Inatsisartuts behandling af den del af lovforslaget, der omhandler retsplejelov for Grønland og tjenestemænd

09-05-2022 FM 2022/19
______________________
FM 2022/19 1
AIAN – Sags nr.: 2020 - 27122
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig Udkast til
Forslag til Lov om ændring af retsplejelov for Grønland og lov om statens tjenestemænd
i Grønland (Digital kommunikation i kriminalretsplejen, tilståelsessager,
udeblivelsesdomme, pligtig afgangsalder for dommere og kredsdommere m.v.)
(Naalakkersuisoq for Råstoffer og Justitsområdet)
Svarnotat
(Naalakkersuisoq for Råstoffer og Justitsområdet)
2. behandling
Naalakkersuisut vil gerne takke Lovudvalget for en grundig behandling af dette forslag til
Inatsisartutbeslutning.
Naalakkersuisut er glad for, at et enigt udvalg har tilsluttet sig forslaget, som skal sikre en
mere effektiv behandling af kriminalsager.
Naalakkersuisut overlader med disse ord forslaget til 2. behandling uden yderligere
bemærkninger.
Offentligt
L 49 - Bilag 3
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)


Side 1 | 1
Grønlandsudvalget
Til: Udvalgets medlemmer
Dato: 23. februar 2023
L 49
Forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland, retsplejelov for Grøn-
land og andre love. (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, digital kom-
munikation i kriminalretsplejen, tilståelsessager, udeblivelsesdomme, pligtig
afgangsalder for dommere og kredsdommere m.v. og ændringer som følge af
modernisering af arve- og skiftelovgivningen i Grønland m.v.).
Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).
Inatsisartuts behandling af den del af lovforslaget, der omhandler
retsplejelov for Grønland og tjenestemænd
Vedlagt findes dokumenter fra Inatsisartuts behandling af den del af lov-
forslaget, der omhandler retsplejelov for Grønland og tjenestemænd. Forsla-
get blev enstemmigt vedtaget af Inatsisartut.
Med venlig hilsen
Jesper Thinghuus,
udvalgssekretær
Offentligt
L 49 - Bilag 3
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)


Siverth K. Heilmann EM 2022/19
Atassut 26. april 2022
Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tilslutter sig Udkast til Forslag til
Lov om ændring af retsplejelov for Grønland og lov om statens tjenestemænd i Grønland
(Digital kommunikation i kriminalretsplejen, tilståelsessager, udeblivelsesdomme, pligtig
afgangsalder for dommere og kredsdommere m.v.)
(Naalakkersuisoq for Finanser, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling)
Tak til Naalakkersuisut for det fremlagte forslag til ændring af lov om statens tjenestemænd i
Grønland m.m., som vi fra Atassut har følgende indslag til.
Vi fra Atassut betragter de fremførte argumenter fra Naalakkersuisut, som klare og pålidelige,
omkring deres ønske om ændring i følge kriminalloven med henblik på tilpasning til nutiden, og
med henblik på, at de indsatte ligeledes er sikret.
Forslaget går ligeledes ud på at kredsdommere i Grønland, samt advokater med beskæftigelse som
tjenestemænd, får ret til en pensionsalder på 65 år, og får mulighed for at fortsætte, indtil de fylder
70 år, hvilket tiltaler Atassut’s politiske budskaber, og hvorfor vi hermed er enige i de ønskede
forslag til ændringer.
Med dette korte indlæg indstiller vi fra Atassut sagen til gennemgang hos det relevante udvalg
inden det stilles til 2. behandling.
Tak.
Offentligt
L 49 - Bilag 3
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)


UPA2022/19
Jens NapãtôK´
1
Kalaallit Nunaanni eqqartuussisarnermik inatsisip aamma naalagaaffimmi tjenestemandit
Kalaallit Nunaanniittut pillugit inatsisip allanngortinneqarnissaannik inatsisissatut
siunnersuummut missingiutip (Pinerluttulerinermi eqqartuussisarnermi digitalimik
attaveqaatinik atuineq, suliassat nassuernertut suliarineqartut, najuutinngitsoornermi
eqqartuussutit, eqqartuussisut aamma najukkami eqqartuussisut tunuartussaatitaanerannut
ukioritinneqartut il.il.) Namminersorlutik Oqartussanit akuersissutigineqarnissaa pillugu
Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Aningaasaqarnermut, Aatsitassanut, Inatsisit Atuutsinneranut Naligiissitaanermullu
Naalakkersuisoq, Naaja H. Nathanielsen)
Siullermeerneqarnera
Inatsisartut suleriaasianni § 33 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut Naalakkersuisunit
saqqummiunneqartoq: Kalaallit Nunaanni eqqartuussisarnermik inatsisip aamma naalagaaffimmi
tjenestemandit Kalaallit Nunaanniittut pillugit inatsisip allanngortinneqarnissaannik inatsisissatut
siunnersuummut missingiutip (Pinerluttulerinermi eqqartuussisarnermi digitalimik attaveqaatinik
atuineq, suliassat nassuernertut suliarineqartut, najuutinngitsoornermi eqqartuussutit, eqqartuussisut
aamma najukkami eqqartuussisut tunuartussaatitaanerannut ukioritinneqartut il.il.)
Namminersorlutik Oqartussanit akuersissutigineqarnissaa pillugu Inatsisartut
aalajangiiffigisassaattut siunnersuut Naleqqamiit imatut oqaaseqaateqarfigissavarput.
