Fremsat den 23. februar 2023 af Søren Søndergaard (EL), Jette Gottlieb (EL), Peder Hvelplund (EL) og Victoria Velasquez (EL)

Fremsat den 23. februar 2023 af Søren Søndergaard (EL), Jette Gottlieb (EL),
Peder Hvelplund (EL) og Victoria Velasquez (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om ligestilling af krav for opstilling til henholdsvis Folketinget og Europa-
Parlamentet
Folketinget pålægger regeringen at ændre reglerne for opstilling til Europa-Parlamentet, så det ikke kræver flere vælgerer-
klæringer at opstille til Europa-Parlamentet, end det kræver at opstille til Folketinget.
Beslutningsforslag nr. B 39 Folketinget 2022-23 (2. samling)
AX028328
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af be-
slutningsforslag nr. B 13, folketingsåret 2022-23, 1. sam-
ling. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketings-
tidende 2022-23, 1. samling, tillæg A, B 13 som fremsat.
Formålet med forslaget er at sikre en ligestilling af krave-
ne for, at et parti kan stille op til henholdsvis Folketinget
og EU-Parlamentet. Det er et væsentligt element i vores
folkestyre, at partier og grupper af vælgere har mulighed
for at opstille til valg og dermed søge at spille en rolle i
vores demokrati. Det er i den forbindelse vigtigt, at kravene
for, hvornår man i Danmark kan opstille til valg, er både
rimelige og proportionale.
De gældende regler betyder, at der i dag stilles ekstraor-
dinært høje krav til indsamling af vælgererklæringer for
partier og grupper af vælgere, der ønsker at opstille til EU-
Parlamentet, sammenlignet med de krav, som stilles med
henblik på opstilling til Folketinget (»Vælgererklæringer«,
www.valg.im.dk). Det mener forslagsstillerne udgør et pro-
blem for vores demokrati.
Hvis et parti eller en vælgergruppe, der ikke er repræsen-
teret i Folketinget, i dag ønsker at blive opstillingsberettiget
til et EU-parlamentsvalg, skal partiet indsamle vælgererklæ-
ringer fra et antal vælgere, der svarer til mindst 2 pct. af
samtlige gyldige stemmer, der blev afgivet ved det seneste
folketingsvalg. Da der ved det seneste folketingsvalg, den
5. juni 2019, blev afgivet 3.531.720 gyldige stemmer, vil
det derfor kræve mindst 70.635 vælgererklæringer at blive
opstillet til EU-parlamentsvalget. Vælgererklæringer skal
indsamles inden for en periode på 18 måneder, idet en væl-
gererklæring kun er gyldig i 1½ år. Det er ikke muligt ved
valg til EU-Parlamentet at stille op som kandidat uden for
partierne (løsgænger).
Til sammenligning er kravet for, at et parti kan blive
opstillingsberettiget til folketingsvalg, at der indsamles væl-
gererklæringer fra et antal vælgere, der svarer til mindst
1/175 eller 0,57 pct. af samtlige gyldige stemmer, der blev
afgivet ved det seneste folketingsvalg. Et parti, som ønsker
at opstille til folketingsvalget, skal derfor indsamle mindst
20.182 vælgererklæringer for at blive opstillingsberettiget.
Det er derfor markant sværere at blive opstillingsberettiget
til EU-Parlamentet end til Folketinget. Med de gældende
regler er Danmark klart et af de lande i EU, som stiller
de højeste krav for at blive opstillingsberettiget til EU-par-
lamentsvalg. Det kræver eksempelvis 2.000 vælgererklærin-
ger i Finland for at opstille til EU-parlamentsvalg (»Electo-
ral rights of EU citizens in European elections in Finland«,
www.vaalit.fi). I Østrig kan et parti blive opstillingsberetti-
get ved enten at indsamle tre underskrifter fra medlemmer af
det nationale parlament, en underskrift fra et østrigsk med-
lem af EU-Parlamentet eller ved at indsamle 2.600 vælge-
rerklæringer (»Eligibility to stand as a candidate in elections
to the European Parliament«, www.oesterreich.gv.at, den 8.
februar 2022).
Forslagsstillerne finder det problematisk, at det i Danmark
er så svært for nye partier og vælgergrupper at gøre sig
gældende ved valg til EU-Parlamentet. Kravene for at opnå
valg ved et valg til EU-Parlamentet er ganske rigtigt højere
end ved et folketingsvalg, da der kun er 14 danske man-
dater at fordele. Dette opvejes imidlertid af, at der ved et
EU-parlamentsvalg – i modsætning til ved et folketingsvalg
– kan indgås valgforbund mellem de opstillingsberettigede
partier. Dette sikrer imod stemmespild.
Historisk har der flere gange vist sig at være en stor
holdningskløft mellem de etablerede partier og den brede
befolkning i spørgsmål vedrørende EU. Samtidig ved vi,
at det er sværere at skabe folkeligt engagement omkring
EU-valgene. Det gør det særlig relevant, at der sikres bedre
mulighed for, at nye partier og grupperinger af vælgere kan
opnå opstilling til EU-Parlamentet.
På den baggrund foreslår forslagsstillerne, at kravene for
opstilling til henholdsvis EU-Parlamentet og Folketinget li-
gestilles, så det ikke kræver flere vælgererklæringer at op-
stille til et EU-parlamentsvalg, end det kræver at opstille til
et folketingsvalg.
2
Skriftlig fremsættelse
Søren Søndergaard (EL)::
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling af
krav for opstilling til henholdsvis Folketinget og Europa­
Parlamentet.
(Beslutningsforslag nr. B 39)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3