Fremsat den 22. februar 2023 af justitsministeren (Peter Hummelgaard)

Fremsat den 22. februar 2023 af justitsministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven
(Initiativer mod digitale krænkelser, herunder forbud mod grooming, sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt,
religiøse lederes udnyttelse af religiøs afhængighed med henblik på at skaffe sig samleje m.v.)
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1360 af 28.
september 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 94, stk. 4, 1. pkt., ændres »eller af § 232« til: »eller af
§§ 231 og 232«.
2. I § 216, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Det samme gælder den, der tilsniger sig samleje med en
person, der forveksler gerningspersonen med en anden.«
3. I § 216, stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: », 1. pkt.,«.
4. I § 220 indsættes som 2. pkt.:
»På tilsvarende vis straffes en religiøs leder, som groft
misbruger et mellem den religiøse leder og et medlem af
dennes menighed bestående afhængighedsforhold til at skaf-
fe sig samleje med medlemmet.«
5. § 221 ophæves.
6. I § 223, stk. 1, indsættes efter »samleje med«: »eller ved
uanstændigt forhold krænker blufærdigheden hos«, og efter
»straffes med« indsættes: »bøde eller«.
7. I § 225 indsættes efter »samleje«: », herunder hvor ger-
ningspersonen formår forurettede til at udføre sådanne sek-
suelle handlinger på sig selv«.
8. I § 226 ændres »pornografiske fotografier, film el.lign.«
til: »seksuelt materiale såsom fotografier, film el.lign.«
9. I § 227, stk. 1, ændres »pornografisk« til: »seksuel«.
10. I § 228 ændres »eller § 227, stk. 1« til: », § 227, stk. 1,
eller § 231«.
11. Efter § 228 indsættes:
»§ 231. For grooming straffes med bøde eller fængsel
indtil 2 år den, som systematisk eller ved manipulation og
under udnyttelse af en på alder og erfaring beroende overle-
genhed opbygger en relation til en person under 18 år med
forsæt til at udsætte den pågældende for en seksualforbry-
delse.«
12. I § 235, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, ændres »pornografiske
fotografier eller film, andre pornografiske visuelle gengivel-
ser eller lignende« til: »seksuelt materiale såsom fotografier,
film, andre visuelle gengivelser el.lign.«
13. I § 235, stk. 3, ændres »fotografier, film el.lign.« til:
»seksuelt materiale«.
14. I § 262 a, stk. 1 og 2, og § 262 b, 2. pkt., ændres »porno-
grafiske« til: »seksuelt materiale såsom«, og »pornografisk«
ændres til: »seksuel«.
§ 2
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1655 af 25.
december 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 334 a, stk. 1, § 741 a, stk. 4, og § 741 c, stk. 4, 3. pkt.,
ændres »§ 232« til: »§§ 231 eller 232«.
2. I § 741 a, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 232« til: »§§
231 og 232«.
3. I § 741 a, stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres »§§ 218-221« til:
»§§ 218-220«.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Lovforslag nr. L 50 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Justitsmin., j.nr. 2022-731-0103
AA013503
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Grooming
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Arbejdsgruppen om digitale krænkelsers overvejelser
2.1.3. Justitsministeriets overvejelser
2.1.4. Den foreslåede ordning
2.2. Beskikkelse af bistandsadvokat og vederlagsfri rådgivning til ofre for grooming forud for eventuel politianmeldelse
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Udvidelse af straffelovens § 225 til seksuelle handlinger, som gerningspersonen formår forurettede til at udføre på sig
selv
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Arbejdsgruppen om digitale krænkelsers overvejelser
2.3.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Blufærdighedskrænkelse af personer under 18 år, som gerningspersonen er betroet til undervisning, opdragelse m.v.
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Arbejdsgruppen om digitale krænkelsers overvejelser
2.4.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Modernisering af straffelovens §§ 226, 227, 235, 262 a og 262 b
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Arbejdsgruppen om digitale krænkelsers overvejelser
2.5.3. Justitsministeriets overvejelser
2.5.4. Den foreslåede ordning
2.6. Sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Justitsministeriets overvejelser
2.6.3. Den foreslåede ordning
2.7. Groft misbrug af religiøs afhængighed
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Justitsministeriets overvejelser
2.7.3. Den foreslåede ordning
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
3
4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Digitale overgreb som f.eks. deling af seksuelt eller andet
krænkende materiale er i takt med den digitale udvikling
blevet et stigende problem og noget, som alt for mange,
særligt børn og unge, udsættes for. Samtidig har internettet
skabt platforme, der har gjort det meget nemmere for voksne
at komme i kontakt med sårbare børn og unge med det for-
mål at krænke dem seksuelt. Herudover ses der eksempler
på, at især børn og unge udsættes for såkaldt sextortion,
hvor de afpresses gennem trusler om deling af nøgenbilleder
eller lignende.
Partierne bag »Aftale for politiets og anklagemyndighedens
økonomi 2021-2023« var enige om at styrke indsatsen mod
den digitale kriminalitet, herunder at igangsætte en undersø-
gelse af, om de nuværende regler i straffeloven på området
for digitale overgreb er tilstrækkelige.
På den baggrund blev der i juni 2021 nedsat en arbejds-
gruppe med deltagelse af repræsentanter fra Justitsministe-
riet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, universiteterne, Dommer-
foreningen, Advokatsamfundet og Danske Advokater, Red
Barnet, Digitalt Ansvar og Børns Vilkår.
Arbejdsgruppen har vurderet behovet for at ændre straffelo-
ven som følge af den digitale udvikling og er kommet med
følgende anbefalinger til ændringer af straffeloven:
– Der bør indføres en særskilt bestemmelse om såkaldt
grooming.
– Straffelovens forbud mod seksuelle relationer med per-
soner under 18 år, som er betroet gerningspersonen til
undervisning, opdragelse eller lignende, bør udvides, så
det fremover også kommer til at omfatte blufærdigheds-
krænkelse.
– Straffelovens bestemmelse om andet seksuelt forhold
end samleje bør udvides, så den fremover også kommer
til at omfatte seksuelle handlinger, som gerningsperso-
nen formår den forurettede til at udføre på sig selv, her-
under såkaldt sextortion.
– Terminologien i straffeloven bør ændres, så »pornogra-
fisk« materiale fremover betegnes som »seksuelt« mate-
riale.
Ved aftale af 29. juni 2022 om initiativer mod digitale kræn-
kelser tilkendegav den daværende regering (Socialdemokra-
tiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,
Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Karina Ad-
sbøl (UFG) og Peter Skaarup (UFG), at parterne kunne til-
slutte sig arbejdsgruppens anbefalinger.
Aftaleparterne var enige om, at aldersgrænsen for, hvornår
en person kan udsættes for grooming, bør fastsættes til 18
år. Parterne var samtidig enige om, at der i sager, hvor den
forurettede er over den seksuelle lavalder, skal lægges særlig
vægt på aldersforskellen og det manipulerende element, idet
hensigten ikke er at kriminalisere almindelig kontakt med
unge over den seksuelle lavalder. Parterne var endvidere
enige om, at anvendelsen af groomingbestemmelsen skal
evalueres, når bestemmelsen har været i kraft i 2 år.
Formålet med dette lovforslag er navnlig at gennemføre
arbejdsgruppens anbefalinger til ændring af straffeloven i
overensstemmelse med aftalen af 29. juni 2022 om initiati-
ver mod digitale krænkelser.
Det foreslås således, at der indføres en ny bestemmelse i
straffeloven, som kriminaliserer grooming. Ved grooming
forstås den situation, at en person opbygger et tillidsforhold
til et barn eller en ung med det formål at begå seksuelle
overgreb mod den pågældende eller at lokke barnet eller
den unge til at sende nøgenbilleder eller billeder af seksuel
karakter. Der lægges med forslaget op til, at strafferammen
for overtrædelse af den nye bestemmelse om grooming skal
være bøde eller fængsel indtil 2 år.
I forlængelse af forslaget om indførelse af en ny grooming-
bestemmelse foreslås det endvidere, at forurettede i sager
om grooming skal have mulighed for at få beskikket en
bistandsadvokat, ligesom de skal have adgang til en veder-
lagsfri samtale med en advokat både før politianmeldelse
og efter sagens afslutning. Endvidere foreslås det, at foræl-
delsesfristen i sager om grooming af en person under 15 år
tidligst skal regnes fra den dag, hvor den forurettede fylder
21 år.
Herudover foreslås det, at straffelovens bestemmelse om
andet seksuelt forhold end samleje udvides, så den fremo-
4
ver også kommer til at omfatte seksuelle handlinger, som
gerningspersonen formår den forurettede til at foretage på
sig selv. Udvidelsen vil bl.a. indebære, at tilfælde af såkaldt
sextortion, hvor gerningspersonen – f.eks. under trussel om
deling af nøgenbilleder eller andet seksuelt materiale – får
den forurettede til at foretage seksuelle handlinger på sig
selv, fremover vil kunne straffes som andet seksuelt forhold
end samleje. Sådanne handlinger straffes i dag i almindelig-
hed som ulovlig tvang og blufærdighedskrænkelse.
Det foreslås endvidere at udvide straffelovens forbud mod
seksuelle relationer med personer under 18 år, som er be-
troet gerningspersonen til undervisning, opdragelse eller lig-
nende, så det fremover også kommer til at omfatte blufær-
dighedskrænkelse. Ændringen vil indebære, at det fremover
bliver strafbart for en lærer at udsætte en elev for en hand-
ling af blufærdighedskrænkende karakter, uanset om eleven
har samtykket heri.
Endelig foreslås det at modernisere sprogbrugen i en række
af straffelovens bestemmelser, så det, der i dag betegnes
som »pornografisk materiale«, fremover i almindelighed vil
skulle betegnes som »seksuelt materiale« eller – navnlig for
så vidt angår materiale med personer under 15 år – »over-
grebsmateriale«.
Ud over de ovenstående forslag til ændringer, som gennem-
fører eller på anden måde relaterer sig til anbefalingerne fra
arbejdsgruppen om digitale krænkelser, har lovforslaget til
formål at foretage to øvrige ændringer i straffelovens 24.
kapitel om seksualforbrydelser.
For det første foreslås det, at tilsnigelse af samleje med
en person, der forveksler gerningspersonen med en anden,
sidestilles med voldtægt, så tilsnigelse af samleje fremover
også karakteriseres som voldtægt. Dermed sikres det, at
strafferammen for voldtægt ved tilsnigelse fremover vil væ-
re den samme som for voldtægt ved samleje uden samtyk-
ke. Samtidig forudsættes det, at straffen for tilsnigelse af
samleje skærpes til det dobbelte af, hvad der i dag efter
retspraksis fastsættes for tilsnigelse af samleje. Forurettede
i sager om tilsnigelse af samleje vil tillige få en forbedret
retsstilling, bl.a. ved at få samme adgang til bistandsadvokat
som forurettede i voldtægtssager.
For det andet foreslås det at udvide straffelovens forbud
mod groft misbrug af en persons arbejdsmæssige, økono-
miske eller behandlings- eller plejemæssige afhængighed
til at skaffe sig samleje eller andet seksuelt forhold med
vedkommende. Det foreslås således, at det skal være straf-
bart, hvis en religiøs leder groft misbruger det afhængig-
hedsforhold, som kan bestå mellem den religiøse leder og
et medlem af dennes menighed, til at skaffe sig samleje
med medlemmet. Efter Justitsministeriets opfattelse er det
således uacceptabelt, hvis en religiøs leder groft misbruger
sin særlige rolle og autoritet i menigheden til at skaffe sig
samleje med medlemmer af menigheden, som er afhængige
af relationen. Der bør kunne fæstnes den samme tillid til en
religiøs leder som til en behandler eller psykolog.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Grooming
2.1.1. Gældende ret
Ved grooming forstås den situation, at en person opbygger
et tillidsforhold til et barn eller en ung med det formål at
begå seksuelle overgreb mod den pågældende eller at lokke
barnet eller den unge til at sende nøgenbilleder eller billeder
af seksuel karakter.
Straffeloven indeholder ikke i dag en særskilt bestemmelse
om grooming.
Grooming vil dog efter omstændighederne kunne straffes
efter andre bestemmelser i straffeloven, f.eks. som forsøg på
seksuelle overgreb, blufærdighedskrænkelse eller optagelse,
besiddelse eller udbredelse af seksuelt materiale med en
person under 18 år.
Grooming vil således eksempelvis efter omstændighederne
kunne være strafbart som forsøg på overtrædelse af straffe-
lovens § 216, stk. 2, hvorefter den, som har samleje med
et barn under 12 år, eller den, som er fyldt 22 år og har
samleje med et barn under 15 år, straffes for voldtægt, eller
§ 222, som kriminaliserer samleje med et barn under 15
år. Efter straffelovens § 225 finder § 216, stk. 2, og § 222
tilsvarende anvendelse med hensyn til andet seksuelt forhold
end samleje.
En person, der aftaler at mødes med et barn under 15 år
for at opnå samleje eller andet seksuelt forhold med barnet,
vil således efter omstændighederne kunne straffes efter reg-
lerne om forsøg på overtrædelse af de nævnte bestemmelser,
jf. straffelovens § 21. Har gerningspersonen kommunikeret
med et barn under 15 år med den hensigt at begå et seksuelt
overgreb, vil der således allerede tidligt i groomingproces-
sen kunne være tale om forsøg på seksuel omgang med en
mindreårig, som vil kunne straffes, hvis der kan føres bevis
for gerningspersonens forsæt til efterfølgende at begå en
seksualforbrydelse mod barnet.
Herudover vil grooming efter omstændighederne f.eks. også
kunne være strafbart som blufærdighedskrænkelse, jf. straf-
felovens § 232. Efter denne bestemmelse kan den, som ved
uanstændigt forhold krænker blufærdigheden, straffes med
bøde eller fængsel indtil 2 år eller, hvis forholdet er begået
over for et barn under 15 år, med bøde eller fængsel indtil 4
år.
Hvis gerningspersonen f.eks. i forbindelse med kommunika-
tionen med barnet eller den unge formår denne til at sen-
de nøgenbilleder eller andet materiale af seksuel karakter,
vil det efter omstændighederne kunne straffes efter straffelo-
vens § 235, stk. 2. Efter denne bestemmelse straffes den,
som besidder eller mod vederlag eller gennem internettet
eller et lignende system til spredning af information gør
sig bekendt med pornografiske fotografier eller film, andre
5
pornografiske visuelle gengivelser eller lignende af personer
under 18 år, med bøde eller fængsel indtil 1 år.
Straf for overtrædelse af straffelovens bestemmelser, herun-
der bestemmelserne i straffelovens 24. kapitel om seksual-
forbrydelser, kræver som udgangspunkt forsæt. Hvis den
forurettedes alder er en betingelse for, at gerningsindholdet
er opfyldt, hvilket bl.a. er tilfældet for straffelovens § 216,
stk. 2, og § 222, skal gerningspersonen således også som
udgangspunkt have forsæt med hensyn til, at den forurettede
var under den pågældende alder.
Straffelovens § 228 supplerer imidlertid § 222 og en række
øvrige bestemmelser i straffelovens 24. kapitel om seksual-
forbrydelser ved at kriminalisere uagtsomhed i relation til
den forurettedes alder. Det følger således af straffelovens §
228, at overtrædelse af §§ 218 eller 222-224, § 225, jf. §§
218 eller 222-224, § 226 eller § 227, stk. 1, der som følge
af gerningspersonens ukendskab til forurettedes tilstand eller
alder ikke kan tilregnes gerningspersonen som forsætlig,
straffes med en forholdsmæssig mindre straf, hvis gernings-
personen dog har handlet uagtsomt.
Straffelovens § 92 indeholder regler om forældelse. Det føl-
ger heraf, at en lovovertrædelse ikke straffes, når der er
indtrådt forældelse efter §§ 93-94. Efter § 93, stk. 1, nr. 2,
er forældelsesfristen 5 år, når der ikke er hjemlet højere straf
end fængsel i 4 år.
Det følger af § 94, stk. 1, at forældelsesfristen regnes fra
den dag, hvor den strafbare virksomhed eller undladelse er
ophørt. Når strafbarheden afhænger af eller påvirkes af en
indtrådt følge eller anden senere begivenhed, regnes fristen
dog først fra følgens eller begivenhedens indtræden, jf. § 94,
stk. 2.
I sager om overtrædelse af § 245 a (kvindelig omskæring),
§ 246, jf. § 245 a (kvindelig omskæring af grov beskaffen-
hed), § 260, stk. 2 (tvang til at indgå ægteskab m.v.), § 260
a (forbud mod religiøse vielser af mindreårige) og § 262
a, stk. 2 (menneskehandel), over for en person under 18
år eller af § 232 (blufærdighedskrænkelse) over for et barn
under 15 år regnes forældelsesfristen dog tidligst fra den
dag, den forurettede fylder 21 år, jf. § 94, stk. 4, 1. pkt.
Hvis gerningspersonen ved vold, ulovlig tvang efter § 260
eller på anden måde ved en strafbar handling har tvunget
forurettede til at undlade at anmelde lovovertrædelsen til po-
litiet, regnes forældelsesfristen dog tidligst fra det tidspunkt,
hvor tvangen er ophørt, jf. § 94, stk. 4, 4. pkt.
2.1.2. Arbejdsgruppen om digitale krænkelsers overvejelser
Internettet er i dag en integreret del af børns og unges soci-
ale verden, og det bruges både til at holde kontakten med
personer, man allerede kender, og til at møde nye menne-
sker. Den teknologiske udvikling og den udbredte anvendel-
se af internettet har imidlertid også givet flere muligheder
for, at personer, som vil begå seksuelle overgreb mod børn,
kan komme i kontakt med dem bl.a. under dække af falske
identiteter.
Et barn eller en ung, der udsættes for et overgreb af en
person, som det tilsyneladende allerede har en nær relation
til, vil sjældent opdage, at der er tale om et overgreb, før
sent i forløbet. Det kan skyldes, at barnet eller den unge kan
have været udsat for en forførelsesproces, hvor gerningsper-
sonen har forsøgt at etablere en nær relation gennem løgne,
anerkendelse og rosende ord. Dermed manipuleres barnet
eller den unge til at tro, at vedkommende selv frivilligt er
gået med til den seksuelle aktivitet.
Arbejdsgruppen om digitale krænkelser har beskrevet, hvor-
dan en sådan manipulationsproces typisk vil foregå i faser,
hvoraf en række af de enkelte skridt ikke isoleret set virker
problematiske. Processen kan starte med, at gerningsperso-
nen tager kontakt til barnet eller den unge, uden at henven-
delsen har seksuel karakter. Gerningspersonen vil så herefter
typisk forsøge at udvikle relationen, så barnet eller den unge
anser gerningspersonen som en fortrolig og nær ven.
Det er således karakteristisk for grooming, at fænomenet
foregår over en periode, hvor barnet eller den unge ikke
er klar over, at der foregår en krænkelse. Barnet eller den
unge vil derfor ofte bagefter føle skam over sig selv og
situationen samt føle, at den tillid, der var opbygget mellem
parterne, er blevet brudt.
Krænkelsen vil dermed ikke alene bestå i det fysiske eller
digitale seksuelle overgreb, som er gerningspersonens ulti-
mative mål. Krænkelsen vil også kunne bestå i, at barnet
eller den unge narres til at tro, at vedkommende selv var
indforstået med overgrebet, og i, at der er sket en grov
udnyttelse af den tillid, som barnet eller den unge har vist
gerningspersonen.
Et flertal i arbejdsgruppen for digitale krænkelser anbefaler
på den baggrund, at der indføres en selvstændig bestemmel-
se, der kriminaliserer den proces, hvor en person opbygger
en relation til et barn eller en ung med henblik på at begå
digitale eller fysiske seksuelle overgreb mod barnet eller den
unge.
Et mindretal i arbejdsgruppen finder, at der ikke bør indføres
en særskilt groomingbestemmelse.
Mindretallet anfører, at dansk ret i meget vidt omfang giver
mulighed for at straffe forsøgshandlinger. Har en person der
er fyldt 15 år kommunikeret med et barn under 15 år med
den hensigt at begå et seksuelt overgreb mod barnet, vil der
således allerede tidligt i groomingprocessen kunne være tale
om forsøg på et seksuelt overgreb. Det afgørende er, om der
er forsæt til at begå et overgreb, hvorfor der allerede fra den
første kontakt mellem barnet og gerningspersonen vil kunne
straffes for forsøg.
