Skriftlig fremsættelse (22. februar 2023)

Skriftlig fremsættelse (22. februar 2023)
Justitsministeren (Peter Hummelgaard):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af kriminallov for
Grønland, retsplejelov for Grønland og forskellige
andre love (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, digital
kommunikation i kriminalretsplejen, tilståelsessager,
udeblivelsesdomme, pligtig afgangsalder for dommere
og kredsdommere m.v. og ændringer som følge af
modernisering af arve- og skiftelovgivningen i Grønland)
(Lovforslag nr. L 49)
Regeringen ønsker et tæt og løsningsorienteret samarbej-
de med Grønland. Derfor arbejder regeringen for, at standar-
den på danske ansvarsområder i Grønland følger standarden
i Danmark – med respekt for de forhold og forskelle, der er
mellem landene.
Som led i dette arbejde har Justitsministeriet udarbej-
det et forslag til en række ændringer af bl.a. kriminallov
for Grønland og retsplejelov for Grønland. Lovforslaget
udspringer primært af ønsker fra Naalakkersuisut, hvilket
Inatsisartut har tilsluttet sig enstemmigt.
Lovforslaget har for det første til formål at indføre
en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse. Den gældende
voldtægtsbestemmelse i kriminalloven forudsætter, at ger-
ningsmanden har anvendt nærmere opregnede tvangsmidler,
eller at offeret har været i en tilstand eller situation, hvor
den pågældende har været ude af stand til at modsætte sig
handlingen. Voldtægt handler ikke om tvang eller pligt til
at sige fra. Tværtimod handler det om, hvorvidt parterne
af egen fri vilje samtykker i en seksuel aktivitet. Begge
parter skal samtykke, og samtykket skal foreligge under hele
samlejet eller det andet seksuelle forhold. Ellers er det vold-
tægt – og det gælder også i parforhold. Med lovforslaget
foreslås navnlig en udvidelse af det kriminaliserede område
i kriminallovens § 77, stk. 1 og 2. Herefter vil samleje eller
andet seksuelt forhold med en person, som ikke samtykker
heri, være voldtægt.
Lovforslaget har for det andet til formål at effektivise-
re behandlingen af kriminalsager, herunder at der sker en
hensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne hos politiet, an-
klagemyndigheden og domstolene i Grønland, og at teknolo-
giens muligheder anvendes til at gøre arbejdsgange tidssva-
rende. Det foreslås derfor at indføre hjemmel til, at der kan
anvendes digital kommunikation i kriminalretsplejen. Det
foreslås videre, at der indføres regler om behandling af
tilståelsessager, således at der f.eks. kan afsiges såkaldte
straksdomme. Med lovforslaget lægges der derfor op til, at
der indføres et nyt afsnit i retsplejeloven, som indeholder
reglerne for tilståelsessager og for udenretlig bødevedtagel-
se. Der lægges i den forbindelse bl.a. op til, at der skabes
hjemmel til at udvide muligheden for at vedtage og betale en
bøde på stedet.
Herudover foreslås det at udvide adgangen til at afsige
udeblivelsesdomme i kriminalsager. Den foreslåede ændring
medfører, at domstolene i sager, hvor der ikke er tale om an-
den foranstaltning end bøde, konfiskation, førerretsfraken-
delse og erstatning, ikke blot kan, men skal behandle krimi-
nalsagen, som om tiltalte havde tilstået, og afgøre sagen
uden videre bevisførelse, hvis tiltalte udebliver uden oplyst
lovligt forfald.
Lovforslaget har for det tredje til formål at ændre lov om
statens tjenestemænd i Grønland med henblik på at hæve
den pligtige afgangsalder for dommere og andre tjeneste-
mandsansatte jurister ved Grønlands retsvæsen fra 65 år til
70 år samt at indføre en tilsvarende pligtig afgangsalder for
kredsdommere. Ændringen indebærer, at dommere og andre
tjenestemandsansatte jurister samt kredsdommere fremover
vil skulle afskediges fra udgangen af den måned, hvori de
fylder 70 år. Dette svarer til reglerne om pligtig afgangsalder
for dommere mv. i Danmark.
For det fjerde har Naalakkersuisut vurderet, at der er
behov for at modernisere og styrke arve- og skiftesagsbe-
handlingen i Grønland. Som følge heraf indledtes der i
2018 drøftelser om udformningen af en ny arve- og skifte-
lovgivning for Grønland i en arbejdsgruppe bestående af
Domstolsstyrelsen, Retten i Grønland, Grønlands Landsret
og Justitsministeriet.
Justitsministeriet har på baggrund af arbejdsgruppens
drøftelser og efter anmodning fra Naalakkersuisut udarbej-
det udkast til kongelige anordninger om ikrafttræden for
Grønland af lov nr. 515 af 6. juni 2007 (arveloven) med se-
nere ændringer, lov nr. 594 af 14. juni 2011 (ægtefælleskif-
teloven), lov nr. 383 af 22. maj 1996 (dødsboskifteloven)
med visse senere ændringer samt lov nr. 482 af 18. juni
1999 (Ændringer som følge af lov om skifte af dødsboer) for
så vidt angår de ændringer, der vedrører konkursloven. For-
målet med dette lovforslag er at gennemføre de ændringer af
henholdsvis retsplejelov for Grønland og den familieretlige
Til lovforslag nr. L 49 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Justitsmin., j.nr. 2022-490-0374
AA013505
lovgivning for Grønland, som ikraftsættelsen for Grønland
af de førnævnte love nødvendiggør.
Udkastene til kongelige anordninger om ikraftsættelse for
Grønland af de førnævnte love er vedtaget af Inatsisartut
den 18. maj 2022. Det forudsættes, at anordningerne og de
ændringer, som foreslås gennemført med dette lovforslag,
træder i kraft samtidig.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
Høje Tings velvillige behandling.
2