Inatsisartuts behandling af den del af lovforslaget, der omhandler samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse

Side 1 | 1
Grønlandsudvalget
Til: Udvalgets medlemmer
Dato: 23. februar 2023
L 49
Forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland, retsplejelov for Grøn-
land og andre love. (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, digital kom-
munikation i kriminalretsplejen, tilståelsessager, udeblivelsesdomme, pligtig
afgangsalder for dommere og kredsdommere m.v. og ændringer som følge af
modernisering af arve- og skiftelovgivningen i Grønland m.v.).
Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).
Inatsisartuts behandling af den del af lovforslaget, der omhandler
samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse
Vedlagt findes dokumenter fra Inatsisartuts behandling af den del af lov-
forslaget, der omhandler samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse. Forslaget
blev enstemmigt vedtaget af Inatsisartut.
Med venlig hilsen
Jesper Thinghuus,
udvalgssekretær
Offentligt
L 49 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)


_______________
EM2022/119
AIAN – Sags nr.: 2020 - 15349
1
24-06-2022 EM2022/119
Naalakkersuisut fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 33 i
forretningsorden for Inatsisartut:
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig udkast til
Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret
voldtægtsbestemmelse)
(Naalakkersuisoq for Råstoffer og Justitsområdet)
Begrundelse
Lovforslaget er udarbejdet som led i regeringens og Grønlands Selvstyres arbejde med at
udvikle danske ansvarsområder i Grønland. Naalakkersuisut har i den forbindelse fremsat
ønske om, at der indføres en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse.
Formålet med lovforslaget er således at udvide anvendelsesområdet for kriminallovens
bestemmelse om voldtægt. Det foreslås på den baggrund at nyaffatte § 77 i kriminalloven så
bestemmelsen tillige omfatter samleje eller andet seksuelt forhold med en person, som ikke
har samtykket heri.
Et samtykke skal gives frivilligt og være udtryk for den pågældendes frie vilje, bedømt ud fra
omstændighederne ved den konkrete situation.
Voldtægt handler ikke om tvang eller pligt til at sige fra. Tværtimod handler det om, hvorvidt
parterne af egen fri vilje samtykker i en seksuel aktivitet. Begge parter skal samtykke, og
samtykket skal foreligge under hele samlejet. Ellers er det voldtægt, og det gælder også i
parforhold.
Samtykke kan komme til udtryk gennem ord eller handling. Der stilles ikke krav om, at
samtykke skal være udtrykt direkte eller i øvrigt på nogen bestemt måde. Samtykke efter
voldtægtsbestemmelsen skal således vurderes uformaliseret og ud fra en konkret og samlet
vurdering.
Samtykke i seksuelle relationer kan komme til udtryk på forskellige måder og i forskellige
former.
Der må som udgangspunkt være en formodning for, at en person, der samtykker i et samleje
eller andet seksuelt forhold, ikke blot forholder sig helt passivt, men deltager i et eller andet
omfang.
Handlinger, der kan være udtryk for et samtykke til samleje eller andet seksuelt forhold, vil
f.eks. kunne være kys, berøringer, nydende lyde eller relevante bevægelser, f.eks. at man
vender sig mod den anden person, selv hjælper til med at tage sit undertøj af, udfører
samlejebevægelser eller lignende.
Det forekommer, at en person, der udsættes for f.eks. et seksuelt overgreb, agerer ud fra en
ubevidst frygtbetinget tilstand, hvor vedkommende ikke gør modstand (”fryser”). Dette kan
give sig udslag i f.eks. dissociation eller tonisk immobilitet, hvor vedkommende ikke vil
Offentligt
L 49 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
2
kunne tale eller bevæge sig, men der ses også eksempler på, at forurettedes krop er i en sådan
frygttilstand (kører på ”autopilot”), så vedkommende fysisk kan fungere (f.eks. vende sig om
eller foretage seksuelle handlinger, hvis forurettede bliver bedt om det), uden at dette er
udtryk for forurettedes frie vilje. Dette vil både kunne forekomme før og under et samleje
eller i forbindelse med andet seksuelt forhold end samleje. I en sådan tilstand er passivitet fra
den forurettedes side således ikke et udtryk for samtykke eller for en bevidst strategi eller
handling fra forurettedes side, men et udtryk for frygt. I sådanne tilfælde foreligger der aldrig
samtykke.
Når der ses bort fra ovennævnte situationer, vil der ved total passivitet forstås den situation,
hvor den ene person ikke foretager sig nogen form for handling, der kan indikere samtykke
eller manglende samtykke til samleje.
I de situationer, hvor der er udvist total passivitet fra den ene persons side, er der en
formodning for, at vedkommende ikke samtykker, og derfor må den person, der ønsker
samleje eller andet seksuelt forhold gennemført, gøre noget for at sikre sig, at vedkommende
samtykker. Også ved total passivitet må det dog afhænge af en konkret og samlet vurdering,
om deltagelse i samlejet kan anses for at være sket med samtykke.
Der vil – også ved total passivitet – efter en konkret og samlet vurdering kunne foreligge
samtykke. Her vil det naturligt kunne indgå i vurderingen, om parterne tidligere har haft
gennemført samleje med samtykke, der er foregået på samme måde, uden at der har været tale
om indirekte trusler eller lignende, eller om parterne ikke tidligere har haft nogen seksuel
relation.
Der må som udgangspunkt være en formodning for, at en person, der samtykker i et samleje
eller andet seksuelt forhold, ikke blot forholder sig helt passivt, men deltager i et eller andet
omfang.
I de situationer, hvor samtykke på den ene eller anden måde er kommet til udtryk, men hvor
der undervejs udvises passivitet, og der derfor er anledning til at overveje rækkevidden af
samtykket, f.eks. om samtykket kun gælder vaginalt samleje, men ikke analt samleje, eller om
det kun gælder oralt seksuelt forhold, men ikke vaginalt samleje, vil der ligeledes skulle
foretages en konkret og samlet vurdering af, om der af den konkrete situation og
sammenhæng fremgår et samtykke til de seksuelle forhold. I den forbindelse vil hensynene,
som er nævnt ovenfor, ligeledes kunne indgå i vurderingen.
Om der er samtykket i et samleje eller andet seksuelt forhold beror på, om personen deltager i
den seksuelle aktivitet af egen fri vilje. Det afgørende er, at personen har haft mulighed for at
tage stilling til, om vedkommende vil deltage i den seksuelle aktivitet.
Det skal i den forbindelse understreges, at det er personens adfærd umiddelbart i
sammenhæng med og på tidspunktet for samlejet, som er afgørende for vurderingen af, om
der foreligger samtykke. Flirtende adfærd, kys tidligere på aftenen, eller det forhold, at en
person er gået med en anden person hjem, kan ikke i sig selv anses som samtykke til et
samleje.
Samtykke skal foreligge under hele den seksuelle aktivitet. Det forhold, at en person har givet
udtryk for, at den pågældende samtykker i den seksuelle aktivitet, udelukker ikke, at
vedkommende senere trækker sit samtykke tilbage.
3
Et samtykke må – navnlig ud fra retssikkerhedsmæssige hensyn – vurderes objektivt ud fra
oplysningerne om personens deltagelse i den seksuelle aktivitet, herunder personens ord og
handlinger, og ikke ud fra personens indre overbevisning. Dette indebærer f.eks., at en person,
som efter sin indre overbevisning ikke ønsker at deltage i en seksuel aktivitet, men som
alligevel vælger at gå med til dette, vil skulle anses for at have samtykket heri.
Det er retten, som efter en samlet vurdering af alle sagens omstændigheder, vil skulle afgøre,
om der foreligger et samtykke i det konkrete tilfælde.
Bemærkninger fra Naalakkersuisut til udkastet
Nærværende lovforslag fremsættes på baggrund af Naalakkersuisuts ønske om at højne
justitsområdet, så det er effektivt og tidssvarende, og således at det bedst muligt er i
overensstemmelse med befolkningens ønsker og retsfølelse.
Naalakkersuisut har derfor i maj sidste år rettet henvendelse til Justitsministeriet og anmodet
om, at der indføres en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i kriminalloven, der svarer til
den bestemmelse, der trådte i kraft i den danske straffelov den 1. januar 2021.
Voldtægt er en af de mest alvorlige personfarlige forbrydelser, og det indebærer en grov
krænkelse af den seksuelle selvbestemmelsesret. Ethvert menneske har grundlæggende frihed
og ret til at bestemme over sin egen krop. Derfor er det afgørende ved indførelse af denne
bestemmelse at signalere, at alle seksuelle handlinger skal være baseret på begge parters
ønsker. De skal med andre ord være frivillige. I modsat fald er det voldtægt.
Indførelse af en bestemmelse, der kriminaliserer samleje uden samtykke som voldtægt, vil
derfor ikke kun have betydning for, hvordan voldtægtssager vurderes og håndteres af politiet,
anklagemyndigheden og domstolene. Det vil også bidrage til en holdningsændring i
samfundet, som forhåbentlig vil øge fokus på respekt for andre menneskers grænser og føre
til, at der på sigt vil være færre, der overskrider disse grænser.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Eventuelle udgifter forbundet med oplysningskampagne, når lovforslaget skal træde i kraft.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det private erhvervsliv
Ingen.
Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne
Ingen.
Høring
Justitsministeriet har stået for høringsprocessen, hvor relevante grønlandske myndigheder har
været inddraget. Forslaget har været i høring fra den 11. maj 2022 til den 8. juni 2022.