Mindretallet finder, at det forhold, at det i forsøgssituationen
kan være vanskeligt at løfte bevisbyrden for gerningsperso-
nens forsæt til at begå et nærmere konkretiseret seksuelt
6
overgreb, ikke i sig selv kan begrunde indførelsen af en ny
bestemmelse.
Endelig bemærker mindretallet, at det vil kunne være van-
skeligt at sondre mellem den strafværdige kontakt, som man
ønsker at kriminalisere, og ikke-skadelig kontakt mellem
gerningspersonen og et barn.
Flertallet er opmærksomt på, at det ved udformningen af
en bestemmelse om grooming skal sikres, at bestemmelsen
alene omfatter utilbørlig kontakt mellem et barn eller en ung
og en person, der er ældre end barnet eller den unge, og ikke
hindrer helt legitime relationer.
Flertallet finder samtidig, at der er behov for særskilt at
kriminalisere den selvstændige krænkelse, der består i, at
gerningspersonen udnytter et barns eller en ung persons
tillid til at opbygge en relation, som barnet eller den unge
opfatter som venskabelig og loyal, men som gerningsperso-
nen indgår i med det formål at krænke barnet eller den unge
seksuelt.
Flertallet lægger i den forbindelse vægt på, at en sådan kri-
minalisering, som sender et klart signal om, at groomingfor-
løbet i sig selv er strafværdigt, vil kunne bidrage til at fjerne
den følelse af skyld og skam, som børn eller unge, der har
været udsat for grooming, ofte efterfølgende oplever, fordi
de føler sig medansvarlige for, at relationen har udviklet sig.
Flertallet finder derfor, at det ikke er tilstrækkeligt, at en
groomingproces efter omstændighederne kan straffes som
forsøg på et seksuelt overgreb.
Hertil kommer, at det – selv om et seksuelt tema er introdu-
ceret i relationen – i praksis ofte vil kunne være vanskeligt
at fastlægge forsæt, herunder fordi det ikke er klart, hvilken
konkret forbrydelse gerningspersonen har forsæt til at begå.
Flertallet er opmærksomt på, at det vil kunne gøres gælden-
de, at risikoen for, at gerningspersonens incitament til at
træde tilbage fra den fuldbyrdede forbrydelse, vil kunne
svækkes ved at indføre en selvstændig groomingbestemmel-
se med et fremrykket fuldbyrdelsesmoment.
Flertallet finder dog, at gerningspersonen fortsat vil have et
incitament til ikke at begå et fuldbyrdet seksuelt overgreb,
herunder henset til, at straffen for grooming vil skulle være
betydeligt lavere end straffen for et fuldbyrdet seksuelt over-
greb.
Flertallet bemærker i øvrigt, at domstolene i forbindelse
med strafudmålingen vil kunne tage hensyn til, om ger-
ningspersonen af egen drift har afstået fra at begå grovere
forbrydelser end grooming. Endvidere vil anklagemyndig-
heden kunne gøre brug af muligheden for at meddele tilta-
lefrafald i groomingtilfælde, hvis en samlet vurdering af
sagens konkrete omstændigheder taler derfor, herunder hvis
gerningspersonen af egen drift har stoppet groomingen, og
der er sikre holdepunkter for at antage, at gerningspersonen
ikke igen vil begå lignende handlinger, f.eks. fordi gernings-
personen har opsøgt og modtager relevant medicinsk eller
terapeutisk behandling.
Flertallet er endvidere opmærksomt på, at der ved indførel-
sen af en groomingbestemmelse, som har en lavere straffe-
ramme end f.eks. straffelovens § 222 om samleje med et
barn under 15 år, kan opstå en risiko for, at sagerne vil blive
ført efter den nye bestemmelse som følge af, at bevisbyrden
for overtrædelse af groomingbestemmelsen kan være lettere
at løfte end bevisbyrden for forsøg på et seksuelt overgreb.
Flertallet lægger dog i den forbindelse vægt på, at en sær-
skilt bestemmelse om grooming vil skulle omfatte de sager,
hvor der ikke vurderes at være tilstrækkeligt bevis til at kun-
ne dømme for forsøg på en nærmere konkretiseret forbrydel-
se. Hvis anklagemyndigheden ud fra det almindelige objek-
tivitetsprincip vurderer, at der vil kunne ske domfældelse for
forsøg på et seksuelt overgreb, vil anklagemyndigheden så-
ledes fortsat skulle nedlægge påstand herom, eventuelt med
en subsidiær påstand om, at der dømmes for overtrædelse af
groomingbestemmelsen.
Det flertal i arbejdsgruppen, som anbefaler en særskilt kri-
minalisering af grooming, er delt på spørgsmålet om alders-
grænsen for, hvornår groomingbestemmelsen skal kunne
finde anvendelse. Et flertal heraf anbefaler således en al-
dersgrænse på 15 år svarende til den seksuelle lavalder,
mens et mindretal anbefaler en aldersgrænse på 18 år sva-
rende til den almindelige myndighedsalder.
Det flertal, som anbefaler en aldersgrænse på 15 år, anfører
bl.a., at det med en sådan aldersgrænse, som svarer til den
seksuelle lavalder, anerkendes, at det er almindeligt fore-
kommende, at unge mellem 15 og 17 år opbygger relationer
til andre med henblik på ligeværdige og gensidigt ønskede
seksuelle forhold – også undertiden med personer, der er
væsentligt ældre end den unge. Flertallet peger endvidere
på, at der også i de groomingbestemmelser, som findes i
henholdsvis norsk, svensk og nederlandsk ret, er fastsat en
aldersgrænse, som svarer til den seksuelle lavalder i det
respektive land.
Det mindretal, som anbefaler en aldersgrænse på 18 år,
anfører, at der er et væsentligt hensyn til også at beskytte
15-17-årige, som fortsat er under udvikling, uagtet at disse
er seksuelt myndige, og at en groomingbestemmelse derfor
også bør omfatte situationer, hvor en gerningsperson udnyt-
ter sin modenhed over for en person, som er under den alder,
hvor man i øvrigt anses for at være voksen.
2.1.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tilslutte sig flertallets overvejelser om
behovet for en selvstændig kriminalisering af grooming.
For så vidt angår aldersgrænsen for, hvornår en groomingbe-
stemmelse skal finde anvendelse, noterer Justitsministeriet
sig, at der, som det fremgår af arbejdsgruppens rapport, bå-
de kan anføres argumenter, som taler for at fastsætte alders-
7
grænsen til 15 år, og argumenter, som taler for at fastsætte
den til 18 år. Justitsministeriet noterer sig samtidig, at par-
terne bag aftalen af 29. juni 2022 om initiativer mod digitale
krænkelser er enige om, at aldersgrænsen for, hvornår en
person kan udsættes for grooming, bør fastsættes til 18 år.
I lyset heraf foreslås det, at aldersgrænsen fastsættes til 18
år.
Justitsministeriet bemærker samtidig, at det skal sikres, at
bestemmelsen ikke kriminaliserer almindelig kontakt med
unge over den seksuelle lavalder. Det indebærer bl.a., at der
i sager, hvor den forurettede er over den seksuelle lavalder,
i almindelighed vil skulle lægges større vægt på det manipu-
lerende element end i sager, hvor den forurettede er under
15 år. Tilsvarende vil der også skulle stilles større krav til
forskellen mellem gerningspersonen og den forurettede i
forhold til alder, erfaring og udvikling.
Det bemærkes i øvrigt, at det i almindelighed vil være meget
vanskeligt at bevise, at en person, der indgår i en flirtende
eller seksuelt ladet kommunikation med en person over den
seksuelle lavalder, gør det med den hensigt at udsætte mod-
parten for en seksualforbrydelse.
Justitsministeriet noterer sig samtidig, at det ved aftalen af
29. juni 2022 om initiativer mod digitale krænkelser er for-
udsat, at anvendelsen af bestemmelsen skal evalueres, når
bestemmelsen har været i kraft i 2 år.
Arbejdsgruppen har ikke forholdt sig til, om straffelovens
almindelige regler om forældelse skal finde anvendelse i
sager om overtrædelse af den foreslåede bestemmelse om
grooming. Straffelovens almindelige forældelsesregler vil
føre til, at en overtrædelse af bestemmelsen vil forældes
efter 5 år, som regnes fra det tidspunkt, hvor den strafbare
handling er ophørt, idet det bemærkes, at der foreslås en
strafferamme på 2 år.
Justitsministeriet finder, at en række forhold kan tale for at
fravige disse regler og lade forældelsesfristen løbe fra et
senere tidspunkt, hvis der er tale om en overtrædelse af den
foreslåede bestemmelse om grooming, som er begået over
for en forurettet under 15 år.
I sager om grooming vil der således ofte ikke være andre
direkte vidner til forholdet end gerningspersonen og den
forurettede selv, og forurettede vil, på grund af sin under-
legenhed i forhold til og i nogle tilfælde afhængighed af
gerningspersonen, kunne have meget svært ved at fortælle
andre om den grooming, der har fundet sted. Hertil kommer,
at det ligger i groomingens natur, som beskrevet nedenfor, at
der sker en manipulation af den forurettede, som kan betyde,
at den forurettede først på et senere tidspunkt bliver klar
over, at den pågældende er blevet udsat for en krænkelse.
Disse hensyn gør sig efter Justitsministeriets opfattelse i
særlig grad gældende for forurettede, som er under den sek-
suelle lavalder. Et barn under 15 år må således i almindelig-
hed antages at have sværere ved at forstå, hvad der sker, og
fortælle andre om den grooming, der har fundet sted, end en
ung, som er over den seksuelle lavalder.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at forældelsesfri-
sten for en overtrædelse af den foreslåede bestemmelse om
grooming, som er begået mod et barn under 15 år, tidligst
bør regnes fra den dag, den forurettede fylder 21 år. Hermed
sidestilles sager om grooming med sager om blufærdigheds-
krænkelse for så vidt angår begyndelsestidspunktet for for-
ældelsesfristen. Justitsministeriet bemærker i den forbindel-
se, at der ved fravigelse af de almindelige forældelsesregler
kan forekomme sager, hvor bevisbyrden er sværere at løfte,
når gerningstidspunktet ligger adskillige år tilbage.
2.1.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i straffe-
lovens § 231, hvorefter den, som systematisk eller ved ma-
nipulation og under udnyttelse af en på alder og erfaring
beroende overlegenhed opbygger en relation til en person
under 18 år med forsæt til at udsætte den pågældende for
en seksualforbrydelse, straffes for grooming med bøde eller
fængsel indtil 2 år.
Det vil efter den foreslåede bestemmelse være en forudsæt-
ning for straf, at gerningspersonen opbygger en relation til
en person under 18 år. Herved forstås, at der etableres en
kontakt mellem parterne, som enten kan være personlig,
skriftlig eller digital, og som udvikler sig over tid.
Opbygningen af en relation til barnet eller den unge vil
typisk foregå i faser, hvor gerningspersonen gradvist forsø-
ger at udvikle relationen, så barnet eller den unge anser
gerningspersonen som en fortrolig og nær ven, og hvor ger-
ningspersonen først senere i forløbet introducerer det seksu-
elle tema i relationen.
Kravet om, at der opbygges en relation til personen under
18 år, indebærer, at der som udgangspunkt vil skulle være
tale om flere tilfælde af kontakt mellem gerningspersonen
og personen under 18 år, for at bestemmelsen kan finde
anvendelse. Enkeltstående tilfælde af kontakt med seksuelt
indhold vil efter omstændighederne i stedet kunne være om-
fattet af straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse.
Bestemmelsen vil dog også kunne finde anvendelse ved
enkeltstående tilfælde af ikke-seksuel kontakt, hvis andre
omstændigheder tilsiger, at kontakten sker med det formål at
opbygge en relation, f.eks. hvor gerningspersonen sender én
manipulerende besked til et barn under 15 år, og gernings-
personen i andre tilfælde af grooming har anvendt samme
modus. Det forudsætter dog i alle tilfælde, at der kan føres
bevis for et seksuelt forsæt.
Det er ikke afgørende for anvendelsen af den foreslåede
bestemmelse, om gerningspersonen har taget initiativ til alle
tilfælde af kontakt mellem parterne. Der kan således være
tale om flere på hinanden følgende henvendelser fra barnet
eller den unge til gerningspersonen, hvor relationsopbygnin-
8
gen fortsat vil være omfattet af bestemmelsens anvendelses-
område.
Da børn under 15 år ikke kan samtykke til et seksuelt for-
hold, er barnets hensigter med kontakten uden betydning for,
om gerningsindholdet er opfyldt. I forhold til børn under
den seksuelle lavalder vil den foreslåede bestemmelse såle-
des omfatte tilfælde, hvor gerningspersonen får relationen
mellem parterne til at udvikle sig i en seksuel retning, også
selv om det måtte være barnet under 15 år, der har taget ini-
tiativ til at stille gerningspersonen spørgsmål med seksuelt
indhold.
Unge, der er fyldt 15 år, er derimod seksuelt myndige og
vil dermed også kunne indgå i frivillige seksuelle relationer
med en person, der er ældre end dem selv. Der vil derfor i
sager, hvor den forurettede er fyldt 15 år, skulle lægges vægt
på, hvad forurettedes hensigt med kontakten er. Det forhold,
at den forurettede har spillet en aktiv rolle i, at relationen har
udviklet sig, vil dog ikke udelukke, at bestemmelsen efter
omstændighederne vil kunne finde anvendelse, f.eks. hvis
gerningspersonen har udvist groft manipulerende adfærd,
som har været bestemmende for, at forurettede er indgået i
relationen.
Det vil være en betingelse, at opbygningen af relationen
sker systematisk eller ved manipulation af personen under
18 år. Herved forstås, at gerningspersonen f.eks. kontakter
flere børn og unge efter samme systematiske modus, f.eks.
ved at tage kontakt gennem internettet, på bestemte sociale
medier eller lignende, og/eller opbygger kontakten under
falske forudsætninger med det formål at udsætte barnet eller
den unge for en seksualforbrydelse.
Et eksempel på manipulation vil kunne være, at gernings-
personen foregiver at være et barn på alder med det barn,
der kommunikeres med, herunder ved direkte at omtale sin
alder eller ved f.eks. at ændre sit sprogbrug for derved at
kunne skabe en illusion hos barnet om, at de to er jævnald-
rende. Et andet eksempel på manipulerende adfærd vil kun-
ne være, at gerningspersonen foregiver at være fotograf eller
personlig træner med det formål at få barnet eller den unge
til at sende nøgenfotos eller lignende. Endelig vil det f.eks.
kunne udgøre manipulation, hvis en gerningsperson gennem
sit arbejde, f.eks. som butiksansat, opbygger en tæt relation
til en familie med besøg i hjemmet og børnepasning med
henblik på at udsætte børnene for en seksualforbrydelse.
Det vil desuden være en betingelse for anvendelse af den
foreslåede bestemmelse, at opbygningen af relationen er
sket under udnyttelse af en på alder og erfaring beroende
overlegenhed.
Herved skal forstås, at bestemmelsen alene finder anvendel-
se på tilfælde, hvor gerningspersonen er ældre end foruret-
tede. Hvis parterne står hinanden nær i alder, erfaring og
udvikling, vil det efter omstændighederne kunne udelukke
strafansvar.
Hvis forurettede er fyldt 15 år, vil der i almindelighed skulle
stilles højere krav til forskellen mellem gerningspersonens
og den forurettedes alder, erfaring og udvikling end i tilfæl-
de, hvor den forurettede er under 15 år.
Det vil endvidere være en forudsætning for anvendelse af
den foreslåede bestemmelse, at gerningspersonen ved op-
bygningen af relationen har forsæt til at udsætte barnet eller
den unge for en seksualforbrydelse. Ved seksualforbrydelse
forstås en handling, som er strafbar efter en eller flere be-
stemmelser i straffelovens 24. kapitel om seksualforbrydel-
ser. Forsættet behøver dog ikke at foreligge på det tidspunkt,
hvor gerningspersonen først tager kontakt til barnet eller den
unge, men vil også kunne opstå undervejs i opbygningen af
relationen.
I forhold til straffelovens almindelige forsøgsregler indebæ-
rer bestemmelsen, at der vil skulle ses bort fra kravet til for-
sættets konkretisering. Det vil således alene være en forud-
sætning for bestemmelsens anvendelse, at gerningspersonen
opbygger relationen med forsæt til at begå en handling, som
er strafbar efter en eller flere bestemmelser i straffelovens
24. kapitel om seksualforbrydelser. Det vil derimod ikke væ-
re afgørende, om det kan konstateres, hvilken bestemmelse
i straffelovens 24. kapitel, gerningspersonen havde forsæt til
at overtræde.
Det foreslås, at groomingbestemmelsen omfattes af straffe-
lovens § 228, hvorefter der kan straffes for overtrædelse af
visse af straffelovens bestemmelser om seksualforbrydelser,
selv om gerningspersonen alene har handlet uagtsomt med
hensyn til den forurettedes tilstand eller alder.
Den foreslåede ændring vil medføre, at overtrædelse af
den foreslåede groomingbestemmelse, der som følge af ger-
ningspersonens ukendskab til forurettedes alder ikke kan
tilregnes gerningspersonen som forsætlig, kan straffes med
en forholdsmæssig mindre straf, hvis gerningspersonen dog
har handlet uagtsomt med hensyn til den forurettedes alder.
Hvorvidt der foreligger fornøden tilregnelse til at overtræde
den foreslåede groomingbestemmelse, herunder i forhold til
forurettedes alder, må afgøres ud fra de konkrete omstæn-
digheder i sagen.
Også her vil der skulle sondres mellem, om den person, der
udsættes for grooming, er over eller under den seksuelle
lavalder.
Hvis der er tale om et barn under 15 år, vil ethvert seksuelt
forhold være strafbart, uanset om barnet er indforstået her-
med eller ej. Der vil således her bl.a. kunne lægges vægt
på, om gerningspersonen f.eks. har sendt beskeder til barnet
med seksuelt indhold eller udtrykt et generelt ønske om
på et tidspunkt at mødes fysisk eller virtuelt i en seksuel
kontekst.
Det vil i den forbindelse kunne indgå i vurderingen, om
der af gerningspersonens sprogbrug kan udledes seksuelle
temaer, uden at det dermed kan konkretiseres, hvad han
eller hun ønsker, at barnet skal foretage sig. Det vil efter
9
omstændighederne også kunne indgå, om gerningspersonen
har kontaktet flere børn på samme måde, evt. tidligere har
begået overgreb mod et barn, eller har billeder med seksuelt
indhold af børn på sine digitale enheder. Det vil endvidere
kunne indgå i vurderingen, om gerningspersonen har fore-
slået, at barnet ikke må fortælle sine forældre eller andre om
parternes relation.
Hvis der derimod er tale om en person, som er fyldt 15 år,
er det ikke strafbart at indgå gensidigt ønskede seksuelle re-
lationer med den pågældende. Det vil derfor i almindelighed
være vanskeligt at bevise, at en person, der indgår i en flir-
tende eller seksuelt ladet kommunikation med en person, der
er fyldt 15 år, gør det med den hensigt at udsætte modparten
for en seksualforbrydelse.
Medmindre gerningspersonen udviser manipulerende ad-
færd af en vis grovhed eller tydeligt udnytter en betydelig
forskel i alder, erfaring og udvikling, vil der således være
en formodning for, at relationsopbygningen med en person
over den seksuelle lavalder sker med det formål at indgå et
gensidigt seksuelt forhold, som er baseret på frivillighed.
I forhold til personer, som er over den seksuelle lavalder,
vil det således ikke være tilstrækkeligt, at gerningspersonen
f.eks. lyver sig nogle få år yngre eller ældre eller pynter på
sit cv for at fremstå mere attraktiv. Derimod vil der efter
omstændighederne kunne foreligge fornødent forsæt til at
overtræde den foreslåede bestemmelse, hvis gerningsperso-
nen f.eks. foregiver at være fotograf og at kunne hjælpe den
forurettede i gang med en modelkarriere med det formål at
få den unge til at optræde nøgen, sende nøgenfotos eller
lignende.
Den foreslåede groomingbestemmelse tilsigter at ramme til-
fælde, hvor der ikke kan føres bevis for forsøg på et konkret
seksuelt overgreb. Tilfælde, der i dag kan straffes som for-
søg på overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 2, eller §
222, herunder begge jf. § 225, vil således også fremover
skulle straffes efter de pågældende bestemmelser, eventuelt i
sammenstød med den foreslåede groomingbestemmelse.
