Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • fvm@fvm.dk • www.fvm.dk
Den 23. februar 2023
Til udvalgets orientering fremsendes hermed forslag til lov om administration af den fælles
landbrugspolitik m.v. samt høringsnotat og høringssvar.
Lovforslaget skal sikre en genbehandling af et tilsvarende lovforslag, som blev vedtaget i Folketinget
den 22. december 2022 ved en hastebehandling.
I overensstemmelse med regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” indeholdt den hastebehandlede
lov en solnedgangsklausul med henblik på at sikre, at Folketinget får mulighed for at genbehandle det
hastebehandlede lovforslag under normale vilkår senest seks måneder efter hastebehandlingens
vedtagelse.
Jacob Jensen
/
Helle Agerdal Olsen
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
./.
Offentligt
L 51 - Bilag 1
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)


Fremsat den 22. februar 2023 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen)
Forslag
til
Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1. Loven finder anvendelse på administration af Den
Europæiske Unions forordninger under den fælles land-
brugspolitik m.v. om:
1) Ordninger, der finansieres helt eller delvist af Den
Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Euro-
pæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter-
ne.
2) Den fælles markedsordning for landbrugsvarer.
3) Ordninger for landbrugsvarer omfattet af bilag I i Trak-
taten for Den Europæiske Unions funktionsmåde uden
at være omfattet af en markedsordning.
4) Handelsordninger for visse varer fremstillet af land-
brugsprodukter.
Stk. 2. Loven finder anvendelse på støtte i landbrugs- og
skovbrugssektoren og i landdistrikter inden for bevillinger
afsat på de årlige finanslove, som er omfattet af artikel
107-109 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktions-
måde.
Stk. 3. Loven finder anvendelse på ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeris gennemførelse af projekter ved-
rørende udtagning af kulstofrige lavbundsjorder (klima-lav-
bundsprojekter).
Kapitel 2
Bemyndigelser til at fastsætte regler om støtteordninger m.v.
§ 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og mi-
nisteren for landdistrikter kan inden for deres respektive
områder fastsætte regler og træffe de beslutninger, der er
nødvendige for anvendelse af Den Europæiske Unions for-
ordninger om forhold, der er omfattet af denne lov.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
ministeren for landdistrikter kan inden for deres respektive
områder fastsætte regler og træffe de beslutninger, der er
nødvendige for anvendelsen af ordninger og forordningsbe-
stemmelser, som i medfør af Den Europæiske Unions for-
ordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, er frivil-
lige for medlemsstaterne at anvende.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
ministeren for landdistrikter kan inden for deres respektive
områder fastsætte regler om fravigelse af regler i Den Euro-
pæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af
denne lov i det omfang, forordningerne indeholder adgang
hertil.
Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
ministeren for landdistrikter kan inden for deres respektive
områder fastsætte regler om ansøgning om støtte, betingel-
ser for støtte og vilkår for modtagelse af støtte, støtteniveau,
beregning af støtte, modtagerkreds, udbetaling af støtte, rå-
dighed, overdragelse og supplerende betingelser for udbeta-
ling af støtte finansieret helt eller delvist af Den Europæiske
Garantifond for Landbruget og Den Europæiske Landbrugs-
fond for Udvikling af Landdistrikterne. Der kan desuden
fastsættes regler om administration af støtteordninger, her-
under om prioritering, udvælgelse og afslag på ansøgninger,
og om regnskab og revision for støtte.
Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om forhold relateret til klassificering af
slagtekroppe omfattet af Den Europæiske Unions forordnin-
ger.
§ 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og mini-
steren for landdistrikter kan inden for deres respektive områ-
der fastsætte regler om støtte i landbrugs- og skovbrugssek-
toren og i landdistrikter inden for de bevillinger, der afsættes
på de årlige finanslove, og inden for rammen af Den Euro-
pæiske Unions statsstøtteregler.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
ministeren for landdistrikter kan inden for deres respektive
områder fastsætte regler om ansøgning om støtte, herunder
om form, indhold og tidsfrister, betingelser og vilkår for
modtagelse af støtte, beregning af støtte, modtagerkreds,
udbetaling af støtte, støtteniveau og støtteberettigede udgif-
ter, støttekriterier og andre forpligtelser. Der kan desuden
fastsættes regler om administration af støtteordninger, her-
Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
Landbrugsstyrelsen, j.nr. 23-187-000002
DC000916
Offentligt
L 51 - Bilag 1
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
under om prioritering, udvælgelse af ansøgninger og afslag
på ansøgninger, og om regnskab og revision for støtte og
nedsættelse, bortfald og tilbagebetaling af støtte.
§ 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og mini-
steren for landdistrikter kan for de ordninger, der er omfattet
af § 1, stk. 1, inden for deres respektive områder, medmin-
dre andet er fastsat i Den Europæiske Unions forordninger
om forhold, der er omfattet af denne lov, fastsætte regler
om følgende administrative foranstaltninger og sanktioner
for overtrædelse af regler eller undladelse af opfyldelse af
forpligtelser fastsat i denne lov, i regler fastsat i medfør af
denne lov eller i regler fastsat i Den Europæiske Unions
forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, ved-
rørende ansøgt støtte:
1) Reduktion af støtte til det retmæssige beløb.
2) Suspension af støtte.
3) Nedsættelse af støtte i form af en sanktion med et beløb
udover reduktionen.
4) Bortfald af støtte.
5) Hel eller delvis tilbagebetaling af uberettiget udbetalt
støtte.
6) Hel eller delvis tilbagebetaling af støtte med et beløb,
der overstiger den uberettigede udbetalte støtte.
7) Hel eller delvis udelukkelse fra at ansøge om støtte i
senere perioder end det tidspunkt, hvor overtrædelsen
eller undladelsen fandt sted.
§ 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at støtte efter denne lov eller regler fast-
sat i medfør af denne lov betinges af, at eventuelle forplig-
telser vedrørende klima, natur og miljø for ejendommens
ejer fastlægges i en tinglyst servitut.
§ 6. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at lov om indhentning af tilbud på
visse offentlige og offentligt støttede kontrakter ikke finder
anvendelse for private udbydere af bygge- og anlægsarbej-
der, som modtager offentlig støtte i henhold til forordninger,
der er nævnt i denne lovs § 1, stk. 1, nr. 1, og nationale
støtteordninger, som er omfattet af denne lovs § 1, stk. 2, i
det omfang størrelsen af den offentlige støtte er fastsat på
baggrund af standardomkostninger.
Kapitel 3
Gennemførelse af klima-lavbundsprojekter
§ 7. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
gennemføre projekter vedrørende udtagning af kulstofrige
lavbundsjorder (klima-lavbundsprojekter), herunder ved køb
af projektarealer, køb af erstatningsarealer, efterfølgende
salg af disse og jordfordeling. Ministeren kan afholde nød-
vendige anlægsudgifter.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte nærmere regler for gennemførelse af projekterne,
herunder om krav til projekterne.
Kapitel 4
Særlige oplysningspligter
§ 8. En tilsagnshaver eller en støttemodtager efter denne
lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller regler
i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er
omfattet af denne lov, skal i hele perioden, hvor betingelser-
ne for støtte skal være opfyldt, på forlangende af ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri eller ministeren for landdi-
strikter inden for deres respektive områder afgive erklæring
om, hvorvidt betingelserne for støtte er opfyldt.
Stk. 2. En tilsagnshaver eller en støttemodtager skal i hele
perioden, hvor betingelserne for støtte skal være opfyldt,
underrette den af de i stk. 1 nævnte ministre, inden for hvis
område ordningen hører, hvis betingelserne for støtte ikke
længere er opfyldt.
§ 9. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal indberet-
te oplysninger om aftaler indgået efter § 13 d i lov om
vandforsyning m.v. og om påbud, forbud eller rådighedsind-
skrænkning, som er udstedt i medfør af §§ 24 og 26 a i
lov om miljøbeskyttelse. Ministeren kan i den forbindelse
fastsætte regler om tidsfrister for indberetningen.
§ 10. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at importører, eksportører, støttemodta-
gere, producenter, handlende, virksomheder, indkøbsfælles-
skaber og erhvervs- og brancheorganisationer skal afgive de
oplysninger, der er nødvendige for at opfylde indberetnings-
pligten til Europa-Kommissionen i medfør af Den Europæ-
iske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af
denne lov.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at importører, eksportører, producenter,
handlende, virksomheder, indkøbsfællesskaber og erhvervs-
og brancheorganisationer skal indberette oplysninger, der
skal danne grundlag for udbetaling af støtte finansieret helt
eller delvist af Den Europæiske Garantifond for Landbruget
og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Land-
distrikterne. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte reg-
ler om tidsfrister for indberetningen.
Kapitel 5
Formålsbestemte betalinger m.v.
§ 11. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om hel eller delvis betaling for omkostnin-
gerne ved kontrolopgaver, der udføres efter Den Europæiske
Unions forordninger, der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
endvidere fastsætte regler om hel eller delvis betaling for
særlige tjenesteydelser, som de kontrollerende myndigheder
udfører efter anmodning.
Stk. 3. Betalingsforpligtelser efter regler, der er fastsat
i medfør af stk. 1 eller 2, som ikke opfyldes rettidigt, til-
lægges, medmindre andet er fastsat i Den Europæiske Uni-
ons forordninger, en årlig rente, der svarer til den fastsatte
referencesats i renteloven med tillæg fra forfaldsdagen at
regne. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For rykker-
2
breve betales et gebyr på 100 kr., som reguleres med tilpas-
ningsprocenten i lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet
afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 10.
§ 12. Ved tilbagebetaling af støtte, der er ydet efter regler
fastsat ved forordninger om forhold, der er omfattet af denne
lov, i denne lov eller i regler fastsat i medfør af denne lov,
og som ikke betales rettidigt, tillægges, medmindre andet er
fastsat i Den Europæiske Unions forordninger, en årlig ren-
te, der svarer til den fastsatte referencesats i renteloven med
tillæg fra forfaldsdagen at regne, jf. dog stk. 2. Rentekrav,
der udgør mindre end 50 kr., inddrives dog ikke.
Stk. 2. Ved tilbagebetaling af støtte, der er ydet efter reg-
ler fastsat i medfør af denne lovs § 3, tillægges rente. For-
rentning skal ske med den i henhold til Den Europæiske
Unions statsstøtteregler til enhver tid fastsatte rentesats, der
anvendes af Europa-Kommissionen ved tilbagebetaling af
statsstøtte. Renter tilskrives med renters rente fra den dato,
hvor støtten første gang blev stillet til rådighed for modtage-
ren, og indtil datoen for tilbagebetaling af støtten. Renter,
der er påløbet i det foregående år, tilskrives rente hvert
efterfølgende år.
Stk. 3. Tilbagebetalingskrav i forbindelse med støtte, der
både er finansieret af nationale midler og Den Europæiske
Unions midler, forældes i deres helhed efter de regler, der er
fastsat i Den Europæiske Unions forordninger om forhold,
der er omfattet af denne lov.
Kapitel 6
Kontrol og offentliggørelse af kontrolresultater m.v.
Kontrol
§ 13. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
ministeren for landdistrikter kan inden for deres respektive
områder fastsætte regler om tilsyn og kontrol med, at denne
lov og regler fastsat i medfør af denne lov og regler i Den
Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet
af denne lov, overholdes.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
ministeren for landdistrikter kan inden for deres respektive
områder fastsætte regler om opbevaring af oplysninger med
henblik på tilsyn og kontrol med overholdelse af denne lov
og regler fastsat i medfør af denne lov og regler i Den
Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet
af denne lov.
§ 14. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
ministeren for landdistrikter kan inden for deres respektive
områder meddele de forbud og påbud, der er nødvendige for
overholdelse af denne lov og af regler fastsat i medfør af
denne lov og af regler i Den Europæiske Unions forordnin-
ger om forhold, der er omfattet af denne lov.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
meddele de forbud og påbud, der er nødvendige for over-
holdelse af forpligtelser fastsat i en tinglyst servitut for ejen-
dommens ejer efter regler fastsat i medfør af § 5 og efter
regler fastsat i medfør af lov om Landdistriktsfonden, jf.
lovbekendtgørelse nr. 114 af 6. februar 2020.
§ 15. Den, der er omfattet af denne lov eller regler fastsat
i medfør af denne lov eller regler i Den Europæiske Unions
forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, skal
efter anmodning fra den af ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri eller ministeren for landdistrikter, under hvis
område ordningen hører, eller den, som den pågældende
minister har bemyndiget hertil, give alle oplysninger, herun-
der om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har
betydning for gennemførelse af kontrol.
Stk. 2. Den, der er omfattet af denne lov eller regler
fastsat i medfør af denne lov eller Den Europæiske Unions
forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, skal
vederlagsfrit yde den minister, under hvis område ordningen
hører, eller den, som den pågældende minister bemyndiger
hertil, fornøden bistand ved kontrol, udtagning af prøver,
kopiering og udlevering af skriftligt materiale samt udskrif-
ter af elektroniske data.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
ministeren for landdistrikter eller den, som den pågældende
minister bemyndiger hertil, kan som led i løsningen af opga-
ver i henhold til denne lov, regler fastsat medfør af denne
lov, eller i henhold til Den Europæiske Unions forordninger
om forhold, der er omfattet af denne lov, uden at betale
vederlag medtage eller udtage prøver af planter, plantepro-
dukter og andre objekter mod kvittering.
§ 16. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller
ministeren for landdistrikter eller den, som den pågældende
minister bemyndiger hertil, har inden for deres respektive
områder, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod be-
hørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige
og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler, recepter,
forretningsbøger og papirer m.v., herunder også materiale,
der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplys-
ninger til brug for løsning af kontrolopgaver i henhold til
denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, eller
i henhold til Den Europæiske Unions forordninger om for-
hold, der er omfattet af denne lov.
Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemfø-
relse af kontrol efter stk. 1. Ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri og ministeren for landdistrikter kan inden for
deres respektive områder efter forhandling med justitsmini-
steren fastsætte regler herom.
Stk. 3. Rigsrevisionen, repræsentanter for Europa-Kom-
missionen, Den Europæiske Revisionsret og lignende per-
soner, der er nødvendige for, at kontrolmyndigheden kan
leve op til sine retlige forpligtelser, kan på tilsvarende betin-
gelser og ifølge med ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri eller ministeren for landdistrikter eller den, som den
pågældende minister bemyndiger hertil, deltage i kontrollen
efter stk. 1.
§ 17. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
ministeren for landdistrikter eller den, som den pågældende
minister bemyndiger dertil, kan inden for deres respektive
områder hos andre offentlige myndigheder indhente de op-
lysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdel-
sen af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov
eller regler i Den Europæiske Unions forordninger om for-
3
hold, der er omfattet af denne lov, bl.a. med henblik på re-
gistersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontrol-
øjemed, herunder om skatteforhold, eventuelt i elektronisk
form.
Offentliggørelse af kontrolresultater
§ 18. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
med navns nævnelse offentliggøre resultater samt art og
omfang af sanktioner på grundlag af kontrol, som gennem-
føres i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør
af denne lov eller af Den Europæiske Unions forordninger
om forhold, der er omfattet af denne lov. Ministeren kan
fastsætte regler om offentliggørelsen, herunder regler om, at
klage ikke har opsættende virkning på offentliggørelsen.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, hvor, på hvilken måde og i hvilken form
virksomheder skal gøre kontrolresultaterne tilgængelige for
offentligheden, herunder på hvilke betingelser virksomheder
kan fritages for pligten til at gøre kontrolresultater tilgænge-
lige.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om formen for og omfanget af offentlig-
gørelse, herunder om, at offentliggørelse kan ske elektro-
nisk. Ministeren kan bestemme, at visse resultater ikke skal
offentliggøres.
Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
bestemme, at offentliggørelse skal ske på grundlag af et
elektronisk informationssystem vedrørende kontrolresulta-
ter.
Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
på ethvert tidspunkt, herunder periodisk, videregive såvel
enkeltstående oplysninger som masseoplysninger fra infor-
mationssystemet til en ubestemt kreds af modtagere. Enhver
har adgang til fra informationssystemet at få meddelt oplys-
ninger, som enten har været offentliggjort eller skal offent-
liggøres. Adgangen omfatter såvel enkeltstående oplysnin-
ger som masseoplysninger.
Kapitel 7
Digitalisering m.v.
§ 19. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
ministeren for landdistrikter kan inden for deres respektive
områder fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til
og fra henholdsvis Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri og Kirkeministeriet om forhold omfattet af denne
lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller af Den
Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet
af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
ministeren for landdistrikter kan fastsætte nærmere regler
om digital kommunikation, herunder om anvendelse af be-
stemte it-systemer, særlige digitale formater og den til en-
hver tid gældende, nationale eID-løsning eller lign.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Stk. 4. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i med-
før heraf er et krav, at et dokument, som er udstedt af andre
end ministrene, der er nævnt i stk. 1, skal være underskrevet,
kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der
sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt doku-
mentet, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter sidestilles med
dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
ministeren for landdistrikter kan fastsætte regler om opfyl-
delse af underskriftskravet i stk. 4.
§ 20. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at kortværk, der henvises til i regler
fastsat i medfør af denne lov, ikke kundgøres i Lovtidende.
Stk. 2. Ved udnyttelse af bemyndigelsen i stk. 1 fastsæt-
ter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri regler om,
hvordan kortværket skal kundgøres, herunder om sikkerhed
i forbindelse med kundgørelsen.
Kapitel 8
Lokale aktionsgrupper og udvalg m.v.
§ 21. Ministeren for landdistrikter nedsætter et indstil-
lingsudvalg, der udvælger og afgiver indstilling om godken-
delse af indsendte lokale udviklingsstrategier.
Stk. 2. Ministeren for landdistrikter kan fastsætte regler
om etablering og drift af lokale aktionsgrupper, der kan
medvirke til administration af denne lov.
§ 22. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri ned-
sætter et udvalg med den opgave at rådgive om stillingtagen
til Den Europæiske Unions landbrugspolitik og om tilrette-
læggelse af administrationen heraf.
Stk. 2. Ministeren udnævner til formand for udvalget
en repræsentant fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri og fastsætter forretningsordenen for udvalget. I
forretningsordenen fastlægges udvalgets sammensætning og
antallet af repræsentanter for de enkelte organisationer eller
grupper af organisationer. Ministeriet varetager sekretariats-
opgaver for udvalget.
§ 23. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri ned-
sætter en overvågningskomité med repræsentanter for de
berørte myndigheder, interesseorganisationer, foreninger og
partnerskaber til at varetage forordningsbestemte opgaver
vedrørende administration af støtteordninger, der er omfattet
af § 1, stk. 1, nr. 1, og som er omfattet af den strategiske
plan for dansk udmøntning af Den Europæiske Unions fæl-
les landbrugspolitik.
Kapitel 9
Delegation og klage m.v.
§ 24. Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri eller ministeren for landdistrikter deres beføjelser
efter loven til en myndighed under det pågældende ministe-
rium, kan ministrene inden for deres respektive områder
fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens
afgørelser, herunder om, at klage i særlige tilfælde ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om
myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter at der er
4
indgivet klage. Ministrene kan fastsætte nærmere regler om
indgivelse af klage, herunder om formkrav til klagen.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
ministeren for landdistrikter kan inden for deres respektive
områder efter forhandling med vedkommende minister hen-
lægge deres beføjelser efter loven til en anden statslig myn-
dighed eller institution. Ministrene kan i forbindelse hermed
fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens
eller institutionens afgørelser, herunder om, at klage i særli-
ge tilfælde ikke kan indbringes for anden administrativ myn-
dighed, og om myndighedens eller institutionens adgang til
at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministre-
ne kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klage,
herunder om formkrav til klagen.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
ministeren for landdistrikter kan inden for deres respektive
områder efter forhandling med vedkommende kommunale
organisation henlægge varetagelsen af opgaver vedrørende
støtteordninger, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, og
støtteordninger omfattet af § 1, stk. 2, til en kommunal
myndighed eller institution. Ministrene kan i forbindelse
hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over den
kommunale myndigheds eller institutions afgørelse, herun-
der om, at klage i særlige tilfælde ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed, og om myndighedens eller
institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministrene kan endvidere fastsætte nærmere
regler om indgivelse af klage, herunder om formkrav til kla-
gen. De pågældende ministre kan ændre afgørelserne, uden
at der foreligger klage. De pågældende ministre bevarer de-
res fulde instruktionsbeføjelse.
Stk. 4. Ministeren for landdistrikter kan henlægge kompe-
tencen til at træffe afgørelse om at indstille en ansøgning om
støtte til godkendelse hos ministeren eller at afvise ansøg-
ningen til den lokale aktionsgruppes bestyrelse. Ministeren
kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at
klage over den lokale aktionsgruppes bestyrelses afgørelser,
og om den lokale aktionsgruppes bestyrelses adgang til at
genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren
kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klage, her-
under om formkrav til klagen, og om, at afgørelserne kun
kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål. Ministeren
kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. Mini-
steren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse.
§ 25. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
ministeren for landdistrikter kan inden for deres respektive
områder indgå de aftaler, der er nødvendige i forbindelse
med administration af ordninger omfattet af denne lov.
§ 26. Kommuner, regioner, andre offentlige myndigheder,
offentligretlige organer og offentlige fonde kan deltage i
finansieringen af den støtte, som ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden
for deres respektive områder kan yde i medfør af loven i
relation til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Landdistrikterne.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
ministeren for landdistrikter kan inden for deres respektive
områder fastsætte regler om finansieringen nævnt i stk. 1.
§ 27. Afgørelser truffet i henhold til denne lov, regler
fastsat i medfør af denne lov eller i henhold til direkte an-
vendelige regler i Den Europæiske Unions forordninger om
forhold, der er omfattet af denne lov, kan, hvis ikke andet er
fastsat i denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov,
påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler
sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-2 og nr.
4-8, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Afgørelserne
kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4,
i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden
skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som ud-
gangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af
klagen videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenæv-
net. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den
påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens
bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes
bemærkninger til sagen og de klagepunkter, der er anført i
klagen.
Kapitel 10
Straf
§ 28. Medmindre højere straf er forskyldt efter straffelo-
vens § 289 a, straffes med bøde den, der
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller
fortier oplysninger af betydning for afgørelser, der
træffes i henhold til denne lov, regler fastsat i medfør
af denne lov eller i henhold til Den Europæiske Uni-
ons forordninger om forhold, der er omfattet af denne
lov,
2) handler i strid med vilkår, der er fastsat i en afgørelse,
der træffes i henhold til denne lov eller regler fastsat i
medfør af denne lov,
3) undlader at afgive den erklæring, som den pågælden-
de har pligt til at afgive i henhold til § 8, stk. 1,
4) undlader at opfylde underretningspligten i § 8, stk. 2,
5) undlader at afgive oplysninger, som den pågældende
har pligt til at afgive efter regler fastsat i medfør af §
10, stk. 1,
6) undlader at opfylde en indberetningspligt efter regler
fastsat i medfør af § 10, stk. 2,
7) overtræder forbud meddelt efter § 14,
8) undlader at efterkomme påbud meddelt efter § 14,
9) undlader at give alle oplysninger eller yde kontrol-
myndigheden bistand efter § 15, eller
10) undlader at give kontrolmyndigheden adgang efter §
16, stk. 1.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
ministeren for landdistrikter kan inden for deres respektive
5
områder fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse
af regler fastsat i Den Europæiske Unions forordninger om
forhold, der er omfattet af denne lov.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-
er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 29. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om,
at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri for nærmere
angivne sager om overtrædelse af denne lov, regler fastsat
i medfør af denne lov og regler i Den Europæiske Unions
forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, der
ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødefo-
relæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag,
hvis den pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og
erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale
en bøde som angivet i bødeforelægget.
Stk. 2. Retsplejelovens regler om krav til indholdet af
et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at
udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på sådanne bødefo-
relæg.
Stk. 3. Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.
Kapitel 11
Ikrafttrædelses- og ophævelsesbestemmelser
§ 30. Loven træder i kraft den 30. juni 2023.
Stk. 2. Lov nr. 1590 af 28. december 2022 om administra-
tion af den fælles landbrugspolitik m.v. ophæves.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fast-
sætter tidspunktet for ophævelse af lov om Landdistriktsfon-
den, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 6. februar 2020.
Stk. 4. Regler, der er fastsat i medfør af lov nr. 1590 af 28.
december 2022 om administration af den fælles landbrugs-
politik m.v., forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes
af regler, der er fastsat i medfør af denne lov. Regler om
straf for overtrædelse af regler, der er fastsat i de pågælden-
de bekendtgørelser, forbliver i kraft, indtil bekendtgørelser-
ne ophæves eller erstattes af regler fastsat i medfør af denne
lov.
Stk. 5. Regler, der er fastsat i medfør af følgende lovbe-
stemmelser, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses
af nye regler:
1) § 8 i lov om drift af landbrugsjorder, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 103 af 3. februar 2020, som ændret ved § 32 i
lov nr. 1590 af 28. december 2022.
2) § 45, stk. 4, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse
nr. 8 af 6. januar 2022, som ændret ved § 33 i lov nr.
1590 af 28. december 2022.
3) § 13, stk. 3, i lov om planter og plantesundhed m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1132 af 3. juli 2020, som ændret
ved § 34 i lov nr. 1590 af 28. december 2022.
4) § 17, stk. 3, og § 48 i lov nr. 338 af 2. april 2019 om
jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstof-
reducerende tiltag, som ændret ved § 1 i lov nr. 1569
af 27. december 2019 og § 36 i lov nr. 1590 af 28.
december 2022.
5) § 69, stk. 1, 2 og 4, og §§ 69 a og 69 b i lov om
husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 520 af 1. maj 2019, som ændret ved §
2 i lov nr. 2192 af 29. december 2020, § 6 i lov nr. 126
af 30. januar 2021, lov nr. 415 af 5. april 2022 og § 37 i
lov nr. 1590 af 28. december 2022.
Kapitel 12
Ændringer i anden lovgivning
§ 31. I lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som ændret ved § 57 i lov nr. 338 af
2. april 2019, § 27 i lov nr. 58 af 28. januar 2020, § 73 i lov
nr. 133 af 25. februar 2020, § 2 i lov nr. 784 af 4. maj 2021,
§ 2 i lov nr. 900 af 21. juni 2022, og § 31 i lov nr. 1590 af
28. december 2022, foretages følgende ændringer:
1. § 19 affattes således:
»§ 19. Uanset § 18, stk. 1, opkræves og betales ikke gebyr
for klager i følgende sager:
1) Klager over fredningsafgørelser efter naturbeskyttelses-
lovens § 40.
2) Klager over ekspropriationsbeslutninger efter naturbe-
skyttelseslovens § 60, skovlovens § 23, regler fastsat i
medfør af naturbeskyttelseslovens § 60 a, § 27 i lov om
råstoffer, § 33 i lov om beskyttelsen af de ydre koge i
Tøndermarsken, vandforsyningslovens § 40, jordforur-
eningslovens § 22, stk. 2 og 4, vandløbslovens § 71
og miljøbeskyttelseslovens § 58 samt klager over afgø-
relser truffet i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 82,
når disse afgørelser vedrører sager efter miljøbeskyttel-
seslovens § 58.
3) Klager over afgørelser efter naturbeskyttelseslovens §§
19 d-19 g, § 37, stk. 4, og § 37 a, stk. 3.
4) Klager over afgørelser efter skovlovens §§ 19-21.
5) Klager over afgørelser, der træffes i henhold til regler
udstedt i medfør af tekstanmærkninger ad § 24 på fi-
nansloven.
6) Klager over afgørelser, der indbringes for nævnet efter
a) § 7 a i lov om indkøbsforeninger for mindre virk-
somheder i landdistrikterne,
b) § 11 a i lov om læhegn og tilskud til læplantning,
c) § 8 b i lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank,
d) § 10 a i lov om strukturforanstaltninger vedrørende
fiskerisektoren,
e) § 27 a i jordfordelingsloven,
f) § 18 a i økologiloven,
g) § 10 a i lov om gødning og jordforbedringsmidler
m.v.,
h) § 5 a i lov om foderstoffer,
i) § 58 a i lov om fødevarer,
j) § 4 a i lov om sikring af dyrepatogener,
k) § 38 a i lov om landbrugsejendomme,
l) § 11 a eller § 13 a i lov om Landdistriktsfonden,
m) § 11 a eller § 13 a i lov om Hav- og Fiskerifonden,
n) § 4 a i lov om behandling af oplysninger om brug
af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget,
o) § 22 b i landbrugsstøtteloven,
p) § 19 i lov om visse landdistriktsrelaterede tilskud-
sordninger m.v.,
6
q) § 18 a i lov om Grønt Udviklings- og Demonstrati-
onsprogram,
r) § 66 i lov om hold af dyr,
s) § 110 a i fiskeriloven,
t) § 16 a i lov om drift af landbrugsjorder,
u) § 17 a i lov om biavl,
v) § 36 a i lov om dyrlæger,
w) § 4 a i lov om hunde,
x) § 23 a i lov om plantenyheder,
y) § 21 a i lov om støtte til miljøforbedrende investe-
ringer i mindre landbrug m.v.,
z) § 52 i dyrevelfærdsloven,
æ) § 10 a i lov om aflivning af og midlertidigt forbud
mod hold af mink,
ø) § 23 i lov om planter og plantesundhed m.v., og
å) § 27 i lov om administration af den fælles land-
brugspolitik m.v.
7) Klager over afgørelser efter § 13, stk. 6, i lov om apo-
teksvirksomhed.
8) Klager, der udelukkende vedrører afslag på aktindsigt,
sammenstilling af oplysninger i databaser (dataudtræk)
og indsigt i databeskrivelser m.v. efter lov om offent-
lighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om akt-
indsigt i miljøoplysninger.
9) Klager over afgørelser truffet i henhold til regler fastsat
i medfør af § 40 i lov om jordbrugets anvendelse af
gødning og om næringsstofreducerende tiltag.«
§ 32. I lov om drift af landbrugsjorder, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 103 af 3. februar 2020, som ændret ved § 32 i lov
nr. 1590 af 28. december 2022, foretages følgende ændrin-
ger:
1. § 4, nr. 4, affattes således:
»4) Småbiotoper og småplantninger til og med 1,0 ha.«
2. § 5, stk. 2, nr. 3, affattes således:
»3) Arealer med småbiotoper, der består af træer og buske,
og småplantninger til og med 1,0 ha.«
3. § 8 affattes således:
»§ 8. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte nærmere regler om anvendelse af landbrugsjorder,
jf. §§ 3-7, herunder om fravigelser af reglerne i særlige
tilfælde eller af hensyn til ejeren eller brugeren af arealets
overholdelse af forpligtelser for arealbaseret støtte finansie-
ret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget eller Den
Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter-
ne.«
§ 33. I lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 8 af
6. januar 2022, som ændret ved § 33 i lov nr. 1590 af 28.
december 2022, foretages følgende ændring:
1. § 45, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at betaling for
kontrol, der udføres efter økologiloven, lov om hold af dyr
eller lov om administration af den fælles landbrugspolitik
m.v., skal opkræves efter stk. 2, når kontrollen indgår som
en del af et overordnet kontrolområde omfattet af denne
lov.«
§ 34. I lov om planter og plantesundhed m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1132 af 3. juli 2020, som ændret ved §
34 i lov nr. 1590 af 28. december 2022, foretages følgende
ændring:
1. § 13, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at betaling
for kontrol, der udføres efter lov om administration af den
fælles landbrugspolitik m.v., skal opkræves efter stk. 1, når
kontrollen indgår som en del af et overordnet kontrolområde
omfattet af denne lov.«
§ 35. I jordfordelingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 31 af
4. januar 2017, som ændret ved § 35 i lov nr. 1590 af 28.
december 2022, foretages følgende ændring:
1. § 2, stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»Formanden og viceformændene udpeges af ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri og skal have juridisk kan-
didateksamen eller tilsvarende juridiske kvalifikationer af
betydning for varetagelse af hvervet.«
§ 36. I lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anven-
delse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1569 af 27. december 2019 og §
36 i lov nr. 1590 af 28. december 2022, foretages følgende
ændringer:
1. § 17, stk. 2, nr. 1, affattes således:
»1) Hvis virksomheden ikke har opfyldt betingelserne i en
frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler
efter regler fastsat i medfør af § 39 a eller betingelser
i en hertil knyttet tilskudsordning etableret i medfør af
§ 2 i lov om Landdistriktsfonden eller § 2 i lov om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v.«
2. § 17, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at en virksomhed får reduceret den sam-
lede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden
har valgt at anvende en fleksibel frist for etablering af efter-
afgrøder efter regler fastsat i medfør af denne lovs §§ 38, 39
a eller 40, § 2 i lov om Landdistriktsfonden eller § 2 i lov
om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.«
3. § 48 affattes således:
»§ 48. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold
omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne
lov skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herun-
der om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale
formater og den til enhver tid gældende, nationale eID-løs-
ning eller lign.
7
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Stk. 4. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i
medfør heraf er et krav, at et dokument, som er udstedt af
andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal
være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved an-vendelse
af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som
har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter
sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om opfyldelse af underskriftskravet i stk. 4.«
§ 37. I lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 1. maj 2019, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 2192 af 29. december 2020, § 6 i lov nr. 126 af
30. januar 2021, lov nr. 415 af 5. april 2022 og § 37 i lov nr.
1590 af 28. december 2022, foretages følgende ændringer:
1. § 69, stk. 1 og 2, affattes således:
»Miljøministeren kan fastsætte regler om pligt til at an-
vende digital kommunikation om forhold omfattet af denne
lov eller regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation omfattet af stk. 1, herunder om an-
vendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater,
digital signatur og lign.«
2. § 69, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om,
hvilken myndighed der er ansvarlig for oplysninger omfattet
af stk. 1.«
3. § 69 a affattes således:
»§ 69 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om offent-
liggørelse, herunder udelukkende digitalt, af oplysninger
omfattet af § 69, stk. 1. Oplysningerne kan vedrøre strafbare
forhold på lovens område og kan være med navns nævnel-
se.«
4. § 69 b affattes således:
»§ 69 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold
omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne
lov skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herun-
der om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale
formater og den til enhver tid gældende, nationale eID-løs-
ning eller lign.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Stk. 4. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i
medfør heraf er et krav, at et dokument, som er udstedt af
andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal
være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved an-vendelse
af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som
har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter
sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om opfyldelse af underskriftskravet i stk. 4.«
Kapitel 13
Territorial gyldighed
§ 38. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
8
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
2.1. Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik i historisk perspektiv
2.2. Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik m.v. for perioden 2023-2027
2.3. Overordnet om den retlige ramme for lovforslaget
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Lovforslagets anvendelsesområde og bemyndigelser til at fastsætte regler om ordninger m.v.
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Ordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik m.v.
3.1.1.2. Nationale støtteordninger inden for landbrugssektoren, skovbrugssektoren og i landdistrikter, der er omfat-
tet af Den Europæiske Unions statsstøtteregler
3.1.1.3. Klima-lavbundsprojekter
3.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.1.3.1. Ordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik m.v.
3.1.3.2. Nationale støtteordninger inden for landbrugssektoren, skovbrugssektoren og i landdistrikter, der er omfat-
tet af Den Europæiske Unions statsstøtteregler
3.1.3.3. Gennemførelse af klima-lavbundsprojekter
3.1.4. Udtagningsprojekter og pant
3.2. Konditionalitet
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser
3.2.3. Den foreslåede ordning
3.3. Lokale aktionsgrupper, udvalg m.v.
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser
3.3.3. Den foreslåede ordning
3.4. Gebyr og rente
3.4.1. Gebyrordninger
3.4.1.1. Gældende ret
3.4.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser
3.4.1.3. Den foreslåede ordning
3.4.2. Renter
3.4.2.1. Gældende ret
3.4.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser
3.4.2.3. Den foreslåede ordning
3.5. Kontrol m.v.
3.5.1. Kontrol og tilsyn
3.5.1.1. Gældende ret
3.5.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser
3.5.1.3. Den foreslåede ordning
3.5.2. Forbud og påbud
3.5.2.1. Gældende ret
3.5.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser
3.5.2.3. Den foreslåede ordning
3.5.3. Adgang uden retskendelse og politiets bistand i forbindelse hermed
3.5.3.1. Gældende ret
3.5.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser
3.5.3.3. Den foreslåede ordning
3.5.4. Indberetning af rådighedsindskrænkende tiltag fra kommunerne
3.5.4.1. Gældende ret
9
3.5.4.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser
3.5.4.3. Den foreslåede ordning
3.5.5. Offentliggørelse af kontrolresultater
3.5.5.1. Gældende ret
3.5.5.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser
3.5.5.3. Den foreslåede ordning
3.6. Digitalisering
3.6.1. Obligatorisk digital kommunikation
3.6.1.1. Gældende ret
3.6.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser
3.6.1.3. Den foreslåede ordning
3.6.2. Undtagelse fra kundgørelse af kortværk i Lovtidende
3.6.2.1. Gældende ret
3.6.2.1.1. Landbrugsstøtteloven og landdistriktsfondsloven
3.6.2.1.2. Grundloven
3.6.2.1.3. Lovtidendeloven
3.6.2.1.3.1. Etablering af Lovtidende i elektronisk form
3.6.2.1.3.2. Undtagelse fra kundgørelse i Lovtidende
3.6.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser
3.6.2.3. Den foreslåede ordning
3.7. Delegation og klage
3.7.1. Delegation til andre offentlige myndigheder
3.7.1.1. Gældende ret
3.7.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser
3.7.1.3. Den foreslåede ordning
3.7.2. Delegation til lokale aktionsgruppers bestyrelse
3.7.2.1. Gældende ret
3.7.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser
3.7.2.3. Den Foreslåede ordning
3.7.3. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet
3.7.3.1. Gældende ret
3.7.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser
3.7.3.3. Den foreslåede ordning
3.8. Håndhævelse
3.8.1. Administrative foranstaltninger og sanktioner
3.8.1.1. Gældende ret
3.8.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser
3.8.1.3. Den foreslåede ordning
3.8.2. Håndhævelse af servitutter
3.8.2.1. Gældende ret
3.8.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser
3.8.2.3. Den foreslåede ordning
3.8.3. Straffebestemmelser
3.8.3.1. Gældende ret
3.8.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser
3.8.3.3. Den foreslåede ordning
3.8.3.3.1 Straf
3.8.3.3.2. Vejledende bødeniveauer for de enkelte kategorier af visse strafbare forhold
3.8.4. Straf for overtrædelse af administrativt fastsatte bestemmelser og bestemmelser fastsat af Den Europæiske
Union i forordninger
3.8.4.1. Gældende ret
3.8.4.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser
3.8.4.3. Den foreslåede ordning
3.8.5. Administrative bødeforelæg
3.8.5.1. Gældende ret
3.8.5.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser
3.8.5.3. Den foreslåede ordning
3.9. Ændring af lov om drift af landbrugsjorder
10
3.9.1. Gældende ret
3.9.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser
3.9.3. Den foreslåede ordning
3.10. Ændring af jordfordelingsloven
3.10.1. Gældende ret
3.10.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser
3.10.3. Den foreslåede ordning
4. Konsekvenser for FN’s verdensmål
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5.1. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser
5.2. Digitaliseringsklar lovgivning
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
10.1. Støtte fra Den Europæiske Union under den fælles landbrugspolitik
10.2. Særligt om lovforslagets forhold til Den Europæiske Unions statsstøtteregler i TEUF artikel 107-109
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at samle lovgrundlaget til
supplering af Den Europæiske Unions forordninger om den
fælles landbrugspolitik m.v. i Danmark i én lov. Lovforsla-
get er en genfremsættelse af lov nr. 1590 af 28. december
2022 om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.,
jf. lovforslag nr. L 10 fra folketingssamlingen 2022-2023 (2.
samling), som blev fremsat for Folketinget den 19. decem-
ber 2022, og hastebehandlet i Folketinget i perioden fra den
20. december 2022 til den 22. december 2022.
I overensstemmelse med regeringsgrundlaget ”Ansvar for
Danmark” indeholder den hastebehandlede lov en solned-
gangsklausul med henblik på at sikre, at Folketinget får
mulighed for at genbehandle det hastebehandlede lovfor-
slag under normale vilkår senest seks måneder efter haste-
behandlingens vedtagelse.
Dette lovforslag er derfor en genfremsættelse af lovforslag
nr. L 10 fra folketingssamlingen 2022-2023 (2. samling),
og gengivelsen af gældende ret sker med udgangspunkt i
den retstilstand, der var gældende inden ikrafttrædelsen den
1. januar 2023 af den hastebehandlede midlertidige lov nr.
1590 af 28. december 2022 om administration af den fælles
landbrugspolitik m.v. I forhold til den foreslåede ordning
vil der være tale om en gengivelse af den retstilstand, der
blev etableret den 1. januar 2023 ved ikrafttrædelse af den
midlertidige lov.
Der er i forbindelse med genfremsættelse af lovforslaget
foretaget få ændringer af rent sproglig, lovteknisk og redak-
tionel karakter.
Det foreslås, at den nye hovedlov udformes som en be-
myndigelseslov med henblik på at kunne fastsætte supple-
rende regler til brug for administrationen af forordnings-
grundlaget for den fælles landbrugspolitik m.v., herunder
i nødvendigt omfang også de gennemførelsesretsakter, der
udstedes i medfør af forordningerne. Forordningsgrundla-
get om støtte, som ydes af Den Europæiske Garantifond
for Landbruget (herefter EGFL) og Den Europæiske Land-
brugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (herefter EL-
FUL) til ordninger beskrevet i en strategisk plan for den
kommende programperiode for 2023-2027, finder anvendel-
se fra den 1. januar 2023.
Med udformningen af lovforslaget som en bemyndigelses-
lov tilgodeses endvidere muligheden for at tilpasse dansk
ret til ændringer af den fælles landbrugspolitik ved senere
reformer inden for rammerne af Den Europæiske Unions
nuværende fælles landbrugspolitik.
Lovforslaget skal endvidere bemyndige ministeren for fø-
devarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrik-
ter til inden for deres respektive områder at fastsætte reg-
ler om støtte til landbrugs- og skovbrugssektoren og til
landdistrikter, som er omfattet af artikel 107-109 i Trakta-
ten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (herefter
TEUF). Ved kongelig resolution af 15. december 2022 er
sager vedrørende landdistrikter, herunder LAG-ordningen,
regional- og landdistriktspolitisk redegørelse samt det koor-
dinerende ansvar for landdistriktspolitikken overført fra In-
denrigs- og Boligministeriet til Kirkeministeriet. Samtidig er
der udnævnt en minister for landdistrikter som har ansvaret
for de overførte områder.
Endvidere skal lovforslaget sikre, at ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri kan gennemføre projekter vedrø-
rende udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, de såkaldte
klima-lavbundsprojekter.
Med lovforslaget sikres således fortsat hjemmel til ud-
møntningen af ”Aftale om grøn omstilling af dansk land-
brug” af den 4. oktober 2021 mellem den daværende re-
11
gering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, So-
cialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance
og Kristendemokraterne. På samme måde vil lovforslaget
kunne bidrage til udmøntningen af fremtidige aftaler om
landbrugspolitikken.
Med lovforslaget foreslås en forenkling af lovgivnings-
strukturen på området, hvorefter den danske regulering, der
skal sikre grundlaget for administrationen af den fælles
landbrugspolitik, samles i én ny hovedlov til brug for admi-
nistrationen af forordningsgrundlaget for Den Europæiske
Unions fælles landbrugspolitik efter 1. januar 2023. Lovfor-
slaget skal ligesom den hastebehandlede lov nr. 1590 af
28. december 2022 således fremadrettet erstatte dele af land-
brugsstøtteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 6. februar
2020, og lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 114 af 6. februar 2020 (herefter landdistriktsfondslo-
ven). Hertil kommer, at anvendelsesområdet for dele af lov
om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 315 af 28. marts 2019,
som ændret ved § 11 i lov nr. 26 af 30. januar 2021, § 2
i lov nr. 1177 af 8. juli 2021 og § 7 i lov nr. 900 af 21.
juni 2022 (herefter skovloven), ændres, uden at loven dog
ændrer ordlyd. Det skyldes, at dele af anvendelsesområdet
ligesom ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. decem-
ber 2022 foreslås at overgå til dette lovforslag.
Samtidig medfører lovforslaget behov for ændringer af
lov om drift af landbrugsjorder, jf. lovbekendtgørelse nr. 103
af 3. februar 2020, som ændret ved § 32 i lov nr. 1590 af
28. december 2022 (herefter driftsloven), lov om fødevarer,
jf. lovbekendtgørelse nr. 8 af 6. januar 2022, som ændret
ved § 33 i lov nr. 1590 af 28. december 2022 (herefter
fødevareloven), lov om planter og plantesundhed m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1132 af 3. juli 2020, som ændret ved
§ 34 i lov nr. 1590 af 28. december 2022 (herefter plante-
loven), lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og
Fødevareklagenævnet (herefter klagenævnsloven), som bl.a.
ændret ved § 31 i lov nr. 1590 af 28. december 2022, lov
om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom
til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 31 af 4. januar 2017, som ændret ved
§ 35 i lov nr. 1590 af 28. december 2022, lov nr. 338 af 2.
april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og om næ-
ringsstofreducerende tiltag (herefter gødskningsloven), som
bl.a. ændret ved § 36 i lov nr. 1590 af 28. december 2022,
og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 520 af 1. maj 2019, som bl.a. ændret
ved § 37 i lov nr. 1590 af 28. december 2022 (herefter
husdyrbrugloven).
2. Baggrund
2.1. Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik i
historisk perspektiv
Det retlige grundlag for den fælles landbrugspolitik, som
er en af Unionens ældste politikker, er artikel 38-44 i
TEUF. Dette grundlag for den fælles landbrugspolitik er
forblevet uændret siden Romtraktaten fra 1957, hvor de op-
rindelige retningslinjer blev fastlagt.
Formålet med den fælles landbrugspolitik, som trådte i
kraft i 1962, var bl.a. at sikre borgerne i Det Europæiske
Fællesskab fødevarer til overkommelige priser og skabe en
rimelig levestandard for landbrugerne.
Over tid blev bedrifterne så effektive, at der producere-
des flere fødevarer end nødvendigt. I 1984 blev der derfor
iværksat adskillige foranstaltninger, der skulle bringe pro-
duktionen på niveau med efterspørgslen.
I 1992 medførte MacSharry-reformen bl.a. nedsættelse af
garanterede priser og delvis kompensation i form af direkte
støtte (hektarstøtte m.v.) samt braklægning. Landbrugerne
blev tilskyndet til at være mere miljøvenlige.
I forbindelse med Agenda 2000-reformen blev bl.a. Den
Europæiske Unions politik for udvikling af landdistrikterne
indført som den fælles landbrugspolitiks søjle II. Med det-
te tiltag bestod den fælles landbrugspolitik herefter af to
søjler: 1) markedsforanstaltningerne i form af den fælles
markedsordning og den direkte støtte til landbrugerne, som
finansieredes af EGFL, og 2) landdistriktspolitikken under
søjle II, som fokuserede på miljø og udviklingsprogrammer
og forudsatte finansiering fra ELFUL medfinansieret med
nationale midler.
I 2003 blev en ny reform vedtaget, der bl.a. indebar en
afkobling af støtten fra produktionen. Eksisterende støtte-
ordninger som hektarstøtteordningen, markfrøstøtten og en
række dyrepræmier blev i stedet samlet i en afkoblet støtte-
ordning i form af enkeltbetalingsordningen. Samtidig blev
støtten også gjort afhængig af overholdelse af en række
krav vedrørende miljø, folke-, dyre- og plantesundhed, dyre-
velfærd samt reglerne for god landbrugs- og miljømæssig
stand, såkaldt krydsoverensstemmelse.
Det såkaldte ”Sundhedstjek” fra 2009 sikrede bl.a. den
totale afkobling af støtten fra produktionen ved at indarbejde
den i enkeltbetalingsordningen og omfordelte en del af mid-
lerne under den fælles landbrugspolitiks søjle I til søjle II for
at fremme udviklingen af landdistrikterne.
Reformen i 2013 indebar bl.a. en ændring af den afkoble-
de støtte til et multifunktionelt system. Enkeltbetalingerne
til bedrifterne blev erstattet af et system med syv dele:
Grundbetaling, grøn betaling for offentlige miljøgoder, en
supplerende betaling til unge landbrugere, en omfordelings-
betaling til forøgelse af støtten til en bedrifts første hektarer,
en yderligere indkomststøtte i områder, der præges af natur-
betingede begrænsninger, støtte koblet til visse produktioner
og en forenklet ordning for mindre landbrugsvirksomheder.
I 2021 og 2022 gælder en overgangsforordning. Forord-
ningen forlænger gyldigheden af de fleste af de regler for
den fælles landbrugspolitik, der gjaldt i perioden 2014-2020,
samtidig med at der sikres en overgang til den fremtidige
ramme for de strategiske planer under den fælles landbrugs-
politik.
Skovene omtales ikke direkte i traktaterne, og Den Euro-
pæiske Union har således ikke nogen fælles skovbrugspoli-
tik. Skovbrugspolitikken er dermed fortsat i første række
12
en national kompetence, men Den Europæiske Union har al-
ligevel fastlagt en europæisk skovstrategi og støtter en ræk-
ke foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik, der
har en betydelig indvirkning på skovene i Den Europæiske
Union. Den fælles landbrugspolitik er den primære kilde til
EU-finansiering til skove. Cirka 90 pct. af Den Europæiske
Unions midler til skove finansieres af ELFUL.
2.2. Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik m.v.
for perioden 2023-2027
Den 1. juni 2018 fremsatte Europa-Kommissionen for-
slag til tre nye forordninger under den fælles landbrugspo-
litik. Den 2. december 2021 blev de tre forordninger, der
samlet udgør reformpakken for støtte, som ydes gennem
EGFL og ELFUL til ordninger beskrevet i en strategisk plan
for programperioden 2023-2027, vedtaget.
De centrale forordninger for Den Europæiske Unions fæl-
les landbrugspolitik m.v. i programperioden 2023-2027 er
herefter følgende:
1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte
til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstater-
ne under den fælles landbrugspolitik og finansieres
gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget
(EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvik-
ling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af
forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013
(herefter forordningen om støtte til strategiske planer).
2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2021/2116 af 2. december 2021 om finansiering, for-
valtning og overvågning af den fælles landbrugspolitik
og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013
(herefter den nye horisontale forordning).
3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2021/2117 om ændring af forordning (EU) nr.
1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugs-
produkter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger
for landbrugsprodukter og fødevarer, (EU) nr. 251/2014
om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og
beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatisere-
de vinprodukter og (EU) nr. 228/2013 om særlige for-
anstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernom-
råder (herefter ændringsforordningen).
4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1144/2014 af 22. oktober 2014 om oplysningskampag-
ner og salgsfremstød for landbrugsprodukter gennem-
ført i det indre marked og i tredjelande og om ophævel-
se af Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 (herefter for-
ordningen om oplysningskampagner og salgsfremstød
for landbrugsprodukter).
5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
510/2014 af 16. april 2014 om handelsordninger for
visse varer fremstillet af landbrugsprodukter og om op-
hævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1216/2009 og
(EF) nr. 614/2009 (herefter forordningen om handels-
ordninger for visse varer fremstillet af landbrugspro-
dukter).
Desuden finder Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles
markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af
Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF)
nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (herefter forordningen
om den fælles markedsordning) fortsat anvendelse efter 1.
januar 2023.
Støtten fra EGFL og ELFUL har til formål yderligere at
forbedre den bæredygtige udvikling inden for landbrug, fø-
devarer og landdistrikterne og bidrage til at opfylde tre over-
ordnede målsætninger på det økonomiske, miljømæssige
og sociale område, som skal bidrage til gennemførelsen af
2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling. De overordne-
de målsætninger er 1) at fremme en intelligent, konkurren-
cedygtig, modstandsdygtig og diversificeret landbrugssektor
og dermed garantere fødevaresikkerheden på lang sigt, 2)
at støtte og styrke miljøbeskyttelsen, herunder biodiversitet,
og klimaindsatsen og bidrage til opfyldelsen af Den Euro-
pæiske Unions miljø- og klimarelaterede målsætninger, her-
under dens forpligtelser i henhold til Parisaftalen og 3) at
styrke den socioøkonomiske struktur i landdistrikterne, jf.
artikel 5 i forordningen om støtte til strategiske planer.
Opfyldelsen af disse tre målsætninger forfølges ved hjælp
af en række specifikke målsætninger om f.eks. at støtte
en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed
i landbrugssektoren i hele Unionen med henblik på øget
fødevaresikkerhed og landbrugsmæssig diversitet på lang
sigt samt sikring af den økonomiske bæredygtighed af land-
brugsproduktionen i hele Unionen, at forbedre landbruger-
nes position i værdikæden, at bidrage til modvirkning af og
tilpasning til klimaforandringer, herunder ved at reducere
drivhusgasemissioner og øge kvælstofbinding, samt fremme
bæredygtig energi og at bidrage til at standse og vende
biodiversitetstab, forbedre økosystemtjenesterne og bevare
levesteder og landskaber, jf. artikel 6, stk. 1, i forordningen
om støtte til strategiske planer.
De specifikke målsætninger komplementeres af og er ind-
byrdes forbundne med den tværgående målsætning om at
modernisere landbruget og landdistrikterne ved at fremme
og udveksle viden, innovation og digitalisering i landbru-
get og i landdistrikterne og tilskynde til udbredelsen heraf
blandt landbrugerne gennem bedre adgang til forskning, in-
novation, videnudveksling og uddannelse, jf. artikel 6, stk.
2, i forordningen om støtte til strategiske planer.
Ved forfølgelsen af de specifikke målsætninger træffer
medlemsstaterne med støtte fra Europa-Kommissionen pas-
sende foranstaltninger til at mindske den administrative byr-
de og sikre forenkling af gennemførelsen af den fælles land-
brugspolitik, jf. artikel 6, stk. 3, i forordningen om støtte til
strategiske planer.
I henhold til artikel 8 i forordningen om støtte til strategi-
ske planer skal medlemsstaterne forfølge målsætningerne i
forordningens artikel 5 og 6 ved at fastlægge støtteordninger
på grundlag af de typer af støtteordninger, der er omhandlet
i kapitel II-IV i forordningens afsnit III i overensstemmelse
med deres vurderinger af behovene og de fælles krav i kapi-
tel I i samme afsnit.
13
Medlemsstaterne fastlægger strategiske planer i overens-
stemmelse med forordningen om støtte til strategiske planer
for at gennemføre den støtte fra Unionen, der finansieres
gennem EGFL og ELFUL med henblik på opfyldelse af
de specifikke målsætninger og den tværgående målsætning,
der fremgår af forordningens artikel 6, stk. 1 og 2. Hver
medlemsstat skal udarbejde og gennemføre en national stra-
tegisk plan for landbrugspolitikken for perioden 2023-2027,
der omfatter den direkte landbrugsstøtte, støtte til landdi-
striktsudvikling og støtteordninger i bestemte sektorer, jf.
artikel 9 og 104, stk. 1, i forordningen om støtte til strategi-
ske planer. Den strategiske plan skal beskrive de planlagte
støtteordninger, samt hvordan de vil bidrage til opnåelse
af de fælles EU-mål og andre relevante internationale for-
pligtelser. Den strategiske plan skal godkendes af Europa-
Kommissionen, jf. artikel 118 i forordningen om støtte til
strategiske planer.
Reformen medfører, at medlemsstaterne har en øget mu-
lighed for at fastsætte det nærmere indhold af de enkel-
te støtteordninger i forhold til de tidligere programperio-
der. Det medfører bl.a., at det er de enkelte medlemsstater,
der er forpligtet til at udforme de konkrete støtteordninger
således, at de opfylder kriterierne i bilag 2 i WTO-aftalen
om landbrug, jf. artikel 10 i forordningen om støtte til strate-
giske planer, og med bilaget til aftalememorandummet mel-
lem det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Amerikas
Forende Stater om visse olieafgrøder inden for rammerne af
GATT, jf. artikel 11 i forordningen om støtte til strategiske
planer.
Med forordningen om støtte til strategiske planer ophæ-
ves Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling
af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for
Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse
af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (herefter landdi-
striktsforordningen) med virkning fra 1. januar 2023, jf.
artikel 154, stk. 1, i forordningen om støtte til strategiske
planer. Dog således at forordningen med forbehold for Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2022 af
23. december 2020 om visse overgangsbestemmelser vedrø-
rende støtte ydet fra ELFUL og EGFL i 2021 og 2022 m.v.
fortsat finder anvendelse på gennemførelsen af programmer
for udvikling af landdistrikterne i medfør af landdistrikts-
forordningen indtil den 31. december 2025. Den finder på
samme betingelser anvendelse på udgifter afholdt af støtte-
modtagere og betalt af betalingsorganet inden for rammerne
af disse programmer for udvikling af landdistrikterne indtil
den 31. december 2025, jf. artikel 154, stk. 1, i forordningen
om støtte til strategiske planer.
En række nugældende forordninger vil ligeledes kunne
finde anvendelse efter 1. januar 2023. F.eks. kan nævnes Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013
af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den
Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske
Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Land-
brugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Euro-
pæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmel-
ser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den
Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Euro-
pæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets
forordning (EF) nr. 1083/2006. Desuden kan nævnes Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013
af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og over-
vågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af
Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF)
nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF)
nr. 485/2008 (herefter den horisontale forordning), der fort-
sat finder anvendelse på gennemførelsen af programmer for
udvikling af landdistrikterne indtil den 31. december 2025.
Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitiks søjle I
angår som hidtil to elementer: markedsforanstaltningerne
under den fælles markedsordning for landbrugsprodukter og
den direkte støtte til landbrugerne, mens søjle II også som
hidtil angår støtte til landdistriktsudvikling.
Støtteordningerne i den strategiske plan finansieres helt
eller delvist henholdsvis af EGFL og ELFUL. Den stra-
tegiske plans indsatser under søjle I finansieres 100 pct.
af EGFL. Dog således at markedsordningen for biavlspro-
dukter suppleres af en tilsvarende national finansiering til
biavlsprodukter. Indsatserne under søjle II finansieres af
ELFUL og af national medfinansiering. Der vil i perioden
2022-2026 gennemsnitligt skulle overføres 6,3 pct. af bud-
gettet under EGFL til ELFUL (fleksmidlerne). Beløbene
vil være til rådighed som en del af budgettet til ELFUL
det følgende år fra 2023-2027. Medlemsstaterne kan i 2025
revidere beslutningen om overførsel af fleksmidler.
Der er krav om, at tre pct. af midlerne i søjle I målrettes
indsatsen for generationsskifte og unge landbrugere, jf. arti-
kel 95 i forordningen om støtte til strategiske planer. Efter
forordningen om støtte til strategiske planer skal 25 pct. af
midlerne under den direkte støtte (søjle I) anvendes til bio-
ordninger, jf. artikel 97, mens mindst 35 pct. af EU-midlerne
i søjle II (støtteordninger til landdistriktsudvikling), skal an-
vendes til miljø, klima og biodiversitetsformål, dyrevelfærd
samt naturbetingede eller andre områdespecifikke begræns-
ninger over perioden 2023-2027, jf. artikel 93. Endvidere er
der krav om, at mindst 5 pct. af EU-midlerne i søjle II skal
anvendes til Leaderprogrammet, jf. artikel 91 i forordningen
om støtte til strategiske planer.
Udover egentlige støtteordninger omfattet af den strategi-
ske plan for 2023-2027 vedrører den fælles landbrugspolitik
også den fælles markedsordning for landbrugsvarer. Den
fælles markedsordning består af en intern dimension (mar-
kedsintervention, regler om afsætning og producentorgani-
sationer) og en ekstern dimension vedrørende handelen med
tredjelande (import- og eksporttilladelser, importafgifter,
forvaltning af toldkontingenter, eksportrestitutioner m.v.).
Den fælles markedsordning omfatter desuden konkurren-
ceregler for virksomhederne og regler om statsstøtte. Den
fælles markedsordning indeholder også generelle bestem-
melser vedrørende undtagelsesforanstaltninger (bl.a. til fore-
byggelse af markedsforstyrrelser som følge af prisudsving
eller andre hændelser, markedsstøtteforanstaltninger i tilfæl-
de af dyresygdomme eller nedsat forbrugertillid som følge
14
af risici for menneskers, dyrs eller planters sundhed samt
foranstaltninger i forbindelse med samordnet praksis i perio-
der med alvorlig ubalance på markederne) og en reserve, der
kan anvendes til at imødegå eventuelle kriser i landbrugs-
sektoren, jf. forordningen om den fælles markedsordning.
Det bemærkes, at den fælles markedsordning også angår
ordninger omfattet af TEUF bilag I, for hvilke der ikke er
nogen egentlig markedsordning, men som der alligevel er
fastsat visse regler om, f.eks. kvalitets- og handelsnormer, jf.
forordningen om den fælles markedsordning.
Dertil kommer ordningerne under forordningen om oplys-
ningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter,
som finansieres af EGFL. Endeligt suppleres den fælles
landbrugspolitik af handelsordninger for visse varer frem-
stillet af landbrugsprodukter, jf. forordningen om handels-
ordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter.
2.3. Overordnet om den retlige ramme for lovforslaget
Ifølge artikel 288, 1. og 2. pkt., i TEUF er en forord-
ning almengyldig og er bindende i alle enkeltheder og gæl-
der umiddelbart i hver medlemsstat. Forordningerne om
den fælles landbrugspolitik m.v. virker således som love
i medlemsstaterne og gælder i den form, som de er vedta-
get, og må som udgangspunkt ikke gennemføres i national
ret. Der henvises til afsnit 2.2 for nærmere om forordninger-
ne om den fælles landbrugspolitik m.v. i programperioden
2023-2027.
Forordningerne stiller krav om supplerende regler af hen-
syn til anvendelsen af forordningerne. Dette kan f.eks. være
regler om administrative sanktioner, jf. artikel 59 og 85 i
den nye horisontale forordning, fastsættelse af minimums-
standarder for landbrugere og andre støttemodtagere for nor-
mer for god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. artikel
13 i forordningen om støtte til strategiske planer, og støtte-
betingelser, jf. f.eks. artikel 20 i forordningen om støtte til
strategiske planer.
Det bemærkes, at forordningerne om den fælles land-
brugspolitik m.v. indeholder en række bestemmelser, hvor-
efter Europa-Kommissionen er tillagt kompetence til at ved-
tage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.
Danmark er forpligtet til at indrette dansk lovgivning
i overensstemmelse med forordningernes bestemmelser så-
ledes, at den danske administration af området er i over-
ensstemmelse med Den Europæiske Unions ændrede for-
ordningsgrundlag for den fælles landbrugspolitik m.v. med
virkning fra den 1. januar 2023.
Med udformningen af lovforslaget som en bemyndigel-
seslov vil ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
ministeren for landdistrikter inden for deres respektive om-
råder kunne fastsætte konkrete støtteordninger afhængig af
udformningen af forordningsgrundlaget for den fælles land-
brugspolitik m.v. og også af de nationale politiske valg, der
træffes i forbindelse med fastsættelsen af sådanne støtteord-
ninger.
Videre bemærkes det, at forordningsgrundlaget forvente-
ligt vil blive ændret i de kommende programperioder. Næste
programperiode forventes at begynde med virkning fra 1.
januar 2028. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiske-
ri vurderer derfor, at det vil være mest hensigtsmæssigt,
at lovforslaget udformes som en bemyndigelseslov, således
at det vil være muligt at fastsætte supplerende regler til
administration af et ændret forordningsgrundlag i kommen-
de programperioder, herunder også delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Lovforslagets anvendelsesområde og bemyndigelser
til at fastsætte regler om ordninger m.v.
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Ordninger under Den Europæiske Unions fælles
landbrugspolitik m.v.
Lovgrundlaget, der supplerer Den Europæiske Unions for-
ordninger om den fælles landbrugspolitik i Danmark, var
indtil den 1. januar 2023 fordelt på tre forskellige love: dele
af landbrugsstøtteloven, landdistriktsfondsloven og dele af
skovloven.
Landbrugsstøttelovens § 1, stk. 1-5, sikrer, at ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte supplerende
regler med henblik på administrationen af Den Europæiske
Unions forordninger under den fælles landbrugspolitiks søj-
le I, hvilket vil sige direkte betalinger og markedsordningen.
Ministeren er således bemyndiget til at fastsætte de regler
eller iværksætte de øvrige foranstaltninger, der er nødvendi-
ge for anvendelsen af Den Europæiske Unions forordninger
om den fælles landbrugspolitik, jf. landbrugsstøttelovens
§ 1, stk. 1. Derudover kan ministeren fastsætte regler og
iværksætte foranstaltninger, der er nødvendige for anvendel-
sen af ordninger, som det i medfør af forordninger om den
fælles landbrugspolitik er frivilligt for medlemsstaterne at
iværksætte. jf. landbrugsstøttelovens § 1, stk. 2. Videre kan
ministeren fastsætte bestemmelser om fravigelse af regler i
forordningerne i det omfang, disse indeholder adgang hertil,
jf. landbrugsstøttelovens § 1, stk. 3. Samtidig er ministeren
bemyndiget til at fastsætte regler om supplerende betingel-
ser for udbetaling af støttebeløb samt regler om reduktion
eller bortfald af støtten ved manglende overholdelse af disse
supplerende betingelser, jf. § 1, stk. 4 og 5.
For så vidt angår den direkte støtte til landbrugerne er
denne reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsæt-
telse af regler for direkte betalinger til landbrugere under
støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugs-
politik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.
637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (herefter
forordningen om direkte betalinger). Efter forordningen er
der tale om et antal elementer, som er henholdsvis obliga-
toriske eller valgfri for medlemsstaterne at indføre. Som ek-
sempler på obligatoriske elementer kan nævnes grundbeta-
lingsordningen, ordning for unge landbrugere, grøn støtte og
15
krydsoverensstemmelse, mens mekanismer til omfordeling
af grundbetalinger, koblede betalinger og ordning for mindre
landbrugere er valgfrie elementer.
Som eksempler på ordninger under direkte betalinger kan
nævnes bekendtgørelse nr. 792 af 2. juni 2022 om direk-
te støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.
(herefter grundbetalingsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse
nr. 2278 af 3. december 2021 om slagtepræmie for kvier,
tyre og stude (herefter slagtepræmiebekendtgørelsen).
For så vidt angår den fælles markedsordning er denne
reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugs-
produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr.
922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr.
1234/2007.
Som eksempler på markedsordninger kan nævnes anven-
delse af EU-handelsklasseskemaer for slagtekroppe, jf. ar-
tikel 10 i forordningen om den fælles markedsordning
og bekendtgørelse nr. 1157 af 22. november 2019 om vej-
ning, klassificering og indberetning af markedspriser for
slagtekroppe af svin, kvæg og får og ordninger for godken-
delse af importører af hampefrø til andre formål end ud-
sæd, jf. Europa-Kommissionens delegerede forordning (EU)
2016/1237 af 18. maj 2016 om supplerende regler til Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013
for så vidt angår bestemmelserne for anvendelse af ordnin-
gen med import- og eksportlicenser og om supplerende reg-
ler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1306/2013 for så vidt angår bestemmelserne om frigivelse
og fortabelse af sikkerhed, der er stillet for sådanne licenser,
om ændring af Europa-Kommissionens forordning (EF) nr.
2535/2001, (EF) nr. 1342/2003, (EF) nr. 2336/2003, (EF)
nr. 951/2006, (EF) nr. 341/2007 og (EF) nr. 382/2008 og
om ophævelse af Europa-Kommissionens forordning (EF)
nr. 2390/98, (EF) nr. 1345/2005, (EF) nr. 376/2008 og (EF)
nr. 507/2008 og bekendtgørelse nr. 989 af 26. juni 2020 om
import af hampefrø og rå hamp.
For så vidt angår eksempler på egentlige støtteordninger
kan nævnes støtte til frugt- og grøntsektoren, jf. artikel 32 i
forordningen om den fælles markedsordning og bekendtgø-
relse nr. 1098 af 1. juni 2021 om tilskud til producentorga-
nisationer mv. under markedsordningen for frugt og grønt,
samt støtte til biavlssektoren, jf. artikel 55 i forordningen
om den fælles markedsordning og bekendtgørelse nr. 439
af 15. marts 2021 om tilskud til støtteforanstaltninger til
forbedring af betingelserne for produktion og afsætning af
biavlsprodukter.
Derudover kan som et eksempel på ordninger omfattet
af TEUF bilag I, for hvilke der ikke er nogen egentlig mar-
kedsordning, men som der alligevel er fastsat visse regler
om, nævnes kvalitets- og handelsnormer, jf. afdeling 1, kapi-
tel 1, afsnit II, i forordningen om den fælles markedsordning
og bekendtgørelse nr. 812 af 3. juni 2022 om kontrol af
overholdelsen af EU᾽s handelsnormer for friske frugter og
grøntsager.
Støtte under søjle I finansieres af EGFL.
Landdistriktsfondsloven sikrer, at ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter hver
for sig inden for deres respektive områder for programpe-
rioden 2014-2020 kan yde støtte til visse foranstaltninger
vedrørende:
1) Videnoverførsel og informationsaktioner.
2) Rådgivningstjenester og bedriftsforvaltnings- og vika-
rordninger inden for landbrug.
3) Kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødeva-
rer.
4) Investeringer i fysiske aktiver.
5) Genopretning af landbrugets produktionspotentiale ef-
ter skader som følge af naturkatastrofer og katastrofa-
le hændelser og indførelse af passende forebyggende
foranstaltninger.
6) Bedrifts- og erhvervsudvikling.
7) Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdi-
strikterne.
8) Oprettelse af producentsammenslutninger og -organi-
sationer.
9) Miljø- og klimavenligt landbrug.
10) Økologisk landbrug.
11) Natura 2000 og betalinger i henhold til vandrammedi-
rektivet.
12) Betalinger til områder med naturbetingede eller andre
specifikke begrænsninger.
13) Dyrevelfærd.
14) Samarbejde.
15) Risikostyring.
16) Finansielle instrumenter.
Landdistriktsfondsloven sikrer desuden, at ministeren for
landdistrikter inden for rammerne af landdistriktsforordnin-
gen yder støtte til foranstaltninger, der er omfattet af artikel
43 i den nævnte forordning eller er omfattet af artikel 35 i
forordning (EU) nr. 1303/2013.
Ovennævnte foranstaltninger er en del af Den Europæiske
Unions fælles landbrugspolitiks søjle II.
Som eksempler på støtteordninger efter landdistrikts-
fondsloven, som ministeren for fødevarer, landbrug og fis-
keri har etableret, kan nævnes tilskud til rydning af tilgroede
arealer og forberedelse til afgræsning, jf. bekendtgørelse
nr. 1239 af 1. september 2022 om tilskud til rydning af
tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning 2022, tilskud
til modernisering af slagtesvinestalde, jf. bekendtgørelse
nr. 551 af 28. april 2020 om tilskud til modernisering af
slagtesvinestalde, og arealstøtte til økologisk landbrug, jf.
bekendtgørelse nr. 1077 af 1. juni 2021 om økologisk areal-
tilskud.
Et eksempel på en ordning, som henhører under ministe-
ren for landdistrikters ressort, er støtte til lokale aktions-
grupper, jf. bekendtgørelse nr. 1835 af 22. december 2015
om oprettelse og drift af lokale aktionsgrupper under hav-
og fiskeriudviklingsprogrammet og under landdistriktsprog-
rammet for perioden 2014-2020.
Støtte under søjle II medfinansieres af ELFUL.
Endelig kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
16
fastsætte regler om og administrere tilskudsordninger i med-
før af skovlovens § 29.
Et eksempel på udmøntning af bemyndigelsen er ordnin-
gen om tilskud til privat skovrejsning, jf. bekendtgørelse
nr. 1008 af 27. juni 2022 om tilskud til privat skovrejsning
2022.
Også støtte under disse ordninger henhører under søjle II
og medfinansieres af ELFUL på samme måde som de ord-
ninger, der er etableret i medfør af landdistriktsfondsloven.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget
efter en hastebehandling vedtaget § 1, stk. 1, og § 2 i lov
om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf.
Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat.
Ligeledes blev der i medfør af lovens kapitel 2 og 3 skabt
adgang til at regulere visse forhold vedrørende udtagning af
arealer.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.1.3.1 og af-
snit 3.1.4 nedenfor.
3.1.1.2. Nationale støtteordninger inden for landbrugssekto-
ren, skovbrugssektoren og i landdistrikter, der er omfattet af
Den Europæiske Unions statsstøtteregler
Det følger af TEUF artikel 107, stk. 1, at bortset fra de
i traktaterne hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte,
som ydes ved hjælp af statsmidler, under enhver tænkelig
form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurren-
cevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse
produktioner, uforenelig med det indre marked i det omfang,
den påvirker samhandlen mellem medlemsstaterne.
TEUF åbner dog mulighed for at yde statsstøtte til en
række politikformål. Med særlig relevans for landbrugs- og
skovbrugssektoren er det for det første i TEUF artikel 107,
stk. 2, litra b), fastsat, at støtte til at råde bod på skader,
der er forårsaget af naturkatastrofer eller andre usædvanlige
begivenheder, er forenelig med det indre marked. For det
andet kan Europa-Kommissionen med hjemmel i TEUF arti-
kel 107, stk. 3, litra c), anse statsstøtte til fremme af den
økonomiske udvikling i landbrugs- og skovbrugssektoren og
i landdistrikter for forenelig med det indre marked, forudsat
at den ikke påvirker samhandelsvilkår.
For nærmere om forholdet til Den Europæiske Unions
statsstøtteregler henvises til afsnit 10.2.
Støtteordninger omfattet af Den Europæiske Unions stats-
støtteregler er løbende blevet etableret i medfør af materielle
tekstanmærkninger på finansloven. Som eksempel herpå kan
nævnes tekstanmærkning nr. 170 ad 24.23.08 til § 24 på
finansloven for finansåret 2022, der bemyndiger ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri til at yde tilskud i form
af kompensation til konstruerede minivådområder. I medfør
af tekstanmærkningen kan ministeren fastsætte regler om
støtten, herunder om betingelser for støtte, nedsættelse og
tilbagebetaling af tilskud.
Der findes lignende tekstanmærkning i nr. 106 til § 24 på
finansloven for finansåret 2022, og i nr. 194 og nr. 197 til §
23 på finansloven for finansåret 2022.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget
efter en hastebehandling vedtaget § 1, stk. 2, og § 3 i lov
om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf.
Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.1.3.2 neden-
for.
3.1.1.3. Klima-lavbundsprojekter
Det fremgår af tekstanmærkning nr. 194 ad 23.22.02 til
§ 23 på finansloven for 2022, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri er bemyndiget til at fastsætte regler om
tilskud til projekter, der har til formål at udtage kulstofrige
lavbundjorder af landbrugsmæssig drift og gennem afbryd-
ning af dræn, lukning af grøfter m.v., genoprette den naturli-
ge hydrologi i videst muligt omfang (klima-lavbundsprojek-
ter). I forlængelse heraf fremgår det af tekstanmærkning nr.
197 ad 23.31.04 til § 23 på finansloven for finansåret 2022,
at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri er bemyndi-
get til at gennemføre klima-lavbundsprojekter, herunder ved
køb af projektarealer, køb af erstatningsarealer, efterfølgen-
de salg af disse samt jordfordeling.
Bemyndigelserne er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 211
af 8. februar 2022 om udtagning af kulstofrige lavbunds-
jorder med henblik på genopretning af naturlig hydrologi
(klima-lavbundsprojekter). Støtteordningen er godkendt af
Europa-Kommissionen den 21. maj 2021 i sag SA. 58791
i henhold til TEUF artikel 107, stk. 3, litra c), indtil den
31. december 2026. Dog ydes støtte til naturarealer under
ordningen som de minimis-støtte i henhold til Europa-Kom-
missionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december
2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støt-
te i landbrugssektoren.
Ved bekendtgørelsen har ministeren henlagt kompetencen
til at yde tilskud til udtagning af kulstofrige lavbundsjorder
til Miljøstyrelsen, jf. stk. 3 i tekstanmærkning nr. 194. Mi-
nisteren har henlagt kompetencen til at gennemføre klima-
lavbundsprojekter, herunder ved køb af projektarealer, køb
af erstatningsarealer, efterfølgende salg af disse samt jord-
fordeling, til at afholde nødvendige anlægsudgifter og til
at yde lodsejerkompensation til Naturstyrelsen, jf. stk. 3 i
tekstanmærkning nr. 197. Miljøstyrelsens og Naturstyrelsens
afgørelser truffet i henhold til bekendtgørelsen kan ikke på-
klages til anden myndighed, jf. tekstanmærkning nr. 194,
stk. 5, og tekstanmærkning nr. 197, stk. 5.
Formålet med ordningen er at sikre, at kulstofrige lav-
17
bundsjorder kan udtages af den almindelige landbrugsdrift
med henblik på at vådgøre jorderne ved en afbrydning af de
eksisterende drænrør og -grøfter, som afvander landbrugs-
jorderne. Kulstofrige lavbundsjorder er tidligere vådområder
som moser og våde enge og har derfor et højt indhold af kul-
stof fra gamle planterester. Når lavbundsjorder udtørres og
iltes ved dræning og pløjning således, at jorden kan dyrkes,
vil kulstoffet rådne og gasse af, primært som CO2. Dette
bidrager til at øge atmosfærens koncentration af drivhusgas-
ser. Når lavbundsjorderne vådgøres, vil den naturlige hydro-
logi blive genskabt, og CO2-udledningen standses.
Indsatsen for udtagning af kulstofrige lavbundsjorder gen-
nem nationale tiltag er todelt i form af støtte til gennemfø-
relse af klima-lavbundsprojekter på private lodsejeres land-
brugsarealer i regi af Miljøstyrelsen og klima-lavbundspro-
jekter, der gennemføres af Naturstyrelsen.
Miljøstyrelsen yder tilskud til klima-lavbundsprojekter,
der har til formål at udtage kulstofrige lavbundsjorder af
landbrugsmæssig drift og gennem afbrydning af dræn, luk-
ning af grøfter m.v. genoprette den naturlige hydrologi
på arealet i videst muligt omfang (klima-lavbundsprojek-
ter). Tilskuddet kan ydes til kommuner, private lodsejere og
fonde til etablering af vådområder på kulstofrige lavbunds-
jorder.
Klima-lavbundsprojekterne i regi af Naturstyrelsen gen-
nemføres ved udtagning af flere sammenhængende kulstof-
rige lavbundsjorder af landbrugsmæssig drift, hvor der bli-
ver genskabt naturlig hydrologi på arealerne ved aktiv
vådgøring gennem afbrydning af dræn, lukning af grøfter,
genslyngning og/eller hævning af vandløbsbund m.v. Natur-
styrelsen afholder udgifterne til projektet, herunder til forun-
dersøgelse, selve projektanlæggelsen, til efterfølgende ting-
lysning m.v. Støtten under ordningen ydes som en kombine-
ret naturalieydelse og som et tilskud i form af økonomisk
kompensation til de lodsejere, der deltager i projektet.
Udtagningen af kulstofrig lavbundsjord medfører en varig
kapacitetsnedlæggelse på det berørte areal, som sikres via en
tinglyst servitut om fastholdelse af naturlig hydrologi inden
for projektområdet, som vil gælde for såvel den nuværende
lodsejer som fremtidige lodsejere.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget
efter en hastebehandling vedtaget § 1, stk. 3, og § 7 i lov
om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf.
Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.1.3.3 neden-
for.
3.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris over-
vejelser
Indtil den 1. januar 2023 var den danske regulering, der
supplerer Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik
m.v., fordelt på tre forskellige love: landdistriktsfondsloven,
dele af landbrugsstøtteloven og dele af skovloven.
Landdistriktsfondsloven og skovloven supplerer forord-
ningsgrundlaget om støtte til udvikling af landdistrikterne
fra ELFUL (søjle II) i perioden 2014-2022, mens landbrugs-
støtteloven supplerer forordningsgrundlaget for direkte støt-
te fra EGFL (søjle I) i 2014-2022. For så vidt angår støtte-
ordningerne under både søjle I og II i den fælles landbrugs-
politik pålægges medlemsstaterne med det nye forordnings-
grundlag et større ansvar for, hvordan den fælles landbrugs-
politik gennemføres, og hvordan målsætningerne opfyldes
fra 1. januar 2023.
Supplerende samles reguleringen af støtteordninger under
den fælles landbrugspolitiks søjle I og II, som er beskre-
vet i en strategisk plan for den kommende reformperiode
2023-2027, i én forordning; forordningen om støtte til stra-
tegiske planer.
På baggrund af ovenstående er det Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeris opfattelse, at der er behov for at
øge gennemsigtigheden i det lovgrundlag, hvorefter der skal
fastsættes supplerende regler med henblik på administration
af Den Europæiske Unions forordninger om den fælles land-
brugspolitik m.v. fra den 1. januar 2023. Derfor bør lov-
grundlaget samles i én lov, jf. den foreslåede bestemmelse i
§ 1, fremfor at gennemføre flere ændringer af eksisterende
lovgivning.
Derudover er det ministeriets vurdering, at udformningen
af lovforslaget som en bemyndigelseslov vil tilgodese hen-
synet til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
ministeren for landdistrikter inden for deres respektive om-
råder vil kunne fastsætte supplerende regler med henblik på
administration af forordninger om forhold, der er omfattet
af lovforslaget, jf. den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1,
herunder konkrete støtteordninger. Denne regelfastsættelse
vil være afhængig af udformningen af forordningsgrundla-
get for den fælles landbrugspolitik, herunder også delege-
rede retsakter og gennemførelsesretsakter samt forordnings-
grundlaget i kommende programperioder. Derudover vil den
supplerende regelfastsættelse også afhænge af de politiske
valg, der træffes i forbindelse med konkrete støtteordninger.
I relation til klassificering af slagtekroppe vurderer Mini-
steriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at det er nødven-
digt at tilvejebringe et klart hjemmelsgrundlag til at fastsæt-
te regler om forhold relateret til klassificering af slagtekrop-
pe omfattet af Den Europæiske Unions forordninger, jf. den
foreslåede § 2, stk. 5.
For så vidt angår nationale støtteordninger om statsstøtte
til fremme af den økonomiske udvikling i landbrugs- og
skovbrugssektoren og i landdistrikter indgår disse som led i
den bredere fælles landbrugspolitik. Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri finder det derfor hensigtsmæssigt,
at der vil kunne fastsættes regler om statsstøtte i landbrugs-
og skovbrugssektoren og i landdistrikter, der er omfattet
af artikel 107-109 i TEUF med hjemmel i den foreslåede
bestemmelse i § 3.
Videre er det ministeriets opfattelse, at det vil være hen-
18
sigtsmæssigt, at der med den foreslåede bestemmelse i
lovforslagets § 7 tilvejebringes hjemmel til, at ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri kan gennemføre projek-
ter vedrørende udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, de
såkaldte klima-lavbundsprojekter. Den foreslåede § 7 vil
således i sammenhæng med lovforslagets § 3 erstatte tekst-
anmærkning nr. 194 og 197 ad § 23 på finansloven for
finansåret 2022.
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.1.3.1. Ordninger under Den Europæiske Unions fælles
landbrugspolitik m.v.
Det foreslås at videreføre samlingen af det lovgrundlag,
der skal finde anvendelse på administrationen af Den Euro-
pæiske Unions forordninger under den fælles landbrugspoli-
tik m.v. for perioden 2023-2027, i én lov, som blev vedtaget
ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022,
jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10
som fremsat, og som følge af solnedgangsklausulen i lovens
§ 38 kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1.
juli 2023.
Forordningerne under Den Europæiske Unions fælles
landbrugspolitik m.v. angår:
1) Ordninger, der finansieres helt eller delvist af EGFL og
ELFUL.
2) Den fælles markedsordning for landbrugsvarer.
3) Ordninger for landbrugsvarer omfattet af bilag I i Trak-
taten for Den Europæiske Unions funktionsmåde uden
at være omfattet af en markedsordning.
4) Handelsordninger for visse varer fremstillet af land-
brugsprodukter.
Det foreslåede anvendelsesområde i lovforslagets § 1, stk.
1, angår også andet end forordninger under Den Europæiske
Unions fælles landbrugspolitik, da handelsordninger for vis-
se varer fremstillet af landbrugsprodukter ikke alene er en
del af den fælles landbrugspolitik, men også af den fælles
handelspolitik. Skovordninger er omfattet af forordningen
om støtte til strategiske planer og den nye horisontale for-
ordning og medfinansieres dermed af ELFUL.
Det bemærkes, at landdistriktsfondsloven uanset dette lov-
forslag også vil finde anvendelse for de støtteordninger,
som det er hensigten at etablere i overensstemmelse med
landdistriktsprogrammet for 2014-2022 efter lovens ikraft-
træden. Tilsvarende vil også gøre sig gældende i relation til
landbrugsstøtteloven.
For nærmere om lovforslagets anvendelsesområde henvi-
ses til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.
I medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 2 vil ministe-
ren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for land-
distrikter inden for deres respektive områder kunne fastsætte
supplerende regler med henblik på administration af Den
Europæiske Unions forordninger om den fælles landbrugs-
politik m.v., hvilket vil sige ordninger omfattet af den fælles
landbrugspolitiks søjle I og II, herunder støtteordninger fi-
nansieret helt eller delvist af EGFL eller ELFUL, den fælles
markedsordning for landbrugsvarer og ordninger omfattet
af TEUF bilag I, for hvilke der ikke er nogen egentlig mar-
kedsordning, men som der alligevel er fastsat visse regler
om, f.eks. kvalitets- og handelsnormer.
Den foreslåede bestemmelse i § 2 vil medføre, at ministre-
ne kan fastsætte regler og træffe de beslutninger, der er nød-
vendige for anvendelse af Den Europæiske Unions forord-
ninger om forhold, der er omfattet af dette lovforslag. Videre
kan ministrene fastsætte regler og træffe de beslutninger, der
er nødvendige for anvendelsen af ordninger og regler, som i
medfør af Den Europæiske Unions forordninger om forhold,
der er omfattet af dette lovforslag, er frivillige for medlems-
staterne at anvende. Ministrene kan desuden inden for deres
respektive områder fastsætte regler om fravigelse af regler
i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er
omfattet af dette lovforslag i det omfang, forordningerne
indeholder adgang hertil. Endelig kan ministrene inden for
deres respektive områder fastsætte regler om ansøgning om
støtte, betingelser for støtte og vilkår for modtagelse af støt-
te, støtteniveau, beregning af støtte, modtagerkreds, udbeta-
ling af støtte, rådighed, overdragelse og supplerende betin-
gelser for udbetaling af støtte finansieret helt eller delvist
af EGFL og ELFUL. Der kan desuden fastsættes regler om
administration af støtteordninger, herunder om prioritering,
udvælgelse og afslag på ansøgninger, og om regnskab og
revision for støtte.
Det bemærkes, at ministrenes fastsættelse af konkrete ord-
ninger inden for deres respektive områder, herunder anven-
delsen af valgmuligheder inden for disse ordninger, vil være
afhængig af udformningen af forordningsgrundlaget for Den
Europæiske Unions fælles landbrugspolitik og politiske valg
i forbindelse med fastsættelse af nationale ordninger.
For nærmere om rækkevidden af de foreslåede bemyndi-
gelser i § 2 henvises til lovforslagets § 2 og bemærkningerne
hertil.
3.1.3.2. Nationale støtteordninger inden for landbrugssekto-
ren, skovbrugssektoren og i landdistrikter, der er omfattet af
Den Europæiske Unions statsstøtteregler
Det foreslås at videreføre lovens udvidede anvendelses-
område for så vidt angår støtte i landbrugs- og skovbrugs-
sektoren og i landdistrikter inden for bevillinger afsat på
de årlige finanslove, som er omfattet af artikel 107-109 i
TEUF, der blev vedtaget ved den hastebehandlede lov nr.
1590 af 28. december 2022, jf. Folketingstidende 2022-23
(2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af
solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse
for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås således i lovforslagets § 1, stk. 2, at loven
også skal finde anvendelse på støtte i landbrugs- og skov-
brugssektoren og i landdistrikter inden for bevillinger afsat
på de årlige finanslove, som er omfattet af artikel 107-109 i
TEUF.
Ved fastlæggelsen af lovforslagets anvendelsesområde i
den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 2, anvendes den af-
grænsning, der er angivet i Den Europæiske Unions fælles
19
landbrugspolitik, og de specifikke afgrænsninger, der angi-
ves af Den Europæiske Unions institutioner i de dokumen-
ter, der udstedes på statsstøtteområdet.
For nærmere om lovforslagets anvendelsesområde for så
vidt angår nationale støtteordninger omfattet af Den Euro-
pæiske Unions statsstøtteregler henvises til lovforslagets §
1, stk. 2, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås endvidere i lovforslagets § 3, stk. 1, at mini-
steren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for
landdistrikter inden for deres respektive områder kan yde
støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter
inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove,
og inden for rammen af Den Europæiske Unions statsstøtte-
regler.
I medfør af den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 2, kan
der fremover fastsættes regler om støtte inden for landbrugs-
eller skovbrugssektoren eller i landdistrikter, der hidtil har
været reguleret af regler fastsat i medfør af materielle tekst-
anmærkninger på finansloven.
Den foreslåede § 3 vil herefter erstatte den hidtidige prak-
sis, hvor der er optaget materielle tekstanmærkninger på
finansloven som hjemmelsgrundlag for sådanne statsstøtte-
ordninger.
Det vil være en forudsætning for udnyttelse af den fore-
slåede bemyndigelse i lovforslagets § 3, at der er bevillings-
mæssig hjemmel på finansloven til finansiering af den på-
gældende støtteordning. Ligeledes er det en forudsætning,
at støtteordningen lovligt kan etableres i henhold til Den
Europæiske Unions statsstøtteregler.
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse i § 3
vil blive anvendt af ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri til at fastsætte regler om f.eks. kompensation for tabt
indkomst og udgifter i forbindelse med minivådområder,
som i dag er reguleret i bekendtgørelse nr. 690 af 17. maj
2022 om tilskud til minivådområder 2022 i medfør af tekst-
anmærkning nr. 170 ad 24.23.08 til § 24 på finansloven
for finansåret 2022, og som ydes som de minimis-støtte i
overensstemmelse med Europa-Kommissionens forordning
(EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af
artikel 107 og 108 i TEUF på de minimis-støtte i landbrugs-
sektoren.
For nærmere om støtteordninger inden for landbrugssekto-
ren, skovbrugssektoren og i landdistrikter, der er omfattet af
Den Europæiske Unions statsstøtteregler, henvises til lovfor-
slagets § 3 og bemærkningerne hertil.
3.1.3.3. Gennemførelse af klima-lavbundsprojekter
Det foreslås at videreføre lovens udvidede anvendelses-
område for så vidt angår gennemførelse af projekter ved-
rørende udtagning af kulstofrige lavbundsjorder (klima-lav-
bundsprojekter), som blev vedtaget ved den hastebehandle-
de lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som
følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder an-
vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås således i § 1, stk. 3, at loven også skal finde
anvendelse på ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris
gennemførelse af projekter vedrørende udtagning af kulstof-
rige lavbundsjorder (klima-lavbundsprojekter).
For nærmere om lovforslagets anvendelsesområde for så
vidt angår klima-lavbundsprojekter henvises til lovforslagets
§ 1, stk. 3, og bemærkningerne hertil.
Med den foreslåede bestemmelse i § 7 vil ministeren kun-
ne gennemføre projekter vedrørende udtagning af kulstofri-
ge lavbundsjorder (klima-lavbundsprojekter), herunder ved
køb af projektarealer, køb af erstatningsarealer, efterfølgen-
de salg af disse og jordfordeling. Ministeren kan afholde
nødvendige anlægsudgifter. Ministeren vil kunne fastsætte
nærmere regler for ordningen, herunder om krav til projek-
terne.
Det er hensigten, at de foreslåede bemyndigelser i §§ 3
og 7 vil blive anvendt af ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri til at fastsætte regler om ministerens gennemførel-
se af klima-lavbundsprojekter, som i dag er reguleret ved
bekendtgørelse nr. 211 af 8. februar 2022 om udtagning
af kulstofrige lavbundsjorder med henblik på genopretning
af naturlig hydrologi (klima-lavbundsprojekter) i medfør af
tekstanmærkning nr. 194 ad 23.22.02 og tekstanmærkning
nr. 197 ad 23.31.04 til § 23 på finansloven for finansåret
2022. Det forventes, at der på samme vis som i den gæl-
dende bekendtgørelse også vil blive fastsat regler om en til-
skudsordning til kommuner, lodsejere og fonde til udtagning
af lavbundsjorder og om lodsejerkompensation, jf. lovforsla-
gets § 3.
Det bemærkes, at det forudsættes, at ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri vil delegere sine beføjelser til at
gennemføre projekterne vedrørende udtagning af kulstofrige
lavbundsjorder m.v. til Naturstyrelsen under miljøministeren
og i den sammenhæng også fastsætte regler om, at afgørel-
ser truffet af Naturstyrelsen ikke kan påklages til anden
administrativ myndighed, jf. den foreslåede bestemmelse i §
24, stk. 2.
For nærmere om klima-lavbundsprojekter henvises til lov-
forslagets §§ 3 og 7 og bemærkningerne hertil.
3.1.4. Udtagningsprojekter og pant
Med bestemmelserne i dele af lovforslagets kapitel 2 samt
kapitel 3 vil ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
bl.a. blive bemyndiget til at fastsætte regler vedrørende til-
skudsordninger om udtagning af landbrugsarealer til anden
anvendelse, herunder udtagning af lavbundsjorde.
Udtagning af arealer har betydning for mange samfunds-
interesser, herunder for sikkerheden for penge- og realkre-
ditinstitutternes udlån til landbruget.
Det foreslås at videreføre adgangen til at regulere visse
forhold vedrørende udtagning af arealer, som blev vedtaget
ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022,
jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10
som fremsat, og som følge af solnedgangsklausulen i lovens
§ 38 kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1.
juli 2023.
20
Det er således hensigten, at der i bekendtgørelser vedrø-
rende udtagning af arealer i relevant omfang indsættes regler
om, at panthavere, herunder realkredit- og pengeinstitutter,
orienteres om konkrete udtagningsprojekter, inden der ind-
sendes ansøgning om tilskud. Ligeledes er det hensigten i
relevant omfang at indsætte regler om, at der ved anmod-
ning om udbetaling af tilskud skal foreligge dokumentation
for en eventuel aftale mellem lodsejere og panthavere i
prioriteringsrækkefølgen om hel eller delvis udbetaling af
lodsejeres tilskud til panthavere.
3.2. Konditionalitet
3.2.1. Gældende ret
Begrebet konditionalitet er på landbrugsområdet et nyt be-
greb, som samler de gældende regler om krydsoverensstem-
melse og i væsentligt omfang de eksisterende grønne krav
under grundbetalingsordningen om opretholdelse af perma-
nente græsarealer, krav om flere afgrødekategorier og kravet
om etablering af fem pct. miljøfokusområder på bedriften.
Begrebet krydsoverensstemmelse blev indført i 2003 ved
Den Europæiske Unions rådsforordning (EF) nr. 1782/2003
og gennemførelsesbestemmelserne i forordning (EF) nr.
795/2004 og nr. 796/2004 som led i reformen af Den Euro-
pæiske Unions fælles landbrugspolitik.
Reglerne om krydsoverensstemmelse gælder for landbru-
gere, der modtager støtte under direkte betalinger, og for
landbrugere, der modtager støtte efter arealordningerne
under landdistriktsprogrammet, herunder også for støtteord-
ninger, der etableres efter 1. januar 2023. Landbrugeren skal
overholde alle kravene for hele bedriften, hvis landbrugs-
støtten skal udbetales i fuldt omfang.
Princippet for krydsoverensstemmelseskravene er, at ud-
betalingen af Den Europæiske Unions landbrugsstøtte er
koblet til overholdelsen af en række krav om miljø, dyrevel-
færd, fødevaresikkerhed og dyresundhed m.v. med henblik
på at sikre en bæredygtig landbrugsproduktion og øge be-
folkningens tillid til den fælles landbrugspolitik.
Krydsoverensstemmelseskravene består for det første af
de såkaldte lovbestemte forvaltningskrav, som er de forord-
ningsbestemmelser og nationale regler, som implementerer
de direktivbestemmelser, der er opregnet i bilag II til den
horisontale forordning. Det drejer sig om bestemmelser i
f.eks. Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om
beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater,
der stammer fra landbruget, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse
af vilde fugle og Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af
naturtyper samt vilde dyr og planter.
Kravene består dernæst af de standarder for god land-
brugs- og miljømæssig stand (GLM), som medlemsstaterne i
henhold til forordningens artikel 94 skal fastlægge på grund-
lag af de minimumskrav, der fremgår af forordningens bilag
II. Det drejer sig f.eks. om anlæggelse af bræmmer langs
søer og vandløb, om beskyttelse af grundvand mod forure-
ning, om bevaring af jordens indhold af organiske stoffer
ved passende metoder, herunder forbud mod afbrænding af
stubmarker, undtagen af plantesundhedshensyn og lignende.
I medfør af landbrugsstøttelovens § 1, stk. 1-4, og § 4,
stk. 1 og 5, samt landdistriktsfondslovens § 2, stk. 1, og §
9, stk. 4, udsteder Landbrugsstyrelsen årlige bekendtgørelser
om krydsoverensstemmelse, som f.eks. bekendtgørelse nr.
2370 af 10. december 2021 om krydsoverensstemmelse for
kalenderåret 2022.
Den nuværende gennemførelse af krydsoverensstemmel-
sesordningen i dansk ret angiver de forordningsbestemmel-
ser og den danske implementering af de relevante direktiver
på sektorlovgivningens område, der er krydsoverensstem-
melsesbelagt, jf. bilag II til den horisontale forordning. Kra-
vene fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen om krydsover-
ensstemmelse for kalenderåret 2022.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget
efter en hastebehandling vedtaget § 2, stk. 1 og 4, og § 4
i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.,
jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10
som fremsat, hvorefter der er adgang til at fastsætte regler
og træffe de beslutninger, der er nødvendige for anvendelse
her i landet af reglerne for konditionalitet.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.2.3 nedenfor.
3.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris over-
vejelser
Med overgangen til forordningen om støtte til strategiske
planer og den nye horisontale forordning erstattes reglerne
om krydsoverensstemmelse og i væsentligt omfang de grøn-
ne krav af regler om konditionalitet. Konditionalitet er obli-
gatorisk at etablere.
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
vurdering, at der fortsat skal være hjemmel til, at ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler og
træffe de beslutninger, der er nødvendige for anvendelse her
i landet af reglerne for konditionalitet.
3.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at videreføre adgangen til at fastsætte regler
og træffe de beslutninger, der er nødvendige for anvendelse
her i landet af reglerne for konditionalitet, som blev vedtaget
ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022,
jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10
som fremsat, og som følge af solnedgangsklausulen i lovens
§ 38 kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1.
juli 2023.
De foreslåede bestemmelser i bl.a. § 2, stk. 1 og 4, og
§ 4 vil derfor omfatte adgang for ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri til at fastsætte de nødvendige regler og
træffe de beslutninger, der er nødvendige for anvendelse
21
af Den Europæiske Unions forordninger for så vidt angår
konditionalitet.
De lovbestemte forvaltningskrav omfatter 11 krav i perio-
den 2023-2027 på områderne vandmiljø, biodiversitet, føde-
varesikkerhed, plantebeskyttelsesmidler og dyrevelfærd, jf.
bilag III til forordningen om støtte til strategiske planer.
I forhold til standarderne for god landbrugs- og miljømæs-
sig stand (GLM) fremgår det af forordningen om støtte til
strategiske planer, at det er medlemsstaten, der på baggrund
af de normer der fremgår af forordningens bilag III, nær-
mere skal fastlægge disse i den strategiske plan. Af bilag
III fremgår, at hovedparten af de eksisterende normer fra
krydsoverensstemmelsesordningen videreføres til konditio-
nalitetsordningen. Normerne vil derudover i væsentligt om-
fang blive suppleret med de grønne krav under grundbeta-
lingsordningen. Derudover er der kommet en ny GLM-norm
om beskyttelse af kulstofrige jorder.
Standarder for god landbrugs- og miljømæssig stand om-
fatter ni krav i perioden 2023-2027 på områderne klimaæn-
dringer, vandmiljø, jordforbedring og jordbeskyttelse samt
biodiversitet, jf. bilag III til forordningen om støtte til strate-
giske planer.
Den foreslåede bemyndigelse i § 2, stk. 1 og stk. 4, giver
ministeren mulighed for at fastlægge indholdet af de krav
for konditionalitet eller tilsvarende basiskrav i kommende
reformperioder, hvis manglende overholdelse kan indebære,
at støttemodtageren pålægges en administrativ sanktion.
Den danske strategiske plan for 2023-2027 indeholder en
nærmere beskrivelse af den danske implementering af kon-
ditionalitet.
3.3. Lokale aktionsgrupper, udvalg m.v.
3.3.1. Gældende ret
Efter landdistriktsfondslovens § 2, stk. 3, kan ministeren
for landdistrikter fastsætte regler om etablering og drift af
lokale aktionsgrupper, der kan medvirke til administration af
loven.
Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1835 af 22.
december 2015 om oprettelse og drift af lokale aktionsgrup-
per under hav- og fiskeriudviklingsprogrammet og under
landdistriktsprogrammet for perioden 2014-2020 med sene-
re ændringer.
Efter landdistriktsfondslovens § 7, stk. 2, nedsætter mini-
steren for landdistrikter et indstillingsudvalg, der udvælger
og afgiver indstilling om ansøgninger om godkendelse som
støtteberettigede lokale aktionsgrupper samt om indsendte
lokale udviklingsstrategier.
Ministeren har anvendt bemyndigelsen til at nedsætte et
indstillingsudvalg for programperioden 2014-2022 med re-
præsentation fra regionale og lokale myndigheder, relevan-
te interesseorganisationer, landdistriktsaktører, fiskeriaktører
og eksperter på landdistrikts- og fiskeriområdet.
Indstillingsudvalget vurderer de indsendte ansøgninger
om godkendelse som tilskudsberettigede lokale aktionsgrup-
per i forhold til den forventede merværdi for lokaludviklin-
gen, og udvalget vurderer de lokale udviklingsstrategier med
vægt på anvendelsen af Leader-metoden på baggrund af
en række fastlagte kriterier og afgiver indstilling herom til
Plan- og Landdistriktsstyrelsen. På grundlag af indstillinger-
ne fra indstillingsudvalget træffer Plan- og Landdistriktssty-
relsen afgørelse om godkendelse af de lokale udviklingsstra-
tegier.
Efter landbrugsstøttelovens § 2 nedsætter ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri et udvalg med den opgave
at rådgive med hensyn til stillingtagen til Den Europæiske
Unions landbrugspolitik samt med hensyn til tilrettelæggelse
af administrationen heraf. Udvalget skal bestå af 24 af mini-
steren udnævnte medlemmer.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri udpeger to
medlemmer, erhvervsministeren et medlem, Dansk Industri
to medlemmer, Dansk Erhverv to medlemmer, Landbrug
& Fødevarer syv medlemmer, Dansk Gartneri fire medlem-
mer, Brancheudvalget for Frugt og Grønt et medlem, Øko-
logisk Landsforening og Øgruppen (Dansk Økologileveran-
dørforening) i fællesskab et medlem, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd et medlem, Forbrugerrådet Tænk et medlem,
Danmarks Naturfredningsforening et medlem og Friluftsrå-
det et medlem til udvalget, jf. landbrugsstøttelovens § 2, stk.
2.
Efter § 2, stk. 3, kan der møde en stedfortræder for hvert
af medlemmerne. Ministeren for fødevarer, landbrug og fis-
keri udnævner en af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeris repræsentanter i udvalget til formand for udvalget
og fastsætter udvalgets forretningsorden. Udvalgets sekreta-
riatsopgaver varetages af ministeriet.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har i medfør
af § 2 nedsat EU-landbrugsudvalget (§ 2-udvalget) med hen-
blik på at rådgive i forhold til beslutninger om Den Europæ-
iske Unions landbrugspolitik og administrationen heraf. Der
afholdes skriftlige høringer eller møder i udvalget forud
for rådsmøder (landbrug og fiskeri), hvor der er punkter af
landbrugspolitisk interesse på dagsordenen.
Efter § 7, stk. 1, i landdistriktsfondsloven nedsætter mi-
nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri et overvågnings-
udvalg, der skal varetage tilsyns- og opfølgningsfunktioner
i forbindelse med administrationen af støtteordninger efter
loven.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har i med-
før af § 7, stk. 1, nedsat et overvågningsudvalg for land-
distriktsprogrammet (Landdistriktsudvalget) for programpe-
rioden 2014-2022. Udvalget består af repræsentanter for
relevante myndigheder, landbrugs- og miljøorganisationer
og foreninger m.v. Formandskabet for udvalget varetages af
Landbrugsstyrelsen, der er forvaltningsmyndighed for land-
distriktsprogrammet.
Desuden kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
og ministeren for landdistrikter inden for deres respektive
områder i overensstemmelse med bestemmelsen i landdi-
striktsfondslovens § 7, stk. 3, nedsætte rådgivende udvalg
for støtteordninger efter loven.
22
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har i medfør
af § 7, stk. 3, nedsat et rådgivende udvalg i forbindelse
med miljøteknologiordningen i 2016. Udvalget skulle bidra-
ge med vurdering af den årlige miljøeffekt af de indkomne
ansøgninger til brug for prioriteringen.
