respektive områder vil kunne indgå de aftaler, der er nødvendige i forbindelse med administration af ordninger omfattet af denne lov. Den foreslåede bestemmelse vil videreføre landdistrikts- fondslovens § 3, idet bestemmelsens indhold dog vil blive udvidet i forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023 til at omfatte hele lovforslagets anvendelsesområde. Den foreslåede bestemmelse vil give ministeren for føde- varer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter mulighed for inden for deres respektive områder at indgå aftaler med f.eks. kommuner, lokale aktionsgrupper eller finansieringsvirksomheder om deltagelse i administration og kontrol med de ordninger, der fremgår af lovforslagets § 1. Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil kunne benytte den foreslåede bemyndigelse til f.eks. at kunne inddrage de nævnte aktører, hvor der kræves en særlig indsigt i en ordning. Dette vil eksempelvis kunne ske ved, at kommunerne bliver inddraget ved indhentning af kommunale tilladelser i forbindelse med kontrol, eller hvor der i administrationen eller kontrollen kan ses en fordel ved at indhente særlig rådgivning eller anden ekspertise fra de nævnte aktører. Det er desuden hensigten, at ministeren for landdistrikter vil kunne benytte den foreslåede bemyndigelse til at indgå aftaler med lokale aktionsgrupper, hvor der er særligt behov for bidrag for at kunne skabe udvikling og innovation i lokalsamfundet. Endvidere er det hensigten, at ministeren for landdistrikter vil kunne benytte den foreslåede bemyn- digelse til at indgå aftaler med kommuner om kommunal deltagelse i administrationen af støtteordningen for lokale aktionsgrupper. Dette vil eksempelvis kunne være kommu- nal ansættelse af LAG-koordinatorer og sekretariatsbistand til lokale aktionsgrupper. Yderligere er det hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil kunne benytte den foreslåede bestem- melse til at indgå aftaler med relevante aktører, så som erhvervs- og brancheorganisationer om deltagelse i forvalt- ning og kontrol af oplysninger vedrørende danske markeds- forhold, der er nødvendige for at opfylde Den Europæiske Unions regler om medlemsstaternes indberetningspligt på landbrugsområdet, jf. lovforslagets § 10. Den foreslåede bestemmelse anses navnlig for nødvendig under hensyn til, at der påhviler medlemslandene en meget vidtgående indberetningspligt til Den Europæiske Union og herunder om forvaltning og kontrol af markedsoplysninger om landbrugs- og fødevarer. Aftalerne, der som udgangs- punkt agtes indgået i medfør af den foreslåede bestemmelse, forventes hovedsagelig at komme til at omfatte løbende ad- ministration og kontrol ved opfyldelse af indberetningsplig- ten i forbindelse med at sikre kvalitet, validitet og frekvens af meddelelse af oplysninger til Den Europæiske Union. Til § 26 101 Efter § 4, stk. 1, i landdistriktsfondsloven kan kommu- ner, regioner, andre offentlige myndigheder, offentligretlige organer og offentlige fonde deltage i finansieringen af de foranstaltninger, der kan ydes støtte til efter loven. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget § 26, stk. 1, i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol- ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 26, stk. 1, videreføres uændret. Det foreslås således i stk. 1, at kommuner, regioner, andre offentlige myndigheder, offentligretlige organer og offentli- ge fonde kan deltage i finansieringen af den støtte, som ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for deres respektive områder kan yde i medfør af loven i relation til Den Europæiske Landbrugs- fond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af landdi- striktsfondslovens § 4, stk. 1. For den støtte, der ydes fra ELFUL, er det i henhold til forordningen om støtte til strategiske planer en betingelse for hjemtagning af EU-midler til finansiering, at den natio- nale medfinansiering er offentlig. Ved offentlige udgifter forstås i henhold til artikel 3, li- tra e, i forordningen om støtte til strategiske planer ethvert bidrag til finansiering af operationer, som hidrører fra natio- nale, regionale eller lokale offentlige myndigheders budget, EU-budgettet, der er stillet til rådighed for EGFL og EL- FUL, offentligretlige organers budget eller sammenslutnin- ger af offentlige myndigheders eller offentligretlige organers budget. Det er dermed ikke muligt, at midler fra private organisa- tioner og private almennyttige fonde kan indgå i finansierin- gen. Det bemærkes, at bl.a. landbrugets produktions- og pro- milleafgiftsfonde og Fonden for Økologisk Landbrug kan deltage i finansieringen af de støtteordninger til landdistrikt- sudvikling, der er omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 1, ligesom de har kunnet under landdistriktsfondsloven. Efter landdistriktsfondslovens § 4, stk. 2, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for land- distrikter hver for sig inden for deres respektive områder fastsætte nærmere regler om den finansiering, der er nævnt i lovens § 4, stk. 1. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget § 26, stk. 2, i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol- ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 26, stk. 2, videreføres uændret. Det foreslås således i stk. 2, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for deres respektive områder kan fastsætte regler om finan- sieringen nævnt i stk. 1. Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af landdi- striktsfondslovens § 4, stk. 2. Bestemmelsen foreslås videreført, hvorefter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrik- ter inden for deres respektive områder kan fastsætte nærme- re regler om finansieringen nævnt i den foreslåede stk. 1. Den foreslåede bestemmelse indeholder bemyndigelse for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter til inden for deres respektive områder at fastsætte regler om, at kommuner og andre offentlige myn- digheder, offentligretlige organer og offentlige fonde kan bidrage til den offentlige finansiering, som danner grundlag for hjemtagning af EU-medfinansieringen. Dermed kan der ved bekendtgørelse fastsættes regler for, hvornår medfinansiering af indsatser fra andre offentlige myndigheder vil kunne ske og betingelser for sådan medfi- nansiering, herunder hvilke krav til dokumentation der skal opfyldes. Til § 27 Efter landbrugsstøttelovens § 22 b, stk. 1, kan afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, hvis ikke andet er fastsat i loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påklages til Miljø- og Fødeva- reklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afde- linger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, 4, 7 og 8, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Efter landdistriktsfondslovens § 11 a, stk. 1, kan afgørel- ser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i med- før heraf, hvis ikke andet er fastsat i loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påklages til Miljø- og Fø- devareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, og 4-7, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Efter skovlovens § 61, stk. 1, kan ministeren for fødeva- rer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om klage over afgø- relser, der er truffet efter bemyndigelse, jf. § 43, herunder om, at afgørelserne ikke kan påklages. I praksis er bemyn- digelsen bl.a. blevet anvendt til at fastsætte regler om, at afgørelser om tilskud til privat skovrejsning kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, og at klagen skal indgives i overensstemmelse med bestemmelserne i skovlovens §§ 62 og 63, jf. § 29 i bekendtgørelse nr. 1008 af 27. juni 2022 om tilskud til privat skovrejsning 2022. 102 Efter klagenævnslovens § 49 kan afgørelser truffet i hen- hold til regler udstedt i medfør af tekstanmærkninger ad § 24 på finansloven, hvis ikke andet er fastsat i medfør heraf, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 4-8, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget § 27, stk. 1, i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol- ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 27, stk. 1, videreføres med enkelte sproglige justeringer. Det foreslås i stk. 1, at afgørelser truffet i henhold til den- ne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller i henhold til direkte anvendelige regler i Den Europæiske Unions forord- ninger om forhold, der er omfattet af denne lov, hvis ikke andet er fastsat i denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-2 og nr. 4-8, i lov om Miljø- og Fødevareklagenæv- net. Afgørelserne kan ikke indbringes for anden administra- tiv myndighed. Den foreslåede bestemmelse vil videreføre og udvide be- stemmelserne om klageadgang til Miljø- og Fødevarekla- genævnet i forhold til gældende ret før den 1. januar 2023, som fremgår af landbrugsstøttelovens § 22 b, stk. 1, landdi- striktsfondslovens § 11 a, stk. 1, og klagenævnslovens § 49 til hele lovforslagets anvendelsesområde. Det foreslås fastsat i bestemmelsen, at klageadgangen til Miljø- og Fødevareklagenævnet også vil omfatte afgørelser, der er truffet i henhold til direkte anvendelige bestemmelser i Den Europæiske Unions forordninger. Afgørelserne vil ifølge den foreslåede bestemmelse her- efter kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvis der ikke er fastsat andet i regler udstedt i medfør af loven. Klagen behandles i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-2 og 4-8, i lov om Miljø- og Fødevareklagenæv- net, og kan dermed ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Efter landbrugsstøttelovens § 22 b, stk. 2, landdistrikts- fondslovens § 11 a, stk. 2, og klagenævnslovens § 49, stk. 2, indgives klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendel- se af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end tre uger efter modtagelsen af klagen videre- sende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videresen- delsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de doku- menter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget § 27, stk. 2, i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol- ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 27, stk. 2, videreføres uændret. Det foreslås således i stk. 2, 1. pkt., at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet skal indgives skriftligt til den myn- dighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Med forslaget vil førsteinstansens remonstrationsadgang blive videreført og udvidet i forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023 til hele lovforslagets anvendelsesområde, idet kravet om skriftlig indgivelse af klage via førsteinstansen vil indebære en pligt for førsteinstansen, hvis afgørelse, der er påklaget, til at overveje, om der er grundlag for at genoptage sagen til fuld realitetsbehandling. I forlængelse heraf foreslås det i stk. 2, 2. pkt., at myndig- heden som hidtil, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end tre uger efter mod- tagelsen af klagen, skal videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det er forventningen, at der på nogle områder fortsat årligt vil skulle træffes en større mængde afgørelser om landbrugsstøtte inden for en forholdsvis kort periode, og at eventuelle klager ligeledes vil indkomme inden for en tilsvarende kort periode, jf. klagefristen på fire uger. Dette vil bl.a. være tilfældet for afgørelser om direkte støtte ef- ter grundbetalingsordningen og afgørelser om konditionali- tet. På disse områder vil oversendelsesfristen også fremover være to måneder, ligesom tilfældet er i dag. Det er ydermere forventningen, at afgørelser om støtte efter de kommende regler om bio-ordninger vil blive truffet samtidig med afgø- relserne om direkte støtte. For at sikre at administrationen kan følge med for så vidt angår behandlingen af de indkom- ne klager, vil oversendelsesfristen for klager over afgørelser vedrørende bio-ordninger også blive to måneder. Efter den foreslåede bestemmelses stk. 2, 3. pkt., skal klagen ved videresendelsen som hidtil være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de klagepunkter, der er anført i klagen. Til § 28 Efter landbrugsstøttelovens § 23, stk. 1, 1. pkt., straffes med bøde den, der til brug for afgørelser, der træffes i hen- 103 hold til de i § 1 nævnte forordninger, i henhold til denne lovs kapitel 2 i forbindelse med indbetaling eller udbetaling af de i kapitel 2 omtalte midler, i øvrigt i henhold til denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver urigti- ge eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse, medmindre højere straf er forskyldt efter borgerlig straffelov. Efter landdistriktsfondslovens § 12, stk. 1, nr. 1, straffes med bøde den, der afgiver urigtige eller vildledende oplys- ninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelser, der træffes i henhold til denne lov eller de i medfør heraf fastsatte regler, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Efter skovlovens § 65, stk. 1, nr. 3, straffes med bøde den, der giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelser, der træffes efter § 29, stk. 1, eller § 31, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af § 29, stk. 2, § 30 eller § 33, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget § 28, stk. 1, i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol- ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 28, stk. 1, videreføres med enkelte sproglige og lovtekniske ændringer. Det foreslås således i § 28, stk. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289 a, straffes en række handlinger, undladelser eller overtrædelser med bøde. Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af be- tydning for afgørelser, der træffes i henhold til denne lov, regler fast i medfør af denne lov eller i henhold til Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289 a. Den foreslåede bestemmelse viderefører § 23, stk. 1, 1. pkt., i landbrugsstøtteloven, § 12, stk. 1, nr. 1, i landdi- striktsfondsloven og § 65, stk. 1, nr. 3, i skovloven, idet der dog i modsætning til bestemmelserne i landdistriktsfondslo- ven og skovloven tillige henvises til afgørelser, der træffes direkte i medfør af Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Der er herudover ikke tilsigtet ændring i bestemmelsens anvendelsesområde. Efter landbrugsstøttelovens § 23, stk. 2, straffes med bø- de den, der i øvrigt undlader at give oplysninger, der er afkrævet den pågældende i henhold til denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler. Det samme gælder den, som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om sådanne forhold, medmindre højere straf er forskyldt efter borgerlig straffelov. Efter landdistriktsfondslovens § 12, stk. 1, nr. 3, straffes med bøde den, der undlader at afgive den dokumentation og de oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgiv- ning. På samme vilkår straffes efter stk. 1, nr. 4, den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf. Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en afgørelse, der træffes i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffe- lovens § 289 a. Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 2, svarer til de tilsvarende i landbrugsstøttelovens § 23, stk. 1, 2. pkt., land- distriktsfondslovens § 12, stk. 1, nr. 2, og skovlovens § 65, stk. 1, nr. 4. Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at den, der undlader at afgive den erklæring, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til lovens § 8, stk. 1, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289 a. Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 3, er ny i forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023, men viderefører dele af landbrugsstøttelovens § 23, stk. 2, og landdistrikts- fondslovens § 12, stk. 1, nr. 3 og 4. I bestemmelsen vil der i modsætning til disse bestemmelser nu direkte blive henvist til den bestemmelse, hvorefter der er pligt til at afgive er- klæring. Samtidig omfatter den foreslåede bestemmelse hele lovforslagets anvendelsesområde. Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at den, der undlader at opfylde underretningspligten i § 8, stk. 2, straffes med bøde, med- mindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289 a. Den foreslåede bestemmelse er ny i forhold retstilstan- den før den 1. januar 2023, men viderefører dele af land- brugsstøttelovens § 23, stk. 2, og landdistriktsfondslovens § 12, stk. 1, nr. 3 og 4. I bestemmelsen vil der i modsæt- ning til disse bestemmelser nu direkte blive henvist til den bestemmelse i lovforslaget, hvorefter der er underretnings- pligt. Samtidig omfatter den foreslåede bestemmelse hele lovforslagets anvendelsesområde. Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at den, der undlader at afgive oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive efter regler fastsat i medfør af § 10, stk. 1, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289 a. Det foreslås endvidere i stk. 1, nr. 6, at den, der undlader at opfylde en indberetningspligt i regler fastsat i medfør af § 10, stk. 2, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289 a. De foreslåede bestemmelser er nye i forhold til retstilstan- den før den 1. januar 2023, men viderefører dele af land- brugsstøttelovens § 23, stk. 2, idet der direkte vil blive hen- vist til de bestemmelser i loven, hvorefter der kan fastsættes regler om oplysnings- eller indberetningspligt. Samtidig om- 104 fatter de foreslåede bestemmelser hele lovforslagets anven- delsesområde. Det foreslås i stk. 1, nr. 7, at den, der overtræder et forbud meddelt efter § 14, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289 a. Endvidere foreslås det i stk. 1, nr. 8, at den, der overtræder forbud meddelt efter § 14, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289 a. De foreslåede bestemmelser i stk. 1, nr. 7 og 8, er nye i forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023. Efter landbrugsstøttelovens § 23, stk. 3, straffes med bøde den, der i forbindelse med det eftersyn, som de kontrolle- rende myndigheder kan foretage på stedet, ikke yder den fornødne vejledning og hjælp, eller som på begæring ikke udleverer det materiale, som de kontrollerende myndigheder er berettiget til at efterse. Med bøde straffes desuden den, der ikke opbevarer det materiale, som de kontrollerende myndigheder er berettiget til at efterse, og som den pågæl- dende er forpligtet til at opbevare i mindst fem år regnet fra udløbet af det år, hvori støtten er udbetalt. Efter landdistriktsfondslovens § 12, stk. 1, nr. 6, straffes med bøde den, der undlader at udlevere eller indsende mate- riale eller yde kontrolmyndigheden bistand efter lovens § 9, stk. 2, medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det foreslås i stk. 1, nr. 9, at den, der undlader at give alle oplysninger eller yde kontrolmyndigheden bistand efter § 15, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289 a. Den foreslåede bestemmelse viderefører i en sprogligt tilpasset version bestemmelserne i landbrugsstøttelovens § 23, stk. 3, og landdistriktsfondslovens § 12, stk. 1, nr. 6, hvorefter det straffes med bøde, hvis der ikke i forbindelse med kontrol gives de oplysninger og den bistand, som den pågældende er forpligtet til at bidrage med. Efter landdistriktsfondslovens § 12, stk. 1, nr. 5, straffes med bøde den, der undlader at give kontrolmyndigheden adgang til virksomheden m.v. efter § 9, stk. 1, medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det foreslås i stk. 1, nr. 10, at den, der undlader at give kontrolmyndigheden adgang efter § 16, stk. 1, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289 a. Den foreslåede bestemmelse viderefører og udvider be- stemmelsen i forhold til retstilstanden i landdistriktsfondslo- vens § 12, stk. 1, nr. 5, før den 1. januar 2023, til hele lovforslagets anvendelsesområde. Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for at straffe den, der undlader at give kontrolmyndigheden adgang til virksomheden m.v. Det forudsættes, at de foreslåede bestemmelser i stk. 1, nr. 9 og nr. 10, anvendes til f.eks. at håndhæve servitutforplig- telser i medfør af lovens § 5. Efter landbrugsstøttelovens § 23, stk. 1, 2. pkt., straffes med bøde den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en afgørelse om udbetaling af støtte efter loven eller de i medfør af loven fastsatte regler, eller som forsøger herpå, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Efter landdistriktsfondslovens § 12, stk. 1, nr. 2, straffes med bøde den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en afgørelse, der træffes i henhold til denne lov eller de i medfør heraf fastsatte regler, medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Efter skovlovens § 65, stk. 1, nr. 4, straffes med bøde den, der tilsidesætter vilkår, der er knyttet til en afgørelse om tilskud efter lovens § 29, stk. 1, eller vilkår, der er knyttet til afgørelser, der er truffet efter regler, der er udstedt i medfør af lovens § 29, stk. 2, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Der findes kun i begrænset omfang fast retspraksis for bøder på området. I det følgende fastsættes et vejledende bødeniveau for visse overtrædelser af de bestemmelser, som ministeren i § 29 foreslås bemyndiget til at udstede admini- strative bødeforelæg for. Gennemgangen af de nedenfor nævnte kategorier af straf- bare forhold er ikke udtømmende. Gennemgangen omfatter som udgangspunkt sager, hvor overtrædelsen er begået én gang, og hvor den pågældende ikke tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet. Niveauet bør skærpes efter nedenstå- ende generelle principper, såfremt der er tale om flere tilfæl- de til samtidig pådømmelse, og/eller såfremt den pågælden- de tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet. Skema – normalbøder og skærpelse af bødeniveauer Små og mindre virksom- heder (1-9 ansatte) Mellemstore virksomheder (10-49 ansatte) Store virksomheder (50 an- satte eller derover) Bødeniveau - § 28, stk. 1, nr. 1-2 og nr. 7-8 1. gangstilfælde 30.000 kr. 60.000 kr. 90.000 kr. 2. gangstilfælde 60.000 kr. 120.000 kr. 180.000 kr. 105 3. gangstilfælde 90.000 kr. 180.000 kr. 270.000 kr. Bødeniveau - § 28, stk. 1, nr. 3-6 og nr. 9-10 1. gangstilfælde 10.000 kr. 20.000 kr. 30.000 kr. 2. gangstilfælde 20.000 kr. 40.000 kr. 60.000 kr. 3. gangstilfælde 30.000 kr. 60.000 kr. 90.000 kr. Det er overtrædelsestidspunktet, der vil være afgørende for vurderingen af overtrædelsen i forhold til antallet af medarbejdere i virksomheden. Antallet af medarbejdere, f.eks. heltidsansatte og deltidsansatte, som tælles med i op- gørelsen, beregnes ud fra antallet af årsværk. Et årsværk svarer til 1924 timer pr. år. Det vil sige, at en fuldtidsansat er lig med ét årsværk. Det bemærkes, at bødestraffen, uanset de ovenfor angivne retningslinjer for bødernes fastsættelse, fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde, og det angivne bødeniveau vil kunne fraviges i både op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. de ovenfor omtalte almindelige regler om straffens fastsættelse i straffe- lovens kapitel 10. For afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger, jf. lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 1, er normalbøden for overtræ- delser fastsat til 30.000 kr. For at handle i strid med vilkår i afgørelser meddelt i medfør af loven eller af regler udstedt i medfør heraf eller bestemmelser i den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af loven, jf. lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 2, er normalbøden for overtrædelser fastsat til 30.000 kr. For undladelse af at overholde en række oplysningspligter, underretningspligter, indberetningspligter m.v., jf. lovforsla- gets § 28, stk. 1, nr. 3-6, er normalbøden for overtrædelser fastsat til 10.000 kr. For overtrædelse af forbud eller undladelse af at efterkom- me påbud efter § 14, jf. lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 7 og 8, er normalbøden for overtrædelser fastsat til 30.000 kr. For undladelse af at overholde regler om virksomhedernes samarbejde med myndighederne, jf. lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 9 og 10, er normalbøden for overtrædelser fastsat til 10.000 kr. Efter landbrugsstøttelovens § 24 kan der i regler, der fast- sættes i medfør af loven, fastsættes straf af bøde for overtræ- delse af bestemmelser i reglerne eller forsøg herpå. Efter skovlovens § 65, stk. 3, kan der i regler, der er udstedt efter loven, fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget § 28, stk. 2, i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol- ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 28, stk. 2, videreføres uændret. Det foreslås således i stk. 2, at der i forskrifter, der udste- des efter loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Bestemmelsen svarer til landbrugsstøttelovens § 24 og skovlovens § 65, stk. 3, men udvides i forhold til retstilstan- den før den 1. januar 2023 til at omfatte hele lovforslagets anvendelsesområde. Muligheden i landbrugsstøtteloven for at straffe for forsøg foreslås dog ikke videreført. For de regler, der, herunder af ministeren for landdistrikter, kan fastsættes om støtte finansieret af ELFUL, vil der dermed være tale om en nyskabelse. Den foreslåede bestemmelse betyder, at der i de regler, som ministrene vil kunne udstede i medfør af loven, og som skal regulere de ordninger, der etableres i medfør af forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, og i medfør af lovens § 1, stk. 2, vil kunne fastsættes regler om bødestraf for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. Da det nye forordningsgrundlag i højere grad end tidli- gere lægger det over på medlemsstaterne at regulere støtte- modtagerens forhold, herunder ved at iværksætte effektive sanktioner og om nødvendigt anlægge retssag, vurderes det hensigtsmæssigt, at ministrene kan fastsætte straf for over- trædelser af administrativt fastsatte bestemmelser udstedt i medfør af lovforslaget. Den foreslåede bestemmelse vil skulle sikre, at Danmark kan leve op til EU-kravene. Bestemmelsen vil supplere ministrenes mulighed for i medfør af lovforslagets § 4 at fastsætte regler om reduktion af den støtte, som støttemod- tageren har søgt om i tilfælde af overtrædelse af støttebetin- gelserne. For så vidt angår udmålingen af bøder efter den foreslåede bestemmelse finder de almindelige strafudmålingsprincipper i straffelovens kapitel 10 anvendelse. Efter skovlovens § 65, stk. 3, kan der i regler, der er 106 udstedt efter loven, fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af loven. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget § 28, stk. 3, i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol- ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 28, stk. 3, videreføres uændret. Det foreslås således i stk. 3, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for deres respektive områder kan fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser fastsat af Den Euro- pæiske Union i forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Den foreslåede bestemmelse vil videreføre og udvide mu- ligheden i forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023 for at fastsætte regler om straf for overtrædelse af bestem- melser fastsat af Den Europæiske Union i skovlovens § 65, stk. 3, til hele lovforslagets anvendelsesområde. Da det nye forordningsgrundlag i højere grad end tidli- gere lægger det over på medlemsstaterne at regulere støtte- modtagerens forhold, herunder ved at iværksætte effektive sanktioner og om nødvendigt anlægge retssag, vurderes det hensigtsmæssigt, at der overordnet set kan straffes med bøde for overtrædelse af bestemmelser fastsat af Den Europæiske Union, der er omfattet af lovforslagets anvendelsesområde. Den foreslåede bestemmelse vil være en forudsætning for at sikre håndhævelsen af bestemmelserne på området, herunder den håndhævelse af EU-retsakterne, som Danmark som medlemsland er forpligtet til. Bestemmelsen vil give mulighed for, at der kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i de af § 1, stk. 1, omfattede forordninger med tilhørende gennemførel- sesbestemmelser. For udmålingen af bøder efter den foreslåede bestemmel- se finder de almindelige strafudmålingsprincipper i straffe- lovens kapitel 10 anvendelse. Ved udmåling af bøder vil der således blive lagt vægt på bl.a. lovovertrædelsens grovhed og på oplysningerne om gerningsmanden, jf. straffelovens § 80, stk. 1. Efter landbrugsstøttelovens § 27, landdistriktsfondslovens § 12, stk. 2, og skovlovens § 66 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffe- lovens 5. kapitel. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget efter en hastebehandling vedtaget § 28, stk. 4, i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol- ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 28, stk. 4, videreføres uændret. Det foreslås således i stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffe- lovens 5. kapitel. Strafansvaret omfatter efter straffelovens § 26, stk. 1, medmindre andet er bestemt, enhver juridisk person, herun- der aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndighe- der. Endvidere omfatter strafansvaret efter straffelovens § 26, stk. 2, enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navn- lig under hensyn til deres størrelse og organisation kan side- stilles med de i stk. 1 nævnte selskaber. Selskaber m.v. (juridiske personer) vil være omfattet af strafansvaret efter lovforslagets § 28, stk. 4. Det følger af straffelovens § 27, stk. 1, 1. pkt., at straf- ansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilreg- nes en eller flere personer knyttet til den juridiske person eller den juridiske person som sådan. I de tilfælde, hvor straffebestemmelserne omhandler pligter og forbud for virk- somheden, er de mulige ansvarssubjekter virksomheden el- ler en eller flere personer med tilknytning til virksomheden – ofte ledelsen. Der vil kunne rejses tiltale mod virksomhe- den alene eller mod både virksomheden og en eller flere personer med tilknytning til virksomheden. Udgangspunktet er, at tiltale rejses mod den juridiske person, men der kan være anledning til tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Tiltale mod under- ordnede ansatte skal i almindelighed ikke rejses, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Dette kan f.eks. væ- re tilfældet, såfremt der er tale om en grov overtrædelse, som den underordnede ansatte har begået forsætligt og even- tuelt tillige på eget initiativ. Der rejses tillige tiltale mod den juridiske person. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.8.4.3 i de almindelige bemærkninger. Til § 29 Det følger af landbrugsstøttelovens § 29, stk. 1, at hvis en overtrædelse ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri tilkendegi- ve, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og er- klærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. For så vidt angår den i stk. 1 omhandlede tilkendegivelse, finder bestemmelserne i retsplejelovens § 895 tilsvarende anvendelse, jf. § 29, stk. 2. Betales bøden i rette tid, eller 107 bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfal- der videre forfølgning, jf. § 29, stk. 3. Straffebestemmelserne for overtrædelser af landbrugsstøt- teloven for så vidt angår lovens kapitel 1 følger af lovens § 23, hvorefter den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til de i landbrugsstøttelovens § 1 nævnte forord- ninger, i henhold til denne lovs kapitel 2 i forbindelse med indbetaling eller udbetaling af de i kapitel 2 omtalte midler, i øvrigt i henhold til denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter borgerlig straffelov. Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse, eller som forsøger herpå, jf. stk. 1. Den, der i øvrigt undlader at give oplysninger, der er afkrævet den pågældende i henhold til denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, straffes med bøde. Det samme gælder den, som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om sådanne forhold, medmindre højere straf er forskyldt efter borgerlig straffelov, jf. § 23, stk. 2. Den, der overtræder landbrugsstøttelovens § 4, stk. 3, sidste pkt., § 4, stk. 6, og § 10, stk. 4, sidste pkt., straffes med bøde. Det samme gælder den, der overtræder bestem- melser om tavshedspligt i de i landbrugsstøttelovens § 1, nr. 4, nævnte forordninger, medmindre højere straf er forskyldt efter borgerlig straffelov, jf. § 23, stk. 3. Den, der udfører eller indfører varer i strid med et udfør- sels- eller indførselsforbud, der er indeholdt i eller udstedt i medfør af de i § 1 nævnte forordninger, eller uden at være i besiddelse af en tilladelse, som kræves efter disse forordninger, eller som forsøger herpå, straffes med bøde, jf. § 23, stk. 4. Overtrædelse af de kvalitets- og handelsnormer, der er fastsat i de i § 1 nævnte forordninger, straffes med bøde, jf. § 23, stk. 5. Muligheden for at afslutte overtrædelsessager med vedta- gelse af et administrativt bødeforelæg efter landbrugsstøtte- lovens § 29 anvendes i forbindelse med overtrædelse af kva- litets- og handelsnormer fastsat i Den Europæiske Unions forordninger om den fælles markedsordning for landbrugs- varer, jf. landbrugsstøttelovens § 23, stk. 5. Kvalitets- og handelsnormerne er bl.a. krav til produkternes kvalitet, stør- relse, modenhed og mærkning. Det er Fødevarestyrelsen, der meddeler sådanne bødeforelæg. Bødestørrelsen i disse bødeforelæg er baseret på de normalbødestørrelser, som er fastlagt i lovbemærkningerne til fødevareloven. De nuvæ- rende vejledende normalbødestørrelser på fødevarelovens område blev fastsat ved lov nr. 1549 af 20. december 2006, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 988. De særligt i denne sammenhæng relevante forhold er overtrædelse af regler om varestandarder, handelsnormer, kvalitetsmæssige krav m.v. samt manglende, urigtig eller utilstrækkelig mærk- ning m.v., hvor normalbøden i begge tilfælde er fastsat til 10.000 kr. Der er tillige fastsat en normalbøde på 20.000 kr. for manglende efterkommelse af påbud eller forbud, da disse har karakter af at være forsætlige overtrædelser af reglerne. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef- ter en hastebehandling vedtaget § 29 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at bestemmelsen i § 29 videreføres uændret. Det foreslås således i stk. 1, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler om, at ministeren for fødevarer, land- brug og fiskeri for nærmere angivne sager om overtrædelse af denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov og regler i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtræ- delsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget. Det foreslås endvidere i stk. 2, at retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på sådanne bødeforelæg. Videre foreslås det i stk. 3, at hvis bøden vedtages, bortfal- der videre forfølgning. Med forslaget til § 29 vil muligheden i landbrugsstøttelo- vens § 29 blive videreført og foreslås udvidet i forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023 til hele lovforslagets anvendelsesområde. Bestemmelsen foreslås dog sprogligt tilpasset, så den svarer til lignende bestemmelser i anden lovgivning, f.eks. § 25 i lov om planter og plantesundhed m.v. Det forudsættes, at den foreslåede bemyndigelsesbestem- melse i stk. 1 alene vil blive anvendt til at give ministe- ren for fødevarer, landbrug og fiskeri mulighed for at ud- stede administrative bødeforelæg ved overtrædelse af de i bekendtgørelsen nærmere angivne bestemmelser, hvor over- trædelserne generelt er ensartede, ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål, og når sanktionsniveauet lig- ger fast. Overtrædelserne skal generelt være klare og umid- delbart konstaterbare, og sagens afgørelse, herunder fastsæt- telsen af bødens størrelse, skal være uden skønsmæssige elementer af betydning. Det er hensigten, at ministeren vil fastsætte regler, der sikrer, at Fødevarestyrelsen fortsat vil kunne anvende admi- nistrative bødeforelæg ved overtrædelse af kvalitets- og han- delsnormer på samme måde som hidtil. Det kan ikke udelukkes, at der vil kunne opstå konkrete tilfælde, hvor overtrædelse af de pågældende bestemmelser konkret ikke kan anses for ukomplicerede og uden bevis- mæssige tvivlsspørgsmål, eller hvor der kan rejses tvivl om 108 det rette sanktionsniveau. Det forudsættes, at sagen i så fald vil blive overgivet til politiet og anklagemyndigheden til videre foranstaltning. Dette kan eksempelvis være i situationer, hvor omfanget af overtrædelsen forudsætter nærmere undersøgelser, hvor indsamling af beviser forudsætter særlig sagkundskab, eller ejerforholdene er komplekse. Det er forudsat, at en udvidelse af det nuværende anven- delsesområde for ordningen med administrative bødefore- læg skal ske efter forhandling med Justitsministeriet under inddragelse af Rigsadvokaten. Det vil fortsat være en forudsætning for, at sagen vil kunne afsluttes ved et administrativt bødeforelæg, at den pågældende fysiske eller juridiske person dels erklærer sig skyldig, dels vedtager sagens udenretlige afgørelse. Hvis den pågældende fysiske eller juridiske person ikke ønsker at acceptere et administrativt bødeforelæg, enten fordi vedkommende ikke ønsker at erkende sig skyldig eller ikke kan erklære sig indforstået med, at sagen afgøres af mini- steren for fødevarer, landbrug og fiskeri, overgår sagen til politi og anklagemyndighed med henblik på en sædvanlig strafferetlig forfølgning. Vedtagne bøder vil som hidtil kunne inddrives ved udpant- ning, jf. § 11 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.8.5. Til § 30 Den hastebehandlede midlertidige lov nr. 1590 af 28. de- cember 2022 indeholder en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 30. juni 2023. Med forslaget er det muligt at videreføre den retstilstand, der blev etableret ved ikrafttrædelsen af den midlertidige lov den 1. januar 2023 inden, at solnedgangsklausulen i den hastebehandlede midlertidige lov træder i kraft. Det foreslås i stk. 2, at den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022 om administration af den fælles land- brugspolitik m.v. ophæves. Det foreslås i stk. 3, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter tidspunktet for ophævelse af lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 6. fe- bruar 2020. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at ophæ- ve landdistriktsfondsloven ved en bekendtgørelse, når loven har udtømt sit formål for så vidt angår etableringen, admi- nistrationen og senere revisioner af støtteordninger under loven og forordningsgrundlaget for Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik, og der således ikke længere vil være behov for at udstede regler eller træffe afgørelser i medfør af loven. Det forventes, at dette vil være tilfældet i 2043. Derudover vil det også være muligt for ministeren for fø- devarer, landbrug og fiskeri i overensstemmelse med landdi- striktsprogrammet 2014-2022 at etablere nye støtteordninger med tilhørende ansøgningsrunder i perioden 2023-2025. Så- danne ordninger etableres i lighed med de øvrige støtte- ordninger efter landdistriktsfondsloven og landdistriktsprog- rammet 2014-2022 under det nugældende forordningsgrund- lag for Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.1.1 og afsnit 3.1.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det foreslås i stk. 4, at regler, der er fastsat i medfør af den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022 om ad- ministration af den fælles landbrugspolitik m.v., forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler, der er fastsat i medfør af denne lov. Regler om straf for overtrædelse af regler, der er fastsat i de pågældende bekendtgørelser, forbli- ver i kraft, indtil bekendtgørelserne ophæves eller erstattes af regler fastsat i medfør af denne lov. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at følgende be- kendtgørelser, der er udstedt i medfør af den hastebehandle- de lov, forbliver i kraft efter lovens ophævelse, jf. stk. 2: 1) Bekendtgørelse nr. 1602 af 28. december 2022 om kundgørelse af Landbrugsstyrelsens kort. 2) Bekendtgørelse nr. 34 af 12. januar 2023 om tilskud til producentorganisationer mv. under markedsordnin- gen for frugt og grønt 2023 3) Bekendtgørelse nr. 48 af 17. januar 2023 om tilskud til projekter i sektoren for biavlsprodukter 4) Bekendtgørelse nr. 54 af 19. januar 2023 om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. 5) Bekendtgørelse nr. 73 af 27. januar 2023 om konditio- nalitet for 2023 6) Bekendtgørelse nr. 74 af 26. januar 2023 om ansøg- ninger m.v. til visse ordninger for landbrugere i Tast selv i 2023 7) Bekendtgørelse nr. 75 af 26. januar 2023 om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordnin- ger under Den Europæiske Unions fælles landbrugs- politik 8) Bekendtgørelse nr. 77 af 25. januar 2023 om ø-støtte for 2023 9) Bekendtgørelse nr. 79 af 23. januar 2023 om tilskud til varieret planteproduktion for 2023 10) Bekendtgørelse nr. 81 af 23. januar 2023 om økolo- gisk arealstøtte for 2023 11) Bekendtgørelse nr. 82 af 23. januar 2023 om tilskud til ekstensivering med slæt for 2023 12) Bekendtgørelse nr. 85 af 20. januar 2023 om tilskud til arealer med stivelseskartofler for 2023 13) Bekendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2023 om etable- ringsstøtte til unge landbrugere 14) Bekendtgørelse nr. 128 af 6. februar 2023 om tilskud til biodiversitet og bæredygtighed for 2023 15) Bekendtgørelse nr. 131 af 7. februar 2023 om grund- betaling m.v. til landbrugere for 2023 109 16) Bekendtgørelse nr. 132 af 6. februar 2023 om slagt- epræmie for 2023 17) Bekendtgørelse nr. 133 af 6. februar 2023 om ko-præ- mie for 2023 18) Bekendtgørelse nr. 134 af 7. februar 2023 om tilskud til miljø- og klimavenligt græs for 2023 19) Bekendtgørelse nr. 143 af 7. februar 2023 om drift af lokale aktionsgrupper i udpegede landdistrikter i perioden 2023-2027 Det bemærkes, at opregningen ikke er udtømmende, men alene angiver de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af den hastebehandlede lov indtil lovforslagets fremsættel- se. Som det fremgår af afsnit 1 i bemærkningerne til det hastebehandlede lovforslag, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 10, vil der i medfør af loven skulle fastsættes supplerende regler til brug for administrationen af forordningsgrundlaget for den fælles landbrugspolitik m.v., herunder de støtteordninger, der er beskrevet i den strategiske plan for programperioden for 2023-2027. Der vil derfor løbende blive udstedt bekendtgø- relser med hjemmel i den hastebehandlede lov indtil dennes ophævelse, således at de støtteordninger, der er omhandlet i den strategiske plan, kan igangsættes planmæssigt. Det foreslås endvidere i stk. 5, at regler, der er fastsat i medfør af følgende lovbestemmelser, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler: 1) § 8 i lov om drift af landbrugsjorder, jf. lovbekendtgø- relse nr. 103 af 3. februar 2020, som ændret ved § 32 i lov nr. 1590 af 28. december 2022. 2) § 45, stk. 4, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 8 af 6. januar 2022, som ændret ved § 33 i lov nr. 1590 af 28. december 2022. 3) § 13, stk. 3, i lov om planter og plantesundhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1132 af 3. juli 2020, som ændret ved § 34 i lov nr. 1590 af 28. december 2022. 4) § 17, stk. 3, og § 48, i lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstof- reducerende tiltag, som ændret ved § 1 i lov nr. 1569 af 27. december 2019 og § 36 i lov nr. 1590 af 28. december 2022. 5) § 69, stk. 1, 2 og 4, og §§ 69 a og 69 b, i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. lovbe- kendtgørelse nr. 520 af 1. maj 2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 2192 af 29. december 2020, § 6 i lov nr. 126 af 30. januar 2021, lov nr. 415 af 5. april 2022 og § 37 i lov nr. 1590 af 28. december 2022. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at følgende be- kendtgørelser, der er udstedt i medfør af de opregnede be- stemmelser, der ved den hastebehandlede lov blev ændret med virkning fra den 1. januar 2023, og som foreslås nyaf- fattet i dette lovforslags §§ 32-34 og §§ 36 og 37, forbliver i kraft også efter den 30. juni 2023, indtil de ophæves: 1) Bekendtgørelsen nr. 60 af 19. januar 2023 om jordres- sourcens anvendelse til dyrkning og natur. 2) Bekendtgørelse nr. 54 af 19. januar 2023 om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. 3) Bekendtgørelse nr. 1142 af 10. juli 2022 om jordbrugs- virksomheders anvendelse af gødning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 56 af 19. januar 2023. 4) Bekendtgørelse nr. 71 af 26. januar 2023 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2023/2024 m.v. Det bemærkes, at opregningen ikke er udtømmende, men alene angiver de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af de bestemmelser, som blev ændret ved den hastebehandlede lov, indtil lovforslagets fremsættelse. Til § 31 Til nr. 1 Det fremgår af klagenævnslovens § 18, stk. 1, at for behandling af klager, der indbringes for nævnet, herunder anmodninger om genoptagelse, betaler klager et gebyr på 900 kr. for privatpersoners og 1.800 kr. for virksomheders og organisationers vedkommende (2016-niveau). Indtil den 1. januar 2023 fulgte det dog af klagenævnslo- vens § 19, at der uanset § 18, stk. 1, ikke opkræves og betales gebyr for klager i følgende sager: 1) Klager over fredningsafgørelser efter naturbeskyttelses- lovens § 40. 2) Klager over ekspropriationsbeslutninger efter naturbe- skyttelseslovens § 60, skovlovens § 23, regler fastsat i medfør af naturbeskyttelseslovens § 60 a, § 27 i lov om råstoffer, § 33 i lov om beskyttelsen af de ydre koge i Tøndermarsken, vandforsyningslovens § 40, jordforur- eningslovens § 22, stk. 2 og 4, vandløbslovens § 71 og miljøbeskyttelseslovens § 58 samt klager over afgørel- ser truffet i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 82, når disse afgørelser vedrører sager efter § 58. 3) Klager over afgørelser efter naturbeskyttelseslovens §§ 19 d-19 g, § 37, stk. 4, og § 37 a, stk. 3. 4) Klager over afgørelser efter skovlovens §§ 19-21. 5) Klager over afgørelser, der træffes efter de love på fødevare-, landbrugs- og fiskeriets område, som giver klageadgang til nævnet efter bestemmelserne i denne lovs §§ 49-72, 74, 75, 77-89, 93 og 94 samt dyrevel- færdsloven og lov om aflivning af og midlertidigt for- bud mod hold af mink. 6) Klager over afgørelser efter § 13, stk. 6, i lov om apo- teksvirksomhed. 7) Klager, der udelukkende vedrører afslag på aktindsigt, sammenstilling af oplysninger i databaser (dataudtræk) og indsigt i databeskrivelser m.v. efter lov om offent- lighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om akt- indsigt i miljøoplysninger. 8) Klager over afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i medfør af § 40 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag. 9) Klager over afgørelser, der indbringes for nævnet efter § 23 i lov om planter og plantesundhed m.v. Afgørelser om tilskud til skov omfattet af landdistrikt- sprogrammet, der er truffet i henhold til regler fastsat i med- før af skovlovens § 29, har siden 2019 kunnet påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet efter regler fastsat i medfør 110 af skovlovens § 61, stk. 1. Klagenævnslovens § 19 indehol- der ikke en gebyrundtagelse for så vidt angår klage over disse afgørelser. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev klagenævn- slovens § 19, nr. 5, med virkning fra den 1. januar 2023 ændret således, at der ikke opkræves og betales gebyr for klager over afgørelser, der træffes efter de love på fødevare- området, landbrugsområdet og fiskeriets område, som giver klageadgang til nævnet efter bestemmelserne i denne lovs §§ 49-51, 56-62, 71, 72, 74, 75, 77-83, 85, 87-89 og § 94 samt dyrevelfærdsloven og lov om aflivning af og midlerti- digt forbud mod hold af mink. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 31, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 99, at ændringen indebærer, at der ikke opkræ- ves og betales gebyr for klager over afgørelser i medfør af de nævnte love. Det fremgår videre, at med forslaget udgår af ordensmæs- sige grunde en række henvisninger i bestemmelsen til love, som er blevet ophævet siden klagenævnslovens ikrafttrædel- se, og hvor der ikke længere er behov for gebyrundtagelsen i § 19, men som ved en fejl ikke er medtaget i forbindelse med forslagene til ophævelse af de pågældende love. Det gælder henvisningerne til love nævnt i klagenævnslovens §§ 52-55 og § 93, som er ophævet ved §§ 7-10 og 12 i lov nr. 1551 af 18. december 2018 om ophævelse af en række love på Miljø- og Fødevareministeriets og Udenrigsministeriets områder. Herudover gælder det også de love, der er nævnt i klagenævnslovens §§ 84 og 86, og som er ophævet ved § 26, stk. 2 og 3, i lov om planter og plantesundhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1132 af 3. juli 2020. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev klagenævn- slovens § 19 endvidere med virkning fra den 1. januar 2023 suppleret med et nr. 10, der inkluderer klager over afgørelser, der indbringes for nævnet efter § 27 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 31, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 99, at det følger af lovforslagets § 27, at afgø- relser truffet efter loven eller regler udstedt i medfør heraf eller i henhold til direkte anvendelige bestemmelser i Den Europæiske Unions forordninger, hvis ikke andet er fastsat i regler udstedt i medfør af loven, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det fremgår videre, at bestemmelsen indebærer en vide- reførelse af gebyrundtagelsen i forbindelse med klage for så vidt angår de sagskategorier, der i dag er undtaget gebyr- betaling i medfør af klagenævnslovens § 19, nr. 5, jf. §§ 49, 74 og 78, som fremover vil blive reguleret i medfør af dette lovforslag med hensyn til kommende programperioder under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik. Herudover fremgår det, at bestemmelsen indebærer en ud- videlse af gebyrundtagelsen i forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023 for så vidt angår klager over afgørelser om tilskud til skov efter tilskudsordninger i overensstem- melse med landdistriktsprogrammet 2014-2022, da sådanne afgørelser på nuværende tidspunkt træffes efter regler fastsat i medfør af skovloven. Endelig fremgår det, at klager over afgørelser om tilskud til skov omfattet af lov nr. 1590 af 28. december 2022 fra den 1. januar 2023 således også undtages fra gebyrbetaling i lighed med gebyrundtagelsen for så vidt angår de øvrige ordninger inden for lovens anvendelsesområde. Det bemær- kes, at såfremt der fastsættes regler om støtteordninger i overensstemmelse med landdistriktsprogrammet 2014-2022 i medfør af skovloven, vil klager over afgørelser efter disse regler derfor ikke være omfattet af gebyrundtagelsen i kla- genævnslovens § 19, nr. 5. Det foreslås, at retstilstanden, som blev etableret den 1. januar 2023 videreføres, og at bestemmelsen i klagenævn- slovens § 19 af lovtekniske årsager nyaffattes således, at der uanset klagenævnslovens § 18, stk. 1, ikke opkræves og betales gebyr for klager i følgende sager: 1) Klager over fredningsafgørelser efter naturbeskyttel- seslovens § 40. 2) Klager over ekspropriationsbeslutninger efter natur- beskyttelseslovens § 60, skovlovens § 23, regler fast- sat i medfør af naturbeskyttelseslovens § 60 a, § 27 i lov om råstoffer, § 33 i lov om beskyttelsen af de ydre koge i Tøndermarsken, vandforsynings- lovens § 40, jordforureningslovens § 22, stk. 2 og 4, vandløbslovens § 71 og miljøbeskyttelseslovens § 58 samt klager over afgørelser truffet i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 82, når disse afgørelser vedrører sager efter miljøbeskyttelseslovens § 58. 3) Klager over afgørelser efter naturbeskyttelseslovens §§ 19 d-19 g, § 37, stk. 4, og § 37 a, stk. 3. 4) Klager over afgørelser efter skovlovens §§ 19-21. 5) Klager over afgørelser, der træffes i henhold til reg- ler udstedt i medfør af tekstanmærkninger ad § 24 på finansloven. 6) Klager over afgørelser, der indbringes for nævnet efter a) § 7 a i lov om indkøbsforeninger for mindre virksomheder i landdistrikterne, b) § 11 a i lov om læhegn og tilskud til læplant- ning, c) § 8 b i lov om Kongeriget Danmarks Fiskeri- bank, d) § 10 a i lov om strukturforanstaltninger vedrø- rende fiskerisektoren, e) § 27 a i jordfordelingsloven, f) § 18 a i økologiloven, g) § 10 a i lov om gødning og jordforbedringsmid- ler m.v., h) § 5 a i lov om foderstoffer, i) § 58 a i lov om fødevarer, j) § 4 a i lov om sikring af dyrepatogener, k) § 38 a i lov om landbrugsejendomme, l) § 11 a eller § 13 a i lov om Landdistriktsfonden, m) § 11 a eller § 13 a i lov om Hav- og Fiskerifon- den, 111 n) § 4 a i lov om behandling af oplysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget, o) § 22 b i landbrugsstøtteloven, p) § 19 i lov om visse landdistriktsrelaterede til- skudsordninger m.v., q) § 18 a i lov om Grønt Udviklings- og Demon- strationsprogram, r) § 66 i lov om hold af dyr, s) § 110 a i fiskeriloven, t) § 16 a i lov om drift af landbrugsjorder, u) § 17 a i lov om biavl, v) § 36 a i lov om dyrlæger, w) § 4 a i lov om hunde, x) § 23 a i lov om plantenyheder, y) § 21 a i lov om støtte til miljøforbedrende inve- steringer i mindre landbrug m.v., z) § 52 i dyrevelfærdsloven, æ) § 10 a i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, ø) § 23 i lov om planter og plantesundhed m.v., og å) § 27 i lov om administration af den fælles land- brugspolitik m.v. 7) Klager over afgørelser efter § 13, stk. 6, i lov om apoteksvirksomhed. 8) Klager, der udelukkende vedrører afslag på aktind- sigt, sammenstilling af oplysninger i databaser (data- udtræk) og indsigt i databeskrivelser m.v. efter lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger. 9) Klager over afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i medfør af § 40 i lov om jordbrugets anven- delse af gødning og om næringsstofreducerende til- tag. Til § 32 Til nr. 1 Indtil den 1. januar 2023 fremgik det af § 4, nr. 4, i driftsloven, at ejere eller brugere af landbrugsjorder, der er omfattet af lovens § 3, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, skal anvende landbrugsjorderne på forsvarlig jordbrugsmæssig måde ved anvendelse til småbiotoper og småplantninger til og med 0,5 ha. Småbiotoper er ifølge driftslovens § 2, stk. 8, små arealer, der fungerer som levesteder for vilde planter og dyr, og som i deres karakter adskiller sig fra de omgivende landbrugsjor- der. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev hektargræn- sen i lovens § 4, stk. 4, med virkning fra den 1. januar 2023 ændret fra 0,5 ha til 1,0 ha, således at landbrugsjorderne kan anvendes til småbiotoper og småplantninger til og med en øvre grænse på 1,0 ha. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder en solned- gangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder an- vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at den retstilstand, der blev etableret den 1. januar 2023, videreføres i uændret form, men at § 4, nr. 4, af lovtekniske årsager formelt nyaffattes. De ovenstående bemærkninger til den foreslåede bestem- melse forholder sig alene til den ændring, som blev foretaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, idet der reelt set er tale om en nyaffattelse med samme ord- lyd med en enkelt ændring, og det sker af tekniske årsager for at sikre en fyldestgørende genbehandling af den hastebe- handlede lov nr. 1590 af 28. december 2022. For yderligere oplysninger om den gældende retstilstand inden 1. januar 2023 henvises der til bemærkningerne til lovforslag nr. L 112, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 3936. Til nr. 2 Indtil den 1. januar 2023 fremgik det af driftslovens § 5, stk. 2, nr. 3, at arealer med småbiotoper, der består af træer og buske, samt småplantninger til og med 0,5 ha er undtaget fra kravet i § 5, stk. 1, om friholdelse for opvækst af træer og buske. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev hektargrænsen i lovens § 5, stk. 2, nr. 3, med virkning fra den 1. januar 2023 ændret fra på 0,5 ha til 1,0 ha. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 32, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 99-100, at ændringen indebærer, at småbioto- per, der består af træer og buske, samt småplantninger til og med 1,0 ha fremover vil være undtaget fra kravet i § 5, stk. 1, om friholdelse for opvækst af træer og buske. Videre fremgår det, at med ændringen er grænsen for, hvor store småbiotoper og småplantninger må blive, øget fra 0,5 til 1,0 ha. Herudover fremgår det, at ændringen først og fremmest vil indebære, at småbiotoper og småplantninger til og med 1,0 ha vil anses for at være et jordbrugsmæssigt formål og en forsvarlig jordbrugsmæssig måde at anvende landbrugs- jorderne på, selvom der ikke dyrkes afgrøder på arealerne. Det fremgår, at ændringen dernæst indebærer, at rydnings- pligten i lovens § 5, stk. 1, først vil gælde for småbiotoper, der består af træer og buske, og småplantninger, der oversti- ger 1,0 ha. Endelig fremgår det, at det med ændringen bliver muligt at udlægge områder på til og med 1,0 ha som småbiotoper eller med småplantninger. Småplantninger kan f.eks. være et hjørne af en mark, som det er upraktisk at dyrke, og hvor en småplantning samtidig kan gavne vildtet. Småbioto- per med buske, træer, levende hegn, vandhuller, skrænter, diger, vejrabatter og lignende vil ligeledes blive anset for jordbrugsmæssige formål i overensstemmelse med ønsket om at få mere naturindhold i anvendelsen af jordressourcen. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder en solned- gangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder an- vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at den retstilstand, der blev etableret den 1. januar 2023, videreføres i uændret form, men at § 5, stk. 2, nr. 3, af lovtekniske årsager formelt nyaffattes. 112 De ovenstående bemærkninger til den foreslåede bestem- melse forholder sig alene til den ændring, som blev foretaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, idet der reelt set er tale om en nyaffattelse med samme ord- lyd med en enkelt ændring, og det sker af tekniske årsager for at sikre en fyldestgørende genbehandling af den hastebe- handlede lov nr. 1590 af 28. december 2022. For yderligere oplysninger om den gældende retstilstand inden 1. januar 2023 henvises der til bemærkningerne til lovforslag nr. L 112, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 3936 f. Til nr. 3 Indtil den 1. januar 2023 kunne ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter § 8 i driftsloven fastsætte nærmere regler om anvendelse af landbrugsjorder, jf. lovens §§ 3-7, herunder om fravigelser af reglerne i særlige tilfælde. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev bemyndi- gelsen i driftslovens § 8 med virkning fra den 1. januar 2023udvidet således, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri også kan fastsætte regler om fravigelse af lovens §§ 3-7 af hensyn til ejeren eller brugeren af arealets over- holdelse af forpligtelser for arealbaseret støtte finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) eller Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdi- strikterne (ELFUL). Det fremgår af bemærkningerne til lov- forslagets § 32, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 100, at bestemmelsen giver mulighed for, at ministeren ved regeludstedelse vil kunne fravige driftslovens bestemmelser i §§ 3-7 af hensyn til, at ejeren eller brugeren af arealet vil kunne overholde forplig- telser, som den pågældende er pålagt for at kunne opnå arealbaseret støtte finansieret af EGFL eller ELFUL. Med arealbaseret støtte finansieret af EGFL og ELFUL menes støtte omfattet af forordningen om støtte til strategi- ske planer eller senere forordninger, der måtte afløse den nævnte forordning, og som ydes på baggrund af et areal. Det fremgår endvidere, at bemyndigelsen eksempelvis vil kunne anvendes i forhold til forordningernes krav om, at medlemsstaterne skal sikre, at en mindsteandel af landbrugs- jorderne ikke dyrkes, men f.eks. anvendes til braklægning eller udlægges som småbiotoper, hvis lovens grænse på 1,0 ha udgør en unødig hindring i opfyldelsen af sådanne krav, og hvis fravigelsen kan ske i overensstemmelse med bemærkningerne til lovens §§ 3-7. Endelig fremgår det, at der i medfør af bemyndigelsen ligeledes vil kunne fastsættes regler om fravigelse af ryd- ningspligten for arealer, der indgår i en særlig støtteordning om etablering af småbiotoper og lignende udyrkede arealer, hvis rydningspligten udgør en hindring for en sådan ord- ning. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder en solned- gangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder an- vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at den retstilstand, der blev etableret den 1. januar 2023, videreføres, men at driftslovens § 8 af lovtek- niske årsager formelt nyaffattes, og det foreslås således, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter driftslo- vens § 8 kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af landbrugsjorder, jf. §§ 3-7, herunder om fravigelser af reg- lerne i særlige tilfælde eller af hensyn til ejeren eller bruge- ren af arealets overholdelse af forpligtelser for arealbaseret støtte finansieret af Den Europæiske Garantifond for Land- bruget eller Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne. De ovenstående bemærkninger til den foreslåede bestem- melse forholder sig alene til den ændring, som blev foretaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, idet der reelt set er tale om en nyaffattelse med samme ord- lyd med en enkelt ændring, og det sker af tekniske årsager for at sikre en fyldestgørende genbehandling af den hastebe- handlede lov nr. 1590 af 28. december 2022. For yderligere oplysninger om den gældende retstilstand inden 1. januar 2023 henvises der til bemærkningerne til lovforslag nr. L 112, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 3938. Til § 33 Til nr. 1 Indtil den 1. januar 2023 fulgte det af fødevarelovens § 45, stk. 4, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kunne fastsætte regler om, at betaling for kontrol, der ud- føres efter økologiloven, lov om hold af dyr eller lov om frø, kartofler og planter, skulle opkræves efter stk. 2, når kontrollen indgik som en del af et overordnet kontrolområde omfattet af denne lov. Lov om frø, kartofler og planter er blevet ophævet som følge af plantesundhedsforordningen, og bemyndigelsen ud- nyttes således ikke længere. Endvidere følger det af landbrugsstøttelovens § 5, stk. 1, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fast- sætte regler om hel eller delvis betaling af omkostningerne ved administrationen af eksportrestitutionsordningen og ved kontrollen med de forordninger, der er nævnt i § 1 i land- brugsstøtteloven. Videre kan ministeren fastsætte regler om hel eller delvis betaling for særlige tjenesteydelser, som de kontrollerede myndigheder udfører efter anmodning, jf. § 5, stk. 2. Ministerens bemyndigelse efter § 5 er udnyttet ved be- kendtgørelse nr. 54 af 19. januar 2023 om betaling for kon- trol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. Bekendtgørelsen angår bl.a. regler om hel eller delvis be- taling af omkostningerne ved kontrol af virksomhedernes overholdelse af bestemmelserne om handelsnormer for frugt og grøntsager fastsat i Den Europæiske Unions forordninger om den fælles markedsordning for landbrugsvarer. Handels- normerne er bl.a. krav til produkternes kvalitet, størrelse, modenhed og mærkning. Fødevarestyrelsen foretager kontrol af virksomhedernes 113 overholdelse af bestemmelserne om handelsnormer for frugt og grøntsager fastsat i Den Europæiske Unions forordninger om den fælles markedsordning for landbrugsvarer for så vidt angår fødevarevirksomheder i detailleddet. Handelsnormer- ne er bl.a. krav til produkternes kvalitet, størrelse, modenhed og mærkning. Denne kontrol udføres som en integreret del af kontrol efter lov om fødevarer. Efter fast praksis beregnes og opkræves betalingen for kontrollen i henhold til både landbrugsstøtteloven og lov om fødevarer som ét samlet beløb, jf. betalingsbekendtgørelsen. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev bemyndigel- sen i fødevarelovens § 45, stk. 4, ændret med virkning fra den 1. januar 2023 således, at henvisningen til lov om frø, kartofler og planter i fødevarelovens § 45, stk. 4, blev ænd- ret til lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 33, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 101, at med ændringen af bemyndigelsen i § 45, stk. 4, vil ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kunne fastsætte regler om, at betaling for kontrol, der udføres efter lov om administration af den fælles landbrugs- politik m.v., skal opkræves efter § 45, stk. 2, når kontrollen indgår som en del af et overordnet kontrolområde omfattet af denne lov. Det fremgår endvidere, at bemyndigelsen vil blive an- vendt til at fastsætte regler om, at betalingen for Fødeva- restyrelsens kontrol af fødevirksomheders overholdelse af handelsnormerne for frugt og grønt fastsat i Den Europæiske Unions forordninger, jf. lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., når denne kontrol er en integreret del af et overordnet kontrolområde af fødevarevirksomheder i detailleddet, kan opkræves efter lov om fødevarer. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder en solned- gangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder an- vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at den retstilstand, der blev etableret den 1. januar 2023, videreføres, men at fødevarelovens § 45, stk. 4, af lovtekniske årsager formelt nyaffattes, og det foreslås således, at ministeren kan fastsætte regler om, at betaling for kontrol, der udføres efter økologiloven, lov om hold af dyr eller lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., skal opkræves efter stk. 2, når kontrollen indgår som en del af et overordnet kontrolområde omfattet af denne lov. De ovenstående bemærkninger til den foreslåede bestem- melse forholder sig alene til den ændring, som blev foretaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, idet der reelt set er tale om en nyaffattelse med samme ord- lyd med en enkelt ændring, og det sker af tekniske årsager for at sikre en fyldestgørende genbehandling af den hastebe- handlede lov nr. 1590 af 28. december 2022. For yderligere oplysninger om den gældende retstilstand inden 1. januar 2023 henvises der til bemærkningerne til lovforslag nr. L 170, jf. Folketingstidende 2010-11 (1. sam- ling), tillæg A, L 170 som fremsat, side 19. Til § 34 Til nr. 1 Det følger af landbrugsstøttelovens § 5, stk. 1, at ministe- ren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om hel eller delvis betaling af omkostningerne ved admini- strationen af eksportrestitutionsordningen og ved kontrollen med de forordninger, der er nævnt i § 1 i landbrugsstøtte- loven. Videre kan ministeren fastsætte regler om hel eller delvis betaling for særlige tjenesteydelser, som de kontrolle- rende myndigheder udfører efter anmodning, jf. § 5, stk. 2. Ministerens bemyndigelse efter § 5 er udnyttet ved be- kendtgørelse nr. 1571 af 20. december 2022 om betaling for plantesundhedskontrol m.v. Bekendtgørelsen angår bl.a. regler om hel eller delvis be- taling af omkostningerne ved kontrol af virksomhedernes overholdelse af bestemmelserne om handelsnormer for fris- ke frugter og grøntsager fastsat i Den Europæiske Unions forordninger om den fælles markedsordning for landbrugs- varer. Handelsnormerne er bl.a. krav til produkternes kvali- tet, størrelse, modenhed og mærkning. Landbrugsstyrelsen foretager kontrol af virksomhedernes overholdelse af bestemmelserne om handelsnormer for fris- ke frugter og grøntsager fastsat i Den Europæiske Unions forordninger om den fælles markedsordning for landbrugs- varer i forbindelse med eksport til tredjelande uden for Den Europæiske Union. Denne kontrol udføres ofte som en inte- greret del af kontrol efter lov om planter og plantesundhed m.v. Efter fast praksis beregnes og opkræves betalingen for kontrollen i henhold til både landbrugsstøttelovens § 5 og lov om planter og plantesundhed m.v. som ét samlet beløb, når dette er tilfældet. Det bemærkes, at når modtagerlandet ikke stiller krav om eksempelvis et plantesundhedscertifikat, udføres der alene en kontrol af overholdelsen af bestemmelserne om handels- normerne ved en eksportkontrol. Landbrugsstyrelsen opkræver i den forbindelse alene beta- ling for handelsnormkontrollen. Beregningen og opkrævnin- gen af betalingen vil i den situation være den samme som ved den kombinerede plantesundheds- og handelsnormkon- trol. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev § 13 i lov om planter og plantesundhed m.v. med virkning fra den 1. januar 2023 suppleret med et nyt stk. 3, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om, at betaling for kontrol, der udføres efter lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., skal opkræves efter stk. 1, når kontrollen indgår som en del af et overordnet kontrolområde omfattet af lov om planter og plantesundhed m.v. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 34, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 101, at med bemyndigelsen kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om, at betaling for kontrol, der udføres efter lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., skal opkræves efter § 114 13, stk. 1, i lov om planter og plantesundhed m.v., når kon- trollen indgår som en del af et overordnet kontrolområde omfattet af lov om planter og plantesundhed m.v. Det fremgår endvidere, at bemyndigelsen forudsættes an- vendt til at fastsætte regler om, at betalingen for Landbrugs- styrelsens kontrol med eksportørers overholdelse af handels- normerne for friske frugter og grøntsager fastsat i Den Europæiske Unions forordninger, når denne kontrol er en integreret del af et overordnet kontrolområde i forbindelse med eksport til tredjelande udenfor Den Europæiske Union, jf. lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., kan opkræves efter lov om planter og plantesundhed m.v. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder en solned- gangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder an- vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at den retstilstand, der blev etableret den 1. januar 2023, videreføres, men at § 13, stk. 3, af lovtekniske årsager formelt nyaffattes, og det foreslås således, at mini- steren kan fastsætte regler om, at betaling for kontrol, der udføres efter lov om administration af den fælles landbrugs- politik m.v., skal opkræves efter stk. 1, når kontrollen indgår som en del af et overordnet kontrolområde omfattet af denne lov. De ovenstående bemærkninger til den foreslåede bestem- melse forholder sig til den ændring, som blev foretaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022. Der er reelt set tale om en nyaffattelse med samme ordlyd med en enkelt ændring, og det sker af tekniske årsager for at sik- re en fyldestgørende genbehandling af den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022. For yderligere oplysninger om den retstilstand, der blev etableret den 1. januar 2023, henvises der til lovforslag nr. L 10, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 101 f. Til § 35 Til nr. 1 Indtil den 1. januar 2023 fremgik det af jordfordelingslo- vens § 2, stk. 4, 1. pkt., at formanden og viceformændene i jordfordelingskommissionerne skulle være dommere, der blev udpeget af vedkommende retspræsident. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev jordforde- lingslovens § 2, stk. 4, 1. pkt., ændret med virkning fra den 1. januar 2023, således at formanden og viceformændene udpeges af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, og således at vedkommende skal have juridisk kandidateksa- men eller tilsvarende juridiske kvalifikationer af betydning for varetagelse af hvervet. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 35, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 102, at ændringen indebærer en ændring af ud- pegningsproceduren, således at udpegning af jordfordelings- kommissionernes formænd og viceformænd fremover fore- tages af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. For dommere vil udpegningen dog som hidtil skulle ske efter retsplejelovens § 47 a. Det fremgår endvidere, at ændringen af § 2, stk. 4, 1. pkt., vil medføre, at personkredsen, der kan udpeges til formand og viceformænd for jordfordelingskommissionerne, ændres, så andre personer end dommere med en juridisk kandida- teksamen eller en anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på tilsvarende niveau kan udpeges til formand og viceformænd. Det fremgår, at det afgørende for udpegning til de pågæl- dende hverv vil være, at vedkommende efter en konkret vurdering findes at besidde de fornødne juridiske kvalifika- tioner. Endelig fremgår det, at egnede kandidater kan være f.eks. pensionerede dommere, retsassessorer, dommerfuldmægti- ge, juridiske professorer, advokater, samt kandidater, der i særlig grad har relevante erhvervsmæssige kompetencer uden at være juridiske kandidater. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder en solned- gangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder an- vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at den retstilstand, der blev etableret den 1. januar 2023, videreføres, men at jordfordelingslovens § 2, stk. 4, 1. pkt., af lovtekniske årsager nyaffattes, og det foreslås således, at formanden og viceformændene udpeges af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og skal have juridisk kandidateksamen eller tilsvarende juridiske kvalifi- kationer af betydning for varetagelse af hvervet. De ovenstående bemærkninger til den foreslåede bestem- melse forholder sig alene til den ændring, som blev foretaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, idet der reelt set er tale om en nyaffattelse med samme ord- lyd med en enkelt ændring, og det sker af tekniske årsager for at sikre en fyldestgørende genbehandling af den hastebe- handlede lov nr. 1590 af 28. december 2022. For yderligere oplysninger om den gældende retstilstand inden 1. januar 2023 henvises der til bemærkningerne til lovforslag nr. L 82, jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A, L 82 som fremsat, side 7. Til § 36 Til nr. 1 Indtil den 1. januar 2023 fik en virksomhed efter gøds- kningslovens § 17, stk. 2, nr. 1, reduceret den samlede kvo- te for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden ikke havde opfyldt betingelserne i en frivillig ordning om kvæl- stofreducerende virkemidler efter regler fastsat i medfør af § 39 a eller betingelser i en hertil knyttet tilskudsordning etableret i medfør af § 2 i lov om Landdistriktsfonden. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 36, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 102, at bestemmelsen drejer sig om situationer, hvor virksomheder, der deltager med kvælstofreducerende virkemidler i en frivillig ordning som led i den målrettede 115 regulering, ikke overholder de betingelser, der er fastsat for ordningen. Disse får efter bestemmelsen reduceret den sam- lede kvote for kvælstof for planperioden. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev gødskningslo- vens § 17, stk. 2, nr. 1, ændret med virkning fra den 1. janu- ar 2023 således, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden ikke har opfyldt betingelserne i en frivillig ordning om kvælstof- reducerende virkemidler efter regler fastsat i medfør af § 39 a eller betingelser i en hertil knyttet tilskudsordning etable- ret i medfør af § 2 i lov om Landdistriktsfonden eller § 2 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 36, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 102, at baggrunden for ændringen er, at den ordning om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler, der hidtil var fastsat med hjemmel i § 2 i lov om Landdistrikts- fonden, jf. f.eks. bekendtgørelse nr. 131 af 26. januar 2022 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planpe- rioden 2022/2023 m.v., påtænkes fastsat med hjemmel i § 2 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. fra 2025. Der er således alene tale om en konsekvens- ændring som følge af, at ordningen om tilskud til kvælstof- reducerende virkemidler vil blive fastsat med hjemmel i § 2 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. Det fremgår, at ændringen vil medføre, at hvis en virk- somhed ikke opfylder betingelserne i en tilskudsordning om kvælstofreducerende virkemidler, som er etableret med hjemmel i § 2 i lov om administration af den fælles land- brugspolitik m.v., så vil virksomheden få reduceret sin kvæl- stofkvote. Endelig fremgår det, at bestemmelsen skal ses i sammen- hæng med bemyndigelsen i gødskningslovens § 17, stk. 4, hvorefter ministeren kan fastsætte nærmere regler om reduk- tionen af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden, herunder om beregningen af reduktionen. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder en solned- gangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder an- vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at den retstilstand, der blev etableret den 1. januar 2023, videreføres, men at gødskningslovens § 17, stk. 2, nr. 1, af lovtekniske årsager formelt nyaffattes, og det foreslås således, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden ikke har opfyldt betingelserne i en frivillig ordning om kvælstof- reducerende virkemidler efter regler fastsat i medfør af § 39 a eller betingelser i en hertil knyttet tilskudsordning etable- ret i medfør af § 2 i lov om Landdistriktsfonden eller § 2 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. De ovenstående bemærkninger til den foreslåede bestem- melse forholder sig alene til den ændring, som blev foretaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, idet der reelt set er tale om en nyaffattelse med samme ord- lyd med en enkelt ændring, og det sker af tekniske årsager for at sikre en fyldestgørende genbehandling af den hastebe- handlede lov nr. 1590 af 28. december 2022. For yderligere oplysninger om den gældende retstilstand inden 1. januar 2023 henvises der til bemærkningerne til lovforslag nr. L 62, jf. Folketingstidende 2019-20 (1. sam- ling), tillæg A, L 162 som fremsat, side 12. Til nr. 2 Indtil den 1. januar 2023 kunne ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter gødskningslovens § 17, stk. 3, fast- sætte regler om, at en virksomhed fik reduceret den samle- de kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden havde valgt at anvende en fleksibel frist for etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af lovens §§ 38, 39 a eller 40 eller § 2 i lov om Landdistriktsfonden. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev gødsknings- lovens § 17, stk. 3, ændret med virkning fra den 1. januar 2023 således, at ministeren kan fastsætte regler om, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden har valgt at anvende en fleksibel frist for etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af lovens §§ 38, 39 a eller 40, § 2 i lov om Landdistriktsfonden eller § 2 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 36, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 103, at baggrunden for ændringen er, at den ordning om tilskud til kvælstofreducerende virkemid- ler, der hidtil er blevet fastsat med hjemmel i § 2 i lov om Landdistriktsfonden, jf. f.eks. bekendtgørelse nr. 131 af 26. januar 2022 om tilskud til kvælstofreducerende virke- midler for planperioden 2022/2023 m.v., påtænkes fastsat med hjemmel i § 2 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. fra 2025. Der er således alene tale om en konsekvensændring som følge af, at ordningen om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler vil blive fastsat med hjemmel i § 2 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. Det fremgår, at ændringen vil medføre, at der med hjem- mel i bemyndigelsen også kan fastsættes regler om, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden har valgt at anvende en fleksibel frist for etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af § 2 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder en solned- gangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder an- vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at den retstilstand, der blev etableret den 1. januar 2023, videreføres, men at gødskningslovens § 17, stk. 3, af lovtekniske årsager formelt nyaffattes, og det foreslås således, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at en virksomhed får reduceret den sam- lede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden har valgt at anvende en fleksibel frist for etablering af efter- afgrøder efter regler fastsat i medfør af denne lovs §§ 38, 39 a eller 40, § 2 i lov om Landdistriktsfonden eller § 2 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. 116 De ovenstående bemærkninger til den foreslåede bestem- melse forholder sig alene til den ændring, som blev foretaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, idet der reelt set er tale om en nyaffattelse med samme ord- lyd med en enkelt ændring, og det sker af tekniske årsager for at sikre en fyldestgørende genbehandling af den hastebe- handlede lov nr. 1590 af 28. december 2022. For yderligere oplysninger om den gældende retstilstand inden 1. januar 2023 henvises der til bemærkningerne til lovforslag nr. L 147, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. sam- ling), tillæg A, L 147 som fremsat, side 166-167, og be- mærkningerne til § 1, nr. 4, i lovforslag nr. L 62, jf. Fol- ketingstidende 2019-20 (1. samling), tillæg A, L 162 som fremsat, side 12. Til nr. 3 Indtil den 1. januar 2023 kunne ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter gødskningslovens § 48, stk. 1, fast- sætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation om forhold omfattet af loven eller regler fastsat i medfør heraf. Ministeren kunne herunder fastsætte regler om frita- gelse fra pligten. Bemyndigelsen er bl.a. udnyttet til at fastsætte regler om, at registrering i Register for Gødningsregnskab skal ske digitalt via Tast selv, jf. § 2, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1144 af 14. juli 2022 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2022/2023 (gødskningsbekendtgø- relsen), og til at fastsætte regler om, at gødningsplanlæg- ningen skal indberettes digitalt via Tast selv, jf. § 10, stk. 4, i gødskningsbekendtgørelsen. Der er også med hjemmel i bemyndigelsen fastsat regler om, at gødningsregnskaber skal indberettes digitalt via Landbrugsindberetning.dk, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 12. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev gødskningslo- vens § 48, stk. 1, ændret med virkning fra den 1. januar 2023 således, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 36, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 103, at ændringen indebærer en justering af ordlyden i forhold til den gældende bestemmelse i gøds- kningslovens § 48, stk. 1, således at denne ensrettes med tilsvarende bemyndigelser på tværs af reguleringen inden for Landbrugsstyrelsens administrationsområde. Det fremgår, at formålet med ændringen er at sikre et ens- artet grundlag for realiseringen af målsætningen om en øget automatiseringsgrad i interne arbejdsgange i Landbrugssty- relsen og muligheden for at gøre kommunikationen mellem Landbrugsstyrelsen og virksomheder eller borgere mere ty- delig og intuitiv ved anvendelse af portalløsningen Tast-selv, herunder i forhold til regulering med snitflader til den fælles landbrugspolitik. Med ændringen tydeliggøres det i bestemmelsens ordlyd, at bemyndigelsen omfatter skriftlig kommunikation både til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Krav om digital kommunikation er en fravigelse af det almindelige forvaltningsretlige udgangspunkt om, at der er formfrihed for virksomheder og borgere, når de henvender sig til offentlige myndigheder. Dette følger bl.a. af bemærk- ningerne til forvaltningslovens § 32 a, jf. Folketingstidende 2001-02/2, tillæg A, s. 2062 ff. Forvaltningslovens § 32 a giver mulighed for, at vedkommende minister kan fastsætte regler om ret til at anvende digital kommunikation ved hen- vendelse til myndigheden. Bemyndigelsen i forvaltningslo- ven giver alene mulighed for, at der kan fastsættes regler, der giver ret til at kommunikere digitalt, men der kan ikke etableres en pligt hertil. Den ændrede bestemmelse giver derfor mulighed for at fastsætte regler med krav om obliga- torisk digital kommunikation med myndighederne, herunder anvendelse af de digitale selvbetjenings- og portalløsninger, som Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri stiller til rådighed. Den ændrede bestemmelse vil finde anvendelse parallelt med lov om Digital Post fra offentlige afsendere. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 36, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 104, at bemyndigelsen ligesom hidtil vil blive udnyttet således, at pligten til at kommunikere digitalt også vil gælde en rådgiver, f.eks. en konsulent, advokat eller lign., som optræder på virksomhedens eller borgerens vegne over for myndigheden. Det fremgår, at regler med krav om digital kommunika- tion forventes at blive fastsat løbende i takt med, at digitale løsninger er på plads, og den fornødne teknologi er til ste- de. Ministeren vil kunne anvende bestemmelsen på enkelt- områder, efterhånden som det skønnes hensigtsmæssigt, at der indføres en samlet digital, herunder automatiseret, sags- behandling og digital kommunikation. Ministeren vil også kunne anvende bemyndigelsen til at fastsætte sådanne regler generelt for større områder. Videre fremgår det, at det findes hensigtsmæssigt, at digi- tal sagsbehandling anvendes i videst muligt omfang inden for gødskningslovens område, og at der ikke er formkrav i lovgivningen, der forhindrer, at kommunikationen mellem virksomheder og borgere på den ene side og myndighederne på den anden side kan foregå digitalt. Den digitale kom- munikation vil bidrage til grundlaget for en mere effektiv opgavevaretagelse og størst mulig ressourceudnyttelse i Mi- nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Herudover fremgår det, at en stor del af kommunikationen i forbindelse med landbrugernes indberetninger til Land- brugsstyrelsen allerede er digitaliseret i medfør af den hidtil gældende bestemmelse om digital kommunikation. Der er således ikke tiltænkt nogen væsentlig ændring i den måde, som borgere og virksomheder i dag kommunikerer til mini- steriet på. Med ændringen skabes samtidig klar hjemmel til, at der også kan fastsættes regler om obligatorisk digital kommunikation fra myndighed til virksomhed og borger og mellem myndigheder. Bemyndigelsen er udformet generelt, 117 så der skabes grundlag for, at der i fremtiden administrativt kan fastsættes regler med krav om digital kommunikation om forhold, der ikke efter gældende ret er omfattet af en sådan pligt. Det fremgår, at bemyndigelsen vil omfatte al kommunika- tion mellem på den ene side virksomheder og borgere og på den anden side Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fis- keri, herunder Landbrugsstyrelsen, samt mellem offentlige myndigheder indbyrdes. Bemyndigelsen vil gælde for kom- munikation om alle forhold, der er omfattet af gødskningslo- ven eller regler, der fastsættes i medfør heraf. Videre fremgår det, at regler med krav om obligatorisk di- gital kommunikation vil indebære, at henvendelser om for- hold, som er omfattet af gødskningsloven eller regler fastsat i medfør heraf, som det klare udgangspunkt ikke vil kunne anses for behørigt modtaget, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde. I sådanne tilfælde følger det af den almindelige vejledningspligt i forvaltningslovens § 7, stk. 1, at den pågældende myndighed vejleder om reg- lerne på området, herunder om pligten til digital kommuni- kation. Kun hvis der, f.eks. inden for en fastsat frist, ikke er rettet op på de mangler, den pågældende ved vejledning er gjort opmærksom på, kan henvendelsen blive afvist eller oplysningerne anset for ikke at være modtaget. Det fremgår, at det er lagt til grund, at en afvisning af at tage en sag under realitetsbehandling på grund af manglende anvendelse af den obligatoriske digitale kommunikation vil være en afgørelse og indebærer en sagsbehandling, der føl- ger de almindelige forvaltningsretlige regler og principper om eksempelvis partshøring og begrundelse. Det er ikke hensigten med indførelse af krav om digital kommunikation at ændre på, hvordan offentlige myndigheder håndterer si- tuationer, hvor f.eks. en virksomhed overskrider en frist. Der vil således i samme omfang som hidtil kunne tages hensyn til årsagen til, at en frist m.v. ikke er overholdt. Herudover fremgår det, at de sanktioner, der hidtil har været knyttet til manglende indberetning eller indsendelse i papirform, også vil finde anvendelse, når indberetning eller indsendelse ikke sker i overensstemmelse med de krav om digital indberetning, der fastsættes i bekendtgørelser i hen- hold til gødskningsloven. Det fremgår, at det vil fremgå nærmere af de bekendtgø- relser, der udstedes i medfør af bemyndigelsesbestemmel- sen, hvem der omfattes af pligten til digital kommunikation, om hvilke forhold, på hvilken måde og hvilke sanktioner, der knytter sig til manglende indberetning eller indsendelse i overensstemmelse med den foreskrevne digitale måde. Plig- ten til digital kommunikation vil også omfatte kommunika- tion mellem ministeriet og en rådgiver, der optræder på en virksomhed eller fysisk persons vegne. Det er også hensig- ten, at det vil komme til at fremgå, hvilke praktiske og tek- niske forudsætninger der skal være opfyldt hos den enkelte, herunder om vedkommende forudsættes at være i besiddelse af teknisk udstyr af nærmere bestemt art, for at kunne leve op til lovgivningens krav. Videre fremgår det, at det er hensigten, at bemyndigelsen også vil blive udnyttet til at fastsætte regler om pligt til digital kommunikation mellem myndighederne og til at fast- sætte krav om anvendelse af digital kommunikation ved myndighedernes henvendelse til borgere og virksomheder, f.eks. breve om partshøring, afgørelser og lignende. Herudover fremgår det, at der ved udnyttelsen af bemyn- digelsen vil kunne fastsættes regler om undtagelse fra plig- ten til digital kommunikation. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil således i forbindelse med fastsættel- se af regler om obligatorisk digital kommunikation tillige kunne fastsætte regler om, at visse grupper af personer el- ler virksomheder undtagelsesvist ikke skal være omfattet af kravet om obligatorisk digital kommunikation. Sådanne undtagelsesregler vil skulle følge reguleringen heraf i lov om Digital Post fra offentlige afsendere. Det bemærkes samtidig, at fritagelse for tilslutning til Digital Post i medfør af lov om Digital Post fra offentlige afsendere ikke automa- tisk medfører en samtidig fritagelse for pligten til at benytte en af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri etab- leret portalløsning til kommunikation vedrørende forhold omfattet af gødskningsloven eller regler udstedt i medfør af denne lov. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 36, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 105, at der ligeledes i medfør af bestemmelsen vil kunne fastsættes bestemmelser om undtagelse fra kravet om digital fremsendelse i tilfælde, hvor materialet på grund af sin særlige beskaffenhed ikke er egnet til en sådan frem- sendelse. Indtil den 1. januar 2023 kunne ministeren efter gøds- kningslovens § 48, stk. 2, fastsætte nærmere regler om di- gital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur og lign. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev gødskningslo- vens § 48, stk. 2, ændret med virkning fra den 1. januar 2023 således, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herun- der om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, eID eller lignende. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 36, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 105, at den ændrede bestemmelse med små sproglige justeringer viderefører den tilsvarende bestemmel- se i gødskningslovens § 48, stk. 2. Det fremgår, at ministeren efter bestemmelsen vil kunne fastsætte regler med krav om, at virksomheder og borgere vil skulle oplyse en e-mailadresse, som myndighederne kan anvende til kontakt i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller henvendelse. Dette forventes i praksis typisk at være vedkommende virksomheds eller borgers e- mailadresse i Offentlig Digital Post. I den forbindelse vil der også kunne pålægges den pågældende pligt til at underrette om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den kon- krete sag afsluttes, eller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye adresse. 118 Videre fremgår det, at der også vil kunne fastsættes regler med krav om anvendelse af eID eller lignende ved andre former for digital kommunikation, f.eks. selvbetjeningsløs- ninger, så myndighederne kan få sikkerhed for, at afsende- ren er den, som vedkommende giver sig ud for at være. Der vil endvidere kunne stilles krav om anvendelse af bestemte it-systemer (herunder særlige portalløsninger, elektroniske formularer, skemaer og lignende) og særlige digitale forma- ter for at sikre, at myndighederne kan håndtere de modtagne indberetninger eller for at sikre, at indsendt dokumentations- materiale har den fornødne validitet. Der fremgår, at det er hensigten, at kommunikation inden for gødskningslovens område i vidt omfang vil skulle finde sted gennem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiske- ris ”Tast selv”, men der kan også blive tale om at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation til og fra Mi- nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ved brug af andre portalløsninger. Indtil den 1. januar 2023 fremgik det af gødskningslovens § 48, stk. 3, at en digital meddelelse blev anset for at være kommet frem, når den var tilgængelig for adressaten for meddelelsen. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev gødsknings- lovens § 48, stk. 3, ændret med virkning fra den 1. januar 2023, således at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for med- delelsen. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 36, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 105, at bestemmelsen er en videreførelse af den hidtidige bestemmelse i gødskningslovens § 48, stk. 3. Det fremgår, at bestemmelsen indebærer, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet. Det er dermed uden betydning, om eller hvornår den pågældende gør sig bekendt med indholdet af meddelel- sen. Adressaten alene vil således bære risikoen ved ikke at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Dermed vil der gælde samme retsvirkninger som for fysisk post, idet fysisk post anses for at være kommet frem, når den pågæl- dende meddelelse er lagt i modtagerens fysiske postkasse. I denne forbindelse vil det være uden betydning, om adressaten har bragt sig i stand til at tilgå meddelelsen, f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som myndigheden har sendt til den pågældende via den offentlige digitale post- løsning, ikke har skaffet sig den fornødne offentlige eID til at modtage meddelelser i den offentlige digitale postløs- ning, jf. lov om Digital Post fra offentlige afsendere, eller modtageren i sit elektroniske system har installeret anord- ninger (spamfiltre, firewalls osv.), som afviser at modtage meddelelsen. Tilsvarende vil det være uden betydning, om adressaten oplever, at vedkommendes egen computer ikke fungerer, at vedkommende har mistet koden til sin eID eller oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten at overvinde. Videre fremgår det, at bestemmelsen vil finde anvendelse på meddelelser, som både frivilligt sendes digitalt, og som det er obligatorisk at sende digitalt. Det fremgår, at bestemmelsen ikke medfører ændringer i de gældende principper for beregning af frister i forbindelse med klager. En meddelelse vil normalt være tilgængelig for myndig- heden på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, medde- lelsen er tilgængelig, uanset om afsenderen måtte betragte meddelelsen som sendt før kl. 24.00. Kan modtagelsestids- punktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller lignende, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor med- delelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger herom. It-problemer hos myndigheden (nedbrud, midlertidig ka- pacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse ikke kan afleveres til myndigheden. Opstår problemerne tæt på fristen for indgivelse af meddelelsen, og kan de føre til, at fristen ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem inden fristen, hvis den gøres tilgængelig for myndigheden inden for rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt. Det vil således ikke kunne komme en virksomhed eller borger til skade, hvis en evt. frist for en meddelelse ikke er overholdt, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev gødsknings- lovens § 48 med virkning fra den 1. januar 2023 suppleret med et nyt stk. 4, hvoraf det følger, at hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf er et krav, at et doku- ment, som er udstedt af andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 36, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 106, at bestemmelsen fraviger underskriftskrav for dokumenter, der er udstedt af andre end Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor der efter loven eller regler udstedt i medfør heraf er krav om, at dokumentet er underskrevet. Det fremgår, at underskriftskravet vil kunne fremgå ud- trykkeligt eller forudsætningsvist af de pågældende regler. Videre fremgår det, at underskrift på dokumenter, der ud- stedes af ministerierne eller andre offentlige myndigheder, på tilsvarende vis kan undlades efter forvaltningslovens § 32 b. For at der ikke skal opstå tvivl om, at også virksomheder og borgere kan opfylde evt. underskriftskrav på anden måde end ved personlig underskrift, er der indsat en bestemmelse om, at underskriveren i stedet kan anvende en teknik, der sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. eID. 119 Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev gødsknings- lovens § 48 med virkning fra den 1. januar 2023 suppleret med et nyt stk. 5, hvorefter ministeren for fødevarer, land- brug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om opfyldelse af underskriftskravet i stk. 4. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 36, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 106, at ministeren efter bestemmelsen vil kun- ne fastsætte regler om, hvordan kravet om underskrift kan opfyldes, eksempelvis ved, at den pågældende underskriver et fysisk dokument og indscanner og sender dokumentet som en pdf-fil. På tilsvarende måde vil der kunne forekom- me tilfælde, hvor en ansøgning skal være ledsaget af f.eks. en tilladelse fra en kommune. Sådanne originale tilladelser og lignende udstedt af andre myndigheder skal kunne ind- sendes som bilag til en ansøgning, f.eks. i indscannet form. Det fremgår, at der endvidere vil kunne stilles krav om, at virksomheder eller fysiske personer, som indsender doku- menter til en myndighed uden personlige underskrifter, skal opbevare et eksemplar af det pågældende dokument forsynet med originale underskrifter, som myndigheden kan forlange at få forevist i kontroløjemed. Videre fremgår det, at det desuden forventes, at omfanget af afgørelser alene baseret på automatisk behandling vil øges over tid i takt med den teknologiske udvikling. Det kan dog ikke udelukkes, at der på sigt i forbindelse med afgørelser alene baseret på automatisk sagsbehandling be- handles personoplysninger omfattet af databeskyttelsesfor- ordningen. En sådan behandling af personoplysninger vil muligvis kunne medføre en evaluering af personlige forhold, jf. artikel 22 i databeskyttelsesforordningen. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder en solned- gangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder an- vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at den retstilstand, der blev etableret den 1. januar 2023, videreføres i uændret form, men at gødsknings- lovens § 48 af lovtekniske årsager formelt nyaffattes. De ovenstående bemærkninger til den foreslåede bestemmelse forholder sig alene til den ændring, som blev foretaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, idet der reelt set er tale om en nyaffattelse med samme ordlyd med en enkelt ændring, og det sker af tekniske årsager for at sikre en fyldestgørende genbehandling af den hastebehand- lede lov nr. 1590 af 28. december 2022. For yderligere oplysninger om den gældende retstilstand inden 1. januar 2023 henvises der til bemærkningerne til lovforslag nr. L 147, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. sam- ling), tillæg A, L 147 som fremsat, side 212-215. Til § 37 Til nr. 1-3 Indtil den 1. januar 2023 kunne miljø- og fødevaremini- steren efter husdyrbruglovens § 69, stk. 1, fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation om forhold omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf. Miljø- og fødevareministeren kunne endvidere efter hus- dyrbruglovens § 69, stk. 2, fastsætte nærmere regler om digital kommunikation omfattet af stk. 1, herunder om an- vendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digital signatur og lign. Endeligt kunne miljø- og fødevareministeren efter husdyr- bruglovens § 69, stk. 4, fastsætte nærmere regler om, hvil- ken myndighed der er ansvarlig for oplysninger omfattet af stk. 1. Husdyrbruglovens § 69 blev nyaffattet ved § 1, nr. 66, i nr. lov 204 af 28. februar 2017, jf. jf. Folketingstidende 2016-17 (1. samling), tillæg A, L 114 som fremsat. Der henvises til bemærkningerne hertil. Indtil den 1. januar 2023 kunne miljø- og fødevaremini- steren efter husdyrbruglovens § 69 a fastsætte regler om of- fentliggørelse, herunder udelukkende digitalt, af oplysninger omfattet af § 69, stk. 1. Oplysningerne kunne vedrøre straf- bare forhold på lovens område og kunne være med navns nævnelse. Husdyrbruglovens § 69 a blev indsat ved § 2, nr. 17, i lov nr. 446 af 23. maj 2012, jf. Folketingstidende 2011-12 (1. samling), tillæg A, L 88 som fremsat. § 69 a, 1. pkt., er efterfølgende blevet tilpasset ved § 1, nr. 67, i lov nr. 204 af 28. februar 2017, jf. Folketingstidende 2016-17 (1. samling), tillæg A, L 114 som fremsat. Der henvises til bemærkningerne hertil. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 37, nr. 1, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 106, at ressortansvaret for reguleringen i husdyrbrugloven er delt mellem ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og miljøministeren, jf. bekendtgørelse nr. 1946 af 25. november 2020 om ændring i forretninger- nes fordeling mellem ministrene. Bemyndigelserne i husdyr- bruglovens §§ 69 og 69 a kan anvendes af hver minister inden for den pågældende ministers ressortområde. Det fremgår endvidere, at bemyndigelserne i husdyrbrug- lovens § 69, stk. 1 og 2, inden for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område er udnyttet til at fastsætte reg- ler om, at ansøgning om Landbrugsstyrelsens tilladelse til at udbringe op til 230 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar harmoniareal skal ske digitalt via Tast selv, jf. § 14, stk. 2, jf. bilag 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1142 af 10. juli 2022 om jordbrugsvirksomheders anvendelse af gødning. Det fremgår, at inden for Ministeriet for Fødevarer, Land- brug og Fiskeris område foregår den digitale kommunika- tion både til og fra myndigheder og virksomheder. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev husdyrbruglo- vens § 69, stk. 1, 2 og 4, og § 69 a ændret med virkning fra den 1. januar 2023 således, at bestemmelserne alene finder anvendelse inden for Miljøministeriets ressortområde. Æn- dringen er en konsekvens af den samtidige indsættelse af husdyrbruglovens § 69 b, jf. bemærkningerne nedenfor til § 37, nr. 4. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder en solned- gangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder an- vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. 120 Det foreslås, at den retstilstand, der blev etableret den 1. januar 2023, videreføres i uændret form, men at husdyrbrug- lovens § 69, stk. 1, 2 og 4, og § 69 a af lovtekniske årsager formelt nyaffattes. De ovenstående bemærkninger til den foreslåede bestem- melse forholder sig alene til den ændring, som blev foretaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, idet der reelt set er tale om en nyaffattelse med samme ord- lyd med en enkelt ændring, og det sker af tekniske årsager for at sikre en fyldestgørende genbehandling af den hastebe- handlede lov nr. 1590 af 28. december 2022. For yderligere oplysninger om den gældende retstilstand inden 1. januar 2023 henvises der til lovforslag nr. L 88, jf. Folketingstidende 2011-12 (1. samling), tillæg A, L 88 som fremsat, s. 61, og lovforslag nr. L 114, jf. Folketingsti- dende 2016-17 (1. samling), tillæg A, L 114 som fremsat, s. 163-165. Til nr. 4 Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev der indsat en ny bemyndigelse i husdyrbruglovens § 69 b, som kan udnyttes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, når der fastsættes regler om obligatorisk digital kommunikation om forhold omfattet af husdyrbrugloven, der henhører under ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris ressortområde. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri med virkning fra den 1. januar 2023 bemyndiget i husdyrbruglovens § 69 b, stk. 1, til at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 37, nr. 5, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 107, at ordlyden af den foreslåede bestemmelse i husdyrbruglovens § 69 b, stk. 1, afviger fra bestemmelsen i husdyrbruglovens § 69, stk. 1, og er indsat for at sikre ensartethed med tilsvarende bemyndigelser på tværs af reguleringen inden for Landbrugsstyrelsens admini- strationsområde. Det fremgår, at formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre et ensartet grundlag for realiseringen af målsæt- ningen om en øget automatiseringsgrad i interne arbejds- gange i Landbrugsstyrelsen og muligheden for at gøre kom- munikationen mellem Landbrugsstyrelsen og virksomheder mere tydelig og intuitiv ved anvendelse af portalløsningen Tast selv. Med ændringen tilvejebringes der på Ministeriet for Føde- varer, Landbrug og Fiskeris område en bemyndigelse, der både omfatter skriftlig kommunikation til og fra ministeriet. Krav om digital kommunikation er en fravigelse af det almindelige forvaltningsretlige udgangspunkt om, at der er formfrihed for virksomheder og borgere, når de henvender sig til offentlige myndigheder. Dette følger bl.a. af bemærk- ningerne til forvaltningslovens § 32 a, jf. Folketingstidende 2001-02/2, tillæg A, s. 2062 ff. Forvaltningslovens § 32 a giver mulighed for, at vedkommende minister kan fast- sætte regler om ret til at anvende digital kommunikation ved henvendelse til myndigheden. Bemyndigelsen i forvalt- ningsloven giver alene mulighed for, at der kan fastsættes regler, der giver ret til at kommunikere digitalt, men der kan ikke etableres en pligt hertil. Den nye bestemmelse giver derfor mulighed for at fastsætte regler med krav om obliga- torisk digital kommunikation med myndighederne, herunder anvendelse af de digitale selvbetjenings- og portalløsninger, som Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri stiller til rådighed. Videre fremgår det, at bestemmelsen vil finde anvendelse parallelt med lov om Digital Post fra offentlige afsendere. Det fremgår, at bemyndigelsen ligesom hidtil vil blive ud- nyttet således, at pligten til at kommunikere digitalt også vil gælde en rådgiver, f.eks. en konsulent, advokat eller lign., som optræder på virksomhedens eller borgerens vegne over for myndigheden. Herudover fremgår det, at regler med krav om digital kommunikation forventes at blive fastsat løbende i takt med, at digitale løsninger er på plads, og den fornødne teknologi er til stede. Ministeren vil kunne anvende bestemmelsen på enkeltområder, efterhånden som det skønnes hensigtsmæs- sigt, at der indføres en samlet digital, herunder automatise- ret, sagsbehandling og digital kommunikation. Ministeren vil også kunne anvende bemyndigelsen til at fastsætte så- danne regler generelt for større områder. Det fremgår, at det findes hensigtsmæssigt, at digital sagsbehandling anvendes i videst muligt omfang inden for husdyrbruglovens område, og at der ikke er formkrav i lov- givningen, der forhindrer, at kommunikationen mellem virk- somheder og borgere på den ene side og myndighederne på den anden side kan foregå digitalt. Den digitale kommunika- tion vil bidrage til grundlaget for en mere effektiv opgaveva- retagelse og størst mulig ressourceudnyttelse i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Videre fremgår det, at bemyndigelsen er udformet gene- relt, så der skabes grundlag for, at der i fremtiden admini- strativt kan fastsættes regler med krav om digital kommuni- kation om forhold, der ikke efter gældende ret er omfattet af en sådan pligt. Det fremgår, at bemyndigelsen vil omfatte al kommunika- tion mellem på den ene side virksomheder og borgere og på den anden side Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, herunder Landbrugsstyrelsen, samt mellem offentli- ge myndigheder indbyrdes. Bemyndigelsen vil gælde for kommunikation om alle forhold, der er omfattet af husdyr- brugloven eller regler, der fastsættes i medfør af denne lov, som henhører under ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris ressortområde. Herudover fremgår det, at regler med krav om obligato- risk digital kommunikation vil indebære, at henvendelser om forhold, som er omfattet af loven eller regler fastsat i medfør heraf, som det klare udgangspunkt ikke vil kunne anses for behørigt modtaget, hvis de indsendes på anden vis 121 end den foreskrevne digitale måde. I sådanne tilfælde følger det af den almindelige vejledningspligt i forvaltningslovens § 7, stk. 1, at den pågældende myndighed vejleder om reg- lerne på området, herunder om pligten til digital kommuni- kation. Kun hvis der, f.eks. inden for en fastsat frist, ikke er rettet op på de mangler, den pågældende ved vejledning er gjort opmærksom på, kan henvendelsen blive afvist eller oplysningerne anset for ikke at være modtaget. Det fremgår, at det er lagt til grund, at en afvisning af at tage en sag under realitetsbehandling på grund af manglende anvendelse af den obligatoriske digitale kommunikation vil være en afgørelse og indebærer en sagsbehandling, der føl- ger de almindelige forvaltningsretlige regler og principper om eksempelvis partshøring og begrundelse. Det er ikke hensigten med indførelse af krav om digital kommunikation at ændre på, hvordan offentlige myndigheder håndterer si- tuationer, hvor f.eks. en virksomhed overskrider en frist. Der vil således i samme omfang som hidtil kunne tages hensyn til årsagen til, at en frist m.v. ikke er overholdt. Videre fremgår det, at de sanktioner, der i dag er knyttet til manglende indberetning eller indsendelse i papirform, også vil finde anvendelse, når indberetning eller indsendel- se ikke sker i overensstemmelse med de krav om digital indberetning, der fastsættes i bekendtgørelser i henhold til husdyrbrugloven. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 37, nr. 5, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 108, at det vil fremgå nærmere af de bekendtgørelser, der udstedes i medfør af bemyndigelses- bestemmelsen, hvem der omfattes af pligten til digital kom- munikation, om hvilke forhold, på hvilken måde og hvilke sanktioner, der knytter sig til manglende indberetning eller indsendelse i overensstemmelse med den foreskrevne digita- le måde. Pligten til digital kommunikation vil også omfatte kommunikation mellem ministeriet og en rådgiver, der op- træder på en virksomhed eller fysisk persons vegne. Det er også hensigten, at det vil komme til at fremgå, hvilke praktiske og tekniske forudsætninger der skal være opfyldt hos den enkelte, herunder om vedkommende forudsættes at være i besiddelse af teknisk udstyr af nærmere bestemt art, for at kunne leve op til lovgivningens krav. Det fremgår, at der ved udnyttelsen af bemyndigelsen vil kunne fastsættes regler om undtagelse fra pligten til digital kommunikation. Ministeren for fødevarer, landbrug og fis- keri vil således i forbindelse med fastsættelse af regler om obligatorisk digital kommunikation tillige kunne fastsætte regler om, at visse grupper af personer eller virksomheder undtagelsesvist ikke skal være omfattet af kravet om obliga- torisk digital kommunikation. Sådanne undtagelsesregler vil skulle følge reguleringen heraf i lov om Digital Post fra offentlige afsendere. Det bemærkes samtidig, at fritagelse for tilslutning til Digital Post i medfør af lov om Digital Post fra offentlige afsendere ikke automatisk medfører en samtidig fritagelse for pligten til at benytte en af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri etableret portalløsning til kommunikation vedrørende forhold omfattet af husdyr- brugloven eller regler udstedt i medfør af denne lov. Det fremgår endvidere, at der ligeledes i medfør af be- stemmelsen vil kunne fastsættes bestemmelser om undtagel- se fra kravet om digital fremsendelse i tilfælde, hvor mate- rialet på grund af sin særlige beskaffenhed ikke er egnet til en sådan fremsendelse. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri med virkning fra den 1. januar 2023 i husdyrbruglovens § 69 b bemyndiget i stk. 2, til at fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, eID eller lignende. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 37, nr. 5, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 108, at ministeren efter bestemmelsen vil kunne fastsætte regler med krav om, at virksomheder og borgere vil skulle oplyse en e-mailadresse, som myndig- hederne kan anvende til kontakt i forbindelse med behand- lingen af en konkret sag eller henvendelse. Dette forventes i praksis typisk at være vedkommende virksomheds eller borgers e-mailadresse i Offentlig Digital Post. I den forbin- delse vil der også kunne pålægges den pågældende pligt til at underrette om en eventuel ændring i e-mailadressen, in- den den konkrete sag afsluttes, eller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye adresse. Det fremgår, at der også vil kunne fastsættes regler med krav om anvendelse af eID eller lignende ved andre former for digital kommunikation, f.eks. selvbetjeningsløsninger, så myndighederne kan få sikkerhed for, at afsenderen er den, som vedkommende giver sig ud for at være. Der vil endvidere kunne stilles krav om anvendelse af bestemte it-systemer (herunder særlige portalløsninger, elektroniske formularer, skemaer og lignende) og særlige digitale forma- ter for at sikre, at myndighederne kan håndtere de modtagne indberetninger eller for at sikre, at indsendt dokumentations- materiale har den fornødne validitet. Videre fremgår det, at det i første omgang er hensigten at udnytte bemyndigelserne i § 69 b, stk. 1 og 2, til at fastsæt- te regler om, at Landbrugsstyrelsens tilladelser til tildeling af op til 230 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar harmoniareal meddeles jordbrugsvirksomhederne i Tast selv. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev det med virkning fra den 1. januar 2023 fastsat i stk. 3, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er til- gængelig for adressaten for meddelelsen. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 37, nr. 5, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 108, at bestemmelsen indebærer, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet. Det er dermed uden betydning, om eller hvornår den pågældende gør sig bekendt med ind- holdet af meddelelsen. Adressaten alene vil således bære risikoen ved ikke at gøre sig bekendt med indholdet af med- delelsen. Dermed vil der gælde samme retsvirkninger som for fysisk post, idet fysisk post anses for at være kommet 122 frem, når den pågældende meddelelse er lagt i modtagerens fysiske postkasse. I denne forbindelse vil det være uden betydning, om adressaten har bragt sig i stand til at tilgå meddelelsen, f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som myndigheden har sendt til den pågældende via den offentlige digitale postløs- ning, ikke har skaffet sig den fornødne offentlige eID til at modtage meddelelser i den offentlige digitale postløsning, jf. lov om Digital Post fra offentlige afsendere, eller modta- geren i sit elektroniske system har installeret anordninger (spamfilte, firewalls osv.), som afviser at modtage meddelel- sen. Tilsvarende vil det være uden betydning, om adressaten oplever, at vedkommendes egen computer ikke fungerer, at vedkommende har mistet koden til sin eID eller oplever lig- nende hindringer, som det er op til adressaten at overvinde. Det fremgår, at bestemmelsen vil finde anvendelse på meddelelser, som både frivilligt sendes digitalt, og som det er obligatorisk at sende digitalt. Herudover fremgår det, at bestemmelsen ikke medfører ændringer i de gældende principper for beregning af frister i forbindelse med klager. En meddelelse vil normalt være tilgængelig for myndig- heden på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, medde- lelsen er tilgængelig, uanset om afsenderen måtte betragte meddelelsen som sendt før kl. 24.00. Kan modtagelsestids- punktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller lignende, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor med- delelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger herom. It-problemer hos myndigheden (nedbrud, midlertidig ka- pacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse ikke kan afleveres til myndigheden. Opstår problemerne tæt på fristen for indgivelse af meddelelsen, og kan de føre til, at fristen ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem inden fristen, hvis den gøres tilgængelig for myndigheden inden for rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt. Det vil således ikke kunne komme en virksomhed eller borger til skade, hvis en evt. frist for en meddelelse ikke er overholdt, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev det med virkning fra den 1. januar 2023 fastsat i stk. 4, at hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf er et krav, at et dokument, som er udstedt af andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt doku- mentet, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 37, nr. 5, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 109, at bestemmelsen fraviger underskrift- skrav for dokumenter, der er udstedt af andre end Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor der efter loven eller regler udstedt i medfør heraf er krav om, at dokumentet er underskrevet. Det fremgår, at underskriftskravet vil kunne fremgå ud- trykkeligt eller forudsætningsvist af de pågældende regler. Videre fremgår det, at underskrift på dokumenter, der ud- stedes af ministerierne eller andre offentlige myndigheder, kan på tilsvarende vis undlades efter forvaltningslovens § 32 b. For at der ikke skal opstå tvivl om, at også virksomheder og borgere kan opfylde evt. underskriftskrav på anden måde end ved personlig underskrift, er der indsat en bestemmelse om, at underskriveren i stedet kan anvende en teknik, der sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. eID. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev det med virk- ning fra den 1. januar 2023 fastsat i stk. 5, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om opfyldelse af underskriftskravet i stk. 4. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 37, nr. 5, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 109, at ministeren efter bestemmelsen vil kunne fastsætte regler om, hvordan kravet om underskrift kan opfyldes, eksempelvis ved, at den pågældende under- skriver et fysisk dokument og indscanner og sender doku- mentet som en pdf-fil. På tilsvarende måde vil der kunne forekomme tilfælde, hvor en ansøgning skal være ledsaget af f.eks. en tilladelse fra en kommune. Sådanne originale tilladelser og lignende udstedt af andre myndigheder skal kunne indsendes som bilag til en ansøgning, f.eks. i indscan- net form. Det fremgår, at der endvidere vil kunne stilles krav om, at virksomheder eller fysiske personer, som indsender doku- menter til en myndighed uden personlige underskrifter, skal opbevare et eksemplar af det pågældende dokument forsynet med originale underskrifter, som myndigheden kan forlange at få forevist i kontroløjemed. Endelig fremgår det, at det desuden forventes, at omfan- get af afgørelser alene baseret på automatisk behandling vil øges over tid i takt med den teknologiske udvikling. Det kan dog ikke udelukkes, at der på sigt i forbindelse med afgørelser alene baseret på automatisk sagsbehandling be- handles personoplysninger omfattet af databeskyttelsesfor- ordningen. En sådan behandling af personoplysninger vil muligvis kunne medføre en evaluering af personlige forhold, jf. artikel 22 i databeskyttelsesforordningen. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder en solned- gangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder an- vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023. Det foreslås, at den retstilstand, der blev etableret den 1. januar 2023, videreføres i uændret form, men at husdyrbrug- lovens § 69 b af lovtekniske årsager formelt nyaffattes. De ovenstående bemærkninger til den foreslåede bestem- melse forholder sig til den ændring, som blev foretaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022. Der er reelt set tale om en nyaffattelse med samme ordlyd med 123 en enkelt ændring, og det sker af tekniske årsager for at sik- re en fyldestgørende genbehandling af den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022. For yderligere oplysninger om den retstilstand, der blev etableret den 1. januar 2023, henvises der til lovforslag nr. L 10, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 106 f. Til § 38 Det foreslås i § 38, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, da sagsområdet er overtaget. 124 Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering indtil den 1. januar 2023 Lovforslaget Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 31. I lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet, som ændret ved § 57 i lov nr. 338 af 2. april 2019, § 27 i lov nr. 58 af 28. januar 2020, § 73 i lov nr. 133 af 25. februar 2020, § 2 i lov nr. 784 af 4. maj 2021, § 2 i lov nr. 900 af 21. juni 2022 og § 31 i lov nr. 1590 af 28. december 2022, foretages følgende ændringer: 1. § 19 affattes således: § 19. Uanset § 18, stk. 1, opkræves og betales ikke gebyr for klager i følgende sager: 1) Klager over fredningsafgørelser efter naturbeskyttelseslo- vens § 40. 2) Klager over ekspropriationsbeslutninger efter naturbe- skyttelseslovens § 60, skovlovens § 23, regler fastsat i med- før af naturbeskyttelseslovens § 60 a, § 27 i lov om råstoffer, § 33 i lov om beskyttelsen af de ydre koge i Tøndermarsken, vandforsyningslovens § 40, jordforureningslovens § 22, stk. 2 og 4, vandløbslovens § 71 og miljøbeskyttelseslovens § 58 samt klager over afgørelser truffet i medfør af miljøbeskyt- telseslovens § 82, når disse afgørelser vedrører sager efter § 58. 3) Klager over afgørelser efter naturbeskyttelseslovens §§ 19 d-19 g, § 37, stk. 4, og § 37 a, stk. 3. 4) Klager over afgørelser efter skovlovens §§ 19-21. 5) Klager over afgørelser, der træffes efter de love på føde- vare-, landbrugs- og fiskeriets område, som giver klagead- gang til nævnet efter bestemmelserne i denne lovs §§ 49-72, 74, 75, 77-89, 93 og 94 samt dyrevelfærdsloven og lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink. 6) Klager over afgørelser efter § 13, stk. 6, i lov om apoteks- virksomhed. 7) Klager, der udelukkende vedrører afslag på aktindsigt, sammenstilling af oplysninger i databaser (dataudtræk) og indsigt i databeskrivelser m.v. efter lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i mil- jøoplysninger. 8) Klager over afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i medfør af § 40 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag. 9) Klager over afgørelser, der indbringes for nævnet efter § 23 i lov om planter og plantesundhed m.v. »§ 19. Uanset § 18, stk. 1, opkræves og betales ikke gebyr for klager i følgende sager: 1) Klager over fredningsafgørelser efter naturbeskyttelseslo- vens § 40. 2) Klager over ekspropriationsbeslutninger efter naturbe- skyttelseslovens § 60, skovlovens § 23, regler fastsat i med- før af naturbeskyttelseslovens § 60 a, § 27 i lov om råstoffer, § 33 i lov om beskyttelsen af de ydre koge i Tøndermarsken, vandforsyningslovens § 40, jordforureningslovens § 22, stk. 2 og 4, vandløbslovens § 71 og miljøbeskyttelseslovens § 58 samt klager over afgørelser truffet i medfør af miljøbeskyt- telseslovens § 82, når disse afgørelser vedrører sager efter miljøbeskyttelseslovens § 58. 3) Klager over afgørelser efter naturbeskyttelseslovens §§ 19 d-19 g, § 37, stk. 4, og § 37 a, stk. 3. 4) Klager over afgørelser efter skovlovens §§ 19-21. 5) Klager over afgørelser, der træffes i henhold til regler ud- stedt i medfør af tekstanmærkninger ad § 24 på finansloven. 6) Klager over afgørelser, der indbringes for nævnet efter a) § 7 a i lov om indkøbsforeninger for mindre virksomheder i landdistrikterne, b) § 11 a i lov om læhegn og tilskud til læplantning, c) § 8 b i lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank, d) § 10 a i lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiske- risektoren, e) § 27 a i jordfordelingsloven, f) § 18 a i økologiloven, g) § 10 a i lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v., h) § 5 a i lov om foderstoffer, i) § 58 a i lov om fødevarer, j) § 4 a i lov om sikring af dyrepatogener, k) § 38 a i lov om landbrugsejendomme, l) § 11 a eller § 13 a i lov om Landdistriktsfonden, m) § 11 a eller § 13 a i lov om Hav- og Fiskerifonden, n) § 4 a i lov om behandling af oplysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget, o) § 22 b i landbrugsstøtteloven, p) § 19 i lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordnin- ger m.v., q) § 18 a i lov om Grønt Udviklings- og Demonstrationspro- gram, r) § 66 i lov om hold af dyr, s) § 110 a i fiskeriloven, 125 t) § 16 a i lov om drift af landbrugsjorder, u) § 17 a i lov om biavl, v) § 36 a i lov om dyrlæger, w) § 4 a i lov om hunde, x) § 23 a i lov om plantenyheder, y) § 21 a i lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v., z) § 52 i dyrevelfærdsloven, æ) § 10 a i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, ø) § 23 i lov om planter og plantesundhed m.v., og å) § 27 i lov om administration af den fælles landbrugspoli- tik m.v. 7) Klager over afgørelser efter § 13, stk. 6, i lov om apoteks- virksomhed. 8) Klager, der udelukkende vedrører afslag på aktindsigt, sammenstilling af oplysninger i databaser (dataudtræk) og indsigt i databeskrivelser m.v. efter lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i mil- jøoplysninger. 9) Klager over afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i medfør af § 40 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag.« Lov om drift af landbrugsjorder § 32. I lov om drift af landbrugsjorder, jf. lovbekendtgø- relse nr. 103 af 3. februar 2020, som ændret ved § 32 i lov nr. 1590 af 28. december 2022, foretages følgende ændrin- ger: § 4. Ejere eller brugere af landbrugsjorder, der er omfattet af § 3, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, skal anvende landbrugsjorderne på forsvarlig jordbrugsmæssig måde ved anvendelse til føl- gende jordbrugsmæssige formål: 1-3) --- 1. § 4, nr. 4, affattes således: 4) Småbiotoper og småplantninger til og med 0,5 ha. »4) Småbiotoper og småplantninger til og med 1,0 ha.« § 5. --- Stk. 2. Følgende landbrugsjorder er undtaget fra kravet i stk. 1 om friholdelse for opvækst af træer og buske: 1-2) --- 2. § 5, stk. 2, nr. 3, affattes således: 3) Arealer med småbiotoper, der består af træer og buske, samt småplantninger til og med 0,5 ha. »3) Arealer med småbiotoper, der består af træer og buske, og småplantninger til og med 1,0 ha.« 3. § 8 affattes således: § 8. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af landbrugsjorder, jf. §§ 3-7, herunder om fravigelser af reglerne i særlige tilfælde. »§ 8. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af landbrugsjorder, jf. §§ 3-7, herunder om fravigelser af reglerne i særlige tilfælde eller af hensyn til ejeren eller brugeren af arealets overholdelse af forpligtelser for arealbaseret støtte finansie- ret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget eller Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter- ne.« Lov om fødevarer § 33. I lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 8 af 6. januar 2022, som ændret ved § 33 i lov nr. 1590 af 28. december 2022, foretages følgende ændring: § 45. --- Stk. 2-3. --- 1. § 45, stk. 4, affattes således: 126 Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at betaling for kontrol, der udføres efter økologiloven, lov om hold af dyr eller lov om frø, kartofler og planter, skal opkræves efter stk. 2, når kontrollen indgår som en del af et overordnet kontrolområde omfattet af denne lov. »Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at betaling for kontrol, der udføres efter økologiloven, lov om hold af dyr eller lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., skal opkræves efter stk. 2, når kontrollen indgår som en del af et overordnet kontrolområde omfattet af denne lov.« Lov om planter og plantesundhed m.v. § 34. I lov om planter og plantesundhed m.v., jf. lovbe- kendtgørelse nr. 1132 af 3. juli 2020, som ændret ved § 34 i lov nr. 1590 af 28. december 2022, foretages følgende ændring: § 13. --- 1. § 13, stk. 3, affattes således: Stk. 2-4. --- »Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at betaling for kontrol, der udføres efter lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., skal opkræves efter stk. 1, når kontrollen indgår som en del af et overordnet kontrolområde omfattet af denne lov.« Jordfordelingsloven § 35. I jordfordelingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 31 af 4. januar 2017, som ændret ved § 35 i lov nr. 1590 af 28. december 2022, foretages følgende ændring: § 2. --- Stk. 2-3. --- 1. § 2, stk. 4, 1. pkt., affattes således: Stk. 4. Formanden og næstformanden skal være dommere, der udpeges af vedkommende retspræsident. De øvrige 9 medlemmer skal være 3 vurderingssagkyndige medlemmer, udpeget efter indstilling fra erhvervs- og vækstministeren, 3 jordbrugskyndige medlemmer udpeget efter indstilling fra Landbrug & Fødevarer og 3 medlemmer udpeget efter ind- stilling fra KL (Kommunernes Landsforening). »Formanden og viceformændene udpeges af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og skal have juridisk kan- didateksamen eller tilsvarende juridiske kvalifikationer af betydning for varetagelse af hvervet.« Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næ- ringsstofreducerende tiltag § 36. I lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anven- delse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, som ændret ved § 1 i lov nr. 1569 af 27. december 2019 og § 36 i lov nr. 1590 af 28. december 2022, foretages følgende ændringer: § 17. --- Stk. 2. En virksomhed får endvidere reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden i følgende tilfælde: 1. § 17, stk. 2, nr. 1, affattes således: 1) Hvis virksomheden ikke har opfyldt betingelserne i en frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler efter regler fastsat i medfør af § 39 a eller betingelser i en hertil knyttet tilskudsordning etableret i medfør af § 2 i lov om Landdistriktsfonden. »1) Hvis virksomheden ikke har opfyldt betingelserne i en frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler efter regler fastsat i medfør af § 39 a eller betingelser i en hertil knyttet tilskudsordning etableret i medfør af § 2 i lov om Landdistriktsfonden eller § 2, stk. 2, i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.« 2) --- 2. § 17, stk. 3, affattes således: Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at en virksomhed får reduceret den sam- lede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden har valgt at anvende en fleksibel frist for etablering af efter- afgrøder efter regler fastsat i medfør af denne lovs §§ 38, 39 a eller 40 eller § 2 i lov om Landdistriktsfonden. »Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at en virksomhed får reduceret den sam- lede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden har valgt at anvende en fleksibel frist for etablering af efter- afgrøder efter regler fastsat i medfør af denne lovs §§ 38, 39 a eller 40, § 2 i lov om Landdistriktsfonden eller § 2, stk. 2, i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.« Stk. 4-5. --- 3. § 48 affattes således: 127 § 48. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunika- tion om forhold omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf. Ministeren kan herunder fastsætte regler om fritagelse fra pligten. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-sy- stemer, særlige digitale formater og digital signatur og lign. Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. »§ 48. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herun- der om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og den til enhver tid gældende, nationale eID-løs- ning eller lign. Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. Stk. 4. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf er et krav, at et dokument, som er udstedt af andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift. Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om opfyldelse af underskriftskravet i stk. 4.« Lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. § 37. I lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 1. maj 2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 2192 af 29. december 2020, § 6 i lov nr. 126 af 30. januar 2021, lov nr. 415 af 5. april 2022 og § 37 i lov nr. 1590 af 28. december 2022, foretages følgende ændringer: 1. § 69, stk. 1 og 2, affattes således: § 69. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation om forhold omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf. Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nær- mere regler om digital kommunikation omfattet af stk. 1, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige di- gitale formater, digital signatur og lign. Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. »Miljøministeren kan fastsætte regler om pligt til at an- vende digital kommunikation om forhold omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf. Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation omfattet af stk. 1, herunder om an- vendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digital signatur og lign.« 2. § 69, stk. 4, affattes således: Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærme- re regler om, hvilken myndighed der er ansvarlig for oplys- ninger omfattet af stk. 1. »Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilken myndighed der er ansvarlig for oplysninger omfattet af stk. 1.« 3. § 69 a affattes således: § 69 a. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse, herunder udelukkende digitalt, af oplys- ninger omfattet af § 69, stk. 1. Oplysningerne kan vedrøre strafbare forhold på lovens område og kan være med navns nævnelse. »§ 69 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om offentlig- gørelse, herunder udelukkende digitalt, af oplysninger om- fattet af § 69, stk. 1. Oplysningerne kan vedrøre strafbare forhold på lovens område og kan være med navns nævnel- se.« 4. § 69 b affattes således: »§ 69 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra 128 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herun- der om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og den til enhver tid gældende, nationale eID-løs- ning eller lign. Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. Stk. 4. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf er et krav, at et dokument, som er udstedt af andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift. Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om opfyldelse af underskriftskravet i stk. 4.« 129
Høringssvar på CAP-lov - Eksterne.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l51/bilag/1/2666282.pdf
Side 1 af 2 Fredericia, den 20. maj 2022 Høringssvar vedr. Forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. Tak for muligheden for at komme med bemærkninger til Forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. (CAP-loven) af 24. april 2022, J. nr. 22-1561-000002, med ikrafttrædelse den 1. januar 2023. Indledende bemærkninger Da der er tale en hovedlov, der bemyndiger ministeren til at fastsætte bestemmelser i henhold til loven, mener Foreningen for Bæredygtigt Landbrug, at det overordnet er vanskeligt at gennemskue konsekvensen af bemyndigelsen, idet det ikke ligger klart, hvilke bestemmelser ministeren vil fastsætte i henhold til loven. Vi mener grundlæggende at landbrugsstøtten skal tilgå landbruget direkte, så der undgås en stor administrativ byrde. Den direkte landbrugsstøtte ses i andre EU-lande som eksempelvis Polen. Når ikke landbrugsstøtten tilgår landbruget direkte, påvirkes de danske landmænds konkurrencevilkår i en negativ konkurrenceforvridende retning. Dansk landbrug placerer sig iflg. en rapport fra World Ressources Institute (WRI) i toppen med en lav klimapåvirkning, når det gælder produktion af bl.a. svinekød og mælkeprodukter. Det skyldes en meget høj foderudnyttelse, håndtering af husdyrgødning samt det kølige klima, der pr. kg fødevare giver en mindre udledning af klimagasser end andre lande. Dertil kommer, at der ikke er andre lande i Europa, hvor den effektive N-udnyttelse er højere end i Danmark. Bæredygtigt Landbrug hilser bruttoarealmodellen velkommen, da den er med til at begrænse den unødige bureaukratiske administration. Dog bør en bruttoarealmodel føre til, at oprettes småbiotoper. Genopdyrkningsretten skal beskyttes. Formålet med reglerne betyder i praksis, at vi lader småbiotoper stå, det vil landmændene gerne, men skal samtidig juridisk sikres, at småbiotoperne ikke vokser sig ind i beskyttet natur (f.eks. og særligt naturbeskyttelsesloven § 3). Derfor, bør loven og forarbejderne til loven indeholde en veldefineret, en klar og præcis ordning, hvorefter landmanden kan ansøge om, at biotoper kan genopdyrkes (eller som udgangspunkt helt friholdes af § 3), i de tilfælde hvor småbiotoppen er vokset ind i naturbeskyttelsesloven § 3. Bemærkninger angående ”Bedre håndhævelse af servitutter” Med CAP-lovens håndhævelsesregler, særligt lovforslagets kapitel 10 om ”Straf”, bevæger håndhævelsen sig fra formuerettens forum og over i det strafferetlige univers. De nuværende regler lægger op til, at en aftale skal håndhæves gennem et civilt søgsmål (civilretten), men med den nye bemyndigelse, vil også aftaler der indgås frivilligt, blive omfattet af strafferettens former. Det er en væsentlig ændring af håndhævelsesformen, fra det civilretlige til det strafferetlige, som begrundes i skønsmæssig fastsat besparelse af det offentliges administrative ressourceforbrug. Et tiltag som CAP-lovens håndhævelsesbestemmelser vil derfor kunne have den logiske konsekvens, at lodsejere og andre berørte parter, vil være demotiverede til at indgå frivillige aftaler fremadrettet, idet de ved uagtsom overtrædelse af en aftales vilkår, foruden et erstatningsansvar, ligeledes risikere strafferetlig forfølgelse. Vi kan derfor ikke tilslutte os denne ændring. Offentligt L 51 - Bilag 1 Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling) Side 2 af 2 Bemærkninger angående ”Kommunal indberetningspligt – drikkevandsbeskyttelse” Økonomisk tidssvarende erstatning ved kommunalt pålagte eller aftalte restriktioner, når andre støtteordninger udelukkes. Der skal være en processuel sikring af lodsejers erstatning, det vil sige fuld erstatning. Den praktiske udfordring, at et konkret areal kan være reguleret af BNBO, § 3 og måske et helt tredje regelsæt, der alle har til formål at sikre, at der ikke anvendes pesticider. Den første udfordring er, at erstatningsniveauet kan være forskellig afhængigt af hvilket regelsæt som et givent areal bliver ramt af først. Den fulde erstatning, skal derfor følge det regelsæt, der udløser den højeste erstatning, og ikke det regelsæt der først bringes i anvendelse. Dette fører videre til det næste, nemlig den processuelle udfordring, der består i, at når kommunen pålægger et konkret BNBO-pålæg, så må der samtidig gælde en underlæggende betingelse om, at kommunen skal sikre, at erstatningsniveauet efter regelsæt, ligeledes vurderes. Hvis ikke en sådan vurdering lægges til grund, bliver landmandens retssikkerhed usikker, med en lang usikkerhedsperiode for, om - og i givet fald, hvor stor erstatningsniveauet bliver. Bemærkninger angående ” Kort med betydning for tilskudsordninger” Vi kan som udgangspunkt godt acceptere denne del, under betingelse af, at samme krav til udstedelse af bekendtgørelser mv. iagttages. Miljøstyrelsens nuværende digitale form for offentliggørelse, er ikke praktisk anvendelig set i lyset af landmandens og borgernes processer. Data skal udgives i struktureret og normaliseret form med en klar angivelse af adgang via direkte forespørgsler, så et resultatsæt fås i JSON-format, og det er i virkeligheden værd at foretrække, at man udvikler det i en art REST-service. Det skulle jo nødig være sådan, at det bliver let for ministeriet at udsende massedata, uden at det bliver nemmere for borgeren at tilgå, herunder at give borgeren mulighed for at lave praktisk anvendelige dataudtræk. I øvrigt gør vi opmærksom på, at reglerne i Aarhus-konventionen skal være opfyldt. Det betyder, at borgernes adgang til digitale miljøoplysninger skal være lige så god som myndighedernes adgang. Dette er ikke ligegyldige teknikaliteter, borgerne bør ikke være i digitalt underskud i forhold til myndighedernes adgang, idet borgernes retssikkerhed påvirkes af deres lige og sikre adgang til datagrundlaget. Med venlig hilsen Jens Lund Pedersen Cand. Agro. From: Dansk Arbejdsgiverforening Sent: Tue, 26 Apr 2022 06:24:45 +0000 To: EU & Projekt (LBST) Subject: SV: Høring - lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. Kære Thomas Skovgaard Mortensen Under henvisning til det til DA fremsendte høringsbrev af d.d. vedrørende ovennævnte skal vi oplyse, at sagen falder uden for DA’s virkefelt, og at vi under henvisning hertil ikke ønsker at afgive bemærkninger. Med venlig hilsen Hjørdis de Stricker Chefsekretær Fra: EU & Projekt (LBST) <EU&Projekt@lbst.dk> Sendt: 25. april 2022 14:10 Emne: Høring - lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. Til rette vedkommende Landbrugsstyrelsen har netop sendt lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. i høring i perioden 25. april til 20. maj 2022. Lovforslaget om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. (CAP-lov-forslag) skal udgøre den fremtidige hovedlov og retlige ramme for udbetaling og administration af landbrugsstøtte. CAP-lovforslaget erstatter den nuværende landbrugsstøttelov og landdistrikts-fondslov. Formålet med lovforslaget er først og fremmest at sikre hjemmel til gennemførelse af støtteordninger og andre tiltag i den fælles landbrugspolitik samt nationale støtteordninger. Derudover indeholder forslaget hjemmel til forhold, som knytter sig til administrationen af støtteordninger. Loven er en bemyndigelseslov, hvor de egentlige regler i vidt omfang udmøntes i bekendtgørelser. Lovforslaget fremsættes i Folketingets åbningsuge 2022 med henblik på at træde i kraft 1. januar 2023. Nærmere oplysninger om lovforslaget kan findes på høringsportalen : Lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. Høringssvar skal fremsendes til EU&projekt@lbst.dk senest den 20.maj 2022 med angivelse af journalnummer 22-1561-000002 Høringssvar fra ikke-ministerielle høringsparter vil blive offentliggjort og sendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Med venlig hilsen Thomas Skovgaard Mortensen Chefkonsulent | EU & Projekt +45 23 81 56 21 | thomor@lbst.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Landbrugsstyrelsen | Nyropsgade 30, 1780 København V | Tlf.+45 33 95 80 00 | mail@lbst.dk | www.lbst.dk På vores hjemmeside kan du læse, hvordan vi behandler dine personoplysninger: https://lbst.dk/persondata/ From: Lotte Tikjøb Rasmussen Sent: Tue, 26 Apr 2022 10:17:50 +0200 To: EU & Projekt (LBST) Subject: VS: Skiftlig høring fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri: Vedrørende lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. FRIST 20. maj 2022 (Id nr.: 4078) DA-fællesskabet har ikke bemærkninger til materialet. Med venlig hilsen Povl-Christian Jensen Chefkonsulent Fra: Lotte Tikjøb Rasmussen <lotr@amr.dk> Sendt: 25. april 2022 16:44 Til: ll@ac.dk; msa@ac.dk; mth@ida.dk; kmj@dm.dk; ajp@di.dk; ark@danskerhverv.dk; Christina Sode Haslund <CSH@da.dk>; mmn@di.dk; sli@di.dk; tll@danskerhverv.dk; lal@tekniq.dk; Povl-Christian Jensen <PCJ@da.dk>; mhb@fanet.dk; meretep@fanet.dk; lkd@kl.dk; olj@regioner.dk; Preben Meier Pedersen <pmpd@kl.dk>; sya@regioner.dk; Lotte Ravnholt Christensen <lochr@medst.dk>; bgda@lf.dk; biola@medst.dk; Luise Mai Bøgestad <lmb@horesta.dk>; Lars Andersen <la@lederne.dk>; smt@lederne.dk; lec@def.dk; Mads Samsing <mads.samsing@hk.dk>; msh@fho.dk; ulrik.spannow@3f.dk; Maria Melchiorsen <mame@FOA.DK>; than@dlf.org; annipilgaard@dsr.dk; ulje@danskmetal.dk; bpe@bupl.dk; kb@hkkf.dk; fij@forbundet.dk; ms@sl.dk; Lisbeth Kjersgård <likj@fho.dk>; kwb@dbio.dk; sos@blikroer.dk Cc: MAHO@kl.dk; Michala Jordy <mjo@da.dk>; ptya@bupl.dk; mete@fho.dk; ako@dsr.dk; mab@ac.dk; elsh@danskmetal.dk; 'cet@regioner.dk' <cet@regioner.dk>; Kristina Seehuusen <Kristina.Seehuusen@hk.dk>; tmni@kl.dk; Allan Snitker <als@amr.dk>; Lotte Tikjøb Rasmussen <lotr@amr.dk>; Evy Martinussen <EMA@amr.dk>; Emilie Sofie Vraagaard <esv@amr.dk>; Marianne Ho <mho@amr.dk>; Line Folke Sørensen <lfk@amr.dk>; Amalie Ebler Blichfeld <aeb@amr.dk>; Sara Fleckner Vilstrup <SAFV@amr.dk> Emne: Skiftlig høring fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri: Vedrørende lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. FRIST 20. maj 2022 (Id nr.: 4078) Kære medlemmer af Arbejdsmiljørådet Vedlagt sendes skriftlig høring fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vedrørende lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri oplyser, at lovforslaget om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. (CAP-lov-forslag) skal udgøre den fremtidige hovedlov og retlige ramme for udbetaling og administration af landbrugsstøtte. CAP-lovforslaget erstatter den nuværende landbrugsstøttelov og landdistrikts-fondslov. Formålet med lovforslaget er først og fremmest at sikre hjemmel til gennemførelse af støtteordninger og andre tiltag i den fælles landbrugspolitik samt nationale støtteordninger. Derudover indeholder forslaget hjemmel til forhold, som knytter sig til administrationen af støtteordninger. Loven er en bemyndigelseslov, hvor de egentlige regler i vidt omfang udmøntes i bekendtgørelser. Lovforslaget fremsættes i Folketingets åbningsuge 2022 med henblik på at træde i kraft 1. januar 2023. Følgende bilag er vedhæftet: Høringsbrev Notits om lovforslagets hovedindhold Lovforslag Høringsliste Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anmoder om, at eventuelle Høringssvar fremsendes til EU&projekt@lbst.dk senest den 20.maj 2022 med angivelse af journalnummer 22-1561- 000002. Høringssvar fra ikke-ministerielle høringsparter vil blive offentliggjort og sendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Vedlagte information findes også på høringsportalen : Lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. Mange hilsner Lotte Tikjøb Rasmussen Ekspeditionssekretær Arbejdsmiljørådets sekretariat Landskronagade 33 | 2100 København Ø 7220 8517 | lotr@amr.dk | www.amr.dk Behandling af personoplysninger From: info cfu-net Sent: Tue, 26 Apr 2022 09:05:16 +0000 To: EU & Projekt (LBST) Subject: SV: Høring - lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. Kære Thomas. CFU har ikke bemærkninger til den fremsendte høring. Med venlig hilsen Camilla Christensen Assistent CFU - Centralorganisationernes Fællesudvalg Niels Hemmingsens Gade 10, 4. 