Det ligger i groomingens natur, at der sker en manipula-
tion af den forurettede, hvorfor barnet eller den unge ikke
nødvendigvis selv vil være klar over, at den pågældende
udsættes for en krænkelse, før potentielt længe efter, den har
stået på. Der vil således kunne være tilfælde, hvor barnet
eller den unge ikke selv oplever, at vedkommende har været
udsat for en krænkelse. Dette vil imidlertid ikke være til
hinder for straf efter den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede groomingbestemmelses strafferamme og -ni-
veau bør afspejle, at seksualforbrydelser hører til blandt
nogle af de mest alvorlige forbrydelser, og at der er et
særligt beskyttelseshensyn, når sådanne forbrydelser begås
mod børn og unge. Samtidig bør strafferammen være lavere
end strafferammen for en fuldbyrdet seksualforbrydelse mod
et barn eller en ung.
Det foreslås, at strafferammen fastsættes til bøde eller fæng-
sel indtil 2 år.
Det forudsættes, at straffen for førstegangstilfælde af over-
trædelse af den foreslåede bestemmelse som udgangspunkt
udmåles til omkring 30 dages ubetinget fængsel.
Der vil ved straffens udmåling bl.a. skulle lægges vægt på
karakteren, omfanget og varigheden af den krænkende ad-
færd, herunder om gerningspersonen af egen drift har stop-
pet groomingen.
Domstolene vil således undtagelsesvis, hvis gerningsperso-
nens forhold og sagens omstændigheder i øvrigt tilsiger det-
te, kunne fravige udgangspunktet om, at der skal udmåles
en ubetinget fængselsstraf, og i stedet fastsætte en betin-
get dom, eventuelt med vilkår om f.eks. sexologisk behand-
ling, jf. reglerne om betinget fængsel i straffelovens 7. kapi-
tel. Hvis der foreligger særligt formildende omstændigheder,
f.eks. at gerningspersonen alene har handlet uagtsomt med
hensyn til den forurettedes alder, vil der endvidere kunne
udmåles en bødestraf.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og de angivne strafniveauer vil kunne fraviges
i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens 10. kapitel.
Med henblik på at evaluere anvendelsen af den nye bestem-
melse om grooming vil Justitsministeriet, når bestemmelsen
har været i kraft i to år, indhente oplysninger fra relevante
myndigheder og interessenter om erfaringerne med bestem-
melsen. Disse erfaringer vil kunne danne baggrund for over-
vejelser om et eventuelt behov for at præcisere eller ændre
bestemmelsen.
Justitsministeriet forventer at oversende en redegørelse her-
om til Folketingets Retsudvalg inden udgangen af 2025.
Det foreslås endvidere, at der i straffelovens § 94, stk. 4,
1. pkt., indsættes en henvisning til den foreslåede bestem-
melse i straffelovens § 231 om grooming. Dette vil indebæ-
re, at forældelsesfristen for overtrædelse af den foreslåede
groomingbestemmelse over for et barn under 15 år tidligst
regnes fra den dag, den forurettede fylder 21 år.
Hermed sidestilles sager om grooming med sager om blu-
færdighedskrænkelse efter straffelovens § 232 for så vidt
angår begyndelsestidspunktet for forældelsesfristen.
2.2. Beskikkelse af bistandsadvokat og vederlagsfri råd-
givning til ofre for grooming forud for eventuel politian-
meldelse
2.2.1. Gældende ret
Retsplejelovens § 741 a indeholder regler om beskikkelse
10
af bistandsadvokater samt vederlagsfri vejledning forud for
eventuel anmeldelse til politiet til forurettede i sager om
bl.a. seksuelle overgreb.
Det følger af retsplejelovens § 741 a, stk. 1, at i sager,
der vedrører overtrædelse af straffelovens § 119 (vold og
trusler mod personer i offentlig tjeneste m.v.), § 119 b (an-
greb med genstand på personer i offentlig tjeneste), § 123
(vidnetrusler), § 210 (incest), §§ 216-223 (voldtægt m.v.),
§ 225, jf. §§ 216-223 (voldtægt m.v. ved andet seksuelt
forhold end samleje), § 232 (blufærdighedskrænkelse), §
237, jf. § 21 (forsøg på manddrab), §§ 242-246 (stalking,
psykisk vold og vold), § 249 (uagtsom legemsbeskadigelse),
§ 250 (hensættelse i hjælpeløs tilstand m.v.), § 252, stk. 2
(hensynsløs forvoldelse af fare for smitte med livstruende
eller uhelbredelig sygdom), §§ 260-262 b (ulovlig tvang,
frihedsberøvelse m.v.) eller § 288 (røveri), beskikker retten
en advokat for den, der er forurettet ved lovovertrædelsen,
når den pågældende fremsætter begæring om det.
Det følger af retsplejelovens § 741 a, stk. 2, at i sager om
overtrædelse af straffelovens § 210 (incest), § 216 (vold-
tægt), § 222, stk. 2 (samleje med person under 15 år ved
udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegenhed), eller § 223,
stk. 1 (samleje med en person under 18 år, der er stedbarn,
plejebarn eller betroet den pågældende til undervisning el-
ler opdragelse), skal beskikkelse ske, medmindre den pågæl-
dende efter at være vejledt om retten til beskikkelse af advo-
kat frabeder sig det. Den forurettede skal have lejlighed til
at tale med en advokat før politiets afhøring af forurettede,
medmindre den pågældende efter at være blevet vejledt fra-
beder sig det. Det samme gælder i sager om overtrædelse af
straffelovens § 225, jf. § 216, § 222, stk. 2, eller § 223, stk.
1 (andet seksuelt forhold end samleje).
I sager om overtrædelse af straffelovens § 119, § 119 b,
§ 123, §§ 218-221, § 222, stk. 1, § 223, stk. 2, § 232, §
237, jf. § 21, §§ 242-246, §§ 249 og 250, § 252, stk. 2,
§§ 260-262 b eller § 288 kan beskikkelse af advokat dog af-
slås, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter og
advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig, jf. rets-
plejelovens § 741 a, stk. 3, 1. pkt. Det samme gælder i sager
om overtrædelse af straffelovens § 225, jf. §§ 218-221, §
222, stk. 1, eller § 223, stk. 2 (andet seksuelt forhold end
samleje).
I sager om overtrædelse af straffelovens §§ 210 eller
216-223, § 225, jf. §§ 216-223, eller § 232 har den forurette-
de ret til en vederlagsfri samtale med en advokat forud for
eventuel anmeldelse til politiet, jf. retsplejelovens § 741 a,
stk. 4.
Når særlige omstændigheder taler for det, kan retten efter
anmodning beskikke en advokat for den forurettede, selv
om lovovertrædelsen ikke er omfattet af stk. 1, jf. retspleje-
lovens § 741 a, stk. 5.
Hvis den forurettede ikke har fremsat begæring om beskik-
kelse af advokat, kan der efter politiets begæring beskikkes
en advokat for den forurettede under efterforskningen. Det
samme gælder, når der ikke sker beskikkelse efter § 741 a,
stk. 2. Dette fremgår af § 741 a, stk. 7.
Retsplejelovens § 334 a indeholder regler om salær og even-
tuel godtgørelse til advokater, der vejleder forurettede i sag-
er om seksuelle overgreb forud for eventuel anmeldelse til
politiet.
Efter retsplejelovens § 334 a, stk. 1, tilkommer der den ad-
vokat, som forud for eventuel anmeldelse til politiet vejleder
forurettede i sager om overtrædelse af straffelovens §§ 210
eller 216-223, § 225, jf. §§ 216-223, eller § 232, et salær og
eventuel godtgørelse, jf. retsplejelovens § 741 a, stk. 4.
Det er i forarbejderne til retsplejelovens § 334 a forud-
sat, at samtalen mellem advokaten og den forurettede som
udgangspunkt ikke overstiger en times varighed, jf. Folke-
tingstidende 2021-22, tillæg A, L 78 som fremsat, side 32.
Retsplejelovens § 741 c indeholder regler om de beføjelser,
som bistandsadvokaten har under sagen samt vederlagsfri
vejledning efter en sags eller retshandlings afslutning til
forurettede i sager om bl.a. seksuelle overgreb.
Det følger således af § 741 c, stk. 4, 3. pkt., at den foruret-
tede i sager om overtrædelse af straffelovens §§ 210 eller
216-223, § 225, jf. §§ 216-223, eller § 232 har ret til en ve-
derlagsfri samtale med den beskikkede advokat efter sagens
eller retshandlingens afslutning.
Ordningen indebærer, at forurettede i sager om seksuelle
overgreb har ret til en opfølgende samtale med den beskik-
kede advokat i umiddelbar forlængelse af en domsafsigelse
eller modtagelsen af en afgørelse fra anklagemyndigheden
om påtaleopgivelse efter retsplejelovens § 721 eller tiltale-
frafald efter § 722, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A,
L 78 som fremsat, side 34.
Advokaten kan under samtalen forklare forurettede om ind-
holdet og udfaldet af afgørelsen eller dommen samt foruret-
tedes muligheder og rettigheder, herunder om mulighederne
for eventuelt at klage eller søge erstatning ved Erstatnings-
nævnet. Det er forudsat, at samtalen afholdes i umiddelbar
forlængelse af, at der er truffet afgørelse eller afsagt dom i
sagen, og at samtalen ikke overstiger en times varighed, jf.
Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 78 som fremsat, side
34.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Som det nærmere fremgår af pkt. 2.1.4. ovenfor, foreslås
det, at der indsættes en ny bestemmelse om grooming som §
231 i straffeloven.
Justitsministeriet finder, at den nye bestemmelse om groom-
ing bør omfattes af retsplejelovens § 741 a, stk. 1, hvorefter
retten beskikker en advokat for den, der er forurettet ved
lovovertrædelsen, når den pågældende fremsætter begæring
om det. Beskikkelse af en bistandsadvokat kan dog afslås,
11
hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter, og ad-
vokatbistand må anses for åbenbart unødvendig, jf. § 741 a,
stk. 3, 1. pkt. Hermed sidestilles sager om grooming med
eksempelvis sager om blufærdighedskrænkelse for så vidt
angår den forurettedes adgang til at få beskikket en bistands-
advokat.
Justitsministeriet finder endvidere, at forurettede i sager om
grooming – i lighed med forurettede i andre sager om seksu-
elle overgreb – bør gives ret til en vederlagsfri samtale med
en advokat forud for eventuel anmeldelse til politiet samt ret
til en vederlagsfri samtale med den beskikkede advokat efter
sagens eller retshandlingens afslutning.
Justitsministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at de
særlige forhold, som gør sig gældende i sager om andre sek-
suelle overgreb, også gør sig gældende i sager om groom-
ing. Adgangen til at få vejledning fra en advokat forud for
anmeldelse til politiet skal således ses i lyset af, at forurette-
de kan være tilbageholdende med at anmelde overgrebet til
politiet, fordi overgrebet kan være forbundet med skyld og
skam, og fordi forurettede måske tror, at overgrebet kunne
være undgået, hvis vedkommende havde handlet på anden
vis. Forurettede vil derudover kunne være i en tilstand af
chok eller forvirring, som kan gøre det vanskeligt at over-
skue konsekvenserne ved at anmelde overgrebet til politiet.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i retsplejelovens § 741 a, stk. 1, og
stk. 3, 1. pkt., indsættes en henvisning til den foreslåede
bestemmelse i straffelovens § 231 om grooming.
De foreslåede udvidelser af retsplejelovens § 741 a, stk. 1,
og stk. 3, 1. pkt., vil indebære, at der efter begæring fra
forurettede kan beskikkes en bistandsadvokat i sager om
overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i straffelovens §
231. Retten vil dog kunne afslå at beskikke en bistandsadvo-
kat, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter, og
advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.
Med den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for
retsplejelovens bestemmelse om bistandsadvokater sikres
der en retsstilling for forurettede i sager om grooming efter
den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 231, der svarer
til retsstillingen for forurettede i sager om overtrædelser af
bl.a. straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse.
Derudover foreslås det, at der i retsplejelovens § 741 a, stk.
4, indsættes en henvisning til den foreslåede bestemmelse i
straffelovens § 231 om grooming.
Udvidelsen vil indebære, at forurettede i sager om grooming
kan få vederlagsfri vejledning fra en advokat forud for even-
tuel anmeldelse til politiet. Advokatens vejledning vil bl.a.
kunne bestå i, at advokaten oplyser den forurettede om ved-
kommendes muligheder og rettigheder, samt hvordan sagen
må forventes at forløbe, hvis der indgives anmeldelse til po-
litiet. Advokaten vil også kunne ledsage den forurettede til
politiet eller vejlede om muligheden for at rette henvendelse
til myndigheder og organisationer med kontakt til forurette-
de i sager om seksuelle overgreb.
Det foreslås i den forbindelse endvidere, at der i retsplejelo-
vens § 334 a, stk. 1, indsættes en henvisning til den foreslåe-
de bestemmelse i straffelovens § 231 om grooming.
Ændringen vil indebære, at den advokat, som forud for en
eventuel anmeldelse til politiet vejleder forurettede i en sag
om overtrædelse af den foreslåede groomingbestemmelse,
får ret til salær og eventuel godtgørelse for udlæg, som
advokaten med føje har haft i forbindelse med varetagelsen
af hvervet, jf. retsplejelovens § 741 a, stk. 4.
Det foreslås endelig, at der i retsplejelovens § 741 c, stk.
4, 3. pkt., indsættes en henvisning til den foreslåede bestem-
melse i straffelovens § 231 om grooming.
Udvidelsen vil indebære, at den forurettede i sager om over-
trædelse af den foreslåede groomingbestemmelse får ret til
en vederlagsfri samtale med den beskikkede advokat efter
sagens eller retshandlingens afslutning. Forurettede får såle-
des ret til en opfølgende samtale i umiddelbar forlængelse
af en domsafsigelse eller modtagelsen af en afgørelse fra an-
klagemyndigheden om påtaleopgivelse efter retsplejelovens
§ 721 eller tiltalefrafald efter retsplejelovens § 722, hvor
advokaten vil kunne forklare den forurettede om indholdet
og udfaldet af afgørelsen eller dommen samt forurettedes
muligheder og rettigheder.
2.3. Udvidelse af straffelovens § 225 til seksuelle hand-
linger, som gerningspersonen formår forurettede til at
udføre på sig selv
2.3.1. Gældende ret
Efter straffelovens § 225 finder bestemmelserne i §§
216-224 tilsvarende anvendelse med hensyn til andet seksu-
elt forhold end samleje.
Det følger af straffelovens § 216, stk. 1, at den, der har
samleje med en person, der ikke har samtykket heri, straffes
for voldtægt med fængsel indtil 8 år. Efter bestemmelsens
stk. 2 straffes den, der har samleje med et barn under 12
år, for voldtægt med fængsel indtil 12 år. På samme måde
straffes den, som er fyldt 22 år og har samleje med et barn
under 15 år.
En gerningsperson, der har tiltvunget sig samleje eller an-
det seksuelt forhold med den forurettede, kan straffes for
overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, herunder jf. §
225. Det er ikke afgørende, hvordan gerningspersonen har
tiltvunget sig samlejet, hvis forurettede ikke har afgivet
gyldigt samtykke hertil. Dermed vil bestemmelsen efter om-
stændighederne kunne finde anvendelse, hvis gerningsperso-
nen får forurettede til at deltage i samleje eller andet seksu-
elt forhold under trussel om udbredelse eller videredeling af
billeder.
12
Gerningspersonen kan tillige, allerede før forurettede even-
tuelt har haft samleje eller andet seksuelt forhold med ger-
ningspersonen for at undgå deling af billederne, efter om-
stændighederne straffes for forsøg på overtrædelse af straf-
felovens § 216, stk. 1, evt. jf. § 225, jf. § 21.
Efter straffelovens § 218 straffes den, der ved udnyttelse af
en persons sindssygdom eller mentale retardering skaffer sig
samleje med den pågældende, med fængsel indtil 4 år.
Efter straffelovens § 219 straffes med fængsel indtil 4 år
den, der er 1) ansat ved kriminalforsorgen, og som har
samleje med en person, der er optaget i en af kriminalfor-
sorgens institutioner, og som er undergivet den pågældendes
myndighed, 2) ansat ved politiet, og som har samleje med
en person, der er frihedsberøvet og i politiets varetægt, eller
3) ansat ved eller tilsynsførende med døgninstitution eller
opholdssted for børn og unge, psykiatrisk afdeling, døgnin-
stitution for personer med vidtgående psykiske handicap
eller lignende institution, og som har samleje med nogen,
der er optaget i institutionen.
Efter straffelovens § 220 straffes den, som ved groft misbrug
af en persons arbejdsmæssige, økonomiske eller behand-
lings- eller plejemæssige afhængighed skaffer sig samleje
med den pågældende, med fængsel indtil 1 år eller, såfremt
forholdet er begået over for en person under 18 år, med
fængsel indtil 4 år.
Det følger af straffelovens § 221, at den, der tilsniger sig
samleje med en person, der forveksler gerningsmanden med
en anden, straffes med fængsel indtil 4 år.
Efter straffelovens § 222, stk. 1, straffes den, der har samleje
med et barn under 15 år, med fængsel indtil 8 år, medmindre
forholdet er omfattet af § 216, stk. 2.
Efter straffelovens § 223, stk. 1, straffes den, som har samle-
je med en person under 18 år, der er den skyldiges stedbarn
eller plejebarn eller er betroet den pågældende til undervis-
ning eller opdragelse, med fængsel indtil 4 år. Efter stk. 2
anses med samme straf den, som under groft misbrug af
en på alder og erfaring beroende overlegenhed forfører en
person under 18 år til samleje.
Det følger af straffelovens § 224, stk. 1, at den, der medvir-
ker til, at en person under 18 år mod betaling eller løfte
om betaling har samleje med en kunde, straffes med bøde
eller fængsel indtil 6 år. Efter stk. 2 straffes den, der som
kunde mod betaling eller løfte om betaling har samleje med
en person under 18 år, med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Mens bestemmelserne i straffelovens §§ 216-224 alene fin-
der direkte anvendelse, når der er tale om samleje (analt
eller vaginalt), udvider straffelovens § 225 bestemmelsernes
anvendelsesområde til også at omfatte andet seksuelt for-
hold end samleje.
Bestemmelsen i § 225 fik sin nuværende affattelse ved lov
nr. 633 af 12. juni 2013. Ændringen af bestemmelsens ord-
lyd fra »kønslig omgængelse« til »andet seksuelt forhold«
var alene udtryk for en sproglig modernisering, jf. Folke-
tingstidende 2012-13, tillæg A, L 141 som fremsat, side 57.
Det lægges således til grund, at »seksuelt forhold« er en
videreførelse af »kønslig omgængelse«. Andet seksuelt for-
hold end samleje omfatter dermed handlinger, der har en
samlejelignende karakter, fungerer som surrogat for samleje
eller i øvrigt i forhold til den krænkede eller misbrugte part
rummer et seksualovergreb, der nærmer sig til samleje. Der
skal normalt være tale om direkte berøring mellem i hvert
fald den enes kønsdel og den andens legeme, jf. Folketings-
tidende 2012-13, tillæg A, L 141 som fremsat, side 11.
Som eksempler på andet seksuelt forhold end samleje kan
nævnes oralt samleje, kys m.v. på kønsdele, indføring af
fingre eller genstande i skeden og manipulation af lem, jf.
Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 141 som fremsat,
side 11.
Berøring af nøgne kønsdele med hånden uden manipulation
eller indtrængen antages i almindelighed at ligge under
grænsen for seksuelt forhold, jf. bl.a. Straffelovrådets be-
tænkning nr. 1534/2012 om seksualforbrydelser, side 757 ff.
I forarbejderne til straffelovens § 225, jf. Straffelovrådets
betænkning nr. 1534/2012 om seksualforbrydelser, side 438,
er det forudsat, at indføring af genstande i eller stimulering
af egne kønsdele under tvang ikke er omfattet af denne
bestemmelse, der forudsætter fysisk kontakt mellem to per-
soner, og at sådanne forhold derfor i stedet er at anse for
blufærdighedskrænkelse, jf. straffelovens § 232. Efter § 232
straffes den, som ved uanstændigt forhold krænker blufær-
digheden, med bøde eller fængsel indtil 2 år eller, hvis for-
holdet er begået over for et barn under 15 år, med bøde eller
fængsel indtil 4 år.
Der vil efter omstændighederne kunne straffes for overtræ-
delse af straffelovens § 260 om ulovlig tvang sammen med
straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse i tilfælde,
hvor gerningspersonen har tvunget forurettede til at foretage
seksuelle handlinger på sig selv.