Bilag
1. Resume af udkast til Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland
(Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse).
2. Udkast til Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret
voldtægtsbestemmelse)
3. Kommenteret høringsoversigt


24-06-2022 EM2022/119
________________________
EM2022/119
AIAN Sagsnr. 2020 - 15349
1
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig Forslag til
Lov om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret
voldtægtsbestemmelse)
(Naalakkersuisoq for Råstoffer og Justitsområdet)
Forelæggelsesnotat
(Naalakkersuisoq for Råstoffer og Justitsområdet)
1. behandling
Nærværende lovforslag fremsættes på baggrund af Naalakkersuisuts ønske om at højne
justitsområdet, så det er effektivt og tidssvarende, og således at det bedst muligt er i
overensstemmelse med befolkningens ønsker og retsfølelse.
Naalakkersuisut har derfor i maj sidste år rettet henvendelse til Justitsministeriet og
anmodet om, at der indføres en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i kriminalloven,
der svarer til den bestemmelse, der trådte i kraft i den danske straffelov den 1. januar 2021.
Voldtægt er en af de mest alvorlige personfarlige forbrydelser, og det indebærer en grov
krænkelse af den seksuelle selvbestemmelsesret. Ethvert menneske har grundlæggende
frihed og ret til at bestemme over sin egen krop. Derfor er det afgørende ved indførelse af
denne bestemmelse at signalere, at alle seksuelle handlinger skal være baseret på begge
parters ønsker. De skal med andre ord være frivillige. I modsat fald er det voldtægt.
Indførelse af en bestemmelse, der kriminaliserer samleje uden samtykke som voldtægt, vil
derfor ikke kun have betydning for, hvordan voldtægtssager vurderes og håndteres af
politiet, anklagemyndigheden og domstolene. Det vil også bidrage til en holdningsændring
i samfundet, som forhåbentlig vil øge fokus på respekt for andre menneskers grænser og
føre til, at der på sigt vil være færre, der overskrider disse grænser.
Det er vigtigt at understrege, at det stadigvæk er anklagemyndigheden, der skal føre det
fornødne bevis for, at der ikke var samtykke. Dette skal ske ud fra en objektiv og samlet
afvejning af sagens konkrete omstændigheder. På denne måde balanceres hensynet til
beskyttelse af voldtægtsofre overfor retssikkerheden for de, der anklages for voldtægt.
Vi skal som samfund yde voldtægtsofre den retsbeskyttelse, de har krav på.
For at en ny lovgivning på området skal skabe forandring, er det imidlertid vigtigt med en
oplysningskampagne til borgerne om, hvad retten til seksuel selvbestemmelse betyder. I
Sverige har man haft stor succes med uddannelse og information til særligt de unge i
forbindelse med indførelse af en lignende bestemmelse. Naalakkersuisut vil derfor arbejde
for at iværksætte en oplysningskampagne om ændringerne, inden loven træder i kraft.
Offentligt
L 49 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
2
Med disse ord overlader Naalakkersuisut punktet til behandling i Inatsisartut.


Siverth K. Heilmann EM 2022/119
Atassut 11. Oktober 2022
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig Forslag til Lov om
ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse)
(Naalakkersuisoq for Råstoffer og Justitsområdet)
Vi vil fra Atassut komme med følgende bemærkninger til fremsat lovudkast til voldtægt ændring af
kriminalloven for Grønland.
Jeg vil ikke lægge skjul på at overskriften til lovforslaget og naalakkersuisut´s afsluttende bemærk-
ning kan misforstås, hvor budskabet forlyder” for at en ny lovgivning på området skal skabe foran-
dring, er det imidlertidigt vigtigt med en oplysningskampagne til borgerne om, hvad retten til sek-
suel selvbestemmende betyder”.
Ja, i forbindelse med indførelsen af lignende bestemmelse, er det der påpeget succesen især på ud-
dannelsesområdet og information til de unge, efter indførelsen af ny lov. Naalakkersuisut vil derfor
arbejde for at iværksætte en oplysningskampagne om ændringerne, inden loven træder i kraft.
Når vi arbejder med ændringsforslag til lov om ændring af kriminallov, skal inatsisartutbeslutning
om ændring jo først fremsættes til godkendelse fra Folketinget.
Formålet er dog, at sagen fremlægges til anden behandling den 16. november 2022, hvorfor vi fra
Atassut forslå, at sagen behandles gennemgående fra respektive udvalg, og at uklarheder afklares.
Fra Atassut ønsker vi udvalget et godt arbejdslyst.
Tak.
Offentligt
L 49 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)


18-11-2022 EM 2022/119
______________________
EM 2022/119 1
AIAN – Sags nr.: 2020 - 15349
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig udkast til
Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret
voldtægtsbestemmelse)
(Naalakkersuisoq for Råstoffer og Justitsområdet)
Svarnotat
(Naalakkersuisoq for Råstoffer og Justitsområdet)
2. behandling
Naalakkersuisut vil gerne takke Lovudvalget for en grundig behandling af dette forslag til
Inatsisartutbeslutning.
Naalakkersuisut er glad for, at et enigt udvalg har tilsluttet sig forslaget, som i Institut for
Menneskerettigheders beretning for nylig er beskrevet som et menneskeretligt fremskridt.
Naalakkersuisut er enig i, at en oplysningskampagne skal rette sig mod såvel unge som
voksne, hvis vi skal nå ud til alle.
Det langsigtede mål er ikke, at flere bliver dømt, men at flere respekterer de personlige
grænser, så overgreb ikke finder sted. Det skal vi være med til at sikre.
Naalakkersuisut overlader med disse ord forslaget til 2. behandling uden yderligere
bemærkninger.
Offentligt
L 49 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)


INATSISARTUT
Naalakkersuisoq for Råstoffer og Justitsområde
/HER
a'an(i~}J.Ssaq
Bilag \
Dato: 27-10-2022
J.nr.:01 .33.03-00165
Spørgsmål vedrørende EM2022/119 om samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse
I forbindelse med udvalgets behandling af punktet har udvalget følgende spørgsmål.
I den kommenterede høringsoversigt der er vedlagt som bilag til punktet, fremgår følgende:
"Justitsministeriet kan oplyse, at der i forbindelse med vedtagelsen af den tilsvarende
samtykkebaserede vo/dtægtsbestemmelse i Danmark blev lanceret en oplysningskampagne af
ligestillingsministeren. Der blev desuden afsat midler pa undervisningsomradet til at styrke
seksualundervisningen i folkeskolen, hvori samtykke indgar som en del af faget Sundheds- og
Seksualundervisning og Familiekundskab.
Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at der pa justitsomradet i Grønland gennem de seneste ar har
været øget fokus pa indsatsen over for ofre for forbrydelser, og at der i forlængelse heraf ved lov nr.
572 af 10. maj 2022 bl.a. er sket en betydelig styrkelse afretsstillingen for forurettede i kriminatsager.
Herudover har Justitsministeriet i samarbejde med myndighederne pa justitsområdet foretaget en
kortlægning afde senere års initiativerpå voldtægtsområdet i Danmark og på den baggrund iværksat
et arbejde med henblik på tilsvarende at implementere relevante initiativer i Grønland. Endelig pågår
der aktuelt i Radet for Grønlands Retsvæsen drøftelser om mulighederne for at etablere en
bistandsadvokatordning i Grønland. Emnet har således været drøftet på det seneste rådsmøde i
2021 og skal drøftes igen på det kommende rådsmøde i Nuuk til september 2022, i hvilken
forbindelse, der vil blive præsenteret flere mulige implementeringsmode/ler. "
På den baggrund har udvalget følgende spørgsmål:
1. Naalakkersuisut har i forelæggelsesnotatet orienteret om at de vil arbejde for at iværksætte
en oplysningskampagne om ændringerne inden loven træder i kraft. Hvilke overvejelser har
Naalakkersuisut med hensyn til indholdet og omfanget af oplysningskampagner om
lovændringen?
2. Hvilke relevante initiativer er planlagt iværksat i Grønland?
INATS ISA RT UT · PARLI AlvlEN T OF GR EEN LAN D
Pos l"boks I 060 · 3900 Muuk · (J.) + 299 34 50 00 · ,l;, •299 32 46 06 · ina@in.i.gl · www.inu.gl
Offentligt
L 49 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
3. Naalakkersuisut bedes oplyse hvem der forventes at afholde udgifterne relateret til initiativer
som nævnt i spørgsmål 1 og 2.
4. Hvilke overvejelser har Naalakkersuisut vedrørende etableringen af en
bistandsadvokatordning i Grønland?
På forhånd tak,
Med venlig hilsen
i
L"'-------'
Anders Olsen
Formand for Lovudvalget
INATS ISARTUT · PARLIAIVIENT OF GR EE NLAND
Postboks 1060 · 3900 Nuuk · ()) •299 34 50 00 · ,!;!: +299 32 46 06 · ina@ina.gl · www.ina.gl
Aatsitassanut lnatsisillu Atuutsinneqarnerannut Naalakkersuisoq
Naalakkersuisoq for Råstoffer og Justitsområdet
NA 't ~F,.. "SU"
GOVERNMENT OF GREEN LAND
Til Inatsisartuts lovudvalg
llanngussaq
Bilag 1
Svar på spørgsmål til EM2022/119
Jeg takker indledningsvist for spørgsmålene vedrørende EM2022/119 om
samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, som jeg har følgende besvarelse til:
1. Naalakkersuisut har i forelæggelsesnotatet orienteret om at de vil arbejde
for at iværksætte en oplysningskampagne om ændringerne inden loven
træder i kraft. Hvilke overvejelser har Naalakkersuisut med hensyn til
indholdet og omfanget af oplysningskampagner om lovændringen?