1153 København K Telefon 33 76 86 74 Mail: cc@skaf-net.dk Fra: EU & Projekt (LBST) <EU&Projekt@lbst.dk> Sendt: 25. april 2022 14:10 Emne: Høring - lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. Til rette vedkommende Landbrugsstyrelsen har netop sendt lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. i høring i perioden 25. april til 20. maj 2022. Lovforslaget om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. (CAP-lov-forslag) skal udgøre den fremtidige hovedlov og retlige ramme for udbetaling og administration af landbrugsstøtte. CAP-lovforslaget erstatter den nuværende landbrugsstøttelov og landdistrikts-fondslov. Formålet med lovforslaget er først og fremmest at sikre hjemmel til gennemførelse af støtteordninger og andre tiltag i den fælles landbrugspolitik samt nationale støtteordninger. Derudover indeholder forslaget hjemmel til forhold, som knytter sig til administrationen af støtteordninger. Loven er en bemyndigelseslov, hvor de egentlige regler i vidt omfang udmøntes i bekendtgørelser. Lovforslaget fremsættes i Folketingets åbningsuge 2022 med henblik på at træde i kraft 1. januar 2023. Nærmere oplysninger om lovforslaget kan findes på høringsportalen : Lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. Høringssvar skal fremsendes til EU&projekt@lbst.dk senest den 20.maj 2022 med angivelse af journalnummer 22-1561-000002 Høringssvar fra ikke-ministerielle høringsparter vil blive offentliggjort og sendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Med venlig hilsen Thomas Skovgaard Mortensen Chefkonsulent | EU & Projekt +45 23 81 56 21 | thomor@lbst.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Landbrugsstyrelsen | Nyropsgade 30, 1780 København V | Tlf.+45 33 95 80 00 | mail@lbst.dk | www.lbst.dk På vores hjemmeside kan du læse, hvordan vi behandler dine personoplysninger: https://lbst.dk/persondata/ FORTROLIGHED: Denne e-mail og evt. vedhæftede filer kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke rette modtager, bedes du venligst omgående underrette os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil uden at beholde en kopi og uden at videregive oplysninger om indholdet. Vores persondatapolitik fremgår af vores hjemmesider: https://www.skaf-net.dk/persondatapolitik https://www.lc.dk/persondatapolitik https://www.co10.dk/persondatapolitik From: Lotte Tikjøb Rasmussen Sent: Wed, 27 Apr 2022 09:29:03 +0200 To: EU & Projekt (LBST) Subject: journalnummer 22-1561-000002. Lederne har ingen kommentarer til lovforslaget. Venlig hilsen Signe Tønnesen Bergmann Med venlig hilsen Signe Tønnesen Bergmann Chefkonsulent Mobil 2428 2476 smt@lho.dk Twitter @SignetonB LinkedIn Signe Tønnesen Bergmann Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade 65 2300 København S Tlf. 3283 3283 Fra: Lotte Tikjøb Rasmussen <lotr@amr.dk> Sendt: 25. april 2022 16:44 Til: ll@ac.dk; msa@ac.dk; mth@ida.dk; kmj@dm.dk; ajp@di.dk; ark@danskerhverv.dk; Christina Sode Haslund <csh@da.dk>; mmn@di.dk; sli@di.dk; tll@danskerhverv.dk; lal@tekniq.dk; pcj@da.dk; mhb@fanet.dk; meretep@fanet.dk; lkd@kl.dk; olj@regioner.dk; Preben Meier Pedersen <pmpd@kl.dk>; sya@regioner.dk; Lotte Ravnholt Christensen <lochr@medst.dk>; bgda@lf.dk; biola@medst.dk; Luise Mai Bøgestad <lmb@horesta.dk>; Lars Andersen <LA@lho.dk>; Signe Tønnesen Bergmann <smt@lho.dk>; lec@def.dk; Mads Samsing <mads.samsing@hk.dk>; msh@fho.dk; ulrik.spannow@3f.dk; Maria Melchiorsen <mame@FOA.DK>; than@dlf.org; annipilgaard@dsr.dk; ulje@danskmetal.dk; bpe@bupl.dk; kb@hkkf.dk; fij@forbundet.dk; ms@sl.dk; Lisbeth Kjersgård <likj@fho.dk>; kwb@dbio.dk; sos@blikroer.dk Cc: MAHO@kl.dk; mjo@da.dk; ptya@bupl.dk; mete@fho.dk; ako@dsr.dk; mab@ac.dk; elsh@danskmetal.dk; 'cet@regioner.dk' <cet@regioner.dk>; Kristina Seehuusen <Kristina.Seehuusen@hk.dk>; tmni@kl.dk; Allan Snitker <als@amr.dk>; Lotte Tikjøb Rasmussen <lotr@amr.dk>; Evy Martinussen <EMA@amr.dk>; Emilie Sofie Vraagaard <esv@amr.dk>; Marianne Ho <mho@amr.dk>; Line Folke Sørensen <lfk@amr.dk>; Amalie Ebler Blichfeld <aeb@amr.dk>; Sara Fleckner Vilstrup <SAFV@amr.dk> Emne: Skiftlig høring fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri: Vedrørende lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. FRIST 20. maj 2022 (Id nr.: 4078) Kære medlemmer af Arbejdsmiljørådet Vedlagt sendes skriftlig høring fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vedrørende lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri oplyser, at lovforslaget om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. (CAP-lov-forslag) skal udgøre den fremtidige hovedlov og retlige ramme for udbetaling og administration af landbrugsstøtte. CAP-lovforslaget erstatter den nuværende landbrugsstøttelov og landdistrikts-fondslov. Formålet med lovforslaget er først og fremmest at sikre hjemmel til gennemførelse af støtteordninger og andre tiltag i den fælles landbrugspolitik samt nationale støtteordninger. Derudover indeholder forslaget hjemmel til forhold, som knytter sig til administrationen af støtteordninger. Loven er en bemyndigelseslov, hvor de egentlige regler i vidt omfang udmøntes i bekendtgørelser. Lovforslaget fremsættes i Folketingets åbningsuge 2022 med henblik på at træde i kraft 1. januar 2023. Følgende bilag er vedhæftet: Høringsbrev Notits om lovforslagets hovedindhold Lovforslag Høringsliste Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anmoder om, at eventuelle Høringssvar fremsendes til EU&projekt@lbst.dk senest den 20.maj 2022 med angivelse af journalnummer 22-1561- 000002. Høringssvar fra ikke-ministerielle høringsparter vil blive offentliggjort og sendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Vedlagte information findes også på høringsportalen : Lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. Mange hilsner Lotte Tikjøb Rasmussen Ekspeditionssekretær Arbejdsmiljørådets sekretariat Landskronagade 33 | 2100 København Ø 7220 8517 | lotr@amr.dk | www.amr.dk Behandling af personoplysninger From: Dansk Arbejdsgiverforening Sent: Wed, 27 Apr 2022 07:40:54 +0000 To: EU & Projekt (LBST) Subject: SV: Høring - lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. Kære Thomas Skovgaard Mortensen Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger. Med venlig hilsen Hjørdis de Stricker Chefsekretær Fra: EU & Projekt (LBST) <EU&Projekt@lbst.dk> Sendt: 26. april 2022 14:44 Emne: Høring - lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. Til rette vedkommende Landbrugsstyrelsen har netop sendt lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. i høring i perioden 25. april til 20. maj 2022. Lovforslaget om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. (CAP-lov-forslag) skal udgøre den fremtidige hovedlov og retlige ramme for udbetaling og administration af landbrugsstøtte. CAP-lovforslaget erstatter den nuværende landbrugsstøttelov og landdistrikts-fondslov. Formålet med lovforslaget er først og fremmest at sikre hjemmel til gennemførelse af støtteordninger og andre tiltag i den fælles landbrugspolitik samt nationale støtteordninger. Derudover indeholder forslaget hjemmel til forhold, som knytter sig til administrationen af støtteordninger. Loven er en bemyndigelseslov, hvor de egentlige regler i vidt omfang udmøntes i bekendtgørelser. Lovforslaget fremsættes i Folketingets åbningsuge 2022 med henblik på at træde i kraft 1. januar 2023. Nærmere oplysninger om lovforslaget kan findes på høringsportalen : Lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. Høringssvar skal fremsendes til EU&projekt@lbst.dk senest den 20.maj 2022 med angivelse af journalnummer 22-1561-000002 Høringssvar fra ikke-ministerielle høringsparter vil blive offentliggjort og sendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Med venlig hilsen Thomas Skovgaard Mortensen Chefkonsulent | EU & Projekt +45 23 81 56 21 | thomor@lbst.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Landbrugsstyrelsen | Nyropsgade 30, 1780 København V | Tlf.+45 33 95 80 00 | mail@lbst.dk | www.lbst.dk På vores hjemmeside kan du læse, hvordan vi behandler dine personoplysninger: https://lbst.dk/persondata/ From: Bente Villumsen Sent: Thu, 12 May 2022 08:00:42 +0000 To: EU & Projekt (LBST) Subject: SV: Høring - lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. journalnummer 22-1561-000002 Til Landbrugsstyrelsen Tak for den modtagne høring. Danske Regioner har ingen bemærkninger. Med venlig hilsen Bente Villumsen Enhedschef | Videncenter for Miljø og Ressourcer Danske Regioner | Dampfærgevej 22 | 2100 København Ø M 2399 2372 | E bvi@regioner.dk Officiel post bedes sendt til regioner@regioner.dk Fra: EU & Projekt (LBST) <EU&Projekt@lbst.dk> Sendt: 25. april 2022 14:10 Emne: Høring - lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. Til rette vedkommende Landbrugsstyrelsen har netop sendt lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. i høring i perioden 25. april til 20. maj 2022. Lovforslaget om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. (CAP-lov-forslag) skal udgøre den fremtidige hovedlov og retlige ramme for udbetaling og administration af landbrugsstøtte. CAP-lovforslaget erstatter den nuværende landbrugsstøttelov og landdistrikts-fondslov. Formålet med lovforslaget er først og fremmest at sikre hjemmel til gennemførelse af støtteordninger og andre tiltag i den fælles landbrugspolitik samt nationale støtteordninger. Derudover indeholder forslaget hjemmel til forhold, som knytter sig til administrationen af støtteordninger. Loven er en bemyndigelseslov, hvor de egentlige regler i vidt omfang udmøntes i bekendtgørelser. Lovforslaget fremsættes i Folketingets åbningsuge 2022 med henblik på at træde i kraft 1. januar 2023. Nærmere oplysninger om lovforslaget kan findes på høringsportalen : Lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. Høringssvar skal fremsendes til EU&projekt@lbst.dk senest den 20.maj 2022 med angivelse af journalnummer 22-1561-000002 Høringssvar fra ikke-ministerielle høringsparter vil blive offentliggjort og sendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Med venlig hilsen Thomas Skovgaard Mortensen Chefkonsulent | EU & Projekt +45 23 81 56 21 | thomor@lbst.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Landbrugsstyrelsen | Nyropsgade 30, 1780 København V | Tlf.+45 33 95 80 00 | mail@lbst.dk | www.lbst.dk På vores hjemmeside kan du læse, hvordan vi behandler dine personoplysninger: https://lbst.dk/persondata/ Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Landbrugsstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V. Sendt til: eu&projekt@lbst.dk 18. maj 2022 Høringssvar over lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. (Journalnummer 22-1561-000002) Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Dette høringssvar er udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters fagudvalg for bolig, og det skal understreges, at Danske Advokater alene har forholdt sig til nedenstående paragraf. § 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at ordninger efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov betinges af, at eventuelle forpligtelser om klima, natur og miljøbeskyttelse for ejendommens ejer fastlægges i en tinglyst servitut. Stk. 2. Servitutten skal respekteres af ejendommens ejer, brugere, panthavere og andre indehavere af begrænsede rettigheder over ejendommen, uanset hvornår en sådan ret over ejendommen er erhvervet. Danske Advokater finder, at paragraffen tilsidesætter de almindelige regler for velerhvervede rettigheder, idet den udgør en meget vidtgående undtagelse til det tinglysnings- og panteretlige udgangspunkt om servitutters retsstilling, idet ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri hermed opnår en generel bemyndigelse til at bestemme, at eventuelle forpligtelser om klima, natur og miljøbeskyttelse for ejendommens ejer fastlægges i en tinglyst servitut, som skal respekteres af ejendommens ejer, brugere, panthavere og andre indehavere af begrænsede rettigheder over ejendommen, uanset hvornår en sådan ret over ejendommen er erhvervet. Ovenstående er en markant undtagelse fra det almindelige prioritetsprincip i tinglysningslovens § 1, hvorefter tidligere tinglyste rettigheder har beskyttelse mod senere stiftede rettigheder over ejendommen. Dette er efter Danske Advokaters opfattelse et brud med de grundlæggende rettigheder, og en sådan hjemmel vil, som en naturlig konsekvens, kunne forventes at få betydelige negative konsekvenser for pantets værdi for såvel nuværende som kommende panthavere samt andre rettighedshavere, hvilket vi antager, at ministeriet har forholdt sig til. Vesterbrogade 32 1620 København V Telefon 33 43 70 00 mail@danskeadvokater.dk www.danskeadvokater.dk Dok.nr. D-2022-017789 2/2 Dette er vi imidlertid ikke enige i, og vi vil derfor henlede opmærksomheden på, hvordan såvel panthavere som andre rettighedshavere sikres i andre lignende sammenhænge, for eksempel i vejlovens § 119, som der eventuelt kan henvises til i forslagets § 5. Afsluttende bemærkninger: Danske Advokater står gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog. Med venlig hilsen Danske Advokater Annette Lerche Specialkonsulent ale@danskeadvokater.dk Den danske Landinspektørforening 1 Landbrugsstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder arealadm@lbst.dk Høring over udkast til lovforslag vedrørende ændring af jordfordelingsloven i relation til rekruttering af formænd og viceformænd til jordfordelingskommissionerne. Ref. j.nr. 22-110-000001 Ved mail og høringsbrev af 1.juni 2022 har Landbrugsstyrelsen udsendt udkast til lovforslag vedrø- rende ændring af jordfordelingsloven i relation til rekruttering af formænd og viceformænd til jordfor- delingskommissionerne. Den danske Landinspektørforening (DdL) takker for henvendelsen. Overordnet set er det DdL enige med forslagsstiller om at mangel på formænd og viceformænd til jordfordelingskommissionerne ikke skal stå i vejen for gennemførelse af jordfordelingsarbejder, hvor efterspørgslen efter alt at dømme må forudses at stige i fremtiden. DdL støtter derfor det fremsendte forslag, således at fagpersoner med de rette juridiske og ejen- domsretlige kompetencer skal kunne udpeges til hvervet som formand og viceformand. Foreningen har ikke yderligere bemærkninger. Med venlig hilsen Torben Juulsager Formand Den danske Landinspektørforening Kalvebod Brygge 31 DK-1780 København V, Denmark 3886 1070 www.landinspektøren.dk ddl@ddl.org 15. juni 2022 From: Pia Saxild Sent: Fri, 20 May 2022 07:47:01 +0000 To: EU & Projekt (LBST) Subject: SV: Høring - lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. Journalnummer 22-1561-000002 Forbrugerrådet Tænk vurderer, at denne konkrete høring ligger uden for vores for tiden prioriterede arbejdsområder og vil derfor undlade at forholde os hertil. Forbrugerrådet Tænk kan således ikke tages til indtægt for at støtte forslaget eller for at gøre det modsatte. For en god ordens skyld skal det understreges, at Forbrugerrådet Tænk stadig er interesseret i at modtage høringer inden for området. Med venlig hilsen Stine Vuholm FØDEVAREPOLITISK MEDARBEJDER T +45 7741 7741 W taenk.dk Forbrugerrådet Tænk Ryesgade 3A, 2. th. | 2200 Kbh. N Fra: EU & Projekt (LBST) [mailto:EU&Projekt@lbst.dk] Sendt: 25. april 2022 14:10 Emne: Høring - lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. Til rette vedkommende Landbrugsstyrelsen har netop sendt lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. i høring i perioden 25. april til 20. maj 2022. Lovforslaget om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. (CAP-lov-forslag) skal udgøre den fremtidige hovedlov og retlige ramme for udbetaling og administration af landbrugsstøtte. CAP-lovforslaget erstatter den nuværende landbrugsstøttelov og landdistrikts-fondslov. Formålet med lovforslaget er først og fremmest at sikre hjemmel til gennemførelse af støtteordninger og andre tiltag i den fælles landbrugspolitik samt nationale støtteordninger. Derudover indeholder forslaget hjemmel til forhold, som knytter sig til administrationen af støtteordninger. Loven er en bemyndigelseslov, hvor de egentlige regler i vidt omfang udmøntes i bekendtgørelser. Lovforslaget fremsættes i Folketingets åbningsuge 2022 med henblik på at træde i kraft 1. januar 2023. Nærmere oplysninger om lovforslaget kan findes på høringsportalen : Lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. Høringssvar skal fremsendes til EU&projekt@lbst.dk senest den 20.maj 2022 med angivelse af journalnummer 22-1561-000002 Høringssvar fra ikke-ministerielle høringsparter vil blive offentliggjort og sendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Med venlig hilsen Thomas Skovgaard Mortensen Chefkonsulent | EU & Projekt +45 23 81 56 21 | thomor@lbst.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Landbrugsstyrelsen | Nyropsgade 30, 1780 København V | Tlf.+45 33 95 80 00 | mail@lbst.dk | www.lbst.dk På vores hjemmeside kan du læse, hvordan vi behandler dine personoplysninger: https://lbst.dk/persondata/ Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk Høringssvar 20. maj 2022 Dok: FIDA-1223305890-688011-v1 Kontakt Frederik Dam Hansen Landbrugsstyrelsen EU&Projekt@lbst.dk J.nr. 22-1561-000002 Høringssvar om udkast til forslag til lov om administration af den fælles land- brugspolitik m.v. Finans Danmark takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. Lovforslaget er en rammelov, som både omfatter administration af en række for- ordninger under den fælles landbrugspolitik og de nationale støtteordninger i land- og skovbrugssektoren og i landdistrikter samt gennemførelse af klima-lav- bundsprojekter, der indtil nu er reguleret i tekstanmærkninger på finansloven. Finans Danmark bakker op om tiltag, der har til formål at styrke bæredygtighed i land- og skovbrugssektoren, og finder det positivt, at der bliver skabt klarhed i re- guleringen bag de miljøfremmende ordninger. Vi har dog en række bekymringer ved lovforslagets udformning og omfanget af lovforslagets bemærkninger. Finans Danmark finder det stærkt kritisabelt, at der ikke er taget højde for inddra- gelse af panthaver i lovforslagets udformning. Inddragelse af panthaverne er både i landbrugernes og panthavernes interesse, og vil bidrage til en bedre gen- nemførsel af de miljøfremmende ordninger. Samtidig sikres det, at landbrugere, der har fået lån mod pant i jorden, ikke risikerer at overtræde deres forpligtelser over for långiver, når der tinglyses rådighedsindskrænkende servitutter, der forrin- ger jordens værdi. Forslaget om brugen af rådighedsbegrænsende servitutter udgør en meget vidt- gående undtagelse til det tinglysnings- og panteretlige udgangspunkt om servi- tutters prioritetsstilling. Dette kan skabe usikkerhed om grundlaget bag det dan- ske realkredit- og långivningssystem og få konsekvenser for den långivning, der ligger bag finansiering af det danske land- og skovbrug. Hvis vilkårene for at stille finansiering til rådighed i landbruget bliver forringet, besværliggør det samtidig mulighederne for at bidrage til gennemførelsen af den bæredygtige omstilling af det danske land- og skovbrug. Fødevareministeriet er bekendt med reglerne bag det tinglysnings- og panteret- lige system, og hvor vigtige disse regler er for udlånet til det danske land- og Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 2 Høringssvar 20. maj 2022 FIDA-1223305890-688011-v1 skovbrug. Ministeriet har tidligere udtrykt forståelse for vigtigheden for inddra- gelse af panthavernes accept ved tinglysning af rådighedsbegrænsende servi- tutter ved brug af ordningen som udtagning af kulstofrige lavbundsjorder. Det er derfor yderst kritisabelt, at der ikke er taget stilling til panthavernes rettigheder i lovforslaget, og at lovforslaget ikke beskriver forholdet til øvrig lovgivning, hverken i de almindelige eller specielle bemærkningerne. Finans Danmark anerkender behovet for at smidiggøre reglerne bag de natio- nale støtteordninger i land- og skovbrugssektoren og i landdistrikter samt gen- nemførelse af klima-lavbundsprojekter. Dette kan gøres uden at medføre alvor- lige negative konsekvenser på det tinglysnings- og panteretlige system, som lig- ger bag finansieringen af det danske land- og skovbrug. Finans Danmark foreslår derfor en model man allerede kender fra eksisterende lovgivning i vandforsy- ningsloven til inddragelse af panthavere ved udbetalingen af den kompensa- tion, der udbetales som en del af de nationale støtteordninger samt udtagning af lavbundsjorder. Inddragelse af panthaver ved tinglysning af rådighedsbegrænsende servitutter Lovforslagets § 5 giver ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri en generel be- myndigelse til at bestemme, at eventuelle forpligtelser om klima, natur og miljø- beskyttelse for ejendommens ejer fastlægges i en tinglyst servitut, som skal re- spekteres af ejendommens ejer, brugere, panthavere og andre indehavere af begrænsede rettigheder over ejendommen, uanset hvornår en sådan ret over ejendommen er erhvervet. En senere tinglyst servitut skal således også respekte- res af en panthaver med et tidligere tinglyst pant. Dette er en væsentlig fravigelse af det almindelige prioritetsprincip i tinglysnings- loven § 1, hvorefter tidligere tinglyste rettigheder har beskyttelse mod senere stif- tede rettigheder over ejendommen. Hvis der indføres en generel, bred hjemmel til at bryde med dette grundlæggende princip, har det negative konsekvenser for panternes værdi, panthaverne og hele pantesystemet. Lovforslaget må derfor suppleres med regler, som sikrer, at den udbetalende myndighed pålægges at undersøge om der er panthaverne eller andre foran- stående rettighedshavere i tingbogen, og rettighedshaverne i prioritetsorden kan kræve kompensationen udbetalt, så længe kompensationens værdi ikke kan anses for at være ubetydelig og uden fare for pantesikkerheden. Den foreslåede inddragelse af panthaver giver ikke panthaver en vetoret overfor indgåelsen af de miljøfremmende ordninger. Forslaget giver blot instituttet mulig- hed for at sikre sig, at pantets værdi ikke bliver formindsket, uden der samtidig af- drages på gælden, hvis der er behov for det i det konkrete tilfælde. Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 3 Høringssvar 20. maj 2022 FIDA-1223305890-688011-v1 Samtidig skal der fastsættes klare rammer for udnyttelsen af hjemlen i lovforsla- gets bemærkninger, da for en for bred hjemmel vil kunne udgøre en risiko for lån- giverne, da ordningerne vil have en mærkbar indflydelse på pantesikrede ejen- dommes anvendelig- og omsættelighed, og dermed også deres værdi. Negative konsekvenser ved nuværende forslag Hvis staten kan udbetale kompensation udenom en panthaver med tidligere tinglyste rettigheder med frigørende virkning, tangerer det til et ekspropriativt ind- greb overfor den panthaver, hvis tidligere tinglyste panteret tilsidesættes. Udbe- taling af kompensation direkte til en ejendoms ejer medfører, at panthaverne alene vil have sikkerhed i ejendommens nu reducerede værdi. Gennemførelse af lovforslaget i dets nuværende form vil kunne medføre flere af- ledte negative konsekvenser. En landbruger er forpligtet til at kontakte sit realkre- dit- eller pengeinstitut, hvis pantets værdi ændrer sig, med henblik på om lånet skal nedbringes. Hvis en landbruger ikke kontakter sit penge- eller realkreditinstitut i forbindelse med at der bliver stiftet en rådighedsbegrænsende servitut og ud- betalt kompensation, vil landbrugeren potentielt have misligholdt betingelserne i sin låneaftale, der følger af Justitsministeriets pantebrevsformular. Hvis pantets værdi i en ejendom er faldet, kan det også have betydning for det panthavende penge- eller realkreditinstitut, der f.eks. kan blive omfattet af reg- lerne om supplerende sikkerhedsstillelse. Instituttet vil også kunne blive nødsaget til at gennemføre en ny vurdering af ejendommens værdi, som følge af Finanstil- synets regler om værdiansættelse. Dette vil medføre betydelige omkostninger for både instituttet og landbrugeren, ikke mindst hvis det fører til en lavere værdian- sættelse af ejendommen. Lovforslaget vil i sin nuværende form have negativ indvirkning på den sikkerhed, der ligger bag det danske realkreditsystem. Realkreditsystemet er finansieret af obligationer, der har en høj sikkerhed og klassificering hos de internationale ra- tingbureauer. Den høje sikkerhed og klassificering bygger bl.a. på det panteret- lige system, hvor institutterne kan sikre sin ret ved tinglysning af pant i en ejendom eller et stykke jord. Hvis man indfører undtagelser, der bryder med det tinglys- ningsretlige prioritetsprincip, er det med til at skabe usikkerhed ved det panteret- lige system, som det danske realkredit- og långivningssystem bygger på. Finans Danmarks forslag om panthaverinddragelse Panthaverinddragelse ved gennemførelse af regler på klima- og miljøområdet er langt fra nogen juridisk nyskabelse. Det er allerede kendt praksis. Panthaverind- dragelse er f.eks. en del af reglerne om jordfordeling, klima-skovfonden og frivil- lige dyrkningsaftaler i vandforsyningsloven. Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 4 Høringssvar 20. maj 2022 FIDA-1223305890-688011-v1 Ved fastsættelse af regler om panthaverinddragelse kan der især drages inspira- tion fra reglerne om frivillige dyrkningsaftaler for landbruget som led i grund- vandsbeskyttelse i vandforsyningsloven. Vandforsyningsloven § 13 d omhandler en kommunalbestyrelses og/eller en al- men vandforsynings mulighed for at indgå frivillige dyrkningsaftaler med f.eks. en landbruger for at sikre grundvandsbeskyttelse. Her er der hjemmel til at tinglyse en servitut forud for eksisterende rettigheder, samtidig med at man håndterer panthavers krav på del i kompensationsbeløbet for værdiforringelsen af ejen- dommen/pantet. Vandforsyningslovens § 13d, stk. 3, bestemmer, at Aftaler efter stk. 1 kan tinglyses med prioritet forud for alle rettigheder i ejendommen. § 119 i lov om offentlige veje finder anvendelse med hen- syn til udbetalingen af det aftalte beløb. § 119 i lov om offentlige veje fastsætter som udgangspunkt reglerne for udbeta- ling ved ekspropriation og indebærer blandt andet, at myndighederne skal un- dersøge i tingbogen, om der er panthavere eller andre rettighedshavere på ejendommen, og om disse ønsker del i erstatningen. Reglerne bliver brugt på samme måde ved indgåelse af frivillige aftaler efter vandforsyningsloven, også selvom der ikke er tale om ekspropriation. Vejlovens § 119 lyder som følgende: § 119. Vejmyndigheden skal uden unødigt ophold udbetale erstatning efter denne lov til de berettigede. Stk. 2. Vejmyndigheden skal i tingbogen undersøge, om der er pantha- vere eller andre rettighedshavere på ejendommen. Stk. 3. Panthavere og andre rettighedshavere, hvis ret er tinglyst, inden ekspropriationen er tinglyst, kan i prioritetsorden kræve erstatningen ud- betalt. Vejmyndigheden skal oplyse eventuelle panthavere eller andre rettighedshavere om denne ret. Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 2 og 3 kan vejmyndigheden udbe- tale erstatningen til ejeren af ejendommen uden samtykke fra pantha- vere eller andre rettighedshavere, når vejmyndigheden skønner, at ek- spropriationen i forhold til ejendommens størrelse og værdi er ubetydelig og ikke indebærer nogen fare for pantesikkerheden. Vi foreslår at man indfører et punktum i lovforslagets § 5, stk. 2, der henviser til § 119 i vejloven, med samme ordlyd som i vandforsyningslovens § 13d, stk. 3. Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 5 Høringssvar 20. maj 2022 FIDA-1223305890-688011-v1 Lovforslagets § 5, stk. 2, vil derefter se ud på følgende måde (indsætning frem- hævet med fed skrift): § 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at ordninger efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov be- tinges af, at eventuelle forpligtelser om klima, natur og miljøbeskyttelse for ejendommens ejer fastlægges i en tinglyst servitut. Stk. 2. Servitutten skal respekteres af ejendommens ejer, brugere, pant- havere og andre indehavere af begrænsede rettigheder over ejendom- men, uanset hvornår en sådan ret over ejendommen er erhvervet. § 119 i lov om offentlige veje finder anvendelse med hensyn til udbetalingen af det aftalte beløb. Det foreslåede 2. pkt., vil få den retsvirkning, at reglerne i § 119 i lov om offentlige veje finder tilsvarende anvendelse med hensyn til udbetalingen af kompensa- tion, som følge af de fastsatte regler i § 5, stk. 1. Dermed sikres panthaverinddra- gelse ved udbetaling af kompensation ved ordninger, der følger af lovforslaget, herunder ved regler om udtagning af kulstofrige lavbundsjorder. Reglerne indebærer, at erstatningen skal udbetales til den berettigede uden unødigt ophold, jf. stk. 1. Derudover forpligtes myndighederne til at undersøge om der er foranstående panthavere eller andre rettighedshavere i tingbogen, jf. stk. 2. Panthavere og andre rettighedshavere, der har en foranstående tinglyst ret, kan kræve kompensationen udbetalt i prioritetsorden, og det er myndighe- dernes ansvar at oplyse dem om denne ret, jf. stk. 3. Dette gælder, medmindre der er tale om mindre erstatningsbeløb, der er ubetydelige og uden fare for pan- tesikkerheden, jf. stk. 4. Venlig hilsen Ane Ane Arnth Jensen Viceadministrerende direktør i Finans Danmark og direktør i Realkreditrådet Mobil : 40 38 44 20 aaj@fida.dk Side 1 af 1 Til Landbrugsstyrelsen Svar på høring om udkast til forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. Landbrugsstyrelsen har den 25. april 2022 sendt et udkast til forslag til lov om admi- nistration af den fælles landbrugspolitik m.v. i høring. Landdistrikternes Fællesråd har bemærkninger til lovens kapitel 8. Lovens kapitel 8: Lokale aktionsgrupper og udvalg mv. handler om nedsættelsen af forskellige rådgivende udvalg. Efter landdistriktsfondslovens § 7, stk. 2, nedsætter indenrigs- og boligministeren et indstillingsudvalg, der udvælger og afgiver indstilling om ansøgninger om godkendelse som støtteberettigede lokale aktionsgrupper samt om indsendte lokale udviklingsstrategier. Landdistrikternes Fællesråd har været re- præsenteret i indstillingsudvalget i perioden 2014-2020, og fællesrådet mener, at udvalget har haft en vigtig funktion. Landdistrikternes Fællesråd ønsker derfor fortsat være repræsenteret i indstillingsudvalget for den nye periode. Derudover fremgår det af lovforslaget § 23, at fødevareministeriet vil nedsætte en overvågningskomité, der skal overvåge gennemførelsen af den strategiske plan og således varetage de forordningsbestemte opgaver i forbindelse med gennemførel- sen af den strategiske plan. Det fremgår ydermere, at komitéen i vildt muligt omfang vil svare til overvågningsudvalget for landdistriktsprogrammet, der er nedsat for pro- gramperioden 2014-2022, dog med bredere repræsentation. Landdistrikternes Fæl- lesråd har i nuværende overvågningsudvalg et medlem og en suppleant og ønsker selvsagt også at være repræsenteret i den kommende overvågningskomité. Fælles- rådet ønsker imidlertid også, at det skal være muligt at deltage med stedfortrædere, såfremt det vurderes mest hensigtsmæssigt på baggrund af det emne/tema der skal drøftes på mødet. Med venlig hilsen Landdistrikternes Fællesråd Rasmus Katholm Sekretariatschef Landdistrikternes Fællesråd Rådhusgade 100 DK-8300 Odder Tlf.: 61 313 636 Email: mail@landdistrikterne.dk www.landdistrikterne.dk CVR: 20257180 Dato: 20.05.2021 Enhed: Sekretariatet Dato 20. maj 2022 Side 1 af 34 Landbrugsstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Sendt pr. e-mail til EU&Projekt@lbst.dk Høringssvar til lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. Landbrugsstyrelsen har den 25. april 2022 udsendt høring af “lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.” (j.nr. 22-1561-000002). Landbrug & Fødevarer fremsender hermed høringssvar til lovforslaget. Lovforslaget skal fremsættes i Folketinget til oktober 2022 med henblik på ikrafttrædelse den 1. januar 2023. Det fremgår af høringen, at forslaget samler den nuværende regulering fra dele af landbrugsstøtteloven, landdistriktsloven og dele af skovloven, ligesom det samler ordninger beskrevet i udvalgte tekstanmærkninger i finansloven. Det fremgår endvidere af høringen, at ambitionen er at etablere en ny hovedlov, der skal være et fremtidssikret lovgrundlag, der kan holde i flere perioder under EU’s landbrugspolitik. Det fremgår af lovteksten, at loven fremover også - som noget nyt - skal anvendes til nationalt finansierede statsstøtteordninger, når der afsættes nye midler på finansloven. Mulighed for at fremsende supplerende kommentarer efter høringsfristen Der er tale om et omfattende lovforslag, der potentielt kan have ganske indgribende konsekvenser for Landbrug & Fødevarers medlemmer. Derfor forbeholder vi os ret til at vende tilbage med supplerende bemærkninger i takt med, at lovforslagets konsekvenser bliver klare. Tidsplan Det er helt afgørende for danske landmænd, at tidsplanen for lovforslaget holder, da denne lov er en forudsætning for, at bekendtgørelser om konkrete tilskudsordninger kan udstedes, så danske landmænd kan opnå klarhed omkring regler og vilkår for de kommende års tilskudsordninger under EU’s landbrugspolitik, som også er en central del af aftalegrundlaget om landbrugsaftalen fra oktober 2021. Om bemyndigelse generelt Lovforslaget overlader afgørende beslutninger om implementering af EU’s landbrugspolitik i Danmark, herunder landbrugsaftalens gennemførelse, til fødevareministeren og indenrigsministeren. Landbrug & Fødevarer har et generelt ønske om at bemyndigelsen er konkret og begrundet. Det fremgår af lovbemærkningerne, at fødevareministeren og indenrigsministeren også bemyndiges til at etablere og administrere ordninger, som ikke indeholder støtteelementer. I disse tilfælde bør bemyndigelsen være begrænset, og der ønskes en yderligere uddybning af rækkevidden af denne adgang. Side 2 af 34 Om landbrugsaftalen, ministerens ansvar samt tilsyn Enkle, letforståelige og effektive landbrugsstøtteordninger er en forudsætning for en succesfuld gennemførelse af EU’s landbrugspolitik i Danmark og realiseringen af landbrugsaftalen fra oktober 2021. Gennemførelse af de politiske mål, der her er sat, forudsætter, at fødevareministeren sikrer, at relevante myndigheder, herunder især Landbrugsstyrelsen, gennemfører effektive og målrettede ordninger i forhold til blandt andet at opnå klima- og miljømål, så danske landmænd kan gennemføre de frivillige tiltag og projekter, der skal bidrage hertil. Erfaringen fra den nuværende landbrugspolitik er desværre at komplekse regler, IT-udfordringer, lange sagsbehandlingstider og manglende opdateret info på ansøgningstidspunktet fra myndighedernes side har været stopklods for gennemførelsen af politiske ambitioner. Der savnes derfor en bestemmelse i loven, der sikrer rammen for en tilsynsforpligtelse. Dette skal sikre støttemodtagere et sted at gå hen, hvis sagsbehandlingstiderne trækker ud, hvis myndighederne ikke opfylder resultatmål eller hvis ansøgerne bliver ramt af myndighedsfejl. Ligeledes savnes en plan for forskud/aconto udbetaling af tilskud i det tilfælde, hvor IT eller andet fejler. Landbrug & Fødevarer vil opfordre til, at der indføres bestemmelser i loven herom. Behov for generelle principper for forvaltning og kontrol Det er for danske landmænd vigtigt, at der fastsættes nogle generelle principper om administration, kontrol og udbetaling af landbrugsstøtte i lovbemærkningerne. EU- reglerne om landbrugsstøtte lægger mere ud til medlemslandene i forhold til blandt andet konditionalitet og kontrol. Principperne skal både kunne rumme en løbende udvikling og modernisering af administrationen, herunder udvikling af nye kontrolformer som satellitbaseret kontrol, men samtidig er det afgørende, at forskelle i forvaltning af reglerne de enkelte medlemslandene imellem ikke må medvirke til retssikkerhedsmæssige problemstillinger og fordrejning af konkurrenceevnen mellem landmænd og virksomheder i forskellige medlemslande. Landmandens retssikkerhed, proportionalitet, vejledning og korrektion samt bagatelgrænser er afgørende. Vi er betænkelige ved indholdet af lovforslagets kapitel 10 om bødestraf og strafansvar, ikke mindst forslagene til vejledende bødeniveauer. Det er også afgørende, at ministeren ikke bemyndiges til at kunne pålægge landmænd et dobbelt kontrol- og sanktionssystem. Disse pointer uddybes yderligere i afsnittet om lovforslagets kapitel 6 og kapitel 10. Opfølgning på revisionskritik af Landbrugsstyrelsens forvaltning fra maj 2021 Der har i den nuværende programperiode været rejst kritik af Landbrugsstyrelsens forvaltning af landbrugsstøtte. Støttemodtagere har behov for helt klare udmeldinger såfremt denne kritik leder til en ny tilgang til ansøgning og kontrol af landbrugsstøtte. Der er fx behov for en afklaring af, om bemyndigelsen i lovforslaget indebærer ændringer for landbrugere, der er organiseret i flere CVR-numre, og for definitionerne af en landbruger, en bedrift, en støttemodtager, lodsejer, ejer, forpagter, CVR-registreret virksomhed m.m. og deres forpligtelser. Ændringer kan potentielt fjerne det økonomiske grundlag for eksisterende bedrifter, og evt. justeringer af Landbrugsstyrelsens praksis bør udelukkende gælde fremadrettet og bør ledsages af konsekvensvurderinger. Etablering af fælles principper i søjle 2 Landbrug & Fødevarer vil også specifikt opfordre til, at der i loven fastlægges nogle fælles og meningsfulde rammer for reglerne for støtteordninger i landbrugspolitikkens søjle 2. I programperioden 2014-2022 har Landbrugsstyrelsen administreret landdistriktsordningerne efter princippet ”hver ordning sit liv”. Det har bidraget til en Side 3 af 34 unødig kompleksitet for især projektstøtteordningerne, som hverken har gavnet ansøgerne, rådgivere eller de myndigheder, der skulle administrere reglerne. Det har samtidigt bidraget til en langsommelig sagsbehandling med forsinkede udbetalinger til følge. Landbrug & Fødevarer vil stærkt opfordre til, at der fastlægges nogle fælles principper, der sikrer en ensartet og konsekvent håndtering af regler for blandt andet betalingsfrister, bagatelgrænser, overdragelse af tilsagn med mere, da en uens praksis har skabt stor usikkerhed for støttemodtagere og deres rådgivere. Det er også afgørende, at bortfald af tilsagn ikke sker på baggrund af teknikaliteter, og at der er en mulighed for at rette op på fejl. Landbrugsstyrelsen strategiske mål “ Nemt, Enkelt og til Tiden” er fortsat relevante pejlemærker for styrelsen. Behov for at EU-reglerne udnyttes fuldt ud Det er ligeledes forudsat, at ministrene udnytter de rammer og muligheder, som forordningsgrundlaget giver, når regler for de enkelte støtteordninger fastsættes. Om elementer i lovforslaget, der ikke direkte har med EU’s landbrugspolitik at gøre Der indgår i lovforslaget en række bestemmelser og bemærkninger, der ligger uden for den fælles landbrugspolitik. Da man jf. lovforslagets bemærkninger har til hensigt at lave en ny hovedlov, der skal være fremtidssikret for en længere årrække ud over næste programperiode, så virker det unødigt komplicerende, at andre ordninger indgår. Offentliggørelse af kontrolresultater under smiley-ordningen, der handler om fødevarepolitik, bør fx således udelukkende håndteres i fødevarelovgivningen. Såfremt den fastholdes i loven, bør bemyndigelsen til offentliggørelse af kontrolresultater begrænses til udelukkende at omhandle denne ordning. Dette kommenteres nærmere under kommentarer til kapitel 6. Om landbrugets fonde, der fortsat reguleres i den hidtidige landbrugsstøttelov Regulering af landbrugets fonde vil fremover fortsætte i en fortsættelse af den eksisterende landbrugsstøttelov. Det foreslås, at denne lov fremover ikke længere bærer navnet “landbrugsstøtteloven”, da det vil være misvisende efter 2023, hvor landbrugsstøtte reguleres i nærværende lovforslag. Det uddybes yderligere under kommentarer til § 32. Klassificeringskontrollen Landbrug & Fødevarer vil gerne have en redegørelse for, om lovforslaget har betydning for klassificeringsudvalget og klassificeringskontrollen, der i dag er hjemlet i landbrugsstøtteloven. Nye tiltag i CAP-loven Flere nyskabelser omtales i høringsbrevet, som vil kommenteres i den almindelige gennemgang af lovforslaget. Det er: 1) Hjemmel til bedre håndhævelse af servitutter på landbrugsarealer, blandt andet via påbud, forbud og strafbestemmelser. (§ 5 og § 14) Landbrug & Fødevarer bemærker, at der indføres en markant nyskabelse i § 5, stk. 2. Det er Landbrug & Fødevarer holdning, at der er tale om en så indgribende fravigelse af sædvanlige prioritetsprincipper i tinglysningsloven, at vi fortsat er i gang med at søge yderligere afklaring med hensyn til afvejning af konsekvenserne for hele panthaversystemet og dermed landbrugets finansieringsvilkår. Det fremgår i øvrigt af lovbemærkningerne, at der vil kunne fastsættes regler om, at en senere ejer af et areal, der er udbetalt støtte for, skal Side 4 af 34 tilbagebetale støtten, selvom støtten ikke er udbetalt til den pågældende. Denne nyskabelse er Landbrug & Fødevarer skeptisk over for. 2) Kommunerne pålægges at indberette landbrugsarealer, der er underlagt aftaler om rådighedsindskrænkelse af hensyn til drikkevandskvaliteten men også bredere (§ 9) I lyset af antallet af BNBO’er i Danmark, så er det afgørende, at det er en opgave, som myndighederne påtager sig og ikke en opgave, der lægges ud til landmanden. Landmænd skal kunne søge om ordninger som fx økologisk arealtilskud på baggrund af et retvisende og opdateret ansøgningsgrundlag hos myndighederne. 