2.3.2. Arbejdsgruppen om digitale krænkelsers overvejelser
Arbejdsgruppen om digitale krænkelser bemærker, at der
med den teknologiske udvikling er sket en væsentlig æn-
dring i, hvordan bl.a. børn og unge opbygger og udvikler
relationer. Det betyder samtidig, at seksuelle krænkelser
har ændret karakter. Det er således et relativt nyt problem,
at særligt unge mennesker tvinges til at udføre seksuelle
handlinger på sig selv, undertiden under trussel om, at ger-
ningspersonen ellers vil offentliggøre billeder m.v. af privat
karakter, såkaldt »sextortion«.
Som nævnt i pkt. 2.3.1 om gældende ret vil en gernings-
person, der har tiltvunget sig samleje eller andet seksuelt
forhold med den forurettede, efter omstændighederne kunne
straffes for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, her-
13
under jf. § 225, når gerningspersonen får forurettede til at
deltage i samleje eller andet seksuelt forhold under trussel
om udbredelse eller videredeling af billeder. Gerningsperso-
nen vil desuden, allerede før forurettede eventuelt har haft
samleje eller andet seksuelt forhold med gerningspersonen
for at undgå deling af billederne, efter omstændighederne
kunne straffes for forsøg på overtrædelse af straffelovens §
216, stk. 1, evt. jf. § 225, jf. § 21.
Arbejdsgruppen om digitale krænkelser har peget på, at der
i visse sager, hvor en person er blevet tvunget til at udføre
seksuelle handlinger på sig selv, f.eks. ved at gerningsper-
sonen har instrueret forurettede heri gennem videochat, er
dømt for overtrædelse af straffelovens § 216 om voldtægt
eller § 222 om samleje med et barn under 15 år, jf. § 225,
mens der i andre sager er dømt for overtrædelse af straffelo-
vens § 232 om blufærdighedskrænkelse og § 260 om ulovlig
tvang.
Som nævnt i pkt. 2.3.1 om gældende ret er det imidlertid
forudsat i forarbejderne til straffelovens § 225, at indføring
af genstande i eller stimulering af egne kønsdele under
tvang ikke er omfattet af § 225, der forudsætter fysisk kon-
takt mellem to personer, og at sådanne forhold derfor i ste-
det er at anse for blufærdighedskrænkelse, jf. straffelovens §
232.
Gerningspersonen kan således i stedet efter omstændighe-
derne straffes for overtrædelse af straffelovens § 260 om
ulovlig tvang sammen med straffelovens § 232 om blu-
færdighedskrænkelse i tilfælde, hvor gerningspersonen har
tvunget forurettede til at foretage seksuelle handlinger på sig
selv. Det er f.eks. relevant i sextortion-tilfælde, hvis foruret-
tede tvinges til at fotografere eller filme sådanne handlinger
og sende materialet til gerningspersonen.
Arbejdsgruppen har endvidere noteret sig, at Straffelovrådet
i betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret vold-
tægtsbestemmelse, side 164-165, har anført, at den teknolo-
giske udvikling må give anledning til overvejelser om, hvor-
vidt straffelovens § 232 sammen med straffelovens § 260
yder et tilstrækkeligt strafferetligt værn mod tilfælde, hvor
en person tvinger en anden til at udføre seksuelle handlinger
på sig selv, og – hvis det ikke er tilfældet – om straffelovens
§ 225 bør ændres, således at sådanne forhold straffes efter
denne bestemmelse.
Straffelovrådet har i den forbindelse henvist til, at det kan
synes som en urimelig forskel, hvis de samme seksuelle
handlinger, som en forurettet ufrivilligt udsættes for f.eks.
gennem ulovlig tvang, bedømmes som medvirken til vold-
tægt, hvis det foregår mellem to forurettede, der begge
tvinges til at deltage, mens det alene bedømmes som blu-
færdighedskrænkelse, hvis én forurettet tvinges til at udføre
handlingerne mod sig selv.
Arbejdsgruppen om digitale krænkelser har på den baggrund
anbefalet, at et forhold, hvor en person tvinges til at udføre
seksuelle handlinger på sig selv, fremover henføres under
straffelovens § 225 om andet seksuelt forhold end samleje,
frem for under straffelovens § 232 om blufærdighedskræn-
kelse.
Arbejdsgruppen lægger i den forbindelse bl.a. vægt på, at
det i højere grad vil sende et signal om overgrebets alvor,
hvis det henføres under bestemmelserne om andet seksuelt
forhold end samleje. Bl.a. i lyset af den teknologiske udvik-
ling er der således efter arbejdsgruppens vurdering behov
for at ændre straffelovens § 225, så tilfælde, hvor gernings-
personen formår forurettede til at udføre seksuelle handlin-
ger på sig selv, fremover vil skulle bedømmes som et sek-
suelt overgreb på samme måde som overgreb, der udføres
fysisk af en anden person.
2.3.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Justitsministeriet er enig med arbejdsgruppen om digitale
krænkelser i, at straffelovens § 225 bør ændres, så tilfælde,
hvor gerningspersonen under samme omstændigheder som i
bestemmelserne i §§ 216-224 formår den forurettede til at
udføre seksuelle handlinger på sig selv, fremover vil kunne
straffes efter §§ 216-224, jf. § 225.
Dette vil bl.a. omfatte tilfælde af sextortion, hvor gernings-
personen under trussel om at dele nøgenbilleder eller materi-
ale af seksuel karakter af forurettede får den forurettede til at
udføre seksuelle handlinger på sig selv.
Det foreslås på den baggrund, at straffelovens § 225 ændres,
så det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at den også
omfatter tilfælde, hvor gerningspersonen formår den foruret-
tede til at udføre seksuelle handlinger på sig selv.
Forslaget indebærer, at de handlinger, der efter gældende
praksis er omfattet af § 225, hvis gerningspersonen eller an-
dre udfører dem på den forurettede, under visse omstændig-
heder også vil være omfattet af bestemmelsen, hvis foruret-
tede udfører handlingerne på sig selv. Der er ikke i øvrigt
tilsigtet ændringer af anvendelsesområdet for straffelovens §
225.
Som et eksempel på tilfælde, der efter omstændighederne
fremover vil kunne være omfattet af § 225, kan nævnes,
at gerningspersonen, f.eks. under trussel om at udbrede nø-
genbilleder af forurettede, formår forurettede til at indføre
fingre eller genstande i egen kønsdel eller endetarm eller
foretage manipulation af lem.
Bestemmelsen vil finde anvendelse, uanset om gerningsper-
sonen befinder sig i samme fysiske rum som forurettede
eller f.eks. instruerer forurettede i at udføre de pågældende
handlinger via videochat.
Det vil være en betingelse, at gerningspersonen har formået
den forurettede til at udføre en handling omfattet af straf-
felovens §§ 216-224 på sig selv. Betingelsen skal ses i
sammenhæng med de almindelige krav til gerningsindhol-
14
det i straffelovens §§ 216-224, der tillige vil skulle være
opfyldt. Kravene til gerningspersonens handlinger vil endvi-
dere afhænge af gerningsindholdet i den bestemmelse, der
henvises til.
Betingelsen om, at gerningspersonen skal formå forurettede
til at udføre den pågældende handling, har til formål at
udelukke tilfælde, hvor forurettede på eget initiativ uden no-
gen form for direkte eller indirekte påvirkning fra en anden
person udfører den seksuelle handling på sig selv i overvæ-
relse af den anden person. Med betingelsen understreges det
således, at der skal være en vis kausalitet mellem gernings-
personens involvering og de handlinger, som den forurettede
udfører.
Af bl.a. bevismæssige hensyn vil anvendelse af den fore-
slåede udvidelse af straffelovens § 225 som det klare ud-
gangspunkt forudsætte, at gerningspersonen overværer eller
modtager et foto, en video eller lignende af den seksuelle
handling.
Forholdet vil skulle henføres under den relevante bestem-
melse, hvis det er begået under de omstændigheder, som
bestemmelsen i øvrigt betinger. Det betyder eksempelvis, at
hvis gerningspersonen formår en forurettet, som er 15 år el-
ler ældre, til at indføre genstande i egen kønsdel eller ende-
tarm eller foretage manipulation af lem, vil forholdet skulle
henføres under straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225. Hvis
forurettede er under 15 år, vil forholdet skulle henføres
under straffelovens § 222, jf. § 225, og hvis den forurettede
er under 18 år og gerningspersonens plejebarn, elev eller
lignende, vil forholdet skulle henføres under straffelovens §
223, stk. 1, jf. § 225.
Tvinger gerningspersonen forurettede til at udføre mindre
grove handlinger på sig selv, f.eks. berøre egne bryster, vil
forholdet efter omstændighederne kunne være omfattet af
straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse og § 260
om ulovlig tvang.
Det forhold, at det er forurettede, som har begået den på-
gældende handling på sig selv, vil ikke i sig selv kunne be-
grunde en lavere strafudmåling sammenlignet med tilfælde,
hvor gerningspersonen har udført handlingerne på forurette-
de. Fastsættelsen af straffen vil dog fortsat bero på domsto-
lenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen. Ved strafudmålingen vil domstole-
ne skulle lægge vægt på de samme omstændigheder, som i
øvrigt gælder for udmåling af straf for seksualforbrydelser.
2.4. Blufærdighedskrænkelse af personer under 18 år,
som gerningspersonen er betroet til undervisning, opdra-
gelse m.v.
2.4.1. Gældende ret
Efter straffelovens § 223, stk. 1, straffes den, som har
samleje med en person under 18 år, der er den skyldiges
stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til
undervisning eller opdragelse, med fængsel indtil 4 år. Be-
stemmelsen finder anvendelse, uanset om der måtte være
givet samtykke fra personen under 18 år.
Efter straffelovens § 225 finder § 223 også anvendelse på
andet seksuelt forhold end samleje. Bestemmelsen i straffe-
lovens § 223, stk. 1, finder derimod ikke anvendelse ved
blufærdighedskrænkelse.
Den, som ved uanstændigt forhold krænker blufærdigheden,
straffes efter straffelovens § 232, stk. 1, med bøde eller
fængsel indtil 2 år eller, hvis forholdet er begået over for et
barn under 15 år, med bøde eller fængsel indtil 4 år. Efter
bestemmelsens stk. 2 skal der ved fastsættelse af straffen
lægges vægt på den særlige krænkelse, der er forbundet med
lovovertrædelsen.
Bestemmelsen om blufærdighedskrænkelse fungerer i reali-
teten som en generalklausul, der kan bringes i anvendelse på
enhver seksuel handling af en vis grovere karakter, som ikke
er omfattet af de øvrige bestemmelser i straffelovens 24.
kapitel, men som dog af domstolene findes at burde kunne
mødes med straf, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L
141 som fremsat, side 27.
I forarbejderne til bestemmelsen antages det, at videregivel-
se af oplysninger af seksuel karakter om nogen til andre i
sig selv kan udgøre en blufærdighedskrænkelse, forudsat at
forholdet har den grovhed, som kræves for anvendelsen af
straffelovens § 232, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A,
L 141 som fremsat, side 27. Har en person sendt beskeder
eller billeder med seksuelt indhold til et barn, vil situationen
dermed efter omstændighederne kunne være omfattet.
Som anført ovenfor under pkt. 2.3.1 er det antaget, at be-
røring af nøgne kønsdele med hånden uden manipulation
eller indtrængen i almindelighed vil ligge under grænsen
for seksuelt forhold, jf. bl.a. Straffelovrådets betænkning
nr. 1534/2012 om seksualforbrydelser, side 757 ff. Disse
forhold vil i stedet efter omstændighederne være omfattet af
straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse.
2.4.2. Arbejdsgruppen om digitale krænkelsers overvejelser
Arbejdsgruppen om digitale krænkelser bemærker, at der
efter straffelovens § 223, stk. 1, gælder en særlig beskyttelse
af personer under 18 år mod seksuelle overgreb begået af
bl.a. sted- eller plejeforældre, skolelærere m.v. Efter bestem-
melsen, herunder jf. § 225, gælder der således et absolut
forbud mod at have samleje eller andet seksuelt forhold med
en person under 18 år, som man er betroet til undervisning,
opdragelse m.v., uanset om den unge samtykker i forhol-
det. Det skyldes bl.a., at den unge kan være særligt sårbar
over for personer, der har en sådan opdragende funktion for
dem, og derfor kan den voksne have en særlig adgang til at
påvirke den unge i seksuel retning.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at risikoen for, at den
unge udsættes for handlinger, som er omfattet af straffelo-
15
vens § 232 om blufærdighedskrænkelse, er den samme som
risikoen for, at gerningspersonen udnytter sin position til
samleje eller andet seksuelt forhold end samleje med den
unge.
På den baggrund anbefaler arbejdsgruppen, at straffelovens
§ 223, stk. 1, udvides til også at omfatte blufærdighedskræn-
kelse.
Arbejdsgruppen er opmærksom på, at straffelovens § 232
om blufærdighedskrænkelse fungerer som en form for gene-
ralklausul, som har til formål at omfatte tilfælde af seksuelle
krænkelser, som ikke er omfattet af andre bestemmelser i
straffelovens 24. kapitel. En henvisning til blufærdigheds-
krænkelse i straffelovens § 223, stk. 1, vil derfor indebære,
at barren for, hvad der er strafbar adfærd efter bestemmel-
sen, vil blive sat relativt lavt.
Det er imidlertid arbejdsgruppens opfattelse, at straffelovens
§ 223, stk. 1, er udtryk for, at der i relationer mellem f.eks.
plejeforældre og -børn, skolelærere og elever og lignende
per definition er ulighed i magtforholdet. Det betyder efter
arbejdsgruppens opfattelse også, at en person under 18 år,
som er i en sådan ulige relation til en anden, ikke bør kunne
samtykke til handlinger omfattet af straffelovens § 232 om
blufærdighedskrænkelse med diskulperende virkning.
2.4.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Justitsministeriet tilslutter sig arbejdsgruppen om digitale
krænkelsers overvejelser.
Det foreslås, at blufærdighedskrænkelse tilføjes til straffelo-
vens § 223, stk. 1.
Den foreslåede ændring vil indebære, at anvendelsesområ-
det for bestemmelsen udvides til også at omfatte blufærdig-
hedskrænkelse. Adfærd, der udgør en overtrædelse af straf-
felovens § 232, vil dermed fremover skulle straffes efter §
223, stk. 1, hvis gerningspersonens og forurettedes relation
er omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde.
Den foreslåede ændring indebærer, at en person under 18
år ikke vil kunne give diskulperende samtykke til adfærden,
hvis gerningspersonen er den pågældendes sted- eller pleje-
forælder, eller hvis forurettede er betroet gerningspersonen
til undervisning eller opdragelse. Strafansvaret vil dermed
være uafhængigt af, hvordan forurettede forholder sig til de
pågældende handlinger, og det vil således f.eks. ikke have
betydning for strafansvaret, om den blufærdighedskrænken-
de adfærd sker på den unges opfordring.
Der er ikke med lovforslaget tilsigtet nogen ændringer i den
personkreds, som i dag er omfattet af straffelovens § 223,
stk. 1.
Det betyder, at en plejeforælder, skolelærer, håndboldtræner
m.v., som sender sms-beskeder med seksuelt indhold til en
elev, der ikke er fyldt 18 år, vil kunne ifalde strafansvar efter
§ 223, stk. 1. Det samme vil gøre sig gældende for andre
handlinger omfattet af § 232, f.eks. berøringer, der ikke er
omfattet af straffelovens § 225 om andet seksuelt forhold
end samleje, blottelse af kønsorganer o.l.
Er der tale om blufærdighedskrænkelse, vil anvendelse af
bestemmelsen i § 223, stk. 1, være betinget af, at hand-
lingen har relation til seksuelle forhold og er af en vis
grovhed. Hvorvidt der er tale om en strafbar blufærdigheds-
krænkelse i bestemmelsens forstand beror på de nærmere
omstændigheder, herunder karakteren af forholdet mellem
de involverede personer.
Som eksempel på adfærd, der i almindelighed vil falde uden
for anvendelsesområdet, kan nævnes en sted- eller plejefor-
ælders omfavnelse og kys af et sted- eller plejebarn, hvis
omstændighederne i øvrigt taler for, at adfærden er et udtryk
for almindelig omsorg for barnet eller den unge. Ligeledes
vil berøringer som led i en pædagogs eller lærers alminde-
lige omsorg for et mindre barn, f.eks. et kram, et kys på
panden eller det, at en pædagog tager barnet op på sit skød
i forbindelse med trøst, i almindelighed skulle anses som
berettiget adfærd, der ikke er omfattet af bestemmelsen.
Det foreslås samtidig at udvide strafferammen i straffelo-
vens § 223 til også at omfatte bødestraf, så strafferammen
fremover bliver bøde eller fængsel indtil 4 år. Dette skal ses
i sammenhæng med, at barren for, hvad der er strafbar ad-
færd efter bestemmelsen, som anført ovenfor vil blive sat re-
lativt lavt, og at strafferammen for blufærdighedskrænkelser
efter straffelovens § 232, stk. 1, også indeholder bødestraf.
Det forudsættes dog, at straffen for førstegangstilfælde af
overtrædelse af den foreslåede udvidelse af § 223 til også
at omfatte blufærdighedskrænkelse som udgangspunkt bør
være ubetinget fængsel. Der vil ved straffens udmåling bl.a.
skulle lægges vægt på karakteren, omfanget og varigheden
af den krænkende adfærd.
Domstolene vil undtagelsesvis, hvis gerningspersonens for-
hold og sagens omstændigheder i øvrigt tilsiger dette, kunne
fravige udgangspunktet om, at der skal udmåles en ubetinget
fængselsstraf, og i stedet fastsætte en betinget dom, eventu-
elt med vilkår om f.eks. sexologisk behandling, jf. reglerne
om betinget fængsel i straffelovens 7. kapitel, eller bøde.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og de angivne strafniveauer vil kunne fraviges
i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens 10. kapitel.
Der er ikke med den foreslåede ændring tilsigtet ændringer
af det gældende strafniveau for overtrædelse af den nuvæ-
rende § 223.
16
2.5. Modernisering af straffelovens §§ 226, 227, 235, 262
a og 262 b
2.5.1. Gældende ret
Efter straffelovens § 226, straffes den, der optager pornogra-
fiske fotografier, film eller lignende af en person under 18
år med forsæt til at sælge eller på anden måde udbrede
materialet, med bøde eller fængsel indtil 6 år.
Bestemmelsens ordlyd blev senest ændret ved lov nr. 633
af 12. juni 2013, hvor »pornografiske« erstattede »utugtige«
som led i en sproglig modernisering af bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 141 som fremsat, si-
de 57. Det fremgår endvidere, at der ikke var tilsigtet nogen
ændringer i bestemmelsens gerningsindhold.
Det lægges til grund, at forståelsen af »pornografiske« fo-
tografier m.v. er en videreførelse af »utugtige« fotografier
m.v. Ved pornografiske fotografier, film eller lignende for-
stås således billedoptagelser, hvor personen under 18 år
har samleje eller andet seksuelt forhold end samleje, hvor
der i forhold til personen under 18 år anvendes genstande
på en måde, der svarer til samleje eller andet seksuelt for-
hold, eller hvor personen under 18 år anvendes som model
for fotografering af kønsdele eller seksuelt prægede berørin-
ger. Lydoptagelser og tegninger falder uden for bestemmel-
sen, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 141 som
fremsat, side 20.
Efter straffelovens § 227, stk. 1, straffes den, der medvir-
ker til, at en person under 18 år deltager i en forestilling
med pornografisk optræden, med bøde eller fængsel indtil 6
år. Efter stk. 2 straffes den, der som tilskuer overværer en
forestilling som nævnt i stk. 1 med deltagelse af en person
under 18 år, med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Bestemmelsens ordlyd blev ændret ved lov nr. 633 af 12.
juni 2013, hvor »pornografisk« erstattede »utugtig« som led
i en sproglig modernisering, jf. Folketingstidende 2012-13,
tillæg A, L 141 som fremsat, side 57. Det fremgår endvide-
re, at der med den sproglige modernisering ikke er tilsigtet
nogen ændringer i bestemmelsens gerningsindhold.
Det lægges til grund, at forståelsen af »pornografisk optræ-
den« er en videreførelse af »utugtig optræden«. Pornogra-
fisk optræden omfatter således en række forskellige former
for optræden af seksuel karakter, herunder tilfælde, hvor den
pågældende optræder med striptease eller andre former for
nøgendans, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 141
som fremsat, side 21.
