Fremsat den 22. februar 2023 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Theresa Berg Andersen (SF) og Kirsten Normann Andersen (SF)

Fremsat den 22. februar 2023 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF),
Theresa Berg Andersen (SF) og Kirsten Normann Andersen (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om id-kort til de mest udsatte borgere med stofmisbrug
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2023
at fremsætte lovforslag, der indebærer, at de mest udsatte
borgere med stofmisbrug kan få udleveret et id-kort, således
at de undtages fra sanktioner som bøder og konfiskering af
narkotika til eget forbrug.
Beslutningsforslag nr. B 38 Folketinget 2022-23 (2. samling)
AX028327
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en revideret genfremsættelse af
tidligere fremsatte beslutningsforslag, herunder beslutnings-
forslag nr. B 32 om id-kort til de mest udsatte borgere
med stofmisbrug, folketingsåret 2021-22. Der henvises til
www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2021-22, 1.
samling, tillæg A, B 32 som fremsat, tillæg B, beretning
over B 32, og tillæg F, møde 58, kl. 17:56. Beslutnings-
forslaget er samtidig en revideret genfremsættelse af beslut-
ningsforslag nr. B 9 om id-kort til de mest udsatte borgere
med stofmisbrug, folketingsåret 2022-23, 1, samling. Der
henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende
2022-23, 1. samling, Tillæg A, B 9 som fremsat.
Forslagsstillerne vil gøre opmærksom på, at et tilsvarende
beslutningsforslag, jf. beslutningsforslag nr. B 32 om id-kort
til de mest udsatte borgere med stofmisbrug, blev fremsat og
behandlet af Folketinget i folketingsåret 2021-22. Retsud-
valget afgav en beretning over forslaget, hvoraf det fremgår,
at et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL, FG og IA) ønskede
at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra
Social- og Ældreministeriet, Sundhedsministeriet, Justitsmi-
nisteriet, Rigspolitiet og Rigsadvokaten med inddragelse af
relevante brugerorganisationer m.fl. Arbejdsgruppen skulle
se på løsninger til at sikre udsatte borgere mere værdighed
og bedre retssikkerhed gennem indførelse af et id-kort eller
anden lignende løsning, således at de mest udsatte borgere
med stofmisbrug ikke sanktioneres med bøder og konfiske-
ring af narkotika til eget forbrug. Løsningen skulle endvide-
re sikre, at det eksisterende system, hvor politiet giver ad-
varsler, kommer til at fungere efter hensigten, således at den
enkelte betjent i alle tilfælde foretager og dokumenterer den
fornødne vurdering af, om borgeren er udsat og derfor ikke
skal sanktioneres. Arbejdsgruppen skulle afrapportere inden
sommerferien 2022, og eventuelle lovforslag skulle frem-
sættes ved Folketingets åbning i folketingsåret 2022-23. Det
kan desuden tilføjes, at et mindretal i udvalget (V, KF, DF,
NB og Karina Adsbøl (UFG)) støttede nedsættelsen af en
sådan arbejdsgruppe med forskellige bemærkninger til ind-
holdet og fokus for arbejdsgruppen.
Forslagsstillerne må desværre konstatere, at den nuværen-
de regering har valgt ikke at gennedsætte den arbejdsgrup-
pe, der blev nedsat på baggrund af beretningen over beslut-
ningsforslag nr. B 32 om id-kort til de mest udsatte borgere
med stofmisbrug. Ifølge social- og boligministerens svar til
Retsudvalget (Retsudvalget alm. del – svar på spørgsmål
233 og 234) nåede arbejdsgruppen at afholde to møder i
henholdsvis april og august 2022, men afrapporteringen fra
arbejdsgruppen nåede ikke at blive politisk godkendt af den
daværende social- og ældreminister og nåede ikke at blive
fremsendt til Retsudvalget før valgudskrivelsen i oktober
2022.
I dette lys mener forslagsstillerne, at der er behov for at
genfremsætte beslutningsforslaget i dets oprindelige form
for at sikre de mest udsatte borgere med stofmisbrug mere
værdighed og bedre retssikkerhed gennem indførelse af et
id-kort.
Baggrund for forslaget
Man kan ikke straffe misbrug væk, og vi hjælper ikke
stofafhængige ved at konfiskere deres stof og give dem
bøder og pletter på straffeattesten. Forslagsstillerne mener,
at Danmark – ligesom Norge arbejder på det og en række
andre lande allerede har gjort det – bør afkriminalisere be-
siddelse af narkotika til eget forbrug og erstatte straf med
behandlingstilbud. De eksisterende regler hjælper ikke men-
nesker ud af misbrug, men bidrager til gengæld til stigmati-
sering, og at de er bange for at søge hjælp. Internationale
organisationer som Human Rights Watch, FN og WHO an-
befaler afkriminalisering af narkotika til eget forbrug, lige-
som danske eksperter fra Center for Rusmiddelforskning på
Aarhus Universitet påpeger, at de udenlandske erfaringer vi-
ser, at afkriminalisering ikke fører til stigende forbrug, men
til gengæld kan gavne skadesreduktionen for unge såvel
som udsatte (»Forskere og eksperter har svært ved at finde
argumenter for ikke at afkriminalisere stoffer«, JydskeVest-
kysten, den 18. maj 2021).
Forslagsstillerne er dog klar over, at et flertal i Folketinget
ikke ønsker en generel afkriminalisering af narkotika til eget
forbrug. Det foreslås derfor, at man indfører et id-kort til
de mest udsatte borgere, der lider af stofafhængighed, så de
ikke sanktioneres af politiet.