3) Kundgørelse af kortgrundlag til støtteordninger på anden måde end via Lovtidende (§ 20) Landbrug & Fødevarer har ikke indvendinger mod, at der af tekniske hensyn sker kundgørelse af kort på anden måde end via Lovtidende. Det afgørende for ansøgere og deres rådgivere er, at der er et entydigt, fyldestgørende og opdateret kortgrundlag, der er tilgængeligt på ansøgningstidspunktet. 4) Ændring af driftsloven af hensyn til indførelse af mere fleksibilitet i forhold til biodiversitet (§ 33) Landbrug & Fødevarer kan bakke op om de forslåede ændringer af driftsloven, men der er yderligere behov for en generel undtagelse for rydningspligten for lavbundsprojekter, og Landbrug & Fødevarer foreslår, at arealer, der indgår i bruttoarealmodellen, GLM8 eller bioordninger, automatisk bør omfattes af genopdyrkningsretten. Vi vil i det følgende gennemgå lovforslaget kronologisk og kommentere elementerne i den forbindelse. Kapitel 1: Lovens anvendelsesområde § 1: Lovens anvendelsesområde Det fremgår af § 1, at loven finder anvendelse på administration af EU’s landbrugspolitik, det vil sige søjle 1 og søjle 2 ordninger, den fælles markedsordning samt handelsordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter. Skovordninger under EU’s landbrugspolitik kommer i den forbindelse med som noget nyt, ligesom loven som noget nyt finder anvendelse på tilskudsordninger, der besluttes under statsstøttereglerne (EU-traktatens artikel 107-109). Det skal erstatte den hidtidige praksis, hvor der er optaget materielle tekstanmærkninger på finansloven som hjemmelsgrundlag for sådanne støtteordninger. Dertil kommer, at klima-lavbundsordningen under Miljøministeriet som noget nyt får en separat hjemmel i stk. 3. Det fremgår i øvrigt af lovbemærkningerne, at der også skabes hjemmel til, at fødevareministeren og indenrigsministeren kan etablere og administrere ordninger, som ikke indeholder støtteelementer. § 1, stk.1 Landbrug & Fødevarer mener, at det giver mening at samle regler for implementering af EU’s fælles landbrugspolitik under en samlet rammelov. Der savnes dog en uddybende redegørelse for i hvilket omfang og med hvilken begrundelse, at der med loven kan etableres og administreres ordninger, der ikke indeholder støtteelementer og hvilke typer af ordninger man herunder vil kunne etablere med loven. Side 5 af 34 I forhold til implementeringen af EU’s fælles landbrugspolitik fra 2023 og frem vil vi gerne knytte nogle kommentarer til beslutningen om afskaffelse af betalingsrettighederne. Betalingsrettighederne afskaffes med overgangen til en ny landbrugspolitik, hvilket blandt andet omtales i bemærkningerne på side 34. Det bør fremgå af lovforslaget, at de afskaffes med virkning fra den 31. december 2022 kl. 23.59.59, da det har afgørende skattemæssig betydning. 2022 og 2023 er to forskellige skatteår. I forbindelse med beslutningen om afskaffelse af betalingsrettighederne i aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug, blev det besluttet at indføre en række afbødende ordninger. Denne del af beslutningen bør også fremgå af lovbemærkningernes midt på side 34 (det andet afsnit på siden), da det er helt centralt, at disse afbødende ordninger udmøntes som forventet og aftalt. Det fremgår af lovbemærkningerne side 34, at afskaffelsen af betalingsrettighederne ikke vil udgøre ekspropriation, medmindre en virksomhed i enkelte tilfælde rammes så økonomisk hårdt, at der er tale om et konkret ekspropriativt indgreb. Det fremgår af bemærkningerne, at den endelige afgørelse heraf henhører under domstolene. Landbrug & Fødevarer bemærker i den henseende, at der i forbindelse med udmøntningen af EU’s landbrugspolitik ikke er sikret tilstrækkelig økonomisk kompensation for afskaffelse af betalingsrettighederne til de landmænd, der bliver meget hårdt ramt af udjævningen af hektarstøtten. Landbrug & Fødevarer ønsker blandt andet, at der sikres økonomisk kontinuitet ved, at der indføres en krisestøtteordning til de hårdest ramte landbrug. § 1, stk. 2 Det fremgår af de særlige bemærkninger side 152, at man som noget nyt vil inddrage nationale støtteordninger, der er hjemlet i statsstøttereglerne under loven. Man inddrager de ordninger, der ydes i sammenhæng med den fælles landbrugspolitik, herunder navnlig de målsætninger, der ligger til grund for den fælles landbrugspolitik. For støttemodtagerne er det afgørende, at man kan få klar besked om regler og vilkår, og at man som almindelig ansøger ikke skal forholde sig til, om man får støtte fra en ordning under den fælles landbrugspolitik, eller om der er tale om statsstøtte og hvilken slags, hvis man fx etablerer et minivådområde eller laver andre tiltag til gavn for miljø, klima, natur eller andet. Der ønskes en redegørelse for, om der vil være nogen forskel på kommende statsstøtteordninger, der hjemles i denne lov og statsstøtteordninger, der er rettet mod landbrugserhvervet, som har hjemmel andre steder. Det gælder fx i forhold til klageadgang, gebyrpålæggelse, straffebestemmelser med mere. Lovforslaget hedder “forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.”. I og med lovens anvendelsesområde med § 1, stk. 2 og 3, er bredere end den fælles landbrugspolitik, så vil Landbrug & Fødevarer foreslå, at lovens titel også kommer til at afspejle dette bredere anvendelsesområde. Et kort og mere mundret kaldenavn kunne være “landbrugsstøtteloven”, da det er bredere og mere retvisende end “CAP-loven”. Officielt kunne det fulde navn være: “Lov om administration af den fælles landbrugspolitik og statsstøtte til landbrug”/”Lov om administration af støtte til landbrug”. Side 6 af 34 Landbrug & Fødevarer er optaget af, at risikoen for statsstøttemodtagere minimeres. Landbrugsstyrelsen har blandt andet fejladministreret de minimis-støtteloftet i en periode, hvilket har resulteret i tilbagebetalingskrav til en række landmænd, der har etableret minivådområder og/eller målrettede efterafgrøder. Det er meget kritisk for den frivillige indsats, at landmænd på den måde risikerer at komme i klemme i et kompliceret regelsæt, når de gør en ekstra indsats for miljøet. I og med fødevareministeren med loven bemyndiges til at indføres statsstøtteordninger, så vil Landbrug & Fødevarer fremføre to synspunkter herom. For det første er det Landbrug & Fødevarers holdning, at man først og fremmest bør etablere notificerede statsstøtteordninger på landbrugsområdet, da det er forbundet med stor risiko for landmænd at indgå i de minimis støtteordninger, hvor det er svært at opnå et overblik over hvilke ordninger, der skal tælle med i forhold til støttelofter. For det andet vil Landbrug & Fødevarer her gentage ønsket, om at der etableres et register over de minimis-støtte i Danmark. Det foreslås konkret, at der i loven skabes hjemmel til at etablere et register over de minimis-statsstøtte, jf. de miminis-forordningen 1408/2012, artikel 6. Både af hensyn til støttemodtagere og de administrerende myndigheder. Uden et register er det umuligt at skabe overblik over hvilken støtte eller økonomiske fordele, der tæller med ved beløbsgrænser for de minimis-støtte. Man vil i Danmark også kunne hæve støtteloftet. Landbrug & Fødevarer vil foreslå, at det igangsættes fremadrettet for alle nye de minimis-støtteordninger per 1. januar 2023. § 1, stk. 3 Det fremgår af lovforslaget, at den danske indsats vedrørende kulstofrige lavbundsjorder har hjemmel i en tekstanmærkning på finansloven under miljøministeriet. Denne nationale støtteordning foreslås implementeret via § 7. Det er hensigten, at bemyndigelsen til projektgennemførelsen som hidtil vil blive delegeret til Naturstyrelsen under Miljøministeriet. Det er for lodsejerne centralt, at der er en entydig og enkel håndtering af udtagningsindsatsen uafhængigt af hvordan ordningerne er finansieret eller hvilken myndighed, der administrerer den. Der savnes begrundelse for, hvorfor udtagningsindsatsen er spredt over mange myndigheder. Der ønskes også en begrundelse for, hvorfor bemyndigelsen delegeres til et andet ministerium. Landbrug & Fødevarer mener, at der bør indføres en klageadgang på ordningen på trods af, at den ikke findes i dag. Kapitel 2: Bemyndigelse til at fastlægge regler om støtteordninger § 2 Fødevareministeren og indenrigsministeren bemyndiges til at fastsætte regler for EU’s landbrugspolitik Landbrug & Fødevarer har noteret sig, at der står følgende flere steder i de særlige bemærkninger om udmøntningen af den pågældende bestemmelse (fx til § 2, side 157 og § 3, side 167), at ”Det er forventningen, at ministeren i første omgang (kursiveret her) vil udnytte bemyndigelsen til xx. Modstykket til disse meget bredt definerede bestemmelser bør være, at der i lovforslagets lovbemærkninger udtrykkes nogle meget fyldestgørende principielle afgrænsninger af, hvordan bestemmelsen nærmere forudsættes anvendt og Side 7 af 34 de hensyn, der skal lægges vægt på ved anvendelse. Det gælder især i forbindelse med håndhævelse og i forhold til de ordninger, der ikke indeholder støtteelementer. Det fremgår af de særlige bemærkninger på side 154, at lovforslaget indeholder en udvidelse af indenrigs- og boligministerens kompetence i forhold til gældende ret. Ministerens kompetence vil efter den foreslåede bestemmelse omfatte hele forordningsgrundlaget. Det er Landbrug & Fødevarers holdning, at indenrigs- og boligministerens beføjelser bør begrænses til LAG-indsatsen. En udvidelse af kompetencerne i forhold til landbrugspolitikken bør træffes konkret og politisk og ikke udelukkende administrativt, også selvom det står i bemærkningerne, at det ikke er forventningen, at ministeren i første omgang vil udnytte bemyndigelsen (s.157). § 2, stk. 1 Som det fremgår af lovbemærkningerne på side 44-45, bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at sikre den danske udmøntning af reglerne om konditionalitet. Det fremgår på side 45, at dette giver mulighed for at fastlægge indholdet af krav for god landbrugs- og miljømæssig stand, og fastlæggelse af administrative sanktioner ved manglende overholdelse. Landbrug & Fødevarer mener, det bør fremgå af lovbemærkningerne, at udmøntningen af disse regler bør ske efter generelle principper om, at kravene ikke må forvride konkurrencen mellem medlemslandene, og at overimplementering af reglerne skal undgås. Dette er også nødvendigt for at sikre en brugbar baseline for de støtteordninger, der bygger ovenpå konditionaliteten. Derudover bør det fremgå af bemærkningerne, at indretningen af det administrative sanktionssystem skal være proportionalt og tage hensyn til, hvordan kravene har været kontrolleret. Der er stor forskel på, om der er tale om en stikprøvekontrol, hvor sanktionerne forventes at have en vis afskrækkende effekt, eller om det er tale om en 100 pct. monitoreringskontrol. Her vil det ikke være nødvendigt at sanktionere, da kontrollen allerede har en afskrækkende effekt. Endvidere er det væsentligt, at sanktionssystemet er helhedsorienteret og formålsfokuseret, så det sikres, at små ubetydelige overtrædelser af kravene ikke medfører uforholdsmæssigt store administrative sanktioner. Der ønskes en redegørelse for, hvordan regler om krydsoverensstemmelse fra den nuværende programperiode vil spille sammen med de kommende regler for konditionalitet (som erstatning for krydsoverensstemmelse). Det er for eksempel relevant for en økologisk landmand, der har arealer hvor der fortsat er et flerårigt tilsagn om økologisk arealtilskud fra den nuværende programperiode, og som også samtidig modtager grundbetaling, der underlægges den fremtidige konditionalitet. Det er afgørende for Landbrug & Fødevarer, at landmænd ikke underlægges dobbeltkontrol og dobbelte sanktioner i overgangen mellem to programperioder. § 2, stk.2 Det foreslås, at det under lovbemærkningerne til § 2 på side 161 (afsnit 2) indføres en sætning, der beskriver, at ministeren har mulighed for at fastsætte regler om en støtte ordning i søjle 1 under de direkte betalinger, der giver ekstra arealstøtte til unge landbrugere, hvis det på et senere tidspunkt vurderes relevant at genindføre denne støtteordning. Side 8 af 34 Det fremgår af lovforslaget, at de specifikke krav vil blive fastlagt i bekendtgørelser. Det er for støttemodtagerne dog vigtigt, at der er nogle fælles retningslinjer for ordningerne – fx i landdistriktsprogrammet. Det er unødigt komplicerende for støttemodtagerne, når man arbejder efter princippet “hver ordning sit liv”, når ordningerne er reguleret af det samme underliggende forordningsgrundlag. På den baggrund foreslås det, at der i bemærkningerne/de særlige bemærkninger til kapitel 2 indsættes følgende: “Det er forudsat ved fastsættelsen af regler for støtteordninger, at ministrene tilstræber at fastsætte ensartede principper for støtteordninger i forhold til de overordnede betingelser, således at der sikres en ensartet og forudberegnelig behandling af støtteordningerne. Det gælder blandt andet i forhold til frister og fremgangsmåde ved overdragelse af tilsagn, muligheder og frister for ændringer af tilsagn, betalingsdokumentation og fakturaer, regler for nedsættelse af støtten i tilfælde af forsinket indsendelse af udbetalingsanmodning med mere.” Landbrug & Fødevarer vil også foreslå, at man beslutter, at projekter finansieret af landdistriktsprogrammet betragtes som afsluttede, når anmodning om slutudbetaling indsendes og ikke først når Landbrugsstyrelsen udbetaler tilskuddet, da denne tilgang er med til at forlænge projektforpligtelserne uden at støttemodtager har indflydelse på det. § 2, stk. 3 Ministrene kan inden for deres respektive områder fastsætte regler om fravigelse af regler i EU-forordningerne i det omfang forordningerne indeholder adgang hertil. De foreslåede bestemmelser udvides til at omfatte alle forordninger omfattet af lovforslaget. Det er afgørende for Landbrug & Fødevarer, at bemyndigelsen ikke medfører mulighed for en konkurrenceforvridende implementering af EU-reglerne. § 2, stk. 4 Landbrug & Fødevarer foreslår, at ministrene bemyndiges til at indføre mulighed for forskuds-, a conto og rateudbetaling af støtte. ‘ § 3 Fødevareministeren og indenrigs- og boligministeren bemyndiges til at fastsætte regler for nationalt finansierede tilskudsordninger under statsstøttereglerne Der henvises til bemærkningerne under § 1, stk. 2 og stk. 3. § 4: Bemyndigelse til administrative foranstaltninger og sanktioner Fødevareministeren og indenrigsministeren bemyndiges i § 4 til at fastsætte regler om administrative foranstaltninger og sanktioner. Det handler om reduktion af støtte eller sanktion af støtten med et beløb, der overstiger reduktionen, bortfald af støtte, hel eller delvis tilbagebetaling af uberettiget støtte samt udelukkelse fra at ansøge om støtte i senere perioder. Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at sanktioner og reduktioner i vidt omfang er fastlagt i EU-reglerne i dag. Bemyndigelsen i § 4 i lovforslaget baserer sig på, at særligt § 59 i den nye horisontale forordning forventes at blive udnyttet i højere grad end i dag, da det i langt højere grad vil være op til medlemslandene at fastsætte regler om administrative foranstaltninger og sanktioner samt tilbagebetaling (s. 169) Det fremgår også, at indenrigs- og boligministerens kompetence vil blive udvidet på dette punkt. Side 9 af 34 Det fremgår direkte af EU-reglerne, at sanktionerne skal være proportionale. Der henvises også til at EU-reglerne oplister en række tilfælde, hvor medlemslandene ikke kan pålægge sanktioner. Det handler om myndighedsfejl, hvor støttemodtageren ikke med rimelighed kunne opdage fejlen eller force majeure eller ekstraordinære omstændigheder. Landbrug & Fødevarer mener også, at der skal indføres klare bagatelgrænser samt ses bort fra sanktionering, hvis der er tale om beklagelige formelle fejl, der ikke har nogen betydning for indhold. Det fremgår af lovforslaget, at det følger modsætningsvist, at der skal kræves tilbagebetaling af en uberettiget opnået fordel, hvis en uregelmæssighed fx skyldes en myndighedsfejl. Landbrug & Fødevarer mener, at der må være en forældelse på sådanne situationer. Det fremgår af lovbemærkningerne på side 106, at det er hensigten i det væsentlige at følge de nuværende sanktionssystemer. Landbrug & Fødevarer foreslår, at det i bemærkningerne tilføjes, at forvaltningsmyndigheden forpligtes til at sikre, at mulige justeringer i retning af et endnu mere proportionalt sanktionssystem udnyttes fuldt ud. Dette er også vigtigt i forbindelse med indførelse af øget satellitkontrol. Ved en 100 pct. kontrol er der ikke længere behov for, at sanktionerne skal have en afskrækkende effekt. I den forbindelse er det vigtigt, at der tilrettelægges højere bagatelgrænser, så det undgås, at de administrative omkostninger hos både myndigheder og landmænd ved behandling af overtrædelsen ikke står mål med det støttebeløb som overtrædelsen vedrører. Dette ønskes også tilføjet under de specifikke bemærkninger på side 170 i lovforslaget. Det fremgår af side 171, at der vil kunne fastsættes regler om, at en senere ejer af et areal, der er udbetalt støtte for, skal tilbagebetale støtten, selvom støtten ikke er udbetalt til den pågældende. Det kan Landbrug & Fødevarer ikke bakke op om. Heller ikke selvom det begrænses til den periode, hvor betingelserne skal være opfyldt. Det fremgår også af side 171, at ministrene vil kunne fastsætte regler om tilbagebetaling, uanset, at støttemodtageren har opfyldt betingelserne i et eller flere af de andre år som ordningen omfattede. Landbrug & Fødevarer mener, at det ikke er proportionalt med en støtteordnings formål, hvis der fastsættes regler om fuld tilbagebetaling af støtte i tilfælde, hvor betingelserne ikke har været opfyldt i et enkelt af flere på hinanden følgende år. Hvis der fastsættes regler om tilbagebetaling, er det derfor helt centralt, at dette gøres under hensyntagen til proportionalitetsprincippet i forhold til opfyldelsen af formået med ordningen. Dette foreslås indført i lovbemærkningerne. Det fremgår af bestemmelsen, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om udelukkelse fra at ansøge støtte “i senere perioder end den, hvor overtrædelsen eller undladelsen fandt sted”. Det er uklart, hvem bestemmelsen om udelukkelse retter sig mod, og hvordan formuleringen “senere perioder” afgrænses. Bestemmelsen bør præciseres. Der henvises i øvrigt til Landbrug & Fødevarers bemærkninger til lovforslagets kapitel 6. § 5: Bemyndigelse til at betinge ordninger af at krav fastsættes i servitutter samt til at håndhæve disse Det fremgår af § 5, stk. 1, at Fødevareministeren kan fastsætte regler om, at tilskud eller regler fastsat i denne lov betinges af, at eventuelle forpligtelser for ejendommens ejer Side 10 af 34 fastlægges i en tinglyst servitut. Det fremgår af bemærkningerne på side 171, at bestemmelsen udvides til at omfatte hele lovens anvendelsesområde. Det fremgår af bemærkningerne på side 110, at begrænsningerne skal være relevante i forhold til formålet med støtten, og at det fx kan være krav om, at arealer permanent skal henligge som vådområde eller lavbundsområder og ikke må omlægges, tilføres gødning eller pesticider. Det foreslås som noget nyt med lovforslagets § 5, stk. 2, at en tinglyst servitut skal respekteres af ejendommens ejer, brugere og panthavere, uanset hvornår retten over ejendommen er erhvervet. Det fremgår af lovbemærkninger, at bestemmelsen skal sikre, at servitutterne har forrang og kan opretholdes i tilfælde af eventuelle tidligere stiftelser af andre rettigheder. Det begrundes i lovbemærkningerne med en betydelig samfundsinteresse i at sikre en varig bevaring og genopretning af miljø, natur og klima, men det er Landbrug & Fødevarer holdning, at der er tale om en så indgribende fravigelse af sædvanlige prioritetsprincipper i tinglysningsloven, at vi fortsat er i gang med at søge yderligere afklaring med hensyn til afvejning af konsekvenserne for hele panthaversystemet og dermed landbrugets finansieringsvilkår. Vi skal på den baggrund forbeholde os retten til at vende tilbage med uddybende kommentarer til denne nyskabelse i § 5, stk. 2. Med § 14, stk. 2, foreslås det, at fødevareministeren kan meddele de forbud og påbud, der er nødvendige for overholdelse af forpligtelser fastsat i en tinglyst servitut for ejendommens ejer eller 3. mand. Det fremgår af bemærkningerne på side 110. Bestemmelserne om forbud og påbud suppleres med en bestemmelse om, at strafsanktionere overtrædelse af eller undladelse af at efterkomme meddelte forbud eller påbud, jf. lovforslagets § 28. Landbrug & Fødevarer vil gerne have en redegørelse for, hvordan dette håndteres i forhold til forpagtede arealer. Der henvises i øvrigt til Landbrug & Fødevarers høringssvar til § 14 og § 28. § 6: Undtagelse fra tilbudsloven, når der indføres standardomkostninger Landbrug & Fødevarer bakker op om, at man i lovforslagets § 6 fastholder undtagelsen for tilbudslov og udbudsregler, når der gives tilskud efter standardomkostninger, da det bidrager til en væsentlig forenkling af støtteordninger til gavn for både støttemodtagere, leverandører og administration. Kapitel 3: Gennemførelse af klima-lavbundsprojekter § 7 indeholder en bemyndigelse til gennemførelse af klima-lavbundsprojekter. Der henvises til Landbrug & Fødevarers bemærkninger herom, der er indsat under bemærkninger til § 1, stk. 3. Kapitel 4: Særlige oplysningspligter § 8: Støttemodtageres oplysningspligt Det fremgår af § 8, at støttemodtager eller den til enhver tid værende ejer af et areal omfattet af et tilsagn skal kunne afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for støtte er opfyldt. Det fremgår af stk. 2, at støttemodtageren eller den til enhver tid værende ejer af det areal er forpligtet til at underrette den relevante minister, hvis betingelserne for støtte ikke længere er opfyldt. Side 11 af 34 Landbrug & Fødevarer bemærker, at ikke al støtte involverer arealer. Der kan være givet tilsagn til en jordløs bedrift. Der henvises til “støttemodtager eller den til enhver tid værende ejer af et areal omfattet af et tilsagn”. Der savnes en klar definition af henholdsvis landbruger og bedrift samt Landbrugsstyrelsens administration af bagvedliggende ejerforhold. Og hvad i de tilfælde, hvor der er flere ejere involveret? Der er brug for en hel klar definition. Såfremt der justeres på definitionerne i forhold til den igangværende landbrugspolitik, skal dette tydeligt fremgå og udelukkende virke fremadrettet. § 9: Kommuners indberetningspligt om drikkevandsbeskyttelse og miljøbeskyttelse Det fremgår af § 9, at fødevareministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelser skal indberette oplysninger om aftaler indgået efter dele af lov om vandforsyning og lov om miljøbeskyttelse. Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at der ikke udbetales tilskud til arealer, der ikke er berettiget til fx økologisk arealtilskud, som følge af, at er rådighedsindskrænkninger i forhold til fx anvendelse af pesticider. Det fremgår af bemærkningerne (side 72), at Landbrugsstyrelsen allerede har hjemmel til at modtage oplysningerne fra kommunerne, men at Landbrugsstyrelsen ikke modtager oplysninger i tilstrækkelig grad i dag. Der står også på side 73, at støttemodtagerne har oplysningspligt over for Landbrugsstyrelsen og af egen drift skal underrette styrelsen, hvis betingelserne for støtte ikke længere er opfyldt. Det er afgørende for støttemodtagere, at de kan opnå et opdateret og retvisende billede af, hvilke aftaler, der er indgået på et givent areal, når de søger om fx økologisk tilskud, så der er klarhed for ansøgeren om hvilke arealer, der kan kvalificere til eller er afskåret fra at søge eksempelvis økologisk arealtilskud. I lyset af antallet af BNBO’er i Danmark, så er det afgørende, at det er en opgave, som myndighederne påtager sig og ikke en opgave, der pålægges landmanden. Rent praktisk er det en udfordring, at en frivillig BNBO-aftale, der indgås med et selvstændigt lille vandværk, ikke nødvendigvis indrapporteres til kommunen eller tinglyses. Det er vigtigt, at vandværkerne – både de private og kommunale – pålægges indberetningspligten og drager omsorg for rette registrering og tinglysning, idet såvel de frivillige aftaler som forbuddene mod at anvende pesticider udspringer af et politisk ønske. Rette registrering og tinglysning er også vigtig af hensyn til eventuel kontrol. Det er helt afgørende, at lodsejere uden unødigt ophold bliver informeret, når kommunen foretager nye indberetning om restriktioner på arealer til Landbrugsstyrelsen. Det er ligeledes afgørende, at denne nye indberetningspligt fra kommunerne ikke rokker ved den forenkling, der er gennemført på krydsoverensstemmelsesområdet siden 1. januar 2015. Denne har betydet, at overtrædelser af KO-krav fundet i forbindelse med andre (nationale) kontrolbesøg udført af kommunerne med videre ikke skal indberettes til Landbrugsstyrelsen – og/eller håndteres af Landbrugsstyrelsen – som ansvarlig myndighed for krydsoverensstemmelse. Det er i øvrigt uklart ud fra bestemmelsens ordlyd og bemærkningerne, hvad disse indberetninger kan få af betydning for tilbagebetaling af støtte/afslag på støtte tilbage i Side 12 af 34 tiden. Det er for Landbrug & Fødevarer væsentligt, at der ikke administreres bebyrdende med tilbagevirkende kraft, og vi efterlyser også her en præcisering af udstrækningen af konsekvenserne af bestemmelsen. Landbrugsstyrelsen anvender allerede i dag oplysninger fra Kommunerne, der stammer fra det vejledende kort om registrerede § 3 arealer. Kortet opdateres i Landbrugsstyrelsens systemer én gang årligt. Landbrug & Fødevarer finder det generelt problematisk, at berettigelsen til at søge støtte til eksempelvis målrettet regulering og økologiske arealtilskud styres af dette kortlag. Hvis er er overlap med kortet, kan de nævnte tilskud ikke søges til arealet. Dette skal ses i lyset af, at kortlaget alene er vejledende og også ofte er behæftet med fejl. § 10: Oplysningspligt for andre Hjemlen til fastsættelse af regler om indberetning af oplysninger foreslås blandt andet udvidet til også at omfatte støttemodtagere, når dette er nødvendigt for at opfylde indberetningspligten til Kommissionen. Landbrug & Fødevarer ser dette som en unødvendig udvidelse af hjemlen til at fastsætte regler om indberetning. Af hensyn til den administrative byrde for erhvervet er det vigtigt, at hjemlen til at fastsætte regler om indberetning begrænses til kun at være i de entydige tilfælde, hvor EU-lovgivningen kræver indberetning, og hvor disse oplysninger ikke allerede indberettes til andre offentlige myndigheder eller til Danmarks Statistik. Eksempelvis frygter Landbrug & Fødevarer, at der på sigt vil blive dobbelte krav til indberetning af pesticidforbrug, både igennem landbrugsindberetning.dk og via Fællesskemaet, hvilket vil være en helt uacceptabel ekstra administrativ byrde for landmændene. Indberetningskravet i Fællesskemaet er i første omgang blevet delvist afværget i EU- Kommissionens gennemførselsbestemmelser, men Landbrug & Fødevarer frygter, at dette er starten på en tendens, hvor EU-ansøgningen anvendes som instrument for indberetning af oplysninger som vedrører lovgivning, der ikke hører under EU’s landbrugspolitik. Kapitel 5: Formålsbestemte betalinger § 11 Betaling for kontrol, særlige tjenesteydelser samt renter ved manglende rettidig betaling Ministeren bemyndiges til at fastsætte regler for hel eller delvis betaling for kontrol under EU’s markedsordninger. Det fremgår af bemærkningerne på side 57, at ministeriet har til hensigt at videreføre eksisterende gebyrordninger samt årligt vil vurdere balancen mellem omkostninger og indtægter. Landbrug & Fødevarer finder det afgørende, at ministeriet indretter sig omkostningseffektivt og afsøger mulighed for at nedsætte omkostninger før man indfører gebyrstigninger. § 12 Betalingsforpligtelser samt renter ved manglende rettidig betaling Det foreslås i § 12, at betalinger, der ikke sker rettidigt, tillægges en årlig rente. Landbrug & Fødevarer mener, at der ikke skal betales rente, før en administrativ klagesag er afsluttet. Klager bør have opsættende virkning i forhold til tilbagebetaling af støtte, som myndighederne vurderer, er uretmæssigt udbetalt. Det er en stor økonomisk Side 13 af 34 byrde at pålægge tilbagebetalingskrav. Hvis det viser sig, at myndighederne ikke har haft grundlag for at kræve tilbagebetaling, og klageinstansen ophæver afgørelsen, vil ansøger have haft en likviditetsmæssig belastning af sin økonomi, som kunne have været undgået. Derfor bør et tilbagebetalingskrav først effektueres, når en administrativ klagesag er afsluttet. En sådan løsning strider ikke imod princippet om at sikre en effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser, jf. artikel 59 i forordning 2021/2116. Det fremgår af side 186 i bemærkningerne, at der ved betalingsforpligtelser forstås “krav rettet mod en støttemodtager eller den til enhver tid værende ejer af det areal, der er omfattet af tilsagn om støtte”. Der savnes en uddybende begrundelse for, at man retter krav mod ejer af et areal, hvis ikke støttemodtager og ejer af areal er den samme person. Der ønskes også en redegørelse for, hvordan dette håndteres i forhold til forpagtede arealer. Landbrug & Fødevarer vil samtidig foreslå, at der skabes hjemmel til at pålægge myndigheder at betale renter ved forsinket udbetaling af støtte. Der har i den nuværende programperiode været store forsinkelser på blandt andet økologisk arealtilskud, naturplejetilskud samt diverse projektordninger til gavn for miljø, klima og natur. Det presser landmændenes økonomi, når udbetalinger fra Landbrugsstyrelsen forsinkes. Manglende rettidig betaling fra myndighedernes side bør derfor også kunne tillægges renter. I de tilfælde, hvor Landbrugsstyrelsen begår en fejl og som følge heraf forsinkes med en udbetaling, bør Landbrugsstyrelsen også udbetale støtten og/eller eventuel efterbetaling med renter. Landbrug & Fødevarer mener, at myndighederne ikke skal kunne opkræve renter i de tilfælde, hvor der finder uretmæssige udbetalinger sted, når de skyldes myndighedsfejl (side 186). Det fremgår af bemærkningerne, at vurderingen af, om støttemodtageren med rimelighed må kunne forventes at have opdaget fejlen, vil bero på en konkret vurdering. Det vil være formålstjenligt med nogle eksempler fra praksis i bemærkningerne på, hvornår det forekommer – eventuelt givet i svar fra Kommissionen. § 12, stk. 3 Det fremgår af stk. 3, at tilbagebetalingskrav i forbindelse med støtte, der både er finansieret af nationale midler og af EU, forældes i deres helhed efter de regler, der er fastsat i EU’s forordninger. Det drejer sig specifikt om støtte under EU’s landdistriktsprogram. Det skaber uklarhed, at bemærkningerne er indsnævret til alene at omhandle støtte under EU’s landdistriktsprogram. Spørgsmålet om forældelse er meget væsentligt og afsnittet bør beskrive forældelsesreglerne mere generelt og fyldestgørende og ikke kun for landdistriktsordningerne. Det fremgår af bemærkningerne side 189, at “Det er reglerne i forældelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015, der finder anvendelse i tilfælde, hvor der er sket en fejlagtig udbetaling af støtte finansieret af Den Europæiske Union, og hvor fejlen ikke (kursiveret her) beror på en uregelmæssighed hos den pågældende støttemodtager.” Side 14 af 34 Landbrug & Fødevarer ser gerne afsnittet uddybet med eksempler og savner i det hele taget en henvisning til princippet udtrykt i Kommissionens gennemførelsesforordning 809/2014, af 17. juli 2014, artikel 7, stk. 3, at hvis en uberettiget udbetalt støtte beror på en fejl hos myndigheden, gælder forpligtelsen til tilbagebetaling naturligvis ikke. Vi skal på den baggrund anmode om at få tilføjet til bemærkningerne, at uberettiget udbetalt støtte ikke tilbagesøges, hvis udbetalingen skyldes en fejl begået af den kompetente myndighed eller af en anden myndighed, og landbrugeren ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget fejlen, som i øvrigt ofte vil relatere sig til regelfortolkning af komplekse bagvedliggende EU-regelsæt. Kapitel 6: Kontrol og offentliggørelse af kontrolresultater Kapitel 6 om kontrol og offentliggørelse af kontrolresultater er et vigtigt afsnit for danske landmænd og fødevarevirksomheder. Det skal ses i sammenhæng med de bagvedliggende EU-regler og Landbrug & Fødevarer noterer sig, at der med EU-reglerne lægges langt mere ud til medlemslandene på dette punkt. For Landbrug & Fødevarer er det derfor væsentligt, at der med lovforslaget også fra lovgivers side tages stilling til, hvordan administrationen skal udmønte denne tildelte bredere ramme nationalt. Vi har at gøre med en biologisk produktion og et komplekst regelsæt, hvor det næsten altid vil være muligt at finde fejl, selvom de overordnede produktionsforhold er af høj standard. Vi har en fælles interesse i høj regelefterlevelse, og derfor efterlyser vi nogle principper for en dialogsøgende og helhedsorienteret kontrol, der har fokus på vejledning og korrektion frem for fejlfinding og sanktion. Landbrug & Fødevarer savner desuden proportionalitetsbetragtninger i forbindelse med samspillet med det administrative sanktionssystem. Hvis et område fx er underlagt en 100 pct. monitoreringskontrol, er der allerede en iboende præventiv effekt, og der bør i bemærkningerne tilkendegives en stillingtagen til, hvordan reaktions-/sanktionsniveauet derfor skal tilpasses i forhold til kontrolmetoden på det pågældende område (jf. også bemærkningerne ovenfor vedrørende lovforslagets § 4), og nedenfor vedr. § 13. Det er for Landbrug & Fødevarer relevant med bemærkninger om, at proportionalitet og saglighed er grundstenene for kontroludførelsen. Spørgsmålet om adgang til kontrol uden retskendelse og rækkevidden af myndighedernes adgang er noget, der naturligvis fylder meget hos den kontrollerede. I forbindelse med udgivelsen af den seneste kontrolfolder fra Landbrugsstyrelsen og udfaldet af afgørelsen C-59/17 af 7. august 2018 ved EU- Domstolen var rækkevidden af myndighedernes adgang til kontrol fx et omdiskuteret emne. Vi foreslår derfor, at der knyttes nogle retningslinjer for god myndighedsudøvelse i forbindelse med kontrol. Fx at der udtrykkes en anerkendelse af, at uanmeldt kontrolbesøg ikke altid kommer belejligt, men så modsvares af, at myndighederne skal gøre, hvad de kan for at imødekomme landmandens ønsker om fx at vente på en bisidder. Der bør også knyttes nogle forventningsafstemmende kommentarer til vedrørende den efter ordlyden meget vidtgående adgang til også at kontrollere beboelse og biler. Landbrug & Fødevarer savner også en nærmere beskrivelse af grænsedragningen mellem pligten til at medvirke til kontrol kontra retten til ikke at bidrage til selvinkriminering under §§ 15-16. I forbindelse med indførslen af digitale indberetnings- og ansøgningsløsninger for borgere og virksomheder, er der ofte et meget stort fokus på effektivisering og automatiserede afgørelser, men meget lidt fokus på borgere og virksomheders retssikkerhed, når Side 15 af 34 systemerne fejler. Se uddybende bemærkninger herom nedenfor under kommentarerne til § 19. §13: Regler om tilsyn og kontrol, opbevaring af oplysninger § 13 stk. 1 I lovforslagets § 13 stk. 1 bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren til indenfor deres respektive områder at fastsætte regler om tilsyn og kontrol med, at CAP-loven eller regler fastsat i medfør af CAP-loven overholdes. Det fremgår af lovbemærkningerne på side 64 (andet afsnit), at der vil kunne rekvireres en kontrol fx hvis det ved administrativ kontrol vurderes, at der er behov herfor. Landbrug & Fødevarer mener, at det også skal være muligt at for støttemodtageren at rekvirere et fysisk kontrolbesøg for eksempel som opfølgning på satellitkontrol. Her kan der være tilfælde, hvor det vil være nødvendigt at besigtige et areal for at konkludere, om støttebetingelserne er overholdt, hvis der eksempelvis er uenighed om, hvad kontrolresultatet fra satellitkontrollen viser. Dette ønskes tilføjet til lovbemærkningerne. Det nævnes i lovbemærkningerne på side 64 (tredje afsnit), at det er forventningen, at satellitbaseret kontrol vil kunne anvendes i et større omfang og på sigt, vil kunne erstatte store dele af den fysiske kontrol. Det fremhæves, at den fysiske kontrol er tidskrævende både for ansøgere og Landbrugsstyrelsen, og at satellitbaseret kontrol derfor vil kunne bidrage til at nedbringe de erhvervsøkonomiske og administrative omkostninger for et offentlige. For Landbrug & Fødevarer er det helt essentielt, at der lægges vægt på at nedbringe de erhvervsøkonomiske omkostninger. En bevægelse fra stikprøvekontrol til satellitbaseret kontrol er reelt at gå til 100 pct. kontrol. Dette kan reelt øge landmandens omkostninger meget betydeligt og derfor møde stor modstand i erhvervet, medmindre der fastlægges meget klare kriterier for, hvornår det er meningsfuldt at indføre satellitbaseret kontrol. Landbrug & Fødevarer mener derfor, at følgende klare kriterier skal indskrives i lovbemærkningerne: Det er en forudsætning, at satellitbaseret kontrol kun indføres i tilfælde, hvor det meningsfuldt reducerer den administrative byrde for erhvervet. Satellitkontrollen skal medføre en væsentlig forøget mulighed for at bruge data til at vejlede landmanden, og der skal gives mulighed for at rette op på overtrædelser før det medfører sanktioner. Når der kontrolleres via satellitdata, skal der sættes væsentligt højere bagatelgrænser, og sanktionsniveauet skal ligge væsentligt lavere, da det ikke er nødvendigt, at sanktionerne har en afskrækkende effekt. Desuden skal det sikres, at satellitkontrollen også medfører klare fordele for landmanden i form af eksempelvis enklere og mere fleksible regler og mindre datotyranni. Endelig er det vigtigt, at der som udgangspunkt kun stilles krav om indsendelse af georefererede billede i tilfælde hvor satellitdata indikerer, at der kan være tale om en overtrædelse af regler eller støttebetingelser. Indsendelse af georefererede billeder må ikke blive et generelt dokumentationsværktøj, da dette vil øge den administrative byrde for landmanden betydeligt. § 14: Generel bemyndigelse til udstedelse af forbud og påbud Der indføres med lovforslaget en ny påbudskompetence for at sikre, at myndighederne er i besiddelse af en række instrumenter, som er egnede til at sikre, at reglerne også efterleves i praksis. Sådanne instrumenter er fx muligheden for at kunne udstede forbud Side 16 af 34 og påbud for dermed at sikre, at reglerne overholdes. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer, at den foreslåede hjemmel til at kunne meddele påbud vil kunne blive relevant fx i forbindelse med tilsagn om tilskud til fastholdelse af vådområder, lavbundsområder og fysiske vandløbsindsatser på landbrugsjorder. Den nye påbudshjemmel er imidlertid ikke begrænset hertil, men kan reelt give bred adgang til at meddele de forbud og påbud, der er nødvendige for overholdelse af loven eller af regler udstedt i medfør heraf eller bestemmelser i Den Europæiske Unions forordninger omfattet af loven. En påbudshjemmel skal være afgrænset, klar og præcis, da anvendelsen heraf vil være indgribende for adressaten og må have undtagelsens karakter. Landbrug & Fødevarer har noteret sig, at Landbrugsstyrelsen allerede er påtaleberettiget i forhold til servitutter, der tinglyses. Det nye er, at der nu skydes et ekstra led ind, idet der skabes en mulighed for, at myndighederne administrativt kan “gribe ind” ved at udstede forbud eller påbud før der bliver tale om en egentlig civilretlig forfølgning ved domstolene med henblik på håndhævelse af servitutter. På den ene side vil der på den måde skabes et slags “advarselssystem” inden en sag ender ved domstolene, men Landbrug & Fødevarer finder det for vidtgående med en sådan universal bestemmelse, der ikke efter sin ordlyd er begrænset til situationer, hvor der foreligger en servitut, men som kan anvendes bredt til at bemyndige de forbud og påbud, der er nødvendige for overholdelse af loven eller EU-regler omfattet af loven. Hvis nødvendigheden af denne bestemmelse kan underbygges markant tydeligere i forarbejderne, så opfordrer vi til en præcisering af anvendelsesområdet, idet Landbrugsstyrelsen allerede har adgang til at få forholdet bragt i orden ved overtrædelser af rådighedsindskrænkninger i forbindelse med tilsagn om tilskud til fastholdelse af vådområder, lavbundsområder m.m. Det fremgår af lovbemærkningerne nederst side 193, at der også kan opstå behov for at udstede forbud i forbindelse med overholdelse af GLM-kravene. Der er ikke nogen nærmere begrundelse i lovbemærkningerne for nødvendigheden heraf. Landbrug & Fødevarer er meget uforstående overfor, hvorfor det skulle være nødvendigt at udstede forbud i forbindelse med overholdelse af GLM-kravene. GLM-kravene er en del af en EU-støtteordning, og er det EU’s retningslinjer for indretningen af sanktionssystemer for konditionalitet, der er gældende, og ikke nationale regler om påbud og forbud. Derfor ønskes det, at denne formulering fjernes fra lovbemærkningerne. § 15: Støttemodtageres pligt til at give oplysninger samt myndighedernes mulighed for at tage prøver Landbrugere har også i dag, jf. Landbrugsstøttelovens § 3 pligt til at medvirke til, at kontrollen kan gennemføres, herunder give adgang til dokumenter, oplysninger – også i elektronisk form, og inspektion. Det påhviler således landbrugeren ved lov at yde den nødvendige bistand ved kontrolbesøget, jf. Landbrugsstøttelovens § 3, hvor ordlyden er, at landbrugeren skal ”give de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde Det Europæiske Fællesskabs regler om medlemsstaternes indberetningspligt på landbrugsområdet”. Landbrug & Fødevarer savner grundlæggende en nærmere beskrivelse af grænsedragningen mellem pligten til at medvirke til kontrol kontra retten til ikke at bidrage Side 17 af 34 til selvinkriminering, jf. retssikkerhedsloven, herunder også ved anvendelse af selvbetjeningsløsninger. Det foreslås som noget nyt i § 15, stk. 3, en bemyndigelse til, at der kan fastsættes regler om, at kontrolmyndigheden kan medtage eller udtage prøver af planter, planteprodukter og andre objekter mod kvittering. Det er beskrevet i lovbemærkningerne, hvordan den foreslåede bestemmelse retter sig til eksempel mod støtteordningen for stivelseskartofler, der er omtalt i den politiske aftale om grøn omstilling af dansk landbrug, der er indgået den 4. oktober 2021. Men at bestemmelsen er formuleret bredere med henblik på at kunne rumme kommende støtteordninger, hvor det vil være nødvendigt at medtage prøver for at kontrollere om visse støttebetingelser er overholdt. Landbrug & Fødevarer er umiddelbart uforstående overfor, hvorfor det kan findes nødvendigt at udtage prøver i forbindelse med ordningen for stivelseskartofler. Denne ordning kan meget let kontrolleres ved at sammenholde støtteansøgerne med leverandørregistrene hos de virksomheder, der producerer kartoffelstivelse. Derfor finder Landbrug & Fødevarer det helt unødvendigt, at der skabes hjemmel til at udtage prøver af planter, planteprodukter og andre objekter, jf. Lovbemærkningerne på side 197. Der skal naturligvis være balance i tingene og det er væsentligt, at myndighederne dukker op med en dialogbaseret tilgang og legitimerer sig på behørig vis ved ankomsten i henhold til de nationale kontrolhjemler. Kontrollen skal baseres på dialog, ansvar og tillid mellem myndighed og landmand. Hvis en landmand fx udtrykker et behov for at have sin konsulent til stede, er det væsentligt, at myndighederne i en dialogbaseret tilgang viser fleksibilitet. Det skulle nødigt være sådan, at landmandens anmodning om at hidkalde en bisidder medvirker til at skærpe atmosfæren for kontrollen. Landbrug & Fødevarer finder derimod, at det konkret kan være et naturligt element af et kontrolbesøg. Når myndighederne kommer på kontrol, skal kontrolløren legitimere sig og landmanden skal af myndighederne gøres opmærksom på, at han har ret til at tilkalde en stedfortræder, der kan deltage på landmandens vegne, samt ret til at få hjælp af en konsulent, advokat, revisor, familiemedlemmer eller andre. Landbrug & Fødevarer gør opmærksom på, at det kan virke overvældende, når kontrolmyndigheden møder op, ofte med flere repræsentanter, og at fornemmelsen af, at man ikke kan være med overalt skaber utryghed. Ikke mindst fordi der er tale om kontrol af et meget omfattende og komplekst regelsæt. § 16: Adgang til kontrol Der tildeles med bestemmelsen myndighederne en bred adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler og dokumenter uden først at skulle indhente en retskendelse. Det begrundes i bemærkningerne med, at myndighedernes adgang uden retskendelse er nødvendig, fordi der årligt udføres et stort antal kontroller. Det fremgår også af de særlige bemærkninger, at bestemmelsen om adgang til at foretage kontrol uden retskendelse gennemføres i overensstemmelse med relevante regler i retssikkerhedsloven, herunder proportionalitetsprincippet i lovens § 2, og bestemmelsen viderefører med sproglige Side 18 af 34 tilpasninger bestemmelserne, som vi allerede kender dem i blandt andet landbrugsstøttelovens § 4, stk. 2. Justitsministeriet udarbejder årligt en redegørelse om myndighedernes brug af tvangsindgreb. Disse redegørelser har i flere år vist, at antallet af bestemmelser i lovgivningen, der giver myndighederne adgang til tvangsindgreb over for borgerne, løbende vokser. Tilmed er den adgang, der fastsættes i lovgivningen, sædvanligvis også meget bred og indeholder – som også i dette lovforslag – fx adgang til privat bolig og køretøjer. Når en bestemmelse indeholder mulighed for at offentlige myndigheder kan skaffe sig adgang til privat ejendom, kræver det en særlig udførlig begrundelse i lovbemærkningerne om bestemmelsens nødvendighed og nærmere afgrænsning. Det er derfor nødvendigt med lovgivers konstante fokus på, hvorvidt balancen er den rette mellem hensynet til privatlivet og hensynet til kontrol med, om lovgivningen bliver overholdt. I Miljø- og Fødevareministeriets kontrolstrategiarbejde i efteråret 2016 og frem var der blandt andet fokus på, hvordan kontrollen kan gøres mere smidig og opleves mindre indgribende. De 10 indsatsområder i Miljø- og Fødevareministeriets rapport om en samlet kontrolstrategi fra efteråret 2017 afspejlede i høj grad arbejdet med at skabe rammerne for en dialogsøgende, fair og gennemskuelig kontrol. For eksempel er det som indsats 4 beskrevet, at ”et kontrolbesøg får generelt den største vejledende effekt, når de rette personer er til stede. Og tilstedeværelsen af de rette mennesker gør typisk også kontrolopgaven nemmere for myndighederne. Derfor vil ministeriet fremover så vidt muligt gøre brug af varslede kontroller, når en varsling ikke medvirker til at forhindre formålet med kontrollen.” Vi savner en afspejling af denne kontrolstrategi i bemærkningerne til dette lovforslag, og i det hele taget nogle bemærkninger, der forsikrer om, at kontrolenheder skal have det rette fokus på, hvad der er hovedregler, hvad der er undtagelser, og hvad der er proportionalt og nødvendigt. Landbrug & Fødevarer finder det i særlig grad vidtgående, når det fremgår af bemærkningerne til § 16, stk. 1, at uanmeldt kontrol efter omstændighederne vil være den mest effektive form for kontrol og dermed bedst kunne leve op til de fællesskabsretlige bestemmelser om, at medlemslandene effektivt skal kontrollere overholdelsen af betingelserne for støtte. Det fremgår endvidere, at det ”tilsigtes, at kontrollen kan ske uanmeldt, da ”dette i mange tilfælde vil være en forudsætning for, at myndighederne kan få et reelt billede af forholdene på den pågældende bedrift.” Landbrug & Fødevarer finder det forkert at opstille et udgangspunkt om uvarslede kontroller, og det er i øvrigt også en markant stramning i forhold til Miljø- og Fødevareministeriets tilkendegivelser i kontrolstrategien fra 2017 som citeret ovenfor. Vi finder desuden, at både EU-regelgrundlag og den danske retssikkerhedslov fordrer, at kontrolmyndigheden konkret tager stilling til, hvorvidt uvarslet kontrol er nødvendigt og proportionelt. Det er Landbrug & Fødevarers holdning, at det bør tilføjes i bemærkningerne til loven, at hvor det fremgår af den bagvedliggende EU-regel, at kontroller kan varsles ”under forudsætning af, at det ikke forstyrrer kontrollernes formål eller effektivitet”, skal denne ramme udnyttes. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at den danske Side 19 af 34 retssikkerhedslov reelt indeholder en hovedregel om, at borgere skal underrettes/varsles forud for kontrol. Et kontrolbesøg, hvor landmanden/virksomheden er orienteret på forhånd, er langt bedre udnyttelse af ressourcerne – både for landmanden/virksomheden og myndighederne. Det sikrer, at man har kunnet finde det nødvendige materiale frem på forhånd, og at man har kunnet tilrettelægge arbejdet så kontrollen bliver til mindre gene og myndighederne undgår en række forgæves kontrolbesøg fordi landmand/driftsleder ikke er hjemme. Desuden vil et varslet besøg styrke landmandens retsstilling, fordi han så kan være sikker på at have sin landbrugskonsulent, dyrlæge eller anden relevant person med som bisidder under kontrolbesøget, hvis dette ønskes. § 17: Registersamkøring Landbrug & Fødevarer noterer sig, at myndighederne med dette lovforslag udvider gældende ret for så vidt angår bolig- og indenrigsministerens kompetence med en bred bemyndigelsesadgang, som muliggør registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed, herunder om skatteforhold. Ifølge bemærkningerne til denne bestemmelse er hensigten med denne ændring blandt andet et behov for at kontrollere rigtigheden af de oplysninger, der afgives til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug & Fiskeri eller Indenrigs- og Boligministeren i forbindelse med tilskudsansøgninger eller øvrige oplysninger, der indsendes til ministerierne med oplysninger fra andre myndigheder med henblik på kontrol for dobbeltfinansiering samt administrationen af konditionalitet. Vi sætter spørgsmålstegn ved, om lovforslagets bemærkninger til denne bestemmelse iagttager persondatareglerne eller retssikkerhedsloven. Landbrug & Fødevarer mener, at det vigtigste i forhold til indsamling, behandling og samkøring af data er, at alle tænkelige retssikkerhedsmæssige principper og aspekter iagttages og overholdes, samt at indsamlingen alene sker ved konkret mistanke om en begået lovovertrædelse. En mere almindelig, erfaringsbaseret fornemmelse om, at der kan være ”noget galt”, indebærer ikke, at der foreligger mistanke efter retssikkerhedslovens regler1. Den omstændighed, at en myndighed tidligere har foretaget fx et kontrolbesøg hos en virksomhed, hvor der blev konstateret en strafbar overtrædelse af den pågældende lovgivning, indebærer heller ikke i sig selv, at der forud for et kontrolbesøg i almindelighed vil være ”rimelig grund” til mistanke om, at virksomheden fortsat overtræder reglerne med hensyn til det tidligere konstaterede forhold2. Vi efterlyser derfor, at myndighederne uddyber nærmere, hvordan de vil foretage et skøn over relevansen af de oplysninger, som indsamles med videre, herunder for at sikre, at det rent faktisk sker med et formål, der er værnet og relevant i forhold til at håndhæve CAP-loven, samt at der ikke sker en forskelsbehandling af virksomheder. 1 Vejledning af lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, s. 24, pkt. 92. 2 Vejledning af lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, s. 24, pkt. 93. Side 20 af 34 Det er vigtigt, at myndighederne ved registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed, herunder om skatteforhold, iagttager persondatareglerne. Da samkøring i kontroløjemed per definition vil være en indgribende behandlingssituation, skal vi understrege, at der ved denne form for behandling skal være et skærpet fokus på kravene i blandt andet databeskyttelsesforordningens artikel 5 om principper for behandling af personoplysninger, herunder princippet om formålsbestemthed og proportionalitetsprincippet. Endvidere fordrer princippet om dataminimering, at myndigheden før indsamling af personoplysninger har viden om, hvilke oplysninger der er tilstrækkelige, relevante og nødvendige. Samtidig skal vi også gøre opmærksom på, at de enkelte virksomheder ved samkøring og sammenstilling af data skal oplyses om, hvilke oplysninger myndighederne indsamler, behandler og samkører om dem og til hvilket formål i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14, jf. databeskyttelseslovens § 23, 2. led. Dette gælder, uanset om vedkommende minister med hjemmel i databeskyttelseslovens § 5, stk. 3, fastsætter regler om adgang til at foretage samkøring i kontroløjemed3. Der kan i den forbindelse også henvises til Retsudvalgets betænkning af 9. maj 2018 vedrørende lovforslaget til databeskyttelsesloven (L 68), hvor regeringspartierne og Socialdemokratiet bl.a. anfører, at: »partierne lægger afgørende vægt på ændringsforslaget fremsendt af justitsministeren den 9. februar 2018, som partierne støtter, og som indebærer, at underretningspligten gælder, når formålet med bekendtgørelsen er sammenstilling eller samkøring af personoplysninger i kontroløjemed. Når myndigheder kontrollerer borgerne, er der således tale om en indgribende behandlingssituation, og det er derfor vigtigt, at borgerne orienteres om en sådan behandling på forhånd.« Det er ligeledes afgørende, at mulighederne for registersamkøring ikke rokker ved den forenkling vi ellers har haft på krydsoverensstemmelsesområdet siden 1. januar 2015, der har betydet, at overtrædelser af KO-krav fundet i forbindelse med andre (nationale) kontrolbesøg udført af kommunerne mv. ikke skal indberettes til Landbrugsstyrelsen - og/eller håndteres af Landbrugsstyrelsen - som ansvarlig myndighed for krydsoverensstemmelse. § 18: Offentliggørelse af kontrolresultater, navns nævnelse, klagers opsættende virkning, generel adgang til masseoplysninger Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 18 er udformet som en generel bemyndigelseshjemmel, der omfatter kontrolresultater på lovens område. Det fremgår af bemærkningerne, at den eksisterende bestemmelse i dag udnyttes til den såkaldte smiley-ordning på fødevareområdet, der administreres af fødevarestyrelsen, og at Fødevareministeriet – særligt af hensyn til smileyordningen – finder det hensigtsmæssigt at videreføre bestemmelsen. Landbrug & Fødevarer mener, at hjemmel til kontrol på fødevareområdet bør tilvejebringes andet sted end i CAP-loven. Og Landbrug & Fødevarer er skeptisk over for udvidelsen af bestemmelsen til at omfatte hele lovforslagets anvendelsesområde. 3 Korfits Nielsen, Kristian og Lotterup, Anders, Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven med kommentarer, 1. udg., s. 378mf. Side 21 af 34 Landbrug & Fødevarer noterer sig, at bestemmelsen ifølge lovbemærkningerne på side 206 ikke vil blive anvendt til offentliggørelse af resultater af kontrollen med støttemodtageres overholdelse af kriterier for støtteordninger. Det er vigtigt, at dette princip fastholdes, og at det heller ikke kompromitteres i forbindelse med opfyldelse af krav om indrapportering af data til EU-Kommissionen, fx i forbindelse med det nye arealmonitoreringssystem. Ligeledes er det vigtigt, at det sikres, at kontroldata i forbindelse med satellitkontrol kun er tilgængelige for ansøgeren og eventuelle fuldmagtshavere. Det fremgår af § 18, stk. 1, at fødevareministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse af resultater samt art og omfang af sanktioner på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven eller af EU’s forordninger om forhold, der er omfattet af loven. Ministeren foreslås i forslagets § 18, stk.1, 1. pkt. bemyndiget til at fastsætte regler om, at klage ikke har opsættende virkning. Lovændringen giver anledning til at bemærke, at oplysningerne kan vedrøre strafbare forhold på lovens område, og kan være med navns nævnelse af fysiske eller juridiske personer. Eftersom lovforslaget fraviger databeskyttelseslovens § 8, opfordrer vi til, at myndighederne i overensstemmelse med anbefalingerne i 1516/2010 om offentlige myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater går i dialog med Datatilsynet omkring offentliggørelsen af de foreslåede oplysninger og drøfter lovforslagets hovedindhold. Dertil opfordrer vi til, at der udarbejdes en udførlig administrativ vejledning – i overensstemmelse med retssikkerheds- og forvaltningsloven – for hvornår kontrolresultater kan og ikke kan offentliggøres med navns nævnelse, således der sikres en ensartet og gennemskuelig forvaltning uden forskelsbehandling. Det er afgørende for Landbrug & Fødevarer, at der er opmærksomhed omkring, at offentliggørelse af navn kan forårsage uforholdsmæssig stor skade på landbruger/virk-somhed i form af stigmatisering, skade på omdømme eller goodwill, driftstab og lignende. Lovændringen giver desuden anledning til at understrege, at virksomhedens retssikkerhed generelt er udfordret af, at klagemulighederne er vanskelige, og sagsbehandlingstiden for klager er utilfredsstillende. Offentliggørelsen ér afgørelsens retsvirkning; en retsvirkning, der ikke kan ”trækkes tilbage”, hvis den viser sig at være forkert. Landbrug & Fødevarer mener derfor, at klager over afgørelser bør have opsættende virkning på offentliggørelsen. Kapitel 7: Digitalisering § 19 Fastsættelse af krav om digital kommunikation og definition af rettidig modtagelse Ministeren bemyndiges i § 19 til at kunne fastsætte regler, der stiller krav om at ansøgere om landbrugsstøtte skal kommunikere digitalt. Landbrug & Fødevarer er interesseret i lettelser, der kommer vores medlemmer til gode, men Landbrug & Fødevarer er optaget af, hvordan vi sikrer landbrugeres retssikkerhed ved øget anvendelse af data. Side 22 af 34 Det er væsentligt for Landbrug & Fødevarer: - At ansøgere, der skal benytte sig af digital forvaltning, sikres adgang til et sagligt, korrekt og fuldt oplyst og opdateret ansøgningsgrundlag. - At det sikres, at borgere og virksomheder ikke kommer i klemme som følge af IT- problemer. - At ansøgere får en advarsel, såfremt ansøgningsgrundlaget er ufuldstændigt på grund af myndighedsfejl eller -forsinkelser. - At myndighederne forpligtes til at etablere nogle nødprocedurer for ansøgere, når de kommer i klemme som følge af fejl, mangler eller andre problemer med ansøgningssystemerne, herunder får mulighed for at rette op på fejl. - At myndighederne kan give mulighed for at kommunikere og indsende ansøgninger skriftligt via brev eller mail, hvis de IT-systemer, der skal anvendes til kommunikation, er fejlbehæftede. - At myndighederne forpligtes til at have et beredskab, der kan sikre flow i sagsbehandlingen så forsinkelser undgås i tilfælde, hvor it-fejl sætter en stopper for sagsbehandlingen. - At ansøgerne ikke pålægges ekstraudgifter som følge af fx IT-problemer eller myndighedsfejl - At støttemodtagere altid kan få adgang til information om, hvor deres sag er i systemet. Landbrug & Fødevarer foreslår konkret, at der indføres et digitalt “track and trace”-system for alle landbrugsstøttesager - At ansøgere får en elektronisk advarsel, hvis man er i gang med at indsende noget der ikke giver mening samt få påmindelse, hvis man er tæt på frist eller hvis man ved en fejl ikke har udfyldt noget - At der skabes mulighed for at rette op på formelle fejl, der ikke har betydning for indhold, og at der som minimum afsendes en høring inden evt bortfald af tilskud. - At myndighederne i de digitale løsninger stiller et opdateret og retvisende ansøgningsgrundlag til rådighed for ansøgerne (Ikke mindst relevant for økologisk arealtilskud og plejegræstilskud, producentskifter, tilsagn, samkøringsproblemer m.m.) - At der i Landbrugsstyrelsens IT-systemer eksisterer en velfungerende fuldmagtsløsning, og at det muligt i visse tilfælde at afgive fuldmagten via ikke- digital underskrift, for eksempel for borgere, der er undtaget for offentlig digital kommunikation, ved dødsboer og lignende (idet mange landbrugere vælger at få en professionel rådgiver til at udfylde deres støtteansøgninger) Det fremgår af lovforslagets § 19, stk. 3, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. Hertil fremgår det af lovforslagets bemærkninger til § 19, at »en hvilken som helst skriftlig kommunikation, som foretages digitalt via særlige digitale løsninger, er omfattet af bestemmelsen«, samt at bestemmelsen finder anvendelse parallelt med lov om digital post. Imidlertid forudsætter lov om digital post, at det er obligatorisk for borgere og virksomheder at have en digital postkasse til brug for modtagelse af post fra det offentlige, og retsvirkningen kun gælder post, der er sendt via denne løsning. Det fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger til § 19, at kravet om obligatorisk digital kommunikation er en fravigelse af det almindelige forvaltningsretlige udgangspunkt om, at der er formfrihed mellem virksomheder og borgere, når de henvender sig til offentlige myndigheder. Side 23 af 34 Dette stiller skærpede krav til myndighedernes IT-systemer, herunder Tast-selv, og serverkraft. Det er vigtigt, at de IT-systemer, som myndighederne stiller til rådighed, er velafprøvede og gennemtestede før de tages i brug, således at systemerne virker. Derudover er det vigtigt, at systemerne kører hurtigt, uden helt eller delvist blokerende fejl og uden nedbrud – også i spidsbelastningsperioder. I de seneste år og senest i april 2022 har der konkret være adskillige IT-problemer i forbindelse med EU-ansøgningsrunderne hos Landbrugsstyrelsen. Landbrug & Fødevarer kvitterer for, at lovforslaget tager højde for, at IT-problemer hos myndigheden ikke kan komme en virksomhed eller borger til skade, såfremt meddelelsen kommer frem i rimelig tid efter IT-nedbruddet, men Landbrug & Fødevarer ønsker en nærmere principiel tilkendegivelse af, at der ikke må skabes en situation med ”omvendt bevisbyrde”. Landmanden står naturligvis for at udføre arbejdet på marken, men nu også for at dokumentere, at det er gjort iom støttereglerne ved fx at skulle indberette aktivitet på marken med GPS-signeret billeddokumentation. Hvad sker der ved ustabil internetforbindelse eller gammel Nokia 3110 eller ved fejl på app’en eller (midlertidige) nedbrud? Det bør i den forbindelse til enhver tid være muligt at afgive høringssvar på anden vis, for eksempel ved indsendelse af georefererede billeder via mail, eller ved at Landbrugsstyrelsen følger op med en fysisk kontrol. Landbrug & Fødevarer mener ikke, at man i lovgivningen kan fastsætte krav om, at ansøgere skal have en smartphone for at modtage støtte (lovforslagets side 136). Det er myndigheden, der stiller et obligatorisk og ufravigeligt IT-system til rådighed for brugeren. Landbrug & Fødevarer foreslår på den baggrund, at der fastlægges nogle nærmere principielle retningslinjer for håndtering ved systemnedbrud med videre, fx ved at myndigheden hurtigst muligt, og efter konstatering af eksempelvis IT-systemnedbrud, netværksnedbrud, kapacitetsnedgang eller anden misligholdelse af løsningen, offentliggør en faglig nyhed og en opdatering af driftsstatus. Der bør endvidere stilles krav om, at forvaltningsmyndigheden altid har en plan B for sikring af indsendelse af ansøgninger, og for rettidig sagsbehandling og udbetaling hvis IT-systemerne fejler. Dertil anbefaler vi, at der med lovforslaget skal udarbejdes konkrete IT-retningslinjer, som skal sikre god forvaltningsskik, herunder åbenhed og gennemsigtighed, og som rækker udover Ombudsmandens generelle forvaltningsretlige krav til offentlige IT-systemer. Disse retningslinjer bør udarbejdes på linje med en IT-kontrakt mellem en kunde (brugeren) og en leverandør (myndigheden) og skal blandt andet tage højde for kravspecifikationer, hvornår der foreligger misligholdelse af kravspecifikationerne og dermed leverancen (IT-systemet) til kunden (brugeren), herunder eksempelvis IT- systemnedbrud, hvor hurtigt myndigheden skal reagere ved IT-systemnedbrud samt indeholde en beredskabsplan herfor. Det fremgår endvidere af lovforslaget, at det forventes at omfanget af afgørelser alene baseret på automatisk behandling vil øges over tid i takt med den teknologiske udvikling. Der argumenteres endvidere med, at afgørelserne vil kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som foretager manuel klagesagsbehandling. Landbrug & Fødevarer skal bemærke, at automatiske afgørelser kan være til gavn for offentlige myndigheder, idet de kan effektivisere processer. De er imidlertid ikke uden ulemper. Brugen af automatiske afgørelser kan medføre, at der træffes forkerte afgørelser, at almene forvaltningsretlige principper tilsidesættes og dermed en generel svækkelse af Side 24 af 34 virksomhedens retsstilling. Det er eksempelvis vigtigt at bevare muligheden for at foretage skøn i afgørelserne, og indførsel af automatisk behandling må ikke være på bekostning af dette. Landbrug & Fødevarer skal i denne forbindelse understrege vigtigheden af overholdelsen af persondatareglerne. Efter persondataforordningens artikel 22, har en virksomhed (”den registrerede”) ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering, som har retsvirkning eller på tilsvarende vis betydeligt påvirker den pågældende virksomhed. Det er ikke tilfredsstillende, at virksomheden først per efterkrav via klageadgang kan og skal sikre sin retsstilling, hvilket er en markant fravigelse af de forvaltningsretlige regler om partshøring. Landbrug & Fødevarer foreslår i stedet, at der forinden afgørelsen bliver truffet, sikres reel parthøring ved anvendelsen af automatiske afgørelser med mindre at det er ubetænkeligt at træffe afgørelse på det foreliggende grundlag, og at disse automatiske afgørelser alene anvendes til beslutningsstøtte, samt at der udarbejdes en administrativ vejledning for brugen af automatiske afgørelser, som udstikker retningslinjer for, hvornår og hvordan virksomheden skal inddrages, og hvordan parthøring indgår i sagen. Dertil kommer databeskyttelsesforordningens artikel 13, stk. 2, litra f og artikel 14, stk. 2, litra g, som fastslår, at virksomheden har ret til meningsfulde oplysninger om logikken bag afgørelsessystemet, herunder en ex ante forklaring, der giver den registrerede mulighed for at forstå de grundlæggende elementer, som lægges til grund for afgørelsen. § 20: Kort kundgøres på anden måde end via Lovtidende Det fremgår af loven, at ministeren bemyndiges til at kundgøre kortgrundlag med tilknytning til regler kan kundgøres på anden måde end via Lovtidende. Landbrug & Fødevarer har ikke indvendinger mod, at der af tekniske hensyn sker kundgørelse af kort på anden måde end via Lovtidende. Henset til udviklingen inden for digitalisering af geografi i lovgivningen finder Landbrug & Fødevarer det – af hensyn til brugervenligheden og tilgængeligheden – hensigtsmæssigt at fravige kravet om kundgørelse af kortværk i Lovtidende ved stedbestemmelse med koordinater i en regel, fx i forbindelse med regulering på land ved fx afgrænsning af særlige naturbeskyttede områder, landegrænser og ejendom. I en sådan situation er det nødvendigt at få en højopløselig geografi (dvs. stedbestemmelse med stor nøjagtighed) kundgjort, hvilket er egnet til at kunne styrke retssikkerheden for den enkelte landmand. Landbrug & Fødevarer kvitterer i denne forbindelse for, at det af lovforslaget fremgår, at der bør gælde høje krav til sikkerheden omkring den alternative kundgørelse, således at der både er høj driftssikkerhed og høj sikkerhed for autenticiteten af det kundgjorte kortværk svarende til de krav, der stilles til udgivelsen af Lovtidende i elektronisk form. Det er afgørende for ansøgere og deres rådgivere, at der er et entydigt, fyldestgørende og opdateret kortgrundlag, der er tilgængeligt på ansøgningstidspunktet. Dette indebærer også, at der er en hurtig og effektiv procedure i forhold til opdatering af kortgrundlag og information til støttemodtagere herom. Dette kræver blandt andet også en effektiv procedure, såfremt der fx er fejlregistreringer hos fx kommuner eller andre. Desuden bør den kommende digitale platform for disse kort fungerer gnidningsløst med styrelsens ansøgningssystem. Side 25 af 34 Kapitel 8: Lokale aktionsgrupper og udvalg m.m. Lovens kapitel 8 handler om nedsættelse af en række udvalg til blandt andet rådgivning og interessentinddragelse. Det fremgår af lovbemærkningerne på side 54, at det ikke er intentionen at nedsætte rådgivende udvalg ved lov på nær i de tre tilfælde som er hjemlet i lovforslagets §§ 21-23. Det fremhæves her, at det ikke kræver særskilt lovhjemmel at nedsætte udvalg, som alene har en rådgivende funktion. Landbrug & Fødevarer mener generelt, at det er nyttigt, at Landbrugsstyrelsen har mulighed for at nedsætte rådgivende udvalg, da det kan bidrage til at få faglige input og input fra brugere til de ordninger, som Landbrugsstyrelsen administrerer. Landbrug & Fødevarer ønsker, at det nævnes eksplicit i lovbemærkningerne, at det derfor er både muligt og nødvendigt at nedsætte udvalg, som rådgiver myndighederne om de digitale løsninger til IT-indberetning og ansøgning om landbrugsstøtte og den løbende administration af landbrugsstøtten, om udmøntning af politiske aftaler m.v. Inddragelse af landbrugere og andre brugere, rådgivere og landbrugets organisationer kan bidrage til kvalificering af tilskudsordninger, øge kvaliteten og forbedre implementering af EU’s landbrugspolitik og andre støtteordninger i Danmark. § 21: Indstillingsudvalg og etablering af lokale aktionsgrupper I lovbemærkningerne på s. 222 står: ”Det foreslås i stk. 1, at indenrigs- og boligministeren nedsætter et indstillingsudvalg, der udvælger og afgiver indstilling om godkendelse af indsendte lokale udviklingsstrategier. Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er en delvis videreførelse af landdistriktsfondslovens § 7, stk. 2, idet det foreslås, at indstillingsudvalget ikke udvælger og afgiver indstilling om godkendelse af støtteberettigede lokale aktionsgrupper” Det er Landbrug & Fødevarers holdning, at indstillingsudvalget fortsat skal kunne give indstillinger vedrørende konkrete ansøgninger og projekter, og at bestemmelsen fra den nuværende lovgivning (§ 7, stk. 2 i landdistriktsfondsloven) bør videreføres. Dette fordi udvalget fortsat har kompetencer til at forholde sig til de konkrete ansøgninger og desuden har viden om, hvordan de enkelte projekter understøtter den lokale udvikling i landområderne. Landbrug & Fødevarer ønsker fortsat at være repræsenteret i indstillingsudvalget. § 22: Nedsættelse af rådgivende udvalg om EU’s landbrugspolitik Det fremgår af artikel 22, at det fremover er ministeren, der fastsætter en forretningsorden og sammensætter fortsættelsen af det nuværende §2-udvalg. Selvom det ikke fremgår af lovteksten, så er det fortsat helt afgørende, at ministeren inddrager landbrugserhvervet i det rådgivende udvalg, da det handler om beslutninger om EU’s landbrugspolitik og udmøntningen heraf, hvilket berører landbrugserhvervets grundlæggende rammevilkår. Det bør også fremgå af lovbemærkningerne. Det fremgår af lovbemærkningerne (side 52), at ministeriet ikke finder behov for at videreføre lovbestemmelse om, at der kan møde en stedfortræder for medlemmerne. Denne mulighed bør dog videreføres i forretningsordenen. Side 26 af 34 § 23: Nedsættelse af en overvågningskomité Det fremgår af lovforslaget, at fødevareministeriet vil nedsætte en overvågningskomité til at varetage de forordningsbestemte opgaver i forbindelse med gennemførelsen af den strategiske plan. Det fremgår af bemærkningerne på side 54, at komitéen i vidt omfang vil svare til overvågningsudvalget for landdistriktsprogrammet, der er nedsat i perioden 2014-2022, men at den imidlertid vil have en bredere repræsentation, da udvalget også skal varetage opgaver i forhold til søjle 1-ordninger og markedsordninger. Overvågningsudvalget vil ifølge lovforslaget blive sammensat af de berørte myndigheder, interesseorganisationer, foreninger og andre relevante parter. Det er helt afgørende med reel inddragelse af landbrugserhvervet i forhold til gennemførelse af den strategiske plan, der også er en central del af gennemførelsen af landbrugsaftalen fra oktober 2021 i Danmark. Landbrugserhvervet bør derfor eksplicit nævnes i §23. Landbrug & Fødevarer har et medlem og en suppleant i det nuværende Landdistriktsudvalg. Landbrug & Fødevarer ønsker minimum 5 pladser i den kommende overvågningskomité for at kunne dække den brede kreds af emner og ordninger, som CAP-planen dækker, ligesom Landbrug & Fødevarer ønsker mulighed for at deltage med stedfortrædere, når særlige emner skal drøftes. Dette bør også fremgå af lovbemærkningerne. Alle medlemslande er forpligtet til at nedsætte en overvågningskomité senest 3 måneder efter Kommissionens godkendelse af den strategiske plan. Landbrug & Fødevarer vil opfordre til at komitéen nedsættes hurtigst muligt, da arbejdet med udmøntningen af den strategiske plan i Danmark allerede er i fuld gang. Der er ingen grund til at vente indtil fristen for nedsættelse. Kapitel 9: Delegation og klage m.v. § 24 Adgang til klager og regler for klager og mulighed for at afskære klageadgang. Af § 24 stk. 2, i lovudkastet fremgår det, at de to ministre kan fastsætte regler om at klage i særlige tilfælde ikke kan indbringes for en anden administrativ myndighed. I lovbemærkningerne er det præciseret, at dette særligt vedrører klima-lavbundsordingen, hvor der heller ikke i dag er klage-adgang. Selv om den manglende klageadgang reelt er en fortsættelse af den nuværende retsstilling, er det et brud med en væsentlig retsgaranti. Landbrug & Fødevarer savner på den baggrund en nærmere præcisering af, hvilke særligt, kvalificerede samfundsmæssige hensyn der gør sig gældende og som vejer tungere end hensynet til landbrugers klageadgang på dette område. Landbrug & Fødevarer finder det uhensigtsmæssigt at udsondre dette område til en særlig indskrænket retsstilling. Landbrug & Fødevarer skal således opfordre til, at der generelt for hele lovens område, holdes fast i en klageadgang. I udgangspunktet mener Landbrug & Fødevarer, at der skal være lige adgang til at påklage alle administrative afgørelser, og det ønskes derfor at, “at klage i særlige tilfælde ikke kan indbringes for en anden administrativ myndighed” slettes fra lovforslaget. Hvis der i helt særlige tilfælde skal gives mulighed for at undlade klageadgang, er det vigtigt, at disse tilfælde udførligt beskrives og begrundes i lovforslaget, og at hjemlen til at Side 27 af 34 undlade klageadgang ikke kan udvides til en bredere anvendelse end de konkrete tilfælde der er beskrevet i loven. § 25 Adgang til at indgå aftaler Det fremgår af § 25, at fødevareministeren og indenrigsministeren på deres respektive områder kan indgå de aftaler, der er nødvendige i forbindelse med administration af denne lov. Det fremgår af bemærkningerne på side 237 at aftalerne, der forventes indgået med henvisning til denne bestemmelse hovedsageligt forventes at omfatte løbende administration og kontrol i forhold til indberetningspligten til EU. Det nævnes i bemærkningerne til § 10 på side 179, at det ikke kan udelukkes, at fremtidig EU- regulering vil gøre yderligere indberetning fra private aktører påkrævet. Det fremgår at indberetningspligten vil blive opfyldt efter samråd med Danmarks Statistik (side 180). Det er vigtigt, at de administrative byrder i forbindelse med indberetning af data holdes på et minimum, men ellers må rammerne aftales specifikt med de private aktører, der skal involveres. § 26: Andre offentlige myndigheders mulighed for at medfinansiere landdistriktsordninger Det fremgår af § 26, at andre offentlige myndigheder kan deltage i finansieringen af den støtte, som fødevareministeren og indenrigsministeren kan yde under søjle 2 i EU’s landbrugspolitik. Det fremgår af bemærkningerne, at landbrugets fonde kan deltage i finansieringen, men at det ikke er muligt at midler fra private organisationer og private almennyttige fonde kan indgå i finansieringen (lovbemærkninger side 237). Landbrug & Fødevarer mener at mulighederne for national medfinansiering af det danske landdistriktsprogram bør udnyttes i langt højere grad af staten end i dag. Danmark har et – i europæisk sammenhæng - relativt begrænset landdistriktsprogram samtidigt med at ambitionerne er høje, og den danske regering lægger sig på den mindst mulige nationale medfinansieringssats. § 27: Klager til Miljø- og Fødevareklagenævnet og frist for oversendelse For afgørelser om direkte støtte efter grundbetalingsordningen og afgørelser om konditionalitet er oversendelsesfristen i dag allerede to måneder. Det beskrives i lovbemærkningerne, at den forlængede oversendelsesfrist, i forhold til de normale 3 uger, sker for at sikre, at administrationen kan følge med. Det er for Landbrug & Fødevarer vigtigt med en hurtig og grundig klagesagsbehandling. Landbrug & Fødevarer ønsker, at der opstilles ambitiøse sagsbehandlingsmål på tværs af første- og andeninstansen. Det er afgørende, at både førsteinstansen og andeninstansen afsætter tilstrækkeligt med ressourcer til at behandle de indkomne klager. Hvis der i en periode forventes et større antal klager, må myndighederne øge ressourceforbruget, så det sikres, at sagsbehandlingstiden ikke øges. Landbrug & Fødevarer mener, at der bør skabes hjemmel i loven til at meddele opsættende virkning ved klage i tilskudssager, således at tilbagebetalingskrav sættes i bero, indtil der er truffet afgørelse i klagesag. Det er desuden af væsentlig betydning for Landbrug & Fødevarer, hvordan vi sikrer læring tilbage til førsteinstansen, når førsteinstansen har truffet forkert afgørelse/når forkert tendens potentielt viser sig. Der er ikke længere en andeninstans med en egentlig Side 28 af 34 tilsynsforpligtelse (som tidligere hvor andeninstans-prøvelsen lå i departementet og i Fødevareministeriets Klagecenter). Kapitel 10: Straf § 28: Bødestraf og strafansvar Lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 1-6 og 9 består af en hel eller delvis videreførelse af bestemmelser om strafbare forhold med hjemmel i landbrugsstøtteloven, landdistriktsfondsloven og skovloven samt helt nye strafbare forhold i nr. 7 – 8. De foreslåede vejledende bødeniveauer for de enkelte kategorier af visse strafbare forhold Det fremgår af de almindelige bemærkninger i afsnit 2.13.3.3.3, at lovforslaget i sin nuværende form lægger op til, at normalbødestørrelsen bør fastsættes til: • 30.000 kr. ved forsætlig overtrædelse af § 28, stk. 1, nr. 1, om afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger. • 10.000 kr. ved overtrædelse af § 28, stk. 1, nr. 2 – 4, om manglende overholdelse af en række oplysningspligter, underretningspligter, indberetningspligter m.v. • 10.000 kr. ved overtrædelse af § 28, stk. 1, nr. 5 – 6, om manglende overholdelse af regler om virksomhedernes samarbejde med myndighederne • størrelsesordenen 30.000 kr. ved overtrædelse af § 27, stk. 1, nr. 7-9, om manglende overholdelse af vilkår, meddelte forbud eller påbud - i lighed med tilsvarende overtrædelser af regler på fødevareområdet. Landbrug & Fødevarer vurderer, at der af hensyn til retssikkerheden skal være sikkerhed for, at de foreslåede vejledende bødestørrelser ikke er højere end det, der følger af retspraksis. Overordnet set finder Landbrug & Fødevarer, at de foreslåede vejledende bødeniveauer ved overtrædelse af lovforslagets § 28, skt. 1, nr. 1 – 6 og 9 ikke er baseret på fast retspraksis for bøder på området samt, at bemærkningerne til straffebestemmelserne i landbrugsstøttelovens § 23, landdistriktsfondslovens § 12 eller skovlovens § 65 ikke indeholder vejledende bødeniveauer. På fødevareområdet gælder de vejledende normalbødestørrelser fastsat ved lov nr. 1549 af 20. december 2006, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 988, hvorefter normalbødestørrelsen ’kun’ er: • 10.000 kr. ved afgivelse af urigtige oplysninger i eksportcertifikater • 5.000 kr. ved manglende indberetninger, udlevering af oplysninger m.v. • 5.000 kr. ved manglende samarbejde med tilsynsmyndighederne m.v. • 20.000 kr. ved manglende efterkommelse af vilkår, påbud og forbud m.v. Helt generelt kan Landbrug & Fødevarer konstatere, at de foreslåede normalbødestørrelser for overtrædelse af CAP-lovens § 28 er op til 200 pct. højere end ved tilsvarende overtrædelser på fødevareområdet. Dertil fremgår det direkte af lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.13.3.3.3., at den foreslåede normalbødestørrelse ved manglende overholdelse af vilkår, meddelte forbud eller påbud bør fastsættes i størrelsesordenen 30.000 kr. i lighed med tilsvarende Side 29 af 34 overtrædelser af regler på fødevareområdet. Dette niveau er imidlertid ca. 33 pct. højere end ved tilsvarende overtrædelse på fødevareområdet, hvor normalbødestørrelsen ’kun’ er 20.000 kr. På denne baggrund vurderer Landbrug & Fødevarer, at de foreslåede vejledende bødeniveauer er uforholdsmæssigt høje, idet de ikke har belæg i fast retspraksis eller eksisterende vejledende bødestørrelser og i stedet højest bør være på samme niveau, som ved tilsvarende overtrædelser på fødevareområdet. Sanktionering Det fremgår af lovforslagets § 28, stk. 2, og 3, at der gives mulighed for at fastsætte regler om straf ved bøde for overtrædelse eller forsøg på overtrædelse af bestemmelser i regler fastsat i medfør af loven, og for overtrædelser af bestemmelser fastsat af Den Europæiske Union. Ifølge lovbemærkningerne til disse foreslåede bestemmelser (side 247-248) er årsagen til dette, at der i det nye forordningsgrundlag i højere grad end tidligere lægges over på medlemsstaterne at regulere støttemodtagernes forhold, herunder ved at iværksætte effektive sanktioner og om nødvendigt anlægge retssag. Derfor vurderes det i lovbemærkningerne hensigtsmæssigt, at der kan fastsættes straf for overtrædelser af administrativt fastsatte bestemmelser og for bestemmelser fastsat af Den Europæiske Union. Landbrug & Fødevarer undrer sig over, at der her tilsyneladende gives hjemmel til udstedelse af bøder for overtrædelser af forhold, som allerede vil være reguleret i de sanktionssystemer, der tilrettelægges som led i implementeringen af EU’s landbrugspolitik. Det vurderes meget uhensigtsmæssigt, hvis betydningen af dette reelt er, at der i Danmark indføres et dobbelt sanktionssystem for overtrædelse af EU-krav. Dette vil være en helt uacceptabel situation. Derfor er det strengt nødvendigt, at det i lovbemærkningerne præciseres, at landmændene ikke kan modtage en dobbelt-sanktion for manglende opfyldelse af støttebetingelser og regler i forbindelse med EU’s landbrugspolitik. Alternativt skal § 28 stk. 2 og 3 helt udgå af lovforslaget. Det er for Landbrug & Fødevarer afgørende, at proportionalitetsprincippet nøje iagttages ved udøvelse af skøn over hvilken sanktionsramme, der skal sættes, som ligger hos de nationale myndigheder. Sanktionen må ikke være mere indgribende end nødvendigt, og der skal tages hensyn til overtrædelsens art, omfang, grovhed og alvor, graden af skyld, gentagelse/flergangsovertrædelse og omfang af evt. skade, hvis nogen ved overtrædelsen og evt. opnået eller tilsigtet berigelse. Dertil er det vigtigt at pointere, at sanktionering ikke er dikteret af EU-reglerne. Det foreskrives alene, at sanktioner skal være effektive, have afskrækkende virkning og stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen. Derfor er det væsentligt, at der skabes mulighed for nogle hensigtsmæssige og mere proportionale reaktioner på sådanne overtrædelser. § 29: Udstedelse af bødeforlæg efter forhandling med justitsministeren Landbrug & Fødevarer er optaget af landbrugerens retssikkerhed og er derfor umiddelbart bekymret for at komme til at mangle en vurdering fra politi/anklagemyndighed inden et bødeforlæg udstedes. Dette er særligt relevant, hvor overtrædelser også Side 30 af 34 efterfølgende kan medføre konditionalitetsstøttetræk, der har væsentlig betydning for landbrugerens generelle økonomi og i sig selv er en sanktionslignende reaktion. Kapitel 11: Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser § 30: Lov om landdistriktsfonden ophæves og overgang etableres Det fremgår af § 30, at loven ikke gælder ikke på ansøgninger, der er indsendt før gældende regler er trådt i kraft. Det er vigtigt med en smidig overgang og entydige regler i en periode, hvor en landmand kan have et tilsagn fra den igangværende periode og modtager grundbetaling fra kommende periode. Nye oplysninger bør kun kunne anvendes fremadrettet og ikke bagudrettet fx i forbindelse med registersamkøring. Landbrug & Fødevarer foreslår, at der etableres en overgangsordning for unge landbrugere, der ikke har modtaget 5 års støtte i den nuværende ordning, og som ikke kan kvalificere sig til ny etbaleringsordning i søjle 2 fra 2023. Endelig bør det i bemærkninger til § 30, stk. 3 (side 257) præciseres, at de pågældende bekendtgørelser ikke ophæves, før alle rettigheder og forpligtelser for ansøgere under den pågældende er ophørt/udløbet. Eksempelvis opretholdelsesperioden for tilsagn om tilskud til miljøteknologi. Kapitel 12: Ændringer i anden lovgivning § 31: Ændring af lov om miljø- og fødevareklagenævnet/undtagelse for klagegebyr Landbrug & Fødevarer bakker op om undtagelsen for klagegebyr i forhold til skovordninger. Det er positivt, at klager over afgørelser om tilskud til skov fremover bliver undtaget fra gebyr ved klage. Landbrug & Fødevarer bemærker i øvrigt, at der synes at være en uoverensstemmelse i sammenligningstabellen mellem lovforslaget og gældende formulering i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, idet § 19, nr. 5, på side 279 i første kolonne, nederste venstre rubrik angives til at henvise til bl.a. §§ 49-62, men det er rettelig §§ 49-72 i den nugældende Miljø- og Fødevareklagelov. § 32: Ændring af landbrugsstøtteloven - Lov om produktions- og promilleafgiftsfondene samt Fonden for økologisk landbrug (landbrugsstøtteloven) Det foreslås i lovforslaget, at landbrugsstøttelovens kapitel 1 ophæves, og at den nuværende landbrugsstøttelov fremover udelukkende omfatter reguleringen af landbrugets fonde. Det fremgår af bemærkningerne på side 267, at det foreslås som noget nyt “i landbrugsstøttelovens § 23, stk. 1, nr. 7, at medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde, den der undlader at give kontrolmyndigheden adgang til virksomheden m.v. efter landbrugsstøttelovens § 10, stk.4, 1. og pkt. 5.” Udover denne sidste tilføjelse præsenteres straffebestemmelserne som videreførelse af de relevante dele af landbrugsstøtteloven, men det er vanskeligt at gennemskue rækkevidden af formuleringerne på det foreliggende grundlag, som de er beskrevet i lovforslaget, og Landbrug & Fødevarer efterlyser således en præcisering af, hvor der mere konkret sker en udvidelse af bestemmelsen med henblik på nærmere stillingtagen. Det er blandt andet for upræcist at benytte ordet “m.v.” i lovbestemmelsen. Side 31 af 34 Landbrug & Fødevarer mener i øvrigt ikke, at den lov, der fremover regulerer landbrugets fonde, fortsat skal bære navnet “landbrugsstøtteloven” i parentes, da det vil være misvisende i forhold til lovens fremtidige indhold. Og det vil være misvisende i forhold til at “landbrugsstøtte” fremover reguleres i den nye lov om administration af den fælles landbrugspolitik og dette kaldenavn fremover vil være mere retvisende i forhold til denne nye lov og ikke den oprindelige. Landbrug & Fødevarer vil på den baggrund foreslå, at den omtalte lov i § 32 ændres til “Lov om produktions- og promilleafgiftsfondene inden for landbrugssektoren (Landbrugsfondsloven)”, så lovens titel fremover afspejler lovens anvendelsesområde. Fonden for økologisk landbrug er en af flere produktions- og promilleafgiftsfonde, og der vurderes derfor ikke behov for at denne fond fremhæves frem for andre i lovtitlen. §33: Ændring af driftsloven § 33, pkt. 1 Landbrug & Fødevarer kan bakke op om de foreslåede ændringer i lov om Drift af landbrugsjorder, der vil gøre det muligt lovligt at anvende landbrugsjorden til småbiotoper op til 1 ha, samt at sådanne småbiotoper op til 1 ha er fritaget for rydningspligten. Det fremgår af lovbemærkningerne, at man vælger at fastholde en grænse på 1 ha for at sikre, at meget store arealer ikke varigt skifter karakter ved tilgroning og opretholder en lysåben karakter. Der vil dog være tilfælde, hvor en tilgroning med buske og krat vil kunne være af gavn for biodiversiteten, og der bør derfor være mulighed for at fravige grænsen på 1 ha, hvis hensyn til natur og biodiversitet taler herfor. På side 128 i bemærkningerne stå der i 4. afsnit: ”Småbiotoper og småplantninger kan ligeledes etableres aktivt, det vil sige, at jordbrugeren aktivt sår den beplantning, der er på arealet”. Vi vil gerne foreslå, at ”sår” ændres til ”sår eller planter”. I langt de fleste tilfælde vil landmanden benytte sig af muligheden for at plante planter, som kommer fra en planteskole. Det vil også sikre ham et plantemateriale, som er egnet til lokaliteten. § 33, pkt. 2 Landbrug & Fødevarer kan bakke op om, at der gives mulighed for at fravige reglerne i lovens §§ 3-7 af hensyn ejer eller brugers overholdelse af forpligtelser, som den pågældende er blevet pålagt for at opnå arealbaseret støtte finansieret af EGFL eller ELFUL. Der bør i den forbindelse i dialog med relevante organisationer foretages en analyse af, i hvilke tilfælde sådanne fravigelser vil være aktuelle, således at de relevante bestemmelser kan tilpasses de rammer som lodsejere vil blive mødt med i forbindelse med gennemførelse af nye bestemmelser som følge af den fælles landbrugspolitik fra 2023. Side 32 af 34 Ud over de to foreslåede ændringer i lov om drift af landbrugsjorder skal Landbrug & Fødevarer også pege på behovet for en generel fravigelse af bestemmelserne i loven §§ 3 -7 i forbindelse med arealer, der indgår i projekter med udtagning af kulstofholdige lavbundsarealer (klima-lavbunds, lavbunds- eller vådområdeprojekter). Når et areal udtages og udlægges til urørt, som det er tilfældet i et lavbundsprojekt, uanset ordning, vil arealet som udgangspunkt blive omfattet af rydningspligten i Lov om drift af landbrugsjorder § 5. Det betyder, at hvis det ikke er for vådt til at blive slået, så skal det holdes lysåbnet ved slåning minimum hvert 5. år. For lodsejere, der indgår i sådanne projekter med større arealer, kan der være tale om en stor og byrdefuld forpligtelse, der kan have betydning for, om lodsejeren ønsker at indgå i et projekt. Samtidig vil kørsel med maskiner på disse arealer i forbindelse med slåning have en negativ klimaeffekt ligesom nyere forskning i forhold til biodiversitet viser, at opvækst i form af krat og buske kan have en stor værdi for biodiversiteten. Det fremgår dog af lov om drift af landbrugsjorder § 7, stk. 1 (jf. § 11 i bekendtgørelse om jordbrugsressourcens anvendelse til dyrkning og natur), at bestemmelserne i samme lovs §§ 3 -5, ikke er til hinder for varig ændring i arealanvendelsen til andre former for natur, når det er i overensstemmelse med anden lovgivning og med vedtagne og offentliggjorte planer i henhold til anden lovgivning. Endvidere fremgår det, at drift af landbrugsjorder § 7, stk. 2, at andre former for natur, hvis det indebærer beplantninger over 0,5 ha (der også omfatter selvsåning), skal anmeldes til kommunen. I den forbindelse vil der være behov for fx i lovbemærkningerne at bekræfte, at udtagning til lavbundsprojekter vil være omfattet af bestemmelserne i § 7, stk. 1, og det således vil være muligt at fravige rydningspligten på arealer, der indgår i lavbundsprojekter uanset ordning. Der bør endvidere i loven indføres en generel fravigelse, der fastslår, at arealer, der indgår i et lavbundsprojekt med tilsagn eller anden form for aftale, automatisk undtages fra rydningspligten, således at lodsejer ikke behøver at anmelde en sådan anvendelse til kommunen, da dette vil betyde en ekstra administrativ byrde for lodsejerne i forbindelse med medvirken i lavbundsprojekter. Landbrug & Fødevarer skal endvidere pege på behovet for, at arealer, der indgår i kommende forpligtelser eller ordninger under den fælles landbrugspolitik, automatisk omfattes af den permanente genopdyrkningsret i Lov om drift af landbrugsjorder § 6. Med udmøntningen af den fælles landbrugspolitik fra 2023 indføres flere forskellige ordninger og forpligtelser, der betyder, at arealer vokser ind i en mere naturnær tilstand. Dette omfatter fx bruttoarealmodellen, krav til GLM 8 om småbiotoper samt de kommende bio-ordninger for biodiversitet. Når arealer udlægges til natur i længere periode, er der mulighed for, at de kan vokse ind i en mere naturnær tilstand, der betyder at de omfattes af forbud mod driftsændringer jf. Naturbeskyttelseslovens § 3. Med bestemmelsen i Lov om drift af landbrugsjorder § 6 er det muligt efter anmeldelse til kommunen at opnå permanent ret til at genopdyrke arealet, uanset at arealet i mellemtiden måtte komme til at opfylde kriterierne for § 3-beskyttelsen. I og med, at der er et samfundsmæssigt ønske om, at flere arealer omlægges til mere naturnære anvendelser, vil det være hensigtsmæssigt, at indføres en bestemmelse i Lov Side 33 af 34 om drift af landbrugsjorder, der giver mulighed for at ovenstående arealer som udgangspunkt automatisk bliver omfattet af bestemmelsen om genopdyrkningsret, således at lodsejere ikke selv behøver at foretage anmeldelse til kommunen jf. lov om Drift af Landbrugsjorder § 6. Dette vil mindske de administrative byrder for både lodsejer og kommune, og det vil øge incitamentet til at indgå i diverse naturordninger. § 34: Ændring af lov om fødevarer Landbrug & Fødevarer kan ikke bakke op om, at lov om fødevarer ændres til at kunne dække hele lovforslaget. Der bør udelukkende skabes bemyndigelse til de områder, som var dækket af den ophævede lov om frø, kartofler og planter, så der ikke opstår tvivl om rækkevidden af bemyndigelsen til at opkræve gebyr. § 35 Ændring af lov om planter og plantesundhed Der savnes en uddybende forklaring af, hvorfor betaling for kontrol både skal hjemles i nærværende lovforslag og i lov om planter og plantesundhed. Generelt om lovforslagets konsekvensanalyser: Det fremgår af lovforslagets side 135-137, at Fødevareministeriet vurderer, at forslaget lever op til kravene til digitaliseringsklar lovgivning. Blandt andet fremgår det af lovforslaget, at fødevareministeriet vurderer, at lovforslaget lever op til princippet om enkle og klare regler, som følge af at man samler dele af landbrugsstøtteloven og landdistriktsloven i en samlet lov. Generelt er det Landbrug & Fødevarers erfaring, at jo flere støtteordninger og jo flere komplekse krav et IT-system skal kunne håndtere, jo større risiko er der for, at der er IT- fejl, og at ansøgerne på den baggrund mister overblik og utilsigtet laver fejl i ansøgningerne. Denne risiko øges, når IT-systemet skal tilpasses alle de nye vedtagne støtteordninger. Derfor mener Landbrug & Fødevarer, at lovforslaget sandsynligvis vil medføre flere fejl, særligt i en opstartsperiode. Fødevareministeriet vurderer endvidere, at lovforslaget ikke i sig selv ventes at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Landbrug & Fødevarer vil i den sammenhæng gerne minde om, at de regler som ministrene bemyndiges til at gennemføre i lovforslaget, vil medføre betydelige, både administrative og økonomiske konsekvenser for støtteansøgerne. Det anerkendes i lovforslaget, at afskaffelsen af betalingsrettighederne reducerer den administrative byrde, men dette er ikke uden betydelige negative økonomiske konsekvenser for de landbrugere, der rammes negativt af udjævningen, selv når initiativerne til afbødning af de økonomiske konsekvenser er iværksat. Modsat vil en række nye støtteordninger, GLM-krav og mere komplicerede regler for støtteberettigede arealer, sandsynligvis medvirke til at øge både de økonomiske omkostninger, herunder efterlevelsesomkostninger, og den administrative byrde ved at søge om udbetaling af landbrugsstøtte. Endvidere risikeres det, at den administrative byrde i forbindelse med øget anvendelse af satellitkontrol at være stigende, i særdeleshed hvis der stilles krav om væsentligt øget anvendelse af geo-refererede billeder. Side 34 af 34 Landbrug & Fødevarer mener, at de ovennævnte forhold er utilfredsstillende for erhvervet, og der bør arbejdes for at nedbringe den administrative byrde yderligere. De ovennævnte forhold bør som minimum fremgå af lovforslaget. Endelig vurderer fødevareministeriet, at forslaget i sig selv ikke har nogen konsekvenser for miljø, klima og biodiversitet. Som eneste undtagelse vurderes klima- lavbundsprojekterne i § 7, at have en positiv indvirkning på klimaet. Det er inkonsekvent. Det bør fremgå tydeligt af lovforslaget, at de regler som gennemføres via den bemyndigelse som loven giver, forventes at have positiv indvirkning på miljø, klima og biodiversitet. Landbrug & Fødevarer står naturligvis til rådighed for opfølgende dialog, såfremt der er behov for uddybning eller præcisering af høringssvaret. Med venlig hilsen Mette Trudsø Kruse Helle Guldbrandt Lachmann Chefkonsulent Chefkonsulent Klima & EU Jura M +45 3058 2153 M: +45 3058 2159 E mtk@lf.dk E: hgl@lf.dk 2 Hanne Elkjær Chefkonsulent Fondssekretariat Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. M +45 2724 5665 | E he@lf.dk 1 Benjamin Marc Landman Fra: arealadm (LBST) Sendt: 27. juni 2022 10:09 Til: Johannes Skouenborg Rolskov Emne: VS: Forslag til lov om ændring af jordforedelingsloven - 22-110-000001 Fra: Mikael Sjöberg [mailto:MikaelSjoberg@OestreLandsret.dk] Sendt: 22. juni 2022 15:21 Til: arealadm (LBST) <AREALADM@lbst.dk> Cc: Laila Lindemark <LALI@domstolsstyrelsen.dk>; Bestyrelsen Dommerforeningen <df_best@OestreLandsret.dk>; Gitte Lene Pedersen <GLP@domstol.dk> Emne: Forslag til lov om ændring af jordforedelingsloven - 22-110-000001 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Landbrugsstyrelsen Ved mail af 1. juni 2022 er Dommerforeningen hørt over et udkast til lovforslag vedr. ændring af jordfordelingsloven (rekruttering af formænd og viceformænd til jordfordelingskommissionerne). Det fremgår af lovudkastet, at andre end dommere fremover kan være formænd for jordfordelingskommissionerne. Lovudkastet har været drøftet på et møde i Dommerforeningens bestyrelse. Siden de tidligere jordfordelingslove fra 1940´erne har der været dommerdeltagelse, når der skulle afsiges kendelse om jordfordeling. Det fremgår af forarbejderne til den nugældende jordfordelingslov fra oktober 2012, at det er en betingelse, at formændene og viceformændene skal være dommere, og dette er begrundet i, at de pågældende skal være garant for jordfordelingskendelserne. Det er da også med beklagelse, at Dommerforeningen må konstatere, at det ikke har været muligt at besætte de nuværende 6 formænd og viceformænd med udnævnte dommere. Domstolene er i disse år arbejdsmæssigt og ressourcemæssigt hårdt trængt, og det har ikke været muligt at finde dommere, der havde tid til at påtage sig opgaven ved siden af deres sædvanlige dommergerning. Af samme grund kan Dommerforeningen vanskeligt udtale sig imod forslaget. Dommerforeningen bemærker, at dommere i bemærkningerne til lovudkastet er nævnt først som gruppe som formænd for kommissionerne, og Dommerforeningen håber da også på sigt igen at kunne besætte de pågældende hverv. I den forbindelse skal man henlede opmærksomheden på, at udpegning af dommere til råd og nævn er reguleret blandt andet i retsplejelovens § 47a. Fremgangsmåden er, at Dommerforeningen efter opfordring fra hvervgiver indstiller en dommer til hvervet, og at udpegning foretages af vedkommendes retspræsident. Dommerforeningen skal foreslå, at dette tydeligt kommer til at fremgå af bemærkningerne til loven. Med venlig hilsen Mikael Sjöberg Mikael Sjöberg Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening Direkte: + 45 99 68 65 01/ + 45 21 66 18 49 Dato 10. juni 2022 Side 1 af 1 Landbrugsstyrelsen Pionér Allé 9 6270 Tønder Journal nr. 22-110-000001 Sendt på elektronisk til: arealadm@lbst.dk Med kopi til: josrol@lbst.dk og kirjen@lbst.dk Høringssvar fra Landbrug & Fødevarer vedr. høring af udkast til lovforslag vedr. ændring af jordfordelingsloven (rekruttering af formænd og viceformænd til jordfordelingskommissionerne) Landbrugsstyrelsen har den 1. juni 2022 udsendt høring af udkast til lovforslag vedr. ændring af jordfordelingsloven (rekruttering af formænd og viceformænd til jordfordelingskommissionerne) med svarfrist den 16. juni 2022. Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at bidrage med et høringssvar. Landbrug & Fødevarer har gennemgået høringsmaterialet og vurderer, at det er en god løsning at tillade en bredere personkreds med juridisk embedseksamen eller tilsvarende juridiske kvalifikationer kan udpeges som formand eller viceformænd. At udpegningen foretages af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri i stedet for retsformanden, finder Landbrug & Fødevarer kan være en rimelig løsning, når det sikres, at der er en høj grad af troværdighed forbundet med hvervet som formand eller viceformand i jordfordelingskommissionerne. Landbrug & Fødevarer står naturligvis til rådighed for en yderligere dialog i denne sag. Med venlig hilsen Mikkel Vestby Jensen Chefkonsulent Erhvervspolitik, Afd. for Vækst- og strukturpolitik D +45 3339 4049 M +45 5188 0266 E mivj@lf.dk Dato 8. juni 2022 Side 1 af 1 Landbrugsstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Sendt pr. e-mail til EU&Projekt@lbst.dk Supplerende høringssvar til lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. Landbrugsstyrelsen udsendte den 25. april 2022 høring af “lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.” (j.nr. 22-1561-000002). Landbrug & Fødevarer fremsendte den 20. maj høringssvar til lovforslaget. Vi skrev i det oprindelige høringssvar, at vi ville forbeholde os ret til at vende tilbage med uddybende kommentarer til § 5, stk. 2. Det gør vi hermed: Med lovforslagets § 5 stk. 2 foreslås det, at en tinglyst servitut skal respekteres af ejendommens ejer, brugere og panthavere, uanset hvornår retten over ejendommen er erhvervet. Det fremgår af lovbemærkningerne, at bestemmelsen skal sikre, at servitutterne har forrang og kan opretholdes i tilfælde af eventuelle tidligere stiftelser af andre rettigheder. Det begrundes i lovbemærkningerne med en betydelig samfundsinteresse i at sikre en varig bevaring og genopretning af miljø, natur og klima, men det er Landbrug & Fødevarer holdning, at der er tale om en så indgribende fravigelse af sædvanlige prioritetsprincipper i tinglysningsloven, at dette vil kunne få store konsekvenser for den måde fx kulstofrige lavbundsjorde bliver værdiansat af panthavere generelt. Landbrug & Fødevarer er meget kritiske over for en sådan bestemmelse, der potentielt vil sænke værdien af jorden, og dermed kunne lede til konkurser i landbruget. Landbrug & Fødevarer foreslår at §5 stk. 2 fjernes, da Landbrug & Fødevarer ikke på nuværende tidspunkt finder tilføjelsen begrundet. Landbrugsstyrelsen har vurderet, at der er behov for en mere udtrykkelig hjemmel til håndhævelse af servitutter, men Landbrug & Fødevarer vurderer at en effektiv håndhævelse af servitutter kan ske uden tilføjelse af §5 stk. 2. Landbrug & Fødevarer står naturligvis fortsat til rådighed for opfølgende dialog, såfremt der er behov for uddybning eller præcisering af høringssvaret. Med venlig hilsen Mette Trudsø Kruse Helle Guldbrandt Lachmann Chefkonsulent Chefkonsulent Klima & EU Jura M +45 3058 2153 M: +45 3058 2159 E mtk@lf.dk E: hgl@lf.dk 1 Benjamin Marc Landman Fra: arealadm (LBST) Sendt: 10. juni 2022 08:15 Til: Johannes Skouenborg Rolskov Emne: VS: Forslag til lov om ændring af jordfordelingsloven, jour.nr. 22-110-000001 Vedhæftede filer: Høringsbrev.PDF; Høringsliste, ikke-ministerielle høringsparter.PDF; Udkast til ændring af jordfordelingsloven.PDF Fra: Maria Ramsgaard Hansen [mailto:MRHA@kl.dk] Sendt: 8. juni 2022 14:41 Til: arealadm (LBST) <AREALADM@lbst.dk> Cc: Maria Ramsgaard Hansen <MRHA@kl.dk> Emne: Forslag til lov om ændring af jordfordelingsloven, jour.nr. 22-110-000001 Kære Landbrugsstyrelsen KL har ingen bemærkninger til lovforslaget. Med venlig hilsen Maria Ramsgaard Hansen Chefkonsulent Center for Klima og Erhverv Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København D E +45 3370 3868 MRHA@kl.dk T W +45 3370 3370 kl.dk Fra: Johannes Skouenborg Rolskov <JOSROL@lbst.dk> Sendt: 1. juni 2022 14:19 Til: postkasse@advokatsamfundet.dk; Danske Advokater <mail@danskeadvokater.dk>; Danmarks Naturfredningsforening <dn@dn.dk>; Danske Regioner <regioner@regioner.dk>; dommerforeningen@gmail.com; jura@dommerfm.dk; ddl@ddl.org; KL <KL@kl.dk>; Landbrug & Førevarer <hoering@lf.dk>; Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug <info@baeredygtigtlandbrug.dk>; SEGES <info@seges.dk>; info@okologi.dk Emne: Høring af udkast til lovforslag vedrørende ændring af jordfordelingsloven i relation til rekruttering af formænd og viceformænd til jordfordelingskommissionerne Hermed fremsendes udkast til lovforslag vedrørende ændring af jordfordelingsloven i relation til rekruttering af formænd og viceformænd til jordfordelingskommissionerne. Eventuelle bemærkninger bedes sendt til Landbrugsstyrelsen pr. mail til arealadm@lbst.dk med angivelse af ”Forslag til lov om ændring af jordfordelingsloven, jour.nr. 22-110-000001” i emnefeltet, senest onsdag, den 16. juni 2022. Eventuelle spørgsmål til udkast til lovforslaget kan rettes til undertegnede eller til fuldmægtig, Kirstine Frank Jensen, tlf.nr. 2046 3362, eller E-mail: kirjen@lbst.dk. Ekstern mail: Vær opmærksom på at du kender afsender, inden du klikker på links eller åbner vedhæftninger. 2 Med venlig hilsen Johannes Skouenborg Rolskov Fuldmægtig | Natur- & Landbrugsudvikling +45 22 28 39 98 | josrol@lbst.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Landbrugsstyrelsen | Pioner Allé 9, 6270 Tønder | Tlf.+45 33 95 80 00 | mail@lbst.dk | www.lbst.dk På vores hjemmeside kan du læse, hvordan vi behandler dine personoplysninger: https://lbst.dk/persondata/
Høringsnotat - Eksterne.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l51/bilag/1/2666281.pdf
NOTAT Landbrugsstyrelsen • Nyropsgade 30 • 1780 København V Tlf. 33 95 80 00 • CVR 20814616 • EAN 5798000877955 • mail@lbst.dk • www.lbst.dk Ref. THOMOR Den 19. december 2022 Jr. Nr. 22-1520-000301 Høringsnotat vedrørende forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. Et udkast til forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. har i perioden fra den 25. april 2022 til den 20. maj 2022 været sendt i høring hos myndigheder og organisationer m.v. Derudover har et udkast til lovforslag vedrørende ændring af lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom, som indgår i forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik mv., været sendt i høring hos myndigheder og organisationer i perioden fra den 1. juni 2022 til den 16. juni 2022. Udkastene til lovforslag har samtidig været offentliggjort på Høringsportalen. Landbrugsstyrelsen har i forbindelse med høringen over forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. modtaget en række høringssvar. Følgende høringsparter har oplyst, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget: Dansk Arbejdsgiverforening, Arbejdsmiljørådet, Ledernes hovedorganisation – arbejdsmiljørådet, CFU – Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danske Regioner, Forbrugerrådet Tænk. Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til lovforslag: Bæredygtigt Landbrug, Danske Advokater, Finans Danmark, Landbrug & Fødevarer og Landdistrikternes Fællesråd. Landbrugsstyrelsen har i forbindelse med høringen over lovforslag vedrørende ændring af lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom modtaget høringssvar fra Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Den Danske Landinspektørforening og Den danske Dommerforening. I dette høringsnotat gengives de væsentligste forhold, der rejses i høringssvarene samt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bemærkninger hertil. Ud over de ændringer af lovforslaget, som høringen har givet anledning til, er der foretaget justeringer af beskrivelsen af lovforslagets indhold i lovbemærkningerne. Høringssvar og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bemærkninger er opstillet i et skema, som indgår som et bilag til høringsnotatet. Henvisninger til bestemmelserne følger høringsversionen af lovforslaget og den på tidspunktet gældende ressortdeling mellem ministerier og styrelser. ./. Offentligt L 51 - Bilag 1 Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF supplerende bilag til høringsnotat, sendt torsdag d. 23.2.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l51/bilag/1/2667333.pdf