Efter straffelovens § 235, stk. 1, straffes den, som udbreder
pornografiske fotografier eller film, andre pornografiske vi-
suelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år,
med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særligt skær-
pende omstændigheder med fængsel indtil 6 år. Som særligt
skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor bar-
nets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor
der forvoldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om
udbredelse af mere systematisk eller organiseret karakter.
Efter § 235, stk. 2, straffes den, som besidder eller mod
vederlag eller gennem internettet eller et lignende system til
spredning af information gør sig bekendt med pornografiske
fotografier eller film, andre pornografiske visuelle gengivel-
ser eller lignende af personer under 18 år, med bøde eller
fængsel indtil 1 år. Ifølge § 235, stk. 3, gælder dette dog
ikke besiddelse af fotografier, film eller lignende af en per-
son, der er fyldt 15 år, hvis den pågældende samtykker i
besiddelsen.
Bestemmelsens ordlyd blev ændret ved lov nr. 633 af 12. ju-
ni 2013, hvor »pornografiske« erstattede »utugtige« som led
i en sproglig modernisering, jf. Folketingstidende 2012-13,
tillæg A, L 141 som fremsat, side 62. Der var med moder-
niseringen ikke tilsigtet nogen ændringer i bestemmelsens
gerningsindhold.
Det lægges til grund, at forståelsen af »pornografiske« foto-
grafier eller film, andre pornografisk visuelle gengivelser
eller lignende er en videreførelse af »utugtige« fotografier,
film eller lignende. Ved pornografiske fotografier, film eller
lignende forstås billedoptagelser, hvor personen under 18 år
har samleje eller andet seksuelt forhold end samleje, hvor
der i forhold til personen under 18 år anvendes genstande på
en måde, der svarer til samleje eller andet seksuelt forhold
end samleje, eller hvor personen under 18 år anvendes som
model for fotografering af kønsdele eller seksuelt prægede
berøringer. Lydoptagelser og tegninger falder uden for be-
stemmelsen, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 141
som fremsat, side 36.
Ved andre pornografiske visuelle gengivelser forstås navnlig
computergenerede billeder, der ikke afbilder en virkelig per-
son under 18 år, men bortset fra det fiktive har fuld lighed
med et fotografi. Den fiktive fremstilling skal således frem-
træde på tilnærmelsesvis samme måde som fotografier og
lignende, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 141 som
fremsat, side 36.
Det fremgår af straffelovens § 262 a, stk. 1, at for men-
neskehandel straffes med fængsel indtil 10 år den, der re-
krutterer, transporterer, overfører, huser eller efterfølgende
modtager en person, hvor der anvendes eller har været an-
vendt 1) ulovlig tvang efter § 260, 2) frihedsberøvelse efter
§ 261, 3) trusler efter § 266, 4) retsstridig fremkaldelse,
bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller 5) anden
utilbørlig fremgangsmåde med henblik på udnyttelse af den
pågældende ved prostitution, optagelse af pornografiske fo-
tografier eller film, forestilling med pornografisk optræden,
tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold, strafbare
handlinger eller fjernelse af organer.
Efter § 262 a, stk. 2, straffes på samme måde den, der med
henblik på udnyttelse af den pågældende ved prostitution,
optagelse af pornografiske fotografier eller film, forestilling
med pornografisk optræden, tvangsarbejde, slaveri eller sla-
17
verilignende forhold, strafbare handlinger eller fjernelse af
organer 1) rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller
efterfølgende modtager en person under 18 år eller 2) yder
betaling eller anden fordel for at opnå samtykke til udnyttel-
sen fra en person, som har myndighed over den forurettede,
og den, der modtager sådan betaling eller anden fordel.
Ved lov nr. 633 af 12. juni 2013 blev straffelovens §
262 a om menneskehandel moderniseret sprogligt, så »køns-
lig usædelighed« blev ændret til »prostitution, optagelse
af pornografiske fotografier eller film, forestilling med
pornografisk optræden«. Der var ikke tilsigtet nogen æn-
dring i bestemmelsens gerningsindhold, jf. Folketingstiden-
de 2012-13, tillæg A, L 141 som fremsat, side 69.
Med »prostitution« menes seksuelt forhold til en kunde mod
betaling eller løfte om betaling. »Optagelse af pornografiske
fotografier eller film« skal forstås på samme måde som
»optagelse af pornografiske fotografier, film eller lignende«
i straffelovens § 226, uanset at »eller lignende« ikke er med-
taget i § 262 a. »Forestilling med pornografisk optræden«
skal forstås på samme måde som det tilsvarende udtryk i
§ 227, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 141 som
fremsat, side 69.
Det fremgår af straffelovens § 262 b, at for menneskeudnyt-
telse straffes med fængsel indtil 6 år den, der ved udnyttelse
af en anden persons betydelige økonomiske eller personlige
vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et beståen-
de afhængighedsforhold rekrutterer, transporterer, overfører,
huser eller efterfølgende modtager vedkommende til arbejde
under åbenlyst urimelige forhold. På samme måde straffes
den, der under de i 1. pkt. nævnte omstændigheder udnytter
en person til prostitution, optagelse af pornografiske foto-
grafier eller film eller forestilling med pornografisk optræ-
den.
Ifølge forarbejderne til bestemmelsen forstås begreberne
»optagelse af pornografiske fotografier eller film« og »fore-
stilling med pornografisk optræden« på samme måde som
»optagelse af pornografiske fotografier, film eller lignende«
i straffelovens § 226, uanset at »eller lignende« ikke er med-
taget i § 262 b, og som »forestilling med pornografisk op-
træden« i straffelovens § 227, jf. Folketingstidende 2021-22,
tillæg B, betænkning over L 111, side 3.
2.5.2. Arbejdsgruppen om digitale krænkelsers overvejelser
Arbejdsgruppen om digitale krænkelser peger på, at der de
senere år internationalt har været stigende fokus på anven-
delsen af begrebet »børnepornografi«.
Betegnelsen »pornografisk« anvendes om film, billeder eller
andre fremstillinger, der har til formål at virke seksuelt op-
hidsende på tilskueren.
I betegnelsen synes dog også at ligge en forudsætning om, at
der i almindelighed er tale om materiale med voksne, der fri-
villigt medvirker i seksuelle fotografier, film eller lignende
for at udbrede dette til offentligheden.
Ved at anvende betegnelsen »pornografisk« er der efter
arbejdsgruppens opfattelse en risiko for at bagatellisere al-
voren af det pågældende materiale, der kan være bevis
på seksuelle overgreb mod børn og/eller seksualisering af
børn. Betegnelsen »pornografisk« kan desuden være med til
at insinuere, at de seksuelle overgreb er sket efter barnets
samtykke, og at der dermed er tale om legitimt seksuelt
materiale.
Arbejdsgruppen bemærker endvidere, at betegnelsen »sek-
suelt overgrebsmateriale med børn« i stigende grad anven-
des til at beskrive seksuelle repræsentationer af børn.
En ændring af terminologien i lovgivningen vil desuden
kunne have en effekt på, hvordan fænomenet betegnes i an-
dre sammenhænge. Betegnelsen »børnepornografi« anven-
des ikke i straffeloven, men dog betegnes det som »porno-
grafi« og i sammenhæng med personer under 18 år.
Arbejdsgruppen bemærker, at hvis der er tale om billeder,
film m.v., der forestiller et barn under 15 år, vil der per
definition være tale om overgrebsmateriale, da barnet ikke
gyldigt kan samtykke til den seksuelle handling.
Arbejdsgruppen er dog opmærksom på, at bestemmelserne
også omfatter udbredelse, besiddelse m.v. af materiale, der
forestiller personer, som er fyldt 15 år, men er under 18
år. Er der f.eks. tale om billeder af en person, der er fyldt
15 år, og som frivilligt deltager i samleje, kan betegnelsen
»overgrebsmateriale« således være misvisende, da materia-
let ikke nødvendigvis i sig selv forestiller et overgreb.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at terminologien bør illu-
strere, at bestemmelserne i §§ 226, 227 og 235 både omfat-
ter seksuelt overgrebsmateriale og andet seksuelt materiale,
der forestiller en person, der er under 18 år, men over den
seksuelle lavalder.
Arbejdsgruppen anbefaler således, at straffelovens §§ 226,
227 og 235 ændres, så »pornografiske« udgår, og at det i
stedet kommer til at fremgå af bestemmelsernes ordlyd, at
der er tale om materiale med seksuelt indhold.
Arbejdsgruppen bemærker i den forbindelse, at den termino-
logiske forskel på materiale, der forestiller personer under
henholdsvis 18 og 15 år, bør fremgå tydeligt af bemærknin-
gerne til bestemmelserne. Det bør således i bemærkningerne
præciseres, at hvis der er tale om materiale omfattet af be-
stemmelserne, som forestiller et barn under 15 år, vil der
under alle omstændigheder være tale om overgrebsmateria-
le, mens dette ikke nødvendigvis vil være tilfældet, hvis
materialet forestiller en person, der er fyldt 15 år.
2.5.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet tilslutter sig overvejelserne fra arbejds-
gruppen om digitale krænkelser.
18
Derudover finder Justitsministeriet, at det på tilsvarende må-
de er uhensigtsmæssigt at anvende begrebet »pornografisk«
i relation til seksuelt materiale m.v., der er fremkommet i
forbindelse med menneskehandel efter straffelovens § 262
a eller menneskeudnyttelse efter § 262 b. Det må således
formodes, at de medvirkende ofte ikke har deltaget frivilligt
i optagelse m.v. af det seksuelle materiale, og der kan såle-
des også i disse tilfælde være grund til at sondre mellem
seksuelt materiale og pornografi, som forestiller personer,
der har samtykket i deltagelsen.
2.5.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at straffelovens § 226 (optagelse af pornogra-
fisk materiale af en person under 18 år), § 227 (medvirken
til pornografisk forestilling med en person under 18 år), §
235 (besiddelse og udbredelse af pornografisk materiale af
en person under 18 år), § 262 a (menneskehandel) og § 262
b (menneskeudnyttelse) ændres således, at »pornografiske«
udgår, og det i stedet fremgår af bestemmelsernes ordlyd, at
der er tale om materiale med seksuelt indhold.
De foreslåede ændringer af ordlyden af bestemmelserne skal
understrege, at materiale, der er omfattet af bestemmelserne,
ikke er at forveksle med pornografiske film, billeder m.v.,
der forestiller voksne, som har samtykket i deltagelsen.
Det præciseres i den forbindelse, at der, hvis der er tale om
materiale omfattet af § 235, som forestiller et barn under
15 år, under alle omstændigheder vil være tale om seksuelt
overgrebsmateriale. Hvis materialet forestiller en person, der
er fyldt 15 år, vil materialet derimod ikke nødvendigvis kun-
ne karakteriseres som »overgrebsmateriale«, idet en person,
der er fyldt 15 år, vil kunne have givet gyldigt samtykke til
at medvirke.
Sondringen mellem seksuelt overgrebsmateriale og materia-
le med seksuelt indhold vil tilsvarende skulle anvendes i
forbindelse med §§ 226, 227, 262 a og 262 b.
Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen ændringer i be-
stemmelsernes gerningsindhold.
2.6. Sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt
2.6.1. Gældende ret
Efter straffelovens § 216, stk. 1, straffes for voldtægt med
fængsel indtil 8 år den, der har samleje med en person, der
ikke har samtykket heri.
Straffelovens § 216, stk. 1, fik sin nuværende affattelse ved
lov nr. 2208 af 29. december 2020. Det fremgår bl.a. af for-
arbejderne til bestemmelsen, at et samtykke skal gives frivil-
ligt og være udtryk for den pågældendes frie vilje, bedømt
ud fra omstændighederne ved den konkrete situation. Sam-
tykke kan komme til udtryk gennem ord eller handling. Der
stilles ikke krav om, at samtykke skal være udtrykt direkte
eller i øvrigt på nogen bestemt måde. Samtykke efter vold-
tægtsbestemmelsen skal således vurderes uformaliseret og
ud fra en konkret og samlet vurdering. Det afgørende er,
om personen har haft mulighed for at tage stilling til, om
vedkommende vil deltage i samlejet, jf. Folketingstidende
2020-21, tillæg A, L 85 som fremsat, side 14 og 15.
Desuden fremgår det af forarbejderne, at et samtykke –
navnlig ud fra retssikkerhedsmæssige hensyn – må vurderes
objektivt ud fra oplysningerne om personens deltagelse i
samlejet, herunder personens ord og handlinger, og ikke ud
fra personens indre overbevisning.
Dette indebærer efter forarbejderne, at det forhold, at en
person ikke har haft fuld viden om eller indsigt i en række
forhold, der kan have haft betydning for, at vedkommende
valgte at deltage i samlejet, ikke udelukker, at der er samtyk-
ket i samlejet. Det fremgår i den forbindelse, at i de tilfælde,
hvor en person f.eks. er blevet »snydt« til samleje gennem
usande påstande om, at den anden person var en berømthed
eller havde en særlig alder, status, beskæftigelse eller lignen-
de, må samlejet anses for gennemført med samtykke. Er der
tale om tilsnigelse af samleje med en person, som forveksler
gerningspersonen med en anden, vil forholdet dog kunne
være strafbart efter straffelovens § 221.
Straffen for voldtægt i mildere tilfælde, f.eks. i visse passi-
vitetssituationer, forudsættes som udgangspunkt fastsat til
fængsel i 1 år og 2 måneder. I atter mildere tilfælde vil der
kunne være grundlag for at udmåle en straf under dette ni-
veau, f.eks. hvor parterne har indledt et frivilligt samleje el-
ler et samleje med samtykke, og hvor den ene part undervejs
fortryder og siger fra, hvorefter gerningspersonen alligevel
fortsætter samlejet, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A,
L 85 som fremsat, side 15.
Straffelovens § 216, stk. 3, indeholder en skærpet straffe-
ramme, hvorefter straffen for voldtægt efter stk. 1 kan stige
til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særligt far-
lig karakter, eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende
omstændigheder. Som eksempel på, hvornår den skærpede
strafferamme finder anvendelse, kan fra retspraksis nævnes
Højesterets dom af 19. december 1984 (trykt i Ugeskrift
for Retsvæsen 1985, side 150), hvor en person blev fundet
skyldig i voldtægt og forsøg herpå af særlig farlig karakter
og under særligt skærpende omstændigheder ved bl.a. at
have presset en kniv mod den forurettedes hals.
Efter straffelovens § 221 straffes den, der tilsniger sig sam-
leje med en person, der forveksler gerningspersonen med en
anden, med fængsel indtil 4 år.
Bestemmelsen omfatter tilfælde, hvor forurettede forveksler
gerningspersonen med en anden, hvilket f.eks. kan ske, hvis
forurettede tager fejl af, hvilken person forurettede er sam-
men med. Anvendelse af anden form for svig er derimod
ikke omfattet af § 221. Det forhold, at gerningspersonen
f.eks. opnår samleje ved at lyve om sin identitet eller ved
at foregive at være velhavende eller kendt, er dermed ikke
strafbart efter bestemmelsen, jf. Straffelovrådets betænkning
19
nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestem-
melse, side 43.
Subjektivt kræves det, at gerningspersonen har handlet med
forsæt til at udnytte den bestemmende vildfarelse hos for-
urettede om, at gerningspersonen er en anden.
For tilsnigelse af samleje ses straffen i praksis at blive ud-
målt til fængsel mellem 60 dage og 6 måneder. Den lave
ende af spektret ses at være blevet anvendt i sager om andet
seksuelt forhold end samleje ved tilsnigelse efter straffelo-
vens § 225, mens den øvre ende af spektret ses anvendt ved
tilsnigelse af fuldbyrdet samleje, herunder hvor der forelig-
ger skærpende omstændigheder.
2.6.2. Justitsministeriets overvejelser
Straffelovens § 221 blev opretholdt uændret i forbindelse
med indførelsen af den samtykkebaserede voldtægtsbestem-
melse. Baggrunden var bl.a., at Straffelovrådet fandt, at
tilsnigelse af samleje med en person, som forveksler ger-
ningspersonen med en anden, ikke nødvendigvis ville være
udtryk for, at samlejet var ufrivilligt eller gennemført uden
samtykke.
Som forarbejderne til den samtykkebaserede voldtægtsbe-
stemmelse er affattet, er det i dag sådan, at der skal straffes
for tilsnigelse af samleje (og ikke voldtægt), når den foruret-
tede objektivt ud fra oplysningerne om personens adfærd
umiddelbart i sammenhæng med og på tidspunktet for sam-
lejet må anses for at samtykke til samlejet, dog i den tro at
samlejet sker med en anden fysisk person.
Tilsnigelse af samleje er kendetegnet ved, at gerningsperso-
nen udnytter forurettedes vildfarelse om, at gerningsperso-
nen er en anden. Tilsnigelse af samleje kan dermed opfattes
som at være i modstrid med hensigten med den samtykke-
baserede voldtægtsbestemmelse, hvorefter en person skal
have mulighed for at tage stilling til, om vedkommende
vil deltage i samleje, idet gerningspersonen ved tilsnigelse
fratager den forurettede muligheden for selv at bestemme,
hvem vedkommende vil have samleje med. Tilsnigelse af
samleje udgør dermed en grov krænkelse af den seksuelle
selvbestemmelsesret, der kan sidestilles med visse typer af
voldtægt efter den samtykkebaserede bestemmelse. Udover
samtykke til selve samlejet, bør der således også stilles krav
om samtykke til samleje med den person, det foregår med,
hvis der ikke skal straffes for voldtægt.
På den baggrund finder Justitsministeriet, at tilsnigelse af
samleje fremover bør sidestilles med voldtægt.
Som det fremgår ovenfor, er der i dag en betydelig forskel
på straffen for henholdsvis mildere tilfælde af voldtægt efter
den samtykkebaserede bestemmelse og tilsnigelse af samle-
je. Straffen for voldtægt i visse passivitetstilfælde efter den
samtykkebaserede bestemmelse forudsættes således som ud-
gangspunkt fastsat til fængsel i 1 år og 2 måneder og i mil-
dere tilfælde til en straf under dette niveau. Straffen for et
grovere tilfælde af tilsnigelse af samleje ses at blive fastsat
til omkring 6 måneders fængsel, jf. bl.a. Vestre Landsrets
dom af 10. november 2021 (trykt i Ugeskrift for Retsvæsen
2022, side 307).
Justitsministeriet finder, at det nuværende strafniveau for
tilsnigelse af samleje ikke afspejler den krænkelse af den
seksuelle selvbestemmelsesret, som tilsnigelse af samleje
udgør. Der er derfor efter Justitsministeriets vurdering behov
for en markant skærpelse af straffen for tilsnigelse af samle-
je. Justitsministeriet finder i den forbindelse, at straffen for
tilsnigelse af samleje bør skærpes til det dobbelte i forhold
til den straf, der hidtil har været fastsat af domstolene i
sådanne sager. Det vil indebære, at straffen for de grovere
tilfælde af tilsnigelse af samleje sidestilles med strafniveauet
for de mildere tilfælde af voldtægt efter den samtykkebase-
rede bestemmelse.
Som det fremgår ovenfor, indeholder straffelovens § 216,
stk. 3, en forhøjet strafferamme på fængsel i 12 år for vold-
tægt, hvis voldtægten har haft en særligt farlig karakter,
eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændig-
heder. Det er Justitsministeriets vurdering, at der ikke er
grundlag for, at tilsnigelse af samleje skal kunne henføres
under den forhøjede strafferamme, idet tilsnigelse af sam-
leje, hvor der således ikke er tale om voldtægt efter den
samtykkebaserede bestemmelse, per definition ikke vil have
en særlig farlig karakter eller i øvrigt blive begået under
særligt skærpende omstændigheder.
2.6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der tilføjes et nyt punktum i straffelovens §
216, stk. 1, hvorefter den, der tilsniger sig samleje med en
person, der forveksler gerningspersonen med en anden, på
samme måde som efter den samtykkebaserede bestemmelse
straffes for voldtægt med fængsel indtil 8 år.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at tilsnigelse af
samleje med en person, der forveksler gerningspersonen
med en anden, sidestilles med voldtægt efter den samtyk-
kebaserede bestemmelse, således at tilsnigelse af samleje
fremover karakteriseres som voldtægt. Desuden vil det sik-
re, at strafferammen for voldtægt ved tilsnigelse fremover
vil være den samme som for voldtægt efter den samtykkeba-
serede bestemmelse.