Svar:
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet har indgået et samarbejde med
Socialstyrelsens forebyggelsesafdeling Paarisa, som arbejder med
sundheds.fremme og forebyggelse inden for det sociale og sundhedsfaglige
område. Det er planen, at en oplysningskampagne til borgerne om, hvad retten til
seksuel selvbestemmelse betyder - navnlig målrettet unge mennesker - skal skydes
i gang i Uge Sex, somfinder sted i årets 6. uge, hvor der iforvejen sættesfokus på
seksuel sundhed. Paarisa er gået i gang med at indhente relevante data på
området hos de unge, bl.a. GU-elever, samt de unge, som har deltaget i Ung til
Ung projektet i Grønland. De unges viden og nuværende behov for information
omkring samtykke skal danne grundlaget for de temaer, som
oplysningskampagnen skal havefokus på. Paarisa søger ligeledes inspiration i det
oplysningsmateriale, der blev udarbejdet -af organisationen Sex og Samfund i
forbindelse med indførelse afsamtykke/oven i Danmark, ligesom de har skelet til
det oplysningsmateriale, man har brugt i Sverige iforbindelse medgennemførelse
afen lignende lovgivning.
Herudover vil Paarisa indlede et samarbejde med uddannelsesstyre/sen om
udarbejdelse af oplysningskampagne målrettet ældstetrinnet i folkeskolen samt
andre unge studerende på GU, andre ungdomsuddannelser og institutioner. Der
er allerede udviklet undervisningsmateriale, som italesætter grænsesætning og
sund seksualitet. Materialet er rettet mod ældstetrinnet ifolkeskolen, og Off/fatter
bl.a. videoer om emnet. Planlægning afimplementeringen er i gang i samarbejde
med uddannelsesstyre/sen.
Endelig vil Justitsministeriet sørge for at klæde de relevante myndigheder under
ministeriet på til at kunne håndtere de nye bestemmelser. Det drejer sig navnlig
1
Dato: 04-11-2022
Sags nr.: 2020 - 15349
Postboks 930
3900 Nuuk
Tlf. (+299) 34 68 00
E-mail: a,n@nanoq.gl
www.naalakkersuisut.gl
om medarbejdere i politi og retsvæsen. I forbindelse med efteruddannelse af
kredsdommerne har der således allerede været afholdt et undervisningsoplæg
vedrørende samtykkeloven.
2. Hvilke relevante initiativer er planlagt iværksat i Grønland?
Svar:
Se svar på spørgsmål I.
3. Naalakkersuisut bedes oplyse hvem der forventes at afholde udgifterne
relateret til initiativer som nævnt i spørgsmål 1 og 2.
Svar:
Der er på finanslovsforslaget for 2023 søgt om midler til information om
konsekvenserne af den samtykkebaserede voldtægtslovgivning. Da
oplysningskampagnen i øvrigtfalder ind under eksisterende opgaver om oplysning
om seksuel sundhed og seksualundervisning i skolerne, forventes eventuelle
udgifter herudover at kunne afholdes inden for eksisterende budgetter.
Justitsministeriet afholder udgifter til undervisning og information af egne
myndigheder under.
4. Hvilke overvejelser har Naalakkersuisut vedrørende etableringen af en
bistandsadvokatordning i Grønland?
Svar:
Det er Naalakkersuisuts ønske, at der etableres en bistandsadvokatordning i
Grønland, og at denne indsats prioriteres, hvor en bistandsadvokat varetager mange
af de samme opgaver som en bistandsbisidder, men har også opgaver og beføjelser af
mere juridisk karakter. Det er beskrevet i Naalakkersuisuts Visioner og
prioriteringer på justitsområdet 2022 som en indsats under afsnittet
"Retsfølelse ". Spørgsmålet blev senest drøftet på møde i Rådet for Grønlands
Retsvæsen i september 2022, og Justitsministeriet arbejder videre med mulige
implementeringsmode/ler.
2
INATSISARTUT
Naalakkersuisoq for Råstoffer og Justitsområde
/HER
llanngussaq
Bilag 3
Dato: 12-11-2022
J.nr.: 01.33.03-00165
Spørgsmål vedrørende EM2022/119 om samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse
Det fremgår af forslagets bemærkninger, at "lovforslaget forventes at medføre økonomiske
konsekvenser for politiet, anklagemyndigheden, domstolene og kriminalforsorgen på i alt 1,5 mio.
kr. i 2023, og 2, 5 mio. kr. fra 2024 og frem. Merudgifterne kan primært henføres til en tilgang af
anstaltsmasse til kriminalforsorgen."
På denne baggrund stiller udvalget følgende spørgsmål:
1. Forventes merudgifterne afholdt indenfor de eksisterende bevillinger, eller er det forventet at
Justitsområdet tilføres yderligere midler for at kompensere for merudgifterne?
Med venlig hilsen
· il I?\ 0_
~~
rmand for Lovudvalget
INATS ISt\RTUT · PARLIAMENT OF GREENLANO
Postboks l060 · 3900 Nuuk · Q) +299 34 50 00 · ,~: +299 32 46 06 · i11a@ina.gl · www.ina.gl
Aatsitassanut lnatsisillu Atuutsinneqarnerannut Naalakkersuisoq
Naalakkersuisoq for Råstoffer og Justitsområdet
K - - 'SU.,.
GOVERNMENT OF GREENLAND
Til lnatsisartuts lovudvalg Hanngussaq .
Bilag L--\
Brev til lovudvalg med svar på spørgsmål om økonomiske konsekvenser for
EM2022/119
Lovudvalget har ved brev af 12. november 2022 stillet følgende spørgsmål:
"Det fremgår af forslagets bemærkninger, at "lovforslaget forventes at medføre
økonomiske konsekvenser for politiet, anklagemyndigheden, domstolene og
kriminalforsorgen på i alt 1,5 mio. kr. i 2023, og 2,5 mio. kr. fra 2024 og frem.
Merudgifteme kan primært henføres til en tilgang af anstaltsmasse til
kriminalforsorgen."
På denne baggrund stiller udvalget følgende spørgsmål:
1. Forventes merudgifteme afholdt indenfor de eksisterende bevillinger, eller
er det forventet at Justitsområdet tilføres yderligere midler for at
kompensere for merudgifteme?"
Svar:
I forslag til den danske finanslov for 2023, som blev udarbejdet inden afholdelse
af folketingsvalget, er der lagt op til, at merudgifterne bliver fuldt finansieret ved
tilførelse afyderligere midler til justitsområdet i Grønland.
Eksempelvis fremgår det i forslaget under konto 11.23.01 vedrørende midler til
politiet: "Kontoen erforhøjet med 0,3 mio. kr. i 2023 og 0,5 mio. kr. årligt i 2024
·og frem til udgifter forbundet med indførelse af samtykkebaseret
voldtægtsbestemmelse i Grønland. "
Vedrørende retterne fremgår det i forslaget til konto 11.41.02: Kontoen erforhøjet
med 0,3 mio. kr. årligtfra 2023 ogfrem somfølge afændring afkriminalloven ved
indførsel afsamtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i Grønland.
Også for så vidt angår Kriminalforsorgen i Grønland forventes merudgifteme fuldt
finansieret ved tilførelse af yderligere midler.
Med venlig hilsen
1
Dato: 14-11-2022
Sags nr.: 2020 - 15349
Postboks 930
3900Nuuk
Tlf. (+299) 34 68 00
E-mail: asn@nanoq.gl
www.naalakkersuisut.gl


1
11.10.2022 UKA2022/119
Paneeraq Olsen, Naleraq
Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermi inatsisip allanngortinneqarnissaanut inatsimmut mis-
singiutip (akuersissuteqaqqaarnissamik tunngavilimmik pinngitsaaliilluni atoqatiginninneq
pillugu aalajangersagaq) Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussanit akuersis-
suteqarnissaa pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut
(Aatsitassanut Inatsisillu Atuutsinneqarnerannut Naalakkersuisoq)
Siullermeerinninneq:
Kalaallit Nunaanni politiit 2021-imi ukiumoortumik saqqumiuttagaat malillugu 2019-imi 207-it,
2020-imi 240-it, 2021-imilu 205-it kinguaassiutitigut pinngitsaaliilluni atoqatiginnittoqartarpoq
aammalu meeqqamik 15-it inorlugit ukiulimmik kinguaassiuutaatigut atoqatiginnittoqartarluni
2019-imi 83-it, 2020-imi 106-it, 2021-imilu 205-it.
Kisitsisit taamaattut akuersaaneqarsinnaanngilluinnarput tamattami immitsinnut oqarfigaluta pisus-
saaffilertariaqarpugut sakkuusinnaasut tamaasa atorlugit kinguaassiutitigut pinngitsaaliilluni
atoqatiginnittarneq unitsinneqartariaqarmat.
Sakkut arlaliussinnaapput, qaarmarsaaneq, atuarfeqarfinni anginerni ilinniartoqarfinni inuillu kate-
rit-tarfiini socialmediat atorlugit ataavartumik paasititsiniaaneq, pisortat susassaqartut akimortumik
suleqatigiinneranni aammalu suliniaqatigiiffippassuit ilanngullugit suleqatigisariaqarpagut
ajornartor-siutitta ajorluinnartup akuersaanneqarsinnaanngilluinnartorlu qaangissagutsigu.