De pågældende ministre kan endvidere efter lovens § 7,
stk. 4, inden for deres respektive områder indhente rådgiv-
ning hos andre udvalg, der er nedsat i medfør af anden
lovgivning, og som har kompetence inden for det relevante
område. Denne hjemmel har ikke været anvendt i nævne-
værdigt omfang i programperioden 2014-2022.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget
efter en hastebehandling vedtaget §§ 21 og 22 i lov om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-
ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.3.3 nedenfor.
3.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris over-
vejelser
Efter forordningen om støtte til strategiske planer er det
obligatorisk for medlemsstaterne at etablere en støtteordning
vedrørende lokaludvikling styret af lokalsamfundet (LAG-
ordning). Ministeren for landdistrikter skal derfor have be-
myndigelse til at fastsætte regler om etablering og drift af
lokale aktionsgrupper.
Efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den
Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske
Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfær-
dig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akva-
kulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for
Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern
Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænsefor-
valtning og visumpolitik (herefter forordningen om fælles
bestemmelser) er det obligatorisk for den ansvarlige for-
valtningsmyndighed at nedsætte et udvalg til at foretage
udvælgelsen af lokale udviklingsstrategier. Den nuværende
bemyndigelse i landdistriktsfondslovens § 7, stk. 2, hvoref-
ter ministeren for landdistrikter nedsætter et indstillingsud-
valg, der udvælger og afgiver indstilling om ansøgninger
om godkendelse som støtteberettigede lokale aktionsgrupper
samt om indsendte lokale udviklingsstrategier, bør derfor
videreføres for så vidt angår udvælgelse og afgivelse af
indstilling om godkendelse af indsendte lokale udviklings-
strategier, men ikke for så vidt angår udvælgelse og afgivel-
se af indstilling om godkendelse af støtteberettigede lokale
aktionsgrupper. Efter artikel 32, stk. 2, i forordningen om
fælles bestemmelser skal udvalget alene udvælge lokale ud-
viklingsstrategier.
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
opfattelse, at det nuværende EU-landbrugsudvalg (§ 2-ud-
valget), der rådgiver ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri om stillingtagen til Den Europæiske Unions land-
brugspolitik og tilrettelæggelse af administrationen heraf, er
hensigtsmæssigt og derfor bør videreføres.
Med henblik på at sikre den fornødne fleksibilitet i for-
hold til sammensætningen af udvalget er det Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at den ud-
trykkelige opregning af organisationer m.v., der er repræ-
senteret i udvalget, ikke bør videreføres. Desuden kan en
udtrykkelig opregning af organisationer være misvisende,
fordi organisationer kan skifte navn, fusionere eller deles
op. Fremover vil ministeren i stedet fastlægge udvalgets
sammensætning og antallet af repræsentanter for de enkelte
organisationer eller grupper af organisationer i udvalgets
forretningsorden. Dermed kan sammensætningen opdateres
løbende.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder, at
der ikke som hidtil er behov for eksplicit at angive i lovbe-
stemmelsen, at der kan møde en stedfortræder for hvert af
medlemmerne, og bestemmelsen foreslås derfor ikke videre-
ført. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder
desuden, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
bør have bemyndigelse til at udnævne en repræsentant for
ministeriet til formand for udvalget og til at fastsætte udval-
gets forretningsorden. Endelig er det ministeriets opfattelse,
at bestemmelsen om, at udvalgets sekretariatsopgaver vare-
tages af ministeriet, er hensigtsmæssig og derfor bør videre-
føres.
Det fremgår af forordningen om støtte til strategiske pla-
ner, at hver medlemsstat skal nedsætte en overvågningsko-
mité, der skal overvåge gennemførelsen af den strategiske
plan, senest tre måneder efter Europa-Kommissionen har
underrettet medlemsstaten om godkendelsen af den strategi-
ske plan.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vil der-
for nedsætte en overvågningskomité til at varetage de for-
ordningsbestemte opgaver i forbindelse med gennemførel-
sen af den strategiske plan. Komitéen vil i vidt omfang
svare til overvågningsudvalget for landdistriktsprogrammet
(Landdistriktsudvalget), der er er nedsat for programperio-
den 2014-2022. Den kommende overvågningskomité for
den strategiske plan forventes imidlertid at have en bredere
sammensætning, da komitéen også skal varetage opgaver
vedrørende støtteordninger, der finansieres helt eller delvist
af EGFL, og som er omfattet af den strategiske plan.
Fremadrettet er det herudover ikke intentionen at nedsætte
rådgivende udvalg ved lov. Det bemærkes i den forbindelse,
at det ikke kræver særskilt lovhjemmel at nedsætte udvalg,
som alene har en rådgivende funktion.
EU-landbrugsudvalget, der er nedsat i medfør af land-
brugsstøttelovens § 2, fastholdes dog i lovforslagets § 22,
da kodificering af det pågældende rådgivende udvalg i lov-
givningen er en del af en fast praksis på Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område, jf. også EU-fiske-
riudvalget reguleret i § 5 i fiskeriloven, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 261 af 21. marts 2019 med senere ændringer.
23
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder end-
videre, at der ikke som hidtil i landdistriktsfondslovens §
7, stk. 4, er behov for eksplicit at regulere adgangen for
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren
for landdistrikter til inden for deres respektive områder at
kunne indhente rådgivning hos andre udvalg, der er nedsat
i medfør af anden lovgivning, og bestemmelsen foreslås
derfor ikke videreført.
3.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at videreføre henholdsvis ministeren for land-
distrikters og ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris
bemyndigelser i §§ 21 og 22 til at nedsætte udvalg, som
blev vedtaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28.
december 2022, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling),
tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af solnedgangs-
klausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse for perioden
1. januar 2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås således i § 21, stk. 1, at ministeren for land-
distrikter nedsætter et indstillingsudvalg, der udvælger og
afgiver indstilling om ansøgninger om godkendelse af ind-
sendte lokale udviklingsstrategier. Det forudsættes, at udval-
get sammensættes af repræsentanter fra f.eks. regionale og
lokale myndigheder, relevante interesseorganisationer, land-
distriktsaktører og eksperter på området.
Det foreslås i § 21, stk. 2, at ministeren for landdistrikter
kan fastsætte regler om etablering og drift af lokale aktions-
grupper, der kan medvirke til administrationen af loven.
Det foreslås desuden i § 22, stk. 1, at ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri nedsætter et udvalg med den opga-
ve at rådgive om stillingtagen til Den Europæiske Unions
landbrugspolitik og om tilrettelæggelse af administrationen
heraf.
Det foreslås i § 22, stk. 2, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri udnævner en repræsentant for Ministe-
riet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til formand for
udvalget og fastsætter udvalgets forretningsorden. Det fore-
slås desuden, at udvalgets sammensætning og antallet af
repræsentanter for de enkelte organisationer eller grupper af
organisationer fastlægges i udvalgets forretningsorden. Mi-
nisteriet varetager sekretariatsopgaver for udvalget.
Det foreslås endvidere at videreføre ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeris bemyndigelse i § 23 til at ned-
sætte en overvågningskomité, som blev vedtaget ved den
hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Fol-
ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat, og som følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38
kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli
2023.
Lovforslaget indeholder derfor en bestemmelse om ned-
sættelse af en overvågningskomité, der skal varetage en
række forordningsbestemte opgaver i forbindelse med admi-
nistration af de støtteordninger, der kan etableres efter de
i lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 1, omfattede forordninger,
og som er omfattet af den strategiske plan. Overvågningsko-
mitéen vil efter den foreslåede § 23 blive sammensat af re-
præsentanter for de berørte myndigheder, interesseorganisa-
tioner, foreninger og andre relevante parter. Formandskabet
for overvågningskomitéen vil blive varetaget af Landbrugs-
styrelsen, der er forvaltningsmyndighed for den strategiske
plan.
3.4. Gebyr og rente
3.4.1. Gebyrordninger
3.4.1.1. Gældende ret
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter
landbrugsstøttelovens § 5, stk. 1, fastsætte regler om hel
eller delvis betaling af omkostningerne ved administrationen
af eksportrestitutionsordningen og ved kontrollen med de i §
1 nævnte forordninger. Derudover kan ministeren i medfør
af § 5, stk. 2, fastsætte regler om hel eller delvis betaling for
særlige tjenesteydelser, som de kontrollerende myndigheder
udfører efter anmodning.
Ministerens bemyndigelser efter landbrugsstøtteloven er
udnyttet ved bekendtgørelse nr. 54 af 19. januar 2023 om
betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.
og bekendtgørelse nr. 1571 af 20. december 2022 om beta-
ling for plantesundhedskontrol m.v.
Disse bekendtgørelser omfatter regler om hel eller delvis
betaling af omkostningerne ved kontrollen af virksomheder-
nes overholdelse af bestemmelserne om handelsnormer for
frugt og grøntsager fastsat i Den Europæiske Unions for-
ordninger om den fælles markedsordning for landbrugsva-
rer. Handelsnormerne er bl.a. krav til produkternes kvalitet,
størrelse, modenhed og mærkning.
Fødevarestyrelsen udfører denne kontrol som en integreret
del af kontrollen i medfør af lov om fødevarer. Der er i den
forbindelse etableret en praksis for at beregne og opkræve
betalingen for kontrollen i henhold til både landbrugsstøtte-
loven og lov om fødevarer som ét samlet beløb.
For så vidt angår Landbrugsstyrelsens kontrol af virksom-
hedernes overholdelse af bestemmelserne om handelsnor-
mer for friske frugter og grøntsager udføres denne oftest i
forbindelse med eksportkontrol af plantesundheden efter lov
om planter og plantesundhed m.v.
Der er i den forbindelse etableret en praksis for at beregne
og opkræve betalingen for kontrollen i henhold til både
landbrugsstøtteloven og lov om planter og plantesundhed
m.v. som ét samlet beløb, når Landbrugsstyrelsen udfører
kontrol efter både lov om planter og plantesundhed m.v. og
bestemmelserne om handelsnormer for frugt og grøntsager
fastsat i Den Europæiske Unions forordninger om den fælles
markedsordning for landbrugsvarer.
Det bemærkes, at når modtagerlandet ikke stiller krav om
eksempelvis et plantesundhedscertifikat, udføres der alene
en kontrol af overholdelsen af bestemmelserne om handels-
normerne ved en eksportkontrol. Landbrugsstyrelsen opkræ-
ver i den forbindelse alene betaling for handelsnormkontrol-
len. Beregningen og opkrævningen af betalingen vil i den
24
situation være den samme som ved den kombinerede plante-
sundheds- og handelsnormkontrol.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-
ter en hastebehandling vedtaget § 11 i lov om administration
af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.4.1.3 neden-
for.
3.4.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer,
at det fortsat vil være hensigtsmæssigt, at der på samme må-
de som hidtil sikres brugerbetaling af kontrol af virksomhe-
dernes overholdelse af bestemmelserne om handelsnormer
for friske frugter og grøntsager fastsat i Den Europæiske
Unions forordninger om den fælles markedsordning for
landbrugsvarer. De eksisterende gebyrordninger bør derfor
videreføres.
Endvidere er det ministeriets opfattelse, at det fortsat vil
være hensigtsmæssigt i visse tilfælde at samle kontrolbesøg
efter flere forskellige regelsæt i ét kontrolbesøg hos virk-
somheden og opkræve ét samlet gebyr for kontrollen. Dette
vil være relevant, når en kontrol efter en lovgivning indgår
som en integreret, men mindre del af et overordnet kontrol-
område efter anden lovgivning.
Ved eventuelle fremtidige justeringer af gebyrerne skal det
endvidere sikres, at der er balance mellem indtægter og om-
kostninger over en 4-årig periode. Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri vil i overensstemmelse med Finansmi-
nisteriets budgetvejledning, afsnit 2.3.1.2, årligt vurdere, om
omkostningerne skal reduceres, eller om gebyrsatsen skal
justeres for at sikre denne balance.
3.4.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at videreføre ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeris bemyndigelser i § 11 til fastsætte regler
om hel eller delvis betaling for omkostningerne ved kontrol-
opgaver, der udføres efter Den Europæiske Unions forord-
ninger, eller som betaling for særlige tjenesteydelser, som
blev vedtaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28.
december 2022, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling),
tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af solnedgangs-
klausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse for perioden
1. januar 2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at den hidtidige praksis og omfang for bru-
gerbetaling af kontrol af virksomhedernes overholdelse af
bestemmelserne om handelsnormer for friske frugter og
grøntsager fastsat i Den Europæiske Unions forordninger
om den fælles markedsordning for landbrugsvarer viderefø-
res.
Videre foreslås det at videreføreministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeris bemyndigelser til at fastsætte regler
om, at betaling for omkostningerne ved kontrolopgaver, der
udføres efter Den Europæiske Unions forordninger om den
fælles markedsordning for landbrugsvarer, kan opkræves
alene med hjemmel i enten lov om fødevarer eller lov om
planter og plantesundhed m.v., jf. de foreslåede bestemmel-
ser i lovforslagets §§ 33 og 34 om ændring af henholdsvis
fødevareloven og lov om planter og plantesundhed m.v.,
som blev vedtaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590
af 28. december 2022, jf. Folketingstidende 2022-23 (2.
samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af sol-
nedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse for
perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.
De pågældende bestemmelser foreslås indsat i lovene
som følge af, at kontrollen med overholdelse af forordnings-
grundlaget typisk udgør en naturlig mindre del af et over-
ordnet kontrolområde omfattet af lov om fødevarer eller lov
om planter og plantesundhed m.v.
Med de foreslåede bemyndigelser vil den hidtidige praksis
kunne videreføres, således at det fortsat vil være muligt at
samle kontrollen af handelsnormerne for frugt og grøntsager
fastsat af Den Europæiske Union med kontrol inden for
fødevarelovens område eller, når det er relevant, i forbindel-
se med eksportkontrol omfattet af lov om planter og plante-
sundhed m.v. Videre sikres det, at beregningsgrundlaget for
gebyrfastsættelsen i sådanne tilfælde fortsat kan ensrettes,
og det sikres, at afregningen overfor virksomhederne alene
sker ved to gebyrordninger.
Der henvises til bemærkningerne til § 11, 33 og 34.
3.4.2. Renter
3.4.2.1. Gældende ret
Efter landbrugsstøttelovens § 20, stk. 2, 1. pkt., jf. stk.
1, 1. pkt., tillægges uretmæssigt modtagne beløb, der ikke
tilbagebetales inden udløbet af en frist, der fastsættes af
den udbetalende myndighed, en årlig rente svarende til den
rente, der er fastsat i henhold til rentelovens § 5, medmindre
andet er fastsat ved forordning. Den tillagte rente udgør
mindst 50 kr., medmindre andet er fastsat i Den Europæiske
Unions forordninger.
Efter landdistriktsfondslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., skal støt-
te, der skal tilbagebetales i medfør af regler, der er fastsat i
medfør af landdistriktsfondslovens § 2, stk. 2, tilbagebetales
med tillæg af renter. Rentetillægget beregnes, medmindre
andet er fastsat ved forordning, fra fristen for betaling fastsat
i afgørelsen til støttemodtageren om tilbagebetalingskravet,
til tilbagebetaling sker, og med den i renteloven fastsatte
referencesats med tillæg. Rentekrav, der udgør under 50 kr.,
tillægges dog ikke.
Efter skovlovens § 59, nr. 2, kan ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri fastsætte regler om beregning af renter
af beløb, der skal tilbagebetales efter skovlovens § 57, stk.
1, om tilbagebetaling af tilskud.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-
25
ter en hastebehandling vedtaget § 12 i lov om administration
af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.4.2.3 neden-
for.
3.4.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Det fremgår af den nye horisontale forordnings artikel
59, stk. 1, litra e, at medlemsstaterne vedtager alle de love
og administrative bestemmelser og træffer alle øvrige for-
anstaltninger, der er nødvendige for at sikre en effektiv be-
skyttelse af Unionens finansielle interesser. Retsakterne og
foranstaltningerne skal blandt andet tage sigte på inddrivelse
af uretmæssige betalinger med renter og om nødvendigt
anlæggelse af retlige procedurer i den forbindelse.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer
på denne baggrund, at der fortsat er behov for en bestem-
melse om tilskrivning af renter i de situationer, hvor en
støttemodtager ikke tilbagebetaler uretmæssig støtte retti-
digt. Bestemmelsen vil også omfatte tilfælde, hvor en uret-
mæssig betaling skyldes en fejl begået af den kompetente
myndighed, hvis kravet om tilbagebetaling ikke imødekom-
mes rettidigt.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder, at
modellen for rentetilskrivning efter landbrugsstøttelovens §
20 og landdistriktsfondslovens § 5, stk. 1, bør videreføres,
idet rentetilskrivning er et væsentligt incitament for skyldne-
re til at tilbagebetale uretmæssig støtte rettidigt. Ligeledes
følger det af forordningsgrundlaget, at manglende tilbagebe-
taling skal pålægges renter.
3.4.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at videreføre rentetilskrivningsreglerne i § 12,
som blev vedtaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590
af 28. december 2022, jf. Folketingstidende 2022-23 (2.
samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af sol-
nedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse for
perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås således i § 12, at ved tilbagebetaling af støtte,
der er ydet efter regler, der er fastsat ved forordninger om
forhold, der er omfattet af denne lov, i denne lov eller i
regler fastsat i medfør af denne lov, som ikke sker rettidigt,
tillægges, medmindre andet er fastsat i Den Europæiske
Unions forordninger, en årlig rente, der svarer til den fast-
satte referencesats i renteloven med tillæg fra forfaldsdagen
at regne, jf. dog stk. 2. Rentekrav, der udgør mindre end 50
kr., inddrives dog ikke.
De pågældende tilbagebetalingskrav vil efter den foreslåe-
de bestemmelse i stk. 1, 1. pkt., blive tillagt en årlig rente,
der svarer til den fastsatte referencesats med det tillæg, der
fremgår af § 5, stk. 1, i renteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
459 af 13. maj 2014. Referencesatsen anses efter renteloven
som den officielle udlånsrente, Nationalbanken har fastsat
henholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli det pågældende
år.
Lovforslagets rentesats tilsigtes bragt på linje med den al-
mindelige rentesats i henhold til renteloven. Rentesatsen vil
dermed blive variabel, således at den følger renteniveauet på
samme måde som renten i henhold til renteloven.
Den foreslåede bestemmelse vil også finde anvendelse på
tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte beløb, der skyldes
myndighedsfejl. Det indebærer, at uretmæssigt udbetalte be-
løb, der skyldes myndighedsfejl, er rentebærende ved mang-
lende rettidig tilbagebetaling.
De inddrevne rentebeløb vil tilfalde Den Europæiske Uni-
ons landbrugsfonde i de tilfælde, hvor der er tale om tilbage-
betaling af EU-tilskud.
Det foreslås endvidere, at der ved tilbagebetaling af støtte,
der er ydet efter regler fastsat i medfør af lovforslagets §
3, tillægges rente. Forrentning skal ske med den i henhold
til Den Europæiske Unions statsstøtteregler til enhver tid
fastsatte rentesats, der anvendes af Europa-Kommissionen
ved tilbagebetaling af statsstøtte.
Det foreslås endelig, at tilbagebetalingskrav i forbindelse
med støtte, der både er finansieret af nationale midler og
Den Europæiske Unions midler, i deres helhed forældes ef-
ter de regler, der er fastsat i Den Europæiske Unions forord-
ninger om forhold, der er omfattet af dette lovforslag.
Dette indebærer, at tilbagesøgning af støtte og fuldbyrdel-
se af tilbagebetalingskrav forældes efter artikel 3 i Rådets
forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995
om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle
interesser (svigsforordningen), der bl.a. fastlægger en for-
ældelsesfrist, der som udgangspunkt er fire år fra det tids-
punkt, hvor den uregelmæssighed, der ligger til grund for
tilbagesøgningskravet, fandt sted.
Ved nationale midler forstås i denne sammenhæng midler,
på grundlag af hvilke der har været søgt EU-medfinansie-
ring fra ELFUL eller EGFL i forbindelse med den pågæl-
dende støtte. Der kan være tale om midler fra offentlige
myndigheder, herunder staten, regioner og kommuner, samt
midler fra landbrugets produktions- og promilleafgiftsfonde
og Fonden for Økologisk Landbrug.
Der henvises til bemærkningerne til § 12, stk. 1, 2 og 3.
3.5. Kontrol m.v.
3.5.1. Kontrol og tilsyn
3.5.1.1. Gældende ret
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministe-
ren for landdistrikter kan ifølge landbrugsstøttelovens § 4,
stk. 1, landdistriktsfondslovens § 9, stk. 4, og skovlovens §
59, nr. 1, fastsætte regler om kontrol med overholdelsen af
de forordninger m.v., der er omfattet af lovene.
26
Kontrollen omfatter både administrativ og fysisk kon-
trol. Ved administrativ kontrol forstås kontrol og sammen-
stilling af oplysninger, som f.eks. støttemodtageren indberet-
ter i en ansøgning. Den fysiske kontrol kan omfatte kontrol
af f.eks. støttemodtagerens arealer eller dokumenter med
relation til den udbetalte støtte.
Der er udstedt en række bekendtgørelser, hvori der er
fastsat regler om kontrol. I bekendtgørelse nr. 792 af 2. juni
2022 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalings-
ordningen m.v. er det f.eks. fastsat, at der foretages kontrol
på stedet af de anmeldte arealer, afgrøder og produkter m.v.
Kontrollen sker ved satellitbaseret kontrol og stikprøvekon-
trol i marken. Efter § 7 i bekendtgørelse nr. 2370 af 10.
december 2022 om krydsoverensstemmelse for kalenderåret
2022 fører Landbrugsstyrelsen og Fødevarestyrelsen kontrol
med overholdelse af krydsoverensstemmelseskravene, og
Landbrugsstyrelsen kan føre kontrol på enhver bedrift, som
er omfattet af en ansøgning om støtte.
Efter landdistriktsfondslovens § 9, stk. 2, skal den, der
er støttemodtager efter loven, efter anmodning fra den mi-
nister, under hvis område støtteordningen hører, give alle
oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige
forhold, som har betydning for kontrollens gennemførelse,
og vederlagsfrit yde den pågældende minister den fornødne
bistand ved kontrol, kopiering og udlevering af skriftligt
materiale og udskrifter af oplysninger, som opbevares i elek-
tronisk form. Efter skovlovens § 56, nr. 1, har ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri under tilsyn efter lovens §
49 adgang til regnskaber, forretningsbøger m.v. Det gælder
også materiale, der opbevares i digital form.
Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 3, sidste pkt., skal
de af loven omfattede virksomheders indehavere og de i
virksomhederne beskæftigede personer yde den fornødne
vejledning og hjælp ved foretagelse af de eftersyn, som er
omtalt i bestemmelsens 1. og 2. pkt., og det materiale, som
er omtalt i bestemmelsens 2. pkt., skal på de kontrollerende
myndigheders begæring udleveres eller indsendes til de kon-
trollerende myndigheder.
Ved kontrollen skal myndigheden bl.a. overholde lov om
retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsind-
greb og oplysningspligter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af
12. november 2019 (retssikkerhedsloven). Retssikkerhedslo-
vens kapitel 2 og 3 finder efter retssikkerhedslovens § 1, stk.
1, anvendelse ved tvangsindgreb, som foretages af den of-
fentlige forvaltning uden for strafferetsplejen, og som består
i husundersøgelse eller undersøgelse eller beslaglæggelse
af breve og andre papirer. Det indebærer, at bl.a. reglerne
om varsel, bistand, repræsentation og skriftlig information
m.v. finder anvendelse. Efter retssikkerhedslovens § 1, stk.
2, finder lovens kapitel 3 (om forholdet til strafferetsplejen
ved gennemførelsen af tvangsindgreb) endvidere anvendelse
i en række andre tilfælde, hvor den offentlige forvaltning
foretager tvangsindgreb uden for strafferetsplejen, og efter
retssikkerhedsloven § 1, stk. 3, finder lovens kapitel 4 (om
retten til ikke at inkriminere sig selv m.v.) anvendelse ved
oplysningspligter, der er fastsat i lovgivning m.v.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget
efter en hastebehandling vedtaget §§ 13 og 15 i lov om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-
ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.5.1.3 neden-
for.
3.5.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Det følger direkte af den nye horisontale forordning
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Eura-
tom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler
vedrørende Den Europæiske Unions almindelige budget,
om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr.
1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU)
nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU)
nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophæ-
velse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (herefter
finansforordningen), at medlemsstaterne skal foretage den
nødvendige kontrol med henblik på at sikre Den Europæiske
Unions interesser. Det er på den baggrund Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at de eksisteren-
de regler om ministrenes mulighed for at fastsætte regler om
kontrol, herunder regler om offentliggørelse af kontrolresul-
tater og om støttemodtagerens pligt til at bistå kontrolmyn-
dighederne ved kontrollens gennemførelse, bør videreføres
for at sikre håndhævelse af loven, de i medfør heraf fastsatte
regler og Den Europæiske Unions forordninger om forhold,
der er omfattet af dette lovforslag.
3.5.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at videreføre reglerne i §§ 13 og 15 om tilsyn
og kontrol, herunder medvirken ved kontrol, som blev ved-
taget ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december
2022, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A,
L 10 som fremsat, og som følge af solnedgangsklausulen
i lovens § 38 kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås således i § 13, stk. 1, at ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter
bemyndiges til inden for deres respektive områder at fast-
sætte regler om tilsyn og kontrol med overholdelsen af den-
ne lov og regler fastsat i medfør af dette lovforslag og regler
i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er
omfattet af dette lovforslag.
Med den foreslåede bemyndigelse vil ministrene inden
for deres respektive områder kunne fastsætte nærmere reg-
ler for, hvordan myndighederne skal prioritere, planlægge,
gennemføre og følge op på kontrollen eller tilsynet, både
når der er tale om tilsyn eller kontrol med overholdelsen af
national lovgivning, og når det drejer sig om overholdelse
27
af Den Europæiske Unions forordninger, der er omfattet af
loven, jf. lovforslagets § 1, i det omfang ministrene inden
for deres respektive områder har henlagt opgaver til andre
offentlige myndigheder efter den foreslåede bestemmelse i §
24, stk. 2.
Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren også kun-
ne fastsætte regler om kontrolmyndighedens varetagelse af
kontrolopgaverne, såfremt dele af varetagelsen af kontrolop-
gaverne uddelegeres til f.eks. en kommune efter den foreslå-
ede bestemmelse i § 24, stk. 3.
Den teknologiske udvikling giver løbende nye digitale
muligheder, som vil kunne bruges ved kontrol. Det er bl.a.
forventningen, at satellitbaseret kontrol vil kunne anvendes
i et større omfang og på sigt vil kunne erstatte store dele af
den fysiske kontrol, som er tidskrævende for både ansøgere
og Landbrugsstyrelsen. Satellitbaseret kontrol vil kunne bi-
drage til at nedbringe de erhvervsøkonomiske omkostninger
og de administrative omkostninger for det offentlige.
Det foreslås desuden i § 13, stk. 2, at ministrene bemyndi-
ges til at fastsætte regler om opbevaring af oplysninger med
henblik på tilsyn og kontrol med overholdelsen af denne
lov og regler fastsat i medfør af denne lov og regler i Den
Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet
af denne lov.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministrene vil
kunne fastsætte regler om f.eks. opbevaring af regnskabsop-
lysninger, herunder at opbevaringen skal ske i et bestemt
tidsrum med henblik på, at ministrene i forbindelse med
tilsyn eller kontrol får adgang til dette. Den foreslåede be-
stemmelse skal sikre, at grundlaget for tilsyn eller kontrol
efter § 13, stk. 1, opbevares i en passende periode.
Det foreslås endvidere i § 15, stk. 1, at den, der er omfattet
af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller
regler i Den Europæiske Unions forordninger om forhold,
der er omfattet af denne lov, skal efter anmodning fra den af
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller ministeren
for landdistrikter, under hvis område ordningen hører, eller
den, som den pågældende minister har bemyndiget hertil, gi-
ve alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabs-
mæssige forhold, som har betydning for gennemførelse af
kontrol.
Den, der er omfattet af denne lov eller regler fastsat i
medfør af denne lov eller regler i Den Europæiske Unions
forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, skal
efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 2, desuden
vederlagsfrit yde den minister, under hvis område ordningen
hører, eller den, som den pågældende minister bemyndiger
hertil, fornøden bistand ved kontrol, udtagning af prøver,
kopiering af skriftligt materiale samt udskrifter af elektroni-
ske data.
Ministrene eller den, ministrene bemyndiger hertil, kan
efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 3, som led i
løsningen af opgaver i henhold til denne lov, regler fastsat i
medfør af denne lov, eller i henhold til Den Europæiske Uni-
ons forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov,
uden at betale vederlag medtage eller udtage prøver af plan-
ter, planteprodukter og andre objekter mod kvittering. Den
foreslåede bestemmelse retter sig til eksempel mod støtte-
ordningen for stivelseskartofler, der er omtalt i den politiske
aftale om grøn omstilling af dansk landbrug. Bestemmelsen
er dog formuleret bredere med henblik på at kunne rumme
kommende støtteordninger, hvor det vil være nødvendigt at
medtage prøver for at kontrollere, om visse støttebetingelser
er overholdt.
De kontrollerende myndigheder skal i forbindelse med ud-
øvelse af deres beføjelser overholde relevante bestemmelser
i retssikkerhedsloven, herunder i relevant omfang proportio-
nalitetsprincippet i lovens § 2, ligesom de regler, som mini-
strene kan fastsætte i medfør af de foreslåede bestemmelser,
forudsættes udformet på en måde, så disse bestemmelser
kan overholdes.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.1.1.
3.5.2. Forbud og påbud
3.5.2.1. Gældende ret
Landbrugsstøtteloven og landdistriktsfondsloven indehol-
der ikke bestemmelser med adgang til at meddele forbud og
påbud. Skovloven indeholder i § 51, stk. 2, adgang til at
give påbud om lovliggørelse af ulovlige forhold.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-
ter en hastebehandling vedtaget § 14 i lov om administration
af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.5.2.3 neden-
for.
3.5.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer,
at en forsvarlig administration af området forudsætter, at
myndighederne er i besiddelse af en række instrumenter,
som er egnede til at sikre, at reglerne efterleves i prak-
sis. Sådanne instrumenter er f.eks. muligheden for at kunne
udstede forbud og påbud for dermed at sikre, at reglerne
overholdes.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vil desu-
den ensrette lovgivningen inden for ministerområdet med
henblik på at skabe en sammenhængende lovstruktur, idet
der i andre af ministeriets love allerede eksisterer bestem-
melser, hvorefter der er hjemmel til at udstede forbud og
påbud, bl.a. i fødevarelovens kapitel 13, plantelovens kapitel
2, dyrlægelovens kapitel 9 og lov om hold af dyr, kapitel 12.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer,
at den foreslåede hjemmel til at kunne meddele påbud vil
kunne blive relevant f.eks. i forbindelse med tilsagn om til-
skud til fastholdelse af vådområder, lavbundsområder og fy-
28
siske vandløbsindsatser på landbrugsjorder. Det er forvent-
ningen, at sådanne tilsagn vil blive gjort betinget af, at de
bestemmelser, der skal tinglyses som servitut, overholdes. I
tilfælde af overtrædelse af servitutbestemmelserne vil over-
holdelsen kunne sikres ved, at der udstedes et påbud om
f.eks. reetablering af et vådområde, hvis dette er blevet ænd-
ret ved genopdyrkning af arealet eller lign.
Karakteren af de enkelte forbud og påbud vil afhænge
af den konkrete situation. Der er således efter Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris opfattelse behov for
at medtage bestemmelser i lovforslaget, der giver adgang
til at meddele de forbud og påbud, der er nødvendige for
overholdelse af loven, regler udstedt i medfør heraf eller
bestemmelser i Den Europæiske Unions forordninger om
forhold, der er omfattet af dette lovforslag.
3.5.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at videreføre påbuds- og forbudsbestemmel-
serne i § 14, som blev vedtaget ved den hastebehandlede
lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som
følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder an-
vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås således i § 14, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for
deres respektive områder kan meddele de forbud og påbud,
der er nødvendige for overholdelse af loven og af regler ud-
stedt i medfør heraf eller af regler i Den Europæiske Unions
forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov.
3.5.3. Adgang uden retskendelse og politiets bistand i for-
bindelse hermed
3.5.3.1. Gældende ret
Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 1, kan ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om over-
holdelsen af de i § 1 nævnte forordninger, herunder med
de af disse forordninger omfattede varer, og med virksom-
heder, som importerer, fremstiller, forhandler, opbevarer,
transporterer, bearbejder eller eksporterer disse varer, eller
som udgør et tidligere eller senere led i omsætningskæden
vedrørende disse varer og deres bestanddele. Af bestemmel-
sens stk. 2, 1. pkt., fremgår, at ministeren til enhver tid,
såfremt det skønnes nødvendigt, mod behørig legitimation
uden retskendelse har adgang til ethvert sted, hvor de i stk.
1 nævnte varer i erhvervsmæssigt øjemed befinder sig, samt
til enhver af de i stk. 1 nævnte virksomheder. De kontrol-
lerende myndigheder kan efter § 4, stk. 3, 2. pkt., efterse
de i stk. 1 nævnte virksomheders varebeholdninger, forret-
ningsbøger, øvrige regnskabsmateriale, ledsagedokumenter,
recepter, analysemateriale samt korrespondance m.v., herun-
der også materiale, der opbevares i elektronisk form.
Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen er de af loven
omfattede virksomheder ofte landbrugsbedrifter, hvor en op-
deling i en forretningsmæssig del og en privat del ikke er
mulig. De kontrollerende myndigheders adgang kan derfor
ikke begrænses til den forretningsmæssige del af virksomhe-
den/bedriften, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side
1674.
Det fremgår af § 9, stk. 1, 1. pkt., i landdistriktsfonds-
loven, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
ministeren for landdistrikter hver for sig inden for deres re-
spektive områder mod behørig legitimation uden retskendel-
se har adgang til offentlig og privat ejendom og lokaliteter,
der ejes eller drives af en fysisk eller juridisk person, der er
støttemodtager efter loven, for at tilvejebringe oplysninger,
der er nødvendige til brug for løsning af opgaver i henhold
til loven, regler fastsat i medfør af loven eller regler i Den
Europæiske Unions forordninger om forhold omfattet heraf.
Endvidere fremgår det af § 49, stk. 1, i skovloven, at
ministeren uden retskendelse mod legitimation har adgang
til private og offentlige ejendommes arealer for at udøve
sine beføjelser og opgaver efter denne lov eller regler, der er
udstedt i medfør af loven.
Ministrene har efter § 9, stk. 1, 2. pkt., i landdistrikts-
fondsloven og § 56, stk. 1, nr. 1, i skovloven adgang til
regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v., herunder også
materiale, der opbevares i elektronisk form.
For at sikre, at myndighederne kan kontrollere overholdel-
se af lovene, de i medfør heraf fastsatte regler og relevante
EU-regler, har myndighederne således til enhver tid mod
behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige
og private ejendomme, lokaliteter og dokumenter, herunder
også materiale, der opbevares i elektronisk form.
De nævnte bestemmelser suppleres af § 4, stk. 2, 2. pkt.,
i landbrugsstøtteloven, § 9, stk. 3, i landdistriktsfondsloven
og § 49, stk. 4, i skovloven, hvorefter politiet om nødvendigt
yder bistand til gennemførelse af kontrollen. Dette kan være
nødvendigt i situationer, hvor tilsynsmyndigheden ikke kan
få adgang til et aflåst lokale, eller ejeren nægter at give
adgang. Den pågældende minister kan efter aftale med ju-
stitsministeren fastsætte nærmere regler om politiets bistand.
Kontrolmyndigheden har ikke adgang uden retskendelse
i de tilfælde, hvor der med rimelig grund foreligger mistan-
ke om en strafbar overtrædelse, herunder om eksempelvis
svig med nationale midler og/eller EU-midler. I et sådant
tilfælde finder retssikkerhedslovens § 9 anvendelse. Hvis
der således med rimelig grund er mistanke om, at en fysisk
eller juridisk person har begået en strafbar lovovertrædelse,
kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på
at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som
mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i rets-
plejeloven om strafferetsplejen, jf. retssikkerhedslovens § 9,
stk. 1.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-
ter en hastebehandling vedtaget § 16 i lov om administration
af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
29
Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.5.3.3 neden-
for.
3.5.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
vurdering, at kontrolmyndighedens adgang til virksomhe-
der uden retskendelse, eventuelt med politiets bistand, og
adgang til at gennemgå virksomhedens dokumenter er hen-
sigtsmæssig og nødvendig for at efterkomme forordnings-
grundlagets krav til medlemsstaternes kontrol. Det er derfor
ministeriets opfattelse, at en bestemmelse om adgang til at
udføre kontrol på stedet bør videreføres.
Af EU-domstolens dom i C-59/17 følger, at det er op
til medlemsstaterne at fastsætte regler, der giver adgang til
at kontrollere anvendelsen af EU-midler effektivt, herunder
adgangen til kontrol uden retskendelse.
I praksis spørger f.eks. Landbrugsstyrelsen virksomheden
om lov, før der foretages en kontrol. Hvis virksomheden har
brug for at indrette sig på en bestemt måde, vil man normalt
vente med kontrollen, hvis det ikke hindrer kontrollens ef-
fektivitet.
Hvis en virksomhed afviser kontrol, vil den ikke blive
gennemført, medmindre det er tvingende nødvendigt. Til
gengæld kan det betyde, at der ikke udbetales landbrugsstøt-
te. Muligheden for at foretage kontrol uden retskendelse
vurderes fortsat at være nødvendig, da kontroller i visse
tilfælde ikke vil kunne afvente en retskendelse.
3.5.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at videreføre kontrolmyndighedens adgang
uden retskendelse i § 16, som blev vedtaget ved den ha-
stebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Fol-
ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat, og som følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38
kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli
2023.
Det foreslås således i § 16, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri, ministeren for landdistrikter eller den,
som den pågældende minister bemyndiger hertil, inden for
deres respektive områder til enhver tid mod behørig legiti-
mation og uden retskendelse har adgang til offentlige og pri-
vate ejendomme, lokaliteter, transportmidler, recepter, for-
retningsbøger og papirer m.v., herunder også materiale, der
opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysnin-
ger til brug for løsning af kontrolopgaver i henhold til denne
lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller i henhold
til Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er
omfattet af loven.
Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til §
4, stk. 2, og stk. 3, 2. pkt., i landbrugsstøtteloven, § 9, stk.
1, i landdistriktsfondsloven og § 49, stk. 1, i skovloven. Be-
stemmelsen er tilpasset sprogligt, så den svarer til lignende
bestemmelser i anden lovgivning på Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeris område, jf. bl.a. § 18, stk. 1, i
lov om planter og plantesundhed m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1132 af 3. juli 2020. Bestemmelsen er i forhold til retstil-
standen før den 1. januar 2023 udvidet med en adgang til
at kontrollere transportmidler. Det skyldes dels den sprogli-
ge tilpasning til lov om planter og plantesundhed, dels at
visse støtteordninger giver mulighed for at søge støtte til
landbrugsmaskiner, hvorfor det vil være nødvendigt at få
adgang til disse i kontrolhenseende.
Det fremgår af Den Europæiske Unions forordninger, at
medlemsstaterne effektivt skal kontrollere, at betingelserne
for at få udbetalt støtte overholdes. Den foreslåede bestem-
melse skal sikre, at myndighederne effektivt kan kontrollere
overholdelsen af loven, de i medfør heraf udstedte regler og
Den Europæiske Unions forordninger om forhold omfattet
af loven.
Det er typisk nødvendigt at danne sig et øjebliksbillede
af forholdene i en virksomhed, hvorfor uanmeldt kontrol
efter omstændighederne kan være den mest effektive form
for kontrol og dermed bedst kunne leve op til de fælles-
skabsretlige bestemmelser om, at medlemsstaterne effektivt
skal kontrollere overholdelsen af betingelserne for støtte. Til
brug herfor bør den ansvarlige myndighed være sikret
uhindret adgang samt om nødvendigt ret til at undersøge
støttemodtagerens arealer, gennemgå dokumenter og udtage
prøver. Myndighedernes adgang omfatter både landbrugsbe-
drifter og virksomheder m.v., herunder lokaler og transport-
midler, der anvendes som led i virksomheden. Myndighe-
derne kan også gøre sig bekendt med landbrugsbedriftens
eller virksomhedens skriftlige materiale, herunder materiale,
der opbevares i elektronisk form, i det omfang, det er nød-
vendigt for at udøve kontrol efter loven og uanset opbeva-
ringssted. Uanmeldte kontroller foretages i overensstemmel-
se med retssikkerhedslovens § 5.
Kontrollen skal gennemføres under iagttagelse af reglerne
i retssikkerhedsloven, herunder retssikkerhedslovens § 2,
hvorefter tvangsindgreb kun må anvendes, hvis mindre ind-
gribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis ind-
grebet står i rimeligt forhold til formålet med indgrebet. De
kontrollerende myndigheder skal med andre ord sikre, at
fysisk kontrol efter den foreslåede bestemmelse i § 16, stk.
1, er proportionale.
Myndighederne skal i øvrigt overholde andre relevante
bestemmelser i retssikkerhedsloven i forbindelse med udø-
velse af deres beføjelser.
Der henvises herom til afsnit 3.5.1.1.
Det foreslås desuden i § 16, stk. 2, at politiet om nødven-
digt yder bistand til gennemførelse af kontrollen. Ministrene
kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler
herom. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kontrol-
myndigheden med bistand fra politiet kan få adgang til pri-
vate ejendomme, hvis det er nødvendigt for at gennembryde
eller fjerne hindringer for at kunne varetage opgaver inden
for lovens område. Bestemmelsen forventes kun helt undta-
gelsesvis at blive bragt i anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse svarer til tilsvarende bestem-
30
melser i landbrugsstøtteloven, landdistriktsfondsloven og
skovloven.
Det foreslås desuden i § 16, stk. 3, at Rigsrevisionen,
repræsentanter for Europa-Kommissionen, Den Europæiske
Revisionsret og personer med særlig fagkundskab og lignen-
de personer, der er nødvendige for, at kontrolmyndigheden
kan leve op til sine retlige forpligtelser, på tilsvarende be-
tingelser og ifølge med ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri eller ministeren for landdistrikter eller den, som
den pågældende minister bemyndiger hertil, kan deltage i
kontrollen efter stk. 1.
Bestemmelsen giver mulighed for, at andre, såsom repræ-
sentanter for Europa-Kommissionen og Den Europæiske
Revisionsret eller personer med særlig fagkundskab, ifølge
med repræsentanter for danske myndigheder kan deltage
i kontrollen. Repræsentanter for tilsynsmyndigheden og be-
myndigede personer skal vise nødvendig legitimation til
den, der kontrolleres, eller en repræsentant for denne.
3.5.4. Indberetning af rådighedsindskrænkende tiltag fra
kommunerne
3.5.4.1. Gældende ret
Efter landdistriktsforordningens artikel 28, stk. 3, og 29,
stk. 2, kan støtte til miljø- og klimavenligt landbrug og
økologisk landbrug kun ydes, hvis der for det pågældende
areal ikke allerede er krav, som svarer til de forpligtelser, der
ydes tilskud for.
Dette indebærer f.eks., at hvis et areal allerede er pålagt
rådighedsindskrænkninger i form af forbud mod anvendelse
af pesticider, må støtten til miljø- og klimavenligt landbrug
og økologisk landbrug ikke også kompensere støttemodta-
geren for ikke at anvende pesticider. Den del af støtten,
der eventuelt kompenserer for pesticidfri drift, skal derfor
fratrækkes den samlede støtte.
Af denne grund er f.eks. tilsagn om økologisk arealtilskud
for et areal betinget af, at der for arealet ikke ved tilsagnspe-
riodens begyndelse og med virkning for tilsagnsperioden er
forpligtelse til at undlade brug af kemiske pesticider eller
forpligtelser, der i hovedsagen svarer hertil. Herudover bli-
ver støtten nedsat for arealer, for hvilke der efter tilsagnspe-
riodens begyndelse og med virkning inden for det pågælden-
de tilsagnsår er forpligtelse til at undlade brug af kemiske
pesticider eller forpligtelser, der i hovedsagen svarer hertil,
som følge af pligt, der er pålagt i medfør af anden lovgiv-
ning.
Der er en række arealer i Danmark, der i medfør af
anden lovgivning er pålagt rådighedsindskrænkninger som
eksempelvis forbud mod anvendelse af pesticider eller gød-
ning. Disse arealtyper er derfor udelukket fra at opnå f.eks.
økologisk arealtilskud. Det drejer sig om bl.a. 25 meter be-
skyttelseszonen omkring vandboringer. Efter § 21 b, stk. 1,
i miljøbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 3.
januar 2023, må der ikke anvendes hverken pesticider eller
gødning eller foretages dyrkning i beskyttelseszonen.
Dertil kommer rådighedsindskrænkninger i form af påbud
og forbud, som kommunalbestyrelsen kan udstede efter mil-
jøbeskyttelseslovens § 24 for at undgå fare for forurening af
bestående eller fremtidige anlæg til indvinding af grundvand
eller overfladevand.
Kommunalbestyrelsen kan efter miljøbeskyttelseslovens
§ 26 a pålægge rådighedsindskrænkninger eller andre foran-
staltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller
fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat
eller pesticider.
Efter § 13 d i lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 602 af 10. maj 2022 (vandforsyningsloven),
kan en kommunalbestyrelse eller en almen vandforsyning
derudover for at gennemføre en indsatsplan vedtaget efter
vandforsyningslovens § 13 eller § 13 a bl.a. indgå aftaler
med ejeren eller indehaveren af andre rettigheder over en
ejendom om dyrkningspraksis eller andre restriktioner i are-
alanvendelsen.
Det er dog ikke alle rådighedsindskrænkninger af denne
art med betydning for landbrugsstøtten, som ministeriet har
eller får viden om.
Hverken landbrugsstøtte-, landdistriktsfonds- eller skovlo-
ven indeholder særlige bestemmelser om kommunalbesty-
relsers indberetning af oplysninger af betydning for land-
brugsstøtten.
Miljøministeren er efter vandforsyningslovens § 13 e be-
myndiget til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen
skal vurdere og indberette til Miljøministeriet om behovet
for indsatser til beskyttelse af nuværende og fremtidige drik-
kevandsinteresser mod fare for forurening fra erhvervsmæs-
sig anvendelse af pesticider i såkaldte boringsnære beskyt-
telsesområder.
I medfør af bestemmelsen er det i § 3 i bekendtgørelse
nr. 1476 af 17. december 2019 om vurdering af boringsnære
beskyttelsesområder og indberetning bestemt, at kommunal-
bestyrelsen skal indberette oplysninger til Miljøstyrelsen om
aftaler, der er tilbudte eller indgåede, som omfatter borings-
nære beskyttelsesområder, påbud, forbud eller rådighedsind-
skrænkninger efter miljøbeskyttelseslovens § 24 og 26 a, der
er udstedt på arealer i boringsnære beskyttelsesområder og
evt. andre indsatser i boringsnære beskyttelsesområder med
betydning for beskyttelsen af nuværende og fremtidige drik-
kevandsinteresser, der er planlagte eller gennemførte. Indbe-
retningen skal i henhold til bekendtgørelsens § 5, stk. 1,
foretages digitalt hvert år bl.a. via Danmarks Arealinforma-
tion.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-
ter en hastebehandling vedtaget § 9 i lov om administration
af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.5.4.3 neden-
for.
31
3.5.4.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Under forordningsgrundlaget for støtte finansieret af
EGFL og ELFUL i programperioden 2023-2027 vil det være
et krav, at støtte kun ydes for forpligtelser, der går videre
end bl.a. minimumskrav til brug af gødningsstoffer og pesti-
cider samt andre obligatoriske krav under EU-retten.
Der vil derfor ikke kunne udbetales støtte for arealer med
rådighedsindskrænkninger i form af eksempelvis pesticid-
forbud, hvis det pågældende areal allerede er kompenseret
for ophør af brug af pesticider, eller hvis restriktionerne er
pålagt som en generel erstatningsfri regulering.
Bekendtgørelse nr. 912 af 27. juni 2016 om indsatsplaner,
som er udstedt i medfør af vandforsyningsloven, indeholder
i § 8 en pligt for kommunalbestyrelsen til at underrette Na-
turErhvervstyrelsen (nu Landbrugsstyrelsen) om aftaler, som
er indgået efter vandforsyningslovens § 13 d. Landbrugssty-
relsen modtager imidlertid ikke i alle tilfælde indberetning
af oplysningerne.
For så vidt angår kommunalbestyrelsens indberetning til
Miljøstyrelsen efter bekendtgørelse nr. 1476 af 17. decem-
ber 2019 om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder
og indberetning, kan Landbrugsstyrelsen indhente disse op-
lysninger fra Arealinformation. Indberetningspligten er dog
som udgangspunkt begrænset til tinglyste aftaler i borings-
nære beskyttelsesområder. Beskyttelsesindsatser uden for
boringsnære beskyttelsesområder kan indberettes på frivil-
lig basis, og der er derfor ikke sikkerhed for, at samtlige
tiltag herom indberettes. Indberetningspligten er endvidere
begrænset til aftaler indgået efter den 1. januar 2020, som
er datoen for ikrafttrædelse af bekendtgørelse om vurdering
af boringsnære beskyttelsesområder og indberetning. Land-
brugsstyrelsen er derfor ikke igennem den eksisterende ind-
beretningspligt til Miljøstyrelsen sikret viden om beskyttel-
sestiltag uden for boringsnære beskyttelsesområder. Oplys-
ningerne kan have betydning for landbrugsstøtten, hvis tilta-
gene er iværksat på et landbrugsareal. Indberetningspligten
ophører den 31. december 2022, jf. § 6 i bekendtgørelse nr.
1476 af 17. december 2019.
Tilsagnshaverne og støttemodtagerne har oplysningspligt
over for Landbrugsstyrelsen og skal af egen drift underrette
styrelsen, hvis betingelserne for støtte ikke længere fuldt
ud er opfyldt. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis det støt-
teberettigede areal er blevet omfattet af et pesticidforbud
som følge af et kommunalt påbud, forbud eller rådigheds-
indskrænkning efter miljøbeskyttelseslovens §§ 24 eller 26 a
eller en aftale efter vandforsyningslovens § 13 d.
Det følger af Danmarks EU-retlige forpligtelser, at myn-
dighederne ikke alene bør forlade sig på støttemodtagernes
oplysninger, men - i det omfang dette er muligt - krydskon-
trollere indholdet af disse oplysninger med andre oplysnin-
ger, eksempelvis fra andre myndigheder.
For at undgå risiko for uberettiget udbetaling af støtte
er det Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vur-
dering, at der er behov for, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri bemyndiges til at kunne fastsætte regler,
hvorefter kommuner pålægges at indberette til ministeren,
hvis der udstedes rådighedsindskrænkende tiltag af betyd-
ning for landbrugsstøtten. Indberetning af sådanne oplysnin-
ger fra den enkelte kommune vurderes samlet set at være
mindre byrdefuldt, end hvis Landbrugsstyrelsen i hver en-
kelt sag skulle høre den pågældende kommune.
3.5.4.3. Den foreslåede ordning
For at undgå risiko for, at der uberettiget udbetales støtte,
foreslås det at videreføre ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeris bemyndigelse i § 9 til at fastsætte regler om
indberetning af rådighedsindskrænkende tiltag fra kommu-
nerne, som blev vedtaget ved den hastebehandlede lov nr.
1590 af 28. december 2022, jf. Folketingstidende 2022-23
(2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af
solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse
for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås således i lovforslagets § 9, at ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at fastsætte
regler om, at kommunalbestyrelsen skal indberette oplysnin-
ger om aftaler indgået efter vandforsyningslovens § 13 d og
om påbud, forbud eller rådighedsindskrænkninger, som er
udstedt i medfør af miljøbeskyttelseslovens §§ 24 og 26 a.
Ministeren vil med den foreslåede bestemmelse kunne
fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal indberettes,
herunder oplysning om indholdet af de pågældende aftaler,
påbud, forbud eller rådighedsindskrænkninger, om den geo-
grafiske udstrækning af rådighedsindskrænkningen og lig-
nende. Ministeren vil desuden kunne fastsætte regler om
tidsfrister for indberetningen, og i medfør af lovforslagets §
19 om, hvilket format indberetningen skal have.
Det er intentionen at pålægge kommunerne årligt at ind-
berette nærmere fastsatte oplysninger, jf. ovenfor, inden en
nærmere fastsat frist. Det forventes dog også, at kommu-
nerne løbende vil kunne indberette. Den foreslåede bestem-
melse vil desuden kunne anvendes til at fastsætte regler
om, at rådighedsindskrænkninger, der er fastsat inden denne
lovs ikrafttræden, også skal indberettes, da sådanne rådig-
hedsindskrænkninger vil kunne få betydning for støtte efter
loven, regler fastsat i medfør heraf eller Den Europæiske
Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne
lov. Det vurderes, at den byrde, der herved vil blive pålagt
kommunerne, er beskeden.
3.5.5. Offentliggørelse af kontrolresultater
3.5.5.1. Gældende ret
Efter landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 1, 1. pkt., kan mi-
nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler
om offentliggørelse med navns nævnelse af resultater samt
art og omfang af sanktioner på grundlag af kontrol, som
gennemføres i henhold til loven eller regler udstedt i medfør
af loven. Ministeren kan efter § 4 a, stk. 1, 2. pkt., fastsætte
regler om, at klage ikke har opsættende virkning.
Bemyndigelsen i landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 1, 1.
pkt., er bl.a. udnyttet ved bekendtgørelse nr. 2121 af 24.
32
november 2021 om fødevarekontrol og offentliggørelse af
kontrolresultater. Bekendtgørelsen indeholder reglerne om
den såkaldte Smiley-ordning på fødevareområdet, der admi-
nistreres af Fødevarestyrelsen. Hjemmelen for Smiley-ord-
ningen findes ud over i landbrugsstøtteloven tillige i lov om
fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 8 af 6. januar 2022, og
økologiloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1203 af 29. august
2022. I medfør af bemyndigelsen i landbrugsstøttelovens §
4 a, stk. 1, 1. pkt., er det fastsat i bekendtgørelsens § 17,
at Fødevarestyrelsen offentliggør resultater og sanktioner på
baggrund af kontrollen med overholdelsen af fødevarelov-
givningen. Formålet med offentliggørelsen er at give forbru-
geren mulighed for at træffe et kvalificeret valg i relation til
den pågældende virksomheds håndtering af fødevarer. For
at sikre at resultaterne er så relevante som muligt for for-
brugerne, er det i medfør af landbrugsstøttelovens § 4 a,
stk. 1, 2. pkt., fastsat i bekendtgørelsens § 26, at kontrolre-
sultaterne, herunder bødestørrelse, offentliggøres inden de
administrative klagemuligheder er udtømte, bødeforelægget
er endeligt vedtaget, eller der er faldet endelig dom. Hvis
et kontrolresultat påklages eller indbringes for domstolene,
følger det af praksis, at hvis klageren får medhold ved
klageinstansen eller domstolene, bliver det offentliggjorte
kontrolresultat efterfølgende korrigeret i overensstemmelse
med disse instansers afgørelse.
Efter landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 2, kan ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om, på
hvilken måde og i hvilken form virksomheder skal gøre
kontrolresultater efter stk. 1 tilgængelige for offentligheden,
herunder på hvilke betingelser virksomheder kan fritages for
pligten til at gøre kontrolresultater tilgængelige.
I medfør af bemyndigelsen i landbrugsstøttelovens § 4
a, stk. 2, er der udstedt bekendtgørelse nr. 2121 af 24.
november 2021 om fødevarekontrol og offentliggørelse af
kontrolresultater. Heri er fastsat regler om, at detailvirksom-
heder som udgangspunkt skal ophænge Fødevarestyrelsens
kontrolrapport i sin helhed ved indgangspartiet til virksom-
heden umiddelbart efter, at virksomheden har modtaget den-
ne. Det er desuden fastsat, at fødevarevirksomhederne skal
offentliggøre kontrolresultaterne på deres hjemmesider og
andre digitale platforme, hvor de markedsfører produkter
eller aktiviteter omfattet af fødevarelovgivningen. Virksom-
heder, der er indplaceret i risikogruppe ”ultralav”, er dog
fritaget fra såvel pligten til at ophænge kontrolrapporten
som pligten til at offentliggøre deres kontrolresultater på
deres hjemmesider og andre digitale platforme.
Ministeren kan efter landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 3,
fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggø-
relse, herunder at offentliggørelse kan ske elektronisk. Mini-
steren kan bestemme, at visse resultater ikke skal offentlig-
gøres.
Ministeren kan efter landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 4,
bestemme, at offentliggørelse skal ske på grundlag af et af
ministeren oprettet edb-informationssystem vedrørende kon-
trolresultater. Ministeren kan på ethvert tidspunkt, herunder
periodisk, videregive såvel enkeltstående oplysninger som
masseoplysninger fra informationssystemet til en ubestemt
kreds af modtagere. Enhver har adgang til fra informations-
systemet at få meddelt oplysninger, som enten har været of-
fentliggjort, eller som skal offentliggøres. Adgangen omfat-
ter såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger.
Der er med hjemmel i landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 3
og 4, udstedt bekendtgørelse nr. 2121 af 24. november 2021
om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater,
hvorefter der under Smiley-ordningen offentliggøres kon-
trolrapporter på internettet i søgbar form på hjemmesiden
findsmiley.dk, jf. § 21, stk. 1, og § 22, stk. 1.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-
ter en hastebehandling vedtaget § 18 i lov om administration
af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38
således, at loven kun finder anvendelse for perioden 1. janu-
ar 2023 til 1. juli 2023.
Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.5.5.3 neden-
for.
3.5.5.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder det
hensigtsmæssigt, særligt af hensyn til Smiley-ordningen, at
videreføre offentliggørelsesordninger etableret i medfør af
landbrugsstøttelovens § 4 a. Bestemmelsen foreslås dog til-
passet sprogligt, så den svarer til lignende bestemmelser i
anden lovgivning på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeris område, jf. f.eks. § 56 i lov om fødevarer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 8 af 6. januar 2022, og § 19 i lov
om planter og plantesundhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1132 af 3. juli 2020.
Den foreslåede bestemmelse i § 18 er udformet som en
generel hjemmel, der omfatter kontrolresultater på lovens
område. Det forudsættes, at muligheden for at offentliggøre
oplysninger om sanktioner begrænses til den del af loven,
der er forbrugerorienteret og dermed bidrager til relevant
forbrugeroplysning for derigennem at understøtte fair kon-
kurrencevilkår – særligt Smiley-ordningen.
Vurderingen af, om bemyndigelsesbestemmelsen skal ud-
nyttes til at etablere en offentliggørelsesordning på et be-
stemt område, vil ske med udgangspunkt i de kriterier, som
er anbefalet i betænkning nr. 1516/2010 om offentlige myn-
digheders offentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser
m.v. Disse kriterier fremgår i form af en ”tjekliste” i betænk-
ningens kapitel 4, afsnit 6, som indeholder seks spørgsmål,
som det i betænkningen anbefales at gennemgå forud for
indførelsen af nye ordninger med systematisk offentliggørel-
se af oplysninger om kontrolresultater og afgørelser m.v. på
internettet i ikke-anonymiseret form.
Som det fremgår af betænkningen, skal der være et kon-
kret behov for, at der sker offentliggørelse på en sådan må-
de, at navne på fysiske eller juridiske personer fremgår eller
kan udledes af det offentliggjorte.
33
Hvis der under ordningen forventes offentliggjort oplys-
ninger om den enkelte fysiske eller juridiske person, og hvis
offentliggørelse i almindelighed må betragtes som værende
særligt indgribende, taler dette imod at etablere ordningen.
Der skal desuden være samfundsmæssige hensyn, som ta-
ler for at etablere ordningen, og de skal være så tungtvejen-
de, at ordningen – på trods af karakteren af de oplysninger
om fysiske og juridiske personer, som forventes offentlig-
gjort under ordningen – bør etableres.
Der skal være klar lovhjemmel til at etablere ordningen,
og det skal af bemærkningerne fremgå, hvordan der med
den påtænkte ordning vil kunne tænkes at ske fravigelse
af databeskyttelsesloven og de almindelige regler om tavs-
hedspligt. Det skal i den forbindelse understreges, at databe-
skyttelsesforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-
oplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
og om ophævelse af direktiv 95/46/EF) og databeskyttelses-
loven (lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestem-
melser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om
fri udveksling af sådanne oplysninger) fastlægger de databe-
skyttelsesretlige rammer for de offentliggørelsesordninger,
som etableres med hjemmel i den foreslåede § 18.
Det bemærkes, at de allerede iværksatte offentliggørelses-
ordninger for kontrolresultater på områder, herunder Smi-
ley-ordningen, efter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeris vurdering er i overensstemmelse med disse databe-
skyttelsesregler. Smiley-ordningen blev forinden iværksæt-
telsen forelagt Datatilsynet til udtalelse.
Sluttelig skal der som led i etablering af en offentliggørel-
sesordning tages stilling til, hvilke regler der af retssikker-
hedsmæssige grunde bør opstilles administrativt for forvalt-
ningsmyndighedernes behandling af sager, som falder ind
under den påtænkte offentliggørelsesordning.
Den foreslåede bestemmelse i § 18 er udformet, så de
nævnte seks kriterier kan opfyldes.
3.5.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at videreføre ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeris adgang i § 18 til at offentliggøre kontrolre-
sultater, som blev vedtaget ved den hastebehandlede lov nr.
1590 af 28. december 2022, jf. Folketingstidende 2022-23
(2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af
solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse
for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås således, at med den foreslåede bestemmelse i
§ 18, stk. 1, 1. pkt., vil ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri med navns nævnelse kunne offentliggøre resultater
samt art og omfang af sanktioner på grundlag af kontrol,
som gennemføres i henhold til denne lov eller regler fastsat i
medfør af denne lov eller af Den Europæiske Unions forord-
ninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Ministeren
foreslås i lovforslagets § 18, stk. 1, 2. pkt., bemyndiget til at
kunne fastsætte regler om offentliggørelsen, herunder om at
klage ikke har opsættende virkning på offentliggørelsen.
Samtidig foreslås i § 18, stk. 2, at ministeren bemyndiges
til at kunne fastsætte regler om, hvor, på hvilken måde og i
hvilken form virksomheder skal gøre kontrolresultaterne til-
gængelige for offentligheden, herunder på hvilke betingelser
virksomheder kan fritages for pligten til at gøre kontrolre-
sultater tilgængelige.
Endvidere vil ministeren efter den foreslåede bestemmelse
i § 18, stk. 3, kunne fastsætte regler om formen for og om-
fanget af offentliggørelse, herunder om, at offentliggørelse
kan ske elektronisk. Ministeren vil kunne bestemme, at visse
resultater ikke skal offentliggøres, herunder hvis resultatet
kun har begrænset relevans for offentligheden.
Det foreslås i § 18, stk. 4, at ministeren vil kunne bestem-
me, at offentliggørelse skal ske på grundlag af et af mini-
steren oprettet elektronisk informationssystem vedrørende
kontrolresultater.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den
gældende ordning fra landbrugsstøtteloven. Dog foreslås be-
stemmelsen samtidig udvidet i forhold til retstilstanden før
den 1. januar 2023, så den vil omfatte hele lovforslagets
anvendelsesområde.
I lovforslagets § 18, stk. 5, foreslås, at ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri på ethvert tidspunkt, herunder pe-
riodisk, vil kunne videregive såvel enkeltstående oplysnin-
ger som masseoplysninger fra informationssystemet til en
ubestemt kreds af modtagere. Enhver vil have adgang til fra
informationssystemet at få meddelt oplysninger, som enten
har været offentliggjort eller skal offentliggøres. Adgangen
vil omfatte såvel enkeltstående oplysninger som masseop-
lysninger.
Det er hensigten, at de allerede eksisterende offentliggø-
relsesordninger etableret i medfør af landbrugsstøttelovens
§ 4 a i første omgang bliver videreført i medfør af den
foreslåede bestemmelse i § 18.
3.6. Digitalisering
3.6.1. Obligatorisk digital kommunikation
3.6.1.1. Gældende ret
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter ef-
ter landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 1, regler om, at skriftlig
kommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri om forhold, som er omfattet af loven eller
regler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt mellem
ministeriet og virksomhederne. Ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter kan fast-
sætte tilsvarende regler efter bestemmelserne i landdistrikts-
fondslovens § 6, stk. 1, ligesom der findes en tilsvarende
bemyndigelse i skovlovens § 29 a, stk. 1.
Formålet med bestemmelserne er at sikre, at ministrene
kan stille krav om, at skriftlig kommunikation mellem hen-
holdsvis ministerierne og virksomheder eller fysiske person-
er som det klare udgangspunkt skal foregå digitalt.
34
Efter § 1 a, stk. 2, i landbrugsstøtteloven, § 6, stk. 2, i
landdistriktsfondsloven og § 29 a, stk. 2, i skovloven kan
ministrene fastsætte nærmere regler om digital kommunika-
tion, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særli-
ge digitale formater og digital signatur eller lign.
Bemyndigelserne er udnyttet til at bestemme, at en stor
del af kommunikationen mellem f.eks. Landbrugsstyrelsen
og støttemodtagerne foregår digitalt og skal ske via Ministe-
riet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris portalløsning ”Tast
selv” i stedet for gennem den digitale postløsning etableret i
henhold til lov om Digital Post fra offentlige afsendere.
Det bemærkes, at kravet om obligatorisk digital kommu-
nikation mellem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fis-
keri og virksomheder eller fysiske personer via ministeriets
portalløsninger understøtter hel eller delvis automatisering
af dele af Landbrugsstyrelsens sagsbehandling. Sagsbehand-
lingen af flere støtte- og tilskudsordninger er allerede auto-
matiserede, således at styrelsen, hvor det er ubetænkeligt,
træffer visse afgørelser alene baseret på automatisk behand-
ling, f.eks. tilsagnssagsbehandling på visse ordninger om
tilskud til investeringer i fysiske aktiver.
I landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 3, landdistriktsfondslo-
vens § 6, stk. 3, og skovlovens § 29 a, stk. 5, er det bestemt,
at en digital meddelelse anses for at være kommet frem,
når den er tilgængelig for modtageren af meddelelsen. Det
svarer til, at et papirbrev anses for at være kommet frem,
når det er lagt i adressatens fysiske postkasse. Meddelelsen
anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig
for adressaten for meddelelsen, uanset om eller hvornår
vedkommende gør sig bekendt med indholdet.
Efter § 1 a, stk. 4, i landbrugsstøtteloven og § 6, stk. 4,
i landdistriktsfondsloven kan dokumenter, som er udstedt
af andre end ministrene eller de virksomheder, der er om-
fattet af landbrugsstøtteloven, udstedes uden personlig un-
derskrift, hvis der i stedet anvendes en teknik, der sikrer
entydig identifikation af den, som har udstedt dokumen-
tet. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med
personlig underskrift. Bestemmelserne er indsat, for at der
ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan
opfyldes på anden måde end ved personlig underskrift.
Ministrene kan efter § 1 a, stk. 5, i landbrugsstøtteloven
og § 6, stk. 5, i landdistriktsfondsloven fastsætte nærmere
regler om opfyldelse af underskriftskrav.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-
ter en hastebehandling vedtaget § 19 i lov om administration
af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.
Endvidere blev der vedtaget ændringer i gødskningslovens
§ 48 og indsættelse af husdyrbruglovens § 69 b ved §§ 36
og 37 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik
m.v., jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A,
L 10 som fremsat, således at digitaliseringsbestemmelserne
ensrettes i de tre love.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.6.1.3 og 3.9.3
nedenfor.
3.6.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Landbrugsstyrelsen har etableret det såkaldte ”Tast-selv”
i 2021, der samordner kommunikationen til og fra landbru-
gerne og bl.a. har til formål at gøre kommunikationen mel-
lem landbrugerne og Landbrugsstyrelsen mere tydelig og
intuitiv. Flere støtte- og tilskudsordninger er automatiseret
således, at Landbrugsstyrelsen i dag træffer visse afgørelser
alene baseret på automatisk behandling. Det er ministeriets
forventning, at omfanget af afgørelser alene baseret på au-
tomatisk behandling vil øges over tid, hvis det på andre
områder findes ubetænkeligt at træffe afgørelser på fuldt
automatiseret grundlag.
Realiseringen af de forudsatte gevinster og effekter af
Landbrugsstyrelsens digitaliseringsplan forudsætter, at en-
hver kommunikation fortsat som det klare udgangspunkt
skal finde sted digitalt via ministeriets portalløsninger.
Ved i videst muligt omfang at fjerne manuelle rutiner og
papirhåndtering er det således hensigten at frigive tid og
ressourcer hos virksomheder/borgere og det offentlige.
3.6.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at videreføre ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeris og ministeren for landdistrikters bemyndi-
gelse i § 19 til at fastsætte regler om obligatorisk digital
kommunikation, som blev vedtaget ved den hastebehandle-
de lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som
følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder an-
vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås således i § 19, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for
deres respektive områder vil kunne fastsætte regler om, at
skriftlig kommunikation til og fra ministerierne om forhold,
som er omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af
denne lov eller af Den Europæiske Unions forordninger om
forhold, der er omfattet af denne lov, skal foregå digitalt.
Sigtet med bestemmelsen er, at der løbende vil blive ind-
ført krav om obligatorisk digital kommunikation i takt med,
at nye digitale løsninger er på plads, og den fornødne tekno-
logi er til stede.
Ministrene vil kunne anvende bemyndigelsen på enkelt-
områder, efterhånden som det skønnes hensigtsmæssigt, at
der indføres digital kommunikation, herunder eventuelt af-
gørelser baseret på automatiseret behandling. Ministeren vil
efter omstændighederne også kunne anvende bemyndigelsen
generelt for større områder.
Under flere støtteordninger træffer Landbrugsstyrelsen
under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri alle-
rede i dag visse afgørelser alene baseret på automatisk be-
35
handling. Det er ministeriets forventning, at omfanget af
afgørelser alene baseret på automatisk behandling vil øges
over tid i takt med den teknologiske udvikling og deraf
følgende øgede digitalisering. Der vil i den forbindelse i
en række tilfælde blive behandlet personoplysninger omfat-
tet af databeskyttelsesforordningen. En sådan behandling af
personoplysninger vil efter omstændighederne kunne med-
føre en evaluering af personlige forhold, jf. artikel 22 i
databeskyttelsesforordningen. Det vurderes i den forbindelse
at være en passende foranstaltning til beskyttelse af den
registreredes rettigheder og frihedsrettigheder samt legitime
interesser, at sådanne afgørelser vil være omfattet af den
foreslåede bestemmelse i § 27, hvorefter afgørelserne vil
kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som
foretager manuel klagesagsbehandling. Det forudsættes på
den baggrund, at der ikke foretages afskæring af rekurs på
områder, hvor sagsbehandlingen i første instans er fuldt ud
automatiseret.
Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse parallelt
med lov om Digital Post fra offentlige afsendere, hvorefter
virksomheder og private som hovedregel er forpligtede til at
have en digital postkasse til brug for modtagelse af digital
post fra det offentlige, herunder fra Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri og Kirkeministeriet.
For at gøre kommunikationen mellem borgere og virk-
somheder og myndigheder så overskuelig som muligt, er
det hensigten, at denne så vidt muligt skal finde sted gen-
nem en portalløsning etableret af Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri (f.eks. ”Tast selv”) eller gennem den
digitale postløsning Offentlig Digital Post under borger.dk
eller virk.dk.
Det vil fremgå af bekendtgørelser, der udstedes på områ-
det, på hvilken måde kommunikationen mellem Landbrugs-
styrelsen eller Plan- og Landdistriktsstyrelsen og de pågæl-
dende virksomheder m.v. fremover skal foregå.
Der vil i samme omfang som ved anvendelse af lov
om Digital Post fra offentlige afsendere kunne fastsættes
bestemmelser om undtagelse fra kravet om digital kommu-
nikation, f.eks. for visse gruppers vedkommende eller i til-
fælde, hvor materialet på grund af sin særlige beskaffenhed
ikke er egnet til digital fremsendelse. Hvor det er relevant,
vil der i øvrigt kunne fastsættes bestemmelser, som skal lette
overgangen til digital kommunikation.
Det foreslås i lovforslagets § 19, stk. 2, at ministrene be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler om digital kommu-
nikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer,
særlige digitale formater, den til enhver tid gældende, nati-
onale eID-løsning eller lignende. Derved bliver det muligt
ved bekendtgørelse at fastsætte krav om anvendelse af be-
stemte it-systemer, herunder særlige portalløsninger, elektro-
niske formularer, skemaer og lignende, og særlige digitale
formater m.v.
Der vil f.eks. i medfør af den foreslåede bestemmelse
kunne fastsættes regler om, at høringssvar i sager med satel-
litbaseret kontrol skal indgives via den særlige app, som
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har fået ud-
viklet, pt. kaldet ”Landbrugsstyrelsen”.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 3, anses en
digital meddelelse for at være kommet frem til adressaten,
dvs. til modtageren af meddelelsen, når den er tilgængelig
for denne. En hvilken som helst skriftlig kommunikation,
som foretages digitalt via særlige digitale løsninger, er om-
fattet af bestemmelsen. Dette svarer til, at et papirbrev anses
for at være kommet frem, når det pågældende brev er lagt i
adressatens fysiske postkasse.
Det er normalt uden betydning, om f.eks. en afgørelse
er kommet til adressatens kundskab. Det er således uden
betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med
indholdet af meddelelsen. Adressaten bærer således risikoen
ved ikke at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen.
Forslaget har betydning for alle meddelelser, herunder og-
så for om f.eks. en indberetning eller lignende kan anses
for rettidig fremkommet. Fremkomsttidspunktet er normalt
afgørende for, om en indberetning eller lignende til en myn-
dighed anses for rettidig.
En meddelelse til en myndighed vil normalt være tilgæn-
gelig for myndigheden på det tidspunkt, hvor myndigheden
kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil
normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanord-
ning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgæn-
gelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den
dag, meddelelsen er tilgængelig, uanset om afsenderen måt-
te betragte meddelelsen som sendt før kl. 24.00.
Lovgivningen indeholder på nogle områder krav om el-
ler forudsætter, at dokumenter, som udarbejdes af fysiske
personer, virksomheder eller andre myndigheder, skal være
underskrevet.
For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskrift-
skravet kan opfyldes på anden måde end ved en personlig
underskrift, foreslås det i § 19, stk. 4, at underskriftskravet
kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik,
der sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks.
digital signatur.
Samtidig foreslås det i § 19, stk. 5, at ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrik-
ter kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om
personlig underskrift kan opfyldes, eksempelvis ved at den
pågældende underskriver et fysisk dokument og indscanner
dokumentet som en pdf-fil. Med den foreslåede bestemmel-
se sikres det, at underskriftskravet ikke udgør en unødig
barriere for digital kommunikation.
Det foreslås endvidere at videreføre de tilsvarende be-
stemmelser om obligatorisk digital kommunikation i gøds-
kningslovens § 48 og husdyrbruglovens § 69 b, som blev
vedtaget ved §§ 36 og 37 i den hastebehandlede lov nr.
1590 af 28. december 2022, jf. Folketingstidende 2022-23
(2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af
solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse
for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023 i. Der henvises til
lovforslagets § 36, nr. 3, og § 37, nr. 4, og til bemærkninger-
ne dertil.
36
Med forslaget sikres et ensartet grundlag for realiseringen
af målsætningen om en øget automatiseringsgrad i interne
arbejdsgange i Landbrugsstyrelsen. Samtidig styrkes mulig-
hederne for at gøre kommunikationen mellem landbrugerne
og Landbrugsstyrelsen mere tydelig og intuitiv ved anven-
delse af portalløsningen ”Tast selv”.
3.6.2. Undtagelse fra kundgørelse af kortværk i Lovtidende
3.6.2.1. Gældende ret
3.6.2.1.1. Landbrugsstøtteloven og landdistriktsfondsloven
Landbrugsstøtteloven udgør hjemlen for mange støtteord-
ninger med geografi i regelgrundlaget. Ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri kan efter § 1 i landbrugsstøttelo-
ven fastsætte regler og iværksætte de øvrige foranstaltnin-
ger, der er nødvendige for dansk anvendelse af Den Euro-
pæiske Unions forordninger. Der kan fastsættes regler om
betingelser for udbetaling af støtte samt om reduktion eller
bortfald af støtten ved manglende overholdelse af disse be-
tingelser, samt regler om krydsoverensstemmelse. Ministe-
ren kan herudover fastsætte regler og iværksætte de foran-
staltninger, der er nødvendige for anvendelse af ordninger,
som det i medfør af forordningerne er frivilligt for medlems-
staterne at etablere.
Landdistriktsfondsloven anvendes også som hjemmel for
mange støtteordninger med geografi i regelgrundlaget, hvor
§ 2, stk. 1, anvendes som bemyndigelse til at fastsætte nær-
mere regler om administration af støtteordninger og kryds-
overensstemmelse. Bestemmelsen bemyndiger ministeren til
at fastsætte regler om de støtteordninger, som kan etableres
efter loven. Der er således mulighed for at målrette anven-
delsen af støtteordningerne eller dele af støtteordningerne
til særlige områder af landet eller særlige arealer. Bestemte
støtteordninger kan f.eks. begrænses til kun at anvendes på
mindre øer eller for afgrænsede arealer, der opfylder særlige
kriterier.
I den forbindelse kan der udstedes regler med tilhørende
kortbilag til afgrænsningen af geografiske områder, hvor der
kan søges om støtte. Disse kortbilag skal på linje med alle
andre retsforskrifter kundgøres i Lovtidende. Dette hindrer
dog ikke, at kortværk tillige offentliggøres andre steder,
f.eks. på ministeriets hjemmeside.
Regler udstedt med hjemmel i landdistriktsfondsloven el-
ler landbrugsstøtteloven med tilhørende kortgrundlag kan
efter gældende ret ikke kundgøres autoritativt på andre må-
der end i Lovtidende.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-
ter en hastebehandling vedtaget § 20 i lov om administration
af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.6.2.3 neden-
for.
3.6.2.1.2. Grundloven
Det følger af grundlovens § 22, at et af Folketinget vedta-
get lovforslag får lovskraft, når det senest 30 dage efter den
endelige vedtagelse stadfæstes af kongen. Kongen befaler
lovens kundgørelse og drager omsorg for dens fuldbyrdelse.
Det er almindeligt antaget i den juridiske litteratur, at
grundloven ikke tager stilling til kundgørelsesmåden. Kund-
gørelsen af love vil derfor i princippet kunne ske ved annon-
cering i f.eks. aviser, ved oplæsning i radio eller fjernsyn
eller på anden formålstjenlig måde, herunder gennem inter-
nettet. Inden for meget vide rammer står lovgiver derfor frit
med hensyn til valget af kundgørelsesmåden og den nærme-
re ordning af kundgørelsesformen.
Det fremhæves dog også i den juridiske litteratur, at der
må lægges stor vægt på kundgørelsen af love og bekendtgø-
relser, idet det er af afgørende betydning, at borgerne ikke
udsættes for håndhævelse af regler, der ikke er kundgjor-
te. Endvidere er det praktisk og principielt vigtigt, at der ved
en officiel kundgørelse tilvejebringes en autoritativ kilde til
sikker viden om retsreglernes nøjagtige ordlyd.
Der henvises til gennemgangen i afsnit 3.1.1.1 i de al-
mindelige bemærkninger til lov om ændring af lov om
udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende, jf.
Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 3114.
3.6.2.1.3. Lovtidendeloven
Lovtidendeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1098 af 10.
august 2016, stammer fra 1870, og loven gennemførte ved
sin ikrafttræden en generel nyordning af kundgørelsesmåden
for love og en række andre retsforskrifter, således at det
hidtidige tinglæsningssystem blev erstattet med kundgørelse
i de trykte publikationer Lovtidende og Ministerialtidende.
Det følger af lovtidendelovens § 2, stk. 2, at der i Lovti-
dende – foruden love og kongelige anordninger, jf. stk. 1 –
indføres alle ministerielle bekendtgørelser.
3.6.2.1.3.1. Etablering af Lovtidende i elektronisk form
Det fremgår af lovtidendelovens § 1 a, stk. 1, at justitsmi-
nisteren forestår drift af Lovtidende i elektronisk form. Be-
stemmelsen blev indsat ved lov nr. 305 af 19. april 2006
om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende og
en Ministerialtidende, hvor der blev skabt adgang til, at
Lovtidende blev etableret i elektronisk form, og at Lovtiden-
de i elektronisk form udgør den autoritative kundgørelses-
ordning. Den autoritative elektroniske kundgørelsesordning
indebærer, at retsvirkningerne af kundgørelsen af de pågæl-
dende retsforskrifter knytter sig til den elektroniske kundgø-
relse.
Det fremgår af Justitsministeriets overvejelser om at eta-
blere Lovtidende i elektronisk form, at hensynet til retsan-
vendelsen kræver, at man med stor sikkerhed kan finde frem
37
til tekster, der entydigt indeholder den autoritative ordlyd
af retsforskrifter, som er gældende, og at der derfor må tilve-
jebringes den nødvendige tekniske kapacitet samt tilstræk-
kelige fysiske og tekniske sikkerhedsforanstaltninger med
henblik på at sikre, at et elektronisk kundgørelsessystem
har en høj driftssikkerhed og frembyder høj sikkerhed for
autenticiteten af de kundgjorte retsforskrifter. Der henvises
til afsnit 3.2.1.2 i de almindelige bemærkninger til lov om
ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Mini-
sterialtidende, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side
3119.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at en Lovti-
dende i elektronisk form må forudsætte en meget høj grad
af sikkerhed i de systemer, der anvendes til produktion og
formidling af retsforskrifterne, for at forhindre, at de inde-
holdte retsforskrifter hændeligt eller ulovligt tilintetgøres,
fortabes eller forandres, og at de høje sikkerhedskrav må
omfatte ikke alene de rent edb-baserede systemer, men også
arbejdsrutiner m.v.
Herudover fremgår det af bemærkningerne, at det er af
afgørende betydning for Lovtidendes funktion som den
autoritative kundgørelsesordning for retsforskrifter, der er
omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesordning, at Lovti-
dendes sikkerhedsmæssige integritet ikke kan drages i tvivl,
og at sikkerhedsforanstaltningerne således har afgørende be-
tydning for Lovtidendes funktion og troværdighed. Sikker-
hedsforanstaltningerne vil i visse sammenhænge kunne rette
sig mod brugerne af Lovtidende, f.eks. således at forbindel-
sen til en brugers computer kan afbrydes, hvis der opstår
mistanke om, at den pågældende foretager handlinger, der
udgør en trussel mod Lovtidendes sikkerhed. Endvidere er
det af betydning, at der kan udstedes regler om sikkerheden
m.v. ved Lovtidende i elektronisk form, som er bindende
for f.eks. private, som leverer ydelser i forbindelse med
udviklingen og driften af Lovtidende i elektronisk form.
Det fremgår af afsnit 3.2.2.1 og 3.2.2.2 i de almindelige
bemærkninger til lov om ændring af lov om udgivelsen af en
Lovtidende og en Ministerialtidende, jf. Folketingstidende
2005-06, tillæg A, side 3120, at der – uanset at der stilles
høje sikkerhedskrav til det elektroniske kundgørelsessystem
– bør tages højde for risikoen for, at de elektronisk opbe-
varede retsforskrifter slettes, på anden måde tilintetgøres,
ændres eller manipuleres. Med henblik på at kunne håndte-
re sådanne helt ekstraordinære situationer blev det fundet,
at det ville være hensigtsmæssigt, at der fortsat opbevares
papirudgaver af alle retsforskrifter, der er omfattet af lovti-
dendelovens kundgørelsesordning. Det blev i den forbindel-
se fundet naturligt, at den myndighed, som har udstedt en
retsforskrift, er ansvarlig for at opbevare en papirudskrift
heraf med henblik på at opnå en ekstra sikkerhed mod slet-
ning m.v. af en elektronisk kundgjort retsforskrift. Der blev
samtidig peget på, at der allerede efter arkivloven findes en
pligt for den ansvarlige myndighed til at opbevare autentiske
retsakter.
På den baggrund blev der med hjemmel i lovens § 1
a, stk. 2, udstedt en bekendtgørelse nr. 1395 af 12. decem-
ber 2007 om Lovtidende i elektronisk form. Det fremgår
af § 6 i bekendtgørelsen, at det påhviler Folketinget eller
vedkommende ministerium at drage omsorg for opbevaring
af de underskrevne originaldokumenter i papirform i over-
ensstemmelse med arkivloven, når en forskrift er publiceret
i Lovtidende.
3.6.2.1.3.2. Undtagelse fra kundgørelse i Lovtidende
Ved ændringen af lovtidendeloven ved lov nr. 305 af 19.
april 2006 om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtiden-
de og en Ministerialtidende afskaffedes muligheden for at
bestemme, at visse grupper af ministerielle bekendtgørelser
(anordninger) ikke skulle indføres i Lovtidende, men at der i
stedet skulle kundgøres i overensstemmelse med forskrifter,
som blev meddelt af vedkommende minister. Hjemlen hertil
fandtes i lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led.
Baggrunden for ophævelse af undtagelsesbestemmelsen i
lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, var, at det ressourcemæs-
sige hensyn til begrænsning af stoffet i Lovtidende, som
måtte anses for at være bærende for undtagelsesbestemmel-
sen, ikke længere er til stede med en elektronisk kundgørel-
sesordning.
Det har været et udgangspunkt for vurderingen af, om
undtagelsesbestemmelsen i lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2.
led, skulle ophæves, at Lovtidende efter lovtidendelovens
§ 3 er den bindende bekendtgørelsesform for de retsforsk-
rifter, der er omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesord-
ning. Fravigelser fra den almindelige kundgørelsesordning
må derfor kræve, at der er tungtvejende hensyn, der begrun-
der en sådan fravigelse. Hvis ikke sådanne tungtvejende
hensyn gør sig gældende, bør kundgørelse af retssikkerheds-
og ordensmæssige grunde ske efter den almindelige ordning,
dvs. kundgørelse i Lovtidende.
Der kan imidlertid efter omstændighederne gøre sig særli-
ge hensyn gældende, som betyder, at der for visse retsforsk-
rifter er behov for at fastsætte en anden kundgørelsesordning
end den, der følger af lovtidendeloven. Sådanne særlige hen-
syn kunne f.eks. være hensyn til en særlig effektiv eller
hurtig kundgørelse eller kundgørelse rettet mod en meget
snæver gruppe af berørte personer m.v.
I overensstemmelse hermed har Justitsministeriet tilken-
degivet, at det i givet fald må overvejes, om der for visse
retsforskrifter kan være særlige hensyn, der begrunder, at
der fastsættes en alternativ kundgørelsesordning, og at det i
så fald bør ske ved lovgivning på vedkommende ressortom-
råde. Der henvises til afsnit 3.3 i de almindelige bemærknin-
ger til lov om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtiden-
de og en Ministerialtidende, jf. Folketingstidende 2005-06,
tillæg A, side 3119.
3.6.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
I Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris lovgiv-
ning findes en række ordninger, hvor kortgrundlag indgår i
administrationen.
Det afgørende er den måde kortet anvendes på til brug for
38
administrationen af ordningen, herunder om kortet anvendes
med retlig autoritet, der viser, hvor bestemte restriktioner er
gældende, eller om kortet anvendes som et dataopsamlings-
redskab, der alene viser, hvor myndigheden har registreret
bestemte forhold/data til brug for sagsbehandlingen. Såfremt
kortene er retligt bindende, finder ovennævnte kundgørel-
seskrav anvendelse, og kortene skal dermed kundgøres sam-
men med bekendtgørelsen i Lovtidende.
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris er-
faring, at kortbilag til bekendtgørelser kan udgøre op til flere
tusinde sider ved kundgørelse i Lovtidende. Det samme gør
sig gældende for en bekendtgørelse med angivelse af lange
rækker af skriftlige koordinater evt. vedlagt et antal kortbil-
ag til illustration af de afgrænsede områder. Som eksempel
herpå kan henvises til bekendtgørelse nr. 216 af 28. februar
2018 om afgrænsning af kystvandoplande på det tidligere
Miljø- og Fødevareministeriums område.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har på den
baggrund overvejet hensigtsmæssigheden af at udstede en
større mængde kortbilag eller koordinatbilag ved en traditio-
nel bekendtgørelse, der kundgøres i Lovtidende, som det
f.eks. er sket med bekendtgørelse nr. 449 af 11. april 2019
om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder ik-
ke, at det skaber de bedste rammer for brugervenligheden
eller tilgængeligheden af gældende ret, hvis brugerne af en
støtteordning skal læse og sammenholde koordinater fra den
skriftlige bekendtgørelse med et kort over landet med tilsva-
rende koordinatangivelse. Det findes endvidere ikke bruger-
venligt, hvis brugeren skal læse omfangsrige kortbilag til en
bekendtgørelse, der ikke er fyldestgørende detaljerede, og
hvor der stadig vil være behov for at læse koordinater. Lan-
ge lister med koordinater i en bekendtgørelse kan være van-
skeligt tilgængelige for brugeren, og risikoen for fejl og
misforståelser er betydelige, hvis koordinaterne overføres
til et kort for at synliggøre, hvilke arealer der er udlagt til
hvilke formål.
De gældende regler om kundgørelse af kortbilag indebæ-
rer, at selvom der findes præcise digitale kort, vil der fortsat
skulle ske kundgørelse af en traditionel bekendtgørelse med
kortbilag eller koordinater i Lovtidende.
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
vurdering, at det vil forbedre brugervenligheden betydeligt
og gøre administrationen af støtte mere hensigtsmæssig,
hvis kortbilag til bekendtgørelser kan udformes som et digi-
talt kort, der offentliggøres på anden måde end i Lovtidende.
Det er på den baggrund Ministeriet for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeris opfattelse, at der for regler om støtteordnin-
ger, herunder konditionalitet med tilhørende kortbilag, gør
sig særlige hensyn gældende, der kan begrunde en fravigelse
af lovtidendelovens normale kundgørelsesordning.
Det er samtidig Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeris opfattelse, at der ved kundgørelse af regler med
tilhørende kortbilag på anden vis end i Lovtidende bør
gælde høje krav til sikkerheden omkring den alternative
kundgørelse, således at der både er høj driftssikkerhed og
høj sikkerhed for autenticiteten af det kundgjorte kortværk
svarende til de krav, der stilles til udgivelsen af Lovtidende i
elektronisk form.
Det er endvidere Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeris opfattelse, at der skal være sikkerhed for, at der op-
bevares en uforgængelig kopi af et udstedt kortværk for den
enkelte støtteordning på samme måde som andre retsforsk-
rifter dog under hensyntagen til, at det er målsætningen, at
kortværk udgøres af et digitalt kort. Der skal samtidig være
sikkerhed for, at et udstedt kortværk er offentligt tilgænge-
ligt også efter, at det er afløst af et nyt kortværk, så brugerne
til enhver tid kan fastslå retstilstanden efter tidligere gælden-
de kort.
3.6.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at videreføre ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeris bemyndigelse i § 20 til at fastsætte regler
om undtagelse fra kundgørelse af kortværk i Lovtidende,
som blev vedtaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590
af 28. december 2022, jf. Folketingstidende 2022-23 (2.
samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af sol-
nedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse for
perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.
Den foreslåede bemyndigelse i § 20 skal sikre, at kort-
værk, der er knyttet til støtteordninger, herunder konditiona-
litet, efter en konkret vurdering kan undtages fra indførelse i
Lovtidende, således at kortgrundlag kan kundgøres autorita-
tivt på en anden måde.
Forslaget skaber således hjemmel til, at ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at
kortværk, der henvises til i administrative forskrifter udstedt
i medfør af denne lov, kan kundgøres i elektronisk form og
gøres tilgængelig for offentligheden på internettet og ikke
i Lovtidende. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
foreslås i forlængelse heraf forpligtet til at fastsætte regler
om, hvorledes oplysning om indholdet af kortværk i stedet
kan fås. Interessenter vil til enhver tid via Lovtidende kunne
gøre sig bekendt med forskriftens eksistens og blive infor-
meret om, hvor oplysning om selve kortene kan tilgås.
Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere bl.a. skulle
anvendes til at fastsætte regler om sikkerheden ved den
elektroniske kundgørelsesordning, herunder regler om IT-
sikkerhed, driftssikkerhed og sikkerhed for autenticiteten af
de kundgjorte kortgrundlag for de enkelte støtteordninger,
samt om opbevaring af en uforgængelig kopi af et udstedt
kortværk og tilgængelighed i forhold til tidligere gældende
kort.
Det er målsætningen, at kortgrundlag for de enkelte ord-
ninger skal udformes som et digitalt kort, der findes online
i en autoritativ version på en platform med digitale kortdata,
der er let tilgængelig for brugerne. Det forventes, at korte-
ne vil indeholde søgemuligheder. Den digitale platform vil
endvidere skulle give adgang til tidligere udstedte kort til
de enkelte ordninger, så brugerne til enhver tid kan fastslå
retstilstanden efter tidligere gældende kort, som er kundgjort
39
digitalt gennem anvendelse af den foreslåede bestemmelse i
§ 20.
3.7. Delegation og klage
3.7.1. Delegation til andre offentlige myndigheder
3.7.1.1. Gældende ret
Efter landbrugsstøttelovens § 22, stk. 2, kan ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri henlægge sine beføjelser efter
loven til en institution under ministeriet eller til en anden
statslig institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fast-
sætte regler om adgangen til at klage over myndighedens
afgørelser, herunder at klage ikke skal kunne indbringes for
anden administrativ myndighed og myndighedens adgang til
at genoptage en sag efter, at der er indgivet klage (remon-
stration).
Der er ikke en bestemmelse i landdistriktsfondsloven om
henlæggelse af beføjelser til en institution under Ministeri-
et for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller Kirkeministeri-
et. At ministrene kan foretage en sådan delegation følger
dog af det almindelige over-/underordnelsesforhold. Efter
lovens § 11, stk. 1, kan ministrene fastsætte regler om ad-
gang til at klage over afgørelser truffet i henhold til loven el-
ler regler udstedt i medfør heraf, herunder om at afgørelser-
ne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed
og om myndighedernes adgang til remonstration. De pågæl-
dende ministre kan fastsætte regler om indgivelse af klage,
herunder om formkrav til klagen. I medfør af § 11, stk.
2, kan ministrene efter forhandling med vedkommende mi-
nister eller vedkommende kommunale organisation desuden
henlægge opgaver efter loven til andre offentlige myndighe-
der eller institutioner. Ministrene kan i forbindelse hermed
fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndig-
heders eller institutioners afgørelser herunder om, at afgørel-
serne ikke kan indbringes for anden administrativ myndig-
hed, og om myndighedens adgang til remonstration. Mini-
strene kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage,
og bevarer deres fulde instruktionsbeføjelse.
Efter skovlovens § 43, stk. 1, kan ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri bemyndige en under ministeri-
et oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med
vedkommende minister andre statslige myndigheder til at
udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren. Mini-
steren kan efter lovens § 61, stk.1, fastsætte regler om klage
over afgørelser, der er truffet efter bemyndigelse, herunder
at afgørelserne ikke kan påklages.
Bestemmelserne indebærer, at ministrene, hvis de delege-
rer deres opgaver til en institution under ministeriet eller en
anden offentlig myndighed, kan fastsætte regler om klage
over de pågældende myndigheders afgørelser.
Det fremgår af stk. 3 til tekstanmærkning nr. 194 ad
23.22.02 og tekstanmærkning nr. 197 ad 23.31.04 til § 23
på finansloven for finansåret 2022, at ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri kan henlægge sine beføjelser til
institutioner under ministeriet eller anden offentlig myndig-
hed. Efter tekstanmærkningernes stk. 5 kan afgørelser truffet
i henhold til regler udstedt i medfør af tekstanmærkningerne
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget
efter en hastebehandling vedtaget § 24, stk. 1-3, i lov om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-
ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.7.1.3 neden-
for.
3.7.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
vurdering, at muligheden for at delegere ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikters
beføjelser til andre offentlige myndigheder er hensigtsmæs-
sig og derfor bør videreføres. Der er som følge af det almin-
delige over-/underordnelsesforhold mellem myndigheder ik-
ke behov for en bestemmelse om delegation til institutioner
under det pågældende ministerium. Ministrenes mulighed
for at fastsætte regler om klage over afgørelser, der træffes
efter delegation, ønskes også videreført.
3.7.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at videreføre ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri og ministeren for landdistrikters bemyndi-
gelse i § 24, stk. 1-3, til at foretage delegation til andre
offentlige myndigheder, som blev vedtaget ved den hastebe-
handlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Folketingsti-
dende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og
som følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder
anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås således i lovforslagets § 24, stk. 1, at hvis
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller ministeren
for landdistrikter henlægger deres beføjelser efter loven til
en myndighed under det pågældende ministerium, kan mini-
strene inden for deres respektive områder fastsætte regler
om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, her-
under om, at klage i særlige tilfælde ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed og myndighedens adgang til
remonstration. Ministrene kan fastsætte regler om indgivelse
af klage, herunder om formkrav til klagen.
Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri ligesom i dag vil delegere sine beføjelser efter
loven til Landbrugsstyrelsen. Afgørelser, som Landbrugs-
styrelsen træffer efter loven eller regler udstedt i medfør
heraf, vil som udgangspunkt kunne påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, jf. lovforslagets § 27. Det er endvide-
re hensigten, at ministeren for landdistrikter ligesom i dag
vil delegere sine beføjelser efter loven til Plan- og Landdi-
striktsstyrelsen. Det er hensigten at fastsætte regler om, at
40
klageadgangen som udgangspunkt vil blive afskåret for de
afgørelser, som Plan- og Landdistriktsstyrelsen træffer efter
loven eller regler udstedt i medfør heraf, ligesom det sker
efter de gældende regler.
Det foreslås videre, jf. lovforslagets § 24, stk. 2, at
ministrene efter forhandling med vedkommende minister
kan henlægge deres beføjelser efter loven til anden stats-
lig myndighed eller institution. Det foreslås desuden, jf.
lovforslagets § 24, stk. 3, at ministrene efter forhandling
med vedkommende kommunale organisation kan henlægge
varetagelsen af opgaver vedrørende støtteordninger, der er
omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1, og § 1, stk. 2, til
en kommunal myndighed eller institution. Ministrene kan i
forbindelse hermed fastsætte regler om adgang til at klage
over disse andre myndigheder eller institutioners afgørelser,
herunder at klage i særlige tilfælde ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed og myndighedens adgang til
remonstration. Ministrene kan fastsætte regler om indgivelse
af klage, herunder om formkrav til klagen. De pågældende
ministre kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger kla-
ge.
Det er bl.a. hensigten, at ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri vil henlægge administration m.v. af klima-
lavbundsprojekter til Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen under
Miljøministeriet. Det er også hensigten at fastsætte regler
om, at Miljøstyrelsen og Naturstyrelsens afgørelser som hid-
til ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
3.7.2. Delegation til lokale aktionsgruppers bestyrelse
3.7.2.1. Gældende ret
Efter landdistriktsfondslovens § 11, stk. 3, kan ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdi-
strikter henlægge deres beføjelser vedrørende støtteordnin-
ger etableret efter loven til en privat organisation. Ministre-
ne kan fastsætte regler om adgangen til at klage over den
private organisations afgørelser, herunder om organisatio-
nens adgang til remonstration. Ministeren for landdistrikter
kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet af de lokale
aktionsgrupper kun kan påklages for så vidt angår retlige
spørgsmål. Ministrene kan ændre afgørelserne, uden at der
foreligger klage, og bevarer deres fulde instruktionsbeføjel-
se.
Ved bekendtgørelse nr. 1835 af 22. december 2015 om
oprettelse og drift af lokale aktionsgrupper under hav- og fi-
skeriudviklingsprogrammet og under landdistriktsprogram-
met for 2014-2020 er de lokale aktionsgruppers bestyrelser
bemyndiget til at udarbejde og gennemføre en lokal udvik-
lingsstrategi ved at indstille projekter, der kan bidrage til
at nå strategiens mål, til tilskud. Den lokale aktionsgruppes
bestyrelse vurderer ansøgningerne og afgiver indstilling til
Kirkeministeriet om tilsagn om støtte. De projektansøgnin-
ger, der ikke indstilles til tilsagn om støtte, vil få afslag på
ansøgningen fra den lokale aktionsgruppes bestyrelse. Afgø-
relsen om at indstille eller ikke at indstille en ansøgning om
tilsagn kan påklages til Plan- og Landdistriktsstyrelsen for
så vidt angår retlige spørgsmål.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget
efter en hastebehandling vedtaget § 24, stk. 4, i lov om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-
ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.7.2.3 neden-
for.
3.7.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
vurdering, at muligheden for at delegere visse afgørelser
og dispositioner fra ministeren for landdistrikter til lokale
aktionsgruppers bestyrelse er hensigtsmæssig og derfor bør
videreføres.
3.7.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at videreføre ministeren for landdistrikters
bemyndigelse i § 24, stk. 4, til foretage delegation til loka-
le aktionsgruppes bestyrelse, som blev vedtaget ved den
hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Fol-
ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat, og som følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38
kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli
2023.
Det foreslås således i lovforslagets § 24, stk. 4, at mini-
steren for landdistrikter kan henlægge det til den lokale
aktionsgruppes bestyrelse at træffe afgørelse om at indstille
en ansøgning om støtte til godkendelse hos ministeren eller
afvise ansøgningen.
De foreslåede bestemmelser skal sikre, at der er den for-
nødne hjemmel til delegation af kompetence til lokale ak-
tionsgruppers bestyrelse. Det vil ved bekendtgørelse blive
defineret præcis hvilke opgaver, der henlægges. Ministeren
vil kunne fastsætte regler om adgangen til at klage over den
lokale aktionsgruppes bestyrelses afgørelser, herunder om
den lokale aktionsgruppes bestyrelses adgang til remonstra-
tion. Ministeren for landdistrikter vil kunne fastsætte regler
om, at afgørelser truffet af de lokale aktionsgrupper kun kan
påklages for så vidt angår retlige spørgsmål.
Ministeren bevarer desuden sin fulde instruktionsbeføjelse
og kan instruere den lokale aktionsgruppes bestyrelse i det
omfang, disse udøver ministerens beføjelser på linje med
institutioner under det pågældende ministerium.
3.7.3. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet
3.7.3.1. Gældende ret
Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevare-
klagenævnet, jf. lov nr. 1715 af 27. december 2016 med
senere ændringer (herefter klagenævnsloven), at Miljø- og
41
Fødevareklagenævnet er klagemyndighed for administrative
afgørelser, i det omfang det fastsættes i den øvrige lovgiv-
ning. Efter § 22 b, stk. 1, i landbrugsstøtteloven og § 11
a, stk. 1, i landdistriktsfondsloven kan afgørelser truffet i
henhold til lovene eller regler udstedt i medfør heraf på-
klages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler
sagen i en af nævnets afdelinger. Tilsvarende gælder for
afgørelser truffet i henhold til regler udstedt i medfør af
tekstanmærkninger ad § 24 på finansloven, jf. § 49 i klagen-
ævnsloven. Siden 2019 har afgørelser om tilskud til skov
omfattet af landdistriktsprogrammet, der er truffet i henhold
til regler fastsat i medfør af skovlovens § 29, desuden kun-
net påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet efter regler
fastsat i medfør af skovlovens § 61, stk. 1.
Af bemærkningerne til § 1, stk. 1, i klagenævnsloven,
jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 44, som fremsat,
side 34, fremgår, at Miljø- og Fødevareklagenævnet også
er øverste administrative rekursinstans for klager til nævnet
over afgørelser truffet i medfør af direkte anvendelige EU-
retsakter på landbrugsstøtteområdet.
Afgørelserne fra Miljø- og Fødevareklagenævnet er ende-
lige i det administrative system, medmindre andet følger
af lovgivningen. Nævnets afgørelser kan dermed ikke ind-
bringes for anden administrativ myndighed. Klageadgang til
nævnet betyder, at klage over afgørelser til den overordnede
ressortminister for området er afskaffet.
Efter landbrugsstøttelovens § 22 b, stk. 2, landdistrikts-
fondslovens § 11 a, stk. 2, og klagenævnslovens § 49, stk.
2, skal klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening.
Ifølge bemærkningerne til klagenævnsloven, jf. Folke-
tingstidende 2016-17, tillæg A, L 44, som fremsat, side
27, indebærer kravet om, at en klage skal indgives til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, en pligt for den myn-
dighed, hvis afgørelse der er påklaget, til at overveje, om der
er grundlag for at genoptage sagen og dermed også en retlig
mulighed for – men normalt ikke en pligt til – at genoptage
sagen til fuld realitetsbehandling (remonstrationsadgang i
forbindelse med indgivelse af klage).
Myndigheden skal efter landbrugsstøttelovens § 22 b, stk.
2, 2. pkt., landdistriktsfondslovens § 11 a, stk. 2, 2. pkt.,
og klagenævnslovens § 49, stk. 2, 2. pkt., hvis den vil fast-
holde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere
end tre uger efter modtagelse af klagen videresende klagen
til klageinstansen. I nogle tilfælde har førsteinstansen dog
behov for længere tid, hvis f.eks. klagepunkterne vedrører
komplicerede forhold. Endvidere kan førsteinstansen have
behov for længere tid til at undersøge, om der er grundlag
for at genoptage sagen.