Med den foreslåede ændring er der ikke tilsigtet nogen æn-
dring i gerningsindholdet for tilsnigelse af samleje. Tilfæl-
de, hvor forurettede som følge af en vildfarelse forveksler
gerningspersonen med en anden, vil dermed fremover være
omfattet af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 216
om voldtægt. Forhold, hvor gerningspersonen f.eks. opnår
samleje ved at lyve om sin identitet eller foregiver at være
velhavende eller kendt, vil derimod fortsat ikke være straf-
bart efter den foreslåede ændring.
Ændringen vil desuden ikke berøre den nugældende samtyk-
20
kebaserede voldtægtsbestemmelse i straffelovens § 216, stk.
1, og det allerede fastlagte samtykkebegreb.
Det foreslås endvidere at ophæve straffelovens § 221, idet
gerningsindholdet efter den gældende § 221 fremover vil
være omfattet af den foreslåede bestemmelse om tilsnigelse
af samleje i straffelovens § 216, stk. 1, 2. pkt.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at den foreslåede løsning
vil betyde en forbedret retstilling for forurettede i sager om
tilsnigelse af samleje, som fremover får samme rettigheder
som forurettede i sager om voldtægt ved samleje uden sam-
tykke.
Eksempelvis har forurettede i sager om samleje ved tilsni-
gelse i dag mulighed for i medfør af retsplejelovens §
741 a, stk. 1, at få beskikket en bistandsadvokat efter be-
gæring. Beskikkelse af advokat kan dog afslås, hvis lov-
overtrædelsen er af mindre alvorlig karakter, og advokatbi-
stand må anses for åbenbart unødvendig, jf. § 741 a, stk.
3. Fremover vil forurettede – som følge af den foreslåede
sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt efter den
samtykkebaserede bestemmelse – i medfør af § 741 a, stk. 2,
få beskikket en bistandsadvokat, medmindre de (udtrykke-
ligt) frabeder sig dette. Endvidere vil beskikkelse af advokat
fremover ikke kunne afslås i medfør af § 741 a, stk. 3. Et
andet eksempel på forurettedes forbedrede retsstilling er, at
muligheden for at afgive forklaring i retten for lukkede døre
efter retsplejelovens § 29 a fremover også kommer til at
gælde for forurettede i sager om tilsnigelse af samleje.
Lovforslaget betyder desuden, at forældelsesfristen for til-
snigelse af samleje forhøjes fra 5 år til 10 år, jf. straffelovens
§ 93, stk. 1, nr. 3, som følge af den forhøjede strafferamme.
Med hensyn til strafniveauet bemærkes det generelt, at sager
om seksuelle overgreb er af meget varierende karakter og
grovhed. For tilsnigelse af samleje og tilsnigelse af andet
seksuelt forhold end samleje ses straffen i praksis at blive
udmålt til fængsel mellem 60 dage og 6 måneder.
Det forudsættes med lovforslaget, at straffen for tilsnigelse
af samleje skærpes til det dobbelte af, hvad der efter rets-
praksis i dag fastsættes for tilsnigelse af samleje og tilsnigel-
se af andet seksuelt forhold end samleje.
Det betyder f.eks., at en person, der efter gældende praksis
efter straffelovens § 221 vil blive idømt en fængselsstraf på
6 måneder, med lovforslaget fremover vil skulle idømmes
en fængselsstraf på 1 år for overtrædelse af den foreslåede
bestemmelse om tilsnigelse af samleje i straffelovens § 216,
stk. 1, 2. pkt.
Fastsættelse af straffen vil dog fortsat bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige om-
stændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil derfor
kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der
i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straf-
fens fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.
Endelig foreslås det at ændre straffelovens § 216, stk. 3,
der indeholder en skærpet strafferamme på fængsel i 12 år,
hvis voldtægten har haft en særligt farlig karakter, eller der i
øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder, således
at den skærpede strafferamme fortsat kun finder anvendelse
for voldtægt efter den samtykkebaserede bestemmelse i stk.
1, 1. pkt., og derfor fortsat ikke vil kunne finde anvendelse
for tilsnigelse af samleje.
2.7. Groft misbrug af religiøs afhængighed
2.7.1. Gældende ret
Efter straffelovens § 220 straffes den, som ved groft misbrug
af en persons arbejdsmæssige, økonomiske eller behand-
lings- eller plejemæssige afhængighed skaffer sig samleje
med den pågældende, med fængsel indtil 1 år eller, såfremt
forholdet er begået over for en person under 18 år, med
fængsel indtil 4 år.
Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at der består et
afhængighedsforhold af den i bestemmelsen anførte karakter
mellem gerningspersonen og den forurettede, og at dette
forhold groft misbruges til at skaffe sig samleje (eller andet
seksuelt forhold, jf. § 225) med den pågældende. Der er
ved vurderingen af, om et sådant misbrug foreligger, over-
ladt domstolene et meget frit skøn, jf. Folketingstidende
2012-13, tillæg A, L 141 som fremsat, side 15.
Groft misbrug af behandlingsmæssig afhængighed omfatter
personer, der er i længerevarende behandling med afhæn-
gighedsskabende lægemidler, hvis der foreligger et stærkt
afhængighedsforhold mellem den behandlende læge og den
pågældende, og lægen groft har misbrugt denne afhængig-
hed til at skaffe sig samleje med patienten. Groft misbrug af
behandlingsmæssig afhængighed omfatter endvidere andre
tilfælde af tilsvarende stærk afhængighed mellem en læge
eller en anden behandler, såsom en psykolog, jf. Vestre
Landsrets dom af 9. oktober 2019 (trykt i Ugeskrift for
Kriminalret 2020, side 29), og en patient samt tilsvarende
groft misbrug fra lægens eller behandlerens side.
Groft misbrug af plejemæssig afhængighed omfatter person-
er, der modtager (omfattende) plejemæssig bistand i eget
hjem eller på en behandlingsinstitution eller et botilbud m.v.,
hvis der foreligger et stærkt afhængighedsforhold mellem
plejepersonalet og den pågældende, og denne afhængighed
er blevet groft misbrugt til at skaffe sig samleje med den
pågældende.
Udnyttelse af en økonomisk afhængighed, som følger af
et ægteskab eller samlivsforhold, som pressionsmiddel til
at skaffe sig samleje anses som udgangspunkt ikke som et
»groft misbrug« i bestemmelsens forstand. Opnåelse af sam-
leje ved hjælp af en trussel om skilsmisse eller samlivsop-
hævelse anses således ikke som groft misbrug, hvilket gæl-
der, selv om en ægtefælle eventuelt yderligere truer med at
ville trække en bodeling i langdrag eller med en øjeblikkelig
udsættelse af den fælles bolig ved fogedrettens bistand, og
21
den anden ægtefælle vil være meget vanskeligt stillet, hvis
der gøres alvor af sådanne trusler.
Opnåelse af samleje ved hjælp af en specifik trussel om ikke
at ville betale pligtige underholdsbidrag til forfaldstid eller
om udsættelse af den fælles bolig ved ulovlig selvtægt udgør
imidlertid i almindelighed et »groft misbrug« i bestemmel-
sens forstand og vil kunne straffes, hvis den anden ægtefælle
er stærkt afhængig af at modtage bidragene fra ægtefællen
til forfaldstid eller af at blive boende i det fælles hjem, og
ægtefællen har forsæt med hensyn til, at den anden ægtefæl-
le indvilger i samleje som følge heraf.
Det beror på en konkret vurdering, om opnåelse af samleje
med en ægtefælle eller ugift samlever, som behandlings-
eller plejemæssigt er stærkt afhængig af sin ægtefælle eller
samlever, udgør et »groft misbrug« af behandlings- og pleje-
mæssig afhængighed efter straffelovens § 220.
Subjektivt er det en forudsætning for strafansvar efter straf-
felovens § 220, at der er handlet med forsæt i relation til alle
led i gerningsindholdet.
Det følger af straffelovens § 216, stk. 1, at den, der har
samleje med en person, der ikke har samtykket heri, straffes
for voldtægt med fængsel indtil 8 år.
Om der er samtykket i et samleje beror på, om personen
deltager i samlejet af egen fri vilje. Det afgørende er, at
personen har haft mulighed for at tage stilling til, om
vedkommende vil deltage i samlejet, jf. Folketingstidende
2020-21, tillæg A, L 85 som fremsat, side 15.
Et samtykke må – navnlig ud fra retssikkerhedshensyn –
vurderes objektivt ud fra oplysningerne om personens delta-
gelse i samlejet, herunder personens ord og handlinger, og
ikke ud fra personens indre overbevisning. Dette indebærer
f.eks., at en person, som efter sin indre overbevisning ikke
ønsker et samleje, men som alligevel vælger at gå med til
samlejet, vil skulle anses for at have samtykket i samlejet, jf.
Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 85 som fremsat, side
15.
Efter straffelovens § 223, stk. 1, straffes den, som har samle-
je med en person under 18 år, der er den skyldiges stedbarn
eller plejebarn eller er betroet den pågældende til undervis-
ning eller opdragelse, med fængsel indtil 4 år. Efter stk. 2
anses med samme straf den, som under groft misbrug af
en på alder og erfaring beroende overlegenhed forfører en
person under 18 år til samleje.
Bestemmelserne i straffelovens § 216, stk. 1, § 220 og § 223
finder i medfør af straffelovens § 225 tilsvarende anvendelse
med hensyn til andet seksuelt forhold end samleje.
De eksisterende bestemmelser i straffeloven kriminaliserer
således ikke forhold, hvor en religiøs leder groft misbruger
det afhængighedsforhold, som kan bestå mellem den religiø-
se leder og et medlem af dennes menighed, til at skaffe sig
samleje med medlemmet, hvis begge parter af egen fri vilje
har samtykket i samlejet.
2.7.2. Justitsministeriets overvejelser
Præster og andre religiøse ledere besidder i nogle tilfælde en
helt central rolle og autoritet i deres menighed. I kraft af den
rolle kan de opnå en særlig tillid og loyalitet fra medlemmer
af menigheden. Det kan i nogle tilfælde medføre, at der
opstår et egentligt afhængighedsforhold.
Et sådant tillids- og afhængighedsforhold kan være særlig
udtalt i sjælesorgssituationer, idet det pågældende medlem
da befinder sig i en meget sårbar situation og derfor kan væ-
re mere modtagelig for manipulation. Derudover kan med-
lemmer af en menighed i visse miljøer frygte for at blive
udstødt af såvel det religiøse som det sociale fællesskab,
hvis ikke de føjer den religiøse leder. I bl.a. disse situationer
kan der forekomme tilfælde, hvor et medlem – som følge af
den religiøse leders grove misbrug af afhængighedsforholdet
– samtykker i samlejet.
Det er efter Justitsministeriets opfattelse uacceptabelt, hvis
en religiøs leder groft misbruger sin særlige rolle og auto-
ritet i menigheden til at skaffe sig samleje med personer,
som er afhængige af relationen. Der bør kunne fæstnes den
samme tillid til en religiøs leder som til en behandler eller
psykolog.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at der er behov for
en bestemmelse, som særskilt kriminaliserer forhold, hvor
en religiøs leder groft misbruger det afhængighedsforhold,
som kan bestå mellem den religiøse leder og et medlem af
dennes menighed, til at skaffe sig samleje med medlemmet.
2.7.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at udvide straffelovens § 220 til også at omfatte
en religiøs leders grove misbrug af et mellem den religiøse
leder og et medlem af dennes menighed bestående afhæn-
gighedsforhold til at skaffe sig samleje med medlemmet.
Udvidelsen vil omfatte medlemmer af menigheden, der
modtager sjælesorg eller på anden vis har opbygget et sær-
ligt tillids- og fortrolighedsforhold med den religiøse leder,
hvis der foreligger et stærkt afhængighedsforhold mellem
den religiøse leder og det pågældende medlem af menighe-
den, og den religiøse leder groft misbruger afhængigheden
til at skaffe sig samleje med medlemmet. En religiøs leders
grove misbrug af et mellem den religiøse leder og et med-
lem af dennes menighed bestående afhængighedsforhold vil
endvidere omfatte andre tilfælde af tilsvarende stærk afhæn-
gighed mellem en religiøs leder og et medlem af dennes
menighed, hvor denne afhængighed groft misbruges af den
religiøse leder. Det kan f.eks. være situationer, hvor det
pågældende medlem – af frygt for at blive ekskluderet fra
det religiøse fællesskab – føjer den religiøse leder.
Forslaget vil ikke ændre på, at det fortsat skal være muligt
22
for en religiøs leder at indgå i et forhold med en partner,
også selvom denne måtte være medlem af den religiøse
leders menighed. Det vil således i disse situationer bero på
en konkret vurdering, om opnåelsen af samleje er begrundet
i, at den religiøse leder groft har misbrugt medlemmets af-
hængighedsforhold.
Hvorvidt en person kan karakteriseres som en »religiøs
leder« vil bero på, om den pågældende har en forkynden-
de rolle eller på anden måde besidder en særlig religiøs
autoritet. Det vil derimod ikke være en betingelse, at den
religiøse leder er en del af et anerkendt trossamfund eller
menighed. Begrebet menighed skal forstås bredt og dækker
over ethvert religiøst fællesskab, som er centreret om en
religiøs leder eller en fælles religiøs overbevisning. Den
foreslåede udvidelse vil således omfatte både præster, ima-
mer, rabbinere og andre åndelige ledere, mens f.eks. et me-
nighedsrådsmedlem eller en kordegn vil falde udenfor. Ved
vurderingen af, om en person er medlem af menigheden,
kan der f.eks. lægges vægt på, hvor ofte den pågældende
deltager i menighedens religiøse eller sociale arrangementer,
om der betales kontingent, om den pågældende er en del
af menighedens ledelse, eller om den pågældende deltager i
menighedens sociale arbejde.
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Indførelsen af en selvstændig bestemmelse om grooming i
straffeloven (pkt. 2.1.4), udvidelsen af straffelovens § 223,
der forbyder seksuelle relationer med personer under 18 år,
som er betroet gerningspersonen til undervisning, opdragel-
se eller lignende, til også at omfatte blufærdighedskrænkelse
(pkt. 2.4.3) og udvidelsen af straffelovens § 225 om andet
seksuelt forhold, så bestemmelsen fremover også vil omfatte
seksuelle handlinger, som gerningsperson formår forurette-
de til at foretage på sig selv, herunder såkaldt sextortion
(pkt. 2.3.3), vurderes at understøtte delmål 16.2, hvorefter
mishandling, udnyttelse, menneskehandel og alle former for
vold og tortur mod børn skal stoppes. Forslagene vurderes
ligeledes at understøtte opfyldelsen af verdensmålet om »li-
gestilling mellem kønnene«, herunder navnlig delmål 5.2
om elimination af alle former for vold mod alle kvinder og
piger i de offentlige og private rum, herunder seksuel og
andre former for udnyttelse.
4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Lovforslaget er kønsneutralt, og den foreslåede bestemmel-
se om grooming (pkt. 2.1.4), den foreslåede udvidelse af
straffelovens § 225 om andet seksuelt forhold, så bestem-
melsen fremover også vil omfatte seksuelle handlinger, som
gerningsperson formår forurettede til at foretage på sig selv
(pkt. 2.3.3), og den foreslåede udvidelse af straffelovens §
223, der forbyder seksuelle relationer med personer under
18 år, som er betroet gerningspersonen til undervisning,
opdragelse eller lignende, til også at omfatte blufærdigheds-
krænkelse (pkt. 2.4.3) omfatter alle køn. Der er imidler-
tid flere mænd end kvinder, der begår seksuelle overgreb,
og flere piger end drenge, der udsættes for seksuelle over-
greb. Lovforslaget vurderes på den baggrund at indeholde
ligestillingsmæssige aspekter.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at medføre merudgifter på Justitsmi-
nisteriets område i omegnen af 22,4 mio. kr. årligt. Udgifter-
ne afholdes inden for de relevante myndigheders eksisteren-
de økonomiske rammer.
I forhold til principperne for digitaliseringsklar lovgivning
er det Justitsministeriets vurdering, at lovforslaget efterlever
princippet om sammenhæng på tværs – ensartede begreber
og genbrug af data (princip 4). Lovforslaget er således
udformet sådan, at der i videst muligt omfang er en ensar-
tet begrebsanvendelse på tværs af bl.a. øvrige straffelovsbe-
stemmelser. De øvrige principper er efter Justitsministeriets
vurdering ikke relevante.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. september
2022 til den 4. oktober 2022 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Dom-
stolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, 3F, Advokatrå-
det, Akademikerne, Amnesty International, Biskoppen over
Fyens Stift, Biskoppen over Haderslev Stift, Biskoppen
over Helsingør Stift, Biskoppen over Københavns Stift, Bi-
skoppen over Lolland-Falsters Stift, Biskoppen over Ribe
23
Stift, Biskoppen over Roskilde Stift, Biskoppen over Vi-
borg Stift, Biskoppen over Aalborg Stift, Biskoppen over
Aarhus Stift, BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen, Bør-
ne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Børnerådet, Børnesa-
gens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for Voldtægtsofre
(Rigshospitalet), Center for Voldtægtsofre (Aarhus Univer-
sitetshospital), Center mod Menneskehandel, CO10, Copen-
hagen Business School (Juridisk Institut), Danmarks Kirke-
tjenerforening, Danmarks Kordegneforening, Danmarks Læ-
rerforening, Danner, Dansk Kirkemusikerforening, Dansk
Kvindesamfund, Dansk Muslimsk Union, Dansk Organist
og Kantor Samfund, Dansk Psykolog Forening, Dansk So-
cialrådgiverforening, Dansk Stalking Center, Danske Advo-
kater, Danske Kirkers Råd, Danske Regioner, Danske Sø-
mands- og Udlandskirker, Den Danske Dommerforening,
Den danske Præsteforeningen, Den Islamiske Union i Dan-
mark, Det Kriminalpræventive Råd, Digitaliseringsstyrel-
sen, Digitalt Ansvar, Dommerfuldmægtigforeningen, Evan-
gelisk Luthersk Mission, Evangelisk Luthersk Netværk,
Everyday Sexism Project Danmark, Exitcirklen, Folkekir-
kens Uddannelses- og Videnscenter, Forbundet af Kirke-
og Kirkegårdsansatte, Foreningen af Danske Kirkegårdsle-
dere, Foreningen af Grundtvigske Valg- og Frimenigheder,
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejds-
markedschefer i Danmark, Foreningen af Offentlige Ankla-
gere, FrikirkeNet, Gadejuristen, Hjælp Voldsofre, HK, Indre
Mission, Institut for Menneskerettigheder, IT-Politisk Fore-
ning, Joan-Søstrene, Justitia, KFUKs sociale arbejde, Kirke-
kultur.nu, KL, Kompetencecenter Prostitution, Kvinderådet,
Københavns Universitet (Juridisk Fakultet), Landsforenin-
gen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af Menigheds-
råd, Landsforeningen af Socialpædagoger, Landsforeningen
for Voldsramte Kvinder, Landsforeningen KRIM, Landsor-
ganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Landsorganisa-
tionen mod seksuelle overgreb, Lev Uden Vold, LOS – De
private sociale tilbud, Muslimernes Fællesråd, Mødrehjæl-
pen, Offerrådgivningerne i Danmark, Organistforeningen,
Politiforbundet, Pro Vest, Red Barnet, Reden International,
Reden København, Reden Odense, Reden Aarhus, Retspoli-
tisk Forening, RettighedsAlliancen, Røde Kors i Danmark,
RådgivningsDanmark, Seksualpolitisk Forum, Servicefor-
bundet, Sex & Samfund, Sexarbejdernes Interesseorgani-
sation, Socialpædagogernes Landsforbund, SSP-Samrådet,
Svanegrupperne, Syddansk Universitet (Juridisk Institut),
Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aarhus Universitet
(Juridisk Institut).