For at der kan gives en advarsel i stedet for bøde eller
anden straf ved besiddelse af euforiserende stoffer til eget
brug, er det en forudsætning, at den pågældendes sociale
forhold taler for det, og at den pågældende er stærkt afhæn-
gig. I praksis forudsætter Rigsadvokaten og justitsministe-
ren, at advarsel skal anvendes frem for bøde, hvis betingel-
serne i øvrigt er til stede. Det fremgår af flere af justits-
ministerens svar til Retsudvalget, og det fremgår også af
svarene, at politiet, når en person sigtes for besiddelse af
narkotika, er opmærksom på at få indhentet og beskrevet
oplysninger om personens daglige misbrug, sociale status
og manglende muligheder for at betale bøden i sådanne
sager, således at sagerne kan afgøres med en advarsel. Det
fremgår samtidig, at det i hver enkelt sag beror på et konkret
politimæssigt skøn, når der skal tages stilling til, hvorvidt
en sigtet er stofmisbruger og stærkt afhængig, herunder om
sagerne kan blive afgjort med en advarsel, jf. Retsudvalget
alm. del – svar på spørgsmål 594, 1105, 1227, 1497 og
1499, folketingsåret 2019-20, og Retsudvalget alm. del –
svar på spørgsmål 227-233, folketingsåret 2020-21.
Det er altså op til politiet at indhente tilstrækkelige oplys-
ninger og undersøge, om forudsætningerne er til stede, for
at en stofmisbruger, der er pågrebet med narkotika til eget
forbrug, hører til i personkredsen, der skal gives en advarsel
frem for en bøde for besiddelse af narkotika. Det kan ifølge
ministerens svar heller ikke udelukkes, at der kan være en-
kelte sager, hvor de nødvendige oplysninger om den sigtede
ikke er blevet indhentet, og hvor sagen burde være blevet
afgjort med en advarsel frem for en bøde. Dertil kommer,
2
at det kun er i de sager, der ender med en advarsel, at det
pågældende skøn vil fremgå eksplicit af sagen.
I modsætning hertil oplyser Københavns Politi i justitsmi-
nisterens svar til Retsudvalget, jf. Retsudvalget alm. del –
svar på spørgsmål 1618, folketingsåret 2020-21, »at vurde-
ringen af, hvorvidt en person er misbruger eller ej, ud fra
politikredsens opfattelse først og fremmest vil basere sig på
en social- og sundhedsfaglig vurdering. Politikredsen har
ikke forudsætninger for selvstændigt at foretage en sådan
vurdering i forbindelse med sigtelse af personer for besid-
delse mv. af euforiserende stoffer, medmindre der er tale
om helt åbenlyse tilfælde, hvor personen f.eks. er kendt fra
misbrugsmiljøet i byen. Københavns Politi kan således ikke
med sikkerhed vurdere, i hvilket omfang de unge, der findes
i besiddelse af euforiserende stoffer, er misbrugere.«
Ifølge Gadejuristen sker det i adskillige sager, at mange-
årige stofbrugere tildeles bøder, selv om de som følge af
deres sociale forhold og langvarige misbrug kun skulle have
haft en advarsel. På den baggrund mener Gadejuristen, at
politiet stadig har et generelt problem med håndteringen af
den slags sager, til trods for at Rigsadvokaten flere gange
har understreget muligheden for at bruge advarsel frem for
bøde til stærkt stofafhængige (»Mangeårige stofbrugere får
stadig ulovlige bøder, hvis de er i besiddelse af narkotika«,
Information, den 21. februar 2021).
På den baggrund mener forslagsstillerne, at det på samme
tid kan lette politiets arbejde i vurderingen af, om der skal
gives en advarsel frem for en bøde, og det kan sikre, at
færre sager afgøres med bøde på et mangelfuldt grundlag,
og dermed forbedre retssikkerheden og værdigheden for de
udsatte borgere, hvis der indføres et id-kort til de mest ud-
satte borgere, der lider af stofafhængighed.
Forslagsstillerne bemærker endvidere, at Socialdemokra-
tiet i foråret 2019 netop foreslog et sådant id-kort med
henblik på at hjælpe de mest udsatte mennesker i vores sam-
fund. Den nuværende statsminister, Mette Frederiksen (S),
udtalte således følgende i april 2019: »Stofmisbrugsscenen
på Vesterbro er den hårdeste, vi har i Danmark. Derfor kan
man godt lave særlige indsatser her, som man også allerede
gør. Men mange fortæller, at de stadig bliver stoppet af poli-
tiet. Og det skal politiet ikke bruge tid og ressourcer på. Vi
vil i stedet give de mest udsatte mere hjælp og værdighed«
(»Socialdemokratiet vil give stofmisbrugere id-kort, så poli-
tiet lader dem være«, dr.dk, den 18. april 2019). De gode
intentioner bør derfor nu føres ud i livet, så de mest udsatte
borgere føler sig hjulpet frem for jagtet.
Finansiering
Forslaget skønnes at medføre begrænsede administrative
merudgifter, mens det samtidig forventes at frigive ressour-
cer hos politiet og kriminalforsorgen. Forslaget skønnes så-
ledes at være tæt på udgiftsneutralt.
3
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om id-kort til de mest
udsatte borgere med stofmisbrug.
(Beslutningsforslag nr. B 38)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4