Det fremgår eksempelvis af bemærkningerne til § 22 b i
landbrugsstøtteloven, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg
A, L 44, som fremsat, side 63, at fristen for oversendelse
af klager vedrørende afgørelser om direkte støtte til landbru-
gere efter grundbetalingsordningen og vedrørende afgørelser
om krydsoverensstemmelse er forlænget til to måneder. Den
forlængede frist er begrundet i, at der på de pågældende
områder årligt træffes en større mængde afgørelser inden for
en kort periode. Eventuelle klager indkommer dermed også
inden for en kort periode, idet klagefristen som udgangs-
punkt er fire uger regnet fra meddelelse af afgørelsen, jf. §
7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 131 af 30. januar 2017 om
forretningsorden for Miljø- og Fødevareklagenævnet. Den
forlængede oversendelsesfrist for denne type sager blev vi-
dereført fra en tilsvarende praksis for klager til det daværen-
de Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den
påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens
bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes
bemærkninger til sagen og de klagepunkter, der er anført
i klagen, jf. landbrugsstøttelovens § 22 b, stk. 2, 3. pkt.,
landdistriktsfondslovens § 11 a, stk. 2, 3. pkt., og klagen-
ævnslovens § 49, stk. 2, 3. pkt.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-
ter en hastebehandling vedtaget § 27 i lov om administration
af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.7.3.3 neden-
for.
Efter § 15 i bekendtgørelse nr. 131 af 30. januar 2017 om
forretningsorden for Miljø- og Fødevareklagenævnet offent-
liggør nævnet løbende dets afgørelser og redegør herunder
særskilt for nævnets principielle afgørelser. Offentliggørel-
sen finder sted på Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørel-
sesportal mfknafgoerelser.dk.
Det fremgår af klagenævnslovens § 18, stk. 1, at for
behandling af klager, der indbringes for nævnet, herunder
anmodninger om genoptagelse, betaler klager et gebyr på
900 kr. for privatpersoners og 1.800 kr. for virksomheders
og organisationers vedkommende (2016-niveau).
Efter klagenævnslovens § 19, nr. 5, opkræves og betales
der dog ikke gebyr for indbringelse af klager over afgørel-
ser, der træffes efter de love på fødevare-, landbrugs- og
fiskeriets område, som giver klageadgang til nævnet, f.eks.
bestemmelser i klagenævnslovens § 49, der vedrører klager
over afgørelser truffet i henhold til regler udstedt i medfør af
tekstanmærkninger ad § 24 på finansloven, § 74, der vedrø-
rer klageadgangen fastsat i landdistriktsfondsloven, og § 78,
der vedrører klageadgangen fastsat i landbrugsstøtteloven.
For så vidt angår klage over afgørelser om tilskud til skov
omfattet af landdistriktsprogrammet, der er truffet i henhold
til regler fastsat i medfør af skovlovens § 29, og som siden
2019 har kunnet påklages efter regler fastsat i medfør af
skovlovens § 61, stk. 1, indeholder klagenævnslovens § 19
ikke en tilsvarende undtagelse for så vidt angår gebyrbeta-
ling.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har dog i en periode fra
2019 til 2021 ikke opkrævet dette gebyr.
42
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget
efter en hastebehandling vedtaget en supplering af klagen-
ævnslovens § 19 i § 31, nr. 3, i lov om administration af den
fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende 2022-23
(2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, således at der
ikke betales gebyr for afgørelser, der indbringes for Miljø-
og Fødevareklagenævnet efter § 27 i lov nr. 1590 af 28.
december 2022.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.7.3.3 neden-
for.
3.7.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
vurdering, at den nuværende ordning om klageadgang for
tilskudsordninger etableret efter landbrugsstøtteloven, land-
distriktsfondsloven og skovlovens § 29 for så vidt angår
ordninger omfattet af landdistriktsprogrammet samt efter
regler udstedt i medfør af tekstanmærkninger ad § 24 på
finansloven er hensigtsmæssig, og at den derfor bør vide-
reføres. For at undgå tvivl om, at klage over afgørelser
truffet i henhold til direkte anvendelige forordninger også
kan indgives til Miljø- og Fødevareklagenævnet, foreslås det
fastsat udtrykkeligt i bestemmelsen, at sådanne afgørelser er
omfattet af klageadgangen.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder des-
uden, at gældende ret for så vidt angår fritagelse fra betaling
af gebyr for at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet
over afgørelser efter landbrugsstøtteloven og landdistrikts-
fondsloven bør videreføres. De sagskategorier, der i dag er
omfattet af landbrugsstøtteloven, landdistriktsfondsloven og
støtteordninger etableret i medfør af tekstanmærkninger ad
§ 24 på finansloven, og som fremover vil blive reguleret i
medfør af denne lov, bør således efter ministeriets opfattelse
fortsat friholdes fra gebyrbetaling ved klage. Herudover fin-
der ministeriet, at klager vedrørende afgørelser om tilskud
til skov omfattet af landdistriktsprogrammet, der i dag træf-
fes i henhold til regler fastsat i medfør af skovlovens §
29, og som fremover ligeledes vil blive reguleret i medfør
af dette lovforslag, tilsvarende bør friholdes for gebyrbeta-
ling. Det skyldes primært, at der er tale om klager over
afgørelser, der angår støtteordninger finansieret af offentlige
og Den Europæiske Unions midler.
3.7.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at videreføre klageadgangen til Miljø- og
Fødevareklagenævnet i § 27 og den dertil knyttede geby-
rundtagelse i klagenævnslovens § 19, som blev vedtaget ved
den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf.
Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat, og som følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38
kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli
2023.
Det foreslås i § 27, stk. 1, at afgørelser truffet i henhold
til denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller i hen-
hold til direkte anvendelige regler i Den Europæiske Unions
forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, kan
påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvis ikke andet
er fastsat i denne lov eller regler fastsat i medfør af denne
lov. Miljø- og Fødevareklagenævnet behandler sagen i en
af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-2 og 4-8, i klagen-
ævnsloven. Klager over de omfattede afgørelser kan dermed
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at afgørelser ved-
rørende ordninger omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1, og
de nationalt finansierede støtteordninger omfattet af lovfor-
slagets § 1, stk. 2, kan påklages til Miljø- og Fødevarekla-
genævnet, medmindre klageadgangen er afskåret ved regler
fastsat i medfør af loven. Bestemmelsen indebærer samtidig,
at afgørelserne, hvis de er truffet af en styrelse efter dele-
gation, ikke kan indbringes for ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri eller ministeren for landdistrikter.
Det foreslås fastsat i bestemmelsen, at klageadgangen og-
så omfatter afgørelser, der er truffet i henhold til direkte
anvendelige forordninger, ligesom det var forudsat ved op-
rettelsen af Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Det foreslås i § 27, stk. 2, at klage til Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet skal indgives skriftligt til den myndighed,
der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbe-
tjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i klagenævnsloven. Hvis myn-
digheden vil fastholde afgørelsen, skal den snarest og som
udgangspunkt ikke senere end tre uger efter modtagelse af
klagen videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenæv-
net. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den
påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens
bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes
bemærkninger til sagen og de klagepunkter, der er anført i
klagen.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af be-
stemmelserne i landbrugsstøttelovens § 22 b, stk. 2, landdi-
striktsfondslovens § 11 a, stk. 2, og skovlovens § 63, stk. 2.
For så vidt angår fristen for oversendelse af klager til
Miljø- og Fødevareklagenævnet, videreføres fristen på to
måneder for afgørelser med relation til konditionalitetsreg-
lerne, som erstatter de tidligere regler om krydsoverensstem-
melse. Fristen for førsteinstansens oversendelse af klager
over afgørelser vedrørende den direkte støtte vil fortsat være
to måneder.
Det er forventningen, at antallet af ansøgninger om støtte
i medfør af nogle af de kommende bio-ordninger vil skulle
afgøres samtidig med afgørelsen af ansøgninger om direkte
støtte. Dette forventes at indebære, at der kan indkomme
et større antal klager over afgørelser inden for en kort peri-
ode. I sådanne tilfælde vil fristen for førsteinstansens over-
sendelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet også blive to
måneder.
For så vidt angår gebyr for indbringelse af klager for
43
Miljø- og Fødevareklagenævnet foreslås det i lovforslagets
§ 31, at også klager, der indbringes for Miljø- og Fødevare-
klagenævnet efter lovforslagets § 27 i klagenævnslovens §
19, undtages fra forpligtelsen i klagenævnslovens § 18 til at
betale gebyr.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 31.
3.8. Håndhævelse
3.8.1. Administrative foranstaltninger og sanktioner
3.8.1.1. Gældende ret
Det fremgår af landbrugsstøttelovens § 1, stk. 4 og 5,
landdistriktsfondslovens § 2, stk. 2, og skovlovens § 57,
stk. 1, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
ministeren for landdistrikter hver for sig inden for deres
respektive områder kan fastsætte regler om bl.a. reduktion
og bortfald af ansøgt støtte ved manglende overholdelse af
betingelserne for støtte, herunder reglerne om krydsoverens-
stemmelse. Bemyndigelserne er bl.a. udnyttet til at fastsætte
bestemmelser om sanktion og bortfald af støtte i bekendt-
gørelse nr. 792 af 2. juni 2022 om direkte støtte til land-
brugere efter grundbetalingsordningen m.v., og om bortfald
af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud i bekendtgørelse nr.
1835 af 22. december 2015 om oprettelse og drift af lokale
aktionsgrupper under hav- og fiskeriudviklingsprogrammet
og under landdistriktsprogrammet for perioden 2014-2020.
Administrative foranstaltninger og sanktioner er i vidt om-
fang reguleret i afdeling III, afsnit V og VI i den horisontale
forordning, Europa-Kommissionens delegerede forordning
(EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 (sanktionsforordnin-
gen) og Europa-Kommissionens gennemførelsesforordning
(EU) nr. 809/2014 af 17. juli 2014. Hertil kommer svigsfor-
ordningen.
Af forordningsgrundlaget fremgår bl.a., at administrative
foranstaltninger og sanktioner skal sikre en effektiv beskyt-
telse af Den Europæiske Unions finansielle interesser. For
krydsoverensstemmelse fremgår det bl.a., at en overtrædelse
skal bedømmes ud fra, hvor omfattende, alvorlig, varig og
hyppig den er. Støttemodtageren kan helt udelukkes fra at
søge om støtte i det følgende kalenderår, hvis overtrædelsen
er forsætlig og meget alvorlig, omfattende, varig eller hyp-
pig.
Efter reglerne for andre støtteordninger bliver reduktion
og sanktion fastsat på baggrund af en procentuel bereg-
ning. Det vil typisk bestå i forskellen mellem godkendt
eller fastslået areal og ansøgt areal, jf. f.eks. artikel 19 i
sanktionsforordningen.
Afgørelser vedrørende sanktioner under den Fælles Land-
brugspolitik har således hidtil primært været truffet direkte i
henhold til EU-regler.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-
ter en hastebehandling vedtaget § 4 i lov om administration
af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.8.1.3 neden-
for.
3.8.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Det følger af afsnit IV i den nye horisontale forordning,
at medlemsstaterne skal fastsætte regler om sanktion og
tilbagebetaling for at imødegå overtrædelse af støttebetin-
gelser og konditionalitetskrav. Sanktionerne skal være effek-
tive og virke afskrækkende. Det er derfor Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at der skal væ-
re bemyndigelse til, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri og ministeren for landdistrikter kan fastsætte
regler herom. Ligeledes følger det af den nye horisontale
forordning, at der skal fastsættes regler om administrative
foranstaltninger. Ved administrative foranstaltninger forstås i
denne sammenhæng tilbagekaldelse af en uberettiget opnået
fordel eller reduktion af den ansøgte støtte til det faktisk
berettigede.
Udover at sanktionerne skal være effektive og virke af-
skrækkende, gælder det, at de skal stå i et rimeligt forhold
til overtrædelsen i overensstemmelse med EU-retten eller, i
mangel heraf, med national lovgivning, og om nødvendigt
medføre anlæggelse af søgsmål. Medlemsstaterne skal altså
sikre, at sanktionerne står i et rimeligt forhold og gradueres
efter, hvor alvorlig og omfattende den konstaterede mang-
lende overholdelse er, hvor længe den varer, og hvor hyppigt
den forekommer - også kendt som AOVG (alvor, omfang,
varighed og gentagelse). Det følger af rimelighedsvurderin-
gen, at administrative sanktioner aldrig kan medføre, at der
stilles krav om tilbagebetaling af et beløb, der overstiger den
samlede støtte i et givent støtteår, hvorfor bemyndigelsen
i loven ikke kan anvendes til at fastsætte regler, der vil
have en sådan virkning. Der kan dog være tilfælde, hvor en
ansøger kan udelukkes fra støtte i senere år, eller hvor der
vil ske modregning i fremtidig støtte.
Den største forskel fra de tidligere gældende regler om
sanktioner er, at det efter den nye horisontale forordning
vil være op til medlemsstaterne at fastsætte de nærmere
regler om sanktioner. Hidtil har området været næsten fuldt
ud harmoniseret, hvor medlemsstaterne primært har anvendt
forordningerne direkte ved anvendelse af sanktioner. Med de
nye regler vil der ikke være samme grad af harmonisering
om end, der dog stadig er områder, hvor rammerne for sank-
tionsbestemmelserne er meget snævre i forordningsgrundla-
get, eller hvor der er fastsat materielle bestemmelser direkte
i forordningerne.
Der lægges fra EU᾽s side op til, at medlemsstaterne ikke
fraviger væsentligt fra de eksisterende sanktionssystemer, da
sanktionssystemets overordnede formål er uændret. Herudo-
ver skal kontrol- og sanktionssystemet årligt attesteres af
certificeringsorganet.
44
Det er derfor også hensigten, at den foreslåede bemyndi-
gelse i store træk vil blive brugt til at videreføre de nuvæ-
rende sanktionssystemer, idet der også vil være mulighed for
en øget harmonisering mellem de forskellige støtteordninger
i og med, at forordningsgrundlaget herfor nu i store træk
er det samme. Der kan f.eks. fastsættes generelle regler på
tværs af støtteordninger om, at den ansøgte støtte vil blive
nedsat i tilfælde, hvor en ansøger ikke rettidigt har anmodet
om udbetaling, eller hvor de grundlæggende betingelser for
at være omfattet af ordningen og for at modtage støtte ikke
er opfyldt.
Herudover vil der være mulighed for at graduere sanktio-
nens størrelse efter graden af kontrol, så sanktionerne er
mere lempelige, hvis der er en høj grad af kontrol.
3.8.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at videreføre ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeris og ministeren for landdistrikters bemyndi-
gelse i § 4 til at fastsætte regler om administrative foranstalt-
ninger og sanktioner, som blev vedtaget ved den hastebe-
handlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Folketingsti-
dende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og
som følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder
anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås således i lovforslagets § 4, at ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrik-
ter for ordninger omfattet af de forordninger om forhold,
der er omfattet af denne lov, kan fastsætte regler om admi-
nistrative foranstaltninger og sanktioner for overtrædelse af
regler eller undladelse af opfyldelse af forpligtelser fastsat i
denne lov, i regler fastsat i medfør af denne lov eller i regler
fastsat i forordninger om forhold, der er omfattet af denne
lov. Der kan fastsættes regler om reduktion af støtte til det
retmæssige beløb, suspension af støtte, nedsættelse af støtte
i form af en sanktion med et beløb udover reduktionen, bort-
fald af støtte, hel eller delvis tilbagebetaling af uberettiget
udbetalt støtte, hel eller delvis tilbagebetaling af støtte med
et beløb, der overstiger den uberettigede udbetalte støtte
samt hel eller delvis udelukkelse fra at ansøge om støtte i
senere perioder end det tidspunkt, hvor overtrædelsen eller
undladelsen fandt sted.
Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at mini-
strene kan fastsætte regler om, at den ansøgte støtte bliver
reduceret, hvis ansøgeren ikke overholder betingelser for
støtte eller reglerne om konditionalitet. Der vil kunne fast-
sættes regler om, at støtten bliver nedsat med et beløb, der
overstiger det beløb, som reduktionen vil udgøre i form af
en sanktion. Bestemmelsen giver også mulighed for at fast-
sætte regler om, at støtten helt bortfalder, og at en ansøger
skal tilbagebetale udbetalt støtte, herunder tilbagebetale et
beløb, der overstiger det uberettiget oppebårne beløb. Der
vil kunne fastsættes regler om, at en ansøger udelukkes helt
eller delvist fra at søge om støtte i senere perioder end den,
hvor overtrædelsen eller undladelsen fandt sted, eller mod-
regning i fremtidig støtte. Der vil dog ikke kunne fastsættes
regler, der medfører, at en ansøger skal tilbagebetale mere
end 100 pct. af den ansøgte støtte i et givent støtteår.
Bestemmelsen vil kunne anvendes til at supplere de for-
ordningsmæssige krav om administrative foranstaltninger og
sanktioner, herunder kravet om, at sanktionerne skal gradue-
res efter, hvor alvorlig, omfattende, varig og hyppig over-
trædelsen eller den manglende overholdelse er. Endvidere
skal sanktionerne være proportionale, idet de skal stå i et
rimeligt forhold til overtrædelsen.
3.8.2. Håndhævelse af servitutter
3.8.2.1. Gældende ret
Efter landdistriktsfondsloven er der etableret støtteordnin-
ger, der i visse tilfælde gør brug af tinglyste servitutetter
som en betingelse for, at tilsagnshaver kan opnå et tilsagn
om tilskud.
I medfør af § 2, stk. 1, i landdistriktsfondsloven kan mi-
nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren
for landdistrikter hver for sig inden for deres respektive om-
råder fastsætte regler om ansøgning om støtte, betingelser
for støtte, støtteniveau, beregning af støtte og udbetaling af
støtte m.v. I den forbindelse kan der som betingelse for til-
skuddet fastsættes regler om tinglysning af servitutter. Servi-
tutterne kan indeholde krav om opretholdelse af en særlig
driftsform på arealerne. Formålet med servitutterne er bl.a.
at sikre en permanent arealtilstand af hensyn til klima, natur
eller miljø. Et eksempel herpå er lavbundsordningen, som er
hjemlet i bekendtgørelse nr. 236 af 15. februar 2022 om til-
skud til vådområdeprojekter og lavbundsprojekter 2022. Her
stilles der bl.a. krav om, at arealerne permanent skal henlig-
ge som lavbundsområder og fastholdes som græs- eller na-
turarealer med naturlig vandstand i overensstemmelse med
tilsagnet om støtte. Disse betingelser er tinglyst som en ser-
vitut på samtlige ejendomme med arealer inden for projekta-
realet. Landbrugsstyrelsen er anført som påtaleberettiget i de
servitutter, der tinglyses i medfør af landdistriktsfondsloven.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-
ter en hastebehandling vedtaget § 4 i lov om administration
af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.8.2.3 neden-
for.
3.8.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Håndhævelse af servitutter er efter Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeris opfattelse central for at understøt-
te, at formålet med støtteordninger kan opfyldes gennem
bl.a. opretholdelse af den ønskede arealtilstand.
Håndhævelse af de betingelser for støtte, som indgår i
45
servitutterne, kan i første omgang ske gennem anvendelse af
sanktioner i henhold til de tilskudsbekendtgørelser, som de
pågældende projekter er omfattet af. Dette lader sig dog ikke
gøre i situationer, hvor en støttemodtager har overdraget
det pågældende areal til en tredjemand efter opretholdelses-
perioden, hvor støttemodtageren ikke længere er bundet af
betingelserne i støtteordningen, og hvor tredjemand heref-
ter overtræder servitutten. Eftersom den nye ejer af arealet
ikke er støttemodtager, er vedkommende ikke omfattet af
forpligtelserne i de pågældende tilskudsbekendtgørelser og
kan ikke pålægges sanktioner. Straffebestemmelsen i landdi-
striktsfondslovens § 12, stk. 1, nr. 2, retter sig alene mod
støttemodtagere og parter, der er omfattet af afgørelser,
hvorfor bestemmelsen ikke kan bringes i anvendelse over
for tredjemand.
Selvom opretholdelse af arealtilstanden fastlagt i servitut-
ter også kan håndhæves gennem anlæg af civilt søgsmål
med påstand om, at servituttens bestemmelser skal overhol-
des, vurderes denne mulighed at være utilstrækkelig til at
sikre en enkel og effektiv håndhævelse af servitutter. I denne
vurdering er det indgået, at der kan være behov for hurtigt
at kunne stoppe en overtrædelse og eventuelt genoprette et
areal til dets tilstand før overtrædelsen. En overtrædelse vil
ikke i alle tilfælde kunne stoppes, inden en civil retssag kan
anlægges og gennemføres.
Der er derfor behov for at skabe hjemmel til en effektiv
håndhævelse af servitutovertrædelser.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer
i den forbindelse, at det vil være hensigtsmæssigt at følge
fortilfældet i naturbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1392 af 4. oktober 2022.
I medfør af naturbeskyttelseslovens § 55, stk. 1, nr. 3,
kan miljøministeren yde lån og tilskud til kommuner, almen-
nyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v. samt private
ejendomsejere til bevaring, pleje og genopretning af natu-
rområder og til forbedring af mulighederne for friluftslivet.
Tilskuddet efter naturbeskyttelseslovens § 55, stk. 1, nr. 3,
kan gøres betinget af, at der indgås aftaler om naturbevaring,
naturgenopretning og offentlighedens adgang, jf. § 55, stk.
3. Sådanne aftaler kan tinglyses på ejendommen i form af
servitutter.
Med hjemlen i naturbeskyttelseslovens § 55, stk. 5, kan
miljøministeren fastsætte nærmere regler for administratio-
nen af tilskudsordninger, herunder fastsætte regler om med-
delelse af påbud eller forbud med henblik på at sikre over-
holdelsen af servitutter med mulighed for strafsanktionering.
Der foreligger således fortilfælde for lovgivning, som gør
det muligt at strafsanktionere overtrædelser af servitutter
herunder servitutter, som kan henføres til tilsagn om tilskud
på betingelse af accept af vilkår eller begrænsninger på et
areal.
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris op-
fattelse, at en lignende løsning til håndhævelse af servitutter
bør gennemføres med nærværende lovforslag.
3.8.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at videreføre ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeris bemyndigelse i § 5 til at fastsætte regler
om vilkår om tinglysning af servitutter som betingelse for
tilsagn om støtte, der blev vedtaget ved den hastebehandlede
lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som
følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder an-
vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås således i lovforslagets § 5, at ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at
støtte efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne
lov betinges af, at eventuelle forpligtelser for ejendommens
ejer vedrørende klima, natur og miljø sikres i en tinglyst
servitut. Bestemmelsen foreslås med henblik på at undgå
tvivl om, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
som betingelse for tilsagn om støtte omfattet af lovforslaget
kan fastsætte som vilkår, at der tinglyses en servitut på ejen-
dommen.
Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, som led
i en støtteordning, at sikre en permanent begrænsning i
arealanvendelsen via tinglysning af en servitut på ejendom-
men. Begrænsningerne skal være relevante i forhold til for-
målet med støtten og vil således knytte sig til de betingelser
for støtte i ordninger, der fastsættes i medfør af lovforsla-
gets øvrige regler. Dette kan eksempelvis være krav om,
at arealer permanent skal henligge som vådområde eller lav-
bundsområde og ikke må omlægges, tilføres gødning eller
pesticider.
Med § 14, stk. 1, foreslås, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri kan meddele de forbud og påbud, der
er nødvendige for overholdelse af denne lov eller af regler
fastsat i medfør af denne lov.
Den foreslåede bestemmelse giver myndigheden en mu-
lighed for at håndhæve servitutbestemmelser, der er pålagt
som en betingelse for et tilskud.
Med § 14, stk. 2, foreslås endvidere, at ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele de forbud og
påbud, der er nødvendige for overholdelse af forpligtelser
fastsat i en tinglyst servitut for ejendommens ejer efter reg-
ler fastsat i medfør af § 5 og landdistriktsfondsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 114 af 6. februar 2020.
Den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 2, giver mulighed
for at anvende forbud og påbud for at sikre overholdelse af
servitutter, som er fastlagt i medfør af tidligere gældende
ordninger, der fortsat er virksomme.
Den foreslåede bestemmelse giver myndigheden en mu-
lighed for at håndhæve servitutbestemmelser. En servituto-
vertrædelse er således et ulovligt forhold, hvis den foreslåe-
de bestemmelse om forbud og påbud er anvendt.
De foreslåede bestemmelser om forbud og påbud supple-
res med en hjemmel til at strafsanktionere overtrædelser
af eller undladelse af at efterkomme meddelte forbud eller
påbud, jf. lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 7 og 8.
46
3.8.3. Straffebestemmelser
3.8.3.1. Gældende ret
Efter landbrugsstøttelovens § 23, stk. 1, 1. pkt., straffes
med bøde den, der til brug for afgørelser om støtte efter
loven giver urigtige eller vildledende oplysninger eller for-
tier oplysninger af betydning for sagens afgørelse, medmin-
dre højere straf er forskyldt efter borgerlig straffelov. Det
samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der er
fastsat i en sådan afgørelse, eller som forsøger herpå, jf.
lovens § 23, stk. 1, 2. pkt. Efter landbrugsstøttelovens § 23,
stk. 2, 1. pkt., straffes med bøde den, der i øvrigt undlader at
give oplysninger, der er afkrævet den pågældende i henhold
til landbrugsstøtteloven eller de i medfør heraf fastsatte reg-
ler. Det samme gælder efter § 23, stk. 2, 2. pkt., den, som
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om sådanne
forhold, medmindre højere straf er forskyldt efter borgerlig
straffelov. Med bøde straffes efter landbrugsstøttelovens §
23, stk. 3, desuden den, der overtræder lovens § 4, stk. 3,
sidste pkt., § 4, stk. 6, eller § 10, stk. 4, sidste pkt.
Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 3, sidste pkt., skal
virksomheders indehavere og de i virksomhederne beskæf-
tigede personer i forbindelse med kontrol udført som led
i administrationen af de forordninger, der er nævnt i land-
brugsstøttelovens § 1, yde den fornødne vejledning og hjælp
ved myndighedernes kontrol og skal på begæring af de kon-
trollerende myndigheder udlevere eller indsende materiale
til de kontrollerende myndigheder.
Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 6, skal den, der mod-
tager ydelser, eller som skal betale afgifter i henhold til
de forordninger, der er nævnt i lovens § 1, opbevare de
materialer, som myndighederne efter § 4, stk. 3, 2. pkt.,
er berettiget til at efterse, f.eks. forretningsbøger og øvrigt
regnskabsmateriale, i mindst fem år regnet fra udløbet af det
år, hvori ydelsen er modtaget, eller afgiften er betalt.
Landbrugsstøttelovens § 10, stk. 4, sidste pkt., vedrører
den kontrol, som de kontrollerende myndigheder kan udføre
hos virksomheder eller organisationer, der skal betale pro-
duktions- og promilleafgifter. Efter denne bestemmelse skal
de virksomheder eller organisationer, der skal betale produk-
tions- og promilleafgifter, yde den fornødne vejledning og
hjælp i forbindelse med kontrol samt på begæring af de
kontrollerende myndigheder udlevere eller indsende materi-
ale som f.eks. forretningsbøger og øvrigt regnskabsmateriale
herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form,
til de kontrollerende myndigheder.
Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lov-
givning, straffes efter landdistriktsfondslovens § 12, stk. 1,
nr. 1, med bøde den, der afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgø-
relser, der træffes i henhold til landdistriktsfondsloven eller
de i medfør heraf fastsatte regler.
Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der
er fastsat i en sådan afgørelse, jf. landdistriktsfondslovens
§ 12, stk. 1, nr. 2. Med bøde straffes den, der undlader
at afgive den dokumentation og de oplysninger, som den
pågældende har pligt til at afgive i henhold til loven eller de
i medfør heraf fastsatte regler, jf. landdistriktsfondslovens
§ 12, stk. 1, nr. 3. Med bøde straffes også den, der afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysnin-
ger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold
til loven eller regler fastsat i medfør heraf, jf. landdistrikts-
fondslovens § 12, stk. 1, nr. 4. Det følger af landdistrikts-
fondslovens § 12, stk. 1, nr. 5 og 6, at den, der undlader
at give kontrolmyndigheden adgang til virksomheden m.v.
efter lovens § 9, stk. 1, og den, der undlader at udlevere eller
indsende materiale eller yde kontrolmyndigheden bistand
efter § 9, stk. 2, straffes med bøde, medmindre strengere
straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Efter skovlovens § 65, stk. 1, nr. 3, straffes med bøde
den, der giver urigtige eller vildledende oplysninger eller
fortier oplysninger af betydning for afgørelser, der træffes
efter bl.a. lovens § 29, stk. 1, om tilskud, eller regler udstedt
i medfør af bl.a. § 29, stk. 2, om tilskud. Efter § 65, stk. 1,
nr. 4, straffes den, der tilsidesætter vilkår, der er knyttet til
en afgørelse efter bl.a. lovens § 29, stk. 1, om tilskud, eller
vilkår, der er knyttet til afgørelser, der er truffet efter regler,
der er udstedt i medfør af bl.a. § 29, stk. 2, om tilskud.
Efter landbrugsstøttelovens § 27, landdistriktsfondslovens
§ 12, stk. 2, og skovlovens § 66 kan der pålægges selskaber
m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffe-
lovens 5. kapitel.
Det følger af straffelovens § 289 a, stk. 1, at den, der
til brug for afgørelser om betaling eller tilbagebetaling af
told eller afgifter til eller udbetaling eller tilbagebetaling
af tilskud eller støtte fra danske myndigheder eller De Euro-
pæiske Fællesskabers institutioner eller andre fællesskabs-
organer giver urigtige eller vildledende oplysninger eller
fortier oplysninger, herunder undlader at opfylde en oplys-
ningspligt af betydning for sagens afgørelse med forsæt til
at unddrage sig eller andre betaling eller med forsæt til at
opnå uberettiget udbetaling til sig selv eller andre straffes
med bøde eller fængsel indtil et år og seks måneder.
Det følger endvidere af straffelovens § 289 a, stk. 2, at
på samme måde straffes den, der uretmæssigt udnytter en
lovligt opnået fordel med hensyn til betalinger som nævnt i
stk. 1, og den, der uretmæssigt anvender udbetalinger som
nævnt i stk. 1 til andre formål end dem, de oprindelig var
bevilget til. Dette gælder dog ikke ydelser, der bevilges til
privat brug.
Efter straffelovens § 289 a, stk. 3, finder bestemmelserne i
§ 289 a, stk. 1 og 2, kun anvendelse, hvor anden lovgivning
ikke indeholder en tilsvarende regulering.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget
efter en hastebehandling vedtaget § 28, stk. 1, i lov om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-
ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
47
Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.8.3.3 neden-
for.
3.8.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Den nye horisontale forordning og finansforordningen
fastsætter en række krav til medlemsstaterne i forbindelse
med gennemførelsen af støtte finansieret af EGFL og EL-
FUL.
Medlemsstaterne skal i medfør af bl.a. artikel 59 i den
nye horisontale forordning træffe alle nødvendige foranstalt-
ninger, herunder lovgivningsmæssige og administrative for-
anstaltninger, for at beskytte Den Europæiske Unions finan-
sielle interesser. Medlemsstaterne skal pålægge sanktioner,
som er effektive, virker afskrækkende, og som står i et
rimeligt forhold til overtrædelsen, og skal om nødvendigt
anlægge retssag.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer,
at det fortsat skal være muligt for ministrene at fastsætte
straffebestemmelser, som sammen med de administrative
foranstaltninger og sanktioner, som ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter kan fast-
sætte regler om i medfør af lovforslagets § 4, skal bidrage
til, at ministrene kan leve op til de nævnte EU-krav om
sanktioner.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer,
at det af kontrolmæssige hensyn vil være hensigtsmæssigt at
strafsanktionere afgivelse af urigtige eller vildledende oplys-
ninger eller fortielse af oplysninger, undladelse af at opfyl-
de erklærings-, underretnings- eller indberetningspligten og
manglende bistand i forbindelse med myndighedernes kon-
trol. Ministeriet vurderer endvidere, at det af kontrolmæssi-
ge hensyn vil være hensigtsmæssigt at strafsanktionere und-
ladelse af at efterkomme et påbud eller overtrædelse af et
forbud efter lovforslagets § 14. Ydermere er det ministeriets
vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at straffe den, der
handler i strid med vilkår, der er fastsat i en afgørelse.
Muligheden for at fastsætte straf for forsøg har ikke været
udnyttet for de ordninger omfattet af landbrugsstøtteloven,
der nu videreføres med forordningen om støtte til strategiske
planer. Det foreslås derfor, at muligheden for at fastsætte
straf for forsøg på overtrædelse af bestemmelserne ikke vi-
dereføres. Bestemmelsen kommer herved også til at svare til
lignende bestemmelser på Ministeriet for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeris område.
3.8.3.3. Den foreslåede ordning
3.8.3.3.1. Straf
Det foreslås at videreføre strafbestemmelsen i § 28, stk.
1, som blev vedtaget ved den hastebehandlede lov nr. 1590
af 28. december 2022, jf. Folketingstidende 2022-23 (2.
samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af sol-
nedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse for
perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås således i lovforslagets § 28, stk. 1, at strafpå-
lægge nærmere opregnede overtrædelser af denne lov med
bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens
§ 289 a.
Visse overtrædelser af dette lovforslags bestemmelser el-
ler regler fastsat i medfør heraf vil samtidig kunne udgøre
en overtrædelse af straffelovens § 289 a. På den baggrund
er det i lovforslaget anført, at det er bestemmelserne i loven,
der finder anvendelse, medmindre højere straf er forskyldt
efter straffelovens § 289 a.
Den foreslåede bestemmelse i § 28, stk. 1, sikrer, at straf-
felovens § 289 a kan finde anvendelse i forhold til grovere
overtrædelser i relevant omfang af de nævnte bestemmelser
i den foreslåede § 28, stk. 1, for så vidt angår afgivelse af
urigtige eller vildledende oplysninger, herunder undladelse
af at opfylde en oplysningspligt af betydning for sagens
afgørelse. Dokumentfalsk vil typisk medføre, at der skal
tages stilling til, om bødestraf i henhold til § 28, stk. 1,
eller strengere straf i henhold til straffelovens § 289 a skal
finde anvendelse. Det bemærkes, at det i så fald vil bero på
domstolenes vurdering i det enkelte tilfælde af sagens kon-
krete omstændigheder, om et strafbart forhold skal henføres
under straffelovens bestemmelse, og om straffelovens høje-
re strafferamme dermed kan tages i brug. Forhold, der vil
kunne inddrages i denne vurdering, er eksempelvis overtræ-
delsens omfang, varigheden af overtrædelsen og størrelsen
på berigelsen, der er opnået gennem afgivelse af urigtige
eller vildledende oplysninger.
Det foreslås i § 28, stk. 1, nr. 1, at den, der afgiver urigti-
ge eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af
betydning for afgørelser, der træffes i henhold til dette lov-
forslag, regler fastsat i medfør af denne lov eller i henhold
til Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er
omfattet af denne lov, straffes med bøde, medmindre højere
straf er forskyldt efter straffelovens § 289 a.
Den foreslåede bestemmelse skal ses som en videreførelse
af gældende ret, idet der i modsætning til landdistriktsfonds-
loven og skovloven dog også henvises til afgørelser, der
træffes i henhold til de af Den Europæiske Unions forord-
ninger, der er omfattet af loven. Der er herudover ikke tilsig-
tet nogen ændring i bestemmelsens anvendelsesområde.
Endvidere foreslås det i § 28, stk. 1, nr. 2, at den, der
handler i strid med vilkår, der er fastsat i en afgørelse, der
træffes i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør af
denne lov, straffes med bøde.
Der er desuden i lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 3-10,
en række straffebestemmelser, der knytter sig til lovens an-
vendelsesområde, herunder bestemmelser om underretnings-
pligt og bistand ved kontrol.
I lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 3, foreslås det således at
straffe den, der undlader at afgive den erklæring, som den
pågældende har pligt til at afgive i henhold til § 8, stk. 1.
Det foreslås i § 28, stk. 1, nr. 4, at straffe den, der undla-
der at opfylde underretningspligten i § 8, stk. 2.
I § 28, stk. 1, nr. 5, foreslås at straffe den, der undlader
at afgive oplysninger, som den pågældende har pligt til at
afgive efter regler fastsat i medfør af § 10, stk. 1.
48
Det foreslås endvidere i § 28, stk. 1, nr. 6, at straffe den,
der undtager at opfylde en indberetningspligt efter regler
fastsat i medfør af § 10, stk. 2.
Endvidere foreslås i § 28, stk. 1, nr. 7, at straffe den, der
overtræder et forbud meddelt efter § 14.
I § 28, stk. 1, nr. 8, foreslås at straffe den, der undlader at
efterkomme påbud meddelt efter § 14.
Det foreslås i lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 9, at straffe
den, der undlader at give alle oplysninger eller yde kontrol-
myndigheden bistand efter § 15.
Endelig foreslås det i § 28, stk. 1, nr. 10, at straffe den, der
undlader at give kontrolmyndigheden adgang efter § 16, stk.
1.
3.8.3.3.2. Vejledende bødeniveauer for de enkelte katego-
rier af visse strafbare forhold
Ved udmåling af bøder efter den foreslåede § 28 finder de
almindelige strafudmålingsprincipper i straffelovens kapitel
10 anvendelse. Der vil således bl.a. skulle lægges vægt på
lovovertrædelsens grovhed og på oplysninger om gernings-
manden, jf. straffelovens § 80, stk. 1.
I det følgende fastsættes et vejledende bødeniveau for vis-
se overtrædelser af de foreslåede bestemmelser i § 28. Bø-
dernes fastsættelse vil fortsat bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde, og det angivne bødeniveau
vil kunne fraviges i både op- og nedadgående retning, hvis
der foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo-
vens kapitel 10. Bødefastsættelsen bør afspejle karakteren
af overtrædelsen, beskyttelseshensynet bag den overtrådte
bestemmelse og den eventuelle økonomiske gevinst eller
besparelse, der er opnået.
Gennemgangen af kategorier af strafbare forhold i det
følgende er ikke udtømmende.
Gennemgangen omfatter som udgangspunkt sager, hvor
overtrædelsen er begået én gang, og hvor den pågældende
ikke tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet. Niveauet
bør skærpes efter nedenstående principper, såfremt der er
tale om flere overtrædelser til samtidig pådømmelse, og/el-
ler såfremt den pågældende tidligere er straffet for ligeartet
kriminalitet.
Ved overtrædelse af forskellige straffebestemmelser
samtidig er udgangspunktet, at bødeniveauet fastsættes ud
fra dansk rets almindelige principper for bødeudmåling. Ek-
sempelvis vil afgivelse af urigtige oplysninger og samtidig
undladelse af at give kontrolmyndigheden adgang som ud-
gangspunkt kunne straffes efter både § 28, stk. 1, nr. 1, og
§ 28, stk. 1, nr. 10. For en mellemstor virksomhed vil nor-
malbøden således være 60.000 kr. for afgivelse af urigtige
oplysninger og 20.000 kr. for undladelse af at give kontrol-
myndigheden adgang, svarende til en samlet bøde på 80.000
kr.
Skærpelsen af bødeniveauet vil følge systematikken ne-
denfor i tilfælde af yderligere gentagelser.
Skema – normalbøder og skærpelse af bødeniveauer
Små og mindre virksomhe-
der (1-9 ansatte)
Mellemstore virksomheder
(10-49 ansatte)
Store virksomheder (50 ansatte
eller derover)
Bødeniveau - § 28, stk. 1, nr. 1-2 og nr. 7-8
1. gangstilfælde 30.000 kr. 60.000 kr. 90.000 kr.
2. gangstilfælde 60.000 kr. 120.000 kr. 180.000 kr.
3. gangstilfælde 90.000 kr. 180.000 kr. 270.000 kr.
Bødeniveau - § 28, stk. 1, nr. 3-6 og nr. 9-10
1. gangstilfælde 10.000 kr. 20.000 kr. 30.000 kr.
2. gangstilfælde 20.000 kr. 40.000 kr. 60.000 kr.
3. gangstilfælde 30.000 kr. 60.000 kr. 90.000 kr.
Det er overtrædelsestidspunktet, der er afgørende for vur-
deringen af antallet af medarbejdere i virksomheden. Antal-
let af medarbejdere, f.eks. heltidsansatte og deltidsansatte,
som tælles med i opgørelsen, beregnes ud fra antal års-
værk. Et årsværk udgør 1924 timer pr. år, svarende til en
fuldtidsansat.
Efter lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 1, straffes afgivelse
af urigtige eller vildledende oplysninger m.v. For forsætlig
afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger er det Mi-
nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at
der kan være tale om en grovere overtrædelse sammenlignet
med, hvis den pågældende undlader at afgive nødvendige
oplysninger. Normalbøden i sådanne sager bør derfor som
udgangspunkt være højere end for overtrædelse af andre be-
stemmelser. Normalbøden for disse overtrædelser bør derfor
fastsættes til 30.000 kr.
Lovforslaget strafpålægger i § 28, stk. 1, nr. 2, overtrædel-
se af vilkår i afgørelser truffet i henhold til loven, regler ud-
stedt i medfør heraf eller i henhold til Den Europæiske Uni-
ons forordninger omfattet af loven. Derudover strafpålægges
overtrædelse af forbud og undladelse af at efterkomme på-
bud, jf. lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 7 og 8. Baggrunden
for reglerne er, at overholdelse af vilkår og meddelte forbud
samt efterlevelse af påbud er central for at sikre, at reglerne
49
på området overholdes. På den baggrund bør manglende
overholdelse og efterkommelse som udgangspunkt medføre
en normalbøde i størrelsesordenen 30.000 kr. i lighed med
normalbøden for tilsvarende overtrædelser af regler på føde-
vareområdet.
Lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 3-6, strafpålægger manglen-
de overholdelse af lovforslagets oplysnings-, underretnings-
og indberetningspligter m.v. Reglerne skal medvirke til, at
der kan føres den fornødne kontrol med landbrugsvirksom-
hederne, og på den baggrund bør normalbøden for overtræ-
delse af disse regler fastsættes til 10.000 kr.
Lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 9 og 10, strafpålægger
manglende overholdelse af regler om virksomhedernes sam-
arbejde med myndighederne. Da myndighederne ikke har
mulighed for at føre effektiv kontrol, hvis virksomhederne
ikke samarbejder, bør normalbøden for overtrædelse af disse
regler fastsættes til 10.000 kr.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige om-
stændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne
fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den kon-
krete sag foreligger skærpende eller formildende omstæn-
digheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fast-
sættelse i straffelovens kapitel 10.
3.8.4. Straf for overtrædelse af administrativt fastsatte be-
stemmelser og bestemmelser fastsat af Den Europæiske
Union i forordninger
3.8.4.1. Gældende ret
Ifølge landbrugsstøttelovens § 24 kan ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri i regler, der fastsættes i medfør af
landbrugsstøtteloven, fastsætte straf af bøde for overtrædel-
se af bestemmelser i reglerne.
I medfør af skovlovens § 65, stk. 3, kan der i regler, der er
udstedt efter loven, fastsættes straf af bøde for overtrædelse
af bestemmelser i forskrifterne eller for overtrædelse af be-
stemmelser i forordninger om forhold omfattet af loven, jf. §
46, stk. 3.
Bestemmelsen i landbrugsstøtteloven er bl.a. anvendt i be-
kendtgørelse nr. 989 af 26. juni 2020 om import af hampefrø
og rå hamp. Det følger af bekendtgørelsens § 8, stk. 1, at
der straffes med bøde, hvis visse regler i bekendtgørelsen
overtrædes.
Landdistriktsfondsloven indeholder ikke en tilsvarende
bemyndigelse til at fastsætte straf af bøde for overtrædelse
af de regler, der fastsættes i medfør af loven, eller som
fremgår af forordningernes regler.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget
efter en hastebehandling vedtaget § 28, stk. 2 og 3, i lov
om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf.
Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.8.4.3 neden-
for.
3.8.4.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
vurdering, at bemyndigelsen i landbrugsstøtteloven og skov-
loven til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om bødestraf for overtrædelse af bestemmel-
ser i regler fastsat i medfør af loven, bør videreføres.
I lyset af at det nye forordningsgrundlag i højere grad
end tidligere overlader det til medlemsstaterne at regulere
støttemodtagerens forhold i national ret, herunder ved at
iværksætte effektive sanktioner og om nødvendigt anlægge
retssag i den forbindelse, findes det hensigtsmæssigt, at ord-
ningen videreføres og udvides i forhold til retstilstanden
før den 1. januar 2023, så den vil omfatte hele lovforsla-
gets anvendelsesområde. Det findes også hensigtsmæssigt,
at ordningen udvides til også at omfatte ministeren for land-
distrikters område.
Herved sikres det, at de regler, som ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter fast-
sætter for gennemførelsen af Den Europæiske Unions for-
ordninger om forhold, der er omfattet af lovforslaget, og for
støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter,
som er omfattet af lovforslagets § 1, stk. 2, kan håndhæves
effektivt og om nødvendigt gennem strafferetlige sanktioner,
hvis administrative sanktioner ikke er tilstrækkelige eller
ikke kan anvendes effektivt. Der lægges således ikke op til,
at bøder skal anvendes i sammenhæng med administrative
sanktioner for samme forhold men alene anvendes, hvor
administrative sanktioner ikke er effektive eller anvendeli-
ge. Administrative sanktioner kan dog fortsat suppleres af
bøde som følge af anden lovgivning, jf. i denne sammen-
hæng U2009. 1036H, hvor Højesteret udtalte, at det fulgte af
reglerne om støtte til landbrug, at landbrugsstøtten var ble-
vet ydet på en række nærmere angivne betingelser. Pligten
til at tilbagebetale en del af støtten var en civilretlig følge
af, at landbrugeren ved sin overtrædelse af bestemmelserne
om mærkning m.v. ikke havde overholdt betingelserne for
at modtage fuld landbrugsstøtte. Uanset at størrelsen af det
beløb, hvormed landbrugsstøtten var blevet nedsat, var fast-
sat ud fra en vurdering af overtrædelsens alvor, omfang og
varighed, kunne nedsættelsen af støtten derfor ikke anses
som eller sidestilles med en strafferetlig sanktion. Dermed
var det ikke i strid med princippet om dobbeltstraf (ne bis in
idem), at landbrugeren også blev forelagt en bøde.
Desuden finder Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri det hensigtsmæssigt, at der kan straffes med bøde
for overtrædelse af bestemmelser fastsat af Den Europæiske
Union, der er omfattet af lovforslagets anvendelsesområde,
på tilsvarende måde som efter skovloven. Ministeriet finder,
at en sådan ordning bør omfatte hele lovforslagets anvendel-
50
sesområde og dermed også både ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikters område.
3.8.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at videreføre ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeris og ministeren for landdistrikters bemyndi-
gelser i § 28, stk. 2 og 3, til at fastsætte regler om straf
for overtrædelse af administrativt fastsatte bestemmelser og
bestemmelser fastsat af Den Europæiske Union i forordnin-
ger, som blev vedtaget ved den hastebehandlede lov nr.
1590 af 28. december 2022, jf. Folketingstidende 2022-23
(2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og som følge af
solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder anvendelse
for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås således i § 28, stk. 2, at ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter
inden for deres respektive områder kan fastsætte regler om
straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat i medfør af
denne lov svarende til bestemmelsen i landbrugsstøttelovens
§ 24.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der i de be-
kendtgørelser, der udstedes i medfør af lovens bemyndigel-
sesbestemmelser, vil kunne fastsættes regler om bødestraf
for overtrædelse af bestemmelser i bekendtgørelserne.
Det foreslås desuden i § 28, stk. 3, at ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter
inden for deres respektive områder kan fastsætte regler om
straf af bøde for overtrædelse af regler i Den Europæiske
Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne
lov.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der i de be-
kendtgørelser, der udstedes i medfør af lovforslagets bemyn-
digelsesbestemmelser, vil kunne fastsættes regler om bøde-
straf for overtrædelse af bestemmelser fastsat i de forordnin-
ger, der er omfattet af § 1, stk. 1.
3.8.5. Administrative bødeforelæg
3.8.5.1. Gældende ret
Det følger af landbrugsstøttelovens § 29, stk. 1, at hvis en
overtrædelse ikke skønnes at medføre højere straf end bøde,
kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri tilkendegi-
ve, at sagen kan afgøres uden retlig forfølgning, såfremt den
pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer
sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter be-
gæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet
bøde.
For så vidt angår den i stk. 1 omhandlede tilkendegivelse
finder retsplejelovens regler om krav til indholdet af et an-
klageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale
sig, tilsvarende anvendelse, jf. § 29, stk. 2. Betales bøden
i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller
afsonet, bortfalder videre forfølgning, jf. § 29, stk. 3.
Straffebestemmelserne for overtrædelser af landbrugsstøt-
teloven for så vidt angår lovens kapitel 1 følger af lovens
§ 23, stk. 1, hvorefter den, der til brug for afgørelser, der
træffes i henhold til de i lovens § 1 nævnte forordninger,
i henhold til lovens kapitel 2 i forbindelse med indbetaling
eller udbetaling af de i kapitel 2 omtalte midler, i øvrigt
i henhold til loven eller de i medfør af loven fastsatte reg-
ler giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger af betydning for sagens afgørelse, straffes med
bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter borgerlig
straffelov. Det samme gælder den, der handler i strid med
vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse, eller som forsøger
herpå, jf. stk. 1.
Den, der i øvrigt undlader at give oplysninger, der er
afkrævet den pågældende i henhold til denne lov eller de
i medfør af loven fastsatte regler, straffes med bøde. Det
samme gælder den, som afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger om sådanne forhold, medmindre højere straf er
forskyldt efter borgerlig straffelov, jf. § 23, stk. 2.
Den, der overtræder landbrugsstøttelovens § 4, stk. 3,
sidste pkt., § 4, stk. 6, eller § 10, stk. 4, sidste pkt., straffes
med bøde. Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 3, sidste
pkt., skal virksomheders indehavere og de i virksomhederne
beskæftigede personer i forbindelse med kontrol udført som
led i administrationen af de forordninger, der er nævnt i
landbrugsstøttelovens § 1, yde den fornødne vejledning og
hjælp ved myndighedernes kontrol og skal på begæring af
de kontrollerende myndigheder udlevere eller indsende ma-
teriale til de kontrollerende myndigheder.
Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 6, skal den, der mod-
tager ydelser, eller som skal betale afgifter i henhold til
de forordninger, der er nævnt i lovens § 1, opbevare de
materialer, som myndighederne efter § 4, stk. 3, 2. pkt.,
er berettiget til at efterse, f.eks. forretningsbøger og øvrigt
regnskabsmateriale, i mindst fem år regnet fra udløbet af det
år, hvori ydelsen er modtaget, eller afgiften er betalt.
Landbrugsstøttelovens § 10, stk. 4, sidste pkt., vedrører
den kontrol, som de kontrollerende myndigheder kan udføre
hos virksomheder eller organisationer, der skal betale pro-
duktions- og promilleafgifter. Efter denne bestemmelse skal
de virksomheder eller organisationer, der skal betale produk-
tions- og promilleafgifter, yde den fornødne vejledning og
hjælp i forbindelse med kontrol samt på begæring af de kon-
trollerende myndigheder udlevere eller indsende materiale,
som f.eks. forretningsbøger og øvrigt regnskabsmateriale,
herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form,
til de kontrollerende myndigheder.
Det samme gælder den, der overtræder bestemmelser om
tavshedspligt i de i landbrugsstøttelovens § 1, nr. 4, nævnte
forordninger, medmindre højere straf er forskyldt efter bor-
gerlig straffelov, jf. § 23, stk. 3.
Den, der udfører eller indfører varer i strid med et udfør-
sels- eller indførselsforbud, der er indeholdt i eller udstedt i
medfør af de i § 1 nævnte forordninger eller uden at være i
besiddelse af en tilladelse, som kræves efter disse forordnin-
ger, eller som forsøger herpå, straffes med bøde, jf. § 23, stk.
4.
Overtrædelse af de kvalitets- og handelsnormer, der er
51
fastsat i de i § 1 nævnte forordninger, straffes med bøde, jf.
§ 23, stk. 5.
Det følger af landbrugsstøttelovens § 29, stk. 1, at hvis en
overtrædelse ikke skønnes at medføre højere straf end bøde,
kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri tilkendegi-
ve, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt
den pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og er-
klærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der
efter begæring kan forlænges, at betale en i bødeforelægget
angivet bøde.
For så vidt angår den i stk. 1 omhandlede tilkendegivelse
finder retsplejelovens regler om krav til indholdet af et an-
klageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale
sig, tilsvarende anvendelse, jf. § 29, stk. 2. Betales bøden
i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller
afsonet, bortfalder videre forfølgning, jf. § 29, stk. 3.
Straffebestemmelserne for overtrædelser af landbrugsstøt-
teloven for så vidt angår lovens kapitel 1 følger af lovens §
23.
Muligheden for at afslutte en sag med vedtagelse af et
administrativt bødeforelæg efter landbrugsstøttelovens § 29,
stk. 1, anvendes i forbindelse med overtrædelse af kvalitets-
og handelsnormer fastsat i Den Europæiske Unions forord-
ninger om den fælles markedsordning for landbrugsvarer,
jf. landbrugsstøttelovens § 23, stk. 5. Kvalitets- og handels-
normerne er bl.a. krav til produkternes kvalitet, størrelse,
modenhed og mærkning. Det er Fødevarestyrelsen, der med-
deler sådanne bødeforelæg. Bødestørrelsen i disse bødefore-
læg er baseret på de normalbødestørrelser, som er fastlagt i
lovbemærkningerne til fødevareloven. De nuværende vejle-
dende normalbødestørrelser på fødevarelovens område blev
fastsat ved lov nr. 1549 af 20. december 2006, jf. Folke-
tingstidende 2006-07, tillæg A, side 988. De særligt i denne
sammenhæng relevante forhold er overtrædelse af regler om
varestandarder, handelsnormer, kvalitetsmæssige krav m.v.
samt manglende, urigtig eller utilstrækkelig mærkning m.v.,
hvor normalbøden i disse tilfælde er fastsat til 10.000 kr.
Der er tillige fastsat en normalbøde på 20.000 kr. for mang-
lende efterkommelse af påbud eller forbud, da disse har
karakter af at være forsætlige overtrædelser af reglerne.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-
ter en hastebehandling vedtaget § 29 i lov om administration
af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.8.5.3 neden-
for.
3.8.5.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Det er efter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeris vurdering hensigtsmæssigt, at relativt ukomplicerede
sager fortsat vil kunne afgøres med landbrugerens eller virk-
somhedens vedtagelse af et administrativt bødeforelæg, hvis
vedkommende ønsker det.
Ministeriet finder derfor, at det bør være muligt at udstede
administrative bødeforelæg i visse sager om overtrædelser
af denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov og regler
fastsat i den Europæiske Unions forordninger om forhold,
der er omfattet af dette lovforslag, jf. § 1, stk. 1, hvorefter
landbrugsstøttelovens mulighed for at anvende administrati-
ve bødeforelæg udvides i forhold til retstilstanden før den
1. januar 2023, til at omfatte hele lovforslagets anvendelses-
område.
3.8.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at videreføre ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeris bemyndigelse i § 29 til at fastsætte regler
om adgang til at afgøre overtrædelsessager ved et admini-
strativt bødeforelæg, som blev vedtaget ved den hastebe-
handlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Folketingsti-
dende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, og
som følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38 kun finder
anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.
Den foreslåede ordning i lovforslagets § 29 medfører såle-
des, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri under
visse forudsætninger vil kunne udstede administrative bøde-
forelæg.
Det er hensigten, at ministeren vil fastsætte regler, der
sikrer, at Fødevarestyrelsen fortsat kan anvende administra-
tive bødeforelæg ved overtrædelse af kvalitets- og handels-
normer på samme måde som hidtil.
Det foreslås, at landbrugsstøttelovens nuværende ordning
for anvendelsen af administrative bødeforelæg udvides i for-
hold til retstilstanden før den 1. januar 2023, til at omfatte
hele lovforslagets anvendelsesområde.
Det er forudsat, at en udvidelse af det nuværende anven-
delsesområde for ordningen med administrative bødefore-
læg skal ske efter forhandling med Justitsministeriet under
inddragelse af Rigsadvokaten i overvejelserne.
Udstedelse af nye bekendtgørelser, som udvider anvendel-
sesområdet for administrative bødeforelæg, vil skulle ske ef-
ter forhandling med Justitsministeriet og under inddragelse
af Rigsadvokaten.
For nærmere om administrative bødeforelæg henvises til
lovforslagets § 29 og bemærkningerne hertil.
3.9. Ændring af lov om drift af landbrugsjorder
3.9.1. Gældende ret
Efter § 3, stk. 1, i lov om drift af landbrugsjorder, jf.
lovbekendtgørelse nr. 103 af 3. februar 2020 (herefter drifts-
loven) skal alle landbrugsjorder anvendes til jordbrugsmæs-
sige formål, det vil sige enten til dyrknings- eller naturfor-
mål. Anvendelse til jordbrugsmæssige formål kan ske ved
at lade jorderne ligge som lysåben natur, idet der med drifts-
lovens bestemmelser lægges større vægt på varetagelse af
52
naturværdier end tidligere bestemmelser om anvendelse af
landbrugsjorder.
Ejere eller brugere af landbrugsjorderne skal anvende dis-
se på forsvarlig jordbrugsmæssig måde, herunder ved an-
vendelse til småbiotoper og småplantninger til og med 0,5
ha, jf. lovens § 4, nr. 4. Småbiotoper og småplantninger må
dermed ikke overstige 0,5 ha. Småbiotoper er ifølge driftslo-
vens § 2, stk. 8, små arealer, der fungerer som levesteder for
vilde planter og dyr, og som i deres karakter adskiller sig fra
de omgivende landbrugsjorder.
Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstiden-
de 2003-04, tillæg A, L 112, som fremsat, side 3936, frem-
går, at småplantninger f.eks. kan være et hjørne af en mark,
som er upraktisk at dyrke, og hvor en småplantning kan
gavne vildtet. Småbiotoper med buske, træer, levende hegn,
vandhuller, skrænter, diger, vejrabatter og lignende anses
ligeledes for jordbrugsmæssige formål i overensstemmelse
med ønsket om at få mere naturindhold i anvendelsen af
jordressourcen. Småbiotoper kan opstå ved, at arealet hen-
ligger udyrket og gror til med selvsåede buske og træer men
kan også etableres aktivt ved, at jordbrugeren selv tilsår eller
tilplanter arealet med beplantning.
Driftslovens § 5, stk. 1, indeholder desuden pligt til at hol-
de landbrugsjorder fri for opvækst af træer og buske, dels af
naturhensyn, dels af hensyn til, at arealer uden større besvær
kan tages ind til dyrkning igen. Arealer med småbiotoper,
der består af træer og buske, samt småplantninger til og med
0,5 ha er efter § 5, stk. 2, nr. 3, dog undtaget fra denne
rydningspligt.
Rydningspligten skal hindre, at udyrkede arealer skifter
varigt karakter ved tilgroning med selvsåede buske og træ-
er. Rydningspligten forbedrer naturtilstanden, fordi tilgro-
ningen kan true de lysåbne naturarealers indhold af vilde
planter og dyr. Pligten gælder dog ikke for arealer, der lov-
ligt har beplantning, det vil sige anvendes til bl.a. småbio-
toper, solitære træer og buske, småplantninger samt anden
lovlig beplantning til og med 0,5 ha.
Endelig fremgår det af driftslovens § 8, at ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler
om anvendelse af landbrugsjorder, jf. lovens §§ 3-7, herun-
der om fravigelser af reglerne i særlige tilfælde.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at mi-
nisteren kan fastsætte uddybende regler, uanset at §§ 3-7
umiddelbart har virkning for borgerne, jf. Folketingstidende
2003-04, tillæg A, L 112, som fremsat, side 3938. Bekendt-
gørelser efter § 8 skal udstedes i overensstemmelse med
bemærkningerne til lovens §§ 3-7. Ministeren kan fravige
reglerne i særlige tilfælde. Det gælder både §§ 3-7 og
regler fastsat ved bekendtgørelse. De omhandlede ”særlige
tilfælde” er ikke nærmere beskrevet eller eksemplificeret i
bemærkningerne til bestemmelsen.
Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1236 af
24. november 2017 om jordressourcens anvendelse til dyrk-
ning og natur. Heri er der i § 6 gjort forskellige undtagelser
fra rydningspligten ifølge lovens § 5, stk. 2. Det er bl.a.
bestemt i stk. 1, nr. 5, at arealer med småbiotoper, der består
af træer og buske, samt småplantninger kan udgøre over
0,5 ha, hvis etableringen heraf sker i henhold til et meddelt
tilsagn, der fastsætter en arealstørrelse på over 0,5 ha. Land-
brugsstyrelsen kan ifølge bekendtgørelsens § 6, stk. 3, efter
ansøgning desuden fritage andre arealer for rydningspligten,
hvis overholdelsen af denne vil blive uforholdsmæssigt byr-
defuld for ejer eller bruger af arealet.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget
efter en hastebehandling vedtaget ændringer i driftslovens
§ 4, nr. 4, § 5, stk. 2, nr. 3, og § 8 ved § 31 i lov om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-
ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.9.3 nedenfor.
3.9.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris over-
vejelser
En af prioriteterne i den politiske aftale om grøn omstil-
ling af dansk landbrug er, at landbrugsproduktionen i hø-
jere grad skal ske under hensyntagen til natur og biodiver-
sitet. Dette søges bl.a. opnået ved, at der skal være øget
mulighed for at etablere småbiotoper m.v. på landbrugsjor-
der til gavn for biodiversiteten, herunder for at sikre flere
levesteder for dyr og planter i landbrugslandskabet i forhold
til i dag.
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
vurdering, at navnlig driftslovens § 4, nr. 4, og § 5, stk. 1,
vanskeliggør en øget udlægning af landbrugsjorderne til na-
tur, da bestemmelserne indebærer, at småbiotoper, der består
af træer og buske, og småplantninger ikke må overstige 0,5
ha. Driftsloven bør derfor ændres for at lette tiltag til gavn
for natur og biodiversitet på landbrugsjorderne.
Ministeriet vurderer, at hektargrænsen i § 4, nr. 4, og §
5, stk. 1, bør hæves, så der kan etableres større områder
med småbiotoper og småplantninger, før rydningspligten
træder i kraft. Der bør dog som udgangspunkt være en øvre
hektargrænse for at undgå, at meget store udyrkede arealer
varigt skifter karakter ved tilgroning med selvsåede buske
og træer. Sådan tilgroning kan true de lysåbne naturarealers
indhold af vilde planter og dyr.
Ministeriet vurderer endeligt, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeris mulighed for at fravige loven bør udvi-
des i forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023. Mini-
steriet vurderer, at bestemmelsens begrænsning til ”særlige
tilfælde” er for snæver til at muliggøre hensigten om etable-
ring af mere natur på landbrugsarealer. Der kan særligt være
behov for undtagelsesregler i de tilfælde, hvor støtten finan-
sieret af EGFL og ELFUL er betinget af krav, som bedst
opfyldes ved, at en eller flere bestemmelser i driftsloven fra-
viges. Det gælder eksempelvis forordningernes konditionali-
tetskrav om, at medlemsstaterne skal sikre, at en mindstean-
del af landbrugsjorderne ikke dyrkes, men f.eks. anvendes
53
til braklægning eller udlægges som småbiotoper. Her kan
lovens hektargrænse på 0,5 ha for småbiotoper udgøre en
unødig hindring.
3.9.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at videreføre de ændringer af driftslovens § 4,
nr. 4, § 5, stk. 2, nr. 3, og § 8, som blev vedtaget ved § 31 i
den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf.
Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat, og som følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38
kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli
2023.
Det foreslås således, jf. lovforslagets § 32, nr. 1 og 2, at
den øvre grænse for størrelsen på småbiotoper og småplant-
ninger i driftslovens § 4, nr. 4, og § 5, stk. 2, nr. 3, øges
fra 0,5 til 1,0 ha. De pågældende bestemmelser foreslås af
lovtekniske årsager formelt nyaffattet, men der er reelt set
tale om en nyaffattelse med samme ordlyd med enkelte æn-
dringer. Bemærkningerne til bestemmelserne forholder sig
kun til de ændringer, som blev foretaget ved den hastebe-
handlede lov nr. 1590 af 28. december 2022.
Småbiotoper og småplantninger til og med 1,0 ha vil der-
med være et jordbrugsmæssigt formål og altså en forsvarlig
jordbrugsmæssig måde at anvende jorden på, selvom der
ikke dyrkes afgrøder på arealerne. Rydningspligten vil her-
efter først gælde for småbiotoper, der består af træer og
buske, og småplantninger, der overstiger 1,0 ha. Det bliver
dermed muligt at lade større områder være småbiotoper og
småplantninger.
De større småbiotoper og småplantninger vil kunne gavne
natur og biodiversitet og sikre flere levesteder for dyr og
planter i landbrugslandskabet. Samtidig vil den foreslåede
hektargrænse på 1,0 ha sikre mod, at meget store arealer va-
rigt skifter karakter ved tilgroning. Den foreslåede ændring
vil understøtte administrationen af forordningerne om støtte
finansieret af Den Europæiske Union, som giver en vis mu-
lighed for at yde støtte for arealer, hvor der ikke foretages
dyrkning.
Det foreslås desuden, jf. lovforslagets § 32, nr. 3, at be-
myndigelsen i lovens § 8 til i særlige tilfælde at fravige
reglerne i §§ 3-7 suppleres med muligheden for, at ministe-
ren kan fravige reglerne af hensyn til ejeren eller brugeren af
arealets overholdelse af forpligtelser for arealbaseret støtte
finansieret af EGFL eller ELFUL. Den pågældende bemyn-
digelse foreslås dog af lovtekniske årsager nyaffattet i sin
helhed.
Med forslaget vil ministerens bemyndigelse til at fravige
lovens §§ 3-7 blive udvidet i forhold til retstilstanden før
den 1. januar 2023, så fravigelse også kan ske for at smidig-
gøre ejeren eller brugeren af arealets overholdelse af forplig-
telser for arealbaseret støtte finansieret af Den Europæiske
Union. Den foreslåede nyaffattelse af § 8 vil bl.a. give mu-
lighed for at fravige rydningspligten i § 5, stk. 1. Fravigelse
herfra vil indebære, at ejeren eller brugeren af arealet ikke er
forpligtet til at holde dette fri for opvækst af træer og buske.
Den foreslåede bestemmelse vil eksempelvis kunne an-
vendes til at fravige rydningspligten for arealer, som ejeren
eller brugeren anvender til at opfylde forpligtelser for støtte
finansieret af EGFL eller ELFUL. Det vil bl.a. gælde for-
pligtelser til opfyldelse af forordningernes krav om, at en
mindsteandel af landbrugsjorderne anvendes til braklægning
eller udlægges som småbiotoper, hvis hektargrænsen på 1,0
ha udgør en unødig hindring i opfyldelsen heraf, og fravigel-
se vil kunne ske i overensstemmelse med bemærkningerne
til §§ 3-7. Desuden vil § 8 fortsat kunne anvendes til eksem-
pelvis at fravige lovens § 3, stk. 2, nr. 3, hvorefter haver,
der inklusive bebyggelse er under 2 ha, ikke er omfattet af
kravet om anvendelse til jordbrugsmæssige formål. Større
landbrugsejendomme kan have parker, der overskrider den-
ne grænse, og ministeren kan derfor fastsætte regler om, at
bestående haver og parker fortsat kan anvendes som sådan.
3.10. Ændring af jordfordelingsloven
3.10.1. Gældende ret
Jordfordelingskommissionerne afsiger jordfordelingsken-
delser i forbindelse med gennemførelse af bl.a. projekter
vedrørende udtagning af landbrugsjorder til natur-, miljø- og
klimaformål.
Jordfordelingskommissionernes medlemmer, herunder
formand og viceformænd, udpeges for en periode på fire
år. Der er på landsplan to formandsposter og fire vicefor-
mandsposter – i alt seks hverv – fordelt på de to jordforde-
lingskommissioner, der dækker landet henholdsvis vest og
øst for Lillebælt.
Efter jordfordelingslovens § 2, stk. 4, 1. pkt., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 31 af 4. januar 2017, skal formand og vi-
ceformænd i jordfordelingskommissionerne være dommere,
der udpeges af vedkommende retspræsident.
Den nuværende udpegningsperiode er udløbet ved udgan-
gen af 2022.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget
efter en hastebehandling vedtaget en ændring af jordforde-
lingslovens § 2, stk. 4, 1. pkt., ved § 35 i lov om administra-
tion af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstiden-
de 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.10.3 neden-
for.
3.10.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Det har i nogen tid været vanskeligt at rekruttere dommere
til at varetage hvervet som formand og viceformand i jord-
fordelingskommissionerne. Aktuelt er fire ud af seks poster
besat, heraf med tre pensionerede dommere, der ikke kan
genudpeges.
Med hensyn til den kommende udpegningsperiode, der
54
starter den 1. januar 2023, er det ministeriets vurdering, at
det kun i begrænset omfang vil være muligt at besætte hver-
vene som formand og viceformænd med dommere, sådan
som den nuværende lovgivning kræver.
Hvis der ikke kan rekrutteres dommere til besættelse af
de pågældende stillinger, vil konsekvensen kunne være, at
der ikke vil være tilstrækkeligt med beslutningsdygtige jord-
fordelingskommissioner til at imødekomme efterspørgslen
på afgørelser af jordfordelingsspørgsmål. Dette kan risikere
bl.a. at påvirke udmøntningen af regeringens mål om udtag-
ning af landbrugsjord til natur-, miljø- og klimaformål, der
skal realiseres ved projekter, der beror på frivillighed, herun-
der frivillig deltagelse i jordfordelinger.
En jordfordelingskendelse afsiges på baggrund af en
jordfordelingsplan, som er forhandlet med de involverede
lodsejere, og hvoraf de aftalte ejendomsoverdragelser frem-
går. Jordfordelingskendelsen har til formål at sikre den juri-
diske berigtigelse af de aftalte ejendomsoverdragelser som
led i gennemførelsen af et arealbaseret projekt. Den er i det
væsentlige af teknisk karakter og håndterer kun i begrænset
omfang tvistigheder.
På den baggrund vurderer Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri, at hvervene som formand og vicefor-
mænd forsvarligt kan varetages også af andre personer med
juridiske kvalifikationer end dommere. Ministeriet finder
dog samtidig, at varetagelsen af hvervene som formand og
næstformænd kræver juridiske kompetencer af en vis betyd-
ning.
3.10.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at videreføre ændringen af jordfordelingslo-
vens § 2, stk. 4, 1. pkt., som blev vedtaget ved § 35 i
den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022 jf.
Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat, og som følge af solnedgangsklausulen i lovens § 38
kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli
2023.
Den pågældende bestemmelse foreslås af lovtekniske år-
sager formelt nyaffattet, men der er reelt set tale om en
nyaffattelse med samme ordlyd med en enkelt ændring. Be-
mærkningerne til bestemmelsen forholder sig kun til den
ændring, som blev foretaget ved den hastebehandlede lov nr.
1590 af 28. december 2022.
Det foreslås, jf. lovforslagets § 35, nr. 1, at jordfordelings-
lovens § 2, stk. 4, 1. pkt., ændres således, at også andre
end dommere kan udpeges til hvervene som formand og
viceformænd. Det foreslås samtidig, at formand og vicefor-
mænd skal have juridisk kandidateksamen eller tilsvaren-
de juridiske kvalifikationer af betydning for varetagelse af
hvervet. Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at
udpegningen foretages af ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri.
Den foreslåede ordning vil svare til ordningen fastsat i be-
kendtgørelse nr. 1915 af 6. oktober 2021 om erstatnings- og
taksationskommissioner og overerstatnings- og taksations-
kommissioner til behandling af sager om erstatning og kom-
pensation til minkvirksomheder og visse følgeerhverv. Be-
kendtgørelsen angiver, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri udpeger formænd til disse kommissioner. Kandi-
daterne skal have en juridisk embedseksamen eller tilsvaren-
de juridiske kvalifikationer af betydning for varetagelse af
hvervet.
I lyset af jordfordelingskommissionernes opgave vurderes
en sådan ordning ikke at give anledning til retssikkerheds-
mæssige overvejelser, herunder da formand og viceformænd
også efter den foreslåede ordning vil skulle have juridisk
kandidateksamen eller tilsvarende juridiske kvalifikationer
af betydning for varetagelse af hvervet. Tilsvarende juridi-
ske kvalifikationer kan eksempelvis være cand.merc.jur. el-
ler en anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på
tilsvarende niveau.
Der vil ved udpegningen navnlig blive lagt vægt på
ansøgerens faglige kvalifikationer inden for regulering af
fast ejendom, erstatning, formueret og offentlig ret samt
erhvervsmæssig erfaring inden for de nævnte områder.
Udpegning af dommere til jordfordelingskommissionerne
vil fortsat kunne ske under iagttagelse af reglerne i retspleje-
lovens § 47 a.
4. Konsekvenser for FN’s verdensmål
Lovforslaget indeholder en række bemyndigelser til mi-
nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren
for landdistrikter, hvorfor det ikke i sig selv har hverken
positive eller negative konsekvenser for opfyldelsen af FN᾽s
verdensmål. Lovforslaget skaber således hovedsageligt et
retligt grundlag for etablering af forskellige støtteordninger
til landbrugere m.m.
Etableringen af visse støtteordninger forventes dog at kun-
ne bidrage positivt til opfyldelse af visse målsætninger. Til
eksempel kan nævnes, at modellen med frivillige småbioto-
per forventes at ville have en positiv biodiversitetseffekt og
dermed understøtte delmål 15.5 om at begrænse forringelse
af naturlige levesteder og stoppe tilbagegangen af biodiver-
sitet. Modellen med frivillige småbiotoper er en ny model
for støtteberettigede arealer, hvor landbrugeren får mulighed
for at undlade at udøve landbrugsaktivitet på dele af sin
landbrugsjord uden at miste landbrugsstøtte.
Kravet i forordningen om støtte til strategiske planer om,
hvordan der skal anvendes 25 pct. af den direkte støtte til
bio-ordninger, forventes ved udmøntningen i støtteordninger
at have en positiv effekt på klimaet og miljøet og derved
understøtte bl.a. delmål 13.2 om, at tiltag mod klimaforan-
dringer skal integreres i nationale politikker, strategier og
planlægning.
Etableringen af ordninger, der støtter skovrejsning og bio-
diversitetsskov, vil have en positiv effekt på delmål 15.5
om at begrænse forringelse af naturlige levesteder og stop-
pe tilbagegangen af biodiversitet samt indikator 15.2.1 om
fremskridt i forhold til bæredygtig skovforvaltning.
Etableringen af investeringsstøtteordninger rettet mod
f.eks. grøn bioraffinering og miljø- og klimateknologi vil
55
forventeligt have positiv effekt på indikator 9.4.1 om CO2-
udledning ift. værditilvækst.
Etableringen af en indkomststøtteordning i form af grund-
læggende indkomststøtte sammenholdt med kravet om kon-
ditionalitet, jf. afsnit 3.2, kan have en positiv effekt på indi-
kator 2.4.1 om andel landbrugsområde under produktiv og
bæredygtig landbrugsaktivitet.
Udover at lovforslaget skal skabe bemyndigelser til, at mi-
nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for
landdistrikter kan etablere ordninger, så rummer lovforslaget
i § 7 en hjemmel til, at ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kan gennemføre klima-lavbundsprojekter. Gennem-
førelsen af disse projekter vil reducere CO2-udledninger og
have positiv effekt på delmål 13.2 om, at tiltag mod klima-
forandringer skal integreres i nationale politikker, strategier
og planlægning.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
5.1. Økonomiske konsekvenser og implementeringskon-
sekvenser
Lovforslaget skal supplere gennemførelsen af Den Euro-
pæiske Unions forordninger inden for den fælles landbrugs-
politik vedrørende:
1) Ordninger, der finansieres gennem Den Europæiske
Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæ-
iske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
(ELFUL).
2) Den fælles markedsordning for landbrugsvarer.
3) Ordninger for landbrugsvarer omfattet af bilag I i
TEUF uden at være omfattet af en markedsordning.
4) Handelsordninger for visse varer fremstillet af land-
brugsprodukter.
Lovforslaget indeholder en række bemyndigelser til mini-
steren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for
landdistrikter til at administrere anvendelsen af forordnin-
gerne. Administrationen har økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for staten, men disse er som
udgangspunkt ikke forbundet med selve lovforslaget. Det
vil derimod først være ved udmøntningen af lovforslagets
bemyndigelser, at de økonomiske konsekvenser og imple-
menteringskonsekvenser opstår.
Det samme gælder lovforslagets bemyndigelse til, at mi-
nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren
for landdistrikter inden for deres respektive områder kan
yde støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdi-
strikter inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige
finanslove og inden for rammen af Den Europæiske Unions
statsstøtteregler. I tillæg hertil gælder det særligt for ministe-
ren for fødevarer, landbrug og fiskeris bemyndigelse til at
yde støtte til og gennemføre projekter vedrørende udtagning
af kulstofrige lavbundsjorder (klima-lavbundsprojekter), at
midlerne hidtil er bevilget til Miljøministeriets konto på
finanslovene. Det er imidlertid fortsat ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri, der råder over midlerne ved at have
bemyndigelsen til at anvende dem. Som beskrevet under
afsnit 3.1.1.3 og bemærkningerne til § 7 er det hensigten,
at bemyndigelsen til at administrere støtteordningen og til
at etablere projekterne som hidtil delegeres til henholdsvis
Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen.
Lovforslaget supplerer gennemførelsen af Den Europæ-
iske Unions forordning om den fælles markedsordning for
landbrugsvarer, om ordninger for landbrugsvarer omfattet
af bilag I i Traktaten for Den Europæiske Unions funktions-
måde uden at være omfattet af en markedsordning og om
handelsordninger for visse varer fremstillet af landbrugspro-
dukter. Lovforslaget vil gælde tidsmæssigt uafhængigt af
reformperioderne for den støtte, som finansieres gennem
EGFL og ELFUL, og vil derfor også finde anvendelse på
fremtidige forordninger, der måtte erstatte de nævnte. Lov-
forslaget forventes på den baggrund ikke i sig selv at ha-
ve økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser
for staten, regioner og kommuner.
Derimod vil udmøntning af bemyndigelserne ved fastsæt-
telse af regler med etablering af støtteordninger og støtte
efter forordningerne have både økonomiske og implemente-
ringsmæssige konsekvenser for staten.
Eksempelvis forventes lovforslaget at medføre begrænse-
de merudgifter på Justitsministeriets område, herunder for
politiet, anklagemyndigheden og domstolene, som afholdes
inden for den eksisterende ramme.
Med forordningen om støtte til strategiske planer afløses
forordningen om direkte betalinger og landdistriktsforord-
ningen samt dele af forordningen om den fælles markeds-
ordning af forordningen om støtte til strategiske planer. Der
etableres dermed en fælles forordning for direkte betalinger,
for landdistriktsstøtte og for dele af markedsordningerne.
Støtte i form af direkte betalinger og støtteordninger i be-
stemte sektorer finansieres af EGFL, mens støtte til udvik-
ling af landdistrikterne finansieres af ELFUL og nationale
midler.
Med forordningen om støtte til strategiske planer indfø-
res en vis grad af fleksibilitet for overførsler mellem tilde-
lingen af midler, således at op til 25 pct. af midlerne til
direkte betalinger kan overføres til ELFUL-tildelingen og
omvendt. Der kan overføres yderligere 15 pct. af midlerne
til direkte betalinger til ELFUL-tildelingen, hvis midlerne
anvendes til støtteordninger, der er målrettet miljø- og kli-
mamålsætninger. Desuden kan der overføres yderligere to
pct. af midlerne til direkte betalinger til ELFUL-tildelingen,
hvis midlerne anvendes til støtte af unge landbrugere.
Den offentlige medfinansiering af støtteordninger til
landdistriktsudvikling kan tilvejebringes fra forskellige kil-
der. Den kan stamme fra statslige myndigheder, herunder
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Kirkemi-
nisteriet. Endvidere kan regioner, kommuner og promille-
og produktionsafgiftsfonde bidrage med den nødvendige of-
fentlige medfinansiering. Størrelsen af den nationale offent-
lige medfinansiering vil afhænge af den konkrete udmønt-
ning af støttemulighederne i den strategiske plan, da EU-
medfinansieringssatsen vil afhænge af den konkrete hjem-
56
mel for de enkelte støtteordninger i forordningen om støtte
til strategiske planer.
Lovforslaget indebærer, at de kommuner og regioner, der
får mulighed for og vælger at deltage aktivt i udmøntningen
af den strategiske plan, kan afholde udgifter til administra-
tion og eventuel støtte til støtteordninger omfattet af lovfor-
slaget. Der er således ikke tale om en lovpligtig kommunal
eller regional opgave men en deltagelse, som kommunen el-
ler regionen selv vælger. Ved deltagelse vil der være økono-
miske konsekvenser for henholdsvis regioner og kommuner,
men konsekvenserne følger ikke direkte af lovforslaget.
I forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelser, der i
medfør af lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser nærme-
re skal supplere gennemførelsen af de omfattede forordnin-
ger, herunder ved etablering og regulering af tilskudsord-
ningerne i den strategiske plan og fremtidige gennemførel-
sesværktøjer for kommende reformperioder, vil der blive
foretaget en vurdering af de økonomiske konsekvenser for
stat, regioner og kommuner.
På tilsvarende vis vil de implementeringsmæssige konse-
kvenser for staten afhænge af den konkrete udmøntning af
støttemulighederne under de omhandlede forordninger dvs.
hvilke støtteordninger, der etableres, og hvilken administra-
tionsmodel, der vælges. Der er i den politiske aftale om
grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021 afsat
midler til administration af bl.a. støtteordninger i medfør af
de nævnte forordninger.
Indførelse af nye støtteordninger med hjemmel i lovfor-
slagets bemyndigelser vurderes at få negative implemente-
ringskonsekvenser for staten. Etablering af nye støtteordnin-
ger, herunder udarbejdelse af bekendtgørelser, ansøgnings-
skemaer og vejledningsmateriale samt gennemførelse af
informationsaktiviteter vedrørende sådanne ordninger forud-
sætter en administrativ indsats i både Ministeriet for Føde-
varer, Landbrug og Fiskeri, Miljøministeriet og Kirkemini-
steriet. Herudover må der forventes en betydelig administra-
tiv belastning i forbindelse med etablering af nye it-systemer
samt drift af nye og eksisterende it-systemer. Desuden vil
gennemførelse af administrativ og fysisk kontrol, udbetaling
af støtte og rapportering til Europa-Kommissionen m.v. nød-
vendiggøre en øget administrativ indsats i den kommende
periode.
Kirkeministeriet træffer beslutninger og fastsætter regler
om de lokale aktionsgrupper, herunder om støtte i med-
før af tilskudsordninger, der kan etableres med hjemmel i
lovforslaget. For disse ordninger forventes de implemente-
ringsmæssige konsekvenser at være fordelt på henholdsvis
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Kirkemi-
nisteriet i overensstemmelse med ressortfordelingen og de
indgåede samarbejdsaftaler mellem de pågældende ministe-
rier.
Lovforslaget forventes ikke at få direkte implementerings-
mæssige konsekvenser for regioner og kommuner. Det for-
ventes dog, at de relevante regioner og kommuner vil vælge
at deltage aktivt i de lokale aktionsgrupper, der skal udfor-
me og gennemføre lokale udviklingsstrategier m.v. Det er
hensigten, at de lokale aktionsgrupper organiseres som for-
eninger, hvor myndighederne indgår på lige fod med private
interessenter. Der er dermed ikke tale om en lovpligtig kom-
munal eller regional opgave. Der vil være økonomiske kon-
sekvenser og implementeringskonsekvenser for de regioner
og kommuner, der vælger at deltage i de lokale aktionsgrup-
per, men konsekvenserne følger ikke direkte af lovforslaget.
Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til, at ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om,
at kommunerne skal indberette forskellige oplysninger til
Landbrugsstyrelsen, der har betydning for den støtte, der
ydes efter lovforslaget. Det må forventes, at udmøntning
af bemyndigelsen og dermed øget indberetningspligt i kom-
munerne vil medføre beskedne økonomiske og implemente-
ringsmæssige konsekvenser for kommunerne.
I forbindelse med udstedelsen af de bekendtgørelser, der
i medfør af lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser skal
etablere og regulere de valgte støtteordninger, etablere en
pligt for kommunerne til indberetning til Landbrugsstyrelsen
og lignende, vil der blive foretaget en vurdering af de øko-
nomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for stat,
kommuner og regioner.
5.2. Digitaliseringsklar lovgivning
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer,
at lovforslaget er i overensstemmelse med de syv principper
for digitaliseringsklar lovgivning, der følger af politisk afta-
le af 16. januar 2018 mellem Folketingets partier. Lovforsla-
get er dermed udformet, så det opfylder de generelle krav
om at understøtte en hel eller delvis digital administration
samt anvendelse af ny teknologi, som kan understøtte en
bedre og mere effektiv offentlig opgaveløsning.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer
først og fremmest, at lovforslaget ved samling af dele af
landbrugsstøtteloven og hele landdistriktsfondsloven i ét
samlet lovforslag er i overensstemmelse med det første prin-
cip om enkle og klare regler.
Med hensyn til det andet princip om obligatorisk digital
kommunikation vurderes det, at lovforslaget er i overens-
stemmelse med dette, idet ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for de-
res respektive områder bemyndiges til at fastsætte krav om
digital kommunikation. Ministrene vil også kunne fastsatte
bestemmelser om undtagelse fra kravet om digital kommu-
nikation, f.eks. for visse gruppers vedkommende eller i til-
fælde, hvor materialet på grund af dets særlige beskaffenhed
ikke er egnet til digital fremsendelse.
Samtidig skaber lovforslagets bemyndigelser grundlag for
en automatisering og forenkling af såvel Landbrugsstyrel-
sens som Plan- og Landdistriktsstyrelsens bagvedliggende
forretningsprocesser, hvilket vurderes at være i overens-
stemmelse med det tredje princip om at muliggøre automa-
tisk sagsbehandling. Lovforslaget er formuleret ”teknologi-
neutralt” og kan således rumme implementering af nye og
fremtidige teknologier, herunder f.eks. kontrol via satellit
(monitorering). Satellitbaseret kontrol vil fremadrettet kunne
57
medføre nye krav til Landbrugsstyrelsens it-systemer. Det
vil samtidig kunne indebære, at kravene til virksomheder-
nes indberetninger eventuelt på sigt vil kunne lempes, idet
Landbrugsstyrelsen vil modtage de relevante oplysninger fra
satellitbilleder. Brugen af f.eks. satellitbaseret kontrol kan
medføre, at der fastsættes regler, der indebærer, at ansøgere
skal have en smartphone med henblik på at kunne indsende
georefererede billeder til styrelsen.
Lovforslaget indeholder endvidere hjemmel til, at afgø-
relser i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af
loven eller i henhold til de direkte anvendelige bestemmel-
ser i Den Europæiske Unions retsakter kan træffes alene
ved hjælp af automatisk behandling. Automatiserede afgø-
relser træffes alene, hvor afgørelsen kan træffes efter rent
objektive kriterier, hvor det ligger helt fast hvilke faktiske
oplysninger, der er relevante, og hvilke retsvirkninger det in-
debærer, hvis det ene eller det andet faktum foreligger. Lov-
forslagets bemyndigelser sikrer, at ministrene kan fastsætte
regler, der indeholder sådanne objektive kriterier. En del af
afgørelserne forudsætter imidlertid indtil videre fysisk kon-
trol på stedet og udøvelse af skøn, hvorfor mulighederne for
automatiserede afgørelser på visse af lovforslagets områder,
eksempelvis konditionalitet, jf. afsnit 3.2, er mere begrænse-
de.
Harmoniseringen af den foreslåede ordning vedrørende
offentliggørelse af kontrolresultater med udformningen af
tilsvarende bestemmelser i lov om fødevarer og lov om
planter og plantesikkerhed er et eksempel på efterlevelse
af det fjerde princip om sammenhæng på tværs. Herudover
sikrer lovforslaget, at der i høj grad kan anvendes data og
begreber fra tidligere støtteperioder, som kan understøtte en
smidig overgang.
Om det femte princip om tryg og sikker datahåndtering
bemærkes, at datasikkerhed for de eksisterende systemer
prioriteres højt. Da der tages udgangspunkt i eksisterende
systemer, vurderes kravet til tryg og sikker datahåndtering at
være opfyldt.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer,
at den forventede udmøntning af ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeris bemyndigelse i lovforslagets § 19 til at
fastsætte regler om digital kommunikation ved anvendelse
af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris ”Tast
selv” kan være en delvis fravigelse af det sjette princip
om brug af fællesoffentlige løsninger. Fravigelsen skyldes
dog, at anvendelsen af portalløsningen vil sikre, at den di-
gitale kommunikation vil være let, hurtig og af god kvali-
tet. Samtidig vil anvendelsen af ”Tast selv” også indebære,
at virksomhederne vil få et bedre overblik over deres sager,
og at alle meddelelser vil være digitale. Anvendelsen af mi-
nisteriets egne it-systemer indebærer også, at der kan stilles
forskellige hjælpeværktøjer og beregningsmoduler til rådig-
hed for støttemodtagerne, der kan hjælpe dem med at ansøge
om støtte, foretage nødvendige indberetninger m.v. Der vil i
vidt omfang blive tale om en videreførelse af, hvordan der i
dag stilles krav om digital kommunikation.
Tilsvarende gælder ved udnyttelse af de foreslåede be-
myndigelser i gødskningslovens § 48 og husdyrbruglovens §
69 b, jf. lovforslagets § 36, nr. 3, og § 37, nr. 4.
I det omfang bemyndigelsen i lovforslagets § 19 i øvrigt
benyttes til at fastsætte regler om, at kommunikationen til og
fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Kir-
keministeriet om forhold omfattet af lovforslaget sker gen-
nem den digitale postløsning Offentlig Digital Post under
borger.dk eller virk.dk, vurderes dette at være i fuld overens-
stemmelse med det sjette princip.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer i
relation til det syvende princip om forebyggelse af snyd og
fejl, at lovforslaget giver mulighed for i tilstrækkeligt om-
fang at kontrollere og forebygge fejl og mangler. Lovforsla-
get bygger videre på allerede eksisterende systemer, der kan
videreudvikles med henblik på en mere effektiv og sikker
kontrol. Muligheden for offentliggørelse af kontrolresultater
i relevant omfang kan også tænkes at have præventiv karak-
ter. Det vurderes ikke, at lovforslaget vil øge mulighederne
for snyd og fejl.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget er først og fremmest en bemyndigelseslov
med henblik på at supplere gennemførelsen af Den Europæ-
iske Unions forordninger inden for den fælles landbrugspo-
litik vedrørende ordninger, der finansieres gennem EGFL og
ELFUL, den fælles markedsordning for landbrugsvarer, ord-
ninger for landbrugsvarer omfattet af bilag I i TEUF uden
at være omfattet af en markedsordning og handelsordnin-
ger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter. Lov-
forslaget bemyndiger ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri og ministeren for landdistrikter til inden for deres
respektive områder og inden for de bevillinger, der afsæt-
tes på de årlige finanslove, og inden for rammen af Den
Europæiske Unions statsstøtteregler at yde nationalt finan-
sieret støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i land-
distrikter. Lovforslaget bemyndiger desuden ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri til at gennemføre projekter
vedrørende udtagning af kulstofrige lavbundsjorder (klima-
lavbundsprojekter), herunder ved køb og salg af projekt-
og erstatningsarealer, jordfordeling, afholdelse af nødvendi-
ge anlægsudgifter, ydelse af lodsejerkompensation, og til at
fastsætte nærmere regler om ordningen.
Lovforslaget forventes på den baggrund ikke i sig selv
at have økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet. Der vil ved udnyttelsen af lovforslagets bemyn-
digelser i form af bekendtgørelser blive foretaget en mere
konkret vurdering af de erhvervsøkonomiske og administra-
tive konsekvenser for erhvervslivet.
Det bemærkes, at for så vidt angår den kommende refor-
mperiode for støtte finansieret gennem EGFL og ELFUL,
forventes forordningen om støtte til strategiske planer at ha-
ve positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Det
skyldes, at der i medfør af forordningen og lovforslaget kan
etableres en række støtteordninger, hvorefter der kan ydes
offentlig støtte til landbruget og til gennemførelse af forskel-
58
lige former for projekter. Virksomheder og landbrugsbedrif-
ter får dermed mulighed for efter ansøgning at opnå offent-
lig støtte for bl.a. landbrugsaktiviteter, for gennemførelse
af projekter, der fremmer vækst og konkurrenceevne og
landdistriktsudvikling og tilgodeser miljø og klima, miljø-
og klimavenlig drift af arealer eller kompensation for drift i
områder med produktionsmæssige ulemper.
Støtteordningerne, der etableres i medfør af lovforslaget,
vil i nogen grad få et ændret indhold i forhold til de støtte-
ordninger, der i dag er etableret i medfør af landbrugsstøt-
te- og landdistriktsfondsloven. Det vurderes, at lovforslaget
ikke vil medføre øgede administrative byrder for erhvervsli-
vet.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer,
at afskaffelse af betalingsrettighederne ikke samlet set vil
medføre støttemæssige konsekvenser for erhvervet, idet der
vil være tale om en omfordeling af støttemidlerne. Der vil
dog være en del støttemodtagere, der kommer til at opleve
en relativ nedgang i støtten. Nedgangen i støtte kan få bety-
delige konsekvenser for den erhvervsdrivende. Der er ved
den politiske aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
af 4. oktober 2021 aftalt, at der skal iværksættes initiativer,
der kan afbøde støttefald for de hårdest ramte sektorer. Dette
skal ske ved støtteordninger, der er målrettet disse sektorer.
Lovforslaget indeholder desuden forslag til lempelse af
pligten i driftsloven til at rydde landbrugsjorder for opvækst
af træer og buske, idet det foreslås, at hektargrænsen for,
hvor store småbiotoper, der består af træer og buske, og
småplantninger må være, øges fra 0,5 til 1,0 ha. Rydnings-
pligten i sig selv indebærer begrænsede økonomiske konse-
kvenser for erhvervet. En lempelse af rydningspligten, som
den foreslåede, indebærer dermed også kun en begrænset
lempelse af de udgifter, som jordbrugere, der vælger ikke at
dyrke al jorden, i dag har til rydning.
Lovforslaget vurderes endvidere ikke i sig selv at være
relevant for principperne for agil erhvervsrettet regulering,
da lovforslaget ikke i sig selv understøtter virksomhedernes
mulighed for anvendelse af nye forretningsmodeller. Deri-
mod forventes udmøntningen af de enkelte støtteordninger i
mindre grad at resultere i aktiviteter, der understøtter, at nye
forretningsmodeller kan realiseres, herunder skaber bedre
muligheder for test og forsøg samt for brug af nye teknolo-
gier.
Lovforslaget stiller i sig selv desuden ikke krav om anven-
delse af specifikke teknologier eller løsninger som en forud-
sætning for at overholde lovens formål. Det kan være tilfæl-
det i forbindelse med udmøntningen i bekendtgørelser. Lov-
forslaget og heraf udstedte bekendtgørelser vil understøtte
virksomhederne i den teknologiske udvikling, da der både
i de nævnte forordninger, i Den Europæiske Union og i
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er fokus på
digitalisering.
Et udkast til lovforslaget har inden vedtagelsen af den
hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, jf. Fol-
ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat, været forelagt Erhvervsstyrelsens Område for Bed-
re Regulering (OBR).
OBR bemærker, at lovforslaget giver hjemmel til udste-
delse af bekendtgørelser, som indebærer administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
OBR foretager endvidere en nærmere vurdering af de ad-
ministrative konsekvenser ved den konkrete udmøntning af
bestemmelserne.
Landbrugsstyrelsen har vurderet, at principperne for agil
erhvervsrettet regulering ikke er relevante for de konkrete
ændringer i lovforslaget. OBR har ingen bemærkninger her-
til.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Det vurderes, at lovforslaget ikke medfører administrative
konsekvenser for borgerne. Lovforslaget retter sig primært
mod erhvervsdrivende, og det forventes ikke, at lovforslaget
indebærer særlige administrative konsekvenser for borgerne.
De omhandlede EU-forordninger, som lovforslaget skal
supplere anvendelsen af, indeholder de grundlæggende krav
til oplysningspligt, registrering og kontrol m.v., der stilles
til borgere, der vælger eksempelvis at modtage støtte, der er
finansieret gennem EGFL eller ELFUL.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes at have positive klimamæssige ef-
fekter, idet ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri får
bemyndigelse til at gennemføre klima-lavbundsprojekter i
den foreslåede § 7. Denne indsats forventes at få direkte ind-
virkninger på klimaet gennem en positiv effekt på klimaet
ved CO2-reduktion.
Lovforslagets øvrige bestemmelser vurderes alene at have
begrænsede klimamæssige konsekvenser, idet lovforslaget
hovedsageligt fastsætter bemyndigelser til ministeren for fø-
devarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter
til at fastsætte regler for udmøntningen af de i § 1 nævnte
forordninger og TEUF til at yde støtte i landbrugs- og skov-
brugssektoren og i landdistrikter, som er omfattet af artikel
107-109 i TEUF.
Den politiske aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
indeholder en overordnet politisk aftale om udmøntningen
af lovforslaget i perioden 2023-2027, herunder et ønske om
at styrke klimaindsatsen gennem f.eks. ordninger til udtag-
ning af lavbundsjorder. Dertil kommer ønsker om en fordob-
ling af det økologiske areal frem mod 2030, som forvente-
ligt vil betyde en reduktion i udledningen af drivhusgasser
med 0,5 mio. t. CO2-ækvivalenter i 2030. CO2-ækvivalen-
ter er en omregningsfaktor til sammenligning af forskellige
drivhusgassers indvirkning på drivhuseffekten. Disse initia-
tiver skal understøttes af støtteordninger i den danske strate-
giske plan.
I forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelser i med-
før af lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser vil der i
relevant omfang blive foretaget en miljøvurdering i over-
59
ensstemmelse med lov om miljøvurdering af planer og pro-
grammer og konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørel-
se nr. 4 af 3. januar 2023, hvor der også indgår regler om
vurdering af påvirkningen af klimaet.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes alene at have begrænsede miljø-
mæssige konsekvenser. Lovforslaget fastsætter således ho-
vedsageligt bemyndigelser til ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri og ministeren for landdistrikter til at fastsæt-
te regler for udmøntningen af de i § 1 nævnte forordninger
og TEUF til at yde støtte i landbrugs- og skovbrugssekto-
ren og i landdistrikter, som er omfattet af artikel 107-109 i
TEUF og til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan gennemføre projekter vedrørende udtagning af kulstofri-
ge lavbundsjorder (klima-lavbundsprojekter).
I forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelser i medfør
af lovens bemyndigelsesbestemmelser vil der i relevant om-
fang blive foretaget en miljøvurdering i overensstemmelse
med lov om miljøvurdering af planer og programmer og
konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3.
januar 2023.
Ud over eventuelt miljøvurderinger i forbindelse med
udstedelsen af bekendtgørelser er der også foretaget en
miljøvurdering af den nationale strategiske plan, jf. afsnit
2.2. Den nationale strategiske plan fastlægger overordnet,
hvorledes forordningen om støtte til strategiske planer ud-
møntes i Danmark, og er godkendt af Europa-Kommissio-
nen.
Det fremgår blandt andet af den strategiske miljøvurde-
ring af Danmarks strategiske plan, at planen integrerer en
række tværgående målsætninger og krav på miljø-, klima-
og naturbeskyttelsesområdet, og at implementeringen af den
strategiske plan vil understøtte arbejdet hen imod målsæt-
ningerne for disse politikområder. Af vurderingen fremgår
desuden, at den strategiske plan har et særligt fokus på at
skabe effekter i forhold til klima og miljø. Effekterne relate-
rer sig bl.a. til en reduktion i udvaskningen af næringsstof-
fer. Endvidere planlægges en række initiativer, der forventes
at have en gavnlig effekt på beskyttelsen af biodiversiteten.
Med den foreslåede ændring af driftsloven bliver det des-
uden muligt at etablere områder med småbiotoper og små-
plantninger til og med 1,0 ha på landbrugsarealer til gavn
for naturen og biodiversiteten.
Effekterne af flere arealer med småbiotoper er blevet vur-
deret i den strategiske miljøvurdering af Danmarks strate-
giske plan. Heraf fremgår om den foreslåede model med
frivillige småbiotoper, at der med modellen åbnes op for, at
en mindre del af arealerne under basisindkomstsstøtten ikke
er omfattet af et årligt aktivitetskrav. Dette vil betyde, at der
kan opstå småbiotoper i form af træer og buske, højt græs og
våde områder, der kan gavne biodiversiteten. Sådan et udlæg
vurderes at kunne føre til en positiv påvirkning i forhold til
f.eks. vandmiljøet, da udvaskning af kvælstof og fosfor kan
nedsættes.
Der forventes altså positive effekter for både natur og mil-
jø ved udmøntningen af reglerne. Dette understøttes af den
politiske aftale om grøn omstilling af dansk landbrug, som
bl.a. indeholder en overordnet politisk aftale om udmøntnin-
gen af den strategiske plan i perioden 2023-2027. Aftalen
forudsætter bl.a. iværksættelse af kvælstofreducerende tiltag
svarende til en reduktion af udledningen til kystvande og
fjorde på ca. 10.800 t. N. Reduktionen vil i nogen grad kom-
me fra udmøntningen af nærværende lov i støtteordninger
m.v.
For så vidt angår ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeris bemyndigelse til at gennemføre klima-lavbundspro-
jekter i den foreslåede bestemmelse i § 7, forventes denne
indsats ud over indvirkningen på klimaet også at få effekter
i forhold til miljø og natur. Projekterne vurderes at have
en positiv effekt på klimaet ved CO2-reduktion og klimatil-
pasning og vil understøtte natur- og miljømål under f.eks.
vandramme- og habitatdirektivet. Det fremgår desuden af
Miljøstyrelsens miljøvurdering fra 2020 af indsatsen, at der
vil være en række positive virkninger på miljøet, herunder
for biologisk mangfoldighed, flora og fauna, for påvirknin-
gen på luft og klimatiske forhold, for landskabet og for kul-
turarv. De enkelte projekter, der enten indgår i tilskudsord-
ningen administreret af Miljøstyrelsen eller Naturstyrelsens
projektindsats, er omfattet af miljøvurderingslovens regler
om miljøvurdering af konkrete projekter.
10. Forholdet til EU-retten
10.1. Støtte fra Den Europæiske Union under den fælles
landbrugspolitik
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der fastlægger
rammerne for anvendelsen af Den Europæiske Unions for-
ordninger inden for Den Europæiske Unions fælles land-
brugspolitik som omhandlet i TEUF artikel 38-44 i del 3,
kapitel 2, afsnit III, vedrørende:
– Ordninger finansieret gennem EGFL og ELFUL.
– Den fælles markedsordning for landbrugsvarer.
– Ordninger for landbrugsvarer omfattet af bilag I i TEUF
uden at være omfattet af en markedsordning.
– Handelsordninger for visse varer fremstillet af land-
brugsprodukter.
I henhold til artikel 288 i TEUF gælder en forordning
umiddelbart i hver medlemsstat. Med den nye horisontale
forordning og forordningen om støtte til strategiske planer
gennemføres en regulering, som har direkte virkning i med-
lemsstaterne, og som derfor ikke må implementeres i danske
retsregler.
Forordninger stiller i de fleste tilfælde krav om, at der
fastsættes supplerende regler i national ret. Dette gør sig
bl.a. gældende for de her omfattede forordninger inden for
den fælles landbrugspolitik, herunder i artikel 59, stk. 1, i
den nye horisontale forordning, hvoraf det fremgår, at med-
lemsstaterne vedtager i henhold til den fælles landbrugspoli-
tik alle de love og administrative bestemmelser og træffer
alle øvrige foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en
effektiv beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle
60
interesser. Yderligere er der i bestemmelsen oplistet en ræk-
ke områder, som de nationale regler skal sikre.
Derudover er det tilfældet ved artikel 23, stk. 6, 2. pkt., i
forordningen om den fælles markedsordning, som vedrører
den frivillige støtteordning om tilskud til skolefrugt, -grønt
og -mælk. Heraf følger det, at medlemsstaten efter indhen-
telse af den relevante godkendelse fra sine nationale myn-
digheder med ansvar for sundhed og ernæring kan beslutte,
at støtteberettigede produkter, der er omhandlet i forordnin-
gens stk. 4 og 5, må indeholde begrænsede mængder af tilsat
sukker, salt og/eller fedt.
Lovforslaget indeholder dels bestemmelser, der er nød-
vendige for forordningernes anvendelse, dels bemyndigelser
til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og mini-
steren for landdistrikter kan fastsætte yderligere supplerende
bestemmelser ved bekendtgørelse, jf. § 2. Lovforslaget in-
deholder eksempelvis tværgående, fælles bestemmelser om
bl.a. myndighedernes adgang til at foretage kontrol på ste-
det, jf. § 16, om erklærings- og underretningspligt, jf. § 8,
klage, jf. § 27, og straf, jf. § 28. Derudover bemyndiger
lovforslaget ministrene til bl.a. at fastsætte supplerende støt-
tebetingelser, jf. § 2, samt regler om administrative foran-
staltninger og sanktioner, jf. § 4, om standardomkostninger,
jf. § 6, om straf for overtrædelse af administrativt fastsatte
bestemmelser, jf. § 28, stk. 2, og om, at klage ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 24.
I henhold til forordningen om støtte til strategiske planer
skal der for perioden 2023-2027 udarbejdes en strategisk
plan for at gennemføre den støtte fra Den Europæiske Uni-
on, der finansieres gennem EGFL og ELFUL. I den strate-
giske plan skal de støtteordninger, som medlemsstaten vil
etablere, beskrives.