Samme udkast til lovforslag har desuden i perioden fra den
16. september 2022 til den 4. oktober 2022 med tilbud om
udskydelse af høringsfristen ved behov været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer:
Adventkirken, Alevi Forbundet i Danmark, Alivekirken,
Alaadin Moske, Amagerbro Frikirke, Apostolsk Kirke, As-
sentoft Frikirke, Avedøre Moske, Ayasofya Moske, Bahá’í
Samfundet – Det nationale åndelige råd for bahá’íerne
i Danmark, Baptistkirken Bornholm, Baptistkirken i Dan-
mark, Baptistkirken i Saltum og Ingstrup, Baptistkirken
Nørresundby – Vodskov, Baptistkirken Odense, Baptistkir-
ken Pandrup-Birkelse, Baptistkirken Sindal, Betania Kirke-
center, Bethaniakirken, Bethel Missionary Baptist Church,
Bethelkirkens Baptistmenighed, Bibel og Missionscentret,
Bilal Habesi Moske, Birkebjergkirken, Borgerkirken, Born-
holmerkirken Evangelisk Luthersk Frimenighed, Bovlund
Frimenighed, Brabrand Ulu Moské, Brahma Kumaris Ånde-
lige Verdensuniversitet, Brande Baptistkirke, Brovst Baptist-
menighed, Brunstad Kristne Menighed (Holstebro), Brun-
stad Kristne Menighed (København), Brøndby Islamisk Me-
nighed, Bykirken, Bykirken Vejle, Cafékirken, Calvary Mis-
sion Church, Center for Visdom og Medfølelse – Tong-nyi
Nying-je Ling, Chin Baptist Church (Esbjerg), Chin Bethel
Church, Chin Emmanuel Church, City Kirken, City Kir-
ken Herning, Citykirken Aarhus, Copenhagen Community
Church, Dansk Indvandrer Kulturforening, Dansk Islamisk
Trossamfund, Dansk Pakistansk Kulturforening, Dansk Telt-
missions menighed, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Dansk
Tyrkisk Kultur og Aktivitetscenter - Kocatepe Moskeen,
Dansk-Tyrkisk Kulturforening, De Kongelige Russiske Mar-
tyrers Kloster, Debre Mihret St. Amanuel Ethiopian Ortho-
dox Tewahedo Church in Copenhagen, Den Apostolske Kir-
ke i Danmark, Den Armensk-Apostolske Kirke i Danmark,
Den Burmesiske Theravada Buddhistforening Buddha Ram-
si, Den Centrale Albanske Moske, Den Evangeliske Frikir-
ke, Den evangelisk-lutherske Frikirke, Den Hellige Bispe-
martyr Clemens pave af Roms Menighed, Den Islamiske
Trossamfund af Bosniakker i Danmark, Den Islamiske Ver-
densliga (Muslim Worldliga), Den Islandske Menighed i
Danmark, Den Katolske Kirke i Danmark, Den Kinesiske
Kirke i København (KKiK), Den Koptisk-Ortodokse Kirke
St. Marie og St. Markus i Taastrup, Den Kristne Forsamling,
Den Levende Guds Kirke, Den Makedonske Moske Fore-
ning Prespa, Den Mandæiske Mandea i Danmark, Den Ny-
apostolske Kirke i Danmark, Den Ortodokse Kirke i Dan-
mark - Gudsmoders Beskyttelses Menighed, Den ortodok-
se russiske kirkes menighed i København Alexander Nev-
sky Kirke, Den reformerte menighed i Fredericia, Den Ru-
mænsk Ortodokse Menighed i Herning Fødsel Sankt Profet
John Baptist og Sankt Høj Martyr John Den Nye af Sucea-
va, Den Rumænsk Ortodokse menighed i København Guds
Mor Fødsel og Sankt Grigorie Decapolitul og Sankt Nico-
dim i Tismana, Den Rumænsk Ortodokse Menighed i Århus,
Den Rumænske Ortodokse Menighed i Odense, Den Ru-
mænske Ortodokse Menighed i Roskilde, Den Russiske Or-
todokse Kirke (Moskvapatriarkatet), Den Serbisk Ortodokse
Kirke i Danmark, Den Sri Lankansk-Danske Buddhistiske
Religiøse og Kulturelle Forening, Den til St. Alban´s Eng-
lish Church i København hørende menighed, Den tysk-re-
formerte menighed i København, Den Ukrainske menighed
i Danmark, Den Vietnamesiske Buddhistiske Kulturelle For-
ening (Chua Lieu Quan), Den Vietnamesiske Buddhistiske
Kulturforening i Århus Quang Huong Tempel, Den Vietna-
mesiske Evangeliske Menighed, Det Albanske Trossamfund
i Danmark, Det Islamiske Forbund i Danmark, Det Islami-
ske Trossamfund, Det Islamiske Trossamfund på Fyn (DIT),
Det Jødiske Samfund i Danmark, Dhammachaya Buddhist
Center Denmark, Din Frikirke, Eglise Protestante Baptiste,
24
Esbjerg Alevi Kultur Center, Esbjerg Anatoliens Moske,
Eurolife Kirke, Evangelieforsamlingen, Evangeliesalen, Den
Apostoliske Pinsekirke, Evangelisk Frikirke Danmark, Eyup
Sultan Moske, Farum Moske, Fatih Moske, First Internatio-
nal Baptist Church of Copenhagen (FIBC), Forening Evan-
gelist, Foreningen Ahlul Bait i Danmark, Foreningen Libe-
ral Katolsk Kirke i Danmark, Foreningen Rangjung Yeshe
Sangha, Foreningen Stupa, Karma Kagyu Buddhistisk Sang-
ha, Forn Sidr - Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark, Four-
square Kirke, Fransk Reformert Kirke i København, Fre-
dericia Tyrkisk Moske, Frederikshavn Baptistkirke, Frede-
rikshavn Kirkecenter, Frederikssund Frimenighed, Frelsens
Hær, Frikirken En Åben Dør, Frikirken i Multihuset, Frikir-
ken International Church, Frikirken Salem, Frikirken (Sorø),
Frimenigheden Broen, Fårevejle Evangelisk Lutherske Fri-
menighed, Grenaa Frikirke, Greve Frikirke, Græsted Frikir-
ke, Guan Yin Citta Buddhism Kultur Forening i Danmark,
Gurdwara Copenhagen, Harreskovens Blotgilde, Hedensted
Alevi Kultur Center, Hellig Kors Kirkes Menighed, Helsing-
ør Islamisk Menighed, Herning Bykirke, Herning Frikirke,
Hillerød Frimenighed, Hillerød Menighedscenter, Hillsong
Denmark, Hjørring Baptistkirke, Holbæk Baptistmenighed,
Holbæk Frikirke, Holstebro Baptistkirke, Holstebro Oase-
kirke, Holstebro Pinsekirke, Holy International Christian
Ministries Denmark, Horsens Pinsekirke, Idara Minhaj ul
Quran, Ikast Fatih Moske, Immanuel Chin Church, Inter-
national Christian Community, International City Baptist
Church, International Harvest Christian Center, Islamic Cul-
tural Center, Islamisk Center for de Europæiske Lande, Isla-
misk Center Vest, Islamisk Forum, Islamisk Kultur Center
Amager, Islamisk Kulturel og Studie Institut Islamisk Mo-
ske, Islams Ahmadiyya Djamâ᾽at Nusrat Djahan Moskeen,
Jacobskirken, Jaffaria Education Center, Jakobskirken, Jeho-
vas Vidner, Jesu Hjerte Menighed, Jesu Hjerte Menighed,
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, Kaldæisk Menig-
hed, Karma Kadjy Skolen (Karma-Kasjyba Skolen), Karma-
pa Trust / Sangye Tashi Ling, Karmelkirkens Baptistmen-
ighed, Kirke i Byen, KirkeCenter Livets Kilde, Kirkecen-
tret i Vejle, Kirkeibyen, Kirken i Kulturcenter Vendsyssel,
Koinonia, Kokkedal Islamisk Menighed, Kolding Frikirke,
Kolding Kirkecenter, Kong Haakons Kirke Sjømannskirken
i København, Korskirkens Baptistmenighed, Krishnabevæ-
gelse/Iskcon (Hare Krishna), Kristensamfundet i Danmark,
Kristent Center, Kristent Center Jyderup, Kristent Center
Midt-Vest, Kristent Centrum, Kristent Fællesskab, Køben-
havn, Kristuskirkens Baptistmenighed, Kronborgvejens Kir-
kecenter – Missionsforbundet, Kronjyllands Frimenighed,
København Alevi Kultur Center, København Islamisk Me-
nighed, København Vineyard, Københavnerkirken - evange-
lisk-luthersk frimenighed, Københavns Bibeltrænings Cen-
ter, Københavns Familiekirke, Københavns Frikirke, Køben-
havns Internationale Metodistkirke, Københavns Moske -
Imam Malik Instituttet, Købnerkirken, Lai Baptist Church,
Lemvig Bykirke, Lemvig Kristne Center, LM Kirken Her-
ning, Luthersk Missionsforenings Frimenighed Nordvestkir-
ken Emdrup, Lyngby Baptistmenighed, Machsike Hadas,
Madina-Tul-Ilm Education Center, Mariagerfjord Frikirke,
Matu Baptist Church, Menigheden af den hellige fyrste Ale-
xander Nevskij i København, Metodistkirken i Danmark,
Metodistkirken i Esbjerg, Metodistkirken i Frederikshavn,
Metodistkirken i Holstebro, Metodistkirken i København,
Metodistkirken i Odense, Metodistkirken i Rønne, Metodi-
stkirken i Solrød, Metodistkirken i Strandby, Metodistkirken
i Vejle, Metodistkirken i Århus, Mevlana Moske, Midtjyl-
lands Frikirke, Midtsjællands Baptistmenighed, Minhaj ul
Quran, Minhaj ul Quran International Denmark, Minhaj ul
Quran International Denmark Amager, Mission Danmark,
Missionskirken i Rønne, Morsø Frimenighed, Mosaik, Mu-
slim Cultural Institute, Muslimsk Kultur Center Vestegnen
(MKC-Vestegnen), Myrendal Kloster, Nazaræerens Kirke,
Nexø Frikirke, Nordjylland Chin Church, Nordschleswigs-
che Gemeinde, Nyborg Moske, Næstved Bykirke, Næstved
Tyrkisk Islamisk Kulturforening, Odder Frimenighed, Oden-
se Alevi Kultur Center, Odense Vineyard, Ordenssamfundet
Betaniasøstrene, Ordenssamfundet Franciskanerne, Ordens-
samfundet Jesuitterne i Danmark, Ordenssamfundet Karmel-
litterinderne, Ordenssamfundet Kærlighedens Missionærer,
Ordenssamfundet Maria Immakulata Søstrene i Danmark,
Ordenssamfundet Oblatfædrene, Ordenssamfundet Præmon-
stratensere, Ordenssamfundet Redemptoristerne i Danmark,
Ordenssamfundet Sankt Elisabeth Søstrene, Ordenssamfun-
det Sankt Hedvig Søstrene, Ordenssamfundet Sankt Joseph
Søstrene, Ordenssamfundet Søstrene af Det dyrebare Blod,
Orhan Gazi Moske, Osted Frikirke, Oure Baptistmenighed,
Pak Cultur Society Brøndby (Brøndby Moske), Phendeling -
Center for Tibetansk Buddhisme, Pinsekirken – Rudkøbing,
Pinsekirken – Svendborg, Pinsekirken i Esbjerg, Pinsekirken
i Korsør, Pinsekirken i Roskilde Impactchurch, Pinsekirken
i Rønne, Pinsekirken i Thisted, Pinsekirken København Ø,
Pinsekirken Nyt Håb, Pinsekirken på Amager, Powerhouse,
Powerkirken, Projekt:KIRKE, Randers Alevi Kultur Center,
Randers Baptistmenighed, Randers Moske, Redeemed Chri-
stian Church of God - Jesus Centre, Redemptoris Mater,
Ringsted Alevi Kultur Center, Ringsted Frikirke, Ringsted
Moske, Rosenkranskirkens Menighed, Roskilde Baptistkir-
ke, Roskilde Frikirke, Roskilde Islamisk Menighed, Ros-
kilde Vineyard, Ryslinge Frimenighed, Rødding Frimenig-
hed, Sakramentskirkens Menighed, Sankt Albani Menighed,
Sankt Andreas og Sankt Therese Menighed, Sankt Annæ
Menighed, Sankt Ansgars Menighed, Sankt Birgitta Kloster,
Sankt Elisabeths Menighed, Sankt Hans Menighed, Sankt
Josefs Menighed, Sankt Kjelds Menighed, Sankt Knud La-
vard Menighed, Sankt Knuds Menighed, Sankt Laurentii
Menighed, Sankt Lioba Kloster, Sankt Marie Menighed,
Sankt Mariæ Menighed, Sankt Michaels Menighed, Sankt
Nikolaj Menighed, Sankt Norberts Menighed, Sankt Paul
Menighed, Sankt Pauls Menighed, Sankt Peters Menighed,
Sankt Vilhelms Menighed, Sankt Vincent Menighed, Saral-
ystkirken, Sathya Sai International Organisation Danmark,
Selimiye Moske, SGI-Danmark, Shiamuslimsk Trossamfund
i Danmark, Shir Hatzafon - Progressiv Jødedom i Danmark,
Silkeborg Baptistmenighed, Silkeborg Frikirke, Silkeborg
Moske, Silkeborg Oasekirke, Siri Guru Singh Sabha, Co-
penhagen, Sjølundkirken, Skjern Bykirke, Skovlunde Fri-
kirke, Skt. Nikolajs Menighed, Slagelse Alevi Kultur Cen-
ter, Slagelse Baptist Menighed, Slagelse Multikulturel Fore-
25
ning, Spiritismens Trossamfund, Sri Sithi Vinayagar Temp-
le, Strandvejskirken, Suleymaniye Moske, Svenska Gustafs-
församlingen i København, Svenska Sjömanskyrkan i Ska-
gen, Syvende-dags Adventistkirken, Sæby Baptistmenighed,
Søhøjlandets Kirke, Taiba - Islamisk Center og Moské,
Teglgaardskirken, The Brethren, The Buddhist Organisation
Dhammakaya i Danmark, The Church Assembly of God i
Danmark, The Gospel Fellowship, The International Church
for Copenhagen (The American Lutheran Congregation of
Copenhagen), The Natural Forest Monastery in Randers,
Thorsted Frimenighed, Troens Ord (Brande Kristne Center),
Tylstrup Frikirke, Tyrkisk Kultur Moske, Tølløse Baptist-
menighed, Tønder Frikirke, Tåstrup Islamisk Menighed,
Usmani Islamisk Center, Vadum Kirkecenter, Vanløse Fri-
kirke, Vejle Islamisk Menighed, Vejle Oasekirke, Vejlefjord-
kirken, Vendsyssel Frimenighed, Vesterkirken, Vestermarks-
kirken, Viborg Baptistkirke, Viborg Frikirke, Viborg Interna-
tionale Pinsekirke, Vincentpræsternes Ordenssamfund, Vo-
jens Nagapoosani Amman Temple, Vor Frue Kloster (Åse-
bakken), Vor Frue Menighed, Vor Frue og Sankt Antoni
Menighed, Vrå Baptistkirke, Wakf Al Massira, Ringsted
Moske, Wat Thai Denmark Brahma Vihara Buddhist Mona-
stery, Watpa Copenhagen (Sunnataram Copenhagen), World
Sufi Foundation, Yunus Emre Moske, Yunus Emre Moske,
Æonisk Trossamfund, Ølgod Menigheds Center, Øsal Ling –
Lysets Have, Østens Assyriske Kirke i Danmark Den assyri-
ske østkirke i Danmark, Østervrå Frikirke, Østhimmerlands
Baptistmenighed, Åbenkirke, Åbenrå Moske, Ågård Frime-
nighed, Aalborg Citykirke, Aalborg Menighedscenter, Aar-
hus Baptistmenighed, Århus Dansk-Tyrkisk Kulturforening,
Århus Islamiske Menighed, Aarhus Vineyard og Aars Fri-
kirke.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vurderes at medføre merudgif-
ter på Justitsministeriets område i omegnen
af 22,4 mio. kr. årligt.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem princip-
per for implementering af er-
hvervsrettet EU-regulering/Over-
implementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtelser
Ja Nej
X
26
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Straffelovens § 94 indeholder regler om, hvornår forældel-
sesfristen regnes fra. Det følger af § 94, stk. 4, 1. pkt., at for
overtrædelse af § 245 a (kvindelig omskæring), § 246, jf. §
245 a (kvindelig omskæring af grov beskaffenhed), § 260,
stk. 2 (tvang til at indgå ægteskab m.v.), § 260 a (forbud
mod religiøse vielser af mindreårige) og § 262 a, stk. 2
(menneskehandel), over for en person under 18 år eller af §
232 (blufærdighedskrænkelse) over for et barn under 15 år
regnes forældelsesfristen tidligst fra den dag, den forurettede
fylder 21 år.
Det foreslås, at der i § 94, stk. 4, 1. pkt., indsættes en henvis-
ning til den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 231, jf.
lovforslagets § 1, nr. 11.
Den foreslåede ændring vil indebære, at forældelsesfristen
for overtrædelse af den foreslåede § 231 om grooming be-
gået mod en forurettet, der var under 15 år på gerningstids-
punktet, tidligst regnes fra den dag, den forurettede fylder
21 år.
Til nr. 2
Efter straffelovens § 216, stk. 1, straffes for voldtægt med
fængsel indtil 8 år den, der har samleje med en person, der
ikke har samtykket heri.
Efter straffelovens § 221 straffes med fængsel indtil 4 år
den, der tilsniger sig samleje med en person, der forveksler
gerningspersonen med en anden.
Efter de gældende bestemmelser i straffelovens §§ 216 og
221 er det i dag sådan, at der skal straffes for tilsnigelse
af samleje (og ikke voldtægt), når den forurettede objektivt
ud fra oplysningerne om personens adfærd umiddelbart i
sammenhæng med og på tidspunktet for samlejet må anses
for at samtykke til samlejet, dog i den tro at samlejet sker
med en anden fysisk person. Der henvises om de gældende
bestemmelser i §§ 216 og 221 nærmere til pkt. 2.6.1 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et § 216, stk. 1, 2. pkt., i straffelo-
ven, hvorefter den, der tilsniger sig samleje med en person,
der forveksler gerningspersonen med en anden, på samme
måde som efter den samtykkebaserede bestemmelse straffes
for voldtægt med fængsel indtil 8 år.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at tilsnigelse af
samleje sidestilles med voldtægt ved samleje uden samtyk-
ke, således at tilsnigelse af samleje fremover også karakteri-
seres som voldtægt. Desuden vil det sikre, at strafferammen
for voldtægt ved tilsnigelse af samleje fremover vil være
den samme som for voldtægt efter den samtykkebaserede
bestemmelse.
Der er ikke tilsigtet nogen ændring i gerningsindholdet for
tilsnigelse af samleje. Tilfælde, hvor gerningspersonen ud-
nytter, at forurettede som følge af en vildfarelse forveksler
gerningspersonen med en anden, vil dermed fremover være
omfattet af den foreslåede bestemmelse i straffelovens §
216, stk. 1, 2. pkt., mens forhold, hvor gerningspersonen
f.eks. opnår samleje ved at lyve om sin identitet eller fore-
giver at være velhavende eller kendt, fortsat ikke vil være
strafbart efter den foreslåede ændring.
Ændringen vil desuden ikke berøre den nugældende samtyk-
kebaserede voldtægtsbestemmelse i straffelovens § 216, stk.
1, og det allerede fastlagte samtykkebegreb.
Med forslaget forudsættes det, at straffen for tilsnigelse af
samleje skærpes til det dobbelte af, hvad der efter retsprak-
sis i dag fastsættes for tilsnigelse af samleje og tilsnigelse af
andet seksuelt forhold end samleje.
Det betyder f.eks., at en person, der efter gældende praksis
efter straffelovens § 221 vil blive idømt en fængselsstraf på
6 måneder, med lovforslaget fremover vil skulle idømmes
en fængselsstraf på 1 år for overtrædelse af straffelovens §
216, stk. 1, 2. pkt.
Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil derfor kunne
fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den kon-
krete sag foreligger skærpende eller formildende omstæn-
digheder, jf. hermed de almindelige regler om straffens fast-
sættelse i straffelovens 10. kapitel.
Det bemærkes, at det foreslåede § 216, stk. 1, 2. pkt., vil
betyde en forbedret retstilling for forurettede i sager om
tilsnigelse af samleje, som fremover får samme rettigheder
som forurettede i sager om voldtægt ved samleje uden sam-
tykke.
Forurettede har eksempelvis i sager om samleje ved tilsni-
gelse i dag mulighed for i medfør af retsplejelovens §
741 a, stk. 1, at få beskikket en bistandsadvokat efter be-
gæring. Beskikkelse af advokat kan dog afslås, hvis lov-
overtrædelsen er af mindre alvorlig karakter, og advokatbi-
stand må anses for åbenbart unødvendig, jf. § 741 a, stk.