Ilaatigut sakkut ilagisinnaavaat aamma uuma pinerluttulerinermi inatsisip allanngortinneqarnissaa-
nut siunnersuutip akuersaarnera. Pinerluttulerinermi inatsimmeereerpoq § 77-i, imm. 1-imi atuu-
tereerpoq ”pinngitsaaliilluni atoqateqarsimasutut pineqaatissinneqassaaq, inuk persuttaanikkut
persuttaanissamilluunniit qunusaaruteqarnikkut atoqateqartoq allatulluuniiit kinguaassiuutitigut
atoqateqartoq.
Offentligt
L 49 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
2
Inatsisissatut siunnersuut aqqutigalugu siunnersuutigineqarpoq, siunissami aamma pinerluuteqar-
nertut isigineqassasoq atoqateqarneq allatulluunniit kinguaassiuutitigut atoqatiginninneq akuersissu-
mik
pisimanni, aammalu akuersineq nammineq kajumissutsimik naqisimaneqarani nalunaarutigineqas-
saaq, taamallu paatsuugassaanngitsumik nammineq piumassutsimik peqataafiulluni, pisut qanoq
pinngorsimanerat ingerlasimanerallu tunngavigalugit naliliisoqassalluni.”
Naleqqaminngaanit isumaqatigilluinnarparput pisut taama sakkortutigisut aammalu inummut
pineqartumut akuersaarani atoqatigineqartumut kingunerluutaarujussuartartumut qanoq iluuseqar-
nissaq. Tassami inuup timini nammineq akisussaaffigalugulu killissani nalungilluinnaqqissaarpaa
sukkuluunniit killiliisinnaanera allanit ataqqineqartariaqartoq. Taamaanngippat inummut pinngit-
saalillugu atoqatigineqartumut inuunerata sinneranut sunniuteqartarmat ikiorserneqanngikkunilu
inuunermi sinnerani tarnikkut ikilerneqarnini inuttullu pisinnaatitaaffimmigut ataqqinassutsimik-
kullu piiaaffigineqarsimasutut misigineq qaangersinnaannagu.
Suliniaqatigiiffiit tusaniarneqarsimasut ilaannit akissutaanni Naleqqamiit maluginiarparput tassa
”Hjælp Voldsofre”-minngaanit kaammattuutigineqartoq ”pinngitsaalineqarsimalluni politiinut saaf-
figinnikkaangata politiit paasinnissinnaassuseqarlutik tigusilluarnerusinnaanissaat. Aammalu im-
mikkut saaffissamik pilersitsinissaq, tassa tapersiisinnaanerit ikiorsiisinnaanerillu iluini, pinngit-
saaliilluni atornerluisimanernut nalunaarutiginninnernut atatillugu periarfissanik pitsanngors-
aasoqarnissaa.” Tamanna Naleqqamiit tamakkiisumik taperserparput ullumikkut tusarsaasarmat kin-
guaassiuutitigut pinngitsaalineqarluni atoqatigineqartoq imaluunniit killissamik qaangiiffigi-
neqartoq saaffiginnikkaluartilluni uppernarsaatinik politiit naliliinermikkut suliaq pimoorullugu
tigusisannginnerat pillugu. Aammalu peqqinnissaqarfiup ingerlaannaq akulerutsittarnissaa kissaati-
gaarput. Aammalu ikiorserneqarnissamut pingaartumik tarnip pisussaanik ilisimasalimmut piaar-
tumik innersuunneqarnissaq pisariaqarluinnarmat minnerunngitsumik ukiukitsumut kinguaassiutiti-
gut pinngitsaalineqarluni atornerlunneqarsimagaanni taassumalu qanigisaanut.
Taamatut oqaaseqarlunga Naleqqamiit suliap ataatsimiititaliamut susassaqartumut ingerlatinnissaa
kissaatigaarput.


EM2022/119
11.10.2022
Harald Bianco
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter
sig udkast til Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland
(Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse)
(Naalakkersuisoq for Råstoffer og Justitsområdet)
Inuit Ataqatigiit lægger vægt på, at befolkningen i Grønland har vilkår, der sikrer
de i lovgivningen behandles retfærdigt og som har god indflydelse på
sagsbehandlingen.
Sidste på strammede man i Danmark straffen for voldtægt, hvor straffen skal
være længere. Med ændring af loven vil denne også blive strammet op i
Grønland. Dette er Inuit Ataqatigiit tilfredse med.
Med ændringen af loven er det formålet at bekæmpe voldtægt, og det er måske
også anmeldelserne bliver flere.
Det er også formålet med loven, at der for offeret for voldtægt og udøveren af
voldtægt bliver mere lighed i hjælpen.
Det, der skal afdækkes ved domsbehandlingen om voldtægt; bl.a. der i loven
meget om anmelderens begrundelser og den anklagedes forsvar og som
Offentligt
L 49 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
anmelderen og den anklagede kan benytte. Dermed kan sagen blive behandlet
mere retfærdigt for parterne i sagen.
Ved “samtykke om samleje” er dette en meget vigtig forsvar specielt for offeret.
Måske kan man sige, at der i forslaget er tydeliggjort, hvornår udøveren af
voldtægt ved sit forsvar kan bruge “samtykke om samleje”. Hvornår der er tale
om samtykke om samleje blev ved virkning af 1. januar 2021 indført i loven i
Danmark. Dermed er offerets forsvar gjort bedre og anmeldelserne er blevet
flere.
Inuit Ataqatigiit er meget tilfredse med, at ofre for voldtægt i Grønland får
mulighed for bedre og mere omfattende forsvar, da voldtægter i Grønland i dag
er mange.
Som der bliver sagt i forelæggelsen, har Naalakkersuisut planer om omfattende
oplysning og i Inuit Ataqatigiit er vi enige i dette og anser det som vigtigt, da
befolkningen i Grønland vil får mere information om dette.
Med disse begrundelser støtter Inuit Ataqatigiit op om forslaget.


EM 2022/119
J.nr 00.00.00/22EM-LABU-00119 Side 1
EM 2022/119
11/10-2022
Anna Wangenheim
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig Forslag til Lov om ændring af
kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse)
(Naalakkersuisoq for Råstoffer og Justitsområdet)
(1. behandling)
Dette er et godt forslag. Men det er også et forslag, der er nødvendig som en direkte konsekvens af, at
mange mennesker ikke respekterer hinandens grænser. En direkte konsekvens af, at man i de private hjem,
i folkeskolen, i arbejdslivet og i civilsamfundet generelt ikke har italesat og praktiseret den
medmenneskelige respekt for hinandens grænser. En mangeårig bevidsthed om, at vi i Grønland har
tragiske statistikker på misbrug og vanrøgt af vores børn gør, at den negative sociale arv lever sit eget liv.
Derfor er det bydende nødvendigt at stoppe brat op og sige, at berøring og enhver form for samkvem uden
samtykke skal sidestilles som voldtægt og derved kriminaliseres. Hele #metoo-bevægelsen, og også vores
tiltrædelse af Istanbulkonventionen gør det legitimt at italesætte at vold har mange ansigter. Seksuel vold
er blot et af ansigterne. At vold på mange måder får konsekvenser for de berørte parter, for familielivet, ja,
for hele samfundet. Vi er i disse år også vidne til sexchikane-sager, hvor ofre for sexchikane har været udsat
for dybt umenneskelige vilkår i deres arbejdstid. Derfor kan jeg ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at
kende sine egne og andre menneskers grænser, og vigtigheden af gensidig menneskelig respekt.
Ved at forebygge rettidigt kunne vi have undgået at nå dertil, hvor samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse
blev nødvendigt. Så vi må erkende, at udøvelse af gensidig menneskelig respekt er nødvendig at italesætte
og vedtage via sådan en lov.
Politiets årsrapporter tegner et tydeligt billede af, at personfarlig kriminalitet stiger. At voldtægtssager også
udgør et stort samfundsproblem. Politiet skriver i sin årsrapport for 2021, at anmeldelsestallet for
seksualforbrydelser i Grønland er 8 gange højere end både Danmark og Færøerne. Vi skal derfor være
opmærksom på behovet for ressourcetilførslen, idet politiet aktuelt mangler ressourcer og fordi
implementering af sådan en lov af erfaring vil øge oprettelse af sager.
I Danmark ser man aktuelt en stigning af straffesager i forhold til samtykkebaseret voldtægtsager, hvilket
vidner om, at det virker at få italesat og få sat grænser af for grænseløs adfærd. Det betyder dog alt andet
lige, at sagsbearbejdningen risikerer at blive øget. Derfor må der gøres nogle overvejelser om, hvorvidt
ressourcetilførslen er tilstrækkelig i forhold til, at det grønlandske politi om muligt også vil opleve en øget
stigning af henvendelser og oprettelse af sager. Dertil vil jeg anmode relevante udvalg om at undersøge i
hvilket omfang denne her lov vil have påvirkninger og konsekvenser for politiet i Grønland, ud fra
erfaringerne i Sverige og Danmark.