Aningaasaqarnermut, Aatsitassanut, Inatsisit Atuutsinneranut Naligiissitaanermullu Naalakkersuisup
saqqummiinermini tunngavilersuutai inatsisissamut siunnersuummut atatillugu Naleqqamiit
paarsilluarpagut.
Inatsisissami siunnersuummi eqqugaasut pinerluttuliortullu inatsisitigut pitsaasumik taamatullu
isumannaatsuutinnissaasa qulakkeerneqarnissaanik suliaqarnermi Naalakkersuisut kissaateqarnerat
tunngavigalugu siunnersuut una saqqummiunneqartoq oqaatigineqarpoq.
Offentligt
L 49 - Bilag 3
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
UPA2022/19
Jens NapãtôK´
2
Taamatullu Kalaallit Nunaanni Eqqartuussiveqarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit suliami matumani
aamma allannguutit arlallit innersuussutigisimagaat saqqummiussummi oqaatigineqarpoq.
Eqqugaasut pinerluttuliortullu pillugit suliaq qallunaat Naalakkersuisuinik suleqatigiinnikkut
ingerlanneqartumi kalaallit qallunaallu eqqartuussisarnermik inatsisaasa assigiinnerulernissaat
anguneqartussaavoq ullutsinnillu naleqqunnerulernissaat taamatuttaaq anguneqartussaalluni
tamannalu Naleqqamiit naammagisimaaratigu oqaatigissavarput taamatut pilerluttulerinermi suliat
ingerlanneqarlutik suliarineqarneranik naammassiuminarsarneqarnissaat aallartinneqarmata
inatsissami siunnersuutikkut.
Eqqartuussiveqarnikkut suliassarpassuit nunatsinnut naleqqussartariaqartut amerlasuut una
alloriarfiit ilagaat uanilu Naalakkersuisuniit aqqutissiuunneqartoq Naleqqamiit
naammagisimaarparput tassalu pinerluttulerinermik suliap eqqartuusseriaatsikkut maannamiit
sukkanerusumik ingerlanneqalersinnaanissaanut aqqutissiuisoqarniarmat ilaatigut piffissamik
killiliussinissaq inatsimmi uani siunertarineqarluni.
Naleqqussaanerit pisariillisaanerit ilaatigut pinerluuteqartup pinerluuteqarsimanini
nassuerutigisimappagu, taamatullu nassuerneq suliami paasissutissanit allanit
tunngavilersorneqarpat, suliaq najukkami eqqartuussisumit ataatsimit
naammaassineqarsinnaanngussaaq. Taamatullu aaqqiineq suliaqarnermik sivikillisitsissaaq aamma
pinerlunnernit eqqorneqartut pinerluuteqartullu ingerlariaqqinnissaannut periarfissiisussanngussaaq.
Inatsimmi allannguinermi unnerluunneqartoq takkutinngitsoortillugu, suliamut piumasaqaatit
naammaassineqarsimatillugit eqqartuussiviit suliamik naammaassinnissinnaanngorneranik inatsit
imaqarpoq. Taamatullu pisoqartillugu unnerluussaasup takkutinngitsoornerup kingunerisaanik
pineqartoq erseqqissumik paasitinneqarsimanissaa piumasaqaataasunut ilaatinneqarpoq.
Inatsimmi allannguineq aammaattaaq digitalimik attaveqaatinik atuinissamik periarfissaq
eqqunneqartussanngorpoq allakkat tamarmik pappialanngorlugit anillatsittariaarunneranik
nalinginnaasumillu allakkatigut nassiunneqartariaarullutik.
UPA2022/19
Jens NapãtôK´
3
Ataatsimut isigalugu inatsimmi naleqqussaanerup kingunerissavaa eqaannerusumik
pisariinnerusumillu suleriuseqartoqalernissaa taamaasilluni sulianik suliaqartarnermi piffissat
atorneqartartut sivikillilernissaat aqqutissiuunneqartussaalluni tamannalu ataatsimut isigialugu
Naleqqamiit naammagisimaarlutigu taperseratigu oqaatigissavarput.
Taamatullu Kalaallit Nunaanni Eqqartuussisoqarfimmi eqqartuussisut aamma inatsisilerituut
tjenestemanditut sulisut 65-ileereeraangamik atuuffimminnit unittarnissaat pillugu aalajangersagaq
allanngortinneqassaaq malittarisassanilu nutaani sulisut nammineq kissaatigigunikku 70-inik
ukioqalernissamik tungaanut sulisinnaalissapput.
Tamatuma peqatigisaanik najukkami eqqartuussisut aamma aalajangersakkamut ilaatinneqalissapput,
taakkumi tamatumunnga tunngatillugu Kalaallit Nunaanni Eqqartuussisoqarfimmi inatsisilerituutut
ilinniarsimallutik eqqartuussisunut naligiissinneqartariaqarmata.
Inatsimmi allannguutissatut siunnersuutaasut inatsisit atuutsinneqarnerannnut suliarpassuit uani
saqqummiunneqartut suliassarpassuit ilagiinnarpaat taamaammallu Inatsisit atuutsinneqarnerannut
suliassaqarfimmut Naalakkersuisut 2022-mut anguniagassatut takorluugaat pingaarnersiunerallu
aallaavigalugu suliassanut toqqammavilersuutigineqartut Inatsisinut ataatsimiititaliami ilanngullugit
nalilersorluarneqarlutillu suliarineqarnissaat Naleqqamiit innersuussutigerusupparput.