10.2. Særligt om lovforslagets forhold til Den Europæ-
iske Unions statsstøtteregler i TEUF artikel 107-109
I henhold til TEUF artikel 42 finder bestemmelserne i
kapitlet om konkurrenceregler, herunder statsstøttereglerne i
TEUF artikel 107-109, kun anvendelse på produktion af og
handel med landbrugsvarer i det omfang, Europa-Parlamen-
tet og Rådet beslutter det.
Ved landbrugsvarer forstås efter TEUF artikel 38, stk. 1,
3. pkt., bl.a. jordbrugsprodukter og husdyrprodukter, samt
varer der direkte er forbundet med disse produkter, og som
har undergået en første bearbejdning. De landbrugsvarer, der
er omfattet af reguleringen i den fælles landbrugspolitik, er
fastsat i bilag I til TEUF.
Hovedreglen i artikel 211, stk. 1, i forordningen om den
fælles markedsordning og artikel 145, stk. 1, i forordningen
om støtte til strategiske planer er dog, at Den Europæiske
Unions statsstøtteregler finder anvendelse på produktionen
af og handelen med landbrugsprodukter og dermed for de
foranstaltninger, som er omfattet af nærværende lovforslag.
Der er i forordningerne fastsat væsentlige undtagelser til
de nævnte hovedregler. Det fremgår således af artikel 211,
stk. 1, i forordningen om den fælles markedsordning, at Den
Europæiske Unions statsstøtteregler ikke finder anvendelse
på betalinger, som medlemsstaterne foretager i henhold til
og i overensstemmelse med foranstaltningerne i forordnin-
gen, der helt eller delvis finansieres af Unionen, eller for-
ordningens artikel 213-218 som f.eks. nationalt finansierede
kriseordninger.
Derudover fremgår det af artikel 27 i forordningen om op-
lysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsproduk-
ter, hvortil der kan ydes EU-støtte, og som Europa-Kommis-
sionen har udvalgt i overensstemmelse med nærværende
forordning, og uanset artikel 211, stk. 1, i forordning (EU)
nr. 1308/2013 og artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr.
1184/2006 samt i medfør af artikel 42, stk. 1, i TEUF, at
artikel 107, 108 og 109 i TEUF ikke finder anvendelse
på de betalinger, som medlemsstaterne foretager i overens-
stemmelse med nærværende forordning, eller på tilskud, der
stammer fra medlemsstaternes skattelignende indtægter, ob-
ligatoriske bidrag eller andre finansielle instrumenter.
Herudover fremgår det af artikel 145, stk. 2, i forordnin-
gen om støtte til strategiske planer, at Den Europæiske Uni-
ons statsstøtteregler ikke finder anvendelse på betalinger,
som medlemsstaterne foretager i medfør af og i overens-
stemmelse med forordningen, eller på supplerende national
finansiering til interventioner, hvortil der ydes støtte fra Uni-
onen, der henhører under anvendelsesområdet for artikel 42
i TEUF. Den Europæiske Unions statsstøtteregler finder der-
med anvendelse for alle samfinansierede støtteforanstaltnin-
ger, som ikke helt eller delvist falder ind under TEUF artikel
42. Bestemmelsen indebærer, at støtteforanstaltninger, som
er omfattet af forordningen om støtte til strategiske planer,
men som angår støtte til foranstaltninger til støtte for aktivi-
teter i landdistrikter eller foranstaltninger i skovbrugssekto-
ren, der ikke falder inden for anvendelsesområdet for TEUF
artikel 42, som hovedregel er omfattet af Den Europæiske
Unions statsstøtteregler.
Lovforslaget indeholder i § 3 en bemyndigelse til mini-
steren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for
landdistrikter, hvorefter de pågældende ministre inden for
deres respektive områder kan fastsætte regler om støtte i
landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter inden
for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove, og in-
den for rammen af Den Europæiske Unions statsstøtteregler.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3 er f.eks.
tiltænkt anvendt på situationer, hvor man ønsker at finansie-
re en foranstaltning, som i det væsentlige er udformet i
overensstemmelse med betingelserne for støtteordninger til
udvikling af landdistrikterne omfattet af forordningen om
støtte til strategiske planer, udelukkende med nationale mid-
ler, som f.eks. den danske ordning om støtte til udtagning af
kulstofrige lavbundsjorder med henblik på genopretning af
naturlig hydrologi (klima-lavbundsprojekter), jf. bekendtgø-
relse nr. 211 af 8. februar 2022.
Lovforslaget indeholder i § 7 desuden en bemyndigelse til
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, hvorefter mi-
nisteren kan gennemføre projekter vedrørende udtagning af
kulstofrige lavbundsjorder (klima-lavbundsprojekter), her-
under ved køb af projektarealer, køb af erstatningsarealer,
efterfølgende salg af disse samt jordfordeling. Ministeren
61
kan afholde de nødvendige anlægsudgifter og yde lodsejer-
kompensation samt fastsætte nærmere regler for ordningen
inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove,
og inden for rammen af Den Europæiske Unions statsstøtte-
regler.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 7 er tiltænkt
anvendt på Naturstyrelsens gennemførelse af projekter ved-
rørende udtagning af kulstofrige lavbundsjorder (klima-lav-
bundsprojekter) og ydelse af lodsejerkompensation i form af
naturalieydelse i den forbindelse. Gennemførelsen kan ske
ved køb af projektjord, køb af erstatningsjord, salg af disse
og jordfordeling.
For så vidt angår sådanne ordninger finder Den Europæ-
iske Unions statsstøtteregler fuldt ud anvendelse, uanset om
foranstaltningen falder ind under TEUF artikel 42 eller ej.
De ordninger, der enten falder uden for TEUF artikel 42
eller er rent nationalt finansierede støtteordninger, er som
nævnt omfattet af Den Europæiske Unions statsstøtteregler i
TEUF artikel 107-109.
Det følger af TEUF artikel 107, stk. 1, at bortset fra de
i traktaterne hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte,
som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig
form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurren-
cevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse
produktioner, uforenelig med det indre marked i det omfang,
den påvirker samhandlen mellem medlemsstaterne.
Til trods for dette generelle forbud åbner TEUF dog mu-
lighed for at yde statsstøtte til en række politikformål. Med
særlig relevans for landbrugs- og skovbrugssektoren er det
for det første i TEUF artikel 107, stk. 2, litra b), fastsat,
at støtte til at råde bod på skader, der er forårsaget af
naturkatastrofer eller andre usædvanlige begivenheder, er
forenelig med det indre marked. For det andet kan Europa-
Kommissionen med hjemmel i TEUF art. 107, stk. 3, litra
c), anse statsstøtte til fremme af den økonomiske udvikling
i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter for for-
enelig med det indre marked, forudsat at den ikke påvirker
samhandelsvilkår.
Indførelse af støtteordninger omfattet af Den Europæiske
Unions statsstøtteregler forudsætter anmeldelse til Europa-
Kommissionen i henhold til TEUF artikel 108, stk. 3. Det
fremgår af TEUF artikel 108, stk. 3, 1. pkt., at Europa-Kom-
missionen skal underrettes så betids om en påtænkt indførel-
se (eller ændring) af statsstøtteforanstaltninger, at den kan
fremsætte sine bemærkninger til, om ordningen er forenelig
med det indre marked i henhold til artikel 107. I artikel 108,
stk. 3, 3. pkt., er der fastsat en såkaldt stand still-forpligtelse,
og det fremgår således, at en påtænkt støtteforanstaltning
ikke må gennemføres, før Europa-Kommissionen har truffet
endelig afgørelse.
Efter TEUF artikel 108, stk. 4, jf. TEUF artikel 109, kan
Rådet vedtage forordninger med henblik på anvendelsen af
TEUF artikel 107 og 108, herunder de former for støtte, der
er undtaget fra anmeldelsespligten i TEUF artikel 108, stk.
3, som f.eks. Rådets forordning (EU) 2015/1588 af 13. juli
2015 om anvendelse af artikel 107 og 108 i TEUF på visse
former for horisontal statsstøtte.
Af særlig interesse for landbrugs- og skovbrugssektoren
og landdistrikter har Europa-Kommissionen i medfør af for-
ordning (EU) 2015/1588 fastsat en særlig gruppefritagelses-
ordning for støtte til landbrugs- og skovbrugssektoren og
i landdistrikter ved forordning (EU) nr. 2022/2472 af 14.
december 2022 om forenelighed med det indre marked efter
artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde af visse kategorier af støtte i landbrugs- og
skovbrugssektoren og i landdistrikter. Støtte omfattet heraf
betragtes som forenelig med det indre marked, og iværksæt-
telse af støtteordninger i medfør af denne gruppefritagelses-
forordning forudsætter ikke en egentlig godkendelse, men
alene fremsendelse af et resumé af oplysningerne om den
pågældende støtteordning senest 20 arbejdsdage efter ikraft-
sættelsen af ordningen.
Herudover har Europa-Kommissionen fastsat en særlig de
minimis-forordning om støtte til virksomheder inden for pri-
mærproduktion af landbrugsprodukter ved forordning (EU)
nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af ar-
tikel 107 og 108 i TEUF på de minimis-støtte i landbrugs-
sektoren. Støtte omfattet heraf, der ikke overstiger 20.000
EUR over en periode på tre regnskabsår, anses ikke for at
opfylde alle kriterierne i TEUF artikel 107, stk. 1, og er
derfor fritaget fra underretningspligten i TEUF artikel 108,
stk. 3.
For så vidt angår støtteordningen vedrørende klima-lav-
bundsprojekter, der administreres af Miljøstyrelsen, og kli-
ma-lavbundsprojekter, der gennemføres af Naturstyrelsen,
og som vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse
i lovforslagets §§ 3 og 4, er denne ordning godkendt af
Europa-Kommissionen den 21. maj 2021 i sag SA. 58791
i henhold til TEUF artikel 107, stk. 3, litra c), indtil den
31. december 2026. Dog ydes støtte til naturarealer under
ordningen som de minimis-støtte i henhold til Europa-Kom-
missionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december
2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i TEUF på de
minimis-støtte i landbrugssektoren.
Herudover ydes der efter regler fastsat i medfør af tekst-
anmærkning nr. 106 ad 24.21.02 til § 24 på finansloven
for finansåret 2022 tilskud til bevaringsarbejdet med gamle
husdyr- og plantegenetiske ressourcer i overensstemmelse
med EUs statsstøtteregler.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 25. april
2022 til den 20. maj 2022 været i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer m.v.:
350 Klimabevægelsen, 92-gruppen - Forum for Bære-
dygtig Udvikling, A. P. Møller Fonden, Advokatsamfun-
det/Advokatrådet, Agri Nord, Akademikernes Centralorga-
nisation, Akademirådet, Alle danske kommuner, Alle dan-
ske regioner, Amnesty International, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Arbejdsmiljørådet, Bekæmpelsesmiddelrådets
medlemmer, BIOFOS, Biologiforbundet/Biologforbundet,
62
Bornholms Landbrug og Fødevarer, Branchearbejdsmiljørå-
det Jord til Bord, Brancheforeningen Genanvend Biomas-
se, Brancheforeningen SPT, Brancheudvalget for Frø , Byg-
ge- Anlægs- og Trækartellet, Bæredygtigt Landbrug (Lands-
foreningen for Bæredygtigt Landbrug), Centralorganisati-
onernes Fællesudvalg (CFU), CONCITO, Danmarks Jæ-
gerforbund, Danmarks Landboungdom, Danmarks Miljøun-
dersøgelser, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Sportsfiskerforbund (Sportsfiskerforbundet), Dansk Akva-
kultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Arbejdsgiver-
forening, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk
Gartneri, Dansk Industri, Dansk Industri Fødevarer, Dansk
Industri Handel, Dansk Journalistforbund, Dansk Land-
og Strandjagt, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk
Møllerforening, Dansk Ornitologisk Forening (DOF), Dansk
Pattedyrforening, Dansk Pelsdyravlerforening (Danske Min-
kavlere), Dansk Planteværn, Dansk Selskab for Miljøret,
Dansk Skovforening, Dansk Træforening, Danske Advoka-
ter, Danske Anlægsgartnere, Danske Arkitektvirksomheder,
Danske Boligadvokater, Danske Halmleverandører, Danske
Juletræer, Danske Kartofler, Danske Landskabsarkitekter,
Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Medier,
Danske Mejeriers Fællesorganisation, Danske Svineprodu-
center, Danske Vandløb, Danske Vandværker, DANVA
(Dansk Vand- og Spildevandsforening), DAPO, Datatilsy-
net, Den Danske Dommerforening, Den Danske Dyrlæge-
forening, Den Danske Klimaskovfond, Den danske Landin-
spektørforening, Den Danske Naturfond, Det Danske Fjer-
kræraad, Det Dyreetiske Råd, Det Jordbrugsvidenskabelige
Fakultet, Århus Universitet, Det Miljøøkonomiske Råd, Det
Nationale Netværk for Klimatilpasning (DNNK), Det Na-
tur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universi-
tet, DHI Danmark– Institut for Vand og Miljø, Djursland
Landboforening, Dommerfuldmægtigforeningen, DTU, Dy-
renes Beskyttelse, Dyrenes Velfærd, Dyreværnsorganisatio-
nernes Samarbejdsorganisation (DOSO), Entomologisk Fag-
udvalg, Entomologisk Forening, Fagbevægelsens Hovedor-
ganisation (FH), Fagligt Fælles Forbund 3F, Ferskvandsfi-
skeriforeningen for Danmark, Finans Danmark, Finanstil-
synet, FMK-sekretariatet, Forbrugerrådet Tænk, FORCE
3, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark,
Foreningen af Byplanlæggere (FAB), Foreningen af dan-
ske biologer, Foreningen af Danske Buejægere, Forenin-
gen af Fredningsnævnsformænd i Danmark og disses sup-
pleanter, Foreningen af miljø-, plan- og naturmedarbejde-
re i det offentlige (EnviNa), Foreningen af Naturfrednings-
formænd i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklage-
re, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af
Vandværker i Danmark, Foreningen Bæredygtige Byer og
Bygninger, Foreningen Danske Herregårdsjægere, Forenin-
gen for Biodynamisk Jordbrug, Foreningen for Generamte
Naboer til minkfarme, Foreningen for Reduceret jordbear-
bejdning i Danmark, Foreningen for Skånsomt Kystfiske-
ri (FSK), Foreningen Nej til Motorvej på Røsnæs, Frie
Bønder – Levende land, Friluftsrådet, GEUS, Greenpeace
Danmark, GrænseRegion Syd, HedeDanmark, Hedeselska-
bet, HK-Kommunal Miljøudvalg, HOFOR, Jordbrugsakade-
mikerne, JA, Jordlab, Justitia, Jysk Jæger og Landbrugslaug,
Kammeradvokaten, KIMO Danmark, KL (Kommunernes
Landsforening), Klassificeringsudvalget, Klimarådet, Kol-
ding-Herreds Landbrugsforening, Kommunalteknisk chef-
forening, Kyst, Land & Fjord, Københavns Universitet, Kø-
benhavns Universitet - Institut for Fødevare- og Ressourceø-
konomi, Københavns Universitet - Institut for Plante- og
Miljøvidenskab, Landbo Limfjord, Landboforeningen Midt-
jylland, LandboNord, LandboSyd, LandboThy, LandboUng-
dom, Landbrug & Fødevarer, Landbrugsrådgivning Syd,
Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske
Mælkeproducenter, Landsforeningen af Landsbysamfund,
Landsforeningen Dansk Fåreavl, Landsforeningen for Byg-
nings- og Landskabskultur, Landsforeningen for Gylleram-
te, Landsforeningen Levende Hav, Landsforeningen Nabo-
er til Kæmpevindmøller, Landsforeningen Praktisk Økolo-
gi, Lemvigegnens Landboforening, Mejeriforeningen, Mil-
jø- og Fødevareklagenævnet, Nationalpark Kongernes Nord-
sjælland , Nationalpark Mols Bjerge, sekretariatet, National-
park Skjoldungernes Land, Nationalpark Thy, sekretariatet,
Nationalpark Vadehavet, Nationalt Center for Fødevarer
og Jordbrug (DCA), Nationalt Center for Miljø og Energi
(DCE), Natur og Ungdom, NOAH, Nævnenes Hus, Ods-
herreds Landboforening, Patriotisk Selskab, Plantning og
Landskab, Landsforeningen, Praktiserende Landinspektørers
Forening, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Roskilde Univer-
sitet, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Grøn Omstil-
ling, Rådgivningscenter Nord, Sammenslutningen af Danske
Småøer, SEGES, SEGES svineproduktion, Skov & Land-
skab (Københavns Universitet), Skovdyrkerne (Skovdyrker-
foreningerne), Skovrådet, SMVdanmark, Småskovsforenin-
gen Danmark, Syddansk Universitet, Sønderjysk Landbo-
forening, Vadehavssamarbejdet, Verdens Skove, Verdens-
naturfonden (WWF), Vestjysk Landboforening, Økologisk
Landsforening, Østdansk Landboforening, Aage V. Jensens
Fond, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Aarhus Uni-
versitet - Fagdatacenter for stofudvaskning fra dyrkede area-
ler - Institut for Bioscience, Aarhus Universitet - Institut for
Agroøkologi.
Et udkast til lovforslag vedrørende ændring af jordforde-
lingsloven, jf. lovforslagets § 35, har i perioden fra den 1.
juni 2022 til den 16. juni 2022 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Advokatrådet,
Danske Advokater/ Danske Landbrugsadvokater, Den Dan-
ske Dommerforening, Den Danske Landinspektørforening,
Danmarks Naturfredningsforening, Danske Regioner, Dom-
merfuldmægtigforeningen, Kommunernes Landsforening,
Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsfor-
eningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Frie
Bønder – Levende Land, Roskilde Universitet, SEGES,
Syddansk Universitet, Økologisk Landsforening.
12. Sammenfattende skema
63
Positive konsekvenser/mindreudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervs-
livet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Lovforslaget vurderes at have posi-
tive klimamæssige effekter, idet mi-
nisteren for fødevarer, landbrug og
fiskeri får bemyndigelse til at gen-
nemføre klima-lavbundsprojekter i
den foreslåede § 7. Denne indsats
forventes at få direkte indvirkninger
på klimaet gennem en positiv effekt
på klimaet ved CO2-reduktion.
Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser For så vidt angår ministeren for fø-
devarer, landbrug og fiskeris bemyn-
digelse til at gennemføre klima-lav-
bundsprojekter i den foreslåede be-
stemmelse i § 7, forventes denne
indsats at få effekter i forhold til
miljø og natur. Projekterne vurderes
at understøtte natur- og miljømål
under f.eks. vandramme- og habitat-
direktivet. Det fremgår desuden af
Miljøstyrelsens miljøvurdering fra
2020 af indsatsen, at der vil være en
række positive virkninger på miljø-
et, herunder for biologisk mangfol-
dighed, flora og fauna, for landska-
bet og for kulturarv.
Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder bestemmelser, der fastlægger rammerne for an-
vendelsen af Den Europæiske Unions forordninger inden for Den Euro-
pæiske Unions fælles landbrugspolitik som omhandlet i TEUF artikel
38-44. Lovforslaget indeholder desuden bestemmelser, der giver mulig-
hed for at fastsætte regler om støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og
i landdistrikter inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslo-
ve, og inden for rammen af Den Europæiske Unions statsstøtteregler.
Er i strid med de principper for implemen-
tering af erhvervsrettet EU-regulering/Går
Ja Nej
64
videre end minimumskrav i EU-regulering
(sæt X) X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Lovgrundlaget, der supplerer Den Europæiske Unions for-
ordninger om den fælles landbrugspolitik m.v. i Danmark,
var indtil den 1. januar 2023 fordelt på tre forskellige love:
dele af landbrugsstøtteloven, landdistriktsfondsloven og dele
af skovloven.
Landbrugsstøttelovens § 1, stk. 1-5, sikrer bl.a., at mini-
steren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan supplere og
administrere i henhold til Den Europæiske Unions forord-
ninger under den fælles landbrugspolitiks søjle I og handels-
ordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter.
Landdistriktsfondsloven sikrer, at ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter hver
for sig inden for deres respektive områder for programpe-
rioden 2014-2020 kan yde støtte til foranstaltninger, herun-
der også ved etablering af støtteordninger under landdistrikt-
sprogrammet 2014-2022 efter den 1. januar 2023, vedrøren-
de:
1) Videnoverførsel og informationsaktioner.
2) Rådgivningstjenester og bedriftsforvaltnings- og vika-
rordninger inden for landbrug.
3) Kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødeva-
rer.
4) Investeringer i fysiske aktiver.
5) Genopretning af landbrugets produktionspotentiale ef-
ter skader som følge af naturkatastrofer og katastrofa-
le hændelser og indførelse af passende forebyggende
foranstaltninger.
6) Bedrifts- og erhvervsudvikling.
7) Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdi-
strikterne.
8) Oprettelse af producentsammenslutninger og -organi-
sationer.
9) Miljø- og klimavenligt landbrug.
10) Økologisk landbrug.
11) Natura 2000 og betalinger i henhold til vandrammedi-
rektivet.
12) Betalinger til områder med naturbetingede eller andre
specifikke begrænsninger.
13) Dyrevelfærd.
14) Samarbejde.
15) Risikostyring.
16) Finansielle instrumenter.
Landdistriktsfondsloven sikrer desuden, at ministeren for
landdistrikter inden for rammerne af forordning (EU) nr.
1305/2013 kan yde støtte til foranstaltninger, der er omfattet
af artikel 43 i den nævnte forordning eller er omfattet af
artikel 35 i forordning (EU) nr. 1303/2013.
Ovennævnte foranstaltninger er en del af Den Europæiske
Unions fælles landbrugspolitiks søjle II.
Efter skovloven kan bl.a. etableres tilskudsordninger, som
medfinansieres af ELFUL på samme måde som anden støtte
under den fælles landbrugspolitiks søjle II.
For så vidt angår nationale støtteordninger i landbrugs- og
skovbrugssektoren og i landdistrikter, og som er omfattet af
artikel 107-109 i TEUF, er disse i vidt omfang helt eller del-
vist etableret inden for bevillinger afsat på de årlige finans-
love og i medfør af materielle tekstanmærkninger på finans-
loven, som f.eks. tekstanmærkning nr. 170 ad 24.23.08 til §
24 på finansloven for finansåret 2022, der bemyndiger mini-
steren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at yde tilskud i
form af kompensation til konstruerede minivådområder.
Med hensyn til ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeris bemyndigelse til at gennemføre klima-lavbundspro-
jekter, herunder ved køb af projektarealer, køb af erstat-
ningsarealer, efterfølgende salg af disse samt jordfordeling,
er denne ordning etableret med hjemmel i tekstanmærkning
nr. 197 ad 23.31.04 til § 23 på finansloven for finansåret
2022.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-
ter en hastebehandling vedtaget § 1 i lov om administration
af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 1 videreføres uændret.
Det foreslås således i stk. 1, at loven finder anvendelse
på administration af Den Europæiske Unions forordninger
under den fælles landbrugspolitik m.v. om:
1) Ordninger, der finansieres helt eller delvist ved Den
Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Euro-
pæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter-
ne.
2) Den fælles markedsordning for landbrugsvarer.
3) Ordninger for landbrugsvarer omfattet af bilag I i Trak-
taten for Den Europæiske Unions funktionsmåde uden
at være omfattet af en markedsordning.
4) Handelsordninger for visse varer fremstillet af land-
brugsprodukter.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at loven vil
finde anvendelse for Den Europæiske Unions forordninger
under den fælles landbrugspolitik, jf. den foreslåede nr.
1-4. Disse er bl.a.:
1. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
65
2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte
til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstater-
ne under den fælles landbrugspolitik og finansieres
gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget
(EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvik-
ling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af
forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013
(herefter forordningen om støtte til strategiske planer),
2. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2021/2116 af 2. december 2021 om finansiering, for-
valtning og overvågning af den fælles landbrugspolitik
og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013
(herefter den nye horisontale forordning),
3. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2021/2117 om ændring af forordning (EU) nr.
1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugs-
produkter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger
for landbrugsprodukter og fødevarer, (EU) nr. 251/2014
om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og
beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatisere-
de vinprodukter og (EU) nr. 228/2013 om særlige for-
anstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernom-
råder (herefter ændringsforordningen).
4. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1144/2014 af 22. oktober 2014 om oplysningskampag-
ner og salgsfremstød for landbrugsprodukter gennem-
ført i det indre marked og i tredjelande og om ophævel-
se af Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 (herefter for-
ordningen om oplysningskampagner og salgsfremstød
for landbrugsprodukter) og
5. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
510/2014 af 16. april 2014 om handelsordninger for
visse varer fremstillet af landbrugsprodukter og om op-
hævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1216/2009 og
(EF) nr. 614/2009 (herefter forordningen om handels-
ordninger for visse varer fremstillet af landbrugspro-
dukter).
Derudover vil loven også finde anvendelse for støtteord-
ninger angående skove, som helt eller delvist finansieres af
ELFUL, jf. den foreslåede nr. 1.
Desuden er der også forskellige ordninger omfattet af
TEUF bilag I, som ikke er egentlige markedsordninger, men
uanset er disse alligevel omfattet af visse regler, som f.eks.
kvalitets- og handelsnormer i forordningen om den fælles
markedsordning, jf. den foreslåede nr. 3.
Videre vil loven også finde anvendelse for handelsordnin-
ger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter, jf. den
foreslåede nr. 4.
Loven vil kunne finde anvendelse både på egentlige støt-
teordninger og på ordninger uden elementer af støtte. Ord-
ninger uden elementer af støtte kan f.eks. være handelsord-
ninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.3.1 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 2, at loven finder anvendelse på støtte
i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter inden
for bevillinger afsat på de årlige finanslove, som er omfattet
af artikel 107-109 i Traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde.
Statsstøtte til fremme af den økonomiske udvikling i land-
brugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter indgår som
led i den bredere fælles landbrugspolitik. Inden for rammer-
ne af den fælles landbrugspolitik yder Den Europæiske Uni-
on bl.a. via de forordninger, der er nævnt i den foreslåede
bestemmelse i stk. 1, økonomisk støtte til landbrugs- og
skovbrugssektoren samt i landdistrikter. Da en støttes øko-
nomiske virkninger ikke afhænger af, om den finansieres af
Den Europæiske Union (evt. blot delvis) eller finansieres
af en medlemsstat alene, lægger Europa-Kommissionen ved
kontrol med statsstøtte særlig vægt på overensstemmelsen
og sammenhængen med den støtte, der ydes i henhold til
Den Europæiske Unions egen fælles landbrugspolitik, her-
under navnlig de målsætninger, der ligger til grund for den
fælles landbrugspolitik.
Ved fastlæggelsen af lovens anvendelsesområde i stk. 2
angives den afgrænsning, der anvendes i Den Europæiske
Unions fælles landbrugspolitik, og de specifikke afgræns-
ninger, der anvendes af Unionens institutioner i de doku-
menter, der udstedes på statsstøtteområdet. Der kan f.eks.
være tale om definitionen af landbrugssektoren i artikel 2,
nr. 8, i Kommissionens gruppefritagelsesforordning (EU) nr.
2022/2472 af 14. december 2022 om forenelighed med det
indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af
støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter,
hvorefter begrebet landbrugssektoren omfatter alle virksom-
heder, der er aktive inden for primær landbrugsproduktion
eller forarbejdning eller afsætning af landbrugsprodukter.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.3.2 og afsnit 10.2 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger samt § 3 og bemærk-
ningerne hertil.
Med forslaget til § 1, stk. 1 og 2, får loven karakter af
en rammelov, hvorefter der både kan fastsættes supplerende
regler med henblik på administration af de forordninger, der
er omfattet af stk. 1, og regler angående støtteordninger in-
den for landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter
omfattet af Den Europæiske Unions statsstøtteregler, der er
omfattet af stk. 2.
Endeligt foreslås det i stk. 3, at loven finder anvendelse på
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris gennemførelse
af projekter vedrørende udtagning af kulstofrige lavbunds-
jorder (klima-lavbundprojekter).
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.3.3 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger, § 7 og bemærkningerne hertil.
Til § 2
Landbrugsstøttelovens § 1, stk. 1, bemyndiger ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte de regler
og iværksætte de øvrige foranstaltninger, der er nødvendige
for anvendelse her i landet af Den Europæiske Unions for-
ordninger om:
66
1) markedsordninger for landbrugsvarer,
2) ordninger for landbrugsvarer omfattet af TEUF bilag I
uden at være omfattet af en markedsordning,
3) ordninger for varer, ved hvis fremstilling der er anvendt
landbrugsvarer,
4) oplysninger om indkomstforhold og driftsøkonomiske
forhold i landbruget og
5) foranstaltninger som følge af anvendelsen af særlige
omregningskurser inden for den fælles landbrugspoli-
tik.
Videre kan ministeren i medfør af landbrugsstøttelovens §
1, stk. 2, fastsætte de regler og iværksætte foranstaltninger,
der er nødvendige for anvendelse her i landet af ordninger,
som det i medfør af de forordninger, der er nævnt i stk. 1, nr.
1-3, er frivilligt for medlemslandene at iværksætte.
Derudover er ministeren efter landbrugsstøttelovens § 1,
stk. 3, bemyndiget til at fastsætte bestemmelser om fravigel-
se af regler i forordningerne i det omfang, disse indeholder
adgang hertil.
Det følger af landbrugsstøttelovens § 1, stk. 4, at mini-
steren kan fastsætte regler om supplerende betingelser for
udbetaling af støttebeløb i henhold til de i lovens stk. 1 og 2
nævnte forordninger samt regler om reduktion eller bortfald
af støtten ved manglende overholdelse af disse supplerende
betingelser.
Endvidere kan ministeren i medfør af landbrugsstøttelo-
vens § 1, stk. 5, fastsætte regler om støttebetingelser m.v.
samt regler om reduktion eller bortfald af støtten ved mang-
lende overholdelse af disse støttebetingelser m.v. i forbindel-
se med udnyttelsen her i landet af muligheder for etablering
af støtteordninger i henhold til de i lovens stk. 1 og 2 nævnte
forordninger.
Som eksempler på ministerens anvendelse af bemyndigel-
serne i § 1, stk. 1-5, kan nævnes grundbetalingsbekendtgø-
relsen, bekendtgørelse nr. 366 af 23. marts 2022 om tilskud
til frugt, grønt og mælk til uddeling på skoler og dagtilbud
mv. og bekendtgørelse nr. 613 af 30. maj 2017 om admini-
stration af og kontrol med Det Europæiske Fællesskabs for-
ordninger om ordninger under den Fælles Landbrugspolitik
finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget
m.v.
Efter landdistriktsfondslovens § 1, stk. 1, kan ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdi-
strikter hver for sig inden for deres respektive områder yde
støtte til foranstaltninger, der er omfattet af afsnit III i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013
af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrik-
terne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets for-
ordning (EF) nr. 1698/2005, og foranstaltninger omfattet
af anden del af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1303/2013 vedrørende:
1) Videnoverførsel og informationsaktioner.
2) Rådgivningstjenester og bedriftsforvaltnings- og vika-
rordninger inden for landbrug.
3) Kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødeva-
rer.
4) Investeringer i fysiske aktiver.
5) Genopretning af landbrugets produktionspotentiale ef-
ter skader som følge af naturkatastrofer og katastrofa-
le hændelser og indførelse af passende forebyggende
foranstaltninger.
6) Bedrifts- og erhvervsudvikling.
7) Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdi-
strikterne.
8) Oprettelse af producentsammenslutninger og -organi-
sationer.
9) Miljø- og klimavenligt landbrug.
10) Økologisk landbrug.
11) Natura 2000 og betalinger i henhold til vandrammedi-
rektivet.
12) Betalinger til områder med naturbetingede eller andre
specifikke begrænsninger.
13) Dyrevelfærd.
14) Samarbejde.
15) Risikostyring.
16) Finansielle instrumenter.
Efter landdistriktsfondslovens § 1, stk. 2, yder ministeren
for landdistrikter inden for rammerne af forordning (EU)
nr. 1305/2013 støtte til foranstaltninger, der er omfattet af
artikel 43 i den nævnte forordning eller er omfattet af artikel
35 i forordning (EU) nr. 1303/2013.
Efter landdistriktsfondslovens § 2, stk. 1, kan ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdi-
strikter hver for sig inden for deres respektive områder fast-
sætte regler om støtte, som de pågældende ministre kan yde
i medfør af lovens § 1 for programperioden 2014-2020. Der
kan fastsættes regler om ansøgning om støtte, betingelser
for støtte, støtteniveau, beregning af støtte og udbetaling af
støtte. De pågældende ministre kan også for sådan støtte
fastsætte regler om administration af støtteordninger, herun-
der om prioritering, udvælgelse af ansøgninger og afslag på
ansøgninger, og om regnskab og revision for støtte bevilget
efter denne lov.
Som eksempler på ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeris anvendelse af bemyndigelsen kan f.eks. nævnes be-
kendtgørelse nr. 236 af 15. februar 2022 om tilskud til vå-
dområdeprojekter og lavbundsprojekter 2022 og bekendtgø-
relse nr. 128 af 26. januar 2022 om tilskud til ekstensivering
med slæt.
Ministeren for landdistrikter har i medfør af bestemmel-
sen udstedt bekendtgørelse nr. 1835 af 22. december 2015
om oprettelse og drift af lokale aktionsgrupper under hav-
og fiskeriudviklingsprogrammet og under landdistriktsprog-
rammet for perioden 2014-2020 og bekendtgørelse nr. 2509
af 8. december 2021 om tilskud til projekter i udpegede
landdistrikter (LAG-områder).
Endelig følger det af skovlovens § 29 a, stk. 2, at mini-
steren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nær-
mere regler om administrationen af tilskudsmidlerne. Der
kan herunder fastsættes regler om ansøgningernes form og
indhold, tidsfrister, vilkår for tilskud, ændring og bortfald
67
af afgivne tilsagn, regnskaber og revision og om, at tilskud
primært ydes til fredskovspligtige arealer. Der kan desuden
fastsættes regler om, at tilskud til rådgivning nævnt i stk. 1,
nr. 5, i en periode kan ydes til en brancheorganisation.
Som et eksempel på ministerens anvendelse af bemyndi-
gelsen kan nævnes bekendtgørelse nr. 309 af 11. marts 2022
om tilskud til skov med biodiversitetsformål 2022.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.1.1 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-
ter en hastebehandling vedtaget § 2 i lov om administration
af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 2 videreføres uændret.
Det foreslås således i stk. 1, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden
for deres respektive områder kan fastsætte regler og træffe
de beslutninger, der er nødvendige for anvendelse af Den
Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet
af denne lov.
Eksempler på en sådan regelfastsættelse kunne f.eks. være
regler om grundlæggende indkomststøtte, jf. artikel 21 i for-
ordningen om støtte til strategiske planer, støtte til frivillige
ordninger til gavn for klimaet, miljøet og dyrevelfærd, jf.
artikel 31 i forordningen om støtte til strategiske planer,
støtteordninger i frugt- og grøntsagssektoren, jf. artikel 43,
stk. 1, i forordningen om støtte til strategiske planer, og
støtteordninger i biavlssektoren, jf. artikel 55 i forordningen
om støtte til strategiske planer. Et andet eksempel kunne
være regler om procedurer m.v. i forbindelse med offentlige
interventionsordninger, jf. artikel 11-16 i forordningen om
den fælles markedsordning.
For så vidt angår støtteordninger, der finansieres helt eller
delvist af EGFL inden for rammerne af Danmarks strategi-
ske plan for programperioden 2023-2027, jf. artikel 104 i
forordningen om støtte til strategiske planer, og eventuelle
senere ændringer af denne, jf. artikel 119 i forordningen
om støtte til strategiske planer, forventes det, at ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri vil etablere en støtteord-
ning om grundlæggende indkomststøtte, den såkaldte basi-
sindkomststøtte.
Videre forventes det, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri også vil etablere støtteordninger i form af støt-
teordninger om slagtepræmie, ko-præmie og stivelseskartof-
ler, såkaldte koblede indkomststøtteordninger.
Derudover forventes det, at ministeren etablerer et an-
tal bio-ordninger til gavn for klimaet, miljøet og dyrevel-
færd. Det kan f.eks. være ordninger om støtte til miljø- og
klimavenligt græs, ekstensivering med slæt, planteproduk-
tion, biodiversitet og bæredygtighed, økologisk arealstøtte
samt ny arealregulering fra 2026. Disse støtteordninger vil
udgøre et supplement til den grundlæggende indkomststøtte,
hvorfor det vil være en forudsætning for disse, at ansøger
opfylder kriterierne for støtteberettigelse under støtteordnin-
gen for grundlæggende indkomststøtte for at kunne ansøge
under disse ordninger.
Endelig forventes det, at ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri vil etablere støtteordninger for henholdsvis
producentorganisationers driftsprogrammer inden for frugt-
og grøntsagssektoren og for biavlsprodukter. For så vidt
angår støtteordninger for producentorganisationer inden for
frugt- og grøntsagssektoren forventes det, at ministeren vil
fastsætte regler om støtte til tiltag, der bl.a. sigter mod at
samle udbuddet af produkter, sikre afsætning af produkter,
understøtte positive miljø- og klimatiltag i produktionen
m.v., mens det for støtteordninger for biavlsprodukter for-
ventes, at ministeren vil fastsætte regler om støtte til projek-
ter inden for udvalgte områder, f.eks. rådgivningstjenester,
investeringer, programmer for forskning, salgsfremstød og
markedsføring samt forbedring af produktkvaliteten.
De forventede støtteordninger som beskrevet ovenfor an-
går alle den fælles landbrugspolitiks søjle I.
For så vidt angår støtteordninger, der medfinansieres af
ELFUL inden for rammerne af Danmarks strategiske plan
for programperioden 2023-2027, jf. artikel 104 i forordnin-
gen om støtte til strategiske planer og eventuelle senere æn-
dringer af denne, jf. artikel 119 i forordningen om støtte til
strategiske planer, forventes det, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri vil etablere et antal støtteordninger til
landdistriktsudvikling. Det kan f.eks. være støtteordninger
om støtte til miljø- og klimateknologi, etablering af anlæg til
grøn bioraffinering, rydning og forberedelse til afgrænsning,
biodiversitetsskov, pleje af græs- og naturarealer, målret-
tet regulering, kvælstofvådområder, fosforvådområder, fysi-
ske vandløbsindsatser på landbrugsjorder, lavbundsprojek-
ter, minivådområder, privat skovrejsning, såkaldt Ø-støtte og
etableringsstøtte til unge landbrugere.
Videre forventes det, at ministeren for landdistrikter vil
fastsætte regler om fortsat at yde støtte til de lokale aktions-
grupper, jf. lovforslagets § 21. Lokale aktionsgrupper (LAG)
har til formål at styrke den socioøkonomiske struktur og
udvikling i landdistrikterne, både hvad angår erhvervsudvik-
ling, rammevilkår, bæredygtig udvikling og grøn omstilling
gennem den såkaldte LEADER-metode. Gennem ordningen
understøttes en afbalanceret territorial udvikling af landdi-
strikternes økonomi og levevilkår, inklusiv etablering af
arbejdspladser og fastholdelse af beskæftigelsen i andre er-
hverv end landbruget. Støtten gives til indsatser vedrørende
mobilisering af lokale aktører, drift af en lokal aktionsgrup-
pe og gennemførelse af operationer (projektstøtte). Støtten
kan gives til enhver fysisk eller juridisk person eller grupper
af fysiske eller juridiske personer, f.eks. foreninger, enkelt-
personer, små mikrovirksomheder, organisationer, almennyt-
tige sammenslutninger og offentlige myndigheder.
De forventede støtteordninger som beskrevet ovenfor an-
går alle den fælles landbrugspolitiks søjle II.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er en videreførelse
68
af landbrugsstøttelovens § 1, stk. 1, og foreslås udvidet i
forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023 til at gælde
for lovforslagets anvendelsesområde for så vidt angår lov-
forslagets § 1, stk. 1.
Det foreslås i stk. 2, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for deres
respektive områder kan fastsætte regler og træffe de beslut-
ninger, der er nødvendige for anvendelse af ordninger og
forordningsbestemmelser, som i medfør af Den Europæiske
Unions forordninger om forhold omfattet af denne lov er
frivillige for medlemsstaterne at anvende.
Med den foreslåede bemyndigelse vil ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter
kunne fastsætte regler og træffe de beslutninger, der er
nødvendige for anvendelse af ordninger, som i medfør af
forordningsgrundlaget er frivillige for medlemsstaten af an-
vende. Som eksempler kan nævnes regler om supplerende
indkomststøtte til unge landbrugere, jf. artikel 30 i forord-
ningen om støtte til strategiske planer, og støtte til uddeling
af frugt og grøntsager og af mælk og mejeriprodukter i
uddannelsesinstitutioner, jf. artikel 22 i forordningen om den
fælles markedsordning.
Det samme vil gøre sig gældende for ordninger omfattet
af TEUF bilag I, for hvilke der ikke er nogen egentlig mar-
kedsordning, men som der alligevel er fastsat visse regler
om, f.eks. kvalitets- og handelsnormer, jf. afdeling 1, kapitel
1, afsnit II, i forordningen om den fælles markedsordning.
Derudover vil ministrene inden for deres respektive områ-
der i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 2 kunne
fastsætte regler og træffe de beslutninger, der er nødvendige
for anvendelsen af forordningsbestemmelser, som det i med-
før af forordningsgrundlaget er frivilligt for medlemsstater-
ne at anvende. Den foreslåede bestemmelse bemyndiger mi-
nistrene til at udnytte de valgmuligheder, som de enkelte
ordninger, herunder obligatoriske ordninger, giver mulighed
for.
Et eksempel herpå er muligheden for at yde grundlæggen-
de indkomststøtte på grundlag af betalingsrettigheder, jf.
artikel 23, stk. 1, i forordningen om støtte til strategiske
planer. Et andet eksempel kunne være i forbindelse med
den obligatoriske ordning for import af hamp, jf. artikel
189 i forordningen om den fælles markedsordning. Bestem-
melsen suppleres af Europa-Kommissionens delegerede for-
ordning (EU) 2016/1237 af 18. maj 2016 om supplerende
regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1308/2013 for så vidt angår bestemmelserne for anvendelse
af ordningen med import- og eksportlicenser og om supple-
rende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår bestemmelserne om
frigivelse og fortabelse af sikkerhed, der er stillet for så-
danne licenser, om ændring af Europa-Kommissionens for-
ordning (EF) nr. 2535/2001, (EF) nr. 1342/2003, (EF) nr.
2336/2003, (EF) nr. 951/2006, (EF) nr. 341/2007 og (EF)
nr. 382/2008 og om ophævelse af Europa-Kommissionens
forordning (EF) nr. 2390/98, (EF) nr. 1345/2005, (EF) nr.
376/2008 og (EF) nr. 507/2008, hvorefter medlemsstaten
kan fastsætte supplerende krav vedrørende licensansøgnin-
gen samt udstedelsen og anvendelsen af licensen, jf. artikel
9, stk. 2. Derudover kan nævnes et eksempel for så vidt
angår støtte til privat oplagring af ost, jf. artikel 17, litra f), i
forordningen om den fælles markedsordning. Bestemmelsen
suppleres af Europa-Kommissionens delegerede forordning
(EU) 2020/591 af 30. april 2020 om midlertidig ekstraordi-
nær støtte til privat oplagring af visse oste og om forudfast-
sættelse af støtten, hvorefter medlemsstaterne sikrer, at der
er indført et system baseret på objektive og ikkediskrimi-
nerende kriterier, således at de maksimale mængder, som
tildeles medlemsstaterne, ikke overskrides, jf. artikel 1, stk.
2.
Loven vil kunne finde anvendelse både på egentlige støt-
teordninger og på ordninger uden elementer af støtte. Ord-
ninger uden element af støtte kan f.eks. være handelsordnin-
ger.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en videreførelse
af landbrugsstøttelovens § 1, stk. 2, og foreslås udvidet i
forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023 til at gælde
for lovforslagets anvendelsesområde for så vidt angår lov-
forslagets § 1, stk. 1.
Videre foreslås det i stk. 3, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for
deres respektive områder kan fastsætte regler om fravigelse
af regler i Den Europæiske Unions forordninger om forhold,
der er omfattet af denne lov i det omfang, forordningerne
indeholder adgang hertil. Et eksempel på dette kan være
fravigelse af krav om ikkeproduktive elementer, herunder
brak.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 er en videreførelse
af landbrugsstøttelovens § 1, stk. 3, og foreslås udvidet i
forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023 til at gælde
for lovforslagets anvendelsesområde for så vidt angår lov-
forslagets § 1, stk. 1.
Endelig foreslås det i stk. 4, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for
deres respektive områder kan fastsætte regler om ansøgning
om støtte, betingelser for støtte og vilkår for modtagelse
af støtte, støtteniveau, beregning af støtte, modtagerkreds,
udbetaling af støtte og supplerende betingelser for udbeta-
ling af støtte finansieret helt eller delvist af EGFL og EL-
FUL. Der kan desuden fastsættes regler om administration
af støtteordninger, herunder om prioritering, udvælgelse og
afslag på ansøgninger, og om regnskab og revision for støt-
te.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 skal ses i sammen-
hæng med de foreslåede bemyndigelser i stk. 1-3. Det vil
således være i medfør af en bemyndigelse i stk. 1-3, at
ministrene inden for deres respektive områder vil kunne
fastsætte regler om selve anvendelsen af en ordning efter
forordningsgrundlaget, både nødvendige, jf. stk. 1, og frivil-
lige, herunder også fastsætte regler i medfør af frivillige
tiltag inden for de enkelte ordninger, jf. stk. 2, samt fastsætte
regler om fravigelse af forordningsgrundlaget i det omfang,
dette giver mulighed herfor, jf. stk. 3.
Supplerende vil ministrene inden for deres respektive om-
69
råder i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 4
kunne fastsætte det nærmere indhold af de enkelte støtte-
ordninger inden for rammerne af forordningerne under den
fælles landbrugspolitik og Danmarks strategiske plan for
2023-2027, jf. artikel 104 i forordningen om støtte til strate-
giske planer, og eventuelle senere ændringer af denne, jf.
artikel 119 i forordningen om støtte til strategiske planer.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4, 1. pkt., vil medfø-
re, at ministrene inden for deres respektive områder for så
vidt angår støtte, der finansieres helt eller delvist af EGFL
og ELFUL, vil kunne fastsætte regler om f.eks. formkrav
for ansøgningen, krav om indgivelse af ansøgning i et be-
stemt skema, krav om de oplysninger, der skal fremgå af
ansøgningen som bl.a. oplysninger om ansøgers ejerforhold
i andre virksomheder, som indgiver ansøgning under samme
ordning, og frist for indgivelse af ansøgning.
Derudover vil ministrene inden for deres respektive områ-
der kunne fastsætte regler om betingelser for støtte, støtteni-
veau og beregningen af støtte.
Ministrene kan således i medfør af den foreslåede bemyn-
digelse fastsætte regler om betingelser for støtte som f.eks.
kredsen af støttemodtagere, betydningen af tidligere modta-
get støtte, afgrænsning af projektperioden og opretholdelses-
perioden. Samtidig vil ministrene inden for deres respektive
områder kunne fastsætte regler om, at støtte til skovbrugs-
sektoren primært ydes med forudsætning om, at der noteres
fredskovpligt på arealet.
Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri vil fastsætte regler om anvendelsen af standardom-
kostninger for bl.a. visse projektstøtteordninger. Denne an-
vendelse af standardomkostninger indebærer, at størrelsen af
tilskud i de enkelte sager ikke fastsættes med udgangspunkt
i faktisk afholdte udgifter, men efter et forud fastsat bestemt
beløb for den pågældende type af indkøb m.v.
For nærmere om standardomkostninger henvises til lov-
forslagets § 6 og bemærkningerne hertil.
Ministrene vil også kunne fastsætte regler om rådighed
over arealer og overdragelse af arealer. Sådanne regler vil
bl.a. kunne regulere, hvem støtten udbetales til, hvis et areal
eller en bedrift overdrages i den periode, hvor støttebetin-
gelserne skal være overholdt. Ved arealstøtteordninger kan
der således fastsættes regler om, at støtten udbetales til
overdrager, som fortsat skal overholde støttebetingelserne
på arealerne, således at overdragers støtte kan blive reduce-
ret eller bortfalde, hvis erhververen ikke overholder støtte-
betingelserne på arealerne. Det forventes, at der ikke vil
blive stillet krav om, at myndigheden skal orienteres om
overdragelsen, da ansvaret for, at myndigheden fortsat kan
kontrollere arealet, vil påhvile overdrageren.
I medfør af stk. 4, 1. pkt., vil ministrene inden for deres
respektive områder også kunne fastsætte supplerende betin-
gelser for udbetaling af støtte. Det er hensigten at fastsætte
sådanne supplerende betingelser som en del af det såkaldte
konditionalitetssystem, der følger af afsnit III, afdeling 2,
i forordningen om støtte til strategiske planer, hvorunder
landbrugere og andre støttemodtagere, der modtager direkte
betalinger i henhold til forordningens kapitel II eller årlige
betalinger i henhold til forordningens artikel 70, 71 og 72,
pålægges en administrativ sanktion, hvis de ikke opfylder
lovgivningsbestemte forvaltningskrav i henhold til EU-ret-
ten og GLM-normerne fastsat i de strategiske planer, jf.
forordningens bilag III, for så vidt angår følgende specifikke
områder: a) klima og miljø, herunder vand, jord og biodiver-
sitet i økosystemerne, b) folkesundhed og plantesundhed og
c) dyrevelfærd.
Det forventes således, at ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri vil fastsætte regler om sådanne supplerende
betingelser i form af minimumsstandarder for landbrugere
og andre støttemodtagere for hver GLM-norm, jf. artikel 12
og 13 samt bilag III i forordningen om støtte til strategiske
planer. En GLM-norm er en norm for god landbrugs- og
miljømæssig stand.
Det bemærkes, at senest fra 2025 vil supplerende betingel-
ser for udbetaling af støtte også angå social konditionalitet i
overensstemmelse med artikel 14 og bilag IV i forordningen
om støtte til strategiske planer.
Videre vil ministrene inden for deres respektive områder i
medfør af den foreslåede bestemmelse i 2. pkt. også kunne
fastsætte regler om administration af støtteordninger. Det vil
bl.a. kunne være regler om ministrenes prioritering, udvæl-
gelse og afslag på ansøgninger. Derudover vil ministrene
også kunne fastsætte regler om regnskab og revision for den
modtagne støtte.
Sådanne kan f.eks. være regler om prioritering af ansøg-
ning på baggrund af en kvalitativ vurdering af ansøgnin-
gerne eller det ansøgtes effekt i forhold til formålet med
støtteordningen. Derudover vil der eksempelvis kunne fast-
sættes regler om hensigtsmæssige regnskabssystemer eller
regnskabskodeks.
Det bemærkes, at ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri og ministeren for landdistrikter ved fastsættelse af
konkrete ordninger inden for deres respektive områder, her-
under anvendelsen af valgmuligheder i regi af disse ord-
ninger, vil være afhængig af udformningen af kommende
forordningsgrundlag og efterfølgende politiske valg i forbin-
delse med fastsættelse af nationale ordninger.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 er en videreførelse af
landdistriktsfondslovens § 2, stk. 1, og skovlovens § 29, stk.
2, for ordninger under den fælles landbrugspolitiks søjle II,
som medfinansieres af ELFUL. Videre er den foreslåede be-
stemmelse en delvis videreførelse af landbrugsstøttelovens §
1, stk. 5, for så vidt angår ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeris bemyndigelse til at fastsætte regler om støttebe-
tingelser m.v. og en delvis videreførelse af landbrugsstøtte-
lovens § 1, stk. 4, angående ministerens bemyndigelse til at
fastsætte regler om supplerende betingelser for udbetaling
af støttebeløb i forbindelse med ordninger under den fælles
landbrugspolitiks søjle I, der finansieres af EGFL.
For så vidt angår programperioden 2023-2027 bemærkes
det, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og mini-
steren for landdistrikter inden for deres respektive områder
i medfør af de foreslåede bemyndigelser i § 2 forventes at
70
ville fastsætte regler om et antal forskellige støtteordninger,
der finansieres helt eller delvist af EGFL og ELFUL inden
for rammerne af Danmarks strategiske plan for programpe-
rioden 2023-2027, jf. artikel 104 i forordningen om støtte
til strategiske planer, og eventuelle senere ændringer af den-
ne, jf. artikel 119 i forordningen om støtte til strategiske
planer. Det forudsættes, at Danmarks strategiske plan for
programperioden 2023-2027 bidrager til udmøntningen af
”Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug” af den 4.
oktober 2021 mellem den daværende regering (Socialdemo-
kratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkepar-
ti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokrater-
ne.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.3.1 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Landbrugsstyrelsen har efter fast praksis i en længere
årrække reguleret en række forhold angående godkendelse
af visse virksomheder, autorisation af klassificører og tilla-
delse til automatiserede klassificeringsmetoder relateret til
EU-reguleringen om klassificering af slagtekroppe i klassi-
ficeringsbekendtgørelsen. Klassificeringsbekendtgørelsen er
udstedt i medfør af landbrugsstøtteloven, som dog ikke in-
deholder hjemmel til at fastsætte regler på disse områder,
som ikke direkte angår gennemførelse af EU-forordnings-
grundlaget, hvorfor der er behov for en specifik lovhjemmel.
I klassificeringsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 2 og 3,
jf. stk. 2, og § 15, stk. 1, nr. 2, er det gjort muligt for visse
virksomheder, f.eks. mindre slagterier, der efter artikel 2,
stk. 1 og 3, i forordning (EU) 2017/1182 er undtaget fra den
obligatoriske klassificering af slagtekroppe, men som ønsker
at deltage i ordningen at opnå godkendelse til at udføre
klassificering i overensstemmelse med artikel 10, jf. bilag
IV i forordningen om den fælles markedsordning, på lige
vilkår med de øvrige virksomheder.
Efter artikel 9, litra a, i forordning (EU) 2017/1182 fore-
tages klassificering af slagtekroppe af kvæg, svin og får
af bl.a. kvalificerede klassificører, der har fået udstedt en
autorisation til visuel klassificering af slagtekroppe.
Der er dog ikke fastsat nærmere bestemmelser i EU-retten
om, hvilket uddannelsesmæssigt forløb der skal ligge til
grund for en sådan autorisation.
I henhold klassificeringsbekendtgørelsens § 9, stk. 1, og §
18 er der etableret en sådan uddannelse i klassificering. Ud-
dannelsen er etableret som et mesterlæreforløb.
Efter artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2017/1182 kan
medlemsstaterne give tilladelse til anvendelse af automatise-
rede metoder til klassificering af slagtekroppe af kvæg og
får, som består af en automatisk klassificeringsteknik og en
ligning, og som kan anvendes på deres område.
Efter klassificeringsbekendtgørelsens § 11, stk. 2, kan der
fastsættes krav til nøjagtighed og kalibrering af automatiske
anlæg til klassificering af slagtekroppe af kvæg og får.
Det foreslås i § 2, stk. 5, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri bemyndiges til at fastsætte regler om
forhold relateret til klassificering af slagtekroppe omfattet af
Den Europæiske Unions forordninger.
Det er først og fremmest hensigten at udnytte den fore-
slåede bemyndigelse til at fastsætte regler, der viderefører
muligheden for frivillig deltagelse i ordninger om klassifi-
cering af EU-handelsklasseskemaer for slagtekroppe for de
virksomheder, som ikke er forpligtet til at deltage i henhold
til EU-grundlaget, herunder om de nærmere kriterier for
deltagelse m.v.
Herudover er det hensigten at udnytte den foreslåede be-
myndigelse til at fastsætte regler om autorisation af klassifi-
cører, herunder om indhold og gennemførelse af uddannel-
sesforløb, der kan danne grundlag for meddelelse af den
pågældende autorisation. Med forslaget bliver det muligt at
videreføre det allerede etablerede uddannelsesforløb.
Endelig er det hensigten at udnytte den foreslåede bemyn-
digelse til at fastsætte regler om særlige vilkår i tilladelser,
der meddeles i henhold til artikel 10 i Europa-Kommission-
ens delegerede forordning (EU) 2017/1182 til anvendelse af
automatiserede metoder til klassificering af slagtekroppe af
kvæg og får, som f.eks. krav til nøjagtighed og kalibrering af
de pågældende automatiske anlæg.
Til § 3
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri er i tekstan-
mærkning nr. 170 ad 24.23.08 til finansloven for finansåret
2022 bemyndiget til at yde tilskud i form af kompensation
til konstruerede minivådområder. Efter tekstanmærkningens
stk. 2, 1. pkt., er ministeren bemyndiget til at fastsætte regler
om betingelser og vilkår for at opnå tilskud, om beregning
af tilskud, om udbetaling af tilskud, om ansøgning m.v. samt
om administration af ordningen. Ministeren kan herudover
i medfør af tekstanmærkningens stk. 3 bl.a. fastsætte regler
om nedsættelse af tilskud og om tilbagebetaling af uberetti-
get modtaget tilskud.
Tekstanmærkningen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 90
af 17. april 2022 om tilskud til minivådområder 2022. Af
bekendtgørelsens § 2, stk. 2, fremgår, at der til ansøgere, der
har opnået tilsagn om tilskud til etablering af minivådområ-
der, kan gives tilsagn om kompensation for tabt indkomst og
udgifter i forbindelse med vedligeholdelse af minivådområ-
der. Kompensationen ydes som de minimis-støtte i henhold
til Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013
af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i
TEUF på de minimis-støtte i landbrugssektoren.
En lignende bemyndigelse fremgår af tekstanmærkning nr.
194 ad 23.22.02 til § 23 på finansloven for 2022, hvorefter
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri er bemyndi-
get til at fastsætte regler om tilskud til projekter, der har
til formål at udtage kulstofrige lavbundjorder af landbrugs-
mæssig drift og gennem afbrydning af dræn, lukning af
grøfter m.v. genoprette den naturlige hydrologi i videst mu-
ligt omfang (klima-lavbundsprojekter). I forlængelse heraf
fremgår det af tekstanmærkning nr. 197 ad 23.31.04 til §
23 på finansloven for finansåret 2022, at ministeren for fø-
71
devarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at gennemføre
klima-lavbundsprojekter, herunder ved køb af projektarealer,
køb af erstatningsarealer, efterfølgende salg af disse samt
jordfordeling.
Bemyndigelserne er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 211
af 8. februar 2022 om udtagning af kulstofrige lavbunds-
jorder med henblik på genopretning af naturlig hydrologi
(klima-lavbundsprojekter). Støtteordningen er godkendt af
Europa-Kommissionen den 21. maj 2021 i sag SA. 58791
i henhold til TEUF artikel 107, stk. 3, litra c), indtil den
31. december 2026. Dog ydes støtte til naturarealer under
ordningen som de minimis-støtte i henhold til Europa-Kom-
missionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december
2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støt-
te i landbrugssektoren.
Endelig er ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
ved tekstanmærkning nr. 106 ad 24.21.02 til § 24 på finans-
loven for finansåret 2022 bl.a. bemyndiget til at fastsætte
regler om ydelse af tilskud til bevaringsarbejdet med gam-
le husdyr- og plantegenetiske ressourcer. Bemyndigelsen er
udnyttet ved bekendtgørelse nr. 520 af 31. maj 2016 om pro-
jekttilskud til bevaringsarbejdet med gamle danske husdyr-
og plantegenetiske ressourcer. Tilskud efter bekendtgørelsen
er ydet i overensstemmelse med EUs statsstøtteregler.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-
ter en hastebehandling vedtaget § 3 i lov om administration
af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 3 videreføres uændret.
Det foreslås derfor i stk. 1, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden
for deres respektive områder kan fastsætte regler om at yde
støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter
inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove,
og inden for rammen af Den Europæiske Unions statsstøtte-
regler.
Med den foreslåede bestemmelse etableres der således en
generel bemyndigelse for ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for deres
respektive områder til at fastsætte regler om støtte i land-
brugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter inden for de
bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove, og inden for
rammen af den Europæiske Unions statsstøtteregler.
Sigtet med den foreslåede bemyndigelse er, at det fremo-
ver bliver muligt at fastsætte regler om støtte inden for land-
brugs- eller skovbrugssektoren eller i landdistrikter, hvor
det hidtil har været praksis at regulere ved regler fastsat i
medfør af materielle tekstanmærkninger på finansloven.
Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse i første om-
gang vil blive anvendt af ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri til at fastsætte regler om støtte, som i dag er
reguleret i regler fastsat i medfør af tekstanmærkning nr. 106
ad 24.21.02, tekstanmærkning nr. 170 ad 24.23.08 til § 24
på finansloven for finansåret 2022 samt tekstanmærkning nr.
194 ad 23.22.02 og tekstanmærkning nr. 197 ad 23.31.04 til
§ 23 på finansloven for finansåret 2022.
Det foreslås endvidere i stk. 2, 1. pkt., at ministeren for fø-
devarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter
inden for deres respektive områder kan fastsætte regler om
ansøgning om støtte, herunder om form, indhold og tidsfri-
ster, betingelser og vilkår for modtagelse af støtte, beregning
af støtte, modtagerkreds, udbetaling af støtte, støtteniveau
og støtteberettigede udgifter, støttekriterier og andre forplig-
telser.
I medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 2, 1. pkt.,
vil der f.eks. kunne fastsættes almindelige krav til indholdet
af en støtteansøgning, herunder bl.a. særlige oplysninger og
erklæringer, som støttemodtager skal afgive om tidligere
modtaget de minimis-støtte. Endvidere vil der i medfør af
bemyndigelse i stk. 2, 1. pkt., bl.a. kunne fastsættes regler
om støttekriterier og andre forpligtelser, såsom at støttemod-
tager ikke må påbegynde projekter, før der er indsendt en
ansøgning om tilskud hertil, og at støttemodtager accepterer
tinglysning af en tilstandsservitut.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at der desuden kan fastsættes
regler om administration af støtteordninger, herunder om
prioritering, udvælgelse og afslag på ansøgninger, og om
regnskab og revision for støtte og nedsættelse, bortfald og
tilbagebetaling af støtte.
I medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 2. pkt.,
vil der bl.a. kunne fastsættes regler om de såkaldte revisi-
onsklausuler i tilfælde af ændring i forpligtelser, der frem-
går af statsstøttereglerne, og som indebærer, at de påtagne
forpligtelser skal være mere vidtgående. I sådanne tilfælde
vil der kunne fastsættes regler om, at hvis støttemodtageren
ikke accepterer eller gennemfører den ændrede forpligtelse,
ophører forpligtelsen, og støttebeløbet kan nedsættes til det
beløb, der svarer til perioden frem til forpligtelsens ophør.
Det vil være en forudsætning for udnyttelse af den fore-
slåede bemyndigelse i lovforslagets § 3, at der er bevillings-
mæssig hjemmel på finansloven til finansiering af den på-
gældende støtteordning. Ligeledes vil det være en forudsæt-
ning, at støtteordningen lovligt kan etableres i henhold til
Den Europæiske Unions statsstøtteregler.
Til § 4
Sanktioner og reduktioner er i vidt omfang reguleret
i afdeling III, afsnit V og VI, i den horisontale forord-
ning, Europa-Kommissionens delegerede forordning (EU)
nr. 640/2014 af 11. marts 2014 og Europa-Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17. juli
2014. Hertil kommer den generelle og horisontale Rådsfor-
ordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995
om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle
interesser.
Til brug for administrationen heraf følger det af land-
brugsstøttelovens § 1, stk. 4 og 5, at ministeren for fødeva-
72
rer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om reduktion
eller bortfald af støtte ved manglende overholdelse af de
supplerende betingelser og støttebetingelser m.v., som mini-
steren kan fastsætte for de ordninger, som ministeren kan
etablere i medfør af loven. Bestemmelsen er bl.a. anvendt til
at fastsætte regler om nedsættelse af tilskud i bekendtgørelse
nr. 792 af 2. juni 2022 om direkte støtte til landbrugere
efter grundbetalingsordningen m.v. og i bekendtgørelse nr.
2370 af 10. december 2021 om krydsoverensstemmelse for
kalenderåret 2022.
Det følger af landdistriktsfondslovens § 2, stk. 2, at mi-
nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren
for landdistrikter hver for sig inden for deres respektive
områder kan fastsætte regler om suspension og reduktion
af ansøgt støtte og om bortfald og tilbagebetaling af støtte
ved manglende overholdelse af landdistriktsfondslovens be-
stemmelser, de i medfør heraf fastsatte bestemmelser eller
ved manglende overholdelse af bestemmelser i regler fastsat
af Den Europæiske Union om forhold, der er omfattet af
loven. Bestemmelsen er bl.a. anvendt til at fastsætte regler
om administrativ sanktion i bekendtgørelse nr. 1077 af 1.
juni 2021 om økologisk arealtilskud.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter
skovlovens § 57, stk. 1, desuden bestemme, at tilsagn om
tilskud helt eller delvis skal bortfalde, og at beløb, der er
udbetalt efter loven eller regler udstedt i medfør heraf skal
tilbagebetales ved manglende overholdelse af betingelser for
tilskud. Der er bl.a. fastsat regler om nedsættelse af tilskud i
bekendtgørelse nr. 1008 af 27. juni 2022 om tilskud til privat
skovrejsning 2022.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-
ter en hastebehandling vedtaget § 4 i lov om administration
af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 4 videreføres uændret.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 4 kan ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrik-
ter for de ordninger, der er omfattet af § 1, stk. 1, inden for
deres respektive områder, medmindre andet er fastsat i Den
Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet
af denne lov, fastsætte regler om følgende administrative
foranstaltninger og sanktioner for overtrædelse af regler el-
ler undladelse af opfyldelse af forpligtelser fastsat i denne
lov, i regler fastsat i medfør af denne lov eller i regler fastsat
i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er
omfattet af denne lov, vedrørende ansøgt støtte:
1) Reduktion af støtte til det retmæssige beløb.
2) Suspension af støtte.
3) Nedsættelse af støtte i form af en sanktion med et beløb
udover reduktionen.
4) Bortfald af støtte.
5) Hel eller delvis tilbagebetaling af uberettiget udbetalt
støtte.
6) Hel eller delvis tilbagebetaling af støtte med et beløb,
der overstiger den uberettigede udbetalte støtte.
7) Hel eller delvis udelukkelse fra at ansøge om støtte i
senere perioder end det tidspunkt, hvor overtrædelsen
eller undladelsen fandt sted.
Den foreslåede bestemmelse viderefører ministrenes kom-
petence til at fastsætte regler om administrative foranstalt-
ninger og sanktioner, der følger af forordningsgrundlaget
nævnt ovenfor, landbrugsstøttelovens § 1, stk. 4 og 5, land-
distriktsfondslovens § 2, stk. 2, og skovlovens § 57, stk.
1. Bemyndigelsen forudsættes på baggrund af særligt artikel
59 i den nye horisontale forordning at blive udnyttet i høje-
re grad, end tilfældet er i dag, da det i langt højere grad
vil være op til medlemsstaterne at fastsætte regler om ad-
ministrative foranstaltninger og sanktioner samt tilbagebeta-
ling. Herved forstås, at reglerne vil gå fra primært at være
harmoniserede EU-regler til at være regler, der fastsættes
nationalt, så bemyndigelsen skal anvendes oftere.
Den foreslåede bestemmelse er nødvendig for at sikre en
effektiv håndhævelse af reglerne i loven, regler udstedt i
medfør af loven og regler fastsat i Den Europæiske Unions
forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov.
Det forudsættes, at udmøntningen af den foreslåede be-
stemmelse vil indebære, at en støttemodtager i tilfælde,
hvor det konstateres, at en eller flere betingelser for støtte
er overtrådt, kan få nedsat støtten. Ministrene vil kunne
fastsætte regler om, hvordan støtten nedsættes, herunder at
støtten nedsættes med et beløb, der er større end reduktio-
nen i form af en sanktion, at støtten helt bortfalder, at der
skal ske tilbagebetaling af allerede udbetalt støtte, og at en
ansøger kan udelukkes fra at søge om støtte i en senere
periode. Reduktion kan til eksempel være en nedsættelse
af støtten, så ansøgeren modtager støtte for 9 ha, selvom
vedkommende har søgt støtte til 10 ha, fordi støttebetingel-
serne kun er opfyldt på de 9 ha. Dette kan suppleres af
en sanktion, hvis afvigelsen efter reglerne er tilpas stor,
således at der alene udbetales støtte for f.eks. 8 ha. Hvis
afvigelsen mellem det støtteberettigede areal og det ansøgte
areal er stor, vil det efter omstændighederne kunne betyde
fuldstændig bortfald af støtte og evt. udelukkelse med et
beløb i kommende støtteår. For så vidt angår flerårige støtte-
ordninger vil udelukkelse kunne indebære, at støttemodtage-
ren ikke kan blive omfattet af et nyt tilsagn om tilskud i
et eller flere kalenderår. Der vil ligeledes kunne fastsættes
en bagatelgrænse, så mindre overtrædelser ikke medfører en
yderligere støttenedsættelse. Foranstående er alene eksemp-
ler, da der vil kunne fastsættes forskellige regler, hvorefter
støtten kan reduceres. Der vil f.eks. være forskel på, om det
drejer sig om arealstøtte under den direkte støtte eller land-
distriktsstøtte, ligesom der også vil kunne fastsættes særlige
regler for investeringsstøtte.
Det følger direkte af artikel 59, stk. 5, i den nye horisonta-
le forordning, at sanktionerne skal være proportionale. Lige-
ledes oplistes en række tilfælde, hvor medlemsstaterne ikke
kan pålægge sanktioner. Dette gælder f.eks., hvor den mang-
73
lende overholdelse skyldes myndighedsfejl og støttemodta-
geren ikke med rimelighed kunne opdage fejlen eller force
majeure. Det følger desuden direkte, at hvis den manglende
overholdelse af støttebetingelserne skyldes force majeure
eller ekstraordinære omstændigheder fastholder støttemodta-
geren retten til støtte.
Bemyndigelsen vil ikke kunne anvendes til at fastsætte
regler, hvorefter beløbet for en administrativ sanktion i et
givent støtteår overstiger 100 % af beløbet i de støtteansøg-
ninger eller betalingsanmodninger, som sanktionen finder
anvendelse på. Der kan derimod fastsættes regler om, at en
ansøger udelukkes helt eller delvist fra at søge støtte i kom-
mende støtteår, eller at der modregnes i kommende støtte.
Der vil endvidere være behov for at kunne fastsætte natio-
nale regler om sanktion, f.eks. hvis Europa-Kommissionen
iværksætter en kriseordning, men ikke tager stilling til sank-
tionsspørgsmålet.
Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes til f.eks.
at fastsætte regler om, at den ansøgte støtte vil blive ned-
sat i tilfælde, hvor en ansøger ikke rettidigt har anmodet
om udbetaling, hvor de grundlæggende betingelser for at
være omfattet af ordningen og for at modtage støtte ikke
er opfyldt, eller i tilfælde, hvor reglerne om konditionalitet
overtrædes.
Der vil kunne fastsættes regler, der graduerer forskellige
typer af overtrædelser afhængigt af, hvor alvorlig overtræ-
delsen er, og hvor betydningsfuld forpligtelsen er for formå-
let med ordningen. En forpligtelse, der er delvist overtrådt,
vil eksempelvis stadig kunne bidrage til formålet med ord-
ningen, og overtrædelsen vil derfor kunne blive bedømt
mindre hårdt. I disse tilfælde kan regler om suspension
f.eks. finde anvendelse, så ansøgeren beholder retten til
støtte, hvis der rettes op på overtrædelsen inden en fastsat
frist. Omvendt kan der være tilfælde, hvor overtrædelsen
medfører, at ordningens formål helt forspildes. I sådanne
tilfælde vil der ikke være det samme grundlag for at opret-
holde en del af støtten, og ministrene vil kunne bestemme, at
støtten helt bortfalder. For flerårige forpligtelser kan bortfald
betyde, at tilsagn om tilskud helt bortfalder, og at støtte for
efterfølgende år derfor heller ikke udbetales. Endvidere vil
der kunne fastsættes regler om tilbagebetaling af uretmæs-
sigt udbetalt støtte i tilfælde, hvor overtrædelsen først kon-
stateres efter, at tilskuddet er udbetalt. Ved tilbagebetaling
vil beregningen af reduktion og sanktion være den samme
som nævnt ovenfor. Der vil også kunne fastsættes regler om
og hvordan, tidligere udbetalt støtte skal tilbagebetales. Mi-
nistrene vil kunne fastsætte regler om tilbagebetaling, uanset
at støttemodtageren har opfyldt støttebetingelserne i et eller
flere af de andre år, som ordningen omfattede. Det vil f.eks.
være tilfældet, hvis støtten betales forud under forudsætning
om overholdelse af visse betingelser i en efterfølgende peri-
ode, og hvor disse betingelser ikke længere kan overholdes
f.eks. som følge af videresalg af et areal, hvor køber ikke
ønsker at indgå i tilskudsbetingelsen. Der vil endvidere kun-
ne fastsættes lignende bestemmelser om, at en senere ejer af
et areal, der forpligter sig til at overholde tilskudsbetingel-
ser, skal tilbagebetale støtte, selvom støtten ikke er udbetalt
til den pågældende. Dette vil være begrænset til tilfælde,
hvor der overtrædes betingelser for at opnå støtte i den
periode, hvor betingelserne skal være opfyldt.
Til § 5
Efter landdistriktsfondslovens § 2, stk. 1, kan ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdi-
strikter hver for sig inden for deres respektive områder fast-
sætte regler om støtte, som de pågældende ministre kan yde
i medfør af § 1. Der kan fastsættes regler om ansøgning om
støtte, betingelser for støtte, støtteniveau, beregning af støtte
og udbetaling af støtte. De pågældende ministre kan også for
sådan støtte fastsætte regler om administration af støtteord-
ninger, herunder om prioritering, udvælgelse af ansøgninger
og afslag på ansøgninger, og om regnskab og revision for
støtte bevilget efter denne lov. Bestemmelsen er bl.a. an-
vendt til at fastsætte regler om tinglysning af servitutter som
betingelse for tilskud, eksempelvis i bekendtgørelse nr. 236
af 15. februar 2022 om tilskud til vådområdeprojekter og
lavbundsprojekter 2022. Her stilles der krav om, at arealerne
permanent skal henligge som lavbundsområder og fasthol-
des som græs- eller naturarealer med naturlig vandstand i
overensstemmelse med tilsagnet om støtte.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-
ter en hastebehandling vedtaget § 5 i lov om administration
af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 5 videreføres med en
mindre sproglig justering.
Det foreslås således i § 5, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at støtte efter
denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov betinges
af, at eventuelle forpligtelser vedrørende klima, natur og
miljø for ejendommens ejer fastlægges i en tinglyst servitut.
Bestemmelsen fastslår således udtrykkeligt den mulighed
for, at ministeren kan fastsætte regler om tinglysning af
servitutter som betingelse for tilskud, som er udledt af land-
distriktsfondslovens § 2, stk. 1. Samtidig udvides bestem-
melsen i forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023 til
at omfatte hele lovens anvendelsesområde.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at støtte med
hjemmel i lovens bemyndigelser kan gøres betinget af,
at støttemodtager som vilkår for tilskuddet får tinglyst
en servitut med opretholdelse af ordningsmæssige formål
som f.eks. bevaring og genopretning af miljø, natur og
klima. Bestemmelsen giver mulighed for at skabe en
permanent begrænsning i arealanvendelsen ved, at en varig
sikring af arealtilstanden tinglyses på ejendommen. Den
foreslåede bestemmelse betyder, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri har en klar hjemmel til at betinge et
tilsagn om tilskud af eventuelle forpligtelser om tinglysning
af servitutter på en ejendom.
74
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.8.2.3 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til § 6
I henhold til landdistriktsfondslovens § 2, stk. 4, kan mi-
nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler
om, at lov om indhentning af tilbud på visse offentlige
og offentligt støttede kontrakter (herefter tilbudsloven) ikke
finder anvendelse for private udbydere af bygge- og anlægs-
arbejder, som modtager offentlig støtte efter denne lov, i
det omfang størrelsen af den offentlige støtte er fastsat på
baggrund af standardomkostninger.
Muligheden for at anvende standardomkostninger i forbin-
delse med Den Europæiske Unions landbrugsstøtteordninger
blev indført under den forrige programperiode for Landdi-
striktsprogrammet (2007-2013). Siden har Den Europæiske
Revisionsret anbefalet, at medlemsstaterne i højere grad gør
brug af metoden, da erfaringerne viser, at fejlraterne er min-
dre, samt at den administrative byrde mindskes. Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har på denne baggrund
med virkning fra programperioden 2014-2022 anvendt stan-
dardomkostninger for en række projektstøtteordninger etab-
leret i medfør af landdistriktsfondsloven.
Der er etableret en række tilskudsordninger til investerin-
ger i fysiske aktiver, f.eks. staldmodernisering, som kan
omfatte bygge- og anlægsarbejder, der anvender standard-
omkostninger, og som dermed er fritaget fra reglerne i til-
budsloven. Der er tillige anvendt standardomkostninger på
nogle natur- og miljøordninger med private ansøgere, f.eks.
minivådområder, hvorved de også fritages fra reglerne i til-
budsloven.
Da brugen af standardomkostninger imidlertid ikke er for-
enelig med bestemmelserne i tilbudsloven på visse af mini-
steriets områder, foreslås ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri bemyndiget til at fastsætte regler om, at loven
ikke skal finde anvendelse for private udbydere af bygge-
og anlægsarbejder, som modtager offentlig støtte efter de i
lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 1, omfattede forordninger eller §
1, stk. 2.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-
ter en hastebehandling vedtaget § 6 i lov om administration
af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 6 videreføres uændret.
Det foreslås således i § 6, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at lov om ind-
hentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede
kontrakter ikke finder anvendelse for private udbydere af
bygge- og anlægsarbejder, som modtager offentlig støtte i
henhold til forordninger, der er nævnt i denne lovs § 1, stk.
1, nr. 1, og nationale støtteordninger, som er omfattet af den-
ne lovs § 1, stk. 2, i det omfang størrelsen af den offentlige
støtte er fastsat på baggrund af standardomkostninger.
Det foreslåede indebærer, at en støttemodtager ikke i alle
tilfælde vil skulle sende en arbejdsopgave i udbud.
Den foreslåede bestemmelse vil have et bredere anven-
delsesområde sammenlignet med den tilsvarende bestem-
melse i landdistriktsfondslovens § 2, stk. 4, da den også
vil kunne finde anvendelse for tilskudsordninger, der er
nationalt finansieret, og tilskudsordninger, der finansieres
af EGFL. Bestemmelsen forventes overvejende at blive an-
vendt som hidtil i forbindelse med projektstøtteordninger,
som helt eller delvist er finansieret af ELFUL.
Anvendelse af standardomkostninger indebærer, at størrel-
sen af tilskud i de enkelte sager fastsættes efter et forud
fastsat bestemt beløb for den pågældende type af indkøb
m.v., og dermed ikke med udgangspunkt i de faktisk afhold-
te udgifter. Anvendelse af standardomkostninger medfører
en klar forenkling af de støtteordninger, hvorefter der kan
ydes projektstøtte til forskellige bygge- og anlægsarbejder.
Hvis en støtteordning bliver sammensat sådan, at der kan
ydes støtte både i form af standardpriser for enhedsomkost-
ninger og refusion af faktiske udgifter, vil det alene være
den del, der omfatter standardomkostninger, der vil kunne
undtages fra reglerne i tilbudsloven. Det vil komme til at
fremgå af de enkelte bekendtgørelser, for hvilke investerin-
ger der vil kunne beregnes standardomkostninger.
Den foreslåede bestemmelse vil både kunne anvendes for
støtte, der helt eller delvist er finansieret af EU-midler, og
for nationalt finansieret støtte.
Bestemmelsen vil gælde for ”bygge- og anlægsarbejder”,
der skal forstås på samme måde som det tilsvarende begreb i
§ 1, stk. 5, i tilbudsloven.
Den foreslåede bestemmelse vil alene få praktisk betyd-
ning for offentligt støttede private bygge- og anlægsarbejder,
som efter gældende ret er de eneste private indkøb, der er
omfattet af tilbudsloven, jf. dennes § 1, stk. 2, nr. 2. Stats-
lige, regionale og lokale myndigheder og offentligretlige or-
ganer omfattet af tilbudslovens § 1, stk. 2, nr. 1, vil således
fortsat skulle gå frem efter lovens regler, selvom støtteord-
ningen er baseret på standardomkostninger.
I sager, hvor ansøgning indgives af private og offentlige
partnerskaber, vil tilbudsloven som udgangspunkt skulle føl-
ges, medmindre det er klart, at indkøb af ydelser hos under-
entreprenører alene forestås af private.
Til § 7
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri er i henhold
til stk. 1 i tekstanmærkning nr. 197 ad 23.31.04 til § 23 på
finansloven for finansåret 2022 bemyndiget til at gennem-
føre klima-lavbundsprojekter, herunder ved køb af projekta-
realer, køb af erstatningsarealer, efterfølgende salg af disse
samt jordfordeling. Efter tekstanmærkningens stk. 2 kan mi-
nisteren afholde nødvendige anlægsudgifter og yde lodsejer-
kompensation. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
er desuden bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for
75
ordningen, herunder om krav til projekterne, lodsejerkom-
pensation for værditab af arealerne og for kompensation
for øvrige udgifter for lodsejeren knyttet til udtagningen,
tinglysning af servitut på projektarealer om fastholdelse af
naturlig hydrologi i videst muligt omfang samt kontrol og
tilsyn.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter
tekstanmærkningens stk. 3 henlægge sine beføjelser efter
stk. 1 og 2 til institutioner under Miljøministeriet, Ministe-
riet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller anden offent-
lig myndighed. Efter stk. 4 kan lodsejerkompensation ikke
udbetales, før der foreligger statsstøttegodkendelse fra Euro-
pa-Kommissionen, og afgørelser truffet i henhold til regler
udstedt i medfør af stk. 1-3 kan efter stk. 5 ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-
ter en hastebehandling vedtaget § 7 i lov om administration
af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 7 videreføres uændret.
Det foreslås således i stk. 1, at ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri kan gennemføre projekter vedrø-
rende udtagning af kulstofrige lavbundsjorder (klima-lav-
bundsprojekter), herunder ved køb af projektarealer, køb af
erstatningsarealer, efterfølgende salg af disse og jordforde-
ling. Ministeren kan afholde nødvendige anlægsudgifter. Be-
stemmelsen er en videreførelse af den del af tekstanmærk-
ningen, der giver mulighed for at gennemføre klima-lav-
bundsprojekter. Ministerens kompetence til at yde lodsejer-
kompensation videreføres med lovforslagets § 3.
Den foreslåede bestemmelse vil videreføre tekstanmærk-
ningens stk. 1 og de dele af stk. 2, 1. pkt., der ikke vedrører
støtte, da støttedelen er omfattet af lovforslagets § 3.
Den foreslåede bestemmelse vil give ministeren mulighed
for at gennemføre klima-lavbundsprojekter, herunder ved
køb og salg af projekt- og erstatningsarealer og jordforde-
ling. Bestemmelsen vil desuden fastlægge, at ministeren vil
kunne afholde de nødvendige anlægsudgifter til projekterne.
Det er hensigten, at ministeren i medfør af lovforslagets §
24, stk. 2, vil delegere beføjelsen til projektgennemførelsen
til Naturstyrelsen under Miljøministeriet som en viderefø-
relse af den nuværende ordning, hvorefter Naturstyrelsen
gennemfører klima-lavbundsprojekter inden for rammerne
af de bevillinger, der afsættes på finansloven. Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan på denne måde råde over
Naturstyrelsens anlægsbevilling.
Det er i det hele hensigten at videreføre ordningen, som
den i dag er reguleret i bekendtgørelse nr. 211 af 8. februar
2022 om udtagning af kulstofrige lavbundsjorder med hen-
blik på genopretning af naturlig hydrologi (klima-lavbunds-
projekter).
Naturstyrelsen vil dermed fortsat kunne gennemføre kli-
ma-lavbundsprojekter gennem udtagning af kulstofrige lav-
bundsjorder af landbrugsmæssig drift. Indsatsen vil kunne
ske gennem opkøb og arrondering af ejendomme med det
formål at udtage lavbundsjorder, som efterfølgende vådgø-
res ved grøftelukning, sløjfning af dræn, omlægning af drift,
hvorved arealets naturlige hydrologi genoprettes i videst
mulige omfang. Styrelsen vil kunne afholde udgifter i for-
bindelse med forundersøgelse til projekterne, herunder også
selvom forundersøgelsen måtte vise, at projektet ikke er
realiserbart. Herudover kan styrelsen afholde omkostninger
til projektledelse, omkostninger til etablering af vådområdet
og udgifter til tinglysning og evt. udgifter i forbindelse med
jordfordeling. Det er hensigten, at projektarealerne som ud-
gangspunkt videresælges efter projekternes afslutning med
henblik på genanvendelse af midlerne til videre udtagning
af lavbundsjorder. I særlige situationer kan arealer beholdes
i offentligt eje, hvis det skønnes, at de herved kan bidrage
til opnåelse af væsentlige natur-, miljø- og friluftsmæssige
formål af betydning for samfundet.
Det foreslås i stk. 2, at ministeren kan fastsætte nærmere
regler for gennemførelse af projekterne, herunder om krav
til projekterne.
Den foreslåede bestemmelse vil videreføre de dele af
tekstanmærkningens stk. 2, 2. pkt., der ikke vedrører støtte,
da støttedelen vil være omfattet af lovforslagets § 3. Be-
stemmelsen viderefører endvidere ikke muligheden for at
fastsætte regler om tinglysning af servitut på projektarealer
om fastholdelse af naturlig hydrologi i videst muligt omfang
eller om kontrol og tilsyn, da sådanne bemyndigelser følger
af de foreslåede bestemmelser i § 5 og § 13, stk. 1.
Efter den foreslåede bestemmelse vil ministeren kunne
fastsætte nærmere regler om ordningen efter stk. 1, herunder
om krav til projekterne.
Til § 8
Efter landdistriktsfondslovens § 8, stk. 1, skal en støtte-
modtager efter loven eller regler udstedt i medfør af loven
i hele perioden, hvor betingelserne for støtte skal være op-
fyldt, på forlangende af ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri eller ministeren for landdistrikter afgive erklæring
om, hvorvidt betingelserne for støtte er opfyldt.
Der er ikke en tilsvarende bestemmelse i landbrugsstøtte-
loven eller skovloven.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget
efter en hastebehandling vedtaget § 8, stk. 1, i lov om admi-
nistration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketings-
tidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 8, stk. 1, videreføres
med en mindre sproglig justering.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 skal en tilsagns-
76
haver eller en støttemodtager efter denne lov eller regler
fastsat i medfør af denne lov eller regler i Den Europæiske
Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne
lov, i hele perioden, hvor betingelserne for støtte skal være
opfyldt, på forlangende af ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri eller ministeren for landdistrikter inden for
deres respektive områder afgive erklæring om, hvorvidt be-
tingelserne for støtte er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til
bestemmelsen i landdistriktsfondslovens § 8, stk. 1, idet
bestemmelsen dog foreslås udvidet i forhold til retstilstan-
den før den 1. januar 2023 til at omfatte den til enhver tid
værende tilsagnshaver og til at omfatte hele lovforslagets
anvendelsesområde.
Den til enhver tid værende tilsagnshaver, der er omfattet
af et tilsagn om støtte, vil således blive sidestillet med en
støttemodtager, uanset om den pågældende har modtaget
støttebeløbet eller ej. Det relevante i den forbindelse er
tilsagnshaverens tilkendegivelse af, at denne vil overholde
tilsagnsbetingelserne i hele tilsagnsperioden. Dette vil for
f.eks. den planlagte støtteordning om engangskompensation
for etablering af vådområder kunne medføre, at en ny ejer
af et areal, såfremt denne indtræder i et støttetilsagn efter
engangskompensationen er udbetalt, dvs. accepterer at efter-
leve tilsagnsforpligtelserne, er omfattet af oplysningspligten
på trods af, at det ikke er den nye ejer, der har fået udbe-
talt engangskompensationen. Det forudsættes, at Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vil blive underrettet om
overdragelse af tilsagn.
Efter § 8, stk. 2, i landdistriktsfondsloven skal en støtte-
modtager i hele perioden, hvor betingelserne for støtte skal
være opfyldt, underrette ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri eller ministeren for landdistrikter, hvis betingel-
serne for støtte ikke længere er opfyldt. Efter skovlovens §
56, stk. 2, skal modtageren af tilskud i hele støtteperioden
underrette ministeren, hvis vilkårene for at modtage tilskud
ikke længere opfyldes.
Der er ikke en tilsvarende bestemmelse om underretnings-
pligt i landbrugsstøtteloven.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget
efter en hastebehandling vedtaget § 8, stk. 2, i lov om admi-
nistration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketings-
tidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 8, stk. 2, videreføres
med enkelte sproglige justeringer.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 skal en tilsagns-
haver eller en støttemodtager i hele perioden, hvor betingel-
serne for støtte skal være opfyldt, underrette den af de i stk.
1 nævnte ministre, inden for hvis område ordningen hører,
hvis betingelserne for støtte ikke længere er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse svarer til de tilsvarende be-
stemmelser i landdistriktsfondsloven og skovloven, dog med
en ændret ordlyd, idet bestemmelsen foreslås udvidet i for-
hold til retstilstanden før den 1. januar 2023 til at omfatte
den til enhver tid værende tilsagnshaver og til at omfatte
hele lovens anvendelsesområde.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at støttemodtage-
ren eller den til enhver tid værende tilsagnshaver skal under-
rette den relevante minister, hvis betingelserne for at opnå
støtte efter loven, regler udstedt i medfør af loven eller
regler i Den Europæiske Unions forordninger om forhold,
der er omfattet af denne lov, ikke længere er opfyldt.
Til § 9
Landbrugsstøtteloven, landdistriktsfondsloven og skovlo-
ven indeholder ikke bestemmelser, hvorefter der kan fast-
sættes regler om pligt for kommunalbestyrelser til at indbe-
rette oplysninger om aftaler indgået efter § 13 d i lov om
vandforsyning m.v. og om påbud, forbud eller rådighedsind-
skrænkning, som er udstedt i medfør af §§ 24 og 26 a i lov
om miljøbeskyttelse.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-
ter en hastebehandling vedtaget § 9 i lov om administration
af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 9 videreføres uændret.
Det foreslås således i § 9, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at kommunal-
bestyrelsen skal indberette oplysninger om aftaler indgået
efter vandforsyningslovens § 13 d og om påbud, forbud eller
rådighedsindskrænkninger, som er udstedt i medfør af miljø-
beskyttelseslovens §§ 24 og 26 a. Ministeren vil endvidere
kunne fastsætte regler om tidsfrister for indberetningen.
Den foreslåede bestemmelse i § 9 er således ny i forhold
til retstilstanden før den 1. januar 2023.
Bestemmelsen foreslås indsat for at kunne sikre, at der
ikke uberettiget udbetales støtte for arealer, der er pålagt
forskellige rådighedsindskrænkninger der har betydning for
mulighederne for at straffe. Idet støtte efter nogle støtteord-
ninger også vil skulle kompensere ansøgeren for, at der ikke
anvendes eksempelvis pesticider, vil der ikke kunne opnås
fuld støtte for et areal, der allerede er pålagt begrænsnin-
ger med hensyn til anvendelse af pesticider. Det vil bl.a.
dreje sig om den 25 meter beskyttelseszone omkring vand-
boringer, hvor der efter § 21 b, stk. 1, i miljøbeskyttelseslo-
ven, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 3. januar 2023, hverken
må anvendes pesticider eller gødning eller foretages dyrk-
ning. Derudover vil der ikke kunne gives tilskud for arealer,
som i medfør af andre tilskudsordninger er underlagt pesti-
cidforbud.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri modtager
ikke oplysninger om de rådighedsindskrænkninger, der føl-
ger af aftaler efter vandforsyningslovens § 13 d eller påbud,
77
forbud eller rådighedsindskrænkninger udstedt i medfør af
miljøbeskyttelseslovens §§ 24 eller 26 a. Oplysningerne
er imidlertid nødvendige for at sikre overholdelsen af Dan-
marks EU-retlige forpligtelser om f.eks. at undgå, at der
uberettiget udbetales støtte.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ministeren
vil kunne fastsætte krav om, at kommunerne indberetter
oplysningerne til Landbrugsstyrelsen. Ministeren vil kun-
ne fastsætte regler om hvilke oplysninger, der skal indbe-
rettes, herunder om indholdet af de pågældende rådigheds-
indskrænkninger, deres geografiske udstrækning og lignen-
de. Ministeren vil herudover kunne begrænse indberetnings-
pligten til alene at vedrøre rådighedsindskrænkninger på
landbrugsarealer. Ministeren vil endvidere kunne fastsætte
regler om tidsfrister for indberetningen. Efter lovforslagets
§ 19 vil ministeren endvidere få mulighed for at fastsætte
regler om indberetningens format. Bestemmelsen i den fore-
slåede § 9 vil ligeledes kunne blive anvendt til at kræve
rådighedsindskrænkninger, der er pålagt inden lovens ikraft-
træden, indberettet, da også sådanne rådighedsindskrænk-
ninger vil få betydning for støtte efter loven.
Der henvises til afsnit 3.5.4 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til § 10
Landbrugsstøttelovens § 3 fastsætter, at ministeren for fø-
devarer, landbrug og fiskeri kan kræve oplysning udleveret
fra importører, eksportører, producenter, handlende og bran-
cheorganisationer.
Videre følger det af landbrugsstøttelovens § 4, stk. 5, at
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte
regler om kontrol med de oplysninger, der skal danne grund-
lag for udbetaling af ydelser eller opkrævning af afgifter i
henhold til de i § 1 nævnte forordninger.
Bemyndigelsen er bl.a. blevet udnyttet til at fastsætte reg-
ler om, at slagterierne via Landbrug & Fødevarer indberetter
slagtninger af kvier, tyre og stude elektronisk til Landbrugs-
styrelsen, jf. § 7, stk. 1, i slagtepræmiebekendtgørelsen.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-
ter en hastebehandling vedtaget § 10 i lov om administration
af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 10 videreføres uændret.
Det foreslås i stk. 1, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri kan fastsætte regler om, at importører, eksportø-
rer, støttemodtagere, producenter, handlende, virksomheder,
indkøbsfællesskaber og erhvervs- og brancheorganisationer
skal afgive de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde
indberetningspligten til Europa-Kommissionen i medfør af
Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er
omfattet af denne lov.
Da forordningerne omfattet af lovforslaget dækker et bre-
dere område sammenlignet med de forordninger, der er om-
fattet af landbrugsstøtteloven, får bestemmelsen et bredere
anvendelsesområde sammenlignet med den tilsvarende be-
stemmelse i landbrugsstøttelovens § 3.
Derudover foreslås det som en udvidelse sammenlignet
med bestemmelsen i landbrugsstøtteloven og dermed rets-
tilstanden før den 1. januar 2023, at ministeren også vil
kunne fastsætte regler om at pålægge støttemodtagere at
give oplysninger, når dette er nødvendigt for at opfylde ind-
beretningspligten til Europa-Kommissionen i medfør af de
af lovforslaget omfattede forordninger.
Den foreslåede bestemmelse er i modsætning til bestem-
melsen i landbrugsstøttelovens § 3 udformet som en bemyn-
digelsesbestemmelse, så ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri kan fastsætte regler om, at de omfattede aktører
skal afgive de nødvendige oplysninger.
Det forventes, at indberetninger fra private aktører, bortset
fra sukkersektoren, alene vil omfatte oplysninger om priser
og producerede mængder, herunder om produktionsmetoder.
Det kan dog ikke udelukkes, at fremtidig EU-regulering
vil indebære krav om yderligere indberetninger fra private
aktører.
Den foreslåede bestemmelse anses for nødvendig, fordi
der påhviler medlemsstaterne en meget vidtgående indberet-
ningspligt til Den Europæiske Union. Landbrugsstyrelsen
vil uden den foreslåede bestemmelse kun modtage de nød-
vendige oplysninger fra private aktører ad frivillighedens
vej. Bestemmelsen er derfor nødvendig for at have sikker-
hed for at kunne opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser.
Indberetningspligten vil hovedsageligt omfatte løbende
meddelelse af oplysninger vedrørende markedsforhold, der
berører den danske landbrugs- og fødevareforsyningskæde,
og forvaltningen af markedsordningerne. Det kan eksem-
pelvis dreje sig om periodiske indberetninger af priser og
arealer med visse afgrøder samt producerede og anvendte
mængder samt lagre af bestemte landbrugsprodukter. Et
andet eksempel vil være indberetninger vedrørende brug
af støtteordninger og markedsinstrumenter samt samhandel
med tredjelande, navnlig i relation til handelsaftaler.
Indberetningspligten vil bl.a. blive opfyldt efter samråd
med Danmarks Statistik, sådan at det sikres, at der ikke
ved opfyldelsen af indberetningspligten sker indsamling el-
ler behandling af materiale, som allerede foretages, eller
som mest hensigtsmæssigt vil kunne foretages af Danmarks
Statistik. En række andre indberetninger vil dog ikke kunne
foretages af Danmarks Statistik, men vil ske på baggrund
af oplysninger fra private aktører, såsom erhvervs- og bran-
cheorganisationer samt private virksomheder inden for land-
brugs- og fødevareforsyningskæden. Ligeledes vil oplysnin-
ger blive indhentet fra andre offentlige myndigheder vedrø-
rende landbrugs- og fødevarer til Den Europæiske Union.
Det foreslås i stk. 2, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri bemyndiges til at fastsætte regler om, at impor-
tører, eksportører, producenter, handlende, virksomheder,
indkøbsfællesskaber og erhvervs- og brancheorganisationer
78
skal indberette oplysninger, der skal danne grundlag for ud-
betaling af støtte finansieret helt eller delvist af EGFL eller
ELFUL. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler
om tidsfrister for indberetningen.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at ministeren vil
kunne fastsætte regler om en indberetningspligt for aktører-
ne omfattet af bestemmelsen i det omfang, sådanne oplys-
ninger skal danne grundlag for udbetalingen af støtte helt
eller delvist finansieret af EGFL og ELFUL. Videre kan
ministeren fastsætte tidsfrister for indberetningen.
Det er umiddelbart hensigten, at ministeren vil anvende
bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at Landbrug &
Fødevarer er forpligtet til at indberette oplysninger om slagt-
ninger af kvier, tyre og stude på danske slagterier til brug
for udbetalingen af den såkaldte slagtepræmie, da sådanne
oplysninger i dag allerede er tilgængelige i Landbrug &
Fødevarers database på basis af slagteriernes indberetninger
til Landbrug & Fødevarer.
Det er ikke hensigten, at ministeren vil anvende bemyndi-
gelsen således, at en privat aktør pålægges en videre pligt til
at indsamle oplysninger med henblik på indberetning, men
alene indberette oplysninger som allerede er i den private
aktørs besiddelse.
Det bemærkes, at ministeren i medfør af lovforslagets §
19 vil kunne fastsætte regler om indberetningens format.
Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse
af landbrugsstøttelovens § 4, stk. 5, og foreslås udvidet i
forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023 til at gælde
for hele lovforslagets anvendelsesområde.
Til § 11
Det følger af landbrugsstøttelovens § 5, stk. 1, at ministe-
ren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler
om hel eller delvis betaling af omkostningerne ved admini-
strationen af eksportrestitutionsordningen og ved kontrollen
med de forordninger, der er nævnt i § 1 i landbrugsstøtte-
loven. Videre kan ministeren fastsætte regler om hel eller
delvis betaling for særlige tjenesteydelser, som de kontrolle-
rende myndigheder udfører efter anmodning, jf. § 5, stk. 2.
Ministerens bemyndigelse efter § 5 er udnyttet ved følgen-
de bekendtgørelser om betaling:
– Bekendtgørelse nr. 54 af 19. januar 2023 om betaling for
kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.
– Bekendtgørelse nr. 1571 af 20. december 2022 om beta-
ling for plantesundhedskontrol m.v.
Disse bekendtgørelser angår bl.a. regler om hel eller del-
vis betaling af omkostningerne ved kontrol af virksomhe-
dernes overholdelse af bestemmelserne om handelsnormer
for frugt og grøntsager fastsat i Den Europæiske Unions for-
ordninger om den fælles markedsordning for landbrugsva-
rer. Handelsnormerne er bl.a. krav til produkternes kvalitet,
størrelse, modenhed og mærkning.
Kontrollen efter landbrugsstøtteloven udføres som en inte-
greret del af kontrol efter lov om fødevarer og typisk ofte
også kontrol efter lov om planter og plantesundhed m.v.
Efter fast praksis beregnes og opkræves betalingen for den
samlede kontrol i henhold til både landbrugsstøtteloven og
lov om fødevarer eller lov om planter og plantesundhed m.v.
som ét samlet beløb.
Det følger af § 20, stk. 1, i landbrugsstøtteloven, at beløb,
der ikke betales rettidigt, tillægges rente svarende til rente-
lovens § 5 fra forfaldsdagen, medmindre andet fremgår af
forordningsgrundlaget. Renten udgør mindst 50 kr.
I landdistriktsfondsloven og skovloven er der ikke fastsat
bestemmelser om betaling af omkostninger ved kontrolop-
gaver, der udføres efter loven, regler fastsat i medfør af
loven eller efter Den Europæiske Unions forordninger.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-
ter en hastebehandling vedtaget § 11 i lov om administration
af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38
således, at loven kun finder anvendelse for perioden 1. janu-
ar 2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 11 videreføres uændret.
Det foreslås således i stk. 1, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om hel eller delvis
betaling for omkostningerne ved kontrolopgaver, der udfø-
res efter Den Europæiske Unions forordninger, der er nævnt
i § 1, stk. 1, nr. 2.
Efter 2023 vil eksportrestitutioner i form af støtteordnin-
ger i forbindelse med eksport af bl.a. fjerkræ, æg og sukker
ikke være reguleret i forordningsgrundlaget. Derfor er det
alene ministerens mulighed efter landbrugsstøttelovens § 5,
stk. 1, for at fastsætte regler om hel eller delvis betaling af
omkostningerne ved kontrolopgaver, der udføres efter Den
Europæiske Unions forordninger om den fælles markedsord-
ning for landbrugsvarer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, der
foreslås videreført.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil indebære, at det
bliver muligt at videreføre den gældende danske praksis for
brugerbetaling af kontrollen med overholdelse af Den Euro-
pæiske Unions handelsnormer for frisk frugt og grønt, som
bl.a. er krav til kvalitet, størrelse, modenhed og mærkning,
for så vidt angår danskproducerede varer, der omsættes i
fødevarevirksomheder, samt varer, der eksporteres til tredje-
lande uden for Den Europæiske Union. Brugerbetalingen
omfatter også den kontrol, der gennemføres i henhold til
artikel 89 i forordningen om den fælles markedsordning, når
der ved denne kontrol identificeres eventuel svigagtig eller
vildledende adfærd med hensyn til de handelsnormer, der
er omhandlet i artikel 73-91 i forordningen om den fælles
markedsordning, jf. artikel 1, stk. 4, litra a), i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts
2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med
henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgiv-
ningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plante-
sundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001,
(EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009,
79
(EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429
og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005
og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF,
1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og
om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets di-
rektiv 89/608/ EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF,
96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/
438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (herefter kon-
trolforordningen).
Kontrollen af fødevarevirksomhedernes overholdelse af
handelsnormerne for frugt og grønt fastsat i Den Europæiske
Unions forordninger foretages af Fødevarestyrelsen som en
integreret del af kontrollen inden for fødevarelovens områ-
de. Tilsvarende foretager Landbrugsstyrelsen typisk kontrol
af overholdelse af handelsnormerne for frugt og grønt som
en integreret del af eksportkontrollen af plantesundheden
ved eksport til tredjelande uden for Den Europæiske Union.
Det foreslås i stk. 2, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri endvidere kan fastsætte regler om hel eller delvis
betaling for særlige tjenesteydelser, som de kontrollerende
myndigheder udfører efter anmodning.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil være en viderefø-
relse af landbrugsstøttelovens § 5, stk. 2, som dog udvides i
forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023 til at gælde
hele lovforslagets anvendelsesområde.
Den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 vil bl.a. kunne an-
vendes til at fastsætte regler om hel eller delvis betaling for
omkostningerne ved kontrolopgaver, hvis den pågældende
kontrolopgave efter anmodning ønskes foretaget andre ste-
der eller på andre tidspunkter end sædvanligt. Der vil f.eks.
kunne være tale om betaling for toldkontrol.
Det er hensigten i medfør af de foreslåede bestemmelser
i stk. 1 og 2 at videreføre de eksisterende gebyrtyper på
baggrund af den gældende gebyrstruktur.
Det forudsættes, at der i forbindelse med fastsættelse af
gebyrer i medfør af stk. 1 og 2 fortsat anvendes det overord-
nede princip om, at myndighedsbetjening af generel karakter
– f.eks. internationalt arbejde, beredskab, overvågning, mi-
nisterbetjening m.v. – bevillingsfinansieres. Opgaver, som
kan henføres til registrering, kontrol og certificering af virk-
somheders overholdelse af krav omfattet af Den Europæ-
iske Unions forordninger om den fælles markedsordning for
landbrugsvarer, samt faglig og administrativ understøttelse
heraf, herunder laboratorieanalyseomkostninger og ressour-
cer anvendt til kontrolinstruktion, samt faglig og teknisk
opdatering af personale, vil blive gebyrfinansieret.