Offentligt
L 49 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
EM 2022/119
J.nr 00.00.00/22EM-LABU-00119 Side 2
Demokraatit er spændte på at få implementeret denne nye lov i vores land. Vi er spændte på, om det
skaber synergieffekter i forhold til reducering af personfarlig- og sædelighedsfarlig kriminalitet, men også
om det får en påvirkning på uønskede graviditeter og på seksuelt overførte kønssygdomme. Det vil alt
andet lige også påvirke sundhedsvæsenets drift, når/hvis der sker en påvirkning af disse sager, hvad enten
de øges eller falder. Bedst af alt, er vi dog spændte på om det giver den nødvendige følelse af
empowerment for alle personers æresfølelse.
På det personlige plan er det vigtigt at understrege, at selv når man lever i forhold, er gift, samlevende eller
lign., også betragtes som voldtægt hvis begge parter ikke samtykker til seksuelt samkvem. Enhver kvinde og
mand, ung som gammel, skal føle sig trygge og det er her vigtigt at blive nysgerrig på hinandens personlige
grænser. Jeg vil gerne rette en personlig henvendelse til alle parter: Det er OKAY at sige NEJ. Sig nej, og sig
stop, hvis din krop reagerer ubehageligt. Din krop husker ubehagelige oplevelser. Din krop lyver ikke.
Kroppen reagerer på trusler, baseret på tidligere erfaringer. Måske har du reelt været udsat for flere
voldtægter, også af din partner. Måske pga. trusler og pga. frygt for konsekvenser. Måske gennemfører du
bare den seksuelle akt, og vælger ikke at sige noget for husfredens skyld. Måske vidste du ikke, at det var
voldtægt. Før nu? Din krop husker, når din hjerne fortrænger og glemmer. Derfor, vær tro mod hvad din
krop fortæller dig, og sig stop. Også selv om samkvemmet med din partner er startet. Det er aldrig for sent
at sige stop. Og der er ingen undskyldning for ikke at stoppe akten, hvis din krop fortæller dig at du skal
stoppe. Lyt og mærk efter og vær tro mod hvad dine personlige grænser fortæller dig. Vær åbne og ærlige
overfor hinanden og frygt ikke afvisningen fra hinanden. Det er din krop, din rettighed og dit ansvar at
beskytte dig selv mod vold. Det er OKAY at sige NEJ. For jeg ved, hvor svært det kan være at sige stop. Men
at sige stop og NEJ kan vise sig at være det bedste du kan gøre for dig selv, og en vigtig læring i at nyde
hinandens selskab i et ligeværdigt og respektfuld forhold. Ansvaret er dit. Ansvaret er hos hinanden.
Derfor er det også en bekymring for os, at der i denne bestemmelse ikke tages højde for den indre stemme,
der siger ”nej” eller ”stop”, og derved kun gælder ved at offeret tydeligt siger fra via en handlende adfærd.
F.eks. at der ved en passivitet må lægges til grund for om der tidligere har været seksuelt samkvem mellem
parterne, og derved bliver betragtet som om at der er samtykke til seksuelt samvær. Det er derfor min
overbevisning, at der bliver lagt et meget stort og bevidstgjort ansvar for parterne, og derfor finder jeg det
vigtigt og støtter planerne om en kampagne forud for en implementering.
Set i lyset af, at hver 3. barn udsættes for seksuel krænkende adfærd, er risikoen for at mange voksne i dag
lever uden at være behandlet for sine traumer, og at nogle mennesker derved risikerer at leve med en tro
på at det er normalt hverken at få hjælp og med risiko at føre uhensigtsmæssig adfærd videre til næste
generation. Det er lige præcis dette ”normalitetsbegreb” vi sammen skal have ændret ved at hjælpe
hinanden med at huske på, at det ikke er normalt at bryde med hinandens grænser. At vi hver især har hver
vores personlige grænser og må og skal respektere vores medmenneskers egne grænser. Al slags vold, også
seksuel vold, er ulovlig og vi kan kun bekæmpe det fyldestgørende ved selv at tage et personligt
medansvar. Det offentlige skal stille rammerne for at hjælpe ofre og gerningsmænd godt videre efter
sådanne tragiske og alvorlige hændelser.
Med disse ord vil jeg ønske udvalget god arbejdslyst og vil glæde mig til at læse betænkningen forud for 2.
behandlingen.


11. oktober 2022 UKA 2022/119
Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermi inatsisip allanngortinneqarnissaanut inatsimmut missingiutip
(akuersissuteqaqqaarnissamik tunngavilimmik pinngitsaaliilluni atoqatiginninneq pillugu
aalajangersagaq) Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussanit akuersissuteqarnissaa pillugu
Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Aatsitassanut Inatsisillu Atuutsinneqarnerannut Naalakkersuisoq)
Siumup pingaartilluinnarpaa inuiaat inatsisitigut illersugaanerisa qulakkeersimajuarnissaa.
Taamaattumik Siumup eqqartuussiveqarnerup aammalu pinerluttaalisitsinerup
pitsanngorsartuarnissaanut nukittorsartuarnissaanullu peqataassaaq peqataajuassallunilu.
Nunatsinni kinguaassiuutitigut peqquserluuteqartarnerit amerlasoorujussuunnerannut
oqariartuutaasartut misissuinerit assigiinngitsut takutittaraat Siumumi ajuusaarnartutut
isumaqarfigaarput. Taakkualu peqquserluuteqartarnerit ajoraluartumik takutittarpaat meerannguaniit
utoqqarnut kinguaassiuutitigut peqquserluttarnerit pisartut – tamannalu annernarluinnaqqissaarpoq,
taamaammallu ajornartorsiutip millisaaviginissaanut, ajornanngippallu nungutinnissaanut
inuiaqatigiittut iliuuseqartuartariaqartugut Siumumi isumaqarluta.
Ukiorpassuanngortuni pinaveersaartitsineq annertooq inuiaqatigiinni ingerlassimagaluarlutigu
kinguaassiuutitigut peqquserluuteqartarnerit ataatsimut katikkaanni malunnaatilimmik
appariaateqarneq ajornerat assorsuaq uggornartuuvoq, akiuiniarnermimi inuppassuit nukippassuillu
atorneqartarput ilaatigut soorunami iluatsitsiffiusartumik. Pinaveersaartitsinernilu taakkunani
nikallujaallutik suliaqartut suliaqartarsimasullu Siumumiit aammaarluta qamannga pisumik
qutsavigiumavagut.
Qujanaqisumik kinguaassiuutitigut peqquserluuteqartarnerit akiorniarneranni ukiuni kingullerni
annertuutigut suliaqartoqartuarpoq, akiuiniarnermilu ukkatarinninnerup suli
nukittorsarneqartuarnissaa pingaaruteqartutut Siumumi isumaqarfigaarput, kinguaassiuutitigummi
innarliisarnerit malunnaatilimmik appariaateqarnissaat angutserlugu suliaqartuartariaqaratta.
Pinerluttulerinermi inatsisip ilusilerneqarnermigut pitsaasutut Siumumiit isumaqarfiginaraluartoq,
siunnersuummi matumani anguniarneqartut eqqarsaatigalugit pinerlineqartartut aammalumi
pinerlineqarsinnaasut ullumikkornit suli inatsisitigut illersorneqarnerunissaat anguneqarsinnaammat
Siumumiit toqqissisimanarnerusutut isumaqarfigaarput.
Maannamut pinngitsaaliilluni atoqateqartarnermut inatsisitigut aalajangersarneqarsimasut
tassaanerupput timimik akiuusinnaajunnaartitsilluni pinngitsaaliinerit, siorasaarinermik
assigisaannilluunniit sakkoqarluni pinngitsaaliinerit, ukiukitsunik pinngitaaliinerit, inummik
akiuusinnaassuseqanngitsumik aammalu imminut illersorsinnaassuseqanngitsumik pinngitsaaliinerit
ilaalu ilanngullugit.
Siunnersuutilli massumap pinerlineqarsinnaasut allat suli inatsisitigut illersornerusinnaagai
naatsorsuutigineqarsinnaasoq Siumumi isumaqarpugut, tassami siunnersuutip massumap
atuutilersinneratigut kinguaassiuutitigut iliuuseqarnerni tamani illuatungeriit tamarmik kissaataannik
tunngaveqarnissap ersersinnissaa pingaaruteqarluinnarpq. Tassalu illuatungeriit nammineq
Offentligt
L 49 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
kajumissusertik tunngavigalugu atoqatigiinneq pilersissavaat, taamaattoqanngippat
pinngitsaaliinerussaaq.
Pinngitsaaliineq tassaavoq inunnut navianaatilimmik pinerluuteqarnerit ilungersunarnerpaat ilaat,
taamaammallu tamassumap pinnginnissaanik pitsaasunik malitassaqarnissaq aalajangersagaqarnissarlu
sakkussaapput pitsaanerpaat. Taamatuttaaq pitsaasunik inatsisitigut sinaakkuteqarneq
eqqaarsaatigalugu, inuiaqatigiit qaammarsaavigineqartuarnissaat pingaaruteqarluinnartoq Siumumi
isumaqarpugut, soorluttaaq inatsisissami matumani anguniarneqartumi tamanna aamma
kajumissaarutigineqartoq.
Siumumiit taamatut isummersuuteqarluta, suliap inatsisinut ataatsimiititaliami suliarineqarnissaa
inassutigaarput.
Anders Olsen, Siumut.