Taamatut oqaaseqarluta Inatsisinut ataatsimiititaliami suliarineqarnissaa Naleqqamiit
innersuussutigaarput.


02.05.22 FM2022/19
1
____________
FM2022/19
J.nr.: 01.33.03-00151
J.nr.: 01.25.01/22FM-LABU-00019
BETÆNKNING
Afgivet af Lovudvalget
vedrørende
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig Udkast til
Forslag til Lov om ændring af retsplejelov for Grønland og lov om statens tjenestemænd
i Grønland (Digital kommunikation i kriminalretsplejen, tilståelsessager,
udeblivelsesdomme, pligtig afgangsalder for dommere og kredsdommere m.v.)
Afgivet til forslagets 2. behandling
Udvalget har under behandlingen bestået af:
Medlem af Inatsisartut Anders Olsen, Siumut, formand
Medlem af Inatsisartut Aqqalu Jerimiassen, Atassut, næstformand
Medlem af Inatsisartut Harald Bianco, Inuit Ataqatigiit
Medlem af Inatsisartut Mariia Simonsen, Inuit Ataqatigiit
Medlem af Inatsisartut Mala Høy Kùko, Siumut
Udvalget har efter 1. behandlingen 29. marts gennemgået forslaget.
Forslagets indhold og formål
Lovforslaget er udarbejdet som et led i regeringens og Grønlands Selvstyres arbejde med at
udvikle danske ansvarsområder i Grønland. Lovforslaget indeholder en række ændringer af
retsplejelov for Grønland, der har til formål at effektivisere behandlingen af kriminalsager.
- Indfører hjemmel til, at der kan anvendes digital kommunikation i kriminalretsplejen.
- Indfører regler om behandling af tilståelsessager, således at der kan afsiges såkaldte
straksdomme.
- Udvider adgangen til at afsige udeblivelsesdomme i kriminalsager. Ændringen
medfører, at domstolen i sager hvor det ikke er tale om andre foranstaltninger end bøde,
konfiskation, førerretsfrakendelse og erstatning, ikke blot kan, men skal behandle
kriminalsagen, som om tiltalte havde tilstået, og afgøre sagen uden videre bevisførelse,
hvis tiltalte udebliver uden oplyst lovligt forfald. Ændringen indebærer endvidere, at det
fremover bliver muligt uden tiltaltes samtykke at fremme en hovedforhandling til dom
Offentligt
L 49 - Bilag 3
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
02.05.22 FM2022/19
2
____________
FM2022/19
J.nr.: 01.33.03-00151
J.nr.: 01.25.01/22FM-LABU-00019
i tiltaltes fravær, selv om det skønnes, at det kan blive tale om anstaltsanbringelse (dog
maksimalt 6 måneder).
- Hæver den pligtige afgangsalder for dommere og andre tjenestemandsansatte jurister
ved Grønlands Retsvæsen fra 65 år til 70 år samt indfører en tilsvarende pligtig afgang
for kredsdommere. Det svarer til reglerne om pligtig afgangsalder i Danmark. Reglerne
hænger sammen med at dommere alene kan afsættes ved dom. Det betyder at en
dommer der er svækket af alder, som påvirker dommerens afgørelser, vil dommeren
kunne fortsætte, indtil Den Særlige Klageret har truffet afgørelse om suspension eller
afskedigelse. Ændringen er uden betydning for, hvornår man har ret til at gå på pension.
Førstebehandling af forslaget i Inatsisartut
Under førstebehandlingen af forslaget blev det blandt andet rejst spørgsmål om fastsættelsen af
en pligtig afgangsalder på 70 år for dommere og kredsdommere er den rigtige løsning for
Grønland.
Udvalgets behandling af forslaget
Med hensyn til at hæve den pligtige afgangsalder for dommere og andre tjenestemandsansatte
jurister ved Grønlands Retsvæsen, samt indførelse af en tilsvarende pligtig afgang for
kredsdommere, finder udvalget grund til at bemærke at den nuværende retstilstand er at
dommere og tjenestemandsansatte jurister ved Grønlands Retsvæsen er pligtige til at gå af ved
65 år, og at det for kredsdommere ikke er fastsat nogen sådan fratrædelsespligt.
I Danmark har denne grænse været på 70 år, siden det blev indført i 1933. Fastsættelsen af
grænsen er en balance mellem det stillingsværn, der præger disse stillinger – det er svært at
skille sig af med dommere for at sikre, at det ikke kan bruges som pressionsmiddel for at påvirke
domstolene – og de væsentlige krav til arbejdsevne, der ligger i disse stillinger. Den tilsvarende
grænse i Grønland blev fastsat til 65 år i 1964. Begrundelsen for fastsættelse af en lavere grænse
end i Danmark blev blandt andet begrundet med en lavere gennemsnitsalder i Grønland.
Lovudvalget finder det positivt at grænsen nu hæves fra 65 til 70 år, og at denne ændring netop
tilgodeser befolkningens stigende levealder og behovet for kvalificeret arbejdskraft i Grønland.
Udvalget finder det samtidigt positivt, at reglerne fremadrettet bliver de samme for
kredsdommere.