Ved fastsættelse af gebyrer efter den foreslåede bemyndi-
gelse i stk. 1 og 2 vil Finansministeriets Budgetvejledning
2021 og vejledning om prisfastsættelse fra 2006 finde an-
vendelse. I overensstemmelse med Budgetvejledningens af-
snit 2.3.1.2 skal taksterne for de enkelte gebyrtyper, som
fastsættes i medfør af bemyndigelsen, fastsættes således, at
der opnås fuld dækning for de enkelte omkostninger, der
er forbundet med det pågældende gebyrbelagte område, så-
ledes at der tilstræbes en balance over en løbende 4-årig
periode. Dette indebærer, at Landbrugsstyrelsen og Fødeva-
restyrelsen mindst en gang årligt skal vurdere, om der er
balance på de enkelte gebyrer, eller om omkostningerne el-
ler takster bør justeres.
Varig underdækning på gebyrordninger, som ikke sker
med henblik på at udligne tidligere års overdækning, kan
kun forekomme med hjemmel i særlig bevillingsbestemmel-
se eller med Finansministeriets godkendelse.
Finansloven indeholder en række særlige bevillingsbe-
stemmelser på § 24.21.01. Landbrugsstyrelsen. De særlige
bevillingsbestemmelser giver mulighed for, at Landbrugs-
styrelsen kan fravige prisstigningsloftet for plantekontrol-
områderne. Desuden fastsætter bestemmelserne, at Land-
brugsstyrelsen i takstfastsættelsen for lovpligtige ydelser
ikke skal indregne kalkulatorisk momsandel. En kalkulato-
risk momsandel skal modsvare de omkostninger, som en
myndighed får refunderet fra den statslige momsrefusions-
ordning.
Ændringsforordningen indebærer ikke ændringer i forhold
til kontrol af handelsnormerne for frugt og grønt, hvorfor
det foreslås at videreføre den hidtidige gebyrfinansiering af
området uændret.
Det er derfor hensigten, at gebyrfinansieringen af Fødeva-
restyrelsens kontrolopgaver inden for lovforslagets område
som hidtil vil være baseret på princippet om, at denne kon-
trol indgår som en integreret delmængde af styrelsens øvrige
kontrolopgaver og ikke opgøres særskilt, men indgår som
en fuldt integreret delmængde af ressourceforbruget ved be-
regningen af gebyrer på de områder, hvor styrelsens aktivi-
teter er brugerfinansierede. De gældende gebyrer fremgår
af bekendtgørelse nr. 54 af 19. januar 2023 om betaling
for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. Gebyret
består af en grundtakst pr. kontrolbesøg samt en takst pr.
påbegyndt kvarter baseret på den tid, som den tilsynsførende
anvender pr. kontrol i virksomheden. Gebyrerne vil ikke
kunne overstige de samlede udgifter til kontrollen.
Videre forudsættes det, at betalingen for Landbrugsstyrel-
sens kontrol af handelsnormer for friske frugter og grøntsa-
ger ved eksport fortsat i 2023 vil blive fastsat således:
– Basisgebyret pr. kontrolbesøg, inkl. én kontrolattest og
evt. ét plantesundhedscertifikat: 893 kr.
– Tillægsgebyr, når tidsforbruget overstiger én time: 684
kr. pr. påbegyndt time.
– Kontrolbesøg, der ønskes udført uden for styrelsens nor-
male åbningstid: 1.563 kr.
– Tillægsgebyr, når tidsforbruget overstiger én time ved
kontrolbesøg, der ønskes udført uden for styrelsens nor-
male åbningstid: 1.401 kr. pr. påbegyndt time.
– Udstedelse af yderligere kontrolattester ud over den
første attest: 348 kr. pr. attest.
– Udstedelse af yderligere kontrolattester ud over den
første attest ved kontrolbesøg, der ønskes udført uden
for styrelsens normale åbningstid: 609 kr. pr. attest.
Det foreslås i stk. 3, at betalingsforpligtelser efter regler,
der er fastsat i medfør af stk. 1 eller 2, som ikke opfyldes
rettidigt, medmindre andet er fastsat i Den Europæiske Uni-
80
ons forordninger, tillægges en årlig rente, der svarer til den
fastsatte referencesats i renteloven med tillæg fra forfaldsda-
gen at regne. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For
rykkerbreve betales et gebyr på 100 kr., som reguleres med
tilpasningsprocenten i lov om en satsreguleringsprocent. Be-
løbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med
10.
Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse på alle
betalingsforpligtelser nævnt i stk. 1 og 2. Der vil således
kunne opkræves rente ved forsinket eller udeblivende be-
taling, der svarer til referencesatsen efter renteloven. Den
tillagte rente skal dog udgøre mindst 50 kr. Samtidig kan der
opkræves et gebyr på 100 kr. for rykkerbreve.
Til § 12
Efter landbrugsstøttelovens § 20, stk. 2, 1. pkt., jf. stk.
1, 1. pkt., tillægges uretmæssigt modtagne beløb, der ikke
tilbagebetales inden udløbet af en frist, der fastsættes af
den udbetalende myndighed, en årlig rente svarende til den
rente, der er fastsat i henhold til rentelovens § 5, medmindre
andet er fastsat ved forordning. Den tillagte rente udgør
ifølge landbrugsstøttelovens § 20, stk. 1, sidste pkt., dog
mindst 50 kr., medmindre andet er fastsat i Den Europæiske
Unions forordninger. Renten tillægges ifølge landbrugsstøt-
telovens § 20, stk. 2, sidste pkt., kun, såfremt den udbetalen-
de myndighed samtidig med at kræve tilbagebetaling giver
underretning om pligten til at betale rente.
Efter landdistriktsfondslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., skal støt-
te, der skal tilbagebetales i medfør af regler, der er fastsat i
medfør af landdistriktsfondslovens § 2, stk. 2, tilbagebetales
med tillæg af renter. Efter bestemmelsen i § 2, stk. 2, kan
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren
for landdistrikter hver for sig inden for deres respektive
områder fastsætte regler om suspension og reduktion af an-
søgt støtte og om bortfald og tilbagebetaling af støtte ved
manglende overholdelse af landdistriktsfondslovens bestem-
melser, de i medfør af loven fastsatte bestemmelser eller
ved manglende overholdelse af bestemmelser i regler fastsat
af Den Europæiske Union om forhold, der er omfattet af
landdistriktsfondsloven. Rentetillægget beregnes efter land-
distriktsfondslovens § 5, stk. 1, 2. pkt., medmindre andet
et fastsat ved forordning, fra fristen for betaling fastsat i
afgørelsen til støttemodtageren om tilbagebetalingskravet,
til tilbagebetaling sker, og med den i renteloven fastsatte
referencesats med tillæg. Rentekrav, der udgør under 50 kr.,
tillægges dog ikke, jf. landdistriktsfondslovens § 5, stk. 1,
sidste pkt.
Efter skovlovens § 59, nr. 2, kan ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri fastsætte regler om beregning af renter
af beløb, der skal tilbagebetales efter lovens § 57, stk. 1, om
tilbagebetaling af tilskud.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-
ter en hastebehandling vedtaget § 12 i lov om administration
af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat. Lov nr.
1590 af 28. december 2022 indeholder som følge af hastebe-
handlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38, således at
loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar 2023 til
1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 12 videreføres uændret.
Det foreslås i stk. 1, at ved tilbagebetaling af støtte, der
er ydet efter regler fastsat ved forordninger om forhold, der
er omfattet af denne lov, i denne lov eller i regler fastsat i
medfør af denne lov, og som ikke betales rettidigt, tillægges,
medmindre andet er fastsat i Den Europæiske Unions for-
ordninger, en årlig rente, der svarer til den fastsatte referen-
cesats i renteloven med tillæg fra forfaldsdagen at regne, jf.
dog stk. 2. Rentekrav, der udgør mindre end 50 kr., inddrives
dog ikke.
Den foreslåede bestemmelse viderefører i en sprogligt til-
passet version bestemmelserne i landbrugsstøttelovens § 20,
landdistriktsfondslovens § 5, stk. 1, og skovlovens § 59, nr.
2, således at tilbagebetalingskrav tillægges en årlig rente,
hvis der ikke betales rettidigt.
Ved tilbagebetaling af støtte forstås også krav rettet mod
en tilsagnshaver, som ikke har modtaget støtte, da det for-
udsættes, at en tilsagnshaver har accepteret at overholde til-
sagnsforpligtelserne, også selvom denne ikke har modtaget
støtte.
Tilbagebetalingskrav vil efter den foreslåede bestemmelse
i stk. 1, 1. pkt., blive tillagt en årlig rente, der svarer til den
fastsatte referencesats med det tillæg, der fremgår af § 5,
stk. 1, i renteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 459 af 13. maj
2014. Referencesatsen anses efter renteloven som den offici-
elle udlånsrente, Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr.
den 1. januar og den 1. juli det pågældende år.
Lovforslagets rentesats tilsigtes at bringes på linje med
den almindelige rentesats i henhold til renteloven med til-
knyttede forskrifter. Rentesatsen bliver dermed variabel, så
den fremover følger renteniveauet på samme måde som ren-
ten i henhold til renteloven.
Det er hensigten, at renter vil blive tilskrevet, hvis tilba-
gebetaling af et fejlagtigt udbetalt beløb ikke sker rettidigt,
hvilket vil sige inden for den frist, der fremgår af det tilba-
gebetalingskrav, der sendes til støttemodtageren. Selvom en
fejlagtig udbetaling ikke beror på uretmæssige forhold hos
støttemodtageren, findes det hensigtsmæssigt, at der tillæg-
ges rente i tilfælde af manglende tilbagebetaling af støtte,
der ikke retmæssigt tilkommer den pågældende støttemodta-
ger. Tilbagebetalingskrav vil i praksis så vidt muligt blive
modregnet i senere udbetalinger af anden støtte, og det vil
derfor alene være i de tilfælde, hvor der ikke er sket mod-
regning, og hvor tilbagebetaling ikke sker rettidigt, at rente
tillægges.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at der ved tilbagebetaling af
støtte, der er ydet efter regler fastsat i medfør af lovens §
3, tillægges rente. Forrentning skal ske med den i henhold
til Den Europæiske Unions statsstøtteregler til enhver tid
fastsatte rentesats, der anvendes af Europa-Kommissionen
ved tilbagebetaling af statsstøtte.
Efter artikel 16, stk. 2, i Rådets forordning (EU)
2015/1589 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af arti-
81
kel 108 i TEUF (procedureforordningen) skal den støtte, der
tilbagebetales, indeholde renter beregnet på grundlag af en
passende sats, der fastsættes af Europa-Kommissionen. Ren-
ter tilskrives fra det tidspunkt, hvor den ulovlige støtte blev
stillet til modtagerens rådighed, og indtil tilbagebetaling
sker.
Ifølge artikel 9, stk. 1, i Europa-Kommissionens forord-
ning (EU) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse
af Rådets forordning (EU) 2015/1589 om fastlæggelse af
regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, som senest ændret ved
Europa-Kommissionens forordning (EU) 2016/2105 af 1.
december 2016 (herefter implementeringsforordningen) er
udgangspunktet, at den rentesats, der anvendes i forbindelse
med tilbagebetaling af statsstøtte, er en årlig procentsats
fastsat for hvert kalenderår.
Metoden for beregningen af rentesatsen er fastsat i im-
plementeringsforordningens artikel 9, stk. 2 og 3, og Eu-
ropa-Kommissionens meddelelse om revision af metoden
for fastlæggelse af referencesatsen og kalkulationsrenten, jf.
EU-Tidende 2008, nr. C 14, side 6.
Europa-Kommissionen offentliggør de aktuelle og tidlige-
re rentesatser i Den Europæiske Unions Tidende og på Euro-
pa-Kommissionens hjemmeside, jf. implementeringsforord-
ningens artikel 10. Den rentesats, der gælder pr. 1. februar
2023, er offentliggjort i EU-Tidende 2023, nr. C 12, side 5
af 13. januar 2023. Da Europa-Kommissionen som udgangs-
punkt fastsætter rentesatsen særskilt for hver medlemsstat,
gælder der en særlig dansk rentesats.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 2. pkt., vil den
rentesats, der fastsættes af Europa-Kommissionen, også fin-
de anvendelse for den rente, der efter § 12, stk. 2, 1. pkt.,
tillægges ved tilbagebetaling af støtte ydet i henhold til reg-
ler fastsat i medfør af lovens § 3. Renter vil blive tilskrevet
fra det tidspunkt, hvor den ulovlige støtte blev stillet til
modtagerens rådighed, og indtil tilbagebetaling sker.
Den rentesats, der vil skulle anvendes, er efter implemen-
teringsforordningens artikel 11, stk. 1, den gældende sats på
den dato, hvor den ulovlige støtte første gang blev stillet
til rådighed for støttemodtageren. Efter implementeringsfor-
ordningens artikel 11, stk. 3, anvendes den i artikel 11, stk.
1, omhandlede rentesats i hele perioden indtil tilbagebeta-
lingstidspunktet. Hvis der er gået mere end et år mellem
den dato, hvor den ulovlige støtte første gang blev stillet til
støttemodtagerens rådighed, og datoen for tilbagebetalingen
af støtten, beregnes rentesatsen imidlertid på ny med årlige
intervaller, idet der tages udgangspunkt i den gældende sats
på tidspunktet for den nye beregning.
Med den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 2, 2. pkt.,
finder implementeringsforordningens artikel 11, stk. 1 og 3,
om fastlæggelse af størrelsen af rentesatsen og tilskrivnings-
metoden anvendelse for den rente, der efter § 12, stk. 2, 1.
pkt., tillægges ved tilbagebetaling af støtte ydet i henhold til
regler fastsat i medfør af § 3.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at renter vil blive tilskrevet
med renters rente fra den dato, hvor støtten første gang
blev stillet til rådighed for modtageren, og indtil datoen for
tilbagebetaling af støtten.
Renter, der er påløbet i det foregående år, vil blive tilskre-
vet rente hvert efterfølgende år, jf. den foreslåede bestem-
melse i § 12, stk. 2, 4. pkt.
De foreslåede bestemmelser i § 12, stk. 2, 4. pkt., om til-
skrivning af renters rente svarer til implementeringsforord-
ningens artikel 11, stk. 2.
De foreslåede bestemmelser i stk. 2, 3. og 4. pkt., vil
indebære, at krav om tilbagebetaling af ulovlig støtte ydet
ud over en periode på et år kan tilskrives renters rente fra
det første år, hvor den ulovlige støtte første gang blev stillet
til rådighed. For de efterfølgende år vil renter af hvert yder-
ligere beløb blive tilskrevet, hvormed der er ydet ulovlig
støtte i det pågældende år, idet beløbet bliver tillagt tidligere
tilskrevne renter. Tilskrivning af renters rente vil dog ikke
være relevant, hvis der er tale om en ulovlig støtte, som
kun har været stillet til modtagerens rådighed inden for et
kortere tidsrum, der ikke strækker sig ud over en periode på
et år.
Det fremgår af landdistriktsfondslovens § 5, stk. 2, at til-
bagebetalingskrav i forbindelse med støtte, der er finansieret
af såvel nationale midler som EU-midler, i deres helhed for-
ældes efter de regler, der er fastsat i EU-regler om forhold,
der er omfattet af denne lov.
Det foreslås i stk. 3, at tilbagebetalingskrav i forbindelse
med støtte, der både er finansieret af nationale midler og
Den Europæiske Unions midler, i deres helhed forældes
efter de regler, der er fastsat i Den Europæiske Unions for-
ordninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Tilbage-
betalingskrav forstås i denne sammenhæng som det samlede
beløb, der skal tilbagebetales. Det vil sige både uretmæssig
støtte og evt. påløbne renter.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af land-
distriktsfondslovens § 5, stk. 2. Da lovforslagets anvendel-
sesområde er bredere sammenlignet med landdistriktsfonds-
lovens, vil den foreslåede bestemmelse dog også få et til-
svarende bredere anvendelsesområde sammenlignet med be-
stemmelsen i landdistriktsfondslovens § 5, stk. 2.
Ved nationale midler forstås midler på grundlag af hvilke,
der har været søgt EU-medfinansiering fra ELFUL i forbin-
delse med den pågældende støtte. Der kan være tale om
midler fra offentlige myndigheder, herunder staten, regioner
og kommuner, samt midler fra landbrugets produktions- og
promilleafgiftsfonde og Fonden for Økologisk Landbrug.
Det er reglerne i forældelsesloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1238 af 9. november 2015, der finder anvendelse i tilfæl-
de, hvor der er sket en fejlagtig udbetaling af støtte finansie-
ret af Den Europæiske Union, og hvor fejlen ikke beror på
en uregelmæssighed hos den pågældende støttemodtager.
Forældelsesloven vil finde tilsvarende anvendelse på krav
om tilbagebetaling af rent nationale midler, og reglerne
medfører derfor ikke forskelsbehandling i forhold til regler,
der gælder for tvister af samme art.
82
Til § 13
Det fremgår af landbrugsstøttelovens § 4, stk. 1, at mini-
steren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler
om kontrol med overholdelsen af de i § 1 nævnte forordnin-
ger, herunder med de af disse forordninger omfattede varer
og med virksomheder, som importerer, fremstiller, forhand-
ler, opbevarer, transporterer, bearbejder eller eksporterer dis-
se varer, eller som udgør et tidligere eller senere led i om-
sætningskæden vedrørende disse varer og deres bestanddele.
Af landdistriktsfondslovens § 9, stk. 4, fremgår tilsvaren-
de, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og mini-
steren for landdistrikter hver for sig inden for deres respekti-
ve områder kan fastsætte nærmere regler om kontrol af de
foranstaltninger, hvortil der ydes støtte efter denne lov.
Det fremgår desuden af skovlovens § 59, nr. 1, at ministe-
ren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler
om tilsyn med de foranstaltninger, der er ydet tilskud til
efter loven.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-
ter en hastebehandling vedtaget § 13 i lov om administration
af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 13 videreføres med en-
kelte sproglige justeringer.
Det foreslås således i stk. 1, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden
for deres respektive områder kan fastsætte regler om tilsyn
og kontrol med, at denne lov og regler fastsat i medfør af
denne lov og regler i Den Europæiske Unions forordninger
om forhold, der er omfattet af denne lov, overholdes.
Den foreslåede bestemmelse viderefører muligheden for,
at ministrene kan fastsætte regler om tilsyn og kontrol.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 giver ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrik-
ter hjemmel til inden for deres respektive områder at fast-
sætte regler om tilsyn og kontrol med, at loven og de i
medfør heraf fastsatte regler og regler i Den Europæiske
Unions forordninger om forhold omfattet af loven, overhol-
des. Ministrene kan i medfør af den foreslåede bestemmelse
fastsætte regler vedrørende myndigheder, der er bemyndiget
til at udøve de pågældende ministres beføjelser ved kontrol,
jf. § 24, stk. 2 og 3.
Det forudsættes, at ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri og ministeren for landdistrikter i de regler, der vil
blive fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse, sik-
rer, at proportionalitetsprincippet i retssikkerhedslovens § 2
og øvrige relevante bestemmelser i retssikkerhedsloven kan
overholdes i forbindelse med udførelsen af det tilsyn og den
kontrol, som reglerne vedrører.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.1.1 i de almindelige
bemærkninger.
I takt med den teknologiske udvikling udvikles der løben-
de nye digitale værktøjer, som vil kunne bruges i forbindelse
med kontrol af overholdelsen af reglerne. Det er forventnin-
gen, at eksempelvis satellitbaseret kontrol løbende vil kunne
anvendes til kontrol af støttebetingelsernes overholdelse i et
større omfang end i dag. Det er derfor også hensigten, at der
vil blive fastsat regler om, at en del af kontrollen sker ved
satellitbaseret kontrol og stikprøvekontrol i marken.
Det er desuden hensigten, at der vil blive fastsat regler om
kontrollen af konditionalitet. Som det fremgår af den nye
horisontale forordning kan medlemsstaterne anvende deres
eksisterende kontrolsystemer og forvaltning til at sikre, at
reglerne om konditionalitet overholdes.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri er i medfør
af § 4, stk. 5, i landbrugsstøtteloven bemyndiget til at fast-
sætte regler om kontrol med de oplysninger, der skal danne
grundlag for udbetaling af ydelser eller opkrævningen af af-
gifter i henhold til de i lovens § 1 nævnte forordninger. Den,
som modtager ydelser eller skal betale afgifter i henhold
til de i § 1 nævnte forordninger, skal i henhold til § 4,
stk. 6, opbevare de forretningsbøger, øvrige regnskabsma-
teriale, ledsagedokumenter, recepter, analysemateriale samt
korrespondance m.v. nævnt i stk. 3, 2. pkt., i mindst fem år
regnet fra udløbet af det år, hvori ydelse er modtaget eller
afgift er betalt.
Det foreslås i stk. 2, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri og ministeren for landdistrikter kan fastsætte reg-
ler om opbevaring af oplysninger med henblik på tilsyn og
kontrol med overholdelsen af denne lov og regler fastsat i
medfør af denne lov og regler i Den Europæiske Unions
forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov.
Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelserne i
landbrugsstøttelovens § 4, stk. 5 og 6, men udvides i for-
hold til retstilstanden før den 1. januar 2023 til at omfatte
hele lovforslagets anvendelsesområde og til også at omfatte
ministeren for landdistrikter. Den foreslåede bestemmelse
udformes som en bemyndigelse for ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter til at
fastsætte regler om opbevaring af oplysninger med henblik
på tilsyn og kontrol med overholdelse af loven og de i med-
før heraf fastsatte regler og regler i Den Europæiske Unions
forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov.
Ministrene vil i medfør af den foreslåede bestemmelse
kunne fastsætte regler om, at visse oplysninger skal opbeva-
res i et vist tidsrum med henblik på, at ministrene i forbin-
delse med tilsyn eller kontrol får adgang til disse.
Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om, at en støt-
temodtager skal opbevare gødningsplaner, gødningsregnska-
ber, skatte-, moms- og driftsregnskaber og lignende doku-
menter i en bestemt periode.
Til § 14
Landbrugsstøtteloven og landdistriktsfondsloven indehol-
83
der ikke specifikke hjemler for ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter til at
meddele forbud og påbud. Skovloven rummer mulighed for
i visse tilfælde at meddele påbud, f.eks. i § 51, stk. 2, hvor
der kan gives påbud om at lovliggøre et ulovligt forhold.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-
ter en hastebehandling vedtaget § 14 i lov om administration
af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 14 videreføres med en-
kelte sproglige justeringer.
Det foreslås således i § 14, stk. 1, at ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter
inden for deres respektive områder kan meddele de forbud
og påbud, der er nødvendige for overholdelse af denne lov
og af regler fastsat i medfør af denne lov og af regler i Den
Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet
af denne lov.
Den foreslåede hjemmel vil medføre, at der vil kunne
meddeles påbud, f.eks. i forbindelse med tilsagn om tilskud
til fastholdelse af vådområder, lavbundsområder og fysiske
vandløbsindsatser på landbrugsjorder. Det er forventningen,
at sådanne tilsagn vil blive betinget af overholdelse af en
række bestemmelser, der tinglyses som servitut. I tilfælde af
overtrædelse af servitutbestemmelserne vil overholdelsen af
servitutten kunne sikres ved, at ministeren udsteder et påbud
eller forbud. Der vil f.eks. efter den foreslåede bestemmelse
kunne udstedes påbud om at reetablere et vådområde, hvis
dette i strid med en tinglyst servitut er blevet ændret ved
genopdyrkning af arealet eller lign. Den foreslåede bestem-
melse vil kunne anvendes uanset eventuelle skift i ejerfor-
holdene siden tilsagnet om tilskud.
Herudover vil der kunne blive anvendt påbud og forbud
i forbindelse med salgsfremme/promotion-ordningen, hvor
der vil kunne være behov for at benytte påbud i forbindelse
med manglende overholdelse af reglerne for anvendelse af
generisk reklamemateriale.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere kunne anven-
des ved overtrædelser af markedsordninger, hvor der ikke er
etableret en egentlig støtteordning. Et eksempel på dette er
kvalitets- og handelsnormer.
Både påbud og forbud efter den foreslåede bestemmelse
vil indholdsmæssigt komme til at afhænge af den konkrete
situation, idet det i forbindelse med administrationen vil bli-
ve påset, at disse ikke er mere indgribende, end forholdene
betinger.
Som udgangspunkt vil påbud og forbud skulle meddeles
den ansvarlige. Den relevante myndighed vil dog undtagel-
sesvist kunne meddele påbud og forbud til personer, som
repræsenterer den ansvarlige, f.eks. en ansat, hvis omstæn-
dighederne gør, at det ikke er muligt eller forsvarligt at
afvente kontakt med den ansvarlige. Dette vil også komme
til at gælde i situationer, hvor det ikke umiddelbart kan være
muligt at identificere den ansvarlige, og hvor forbud og
påbud derfor vil kunne rettes til den, der konkret håndterer
sagen.
I de fleste tilfælde forudsætter påbud og forbud, at til-
synsmyndigheden har konstateret en overtrædelse. Det vil
dog efter omstændighederne kunne være muligt at meddele
påbud og forbud allerede på det tidspunkt, hvor det er åben-
lyst, at der vil ske en overtrædelse af reglerne, hvis forholdet
ikke rettes.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri desuden kunne meddele
de forbud og påbud, der er nødvendige for overholdelse af
forpligtelser fastsat i en tinglyst servitut for ejendommens
ejer efter regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, og lov om
Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 6. fe-
bruar 2020.
Den foreslåede bestemmelse vil således give mulighed
for at anvende forbud og påbud med henblik på at sikre
overholdelse af servitutter, som er fastlagt i ordninger, der er
etableret før lovforslagets ikrafttrædelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
afsnit 3.8.2 om håndhævelse af servitutter.
Til § 15
Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 3, er de kontrolle-
rende myndigheder berettiget til at foretage eftersyn af
varer og uden erstatning udtage prøver af varerne i det
omfang, det er nødvendigt for at undersøge deres beskaffen-
hed. Vedkommende myndighed er endvidere berettiget til
at efterse de i stk. 1 nævnte virksomheders varebeholdnin-
ger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale, ledsagedo-
kumenter, recepter, analysemateriale samt korrespondance
m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk
form. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne
beskæftigede personer skal yde den fornødne vejledning og
hjælp ved foretagelse af ovennævnte eftersyn, og ovennævn-
te materiale skal på de kontrollerende myndigheders begæ-
ring udleveres eller indsendes til de kontrollerende myndig-
heder.
Efter landdistriktsfondslovens § 9, stk. 2, skal den, der
er støttemodtager efter denne lov, efter anmodning fra den
relevante minister, under hvis område støtteordningen hører,
give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regn-
skabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollens
gennemførelse, og vederlagsfrit yde den pågældende minis-
ter den fornødne bistand ved kontrol, kopiering og udleve-
ring af skriftligt materiale og udskrifter af oplysninger, som
opbevares i elektronisk form.
Efter skovlovens § 56, nr. 1, har ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri under tilsyn efter lovens § 49 adgang til
regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v. Det gælder også
materiale, der opbevares i digital form.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-
ter en hastebehandling vedtaget § 15 i lov om administration
84
af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 15 videreføres med en-
kelte sproglige justeringer.
Den foreslås således i stk. 1, at den, der er omfattet af
denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller
regler i Den Europæiske Unions forordninger om forhold,
der er omfattet af denne lov, skal efter anmodning fra den af
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller ministeren
for landdistrikter, under hvis område ordningen hører, eller
den, som den pågældende minister har bemyndiget hertil, gi-
ve alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabs-
mæssige forhold, som har betydning for gennemførelse af
kontrol.
Den foreslåede bestemmelse vil videreføre og udvide be-
stemmelserne i henholdsvis landdistriktsfondslovens § 9,
stk. 2, og skovlovens § 56, nr. 1, og dermed i forhold til
retstilstanden før den 1. januar 2023, til at omfatte hele
lovforslagets anvendelsesområde.
Den foreslåede oplysningspligt vil gælde for den, der er
omfattet af loven, de i medfør af loven fastsatte regler eller
Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er
omfattet af denne lov, det vil sige både støttemodtagere, im-
portører, eksportører, producenter, handlende, virksomheder,
indkøbsfællesskaber samt erhvervs- og brancheorganisatio-
ner og lignende, som er omfattet af loven, og som kan være
omfattet af den kontrol, som udføres i medfør af loven, de
i medfør heraf fastsatte regler eller i medfør af Den Euro-
pæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af
denne lov.
Oplysninger om økonomiske og regnskabsmæssige for-
hold er et vigtigt led i kontrollen med f.eks. overholdelse
af støttebetingelser eller kontrol med importører, eksportører
m.v. Kun oplysninger, som er af direkte betydning for kon-
trollen, vil kunne kræves afgivet.
Det bemærkes, at den foreslåede oplysningspligt vil være
begrænset af retssikkerhedslovens § 10.
Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 3, 3. pkt., skal virk-
somhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæfti-
gede personer yde den fornødne vejledning og hjælp ved
det eftersyn, som de kontrollerende myndigheder kan foreta-
ge efter bestemmelsens 1. og 2. pkt., og det heri nævnte
materiale skal på de kontrollerende myndigheders begæring
udleveres eller indsendes til de kontrollerende myndigheder.
Det foreslås i stk. 2, at den, der er omfattet af denne lov
eller regler fastsat i medfør af denne lov eller regler i Den
Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet
af denne lov, vederlagsfrit skal yde den minister, under hvis
område ordningen hører, eller den, som den pågældende
minister bemyndiger hertil, fornøden bistand ved kontrol,
udtagning af prøver, kopiering og udlevering af skriftligt
materiale samt udskrifter af elektroniske data.
Den foreslåede bestemmelse foreslås udvidet sammenlig-
net med den tilsvarende bestemmelse i landbrugsstøttelo-
vens § 4, stk. 3, 3. pkt., og dermed i forhold til retstilstanden
før den 1. januar 2023, til at omfatte hele lovens anvendel-
sesområde og til også at omfatte ministeren for landdistrik-
ter.
Pligten til at medvirke ved kontrol vil angå praktisk bi-
stand i forbindelse med kontrol. Bistanden kan bl.a. bestå
i identifikation og kopiering af dokumenter. Det fremgår
direkte af den foreslåede bestemmelse, at den fornødne bi-
stand vil skulle ydes vederlagsfrit. Myndighederne vil der-
med vederlagsfrit kunne forlange udskrifter af data, der er
opbevaret elektronisk, og kopier af relevant materiale. Det
vil dog kun være oplysninger, som er af direkte betydning
for kontrollen, der kan kræves afgivet i medfør af den på-
gældende bestemmelse.
Det foreslås som noget nyt i forhold til retstilstanden in-
den den 1. januar 2023 i stk. 3, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter, eller den
som den pågældende minister bemyndiger hertil, som led
i løsningen af opgaver i henhold til denne lov, regler fast
i medfør af denne lov, eller i henhold til Den Europæiske
Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne
lov, uden at betale vederlag kan medtage eller udtage prøver
af planter, planteprodukter og andre objekter mod kvittering.
Det foreslåede vil bl.a. indebære, at den relevante kontrol-
myndighed overfor den berørte vil skulle kvittere for prøver
af planter, planteprodukter og andre objekter, der medtages
som led i kontrollen.
Den foreslåede bestemmelse forudsættes at blive anvendt
i overensstemmelse med det almindelige proportionalitets-
princip, således at der alene medtages og udtages prøver i
relevant omfang og af begrænset værdi. Der kan f.eks. være
tale om udtagning af kartoffelprøver med henblik på at fast-
slå, om sorten er støtteberettiget til en given støtteordning.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.1.1 i de almindelige
bemærkninger.
Til § 16
Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 1, kan ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om kontrol
med overholdelsen af de i § 1 nævnte forordninger, herun-
der med de af disse forordninger omfattede varer, og med
virksomheder, som importerer, fremstiller, forhandler, opbe-
varer, transporterer, bearbejder eller eksporterer disse varer,
eller som udgør et tidligere eller senere led i omsætningskæ-
den vedrørende disse varer og deres bestanddele.
Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 2, 1. pkt., har de
kontrollerende myndigheder til enhver tid, såfremt det skøn-
nes nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse
adgang til ethvert sted, hvor de i stk. 1 nævnte varer i er-
hvervsmæssigt øjemed befinder sig, samt til enhver af de i
stk. 1 nævnte virksomheder.
Med hensyn til de lokaliteter, hvor de kontrollerende myn-
digheder har adgang til at efterse dokumenter m.v., fremgår
85
det af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingsti-
dende 1998-99, tillæg A, side 1674, at de af lovforslaget
omfattede virksomheder ofte er landbrugsbedrifter, hvor en
opdeling i en forretningsmæssig del og en privat del ikke er
mulig. Det er derfor ikke muligt at begrænse adgangen til
at gennemse dokumenter m.v. til den forretningsmæssige del
af virksomheden/bedriften. De kontrollerende myndigheder
er efter § 4, stk. 3, 1. og 2. pkt., berettiget til at foretage
eftersyn af varerne og uden erstatning at udtage prøver af
varerne i det omfang, det er nødvendigt for at undersøge
deres beskaffenhed. Vedkommende myndighed er endvidere
berettiget til at efterse de i stk. 1 nævnte virksomheders
varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmate-
riale, ledsagerdokumenter, recepter, analysemateriale samt
korrespondance m.v., herunder også materiale, der opbeva-
res i elektronisk form.
Efter landdistriktsfondslovens § 9, stk. 1, har ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdi-
strikter hver for sig inden for deres respektive områder til
enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse ad-
gang til offentlig og privat ejendom og lokaliteter, der ejes
eller drives af en fysisk eller juridisk person, der er støtte-
modtager efter denne lov, for at tilvejebringe oplysninger,
der er nødvendige til brug for løsning af opgaver i henhold
til denne lov, regler fastsat i medfør heraf eller regler i Den
Europæiske Unions forordninger om forhold omfattet her-
af. På tilsvarende måde har den minister, under hvis område
støtteordningen hører, adgang til regnskaber, forretningsbø-
ger, papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i
elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger til brug for
løsning af opgaver i henhold til denne lov, regler fastsat i
medfør heraf eller regler fastsat af Den Europæiske Union
om forhold omfattet af denne lov.
Efter skovlovens § 49, stk. 1, har ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri uden retskendelse mod legitimation
adgang til private og offentlige ejendommes arealer for at
udøve sine beføjelser og opgaver efter denne lov eller regler,
der er udstedt i medfør af loven. Ministeren kan herunder
foretage undersøgelser af betydning for lovens formål. Eje-
ren eller brugeren skal så vidt muligt have besked herom i
forvejen. Efter § 49, stk. 2, har ministeren desuden adgang
til bygninger, der helt eller delvis udnyttes erhvervsmæssigt,
for at udøve tilsyn efter §§ 56-59 på ejendomme, hvortil der
er ydet tilskud. Retten efter stk. 1 gælder efter § 49, stk.
3, også for personer, som ministeren bemyndiger hertil. For
tilsyn med foranstaltninger, der er udbetalt tilskud til, gælder
efter § 56, stk. 1, nr. 1, særligt, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri, eller den ministeren bemyndiger hertil,
under tilsyn efter § 49 også har adgang til regnskaber, for-
retningsbøger, papirer m.v. Det gælder også materiale, der
opbevares i digital form.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-
ter en hastebehandling vedtaget § 16 i lov om administration
af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 16 videreføres uændret.
Det foreslås således i stk. 1, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri eller ministeren for landdistrikter eller
den, som den pågældende minister bemyndiger hertil, inden
for deres respektive områder, hvis det skønnes nødvendigt,
til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse
har adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter,
transportmidler, recepter, forretningsbøger og papirer m.v.,
herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form,
for at tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af kon-
trolopgaver i henhold til denne lov eller regler fastsat i med-
før af denne lov eller i henhold til Den Europæiske Unions
forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov.
Den foreslåede bestemmelse vil i en sprogligt tilpasset
version videreføre bestemmelserne i landbrugsstøttelovens
§ 4, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. og 2. pkt., landdistrikts-
fondslovens § 9, stk. 1, og skovlovens § 49, stk. 1-3, og §
56, stk. 1, nr. 1. Dog således, at anvendelsen indskrænkes
i relation til bestemte brancheorganisationer eller bestemte
producentsammenslutninger, da bestemmelsen vedrørende
bemyndigelse til disse ikke videreføres.
Den foreslåede bestemmelse tilsigter, at kontrollen i over-
ensstemmelse med retssikkerhedsloven i begrundede tilfæl-
de kan ske uanmeldt og uden forudgående meddelelse til
støttemodtageren, da dette kan være en forudsætning for, at
myndigheden vil kunne få et reelt billede af forholdene på
den pågældende bedrift eller virksomhed.
Med den foreslåede bestemmelse vil der blive givet ad-
gang til, at myndigheden kan foretage kontrol uden retsken-
delse. Kontrollen vil skulle gennemføres i overensstemmel-
se med relevante regler i retssikkerhedsloven, herunder pro-
portionalitetsprincippet i lovens § 2 og reglerne om varsling
i § 5.
Tvangsindgreb vil kun kunne finde anvendelse, hvis det
skønnes nødvendigt for løsning af opgaver efter loven, reg-
ler udstedt i medfør af loven eller i henhold til Den Euro-
pæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet
af denne lov. Det almindelige proportionalitetsprincip samt
proportionalitetsprincippet i retssikkerhedslovens § 2 inde-
bærer herved, at myndigheden til enhver tid er forpligtet
til at anvende den mindst indgribende foranstaltning, der er
tilstrækkelig til opnåelse af formålet.
Kontrolmyndigheden vil ikke have adgang uden retsken-
delse i de tilfælde, hvor der med rimelig grund foreligger
mistanke om en strafbar overtrædelse, herunder om eksem-
pelvis svig med nationale midler og/eller EU-midler. I et
sådant tilfælde vil retssikkerhedslovens § 9 finde anvendel-
se. Hvis der således med rimelig grund er mistanke om,
at en fysisk eller juridisk person har begået en strafbar
lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte
med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de
forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter
reglerne i rets-plejeloven om strafferetsplejen, jf. retssikker-
hedslovens § 9, stk. 1.
86
Repræsentanter for tilsynsmyndigheden og bemyndigede
personer vil skulle forevise nødvendig legitimation for den
ansvarlige ejer eller en repræsentant for denne. Som ud-
gangspunkt skal det ske, inden kontrollen påbegyndes, men
er ejeren eller en repræsentant for denne ikke til stede,
vil kontrollen kunne gennemføres uden at forevise legitima-
tion. Kommer ejeren eller en repræsentant for denne til stede
senere, vil legitimation skulle forevises på det tidspunkt.
Myndighedernes adgang efter den foreslåede bestemmelse
vil omfatte både offentlige og private ejendomme, lokali-
teter og transportmidler, såsom landbrugsbedrifter og virk-
somheder m.v., herunder lokaler og køretøjer, som anvendes
som led i virksomheden. Myndighederne vil endvidere ha-
ve ret til at gøre sig bekendt med landbrugsbedriften eller
virksomhedens skriftlige materiale herunder materiale, der
opbevares i elektronisk form, i det omfang det er nødvendigt
for at udøve kontrol efter lovforslaget og uanset opbeva-
ringssted. Kontrollen gennemføres ofte på landbrugsbedrif-
ter, hvor en opdeling i en privat og forretningsmæssig del
ikke er mulig. Det er derfor ikke muligt i disse tilfælde
at begrænse adgangen til at gennemse dokumenter m.v. til
den forretningsmæssige del af ejendommen. Adgangen til at
kontrollere transportmidler er en udvidelse af gældende ret
før den 1. januar 2023, som dels skyldes en ensretning af
ordlyden i forhold til ministeriets andre love, dels skyldes, at
der under visse støtteordninger gives støtte til landbrugsma-
skiner, hvorfor adgangen til at kontrollere disse er nødven-
dig.
Det bemærkes, at der i forbindelse med kontrollen vil
kunne være behov for at foretage fotografiske optagelser
eller lignende, herunder såvel optagelser med almindeligt
håndholdt kamera som optagelser med drone. Optagelser
med droner vil blive udført af kontrollører med dronebevis
og i overensstemmelse med de særlige regler, der gælder for
professionel flyvning med droner.
Det forudsættes, at fotografering som hidtil vil blive an-
vendt med mådehold, og kun når dette er nødvendigt for at
kunne dokumentere forhold af betydning for afgørelse af en
kontrolsag, og hvor disse forhold enten er af flygtig karakter
eller er vanskelige at beskrive.
Fotografier og videooptagelser vil blive behandlet i over-
ensstemmelse med den øvrige lovgivning om dokumenter
og oplysninger som fastsat i f.eks. forvaltningsloven, data-
beskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Det føl-
ger af § 15 i offentlighedsloven, jf. lov nr. 606 af 12. juni
2013 med senere ændringer, at fotografier ligesom andre
dokumenter i sagen skal journaliseres. Ligesom det gør
sig gældende for andre dokumenter m.v., der skal indgå i
afgørelsens faktiske grundlag, forudsættes det, at der i for-
bindelse med en partshøring oplyses om fotograferingen, jf.
forvaltningslovens kapitel 5.
Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 2, 2. pkt., yder politi-
et om nødvendigt bistand til kontrollen efter stk. 2, 1. pkt.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter aftale
med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.
Efter landdistriktsfondslovens § 9, stk. 3, yder politiet om
nødvendigt bistand til gennemførelse af den kontrol, der
er nævnt i stk. 1. De i stk. 1 nævnte ministre kan hver
for sig inden for deres respektive områder efter aftale med
justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.
Efter skovlovens § 49, stk. 4, yder politiet nødvendig
bistand til at opnå adgang efter § 49, stk. 1 og 2.
Det foreslås i stk. 2, at politiet om nødvendigt yder bistand
til gennemførelse af kontrol efter stk. 1. Ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter
kan inden for deres respektive områder efter forhandling
med justitsministeren fastsætte regler herom.
Den foreslåede bestemmelse vil videreføre bestemmelser-
ne i landbrugsstøttelovens § 4, stk. 2, 2. pkt., landdistrikts-
fondslovens § 9, stk. 3, og skovlovens § 49, stk. 4.
Der vil bl.a. være tale om magtanvendelse, som forudsæt-
ter politiets bistand, hvis tilsynsmyndighedernes adgang til
private ejendomme forudsætter behov for at gennembryde
eller fjerne hindringer som eksempelvis en låst dør eller en
ejer, som nægter kontrolmyndigheden adgang.
Det foreslås derfor, at politiet om nødvendigt yder bistand
til gennemførelse af kontrollen i bestemmelsens stk. 1, og
at der efter forhandling med justitsministeren kan fastsættes
regler herom. Politiets bistand vil skulle ske efter reglerne i
lov om politiets virksomhed (herefter politiloven). Politiets
bistand til andre myndigheder er som politiets øvrige opga-
ver underlagt politiets prioritering af ressourcerne. Politiet
kan derfor i givet fald afslå en konkret anmodning om bi-
stand til en anden myndighed ud fra hensynet til at kunne
varetage mere presserende opgaver, jf. politilovens § 2, stk.
1, nr. 6.
Med den foreslåede bestemmelse vil der blive givet mu-
lighed for, at kontrolmyndigheden med bistand fra politiet
vil kunne få adgang, hvis det er nødvendigt for at kunne
udføre kontrollen efter den foreslåede bestemmelse i stk.
1, og hvor formålet med kontrollen forspildes, hvis ikke
adgang opnås.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 forventes som hidtil
kun undtagelsesvis at blive bragt i anvendelse.
Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 4, kan Rigsrevisio-
nen, eventuelt sammen med Den Europæiske Revisionsret,
på tilsvarende betingelser som nævnt i stk. 2 efterse de
pågældende virksomheders varebeholdninger samt det i stk.
3, 2. pkt., nævnte materiale, som efter de pågældende myn-
digheders skøn er af betydning for den revisionsmæssige
kontrol med administrationen af de i § 1 nævnte forordnin-
ger.
Efter bemærkningerne til landdistriktsfondslovens § 9, stk.
1, jf. Folketingstidende 2014-15, 1. samling, tillæg A, side
35, giver bestemmelsen endvidere mulighed for, at andre,
såsom repræsentanter for Europa-Kommissionen og EU’s
Revisionsret, ifølge med repræsentanter for danske myndig-
heder kan medvirke ved kontrollen. Denne mulighed inde-
bærer ikke, at de pågældende EU-repræsentanter kan træffe
beslutninger inden for lovens område. Beslutninger inden
for lovens område af betydning for den enkelte støttemodta-
ger kan kun træffes af de danske myndigheder.
87
Det foreslås i stk. 3, at Rigsrevisionen, repræsentanter
for Europa-Kommissionen, Den Europæiske Revisionsret og
lignende personer, der er nødvendige for, at kontrolmyndig-
heden kan leve op til sine retlige forpligtelser, på tilsvarende
betingelser og ifølge med ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri eller ministeren for landdistrikter eller den, som
den pågældende minister bemyndiger hertil, kan deltage i
kontrollen efter stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse skal ses som en viderefø-
relse af muligheden for, at Rigsrevisionen, repræsentanter
for Europa-Kommissionen, Den Europæiske Revisionsret og
lignende personer vil kunne medvirke ved kontrollen, som
fremgår af landbrugsstøttelovens § 4, stk. 4, og bemærknin-
gerne til landdistriktsfondslovens § 9, stk. 1. Den foreslåede
bestemmelse medtages, så det vil fremgå udtrykkeligt af
lovteksten, at de nævnte personer vil kunne deltage i kon-
trollen efter bestemmelsen i stk. 1. Der vil samtidig være
tale om en udvidelse i forhold til den kontrol, som ministe-
ren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan udføre efter skov-
lovens bestemmelser i §§ 49 og 56, stk. 1, og før ændringen
af retstilstanden den 1. januar 2023. Dette indebærer ikke,
at de pågældende kan træffe beslutninger inden for lovens
område, da beslutninger af betydning for den enkelte støtte-
modtager kun kan træffes af dem, som efter loven eller de i
medfør heraf fastsatte regler har en sådan beføjelse. Repræ-
sentanter for tilsynsmyndigheden og bemyndigede personer
vil skulle vise nødvendig legitimation for den ansvarlige
eller en repræsentant for denne.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.1.1 i de almindelige
bemærkninger.
Til § 17
Efter landbrugsstøttelovens § 22 a kan ministeren for fø-
devarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren bemyndi-
ger dertil, hos andre offentlige myndigheder indhente de
oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdel-
sen af de relevante forordningsbestemmelser, loven samt de
regler, der er udstedt i medfør af loven, bl.a. med henblik på
registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kon-
troløjemed.
Efter landdistriktsfondslovens § 10 kan ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrik-
ter inden for deres respektive områder hos andre offentlige
myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for
at kontrollere overholdelsen af regler fastsat af EU vedrø-
rende støtte efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013, regler i denne lov
og de regler, der er udstedt i medfør heraf, med henblik på
registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kon-
troløjemed.
Efter skovlovens § 56, stk. 1, nr. 3, gælder særligt for
tilsyn med foranstaltninger, der er udbetalt tilskud til, at
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til brug for
tilsynet kan indhente nødvendige oplysninger hos skatte- og
afgiftsmyndigheder og andre offentlige myndigheder.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-
ter en hastebehandling vedtaget § 17 i lov om administration
af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 17 videreføres med en-
kelte sproglige justeringer.
Det foreslås i § 17, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri og ministeren for landdistrikter eller den, som
den pågældende minister bemyndiger dertil, inden for deres
respektive områder hos andre offentlige myndigheder kan
indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere
overholdelsen af denne lov eller regler fastsat i medfør af
denne lov eller regler i Den Europæiske Unions forordnin-
ger om forhold, der er omfattet af denne lov, bl.a. med
henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysnin-
ger i kontroløjemed, herunder om skatteforhold, eventuelt i
elektronisk form.
Den foreslåede bestemmelse vil skulle videreføre mini-
strenes mulighed for at indhente oplysninger hos andre of-
fentlige myndigheder til brug for kontrol efter loven, som
fremgår af landbrugsstøttelovens § 22 a, landdistriktsfonds-
lovens § 10 og skovlovens § 56, stk. 1, nr. 3.
Efter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo-
ven er der ikke krav om, at der skal være udtrykkelig lov-
hjemmel til registersamkøring og sammenstilling af oplys-
ninger i kontroløjemed.
Det vurderes dog hensigtsmæssigt udtrykkeligt at angive,
at den foreslåede bestemmelse vil kunne omfatte register-
samkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløje-
med, så der ikke opstår tvivl om, at der er adgang her-
til, herunder også for så vidt angår oplysninger om juridi-
ske personer. Bestemmelsen bliver dermed også udformet
som tilsvarende bestemmelser på Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeris område, jf. f.eks. § 65 a i lov om hold
af dyr.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der til brug
for planlægning, gennemførelse eller opfølgning på kontrol
i medfør af lovforslaget hos andre offentlige myndigheder
vil kunne indhentes de oplysninger, herunder fortrolige op-
lysninger, som vurderes at kunne bidrage til en effektiv
myndighedsindsats både generelt og i relation til konkrete
sager.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er bl.a., at
der vil kunne være behov for at kunne kontrollere rigtighe-
den af de oplysninger, der afgives til Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri eller Kirkeministeriet i forbindelse
med tilskudsansøgninger eller øvrige oplysninger, der ind-
sendes til ministerierne indeholdende oplysninger fra andre
offentlige myndigheder.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdi-
strikter vil kunne fastlægge, hvilke oplysninger, herunder
88
fortrolige oplysninger, andre offentlige myndigheder skal
udlevere, således at der vil kunne udføres en effektiv myn-
digheds- og kontrolindsats både generelt og i relation til
konkrete sager. Det er hensigten, at den foreslåede bemyndi-
gelse bl.a. vil blive anvendt til, at Landbrugsstyrelsen kan
indhente oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister
(CVR), Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR), ligesom
det fortsat vil være relevant at indhente oplysninger med
henblik på kontrol for dobbeltfinansiering.
Det er endvidere hensigten, at den foreslåede bestemmelse
vil blive anvendt ved administrationen af konditionalitet,
hvor der vil kunne være behov for at indhente, samkøre
og sammenstille oplysninger fra forskellige myndigheder
m.v. Ligeledes er det hensigten, at bestemmelsen vil blive
anvendt ved administrationen af social konditionalitet, hvor
der eksempelvis vil kunne være behov for at indhente, sam-
køre og sammenstille oplysninger, herunder fortrolige oplys-
ninger, fra Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsynets under-
retning til Landbrugsstyrelsen ved manglende overholdelse
af regler om arbejdsmiljø. Det gælder dog ikke oplysninger,
der er underlagt særlig tavshedspligt efter arbejdsmiljølo-
vens § 79, stk. 2, hvorefter Arbejdstilsynet ikke over for
arbejdsgiveren eller andre må oplyse, at Arbejdstilsynet har
modtaget en klage.
I forbindelse med udnyttelsen af bemyndigelsen i § 17
vil de til enhver tid gældende databeskyttelsesretlige regler,
herunder databeskyttelsesforordningen og databeskyttelses-
loven, blive iagttaget i forbindelse med behandling af per-
sonoplysninger.
Til § 18
Efter landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 1, kan ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om offent-
liggørelse med navns nævnelse af resultater samt art og
omfang af sanktioner på grundlag af kontrol, som gennem-
føres i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af
loven. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at klage
ikke har opsættende virkning. Der findes ikke en tilsvarende
bestemmelse i skovloven eller landdistriktsfondsloven.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget
efter en hastebehandling vedtaget § 18, stk. 1, i lov om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-
ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 18, stk. 1, videreføres
uændret.
Det foreslås således i stk. 1, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri med navns nævnelse kan offentliggøre
resultater samt art og omfang af sanktioner på grundlag
af kontrol, som gennemføres i henhold til denne lov eller
regler fastsat i medfør af denne lov eller af Den Europæiske
Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne
lov. Ministeren kan fastsætte regler om offentliggørelsen
herunder fastsætte regler om, at klage ikke har opsættende
virkning på offentliggørelsen.
Da lovforslaget har et bredere anvendelsesområde end
landbrugsstøtteloven, kommer den foreslåede bestemmelse
til at få et tilsvarende bredere anvendelsesområde sammen-
lignet med den tilsvarende bestemmelse i landbrugsstøttelo-
vens § 4 a, stk. 1. Der er dog foreløbigt ikke tilsigtet nogen
ændringer i anvendelsen af bestemmelsen.
De foreslåede bestemmelser er i alt væsentligt udformet
som tilsvarende bestemmelser om offentliggørelsesordnin-
ger i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris øvrige
lovgivning. Bestemmelsen vil give ministeren hjemmel til
at fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse
af resultater samt art og omfang af sanktioner på grundlag
af kontrol, som gennemføres i henhold til loven eller regler
udstedt i medfør af loven eller af Den Europæiske Unions
forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov.
Hjemmel til at offentliggøre resultaterne vil omfatte så-
vel ordinær offentlig kontrol som andre relevante offentlige
kontroller, f.eks. resultater af kontrolkampagner. Offentlig-
gørelsen vil kunne omfatte kontrol med både national lov-
givning og fælleskabslovgivning.
Det er hensigten med bestemmelsen at videreføre den
hidtidige praksis for offentliggørelse. Offentliggørelsen vil
omfatte dels resultaterne fra klassificeringskontrollen under
ordningen om vejning, klassificering og indberetning af
markedspriser for slagtekroppe af svin, kvæg og får, dels
resultaterne fra kontrollen under Smiley-ordningen.
Offentliggørelsen under klassificeringskontrollen vil om-
fatte de påbud/henstillinger, der gives til slagterierne. Of-
fentliggørelsen foretages i aggregeret form, hvorfor de om-
talte slagterier ikke vil blive nævnt med navns nævnelse.
Offentliggørelsen under Smiley-ordningen vil omfatte bå-
de gode og dårlige kontrolresultater, herunder indskærpelser,
påbud, forbud, politianmeldelser m.v.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke blive anvendt til of-
fentliggørelse af resultater af kontrollen med støttemodtage-
res overholdelse af kriterier for støtteordninger.
Vurdering af, om bestemmelsen vil skulle udnyttes til at
etablere en offentliggørelse på et bestemt område, vil ske
med udgangspunkt i de kriterier, som er anbefalet i betænk-
ning nr. 1516/2010 om offentlige myndigheders offentlig-
gørelse af kontrolresultater, afgørelser m.v. Disse kriterier
fremgår i form af en ”tjekliste” i betænkningens kapitel
4, afsnit 6, side 122, som opregner seks spørgsmål, som
det i betænkningen anbefales, at man gennemgår forud for
indførelse af nye ordninger med systematisk offentliggørelse
af oplysninger om kontrolresultater og afgørelser m.v. på
internettet i ikke-anonymiseret form.
Den foreslåede bestemmelse er udformet, så de nævnte
seks kriterier kan opfyldes.
I forhold til bestemmelsens 2. pkt., hvorefter ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om,
89
at klage ikke har opsættende virkning på offentliggørelsen,
vurderes dette nødvendigt, da erfaringer på fødevareområ-
det viser, at kontrolresultaterne skal offentliggøres hurtigst
muligt efter kontrollen, for at resultaterne er relevante for
forbrugerne. Bestemmelsen vil derfor give mulighed for,
at der vil kunne ske offentliggørelse af kontrolresultater,
inden klagemulighederne er udtømte, eller der er faldet en-
delig dom. Hvis et kontrolresultat påklages eller indbringes
for domstolene, vil det offentliggjorte kontrolresultat efter-
følgende blive korrigeret, hvis klageren får medhold ved
klageinstansen henholdsvis domstolene. Hjemlen til offent-
liggørelse uanset klage vil kun blive anvendt, hvis dette
vurderes nødvendigt for at opnå formålet med den enkelte
offentliggørelsesordning.
Det fremgår af landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 2, at mini-
steren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler
om, på hvilken måde og i hvilken form virksomheder skal
gøre kontrolresultater efter stk. 1 tilgængelige for offentlig-
heden, herunder på hvilke betingelser virksomheder kan fri-
tages for pligten til at gøre kontrolresultater tilgængelige.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget
efter en hastebehandling vedtaget § 18, stk. 2, i lov om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-
ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 18, stk. 2, videreføres
uændret.
Det foreslås således i stk. 2, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om hvor, på hvilken
måde og i hvilken form virksomheder skal gøre kontrolre-
sultaterne tilgængelige for offentligheden, herunder på hvil-
ke betingelser virksomheder kan fritages for pligten til at
gøre kontrolresultater tilgængelige.
Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en vide-
reførelse af bestemmelsen i landbrugsstøttelovens § 4 a, stk.
2, men anvendelsesområdet udvides i forhold til retstilstan-
den før den 1. januar 2023, da lovforslaget dækker et større
område end landbrugsstøtteloven. Der er dog ikke foreløb-
igt tilsigtet nogen ændring i anvendelsen af bestemmelsen
i praksis, og den vil således fortsat give hjemmel til at
fastsætte regler om virksomheders pligt til at offentliggøre
kontrolresultater.
Som led i Smiley-ordningen er det i bekendtgørelse nr.
2121 af 24. november 2021 om fødevarekontrol og offent-
liggørelse af kontrolresultater bestemt, at detailvirksomhe-
der skal offentliggøre kontrolresultaterne ved ophængning
i detailvirksomhederne og på deres eventuelt egne hjemme-
sider. Engrosvirksomheder skal offentliggøre kontrolresulta-
terne på deres hjemmesider. Offentliggørelsen medvirker til
at sikre overholdelsen af kvalitetsregler som f.eks. om klas-
sificering af oksekød.
Virksomheder kan i øvrigt frit anvende kontrolresultaterne
i markedsføring, så længe det ikke er vildledende. Herved
får virksomhederne et positivt incitament til at sikre over-
holdelse af lovgivningen.
Under Smiley-ordningen på fødevareområdet er virksom-
heder uden fast kontrolfrekvens desuden fritaget fra at of-
fentliggøre deres kontrolrapporter på deres hjemmeside, da
de kan være adskillige år gamle og derfor ikke aktuelle, eller
hvor kontrolrapportens informationsværdi vil være meget
begrænset. Det drejer sig om virksomheder, der af Fødevare-
styrelsen er placeret i gruppen af ultralavrisikovirksomheder
(eksempelvis materialister, apotekere, keramikere, vinhand-
lere m.fl.).
Det er hensigten, at reglerne vil skulle muliggøre en fort-
sættelse af den hidtidige kontrolmodel, herunder en fortsæt-
telse af Smiley-ordningen.
Efter landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 3, kan ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om formen
for og omfanget af offentliggørelse, herunder at offentliggø-
relse kan ske elektronisk. Ministeren kan bestemme, at visse
resultater ikke skal offentliggøres.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget
efter en hastebehandling vedtaget § 18, stk. 3, i lov om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-
ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 18, stk. 3, videreføres
uændret.
Det foreslås således i stk. 3, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om formen for og
omfanget af offentliggørelse, herunder om, at offentliggørel-
se kan ske elektronisk. Ministeren kan bestemme, at visse
resultater ikke skal offentliggøres.
Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en vide-
reførelse af den tilsvarende bestemmelse i landbrugsstøtte-
lovens § 4 a, stk. 3, men vil blive udvidet i forhold til
retstilstanden før den 1. januar 2023 til at gælde hele lov-
forslagets anvendelsesområde. Der er dog ikke foreløbigt
tilsigtet nogen ændringer i anvendelsen af bestemmelsen.
På fødevareområdet sker der løbende offentliggørelse af
kontroloplysninger på internettet. Kontrolresultaterne bliver
sammenfattet i en lettilgængelig kategorisering på basis af
objektive kriterier, som på detailområdet bliver anskuelig-
gjort ved grafiske symboler – de såkaldte smileyer.
Formålet med offentliggørelsen er at sikre forbrugerne
relevant og aktuel information, og der kan være kontrolre-
sultater, der vil være mindre relevante for forbrugerne. Of-
fentliggørelse kan eksempelvis være vildledende, hvis den
er baseret på en enkelt observation og ikke et egentligt
kontrolbesøg. Som eksempel kan nævnes en situation, hvor
det ved en administrativ kontrol er konstateret, at en regi-
streringspligtig virksomhed er registreret hos den relevante
90
myndighed. En sådan kontrol, hvor der udarbejdes en kon-
trolrapport uden anmærkninger, kunne forlede forbrugerne
til at tro, at der er gennemført en egentlig fysisk kontrol,
hvor alt er fundet at være i orden. Resultatet af sådanne
administrative kontroller uden anmærkninger kan i medfør
af den foreslåede bestemmelse derfor undtages fra offentlig-
gørelsen.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri kunne fastsætte regler om
form og omfang for offentliggørelse.
Det er hensigten, at bestemmelsen vil blive anvendt til
at videreføre hidtidig model for kontrol på området. Der
vil efter den foreslåede ordning også kunne etableres nye
offentliggørelsesordninger.
Efter landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 4, kan ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri bestemme, at offentliggø-
relse skal ske på grundlag af et af ministeren oprettet edb-
informationssystem vedrørende kontrolresultater. Ministeren
kan på ethvert tidspunkt, herunder periodisk, videregive så-
vel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger fra in-
formationssystemet til en ubestemt kreds af modtagere. En-
hver har adgang til fra informationssystemet at få meddelt
oplysninger, som enten har været offentliggjort, eller som
skal offentliggøres. Adgangen vil omfatte såvel enkeltståen-
de oplysninger som masseoplysninger.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget
efter en hastebehandling vedtaget § 18, stk. 4 og 5, i lov
om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf.
Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelserne i § 18, stk. 4 og 5, videre-
føres uændret.
Det foreslås således i stk. 4, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri kan bestemme, at offentliggørelse skal
ske på grundlag af et elektronisk informationssystem vedrø-
rende kontrolresultater.
Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en vide-
reførelse af landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 4, 1. pkt., idet
bestemmelsen dog vil få et bredere anvendelsesområde som
følge af, at lovforslagets anvendelsesområde er bredere end
landbrugsstøttelovens. Det er foreløbigt ikke forventningen,
at der skal ske ændringer i anvendelsen af bestemmelsen.
Efter den foreslåede bestemmelse kan ministeren for fø-
devarer, landbrug og fiskeri bestemme, at offentliggørelse
skal ske på grundlag af et af ministeren oprettet elektronisk
informationssystem vedrørende kontrolresultater.
Det foreslås i stk. 5, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri på ethvert tidspunkt, herunder periodisk, kan vide-
regive såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysnin-
ger fra informationssystemet til en ubestemt kreds af modta-
gere. Enhver har adgang til fra informationssystemet at få
meddelt oplysninger, som enten har været offentliggjort eller
skal offentliggøres. Adgangen omfatter såvel enkeltstående
oplysninger som masseoplysninger.
Under Smiley-ordningen bliver kontrolrapporterne eksem-
pelvis offentliggjort på internettet på hjemmesiden findsmi-
ley.dk i søgbar form.
Til § 19
Efter landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 1, fastsætter mi-
nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri regler om, at
skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri om forhold, som er omfattet af denne
lov eller af regler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt
mellem ministeriet og virksomhederne.
Efter landdistriktsfondslovens § 6, stk. 1, kan ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for land-
distrikter hver for sig inden for deres respektive områder
fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra
henholdsvis Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
og Kirkeministeriet om forhold, som er omfattet af denne
lov eller regler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt.
Efter skovlovens § 29 a, stk. 1, kan ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri desuden fastsætte regler om, at
ansøgninger, efterfølgende indberetninger og underretninger
i medfør af § 29 skal foregå digitalt, og at kommunikation
i forbindelse hermed skal foregå digitalt mellem ministeren
og ansøgerne. Formålet med bestemmelserne er at sikre, at
ministrene kan stille krav om, at skriftlig kommunikation
med ministerierne som det klare udgangspunkt skal foregå
digitalt.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget
efter en hastebehandling vedtaget § 19, stk. 1, i lov om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-
ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 19, stk. 1, videreføres
uændret.
Det foreslås således i stk. 1, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden
for deres respektive områder kan fastsætte regler om, at
skriftlig kommunikation til og fra henholdsvis Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Kirkeministeriet om
forhold omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af
denne lov eller af Den Europæiske Unions forordninger om
forhold, der er omfattet af denne lov, skal foregå digitalt.
Den foreslåede bestemmelse skal ses som en sprogligt
tilpasset videreførelse af de tilsvarende bestemmelser i land-
brugsstøttelovens § 1 a, stk. 1, landdistriktsfondslovens § 6,
stk. 1, og skovlovens § 29 a, stk. 1.
Krav om digital kommunikation er en fravigelse af det
almindelige forvaltningsretlige udgangspunkt om, at der er
91
formfrihed for virksomheder og borgere, når de henvender
sig til offentlige myndigheder. Dette følger bl.a. af bemærk-
ningerne til forvaltningslovens § 32 a, jf. Folketingstidende
2001-02/2, tillæg A, s. 2062 ff. Forvaltningslovens § 32 a
giver mulighed for, at vedkommende minister kan fastsætte
regler om ret til at anvende digital kommunikation ved hen-
vendelse til myndigheden. Bemyndigelsen i forvaltningslo-
ven giver alene mulighed for, at der kan fastsættes regler,
der giver ret til at kommunikere digitalt, men der kan ikke
etableres en pligt hertil. Den foreslåede bestemmelse giver
derfor mulighed for at fastsætte regler med krav om obliga-
torisk digital kommunikation med myndighederne, herunder
anvendelse af de digitale selvbetjenings- og portalløsninger,
som Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Kir-
keministeriet stiller til rådighed.
Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse parallelt
med lov om Digital Post fra offentlige afsendere.
Den foreslåede bemyndigelse vil ligesom hidtil blive ud-
nyttet således, at pligten til at kommunikere digitalt også vil
gælde en rådgiver, f.eks. en konsulent, advokat eller lign.,
som optræder på virksomhedens eller borgerens vegne over
for myndigheden.
Regler med krav om digital kommunikation forventes at
blive fastsat løbende i takt med, at digitale løsninger er på
plads, og den fornødne teknologi er til stede. Ministrene
vil kunne anvende den foreslåede bestemmelse på enkelt-
områder, efterhånden som det skønnes hensigtsmæssigt, at
der indføres en samlet digital, herunder automatiseret, sags-
behandling og digital kommunikation. Ministrene vil også
kunne anvende bemyndigelsen til at fastsætte sådanne regler
generelt for større områder.
Det findes hensigtsmæssigt, at digital sagsbehandling an-
vendes i videst muligt omfang inden for lovforslagets områ-
de, og at der ikke er formkrav i lovgivningen, der forhindrer,
at kommunikationen mellem virksomheder og borgere på
den ene side og myndighederne på den anden side kan
foregå digitalt. Den digitale kommunikation vil bidrage til
grundlaget for en mere effektiv opgavevaretagelse og størst
mulig ressourceudnyttelse i Ministeriet for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri og Kirkeministeriet.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har allere-
de i dag automatiseret store dele af sagsbehandlingen helt
eller delvist. Forudsætningen for dette er, at kommunikatio-
nen i videst muligt omfang foregår digitalt, f.eks. ved brug
af portal-løsningen ”Tast selv”.
En stor del af kommunikationen i forbindelse med sags-
behandlingen inden for både landbrugsstøtte-, landdistrikts-
fonds- og skovlovens område er allerede digitaliseret, herun-
der helt eller delvist automatiseret, i medfør af de gældende
bestemmelser om digital kommunikation. Der er således
ikke tiltænkt nogen væsentlig ændring i den måde, som
borgere, virksomheder og andre offentlige myndigheder i
dag kommunikerer med ministerierne på. Bemyndigelsen
er udformet generelt, så der skabes grundlag for, at der i
fremtiden administrativt kan fastsættes regler med krav om
digital kommunikation om forhold, der ikke efter gældende
ret er omfattet af en sådan pligt.
Den foreslåede bemyndigelse vil omfatte al kommunika-
tion mellem på den ene side virksomheder og borgere og på
den anden side myndigheder samt mellem offentlige myn-
digheder indbyrdes. Bemyndigelsen vil gælde for kommuni-
kation om alle forhold, der bliver omfattet af lovforslaget
eller regler, der vil blive fastsat i medfør heraf, eller af Den
Europæiske Unions forordninger.
Regler med krav om obligatorisk digital kommunikation
vil indebære, at henvendelser om forhold, som er omfattet
af loven eller regler fastsat i medfør heraf, som det klare ud-
gangspunkt ikke vil kunne anses for behørigt modtaget, hvis
de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale må-
de. I sådanne tilfælde følger det af den almindelige vejled-
ningspligt i forvaltningslovens § 7, stk. 1, at den pågældende
myndighed vejleder om reglerne på området, herunder om
pligten til digital kommunikation. Kun hvis der, f.eks. inden
for en fastsat frist, ikke er rettet op på de mangler, den
pågældende ved vejledning er gjort opmærksom på, kan
henvendelsen blive afvist eller oplysningerne anset for ikke
at være modtaget.
Det er lagt til grund, at en afvisning af at tage en sag under
realitetsbehandling på grund af manglende anvendelse af
den obligatoriske digitale kommunikation vil være en afgø-
relse og indebærer en sagsbehandling, der følger de almin-
delige forvaltningsretlige regler og principper om eksempel-
vis partshøring og begrundelse. Det er ikke hensigten med
indførelse af krav om digital kommunikation at ændre på,
hvordan offentlige myndigheder håndterer situationer, hvor
f.eks. en virksomhed overskrider en frist. Der vil således i
samme omfang som hidtil kunne tages hensyn til årsagen til,
at en frist m.v. ikke er overholdt.
De sanktioner, der i dag er knyttet til manglende indbe-
retning eller indsendelse i papirform, vil også finde anven-
delse, når indberetning eller indsendelse ikke sker i overens-
stemmelse med de krav om digital indberetning, der fastsæt-
tes i bekendtgørelser i henhold til dette lovforslag.
Det vil fremgå nærmere af de bekendtgørelser, der ud-
stedes i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen, hvem der
omfattes af pligten til digital kommunikation, om hvilke for-
hold, på hvilken måde og hvilke sanktioner, der knytter sig
til manglende indberetning eller indsendelse i overensstem-
melse med den foreskrevne digitale måde. Pligten til digital
kommunikation vil også omfatte kommunikation mellem
ministerierne og en rådgiver, der optræder på en virksomhed
eller fysisk persons vegne. Det er også hensigten, at det vil
komme til at fremgå hvilke praktiske og tekniske forudsæt-
ninger, der skal være opfyldt hos den enkelte, herunder om
vedkommende forudsættes at være i besiddelse af teknisk
udstyr af nærmere bestemt art for at kunne leve op til lov-
givningens krav.
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse også vil
blive udnyttet til at fastsætte regler om pligt til digital kom-
munikation mellem myndighederne og til at fastsætte krav
om anvendelse af digital kommunikation ved myndigheder-
92
nes henvendelse til borgere og virksomheder, f.eks. breve
om partshøring, afgørelser og lignende.
Der vil ved udnyttelsen af bemyndigelsen kunne fastsæt-
tes regler om undtagelse fra pligten til digital kommuni-
kation. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
ministeren for landdistrikter vil således i forbindelse med
fastsættelse af regler om obligatorisk digital kommunikation
tillige kunne fastsætte regler om, at visse grupper af person-
er eller virksomheder undtagelsesvist ikke skal være omfat-
tet af kravet om obligatorisk digital kommunikation. Sådan-
ne undtagelsesregler vil skulle følge reguleringen heraf i
lov om Digital Post fra offentlige afsendere. Det bemærkes
samtidig, at fritagelse for tilslutning til Digital Post i medfør
af lov om Digital Post fra offentlige afsendere ikke automa-
tisk medfører en samtidig fritagelse for pligten til at benytte
en af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller
Kirkeministeriet etableret portalløsning til kommunikation
vedrørende forhold omfattet af dette lovforslag.
I dag er der krav om, at visse dokumenter skal indsendes
i papirform. Der vil ligeledes ifølge den foreslåede bestem-
melse kunne fastsættes bestemmelser om undtagelse fra kra-
vet om digital fremsendelse i tilfælde, hvor materialet på
grund af sin særlige beskaffenhed ikke er egnet til en sådan
fremsendelse.
Efter landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 2, kan ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte nærmere regler
om digital kommunikation, herunder om anvendelse af be-
stemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signa-
tur eller lignende.
Efter landdistriktsfondslovens § 6, stk. 2, kan ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdi-
strikter fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,
herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige
digitale formater og digital signatur eller lignende.
Efter skovlovens § 29 a, stk. 2, kan ministeren for fø-
devarer, landbrug og fiskeri fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation, jf. stk. 1, herunder om anvendelse
af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital
signatur eller lignende.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget
efter en hastebehandling vedtaget § 19, stk. 2, i lov om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-
ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 19, stk. 2, videreføres
uændret.
Det foreslås således i stk. 2, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for
deres respektive områder kan fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte
it-systemer, særlige digitale formater, eID eller lignende.
Den foreslåede bestemmelse vil med visse ændringer vi-
dereføre de tilsvarende bestemmelser i § 1 a, stk. 2, i land-
brugsstøtteloven, § 6, stk. 2, i landdistriktsfondsloven samt §
29 a, stk. 2, i skovloven.
Ministrene vil efter bestemmelsen kunne fastsætte regler
med krav om, at virksomheder og borgere vil skulle oply-
se en e-mailadresse, som myndighederne kan anvende til
kontakt i forbindelse med behandlingen af en konkret sag
eller henvendelse. Dette forventes i praksis typisk at være
vedkommende virksomheds eller borgers e-mailadresse i
Offentlig Digital Post. I den forbindelse vil der også kun-
ne pålægges den pågældende pligt til at underrette om en
eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag
afsluttes, eller henvendelsen besvares, medmindre e-mails
automatisk bliver videresendt til den nye adresse.
Der vil også kunne fastsættes regler med krav om anven-
delse af eID eller lignende ved andre former for digital
kommunikation, f.eks. selvbetjeningsløsninger, så myndig-
hederne kan få sikkerhed for, at afsenderen er den, som
vedkommende giver sig ud for at være. Der vil endvidere
kunne stilles krav om anvendelse af bestemte it-systemer
(herunder særlige portalløsninger, elektroniske formularer,
skemaer og lignende) og særlige digitale formater for at
sikre, at myndighederne kan håndtere de modtagne indberet-
ninger eller for at sikre, at indsendt dokumentationsmateria-
le har den fornødne validitet.
Det er hensigten, at enhver kommunikation omfattet af
lovforslaget så vidt muligt vil skulle finde sted enten gen-
nem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris ”Tast
selv” eller gennem den digitale postløsning Offentlig Digital
Post under borger.dk eller virk.dk. Det vil afhænge af den
pågældende kommunikations art og indhold, hvilken portal
der vil skulle finde anvendelse. Lovforslaget vil således og-
så komme til at omfatte tilsvarende fremtidige offentlige
digitale løsninger.
Efter landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 3, landdistrikts-
fondslovens § 6, stk. 3, og skovlovens § 29 a, stk. 5, anses
en digital meddelelse for at være kommet frem, når den er
tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget
efter en hastebehandling vedtaget § 19, stk. 3, i lov om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-
ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 19, stk. 3, videreføres
uændret.
Det foreslås således i stk. 3, at en digital meddelelse anses
for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressa-
ten for meddelelsen.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af be-
stemmelserne i landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 3, landdi-
striktsfondslovens § 6, stk. 3, og skovlovens § 29 a, stk. 5.
93
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en digital
meddelelse anses for at være kommet frem fra det tidspunkt,
hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med
indholdet. Det er dermed uden betydning, om eller hvornår
den pågældende gør sig bekendt med indholdet af meddelel-
sen. Adressaten alene vil således bære risikoen ved ikke at
gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Dermed vil
der gælde samme retsvirkninger som for fysisk post, idet
fysisk post anses for at være kommet frem, når den pågæl-
dende meddelelse er lagt i modtagerens fysiske postkasse.
I denne forbindelse vil det være uden betydning, om
adressaten har bragt sig i stand til at tilgå meddelelsen, f.eks.
hvis modtageren af en meddelelse, som myndigheden har
sendt til den pågældende via den offentlige digitale postløs-
ning, ikke har skaffet sig den fornødne offentlige eID til at
modtage meddelelser i den offentlige digitale postløsning,
jf. lov om Digital Post fra offentlige afsendere, eller modta-
geren i sit elektroniske system har installeret anordninger
(spamfilte, firewalls osv.), som afviser at modtage meddelel-
sen. Tilsvarende vil det være uden betydning, om adressaten
oplever, at vedkommendes egen computer ikke fungerer, at
vedkommende har mistet koden til sin eID eller oplever lig-
nende hindringer, som det er op til adressaten at overvinde.
Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse på med-
delelser, som både frivilligt sendes digitalt, og som det er
obligatorisk at sende digitalt.
Lovforslaget medfører ikke ændringer i de gældende prin-
cipper for beregning af frister i forbindelse med klager.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for myndig-
heden på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle
eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive
registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et
datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter
kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, medde-
lelsen er tilgængelig, uanset om afsenderen måtte betragte
meddelelsen som sendt før kl. 24.00. Kan modtagelsestids-
punktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge
af problemer med it-system eller lignende, må meddelelsen
anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor med-
delelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige
oplysninger herom.
It-problemer hos myndigheden (nedbrud, midlertidig ka-
pacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse
ikke kan afleveres til myndigheden. Opstår problemerne tæt
på fristen for indgivelse af meddelelsen, og kan de føre til,
at fristen ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være
kommet frem inden fristen, hvis den gøres tilgængelig for
myndigheden inden for rimelig tid efter, at forhindringen er
ophørt. Det vil således ikke kunne komme en virksomhed
eller borger til skade, hvis en evt. frist for en meddelelse
ikke er overholdt, hvis dette skyldes systemnedbrud hos
myndigheden.
Det fremgår af landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 4, at hvor
det efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf er et
krav, at et dokument, som er udstedt af andre end ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri eller virksomhederne, skal
være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse
af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som
har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter
sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.
Det fremgår af landdistriktsfondslovens § 6, stk. 4, at hvor
det efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf er et
krav, at et dokument, som er udstedt af andre end henholds-
vis ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministe-
ren for landdistrikter, skal være underskrevet, kan dette krav
opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig
identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog
stk. 5. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med
personlig underskrift.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget
efter en hastebehandling vedtaget § 19, stk. 4, i lov om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-
ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 19, stk. 4, videreføres
uændret.
Det foreslås således i stk. 4, at hvor det efter denne lov
eller regler udstedt i medfør heraf er et krav, at et dokument,
som er udstedt af andre end ministrene, skal være underskre-
vet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik,
der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt
dokumentet, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter sidestilles
med dokumenter med personlig underskrift.
Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en vide-
reførelse af bestemmelserne i landbrugsstøttelovens § 1 a,
stk. 4, og landdistriktsfondslovens § 6, stk. 4. For så vidt
angår den del af landdistriktsstøtten, der er omfattet af skov-
loven, vil der være tale om en udvidelse af anvendelsesom-
rådet i forhold til gældende ret før den 1. januar 2023.
Den foreslåede bestemmelse fraviger underskriftskrav for
dokumenter, der er udstedt af andre end Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri og Kirkeministeriet inden for
deres respektive områder, hvor der efter loven eller regler
udstedt i medfør heraf er krav om, at dokumentet er under-
skrevet.
Underskriftskravet vil kunne fremgå udtrykkeligt eller for-
udsætningsvist af de pågældende regler.
Underskrift på dokumenter, der udstedes af ministerierne
eller andre offentlige myndigheder, kan på tilsvarende vis
undlades efter forvaltningslovens § 32 b. For at der ikke skal
opstå tvivl om, at også virksomheder og borgere kan opfylde
evt. underskriftskrav på anden måde end ved personlig un-
derskrift, foreslås det, at der indsættes en bestemmelse om,
at underskriveren i stedet kan anvende en teknik, der sikrer
entydig identifikation af den pågældende, f.eks. eID.
Efter landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 5, og landdistrikts-
fondslovens § 6, stk. 5, kan ministeren for fødevarer, land-
94
brug og fiskeri og ministeren for landdistrikter fastsætte
nærmere regler om opfyldelse af underskriftskravet i be-
stemmelsernes stk. 4.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget
efter en hastebehandling vedtaget § 19, stk. 5, i lov om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-
ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 19, stk. 5, videreføres
uændret.
Det foreslås således i stk. 5, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter kan fast-
sætte nærmere regler om opfyldelse af underskriftskravet i
stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en vide-
reførelse af bestemmelserne i landbrugsstøttelovens § 1 a,
stk. 5, og landdistriktsfondslovens § 6, stk. 5. På tilsvarende
måde som med den foreslåede bestemmelse i stk. 4 vil der
være tale om en udvidelse af anvendelsesområdet i forhold
til gældende ret før den 1. januar 2023 for så vidt angår den
del af landdistriktsstøtten, der er omfattet af skovloven.
Herefter vil ministrene kunne fastsætte regler om, hvordan
kravet om underskrift kan opfyldes, eksempelvis ved, at den
pågældende underskriver et fysisk dokument og indscanner
og sender dokumentet som en pdf-fil. På tilsvarende måde
vil der kunne forekomme tilfælde, hvor en ansøgning skal
være ledsaget af f.eks. en tilladelse fra en kommune. Sådan-
ne originale tilladelser og lignende udstedt af andre myn-
digheder skal kunne indsendes som bilag til en ansøgning,
f.eks. i indscannet form.
Endvidere vil der kunne stilles krav om, at virksomhe-
der eller fysiske personer, som indsender dokumenter til
en myndighed uden personlige underskrifter, skal opbevare
et eksemplar af det pågældende dokument forsynet med
originale underskrifter, som myndigheden kan forlange at få
forevist i kontroløjemed.
Det forventes desuden, at omfanget af afgørelser alene
baseret på automatisk behandling vil øges over tid i takt med
den teknologiske udvikling. Det kan dog ikke udelukkes,
at der på sigt i forbindelse med afgørelser alene baseret
på automatisk sagsbehandling behandles personoplysninger
omfattet af databeskyttelsesforordningen. En sådan behand-
ling af personoplysninger vil muligvis kunne medføre en
evaluering af personlige forhold, jf. artikel 22 i databeskyt-
telsesforordningen. Disse afgørelser vil være omfattet af den
foreslåede bestemmelse i § 27, hvorefter afgørelserne vil
kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Til § 20
Det følger af Lovtidendeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1098 af 10. august 2016, § 2, stk. 2, at der i Lovtidende –
foruden love og kongelige anordninger, jf. stk. 1 – indføres
alle ministerielle bekendtgørelser.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-
ter en hastebehandling vedtaget § 20 i lov om administration
af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 20 videreføres uændret.
Det foreslås således i stk. 1, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at kortværk,
der henvises til i regler fastsat i medfør af denne lov, ikke
kundgøres i Lovtidende.
Der findes ikke tilsvarende regler i landbrugsstøtteloven,
landdistriktsfondsloven eller skovloven, der var gældende
før den 1. januar 2023.
Den foreslåede bestemmelse skal skabe mulighed for, at
kortværk, der henvises til i forskrifter udstedt i medfør af
denne lov, kan undtages fra kundgørelse i Lovtidende og
dermed kundgøres autoritativt på en måde, der er mere hen-
sigtsmæssig.
Forslaget vil give ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri bemyndigelse til administrativt at fastsætte regler om,
at kortværk, som der henvises til i forskrifter udstedt i med-
før af denne lov, kan kundgøres autoritativt i elektronisk
form og gøres tilgængelig for offentligheden et andet sted på
internettet end der, hvor der sker kundgørelse i Lovtidende.
De kortværk, der skal kunne henvises til i regler udstedt i
medfør af denne lov, er eksempelvis kortlag i Internet Mark-
kort (IMK), der er et offentligt dataregister med tilhørende
kortværk med samtlige landets markblokke (geografisk sam-
menhængende enheder bestående af landbrugsarealer).
Det forudsættes, at adgangen til kortværk til de forskellige
støtteordninger i elektronisk form skal være gratis for bru-
gerne.
Det foreslås i stk. 2, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri ved udnyttelse af bemyndigelsen i stk. 1 fastsætter
regler om, hvordan kortværket skal kundgøres, herunder om
sikkerhed i forbindelse med kundgørelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri i det tilfælde, hvor bemyn-
digelsen i stk. 1 udnyttes, bliver forpligtet til at fastsætte
regler om sikkerheden ved den elektroniske kundgørelses-
ordning, herunder regler om IT-sikkerhed, driftssikkerhed og
sikkerhed for autenticiteten af de kundgjorte kortværk, samt
om opbevaring af en uforgængelig kopi af et udstedt kort-
værk og om tilgængelighed i forhold til tidligere gældende
kort. Digitale kortværk forudsættes at være offentligt tilgæn-
gelige også efter, at det er afløst af nyt kortværk, således at
retstilstanden efter tidligere gældende kort kan fastslås.
Derudover vil ministeren for fødevarer, landbrug og fiske-
ri blive forpligtet til at fastsætte regler om, hvor kortværk
i autoritativ form kan findes. Da disse regler vil skulle
95
kundgøres i Lovtidende, vil kortets brugere og den øvrige
offentlighed således via Lovtidende, der er det normale
kundgørelsesmedie, kunne få oplysning om, hvor de kan
tilgå kortgrundlaget for de forskellige støtteordninger.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 3.6.2.2 for nærmere om baggrunden for den foreslåe-
de ændring.
Til § 21
Efter landdistriktsfondslovens § 7, stk. 2, nedsætter mini-
steren for landdistrikter et indstillingsudvalg, der udvælger
og afgiver indstilling om ansøgninger om godkendelse som
støtteberettigede lokale aktionsgrupper og om indsendte lo-
kale udviklingsstrategier.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-
ter en hastebehandling vedtaget § 21 i lov om administration
af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 21 videreføres uændret.
Det foreslås således i stk. 1, at ministeren for landdistrik-
ter nedsætter et indstillingsudvalg, der udvælger og afgiver
indstilling om godkendelse af indsendte lokale udviklings-
strategier.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil være en delvis
videreførelse af landdistriktsfondslovens § 7, stk. 2, idet det
foreslås, at indstillingsudvalget ikke udvælger og afgiver
indstilling om godkendelse af støtteberettigede lokale akti-
onsgrupper.
Efter forordningen om fælles bestemmelser er det obliga-
torisk for den ansvarlige forvaltningsmyndighed at nedsætte
et indstillingsudvalg med henblik på udvælgelse af lokale
udviklingsstrategier.
Det er forudsat, at udvalget sammensættes af repræsentan-
ter fra f.eks. regionale og lokale myndigheder, relevante
interesseorganisationer, landdistriktsaktører og eksperter på
området.
Efter landdistriktsfondslovens § 2, stk. 3, kan ministeren
for landdistrikter fastsætte regler om etablering og drift af
lokale aktionsgrupper, der kan medvirke til administration af
loven.
Under den nuværende reformperiode (2014-2022) har mi-
nisteren fastsat sådanne regler i bekendtgørelse nr. 1835
af 22. december 2015 om oprettelse og drift af lokale akti-
onsgrupper under hav- og fiskeriudviklingsprogrammet og
under landdistriktsprogrammet for perioden 2014-2020 med
senere ændringer.
Det foreslås i stk. 2, at ministeren for landdistrikter kan
fastsætte regler om etablering og drift af lokale aktionsgrup-
per, der kan medvirke til administrationen af denne lov.
Den foreslåede bestemmelse vil videreføre landdistrikts-
fondslovens § 2, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse vil give ministeren for land-
distrikter bemyndigelse til at fastsætte regler om etablering
og drift af lokale aktionsgrupper, herunder om sammensæt-
ning og funktioner.
De lokale aktionsgrupper vil blive etableret som private
lokale foreninger med egne vedtægter og bestyrelse oprettet
i overensstemmelse med de almindeligt gældende forenings-
principper og i overensstemmelse med forordningsgrundla-
get for dette lovforslag. Foreningens formål er at udarbejde
og gennemføre en strategi, der inddrager relevante lokale
parter og interessenter til gavn for udvikling af lokalområ-
det.
For nærmere oplysninger om lokale aktionsgrupper henvi-
ses til lovforslagets afsnit 3.3 og bemærkningerne til lovfor-
slagets § 2.
Til § 22
Efter landbrugsstøttelovens § 2, stk. 1, nedsætter ministe-
ren for fødevarer, landbrug og fiskeri et udvalg med den
opgave at rådgive med hensyn til stillingtagen til Den Euro-
pæiske Unions landbrugspolitik samt med hensyn til tilrette-
læggelse af administrationen heraf. Udvalget består af 24
medlemmer udnævnt af ministeren.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-
ter en hastebehandling vedtaget § 22 i lov om administration
af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 22 videreføres med en-
kelte sproglige justeringer.
Det foreslås således i stk. 1, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri nedsætter et udvalg med den opgave
at rådgive om stillingtagen til Den Europæiske Unions land-
brugspolitik og om tilrettelæggelse af administrationen her-
af.
Den foreslåede bestemmelse viderefører landbrugsstøtte-
lovens § 2, stk. 1, idet det dog foreslås, at antallet af med-
lemmer ikke eksplicit angives i bestemmelsen.
Udvalgets opgave vil som hidtil være at rådgive ministe-
ren for fødevarer, landbrug og fiskeri med hensyn til stil-
lingtagen til Den Europæiske Unions landbrugspolitik m.v.
Det er hensigten, at udvalget vil skulle holde regelmæssige
møder og afgive udtalelser ikke blot om udformningen af
danske synspunkter vedrørende de spørgsmål, der behandles
i Rådet for Den Europæiske Union under deltagelse af mi-
nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri samt i komitéer
og arbejdsudvalg under Rådet for Den Europæiske Union,
hvori landbrugsspørgsmål drøftes, men også med hensyn til
tilrettelæggelsen af den nationale administration af markeds-
96
ordningerne for landbrugsvarer m.v. Udvalget vil herunder
skulle afgive høringssvar til forslag til rådsvedtagelser i Den
Europæiske Union til brug for forelæggelse for Folketingets
Europaudvalg i medfør af Lov om Danmarks tiltrædelse af
De europæiske Fællesskaber. Udvalgets medlemmer udpe-
ges efter indstilling fra fødevareerhvervenes organisationer
samt repræsentanter for arbejdstagere, forbrugere og miljø-
interesser.
Hidtil har det udtrykkeligt fremgået af landbrugsstøttelo-
vens § 2, stk. 2, hvilke organisationer der var repræsenteret i
udvalget. Det foreslås i stk. 1, at den udtrykkelige opregning
af organisationsrepræsentation ikke videreføres, således at
den fornødne fleksibilitet i forhold til sammensætningen af
udvalget vil blive sikret.
Efter landbrugsstøttelovens § 2, stk. 3, kan der møde
stedfortræder for hvert af medlemmerne. Ministeren for fø-
devarer, landbrug og fiskeri udnævner en af Miljø- og Fø-
devareministeriets repræsentanter i udvalget til formand for
udvalget og fastsætter udvalgets forretningsorden. Udvalgets
sekretariatsopgaver varetages af ministeriet.
Det foreslås i stk. 2, at ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri udnævner til formand for udvalget en repræ-
sentant fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
og fastsætter forretningsordenen for udvalget. I forretnings-
ordenen fastlægges udvalgets sammensætning og antallet af
repræsentanter for de enkelte organisationer eller grupper af
organisationer. Ministeriet varetager sekretariatsopgaver for
udvalget.
Den foreslåede bestemmelse viderefører landbrugsstøtte-
lovens § 2, stk. 3, dog således at det ikke foreslås medtaget
i bestemmelsen, at der kan møde stedfortræder for hvert
af medlemmerne. Det foreslås desuden som noget nyt i for-
hold til retstilstanden før den 1. januar 2023, at ministeren
i forretningsordenen fastsætter udvalgets sammensætning og
antallet af repræsentanter for de enkelte organisationer eller
grupper af organisationer.
Den foreslåede bestemmelse svarer til gældende praksis
for kodificering af det pågældende rådgivende udvalg i lov-
givningen på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiske-
ris område. Således er også EU-fiskeriudvalget lovreguleret,
jf. § 5, i fiskeriloven.
Der er ikke med forslaget tilsigtet en ændring i den ak-
tuelle kreds af organisationer, der i dag er repræsenteret i
udvalget, men med bestemmelsen vil der være fleksibilitet
i forhold til at kunne ændre organisationsrepræsentationen
fremover.
Til § 23
Efter landdistriktsfondslovens § 7, stk. 1, nedsætter mini-
steren for fødevarer, landbrug og fiskeri et overvågningsud-
valg med repræsentanter for de berørte myndigheder, inte-
resseorganisationer, foreninger og partnerskaber til at vareta-
ge tilsyns- og opfølgningsfunktioner ved administration af
støtteordninger efter denne lov.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-
ter en hastebehandling vedtaget § 23 i lov om administration
af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 23 videreføres uændret.
Det foreslås således i § 23, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri nedsætter en overvågningskomité med
repræsentanter for de berørte myndigheder, interesseorgani-
sationer, foreninger og partnerskaber til at varetage forord-
ningsbestemte opgaver vedrørende administration af støtte-
ordninger, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, og som er
omfattet af den strategiske plan for dansk udmøntning af
Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik.
Efter forordningen om støtte til strategiske planer er det
obligatorisk for de enkelte medlemsstater at nedsætte en
overvågningskomité for deres strategiske plan senest tre må-
neder efter, at Europa-Kommissionen har truffet beslutning
om godkendelse af den strategiske plan. Udvalget skal sam-
mensættes bredt, og repræsentanter for Europa-Kommissi-
onen deltager i overvågningskomitéens arbejde med rådgi-
vende funktion.
Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en vide-
reførelse af § 7, stk. 1, i landdistriktsfondsloven. Da støt-
teordninger omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, også kan være
finansieret af EGFL, dækker bestemmelsen dog et brede-
re område sammenlignet med bestemmelsen i landdistrikts-
fondslovens § 7, stk. 1.
I overensstemmelse med forordningen om støtte til stra-
tegiske planer vil der blive nedsat en bredt sammensat
overvågningskomité med deltagelse af repræsentanter fra de
berørte myndigheder, interesseorganisationer, foreninger og
andre relevante parter til at varetage de forordningsbestemte
opgaver. Formandskabet for overvågningskomitéen vil blive
varetaget af Landbrugsstyrelsen.
Overvågningskomitéen vil alene komme til at dække de
støtteordninger, der er omfattet af Danmarks strategiske
plan. I overensstemmelse med forordningen om støtte til
strategiske planer skal overvågningskomitéen behandle al-
le problemstillinger, der har indvirkning på den strategiske
plans fremskridt med hensyn til at nå de fastlagte mål. Des-
uden vil overvågningskomitéen skulle afgive udtalelse om
bl.a. metodologi og prioriteringskriterier i forbindelse med
udvælgelsen af operationer, de årlige præstationsrapporter,
evalueringsplanen og ændringer heri samt forslag til ændrin-
ger af den strategiske plan.
Til § 24
Efter landbrugsstøttelovens § 22, stk. 2, kan ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri henlægge sine beføjelser efter
loven til en institution under ministeriet eller anden statslig
institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte
regler om adgangen til at klage over denne myndigheds
97
afgørelser, herunder om at klage ikke skal kunne indbringes
for anden administrativ myndighed og om myndighedens
adgang til at genoptage en sag efter, at der er indgivet klage.
Efter landdistriktsfondslovens § 11, stk. 1, kan ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdi-
strikter hver for sig inden for deres respektive områder fast-
sætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet i
henhold til denne lov eller de i medfør heraf udstedte regler,
herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed, og om myndighedernes adgang til
at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. De pågæl-
dende ministre kan endvidere fastsætte regler om indgivelse
af klage, herunder om formkrav til klagen.
Efter skovlovens § 43, stk. 1, kan ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri bemyndige en under ministeri-
et oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med
vedkommende minister andre statslige myndigheder til at
udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren. Mini-
steren kan efter lovens § 61, stk. 1, fastsætte regler om
klage over afgørelser, der er truffet efter bemyndigelse, jf.
§ 43, herunder om, at afgørelserne ikke kan påklages. Mini-
steren kan efter § 61, stk. 2, fastsætte regler om klage over
afgørelser, der træffes efter regler, der er udstedt efter loven
herunder om, at afgørelserne ikke kan påklages.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget
efter en hastebehandling vedtaget § 24, stk. 1, i lov om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-
ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 24, stk. 1, videreføres
uændret.
Det foreslås således i stk. 1, at henlægger ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri eller ministeren for landdi-
strikter deres beføjelser efter loven til en myndighed under
det pågældende ministerium, kan ministrene inden for deres
respektive områder fastsætte regler om adgangen til at kla-
ge over myndighedens afgørelser, herunder om, at klage i
særlige tilfælde ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed, og om myndighedens adgang til at genoptage
en sag, efter at der er indgivet klage. Ministrene kan endvi-
dere fastsætte regler om indgivelse af klage, herunder om
formkrav til klagen.
Den foreslåede bestemmelse vil videreføre de beføjelser,
som ministrene har efter landbrugsstøttelovens § 22, stk. 2,
landdistriktsfondslovens § 11, stk. 1, og skovlovens §§ 43,
stk. 1, og 61. Det foreslås herudover fastsat direkte i bestem-
melsen, at det kun i særlige tilfælde kan bestemmes, at klage
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Som hovedregel vil den foreslåede bemyndigelse ikke
blive udnyttet til at fravige to-instansprincippet, men tager
derimod sigte på at gøre det muligt at afskære klageadgang
i de situationer, hvor der ellers vil være mulighed for at få
prøvet afgørelser i tre instanser.
Det bemærkes, at adgangen til at klage ikke vil kunne
afskæres i de tilfælde, hvor en afgørelse er truffet alene på
baggrund af automatisk behandling.
Den foreslåede bestemmelse vedrører også ministrenes
mulighed for at fastsætte regler om myndighedernes adgang
til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.
I medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil det
være muligt at regulere selve indsendelsen og behandlingen
af klager. Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler med
en frist for udnyttelse af rekursmuligheden, krav til klagens
form, indhold eller indsendelse. Ligeledes vil der i medfør
af bestemmelsen kunne fastsættes regler med krav om, at
klager skal indgives gennem den myndighed, der har truffet
afgørelsen. Modellen indebærer, at myndigheden skal vide-
resende klagen med myndighedens bemærkninger. Herved
er det hensigten at opnå en hurtigere og mere effektiv sags-
gang.
Efter landbrugsstøttelovens § 22, stk. 2, kan ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri henlægge sine beføjelser efter
loven til en institution under ministeriet eller anden statslig
institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte
regler om adgangen til at klage over denne myndigheds
afgørelser, herunder om at klage ikke skal kunne indbringes
for anden administrativ myndighed og om myndighedens
adgang til at genoptage en sag efter, at der er indgivet klage.
Efter landdistriktsfondslovens § 11, stk. 2, kan ministe-
ren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for
landdistrikter hver for sig inden for deres respektive om-
råder efter forhandling med vedkommende minister eller
vedkommende kommunale organisation henlægge opgaver
efter denne lov til andre offentlige myndigheder eller insti-
tutioner. De pågældende ministre kan i forbindelse hermed
fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myn-
digheders eller institutioners afgørelser truffet i henhold til
denne lov eller de i medfør heraf udstedte regler, herunder
om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden admini-
strativ myndighed, og om myndighedens eller institutionens
adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet kla-
ge. De pågældende ministre kan endvidere fastsætte regler
om indgivelse af klage, herunder om formkrav til klagen. De
pågældende ministre kan ændre afgørelserne, uden at der
foreligger klage. De pågældende ministre bevarer deres ful-
de instruktionsbeføjelse.
Efter skovlovens § 43, stk. 1, kan ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri bemyndige en under ministeri-
et oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med
vedkommende minister andre statslige myndigheder til at
udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren. Mini-
steren kan efter lovens § 61, stk. 1, fastsætte regler om
klage over afgørelser, der er truffet efter bemyndigelse, jf.
§ 43, herunder om, at afgørelserne ikke kan påklages. Mini-
steren kan efter § 61, stk. 2, fastsætte regler om klage over
afgørelser, der træffes efter regler, der er udstedt efter loven
herunder om, at afgørelserne ikke kan påklages.
98
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget
efter en hastebehandling vedtaget § 24, stk. 2, i lov om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-
ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 24, stk. 2, videreføres
uændret.
Det foreslås således i stk. 2, at ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter
inden for deres respektive områder efter forhandling med
vedkommende minister kan henlægge deres beføjelser efter
loven til en anden statslig myndighed eller institution. Mi-
nistrene kan i forbindelse hermed fastsætte regler om ad-
gangen til at klage over myndighedens eller institutionens
afgørelser, herunder om, at klage i særlige tilfælde ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, og om myn-
dighedens eller institutionens adgang til at genoptage en sag,
efter at der er indgivet klage. Ministrene kan endvidere fast-
sætte regler om indgivelse af klage, herunder om formkrav
til klagen.
Den foreslåede bestemmelse svarer til tilsvarende bestem-
melser i henholdsvis § 22, stk. 2, i landbrugsstøtteloven, §
11, stk. 2, i landdistriktsfondsloven, § 43 og § 61 i skovlo-
ven. Det foreslås fastsat direkte i bestemmelsen, at det kun
i særlige tilfælde kan bestemmes, at klage ikke kan indbrin-
ges for anden administrativ myndighed.
Sigtet med den foreslåede bestemmelse er bl.a. at skabe
grundlag for at opnå langsigtede rationaliseringsgevinster
ved f.eks. etablering af servicefællesskaber på tværs af insti-
tutioner og myndigheder.
Med den foreslåede bestemmelse vil ministrene få mulig-
hed for at delegere administrationen eller dele af administra-
tionen til andre statslige myndigheder eller institutioner. Der
vil f.eks. kunne fastsættes regler om, at andre statslige myn-
digheder helt eller delvist skal varetage kontrolopgaver, hvis
sådanne opgaver vurderes mere hensigtsmæssigt at kunne
placeres hos en sådan anden myndighed eller institution. På
tilsvarende vis vil der kunne fastsættes regler om, at andre
offentlige myndigheder deltager i eksempelvis opgaver ved-
rørende prioritering mellem ansøgninger om støtte til land-
distriktsudvikling.
Ministrene vil i forbindelse med henlæggelse af opgaver-
ne kunne fastsætte regler om adgangen til at klage over
myndighedens eller institutionens afgørelser på tilsvarende
måde som beskrevet i bemærkningerne til stk. 1.
Det er som hovedregel ikke hensigten at udnytte bemyndi-
gelsen til at fravige princippet om, at der kan klages til den
overordnede myndighed, men derimod at gøre det muligt at
afskære klageadgang i de situationer, hvor der ellers vil være
mulighed for at få prøvet afgørelser i tre instanser.
Dog er der i dag afskåret klageadgang til anden instans for
de afgørelser, som Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen træffer
vedrørende de klima-lavbundsprojekter, som der vil kunne
fastsættes regler om i lovforslagets §§ 3 og 7. Dette vil kun-
ne videreføres efter den foreslåede bestemmelse. Derudover
er det ikke hensigten, at rekurs til anden instans vil blive
afskåret for andre områder, medmindre det konkret vurderes
at være nødvendigt og vil være retssikkerhedsmæssigt ube-
tænkeligt.
Adgangen til at klage vil ikke kunne afskæres i de tilfæl-
de, hvor en afgørelse er truffet alene på baggrund af automa-
tisk sagsbehandling.
Ministrene vil bevare deres beføjelser, herunder instruk-
tionsbeføjelsen, på de områder, der uddelegeres til andre
statslige myndigheder eller institutioner, da disse funktionelt
vil høre under den pågældende minister. Ministrene vil der-
med også kunne ændre de andre statslige myndigheder eller
institutioners afgørelse, uden at der foreligger klage.
Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri vil udnytte den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 til
at henlægge administration m.v. af klima-lavbundsprojekter,
som fremover vil blive reguleret i regler fastsat i medfør
af lovforslagets §§ 3 og 7, til henholdsvis Miljøstyrelsen
og Naturstyrelsen under Miljøministeriet. Det er endvidere
hensigten, at der fastsættes regler om, at afgørelser truffet
af henholdsvis Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen efter regler
fastsat i medfør af de foreslåede §§ 3 og 7 om klima-lav-
bundsprojekter, som hidtil ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed.
Det er endvidere hensigten, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri vil udnytte den foreslåede bemyndigelse
til at henlægge visse beføjelser i medfør af lovforslaget til
andre ministerier. Der er f.eks. forordninger vedtaget i med-
før af TEUF artikel 43, som omhandler spørgsmål, som i
henhold til gældende dansk ressortfordeling henhører under
andre ministres ressort. Dette gælder bl.a. nogle af de varer,
der er opført som landbrugsvarer i bilag I til TEUF, samt
varer uden for bilag I ved hvis fremstilling, der er anvendt
landbrugsvarer. Der vil være foranstaltninger, der er nødven-
dige for anvendelse her i landet af Den Europæiske Unions
forordninger angående disse varer, som vil blive gennemført
af Skatteministeriet. Som følge heraf har Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri indgået kontrolrammer med
toldmyndighederne. Toldstyrelsen er i dag de nationale told-
myndigheder i Danmark. Ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri vil således udnytte den foreslåede bemyndigelse
til at delegere visse beføjelser til toldmyndighederne.
Efter landdistriktsfondslovens § 11, stk. 2, kan ministe-
ren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for
landdistrikter hver for sig inden for deres respektive om-
råder efter forhandling med vedkommende minister eller
vedkommende kommunale organisation henlægge opgaver
efter denne lov til andre offentlige myndigheder eller insti-
tutioner. De pågældende ministre kan i forbindelse hermed
fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myn-
digheders eller institutioners afgørelser truffet i henhold til
denne lov eller de i medfør heraf udstedte regler herunder
om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden admini-
strativ myndighed, og om myndighedens eller institutionens
99
adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet kla-
ge. De pågældende ministre kan endvidere fastsætte regler
om indgivelse af klage, herunder om formkrav til klagen. De
pågældende ministre kan ændre afgørelserne, uden at der
foreligger klage. De pågældende ministre bevarer deres ful-
de instruktionsbeføjelse.