17.11.22 EM2022/119
BETÆNKNING
Afgivet af Lovudvalget
vedrørende
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig Forslag til Lov
om ændring af kriminallov for Grønland (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse)
Afgivet tii forsiagets 2. behandiing
Udvalget har under behandlingen bestået af:
Medlem aflnatsisartut Anders Olsen, Siumut, formand
Medlem aflnatsisartut Aqqalu Jerimiassen, Atassut, næstformand
Medlem afinatsisartut Najaaraq Møller, Siumut
Medlem af Inatsisartut Harald Bianco, Inuit Ataqatigiit
Medlem af Inatsisartut Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit
Udvalget har efter I. behandlingen 11. oktober 2022 gennemgået forslaget.
1. Forslagets indhold og formål
Formålet med forslaget er at udvide anvendelsesområdet for kriminallovens bestemmelse om
voldtægt, således at bestemmelsen tillige omfatter samleje eller andet seksuelt forhold med en
person, der ikke har samtykket.
Efter den gældende bestemmelse dømmes der for voldtægt i følgende situationer:
1) Hvis gerningsmanden ved vold eller trussel om vold tiltvinger sig samleje eller andet
seksuelt forhold.
(Vold skal her forstås som enhver form for fysisk magtanvendelse, dvs. ikke kun f.eks.
slag, men også fastholdelse og anden form for fysisk gennemtvingelse)
2) Hvis gerningsmanden skaffer sig samleje eller andet seksuelt forhold ved andre former
for ulovlig tvang (afpresning).
1
EM2022/119
J.nr.: 01.33.03-00165
J.nr.: 0l.25.01/22EM-LABU-00119
Offentligt
L 49 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
17.11.22 EM2022/119
3) Hvis gerningsmanden skaffer sig samleje eller andet seksuelt forhold til en person, der
befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at
modsætte sig handlingen (f.eks. som følge af søvn eller stærk beruselse).
4) Hvis gerningsmanden har samleje eller andet seksuelt forhold til et barn under 12 år.
Forslaget om udvidelse af voldtægtsbestemmelsen har baggrund i en tilsvarende udvidelse af
den danske straffelovs voldtægtsbestemmelse, som med virkning fra 1. januar 2021 blev
gennemført på anbefaling af Straffelovrådet.
Straffelovrådet fandt, på grundlag af en gennemgang af alle domme afsagt i voldtægtssager fra
juli 2016- juli 2019, at der var forekommet tilfælde, hvor et samleje havde været ufrivilligt, og
hvor den forurettede havde givet udtryk for ufrivilligheden, men hvor der ikke efter den
dagældende lovgivning kunne straffes for voldtægt, idet der ikke var anvendt tvang.
Straffelovrådet vurderede på denne baggrund, at den dagældende voldtægtsbestemmelse ikke
ydede et tilstrækkeligt værn om den seksuelle selvbestemmelsesret.
Der er ikke i Grønland gennemført en tilsvarende gennemgang af domme i voldtægtssager, men
den dagældende danske voldtægtsbestemmelse svarer i vidt omfang til den gældende
grønlandske.
Den foreslåede ændring indebærer, at der vil kunne dømmes for voldtægt, også i situationer
hvor gerningsmanden ikke har anvendt tvang eller trusler, og hvor den forurettede ikke har gjort
modstand.
Det, som bliver afgørende, er således, om der foreligger et samtykke til sex. Hvis man har sex
med en person, som ikke har samtykket, vil man kunne dømmes for voldtægt. Dette gælder
såvel i som uden for ægteskab og parforhold.
Samtykket behøver .ikke at være udtrykt med ord, men kan også være udtrykt gennem
handlinger, herunder aktiv deltagelse i den seksuelle aktivitet. I en situation, hvor der fra den
ene persons side udvises fuldstændig passivitet, må der som udgangspunkt antages at mangle
samtykke.
Et samtykke til en bestemt seksuel aktivitet indebærer ikke nødvendigvis, at der derved også er
givet samtykke til andre former for sex, og et samtykke til sex vil til enhver tid kunne trækkes
tilbage, også uden at dette udtrykkes med ord.
2
EM2022/119
J.nr.: 01.33.03-00165
J.nr.: 01.25.01/22EM-LABU-00119
17.11.22 EM2022/119
En person vil dog fortsat ikke kunne dømmes for voldtægt, hvis den pågældende ikke har haft
forsæt hertil. For at kunne dømmes skal personen med andre ord have været bevidst om, at den
anden person ikke (hverken gennem ord eller handlinger) har samtykket. En person, som har
fejlfortolket en andens ord eller handlinger som udtryk for et samtykke, vil således ikke kunne
dømmes.
Anklagemyndigheden vil således ikke alene skulle løfte bevisbyrden for, at der har fundet et
samleje eller anden form for seksuelt forhold sted, men også at der fra den ene parts side ikke
har foreligget samtykke OG at den anden part har været klar over, at samtykke ikke forelå.
2. Førstebehandling af forslaget i Inatsisartut
Generelt var der tilslutning til forslaget under førstebehandlingen. Under behandlingen blev der
fremsat en anmodning om, at udvalget i forbindelse med betænkningen undersøger, hvilke
konsekvenser loven kan forventes at få, på baggrund af de konsekvenser en indførsel af
samtykkebestemt voldtægtsbestemmelser har haft i henholdsvis Sverige og Danmark. I
forlængelse afdette blev der givet udtryk for, at det er vigtigt, at det sikres, at ressourcetilførslen
til politi og domstole er tilstrækkelig. Herudover var der en generel enighed om, at det i
forbindelse med ikrafttrædelsen af forslaget er nødvendigt med omfattende oplysende
virksomhed.
3. Spørgsmål til Naalakkersuisut
Udvalget har i forbindelse med behandlingen af forslaget stillet spørgsmål til Naalakkersuisut.
Spørgsmålene og Naalakkersuisuts svar er vedlagt som bilag 1-4.
4. Udvalgets behandling af forslaget
4.1. Erfaringer fra Danmark:
I Danmark er det estimeret, at der finder 11.800 voldtægter sted om året1
. Desværre er
mørketallene store. I 2015 afgav Rigsrevisionen en beretning om politiets henlæggelser af
straffesager, herunder brugen af "undersøgelsessager" på sædelighedsområdet2
. Dette
foranledigede, at der blev iværksat initiativer for at sikre klare retningslinjer for politiets
undersøgelsessager. Dette har medført, at siden slutningen af2015 registreres næsten alle sager
som en anmeldelse og tælles derfor med i anmeldelsesstatistikken. Derudover havde politiet i
2017 en kampagne med henblik på at få flere ofre for voldtægt til at anmelde voldtægten til
politiet.
1
Justitsministeriets offerundersøgelse 2005-2020, s. I03
2 Justitsministeriets Forskningskontor, "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet",
Offerundersøgelseme 2005-2020, s. 100 flg.
EM2022/119
J.nr.: 01.33.03-00165
J.nr.: 0l.25.0l/22EM-LABU-00119
3
17.11.22 EM2022/119
Anmeldte voldtægter, sigtelser og strafferetlig afgørelse i Danmark3
:
2017 2018 2019 2020 2021 2022*
Anmeldte 1.151 1.332 1.423 1.396 2.164 783
Sigtelser 729 861 934 1.079 1.695 593
*Tallene for 2022 er opgiort pr. 13. juni 2022.
Afgørelser i domstolene i Danmark vedrørende voldtægter4
:
2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Påtale opgivet 328 442 584 640 684 787 365
Fældende dom 142 140 193 178 255 188 137
Frifindende dom 45 56 117 86 83 88 66
Tallene i tabellen er opgjort den 11. juni 2022. Tallene er opgjort på baggrund af politiets
sagsstyringssystem. Opgørelserne er derfor behæftet med en vis usikkerhed, da det er et
sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem. Anmeldelser og henlæggelser er opgjort
efter antal sager. Det vil sige antallet afunikke journalnumre. Sigtelser, tiltaler og afgørelser er
opgjort efter antal forhold. Det vil sige, hvor mange personer pr. journalnummer der er blevet
sigtet, tiltalt og afgjort. Afgørelser er opgjort efter seneste afgørelse, hvortil afgørelsen kan være
anket i mellemtiden. Derfor er afgørelserne ikke nødvendigvis endelige. På grund af
behandlingstid i systemet skal man dog være forsigtig med at konkludere, hvilken effekt
lovændringen har haft i forhold til domstolspraksis. Det vil formentlig tage længere tid, før man
kan se en eventuel effekt.
Ofre for voldtægt i Danmark fordelt efter offerets kendskab og relation til gerningsmanden5:
Ukendt
Nuværende ægtefælle/samlever/kæreste
En tidligere ægtefælle/samlever/kæreste. Voldtægt begået inden forholdets ophør
En tidligere ægtefælle/samlever/kæreste. Voldtægt begået efter forholdets ophør
Andet familiemedlem
En (tidligere) ven/kammerat
Bekendt > 24 timer
Bekendt < 24 timer
En man lige havde mødt på værtshus eller lign.
En man lige havde mødt gennem Internettet
En offeret var i et afhængighedsforhold til (f.eks. chef, lærer, læge, taxachauffør
3 FÆU 2021-22, endeligt svar på spørgsmål 20:
https://www.ft.dk/samling/202 l l/almdel/f%C3%A6u/spm/20/svar/1896286/2599483.pdf
4
FÆU 2021-22, endeligt svar på spørgsmål 20:
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/fl/4C3%A6u/spm/20/svar/1896286/2599483.pdf
5 Justitsministeriets offerundersøgelse 2005-2020, s. I07
EM2022/119
J.nr.: 01.33.03-00165
J.nr.: 0l.25.01/22EM-LABU-00119
28 %
8%
23 %
6%
1%
14%
10%
2%
1%
1%
1%
4
17.11.22 EM2022/119
Iel.lign.)