Vedrørende forslagets tekniske udformning, bemærker udvalget, at det i bilag 2, i forslagets
bemærkninger, på side 48, fremgår følgende:
”Det følger af retsplejelovens § 283, stk. 2, at det afgøres efter § 148 f i den
danske retsplejelov, om en sag om forældremyndighed, barnets bopæl,
samvær, anden kontakt eller tilladelse til udlandsrejse kan anlægges her i
02.05.22 FM2022/19
3
____________
FM2022/19
J.nr.: 01.33.03-00151
J.nr.: 01.25.01/22FM-LABU-00019
riget (Danmark og Grønland).”
Udvalget formoder at det er tale om en slåfejl, og at den korrekte henvisning skulle være ”…
efter § 448 f i den…”
Udvalgets indstillinger
Et enigt udvalg indstiller forslaget til vedtagelse.
02.05.22 FM2022/19
4
____________
FM2022/19
J.nr.: 01.33.03-00151
J.nr.: 01.25.01/22FM-LABU-00019
Med disse bemærkninger, og med den i betænkningen anførte forståelse, skal udvalget overgive
forslaget til 2. behandling.
Anders Olsen
Formand
Aqqalu Jerimiassen
Næstformand
Harald Bianco
Mariia Simonsen Mala Høy Kùko


19-04-2022 FM 2022/19
_______________
FM 2022/19
AIAN – Sags nr.: 2020 - 27122
1
Rettelsesblad
Erstatter beslutningsforslag af 2. februar 2022
(Der er foretaget rettelser som følge af ressortændringer i Naalakkersuisut)
Naalakkersuisut fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 33 i
forretningsorden for Inatsisartut:
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig Udkast til
Forslag til Lov om ændring af retsplejelov for Grønland og lov om statens tjenestemænd
i Grønland (Digital kommunikation i kriminalretsplejen, tilståelsessager,
udeblivelsesdomme, pligtig afgangsalder for dommere og kredsdommere m.v.)
(Naalakkersuisoq for Råstoffer og Justitsområdet)
Begrundelse
Lovforslaget er udarbejdet som led i regeringens og Selvstyres arbejde med at udvikle danske
ansvarsområder i Grønland. Lovforslaget indeholder navnlig en række ændringer af retsplejelov
for Grønland, der har til formål at effektivisere behandlingen af kriminalsager.
De vigtigste hovedelementer i lovforslaget er følgende:
Lovforslaget har for det første til formål at indføre hjemmel til, at der kan anvendes digital
kommunikation i kriminalretsplejen, svarende til bestemmelsen i § 148 c i den danske
retsplejelov. Denne del af lovforslaget bygger på en anbefaling fra Rådet for Grønlands
Retsvæsen.
Lovforslaget har for det andet til formål at indføre regler om behandling af tilståelsessager,
således at der kan afsiges såkaldte straksdomme.
Naalakkersuisut har således fremsat ønske om, at der i retsplejelov for Grønland indsættes
regler om behandling af tilståelsessager, herunder at der indsættes hjemmel til straks at fremme
en kriminalsag – hvor domsmænd ellers skulle have medvirket – til dom, hvis sigtede afgiver
en uforbeholden tilståelse.
Med lovforslaget lægges der derfor op til, at der indføres et nyt afsnit i retsplejeloven, som
indeholder reglerne for tilståelsessager og for udenretlig bødevedtagelse svarende til kapitel 76
i den danske retsplejelov. Der lægges i den forbindelse bl.a. op til, at der skabes hjemmel til at
udvide muligheden for at vedtage og betale en bøde på stedet. Dette bygger på en ændring af
den danske retsplejelov, som blev gennemført ved lov nr. 714 af 8. juni 2018 om ændring af
retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager).
Lovforslaget har for det tredje til formål at udvide adgangen til at afsige udeblivelsesdomme i
kriminalsager. Udvidelsen af reglerne bygger navnlig på en ændring af den danske retsplejelov,
der blev gennemført ved lov nr. 203 af 28. februar 2017 om ændring af retsplejeloven, lov om
Offentligt
L 49 - Bilag 3
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
2
fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om elektroniske kommunikationsnet- og tjenester
(Udeblivelsesdomme, forkyndelse og anvendelse af digital kommunikation i straffesager m.v.).
Den foreslåede ændring medfører, at domstolene i sager, hvor der ikke er tale om anden
foranstaltning end bøde, konfiskation, førerretsfrakendelse og erstatning, ikke blot kan, men
skal behandle kriminalsagen, som om tiltalte havde tilstået, og afgøre sagen uden videre
bevisførelse, hvis tiltalte udebliver uden oplyst lovligt forfald.
Ændringen indebærer endvidere, at det fremover bliver muligt uden tiltaltes samtykke at
fremme en hovedforhandling til dom i tiltaltes fravær efter retsplejelovens § 453, stk. 3, selv
om det skønnes, at der kan blive tale om anstaltsanbringelse (dog maksimalt 6 måneder). Der
indføres i den forbindelse en ordning med obligatorisk forsvarerbeskikkelse i sager, der frem-
mes efter § 453, stk. 3, nr. 4, hvor der er spørgsmål om anstaltsanbringelse, ligesom der indføres
regler om genoptagelse af sager, der er fremmet efter § 453, stk. 3.
Det bemærkes for god ordens skyld, at den danske retsplejelovs § 855 og § 897 efterfølgende
er ændret ved lov nr. 1169 af 8. juni 2021. Dette er der imidlertid ikke taget højde for i
nærværende lovforslag, som er udarbejdet, inden den pågældende lovændring blev vedtaget i
Folketinget.