Bemyndigelsen er blevet anvendt i bekendtgørelse nr.
2509 af 8. december 2021 om tilskud til projekter i udpege-
de landdistrikter.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget
efter en hastebehandling vedtaget § 24, stk. 3, i lov om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-
ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 24, stk. 3, videreføres
uændret.
Det foreslås således i stk. 3, at ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter
inden for deres respektive områder efter forhandling med
vedkommende kommunale organisation kan henlægge vare-
tagelsen af opgaver vedrørende støtteordninger, der er om-
fattet af § 1, stk. 1, nr. 1, og støtteordninger omfattet af § 1,
stk. 2, til kommunal myndighed eller institution. Ministrene
kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til
at klage over den kommunale myndigheds eller institutions
afgørelse, herunder om at klage i særlige tilfælde ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, og om myn-
dighedens eller institutionens adgang til at genoptage en sag,
efter at der er indgivet klage. Ministrene kan endvidere fast-
sætte regler om indgivelse af klage, herunder om formkrav
til klagen. De pågældende ministre kan ændre afgørelserne,
uden at der foreligger klage. De pågældende ministre beva-
rer deres fulde instruktionsbeføjelse.
Den foreslåede bestemmelse vil skulle videreføre mulig-
heden for, at ministrene kan delegere varetagelsen af opga-
ver vedrørende støtte til landdistriktsudvikling til kommuna-
le myndigheder eller institutioner, men foreslås udvidet i
forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023 til at omfatte
alle støtteordninger efter lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 1, samt
nationalt finansierede støtteordninger omfattet af lovforsla-
gets § 1, stk. 2.
Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter
inden for deres respektive områder efter forhandling med
vedkommende kommunale organisation kunne fastsætte reg-
ler om kommunale myndigheders eller institutioners med-
virken ved varetagelse af opgaver efter loven eller regler
fastsat i medfør heraf. Med bestemmelsen vil ministrene få
mulighed for at delegere administrationen eller dele af admi-
nistrationen til kommunale myndigheder eller institutioner
eller sammenslutninger eller grupper af sådanne.
Det henvises til bemærkningerne til stk. 1 for så vidt angår
adgangen til at fastsætte regler om klage efter bestemmel-
sen.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ministrene
inden for deres respektive områder bevarer deres fulde in-
struktionsbeføjelse over for den pågældende kommunale
myndighed eller institution. De pågældende ministre vil så-
ledes kunne instruere den kommunale myndighed eller insti-
tution, i det omfang disse varetager opgaver efter loven.
Efter landdistriktsfondslovens § 11, stk. 3, kan ministeren
for landdistrikter henlægge sine beføjelser vedrørende støt-
teordninger etableret i medfør af § 2 til en privat organisa-
tion. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler
om adgangen til at klage over den private organisations
afgørelser truffet i henhold til denne lov eller de i medfør
heraf udstedte regler, herunder om den private organisations
adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet kla-
ge. Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet
af de lokale aktionsgrupper kun kan påklages, for så vidt
angår retlige spørgsmål. Ministeren kan ændre afgørelserne,
uden at der foreligger klage. Ministeren bevarer sin fulde
instruktionsbeføjelse.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget
efter en hastebehandling vedtaget § 24, stk. 4, i lov om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-
ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 24, stk. 4, videreføres
uændret.
Det foreslås i stk. 4, at ministeren for landdistrikter kan
henlægge kompetencen til at træffe afgørelse om at indstil-
le en ansøgning om støtte til godkendelse hos ministeren
eller at afvise ansøgningen til den lokale aktionsgruppes
bestyrelse. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte
regler om adgangen til at klage over den lokale aktionsgrup-
pes bestyrelses afgørelser og om den lokale aktionsgruppes
bestyrelses adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministeren kan endvidere fastsætte regler
om indgivelse af klage, herunder om formkrav til klagen,
og om, at afgørelserne kun kan påklages for så vidt angår
retlige spørgsmål. Ministeren kan ændre afgørelserne uden,
at der foreligger klage. Ministeren bevarer sin fulde instruk-
tionsbeføjelse.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 er en delvis viderefø-
relse af landdistriktsfondslovens § 11, stk. 3, idet det dog
foreslås fastsat direkte i bestemmelsen, at ministeren for
landdistrikter alene vil kunne henlægge det til den lokale ak-
tionsgruppes bestyrelse at træffe afgørelse om at indstille en
ansøgning om støtte til godkendelse hos ministeren eller at
afvise ansøgningen. Ministerens mulighed for at delegere si-
ne beføjelser efter loven bliver dermed indsnævret sammen-
lignet med landdistriktsfondslovens § 11, stk. 3, der generelt
giver ministeren mulighed for at delegere opgaver vedrøren-
100
de støtteordninger til en privat organisation. Bestemmelsen
i landdistriktsfondsloven har i praksis ikke været anvendt til
andet end delegation til den lokale aktionsgruppes bestyrel-
se.
Efter den foreslåede bestemmelse vil ministeren for land-
distrikter på samme måde som efter de foreslåede stk. 1-3
kunne fastsætte regler om adgangen til at klage over den
lokale aktionsgruppes bestyrelses afgørelser og om bestyrel-
sens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet
klage. Ministeren vil kunne fastsætte regler om indgivelse af
klage, herunder om formkrav til klagen, og at afgørelserne
kun kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål. Mini-
steren kan desuden ændre afgørelserne, uden at der forelig-
ger klage, og bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse over for
den lokale aktionsgruppes bestyrelse.
Ifølge den foreslåede bestemmelse vil ministeren for land-
distrikter kunne delegere kompetencen til at prioritere og
vælge mellem ansøgningerne under administrationsmodel-
len lokaludvikling styret af lokalsamfundet til den lokale ak-
tionsgruppes bestyrelse. Den lokale aktionsgruppes bestyrel-
se vil kunne afgive indstilling til Kirkeministeriet om tilsagn
om støtte til projekter og træffe afgørelse om afslag på de
ansøgninger, der ikke indstilles. Afgørelserne kan påklages
til ministeren for landdistrikter. Ministeren kan bestemme,
at afgørelserne kun kan påklages for så vidt angår retlige
spørgsmål.
Ministeren for landdistrikter kan efter forhandling med
justitsministeren bestemme, at forvaltningsloven helt eller
delvis skal gælde for den lokale aktionsgruppes bestyrelse,
jf. § 1, stk. 3, i forvaltningsloven. Offentlighedsloven finder
bortset fra bestemmelserne i §§ 11 og 12 og §§ 15-17 direk-
te anvendelse, jf. § 5, stk. 1, i offentlighedsloven.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.6.1 om obligatorisk digi-
tal kommunikation og afsnit 3.7.2 om delegation til lokale
aktionsgruppers bestyrelser.
Til § 25
I medfør af § 3 i landdistriktsfondsloven kan ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdi-
strikter hver for sig inden for deres respektive områder ind-
gå de aftaler, der er nødvendige i forbindelse med admini-
stration af støtteordninger omfattet af loven. Bestemmelsen i
landdistriktsfondslovens § 3 giver ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter mulig-
hed for at indgå aftaler med f.eks. kommuner, lokale akti-
onsgrupper eller finansieringsvirksomheder om deltagelse i
administration og kontrol af støtteordninger.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-
ter en hastebehandling vedtaget § 25 i lov om administration
af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 25 videreføres uændret.
Det foreslås således i § 25, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for
deres respektive områder vil kunne indgå de aftaler, der er
nødvendige i forbindelse med administration af ordninger
omfattet af denne lov.
Den foreslåede bestemmelse vil videreføre landdistrikts-
fondslovens § 3, idet bestemmelsens indhold dog vil blive
udvidet i forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023 til
at omfatte hele lovforslagets anvendelsesområde.
Den foreslåede bestemmelse vil give ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter
mulighed for inden for deres respektive områder at indgå
aftaler med f.eks. kommuner, lokale aktionsgrupper eller
finansieringsvirksomheder om deltagelse i administration og
kontrol med de ordninger, der fremgår af lovforslagets § 1.
Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri vil kunne benytte den foreslåede bemyndigelse til
f.eks. at kunne inddrage de nævnte aktører, hvor der kræves
en særlig indsigt i en ordning. Dette vil eksempelvis kunne
ske ved, at kommunerne bliver inddraget ved indhentning af
kommunale tilladelser i forbindelse med kontrol, eller hvor
der i administrationen eller kontrollen kan ses en fordel ved
at indhente særlig rådgivning eller anden ekspertise fra de
nævnte aktører.
Det er desuden hensigten, at ministeren for landdistrikter
vil kunne benytte den foreslåede bemyndigelse til at indgå
aftaler med lokale aktionsgrupper, hvor der er særligt behov
for bidrag for at kunne skabe udvikling og innovation i
lokalsamfundet. Endvidere er det hensigten, at ministeren
for landdistrikter vil kunne benytte den foreslåede bemyn-
digelse til at indgå aftaler med kommuner om kommunal
deltagelse i administrationen af støtteordningen for lokale
aktionsgrupper. Dette vil eksempelvis kunne være kommu-
nal ansættelse af LAG-koordinatorer og sekretariatsbistand
til lokale aktionsgrupper.
Yderligere er det hensigten, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri vil kunne benytte den foreslåede bestem-
melse til at indgå aftaler med relevante aktører, så som
erhvervs- og brancheorganisationer om deltagelse i forvalt-
ning og kontrol af oplysninger vedrørende danske markeds-
forhold, der er nødvendige for at opfylde Den Europæiske
Unions regler om medlemsstaternes indberetningspligt på
landbrugsområdet, jf. lovforslagets § 10.
Den foreslåede bestemmelse anses navnlig for nødvendig
under hensyn til, at der påhviler medlemslandene en meget
vidtgående indberetningspligt til Den Europæiske Union og
herunder om forvaltning og kontrol af markedsoplysninger
om landbrugs- og fødevarer. Aftalerne, der som udgangs-
punkt agtes indgået i medfør af den foreslåede bestemmelse,
forventes hovedsagelig at komme til at omfatte løbende ad-
ministration og kontrol ved opfyldelse af indberetningsplig-
ten i forbindelse med at sikre kvalitet, validitet og frekvens
af meddelelse af oplysninger til Den Europæiske Union.
Til § 26
101
Efter § 4, stk. 1, i landdistriktsfondsloven kan kommu-
ner, regioner, andre offentlige myndigheder, offentligretlige
organer og offentlige fonde deltage i finansieringen af de
foranstaltninger, der kan ydes støtte til efter loven.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget
efter en hastebehandling vedtaget § 26, stk. 1, i lov om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-
ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 26, stk. 1, videreføres
uændret.
Det foreslås således i stk. 1, at kommuner, regioner, andre
offentlige myndigheder, offentligretlige organer og offentli-
ge fonde kan deltage i finansieringen af den støtte, som
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren
for landdistrikter inden for deres respektive områder kan yde
i medfør af loven i relation til Den Europæiske Landbrugs-
fond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af landdi-
striktsfondslovens § 4, stk. 1.
For den støtte, der ydes fra ELFUL, er det i henhold til
forordningen om støtte til strategiske planer en betingelse
for hjemtagning af EU-midler til finansiering, at den natio-
nale medfinansiering er offentlig.
Ved offentlige udgifter forstås i henhold til artikel 3, li-
tra e, i forordningen om støtte til strategiske planer ethvert
bidrag til finansiering af operationer, som hidrører fra natio-
nale, regionale eller lokale offentlige myndigheders budget,
EU-budgettet, der er stillet til rådighed for EGFL og EL-
FUL, offentligretlige organers budget eller sammenslutnin-
ger af offentlige myndigheders eller offentligretlige organers
budget.
Det er dermed ikke muligt, at midler fra private organisa-
tioner og private almennyttige fonde kan indgå i finansierin-
gen.
Det bemærkes, at bl.a. landbrugets produktions- og pro-
milleafgiftsfonde og Fonden for Økologisk Landbrug kan
deltage i finansieringen af de støtteordninger til landdistrikt-
sudvikling, der er omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 1,
ligesom de har kunnet under landdistriktsfondsloven.
Efter landdistriktsfondslovens § 4, stk. 2, kan ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for land-
distrikter hver for sig inden for deres respektive områder
fastsætte nærmere regler om den finansiering, der er nævnt i
lovens § 4, stk. 1.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget
efter en hastebehandling vedtaget § 26, stk. 2, i lov om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-
ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 26, stk. 2, videreføres
uændret.
Det foreslås således i stk. 2, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden
for deres respektive områder kan fastsætte regler om finan-
sieringen nævnt i stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af landdi-
striktsfondslovens § 4, stk. 2.
Bestemmelsen foreslås videreført, hvorefter ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrik-
ter inden for deres respektive områder kan fastsætte nærme-
re regler om finansieringen nævnt i den foreslåede stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse indeholder bemyndigelse for
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren
for landdistrikter til inden for deres respektive områder at
fastsætte regler om, at kommuner og andre offentlige myn-
digheder, offentligretlige organer og offentlige fonde kan
bidrage til den offentlige finansiering, som danner grundlag
for hjemtagning af EU-medfinansieringen.
Dermed kan der ved bekendtgørelse fastsættes regler for,
hvornår medfinansiering af indsatser fra andre offentlige
myndigheder vil kunne ske og betingelser for sådan medfi-
nansiering, herunder hvilke krav til dokumentation der skal
opfyldes.
Til § 27
Efter landbrugsstøttelovens § 22 b, stk. 1, kan afgørelser
truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf, hvis ikke andet er fastsat i loven eller i henhold til
regler udstedt i medfør heraf, påklages til Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afde-
linger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, 4, 7 og 8, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Efter landdistriktsfondslovens § 11 a, stk. 1, kan afgørel-
ser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i med-
før heraf, hvis ikke andet er fastsat i loven eller i henhold
til regler udstedt i medfør heraf, påklages til Miljø- og Fø-
devareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets
afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, og 4-7, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Efter skovlovens § 61, stk. 1, kan ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om klage over afgø-
relser, der er truffet efter bemyndigelse, jf. § 43, herunder
om, at afgørelserne ikke kan påklages. I praksis er bemyn-
digelsen bl.a. blevet anvendt til at fastsætte regler om, at
afgørelser om tilskud til privat skovrejsning kan påklages til
Miljø- og Fødevareklagenævnet, og at klagen skal indgives
i overensstemmelse med bestemmelserne i skovlovens §§ 62
og 63, jf. § 29 i bekendtgørelse nr. 1008 af 27. juni 2022 om
tilskud til privat skovrejsning 2022.
102
Efter klagenævnslovens § 49 kan afgørelser truffet i hen-
hold til regler udstedt i medfør af tekstanmærkninger ad §
24 på finansloven, hvis ikke andet er fastsat i medfør heraf,
påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler
sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 4-8, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget
efter en hastebehandling vedtaget § 27, stk. 1, i lov om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-
ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 27, stk. 1, videreføres
med enkelte sproglige justeringer.
Det foreslås i stk. 1, at afgørelser truffet i henhold til den-
ne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller i henhold til
direkte anvendelige regler i Den Europæiske Unions forord-
ninger om forhold, der er omfattet af denne lov, hvis ikke
andet er fastsat i denne lov eller regler fastsat i medfør af
denne lov, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk.
1, nr. 1-2 og nr. 4-8, i lov om Miljø- og Fødevareklagenæv-
net. Afgørelserne kan ikke indbringes for anden administra-
tiv myndighed.
Den foreslåede bestemmelse vil videreføre og udvide be-
stemmelserne om klageadgang til Miljø- og Fødevarekla-
genævnet i forhold til gældende ret før den 1. januar 2023,
som fremgår af landbrugsstøttelovens § 22 b, stk. 1, landdi-
striktsfondslovens § 11 a, stk. 1, og klagenævnslovens § 49
til hele lovforslagets anvendelsesområde.
Det foreslås fastsat i bestemmelsen, at klageadgangen til
Miljø- og Fødevareklagenævnet også vil omfatte afgørelser,
der er truffet i henhold til direkte anvendelige bestemmelser
i Den Europæiske Unions forordninger.
Afgørelserne vil ifølge den foreslåede bestemmelse her-
efter kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
hvis der ikke er fastsat andet i regler udstedt i medfør af
loven. Klagen behandles i en af nævnets afdelinger, jf. § 3,
stk. 1, nr. 1-2 og 4-8, i lov om Miljø- og Fødevareklagenæv-
net, og kan dermed ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Efter landbrugsstøttelovens § 22 b, stk. 2, landdistrikts-
fondslovens § 11 a, stk. 2, og klagenævnslovens § 49, stk. 2,
indgives klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet skriftligt
til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendel-
se af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om
Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal, hvis
den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt
ikke senere end tre uger efter modtagelsen af klagen videre-
sende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videresen-
delsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de doku-
menter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse
fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de
i klagen anførte klagepunkter.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget
efter en hastebehandling vedtaget § 27, stk. 2, i lov om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-
ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 27, stk. 2, videreføres
uændret.
Det foreslås således i stk. 2, 1. pkt., at klage til Miljø- og
Fødevareklagenævnet skal indgives skriftligt til den myn-
dighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital
selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet.
Med forslaget vil førsteinstansens remonstrationsadgang
blive videreført og udvidet i forhold til retstilstanden før den
1. januar 2023 til hele lovforslagets anvendelsesområde, idet
kravet om skriftlig indgivelse af klage via førsteinstansen vil
indebære en pligt for førsteinstansen, hvis afgørelse, der er
påklaget, til at overveje, om der er grundlag for at genoptage
sagen til fuld realitetsbehandling.
I forlængelse heraf foreslås det i stk. 2, 2. pkt., at myndig-
heden som hidtil, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest
og som udgangspunkt ikke senere end tre uger efter mod-
tagelsen af klagen, skal videresende klagen til Miljø- og
Fødevareklagenævnet.
Det er forventningen, at der på nogle områder fortsat
årligt vil skulle træffes en større mængde afgørelser om
landbrugsstøtte inden for en forholdsvis kort periode, og
at eventuelle klager ligeledes vil indkomme inden for en
tilsvarende kort periode, jf. klagefristen på fire uger. Dette
vil bl.a. være tilfældet for afgørelser om direkte støtte ef-
ter grundbetalingsordningen og afgørelser om konditionali-
tet. På disse områder vil oversendelsesfristen også fremover
være to måneder, ligesom tilfældet er i dag. Det er ydermere
forventningen, at afgørelser om støtte efter de kommende
regler om bio-ordninger vil blive truffet samtidig med afgø-
relserne om direkte støtte. For at sikre at administrationen
kan følge med for så vidt angår behandlingen af de indkom-
ne klager, vil oversendelsesfristen for klager over afgørelser
vedrørende bio-ordninger også blive to måneder.
Efter den foreslåede bestemmelses stk. 2, 3. pkt., skal
klagen ved videresendelsen som hidtil være ledsaget af den
påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens
bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes
bemærkninger til sagen og de klagepunkter, der er anført i
klagen.
Til § 28
Efter landbrugsstøttelovens § 23, stk. 1, 1. pkt., straffes
med bøde den, der til brug for afgørelser, der træffes i hen-
103
hold til de i § 1 nævnte forordninger, i henhold til denne
lovs kapitel 2 i forbindelse med indbetaling eller udbetaling
af de i kapitel 2 omtalte midler, i øvrigt i henhold til denne
lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver urigti-
ge eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af
betydning for sagens afgørelse, medmindre højere straf er
forskyldt efter borgerlig straffelov.
Efter landdistriktsfondslovens § 12, stk. 1, nr. 1, straffes
med bøde den, der afgiver urigtige eller vildledende oplys-
ninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelser,
der træffes i henhold til denne lov eller de i medfør heraf
fastsatte regler, medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning.
Efter skovlovens § 65, stk. 1, nr. 3, straffes med bøde den,
der giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger af betydning for afgørelser, der træffes efter §
29, stk. 1, eller § 31, stk. 1, eller regler udstedt i medfør
af § 29, stk. 2, § 30 eller § 33, medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget
efter en hastebehandling vedtaget § 28, stk. 1, i lov om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-
ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 28, stk. 1, videreføres
med enkelte sproglige og lovtekniske ændringer.
Det foreslås således i § 28, stk. 1, at medmindre højere
straf er forskyldt efter straffelovens § 289 a, straffes en
række handlinger, undladelser eller overtrædelser med bøde.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at den, der afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af be-
tydning for afgørelser, der træffes i henhold til denne lov,
regler fast i medfør af denne lov eller i henhold til Den
Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet
af denne lov, straffes med bøde, medmindre højere straf er
forskyldt efter straffelovens § 289 a.
Den foreslåede bestemmelse viderefører § 23, stk. 1, 1.
pkt., i landbrugsstøtteloven, § 12, stk. 1, nr. 1, i landdi-
striktsfondsloven og § 65, stk. 1, nr. 3, i skovloven, idet der
dog i modsætning til bestemmelserne i landdistriktsfondslo-
ven og skovloven tillige henvises til afgørelser, der træffes
direkte i medfør af Den Europæiske Unions forordninger om
forhold, der er omfattet af denne lov. Der er herudover ikke
tilsigtet ændring i bestemmelsens anvendelsesområde.
Efter landbrugsstøttelovens § 23, stk. 2, straffes med bø-
de den, der i øvrigt undlader at give oplysninger, der er
afkrævet den pågældende i henhold til denne lov eller de i
medfør af loven fastsatte regler. Det samme gælder den, som
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om sådanne
forhold, medmindre højere straf er forskyldt efter borgerlig
straffelov.
Efter landdistriktsfondslovens § 12, stk. 1, nr. 3, straffes
med bøde den, der undlader at afgive den dokumentation og
de oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive
i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf,
medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgiv-
ning. På samme vilkår straffes efter stk. 1, nr. 4, den, der
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive i
henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at den, der handler i strid med
vilkår, der er fastsat i en afgørelse, der træffes i henhold til
denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffe-
lovens § 289 a.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 2, svarer til de
tilsvarende i landbrugsstøttelovens § 23, stk. 1, 2. pkt., land-
distriktsfondslovens § 12, stk. 1, nr. 2, og skovlovens § 65,
stk. 1, nr. 4.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at den, der undlader at afgive
den erklæring, som den pågældende har pligt til at afgive i
henhold til lovens § 8, stk. 1, straffes med bøde, medmindre
højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289 a.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 3, er ny i forhold
til retstilstanden før den 1. januar 2023, men viderefører
dele af landbrugsstøttelovens § 23, stk. 2, og landdistrikts-
fondslovens § 12, stk. 1, nr. 3 og 4. I bestemmelsen vil der
i modsætning til disse bestemmelser nu direkte blive henvist
til den bestemmelse, hvorefter der er pligt til at afgive er-
klæring. Samtidig omfatter den foreslåede bestemmelse hele
lovforslagets anvendelsesområde.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at den, der undlader at opfylde
underretningspligten i § 8, stk. 2, straffes med bøde, med-
mindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289 a.
Den foreslåede bestemmelse er ny i forhold retstilstan-
den før den 1. januar 2023, men viderefører dele af land-
brugsstøttelovens § 23, stk. 2, og landdistriktsfondslovens
§ 12, stk. 1, nr. 3 og 4. I bestemmelsen vil der i modsæt-
ning til disse bestemmelser nu direkte blive henvist til den
bestemmelse i lovforslaget, hvorefter der er underretnings-
pligt. Samtidig omfatter den foreslåede bestemmelse hele
lovforslagets anvendelsesområde.
Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at den, der undlader at afgive
oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive efter
regler fastsat i medfør af § 10, stk. 1, straffes med bøde,
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289
a.
Det foreslås endvidere i stk. 1, nr. 6, at den, der undlader
at opfylde en indberetningspligt i regler fastsat i medfør af
§ 10, stk. 2, straffes med bøde, medmindre højere straf er
forskyldt efter straffelovens § 289 a.
De foreslåede bestemmelser er nye i forhold til retstilstan-
den før den 1. januar 2023, men viderefører dele af land-
brugsstøttelovens § 23, stk. 2, idet der direkte vil blive hen-
vist til de bestemmelser i loven, hvorefter der kan fastsættes
regler om oplysnings- eller indberetningspligt. Samtidig om-
104
fatter de foreslåede bestemmelser hele lovforslagets anven-
delsesområde.
Det foreslås i stk. 1, nr. 7, at den, der overtræder et forbud
meddelt efter § 14, straffes med bøde, medmindre højere
straf er forskyldt efter straffelovens § 289 a.
Endvidere foreslås det i stk. 1, nr. 8, at den, der overtræder
forbud meddelt efter § 14, straffes med bøde, medmindre
højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289 a.
De foreslåede bestemmelser i stk. 1, nr. 7 og 8, er nye i
forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023.
Efter landbrugsstøttelovens § 23, stk. 3, straffes med bøde
den, der i forbindelse med det eftersyn, som de kontrolle-
rende myndigheder kan foretage på stedet, ikke yder den
fornødne vejledning og hjælp, eller som på begæring ikke
udleverer det materiale, som de kontrollerende myndigheder
er berettiget til at efterse. Med bøde straffes desuden den,
der ikke opbevarer det materiale, som de kontrollerende
myndigheder er berettiget til at efterse, og som den pågæl-
dende er forpligtet til at opbevare i mindst fem år regnet fra
udløbet af det år, hvori støtten er udbetalt.
Efter landdistriktsfondslovens § 12, stk. 1, nr. 6, straffes
med bøde den, der undlader at udlevere eller indsende mate-
riale eller yde kontrolmyndigheden bistand efter lovens § 9,
stk. 2, medmindre strengere straf er forskyldt efter anden
lovgivning.
Det foreslås i stk. 1, nr. 9, at den, der undlader at give
alle oplysninger eller yde kontrolmyndigheden bistand efter
§ 15, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt
efter straffelovens § 289 a.
Den foreslåede bestemmelse viderefører i en sprogligt
tilpasset version bestemmelserne i landbrugsstøttelovens §
23, stk. 3, og landdistriktsfondslovens § 12, stk. 1, nr. 6,
hvorefter det straffes med bøde, hvis der ikke i forbindelse
med kontrol gives de oplysninger og den bistand, som den
pågældende er forpligtet til at bidrage med.
Efter landdistriktsfondslovens § 12, stk. 1, nr. 5, straffes
med bøde den, der undlader at give kontrolmyndigheden
adgang til virksomheden m.v. efter § 9, stk. 1, medmindre
strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Det foreslås i stk. 1, nr. 10, at den, der undlader at give
kontrolmyndigheden adgang efter § 16, stk. 1, straffes med
bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens
§ 289 a.
Den foreslåede bestemmelse viderefører og udvider be-
stemmelsen i forhold til retstilstanden i landdistriktsfondslo-
vens § 12, stk. 1, nr. 5, før den 1. januar 2023, til hele
lovforslagets anvendelsesområde.
Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for at straffe
den, der undlader at give kontrolmyndigheden adgang til
virksomheden m.v.
Det forudsættes, at de foreslåede bestemmelser i stk. 1, nr.
9 og nr. 10, anvendes til f.eks. at håndhæve servitutforplig-
telser i medfør af lovens § 5.
Efter landbrugsstøttelovens § 23, stk. 1, 2. pkt., straffes
med bøde den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat
i en afgørelse om udbetaling af støtte efter loven eller de i
medfør af loven fastsatte regler, eller som forsøger herpå,
medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Efter landdistriktsfondslovens § 12, stk. 1, nr. 2, straffes
med bøde den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat
i en afgørelse, der træffes i henhold til denne lov eller de i
medfør heraf fastsatte regler, medmindre strengere straf er
forskyldt efter anden lovgivning.
Efter skovlovens § 65, stk. 1, nr. 4, straffes med bøde den,
der tilsidesætter vilkår, der er knyttet til en afgørelse om
tilskud efter lovens § 29, stk. 1, eller vilkår, der er knyttet til
afgørelser, der er truffet efter regler, der er udstedt i medfør
af lovens § 29, stk. 2, medmindre højere straf er forskyldt
efter anden lovgivning.
Der findes kun i begrænset omfang fast retspraksis for
bøder på området. I det følgende fastsættes et vejledende
bødeniveau for visse overtrædelser af de bestemmelser, som
ministeren i § 29 foreslås bemyndiget til at udstede admini-
strative bødeforelæg for.
Gennemgangen af de nedenfor nævnte kategorier af straf-
bare forhold er ikke udtømmende. Gennemgangen omfatter
som udgangspunkt sager, hvor overtrædelsen er begået én
gang, og hvor den pågældende ikke tidligere er straffet for
ligeartet kriminalitet. Niveauet bør skærpes efter nedenstå-
ende generelle principper, såfremt der er tale om flere tilfæl-
de til samtidig pådømmelse, og/eller såfremt den pågælden-
de tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet.
Skema – normalbøder og skærpelse af bødeniveauer
Små og mindre virksom-
heder (1-9 ansatte)
Mellemstore virksomheder
(10-49 ansatte)
Store virksomheder (50 an-
satte eller derover)
Bødeniveau - § 28, stk. 1, nr. 1-2 og nr. 7-8
1. gangstilfælde 30.000 kr. 60.000 kr. 90.000 kr.
2. gangstilfælde 60.000 kr. 120.000 kr. 180.000 kr.
105
3. gangstilfælde 90.000 kr. 180.000 kr. 270.000 kr.
Bødeniveau - § 28, stk. 1, nr. 3-6 og nr. 9-10
1. gangstilfælde 10.000 kr. 20.000 kr. 30.000 kr.
2. gangstilfælde 20.000 kr. 40.000 kr. 60.000 kr.
3. gangstilfælde 30.000 kr. 60.000 kr. 90.000 kr.
Det er overtrædelsestidspunktet, der vil være afgørende
for vurderingen af overtrædelsen i forhold til antallet af
medarbejdere i virksomheden. Antallet af medarbejdere,
f.eks. heltidsansatte og deltidsansatte, som tælles med i op-
gørelsen, beregnes ud fra antallet af årsværk. Et årsværk
svarer til 1924 timer pr. år. Det vil sige, at en fuldtidsansat er
lig med ét årsværk.
Det bemærkes, at bødestraffen, uanset de ovenfor angivne
retningslinjer for bødernes fastsættelse, fortsat vil bero på
domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde, og
det angivne bødeniveau vil kunne fraviges i både op- og
nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. de ovenfor
omtalte almindelige regler om straffens fastsættelse i straffe-
lovens kapitel 10.
For afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger, jf.
lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 1, er normalbøden for overtræ-
delser fastsat til 30.000 kr.
For at handle i strid med vilkår i afgørelser meddelt i
medfør af loven eller af regler udstedt i medfør heraf eller
bestemmelser i den Europæiske Unions forordninger om
forhold, der er omfattet af loven, jf. lovforslagets § 28, stk.
1, nr. 2, er normalbøden for overtrædelser fastsat til 30.000
kr.
For undladelse af at overholde en række oplysningspligter,
underretningspligter, indberetningspligter m.v., jf. lovforsla-
gets § 28, stk. 1, nr. 3-6, er normalbøden for overtrædelser
fastsat til 10.000 kr.
For overtrædelse af forbud eller undladelse af at efterkom-
me påbud efter § 14, jf. lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 7 og 8,
er normalbøden for overtrædelser fastsat til 30.000 kr.
For undladelse af at overholde regler om virksomhedernes
samarbejde med myndighederne, jf. lovforslagets § 28, stk.
1, nr. 9 og 10, er normalbøden for overtrædelser fastsat til
10.000 kr.
Efter landbrugsstøttelovens § 24 kan der i regler, der fast-
sættes i medfør af loven, fastsættes straf af bøde for overtræ-
delse af bestemmelser i reglerne eller forsøg herpå.
Efter skovlovens § 65, stk. 3, kan der i regler, der er
udstedt efter loven, fastsættes straf af bøde for overtrædelse
af bestemmelser i forskrifterne.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget
efter en hastebehandling vedtaget § 28, stk. 2, i lov om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-
ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 28, stk. 2, videreføres
uændret.
Det foreslås således i stk. 2, at der i forskrifter, der udste-
des efter loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse
af bestemmelser i forskrifterne.
Bestemmelsen svarer til landbrugsstøttelovens § 24 og
skovlovens § 65, stk. 3, men udvides i forhold til retstilstan-
den før den 1. januar 2023 til at omfatte hele lovforslagets
anvendelsesområde. Muligheden i landbrugsstøtteloven for
at straffe for forsøg foreslås dog ikke videreført. For de
regler, der, herunder af ministeren for landdistrikter, kan
fastsættes om støtte finansieret af ELFUL, vil der dermed
være tale om en nyskabelse.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at der i de regler,
som ministrene vil kunne udstede i medfør af loven, og
som skal regulere de ordninger, der etableres i medfør af
forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, og i
medfør af lovens § 1, stk. 2, vil kunne fastsættes regler om
bødestraf for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
Da det nye forordningsgrundlag i højere grad end tidli-
gere lægger det over på medlemsstaterne at regulere støtte-
modtagerens forhold, herunder ved at iværksætte effektive
sanktioner og om nødvendigt anlægge retssag, vurderes det
hensigtsmæssigt, at ministrene kan fastsætte straf for over-
trædelser af administrativt fastsatte bestemmelser udstedt i
medfør af lovforslaget.
Den foreslåede bestemmelse vil skulle sikre, at Danmark
kan leve op til EU-kravene. Bestemmelsen vil supplere
ministrenes mulighed for i medfør af lovforslagets § 4 at
fastsætte regler om reduktion af den støtte, som støttemod-
tageren har søgt om i tilfælde af overtrædelse af støttebetin-
gelserne.
For så vidt angår udmålingen af bøder efter den foreslåede
bestemmelse finder de almindelige strafudmålingsprincipper
i straffelovens kapitel 10 anvendelse.
Efter skovlovens § 65, stk. 3, kan der i regler, der er
106
udstedt efter loven, fastsættes straf af bøde for overtrædelse
af bestemmelser i forordninger vedrørende forhold, der er
omfattet af loven.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget
efter en hastebehandling vedtaget § 28, stk. 3, i lov om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-
ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 28, stk. 3, videreføres
uændret.
Det foreslås således i stk. 3, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter inden for
deres respektive områder kan fastsætte regler om straf af
bøde for overtrædelse af bestemmelser fastsat af Den Euro-
pæiske Union i forordninger om forhold, der er omfattet af
denne lov.
Den foreslåede bestemmelse vil videreføre og udvide mu-
ligheden i forhold til retstilstanden før den 1. januar 2023
for at fastsætte regler om straf for overtrædelse af bestem-
melser fastsat af Den Europæiske Union i skovlovens § 65,
stk. 3, til hele lovforslagets anvendelsesområde.
Da det nye forordningsgrundlag i højere grad end tidli-
gere lægger det over på medlemsstaterne at regulere støtte-
modtagerens forhold, herunder ved at iværksætte effektive
sanktioner og om nødvendigt anlægge retssag, vurderes det
hensigtsmæssigt, at der overordnet set kan straffes med bøde
for overtrædelse af bestemmelser fastsat af Den Europæiske
Union, der er omfattet af lovforslagets anvendelsesområde.
Den foreslåede bestemmelse vil være en forudsætning
for at sikre håndhævelsen af bestemmelserne på området,
herunder den håndhævelse af EU-retsakterne, som Danmark
som medlemsland er forpligtet til.
Bestemmelsen vil give mulighed for, at der kan fastsættes
straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i de af § 1,
stk. 1, omfattede forordninger med tilhørende gennemførel-
sesbestemmelser.
For udmålingen af bøder efter den foreslåede bestemmel-
se finder de almindelige strafudmålingsprincipper i straffe-
lovens kapitel 10 anvendelse. Ved udmåling af bøder vil der
således blive lagt vægt på bl.a. lovovertrædelsens grovhed
og på oplysningerne om gerningsmanden, jf. straffelovens §
80, stk. 1.
Efter landbrugsstøttelovens § 27, landdistriktsfondslovens
§ 12, stk. 2, og skovlovens § 66 kan der pålægges selskaber
m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffe-
lovens 5. kapitel.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget
efter en hastebehandling vedtaget § 28, stk. 4, i lov om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Fol-
ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 28, stk. 4, videreføres
uændret.
Det foreslås således i stk. 4, at der kan pålægges selskaber
m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffe-
lovens 5. kapitel.
Strafansvaret omfatter efter straffelovens § 26, stk. 1,
medmindre andet er bestemt, enhver juridisk person, herun-
der aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber,
foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndighe-
der. Endvidere omfatter strafansvaret efter straffelovens §
26, stk. 2, enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navn-
lig under hensyn til deres størrelse og organisation kan side-
stilles med de i stk. 1 nævnte selskaber.
Selskaber m.v. (juridiske personer) vil være omfattet af
strafansvaret efter lovforslagets § 28, stk. 4.
Det følger af straffelovens § 27, stk. 1, 1. pkt., at straf-
ansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden for
dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilreg-
nes en eller flere personer knyttet til den juridiske person
eller den juridiske person som sådan. I de tilfælde, hvor
straffebestemmelserne omhandler pligter og forbud for virk-
somheden, er de mulige ansvarssubjekter virksomheden el-
ler en eller flere personer med tilknytning til virksomheden
– ofte ledelsen. Der vil kunne rejses tiltale mod virksomhe-
den alene eller mod både virksomheden og en eller flere
personer med tilknytning til virksomheden. Udgangspunktet
er, at tiltale rejses mod den juridiske person, men der kan
være anledning til tillige at rejse tiltale mod en eller flere
fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet
forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Tiltale mod under-
ordnede ansatte skal i almindelighed ikke rejses, medmindre
der foreligger særlige omstændigheder. Dette kan f.eks. væ-
re tilfældet, såfremt der er tale om en grov overtrædelse,
som den underordnede ansatte har begået forsætligt og even-
tuelt tillige på eget initiativ. Der rejses tillige tiltale mod den
juridiske person.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.8.4.3 i de almindelige
bemærkninger.
Til § 29
Det følger af landbrugsstøttelovens § 29, stk. 1, at hvis en
overtrædelse ikke skønnes at medføre højere straf end bøde,
kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri tilkendegi-
ve, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt
den pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og er-
klærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der
efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen
angivet bøde.
For så vidt angår den i stk. 1 omhandlede tilkendegivelse,
finder bestemmelserne i retsplejelovens § 895 tilsvarende
anvendelse, jf. § 29, stk. 2. Betales bøden i rette tid, eller
107
bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfal-
der videre forfølgning, jf. § 29, stk. 3.
Straffebestemmelserne for overtrædelser af landbrugsstøt-
teloven for så vidt angår lovens kapitel 1 følger af lovens
§ 23, hvorefter den, der til brug for afgørelser, der træffes
i henhold til de i landbrugsstøttelovens § 1 nævnte forord-
ninger, i henhold til denne lovs kapitel 2 i forbindelse med
indbetaling eller udbetaling af de i kapitel 2 omtalte midler,
i øvrigt i henhold til denne lov eller de i medfør af loven
fastsatte regler giver urigtige eller vildledende oplysninger
eller fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
borgerlig straffelov. Det samme gælder den, der handler i
strid med vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse, eller som
forsøger herpå, jf. stk. 1.
Den, der i øvrigt undlader at give oplysninger, der er
afkrævet den pågældende i henhold til denne lov eller de
i medfør af loven fastsatte regler, straffes med bøde. Det
samme gælder den, som afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger om sådanne forhold, medmindre højere straf er
forskyldt efter borgerlig straffelov, jf. § 23, stk. 2.
Den, der overtræder landbrugsstøttelovens § 4, stk. 3,
sidste pkt., § 4, stk. 6, og § 10, stk. 4, sidste pkt., straffes
med bøde. Det samme gælder den, der overtræder bestem-
melser om tavshedspligt i de i landbrugsstøttelovens § 1, nr.
4, nævnte forordninger, medmindre højere straf er forskyldt
efter borgerlig straffelov, jf. § 23, stk. 3.
Den, der udfører eller indfører varer i strid med et udfør-
sels- eller indførselsforbud, der er indeholdt i eller udstedt
i medfør af de i § 1 nævnte forordninger, eller uden at
være i besiddelse af en tilladelse, som kræves efter disse
forordninger, eller som forsøger herpå, straffes med bøde, jf.
§ 23, stk. 4.
Overtrædelse af de kvalitets- og handelsnormer, der er
fastsat i de i § 1 nævnte forordninger, straffes med bøde, jf.
§ 23, stk. 5.
Muligheden for at afslutte overtrædelsessager med vedta-
gelse af et administrativt bødeforelæg efter landbrugsstøtte-
lovens § 29 anvendes i forbindelse med overtrædelse af kva-
litets- og handelsnormer fastsat i Den Europæiske Unions
forordninger om den fælles markedsordning for landbrugs-
varer, jf. landbrugsstøttelovens § 23, stk. 5. Kvalitets- og
handelsnormerne er bl.a. krav til produkternes kvalitet, stør-
relse, modenhed og mærkning. Det er Fødevarestyrelsen,
der meddeler sådanne bødeforelæg. Bødestørrelsen i disse
bødeforelæg er baseret på de normalbødestørrelser, som er
fastlagt i lovbemærkningerne til fødevareloven. De nuvæ-
rende vejledende normalbødestørrelser på fødevarelovens
område blev fastsat ved lov nr. 1549 af 20. december 2006,
jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 988. De særligt
i denne sammenhæng relevante forhold er overtrædelse af
regler om varestandarder, handelsnormer, kvalitetsmæssige
krav m.v. samt manglende, urigtig eller utilstrækkelig mærk-
ning m.v., hvor normalbøden i begge tilfælde er fastsat til
10.000 kr. Der er tillige fastsat en normalbøde på 20.000
kr. for manglende efterkommelse af påbud eller forbud, da
disse har karakter af at være forsætlige overtrædelser af
reglerne.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 har Folketinget ef-
ter en hastebehandling vedtaget § 29 i lov om administration
af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder som følge
af hastebehandlingen en solnedgangsklausul i lovens § 38,
således at loven kun finder anvendelse for perioden 1. januar
2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 29 videreføres uændret.
Det foreslås således i stk. 1, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri efter forhandling med justitsministeren
kan fastsætte regler om, at ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri for nærmere angivne sager om overtrædelse
af denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov og regler
i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er
omfattet af denne lov, der ikke skønnes at medføre højere
straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen
kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtræ-
delsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig
rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde
som angivet i bødeforelægget.
Det foreslås endvidere i stk. 2, at retsplejelovens regler om
krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke
er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på
sådanne bødeforelæg.
Videre foreslås det i stk. 3, at hvis bøden vedtages, bortfal-
der videre forfølgning.
Med forslaget til § 29 vil muligheden i landbrugsstøttelo-
vens § 29 blive videreført og foreslås udvidet i forhold til
retstilstanden før den 1. januar 2023 til hele lovforslagets
anvendelsesområde. Bestemmelsen foreslås dog sprogligt
tilpasset, så den svarer til lignende bestemmelser i anden
lovgivning, f.eks. § 25 i lov om planter og plantesundhed
m.v.
Det forudsættes, at den foreslåede bemyndigelsesbestem-
melse i stk. 1 alene vil blive anvendt til at give ministe-
ren for fødevarer, landbrug og fiskeri mulighed for at ud-
stede administrative bødeforelæg ved overtrædelse af de i
bekendtgørelsen nærmere angivne bestemmelser, hvor over-
trædelserne generelt er ensartede, ukomplicerede og uden
bevismæssige tvivlsspørgsmål, og når sanktionsniveauet lig-
ger fast. Overtrædelserne skal generelt være klare og umid-
delbart konstaterbare, og sagens afgørelse, herunder fastsæt-
telsen af bødens størrelse, skal være uden skønsmæssige
elementer af betydning.
Det er hensigten, at ministeren vil fastsætte regler, der
sikrer, at Fødevarestyrelsen fortsat vil kunne anvende admi-
nistrative bødeforelæg ved overtrædelse af kvalitets- og han-
delsnormer på samme måde som hidtil.
Det kan ikke udelukkes, at der vil kunne opstå konkrete
tilfælde, hvor overtrædelse af de pågældende bestemmelser
konkret ikke kan anses for ukomplicerede og uden bevis-
mæssige tvivlsspørgsmål, eller hvor der kan rejses tvivl om
108
det rette sanktionsniveau. Det forudsættes, at sagen i så fald
vil blive overgivet til politiet og anklagemyndigheden til
videre foranstaltning.
Dette kan eksempelvis være i situationer, hvor omfanget
af overtrædelsen forudsætter nærmere undersøgelser, hvor
indsamling af beviser forudsætter særlig sagkundskab, eller
ejerforholdene er komplekse.
Det er forudsat, at en udvidelse af det nuværende anven-
delsesområde for ordningen med administrative bødefore-
læg skal ske efter forhandling med Justitsministeriet under
inddragelse af Rigsadvokaten.
Det vil fortsat være en forudsætning for, at sagen vil
kunne afsluttes ved et administrativt bødeforelæg, at den
pågældende fysiske eller juridiske person dels erklærer sig
skyldig, dels vedtager sagens udenretlige afgørelse. Hvis
den pågældende fysiske eller juridiske person ikke ønsker
at acceptere et administrativt bødeforelæg, enten fordi
vedkommende ikke ønsker at erkende sig skyldig eller ikke
kan erklære sig indforstået med, at sagen afgøres af mini-
steren for fødevarer, landbrug og fiskeri, overgår sagen til
politi og anklagemyndighed med henblik på en sædvanlig
strafferetlig forfølgning.
Vedtagne bøder vil som hidtil kunne inddrives ved udpant-
ning, jf. § 11 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,
jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
3.8.5.
Til § 30
Den hastebehandlede midlertidige lov nr. 1590 af 28. de-
cember 2022 indeholder en solnedgangsklausul i lovens §
38, således at loven kun finder anvendelse for perioden 1.
januar 2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 30. juni
2023.
Med forslaget er det muligt at videreføre den retstilstand,
der blev etableret ved ikrafttrædelsen af den midlertidige
lov den 1. januar 2023 inden, at solnedgangsklausulen i den
hastebehandlede midlertidige lov træder i kraft.
Det foreslås i stk. 2, at den hastebehandlede lov nr. 1590
af 28. december 2022 om administration af den fælles land-
brugspolitik m.v. ophæves.
Det foreslås i stk. 3, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri fastsætter tidspunktet for ophævelse af lov om
Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 6. fe-
bruar 2020.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at ophæ-
ve landdistriktsfondsloven ved en bekendtgørelse, når loven
har udtømt sit formål for så vidt angår etableringen, admi-
nistrationen og senere revisioner af støtteordninger under
loven og forordningsgrundlaget for Den Europæiske Unions
fælles landbrugspolitik, og der således ikke længere vil være
behov for at udstede regler eller træffe afgørelser i medfør af
loven. Det forventes, at dette vil være tilfældet i 2043.
Derudover vil det også være muligt for ministeren for fø-
devarer, landbrug og fiskeri i overensstemmelse med landdi-
striktsprogrammet 2014-2022 at etablere nye støtteordninger
med tilhørende ansøgningsrunder i perioden 2023-2025. Så-
danne ordninger etableres i lighed med de øvrige støtte-
ordninger efter landdistriktsfondsloven og landdistriktsprog-
rammet 2014-2022 under det nugældende forordningsgrund-
lag for Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.1.1 og afsnit 3.1.3.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 4, at regler, der er fastsat i medfør af den
hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022 om ad-
ministration af den fælles landbrugspolitik m.v., forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler, der er fastsat
i medfør af denne lov. Regler om straf for overtrædelse af
regler, der er fastsat i de pågældende bekendtgørelser, forbli-
ver i kraft, indtil bekendtgørelserne ophæves eller erstattes
af regler fastsat i medfør af denne lov.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at følgende be-
kendtgørelser, der er udstedt i medfør af den hastebehandle-
de lov, forbliver i kraft efter lovens ophævelse, jf. stk. 2:
1) Bekendtgørelse nr. 1602 af 28. december 2022 om
kundgørelse af Landbrugsstyrelsens kort.
2) Bekendtgørelse nr. 34 af 12. januar 2023 om tilskud
til producentorganisationer mv. under markedsordnin-
gen for frugt og grønt 2023
3) Bekendtgørelse nr. 48 af 17. januar 2023 om tilskud
til projekter i sektoren for biavlsprodukter
4) Bekendtgørelse nr. 54 af 19. januar 2023 om betaling
for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.
5) Bekendtgørelse nr. 73 af 27. januar 2023 om konditio-
nalitet for 2023
6) Bekendtgørelse nr. 74 af 26. januar 2023 om ansøg-
ninger m.v. til visse ordninger for landbrugere i Tast
selv i 2023
7) Bekendtgørelse nr. 75 af 26. januar 2023 om kontrol
og administrative sanktioner for visse tilskudsordnin-
ger under Den Europæiske Unions fælles landbrugs-
politik
8) Bekendtgørelse nr. 77 af 25. januar 2023 om ø-støtte
for 2023
9) Bekendtgørelse nr. 79 af 23. januar 2023 om tilskud
til varieret planteproduktion for 2023
10) Bekendtgørelse nr. 81 af 23. januar 2023 om økolo-
gisk arealstøtte for 2023
11) Bekendtgørelse nr. 82 af 23. januar 2023 om tilskud
til ekstensivering med slæt for 2023
12) Bekendtgørelse nr. 85 af 20. januar 2023 om tilskud
til arealer med stivelseskartofler for 2023
13) Bekendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2023 om etable-
ringsstøtte til unge landbrugere
14) Bekendtgørelse nr. 128 af 6. februar 2023 om tilskud
til biodiversitet og bæredygtighed for 2023
15) Bekendtgørelse nr. 131 af 7. februar 2023 om grund-
betaling m.v. til landbrugere for 2023
109
16) Bekendtgørelse nr. 132 af 6. februar 2023 om slagt-
epræmie for 2023
17) Bekendtgørelse nr. 133 af 6. februar 2023 om ko-præ-
mie for 2023
18) Bekendtgørelse nr. 134 af 7. februar 2023 om tilskud
til miljø- og klimavenligt græs for 2023
19) Bekendtgørelse nr. 143 af 7. februar 2023 om drift
af lokale aktionsgrupper i udpegede landdistrikter i
perioden 2023-2027
Det bemærkes, at opregningen ikke er udtømmende, men
alene angiver de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør
af den hastebehandlede lov indtil lovforslagets fremsættel-
se. Som det fremgår af afsnit 1 i bemærkningerne til det
hastebehandlede lovforslag, jf. Folketingstidende 2022-23
(2. samling), tillæg A, L 10 som fremsat, side 10, vil der i
medfør af loven skulle fastsættes supplerende regler til brug
for administrationen af forordningsgrundlaget for den fælles
landbrugspolitik m.v., herunder de støtteordninger, der er
beskrevet i den strategiske plan for programperioden for
2023-2027. Der vil derfor løbende blive udstedt bekendtgø-
relser med hjemmel i den hastebehandlede lov indtil dennes
ophævelse, således at de støtteordninger, der er omhandlet i
den strategiske plan, kan igangsættes planmæssigt.
Det foreslås endvidere i stk. 5, at regler, der er fastsat i
medfør af følgende lovbestemmelser, forbliver i kraft, indtil
de ophæves eller afløses af nye regler:
1) § 8 i lov om drift af landbrugsjorder, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 103 af 3. februar 2020, som ændret ved § 32 i
lov nr. 1590 af 28. december 2022.
2) § 45, stk. 4, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse
nr. 8 af 6. januar 2022, som ændret ved § 33 i lov nr.
1590 af 28. december 2022.
3) § 13, stk. 3, i lov om planter og plantesundhed m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1132 af 3. juli 2020, som ændret
ved § 34 i lov nr. 1590 af 28. december 2022.
4) § 17, stk. 3, og § 48, i lov nr. 338 af 2. april 2019 om
jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstof-
reducerende tiltag, som ændret ved § 1 i lov nr. 1569
af 27. december 2019 og § 36 i lov nr. 1590 af 28.
december 2022.
5) § 69, stk. 1, 2 og 4, og §§ 69 a og 69 b, i lov om
husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 520 af 1. maj 2019, som ændret ved §
2 i lov nr. 2192 af 29. december 2020, § 6 i lov nr. 126
af 30. januar 2021, lov nr. 415 af 5. april 2022 og § 37 i
lov nr. 1590 af 28. december 2022.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at følgende be-
kendtgørelser, der er udstedt i medfør af de opregnede be-
stemmelser, der ved den hastebehandlede lov blev ændret
med virkning fra den 1. januar 2023, og som foreslås nyaf-
fattet i dette lovforslags §§ 32-34 og §§ 36 og 37, forbliver i
kraft også efter den 30. juni 2023, indtil de ophæves:
1) Bekendtgørelsen nr. 60 af 19. januar 2023 om jordres-
sourcens anvendelse til dyrkning og natur.
2) Bekendtgørelse nr. 54 af 19. januar 2023 om betaling
for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.
3) Bekendtgørelse nr. 1142 af 10. juli 2022 om jordbrugs-
virksomheders anvendelse af gødning, som ændret ved
bekendtgørelse nr. 56 af 19. januar 2023.
4) Bekendtgørelse nr. 71 af 26. januar 2023 om tilskud
til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden
2023/2024 m.v.
Det bemærkes, at opregningen ikke er udtømmende, men
alene angiver de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af
de bestemmelser, som blev ændret ved den hastebehandlede
lov, indtil lovforslagets fremsættelse.
Til § 31
Til nr. 1
Det fremgår af klagenævnslovens § 18, stk. 1, at for
behandling af klager, der indbringes for nævnet, herunder
anmodninger om genoptagelse, betaler klager et gebyr på
900 kr. for privatpersoners og 1.800 kr. for virksomheders
og organisationers vedkommende (2016-niveau).
Indtil den 1. januar 2023 fulgte det dog af klagenævnslo-
vens § 19, at der uanset § 18, stk. 1, ikke opkræves og
betales gebyr for klager i følgende sager:
1) Klager over fredningsafgørelser efter naturbeskyttelses-
lovens § 40.
2) Klager over ekspropriationsbeslutninger efter naturbe-
skyttelseslovens § 60, skovlovens § 23, regler fastsat i
medfør af naturbeskyttelseslovens § 60 a, § 27 i lov om
råstoffer, § 33 i lov om beskyttelsen af de ydre koge i
Tøndermarsken, vandforsyningslovens § 40, jordforur-
eningslovens § 22, stk. 2 og 4, vandløbslovens § 71 og
miljøbeskyttelseslovens § 58 samt klager over afgørel-
ser truffet i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 82, når
disse afgørelser vedrører sager efter § 58.
3) Klager over afgørelser efter naturbeskyttelseslovens §§
19 d-19 g, § 37, stk. 4, og § 37 a, stk. 3.
4) Klager over afgørelser efter skovlovens §§ 19-21.
5) Klager over afgørelser, der træffes efter de love på
fødevare-, landbrugs- og fiskeriets område, som giver
klageadgang til nævnet efter bestemmelserne i denne
lovs §§ 49-72, 74, 75, 77-89, 93 og 94 samt dyrevel-
færdsloven og lov om aflivning af og midlertidigt for-
bud mod hold af mink.
6) Klager over afgørelser efter § 13, stk. 6, i lov om apo-
teksvirksomhed.
7) Klager, der udelukkende vedrører afslag på aktindsigt,
sammenstilling af oplysninger i databaser (dataudtræk)
og indsigt i databeskrivelser m.v. efter lov om offent-
lighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om akt-
indsigt i miljøoplysninger.
8) Klager over afgørelser truffet i henhold til regler fastsat
i medfør af § 40 i lov om jordbrugets anvendelse af
gødning og om næringsstofreducerende tiltag.
9) Klager over afgørelser, der indbringes for nævnet efter
§ 23 i lov om planter og plantesundhed m.v.
Afgørelser om tilskud til skov omfattet af landdistrikt-
sprogrammet, der er truffet i henhold til regler fastsat i med-
før af skovlovens § 29, har siden 2019 kunnet påklages til
Miljø- og Fødevareklagenævnet efter regler fastsat i medfør
110
af skovlovens § 61, stk. 1. Klagenævnslovens § 19 indehol-
der ikke en gebyrundtagelse for så vidt angår klage over
disse afgørelser.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev klagenævn-
slovens § 19, nr. 5, med virkning fra den 1. januar 2023
ændret således, at der ikke opkræves og betales gebyr for
klager over afgørelser, der træffes efter de love på fødevare-
området, landbrugsområdet og fiskeriets område, som giver
klageadgang til nævnet efter bestemmelserne i denne lovs
§§ 49-51, 56-62, 71, 72, 74, 75, 77-83, 85, 87-89 og § 94
samt dyrevelfærdsloven og lov om aflivning af og midlerti-
digt forbud mod hold af mink.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 31, jf.
Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat, side 99, at ændringen indebærer, at der ikke opkræ-
ves og betales gebyr for klager over afgørelser i medfør af
de nævnte love.
Det fremgår videre, at med forslaget udgår af ordensmæs-
sige grunde en række henvisninger i bestemmelsen til love,
som er blevet ophævet siden klagenævnslovens ikrafttrædel-
se, og hvor der ikke længere er behov for gebyrundtagelsen
i § 19, men som ved en fejl ikke er medtaget i forbindelse
med forslagene til ophævelse af de pågældende love. Det
gælder henvisningerne til love nævnt i klagenævnslovens §§
52-55 og § 93, som er ophævet ved §§ 7-10 og 12 i lov nr.
1551 af 18. december 2018 om ophævelse af en række love
på Miljø- og Fødevareministeriets og Udenrigsministeriets
områder. Herudover gælder det også de love, der er nævnt
i klagenævnslovens §§ 84 og 86, og som er ophævet ved §
26, stk. 2 og 3, i lov om planter og plantesundhed m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1132 af 3. juli 2020.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev klagenævn-
slovens § 19 endvidere med virkning fra den 1. januar
2023 suppleret med et nr. 10, der inkluderer klager over
afgørelser, der indbringes for nævnet efter § 27 i lov om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 31, jf.
Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat, side 99, at det følger af lovforslagets § 27, at afgø-
relser truffet efter loven eller regler udstedt i medfør heraf
eller i henhold til direkte anvendelige bestemmelser i Den
Europæiske Unions forordninger, hvis ikke andet er fastsat i
regler udstedt i medfør af loven, kan påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet.
Det fremgår videre, at bestemmelsen indebærer en vide-
reførelse af gebyrundtagelsen i forbindelse med klage for
så vidt angår de sagskategorier, der i dag er undtaget gebyr-
betaling i medfør af klagenævnslovens § 19, nr. 5, jf. §§
49, 74 og 78, som fremover vil blive reguleret i medfør af
dette lovforslag med hensyn til kommende programperioder
under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik.
Herudover fremgår det, at bestemmelsen indebærer en ud-
videlse af gebyrundtagelsen i forhold til retstilstanden før
den 1. januar 2023 for så vidt angår klager over afgørelser
om tilskud til skov efter tilskudsordninger i overensstem-
melse med landdistriktsprogrammet 2014-2022, da sådanne
afgørelser på nuværende tidspunkt træffes efter regler fastsat
i medfør af skovloven.
Endelig fremgår det, at klager over afgørelser om tilskud
til skov omfattet af lov nr. 1590 af 28. december 2022 fra
den 1. januar 2023 således også undtages fra gebyrbetaling
i lighed med gebyrundtagelsen for så vidt angår de øvrige
ordninger inden for lovens anvendelsesområde. Det bemær-
kes, at såfremt der fastsættes regler om støtteordninger i
overensstemmelse med landdistriktsprogrammet 2014-2022
i medfør af skovloven, vil klager over afgørelser efter disse
regler derfor ikke være omfattet af gebyrundtagelsen i kla-
genævnslovens § 19, nr. 5.
Det foreslås, at retstilstanden, som blev etableret den 1.
januar 2023 videreføres, og at bestemmelsen i klagenævn-
slovens § 19 af lovtekniske årsager nyaffattes således, at
der uanset klagenævnslovens § 18, stk. 1, ikke opkræves og
betales gebyr for klager i følgende sager:
1) Klager over fredningsafgørelser efter naturbeskyttel-
seslovens § 40.
2) Klager over ekspropriationsbeslutninger efter natur-
beskyttelseslovens § 60, skovlovens § 23, regler fast-
sat i medfør af naturbeskyttelseslovens § 60 a, §
27 i lov om råstoffer, § 33 i lov om beskyttelsen
af de ydre koge i Tøndermarsken, vandforsynings-
lovens § 40, jordforureningslovens § 22, stk. 2 og
4, vandløbslovens § 71 og miljøbeskyttelseslovens
§ 58 samt klager over afgørelser truffet i medfør
af miljøbeskyttelseslovens § 82, når disse afgørelser
vedrører sager efter miljøbeskyttelseslovens § 58.
3) Klager over afgørelser efter naturbeskyttelseslovens
§§ 19 d-19 g, § 37, stk. 4, og § 37 a, stk. 3.
4) Klager over afgørelser efter skovlovens §§ 19-21.
5) Klager over afgørelser, der træffes i henhold til reg-
ler udstedt i medfør af tekstanmærkninger ad § 24 på
finansloven.
6) Klager over afgørelser, der indbringes for nævnet
efter
a) § 7 a i lov om indkøbsforeninger for mindre
virksomheder i landdistrikterne,
b) § 11 a i lov om læhegn og tilskud til læplant-
ning,
c) § 8 b i lov om Kongeriget Danmarks Fiskeri-
bank,
d) § 10 a i lov om strukturforanstaltninger vedrø-
rende fiskerisektoren,
e) § 27 a i jordfordelingsloven,
f) § 18 a i økologiloven,
g) § 10 a i lov om gødning og jordforbedringsmid-
ler m.v.,
h) § 5 a i lov om foderstoffer,
i) § 58 a i lov om fødevarer,
j) § 4 a i lov om sikring af dyrepatogener,
k) § 38 a i lov om landbrugsejendomme,
l) § 11 a eller § 13 a i lov om Landdistriktsfonden,
m) § 11 a eller § 13 a i lov om Hav- og Fiskerifon-
den,
111
n) § 4 a i lov om behandling af oplysninger om
brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget,
o) § 22 b i landbrugsstøtteloven,
p) § 19 i lov om visse landdistriktsrelaterede til-
skudsordninger m.v.,
q) § 18 a i lov om Grønt Udviklings- og Demon-
strationsprogram,
r) § 66 i lov om hold af dyr,
s) § 110 a i fiskeriloven,
t) § 16 a i lov om drift af landbrugsjorder,
u) § 17 a i lov om biavl,
v) § 36 a i lov om dyrlæger,
w) § 4 a i lov om hunde,
x) § 23 a i lov om plantenyheder,
y) § 21 a i lov om støtte til miljøforbedrende inve-
steringer i mindre landbrug m.v.,
z) § 52 i dyrevelfærdsloven,
æ) § 10 a i lov om aflivning af og midlertidigt
forbud mod hold af mink,
ø) § 23 i lov om planter og plantesundhed m.v., og
å) § 27 i lov om administration af den fælles land-
brugspolitik m.v.
7) Klager over afgørelser efter § 13, stk. 6, i lov om
apoteksvirksomhed.
8) Klager, der udelukkende vedrører afslag på aktind-
sigt, sammenstilling af oplysninger i databaser (data-
udtræk) og indsigt i databeskrivelser m.v. efter lov
om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven
og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.
9) Klager over afgørelser truffet i henhold til regler
fastsat i medfør af § 40 i lov om jordbrugets anven-
delse af gødning og om næringsstofreducerende til-
tag.
Til § 32
Til nr. 1
Indtil den 1. januar 2023 fremgik det af § 4, nr. 4, i
driftsloven, at ejere eller brugere af landbrugsjorder, der er
omfattet af lovens § 3, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, skal anvende
landbrugsjorderne på forsvarlig jordbrugsmæssig måde ved
anvendelse til småbiotoper og småplantninger til og med 0,5
ha.
Småbiotoper er ifølge driftslovens § 2, stk. 8, små arealer,
der fungerer som levesteder for vilde planter og dyr, og som
i deres karakter adskiller sig fra de omgivende landbrugsjor-
der.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev hektargræn-
sen i lovens § 4, stk. 4, med virkning fra den 1. januar 2023
ændret fra 0,5 ha til 1,0 ha, således at landbrugsjorderne kan
anvendes til småbiotoper og småplantninger til og med en
øvre grænse på 1,0 ha.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder en solned-
gangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder an-
vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at den retstilstand, der blev etableret den 1.
januar 2023, videreføres i uændret form, men at § 4, nr. 4, af
lovtekniske årsager formelt nyaffattes.
De ovenstående bemærkninger til den foreslåede bestem-
melse forholder sig alene til den ændring, som blev foretaget
ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022,
idet der reelt set er tale om en nyaffattelse med samme ord-
lyd med en enkelt ændring, og det sker af tekniske årsager
for at sikre en fyldestgørende genbehandling af den hastebe-
handlede lov nr. 1590 af 28. december 2022. For yderligere
oplysninger om den gældende retstilstand inden 1. januar
2023 henvises der til bemærkningerne til lovforslag nr. L
112, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 3936.
Til nr. 2
Indtil den 1. januar 2023 fremgik det af driftslovens §
5, stk. 2, nr. 3, at arealer med småbiotoper, der består af
træer og buske, samt småplantninger til og med 0,5 ha er
undtaget fra kravet i § 5, stk. 1, om friholdelse for opvækst
af træer og buske. Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022
blev hektargrænsen i lovens § 5, stk. 2, nr. 3, med virkning
fra den 1. januar 2023 ændret fra på 0,5 ha til 1,0 ha.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 32, jf.
Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat, side 99-100, at ændringen indebærer, at småbioto-
per, der består af træer og buske, samt småplantninger til og
med 1,0 ha fremover vil være undtaget fra kravet i § 5, stk.
1, om friholdelse for opvækst af træer og buske.
Videre fremgår det, at med ændringen er grænsen for,
hvor store småbiotoper og småplantninger må blive, øget fra
0,5 til 1,0 ha.
Herudover fremgår det, at ændringen først og fremmest
vil indebære, at småbiotoper og småplantninger til og med
1,0 ha vil anses for at være et jordbrugsmæssigt formål og
en forsvarlig jordbrugsmæssig måde at anvende landbrugs-
jorderne på, selvom der ikke dyrkes afgrøder på arealerne.
Det fremgår, at ændringen dernæst indebærer, at rydnings-
pligten i lovens § 5, stk. 1, først vil gælde for småbiotoper,
der består af træer og buske, og småplantninger, der oversti-
ger 1,0 ha.
Endelig fremgår det, at det med ændringen bliver muligt
at udlægge områder på til og med 1,0 ha som småbiotoper
eller med småplantninger. Småplantninger kan f.eks. være
et hjørne af en mark, som det er upraktisk at dyrke, og
hvor en småplantning samtidig kan gavne vildtet. Småbioto-
per med buske, træer, levende hegn, vandhuller, skrænter,
diger, vejrabatter og lignende vil ligeledes blive anset for
jordbrugsmæssige formål i overensstemmelse med ønsket
om at få mere naturindhold i anvendelsen af jordressourcen.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder en solned-
gangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder an-
vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at den retstilstand, der blev etableret den 1.
januar 2023, videreføres i uændret form, men at § 5, stk. 2,
nr. 3, af lovtekniske årsager formelt nyaffattes.
112
De ovenstående bemærkninger til den foreslåede bestem-
melse forholder sig alene til den ændring, som blev foretaget
ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022,
idet der reelt set er tale om en nyaffattelse med samme ord-
lyd med en enkelt ændring, og det sker af tekniske årsager
for at sikre en fyldestgørende genbehandling af den hastebe-
handlede lov nr. 1590 af 28. december 2022.
For yderligere oplysninger om den gældende retstilstand
inden 1. januar 2023 henvises der til bemærkningerne til
lovforslag nr. L 112, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A,
side 3936 f.
Til nr. 3
Indtil den 1. januar 2023 kunne ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri efter § 8 i driftsloven fastsætte nærmere
regler om anvendelse af landbrugsjorder, jf. lovens §§ 3-7,
herunder om fravigelser af reglerne i særlige tilfælde.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev bemyndi-
gelsen i driftslovens § 8 med virkning fra den 1. januar
2023udvidet således, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri også kan fastsætte regler om fravigelse af lovens
§§ 3-7 af hensyn til ejeren eller brugeren af arealets over-
holdelse af forpligtelser for arealbaseret støtte finansieret af
Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) eller
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdi-
strikterne (ELFUL). Det fremgår af bemærkningerne til lov-
forslagets § 32, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling),
tillæg A, L 10 som fremsat, side 100, at bestemmelsen giver
mulighed for, at ministeren ved regeludstedelse vil kunne
fravige driftslovens bestemmelser i §§ 3-7 af hensyn til, at
ejeren eller brugeren af arealet vil kunne overholde forplig-
telser, som den pågældende er pålagt for at kunne opnå
arealbaseret støtte finansieret af EGFL eller ELFUL.
Med arealbaseret støtte finansieret af EGFL og ELFUL
menes støtte omfattet af forordningen om støtte til strategi-
ske planer eller senere forordninger, der måtte afløse den
nævnte forordning, og som ydes på baggrund af et areal.
Det fremgår endvidere, at bemyndigelsen eksempelvis vil
kunne anvendes i forhold til forordningernes krav om, at
medlemsstaterne skal sikre, at en mindsteandel af landbrugs-
jorderne ikke dyrkes, men f.eks. anvendes til braklægning
eller udlægges som småbiotoper, hvis lovens grænse på
1,0 ha udgør en unødig hindring i opfyldelsen af sådanne
krav, og hvis fravigelsen kan ske i overensstemmelse med
bemærkningerne til lovens §§ 3-7.
Endelig fremgår det, at der i medfør af bemyndigelsen
ligeledes vil kunne fastsættes regler om fravigelse af ryd-
ningspligten for arealer, der indgår i en særlig støtteordning
om etablering af småbiotoper og lignende udyrkede arealer,
hvis rydningspligten udgør en hindring for en sådan ord-
ning.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder en solned-
gangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder an-
vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at den retstilstand, der blev etableret den 1.
januar 2023, videreføres, men at driftslovens § 8 af lovtek-
niske årsager formelt nyaffattes, og det foreslås således, at
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter driftslo-
vens § 8 kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af
landbrugsjorder, jf. §§ 3-7, herunder om fravigelser af reg-
lerne i særlige tilfælde eller af hensyn til ejeren eller bruge-
ren af arealets overholdelse af forpligtelser for arealbaseret
støtte finansieret af Den Europæiske Garantifond for Land-
bruget eller Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling
af Landdistrikterne.
De ovenstående bemærkninger til den foreslåede bestem-
melse forholder sig alene til den ændring, som blev foretaget
ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022,
idet der reelt set er tale om en nyaffattelse med samme ord-
lyd med en enkelt ændring, og det sker af tekniske årsager
for at sikre en fyldestgørende genbehandling af den hastebe-
handlede lov nr. 1590 af 28. december 2022.
For yderligere oplysninger om den gældende retstilstand
inden 1. januar 2023 henvises der til bemærkningerne til
lovforslag nr. L 112, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A,
side 3938.
Til § 33
Til nr. 1
Indtil den 1. januar 2023 fulgte det af fødevarelovens §
45, stk. 4, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kunne fastsætte regler om, at betaling for kontrol, der ud-
føres efter økologiloven, lov om hold af dyr eller lov om
frø, kartofler og planter, skulle opkræves efter stk. 2, når
kontrollen indgik som en del af et overordnet kontrolområde
omfattet af denne lov.
Lov om frø, kartofler og planter er blevet ophævet som
følge af plantesundhedsforordningen, og bemyndigelsen ud-
nyttes således ikke længere.
Endvidere følger det af landbrugsstøttelovens § 5, stk.
1, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fast-
sætte regler om hel eller delvis betaling af omkostningerne
ved administrationen af eksportrestitutionsordningen og ved
kontrollen med de forordninger, der er nævnt i § 1 i land-
brugsstøtteloven. Videre kan ministeren fastsætte regler om
hel eller delvis betaling for særlige tjenesteydelser, som de
kontrollerede myndigheder udfører efter anmodning, jf. § 5,
stk. 2.
Ministerens bemyndigelse efter § 5 er udnyttet ved be-
kendtgørelse nr. 54 af 19. januar 2023 om betaling for kon-
trol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.
Bekendtgørelsen angår bl.a. regler om hel eller delvis be-
taling af omkostningerne ved kontrol af virksomhedernes
overholdelse af bestemmelserne om handelsnormer for frugt
og grøntsager fastsat i Den Europæiske Unions forordninger
om den fælles markedsordning for landbrugsvarer. Handels-
normerne er bl.a. krav til produkternes kvalitet, størrelse,
modenhed og mærkning.
Fødevarestyrelsen foretager kontrol af virksomhedernes
113
overholdelse af bestemmelserne om handelsnormer for frugt
og grøntsager fastsat i Den Europæiske Unions forordninger
om den fælles markedsordning for landbrugsvarer for så vidt
angår fødevarevirksomheder i detailleddet. Handelsnormer-
ne er bl.a. krav til produkternes kvalitet, størrelse, modenhed
og mærkning. Denne kontrol udføres som en integreret del
af kontrol efter lov om fødevarer. Efter fast praksis beregnes
og opkræves betalingen for kontrollen i henhold til både
landbrugsstøtteloven og lov om fødevarer som ét samlet
beløb, jf. betalingsbekendtgørelsen.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev bemyndigel-
sen i fødevarelovens § 45, stk. 4, ændret med virkning fra
den 1. januar 2023 således, at henvisningen til lov om frø,
kartofler og planter i fødevarelovens § 45, stk. 4, blev ænd-
ret til lov om administration af den fælles landbrugspolitik
m.v.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 33,
jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10
som fremsat, side 101, at med ændringen af bemyndigelsen
i § 45, stk. 4, vil ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kunne fastsætte regler om, at betaling for kontrol, der
udføres efter lov om administration af den fælles landbrugs-
politik m.v., skal opkræves efter § 45, stk. 2, når kontrollen
indgår som en del af et overordnet kontrolområde omfattet
af denne lov.
Det fremgår endvidere, at bemyndigelsen vil blive an-
vendt til at fastsætte regler om, at betalingen for Fødeva-
restyrelsens kontrol af fødevirksomheders overholdelse af
handelsnormerne for frugt og grønt fastsat i Den Europæiske
Unions forordninger, jf. lov om administration af den fælles
landbrugspolitik m.v., når denne kontrol er en integreret del
af et overordnet kontrolområde af fødevarevirksomheder i
detailleddet, kan opkræves efter lov om fødevarer.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder en solned-
gangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder an-
vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at den retstilstand, der blev etableret den 1.
januar 2023, videreføres, men at fødevarelovens § 45, stk.
4, af lovtekniske årsager formelt nyaffattes, og det foreslås
således, at ministeren kan fastsætte regler om, at betaling for
kontrol, der udføres efter økologiloven, lov om hold af dyr
eller lov om administration af den fælles landbrugspolitik
m.v., skal opkræves efter stk. 2, når kontrollen indgår som
en del af et overordnet kontrolområde omfattet af denne lov.
De ovenstående bemærkninger til den foreslåede bestem-
melse forholder sig alene til den ændring, som blev foretaget
ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022,
idet der reelt set er tale om en nyaffattelse med samme ord-
lyd med en enkelt ændring, og det sker af tekniske årsager
for at sikre en fyldestgørende genbehandling af den hastebe-
handlede lov nr. 1590 af 28. december 2022.
For yderligere oplysninger om den gældende retstilstand
inden 1. januar 2023 henvises der til bemærkningerne til
lovforslag nr. L 170, jf. Folketingstidende 2010-11 (1. sam-
ling), tillæg A, L 170 som fremsat, side 19.
Til § 34
Til nr. 1
Det følger af landbrugsstøttelovens § 5, stk. 1, at ministe-
ren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler
om hel eller delvis betaling af omkostningerne ved admini-
strationen af eksportrestitutionsordningen og ved kontrollen
med de forordninger, der er nævnt i § 1 i landbrugsstøtte-
loven. Videre kan ministeren fastsætte regler om hel eller
delvis betaling for særlige tjenesteydelser, som de kontrolle-
rende myndigheder udfører efter anmodning, jf. § 5, stk. 2.
Ministerens bemyndigelse efter § 5 er udnyttet ved be-
kendtgørelse nr. 1571 af 20. december 2022 om betaling for
plantesundhedskontrol m.v.
Bekendtgørelsen angår bl.a. regler om hel eller delvis be-
taling af omkostningerne ved kontrol af virksomhedernes
overholdelse af bestemmelserne om handelsnormer for fris-
ke frugter og grøntsager fastsat i Den Europæiske Unions
forordninger om den fælles markedsordning for landbrugs-
varer. Handelsnormerne er bl.a. krav til produkternes kvali-
tet, størrelse, modenhed og mærkning.
Landbrugsstyrelsen foretager kontrol af virksomhedernes
overholdelse af bestemmelserne om handelsnormer for fris-
ke frugter og grøntsager fastsat i Den Europæiske Unions
forordninger om den fælles markedsordning for landbrugs-
varer i forbindelse med eksport til tredjelande uden for Den
Europæiske Union. Denne kontrol udføres ofte som en inte-
greret del af kontrol efter lov om planter og plantesundhed
m.v. Efter fast praksis beregnes og opkræves betalingen for
kontrollen i henhold til både landbrugsstøttelovens § 5 og
lov om planter og plantesundhed m.v. som ét samlet beløb,
når dette er tilfældet.
Det bemærkes, at når modtagerlandet ikke stiller krav om
eksempelvis et plantesundhedscertifikat, udføres der alene
en kontrol af overholdelsen af bestemmelserne om handels-
normerne ved en eksportkontrol.
Landbrugsstyrelsen opkræver i den forbindelse alene beta-
ling for handelsnormkontrollen. Beregningen og opkrævnin-
gen af betalingen vil i den situation være den samme som
ved den kombinerede plantesundheds- og handelsnormkon-
trol.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev § 13 i lov
om planter og plantesundhed m.v. med virkning fra den 1.
januar 2023 suppleret med et nyt stk. 3, hvorefter ministeren
kan fastsætte regler om, at betaling for kontrol, der udføres
efter lov om administration af den fælles landbrugspolitik
m.v., skal opkræves efter stk. 1, når kontrollen indgår som
en del af et overordnet kontrolområde omfattet af lov om
planter og plantesundhed m.v.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 34, jf.
Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat, side 101, at med bemyndigelsen kan ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om, at
betaling for kontrol, der udføres efter lov om administration
af den fælles landbrugspolitik m.v., skal opkræves efter §
114
13, stk. 1, i lov om planter og plantesundhed m.v., når kon-
trollen indgår som en del af et overordnet kontrolområde
omfattet af lov om planter og plantesundhed m.v.
Det fremgår endvidere, at bemyndigelsen forudsættes an-
vendt til at fastsætte regler om, at betalingen for Landbrugs-
styrelsens kontrol med eksportørers overholdelse af handels-
normerne for friske frugter og grøntsager fastsat i Den
Europæiske Unions forordninger, når denne kontrol er en
integreret del af et overordnet kontrolområde i forbindelse
med eksport til tredjelande udenfor Den Europæiske Union,
jf. lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.,
kan opkræves efter lov om planter og plantesundhed m.v.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder en solned-
gangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder an-
vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at den retstilstand, der blev etableret den 1.
januar 2023, videreføres, men at § 13, stk. 3, af lovtekniske
årsager formelt nyaffattes, og det foreslås således, at mini-
steren kan fastsætte regler om, at betaling for kontrol, der
udføres efter lov om administration af den fælles landbrugs-
politik m.v., skal opkræves efter stk. 1, når kontrollen indgår
som en del af et overordnet kontrolområde omfattet af denne
lov.
De ovenstående bemærkninger til den foreslåede bestem-
melse forholder sig til den ændring, som blev foretaget ved
den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022. Der
er reelt set tale om en nyaffattelse med samme ordlyd med
en enkelt ændring, og det sker af tekniske årsager for at sik-
re en fyldestgørende genbehandling af den hastebehandlede
lov nr. 1590 af 28. december 2022.
For yderligere oplysninger om den retstilstand, der blev
etableret den 1. januar 2023, henvises der til lovforslag nr.
L 10, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L
10 som fremsat, side 101 f.
Til § 35
Til nr. 1
Indtil den 1. januar 2023 fremgik det af jordfordelingslo-
vens § 2, stk. 4, 1. pkt., at formanden og viceformændene
i jordfordelingskommissionerne skulle være dommere, der
blev udpeget af vedkommende retspræsident.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev jordforde-
lingslovens § 2, stk. 4, 1. pkt., ændret med virkning fra den
1. januar 2023, således at formanden og viceformændene
udpeges af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, og
således at vedkommende skal have juridisk kandidateksa-
men eller tilsvarende juridiske kvalifikationer af betydning
for varetagelse af hvervet.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 35, jf.
Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat, side 102, at ændringen indebærer en ændring af ud-
pegningsproceduren, således at udpegning af jordfordelings-
kommissionernes formænd og viceformænd fremover fore-
tages af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. For
dommere vil udpegningen dog som hidtil skulle ske efter
retsplejelovens § 47 a.
Det fremgår endvidere, at ændringen af § 2, stk. 4, 1. pkt.,
vil medføre, at personkredsen, der kan udpeges til formand
og viceformænd for jordfordelingskommissionerne, ændres,
så andre personer end dommere med en juridisk kandida-
teksamen eller en anden relevant dansk eller udenlandsk
uddannelse på tilsvarende niveau kan udpeges til formand
og viceformænd.
Det fremgår, at det afgørende for udpegning til de pågæl-
dende hverv vil være, at vedkommende efter en konkret
vurdering findes at besidde de fornødne juridiske kvalifika-
tioner.
Endelig fremgår det, at egnede kandidater kan være f.eks.
pensionerede dommere, retsassessorer, dommerfuldmægti-
ge, juridiske professorer, advokater, samt kandidater, der
i særlig grad har relevante erhvervsmæssige kompetencer
uden at være juridiske kandidater.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder en solned-
gangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder an-
vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at den retstilstand, der blev etableret den
1. januar 2023, videreføres, men at jordfordelingslovens §
2, stk. 4, 1. pkt., af lovtekniske årsager nyaffattes, og det
foreslås således, at formanden og viceformændene udpeges
af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og skal have
juridisk kandidateksamen eller tilsvarende juridiske kvalifi-
kationer af betydning for varetagelse af hvervet.
De ovenstående bemærkninger til den foreslåede bestem-
melse forholder sig alene til den ændring, som blev foretaget
ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022,
idet der reelt set er tale om en nyaffattelse med samme ord-
lyd med en enkelt ændring, og det sker af tekniske årsager
for at sikre en fyldestgørende genbehandling af den hastebe-
handlede lov nr. 1590 af 28. december 2022.
For yderligere oplysninger om den gældende retstilstand
inden 1. januar 2023 henvises der til bemærkningerne til
lovforslag nr. L 82, jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A,
L 82 som fremsat, side 7.
Til § 36
Til nr. 1
Indtil den 1. januar 2023 fik en virksomhed efter gøds-
kningslovens § 17, stk. 2, nr. 1, reduceret den samlede kvo-
te for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden ikke
havde opfyldt betingelserne i en frivillig ordning om kvæl-
stofreducerende virkemidler efter regler fastsat i medfør af
§ 39 a eller betingelser i en hertil knyttet tilskudsordning
etableret i medfør af § 2 i lov om Landdistriktsfonden.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 36, jf.
Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat, side 102, at bestemmelsen drejer sig om situationer,
hvor virksomheder, der deltager med kvælstofreducerende
virkemidler i en frivillig ordning som led i den målrettede
115
regulering, ikke overholder de betingelser, der er fastsat for
ordningen. Disse får efter bestemmelsen reduceret den sam-
lede kvote for kvælstof for planperioden.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev gødskningslo-
vens § 17, stk. 2, nr. 1, ændret med virkning fra den 1. janu-
ar 2023 således, at en virksomhed får reduceret den samlede
kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden ikke
har opfyldt betingelserne i en frivillig ordning om kvælstof-
reducerende virkemidler efter regler fastsat i medfør af § 39
a eller betingelser i en hertil knyttet tilskudsordning etable-
ret i medfør af § 2 i lov om Landdistriktsfonden eller § 2 i
lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 36, jf.
Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat, side 102, at baggrunden for ændringen er, at den
ordning om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler, der
hidtil var fastsat med hjemmel i § 2 i lov om Landdistrikts-
fonden, jf. f.eks. bekendtgørelse nr. 131 af 26. januar 2022
om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planpe-
rioden 2022/2023 m.v., påtænkes fastsat med hjemmel i §
2 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik
m.v. fra 2025. Der er således alene tale om en konsekvens-
ændring som følge af, at ordningen om tilskud til kvælstof-
reducerende virkemidler vil blive fastsat med hjemmel i § 2
i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Det fremgår, at ændringen vil medføre, at hvis en virk-
somhed ikke opfylder betingelserne i en tilskudsordning
om kvælstofreducerende virkemidler, som er etableret med
hjemmel i § 2 i lov om administration af den fælles land-
brugspolitik m.v., så vil virksomheden få reduceret sin kvæl-
stofkvote.
Endelig fremgår det, at bestemmelsen skal ses i sammen-
hæng med bemyndigelsen i gødskningslovens § 17, stk. 4,
hvorefter ministeren kan fastsætte nærmere regler om reduk-
tionen af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for
planperioden, herunder om beregningen af reduktionen.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder en solned-
gangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder an-
vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at den retstilstand, der blev etableret den 1.
januar 2023, videreføres, men at gødskningslovens § 17, stk.
2, nr. 1, af lovtekniske årsager formelt nyaffattes, og det
foreslås således, at en virksomhed får reduceret den samlede
kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden ikke
har opfyldt betingelserne i en frivillig ordning om kvælstof-
reducerende virkemidler efter regler fastsat i medfør af § 39
a eller betingelser i en hertil knyttet tilskudsordning etable-
ret i medfør af § 2 i lov om Landdistriktsfonden eller § 2 i
lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
De ovenstående bemærkninger til den foreslåede bestem-
melse forholder sig alene til den ændring, som blev foretaget
ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022,
idet der reelt set er tale om en nyaffattelse med samme ord-
lyd med en enkelt ændring, og det sker af tekniske årsager
for at sikre en fyldestgørende genbehandling af den hastebe-
handlede lov nr. 1590 af 28. december 2022.
For yderligere oplysninger om den gældende retstilstand
inden 1. januar 2023 henvises der til bemærkningerne til
lovforslag nr. L 62, jf. Folketingstidende 2019-20 (1. sam-
ling), tillæg A, L 162 som fremsat, side 12.
Til nr. 2
Indtil den 1. januar 2023 kunne ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri efter gødskningslovens § 17, stk. 3, fast-
sætte regler om, at en virksomhed fik reduceret den samle-
de kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden
havde valgt at anvende en fleksibel frist for etablering af
efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af lovens §§ 38, 39
a eller 40 eller § 2 i lov om Landdistriktsfonden.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev gødsknings-
lovens § 17, stk. 3, ændret med virkning fra den 1. januar
2023 således, at ministeren kan fastsætte regler om, at en
virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof
for planperioden, hvis virksomheden har valgt at anvende
en fleksibel frist for etablering af efterafgrøder efter regler
fastsat i medfør af lovens §§ 38, 39 a eller 40, § 2 i lov om
Landdistriktsfonden eller § 2 i lov om administration af den
fælles landbrugspolitik m.v.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 36,
jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10
som fremsat, side 103, at baggrunden for ændringen er, at
den ordning om tilskud til kvælstofreducerende virkemid-
ler, der hidtil er blevet fastsat med hjemmel i § 2 i lov
om Landdistriktsfonden, jf. f.eks. bekendtgørelse nr. 131
af 26. januar 2022 om tilskud til kvælstofreducerende virke-
midler for planperioden 2022/2023 m.v., påtænkes fastsat
med hjemmel i § 2 i lov om administration af den fælles
landbrugspolitik m.v. fra 2025. Der er således alene tale
om en konsekvensændring som følge af, at ordningen om
tilskud til kvælstofreducerende virkemidler vil blive fastsat
med hjemmel i § 2 i lov om administration af den fælles
landbrugspolitik m.v.
Det fremgår, at ændringen vil medføre, at der med hjem-
mel i bemyndigelsen også kan fastsættes regler om, at en
virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof
for planperioden, hvis virksomheden har valgt at anvende
en fleksibel frist for etablering af efterafgrøder efter regler
fastsat i medfør af § 2 i lov om administration af den fælles
landbrugspolitik m.v.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder en solned-
gangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder an-
vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at den retstilstand, der blev etableret den 1.
januar 2023, videreføres, men at gødskningslovens § 17, stk.
3, af lovtekniske årsager formelt nyaffattes, og det foreslås
således, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at en virksomhed får reduceret den sam-
lede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden
har valgt at anvende en fleksibel frist for etablering af efter-
afgrøder efter regler fastsat i medfør af denne lovs §§ 38, 39
a eller 40, § 2 i lov om Landdistriktsfonden eller § 2 i lov
om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
116
De ovenstående bemærkninger til den foreslåede bestem-
melse forholder sig alene til den ændring, som blev foretaget
ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022,
idet der reelt set er tale om en nyaffattelse med samme ord-
lyd med en enkelt ændring, og det sker af tekniske årsager
for at sikre en fyldestgørende genbehandling af den hastebe-
handlede lov nr. 1590 af 28. december 2022.
For yderligere oplysninger om den gældende retstilstand
inden 1. januar 2023 henvises der til bemærkningerne til
lovforslag nr. L 147, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. sam-
ling), tillæg A, L 147 som fremsat, side 166-167, og be-
mærkningerne til § 1, nr. 4, i lovforslag nr. L 62, jf. Fol-
ketingstidende 2019-20 (1. samling), tillæg A, L 162 som
fremsat, side 12.
Til nr. 3
Indtil den 1. januar 2023 kunne ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri efter gødskningslovens § 48, stk. 1, fast-
sætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation
om forhold omfattet af loven eller regler fastsat i medfør
heraf. Ministeren kunne herunder fastsætte regler om frita-
gelse fra pligten.
Bemyndigelsen er bl.a. udnyttet til at fastsætte regler
om, at registrering i Register for Gødningsregnskab skal
ske digitalt via Tast selv, jf. § 2, stk. 4, i bekendtgørelse
nr. 1144 af 14. juli 2022 om jordbrugets anvendelse af
gødning i planperioden 2022/2023 (gødskningsbekendtgø-
relsen), og til at fastsætte regler om, at gødningsplanlæg-
ningen skal indberettes digitalt via Tast selv, jf. § 10, stk.
4, i gødskningsbekendtgørelsen. Der er også med hjemmel
i bemyndigelsen fastsat regler om, at gødningsregnskaber
skal indberettes digitalt via Landbrugsindberetning.dk, jf.
gødskningsbekendtgørelsens § 12.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev gødskningslo-
vens § 48, stk. 1, ændret med virkning fra den 1. januar 2023
således, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold
omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne
lov, skal foregå digitalt.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 36,
jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10
som fremsat, side 103, at ændringen indebærer en justering
af ordlyden i forhold til den gældende bestemmelse i gøds-
kningslovens § 48, stk. 1, således at denne ensrettes med
tilsvarende bemyndigelser på tværs af reguleringen inden
for Landbrugsstyrelsens administrationsområde.
Det fremgår, at formålet med ændringen er at sikre et ens-
artet grundlag for realiseringen af målsætningen om en øget
automatiseringsgrad i interne arbejdsgange i Landbrugssty-
relsen og muligheden for at gøre kommunikationen mellem
Landbrugsstyrelsen og virksomheder eller borgere mere ty-
delig og intuitiv ved anvendelse af portalløsningen Tast-selv,
herunder i forhold til regulering med snitflader til den fælles
landbrugspolitik.
Med ændringen tydeliggøres det i bestemmelsens ordlyd,
at bemyndigelsen omfatter skriftlig kommunikation både til
og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Krav om digital kommunikation er en fravigelse af det
almindelige forvaltningsretlige udgangspunkt om, at der er
formfrihed for virksomheder og borgere, når de henvender
sig til offentlige myndigheder. Dette følger bl.a. af bemærk-
ningerne til forvaltningslovens § 32 a, jf. Folketingstidende
2001-02/2, tillæg A, s. 2062 ff. Forvaltningslovens § 32 a
giver mulighed for, at vedkommende minister kan fastsætte
regler om ret til at anvende digital kommunikation ved hen-
vendelse til myndigheden. Bemyndigelsen i forvaltningslo-
ven giver alene mulighed for, at der kan fastsættes regler,
der giver ret til at kommunikere digitalt, men der kan ikke
etableres en pligt hertil. Den ændrede bestemmelse giver
derfor mulighed for at fastsætte regler med krav om obliga-
torisk digital kommunikation med myndighederne, herunder
anvendelse af de digitale selvbetjenings- og portalløsninger,
som Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri stiller til
rådighed.
Den ændrede bestemmelse vil finde anvendelse parallelt
med lov om Digital Post fra offentlige afsendere.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 36,
jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10
som fremsat, side 104, at bemyndigelsen ligesom hidtil vil
blive udnyttet således, at pligten til at kommunikere digitalt
også vil gælde en rådgiver, f.eks. en konsulent, advokat eller
lign., som optræder på virksomhedens eller borgerens vegne
over for myndigheden.
Det fremgår, at regler med krav om digital kommunika-
tion forventes at blive fastsat løbende i takt med, at digitale
løsninger er på plads, og den fornødne teknologi er til ste-
de. Ministeren vil kunne anvende bestemmelsen på enkelt-
områder, efterhånden som det skønnes hensigtsmæssigt, at
der indføres en samlet digital, herunder automatiseret, sags-
behandling og digital kommunikation. Ministeren vil også
kunne anvende bemyndigelsen til at fastsætte sådanne regler
generelt for større områder.
Videre fremgår det, at det findes hensigtsmæssigt, at digi-
tal sagsbehandling anvendes i videst muligt omfang inden
for gødskningslovens område, og at der ikke er formkrav
i lovgivningen, der forhindrer, at kommunikationen mellem
virksomheder og borgere på den ene side og myndighederne
på den anden side kan foregå digitalt. Den digitale kom-
munikation vil bidrage til grundlaget for en mere effektiv
opgavevaretagelse og størst mulig ressourceudnyttelse i Mi-
nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Herudover fremgår det, at en stor del af kommunikationen
i forbindelse med landbrugernes indberetninger til Land-
brugsstyrelsen allerede er digitaliseret i medfør af den hidtil
gældende bestemmelse om digital kommunikation. Der er
således ikke tiltænkt nogen væsentlig ændring i den måde,
som borgere og virksomheder i dag kommunikerer til mini-
steriet på. Med ændringen skabes samtidig klar hjemmel
til, at der også kan fastsættes regler om obligatorisk digital
kommunikation fra myndighed til virksomhed og borger og
mellem myndigheder. Bemyndigelsen er udformet generelt,
117
så der skabes grundlag for, at der i fremtiden administrativt
kan fastsættes regler med krav om digital kommunikation
om forhold, der ikke efter gældende ret er omfattet af en
sådan pligt.
Det fremgår, at bemyndigelsen vil omfatte al kommunika-
tion mellem på den ene side virksomheder og borgere og på
den anden side Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fis-
keri, herunder Landbrugsstyrelsen, samt mellem offentlige
myndigheder indbyrdes. Bemyndigelsen vil gælde for kom-
munikation om alle forhold, der er omfattet af gødskningslo-
ven eller regler, der fastsættes i medfør heraf.
Videre fremgår det, at regler med krav om obligatorisk di-
gital kommunikation vil indebære, at henvendelser om for-
hold, som er omfattet af gødskningsloven eller regler fastsat
i medfør heraf, som det klare udgangspunkt ikke vil kunne
anses for behørigt modtaget, hvis de indsendes på anden vis
end den foreskrevne digitale måde. I sådanne tilfælde følger
det af den almindelige vejledningspligt i forvaltningslovens
§ 7, stk. 1, at den pågældende myndighed vejleder om reg-
lerne på området, herunder om pligten til digital kommuni-
kation. Kun hvis der, f.eks. inden for en fastsat frist, ikke
er rettet op på de mangler, den pågældende ved vejledning
er gjort opmærksom på, kan henvendelsen blive afvist eller
oplysningerne anset for ikke at være modtaget.
Det fremgår, at det er lagt til grund, at en afvisning af at
tage en sag under realitetsbehandling på grund af manglende
anvendelse af den obligatoriske digitale kommunikation vil
være en afgørelse og indebærer en sagsbehandling, der føl-
ger de almindelige forvaltningsretlige regler og principper
om eksempelvis partshøring og begrundelse. Det er ikke
hensigten med indførelse af krav om digital kommunikation
at ændre på, hvordan offentlige myndigheder håndterer si-
tuationer, hvor f.eks. en virksomhed overskrider en frist. Der
vil således i samme omfang som hidtil kunne tages hensyn
til årsagen til, at en frist m.v. ikke er overholdt.
Herudover fremgår det, at de sanktioner, der hidtil har
været knyttet til manglende indberetning eller indsendelse i
papirform, også vil finde anvendelse, når indberetning eller
indsendelse ikke sker i overensstemmelse med de krav om
digital indberetning, der fastsættes i bekendtgørelser i hen-
hold til gødskningsloven.
Det fremgår, at det vil fremgå nærmere af de bekendtgø-
relser, der udstedes i medfør af bemyndigelsesbestemmel-
sen, hvem der omfattes af pligten til digital kommunikation,
om hvilke forhold, på hvilken måde og hvilke sanktioner,
der knytter sig til manglende indberetning eller indsendelse i
overensstemmelse med den foreskrevne digitale måde. Plig-
ten til digital kommunikation vil også omfatte kommunika-
tion mellem ministeriet og en rådgiver, der optræder på en
virksomhed eller fysisk persons vegne. Det er også hensig-
ten, at det vil komme til at fremgå, hvilke praktiske og tek-
niske forudsætninger der skal være opfyldt hos den enkelte,
herunder om vedkommende forudsættes at være i besiddelse
af teknisk udstyr af nærmere bestemt art, for at kunne leve
op til lovgivningens krav.
Videre fremgår det, at det er hensigten, at bemyndigelsen
også vil blive udnyttet til at fastsætte regler om pligt til
digital kommunikation mellem myndighederne og til at fast-
sætte krav om anvendelse af digital kommunikation ved
myndighedernes henvendelse til borgere og virksomheder,
f.eks. breve om partshøring, afgørelser og lignende.
Herudover fremgår det, at der ved udnyttelsen af bemyn-
digelsen vil kunne fastsættes regler om undtagelse fra plig-
ten til digital kommunikation. Ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri vil således i forbindelse med fastsættel-
se af regler om obligatorisk digital kommunikation tillige
kunne fastsætte regler om, at visse grupper af personer el-
ler virksomheder undtagelsesvist ikke skal være omfattet
af kravet om obligatorisk digital kommunikation. Sådanne
undtagelsesregler vil skulle følge reguleringen heraf i lov
om Digital Post fra offentlige afsendere. Det bemærkes
samtidig, at fritagelse for tilslutning til Digital Post i medfør
af lov om Digital Post fra offentlige afsendere ikke automa-
tisk medfører en samtidig fritagelse for pligten til at benytte
en af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri etab-
leret portalløsning til kommunikation vedrørende forhold
omfattet af gødskningsloven eller regler udstedt i medfør af
denne lov.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 36, jf.
Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat, side 105, at der ligeledes i medfør af bestemmelsen
vil kunne fastsættes bestemmelser om undtagelse fra kravet
om digital fremsendelse i tilfælde, hvor materialet på grund
af sin særlige beskaffenhed ikke er egnet til en sådan frem-
sendelse.
Indtil den 1. januar 2023 kunne ministeren efter gøds-
kningslovens § 48, stk. 2, fastsætte nærmere regler om di-
gital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte
it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur og
lign.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev gødskningslo-
vens § 48, stk. 2, ændret med virkning fra den 1. januar 2023
således, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herun-
der om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale
formater, eID eller lignende.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 36, jf.
Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat, side 105, at den ændrede bestemmelse med små
sproglige justeringer viderefører den tilsvarende bestemmel-
se i gødskningslovens § 48, stk. 2.
Det fremgår, at ministeren efter bestemmelsen vil kunne
fastsætte regler med krav om, at virksomheder og borgere
vil skulle oplyse en e-mailadresse, som myndighederne kan
anvende til kontakt i forbindelse med behandlingen af en
konkret sag eller henvendelse. Dette forventes i praksis
typisk at være vedkommende virksomheds eller borgers e-
mailadresse i Offentlig Digital Post. I den forbindelse vil der
også kunne pålægges den pågældende pligt til at underrette
om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den kon-
krete sag afsluttes, eller henvendelsen besvares, medmindre
e-mails automatisk bliver videresendt til den nye adresse.
118
Videre fremgår det, at der også vil kunne fastsættes regler
med krav om anvendelse af eID eller lignende ved andre
former for digital kommunikation, f.eks. selvbetjeningsløs-
ninger, så myndighederne kan få sikkerhed for, at afsende-
ren er den, som vedkommende giver sig ud for at være. Der
vil endvidere kunne stilles krav om anvendelse af bestemte
it-systemer (herunder særlige portalløsninger, elektroniske
formularer, skemaer og lignende) og særlige digitale forma-
ter for at sikre, at myndighederne kan håndtere de modtagne
indberetninger eller for at sikre, at indsendt dokumentations-
materiale har den fornødne validitet.
Der fremgår, at det er hensigten, at kommunikation inden
for gødskningslovens område i vidt omfang vil skulle finde
sted gennem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiske-
ris ”Tast selv”, men der kan også blive tale om at fastsætte
regler om obligatorisk digital kommunikation til og fra Mi-
nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ved brug af
andre portalløsninger.
Indtil den 1. januar 2023 fremgik det af gødskningslovens
§ 48, stk. 3, at en digital meddelelse blev anset for at være
kommet frem, når den var tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev gødsknings-
lovens § 48, stk. 3, ændret med virkning fra den 1. januar
2023, således at en digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for med-
delelsen.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 36, jf.
Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat, side 105, at bestemmelsen er en videreførelse af
den hidtidige bestemmelse i gødskningslovens § 48, stk. 3.
Det fremgår, at bestemmelsen indebærer, at en digital
meddelelse anses for at være kommet frem fra det tidspunkt,
hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med
indholdet. Det er dermed uden betydning, om eller hvornår
den pågældende gør sig bekendt med indholdet af meddelel-
sen. Adressaten alene vil således bære risikoen ved ikke at
gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Dermed vil
der gælde samme retsvirkninger som for fysisk post, idet
fysisk post anses for at være kommet frem, når den pågæl-
dende meddelelse er lagt i modtagerens fysiske postkasse.
I denne forbindelse vil det være uden betydning, om
adressaten har bragt sig i stand til at tilgå meddelelsen,
f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som myndigheden
har sendt til den pågældende via den offentlige digitale post-
løsning, ikke har skaffet sig den fornødne offentlige eID
til at modtage meddelelser i den offentlige digitale postløs-
ning, jf. lov om Digital Post fra offentlige afsendere, eller
modtageren i sit elektroniske system har installeret anord-
ninger (spamfiltre, firewalls osv.), som afviser at modtage
meddelelsen. Tilsvarende vil det være uden betydning, om
adressaten oplever, at vedkommendes egen computer ikke
fungerer, at vedkommende har mistet koden til sin eID eller
oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten at
overvinde.
Videre fremgår det, at bestemmelsen vil finde anvendelse
på meddelelser, som både frivilligt sendes digitalt, og som
det er obligatorisk at sende digitalt.
Det fremgår, at bestemmelsen ikke medfører ændringer i
de gældende principper for beregning af frister i forbindelse
med klager.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for myndig-
heden på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle
eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive
registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et
datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter
kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, medde-
lelsen er tilgængelig, uanset om afsenderen måtte betragte
meddelelsen som sendt før kl. 24.00. Kan modtagelsestids-
punktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge
af problemer med it-system eller lignende, må meddelelsen
anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor med-
delelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige
oplysninger herom.
It-problemer hos myndigheden (nedbrud, midlertidig ka-
pacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse
ikke kan afleveres til myndigheden. Opstår problemerne tæt
på fristen for indgivelse af meddelelsen, og kan de føre til,
at fristen ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være
kommet frem inden fristen, hvis den gøres tilgængelig for
myndigheden inden for rimelig tid efter, at forhindringen er
ophørt. Det vil således ikke kunne komme en virksomhed
eller borger til skade, hvis en evt. frist for en meddelelse
ikke er overholdt, hvis dette skyldes systemnedbrud hos
myndigheden.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev gødsknings-
lovens § 48 med virkning fra den 1. januar 2023 suppleret
med et nyt stk. 4, hvoraf det følger, at hvor det efter denne
lov eller regler udstedt i medfør heraf er et krav, at et doku-
ment, som er udstedt af andre end ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri, skal være underskrevet, kan dette krav
opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig
identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog
stk. 5. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med
personlig underskrift.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 36, jf.
Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat, side 106, at bestemmelsen fraviger underskriftskrav
for dokumenter, der er udstedt af andre end Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor der efter loven eller
regler udstedt i medfør heraf er krav om, at dokumentet er
underskrevet.
Det fremgår, at underskriftskravet vil kunne fremgå ud-
trykkeligt eller forudsætningsvist af de pågældende regler.