Anden person
En analyse af offerundersøgelserne i 2019-20216 viser, at tilbøj.eligheden til at anmelde
voldtægt og voldtægtsforsøg er:
- Lavere blandt 16-24-årige og 25-39-årige ofre end blandt ældre ofre.
- Lavere blandt ofre, der kender gerningspersonen.
- Lavere, hvis voldtægten eller forsøget herpå er foregået i en privat bolig, end hvis
hændelsen er foregået på et offentligt tilgængeligt sted eller "andet" sted.
- Højere for de hændelser, hvor ofret har oplevet hændelsen som "meget alvorlig" fremfor
"ret alvorlig" eller "ikke særlig alvorlig".
- Ikke adskiller sig statistisk signifikant på tværs af køn eller efter antallet gange, offeret
har været udsat for voldtægt eller forsøg herpå.
Blandt eksempler på årsager til hvorfor ofret ikke anmelder har ofrene besvaret7:
Anmeldelse fører ikke til noget 28%
Manglende beviser 10%
Usikkerhed om hændelsens ulovlighed 12 %
Politiet kan/vil ikke gøre noget, eller offer tror ikke politi kan/vil gøre noget. 7%
Skyld og skam 11%
Frygt for konsekvenser 14%
Trusler og frygt for repressalier 5%
Nervøs for konsekvenser 10%
4.2.Erfaringer fra Island8:
Det islandske parlament vedtog den 23. marts 2018 en ændring af den islandske
straffelovs§ 194, som indebar, at kravet om samtykke blev indføjet direkte i lovteksten.
Kritikken af lovforslaget koncentrerede sig primært om den manglende definition af
samtykkebegrebet. Det har dog efterfølgende ikke været rejst væsentlig kritik af den
ændrede bestemmelse efter vedtagelsen. De islandske myndigheder har henvist til, at
det er den generelle opfattelse, at indførelsen af ·en samtykkebaseret
voldtægtsbestemmelse ikke substantielt har ændret den juridiske definition afvoldtægt,
men at betingelserne for voldtægt nu er beskrevet klarere i lovens ordlyd. Det henvises
i denne sammenhæng til, at samtykke altid har været en grundlæggende betingelse i
sager om seksuelle krænkelser. Myndighederne oplever selv, at det indtil videre ikke
har været mærkbare ændringer i retspraksis. Der henvises dog til, at ændringen er ny,
og at den derfor ikke er blevet evalueret.
6
Justitsministeriet, "Anmeldelsestilbøjelighed i sager om vold og seksualforbrydelser", s. 50
7
Justitsministeriet, "Anmeldelsestilbøjelighed i sager om vold og seksualforbrydelser", s. 52
8 Straffelovsrådets betænkning nr. 1574/2020, side 79 flg.
EM2022/l 19
J.nr.: 01.33.03-00165
J.nr.: 0l.25.01/22EM-LABU-00119
5
17.11.22 EM2022/119
4.3.Erfaringer fra Sverige:
Voldtægtsbegrebet blev den 1. juli 2013 udvidet i forbindelse med at begrebet "særskilt udsat
situation" blev indført. Den 1. juli 2018 ændrede man afgrænsningen af, hvad der udgør en
strafbar handling, ved at understrege at frivilligheden for deltagelsen skal være udtalt.
Begrundelsen for at man i Sverige har lagt sig på "frivillighed" fremfor "samtykke" er, at
samtykke efter den svenske straffelovs kapitel 24 udgør en ansvarsfrihedsregel, som ikke er i
fuldstændig overensstemmelse med, hvordan begrebet "samtykke" skulle forstås i kontekst af
seksuelle overgreb. Regeringen fandt, at begrebet "frivillighed" havde en neutral betydning,
som både kunne omfatte aktivitet og passivitet. I 2021 var der 9.668 anmeldte voldtægter. Fra
2012 til 2021 er der således en stigning på 3.344 flere voldtægter, svarende til en stigning på
53 %. Stigningen kan delvis kobles sammen med de lovændringer der omtales i dette afsnit.
Antal anmeldte voldtægter i Sverige 2012-20219
2021 9.668
2020 9.360
2019 8.581
2018 7.958
2017 7.369
2016 6.715
2015 5.918
2014 6.697
2013 6.017
2012 6.324
Relation mellem offer og gerningsperson ved anmeldt voldtægt i Sverige i 2021 10
(ikke
opdelt på køn):
Nærtstående gennem parrelation 35 %
Nærtstående gennem slægtskab/familie 2%
Anden relation 38%
Ukendt med offer 26%
Antal fældende domme for voldtægt i Sverige 2015-201911
:
9
Brottsforebyggande rådet: https://bra.se/statistik/statistik-utifran-brottstyper/valdtakt-och-sexualbrott.htmI
10
Brottsforebyggande rådet, https://bra.se/statistik/statistik-utifran-brottstyper/valdtakt-och-sexualbrott.html
11 Brottsforebyggande rådet, https://bra.se/om-bra/nytt-fran-bra/arkiv/press/2020-06-15-stor-okning-av-fallande-
domar-for-valdtakt-sedan-samtyckeslagen-infordes.html
6
EM2022/119
J.nr.: 01.33.03-00165
J.nr.: 0l.25.01/22EM-LABU-00119
17.11.22 EM2022/119
350
297
300
250
198
200
151 144 155
150
100
25 27 35 26
■ ■ ■ ■
1
24 50
12
• 0
2015 2016 2017 2018 2019
■ Voldtægt ■ Grov voldtægt Uagtsom voldtægt
Af de sager hvor forholdet anmeldes, indledes efterforskning i 94 % af sagerne. 12
Blandt årsager til at efterforskningen indstilles, er blandt andet følgende13:
Ikke muligt at efterforske 11 %
Efterforskningen vækker tvivl 20%
Offeret trækker anmeldelsen 11 %
Mistænkt ikke lokaliseret 4%
Utilstrækkelige beviser 31 %
I Sverige har halvparten af de voldtægtsofre, som senere trækker anmeldelsen, haft en bisidder.
Dette skal holdes op mod, at tre ud affire afde ofre, som ikke trækker anmeldelsen, har haft en
bisidder. Hvorvidt de har en bisidder, afhænger ikke af, om politiet har tilbudt det. Mange af
dem har fået tilbuddet, men har takket nej 14
.
I forbindelse med ændringen af loven i 2018 var der i Sverige kritik, som gik på, at det ville
være svært at bedøinme, om ofret havde deltaget frivilligt eller" ej. En analyse af de domme,15
hvor der er afsagt en fældende dom, har dog afdækket, at det tydeligt er fremgået, at ofret ikke
ønskede at deltage. Det er primært i de sager, hvor der er afsagt dom for uagtsom voldtægt, at
det har været mere usikkert, hvordan ofrenes handlinger eller passivitet skal vægtes.
12
Brottsfcirebyggande rådet, Våldtakt från anmalan till dom, En studie av rattsvasendets arbete med
våldtaktsarenden, 2019, s. 38
13
Brottsfcirebyggande rådet, Våldtakt från anmalan till dom, En studie av rattsvasendets arbete med
våldtaktsarenden, 2019, s.12
14
Brottsfcirebyggande rådet, Våldtakt från anmalan till dom, En studie av rattsvasendets arbete med
våldtaktsarenden, 2019, s. 73
15 Brottsfcirebyggande rådet, Den nya samtyckeslagen i praktiken, En uppfciljning av 2018 års forandringar av
lagreglerna rorande våldtakt, s. l0
EM2022/119
J.nr.: 01.33.03-00165
J.nr.: 0l.25.01/22EM-LABU-00119
7
17.11.22 EM2022/119
Gennemgangen af dommene gør det også tydeligt, at nye sager mere sjældent omhandler
voldtægter inden for nære relationer16
. Den dominerende relation er, at parterne er bekendte
med hinanden. I stor udstrækning unge mennesker, der har festet sammen, og som i løbet af
natten havner i en seksuel situation, som ofret opfatter som et overgreb. Analysen vurderer
også, at de beviser, der er fremlagt i de fældende domme, er aftilsvarende styrke som beviserne
i fældende domme i 2017, altså forud for lovændringen. Gennemgangen viser yderligere, at den
gennemsnitlige længde af fængselsstraffe i voldtægtssager er øget. En sammenligning mellem
domme fra 2017 og 2019 viser at den gennemsnitlige idømte fængselsstraf for sager, som også
var strafbare i 2017, er øget med 2 måneder17
.
4.4.Statistik om voldtægter i Grønland:
Antal anmeldte voldtægter i Grønland18:
2017 132
2018 156
2019 207
2020 240
2021 205
Mulige forklaringer på stigningen siden 2018 kan være, at politiet i offentligheden noget mere
tydeligt begyndte at italesætte seksuelle overgreb mod børn som et meget stort problem og
politiets absolutte topprioritet. I 2020 havde politiet kampagnen "Anmeld det", som har haft et
særligt fokus på anmeldelse af seksuelle overtrædelser. Den kraftige stigning i netop dette år
skyldes formentlig kampagnen.