Lovforslaget har for det fjerde til formål at ændre lov om statens tjenestemænd i Grønland med
henblik på at hæve den pligtige afgangsalder for dommere og andre tjenestemandsansatte
jurister ved Grønlands retsvæsen fra 65 år til 70 år samt at indføre en tilsvarende pligtig
afgangsalder for kredsdommere. I dag er der ingen pligtig afgangsalder for kredsdommere.
Ændringen indebærer, at dommere og andre tjenestemandsansatte jurister samt kredsdommere
fremover vil skulle afskediges fra udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år. Dette svarer
til reglerne om pligtig afgangsalder for dommere m.v. i Danmark.
Årsagen til, at man har en pligtig afgangsalder for særligt denne gruppe af tjenestemandsansatte,
skal findes i, at dommere alene kan afsættes ved dom. Det betyder, at hvis en dommer er
svækket af alder, som påvirker dommerens afgørelser, vil dommeren kunne fortsætte, indtil
Den Særlige Klageret har truffet afgørelse om suspension eller afskedigelse. Det vil kunne have
vidtrækkende konsekvenser for de borgere og virksomheder, der er involveret i en retssag.
Forslaget vil derimod ikke berøre retten for dommere og andre tjenestemandsansatte jurister og
kredsdommere til at gå på alderspension fra udgangen af den måned, hvori de fylder 60 år i
henhold til lov om pension til statens tjenestemænd i Grønland. Samtidig vil forslaget betyde,
at dommere og andre tjenestemandsansatte jurister og kredsdommere ved fortsat ansættelse ud
over 65-års-alderen vil oppebære løn og i takt hermed optjene yderligere pensionsalder, hvis de
ikke har opnået den højeste pensionsalder på 37 år.
Bemærkninger fra Naalakkersuisut til udkastet
En effektivisering af behandlingen af kriminalsager vil være til gavn for både ofre og
gerningsperson. Jo hurtigere en sag bliver behandlet, jo hurtigere kan de involverede parter
komme videre og om nødvendigt få den rette behandling.
På den baggrund har det været et ønske fra Naalakkersuisut at indføre regler om såvel
tilståelsessager som udeblivelsesdomme, således at retssager ikke trækker unødigt langt ud.
3
Ved tilståelsessager åbnes der nu mulighed for, at man kan få afgjort sin sag uden indkaldelse
af domsmænd, hvis man erkender forbrydelsen, og erkendelsen i øvrigt underbygges af
oplysningerne i sagen. Det vil også betyde, at der vil kunne afsiges straksdomme i forbindelse
med en fremstilling for en dommer i grundlovsforhør, således at man undgår lange
tilbageholdelsesperioder, indtil en sag kan afgøres med domsmænd. På denne måde kan
gerningspersonen få sin afgørelse med det samme og gå direkte til afsoning, hvis der er grundlag
for tilbageholdelse.
Med udeblivelsesdomme gives der mulighed for at afgøre en sag, uden at den tiltalte er til stede,
under nærmere angivne omstændigheder. Det vil betyde, at sager ikke trækker i langdrag, fordi
den tiltalte ikke ønsker at møde op, og dermed vil vidner og andre aktører i retten ikke skulle
indkaldes forgæves til retsmøder, der bliver aflyst, når tiltalte udebliver.
Endelig ændres den pligtige afgangsalder for dommere fra 65 år til 70, ligesom kredsdommerne
bliver omfattet af ordningen. Det betyder, at det er muligt for en dommer, der ønsker at fortsætte
sit virke, til pågældende fylder 70 år, har mulighed for dette. Det skal understreges, at det ikke
er en pligt men en mulighed. Til gengæld er det ikke en mulighed at fortsætte sit virke efter det
fyldte 70. år, som det er i dag for kredsdommere.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Ingen.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det private erhvervsliv
Ingen.
Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne
Ingen.
Høring
Justitsministeriet har stået for høringsprocessen, hvor relevante grønlandske myndigheder har
været inddraget. Forslaget har været i høring i perioden fra den 19. januar 2021 til den 16.
februar 2021.
Bilag
1. Resumé af Udkast til Forslag til Lov om ændring af retsplejelov for Grønland og lov om
statens tjenestemænd i Grønland
2. Udkast til Forslag til Lov om ændring af retsplejelov for Grønland og lov om statens
tjenestemænd i Grønland
3. Kommenteret høringsoversigt


1
26. april 2022 UPA 2022/19
Kalaallit Nunaanni eqqartuussisarnermik inatsisip aamma naalagaaffimmi tjenestemandit Kalaallit
Nunaanniittut pillugit inatsisip allanngortinneqarnissaannik inatsisissatut siunnersuummut
missingiutip (Pinerluttulerinermi eqqartuussisarnermi digitalimik attaveqaatinik atuineq, suliassat
nassuernertut suliarineqartut, najuutinngitsoornermi eqqartuussutit, eqqartuussisut aamma
najukkami eqqartuussisut tunuartussaatitaanerannut ukioritinneqartut il.il.) Namminersorlutik
Oqartussanit akuersissutigineqarnissaa pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Aningaasaqarnermut, Aatsitassanut, Inatsisit Atuutsinneqarnerannut Naligiissitaanermullu
Naalakkersuisoq)
Siumup isumaa naappertorlugu inuiaat inatsisitigut illersugaanerisa qulakkeersimajuarnissaa
pingaaruteqarluinnartuuvoq. Taamaammat Siumut eqqartuussiveqarnerup iluani
pitsanngorsaanissanut eqaallisaanissanullu peqataassaaq, taamaaliornikkummi innuttaasut inatsisitigut
illersugaaffeqarnerunissaannik sulineq naqissuserneqartussaammat.