Videre fremgår det, at underskrift på dokumenter, der ud-
stedes af ministerierne eller andre offentlige myndigheder,
på tilsvarende vis kan undlades efter forvaltningslovens § 32
b. For at der ikke skal opstå tvivl om, at også virksomheder
og borgere kan opfylde evt. underskriftskrav på anden måde
end ved personlig underskrift, er der indsat en bestemmelse
om, at underskriveren i stedet kan anvende en teknik, der
sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. eID.
119
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev gødsknings-
lovens § 48 med virkning fra den 1. januar 2023 suppleret
med et nyt stk. 5, hvorefter ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om opfyldelse
af underskriftskravet i stk. 4.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 36, jf.
Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10 som
fremsat, side 106, at ministeren efter bestemmelsen vil kun-
ne fastsætte regler om, hvordan kravet om underskrift kan
opfyldes, eksempelvis ved, at den pågældende underskriver
et fysisk dokument og indscanner og sender dokumentet
som en pdf-fil. På tilsvarende måde vil der kunne forekom-
me tilfælde, hvor en ansøgning skal være ledsaget af f.eks.
en tilladelse fra en kommune. Sådanne originale tilladelser
og lignende udstedt af andre myndigheder skal kunne ind-
sendes som bilag til en ansøgning, f.eks. i indscannet form.
Det fremgår, at der endvidere vil kunne stilles krav om,
at virksomheder eller fysiske personer, som indsender doku-
menter til en myndighed uden personlige underskrifter, skal
opbevare et eksemplar af det pågældende dokument forsynet
med originale underskrifter, som myndigheden kan forlange
at få forevist i kontroløjemed.
Videre fremgår det, at det desuden forventes, at omfanget
af afgørelser alene baseret på automatisk behandling vil
øges over tid i takt med den teknologiske udvikling. Det
kan dog ikke udelukkes, at der på sigt i forbindelse med
afgørelser alene baseret på automatisk sagsbehandling be-
handles personoplysninger omfattet af databeskyttelsesfor-
ordningen. En sådan behandling af personoplysninger vil
muligvis kunne medføre en evaluering af personlige forhold,
jf. artikel 22 i databeskyttelsesforordningen.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder en solned-
gangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder an-
vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at den retstilstand, der blev etableret den 1.
januar 2023, videreføres i uændret form, men at gødsknings-
lovens § 48 af lovtekniske årsager formelt nyaffattes. De
ovenstående bemærkninger til den foreslåede bestemmelse
forholder sig alene til den ændring, som blev foretaget ved
den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022, idet
der reelt set er tale om en nyaffattelse med samme ordlyd
med en enkelt ændring, og det sker af tekniske årsager for at
sikre en fyldestgørende genbehandling af den hastebehand-
lede lov nr. 1590 af 28. december 2022.
For yderligere oplysninger om den gældende retstilstand
inden 1. januar 2023 henvises der til bemærkningerne til
lovforslag nr. L 147, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. sam-
ling), tillæg A, L 147 som fremsat, side 212-215.
Til § 37
Til nr. 1-3
Indtil den 1. januar 2023 kunne miljø- og fødevaremini-
steren efter husdyrbruglovens § 69, stk. 1, fastsætte regler
om pligt til at anvende digital kommunikation om forhold
omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.
Miljø- og fødevareministeren kunne endvidere efter hus-
dyrbruglovens § 69, stk. 2, fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation omfattet af stk. 1, herunder om an-
vendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater,
digital signatur og lign.
Endeligt kunne miljø- og fødevareministeren efter husdyr-
bruglovens § 69, stk. 4, fastsætte nærmere regler om, hvil-
ken myndighed der er ansvarlig for oplysninger omfattet af
stk. 1.
Husdyrbruglovens § 69 blev nyaffattet ved § 1, nr. 66,
i nr. lov 204 af 28. februar 2017, jf. jf. Folketingstidende
2016-17 (1. samling), tillæg A, L 114 som fremsat. Der
henvises til bemærkningerne hertil.
Indtil den 1. januar 2023 kunne miljø- og fødevaremini-
steren efter husdyrbruglovens § 69 a fastsætte regler om of-
fentliggørelse, herunder udelukkende digitalt, af oplysninger
omfattet af § 69, stk. 1. Oplysningerne kunne vedrøre straf-
bare forhold på lovens område og kunne være med navns
nævnelse.
Husdyrbruglovens § 69 a blev indsat ved § 2, nr. 17, i
lov nr. 446 af 23. maj 2012, jf. Folketingstidende 2011-12
(1. samling), tillæg A, L 88 som fremsat. § 69 a, 1. pkt.,
er efterfølgende blevet tilpasset ved § 1, nr. 67, i lov nr.
204 af 28. februar 2017, jf. Folketingstidende 2016-17 (1.
samling), tillæg A, L 114 som fremsat. Der henvises til
bemærkningerne hertil.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 37, nr.
1, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L
10 som fremsat, side 106, at ressortansvaret for reguleringen
i husdyrbrugloven er delt mellem ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri og miljøministeren, jf. bekendtgørelse
nr. 1946 af 25. november 2020 om ændring i forretninger-
nes fordeling mellem ministrene. Bemyndigelserne i husdyr-
bruglovens §§ 69 og 69 a kan anvendes af hver minister
inden for den pågældende ministers ressortområde.
Det fremgår endvidere, at bemyndigelserne i husdyrbrug-
lovens § 69, stk. 1 og 2, inden for Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeris område er udnyttet til at fastsætte reg-
ler om, at ansøgning om Landbrugsstyrelsens tilladelse til
at udbringe op til 230 kg kvælstof fra organisk gødning pr.
hektar harmoniareal skal ske digitalt via Tast selv, jf. § 14,
stk. 2, jf. bilag 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1142 af 10. juli
2022 om jordbrugsvirksomheders anvendelse af gødning.
Det fremgår, at inden for Ministeriet for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeris område foregår den digitale kommunika-
tion både til og fra myndigheder og virksomheder.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev husdyrbruglo-
vens § 69, stk. 1, 2 og 4, og § 69 a ændret med virkning fra
den 1. januar 2023 således, at bestemmelserne alene finder
anvendelse inden for Miljøministeriets ressortområde. Æn-
dringen er en konsekvens af den samtidige indsættelse af
husdyrbruglovens § 69 b, jf. bemærkningerne nedenfor til §
37, nr. 4.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder en solned-
gangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder an-
vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.
120
Det foreslås, at den retstilstand, der blev etableret den 1.
januar 2023, videreføres i uændret form, men at husdyrbrug-
lovens § 69, stk. 1, 2 og 4, og § 69 a af lovtekniske årsager
formelt nyaffattes.
De ovenstående bemærkninger til den foreslåede bestem-
melse forholder sig alene til den ændring, som blev foretaget
ved den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022,
idet der reelt set er tale om en nyaffattelse med samme ord-
lyd med en enkelt ændring, og det sker af tekniske årsager
for at sikre en fyldestgørende genbehandling af den hastebe-
handlede lov nr. 1590 af 28. december 2022.
For yderligere oplysninger om den gældende retstilstand
inden 1. januar 2023 henvises der til lovforslag nr. L 88,
jf. Folketingstidende 2011-12 (1. samling), tillæg A, L 88
som fremsat, s. 61, og lovforslag nr. L 114, jf. Folketingsti-
dende 2016-17 (1. samling), tillæg A, L 114 som fremsat,
s. 163-165.
Til nr. 4
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev der indsat
en ny bemyndigelse i husdyrbruglovens § 69 b, som kan
udnyttes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, når
der fastsættes regler om obligatorisk digital kommunikation
om forhold omfattet af husdyrbrugloven, der henhører under
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris ressortområde.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri med virkning fra den 1. januar
2023 bemyndiget i husdyrbruglovens § 69 b, stk. 1, til at
fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold
omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne
lov, skal foregå digitalt.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 37, nr.
5, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L
10 som fremsat, side 107, at ordlyden af den foreslåede
bestemmelse i husdyrbruglovens § 69 b, stk. 1, afviger fra
bestemmelsen i husdyrbruglovens § 69, stk. 1, og er indsat
for at sikre ensartethed med tilsvarende bemyndigelser på
tværs af reguleringen inden for Landbrugsstyrelsens admini-
strationsområde.
Det fremgår, at formålet med den foreslåede bestemmelse
er at sikre et ensartet grundlag for realiseringen af målsæt-
ningen om en øget automatiseringsgrad i interne arbejds-
gange i Landbrugsstyrelsen og muligheden for at gøre kom-
munikationen mellem Landbrugsstyrelsen og virksomheder
mere tydelig og intuitiv ved anvendelse af portalløsningen
Tast selv.
Med ændringen tilvejebringes der på Ministeriet for Føde-
varer, Landbrug og Fiskeris område en bemyndigelse, der
både omfatter skriftlig kommunikation til og fra ministeriet.
Krav om digital kommunikation er en fravigelse af det
almindelige forvaltningsretlige udgangspunkt om, at der er
formfrihed for virksomheder og borgere, når de henvender
sig til offentlige myndigheder. Dette følger bl.a. af bemærk-
ningerne til forvaltningslovens § 32 a, jf. Folketingstidende
2001-02/2, tillæg A, s. 2062 ff. Forvaltningslovens § 32
a giver mulighed for, at vedkommende minister kan fast-
sætte regler om ret til at anvende digital kommunikation
ved henvendelse til myndigheden. Bemyndigelsen i forvalt-
ningsloven giver alene mulighed for, at der kan fastsættes
regler, der giver ret til at kommunikere digitalt, men der kan
ikke etableres en pligt hertil. Den nye bestemmelse giver
derfor mulighed for at fastsætte regler med krav om obliga-
torisk digital kommunikation med myndighederne, herunder
anvendelse af de digitale selvbetjenings- og portalløsninger,
som Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri stiller til
rådighed.
Videre fremgår det, at bestemmelsen vil finde anvendelse
parallelt med lov om Digital Post fra offentlige afsendere.
Det fremgår, at bemyndigelsen ligesom hidtil vil blive ud-
nyttet således, at pligten til at kommunikere digitalt også vil
gælde en rådgiver, f.eks. en konsulent, advokat eller lign.,
som optræder på virksomhedens eller borgerens vegne over
for myndigheden.
Herudover fremgår det, at regler med krav om digital
kommunikation forventes at blive fastsat løbende i takt med,
at digitale løsninger er på plads, og den fornødne teknologi
er til stede. Ministeren vil kunne anvende bestemmelsen på
enkeltområder, efterhånden som det skønnes hensigtsmæs-
sigt, at der indføres en samlet digital, herunder automatise-
ret, sagsbehandling og digital kommunikation. Ministeren
vil også kunne anvende bemyndigelsen til at fastsætte så-
danne regler generelt for større områder.
Det fremgår, at det findes hensigtsmæssigt, at digital
sagsbehandling anvendes i videst muligt omfang inden for
husdyrbruglovens område, og at der ikke er formkrav i lov-
givningen, der forhindrer, at kommunikationen mellem virk-
somheder og borgere på den ene side og myndighederne på
den anden side kan foregå digitalt. Den digitale kommunika-
tion vil bidrage til grundlaget for en mere effektiv opgaveva-
retagelse og størst mulig ressourceudnyttelse i Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Videre fremgår det, at bemyndigelsen er udformet gene-
relt, så der skabes grundlag for, at der i fremtiden admini-
strativt kan fastsættes regler med krav om digital kommuni-
kation om forhold, der ikke efter gældende ret er omfattet af
en sådan pligt.
Det fremgår, at bemyndigelsen vil omfatte al kommunika-
tion mellem på den ene side virksomheder og borgere og
på den anden side Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri, herunder Landbrugsstyrelsen, samt mellem offentli-
ge myndigheder indbyrdes. Bemyndigelsen vil gælde for
kommunikation om alle forhold, der er omfattet af husdyr-
brugloven eller regler, der fastsættes i medfør af denne lov,
som henhører under ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeris ressortområde.
Herudover fremgår det, at regler med krav om obligato-
risk digital kommunikation vil indebære, at henvendelser
om forhold, som er omfattet af loven eller regler fastsat i
medfør heraf, som det klare udgangspunkt ikke vil kunne
anses for behørigt modtaget, hvis de indsendes på anden vis
121
end den foreskrevne digitale måde. I sådanne tilfælde følger
det af den almindelige vejledningspligt i forvaltningslovens
§ 7, stk. 1, at den pågældende myndighed vejleder om reg-
lerne på området, herunder om pligten til digital kommuni-
kation. Kun hvis der, f.eks. inden for en fastsat frist, ikke
er rettet op på de mangler, den pågældende ved vejledning
er gjort opmærksom på, kan henvendelsen blive afvist eller
oplysningerne anset for ikke at være modtaget.
Det fremgår, at det er lagt til grund, at en afvisning af at
tage en sag under realitetsbehandling på grund af manglende
anvendelse af den obligatoriske digitale kommunikation vil
være en afgørelse og indebærer en sagsbehandling, der føl-
ger de almindelige forvaltningsretlige regler og principper
om eksempelvis partshøring og begrundelse. Det er ikke
hensigten med indførelse af krav om digital kommunikation
at ændre på, hvordan offentlige myndigheder håndterer si-
tuationer, hvor f.eks. en virksomhed overskrider en frist. Der
vil således i samme omfang som hidtil kunne tages hensyn
til årsagen til, at en frist m.v. ikke er overholdt.
Videre fremgår det, at de sanktioner, der i dag er knyttet
til manglende indberetning eller indsendelse i papirform,
også vil finde anvendelse, når indberetning eller indsendel-
se ikke sker i overensstemmelse med de krav om digital
indberetning, der fastsættes i bekendtgørelser i henhold til
husdyrbrugloven.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 37, nr.
5, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L
10 som fremsat, side 108, at det vil fremgå nærmere af
de bekendtgørelser, der udstedes i medfør af bemyndigelses-
bestemmelsen, hvem der omfattes af pligten til digital kom-
munikation, om hvilke forhold, på hvilken måde og hvilke
sanktioner, der knytter sig til manglende indberetning eller
indsendelse i overensstemmelse med den foreskrevne digita-
le måde. Pligten til digital kommunikation vil også omfatte
kommunikation mellem ministeriet og en rådgiver, der op-
træder på en virksomhed eller fysisk persons vegne. Det
er også hensigten, at det vil komme til at fremgå, hvilke
praktiske og tekniske forudsætninger der skal være opfyldt
hos den enkelte, herunder om vedkommende forudsættes at
være i besiddelse af teknisk udstyr af nærmere bestemt art,
for at kunne leve op til lovgivningens krav.
Det fremgår, at der ved udnyttelsen af bemyndigelsen vil
kunne fastsættes regler om undtagelse fra pligten til digital
kommunikation. Ministeren for fødevarer, landbrug og fis-
keri vil således i forbindelse med fastsættelse af regler om
obligatorisk digital kommunikation tillige kunne fastsætte
regler om, at visse grupper af personer eller virksomheder
undtagelsesvist ikke skal være omfattet af kravet om obliga-
torisk digital kommunikation. Sådanne undtagelsesregler vil
skulle følge reguleringen heraf i lov om Digital Post fra
offentlige afsendere. Det bemærkes samtidig, at fritagelse
for tilslutning til Digital Post i medfør af lov om Digital
Post fra offentlige afsendere ikke automatisk medfører en
samtidig fritagelse for pligten til at benytte en af Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri etableret portalløsning
til kommunikation vedrørende forhold omfattet af husdyr-
brugloven eller regler udstedt i medfør af denne lov.
Det fremgår endvidere, at der ligeledes i medfør af be-
stemmelsen vil kunne fastsættes bestemmelser om undtagel-
se fra kravet om digital fremsendelse i tilfælde, hvor mate-
rialet på grund af sin særlige beskaffenhed ikke er egnet til
en sådan fremsendelse.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri med virkning fra den 1.
januar 2023 i husdyrbruglovens § 69 b bemyndiget i stk. 2,
til at fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,
herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige
digitale formater, eID eller lignende.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 37, nr.
5, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L
10 som fremsat, side 108, at ministeren efter bestemmelsen
vil kunne fastsætte regler med krav om, at virksomheder
og borgere vil skulle oplyse en e-mailadresse, som myndig-
hederne kan anvende til kontakt i forbindelse med behand-
lingen af en konkret sag eller henvendelse. Dette forventes
i praksis typisk at være vedkommende virksomheds eller
borgers e-mailadresse i Offentlig Digital Post. I den forbin-
delse vil der også kunne pålægges den pågældende pligt til
at underrette om en eventuel ændring i e-mailadressen, in-
den den konkrete sag afsluttes, eller henvendelsen besvares,
medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye
adresse.
Det fremgår, at der også vil kunne fastsættes regler med
krav om anvendelse af eID eller lignende ved andre former
for digital kommunikation, f.eks. selvbetjeningsløsninger,
så myndighederne kan få sikkerhed for, at afsenderen er
den, som vedkommende giver sig ud for at være. Der vil
endvidere kunne stilles krav om anvendelse af bestemte
it-systemer (herunder særlige portalløsninger, elektroniske
formularer, skemaer og lignende) og særlige digitale forma-
ter for at sikre, at myndighederne kan håndtere de modtagne
indberetninger eller for at sikre, at indsendt dokumentations-
materiale har den fornødne validitet.
Videre fremgår det, at det i første omgang er hensigten at
udnytte bemyndigelserne i § 69 b, stk. 1 og 2, til at fastsæt-
te regler om, at Landbrugsstyrelsens tilladelser til tildeling
af op til 230 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar
harmoniareal meddeles jordbrugsvirksomhederne i Tast selv.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev det med
virkning fra den 1. januar 2023 fastsat i stk. 3, at en digital
meddelelse anses for at være kommet frem, når den er til-
gængelig for adressaten for meddelelsen.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 37,
nr. 5, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A,
L 10 som fremsat, side 108, at bestemmelsen indebærer,
at en digital meddelelse anses for at være kommet frem
fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre
sig bekendt med indholdet. Det er dermed uden betydning,
om eller hvornår den pågældende gør sig bekendt med ind-
holdet af meddelelsen. Adressaten alene vil således bære
risikoen ved ikke at gøre sig bekendt med indholdet af med-
delelsen. Dermed vil der gælde samme retsvirkninger som
for fysisk post, idet fysisk post anses for at være kommet
122
frem, når den pågældende meddelelse er lagt i modtagerens
fysiske postkasse.
I denne forbindelse vil det være uden betydning, om
adressaten har bragt sig i stand til at tilgå meddelelsen, f.eks.
hvis modtageren af en meddelelse, som myndigheden har
sendt til den pågældende via den offentlige digitale postløs-
ning, ikke har skaffet sig den fornødne offentlige eID til at
modtage meddelelser i den offentlige digitale postløsning,
jf. lov om Digital Post fra offentlige afsendere, eller modta-
geren i sit elektroniske system har installeret anordninger
(spamfilte, firewalls osv.), som afviser at modtage meddelel-
sen. Tilsvarende vil det være uden betydning, om adressaten
oplever, at vedkommendes egen computer ikke fungerer, at
vedkommende har mistet koden til sin eID eller oplever lig-
nende hindringer, som det er op til adressaten at overvinde.
Det fremgår, at bestemmelsen vil finde anvendelse på
meddelelser, som både frivilligt sendes digitalt, og som det
er obligatorisk at sende digitalt.
Herudover fremgår det, at bestemmelsen ikke medfører
ændringer i de gældende principper for beregning af frister i
forbindelse med klager.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for myndig-
heden på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle
eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive
registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et
datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter
kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, medde-
lelsen er tilgængelig, uanset om afsenderen måtte betragte
meddelelsen som sendt før kl. 24.00. Kan modtagelsestids-
punktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge
af problemer med it-system eller lignende, må meddelelsen
anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor med-
delelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige
oplysninger herom.
It-problemer hos myndigheden (nedbrud, midlertidig ka-
pacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse
ikke kan afleveres til myndigheden. Opstår problemerne tæt
på fristen for indgivelse af meddelelsen, og kan de føre til,
at fristen ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være
kommet frem inden fristen, hvis den gøres tilgængelig for
myndigheden inden for rimelig tid efter, at forhindringen er
ophørt. Det vil således ikke kunne komme en virksomhed
eller borger til skade, hvis en evt. frist for en meddelelse
ikke er overholdt, hvis dette skyldes systemnedbrud hos
myndigheden.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev det med
virkning fra den 1. januar 2023 fastsat i stk. 4, at hvor det
efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf er et
krav, at et dokument, som er udstedt af andre end ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal være underskrevet,
kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der
sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt doku-
mentet, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter sidestilles med
dokumenter med personlig underskrift.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 37, nr.
5, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10
som fremsat, side 109, at bestemmelsen fraviger underskrift-
skrav for dokumenter, der er udstedt af andre end Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor der efter loven
eller regler udstedt i medfør heraf er krav om, at dokumentet
er underskrevet.
Det fremgår, at underskriftskravet vil kunne fremgå ud-
trykkeligt eller forudsætningsvist af de pågældende regler.
Videre fremgår det, at underskrift på dokumenter, der ud-
stedes af ministerierne eller andre offentlige myndigheder,
kan på tilsvarende vis undlades efter forvaltningslovens § 32
b. For at der ikke skal opstå tvivl om, at også virksomheder
og borgere kan opfylde evt. underskriftskrav på anden måde
end ved personlig underskrift, er der indsat en bestemmelse
om, at underskriveren i stedet kan anvende en teknik, der
sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. eID.
Ved lov nr. 1590 af 28. december 2022 blev det med virk-
ning fra den 1. januar 2023 fastsat i stk. 5, at ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler
om opfyldelse af underskriftskravet i stk. 4.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 37, nr.
5, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 10
som fremsat, side 109, at ministeren efter bestemmelsen vil
kunne fastsætte regler om, hvordan kravet om underskrift
kan opfyldes, eksempelvis ved, at den pågældende under-
skriver et fysisk dokument og indscanner og sender doku-
mentet som en pdf-fil. På tilsvarende måde vil der kunne
forekomme tilfælde, hvor en ansøgning skal være ledsaget
af f.eks. en tilladelse fra en kommune. Sådanne originale
tilladelser og lignende udstedt af andre myndigheder skal
kunne indsendes som bilag til en ansøgning, f.eks. i indscan-
net form.
Det fremgår, at der endvidere vil kunne stilles krav om,
at virksomheder eller fysiske personer, som indsender doku-
menter til en myndighed uden personlige underskrifter, skal
opbevare et eksemplar af det pågældende dokument forsynet
med originale underskrifter, som myndigheden kan forlange
at få forevist i kontroløjemed.
Endelig fremgår det, at det desuden forventes, at omfan-
get af afgørelser alene baseret på automatisk behandling vil
øges over tid i takt med den teknologiske udvikling. Det
kan dog ikke udelukkes, at der på sigt i forbindelse med
afgørelser alene baseret på automatisk sagsbehandling be-
handles personoplysninger omfattet af databeskyttelsesfor-
ordningen. En sådan behandling af personoplysninger vil
muligvis kunne medføre en evaluering af personlige forhold,
jf. artikel 22 i databeskyttelsesforordningen.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 indeholder en solned-
gangsklausul i lovens § 38, således at loven kun finder an-
vendelse for perioden 1. januar 2023 til 1. juli 2023.
Det foreslås, at den retstilstand, der blev etableret den 1.
januar 2023, videreføres i uændret form, men at husdyrbrug-
lovens § 69 b af lovtekniske årsager formelt nyaffattes.
De ovenstående bemærkninger til den foreslåede bestem-
melse forholder sig til den ændring, som blev foretaget ved
den hastebehandlede lov nr. 1590 af 28. december 2022. Der
er reelt set tale om en nyaffattelse med samme ordlyd med
123
en enkelt ændring, og det sker af tekniske årsager for at sik-
re en fyldestgørende genbehandling af den hastebehandlede
lov nr. 1590 af 28. december 2022.
For yderligere oplysninger om den retstilstand, der blev
etableret den 1. januar 2023, henvises der til lovforslag nr.
L 10, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L
10 som fremsat, side 106 f.
Til § 38
Det foreslås i § 38, at loven ikke skal gælde for Færøerne
og Grønland, da sagsområdet er overtaget.
124
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering indtil den 1. januar 2023 Lovforslaget
Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 31. I lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som ændret ved § 57 i lov nr. 338 af
2. april 2019, § 27 i lov nr. 58 af 28. januar 2020, § 73 i lov
nr. 133 af 25. februar 2020, § 2 i lov nr. 784 af 4. maj 2021,
§ 2 i lov nr. 900 af 21. juni 2022 og § 31 i lov nr. 1590 af 28.
december 2022, foretages følgende ændringer:
1. § 19 affattes således:
§ 19. Uanset § 18, stk. 1, opkræves og betales ikke gebyr
for klager i følgende sager:
1) Klager over fredningsafgørelser efter naturbeskyttelseslo-
vens § 40.
2) Klager over ekspropriationsbeslutninger efter naturbe-
skyttelseslovens § 60, skovlovens § 23, regler fastsat i med-
før af naturbeskyttelseslovens § 60 a, § 27 i lov om råstoffer,
§ 33 i lov om beskyttelsen af de ydre koge i Tøndermarsken,
vandforsyningslovens § 40, jordforureningslovens § 22, stk.
2 og 4, vandløbslovens § 71 og miljøbeskyttelseslovens § 58
samt klager over afgørelser truffet i medfør af miljøbeskyt-
telseslovens § 82, når disse afgørelser vedrører sager efter §
58.
3) Klager over afgørelser efter naturbeskyttelseslovens §§
19 d-19 g, § 37, stk. 4, og § 37 a, stk. 3.
4) Klager over afgørelser efter skovlovens §§ 19-21.
5) Klager over afgørelser, der træffes efter de love på føde-
vare-, landbrugs- og fiskeriets område, som giver klagead-
gang til nævnet efter bestemmelserne i denne lovs §§ 49-72,
74, 75, 77-89, 93 og 94 samt dyrevelfærdsloven og lov om
aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.
6) Klager over afgørelser efter § 13, stk. 6, i lov om apoteks-
virksomhed.
7) Klager, der udelukkende vedrører afslag på aktindsigt,
sammenstilling af oplysninger i databaser (dataudtræk) og
indsigt i databeskrivelser m.v. efter lov om offentlighed i
forvaltningen, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i mil-
jøoplysninger.
8) Klager over afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i
medfør af § 40 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning
og om næringsstofreducerende tiltag.
9) Klager over afgørelser, der indbringes for nævnet efter §
23 i lov om planter og plantesundhed m.v.
»§ 19. Uanset § 18, stk. 1, opkræves og betales ikke gebyr
for klager i følgende sager:
1) Klager over fredningsafgørelser efter naturbeskyttelseslo-
vens § 40.
2) Klager over ekspropriationsbeslutninger efter naturbe-
skyttelseslovens § 60, skovlovens § 23, regler fastsat i med-
før af naturbeskyttelseslovens § 60 a, § 27 i lov om råstoffer,
§ 33 i lov om beskyttelsen af de ydre koge i Tøndermarsken,
vandforsyningslovens § 40, jordforureningslovens § 22, stk.
2 og 4, vandløbslovens § 71 og miljøbeskyttelseslovens § 58
samt klager over afgørelser truffet i medfør af miljøbeskyt-
telseslovens § 82, når disse afgørelser vedrører sager efter
miljøbeskyttelseslovens § 58.
3) Klager over afgørelser efter naturbeskyttelseslovens §§
19 d-19 g, § 37, stk. 4, og § 37 a, stk. 3.
4) Klager over afgørelser efter skovlovens §§ 19-21.
5) Klager over afgørelser, der træffes i henhold til regler ud-
stedt i medfør af tekstanmærkninger ad § 24 på finansloven.
6) Klager over afgørelser, der indbringes for nævnet efter
a) § 7 a i lov om indkøbsforeninger for mindre virksomheder
i landdistrikterne,
b) § 11 a i lov om læhegn og tilskud til læplantning,
c) § 8 b i lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank,
d) § 10 a i lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiske-
risektoren,
e) § 27 a i jordfordelingsloven,
f) § 18 a i økologiloven,
g) § 10 a i lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v.,
h) § 5 a i lov om foderstoffer,
i) § 58 a i lov om fødevarer,
j) § 4 a i lov om sikring af dyrepatogener,
k) § 38 a i lov om landbrugsejendomme,
l) § 11 a eller § 13 a i lov om Landdistriktsfonden,
m) § 11 a eller § 13 a i lov om Hav- og Fiskerifonden,
n) § 4 a i lov om behandling af oplysninger om brug af
plantebeskyttelsesmidler i jordbruget,
o) § 22 b i landbrugsstøtteloven,
p) § 19 i lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordnin-
ger m.v.,
q) § 18 a i lov om Grønt Udviklings- og Demonstrationspro-
gram,
r) § 66 i lov om hold af dyr,
s) § 110 a i fiskeriloven,
125
t) § 16 a i lov om drift af landbrugsjorder,
u) § 17 a i lov om biavl,
v) § 36 a i lov om dyrlæger,
w) § 4 a i lov om hunde,
x) § 23 a i lov om plantenyheder,
y) § 21 a i lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i
mindre landbrug m.v.,
z) § 52 i dyrevelfærdsloven,
æ) § 10 a i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod
hold af mink,
ø) § 23 i lov om planter og plantesundhed m.v., og
å) § 27 i lov om administration af den fælles landbrugspoli-
tik m.v.
7) Klager over afgørelser efter § 13, stk. 6, i lov om apoteks-
virksomhed.
8) Klager, der udelukkende vedrører afslag på aktindsigt,
sammenstilling af oplysninger i databaser (dataudtræk) og
indsigt i databeskrivelser m.v. efter lov om offentlighed i
forvaltningen, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i mil-
jøoplysninger.
9) Klager over afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i
medfør af § 40 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning
og om næringsstofreducerende tiltag.«
Lov om drift af landbrugsjorder § 32. I lov om drift af landbrugsjorder, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 103 af 3. februar 2020, som ændret ved § 32 i lov
nr. 1590 af 28. december 2022, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 4. Ejere eller brugere af landbrugsjorder, der er omfattet
af § 3, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, skal anvende landbrugsjorderne
på forsvarlig jordbrugsmæssig måde ved anvendelse til føl-
gende jordbrugsmæssige formål:
1-3) --- 1. § 4, nr. 4, affattes således:
4) Småbiotoper og småplantninger til og med 0,5 ha. »4) Småbiotoper og småplantninger til og med 1,0 ha.«
§ 5. ---
Stk. 2. Følgende landbrugsjorder er undtaget fra kravet i
stk. 1 om friholdelse for opvækst af træer og buske:
1-2) --- 2. § 5, stk. 2, nr. 3, affattes således:
3) Arealer med småbiotoper, der består af træer og buske,
samt småplantninger til og med 0,5 ha.
»3) Arealer med småbiotoper, der består af træer og buske,
og småplantninger til og med 1,0 ha.«
3. § 8 affattes således:
§ 8. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte nærmere regler om anvendelse af landbrugsjorder,
jf. §§ 3-7, herunder om fravigelser af reglerne i særlige
tilfælde.
»§ 8. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte nærmere regler om anvendelse af landbrugsjorder,
jf. §§ 3-7, herunder om fravigelser af reglerne i særlige
tilfælde eller af hensyn til ejeren eller brugeren af arealets
overholdelse af forpligtelser for arealbaseret støtte finansie-
ret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget eller Den
Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter-
ne.«
Lov om fødevarer § 33. I lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 8 af
6. januar 2022, som ændret ved § 33 i lov nr. 1590 af 28.
december 2022, foretages følgende ændring:
§ 45. ---
Stk. 2-3. --- 1. § 45, stk. 4, affattes således:
126
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at betaling for
kontrol, der udføres efter økologiloven, lov om hold af dyr
eller lov om frø, kartofler og planter, skal opkræves efter
stk. 2, når kontrollen indgår som en del af et overordnet
kontrolområde omfattet af denne lov.
»Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at betaling for
kontrol, der udføres efter økologiloven, lov om hold af dyr
eller lov om administration af den fælles landbrugspolitik
m.v., skal opkræves efter stk. 2, når kontrollen indgår som
en del af et overordnet kontrolområde omfattet af denne
lov.«
Lov om planter og plantesundhed m.v. § 34. I lov om planter og plantesundhed m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1132 af 3. juli 2020, som ændret ved §
34 i lov nr. 1590 af 28. december 2022, foretages følgende
ændring:
§ 13. --- 1. § 13, stk. 3, affattes således:
Stk. 2-4. --- »Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at betaling
for kontrol, der udføres efter lov om administration af den
fælles landbrugspolitik m.v., skal opkræves efter stk. 1, når
kontrollen indgår som en del af et overordnet kontrolområde
omfattet af denne lov.«
Jordfordelingsloven § 35. I jordfordelingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 31 af
4. januar 2017, som ændret ved § 35 i lov nr. 1590 af 28.
december 2022, foretages følgende ændring:
§ 2. ---
Stk. 2-3. --- 1. § 2, stk. 4, 1. pkt., affattes således:
Stk. 4. Formanden og næstformanden skal være dommere,
der udpeges af vedkommende retspræsident. De øvrige 9
medlemmer skal være 3 vurderingssagkyndige medlemmer,
udpeget efter indstilling fra erhvervs- og vækstministeren,
3 jordbrugskyndige medlemmer udpeget efter indstilling fra
Landbrug & Fødevarer og 3 medlemmer udpeget efter ind-
stilling fra KL (Kommunernes Landsforening).
»Formanden og viceformændene udpeges af ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri og skal have juridisk kan-
didateksamen eller tilsvarende juridiske kvalifikationer af
betydning for varetagelse af hvervet.«
Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næ-
ringsstofreducerende tiltag
§ 36. I lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anven-
delse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1569 af 27. december 2019 og §
36 i lov nr. 1590 af 28. december 2022, foretages følgende
ændringer:
§ 17. ---
Stk. 2. En virksomhed får endvidere reduceret den samlede
kvote for kvælstof for planperioden i følgende tilfælde:
1. § 17, stk. 2, nr. 1, affattes således:
1) Hvis virksomheden ikke har opfyldt betingelserne i en
frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler efter
regler fastsat i medfør af § 39 a eller betingelser i en hertil
knyttet tilskudsordning etableret i medfør af § 2 i lov om
Landdistriktsfonden.
»1) Hvis virksomheden ikke har opfyldt betingelserne i en
frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler efter
regler fastsat i medfør af § 39 a eller betingelser i en hertil
knyttet tilskudsordning etableret i medfør af § 2 i lov om
Landdistriktsfonden eller § 2, stk. 2, i lov om administration
af den fælles landbrugspolitik m.v.«
2) --- 2. § 17, stk. 3, affattes således:
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at en virksomhed får reduceret den sam-
lede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden
har valgt at anvende en fleksibel frist for etablering af efter-
afgrøder efter regler fastsat i medfør af denne lovs §§ 38, 39
a eller 40 eller § 2 i lov om Landdistriktsfonden.
»Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at en virksomhed får reduceret den sam-
lede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden
har valgt at anvende en fleksibel frist for etablering af efter-
afgrøder efter regler fastsat i medfør af denne lovs §§ 38, 39
a eller 40, § 2 i lov om Landdistriktsfonden eller § 2, stk. 2, i
lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.«
Stk. 4-5. ---
3. § 48 affattes således:
127
§ 48. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunika-
tion om forhold omfattet af denne lov eller regler fastsat i
medfør heraf. Ministeren kan herunder fastsætte regler om
fritagelse fra pligten.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital
kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-sy-
stemer, særlige digitale formater og digital signatur og lign.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
»§ 48. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold
omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne
lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herun-
der om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale
formater og den til enhver tid gældende, nationale eID-løs-
ning eller lign.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Stk. 4. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i
medfør heraf er et krav, at et dokument, som er udstedt af
andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal
være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse
af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som
har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter
sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om opfyldelse af underskriftskravet i stk. 4.«
Lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. § 37. I lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 1. maj 2019, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 2192 af 29. december 2020, § 6 i lov nr. 126 af
30. januar 2021, lov nr. 415 af 5. april 2022 og § 37 i lov nr.
1590 af 28. december 2022, foretages følgende ændringer:
1. § 69, stk. 1 og 2, affattes således:
§ 69. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om pligt til at anvende digital kommunikation om forhold
omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nær-
mere regler om digital kommunikation omfattet af stk. 1,
herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige di-
gitale formater, digital signatur og lign.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
»Miljøministeren kan fastsætte regler om pligt til at an-
vende digital kommunikation om forhold omfattet af denne
lov eller regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation omfattet af stk. 1, herunder om an-
vendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater,
digital signatur og lign.«
2. § 69, stk. 4, affattes således:
Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærme-
re regler om, hvilken myndighed der er ansvarlig for oplys-
ninger omfattet af stk. 1.
»Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om,
hvilken myndighed der er ansvarlig for oplysninger omfattet
af stk. 1.«
3. § 69 a affattes således:
§ 69 a. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om offentliggørelse, herunder udelukkende digitalt, af oplys-
ninger omfattet af § 69, stk. 1. Oplysningerne kan vedrøre
strafbare forhold på lovens område og kan være med navns
nævnelse.
»§ 69 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om offentlig-
gørelse, herunder udelukkende digitalt, af oplysninger om-
fattet af § 69, stk. 1. Oplysningerne kan vedrøre strafbare
forhold på lovens område og kan være med navns nævnel-
se.«
4. § 69 b affattes således:
»§ 69 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra
128
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold
omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne
lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herun-
der om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale
formater og den til enhver tid gældende, nationale eID-løs-
ning eller lign.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Stk. 4. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i
medfør heraf er et krav, at et dokument, som er udstedt af
andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal
være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse
af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som
har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter
sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om opfyldelse af underskriftskravet i stk. 4.«
129


Side 1 af 2
Fredericia, den 20. maj 2022
Høringssvar vedr. Forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Tak for muligheden for at komme med bemærkninger til Forslag til lov om administration af den fælles
landbrugspolitik m.v. (CAP-loven) af 24. april 2022, J. nr. 22-1561-000002, med ikrafttrædelse den 1. januar
2023.
Indledende bemærkninger
Da der er tale en hovedlov, der bemyndiger ministeren til at fastsætte bestemmelser i henhold til loven,
mener Foreningen for Bæredygtigt Landbrug, at det overordnet er vanskeligt at gennemskue konsekvensen
af bemyndigelsen, idet det ikke ligger klart, hvilke bestemmelser ministeren vil fastsætte i henhold til loven.
Vi mener grundlæggende at landbrugsstøtten skal tilgå landbruget direkte, så der undgås en stor
administrativ byrde. Den direkte landbrugsstøtte ses i andre EU-lande som eksempelvis Polen. Når ikke
landbrugsstøtten tilgår landbruget direkte, påvirkes de danske landmænds konkurrencevilkår i en negativ
konkurrenceforvridende retning.
Dansk landbrug placerer sig iflg. en rapport fra World Ressources Institute (WRI) i toppen med en lav
klimapåvirkning, når det gælder produktion af bl.a. svinekød og mælkeprodukter. Det skyldes en meget høj
foderudnyttelse, håndtering af husdyrgødning samt det kølige klima, der pr. kg fødevare giver en mindre
udledning af klimagasser end andre lande. Dertil kommer, at der ikke er andre lande i Europa, hvor den
effektive N-udnyttelse er højere end i Danmark.
Bæredygtigt Landbrug hilser bruttoarealmodellen velkommen, da den er med til at begrænse den unødige
bureaukratiske administration. Dog bør en bruttoarealmodel føre til, at oprettes småbiotoper.
Genopdyrkningsretten skal beskyttes. Formålet med reglerne betyder i praksis, at vi lader småbiotoper stå,
det vil landmændene gerne, men skal samtidig juridisk sikres, at småbiotoperne ikke vokser sig ind i
beskyttet natur (f.eks. og særligt naturbeskyttelsesloven § 3). Derfor, bør loven og forarbejderne til loven
indeholde en veldefineret, en klar og præcis ordning, hvorefter landmanden kan ansøge om, at biotoper
kan genopdyrkes (eller som udgangspunkt helt friholdes af § 3), i de tilfælde hvor småbiotoppen er vokset
ind i naturbeskyttelsesloven § 3.
Bemærkninger angående ”Bedre håndhævelse af servitutter”
Med CAP-lovens håndhævelsesregler, særligt lovforslagets kapitel 10 om ”Straf”, bevæger håndhævelsen
sig fra formuerettens forum og over i det strafferetlige univers. De nuværende regler lægger op til, at en
aftale skal håndhæves gennem et civilt søgsmål (civilretten), men med den nye bemyndigelse, vil også
aftaler der indgås frivilligt, blive omfattet af strafferettens former. Det er en væsentlig ændring af
håndhævelsesformen, fra det civilretlige til det strafferetlige, som begrundes i skønsmæssig fastsat
besparelse af det offentliges administrative ressourceforbrug.
Et tiltag som CAP-lovens håndhævelsesbestemmelser vil derfor kunne have den logiske konsekvens, at
lodsejere og andre berørte parter, vil være demotiverede til at indgå frivillige aftaler fremadrettet, idet de
ved uagtsom overtrædelse af en aftales vilkår, foruden et erstatningsansvar, ligeledes risikere strafferetlig
forfølgelse. Vi kan derfor ikke tilslutte os denne ændring.
Offentligt
L 51 - Bilag 1
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 2
Bemærkninger angående ”Kommunal indberetningspligt – drikkevandsbeskyttelse”
Økonomisk tidssvarende erstatning ved kommunalt pålagte eller aftalte restriktioner, når andre
støtteordninger udelukkes.
Der skal være en processuel sikring af lodsejers erstatning, det vil sige fuld erstatning. Den praktiske
udfordring, at et konkret areal kan være reguleret af BNBO, § 3 og måske et helt tredje regelsæt, der alle
har til formål at sikre, at der ikke anvendes pesticider. Den første udfordring er, at erstatningsniveauet kan
være forskellig afhængigt af hvilket regelsæt som et givent areal bliver ramt af først. Den fulde erstatning,
skal derfor følge det regelsæt, der udløser den højeste erstatning, og ikke det regelsæt der først bringes i
anvendelse. Dette fører videre til det næste, nemlig den processuelle udfordring, der består i, at når
kommunen pålægger et konkret BNBO-pålæg, så må der samtidig gælde en underlæggende betingelse om,
at kommunen skal sikre, at erstatningsniveauet efter regelsæt, ligeledes vurderes.
Hvis ikke en sådan vurdering lægges til grund, bliver landmandens retssikkerhed usikker, med en lang
usikkerhedsperiode for, om - og i givet fald, hvor stor erstatningsniveauet bliver.
Bemærkninger angående ” Kort med betydning for tilskudsordninger”
Vi kan som udgangspunkt godt acceptere denne del, under betingelse af, at samme krav til udstedelse af
bekendtgørelser mv. iagttages.
Miljøstyrelsens nuværende digitale form for offentliggørelse, er ikke praktisk anvendelig set i lyset af
landmandens og borgernes processer. Data skal udgives i struktureret og normaliseret form med en klar
angivelse af adgang via direkte forespørgsler, så et resultatsæt fås i JSON-format, og det er i virkeligheden
værd at foretrække, at man udvikler det i en art REST-service. Det skulle jo nødig være sådan, at det bliver
let for ministeriet at udsende massedata, uden at det bliver nemmere for borgeren at tilgå, herunder at
give borgeren mulighed for at lave praktisk anvendelige dataudtræk.
I øvrigt gør vi opmærksom på, at reglerne i Aarhus-konventionen skal være opfyldt. Det betyder, at
borgernes adgang til digitale miljøoplysninger skal være lige så god som myndighedernes adgang.
Dette er ikke ligegyldige teknikaliteter, borgerne bør ikke være i digitalt underskud i forhold til
myndighedernes adgang, idet borgernes retssikkerhed påvirkes af deres lige og sikre adgang til
datagrundlaget.
Med venlig hilsen
Jens Lund Pedersen
Cand. Agro.
From: Dansk Arbejdsgiverforening
Sent: Tue, 26 Apr 2022 06:24:45 +0000
To: EU & Projekt (LBST)
Subject: SV: Høring - lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Kære Thomas Skovgaard Mortensen
Under henvisning til det til DA fremsendte høringsbrev af d.d. vedrørende ovennævnte skal vi oplyse, at
sagen falder uden for DA’s virkefelt, og at vi under henvisning hertil ikke ønsker at afgive bemærkninger.
Med venlig hilsen
Hjørdis de Stricker
Chefsekretær
Fra: EU & Projekt (LBST) <EU&Projekt@lbst.dk>
Sendt: 25. april 2022 14:10
Emne: Høring - lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Til rette vedkommende
Landbrugsstyrelsen har netop sendt lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. i
høring i perioden 25. april til 20. maj 2022.
Lovforslaget om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. (CAP-lov-forslag) skal udgøre
den fremtidige hovedlov og retlige ramme for udbetaling og administration af landbrugsstøtte.
CAP-lovforslaget erstatter den nuværende landbrugsstøttelov og landdistrikts-fondslov. Formålet
med lovforslaget er først og fremmest at sikre hjemmel til gennemførelse af støtteordninger og
andre tiltag i den fælles landbrugspolitik samt nationale støtteordninger. Derudover indeholder
forslaget hjemmel til forhold, som knytter sig til administrationen af støtteordninger. Loven er en
bemyndigelseslov, hvor de egentlige regler i vidt omfang udmøntes i bekendtgørelser. Lovforslaget
fremsættes i Folketingets åbningsuge 2022 med henblik på at træde i kraft 1. januar 2023.
Nærmere oplysninger om lovforslaget kan findes på høringsportalen : Lovforslag om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Høringssvar skal fremsendes til EU&projekt@lbst.dk senest den 20.maj 2022 med angivelse af
journalnummer 22-1561-000002
Høringssvar fra ikke-ministerielle høringsparter vil blive offentliggjort og sendt til Folketingets
Miljø- og Fødevareudvalg.
Med venlig hilsen
Thomas Skovgaard Mortensen
Chefkonsulent | EU & Projekt
+45 23 81 56 21 | thomor@lbst.dk
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Landbrugsstyrelsen | Nyropsgade 30, 1780 København V | Tlf.+45 33 95 80 00 | mail@lbst.dk | www.lbst.dk
På vores hjemmeside kan du læse, hvordan vi behandler dine personoplysninger: https://lbst.dk/persondata/
From: Lotte Tikjøb Rasmussen
Sent: Tue, 26 Apr 2022 10:17:50 +0200
To: EU & Projekt (LBST)
Subject: VS: Skiftlig høring fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri: Vedrørende
lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. FRIST 20. maj 2022 (Id nr.: 4078)
DA-fællesskabet har ikke bemærkninger til materialet.
Med venlig hilsen
Povl-Christian Jensen
Chefkonsulent
Fra: Lotte Tikjøb Rasmussen <lotr@amr.dk>
Sendt: 25. april 2022 16:44
Til: ll@ac.dk; msa@ac.dk; mth@ida.dk; kmj@dm.dk; ajp@di.dk; ark@danskerhverv.dk; Christina Sode
Haslund <CSH@da.dk>; mmn@di.dk; sli@di.dk; tll@danskerhverv.dk; lal@tekniq.dk; Povl-Christian Jensen
<PCJ@da.dk>; mhb@fanet.dk; meretep@fanet.dk; lkd@kl.dk; olj@regioner.dk; Preben Meier Pedersen
<pmpd@kl.dk>; sya@regioner.dk; Lotte Ravnholt Christensen <lochr@medst.dk>; bgda@lf.dk;
biola@medst.dk; Luise Mai Bøgestad <lmb@horesta.dk>; Lars Andersen <la@lederne.dk>;
smt@lederne.dk; lec@def.dk; Mads Samsing <mads.samsing@hk.dk>; msh@fho.dk; ulrik.spannow@3f.dk;
Maria Melchiorsen <mame@FOA.DK>; than@dlf.org; annipilgaard@dsr.dk; ulje@danskmetal.dk;
bpe@bupl.dk; kb@hkkf.dk; fij@forbundet.dk; ms@sl.dk; Lisbeth Kjersgård <likj@fho.dk>; kwb@dbio.dk;
sos@blikroer.dk
Cc: MAHO@kl.dk; Michala Jordy <mjo@da.dk>; ptya@bupl.dk; mete@fho.dk; ako@dsr.dk; mab@ac.dk;
elsh@danskmetal.dk; 'cet@regioner.dk' <cet@regioner.dk>; Kristina Seehuusen
<Kristina.Seehuusen@hk.dk>; tmni@kl.dk; Allan Snitker <als@amr.dk>; Lotte Tikjøb Rasmussen
<lotr@amr.dk>; Evy Martinussen <EMA@amr.dk>; Emilie Sofie Vraagaard <esv@amr.dk>; Marianne Ho
<mho@amr.dk>; Line Folke Sørensen <lfk@amr.dk>; Amalie Ebler Blichfeld <aeb@amr.dk>; Sara Fleckner
Vilstrup <SAFV@amr.dk>
Emne: Skiftlig høring fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri: Vedrørende lovforslag om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v. FRIST 20. maj 2022 (Id nr.: 4078)
Kære medlemmer af Arbejdsmiljørådet
Vedlagt sendes skriftlig høring fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vedrørende lovforslag om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri oplyser, at lovforslaget om administration af den fælles
landbrugspolitik m.v. (CAP-lov-forslag) skal udgøre den fremtidige hovedlov og retlige ramme for udbetaling
og administration af landbrugsstøtte.
CAP-lovforslaget erstatter den nuværende landbrugsstøttelov og landdistrikts-fondslov. Formålet med
lovforslaget er først og fremmest at sikre hjemmel til gennemførelse af støtteordninger og andre tiltag i den
fælles landbrugspolitik samt nationale støtteordninger. Derudover indeholder forslaget hjemmel til forhold,
som knytter sig til administrationen af støtteordninger. Loven er en bemyndigelseslov, hvor de egentlige
regler i vidt omfang udmøntes i bekendtgørelser. Lovforslaget fremsættes i Folketingets åbningsuge 2022
med henblik på at træde i kraft 1. januar 2023.
Følgende bilag er vedhæftet:
 Høringsbrev
 Notits om lovforslagets hovedindhold
 Lovforslag
 Høringsliste
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anmoder om, at eventuelle Høringssvar fremsendes
til EU&projekt@lbst.dk senest den 20.maj 2022 med angivelse af journalnummer 22-1561-
000002. Høringssvar fra ikke-ministerielle høringsparter vil blive offentliggjort og sendt til Folketingets Miljø-
og Fødevareudvalg.
Vedlagte information findes også på høringsportalen : Lovforslag om administration af den fælles
landbrugspolitik m.v.
Mange hilsner
Lotte Tikjøb Rasmussen
Ekspeditionssekretær
Arbejdsmiljørådets sekretariat
Landskronagade 33 | 2100 København Ø
7220 8517 | lotr@amr.dk | www.amr.dk
Behandling af personoplysninger
From: info cfu-net
Sent: Tue, 26 Apr 2022 09:05:16 +0000
To: EU & Projekt (LBST)
Subject: SV: Høring - lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Kære Thomas.
CFU har ikke bemærkninger til den fremsendte høring.
Med venlig hilsen
Camilla Christensen
Assistent
 
CFU - Centralorganisationernes Fællesudvalg
Niels Hemmingsens Gade 10, 4.
1153 København K
Telefon 33 76 86 74
Mail: cc@skaf-net.dk
Fra: EU & Projekt (LBST) <EU&Projekt@lbst.dk>
Sendt: 25. april 2022 14:10
Emne: Høring - lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Til rette vedkommende
Landbrugsstyrelsen har netop sendt lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. i
høring i perioden 25. april til 20. maj 2022.
Lovforslaget om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. (CAP-lov-forslag) skal udgøre
den fremtidige hovedlov og retlige ramme for udbetaling og administration af landbrugsstøtte.
CAP-lovforslaget erstatter den nuværende landbrugsstøttelov og landdistrikts-fondslov. Formålet
med lovforslaget er først og fremmest at sikre hjemmel til gennemførelse af støtteordninger og
andre tiltag i den fælles landbrugspolitik samt nationale støtteordninger. Derudover indeholder
forslaget hjemmel til forhold, som knytter sig til administrationen af støtteordninger. Loven er en
bemyndigelseslov, hvor de egentlige regler i vidt omfang udmøntes i bekendtgørelser. Lovforslaget
fremsættes i Folketingets åbningsuge 2022 med henblik på at træde i kraft 1. januar 2023.
Nærmere oplysninger om lovforslaget kan findes på høringsportalen : Lovforslag om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Høringssvar skal fremsendes til EU&projekt@lbst.dk senest den 20.maj 2022 med angivelse af
journalnummer 22-1561-000002
Høringssvar fra ikke-ministerielle høringsparter vil blive offentliggjort og sendt til Folketingets
Miljø- og Fødevareudvalg.
Med venlig hilsen
Thomas Skovgaard Mortensen
Chefkonsulent | EU & Projekt
+45 23 81 56 21 | thomor@lbst.dk
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Landbrugsstyrelsen | Nyropsgade 30, 1780 København V | Tlf.+45 33 95 80 00 | mail@lbst.dk | www.lbst.dk
På vores hjemmeside kan du læse, hvordan vi behandler dine personoplysninger: https://lbst.dk/persondata/
FORTROLIGHED: Denne e-mail og evt. vedhæftede filer kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke rette
modtager, bedes du venligst omgående underrette os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil uden at beholde
en kopi og uden at videregive oplysninger om indholdet.
Vores persondatapolitik fremgår af vores hjemmesider:
https://www.skaf-net.dk/persondatapolitik
https://www.lc.dk/persondatapolitik
https://www.co10.dk/persondatapolitik
From: Lotte Tikjøb Rasmussen
Sent: Wed, 27 Apr 2022 09:29:03 +0200
To: EU & Projekt (LBST)
Subject: journalnummer 22-1561-000002.
Lederne har ingen kommentarer til lovforslaget.
Venlig hilsen
Signe Tønnesen Bergmann
Med venlig hilsen
Signe Tønnesen Bergmann
Chefkonsulent
Mobil 2428 2476
smt@lho.dk
Twitter @SignetonB
LinkedIn Signe Tønnesen Bergmann
Ledernes Hovedorganisation
Vermlandsgade 65
2300 København S
Tlf. 3283 3283
Fra: Lotte Tikjøb Rasmussen <lotr@amr.dk>
Sendt: 25. april 2022 16:44
Til: ll@ac.dk; msa@ac.dk; mth@ida.dk; kmj@dm.dk; ajp@di.dk; ark@danskerhverv.dk; Christina Sode
Haslund <csh@da.dk>; mmn@di.dk; sli@di.dk; tll@danskerhverv.dk; lal@tekniq.dk; pcj@da.dk;
mhb@fanet.dk; meretep@fanet.dk; lkd@kl.dk; olj@regioner.dk; Preben Meier Pedersen <pmpd@kl.dk>;
sya@regioner.dk; Lotte Ravnholt Christensen <lochr@medst.dk>; bgda@lf.dk; biola@medst.dk; Luise Mai
Bøgestad <lmb@horesta.dk>; Lars Andersen <LA@lho.dk>; Signe Tønnesen Bergmann <smt@lho.dk>;
lec@def.dk; Mads Samsing <mads.samsing@hk.dk>; msh@fho.dk; ulrik.spannow@3f.dk; Maria
Melchiorsen <mame@FOA.DK>; than@dlf.org; annipilgaard@dsr.dk; ulje@danskmetal.dk; bpe@bupl.dk;
kb@hkkf.dk; fij@forbundet.dk; ms@sl.dk; Lisbeth Kjersgård <likj@fho.dk>; kwb@dbio.dk; sos@blikroer.dk
Cc: MAHO@kl.dk; mjo@da.dk; ptya@bupl.dk; mete@fho.dk; ako@dsr.dk; mab@ac.dk;
elsh@danskmetal.dk; 'cet@regioner.dk' <cet@regioner.dk>; Kristina Seehuusen
<Kristina.Seehuusen@hk.dk>; tmni@kl.dk; Allan Snitker <als@amr.dk>; Lotte Tikjøb Rasmussen
<lotr@amr.dk>; Evy Martinussen <EMA@amr.dk>; Emilie Sofie Vraagaard <esv@amr.dk>; Marianne Ho
<mho@amr.dk>; Line Folke Sørensen <lfk@amr.dk>; Amalie Ebler Blichfeld <aeb@amr.dk>; Sara Fleckner
Vilstrup <SAFV@amr.dk>
Emne: Skiftlig høring fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri: Vedrørende lovforslag om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v. FRIST 20. maj 2022 (Id nr.: 4078)
Kære medlemmer af Arbejdsmiljørådet
Vedlagt sendes skriftlig høring fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vedrørende lovforslag om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri oplyser, at lovforslaget om administration af den fælles
landbrugspolitik m.v. (CAP-lov-forslag) skal udgøre den fremtidige hovedlov og retlige ramme for udbetaling
og administration af landbrugsstøtte.
CAP-lovforslaget erstatter den nuværende landbrugsstøttelov og landdistrikts-fondslov. Formålet med
lovforslaget er først og fremmest at sikre hjemmel til gennemførelse af støtteordninger og andre tiltag i den
fælles landbrugspolitik samt nationale støtteordninger. Derudover indeholder forslaget hjemmel til forhold,
som knytter sig til administrationen af støtteordninger. Loven er en bemyndigelseslov, hvor de egentlige
regler i vidt omfang udmøntes i bekendtgørelser. Lovforslaget fremsættes i Folketingets åbningsuge 2022
med henblik på at træde i kraft 1. januar 2023.
Følgende bilag er vedhæftet:
 Høringsbrev
 Notits om lovforslagets hovedindhold
 Lovforslag
 Høringsliste
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anmoder om, at eventuelle Høringssvar fremsendes
til EU&projekt@lbst.dk senest den 20.maj 2022 med angivelse af journalnummer 22-1561-
000002. Høringssvar fra ikke-ministerielle høringsparter vil blive offentliggjort og sendt til Folketingets Miljø-
og Fødevareudvalg.
Vedlagte information findes også på høringsportalen : Lovforslag om administration af den fælles
landbrugspolitik m.v.
Mange hilsner
Lotte Tikjøb Rasmussen
Ekspeditionssekretær
Arbejdsmiljørådets sekretariat
Landskronagade 33 | 2100 København Ø
7220 8517 | lotr@amr.dk | www.amr.dk
Behandling af personoplysninger
From: Dansk Arbejdsgiverforening
Sent: Wed, 27 Apr 2022 07:40:54 +0000
To: EU & Projekt (LBST)
Subject: SV: Høring - lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Kære Thomas Skovgaard Mortensen
Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.
Med venlig hilsen
Hjørdis de Stricker
Chefsekretær
Fra: EU & Projekt (LBST) <EU&Projekt@lbst.dk>
Sendt: 26. april 2022 14:44
Emne: Høring - lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Til rette vedkommende
Landbrugsstyrelsen har netop sendt lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. i
høring i perioden 25. april til 20. maj 2022.
Lovforslaget om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. (CAP-lov-forslag) skal udgøre
den fremtidige hovedlov og retlige ramme for udbetaling og administration af landbrugsstøtte.
CAP-lovforslaget erstatter den nuværende landbrugsstøttelov og landdistrikts-fondslov. Formålet
med lovforslaget er først og fremmest at sikre hjemmel til gennemførelse af støtteordninger og
andre tiltag i den fælles landbrugspolitik samt nationale støtteordninger. Derudover indeholder
forslaget hjemmel til forhold, som knytter sig til administrationen af støtteordninger. Loven er en
bemyndigelseslov, hvor de egentlige regler i vidt omfang udmøntes i bekendtgørelser. Lovforslaget
fremsættes i Folketingets åbningsuge 2022 med henblik på at træde i kraft 1. januar 2023.
Nærmere oplysninger om lovforslaget kan findes på høringsportalen : Lovforslag om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Høringssvar skal fremsendes til EU&projekt@lbst.dk senest den 20.maj 2022 med angivelse af
journalnummer 22-1561-000002
Høringssvar fra ikke-ministerielle høringsparter vil blive offentliggjort og sendt til Folketingets
Miljø- og Fødevareudvalg.
Med venlig hilsen
Thomas Skovgaard Mortensen
Chefkonsulent | EU & Projekt
+45 23 81 56 21 | thomor@lbst.dk
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Landbrugsstyrelsen | Nyropsgade 30, 1780 København V | Tlf.+45 33 95 80 00 | mail@lbst.dk | www.lbst.dk
På vores hjemmeside kan du læse, hvordan vi behandler dine personoplysninger: https://lbst.dk/persondata/
From: Bente Villumsen
Sent: Thu, 12 May 2022 08:00:42 +0000
To: EU & Projekt (LBST)
Subject: SV: Høring - lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
journalnummer 22-1561-000002
Til Landbrugsstyrelsen
Tak for den modtagne høring. Danske Regioner har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Bente Villumsen
Enhedschef | Videncenter for Miljø og Ressourcer
Danske Regioner | Dampfærgevej 22 | 2100 København Ø
M 2399 2372 | E bvi@regioner.dk
Officiel post bedes sendt til regioner@regioner.dk
Fra: EU & Projekt (LBST) <EU&Projekt@lbst.dk>
Sendt: 25. april 2022 14:10
Emne: Høring - lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Til rette vedkommende
Landbrugsstyrelsen har netop sendt lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. i
høring i perioden 25. april til 20. maj 2022.
Lovforslaget om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. (CAP-lov-forslag) skal udgøre
den fremtidige hovedlov og retlige ramme for udbetaling og administration af landbrugsstøtte.
CAP-lovforslaget erstatter den nuværende landbrugsstøttelov og landdistrikts-fondslov. Formålet
med lovforslaget er først og fremmest at sikre hjemmel til gennemførelse af støtteordninger og
andre tiltag i den fælles landbrugspolitik samt nationale støtteordninger. Derudover indeholder
forslaget hjemmel til forhold, som knytter sig til administrationen af støtteordninger. Loven er en
bemyndigelseslov, hvor de egentlige regler i vidt omfang udmøntes i bekendtgørelser. Lovforslaget
fremsættes i Folketingets åbningsuge 2022 med henblik på at træde i kraft 1. januar 2023.
Nærmere oplysninger om lovforslaget kan findes på høringsportalen : Lovforslag om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Høringssvar skal fremsendes til EU&projekt@lbst.dk senest den 20.maj 2022 med angivelse af
journalnummer 22-1561-000002
Høringssvar fra ikke-ministerielle høringsparter vil blive offentliggjort og sendt til Folketingets
Miljø- og Fødevareudvalg.
Med venlig hilsen
Thomas Skovgaard Mortensen
Chefkonsulent | EU & Projekt
+45 23 81 56 21 | thomor@lbst.dk
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Landbrugsstyrelsen | Nyropsgade 30, 1780 København V | Tlf.+45 33 95 80 00 | mail@lbst.dk | www.lbst.dk
På vores hjemmeside kan du læse, hvordan vi behandler dine personoplysninger: https://lbst.dk/persondata/
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Landbrugsstyrelsen
Nyropsgade 30
1780 København V.
Sendt til: eu&projekt@lbst.dk
18. maj 2022
Høringssvar over lovforslag om administration af den fælles
landbrugspolitik m.v. (Journalnummer 22-1561-000002)
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Dette høringssvar er udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters fagudvalg for
bolig, og det skal understreges, at Danske Advokater alene har forholdt sig til
nedenstående paragraf.
§ 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at ordninger efter
denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov betinges af, at eventuelle forpligtelser om
klima, natur og miljøbeskyttelse for ejendommens ejer fastlægges i en tinglyst servitut. Stk.
2. Servitutten skal respekteres af ejendommens ejer, brugere, panthavere og andre
indehavere af begrænsede rettigheder over ejendommen, uanset hvornår en sådan ret over
ejendommen er erhvervet.
Danske Advokater finder, at paragraffen tilsidesætter de almindelige regler for
velerhvervede rettigheder, idet den udgør en meget vidtgående undtagelse til det
tinglysnings- og panteretlige udgangspunkt om servitutters retsstilling, idet
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri hermed opnår en generel bemyndigelse
til at bestemme, at eventuelle forpligtelser om klima, natur og miljøbeskyttelse for
ejendommens ejer fastlægges i en tinglyst servitut, som skal respekteres af
ejendommens ejer, brugere, panthavere og andre indehavere af begrænsede
rettigheder over ejendommen, uanset hvornår en sådan ret over ejendommen er
erhvervet.
Ovenstående er en markant undtagelse fra det almindelige prioritetsprincip i
tinglysningslovens § 1, hvorefter tidligere tinglyste rettigheder har beskyttelse mod
senere stiftede rettigheder over ejendommen. Dette er efter Danske Advokaters
opfattelse et brud med de grundlæggende rettigheder, og en sådan hjemmel vil, som
en naturlig konsekvens, kunne forventes at få betydelige negative konsekvenser for
pantets værdi for såvel nuværende som kommende panthavere samt andre
rettighedshavere, hvilket vi antager, at ministeriet har forholdt sig til.
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
mail@danskeadvokater.dk
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2022-017789
2/2
Dette er vi imidlertid ikke enige i, og vi vil derfor henlede opmærksomheden på,
hvordan såvel panthavere som andre rettighedshavere sikres i andre lignende
sammenhænge, for eksempel i vejlovens § 119, som der eventuelt kan henvises til i
forslagets § 5.
Afsluttende bemærkninger:
Danske Advokater står gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Danske Advokater
Annette Lerche
Specialkonsulent
ale@danskeadvokater.dk
Den danske Landinspektørforening
1
Landbrugsstyrelsen
Pioner Allé 9
6270 Tønder
arealadm@lbst.dk
Høring over udkast til lovforslag vedrørende ændring af jordfordelingsloven i relation
til rekruttering af formænd og viceformænd til jordfordelingskommissionerne.
Ref. j.nr. 22-110-000001
Ved mail og høringsbrev af 1.juni 2022 har Landbrugsstyrelsen udsendt udkast til lovforslag vedrø-
rende ændring af jordfordelingsloven i relation til rekruttering af formænd og viceformænd til jordfor-
delingskommissionerne.
Den danske Landinspektørforening (DdL) takker for henvendelsen.
Overordnet set er det DdL enige med forslagsstiller om at mangel på formænd og viceformænd til
jordfordelingskommissionerne ikke skal stå i vejen for gennemførelse af jordfordelingsarbejder, hvor
efterspørgslen efter alt at dømme må forudses at stige i fremtiden.
DdL støtter derfor det fremsendte forslag, således at fagpersoner med de rette juridiske og ejen-
domsretlige kompetencer skal kunne udpeges til hvervet som formand og viceformand.
Foreningen har ikke yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Torben Juulsager
Formand Den danske Landinspektørforening
Kalvebod Brygge 31
DK-1780 København V,
Denmark
3886 1070
www.landinspektøren.dk
ddl@ddl.org
15. juni 2022
From: Pia Saxild
Sent: Fri, 20 May 2022 07:47:01 +0000
To: EU & Projekt (LBST)
Subject: SV: Høring - lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Journalnummer 22-1561-000002
Forbrugerrådet Tænk vurderer, at denne konkrete høring ligger uden for vores for tiden prioriterede arbejdsområder
og vil derfor undlade at forholde os hertil. Forbrugerrådet Tænk kan således ikke tages til indtægt for at støtte
forslaget eller for at gøre det modsatte. For en god ordens skyld skal det understreges, at Forbrugerrådet Tænk stadig
er interesseret i at modtage høringer inden for området.
Med venlig hilsen
Stine Vuholm
FØDEVAREPOLITISK MEDARBEJDER
T +45 7741 7741
W taenk.dk
Forbrugerrådet Tænk
Ryesgade 3A, 2. th. | 2200 Kbh. N
Fra: EU & Projekt (LBST) [mailto:EU&Projekt@lbst.dk]
Sendt: 25. april 2022 14:10
Emne: Høring - lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Til rette vedkommende
Landbrugsstyrelsen har netop sendt lovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. i
høring i perioden 25. april til 20. maj 2022.
Lovforslaget om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. (CAP-lov-forslag) skal udgøre
den fremtidige hovedlov og retlige ramme for udbetaling og administration af landbrugsstøtte.
CAP-lovforslaget erstatter den nuværende landbrugsstøttelov og landdistrikts-fondslov. Formålet
med lovforslaget er først og fremmest at sikre hjemmel til gennemførelse af støtteordninger og
andre tiltag i den fælles landbrugspolitik samt nationale støtteordninger. Derudover indeholder
forslaget hjemmel til forhold, som knytter sig til administrationen af støtteordninger. Loven er en
bemyndigelseslov, hvor de egentlige regler i vidt omfang udmøntes i bekendtgørelser. Lovforslaget
fremsættes i Folketingets åbningsuge 2022 med henblik på at træde i kraft 1. januar 2023.
Nærmere oplysninger om lovforslaget kan findes på høringsportalen : Lovforslag om
administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Høringssvar skal fremsendes til EU&projekt@lbst.dk senest den 20.maj 2022 med angivelse af
journalnummer 22-1561-000002
Høringssvar fra ikke-ministerielle høringsparter vil blive offentliggjort og sendt til Folketingets
Miljø- og Fødevareudvalg.
Med venlig hilsen
Thomas Skovgaard Mortensen
Chefkonsulent | EU & Projekt
+45 23 81 56 21 | thomor@lbst.dk
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Landbrugsstyrelsen | Nyropsgade 30, 1780 København V | Tlf.+45 33 95 80 00 | mail@lbst.dk | www.lbst.dk
På vores hjemmeside kan du læse, hvordan vi behandler dine personoplysninger: https://lbst.dk/persondata/
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk
Høringssvar
20. maj 2022
Dok: FIDA-1223305890-688011-v1
Kontakt Frederik Dam Hansen
Landbrugsstyrelsen
EU&Projekt@lbst.dk
J.nr. 22-1561-000002
Høringssvar om udkast til forslag til lov
om administration af den fælles land-
brugspolitik m.v.
Finans Danmark takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til
forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Lovforslaget er en rammelov, som både omfatter administration af en række for-
ordninger under den fælles landbrugspolitik og de nationale støtteordninger i
land- og skovbrugssektoren og i landdistrikter samt gennemførelse af klima-lav-
bundsprojekter, der indtil nu er reguleret i tekstanmærkninger på finansloven.
Finans Danmark bakker op om tiltag, der har til formål at styrke bæredygtighed i
land- og skovbrugssektoren, og finder det positivt, at der bliver skabt klarhed i re-
guleringen bag de miljøfremmende ordninger. Vi har dog en række bekymringer
ved lovforslagets udformning og omfanget af lovforslagets bemærkninger.
Finans Danmark finder det stærkt kritisabelt, at der ikke er taget højde for inddra-
gelse af panthaver i lovforslagets udformning. Inddragelse af panthaverne er
både i landbrugernes og panthavernes interesse, og vil bidrage til en bedre gen-
nemførsel af de miljøfremmende ordninger. Samtidig sikres det, at landbrugere,
der har fået lån mod pant i jorden, ikke risikerer at overtræde deres forpligtelser
over for långiver, når der tinglyses rådighedsindskrænkende servitutter, der forrin-
ger jordens værdi.
Forslaget om brugen af rådighedsbegrænsende servitutter udgør en meget vidt-
gående undtagelse til det tinglysnings- og panteretlige udgangspunkt om servi-
tutters prioritetsstilling. Dette kan skabe usikkerhed om grundlaget bag det dan-
ske realkredit- og långivningssystem og få konsekvenser for den långivning, der
ligger bag finansiering af det danske land- og skovbrug. Hvis vilkårene for at stille
finansiering til rådighed i landbruget bliver forringet, besværliggør det samtidig
mulighederne for at bidrage til gennemførelsen af den bæredygtige omstilling af
det danske land- og skovbrug.
Fødevareministeriet er bekendt med reglerne bag det tinglysnings- og panteret-
lige system, og hvor vigtige disse regler er for udlånet til det danske land- og
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 2
Høringssvar
20. maj 2022
FIDA-1223305890-688011-v1
skovbrug. Ministeriet har tidligere udtrykt forståelse for vigtigheden for inddra-
gelse af panthavernes accept ved tinglysning af rådighedsbegrænsende servi-
tutter ved brug af ordningen som udtagning af kulstofrige lavbundsjorder. Det er
derfor yderst kritisabelt, at der ikke er taget stilling til panthavernes rettigheder i
lovforslaget, og at lovforslaget ikke beskriver forholdet til øvrig lovgivning, hverken
i de almindelige eller specielle bemærkningerne.
Finans Danmark anerkender behovet for at smidiggøre reglerne bag de natio-
nale støtteordninger i land- og skovbrugssektoren og i landdistrikter samt gen-
nemførelse af klima-lavbundsprojekter. Dette kan gøres uden at medføre alvor-
lige negative konsekvenser på det tinglysnings- og panteretlige system, som lig-
ger bag finansieringen af det danske land- og skovbrug. Finans Danmark foreslår
derfor en model man allerede kender fra eksisterende lovgivning i vandforsy-
ningsloven til inddragelse af panthavere ved udbetalingen af den kompensa-
tion, der udbetales som en del af de nationale støtteordninger samt udtagning
af lavbundsjorder.
Inddragelse af panthaver ved tinglysning af rådighedsbegrænsende servitutter
Lovforslagets § 5 giver ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri en generel be-
myndigelse til at bestemme, at eventuelle forpligtelser om klima, natur og miljø-
beskyttelse for ejendommens ejer fastlægges i en tinglyst servitut, som skal re-
spekteres af ejendommens ejer, brugere, panthavere og andre indehavere af
begrænsede rettigheder over ejendommen, uanset hvornår en sådan ret over
ejendommen er erhvervet. En senere tinglyst servitut skal således også respekte-
res af en panthaver med et tidligere tinglyst pant.
Dette er en væsentlig fravigelse af det almindelige prioritetsprincip i tinglysnings-
loven § 1, hvorefter tidligere tinglyste rettigheder har beskyttelse mod senere stif-
tede rettigheder over ejendommen. Hvis der indføres en generel, bred hjemmel
til at bryde med dette grundlæggende princip, har det negative konsekvenser
for panternes værdi, panthaverne og hele pantesystemet.
Lovforslaget må derfor suppleres med regler, som sikrer, at den udbetalende
myndighed pålægges at undersøge om der er panthaverne eller andre foran-
stående rettighedshavere i tingbogen, og rettighedshaverne i prioritetsorden kan
kræve kompensationen udbetalt, så længe kompensationens værdi ikke kan
anses for at være ubetydelig og uden fare for pantesikkerheden.
Den foreslåede inddragelse af panthaver giver ikke panthaver en vetoret overfor
indgåelsen af de miljøfremmende ordninger. Forslaget giver blot instituttet mulig-
hed for at sikre sig, at pantets værdi ikke bliver formindsket, uden der samtidig af-
drages på gælden, hvis der er behov for det i det konkrete tilfælde.
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 3
Høringssvar
20. maj 2022
FIDA-1223305890-688011-v1
Samtidig skal der fastsættes klare rammer for udnyttelsen af hjemlen i lovforsla-
gets bemærkninger, da for en for bred hjemmel vil kunne udgøre en risiko for lån-
giverne, da ordningerne vil have en mærkbar indflydelse på pantesikrede ejen-
dommes anvendelig- og omsættelighed, og dermed også deres værdi.
Negative konsekvenser ved nuværende forslag
Hvis staten kan udbetale kompensation udenom en panthaver med tidligere
tinglyste rettigheder med frigørende virkning, tangerer det til et ekspropriativt ind-
greb overfor den panthaver, hvis tidligere tinglyste panteret tilsidesættes. Udbe-
taling af kompensation direkte til en ejendoms ejer medfører, at panthaverne
alene vil have sikkerhed i ejendommens nu reducerede værdi.
Gennemførelse af lovforslaget i dets nuværende form vil kunne medføre flere af-
ledte negative konsekvenser. En landbruger er forpligtet til at kontakte sit realkre-
dit- eller pengeinstitut, hvis pantets værdi ændrer sig, med henblik på om lånet
skal nedbringes. Hvis en landbruger ikke kontakter sit penge- eller realkreditinstitut
i forbindelse med at der bliver stiftet en rådighedsbegrænsende servitut og ud-
betalt kompensation, vil landbrugeren potentielt have misligholdt betingelserne i
sin låneaftale, der følger af Justitsministeriets pantebrevsformular.
Hvis pantets værdi i en ejendom er faldet, kan det også have betydning for det
panthavende penge- eller realkreditinstitut, der f.eks. kan blive omfattet af reg-
lerne om supplerende sikkerhedsstillelse. Instituttet vil også kunne blive nødsaget
til at gennemføre en ny vurdering af ejendommens værdi, som følge af Finanstil-
synets regler om værdiansættelse. Dette vil medføre betydelige omkostninger for
både instituttet og landbrugeren, ikke mindst hvis det fører til en lavere værdian-
sættelse af ejendommen.
Lovforslaget vil i sin nuværende form have negativ indvirkning på den sikkerhed,
der ligger bag det danske realkreditsystem. Realkreditsystemet er finansieret af
obligationer, der har en høj sikkerhed og klassificering hos de internationale ra-
tingbureauer. Den høje sikkerhed og klassificering bygger bl.a. på det panteret-
lige system, hvor institutterne kan sikre sin ret ved tinglysning af pant i en ejendom
eller et stykke jord. Hvis man indfører undtagelser, der bryder med det tinglys-
ningsretlige prioritetsprincip, er det med til at skabe usikkerhed ved det panteret-
lige system, som det danske realkredit- og långivningssystem bygger på.
Finans Danmarks forslag om panthaverinddragelse
Panthaverinddragelse ved gennemførelse af regler på klima- og miljøområdet er
langt fra nogen juridisk nyskabelse. Det er allerede kendt praksis. Panthaverind-
dragelse er f.eks. en del af reglerne om jordfordeling, klima-skovfonden og frivil-
lige dyrkningsaftaler i vandforsyningsloven.
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 4
Høringssvar
20. maj 2022
FIDA-1223305890-688011-v1
Ved fastsættelse af regler om panthaverinddragelse kan der især drages inspira-
tion fra reglerne om frivillige dyrkningsaftaler for landbruget som led i grund-
vandsbeskyttelse i vandforsyningsloven.
Vandforsyningsloven § 13 d omhandler en kommunalbestyrelses og/eller en al-
men vandforsynings mulighed for at indgå frivillige dyrkningsaftaler med f.eks. en
landbruger for at sikre grundvandsbeskyttelse. Her er der hjemmel til at tinglyse
en servitut forud for eksisterende rettigheder, samtidig med at man håndterer
panthavers krav på del i kompensationsbeløbet for værdiforringelsen af ejen-
dommen/pantet.
Vandforsyningslovens § 13d, stk. 3, bestemmer, at
Aftaler efter stk. 1 kan tinglyses med prioritet forud for alle rettigheder i
ejendommen. § 119 i lov om offentlige veje finder anvendelse med hen-
syn til udbetalingen af det aftalte beløb.
§ 119 i lov om offentlige veje fastsætter som udgangspunkt reglerne for udbeta-
ling ved ekspropriation og indebærer blandt andet, at myndighederne skal un-
dersøge i tingbogen, om der er panthavere eller andre rettighedshavere på
ejendommen, og om disse ønsker del i erstatningen. Reglerne bliver brugt på
samme måde ved indgåelse af frivillige aftaler efter vandforsyningsloven, også
selvom der ikke er tale om ekspropriation.
Vejlovens § 119 lyder som følgende:
§ 119. Vejmyndigheden skal uden unødigt ophold udbetale erstatning
efter denne lov til de berettigede.
Stk. 2. Vejmyndigheden skal i tingbogen undersøge, om der er pantha-
vere eller andre rettighedshavere på ejendommen.
Stk. 3. Panthavere og andre rettighedshavere, hvis ret er tinglyst, inden
ekspropriationen er tinglyst, kan i prioritetsorden kræve erstatningen ud-
betalt. Vejmyndigheden skal oplyse eventuelle panthavere eller andre
rettighedshavere om denne ret.
Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 2 og 3 kan vejmyndigheden udbe-
tale erstatningen til ejeren af ejendommen uden samtykke fra pantha-
vere eller andre rettighedshavere, når vejmyndigheden skønner, at ek-
spropriationen i forhold til ejendommens størrelse og værdi er ubetydelig
og ikke indebærer nogen fare for pantesikkerheden.
Vi foreslår at man indfører et punktum i lovforslagets § 5, stk. 2, der henviser til §
119 i vejloven, med samme ordlyd som i vandforsyningslovens § 13d, stk. 3.
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 5
Høringssvar
20. maj 2022
FIDA-1223305890-688011-v1
Lovforslagets § 5, stk. 2, vil derefter se ud på følgende måde (indsætning frem-
hævet med fed skrift):
§ 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om,
at ordninger efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov be-
tinges af, at eventuelle forpligtelser om klima, natur og miljøbeskyttelse
for ejendommens ejer fastlægges i en tinglyst servitut.
Stk. 2. Servitutten skal respekteres af ejendommens ejer, brugere, pant-
havere og andre indehavere af begrænsede rettigheder over ejendom-
men, uanset hvornår en sådan ret over ejendommen er erhvervet. § 119
i lov om offentlige veje finder anvendelse med hensyn til udbetalingen af
det aftalte beløb.
Det foreslåede 2. pkt., vil få den retsvirkning, at reglerne i § 119 i lov om offentlige
veje finder tilsvarende anvendelse med hensyn til udbetalingen af kompensa-
tion, som følge af de fastsatte regler i § 5, stk. 1. Dermed sikres panthaverinddra-
gelse ved udbetaling af kompensation ved ordninger, der følger af lovforslaget,
herunder ved regler om udtagning af kulstofrige lavbundsjorder.
Reglerne indebærer, at erstatningen skal udbetales til den berettigede uden
unødigt ophold, jf. stk. 1. Derudover forpligtes myndighederne til at undersøge
om der er foranstående panthavere eller andre rettighedshavere i tingbogen, jf.
stk. 2. Panthavere og andre rettighedshavere, der har en foranstående tinglyst
ret, kan kræve kompensationen udbetalt i prioritetsorden, og det er myndighe-
dernes ansvar at oplyse dem om denne ret, jf. stk. 3. Dette gælder, medmindre
der er tale om mindre erstatningsbeløb, der er ubetydelige og uden fare for pan-
tesikkerheden, jf. stk. 4.
Venlig hilsen Ane
Ane Arnth Jensen
Viceadministrerende direktør i Finans Danmark
og direktør i Realkreditrådet
Mobil : 40 38 44 20
aaj@fida.dk
Side 1 af 1
Til Landbrugsstyrelsen
Svar på høring om udkast til forslag til lov om administration af den fælles
landbrugspolitik m.v.
Landbrugsstyrelsen har den 25. april 2022 sendt et udkast til forslag til lov om admi-
nistration af den fælles landbrugspolitik m.v. i høring. Landdistrikternes Fællesråd har
bemærkninger til lovens kapitel 8.
Lovens kapitel 8: Lokale aktionsgrupper og udvalg mv. handler om nedsættelsen af
forskellige rådgivende udvalg. Efter landdistriktsfondslovens § 7, stk. 2, nedsætter
indenrigs- og boligministeren et indstillingsudvalg, der udvælger og afgiver indstilling
om ansøgninger om godkendelse som støtteberettigede lokale aktionsgrupper samt
om indsendte lokale udviklingsstrategier. Landdistrikternes Fællesråd har været re-
præsenteret i indstillingsudvalget i perioden 2014-2020, og fællesrådet mener, at
udvalget har haft en vigtig funktion. Landdistrikternes Fællesråd ønsker derfor fortsat
være repræsenteret i indstillingsudvalget for den nye periode.
Derudover fremgår det af lovforslaget § 23, at fødevareministeriet vil nedsætte en
overvågningskomité, der skal overvåge gennemførelsen af den strategiske plan og
således varetage de forordningsbestemte opgaver i forbindelse med gennemførel-
sen af den strategiske plan. Det fremgår ydermere, at komitéen i vildt muligt omfang
vil svare til overvågningsudvalget for landdistriktsprogrammet, der er nedsat for pro-
gramperioden 2014-2022, dog med bredere repræsentation. Landdistrikternes Fæl-
lesråd har i nuværende overvågningsudvalg et medlem og en suppleant og ønsker
selvsagt også at være repræsenteret i den kommende overvågningskomité. Fælles-
rådet ønsker imidlertid også, at det skal være muligt at deltage med stedfortrædere,
såfremt det vurderes mest hensigtsmæssigt på baggrund af det emne/tema der skal
drøftes på mødet.
Med venlig hilsen
Landdistrikternes Fællesråd
Rasmus Katholm
Sekretariatschef
Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
DK-8300 Odder
Tlf.: 61 313 636
Email: mail@landdistrikterne.dk
www.landdistrikterne.dk
CVR: 20257180
Dato: 20.05.2021
Enhed: Sekretariatet
Dato 20. maj 2022
Side 1 af 34
Landbrugsstyrelsen
Nyropsgade 30
1780 København V
Sendt pr. e-mail til EU&Projekt@lbst.dk
Høringssvar til lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Landbrugsstyrelsen har den 25. april 2022 udsendt høring af “lov om administration af
den fælles landbrugspolitik m.v.” (j.nr. 22-1561-000002). Landbrug & Fødevarer
fremsender hermed høringssvar til lovforslaget.
Lovforslaget skal fremsættes i Folketinget til oktober 2022 med henblik på ikrafttrædelse
den 1. januar 2023. Det fremgår af høringen, at forslaget samler den nuværende
regulering fra dele af landbrugsstøtteloven, landdistriktsloven og dele af skovloven,
ligesom det samler ordninger beskrevet i udvalgte tekstanmærkninger i finansloven. Det
fremgår endvidere af høringen, at ambitionen er at etablere en ny hovedlov, der skal
være et fremtidssikret lovgrundlag, der kan holde i flere perioder under EU’s
landbrugspolitik. Det fremgår af lovteksten, at loven fremover også - som noget nyt - skal
anvendes til nationalt finansierede statsstøtteordninger, når der afsættes nye midler på
finansloven.
Mulighed for at fremsende supplerende kommentarer efter høringsfristen
Der er tale om et omfattende lovforslag, der potentielt kan have ganske indgribende
konsekvenser for Landbrug & Fødevarers medlemmer. Derfor forbeholder vi os ret til at
vende tilbage med supplerende bemærkninger i takt med, at lovforslagets konsekvenser
bliver klare.
Tidsplan
Det er helt afgørende for danske landmænd, at tidsplanen for lovforslaget holder, da
denne lov er en forudsætning for, at bekendtgørelser om konkrete tilskudsordninger kan
udstedes, så danske landmænd kan opnå klarhed omkring regler og vilkår for de
kommende års tilskudsordninger under EU’s landbrugspolitik, som også er en central del
af aftalegrundlaget om landbrugsaftalen fra oktober 2021.
Om bemyndigelse generelt
Lovforslaget overlader afgørende beslutninger om implementering af EU’s
landbrugspolitik i Danmark, herunder landbrugsaftalens gennemførelse, til
fødevareministeren og indenrigsministeren. Landbrug & Fødevarer har et generelt ønske
om at bemyndigelsen er konkret og begrundet. Det fremgår af lovbemærkningerne, at
fødevareministeren og indenrigsministeren også bemyndiges til at etablere og
administrere ordninger, som ikke indeholder støtteelementer. I disse tilfælde bør
bemyndigelsen være begrænset, og der ønskes en yderligere uddybning af rækkevidden
af denne adgang.
Side 2 af 34
Om landbrugsaftalen, ministerens ansvar samt tilsyn
Enkle, letforståelige og effektive landbrugsstøtteordninger er en forudsætning for en
succesfuld gennemførelse af EU’s landbrugspolitik i Danmark og realiseringen af
landbrugsaftalen fra oktober 2021. Gennemførelse af de politiske mål, der her er sat,
forudsætter, at fødevareministeren sikrer, at relevante myndigheder, herunder især
Landbrugsstyrelsen, gennemfører effektive og målrettede ordninger i forhold til blandt
andet at opnå klima- og miljømål, så danske landmænd kan gennemføre de frivillige tiltag
og projekter, der skal bidrage hertil. Erfaringen fra den nuværende landbrugspolitik er
desværre at komplekse regler, IT-udfordringer, lange sagsbehandlingstider og
manglende opdateret info på ansøgningstidspunktet fra myndighedernes side har været
stopklods for gennemførelsen af politiske ambitioner. Der savnes derfor en bestemmelse
i loven, der sikrer rammen for en tilsynsforpligtelse. Dette skal sikre støttemodtagere et
sted at gå hen, hvis sagsbehandlingstiderne trækker ud, hvis myndighederne ikke
opfylder resultatmål eller hvis ansøgerne bliver ramt af myndighedsfejl. Ligeledes savnes
en plan for forskud/aconto udbetaling af tilskud i det tilfælde, hvor IT eller andet fejler.
Landbrug & Fødevarer vil opfordre til, at der indføres bestemmelser i loven herom.
Behov for generelle principper for forvaltning og kontrol
Det er for danske landmænd vigtigt, at der fastsættes nogle generelle principper om
administration, kontrol og udbetaling af landbrugsstøtte i lovbemærkningerne. EU-
reglerne om landbrugsstøtte lægger mere ud til medlemslandene i forhold til blandt andet
konditionalitet og kontrol. Principperne skal både kunne rumme en løbende udvikling og
modernisering af administrationen, herunder udvikling af nye kontrolformer som
satellitbaseret kontrol, men samtidig er det afgørende, at forskelle i forvaltning af reglerne
de enkelte medlemslandene imellem ikke må medvirke til retssikkerhedsmæssige
problemstillinger og fordrejning af konkurrenceevnen mellem landmænd og virksomheder
i forskellige medlemslande. Landmandens retssikkerhed, proportionalitet, vejledning og
korrektion samt bagatelgrænser er afgørende. Vi er betænkelige ved indholdet af
lovforslagets kapitel 10 om bødestraf og strafansvar, ikke mindst forslagene til vejledende
bødeniveauer. Det er også afgørende, at ministeren ikke bemyndiges til at kunne
pålægge landmænd et dobbelt kontrol- og sanktionssystem. Disse pointer uddybes
yderligere i afsnittet om lovforslagets kapitel 6 og kapitel 10.
Opfølgning på revisionskritik af Landbrugsstyrelsens forvaltning fra maj 2021
Der har i den nuværende programperiode været rejst kritik af Landbrugsstyrelsens
forvaltning af landbrugsstøtte. Støttemodtagere har behov for helt klare udmeldinger
såfremt denne kritik leder til en ny tilgang til ansøgning og kontrol af landbrugsstøtte. Der
er fx behov for en afklaring af, om bemyndigelsen i lovforslaget indebærer ændringer for
landbrugere, der er organiseret i flere CVR-numre, og for definitionerne af en landbruger,
en bedrift, en støttemodtager, lodsejer, ejer, forpagter, CVR-registreret virksomhed m.m.
og deres forpligtelser. Ændringer kan potentielt fjerne det økonomiske grundlag for
eksisterende bedrifter, og evt. justeringer af Landbrugsstyrelsens praksis bør
udelukkende gælde fremadrettet og bør ledsages af konsekvensvurderinger.
Etablering af fælles principper i søjle 2
Landbrug & Fødevarer vil også specifikt opfordre til, at der i loven fastlægges nogle
fælles og meningsfulde rammer for reglerne for støtteordninger i landbrugspolitikkens
søjle 2. I programperioden 2014-2022 har Landbrugsstyrelsen administreret
landdistriktsordningerne efter princippet ”hver ordning sit liv”. Det har bidraget til en
Side 3 af 34
unødig kompleksitet for især projektstøtteordningerne, som hverken har gavnet
ansøgerne, rådgivere eller de myndigheder, der skulle administrere reglerne. Det har
samtidigt bidraget til en langsommelig sagsbehandling med forsinkede udbetalinger til
følge. Landbrug & Fødevarer vil stærkt opfordre til, at der fastlægges nogle fælles
principper, der sikrer en ensartet og konsekvent håndtering af regler for blandt andet
betalingsfrister, bagatelgrænser, overdragelse af tilsagn med mere, da en uens praksis
har skabt stor usikkerhed for støttemodtagere og deres rådgivere. Det er også afgørende,
at bortfald af tilsagn ikke sker på baggrund af teknikaliteter, og at der er en mulighed for
at rette op på fejl. Landbrugsstyrelsen strategiske mål “ Nemt, Enkelt og til Tiden” er
fortsat relevante pejlemærker for styrelsen.
Behov for at EU-reglerne udnyttes fuldt ud
Det er ligeledes forudsat, at ministrene udnytter de rammer og muligheder, som
forordningsgrundlaget giver, når regler for de enkelte støtteordninger fastsættes.
Om elementer i lovforslaget, der ikke direkte har med EU’s landbrugspolitik at gøre
Der indgår i lovforslaget en række bestemmelser og bemærkninger, der ligger uden for
den fælles landbrugspolitik. Da man jf. lovforslagets bemærkninger har til hensigt at lave
en ny hovedlov, der skal være fremtidssikret for en længere årrække ud over næste
programperiode, så virker det unødigt komplicerende, at andre ordninger indgår.
Offentliggørelse af kontrolresultater under smiley-ordningen, der handler om
fødevarepolitik, bør fx således udelukkende håndteres i fødevarelovgivningen. Såfremt
den fastholdes i loven, bør bemyndigelsen til offentliggørelse af kontrolresultater
begrænses til udelukkende at omhandle denne ordning. Dette kommenteres nærmere
under kommentarer til kapitel 6.
Om landbrugets fonde, der fortsat reguleres i den hidtidige landbrugsstøttelov
Regulering af landbrugets fonde vil fremover fortsætte i en fortsættelse af den
eksisterende landbrugsstøttelov. Det foreslås, at denne lov fremover ikke længere bærer
navnet “landbrugsstøtteloven”, da det vil være misvisende efter 2023, hvor
landbrugsstøtte reguleres i nærværende lovforslag. Det uddybes yderligere under
kommentarer til § 32.
Klassificeringskontrollen
Landbrug & Fødevarer vil gerne have en redegørelse for, om lovforslaget har betydning
for klassificeringsudvalget og klassificeringskontrollen, der i dag er hjemlet i
landbrugsstøtteloven.
Nye tiltag i CAP-loven
Flere nyskabelser omtales i høringsbrevet, som vil kommenteres i den almindelige
gennemgang af lovforslaget. Det er:
1) Hjemmel til bedre håndhævelse af servitutter på landbrugsarealer, blandt andet
via påbud, forbud og strafbestemmelser. (§ 5 og § 14)
Landbrug & Fødevarer bemærker, at der indføres en markant nyskabelse i § 5,
stk. 2. Det er Landbrug & Fødevarer holdning, at der er tale om en så
indgribende fravigelse af sædvanlige prioritetsprincipper i tinglysningsloven, at vi
fortsat er i gang med at søge yderligere afklaring med hensyn til afvejning af
konsekvenserne for hele panthaversystemet og dermed landbrugets
finansieringsvilkår. Det fremgår i øvrigt af lovbemærkningerne, at der vil kunne
fastsættes regler om, at en senere ejer af et areal, der er udbetalt støtte for, skal
Side 4 af 34
tilbagebetale støtten, selvom støtten ikke er udbetalt til den pågældende. Denne
nyskabelse er Landbrug & Fødevarer skeptisk over for.
2) Kommunerne pålægges at indberette landbrugsarealer, der er underlagt aftaler
om rådighedsindskrænkelse af hensyn til drikkevandskvaliteten men også
bredere (§ 9)
I lyset af antallet af BNBO’er i Danmark, så er det afgørende, at det er en
opgave, som myndighederne påtager sig og ikke en opgave, der lægges ud til
landmanden. Landmænd skal kunne søge om ordninger som fx økologisk
arealtilskud på baggrund af et retvisende og opdateret ansøgningsgrundlag hos
myndighederne.
3) Kundgørelse af kortgrundlag til støtteordninger på anden måde end via
Lovtidende (§ 20)
Landbrug & Fødevarer har ikke indvendinger mod, at der af tekniske hensyn sker
kundgørelse af kort på anden måde end via Lovtidende. Det afgørende for
ansøgere og deres rådgivere er, at der er et entydigt, fyldestgørende og
opdateret kortgrundlag, der er tilgængeligt på ansøgningstidspunktet.
4) Ændring af driftsloven af hensyn til indførelse af mere fleksibilitet i forhold til
biodiversitet (§ 33)
Landbrug & Fødevarer kan bakke op om de forslåede ændringer af driftsloven,
men der er yderligere behov for en generel undtagelse for rydningspligten for
lavbundsprojekter, og Landbrug & Fødevarer foreslår, at arealer, der indgår i
bruttoarealmodellen, GLM8 eller bioordninger, automatisk bør omfattes af
genopdyrkningsretten.
Vi vil i det følgende gennemgå lovforslaget kronologisk og kommentere elementerne i den
forbindelse.
Kapitel 1: Lovens anvendelsesområde
§ 1: Lovens anvendelsesområde
Det fremgår af § 1, at loven finder anvendelse på administration af EU’s landbrugspolitik,
det vil sige søjle 1 og søjle 2 ordninger, den fælles markedsordning samt
handelsordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter. Skovordninger under
EU’s landbrugspolitik kommer i den forbindelse med som noget nyt, ligesom loven som
noget nyt finder anvendelse på tilskudsordninger, der besluttes under statsstøttereglerne
(EU-traktatens artikel 107-109). Det skal erstatte den hidtidige praksis, hvor der er
optaget materielle tekstanmærkninger på finansloven som hjemmelsgrundlag for sådanne
støtteordninger. Dertil kommer, at klima-lavbundsordningen under Miljøministeriet som
noget nyt får en separat hjemmel i stk. 3. Det fremgår i øvrigt af lovbemærkningerne, at
der også skabes hjemmel til, at fødevareministeren og indenrigsministeren kan etablere
og administrere ordninger, som ikke indeholder støtteelementer.
§ 1, stk.1
Landbrug & Fødevarer mener, at det giver mening at samle regler for implementering af
EU’s fælles landbrugspolitik under en samlet rammelov. Der savnes dog en uddybende
redegørelse for i hvilket omfang og med hvilken begrundelse, at der med loven kan
etableres og administreres ordninger, der ikke indeholder støtteelementer og hvilke typer
af ordninger man herunder vil kunne etablere med loven.
Side 5 af 34
I forhold til implementeringen af EU’s fælles landbrugspolitik fra 2023 og frem vil vi gerne
knytte nogle kommentarer til beslutningen om afskaffelse af betalingsrettighederne.
Betalingsrettighederne afskaffes med overgangen til en ny landbrugspolitik, hvilket blandt
andet omtales i bemærkningerne på side 34. Det bør fremgå af lovforslaget, at de
afskaffes med virkning fra den 31. december 2022 kl. 23.59.59, da det har afgørende
skattemæssig betydning. 2022 og 2023 er to forskellige skatteår.
I forbindelse med beslutningen om afskaffelse af betalingsrettighederne i aftalen om grøn
omstilling af dansk landbrug, blev det besluttet at indføre en række afbødende ordninger.
Denne del af beslutningen bør også fremgå af lovbemærkningernes midt på side 34 (det
andet afsnit på siden), da det er helt centralt, at disse afbødende ordninger udmøntes
som forventet og aftalt.
Det fremgår af lovbemærkningerne side 34, at afskaffelsen af betalingsrettighederne ikke
vil udgøre ekspropriation, medmindre en virksomhed i enkelte tilfælde rammes så
økonomisk hårdt, at der er tale om et konkret ekspropriativt indgreb. Det fremgår af
bemærkningerne, at den endelige afgørelse heraf henhører under domstolene. Landbrug
& Fødevarer bemærker i den henseende, at der i forbindelse med udmøntningen af EU’s
landbrugspolitik ikke er sikret tilstrækkelig økonomisk kompensation for afskaffelse af
betalingsrettighederne til de landmænd, der bliver meget hårdt ramt af udjævningen af
hektarstøtten. Landbrug & Fødevarer ønsker blandt andet, at der sikres økonomisk
kontinuitet ved, at der indføres en krisestøtteordning til de hårdest ramte landbrug.
§ 1, stk. 2
Det fremgår af de særlige bemærkninger side 152, at man som noget nyt vil inddrage
nationale støtteordninger, der er hjemlet i statsstøttereglerne under loven. Man inddrager
de ordninger, der ydes i sammenhæng med den fælles landbrugspolitik, herunder navnlig
de målsætninger, der ligger til grund for den fælles landbrugspolitik.
For støttemodtagerne er det afgørende, at man kan få klar besked om regler og vilkår, og
at man som almindelig ansøger ikke skal forholde sig til, om man får støtte fra en ordning
under den fælles landbrugspolitik, eller om der er tale om statsstøtte og hvilken slags,
hvis man fx etablerer et minivådområde eller laver andre tiltag til gavn for miljø, klima,
natur eller andet.
Der ønskes en redegørelse for, om der vil være nogen forskel på kommende
statsstøtteordninger, der hjemles i denne lov og statsstøtteordninger, der er rettet mod
landbrugserhvervet, som har hjemmel andre steder. Det gælder fx i forhold til
klageadgang, gebyrpålæggelse, straffebestemmelser med mere.
Lovforslaget hedder “forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.”.
I og med lovens anvendelsesområde med § 1, stk. 2 og 3, er bredere end den fælles
landbrugspolitik, så vil Landbrug & Fødevarer foreslå, at lovens titel også kommer til at
afspejle dette bredere anvendelsesområde. Et kort og mere mundret kaldenavn kunne
være “landbrugsstøtteloven”, da det er bredere og mere retvisende end “CAP-loven”.
Officielt kunne det fulde navn være: “Lov om administration af den fælles landbrugspolitik
og statsstøtte til landbrug”/”Lov om administration af støtte til landbrug”.
Side 6 af 34
Landbrug & Fødevarer er optaget af, at risikoen for statsstøttemodtagere minimeres.
Landbrugsstyrelsen har blandt andet fejladministreret de minimis-støtteloftet i en periode,
hvilket har resulteret i tilbagebetalingskrav til en række landmænd, der har etableret
minivådområder og/eller målrettede efterafgrøder. Det er meget kritisk for den frivillige
indsats, at landmænd på den måde risikerer at komme i klemme i et kompliceret
regelsæt, når de gør en ekstra indsats for miljøet.
I og med fødevareministeren med loven bemyndiges til at indføres statsstøtteordninger,
så vil Landbrug & Fødevarer fremføre to synspunkter herom. For det første er det
Landbrug & Fødevarers holdning, at man først og fremmest bør etablere notificerede
statsstøtteordninger på landbrugsområdet, da det er forbundet med stor risiko for
landmænd at indgå i de minimis støtteordninger, hvor det er svært at opnå et overblik
over hvilke ordninger, der skal tælle med i forhold til støttelofter.
For det andet vil Landbrug & Fødevarer her gentage ønsket, om at der etableres et
register over de minimis-støtte i Danmark. Det foreslås konkret, at der i loven skabes
hjemmel til at etablere et register over de minimis-statsstøtte, jf. de miminis-forordningen
1408/2012, artikel 6. Både af hensyn til støttemodtagere og de administrerende
myndigheder. Uden et register er det umuligt at skabe overblik over hvilken støtte eller
økonomiske fordele, der tæller med ved beløbsgrænser for de minimis-støtte. Man vil i
Danmark også kunne hæve støtteloftet. Landbrug & Fødevarer vil foreslå, at det
igangsættes fremadrettet for alle nye de minimis-støtteordninger per 1. januar 2023.
§ 1, stk. 3
Det fremgår af lovforslaget, at den danske indsats vedrørende kulstofrige lavbundsjorder
har hjemmel i en tekstanmærkning på finansloven under miljøministeriet. Denne nationale
støtteordning foreslås implementeret via § 7. Det er hensigten, at bemyndigelsen til
projektgennemførelsen som hidtil vil blive delegeret til Naturstyrelsen under
Miljøministeriet.
Det er for lodsejerne centralt, at der er en entydig og enkel håndtering af
udtagningsindsatsen uafhængigt af hvordan ordningerne er finansieret eller hvilken
myndighed, der administrerer den.
Der savnes begrundelse for, hvorfor udtagningsindsatsen er spredt over mange
myndigheder. Der ønskes også en begrundelse for, hvorfor bemyndigelsen delegeres til
et andet ministerium.
Landbrug & Fødevarer mener, at der bør indføres en klageadgang på ordningen på trods
af, at den ikke findes i dag.
Kapitel 2: Bemyndigelse til at fastlægge regler om støtteordninger
§ 2 Fødevareministeren og indenrigsministeren bemyndiges til at fastsætte regler
for EU’s landbrugspolitik
Landbrug & Fødevarer har noteret sig, at der står følgende flere steder i de særlige
bemærkninger om udmøntningen af den pågældende bestemmelse (fx til § 2, side 157 og
§ 3, side 167), at ”Det er forventningen, at ministeren i første omgang (kursiveret her) vil
udnytte bemyndigelsen til xx. Modstykket til disse meget bredt definerede bestemmelser
bør være, at der i lovforslagets lovbemærkninger udtrykkes nogle meget fyldestgørende
principielle afgrænsninger af, hvordan bestemmelsen nærmere forudsættes anvendt og
Side 7 af 34
de hensyn, der skal lægges vægt på ved anvendelse. Det gælder især i forbindelse med
håndhævelse og i forhold til de ordninger, der ikke indeholder støtteelementer.
Det fremgår af de særlige bemærkninger på side 154, at lovforslaget indeholder en
udvidelse af indenrigs- og boligministerens kompetence i forhold til gældende ret.
Ministerens kompetence vil efter den foreslåede bestemmelse omfatte hele
forordningsgrundlaget. Det er Landbrug & Fødevarers holdning, at indenrigs- og
boligministerens beføjelser bør begrænses til LAG-indsatsen. En udvidelse af
kompetencerne i forhold til landbrugspolitikken bør træffes konkret og politisk og ikke
udelukkende administrativt, også selvom det står i bemærkningerne, at det ikke er
forventningen, at ministeren i første omgang vil udnytte bemyndigelsen (s.157).