Hvem der i Grønland begår den seksuelle vold mod kvinder19
:
Nuværende eller tidligere ægtefælle/samlever/kæreste 20,0%
En ven eller bekendt 18,5 %
En fremmed 12,3 %
Andet familiemedlem 9,2%
Forældre/plejeforældre 3,1 %
En anden person 36,9%
4.5.Vedrørende oplysningsarbejdet i forbindelse med forslagets ikrafttrædelse:
Vedrørende indholdet og omfanget af oplysningskampagnen i forbindelse med forslagets
16 Brottsforebyggande rådet, Den nya samtyckeslagen i praktiken, En uppfoljning av 2018 års forandringar av
lagreglema rorande våldtakt, s. 9
17 Brottsforebyggande rådet, Den nya samtyckeslagen i praktiken, En uppfoljning av 2018 års forandringar av
lagreglerna rorande våldtakt, s. 11
18
Fra Politiets årsrapport for 202 l
19 Statens Institut for Folkesundhed, "Vold og seksuelle overgreb i Grønland", 2019, s. 7
EM2022/119
J.nr.: 01.33.03-00165
J.nr.: 0l.25.01/22EM-LABU-00119
8
17.11.22 EM2022/119
ikrafttrædelse, har Naalakkersuisut i sit svar til udvalget givet udtryk for følgende:
"Departementetfor Råstoffer og Justitsområdet har indgået et samarbejde med
Socialstyrelsensforebyggelsesafdeling Paarisa, som arbejder med
sundhedsfremme ogforebyggelse indenfor det sociale og sundhedsfaglige
område. Det er planen, at en oplysningskampagne til borgerne om, hvad retten til
seksuel selvbestemmelse betyder - navnlig målrettet unge mennesker - skal skydes i
gang i Uge Sex, som finder sted i årets 6. uge, hvor der iforvejen sættesfokus på
seksuel sundhed. Paarisa er gået i gang med at indhente relevante data på
området hos de unge, bl. a. GU-elever, samt de unge, som har deltaget i Ung til
Ung projektet i Grønland. De unges viden og nuværende behovfor information
omkring samtykke skal danne grundlagetfor de temaer, som
oplysningskampagnen skal havefokus på. Paarisa søger ligeledes inspiration i det
oplysningsmateriale, der blev udarbejdet aforganisationen Sex og Samfund i
forbindelse med indførelse afsamtykke/oven i Danmark, ligesom de har skelet til
det oplysningsmateriale, man har brugt i Sverige iforbindelse medgennemførelse
afen lignende lovgivning.
Herudover vil Paarisa indlede et samarbejde med uddannelsesstyrelsen om
udarbejdelse afoplysningskampagne målrettet ældstetrinnet ifolkeskolen samt
andre unge studerende på GU, andre ungdomsuddannelser og institutioner. Der
er allerede udviklet undervisningsmateriale, som italesætter grænsesætning og
sundseksualitet. Materialet er rettet mod ældstetrinnet ifolkeskolen, og omfatter
bl.a. videoer om emnet. Planlægning afimplementeringen er i gang i samarbejde
med uddannelsesstyre/sen.
Endelig vil Justitsministeriet sørge for at klæde de relevante myndigheder under
ministerietpå til at kunne håndtere de nye bestemmelser. Det drejer sig navnlig
om medarbejdere i politi og retsvæsen. !forbindelse med efteruddannelse af
kredsdommerne har de.r således allerede været afholdt et undervisningsoplæg
vedrørende samtykkeloven. "
Vedrørende udgifterne til oplysningskarnpagnen, har Naalakkersuisut i sit svar til udvalget
givet udtryk for følgende:
"Der er påfinanslovsforslagetfor 2023 søgt om midler til information om
konsekvenserne afden samtykkebaserede voldtægtslovgivning. Da
oplysningskampagnen i øvrigtfalder ind under eksisterende opgaver om oplysning
om seksuel sundhed og seksualundervisning i skolerne, forventes eventuelle
udgifter herudover at kunne afholdes indenfor eksisterende budgetter.
EM2022/119
J.nr.: 01.33.03-00165
J.nr.: 01.25.01/22EM-LABU-00119
9
17.11.22 EM2022/119
Justitsministeriet afholder udgifter til undervisning og information afegne
myndigheder under. "
Udvalget finder den foreslåede indsats vigtig, men udvalget er dog af den opfattelse at den ikke
kan stå alene. Udvalget opfordrer Naalakkersuisut på den baggrund til at også udarbejde en
oplysningskampagne rettet mod voksne og afsætte de nødvendige ressourcer hertil.
4.6.Vedrørende muligheden for bisidder eller bistandsadvokat
I "Naalakkersuisuts visioner og prioriteringer 2022" fremgår følgende:
"Retten kan beskikke en bisidder for forurettede til at støtte og vejlede under en
retssag. Det kan både være i form af orientering om kriminalsagens forløb og om
adgangen til psykologhjælp, ligesom en bistandsbisidder kan være til stede under
politiets afhøring og i retten sammen med ofret.
Naalakkersuisut mener, at det er en væsentlig opgave, atforurettede får tilstrækkelig
støtte og vejledning - særligt set i lyset aj at der ikke findes bistandsadvokater i
Grønland Det er imidlertid en udfordring, at der ikke findes et tilstrækkeligt antal
bistandsbisiddere, og Naalakkersuisut ønsker således et øgetfokus på rekrutteringen
heraf Et væsentligt element i rekrutteringen er honoreringen, hvorfor der bør afsættes
ekstra midler hertil. "
Naalakkersuisut har i sit svar til udvalget besvaret følgende:
"Det er Naalakkersuisuts ønske, at der etableres en bistandsadvokatordning i
Grønland, og at denne indsats prioriteres, hvor en bistandsadvokat varetager mange
afde samme opgaver som en bistandsbisidder, men har også opgaver og beføjelser af
mere juridisk karakter. Det er beskrevet i Naalakkersuisuts Visioner og
prioriteringer påjustitsområdet 2022 som en indsats under afsnittet
"Retsfølelse". Spørgsmålet blev senest drøftet på møde i Rådetfor Grønlands
Retsvæsen i september 2022, og Justitsministeriet arbejder videre med mulige
implementeringsmodeller. "
Da erfaringerne fra blandt andet Sverige indikerer at det at have en bisidder kan have afgørende
betydning for om offeret opretholder anmeldelsen, finder udvalget det særligt vigtigt at det
arbejdes på at finde en løsning på denne udfordring.
4.7.Vedrørende de forventede økonomiske konsekvenser af forslaget:
Det fremgår af forslagets bemærkninger, at "lovforslaget forventes at medføre økonomiske
konsekvenser for politiet, anklagemyndigheden, domstolene og kriminalforsorgen på i alt 1,5
EM2022/119
J.nr.: 01.33.03-00165
J.nr.: 0l.25.01/22EM-LABU-00119
17.11.22 EM2022/119
mio. kr. i 2023, og 2,5 mio. kr. fra 2024 ogfrem. Merudgifterne kan primært henføres til en
tilgang afanstaltsmasse til kriminalforsorgen."
På denne baggrund har udvalget spurgt Naalakkersuisut om udgifterne forventes afholdt inden
for de eksisterende bevillinger, eller om det forventes at Justitsområdet tilføres yderligere
midler for at kompensere formerudgifterne. Naalakkersuisut har besvaret dette med følgende:
"I forslag til den danske finanslov for 2023, som blev udarbejdet inden afholdelse
af folketingsvalget, er der lagt op til, at merudgifterne bliver fuldt finansieret ved
tilførelse af yderligere midler til justitsområdet i Grønland.
Eksempelvis fremgår det i forslaget under konto 11.23.01 vedrørende midler til
politiet: "Kontoen erforhøjet med 0,3 mio. kr. i 2023 og 0,5 mio. kr. årligt i 2024
og frem til udgifter forbundet med indførelse af samtykkebaseret
voldtægtsbestemmelse i Grønland "
Vedrørende retterne fremgår det i forslaget til konto 11.41.02: Kontoen erforhøjet
med 0, 3 mio. kr. årligt fra 2023 og frem som følge afændring afkriminalloven
ved indførsel afsamtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i Grønland
Også for så vidt angår Kriminalforsorgen i Grønland forventes merudgifterne
fuldt finansieret ved tilførelse af yderligere midler."
4.8. Vedrørende den grønlandske udgave af forslaget:
I den grønlandske udgave af forslaget benyttes ordlyden: "akuersissuteqaqqaarnissamik
tunngavilimmik pinngitsaaliilluni atoqatiginninneq pillugu aalajangersagaq".
Direkte oversat betyder dette: "samtykke til voldtægt".
Udvalget finder, at denne ordlyd er mindre heldig i forhold til det foreslåede. Udvalget foreslår
på denne baggrund, at ordlyden erstattes med:
"Pinngitsaaliilluni atoqatiginninneq pillugu aalajangersagaq akuersissuteqaqqaamissamik
tunngavilik"
5. Udvalgets indstillinger
Et enigt udvalg indstiller forslaget til vedtagelse.
11
EM2022/119
J.nr.: 01.33.03-00165
J.nr.: 0l.25.01/22EM-LABU-00119
17.11.22 EM2022/119
Med disse bemærkninger, og med den i betænkningen anførte forståelse, skal udvalget overgive
forslaget til 2. behandling.
Aqqalu Jerimiassen
Næstformand
Harald Bianco
EM2022/119
J.nr.: 01.33.03-00165
J.nr.: 0l.25.01/22EM-LABU-00119
Forma.11d
Najaaraq Møller
Asii Chemnitz Narup
12