Ilisimasatsituut Inatsisinik atuutsitsinermut oqartussaaffik Naalagaaffiup ataani suli inissisimavoq,
taamaattumillu suliassanut taakkununnga tunngatillugu allannguinissanik imaluunniit ullutsinnut
naleqqussaanissanik siunertaqartoqartillugu Naalagaaffeqatigiinnermi Oqartussaasut
saaffigineqartarput suliakkerneqartarlutillu.
Aalajangiiffigisassatullu siunnersuummut matumunnga tunngatillugu taamatuttaaq iliortoqarpoq,
tassami siunnersuummi matumani anguniarneqartut qinigaaffiup siulianili aallartisarneqarnikuupput,
ilaatigut Kalaallit Nunaanni Eqqartuussiveqarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit
innersuussuteqartarsimanerisa kingunerisaannik.
Naalakkersuisut matumani Eqqartuussisarnermik inatsimmi arlalinnik allannguuteqartitsinissaq
eqaallisaassuteqarnissarlu pillugit saqqummiussaanni qaqilerneqartut Siumumiit iluarisimaarpagut,
taamaalillunimi pinerluttulerinermi suliat ingerlasarnerisa naammassiuminarsarneqarnissaat
qulakkeerniarneqarmat. Misilittakkammi amerlasuutigut aamma takutittarpaat pinerluttulerinermi
inatsimmi unioqqutitsinerpassuit ilaatigut suliassatut annertoorsuartut taaneqarsinnaanngikkaluit allaat
sivisoorsuarmik ingerlasinnaasartut, tamannalu illuatungeriinnut, tassalu pinerlineqartumut
pinerliisumullu pilertornerusumik pitsaanerusumillu atugassaqartitsinissaagaluanut
kingunerlussinnaasarluni.
Misilittakkattaaq aamma takutittarpaat pinerluuteqarsimasunut suliat eqqarsaatigalugit suliat
kinguarsarneqarsinnaasartut unnerluunneqartup suliap inaarsarnerani takkutinngitsoornera
takkussinnaajunnaarneraluunniit pissutigalugit, naak piumasaqaatit assigiinngitsut
naammassineqareersimagaluartut. Tamanna piumasaqaatitalimmik piumasaqaatinillu
atortikkuminartunik toqqammaveqarnikkut eqqartuussiviit suliamik naammassinnissinnaalernissaat
anguniarneqarmat Siumumiit iluarisimaarparput. Tamannalu periuseq inuinnaat saqitsaanneranni
sulianut atugaasoq ajunngitsumik misilittagaqarfigineqartoq eqqarsaatigalugu Siumumiit immikkut
taasaqarfigissallugu naleqquttutut isigaarput.
Offentligt
L 49 - Bilag 3
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
2
Suliassaqarfippassuit allat assigalugit digitalimik attaveqaatinik atuinissamik
periarfissap eqqunniarneqarnera taamaattussaasariaqartutut isigalugu
Siumumiit tapersiissuteqarpugut, taamatuttaaq Kalaallit Nunaanni Eqqartuussisoqarfimmi
eqqartuussisut aammalu inatsisilerituut tjenenestemanditut sulisut 65-ileereeraangamik
atuuffimminnit unittarnissaannik aalajangersagaq allanngorlugu ukiunut 70-inut
periarfissiissuteqarniarneq Siumumiit taperserparputtaaq.
Naggataatigut pinerluttulerinermi suliat eqqarsaatigalugit Siumumiit Naalakkersuisunut
nassuiaassuteqarfigeqqussavarput matumani kalaallit danskillu eqqartuussisarnermik inatsisaasa
assigiinnerulernissaannik anguniagaqarneq arlaatigut immikkut eqqummaariffeqarnissamik
maluginiagassartaqarnersoq, tassani danskit pillaasarnermik inatsiseqarnerat aammalu nunatsinni
pineqaatissiisarnermik inatsiseqarnerput eqqarsaatigalugit.
Siumumiit taamatut oqaaseqarluta siunnersuut aappassaaneerneqartinnani Inatsisinut
ataatsimiititaliami suliarineqarluni pinissaa innersuussutigaarput.
Anders Olsen, Siumut.


19-04-2022 FM 2022/19
______________________
FM 2022/19 1
AIAN – Sags nr.: 2020 - 27122
Rettelsesblad
Erstatter forelæggelsesnotat af 2. februar 2022
(Der er foretaget rettelser som følge af ressortændringer i Naalakkersuisut)
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig Udkast til
Forslag til Lov om ændring af retsplejelov for Grønland og lov om statens tjenestemænd
i Grønland (Digital kommunikation i kriminalretsplejen, tilståelsessager,
udeblivelsesdomme, pligtig afgangsalder for dommere og kredsdommere m.v.)
(Naalakkersuisoq for Råstoffer og Justitsområdet)
Forelæggelsesnotat
(Naalakkersuisoq for Råstoffer og Justitsområdet)
1. behandling
Nærværende lovforslag fremsættes på baggrund af Naalakkersuisuts ønske om at sikre
retssikkerheden for både ofre og gerningsmænd. Rådet for Grønlands Retsvæsen har
herudover anbefalet flere af ændringerne, så der opnås større lighed mellem den grønlandske
og danske retsplejelov.