§ 2, stk. 1
Som det fremgår af lovbemærkningerne på side 44-45, bemyndiges ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri til at sikre den danske udmøntning af reglerne om
konditionalitet. Det fremgår på side 45, at dette giver mulighed for at fastlægge indholdet
af krav for god landbrugs- og miljømæssig stand, og fastlæggelse af administrative
sanktioner ved manglende overholdelse.
Landbrug & Fødevarer mener, det bør fremgå af lovbemærkningerne, at udmøntningen af
disse regler bør ske efter generelle principper om, at kravene ikke må forvride
konkurrencen mellem medlemslandene, og at overimplementering af reglerne skal
undgås. Dette er også nødvendigt for at sikre en brugbar baseline for de støtteordninger,
der bygger ovenpå konditionaliteten.
Derudover bør det fremgå af bemærkningerne, at indretningen af det administrative
sanktionssystem skal være proportionalt og tage hensyn til, hvordan kravene har været
kontrolleret. Der er stor forskel på, om der er tale om en stikprøvekontrol, hvor
sanktionerne forventes at have en vis afskrækkende effekt, eller om det er tale om en 100
pct. monitoreringskontrol. Her vil det ikke være nødvendigt at sanktionere, da kontrollen
allerede har en afskrækkende effekt. Endvidere er det væsentligt, at sanktionssystemet
er helhedsorienteret og formålsfokuseret, så det sikres, at små ubetydelige overtrædelser
af kravene ikke medfører uforholdsmæssigt store administrative sanktioner.
Der ønskes en redegørelse for, hvordan regler om krydsoverensstemmelse fra den
nuværende programperiode vil spille sammen med de kommende regler for
konditionalitet (som erstatning for krydsoverensstemmelse). Det er for eksempel relevant
for en økologisk landmand, der har arealer hvor der fortsat er et flerårigt tilsagn om
økologisk arealtilskud fra den nuværende programperiode, og som også samtidig
modtager grundbetaling, der underlægges den fremtidige konditionalitet. Det er
afgørende for Landbrug & Fødevarer, at landmænd ikke underlægges dobbeltkontrol og
dobbelte sanktioner i overgangen mellem to programperioder.
§ 2, stk.2
Det foreslås, at det under lovbemærkningerne til § 2 på side 161 (afsnit 2) indføres en
sætning, der beskriver, at ministeren har mulighed for at fastsætte regler om en støtte
ordning i søjle 1 under de direkte betalinger, der giver ekstra arealstøtte til unge
landbrugere, hvis det på et senere tidspunkt vurderes relevant at genindføre denne
støtteordning.
Side 8 af 34
Det fremgår af lovforslaget, at de specifikke krav vil blive fastlagt i bekendtgørelser. Det
er for støttemodtagerne dog vigtigt, at der er nogle fælles retningslinjer for ordningerne –
fx i landdistriktsprogrammet. Det er unødigt komplicerende for støttemodtagerne, når man
arbejder efter princippet “hver ordning sit liv”, når ordningerne er reguleret af det samme
underliggende forordningsgrundlag. På den baggrund foreslås det, at der i
bemærkningerne/de særlige bemærkninger til kapitel 2 indsættes følgende:
“Det er forudsat ved fastsættelsen af regler for støtteordninger, at ministrene tilstræber at
fastsætte ensartede principper for støtteordninger i forhold til de overordnede betingelser,
således at der sikres en ensartet og forudberegnelig behandling af støtteordningerne. Det
gælder blandt andet i forhold til frister og fremgangsmåde ved overdragelse af tilsagn,
muligheder og frister for ændringer af tilsagn, betalingsdokumentation og fakturaer, regler
for nedsættelse af støtten i tilfælde af forsinket indsendelse af udbetalingsanmodning
med mere.”
Landbrug & Fødevarer vil også foreslå, at man beslutter, at projekter finansieret af
landdistriktsprogrammet betragtes som afsluttede, når anmodning om slutudbetaling
indsendes og ikke først når Landbrugsstyrelsen udbetaler tilskuddet, da denne tilgang er
med til at forlænge projektforpligtelserne uden at støttemodtager har indflydelse på det.
§ 2, stk. 3
Ministrene kan inden for deres respektive områder fastsætte regler om fravigelse af regler
i EU-forordningerne i det omfang forordningerne indeholder adgang hertil. De foreslåede
bestemmelser udvides til at omfatte alle forordninger omfattet af lovforslaget. Det er
afgørende for Landbrug & Fødevarer, at bemyndigelsen ikke medfører mulighed for en
konkurrenceforvridende implementering af EU-reglerne.
§ 2, stk. 4
Landbrug & Fødevarer foreslår, at ministrene bemyndiges til at indføre mulighed for
forskuds-, a conto og rateudbetaling af støtte.
‘
§ 3 Fødevareministeren og indenrigs- og boligministeren bemyndiges til at
fastsætte regler for nationalt finansierede tilskudsordninger under
statsstøttereglerne
Der henvises til bemærkningerne under § 1, stk. 2 og stk. 3.
§ 4: Bemyndigelse til administrative foranstaltninger og sanktioner
Fødevareministeren og indenrigsministeren bemyndiges i § 4 til at fastsætte regler om
administrative foranstaltninger og sanktioner. Det handler om reduktion af støtte eller
sanktion af støtten med et beløb, der overstiger reduktionen, bortfald af støtte, hel eller
delvis tilbagebetaling af uberettiget støtte samt udelukkelse fra at ansøge om støtte i
senere perioder.
Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at sanktioner og reduktioner i vidt omfang er
fastlagt i EU-reglerne i dag. Bemyndigelsen i § 4 i lovforslaget baserer sig på, at særligt §
59 i den nye horisontale forordning forventes at blive udnyttet i højere grad end i dag, da
det i langt højere grad vil være op til medlemslandene at fastsætte regler om
administrative foranstaltninger og sanktioner samt tilbagebetaling (s. 169) Det fremgår
også, at indenrigs- og boligministerens kompetence vil blive udvidet på dette punkt.
Side 9 af 34
Det fremgår direkte af EU-reglerne, at sanktionerne skal være proportionale. Der
henvises også til at EU-reglerne oplister en række tilfælde, hvor medlemslandene ikke
kan pålægge sanktioner. Det handler om myndighedsfejl, hvor støttemodtageren ikke
med rimelighed kunne opdage fejlen eller force majeure eller ekstraordinære
omstændigheder. Landbrug & Fødevarer mener også, at der skal indføres klare
bagatelgrænser samt ses bort fra sanktionering, hvis der er tale om beklagelige formelle
fejl, der ikke har nogen betydning for indhold. Det fremgår af lovforslaget, at det følger
modsætningsvist, at der skal kræves tilbagebetaling af en uberettiget opnået fordel, hvis
en uregelmæssighed fx skyldes en myndighedsfejl. Landbrug & Fødevarer mener, at der
må være en forældelse på sådanne situationer.
Det fremgår af lovbemærkningerne på side 106, at det er hensigten i det væsentlige at
følge de nuværende sanktionssystemer. Landbrug & Fødevarer foreslår, at det i
bemærkningerne tilføjes, at forvaltningsmyndigheden forpligtes til at sikre, at mulige
justeringer i retning af et endnu mere proportionalt sanktionssystem udnyttes fuldt ud.
Dette er også vigtigt i forbindelse med indførelse af øget satellitkontrol. Ved en 100 pct.
kontrol er der ikke længere behov for, at sanktionerne skal have en afskrækkende effekt.
I den forbindelse er det vigtigt, at der tilrettelægges højere bagatelgrænser, så det
undgås, at de administrative omkostninger hos både myndigheder og landmænd ved
behandling af overtrædelsen ikke står mål med det støttebeløb som overtrædelsen
vedrører. Dette ønskes også tilføjet under de specifikke bemærkninger på side 170 i
lovforslaget.
Det fremgår af side 171, at der vil kunne fastsættes regler om, at en senere ejer af et
areal, der er udbetalt støtte for, skal tilbagebetale støtten, selvom støtten ikke er udbetalt
til den pågældende. Det kan Landbrug & Fødevarer ikke bakke op om. Heller ikke selvom
det begrænses til den periode, hvor betingelserne skal være opfyldt.
Det fremgår også af side 171, at ministrene vil kunne fastsætte regler om tilbagebetaling,
uanset, at støttemodtageren har opfyldt betingelserne i et eller flere af de andre år som
ordningen omfattede. Landbrug & Fødevarer mener, at det ikke er proportionalt med en
støtteordnings formål, hvis der fastsættes regler om fuld tilbagebetaling af støtte i tilfælde,
hvor betingelserne ikke har været opfyldt i et enkelt af flere på hinanden følgende år. Hvis
der fastsættes regler om tilbagebetaling, er det derfor helt centralt, at dette gøres under
hensyntagen til proportionalitetsprincippet i forhold til opfyldelsen af formået med
ordningen. Dette foreslås indført i lovbemærkningerne.
Det fremgår af bestemmelsen, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
udelukkelse fra at ansøge støtte “i senere perioder end den, hvor overtrædelsen eller
undladelsen fandt sted”. Det er uklart, hvem bestemmelsen om udelukkelse retter sig
mod, og hvordan formuleringen “senere perioder” afgrænses. Bestemmelsen bør
præciseres.
Der henvises i øvrigt til Landbrug & Fødevarers bemærkninger til lovforslagets kapitel 6.
§ 5: Bemyndigelse til at betinge ordninger af at krav fastsættes i servitutter samt til
at håndhæve disse
Det fremgår af § 5, stk. 1, at Fødevareministeren kan fastsætte regler om, at tilskud eller
regler fastsat i denne lov betinges af, at eventuelle forpligtelser for ejendommens ejer
Side 10 af 34
fastlægges i en tinglyst servitut. Det fremgår af bemærkningerne på side 171, at
bestemmelsen udvides til at omfatte hele lovens anvendelsesområde.
Det fremgår af bemærkningerne på side 110, at begrænsningerne skal være relevante i
forhold til formålet med støtten, og at det fx kan være krav om, at arealer permanent skal
henligge som vådområde eller lavbundsområder og ikke må omlægges, tilføres gødning
eller pesticider.
Det foreslås som noget nyt med lovforslagets § 5, stk. 2, at en tinglyst servitut skal
respekteres af ejendommens ejer, brugere og panthavere, uanset hvornår retten over
ejendommen er erhvervet. Det fremgår af lovbemærkninger, at bestemmelsen skal sikre,
at servitutterne har forrang og kan opretholdes i tilfælde af eventuelle tidligere stiftelser af
andre rettigheder. Det begrundes i lovbemærkningerne med en betydelig
samfundsinteresse i at sikre en varig bevaring og genopretning af miljø, natur og klima,
men det er Landbrug & Fødevarer holdning, at der er tale om en så indgribende
fravigelse af sædvanlige prioritetsprincipper i tinglysningsloven, at vi fortsat er i gang med
at søge yderligere afklaring med hensyn til afvejning af konsekvenserne for hele
panthaversystemet og dermed landbrugets finansieringsvilkår. Vi skal på den baggrund
forbeholde os retten til at vende tilbage med uddybende kommentarer til denne
nyskabelse i § 5, stk. 2.
Med § 14, stk. 2, foreslås det, at fødevareministeren kan meddele de forbud og påbud,
der er nødvendige for overholdelse af forpligtelser fastsat i en tinglyst servitut for
ejendommens ejer eller 3. mand. Det fremgår af bemærkningerne på side 110.
Bestemmelserne om forbud og påbud suppleres med en bestemmelse om, at
strafsanktionere overtrædelse af eller undladelse af at efterkomme meddelte forbud eller
påbud, jf. lovforslagets § 28.
Landbrug & Fødevarer vil gerne have en redegørelse for, hvordan dette håndteres i
forhold til forpagtede arealer. Der henvises i øvrigt til Landbrug & Fødevarers høringssvar
til § 14 og § 28.
§ 6: Undtagelse fra tilbudsloven, når der indføres standardomkostninger
Landbrug & Fødevarer bakker op om, at man i lovforslagets § 6 fastholder undtagelsen
for tilbudslov og udbudsregler, når der gives tilskud efter standardomkostninger, da det
bidrager til en væsentlig forenkling af støtteordninger til gavn for både støttemodtagere,
leverandører og administration.
Kapitel 3: Gennemførelse af klima-lavbundsprojekter
§ 7 indeholder en bemyndigelse til gennemførelse af klima-lavbundsprojekter. Der
henvises til Landbrug & Fødevarers bemærkninger herom, der er indsat under
bemærkninger til § 1, stk. 3.
Kapitel 4: Særlige oplysningspligter
§ 8: Støttemodtageres oplysningspligt
Det fremgår af § 8, at støttemodtager eller den til enhver tid værende ejer af et areal
omfattet af et tilsagn skal kunne afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for støtte er
opfyldt. Det fremgår af stk. 2, at støttemodtageren eller den til enhver tid værende ejer af
det areal er forpligtet til at underrette den relevante minister, hvis betingelserne for støtte
ikke længere er opfyldt.
Side 11 af 34
Landbrug & Fødevarer bemærker, at ikke al støtte involverer arealer. Der kan være givet
tilsagn til en jordløs bedrift.
Der henvises til “støttemodtager eller den til enhver tid værende ejer af et areal omfattet
af et tilsagn”. Der savnes en klar definition af henholdsvis landbruger og bedrift samt
Landbrugsstyrelsens administration af bagvedliggende ejerforhold. Og hvad i de tilfælde,
hvor der er flere ejere involveret? Der er brug for en hel klar definition. Såfremt der
justeres på definitionerne i forhold til den igangværende landbrugspolitik, skal dette
tydeligt fremgå og udelukkende virke fremadrettet.
§ 9: Kommuners indberetningspligt om drikkevandsbeskyttelse og
miljøbeskyttelse
Det fremgår af § 9, at fødevareministeren kan fastsætte regler om, at
kommunalbestyrelser skal indberette oplysninger om aftaler indgået efter dele af lov om
vandforsyning og lov om miljøbeskyttelse. Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at der
ikke udbetales tilskud til arealer, der ikke er berettiget til fx økologisk arealtilskud, som
følge af, at er rådighedsindskrænkninger i forhold til fx anvendelse af pesticider. Det
fremgår af bemærkningerne (side 72), at Landbrugsstyrelsen allerede har hjemmel til at
modtage oplysningerne fra kommunerne, men at Landbrugsstyrelsen ikke modtager
oplysninger i tilstrækkelig grad i dag. Der står også på side 73, at støttemodtagerne har
oplysningspligt over for Landbrugsstyrelsen og af egen drift skal underrette styrelsen, hvis
betingelserne for støtte ikke længere er opfyldt.
Det er afgørende for støttemodtagere, at de kan opnå et opdateret og retvisende billede
af, hvilke aftaler, der er indgået på et givent areal, når de søger om fx økologisk tilskud,
så der er klarhed for ansøgeren om hvilke arealer, der kan kvalificere til eller er afskåret
fra at søge eksempelvis økologisk arealtilskud. I lyset af antallet af BNBO’er i Danmark,
så er det afgørende, at det er en opgave, som myndighederne påtager sig og ikke en
opgave, der pålægges landmanden.
Rent praktisk er det en udfordring, at en frivillig BNBO-aftale, der indgås med et
selvstændigt lille vandværk, ikke nødvendigvis indrapporteres til kommunen eller
tinglyses. Det er vigtigt, at vandværkerne – både de private og kommunale – pålægges
indberetningspligten og drager omsorg for rette registrering og tinglysning, idet såvel de
frivillige aftaler som forbuddene mod at anvende pesticider udspringer af et politisk
ønske. Rette registrering og tinglysning er også vigtig af hensyn til eventuel kontrol.
Det er helt afgørende, at lodsejere uden unødigt ophold bliver informeret, når kommunen
foretager nye indberetning om restriktioner på arealer til Landbrugsstyrelsen.
Det er ligeledes afgørende, at denne nye indberetningspligt fra kommunerne ikke rokker
ved den forenkling, der er gennemført på krydsoverensstemmelsesområdet siden 1.
januar 2015. Denne har betydet, at overtrædelser af KO-krav fundet i forbindelse med
andre (nationale) kontrolbesøg udført af kommunerne med videre ikke skal indberettes til
Landbrugsstyrelsen – og/eller håndteres af Landbrugsstyrelsen – som ansvarlig
myndighed for krydsoverensstemmelse.
Det er i øvrigt uklart ud fra bestemmelsens ordlyd og bemærkningerne, hvad disse
indberetninger kan få af betydning for tilbagebetaling af støtte/afslag på støtte tilbage i
Side 12 af 34
tiden. Det er for Landbrug & Fødevarer væsentligt, at der ikke administreres bebyrdende
med tilbagevirkende kraft, og vi efterlyser også her en præcisering af udstrækningen af
konsekvenserne af bestemmelsen.
Landbrugsstyrelsen anvender allerede i dag oplysninger fra Kommunerne, der stammer
fra det vejledende kort om registrerede § 3 arealer. Kortet opdateres i
Landbrugsstyrelsens systemer én gang årligt. Landbrug & Fødevarer finder det generelt
problematisk, at berettigelsen til at søge støtte til eksempelvis målrettet regulering og
økologiske arealtilskud styres af dette kortlag. Hvis er er overlap med kortet, kan de
nævnte tilskud ikke søges til arealet. Dette skal ses i lyset af, at kortlaget alene er
vejledende og også ofte er behæftet med fejl.
§ 10: Oplysningspligt for andre
Hjemlen til fastsættelse af regler om indberetning af oplysninger foreslås blandt andet
udvidet til også at omfatte støttemodtagere, når dette er nødvendigt for at opfylde
indberetningspligten til Kommissionen. Landbrug & Fødevarer ser dette som en
unødvendig udvidelse af hjemlen til at fastsætte regler om indberetning.
Af hensyn til den administrative byrde for erhvervet er det vigtigt, at hjemlen til at
fastsætte regler om indberetning begrænses til kun at være i de entydige tilfælde, hvor
EU-lovgivningen kræver indberetning, og hvor disse oplysninger ikke allerede indberettes
til andre offentlige myndigheder eller til Danmarks Statistik.
Eksempelvis frygter Landbrug & Fødevarer, at der på sigt vil blive dobbelte krav til
indberetning af pesticidforbrug, både igennem landbrugsindberetning.dk og via
Fællesskemaet, hvilket vil være en helt uacceptabel ekstra administrativ byrde for
landmændene.
Indberetningskravet i Fællesskemaet er i første omgang blevet delvist afværget i EU-
Kommissionens gennemførselsbestemmelser, men Landbrug & Fødevarer frygter, at
dette er starten på en tendens, hvor EU-ansøgningen anvendes som instrument for
indberetning af oplysninger som vedrører lovgivning, der ikke hører under EU’s
landbrugspolitik.
Kapitel 5: Formålsbestemte betalinger
§ 11 Betaling for kontrol, særlige tjenesteydelser samt renter ved manglende
rettidig betaling
Ministeren bemyndiges til at fastsætte regler for hel eller delvis betaling for kontrol under
EU’s markedsordninger. Det fremgår af bemærkningerne på side 57, at ministeriet har til
hensigt at videreføre eksisterende gebyrordninger samt årligt vil vurdere balancen mellem
omkostninger og indtægter. Landbrug & Fødevarer finder det afgørende, at ministeriet
indretter sig omkostningseffektivt og afsøger mulighed for at nedsætte omkostninger før
man indfører gebyrstigninger.
§ 12 Betalingsforpligtelser samt renter ved manglende rettidig betaling
Det foreslås i § 12, at betalinger, der ikke sker rettidigt, tillægges en årlig rente.
Landbrug & Fødevarer mener, at der ikke skal betales rente, før en administrativ
klagesag er afsluttet. Klager bør have opsættende virkning i forhold til tilbagebetaling af
støtte, som myndighederne vurderer, er uretmæssigt udbetalt. Det er en stor økonomisk
Side 13 af 34
byrde at pålægge tilbagebetalingskrav. Hvis det viser sig, at myndighederne ikke har haft
grundlag for at kræve tilbagebetaling, og klageinstansen ophæver afgørelsen, vil ansøger
have haft en likviditetsmæssig belastning af sin økonomi, som kunne have været
undgået. Derfor bør et tilbagebetalingskrav først effektueres, når en administrativ
klagesag er afsluttet. En sådan løsning strider ikke imod princippet om at sikre en effektiv
beskyttelse af Unionens finansielle interesser, jf. artikel 59 i forordning 2021/2116.
Det fremgår af side 186 i bemærkningerne, at der ved betalingsforpligtelser forstås “krav
rettet mod en støttemodtager eller den til enhver tid værende ejer af det areal, der er
omfattet af tilsagn om støtte”. Der savnes en uddybende begrundelse for, at man retter
krav mod ejer af et areal, hvis ikke støttemodtager og ejer af areal er den samme person.
Der ønskes også en redegørelse for, hvordan dette håndteres i forhold til forpagtede
arealer.
Landbrug & Fødevarer vil samtidig foreslå, at der skabes hjemmel til at pålægge
myndigheder at betale renter ved forsinket udbetaling af støtte. Der har i den nuværende
programperiode været store forsinkelser på blandt andet økologisk arealtilskud,
naturplejetilskud samt diverse projektordninger til gavn for miljø, klima og natur. Det
presser landmændenes økonomi, når udbetalinger fra Landbrugsstyrelsen forsinkes.
Manglende rettidig betaling fra myndighedernes side bør derfor også kunne tillægges
renter.
I de tilfælde, hvor Landbrugsstyrelsen begår en fejl og som følge heraf forsinkes med en
udbetaling, bør Landbrugsstyrelsen også udbetale støtten og/eller eventuel efterbetaling
med renter.
Landbrug & Fødevarer mener, at myndighederne ikke skal kunne opkræve renter i de
tilfælde, hvor der finder uretmæssige udbetalinger sted, når de skyldes myndighedsfejl
(side 186). Det fremgår af bemærkningerne, at vurderingen af, om støttemodtageren med
rimelighed må kunne forventes at have opdaget fejlen, vil bero på en konkret vurdering.
Det vil være formålstjenligt med nogle eksempler fra praksis i bemærkningerne på, hvornår
det forekommer – eventuelt givet i svar fra Kommissionen.
§ 12, stk. 3
Det fremgår af stk. 3, at tilbagebetalingskrav i forbindelse med støtte, der både er
finansieret af nationale midler og af EU, forældes i deres helhed efter de regler, der er
fastsat i EU’s forordninger. Det drejer sig specifikt om støtte under EU’s
landdistriktsprogram.
Det skaber uklarhed, at bemærkningerne er indsnævret til alene at omhandle støtte under
EU’s landdistriktsprogram. Spørgsmålet om forældelse er meget væsentligt og afsnittet
bør beskrive forældelsesreglerne mere generelt og fyldestgørende og ikke kun for
landdistriktsordningerne.
Det fremgår af bemærkningerne side 189, at “Det er reglerne i forældelsesloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015, der finder anvendelse i tilfælde, hvor
der er sket en fejlagtig udbetaling af støtte finansieret af Den Europæiske Union, og hvor
fejlen ikke (kursiveret her) beror på en uregelmæssighed hos den pågældende
støttemodtager.”
Side 14 af 34
Landbrug & Fødevarer ser gerne afsnittet uddybet med eksempler og savner i det hele
taget en henvisning til princippet udtrykt i Kommissionens gennemførelsesforordning
809/2014, af 17. juli 2014, artikel 7, stk. 3, at hvis en uberettiget udbetalt støtte beror på
en fejl hos myndigheden, gælder forpligtelsen til tilbagebetaling naturligvis ikke. Vi skal på
den baggrund anmode om at få tilføjet til bemærkningerne, at uberettiget udbetalt støtte
ikke tilbagesøges, hvis udbetalingen skyldes en fejl begået af den kompetente
myndighed eller af en anden myndighed, og landbrugeren ikke med rimelighed kunne
forventes at have opdaget fejlen, som i øvrigt ofte vil relatere sig til regelfortolkning af
komplekse bagvedliggende EU-regelsæt.
Kapitel 6: Kontrol og offentliggørelse af kontrolresultater
Kapitel 6 om kontrol og offentliggørelse af kontrolresultater er et vigtigt afsnit for danske
landmænd og fødevarevirksomheder. Det skal ses i sammenhæng med de
bagvedliggende EU-regler og Landbrug & Fødevarer noterer sig, at der med EU-reglerne
lægges langt mere ud til medlemslandene på dette punkt.
For Landbrug & Fødevarer er det derfor væsentligt, at der med lovforslaget også fra
lovgivers side tages stilling til, hvordan administrationen skal udmønte denne tildelte
bredere ramme nationalt. Vi har at gøre med en biologisk produktion og et komplekst
regelsæt, hvor det næsten altid vil være muligt at finde fejl, selvom de overordnede
produktionsforhold er af høj standard. Vi har en fælles interesse i høj regelefterlevelse, og
derfor efterlyser vi nogle principper for en dialogsøgende og helhedsorienteret kontrol,
der har fokus på vejledning og korrektion frem for fejlfinding og sanktion.
Landbrug & Fødevarer savner desuden proportionalitetsbetragtninger i forbindelse med
samspillet med det administrative sanktionssystem. Hvis et område fx er underlagt en
100 pct. monitoreringskontrol, er der allerede en iboende præventiv effekt, og der bør i
bemærkningerne tilkendegives en stillingtagen til, hvordan reaktions-/sanktionsniveauet
derfor skal tilpasses i forhold til kontrolmetoden på det pågældende område (jf. også
bemærkningerne ovenfor vedrørende lovforslagets § 4), og nedenfor vedr. § 13.
Det er for Landbrug & Fødevarer relevant med bemærkninger om, at proportionalitet og
saglighed er grundstenene for kontroludførelsen. Spørgsmålet om adgang til kontrol uden
retskendelse og rækkevidden af myndighedernes adgang er noget, der naturligvis fylder
meget hos den kontrollerede. I forbindelse med udgivelsen af den seneste kontrolfolder
fra Landbrugsstyrelsen og udfaldet af afgørelsen C-59/17 af 7. august 2018 ved EU-
Domstolen var rækkevidden af myndighedernes adgang til kontrol fx et omdiskuteret
emne. Vi foreslår derfor, at der knyttes nogle retningslinjer for god myndighedsudøvelse i
forbindelse med kontrol. Fx at der udtrykkes en anerkendelse af, at uanmeldt
kontrolbesøg ikke altid kommer belejligt, men så modsvares af, at myndighederne skal
gøre, hvad de kan for at imødekomme landmandens ønsker om fx at vente på en
bisidder. Der bør også knyttes nogle forventningsafstemmende kommentarer til
vedrørende den efter ordlyden meget vidtgående adgang til også at kontrollere beboelse
og biler. Landbrug & Fødevarer savner også en nærmere beskrivelse af
grænsedragningen mellem pligten til at medvirke til kontrol kontra retten til ikke at bidrage
til selvinkriminering under §§ 15-16.
I forbindelse med indførslen af digitale indberetnings- og ansøgningsløsninger for borgere
og virksomheder, er der ofte et meget stort fokus på effektivisering og automatiserede
afgørelser, men meget lidt fokus på borgere og virksomheders retssikkerhed, når
Side 15 af 34
systemerne fejler. Se uddybende bemærkninger herom nedenfor under kommentarerne
til § 19.
§13: Regler om tilsyn og kontrol, opbevaring af oplysninger
§ 13 stk. 1
I lovforslagets § 13 stk. 1 bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
indenrigs- og boligministeren til indenfor deres respektive områder at fastsætte regler om
tilsyn og kontrol med, at CAP-loven eller regler fastsat i medfør af CAP-loven overholdes.
Det fremgår af lovbemærkningerne på side 64 (andet afsnit), at der vil kunne rekvireres
en kontrol fx hvis det ved administrativ kontrol vurderes, at der er behov herfor. Landbrug
& Fødevarer mener, at det også skal være muligt at for støttemodtageren at rekvirere et
fysisk kontrolbesøg for eksempel som opfølgning på satellitkontrol. Her kan der være
tilfælde, hvor det vil være nødvendigt at besigtige et areal for at konkludere, om
støttebetingelserne er overholdt, hvis der eksempelvis er uenighed om, hvad
kontrolresultatet fra satellitkontrollen viser. Dette ønskes tilføjet til lovbemærkningerne.
Det nævnes i lovbemærkningerne på side 64 (tredje afsnit), at det er forventningen, at
satellitbaseret kontrol vil kunne anvendes i et større omfang og på sigt, vil kunne erstatte
store dele af den fysiske kontrol. Det fremhæves, at den fysiske kontrol er tidskrævende
både for ansøgere og Landbrugsstyrelsen, og at satellitbaseret kontrol derfor vil kunne
bidrage til at nedbringe de erhvervsøkonomiske og administrative omkostninger for et
offentlige.
For Landbrug & Fødevarer er det helt essentielt, at der lægges vægt på at nedbringe de
erhvervsøkonomiske omkostninger. En bevægelse fra stikprøvekontrol til satellitbaseret
kontrol er reelt at gå til 100 pct. kontrol. Dette kan reelt øge landmandens omkostninger
meget betydeligt og derfor møde stor modstand i erhvervet, medmindre der fastlægges
meget klare kriterier for, hvornår det er meningsfuldt at indføre satellitbaseret kontrol.
Landbrug & Fødevarer mener derfor, at følgende klare kriterier skal indskrives i
lovbemærkningerne:
Det er en forudsætning, at satellitbaseret kontrol kun indføres i tilfælde, hvor det
meningsfuldt reducerer den administrative byrde for erhvervet. Satellitkontrollen skal
medføre en væsentlig forøget mulighed for at bruge data til at vejlede landmanden, og
der skal gives mulighed for at rette op på overtrædelser før det medfører sanktioner. Når
der kontrolleres via satellitdata, skal der sættes væsentligt højere bagatelgrænser, og
sanktionsniveauet skal ligge væsentligt lavere, da det ikke er nødvendigt, at sanktionerne
har en afskrækkende effekt. Desuden skal det sikres, at satellitkontrollen også medfører
klare fordele for landmanden i form af eksempelvis enklere og mere fleksible regler og
mindre datotyranni. Endelig er det vigtigt, at der som udgangspunkt kun stilles krav om
indsendelse af georefererede billede i tilfælde hvor satellitdata indikerer, at der kan være
tale om en overtrædelse af regler eller støttebetingelser. Indsendelse af georefererede
billeder må ikke blive et generelt dokumentationsværktøj, da dette vil øge den
administrative byrde for landmanden betydeligt.
§ 14: Generel bemyndigelse til udstedelse af forbud og påbud
Der indføres med lovforslaget en ny påbudskompetence for at sikre, at myndighederne er
i besiddelse af en række instrumenter, som er egnede til at sikre, at reglerne også
efterleves i praksis. Sådanne instrumenter er fx muligheden for at kunne udstede forbud
Side 16 af 34
og påbud for dermed at sikre, at reglerne overholdes. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri vurderer, at den foreslåede hjemmel til at kunne meddele påbud vil kunne blive
relevant fx i forbindelse med tilsagn om tilskud til fastholdelse af vådområder,
lavbundsområder og fysiske vandløbsindsatser på landbrugsjorder.
Den nye påbudshjemmel er imidlertid ikke begrænset hertil, men kan reelt give bred
adgang til at meddele de forbud og påbud, der er nødvendige for overholdelse af loven
eller af regler udstedt i medfør heraf eller bestemmelser i Den Europæiske Unions
forordninger omfattet af loven. En påbudshjemmel skal være afgrænset, klar og præcis,
da anvendelsen heraf vil være indgribende for adressaten og må have undtagelsens
karakter.
Landbrug & Fødevarer har noteret sig, at Landbrugsstyrelsen allerede er påtaleberettiget
i forhold til servitutter, der tinglyses. Det nye er, at der nu skydes et ekstra led ind, idet der
skabes en mulighed for, at myndighederne administrativt kan “gribe ind” ved at udstede
forbud eller påbud før der bliver tale om en egentlig civilretlig forfølgning ved domstolene
med henblik på håndhævelse af servitutter. På den ene side vil der på den måde skabes
et slags “advarselssystem” inden en sag ender ved domstolene, men Landbrug &
Fødevarer finder det for vidtgående med en sådan universal bestemmelse, der ikke efter
sin ordlyd er begrænset til situationer, hvor der foreligger en servitut, men som kan
anvendes bredt til at bemyndige de forbud og påbud, der er nødvendige for overholdelse
af loven eller EU-regler omfattet af loven. Hvis nødvendigheden af denne bestemmelse
kan underbygges markant tydeligere i forarbejderne, så opfordrer vi til en præcisering af
anvendelsesområdet, idet Landbrugsstyrelsen allerede har adgang til at få forholdet bragt
i orden ved overtrædelser af rådighedsindskrænkninger i forbindelse med tilsagn om
tilskud til fastholdelse af vådområder, lavbundsområder m.m.
Det fremgår af lovbemærkningerne nederst side 193, at der også kan opstå behov for at
udstede forbud i forbindelse med overholdelse af GLM-kravene. Der er ikke nogen
nærmere begrundelse i lovbemærkningerne for nødvendigheden heraf.
Landbrug & Fødevarer er meget uforstående overfor, hvorfor det skulle være nødvendigt
at udstede forbud i forbindelse med overholdelse af GLM-kravene. GLM-kravene er en
del af en EU-støtteordning, og er det EU’s retningslinjer for indretningen af
sanktionssystemer for konditionalitet, der er gældende, og ikke nationale regler om påbud
og forbud. Derfor ønskes det, at denne formulering fjernes fra lovbemærkningerne.
§ 15: Støttemodtageres pligt til at give oplysninger samt myndighedernes mulighed
for at tage prøver
Landbrugere har også i dag, jf. Landbrugsstøttelovens § 3 pligt til at medvirke til, at
kontrollen kan gennemføres, herunder give adgang til dokumenter, oplysninger – også i
elektronisk form, og inspektion. Det påhviler således landbrugeren ved lov at yde den
nødvendige bistand ved kontrolbesøget, jf. Landbrugsstøttelovens § 3, hvor ordlyden er,
at landbrugeren skal ”give de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde Det
Europæiske Fællesskabs regler om medlemsstaternes indberetningspligt på
landbrugsområdet”.
Landbrug & Fødevarer savner grundlæggende en nærmere beskrivelse af
grænsedragningen mellem pligten til at medvirke til kontrol kontra retten til ikke at bidrage
Side 17 af 34
til selvinkriminering, jf. retssikkerhedsloven, herunder også ved anvendelse af
selvbetjeningsløsninger.
Det foreslås som noget nyt i § 15, stk. 3, en bemyndigelse til, at der kan fastsættes regler
om, at kontrolmyndigheden kan medtage eller udtage prøver af planter, planteprodukter
og andre objekter mod kvittering. Det er beskrevet i lovbemærkningerne, hvordan den
foreslåede bestemmelse retter sig til eksempel mod støtteordningen for stivelseskartofler,
der er omtalt i den politiske aftale om grøn omstilling af dansk landbrug, der er indgået
den 4. oktober 2021. Men at bestemmelsen er formuleret bredere med henblik på at
kunne rumme kommende støtteordninger, hvor det vil være nødvendigt at medtage
prøver for at kontrollere om visse støttebetingelser er overholdt.
Landbrug & Fødevarer er umiddelbart uforstående overfor, hvorfor det kan findes
nødvendigt at udtage prøver i forbindelse med ordningen for stivelseskartofler. Denne
ordning kan meget let kontrolleres ved at sammenholde støtteansøgerne med
leverandørregistrene hos de virksomheder, der producerer kartoffelstivelse. Derfor finder
Landbrug & Fødevarer det helt unødvendigt, at der skabes hjemmel til at udtage prøver
af planter, planteprodukter og andre objekter, jf. Lovbemærkningerne på side 197.
Der skal naturligvis være balance i tingene og det er væsentligt, at myndighederne
dukker op med en dialogbaseret tilgang og legitimerer sig på behørig vis ved ankomsten i
henhold til de nationale kontrolhjemler. Kontrollen skal baseres på dialog, ansvar og tillid
mellem myndighed og landmand.
Hvis en landmand fx udtrykker et behov for at have sin konsulent til stede, er det
væsentligt, at myndighederne i en dialogbaseret tilgang viser fleksibilitet. Det skulle
nødigt være sådan, at landmandens anmodning om at hidkalde en bisidder medvirker til
at skærpe atmosfæren for kontrollen. Landbrug & Fødevarer finder derimod, at det
konkret kan være et naturligt element af et kontrolbesøg.
Når myndighederne kommer på kontrol, skal kontrolløren legitimere sig og landmanden
skal af myndighederne gøres opmærksom på, at han har ret til at tilkalde en
stedfortræder, der kan deltage på landmandens vegne, samt ret til at få hjælp af en
konsulent, advokat, revisor, familiemedlemmer eller andre.
Landbrug & Fødevarer gør opmærksom på, at det kan virke overvældende, når
kontrolmyndigheden møder op, ofte med flere repræsentanter, og at fornemmelsen af, at
man ikke kan være med overalt skaber utryghed. Ikke mindst fordi der er tale om kontrol
af et meget omfattende og komplekst regelsæt.
§ 16: Adgang til kontrol
Der tildeles med bestemmelsen myndighederne en bred adgang til offentlige og private
ejendomme, lokaliteter, transportmidler og dokumenter uden først at skulle indhente en
retskendelse.
Det begrundes i bemærkningerne med, at myndighedernes adgang uden retskendelse er
nødvendig, fordi der årligt udføres et stort antal kontroller. Det fremgår også af de særlige
bemærkninger, at bestemmelsen om adgang til at foretage kontrol uden retskendelse
gennemføres i overensstemmelse med relevante regler i retssikkerhedsloven, herunder
proportionalitetsprincippet i lovens § 2, og bestemmelsen viderefører med sproglige
Side 18 af 34
tilpasninger bestemmelserne, som vi allerede kender dem i blandt andet
landbrugsstøttelovens § 4, stk. 2.
Justitsministeriet udarbejder årligt en redegørelse om myndighedernes brug af
tvangsindgreb. Disse redegørelser har i flere år vist, at antallet af bestemmelser i
lovgivningen, der giver myndighederne adgang til tvangsindgreb over for borgerne,
løbende vokser. Tilmed er den adgang, der fastsættes i lovgivningen, sædvanligvis også
meget bred og indeholder – som også i dette lovforslag – fx adgang til privat bolig og
køretøjer. Når en bestemmelse indeholder mulighed for at offentlige myndigheder kan
skaffe sig adgang til privat ejendom, kræver det en særlig udførlig begrundelse i
lovbemærkningerne om bestemmelsens nødvendighed og nærmere afgrænsning. Det er
derfor nødvendigt med lovgivers konstante fokus på, hvorvidt balancen er den rette
mellem hensynet til privatlivet og hensynet til kontrol med, om lovgivningen bliver
overholdt.
I Miljø- og Fødevareministeriets kontrolstrategiarbejde i efteråret 2016 og frem var der
blandt andet fokus på, hvordan kontrollen kan gøres mere smidig og opleves mindre
indgribende. De 10 indsatsområder i Miljø- og Fødevareministeriets rapport om en samlet
kontrolstrategi fra efteråret 2017 afspejlede i høj grad arbejdet med at skabe rammerne
for en dialogsøgende, fair og gennemskuelig kontrol. For eksempel er det som indsats 4
beskrevet, at ”et kontrolbesøg får generelt den største vejledende effekt, når de rette
personer er til stede. Og tilstedeværelsen af de rette mennesker gør typisk også
kontrolopgaven nemmere for myndighederne. Derfor vil ministeriet fremover så vidt muligt
gøre brug af varslede kontroller, når en varsling ikke medvirker til at forhindre formålet
med kontrollen.”
Vi savner en afspejling af denne kontrolstrategi i bemærkningerne til dette lovforslag, og i
det hele taget nogle bemærkninger, der forsikrer om, at kontrolenheder skal have det
rette fokus på, hvad der er hovedregler, hvad der er undtagelser, og hvad der er
proportionalt og nødvendigt.
Landbrug & Fødevarer finder det i særlig grad vidtgående, når det fremgår af
bemærkningerne til § 16, stk. 1, at uanmeldt kontrol efter omstændighederne vil være den
mest effektive form for kontrol og dermed bedst kunne leve op til de fællesskabsretlige
bestemmelser om, at medlemslandene effektivt skal kontrollere overholdelsen af
betingelserne for støtte. Det fremgår endvidere, at det ”tilsigtes, at kontrollen kan ske
uanmeldt, da ”dette i mange tilfælde vil være en forudsætning for, at myndighederne kan
få et reelt billede af forholdene på den pågældende bedrift.”
Landbrug & Fødevarer finder det forkert at opstille et udgangspunkt om uvarslede
kontroller, og det er i øvrigt også en markant stramning i forhold til Miljø- og
Fødevareministeriets tilkendegivelser i kontrolstrategien fra 2017 som citeret ovenfor. Vi
finder desuden, at både EU-regelgrundlag og den danske retssikkerhedslov fordrer, at
kontrolmyndigheden konkret tager stilling til, hvorvidt uvarslet kontrol er nødvendigt og
proportionelt.
Det er Landbrug & Fødevarers holdning, at det bør tilføjes i bemærkningerne til loven, at
hvor det fremgår af den bagvedliggende EU-regel, at kontroller kan varsles ”under
forudsætning af, at det ikke forstyrrer kontrollernes formål eller effektivitet”, skal denne
ramme udnyttes. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at den danske
Side 19 af 34
retssikkerhedslov reelt indeholder en hovedregel om, at borgere skal underrettes/varsles
forud for kontrol.
Et kontrolbesøg, hvor landmanden/virksomheden er orienteret på forhånd, er langt bedre
udnyttelse af ressourcerne – både for landmanden/virksomheden og myndighederne. Det
sikrer, at man har kunnet finde det nødvendige materiale frem på forhånd, og at man har
kunnet tilrettelægge arbejdet så kontrollen bliver til mindre gene og myndighederne
undgår en række forgæves kontrolbesøg fordi landmand/driftsleder ikke er hjemme.
Desuden vil et varslet besøg styrke landmandens retsstilling, fordi han så kan være sikker
på at have sin landbrugskonsulent, dyrlæge eller anden relevant person med som
bisidder under kontrolbesøget, hvis dette ønskes.
§ 17: Registersamkøring
Landbrug & Fødevarer noterer sig, at myndighederne med dette lovforslag udvider
gældende ret for så vidt angår bolig- og indenrigsministerens kompetence med en bred
bemyndigelsesadgang, som muliggør registersamkøring og sammenstilling af oplysninger
i kontroløjemed, herunder om skatteforhold.
Ifølge bemærkningerne til denne bestemmelse er hensigten med denne ændring blandt
andet et behov for at kontrollere rigtigheden af de oplysninger, der afgives til Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug & Fiskeri eller Indenrigs- og Boligministeren i forbindelse med
tilskudsansøgninger eller øvrige oplysninger, der indsendes til ministerierne med
oplysninger fra andre myndigheder med henblik på kontrol for dobbeltfinansiering samt
administrationen af konditionalitet.
Vi sætter spørgsmålstegn ved, om lovforslagets bemærkninger til denne bestemmelse
iagttager persondatareglerne eller retssikkerhedsloven.
Landbrug & Fødevarer mener, at det vigtigste i forhold til indsamling, behandling og
samkøring af data er, at alle tænkelige retssikkerhedsmæssige principper og aspekter
iagttages og overholdes, samt at indsamlingen alene sker ved konkret mistanke om en
begået lovovertrædelse. En mere almindelig, erfaringsbaseret fornemmelse om, at der
kan være ”noget galt”, indebærer ikke, at der foreligger mistanke efter
retssikkerhedslovens regler1. Den omstændighed, at en myndighed tidligere har foretaget
fx et kontrolbesøg hos en virksomhed, hvor der blev konstateret en strafbar overtrædelse
af den pågældende lovgivning, indebærer heller ikke i sig selv, at der forud for et
kontrolbesøg i almindelighed vil være ”rimelig grund” til mistanke om, at virksomheden
fortsat overtræder reglerne med hensyn til det tidligere konstaterede forhold2.
Vi efterlyser derfor, at myndighederne uddyber nærmere, hvordan de vil foretage et skøn
over relevansen af de oplysninger, som indsamles med videre, herunder for at sikre, at
det rent faktisk sker med et formål, der er værnet og relevant i forhold til at håndhæve
CAP-loven, samt at der ikke sker en forskelsbehandling af virksomheder.
1 Vejledning af lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysningspligter, s. 24, pkt. 92.
2 Vejledning af lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysningspligter, s. 24, pkt. 93.
Side 20 af 34
Det er vigtigt, at myndighederne ved registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i
kontroløjemed, herunder om skatteforhold, iagttager persondatareglerne.
Da samkøring i kontroløjemed per definition vil være en indgribende behandlingssituation,
skal vi understrege, at der ved denne form for behandling skal være et skærpet fokus på
kravene i blandt andet databeskyttelsesforordningens artikel 5 om principper for
behandling af personoplysninger, herunder princippet om formålsbestemthed og
proportionalitetsprincippet. Endvidere fordrer princippet om dataminimering, at
myndigheden før indsamling af personoplysninger har viden om, hvilke oplysninger der er
tilstrækkelige, relevante og nødvendige.
Samtidig skal vi også gøre opmærksom på, at de enkelte virksomheder ved samkøring
og sammenstilling af data skal oplyses om, hvilke oplysninger myndighederne indsamler,
behandler og samkører om dem og til hvilket formål i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14, jf. databeskyttelseslovens § 23, 2. led.
Dette gælder, uanset om vedkommende minister med hjemmel i databeskyttelseslovens
§ 5, stk. 3, fastsætter regler om adgang til at foretage samkøring i kontroløjemed3.
Der kan i den forbindelse også henvises til Retsudvalgets betænkning af 9. maj 2018
vedrørende lovforslaget til databeskyttelsesloven (L 68), hvor regeringspartierne og
Socialdemokratiet bl.a. anfører, at:
»partierne lægger afgørende vægt på ændringsforslaget fremsendt af justitsministeren
den 9. februar 2018, som partierne støtter, og som indebærer, at underretningspligten
gælder, når formålet med bekendtgørelsen er sammenstilling eller samkøring af
personoplysninger i kontroløjemed. Når myndigheder kontrollerer borgerne, er der
således tale om en indgribende behandlingssituation, og det er derfor vigtigt, at borgerne
orienteres om en sådan behandling på forhånd.«
Det er ligeledes afgørende, at mulighederne for registersamkøring ikke rokker ved den
forenkling vi ellers har haft på krydsoverensstemmelsesområdet siden 1. januar 2015, der
har betydet, at overtrædelser af KO-krav fundet i forbindelse med andre (nationale)
kontrolbesøg udført af kommunerne mv. ikke skal indberettes til Landbrugsstyrelsen -
og/eller håndteres af Landbrugsstyrelsen - som ansvarlig myndighed for
krydsoverensstemmelse.
§ 18: Offentliggørelse af kontrolresultater, navns nævnelse, klagers opsættende
virkning, generel adgang til masseoplysninger
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 18 er udformet som en generel
bemyndigelseshjemmel, der omfatter kontrolresultater på lovens område. Det fremgår af
bemærkningerne, at den eksisterende bestemmelse i dag udnyttes til den såkaldte
smiley-ordning på fødevareområdet, der administreres af fødevarestyrelsen, og at
Fødevareministeriet – særligt af hensyn til smileyordningen – finder det hensigtsmæssigt
at videreføre bestemmelsen.
Landbrug & Fødevarer mener, at hjemmel til kontrol på fødevareområdet bør
tilvejebringes andet sted end i CAP-loven. Og Landbrug & Fødevarer er skeptisk over for
udvidelsen af bestemmelsen til at omfatte hele lovforslagets anvendelsesområde.
3 Korfits Nielsen, Kristian og Lotterup, Anders, Databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven med kommentarer, 1. udg., s. 378mf.
Side 21 af 34
Landbrug & Fødevarer noterer sig, at bestemmelsen ifølge lovbemærkningerne på side
206 ikke vil blive anvendt til offentliggørelse af resultater af kontrollen med
støttemodtageres overholdelse af kriterier for støtteordninger. Det er vigtigt, at dette
princip fastholdes, og at det heller ikke kompromitteres i forbindelse med opfyldelse af
krav om indrapportering af data til EU-Kommissionen, fx i forbindelse med det nye
arealmonitoreringssystem. Ligeledes er det vigtigt, at det sikres, at kontroldata i
forbindelse med satellitkontrol kun er tilgængelige for ansøgeren og eventuelle
fuldmagtshavere.
Det fremgår af § 18, stk. 1, at fødevareministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse
med navns nævnelse af resultater samt art og omfang af sanktioner på grundlag af
kontrol, som gennemføres i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven eller af
EU’s forordninger om forhold, der er omfattet af loven. Ministeren foreslås i forslagets §
18, stk.1, 1. pkt. bemyndiget til at fastsætte regler om, at klage ikke har opsættende
virkning.
Lovændringen giver anledning til at bemærke, at oplysningerne kan vedrøre strafbare
forhold på lovens område, og kan være med navns nævnelse af fysiske eller juridiske
personer. Eftersom lovforslaget fraviger databeskyttelseslovens § 8, opfordrer vi til, at
myndighederne i overensstemmelse med anbefalingerne i 1516/2010 om offentlige
myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater går i dialog med Datatilsynet omkring
offentliggørelsen af de foreslåede oplysninger og drøfter lovforslagets hovedindhold.
Dertil opfordrer vi til, at der udarbejdes en udførlig administrativ vejledning – i
overensstemmelse med retssikkerheds- og forvaltningsloven – for hvornår
kontrolresultater kan og ikke kan offentliggøres med navns nævnelse, således der sikres
en ensartet og gennemskuelig forvaltning uden forskelsbehandling. Det er afgørende for
Landbrug & Fødevarer, at der er opmærksomhed omkring, at offentliggørelse af navn kan
forårsage uforholdsmæssig stor skade på landbruger/virk-somhed i form af
stigmatisering, skade på omdømme eller goodwill, driftstab og lignende.
Lovændringen giver desuden anledning til at understrege, at virksomhedens
retssikkerhed generelt er udfordret af, at klagemulighederne er vanskelige, og
sagsbehandlingstiden for klager er utilfredsstillende. Offentliggørelsen ér afgørelsens
retsvirkning; en retsvirkning, der ikke kan ”trækkes tilbage”, hvis den viser sig at være
forkert. Landbrug & Fødevarer mener derfor, at klager over afgørelser bør have
opsættende virkning på offentliggørelsen.
Kapitel 7: Digitalisering
§ 19 Fastsættelse af krav om digital kommunikation og definition af rettidig
modtagelse
Ministeren bemyndiges i § 19 til at kunne fastsætte regler, der stiller krav om at ansøgere
om landbrugsstøtte skal kommunikere digitalt.
Landbrug & Fødevarer er interesseret i lettelser, der kommer vores medlemmer til gode,
men Landbrug & Fødevarer er optaget af, hvordan vi sikrer landbrugeres retssikkerhed
ved øget anvendelse af data.
Side 22 af 34
Det er væsentligt for Landbrug & Fødevarer:
- At ansøgere, der skal benytte sig af digital forvaltning, sikres adgang til et sagligt,
korrekt og fuldt oplyst og opdateret ansøgningsgrundlag.
- At det sikres, at borgere og virksomheder ikke kommer i klemme som følge af IT-
problemer.
- At ansøgere får en advarsel, såfremt ansøgningsgrundlaget er ufuldstændigt på
grund af myndighedsfejl eller -forsinkelser.
- At myndighederne forpligtes til at etablere nogle nødprocedurer for ansøgere, når
de kommer i klemme som følge af fejl, mangler eller andre problemer med
ansøgningssystemerne, herunder får mulighed for at rette op på fejl.
- At myndighederne kan give mulighed for at kommunikere og indsende
ansøgninger skriftligt via brev eller mail, hvis de IT-systemer, der skal anvendes
til kommunikation, er fejlbehæftede.
- At myndighederne forpligtes til at have et beredskab, der kan sikre flow i
sagsbehandlingen så forsinkelser undgås i tilfælde, hvor it-fejl sætter en stopper
for sagsbehandlingen.
- At ansøgerne ikke pålægges ekstraudgifter som følge af fx IT-problemer eller
myndighedsfejl
- At støttemodtagere altid kan få adgang til information om, hvor deres sag er i
systemet. Landbrug & Fødevarer foreslår konkret, at der indføres et digitalt “track
and trace”-system for alle landbrugsstøttesager
- At ansøgere får en elektronisk advarsel, hvis man er i gang med at indsende
noget der ikke giver mening samt få påmindelse, hvis man er tæt på frist eller
hvis man ved en fejl ikke har udfyldt noget
- At der skabes mulighed for at rette op på formelle fejl, der ikke har betydning for
indhold, og at der som minimum afsendes en høring inden evt bortfald af tilskud.
- At myndighederne i de digitale løsninger stiller et opdateret og retvisende
ansøgningsgrundlag til rådighed for ansøgerne (Ikke mindst relevant for
økologisk arealtilskud og plejegræstilskud, producentskifter, tilsagn,
samkøringsproblemer m.m.)
- At der i Landbrugsstyrelsens IT-systemer eksisterer en velfungerende
fuldmagtsløsning, og at det muligt i visse tilfælde at afgive fuldmagten via ikke-
digital underskrift, for eksempel for borgere, der er undtaget for offentlig digital
kommunikation, ved dødsboer og lignende (idet mange landbrugere vælger at få
en professionel rådgiver til at udfylde deres støtteansøgninger)
Det fremgår af lovforslagets § 19, stk. 3, at en digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. Hertil fremgår det af
lovforslagets bemærkninger til § 19, at »en hvilken som helst skriftlig kommunikation, som
foretages digitalt via særlige digitale løsninger, er omfattet af bestemmelsen«, samt at
bestemmelsen finder anvendelse parallelt med lov om digital post.
Imidlertid forudsætter lov om digital post, at det er obligatorisk for borgere og
virksomheder at have en digital postkasse til brug for modtagelse af post fra det
offentlige, og retsvirkningen kun gælder post, der er sendt via denne løsning.
Det fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger til § 19, at kravet om obligatorisk
digital kommunikation er en fravigelse af det almindelige forvaltningsretlige udgangspunkt
om, at der er formfrihed mellem virksomheder og borgere, når de henvender sig til
offentlige myndigheder.
Side 23 af 34
Dette stiller skærpede krav til myndighedernes IT-systemer, herunder Tast-selv, og
serverkraft. Det er vigtigt, at de IT-systemer, som myndighederne stiller til rådighed, er
velafprøvede og gennemtestede før de tages i brug, således at systemerne virker.
Derudover er det vigtigt, at systemerne kører hurtigt, uden helt eller delvist blokerende fejl
og uden nedbrud – også i spidsbelastningsperioder. I de seneste år og senest i april 2022
har der konkret være adskillige IT-problemer i forbindelse med EU-ansøgningsrunderne
hos Landbrugsstyrelsen.
Landbrug & Fødevarer kvitterer for, at lovforslaget tager højde for, at IT-problemer hos
myndigheden ikke kan komme en virksomhed eller borger til skade, såfremt meddelelsen
kommer frem i rimelig tid efter IT-nedbruddet, men Landbrug & Fødevarer ønsker en
nærmere principiel tilkendegivelse af, at der ikke må skabes en situation med ”omvendt
bevisbyrde”. Landmanden står naturligvis for at udføre arbejdet på marken, men nu også
for at dokumentere, at det er gjort iom støttereglerne ved fx at skulle indberette aktivitet
på marken med GPS-signeret billeddokumentation. Hvad sker der ved ustabil
internetforbindelse eller gammel Nokia 3110 eller ved fejl på app’en eller (midlertidige)
nedbrud? Det bør i den forbindelse til enhver tid være muligt at afgive høringssvar på
anden vis, for eksempel ved indsendelse af georefererede billeder via mail, eller ved at
Landbrugsstyrelsen følger op med en fysisk kontrol. Landbrug & Fødevarer mener ikke,
at man i lovgivningen kan fastsætte krav om, at ansøgere skal have en smartphone for at
modtage støtte (lovforslagets side 136).
Det er myndigheden, der stiller et obligatorisk og ufravigeligt IT-system til rådighed for
brugeren. Landbrug & Fødevarer foreslår på den baggrund, at der fastlægges nogle
nærmere principielle retningslinjer for håndtering ved systemnedbrud med videre, fx ved
at myndigheden hurtigst muligt, og efter konstatering af eksempelvis IT-systemnedbrud,
netværksnedbrud, kapacitetsnedgang eller anden misligholdelse af løsningen,
offentliggør en faglig nyhed og en opdatering af driftsstatus. Der bør endvidere stilles krav
om, at forvaltningsmyndigheden altid har en plan B for sikring af indsendelse af
ansøgninger, og for rettidig sagsbehandling og udbetaling hvis IT-systemerne fejler.
Dertil anbefaler vi, at der med lovforslaget skal udarbejdes konkrete IT-retningslinjer, som
skal sikre god forvaltningsskik, herunder åbenhed og gennemsigtighed, og som rækker
udover Ombudsmandens generelle forvaltningsretlige krav til offentlige IT-systemer.
Disse retningslinjer bør udarbejdes på linje med en IT-kontrakt mellem en kunde
(brugeren) og en leverandør (myndigheden) og skal blandt andet tage højde for
kravspecifikationer, hvornår der foreligger misligholdelse af kravspecifikationerne og
dermed leverancen (IT-systemet) til kunden (brugeren), herunder eksempelvis IT-
systemnedbrud, hvor hurtigt myndigheden skal reagere ved IT-systemnedbrud samt
indeholde en beredskabsplan herfor.
Det fremgår endvidere af lovforslaget, at det forventes at omfanget af afgørelser alene
baseret på automatisk behandling vil øges over tid i takt med den teknologiske udvikling.
Der argumenteres endvidere med, at afgørelserne vil kunne påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som foretager manuel klagesagsbehandling. Landbrug &
Fødevarer skal bemærke, at automatiske afgørelser kan være til gavn for offentlige
myndigheder, idet de kan effektivisere processer. De er imidlertid ikke uden ulemper.
Brugen af automatiske afgørelser kan medføre, at der træffes forkerte afgørelser, at
almene forvaltningsretlige principper tilsidesættes og dermed en generel svækkelse af
Side 24 af 34
virksomhedens retsstilling. Det er eksempelvis vigtigt at bevare muligheden for at
foretage skøn i afgørelserne, og indførsel af automatisk behandling må ikke være på
bekostning af dette.
Landbrug & Fødevarer skal i denne forbindelse understrege vigtigheden af overholdelsen
af persondatareglerne. Efter persondataforordningens artikel 22, har en virksomhed (”den
registrerede”) ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er baseret på
automatisk behandling, herunder profilering, som har retsvirkning eller på tilsvarende vis
betydeligt påvirker den pågældende virksomhed. Det er ikke tilfredsstillende, at
virksomheden først per efterkrav via klageadgang kan og skal sikre sin retsstilling, hvilket
er en markant fravigelse af de forvaltningsretlige regler om partshøring. Landbrug &
Fødevarer foreslår i stedet, at der forinden afgørelsen bliver truffet, sikres reel parthøring
ved anvendelsen af automatiske afgørelser med mindre at det er ubetænkeligt at træffe
afgørelse på det foreliggende grundlag, og at disse automatiske afgørelser alene
anvendes til beslutningsstøtte, samt at der udarbejdes en administrativ vejledning for
brugen af automatiske afgørelser, som udstikker retningslinjer for, hvornår og hvordan
virksomheden skal inddrages, og hvordan parthøring indgår i sagen.
Dertil kommer databeskyttelsesforordningens artikel 13, stk. 2, litra f og artikel 14, stk. 2,
litra g, som fastslår, at virksomheden har ret til meningsfulde oplysninger om logikken bag
afgørelsessystemet, herunder en ex ante forklaring, der giver den registrerede mulighed
for at forstå de grundlæggende elementer, som lægges til grund for afgørelsen.
§ 20: Kort kundgøres på anden måde end via Lovtidende
Det fremgår af loven, at ministeren bemyndiges til at kundgøre kortgrundlag med
tilknytning til regler kan kundgøres på anden måde end via Lovtidende.
Landbrug & Fødevarer har ikke indvendinger mod, at der af tekniske hensyn sker
kundgørelse af kort på anden måde end via Lovtidende. Henset til udviklingen inden for
digitalisering af geografi i lovgivningen finder Landbrug & Fødevarer det – af hensyn til
brugervenligheden og tilgængeligheden – hensigtsmæssigt at fravige kravet om
kundgørelse af kortværk i Lovtidende ved stedbestemmelse med koordinater i en regel, fx
i forbindelse med regulering på land ved fx afgrænsning af særlige naturbeskyttede
områder, landegrænser og ejendom. I en sådan situation er det nødvendigt at få en
højopløselig geografi (dvs. stedbestemmelse med stor nøjagtighed) kundgjort, hvilket er
egnet til at kunne styrke retssikkerheden for den enkelte landmand. Landbrug &
Fødevarer kvitterer i denne forbindelse for, at det af lovforslaget fremgår, at der bør
gælde høje krav til sikkerheden omkring den alternative kundgørelse, således at der både
er høj driftssikkerhed og høj sikkerhed for autenticiteten af det kundgjorte kortværk
svarende til de krav, der stilles til udgivelsen af Lovtidende i elektronisk form.
Det er afgørende for ansøgere og deres rådgivere, at der er et entydigt, fyldestgørende
og opdateret kortgrundlag, der er tilgængeligt på ansøgningstidspunktet. Dette indebærer
også, at der er en hurtig og effektiv procedure i forhold til opdatering af kortgrundlag og
information til støttemodtagere herom. Dette kræver blandt andet også en effektiv
procedure, såfremt der fx er fejlregistreringer hos fx kommuner eller andre. Desuden bør
den kommende digitale platform for disse kort fungerer gnidningsløst med styrelsens
ansøgningssystem.
Side 25 af 34
Kapitel 8: Lokale aktionsgrupper og udvalg m.m.
Lovens kapitel 8 handler om nedsættelse af en række udvalg til blandt andet rådgivning
og interessentinddragelse. Det fremgår af lovbemærkningerne på side 54, at det ikke er
intentionen at nedsætte rådgivende udvalg ved lov på nær i de tre tilfælde som er hjemlet
i lovforslagets §§ 21-23. Det fremhæves her, at det ikke kræver særskilt lovhjemmel at
nedsætte udvalg, som alene har en rådgivende funktion.
Landbrug & Fødevarer mener generelt, at det er nyttigt, at Landbrugsstyrelsen har
mulighed for at nedsætte rådgivende udvalg, da det kan bidrage til at få faglige input og
input fra brugere til de ordninger, som Landbrugsstyrelsen administrerer.
Landbrug & Fødevarer ønsker, at det nævnes eksplicit i lovbemærkningerne, at det derfor
er både muligt og nødvendigt at nedsætte udvalg, som rådgiver myndighederne om de
digitale løsninger til IT-indberetning og ansøgning om landbrugsstøtte og den løbende
administration af landbrugsstøtten, om udmøntning af politiske aftaler m.v. Inddragelse af
landbrugere og andre brugere, rådgivere og landbrugets organisationer kan bidrage til
kvalificering af tilskudsordninger, øge kvaliteten og forbedre implementering af EU’s
landbrugspolitik og andre støtteordninger i Danmark.
§ 21: Indstillingsudvalg og etablering af lokale aktionsgrupper
I lovbemærkningerne på s. 222 står: ”Det foreslås i stk. 1, at indenrigs- og boligministeren
nedsætter et indstillingsudvalg, der udvælger og afgiver indstilling om godkendelse af
indsendte lokale udviklingsstrategier. Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er en delvis
videreførelse af landdistriktsfondslovens § 7, stk. 2, idet det foreslås, at
indstillingsudvalget ikke udvælger og afgiver indstilling om godkendelse af
støtteberettigede lokale aktionsgrupper”
Det er Landbrug & Fødevarers holdning, at indstillingsudvalget fortsat skal kunne give
indstillinger vedrørende konkrete ansøgninger og projekter, og at bestemmelsen fra den
nuværende lovgivning (§ 7, stk. 2 i landdistriktsfondsloven) bør videreføres. Dette fordi
udvalget fortsat har kompetencer til at forholde sig til de konkrete ansøgninger og
desuden har viden om, hvordan de enkelte projekter understøtter den lokale udvikling i
landområderne. Landbrug & Fødevarer ønsker fortsat at være repræsenteret i
indstillingsudvalget.
§ 22: Nedsættelse af rådgivende udvalg om EU’s landbrugspolitik
Det fremgår af artikel 22, at det fremover er ministeren, der fastsætter en
forretningsorden og sammensætter fortsættelsen af det nuværende §2-udvalg.
Selvom det ikke fremgår af lovteksten, så er det fortsat helt afgørende, at ministeren
inddrager landbrugserhvervet i det rådgivende udvalg, da det handler om beslutninger
om EU’s landbrugspolitik og udmøntningen heraf, hvilket berører landbrugserhvervets
grundlæggende rammevilkår. Det bør også fremgå af lovbemærkningerne.
Det fremgår af lovbemærkningerne (side 52), at ministeriet ikke finder behov for at
videreføre lovbestemmelse om, at der kan møde en stedfortræder for medlemmerne.
Denne mulighed bør dog videreføres i forretningsordenen.
Side 26 af 34
§ 23: Nedsættelse af en overvågningskomité
Det fremgår af lovforslaget, at fødevareministeriet vil nedsætte en overvågningskomité til
at varetage de forordningsbestemte opgaver i forbindelse med gennemførelsen af den
strategiske plan. Det fremgår af bemærkningerne på side 54, at komitéen i vidt omfang vil
svare til overvågningsudvalget for landdistriktsprogrammet, der er nedsat i perioden
2014-2022, men at den imidlertid vil have en bredere repræsentation, da udvalget også
skal varetage opgaver i forhold til søjle 1-ordninger og markedsordninger.
Overvågningsudvalget vil ifølge lovforslaget blive sammensat af de berørte myndigheder,
interesseorganisationer, foreninger og andre relevante parter. Det er helt afgørende med
reel inddragelse af landbrugserhvervet i forhold til gennemførelse af den strategiske plan,
der også er en central del af gennemførelsen af landbrugsaftalen fra oktober 2021 i
Danmark. Landbrugserhvervet bør derfor eksplicit nævnes i §23.
Landbrug & Fødevarer har et medlem og en suppleant i det nuværende
Landdistriktsudvalg. Landbrug & Fødevarer ønsker minimum 5 pladser i den kommende
overvågningskomité for at kunne dække den brede kreds af emner og ordninger, som
CAP-planen dækker, ligesom Landbrug & Fødevarer ønsker mulighed for at deltage med
stedfortrædere, når særlige emner skal drøftes. Dette bør også fremgå af
lovbemærkningerne.
Alle medlemslande er forpligtet til at nedsætte en overvågningskomité senest 3 måneder
efter Kommissionens godkendelse af den strategiske plan. Landbrug & Fødevarer vil
opfordre til at komitéen nedsættes hurtigst muligt, da arbejdet med udmøntningen af den
strategiske plan i Danmark allerede er i fuld gang. Der er ingen grund til at vente indtil
fristen for nedsættelse.
Kapitel 9: Delegation og klage m.v.
§ 24 Adgang til klager og regler for klager og mulighed for at afskære klageadgang.
Af § 24 stk. 2, i lovudkastet fremgår det, at de to ministre kan fastsætte regler om at klage
i særlige tilfælde ikke kan indbringes for en anden administrativ myndighed. I
lovbemærkningerne er det præciseret, at dette særligt vedrører klima-lavbundsordingen,
hvor der heller ikke i dag er klage-adgang.
Selv om den manglende klageadgang reelt er en fortsættelse af den nuværende
retsstilling, er det et brud med en væsentlig retsgaranti. Landbrug & Fødevarer savner på
den baggrund en nærmere præcisering af, hvilke særligt, kvalificerede samfundsmæssige
hensyn der gør sig gældende og som vejer tungere end hensynet til landbrugers
klageadgang på dette område.
Landbrug & Fødevarer finder det uhensigtsmæssigt at udsondre dette område til en
særlig indskrænket retsstilling. Landbrug & Fødevarer skal således opfordre til, at der
generelt for hele lovens område, holdes fast i en klageadgang.
I udgangspunktet mener Landbrug & Fødevarer, at der skal være lige adgang til at
påklage alle administrative afgørelser, og det ønskes derfor at, “at klage i særlige tilfælde
ikke kan indbringes for en anden administrativ myndighed” slettes fra lovforslaget.
Hvis der i helt særlige tilfælde skal gives mulighed for at undlade klageadgang, er det
vigtigt, at disse tilfælde udførligt beskrives og begrundes i lovforslaget, og at hjemlen til at
Side 27 af 34
undlade klageadgang ikke kan udvides til en bredere anvendelse end de konkrete
tilfælde der er beskrevet i loven.
§ 25 Adgang til at indgå aftaler
Det fremgår af § 25, at fødevareministeren og indenrigsministeren på deres respektive
områder kan indgå de aftaler, der er nødvendige i forbindelse med administration af
denne lov. Det fremgår af bemærkningerne på side 237 at aftalerne, der forventes
indgået med henvisning til denne bestemmelse hovedsageligt forventes at omfatte
løbende administration og kontrol i forhold til indberetningspligten til EU. Det nævnes i
bemærkningerne til § 10 på side 179, at det ikke kan udelukkes, at fremtidig EU-
regulering vil gøre yderligere indberetning fra private aktører påkrævet. Det fremgår at
indberetningspligten vil blive opfyldt efter samråd med Danmarks Statistik (side 180).
Det er vigtigt, at de administrative byrder i forbindelse med indberetning af data holdes på
et minimum, men ellers må rammerne aftales specifikt med de private aktører, der skal
involveres.
§ 26: Andre offentlige myndigheders mulighed for at medfinansiere
landdistriktsordninger
Det fremgår af § 26, at andre offentlige myndigheder kan deltage i finansieringen af den
støtte, som fødevareministeren og indenrigsministeren kan yde under søjle 2 i EU’s
landbrugspolitik. Det fremgår af bemærkningerne, at landbrugets fonde kan deltage i
finansieringen, men at det ikke er muligt at midler fra private organisationer og private
almennyttige fonde kan indgå i finansieringen (lovbemærkninger side 237).
Landbrug & Fødevarer mener at mulighederne for national medfinansiering af det danske
landdistriktsprogram bør udnyttes i langt højere grad af staten end i dag. Danmark har et
– i europæisk sammenhæng - relativt begrænset landdistriktsprogram samtidigt med at
ambitionerne er høje, og den danske regering lægger sig på den mindst mulige nationale
medfinansieringssats.
§ 27: Klager til Miljø- og Fødevareklagenævnet og frist for oversendelse
For afgørelser om direkte støtte efter grundbetalingsordningen og afgørelser om
konditionalitet er oversendelsesfristen i dag allerede to måneder. Det beskrives i
lovbemærkningerne, at den forlængede oversendelsesfrist, i forhold til de normale 3 uger,
sker for at sikre, at administrationen kan følge med. Det er for Landbrug & Fødevarer
vigtigt med en hurtig og grundig klagesagsbehandling. Landbrug & Fødevarer ønsker, at
der opstilles ambitiøse sagsbehandlingsmål på tværs af første- og andeninstansen.
Det er afgørende, at både førsteinstansen og andeninstansen afsætter tilstrækkeligt med
ressourcer til at behandle de indkomne klager. Hvis der i en periode forventes et større
antal klager, må myndighederne øge ressourceforbruget, så det sikres, at
sagsbehandlingstiden ikke øges.
Landbrug & Fødevarer mener, at der bør skabes hjemmel i loven til at meddele
opsættende virkning ved klage i tilskudssager, således at tilbagebetalingskrav sættes i
bero, indtil der er truffet afgørelse i klagesag.
Det er desuden af væsentlig betydning for Landbrug & Fødevarer, hvordan vi sikrer
læring tilbage til førsteinstansen, når førsteinstansen har truffet forkert afgørelse/når
forkert tendens potentielt viser sig. Der er ikke længere en andeninstans med en egentlig
Side 28 af 34
tilsynsforpligtelse (som tidligere hvor andeninstans-prøvelsen lå i departementet og i
Fødevareministeriets Klagecenter).
Kapitel 10: Straf
§ 28: Bødestraf og strafansvar
Lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 1-6 og 9 består af en hel eller delvis videreførelse af
bestemmelser om strafbare forhold med hjemmel i landbrugsstøtteloven,
landdistriktsfondsloven og skovloven samt helt nye strafbare forhold i nr. 7 – 8.
De foreslåede vejledende bødeniveauer for de enkelte kategorier af visse strafbare
forhold
Det fremgår af de almindelige bemærkninger i afsnit 2.13.3.3.3, at lovforslaget i sin
nuværende form lægger op til, at normalbødestørrelsen bør fastsættes til:
• 30.000 kr. ved forsætlig overtrædelse af § 28, stk. 1, nr. 1, om afgivelse af
urigtige eller vildledende oplysninger.
• 10.000 kr. ved overtrædelse af § 28, stk. 1, nr. 2 – 4, om manglende overholdelse
af en række oplysningspligter, underretningspligter, indberetningspligter m.v.
• 10.000 kr. ved overtrædelse af § 28, stk. 1, nr. 5 – 6, om manglende overholdelse
af regler om virksomhedernes samarbejde med myndighederne
• størrelsesordenen 30.000 kr. ved overtrædelse af § 27, stk. 1, nr. 7-9, om
manglende overholdelse af vilkår, meddelte forbud eller påbud - i lighed med
tilsvarende overtrædelser af regler på fødevareområdet.
Landbrug & Fødevarer vurderer, at der af hensyn til retssikkerheden skal være sikkerhed
for, at de foreslåede vejledende bødestørrelser ikke er højere end det, der følger af
retspraksis.
Overordnet set finder Landbrug & Fødevarer, at de foreslåede vejledende bødeniveauer
ved overtrædelse af lovforslagets § 28, skt. 1, nr. 1 – 6 og 9 ikke er baseret på fast
retspraksis for bøder på området samt, at bemærkningerne til straffebestemmelserne i
landbrugsstøttelovens § 23, landdistriktsfondslovens § 12 eller skovlovens § 65 ikke
indeholder vejledende bødeniveauer.
På fødevareområdet gælder de vejledende normalbødestørrelser fastsat ved lov nr. 1549
af 20. december 2006, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 988, hvorefter
normalbødestørrelsen ’kun’ er:
• 10.000 kr. ved afgivelse af urigtige oplysninger i eksportcertifikater
• 5.000 kr. ved manglende indberetninger, udlevering af oplysninger m.v.
• 5.000 kr. ved manglende samarbejde med tilsynsmyndighederne m.v.
• 20.000 kr. ved manglende efterkommelse af vilkår, påbud og forbud m.v.
Helt generelt kan Landbrug & Fødevarer konstatere, at de foreslåede
normalbødestørrelser for overtrædelse af CAP-lovens § 28 er op til 200 pct. højere end
ved tilsvarende overtrædelser på fødevareområdet.
Dertil fremgår det direkte af lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.13.3.3.3., at
den foreslåede normalbødestørrelse ved manglende overholdelse af vilkår, meddelte
forbud eller påbud bør fastsættes i størrelsesordenen 30.000 kr. i lighed med tilsvarende
Side 29 af 34
overtrædelser af regler på fødevareområdet. Dette niveau er imidlertid ca. 33 pct. højere
end ved tilsvarende overtrædelse på fødevareområdet, hvor normalbødestørrelsen ’kun’
er 20.000 kr.
På denne baggrund vurderer Landbrug & Fødevarer, at de foreslåede vejledende
bødeniveauer er uforholdsmæssigt høje, idet de ikke har belæg i fast retspraksis eller
eksisterende vejledende bødestørrelser og i stedet højest bør være på samme niveau,
som ved tilsvarende overtrædelser på fødevareområdet.
Sanktionering
Det fremgår af lovforslagets § 28, stk. 2, og 3, at der gives mulighed for at fastsætte
regler om straf ved bøde for overtrædelse eller forsøg på overtrædelse af bestemmelser i
regler fastsat i medfør af loven, og for overtrædelser af bestemmelser fastsat af Den
Europæiske Union.
Ifølge lovbemærkningerne til disse foreslåede bestemmelser (side 247-248) er årsagen til
dette, at der i det nye forordningsgrundlag i højere grad end tidligere lægges over på
medlemsstaterne at regulere støttemodtagernes forhold, herunder ved at iværksætte
effektive sanktioner og om nødvendigt anlægge retssag. Derfor vurderes det i
lovbemærkningerne hensigtsmæssigt, at der kan fastsættes straf for overtrædelser af
administrativt fastsatte bestemmelser og for bestemmelser fastsat af Den Europæiske
Union.
Landbrug & Fødevarer undrer sig over, at der her tilsyneladende gives hjemmel til
udstedelse af bøder for overtrædelser af forhold, som allerede vil være reguleret i de
sanktionssystemer, der tilrettelægges som led i implementeringen af EU’s
landbrugspolitik. Det vurderes meget uhensigtsmæssigt, hvis betydningen af dette reelt
er, at der i Danmark indføres et dobbelt sanktionssystem for overtrædelse af EU-krav.
Dette vil være en helt uacceptabel situation. Derfor er det strengt nødvendigt, at det i
lovbemærkningerne præciseres, at landmændene ikke kan modtage en dobbelt-sanktion
for manglende opfyldelse af støttebetingelser og regler i forbindelse med EU’s
landbrugspolitik. Alternativt skal § 28 stk. 2 og 3 helt udgå af lovforslaget.
Det er for Landbrug & Fødevarer afgørende, at proportionalitetsprincippet nøje iagttages
ved udøvelse af skøn over hvilken sanktionsramme, der skal sættes, som ligger hos de
nationale myndigheder. Sanktionen må ikke være mere indgribende end nødvendigt, og
der skal tages hensyn til overtrædelsens art, omfang, grovhed og alvor, graden af skyld,
gentagelse/flergangsovertrædelse og omfang af evt. skade, hvis nogen ved
overtrædelsen og evt. opnået eller tilsigtet berigelse.
Dertil er det vigtigt at pointere, at sanktionering ikke er dikteret af EU-reglerne. Det
foreskrives alene, at sanktioner skal være effektive, have afskrækkende virkning og stå i
et rimeligt forhold til overtrædelsen. Derfor er det væsentligt, at der skabes mulighed for
nogle hensigtsmæssige og mere proportionale reaktioner på sådanne overtrædelser.
§ 29: Udstedelse af bødeforlæg efter forhandling med justitsministeren
Landbrug & Fødevarer er optaget af landbrugerens retssikkerhed og er derfor
umiddelbart bekymret for at komme til at mangle en vurdering fra politi/anklagemyndighed
inden et bødeforlæg udstedes. Dette er særligt relevant, hvor overtrædelser også
Side 30 af 34
efterfølgende kan medføre konditionalitetsstøttetræk, der har væsentlig betydning for
landbrugerens generelle økonomi og i sig selv er en sanktionslignende reaktion.
Kapitel 11: Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
§ 30: Lov om landdistriktsfonden ophæves og overgang etableres
Det fremgår af § 30, at loven ikke gælder ikke på ansøgninger, der er indsendt før
gældende regler er trådt i kraft. Det er vigtigt med en smidig overgang og entydige regler i
en periode, hvor en landmand kan have et tilsagn fra den igangværende periode og
modtager grundbetaling fra kommende periode.
Nye oplysninger bør kun kunne anvendes fremadrettet og ikke bagudrettet fx i forbindelse
med registersamkøring.
Landbrug & Fødevarer foreslår, at der etableres en overgangsordning for unge
landbrugere, der ikke har modtaget 5 års støtte i den nuværende ordning, og som ikke
kan kvalificere sig til ny etbaleringsordning i søjle 2 fra 2023.
Endelig bør det i bemærkninger til § 30, stk. 3 (side 257) præciseres, at de pågældende
bekendtgørelser ikke ophæves, før alle rettigheder og forpligtelser for ansøgere under
den pågældende er ophørt/udløbet. Eksempelvis opretholdelsesperioden for tilsagn om
tilskud til miljøteknologi.
Kapitel 12: Ændringer i anden lovgivning
§ 31: Ændring af lov om miljø- og fødevareklagenævnet/undtagelse for klagegebyr
Landbrug & Fødevarer bakker op om undtagelsen for klagegebyr i forhold til
skovordninger. Det er positivt, at klager over afgørelser om tilskud til skov fremover bliver
undtaget fra gebyr ved klage.
Landbrug & Fødevarer bemærker i øvrigt, at der synes at være en uoverensstemmelse i
sammenligningstabellen mellem lovforslaget og gældende formulering i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, idet § 19, nr. 5, på side 279 i første kolonne, nederste venstre
rubrik angives til at henvise til bl.a. §§ 49-62, men det er rettelig §§ 49-72 i den
nugældende Miljø- og Fødevareklagelov.
§ 32: Ændring af landbrugsstøtteloven - Lov om produktions- og
promilleafgiftsfondene samt Fonden for økologisk landbrug (landbrugsstøtteloven)
Det foreslås i lovforslaget, at landbrugsstøttelovens kapitel 1 ophæves, og at den
nuværende landbrugsstøttelov fremover udelukkende omfatter reguleringen af
landbrugets fonde. Det fremgår af bemærkningerne på side 267, at det foreslås som
noget nyt “i landbrugsstøttelovens § 23, stk. 1, nr. 7, at medmindre strengere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde, den der undlader at give
kontrolmyndigheden adgang til virksomheden m.v. efter landbrugsstøttelovens § 10,
stk.4, 1. og pkt. 5.”
Udover denne sidste tilføjelse præsenteres straffebestemmelserne som videreførelse af
de relevante dele af landbrugsstøtteloven, men det er vanskeligt at gennemskue
rækkevidden af formuleringerne på det foreliggende grundlag, som de er beskrevet i
lovforslaget, og Landbrug & Fødevarer efterlyser således en præcisering af, hvor der
mere konkret sker en udvidelse af bestemmelsen med henblik på nærmere stillingtagen.
Det er blandt andet for upræcist at benytte ordet “m.v.” i lovbestemmelsen.
Side 31 af 34
Landbrug & Fødevarer mener i øvrigt ikke, at den lov, der fremover regulerer landbrugets
fonde, fortsat skal bære navnet “landbrugsstøtteloven” i parentes, da det vil være
misvisende i forhold til lovens fremtidige indhold. Og det vil være misvisende i forhold til
at “landbrugsstøtte” fremover reguleres i den nye lov om administration af den fælles
landbrugspolitik og dette kaldenavn fremover vil være mere retvisende i forhold til denne
nye lov og ikke den oprindelige.
Landbrug & Fødevarer vil på den baggrund foreslå, at den omtalte lov i § 32 ændres til
“Lov om produktions- og promilleafgiftsfondene inden for landbrugssektoren
(Landbrugsfondsloven)”, så lovens titel fremover afspejler lovens anvendelsesområde.
Fonden for økologisk landbrug er en af flere produktions- og promilleafgiftsfonde, og der
vurderes derfor ikke behov for at denne fond fremhæves frem for andre i lovtitlen.
§33: Ændring af driftsloven
§ 33, pkt. 1
Landbrug & Fødevarer kan bakke op om de foreslåede ændringer i lov om Drift af
landbrugsjorder, der vil gøre det muligt lovligt at anvende landbrugsjorden til småbiotoper
op til 1 ha, samt at sådanne småbiotoper op til 1 ha er fritaget for rydningspligten.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at man vælger at fastholde en grænse på 1 ha for at
sikre, at meget store arealer ikke varigt skifter karakter ved tilgroning og opretholder en
lysåben karakter. Der vil dog være tilfælde, hvor en tilgroning med buske og krat vil kunne
være af gavn for biodiversiteten, og der bør derfor være mulighed for at fravige grænsen
på 1 ha, hvis hensyn til natur og biodiversitet taler herfor.
På side 128 i bemærkningerne stå der i 4. afsnit: ”Småbiotoper og småplantninger kan
ligeledes etableres aktivt, det vil sige, at jordbrugeren aktivt sår den beplantning, der er
på arealet”.
Vi vil gerne foreslå, at ”sår” ændres til ”sår eller planter”.
I langt de fleste tilfælde vil landmanden benytte sig af muligheden for at plante planter,
som kommer fra en planteskole. Det vil også sikre ham et plantemateriale, som er egnet
til lokaliteten.
§ 33, pkt. 2
Landbrug & Fødevarer kan bakke op om, at der gives mulighed for at fravige reglerne i
lovens §§ 3-7 af hensyn ejer eller brugers overholdelse af forpligtelser, som den
pågældende er blevet pålagt for at opnå arealbaseret støtte finansieret af EGFL eller
ELFUL.
Der bør i den forbindelse i dialog med relevante organisationer foretages en analyse af, i
hvilke tilfælde sådanne fravigelser vil være aktuelle, således at de relevante
bestemmelser kan tilpasses de rammer som lodsejere vil blive mødt med i forbindelse
med gennemførelse af nye bestemmelser som følge af den fælles landbrugspolitik fra
2023.
Side 32 af 34
Ud over de to foreslåede ændringer i lov om drift af landbrugsjorder skal Landbrug &
Fødevarer også pege på behovet for en generel fravigelse af bestemmelserne i loven §§
3 -7 i forbindelse med arealer, der indgår i projekter med udtagning af kulstofholdige
lavbundsarealer (klima-lavbunds, lavbunds- eller vådområdeprojekter).
Når et areal udtages og udlægges til urørt, som det er tilfældet i et lavbundsprojekt,
uanset ordning, vil arealet som udgangspunkt blive omfattet af rydningspligten i Lov om
drift af landbrugsjorder § 5. Det betyder, at hvis det ikke er for vådt til at blive slået, så
skal det holdes lysåbnet ved slåning minimum hvert 5. år.
For lodsejere, der indgår i sådanne projekter med større arealer, kan der være tale om en
stor og byrdefuld forpligtelse, der kan have betydning for, om lodsejeren ønsker at indgå i
et projekt. Samtidig vil kørsel med maskiner på disse arealer i forbindelse med slåning
have en negativ klimaeffekt ligesom nyere forskning i forhold til biodiversitet viser, at
opvækst i form af krat og buske kan have en stor værdi for biodiversiteten.
Det fremgår dog af lov om drift af landbrugsjorder § 7, stk. 1 (jf. § 11 i bekendtgørelse om
jordbrugsressourcens anvendelse til dyrkning og natur), at bestemmelserne i samme lovs
§§ 3 -5, ikke er til hinder for varig ændring i arealanvendelsen til andre former for natur,
når det er i overensstemmelse med anden lovgivning og med vedtagne og offentliggjorte
planer i henhold til anden lovgivning. Endvidere fremgår det, at drift af landbrugsjorder §
7, stk. 2, at andre former for natur, hvis det indebærer beplantninger over 0,5 ha (der
også omfatter selvsåning), skal anmeldes til kommunen.
I den forbindelse vil der være behov for fx i lovbemærkningerne at bekræfte, at udtagning
til lavbundsprojekter vil være omfattet af bestemmelserne i § 7, stk. 1, og det således vil
være muligt at fravige rydningspligten på arealer, der indgår i lavbundsprojekter uanset
ordning. Der bør endvidere i loven indføres en generel fravigelse, der fastslår, at arealer,
der indgår i et lavbundsprojekt med tilsagn eller anden form for aftale, automatisk
undtages fra rydningspligten, således at lodsejer ikke behøver at anmelde en sådan
anvendelse til kommunen, da dette vil betyde en ekstra administrativ byrde for lodsejerne
i forbindelse med medvirken i lavbundsprojekter.
Landbrug & Fødevarer skal endvidere pege på behovet for, at arealer, der indgår i
kommende forpligtelser eller ordninger under den fælles landbrugspolitik, automatisk
omfattes af den permanente genopdyrkningsret i Lov om drift af landbrugsjorder § 6.
Med udmøntningen af den fælles landbrugspolitik fra 2023 indføres flere forskellige
ordninger og forpligtelser, der betyder, at arealer vokser ind i en mere naturnær tilstand.
Dette omfatter fx bruttoarealmodellen, krav til GLM 8 om småbiotoper samt de
kommende bio-ordninger for biodiversitet.
Når arealer udlægges til natur i længere periode, er der mulighed for, at de kan vokse ind
i en mere naturnær tilstand, der betyder at de omfattes af forbud mod driftsændringer jf.
Naturbeskyttelseslovens § 3. Med bestemmelsen i Lov om drift af landbrugsjorder § 6 er
det muligt efter anmeldelse til kommunen at opnå permanent ret til at genopdyrke arealet,
uanset at arealet i mellemtiden måtte komme til at opfylde kriterierne for § 3-beskyttelsen.
I og med, at der er et samfundsmæssigt ønske om, at flere arealer omlægges til mere
naturnære anvendelser, vil det være hensigtsmæssigt, at indføres en bestemmelse i Lov
Side 33 af 34
om drift af landbrugsjorder, der giver mulighed for at ovenstående arealer som
udgangspunkt automatisk bliver omfattet af bestemmelsen om genopdyrkningsret,
således at lodsejere ikke selv behøver at foretage anmeldelse til kommunen jf. lov om
Drift af Landbrugsjorder § 6. Dette vil mindske de administrative byrder for både lodsejer
og kommune, og det vil øge incitamentet til at indgå i diverse naturordninger.
§ 34: Ændring af lov om fødevarer
Landbrug & Fødevarer kan ikke bakke op om, at lov om fødevarer ændres til at kunne
dække hele lovforslaget. Der bør udelukkende skabes bemyndigelse til de områder, som
var dækket af den ophævede lov om frø, kartofler og planter, så der ikke opstår tvivl om
rækkevidden af bemyndigelsen til at opkræve gebyr.
§ 35 Ændring af lov om planter og plantesundhed
Der savnes en uddybende forklaring af, hvorfor betaling for kontrol både skal hjemles i
nærværende lovforslag og i lov om planter og plantesundhed.
Generelt om lovforslagets konsekvensanalyser:
Det fremgår af lovforslagets side 135-137, at Fødevareministeriet vurderer, at forslaget
lever op til kravene til digitaliseringsklar lovgivning. Blandt andet fremgår det af
lovforslaget, at fødevareministeriet vurderer, at lovforslaget lever op til princippet om
enkle og klare regler, som følge af at man samler dele af landbrugsstøtteloven og
landdistriktsloven i en samlet lov.
Generelt er det Landbrug & Fødevarers erfaring, at jo flere støtteordninger og jo flere
komplekse krav et IT-system skal kunne håndtere, jo større risiko er der for, at der er IT-
fejl, og at ansøgerne på den baggrund mister overblik og utilsigtet laver fejl i
ansøgningerne. Denne risiko øges, når IT-systemet skal tilpasses alle de nye vedtagne
støtteordninger. Derfor mener Landbrug & Fødevarer, at lovforslaget sandsynligvis vil
medføre flere fejl, særligt i en opstartsperiode.
Fødevareministeriet vurderer endvidere, at lovforslaget ikke i sig selv ventes at have
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Landbrug & Fødevarer vil i
den sammenhæng gerne minde om, at de regler som ministrene bemyndiges til at
gennemføre i lovforslaget, vil medføre betydelige, både administrative og økonomiske
konsekvenser for støtteansøgerne.
Det anerkendes i lovforslaget, at afskaffelsen af betalingsrettighederne reducerer den
administrative byrde, men dette er ikke uden betydelige negative økonomiske
konsekvenser for de landbrugere, der rammes negativt af udjævningen, selv når
initiativerne til afbødning af de økonomiske konsekvenser er iværksat.
Modsat vil en række nye støtteordninger, GLM-krav og mere komplicerede regler for
støtteberettigede arealer, sandsynligvis medvirke til at øge både de økonomiske
omkostninger, herunder efterlevelsesomkostninger, og den administrative byrde ved at
søge om udbetaling af landbrugsstøtte.
Endvidere risikeres det, at den administrative byrde i forbindelse med øget anvendelse af
satellitkontrol at være stigende, i særdeleshed hvis der stilles krav om væsentligt øget
anvendelse af geo-refererede billeder.
Side 34 af 34
Landbrug & Fødevarer mener, at de ovennævnte forhold er utilfredsstillende for
erhvervet, og der bør arbejdes for at nedbringe den administrative byrde yderligere. De
ovennævnte forhold bør som minimum fremgå af lovforslaget.
Endelig vurderer fødevareministeriet, at forslaget i sig selv ikke har nogen konsekvenser
for miljø, klima og biodiversitet. Som eneste undtagelse vurderes klima-
lavbundsprojekterne i § 7, at have en positiv indvirkning på klimaet. Det er inkonsekvent.
Det bør fremgå tydeligt af lovforslaget, at de regler som gennemføres via den
bemyndigelse som loven giver, forventes at have positiv indvirkning på miljø, klima og
biodiversitet.
Landbrug & Fødevarer står naturligvis til rådighed for opfølgende dialog, såfremt der er
behov for uddybning eller præcisering af høringssvaret.
Med venlig hilsen
Mette Trudsø Kruse Helle Guldbrandt Lachmann
Chefkonsulent Chefkonsulent
Klima & EU Jura
M +45 3058 2153 M: +45 3058 2159
E mtk@lf.dk E: hgl@lf.dk
2
Hanne Elkjær
Chefkonsulent
Fondssekretariat
Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.
M +45 2724 5665 | E he@lf.dk
1
Benjamin Marc Landman
Fra: arealadm (LBST)
Sendt: 27. juni 2022 10:09
Til: Johannes Skouenborg Rolskov
Emne: VS: Forslag til lov om ændring af jordforedelingsloven - 22-110-000001
Fra: Mikael Sjöberg [mailto:MikaelSjoberg@OestreLandsret.dk]
Sendt: 22. juni 2022 15:21
Til: arealadm (LBST) <AREALADM@lbst.dk>
Cc: Laila Lindemark <LALI@domstolsstyrelsen.dk>; Bestyrelsen Dommerforeningen <df_best@OestreLandsret.dk>;
Gitte Lene Pedersen <GLP@domstol.dk>
Emne: Forslag til lov om ændring af jordforedelingsloven - 22-110-000001
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Landbrugsstyrelsen
Ved mail af 1. juni 2022 er Dommerforeningen hørt over et udkast til lovforslag vedr. ændring af jordfordelingsloven
(rekruttering af formænd og viceformænd til jordfordelingskommissionerne).
Det fremgår af lovudkastet, at andre end dommere fremover kan være formænd for jordfordelingskommissionerne.
Lovudkastet har været drøftet på et møde i Dommerforeningens bestyrelse.
Siden de tidligere jordfordelingslove fra 1940´erne har der været dommerdeltagelse, når der skulle afsiges kendelse
om jordfordeling. Det fremgår af forarbejderne til den nugældende jordfordelingslov fra oktober 2012, at det er en
betingelse, at formændene og viceformændene skal være dommere, og dette er begrundet i, at de pågældende skal
være garant for jordfordelingskendelserne.
Det er da også med beklagelse, at Dommerforeningen må konstatere, at det ikke har været muligt at besætte de
nuværende 6 formænd og viceformænd med udnævnte dommere. Domstolene er i disse år arbejdsmæssigt og
ressourcemæssigt hårdt trængt, og det har ikke været muligt at finde dommere, der havde tid til at påtage sig
opgaven ved siden af deres sædvanlige dommergerning.
Af samme grund kan Dommerforeningen vanskeligt udtale sig imod forslaget.
Dommerforeningen bemærker, at dommere i bemærkningerne til lovudkastet er nævnt først som gruppe som
formænd for kommissionerne, og Dommerforeningen håber da også på sigt igen at kunne besætte de pågældende
hverv. I den forbindelse skal man henlede opmærksomheden på, at udpegning af dommere til råd og nævn er
reguleret blandt andet i retsplejelovens § 47a. Fremgangsmåden er, at Dommerforeningen efter opfordring fra
hvervgiver indstiller en dommer til hvervet, og at udpegning foretages af vedkommendes retspræsident.
Dommerforeningen skal foreslå, at dette tydeligt kommer til at fremgå af bemærkningerne til loven.
Med venlig hilsen
Mikael Sjöberg
Mikael Sjöberg
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Direkte: + 45 99 68 65 01/ + 45 21 66 18 49
Dato 10. juni 2022
Side 1 af 1
Landbrugsstyrelsen
Pionér Allé 9
6270 Tønder
Journal nr. 22-110-000001
Sendt på elektronisk til: arealadm@lbst.dk
Med kopi til: josrol@lbst.dk og kirjen@lbst.dk
Høringssvar fra Landbrug & Fødevarer vedr. høring af udkast til lovforslag vedr. ændring af
jordfordelingsloven (rekruttering af formænd og viceformænd til
jordfordelingskommissionerne)
Landbrugsstyrelsen har den 1. juni 2022 udsendt høring af udkast til lovforslag vedr. ændring af
jordfordelingsloven (rekruttering af formænd og viceformænd til jordfordelingskommissionerne) med
svarfrist den 16. juni 2022.
Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at bidrage med et høringssvar.
Landbrug & Fødevarer har gennemgået høringsmaterialet og vurderer, at det er en god løsning at
tillade en bredere personkreds med juridisk embedseksamen eller tilsvarende juridiske
kvalifikationer kan udpeges som formand eller viceformænd. At udpegningen foretages af
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri i stedet for retsformanden, finder Landbrug &
Fødevarer kan være en rimelig løsning, når det sikres, at der er en høj grad af troværdighed
forbundet med hvervet som formand eller viceformand i jordfordelingskommissionerne.
Landbrug & Fødevarer står naturligvis til rådighed for en yderligere dialog i denne sag.
Med venlig hilsen
Mikkel Vestby Jensen
Chefkonsulent
Erhvervspolitik, Afd. for Vækst- og strukturpolitik
D +45 3339 4049
M +45 5188 0266
E mivj@lf.dk
Dato 8. juni 2022
Side 1 af 1
Landbrugsstyrelsen
Nyropsgade 30
1780 København V
Sendt pr. e-mail til EU&Projekt@lbst.dk
Supplerende høringssvar til lov om administration af den fælles landbrugspolitik
m.v.
Landbrugsstyrelsen udsendte den 25. april 2022 høring af “lov om administration af den
fælles landbrugspolitik m.v.” (j.nr. 22-1561-000002). Landbrug & Fødevarer fremsendte
den 20. maj høringssvar til lovforslaget. Vi skrev i det oprindelige høringssvar, at vi ville
forbeholde os ret til at vende tilbage med uddybende kommentarer til § 5, stk. 2. Det gør
vi hermed:
Med lovforslagets § 5 stk. 2 foreslås det, at en tinglyst servitut skal respekteres af
ejendommens ejer, brugere og panthavere, uanset hvornår retten over ejendommen er
erhvervet. Det fremgår af lovbemærkningerne, at bestemmelsen skal sikre, at
servitutterne har forrang og kan opretholdes i tilfælde af eventuelle tidligere stiftelser af
andre rettigheder. Det begrundes i lovbemærkningerne med en betydelig
samfundsinteresse i at sikre en varig bevaring og genopretning af miljø, natur og klima,
men det er Landbrug & Fødevarer holdning, at der er tale om en så indgribende
fravigelse af sædvanlige prioritetsprincipper i tinglysningsloven, at dette vil kunne få store
konsekvenser for den måde fx kulstofrige lavbundsjorde bliver værdiansat af panthavere
generelt. Landbrug & Fødevarer er meget kritiske over for en sådan bestemmelse, der
potentielt vil sænke værdien af jorden, og dermed kunne lede til konkurser i landbruget.
Landbrug & Fødevarer foreslår at §5 stk. 2 fjernes, da Landbrug & Fødevarer ikke på
nuværende tidspunkt finder tilføjelsen begrundet. Landbrugsstyrelsen har vurderet, at der
er behov for en mere udtrykkelig hjemmel til håndhævelse af servitutter, men Landbrug &
Fødevarer vurderer at en effektiv håndhævelse af servitutter kan ske uden tilføjelse af §5
stk. 2.
Landbrug & Fødevarer står naturligvis fortsat til rådighed for opfølgende dialog, såfremt
der er behov for uddybning eller præcisering af høringssvaret.
Med venlig hilsen
Mette Trudsø Kruse Helle Guldbrandt Lachmann
Chefkonsulent Chefkonsulent
Klima & EU Jura
M +45 3058 2153 M: +45 3058 2159
E mtk@lf.dk E: hgl@lf.dk
1
Benjamin Marc Landman
Fra: arealadm (LBST)
Sendt: 10. juni 2022 08:15
Til: Johannes Skouenborg Rolskov
Emne: VS: Forslag til lov om ændring af jordfordelingsloven, jour.nr. 22-110-000001
Vedhæftede filer: Høringsbrev.PDF; Høringsliste, ikke-ministerielle høringsparter.PDF; Udkast til
ændring af jordfordelingsloven.PDF
Fra: Maria Ramsgaard Hansen [mailto:MRHA@kl.dk]
Sendt: 8. juni 2022 14:41
Til: arealadm (LBST) <AREALADM@lbst.dk>
Cc: Maria Ramsgaard Hansen <MRHA@kl.dk>
Emne: Forslag til lov om ændring af jordfordelingsloven, jour.nr. 22-110-000001
Kære Landbrugsstyrelsen
KL har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Maria Ramsgaard Hansen
Chefkonsulent
Center for Klima og Erhverv
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
D
E
+45 3370 3868
MRHA@kl.dk
T
W
+45 3370 3370
kl.dk
Fra: Johannes Skouenborg Rolskov <JOSROL@lbst.dk>
Sendt: 1. juni 2022 14:19
Til: postkasse@advokatsamfundet.dk; Danske Advokater <mail@danskeadvokater.dk>; Danmarks
Naturfredningsforening <dn@dn.dk>; Danske Regioner <regioner@regioner.dk>; dommerforeningen@gmail.com;
jura@dommerfm.dk; ddl@ddl.org; KL <KL@kl.dk>; Landbrug & Førevarer <hoering@lf.dk>; Landsforeningen for
Bæredygtigt Landbrug <info@baeredygtigtlandbrug.dk>; SEGES <info@seges.dk>; info@okologi.dk
Emne: Høring af udkast til lovforslag vedrørende ændring af jordfordelingsloven i relation til rekruttering af
formænd og viceformænd til jordfordelingskommissionerne
Hermed fremsendes udkast til lovforslag vedrørende ændring af jordfordelingsloven i relation til rekruttering af
formænd og viceformænd til jordfordelingskommissionerne.
Eventuelle bemærkninger bedes sendt til Landbrugsstyrelsen pr. mail til arealadm@lbst.dk med angivelse af ”Forslag
til lov om ændring af jordfordelingsloven, jour.nr. 22-110-000001” i emnefeltet, senest onsdag, den 16. juni 2022.
Eventuelle spørgsmål til udkast til lovforslaget kan rettes til undertegnede eller til fuldmægtig, Kirstine Frank Jensen,
tlf.nr. 2046 3362, eller E-mail: kirjen@lbst.dk.
Ekstern mail: Vær opmærksom på at du kender afsender, inden du klikker på links eller åbner vedhæftninger.
2
Med venlig hilsen
Johannes Skouenborg Rolskov
Fuldmægtig | Natur- & Landbrugsudvikling
+45 22 28 39 98 | josrol@lbst.dk
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Landbrugsstyrelsen | Pioner Allé 9, 6270 Tønder | Tlf.+45 33 95 80 00 | mail@lbst.dk | www.lbst.dk
På vores hjemmeside kan du læse, hvordan vi behandler dine personoplysninger: https://lbst.dk/persondata/


NOTAT
Landbrugsstyrelsen • Nyropsgade 30 • 1780 København V
Tlf. 33 95 80 00 • CVR 20814616 • EAN 5798000877955 • mail@lbst.dk • www.lbst.dk
Ref. THOMOR
Den 19. december 2022
Jr. Nr. 22-1520-000301
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om administration af
den fælles landbrugspolitik m.v.
Et udkast til forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. har i perioden
fra den 25. april 2022 til den 20. maj 2022 været sendt i høring hos myndigheder og
organisationer m.v.
Derudover har et udkast til lovforslag vedrørende ændring af lov om jordfordeling og offentligt
køb og salg af fast ejendom, som indgår i forslag til lov om administration af den fælles
landbrugspolitik mv., været sendt i høring hos myndigheder og organisationer i perioden fra
den 1. juni 2022 til den 16. juni 2022.
Udkastene til lovforslag har samtidig været offentliggjort på Høringsportalen.
Landbrugsstyrelsen har i forbindelse med høringen over forslag til lov om administration af
den fælles landbrugspolitik m.v. modtaget en række høringssvar.
Følgende høringsparter har oplyst, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget: Dansk
Arbejdsgiverforening, Arbejdsmiljørådet, Ledernes hovedorganisation – arbejdsmiljørådet,
CFU – Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danske Regioner, Forbrugerrådet Tænk.
Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til lovforslag: Bæredygtigt
Landbrug, Danske Advokater, Finans Danmark, Landbrug & Fødevarer og Landdistrikternes
Fællesråd.
Landbrugsstyrelsen har i forbindelse med høringen over lovforslag vedrørende ændring af lov
om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom modtaget høringssvar fra
Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Den Danske Landinspektørforening og
Den danske Dommerforening.
I dette høringsnotat gengives de væsentligste forhold, der rejses i høringssvarene samt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bemærkninger hertil. Ud over de ændringer af
lovforslaget, som høringen har givet anledning til, er der foretaget justeringer af beskrivelsen
af lovforslagets indhold i lovbemærkningerne.
Høringssvar og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bemærkninger er opstillet i et
skema, som indgår som et bilag til høringsnotatet. Henvisninger til bestemmelserne følger
høringsversionen af lovforslaget og den på tidspunktet gældende ressortdeling mellem
ministerier og styrelser.
./.
Offentligt
L 51 - Bilag 1
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)