Lovforslaget er dermed endnu et led i det igangværende samarbejde med den danske regering
om at opdatere justitsområdet, så det er effektivt og tidssvarende.
Der lægges med lovforslaget op til en effektivisering af kriminalsagskæden. Formålet er, at
skabe rammerne for, at en kriminalsag kommer hurtigere gennem retssystemet, end tilfældet
er i dag.
For det første lægger forslaget op til at indføre tilståelsessager i den grønlandske kriminallov.
Det betyder, at en sag vil kunne afgøres med kun én kredsdommer – og altså uden
domsmænd, hvis gerningsmanden tilstår sine handlinger, og tilståelsen underbygges af øvrige
oplysninger i sagen. Denne forenklede fremgangsmåde vil forkorte sagsbehandlingstiden og
give mulighed for, at både ofre og gerningsmænd hurtigere kan komme videre.
For det andet lægger forslaget op til at indføre en udvidet mulighed for at anvende
udeblivelsesdomme i kriminalsager. Forslaget indeholder således de samme muligheder for at
afsige en dom uden den tiltaltes tilstedeværelse, som blev indført i danske retsplejelov i 2017.
Ved denne lovændring i Danmark blev der lagt op til, at domstolene skal – og ikke blot kan –
gennemføre en sag, når tiltalte udebliver, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Herunder er
det en betingelse, at tiltalte udtrykkeligt er gjort opmærksom på konsekvenserne ved en
udeblivelse fra retten.
Herudover indsættes der en mulighed for at anvende digital kommunikation, så ikke alle
dokumenter skal printes og sendes med almindelig post. Det vil betyde en mere smidig
sagsbehandling, som også medvirker til at nedbringe sagsbehandlingstiderne.
Offentligt
L 49 - Bilag 3
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
2
Til sidst ændres reglen om, at dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved Grønlands
Retsvæsen, skal stoppe deres virke, når de fylder 65 år. Med de nye regler kan de fortsætte til
de er 70 år, hvis de ønsker det. Samtidig bliver kredsdommerne også omfattet af reglen, da de
på dette område bør sidestilles med de juridiske dommere i Grønlands Retsvæsen. Ændringen
har ikke nogen betydning for, hvornår man har ret til at gå på pension, men den indebærer, at
man ikke kan fortsætte som dommer, efter at man er blevet 70 år, selvom man måtte ønske
det.
En dommer udfører en meget vigtig funktion, og det kan få store konsekvenser for berørte
borgere, hvis dommeren er alderssvækket og ikke selv kan indse dette. Forslaget om at hæve
den pligtige afgangsalder fra 65 til 70 år skal ses i lyset af, at gennemsnitslevealderen er
stigende, og at der derfor ikke længere er nogen begrundelse for, at en dommer i Grønland
skulle være forpligtet til at gå tidligere af end en dommer i Danmark.
Med disse ord vil Naalakkersuisut overlade punktet til behandling i Inatsisartut.


FM 2022/19
J.nr 00.00.00/22FM-LABU-00019 Side 1
FM 2022/19
26/4-2022
Anna Wangenheim
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig Udkast til Forslag til Lov om
ændring af retsplejelov for Grønland og lov om statens tjenestemænd i Grønland (Digital kommunikation
i kriminalretsplejen, tilståelsessager, udeblivelsesdomme, pligtig afgangsalder for dommere og
kredsdommere m.v.)
(Naalakkersuisoq for Finanser, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling)
(1. behandling)
Demokraatit takker Naalakkersuisut for at fremsætte dette vigtige forslag.
Formålet med tilretning af retsplejelovens bestemmelser er at sikre en større lighed mellem den
grønlandske og danske retsplejelov. Der er nok at tage fat i, og det kan kun gå for langsomt med at
reformere mange dele af den grønlandske retsplejelov og kriminallov for at gøre retssikkerheden i
Grønland mere tidssvarende, moderne og ikke mindst retfærdig.
Demokraatit har selvfølgelig modtaget og læst Naalakkersuisuts visioner for justitsområdet, der blev sendt
ud til os for nogle uger siden. Vi er tilfredse med, at der ligger mange gode intentioner. Vi mener dog, at de
politiske ønsker og målsætninger om at effektivisere vores retsvæsen går for langsomt – ikke mindst set
med borgernes og ofrenes øjne. Det virker så afsindigt tungt og langtrukkent at få de politiske ønsker
realiseret, når beslutningerne i sidste ende – og med bemærkninger fra det danske justitsministerium, altid
skal ende med kompromiser, som ikke altid står i mål med vores ønsker.
Eksempelvis er der endnu ikke fundet e holdbar løsning på helt ventelistesituationen i vores anstalter, som
er helt urimelig, da det betyder, at gerningsmanden ikke kommer til afsoning hurtigt nok. Det skader
retfærdighedsfølelsen. Jeg vil derfor i den anledning spørge Naalakkersuisut, hvilke konkrete initiativer og
dialog der er indledt med justitsministeriet for også at sikre en mere effektiv effektuering af domme, hvor
der besluttes anstaltsanbringelse?
Virkeligheden er, at gerningsmænd stadigvæk venter i mange måneder, og i nogle tilfælde, år før dommen
effektueres. Det er ganske enkelt ikke rimeligt, at gerningsmænd i vores små samfund, fortsat får lov til at
gå rundt i gaderne, hvor de kan møde deres ofre. På disse dele har vi fra Demokraatit også nogle forslag til
debat i salen på denne Forårssamling. Jeg glæder mig til, at vi også kan få debatteret retfærdigheden for
ofrene.
Vi ved dog også, at forebyggelse er altafgørende for ikke blot at øge pladserne i anstalterne og ved blot at
højne foranstaltningsniveauet. Så der er rigeligt at tage fat på i forhold til social- og sundhedspolitik for at
ønskerne om bedre retssikkerhed for landets borgere også skal lykkes.
Offentligt
L 49 - Bilag 3
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
FM 2022/19
J.nr 00.00.00/22FM-LABU-00019 Side 2
Vi ser dog med tilfredshed, at der ved dette forslag fremkommer et konkret effektiviseringstiltag, hvor det
skal være muligt med en domsafsigelse uden tilstedeværelse af en dommer i forbindelse med
tilståelsessager. Alt andet er en uhensigtsmæssig bureaukratisk tilgang. Det er ligeledes positivt, at der i
effektiviseringsøjemed lægges op til, at der fremover skal anvendes digitale løsninger for dels at forenkle
sagsbehandlingerne, men også for at sikre at dokumenterne sendes digitalt. Det er alt andet lige et
nødvendigt effektiviserings- og moderniseringstiltag. Dog skal vi være opmærksomme på, at der vil være en
overgangsperiode i forbindelse med implementering af denne nye arbejdsgang, og som ikke skal gå ud over
de berørte parter; herunder gerningsmand og offer. Med andre ord skal man sikre at parterne er vant til at
anvende digitale løsninger, idet ikke alle borgere i landet er overgået til brugen af eks. Sullissivik og NemID
for at sikre rettighederne.
Demokraatits helt store håb er, at disse ovenstående tiltag på sigt også vil fremme ofrenes retssikkerhed i
sådan en grad, at der langt hurtigere kan blive behandlet sager. Den helt store fokus bør være på sager,
hvor børn er involveret. Eksempelvis i familieretssager og sædelighedsforbrydelser, hvor børn og unge
krænkes. Vi forventer derfor, at den kommende vedtagelse af Grønlands tiltrædelse af
Istanbulkonventionen vil medføre langt flere lovgivningsmæssige tilretninger, som har til hensigt at
beskytte ofrene i langt højere grad, end tilfældet er i dag.
Endelige bemærkninger omkring den pligtige afgangsalder for dommere fra 65 år til 70, ser vi ligeledes på
med tilfredshed. Argumenterne herfor er tydelige. Dog bemærker vi ligeledes, at det kan have
konsekvenser i forhold til afgørelser, når man er alderssvækket. Vi vil alligevel understrege, at det er en
meget generel udtalelse, da ikke alle mennesker, herunder domsmænd kan/får alderssvækkelse. I et land
som Grønland, hvor vi har så stort et behov for også at gøre brug af vores ”grå guld” er altafgørende for,
hvordan vi som samfund ellers kan fungere bæredygtigt. Men vi kan heller ikke se bort fra, at vi her i
Grønland har en lavere gennemsnitlig levealder end i Danmark. Vi er derfor enige i, at der kan være behov
for kontinuerlige tilretninger i bestemmelserne for at lovene i Grønland er kontekstuelt meningsfulde.
Derfor er det oplagt at spørge i dette fora, om denne ændring nu også giver mening i og for Grønland?
Denne del kunne man med fordel gøre til genstand for nærmere drøftelse i udvalgsbehandlingen, som vi
henviser forslaget til.
Med disse ord ønsker vi en god debat og god arbejdslyst.


FM2022/019
29.03.2022
Harald Bianco
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter
sig Udkast til Forslag til Lov om ændring af retsplejelov for Grønland og
lov om statens tjenestemænd i Grønland (Digital kommunikation i
kriminalretsplejen, tilståelsessager, udeblivelsesdomme, pligtig
afgangsalder for dommere og kredsdommere m.v.)
(Naalakkersuisoq for Finanser, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling)
I efteråret 2021 og i dette forår 2022 behandler vi en del danske love som
tilpasses forholdene i vores land. Dette forslag er blot en af disse. Fordelen er
selvsagt at borgernes lovgivningsmæssige beskyttelse bliver styrket, hvorfor
Inuit Ataqatigiit anser det naturligt at såvel Naalakkersuisut og Rådet for
Grønlands Retsvæsen ønsker at disse bliver taget op, hvilket vi er taknemmelige
for. Ligesom disse tilpasninger sker på baggrund af teknisk udvikling, tilpasning
af sager, som medfører at man kan afslutter sager hurtigere, som bl.a. har til
formål at få afsluttet sager hurtigere. Her er fokus på indførelse af regler for
tilståelsessager.
Ligeledes vil man udvide adgangen til at afsige udeblivelsesdomme. Disse vil
forbedre sagsbehandlingen. Dette er en del af de positive effekter som
digitaliseringen medfører, nemlig smidigere arbejdsgange og mindre
papirarbejde.
Når man er sund og rask kan en person selv afgøre om man vil gå på pension
som 65-årig, hvor vedkommende får afsked som tjenestemand som 70 årig,
dette er en god nyhed for tjenestemænd.
Offentligt
L 49 - Bilag 3
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
Med disse bemærkninger indstiller Inuit Ataqatigiit punktet til behandling i
relevant udvalg forud for andenbehandlingen af forslaget.