3. Fremover vil forurettede – som følge af den foreslåede
sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt efter den
samtykkebaserede bestemmelse – i medfør af § 741 a, stk. 2,
få beskikket en bistandsadvokat, medmindre de (udtrykke-
ligt) frabeder sig dette. Endvidere vil beskikkelse af advokat
fremover ikke kunne afslås i medfør af § 741 a, stk. 3. Et
andet eksempel på forurettedes forbedrede retsstilling er, at
muligheden for at afgive forklaring i retten for lukkede døre
efter retsplejelovens § 29 a fremover også kommer til at
gælde for forurettede i sager om tilsnigelse af samleje.
Den foreslåede bestemmelse betyder desuden, at forældel-
sesfristen for tilsnigelse af samleje forhøjes fra 5 år til 10
år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 3, som følge af den
forhøjede strafferamme.
27
Til nr. 3
Det følger af straffelovens § 216, stk. 3, at straffen efter stk.
1 kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en
særligt farlig karakter, eller der i øvrigt foreligger særligt
skærpende omstændigheder.
Det foreslås, at der i § 216, stk. 3, indsættes en henvisning
til § 216, stk. 1, 1. pkt., således at det kommer til at fremgå
af bestemmelsen, at straffen efter stk. 1, 1. pkt., kan stige
til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særligt farlig
karakter, eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende om-
stændigheder.
Den foreslåede ændring vil indebære, at den forhøjede straf-
feramme i stk. 3 fortsat kun vil finde anvendelse for vold-
tægter efter den samtykkebaserede bestemmelse i § 216, stk.
1, 1. pkt.
Til nr. 4
Efter straffelovens § 220 straffes den, som ved groft misbrug
af en persons arbejdsmæssige, økonomiske eller behand-
lings- eller plejemæssige afhængighed skaffer sig samleje
med den pågældende, med fængsel indtil 1 år eller, såfremt
forholdet er begået over for en person under 18 år, med
fængsel indtil 4 år.
Efter straffelovens § 225 finder § 220 tilsvarende anvendel-
se på andet seksuelt forhold end samleje.
Straffeloven indeholder i dag ikke en bestemmelse, som
kriminaliserer en religiøs leders grove misbrug af det afhæn-
gighedsforhold, som kan bestå mellem den religiøse leder
og et medlem af dennes menighed, til at skaffe sig samleje
med medlemmet.
Der henvises om gældende ret nærmere til pkt. 2.7.1 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt § 220, 2. pkt., hvorefter en
religiøs leder, som groft misbruger et mellem den religiøse
leder og et medlem af dennes menighed bestående afhæn-
gighedsforhold til at skaffe sig samleje med medlemmet,
straffes på tilsvarende vis som efter § 220, 1. pkt., det vil si-
ge med fængsel indtil 1 år eller, såfremt forholdet er begået
over for en person under 18 år, med fængsel indtil 4 år.
Den foreslåede ændring indebærer en udvidelse af det straf-
bare område i straffelovens § 220.
Anvendelse af bestemmelsen vil forudsætte, at der består et
afhængighedsforhold mellem den religiøse leder og et med-
lem af dennes menighed, og at dette forhold groft misbruges
af den religiøse leder til at opnå samleje (eller andet seksuelt
forhold, jf. § 225) med medlemmet.
Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. kunne finde anven-
delse, hvor et medlem af menigheden modtager sjælesorg
eller på anden vis har opbygget et særligt tillids- og fortrol-
ighedsforhold med den religiøse leder, hvis der foreligger
et stærkt afhængighedsforhold mellem den religiøse leder
og medlemmet af menigheden, og den religiøse leder groft
misbruger afhængigheden til at skaffe sig samleje med med-
lemmet. Det kan f.eks. være situationer, hvor den religiøse
leder udnytter en psykisk sårbarhed hos et medlem af me-
nigheden, der gennem længere tid har betroet sig til eller har
delt personlige oplysninger med den religiøse leder.
En religiøs leders grove misbrug af et mellem den religiøse
leder og et medlem af dennes menighed bestående afhæn-
gighedsforhold vil endvidere kunne omfatte andre tilfælde
af tilsvarende stærk afhængighed mellem en religiøs leder
og et medlem af menigheden, hvor denne afhængighed groft
misbruges af den religiøse leder. Det kan f.eks. være situati-
oner, hvor medlemmet – af frygt for at blive ekskluderet fra
det religiøse fællesskab – føjer den religiøse leder.
Groft misbrug vil bl.a. kunne foreligge i situationer, hvor
den religiøse leder udnytter medlemmets psykiske sårbarhed
gennem manipulerende adfærd, såsom påvirkning af med-
lemmets tanker, holdninger og adfærd ved udspekulerede,
vildledende, agiterende eller forførende handlinger. Det på-
gældende medlem vil f.eks. kunne opleve, at den religiøse
leder fordrejer en situation, sådan at den religiøse leders
seksuelle tilnærmelser opleves som en naturlig del af f.eks.
en sorgbearbejdningsproces eller iklæder tilnærmelserne et
religiøst islæt. Begrebet manipulerende adfærd skal forstås i
overensstemmelse med det tilsvarende begreb i straffelovens
§ 243 om psykisk vold.
Groft misbrug vil også kunne foreligge i situationer, hvor
den religiøse leder udnytter medlemmets afhængighed ved
at true med »udstødelse« af menigheden eller fremsættelse
af urimelig kritik, hentydninger eller anklager, som har til
formål at få medlemmet til at underkaste sig vedkommende.
Det bemærkes, at de nævnte eksempler ikke er udtømmen-
de, samt at det i forhold til flere af de nævnte handlinger vil
afhænge af de foreliggende omstændigheder, om der er tale
om groft misbrug af et bestående afhængighedsforhold. Det
vil således i alle tilfælde bero på en konkret vurdering, om
opnåelse af samleje med et medlem af en religiøs leders
menighed, som er i et afhængighedsforhold med den religiø-
se leder, udgør et groft misbrug af afhængighedsforholdet i
bestemmelsens forstand.
Forslaget vil ikke ændre på, at det fortsat skal være muligt
for en religiøs leder at indgå i et forhold med en partner,
også selvom denne måtte være medlem af den pågældendes
menighed. Det vil således også i disse situationer bero på en
konkret vurdering, om opnåelsen af samleje er begrundet i,
at den religiøse leder groft har misbrugt medlemmets afhæn-
gighedsforhold.
Hvorvidt en person kan karakteriseres som en »religiøs
leder« vil bero på, om den pågældende har en forkynden-
de rolle eller på anden måde besidder en særlig religiøs
autoritet. Det vil derimod ikke være en betingelse, at den
religiøse leder er en del af et anerkendt trossamfund eller
28
menighed. Begrebet menighed skal forstås bredt og dækker
over ethvert religiøst fællesskab, som er centreret om en
religiøs leder eller en fælles religiøs overbevisning. Den
foreslåede udvidelse vil således omfatte både præster, ima-
mer, rabbinere og andre åndelige ledere, mens f.eks. et me-
nighedsrådsmedlem eller en kordegn vil falde udenfor. Ved
vurderingen af, om en person er medlem af menigheden,
kan der f.eks. lægges vægt på, hvor ofte den pågældende
deltager i menighedens religiøse eller sociale arrangementer,
om der betales kontingent, om den pågældende er en del
af menighedens ledelse, eller om den pågældende deltager i
menighedens sociale arbejde.
Som følge af henvisningen i straffelovens § 225 til bl.a.
§ 220 medfører forslaget, at også en religiøs leders grove
misbrug af et mellem den religiøse leder og et medlem af
dennes menighed bestående afhængighedsforhold til at skaf-
fe sig andet seksuelt forhold end samleje med medlemmet
kriminaliseres.
Det forudsættes, at straffen for overtrædelse af det nye 2.
pkt. i straffelovens § 220 udmåles i overensstemmelse med
praksis for overtrædelse af den gældende bestemmelse i §
220.
Til nr. 5
Det følger af straffelovens § 221, at den, der tilsniger sig
samleje med en person, der forveksler gerningspersonen
med en anden, straffes med fængsel indtil 4 år.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2, at indsætte et nyt 2.
pkt. i straffelovens § 216, stk. 1, hvorefter den, der tilsniger
sig samleje med en person, der forveksler gerningspersonen
med en anden, på samme måde som efter den samtykkeba-
serede bestemmelse straffes for voldtægt med fængsel indtil
8 år.
Tilsnigelse til samleje vil herefter være strafbart efter straf-
felovens § 216, stk. 1, 2. pkt.
Det foreslås som en følge heraf, at straffelovens § 221 op-
hæves.
Til nr. 6
Efter straffelovens § 223, stk. 1, straffes den, som har
samleje med en person under 18 år, der er den skyldiges
stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til
undervisning eller opdragelse, med fængsel indtil 4 år. Be-
stemmelsen finder anvendelse, uanset om der måtte være
givet samtykke fra personen under 18 år.
Efter straffelovens § 225 finder § 223 også anvendelse på
andet seksuelt forhold end samleje. Bestemmelsen i straffe-
lovens § 223, stk. 1, finder derimod ikke anvendelse ved
blufærdighedskrænkelse.
Det foreslås, at der i straffelovens § 223, stk. 1, efter »sam-
leje med« indsættes »eller ved uanstændigt forhold krænker
blufærdigheden hos«.
Den foreslåede ændring indebærer, at anvendelsesområdet
for bestemmelsen udvides til også at omfatte blufærdigheds-
krænkelse. Adfærd, der udgør en overtrædelse af straffelo-
vens § 232, vil således fremover skulle straffes efter § 223,
stk. 1, hvis gerningspersonens og forurettedes relation er
omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde.
Den foreslåede ændring indebærer, at en person under 18
år ikke vil kunne give diskulperende samtykke til den blu-
færdighedskrænkende adfærd, hvis gerningspersonen er den
pågældendes sted- eller plejeforælder, eller hvis forurettede
er betroet gerningspersonen til undervisning eller opdragel-
se. Strafansvaret vil således være uafhængigt af, hvordan
forurettede forholder sig til de pågældende handlinger, her-
under om den forurettede konkret har oplevet sin blufærdig-
hed krænket, og det vil dermed bl.a. ikke have betydning for
strafansvaret, om den blufærdighedskrænkende adfærd har
fundet sted på den unges opfordring.
Der er ikke med ændringen lagt op til at ændre på den
omfattede personkreds. Personkredsen vil således være den
samme som den, der i dag er omfattet af straffelovens § 223,
stk. 1.
Det betyder f.eks., at en plejeforælder, skolelærer, håndbold-
træner m.v., der sender sms-beskeder med seksuelt indhold
til en person under 18 år, som er betroet den pågældende til
opdragelse, undervisning m.v., vil kunne ifalde strafansvar
efter § 223, stk. 1. Det samme vil gøre sig gældende for
andre handlinger, som er omfattet af § 232, f.eks. berøringer,
der ikke har en sådan karakter, at de er omfattet af straffelo-
vens § 225 om andet seksuelt forhold end samleje, blottelse
af kønsorganer o.l.
Anvendelse af bestemmelsen i § 223, stk. 1, i forhold til blu-
færdighedskrænkelse vil være betinget af, at handlingen har
relation til seksuelle forhold og er af en vis grovhed. Hvor-
vidt der er tale om en strafbar blufærdighedskrænkelse i
bestemmelsens forstand, vil bero på de nærmere omstændig-
heder, herunder karakteren af forholdet mellem de involve-
rede personer.
Eksempler på adfærd, der vil kunne være omfattet af be-
stemmelsens anvendelsesområde, er berøring af forurettedes
bryster eller kønsdel eller brug af seksualiserede ord, der
indikerer, at man ønsker samleje eller andet seksuelt forhold
med forurettede, i det omfang tilfældet ikke omfattes af en
anden bestemmelse i straffelovens 24. kapitel.
Som eksempel på adfærd, der i almindelighed vil falde uden
for anvendelsesområdet, kan nævnes en sted- eller plejefor-
ælders omfavnelse og kys af et sted- eller plejebarn, hvis
omstændighederne i øvrigt taler for, at adfærden er et udtryk
for almindelig omsorg for barnet eller den unge. Hvorvidt
dette er tilfældet vil afhænge af omstændighederne ved ad-
færden, herunder om parterne i øvrigt har et nært følelses-
mæssigt forhold til hinanden. Det samme gælder situationer,
hvor en sted- eller plejeforælder viser sig afklædt foran
sted- eller plejebarnet. Ligeledes vil berøringer som led i
29
en pædagogs eller lærers almindelige omsorg for et mindre
barn, f.eks. et kram, et kys på panden eller det, at en pæda-
gog tager barnet op på sit skød i forbindelse med trøst, i
almindelighed skulle anses som berettiget adfærd, der ikke
er omfattet af bestemmelsen.
Er der omvendt tale om mere distancerede relationer, som
f.eks. mellem en lærer og elev, vil et kys efter omstændighe-
derne være omfattet af bestemmelsen. Omvendt vil f.eks.
afklædning i forbindelse med en idrætstime, uden at dette
har seksuelle undertoner, i almindelighed være udtryk for
berettiget adfærd.
Det foreslås endvidere, at der i straffelovens § 223, stk. 1,
efter »straffes med« indsættes »bøde eller«.
Det foreslåede vil indebære, at strafferammen i straffelovens
§ 223 udvides til også at omfatte bødestraf, så strafferam-
men fremover bliver bøde eller fængsel indtil 4 år.
Henset til alvoren af blufærdighedskrænkende adfærd sam-
menlignet med samleje eller anden seksuel omgang end
samleje, bør strafniveauet for overtrædelse af § 223, stk.
1, være lavere, hvis der er tale om blufærdighedskrænkelse,
end hvis der er tale om samleje eller andet seksuelt forhold
end samleje.
Det forudsættes dog, at straffen for førstegangstilfælde af
overtrædelse af den foreslåede udvidelse af § 223 til også
at omfatte blufærdighedskrænkelse som udgangspunkt bør
være ubetinget fængsel.
Der vil ved straffens udmåling bl.a. skulle lægges vægt på
karakteren, omfanget og varigheden af den krænkende ad-
færd.
Domstolene vil undtagelsesvis, hvis gerningspersonens for-
hold og sagens omstændigheder i øvrigt tilsiger dette, kunne
fravige udgangspunktet om, at der skal udmåles en ubetinget
fængselsstraf, og i stedet fastsætte en betinget dom, eventu-
elt med vilkår om f.eks. sexologisk behandling, jf. reglerne
om betinget fængsel i straffelovens 7. kapitel, eller bøde.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og de angivne strafniveauer vil kunne fraviges
i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens 10. kapitel.
Der er ikke med ændringen tilsigtet ændringer af det gæl-
dende strafniveau for overtrædelse af den gældende § 223.
Til nr. 7
Efter straffelovens § 225 finder bestemmelserne i §§
216-224 tilsvarende anvendelse med hensyn til andet seksu-
elt forhold end samleje.
Bestemmelserne i straffelovens §§ 216-224 omfatter bl.a.
voldtægt, samleje opnået ved forskellige former for misbrug
af stilling eller anden udnyttelse og samleje med en person
under 15 år.
Bestemmelserne i straffelovens §§ 216-224 finder alene di-
rekte anvendelse, når der er tale om samleje (analt eller
vaginalt), og straffelovens § 225 udvider således bestemmel-
sernes anvendelsesområde til også at omfatte andet seksuelt
forhold end samleje.
Andet seksuelt forhold omfatter handlinger, der har en sam-
lejelignende karakter, fungerer som surrogat for samleje el-
ler i øvrigt i forhold til den krænkede eller misbrugte part
rummer et seksualovergreb, der nærmer sig samleje. Der
skal normalt være tale om direkte berøring mellem i hvert
fald den enes kønsdel og den andens legeme. Som eksemp-
ler på andet seksuelt forhold kan nævnes oralt samleje, kys
m.v. på kønsdele, indføring af fingre eller genstande i ske-
den og manipulation af lem.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i straffelovens § 225 efter »samleje« ind-
sættes », herunder hvor gerningspersonen formår forurettede
til at udføre sådanne seksuelle handlinger på sig selv«.
Bestemmelsen vil dermed fremover også omfatte tilfælde,
hvor gerningspersonen formår forurettede til at udføre sek-
suelle handlinger på sig selv.
Forslaget indebærer, at de handlinger, der efter gældende
praksis er omfattet af § 225, hvis gerningspersonen eller an-
dre udfører dem på den forurettede, under visse omstændig-
heder også vil være omfattet af bestemmelsen, hvis foruret-
tede udfører handlingerne på sig selv. Der er ikke i øvrigt
tilsigtet ændringer af anvendelsesområdet for straffelovens §
225.
Som et eksempel på tilfælde, der efter omstændighederne
fremover vil kunne være omfattet af § 225, kan nævnes,
at gerningspersonen, f.eks. under trussel om at udbrede nø-
genbilleder af forurettede, formår forurettede til at indføre
fingre eller genstande i egen kønsdel eller endetarm eller
foretage manipulation af lem.
Bestemmelsen vil finde anvendelse, uanset om gerningsper-
sonen befinder sig i samme fysiske rum som forurettede
eller f.eks. instruerer forurettede i at udføre de pågældende
handlinger via videochat.
Det er efter den foreslåede bestemmelse en betingelse, at
gerningspersonen har formået den forurettede til at udføre
en handling omfattet af straffelovens §§ 216-224 på sig
selv. Betingelsen skal ses i sammenhæng med de almindeli-
ge krav til gerningsindholdet i straffelovens §§ 216-224, der
tillige vil skulle være opfyldt. Kravene til gerningspersonens
handlinger vil endvidere afhænge af gerningsindholdet i den
bestemmelse, der henvises til.
30
Betingelsen om, at gerningspersonen skal formå forurettede
til at udføre den pågældende handling, udelukker tilfælde,
hvor forurettede på eget initiativ uden nogen form for direk-
te eller indirekte påvirkning fra en anden person udfører
den seksuelle handling på sig selv i overværelse af den an-
den person. Der skal således være en vis kausalitet mellem
gerningspersonens involvering og de handlinger, som den
forurettede udfører.
Kravet om, at gerningspersonen har formået den forurettede
til at udføre den pågældende handling på sig selv, vil efter
omstændighederne kunne være opfyldt, hvis gerningsindhol-
det i straffelovens § 216, stk. 1, er opfyldt. Har forurettede
ikke samtykket i forholdet, vil handlinger, som forurettede
udfører på sig selv, således kunne udgøre en overtrædelse af
straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225. Om der er samtykket
i handlingen beror på, om personen udfører handlingen af
egen fri vilje. Det er retten, som efter en samlet vurdering
af alle sagens omstændigheder, vil skulle afgøre, om der
foreligger et samtykke i det konkrete tilfælde.
Der vil ikke kunne foreligge et gyldigt samtykke i de tilfæl-
de, hvor gerningspersonen ved trussel om vold eller ved
ulovlig tvang tvinger forurettede til at udføre den pågælden-
de handling. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis ger-
ningspersonen truer med at offentliggøre nøgenbilleder af
forurettede, hvis ikke denne udfører de pågældende handlin-
ger.
I modsætning til overtrædelser af straffelovens § 216, stk.
1, jf. § 225, der foretages af gerningspersonen ved fysiske
handlinger, stilles der imidlertid krav om en vis aktivitet fra
forurettede, som skal udføre handlingerne på sig selv. Situa-
tioner, hvor forurettede udviser passivitet ud fra en ubevidst
frygtbetinget tilstand, og situationer, hvor forurettede er ude
af stand til at handle, f.eks. på grund af søvn eller alkoholpå-
virkning, der i dag kan være omfattet af straffelovens § 216,
stk. 1, jf. § 225, vil i sagens natur indebære, at forurettede
ikke er i stand til at udføre handlingerne omfattet af den
foreslåede udvidelse af straffelovens § 225.
Dette medfører, at der i praksis vil skulle foreligge eksem-
pelvis tvang, trusler, afpresning eller øvrige omstændighe-
der, der indikerer, at der ikke foreligger et gyldigt samtykke
– enten forud for eller i forbindelse med episoden – for
at henføre handlinger, som forurettede har udført på sig
selv, til straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225. Hvis foruret-
tede f.eks. indledningsvis afviser at udføre de pågældende
handlinger på sig selv, men efterfølgende indvilger, og der
ikke kan føres bevis for intimiderende omstændigheder før
eller under episoden, vil der således ikke foreligge forsæt
hos gerningspersonen til, at handlingerne måtte være udført
uden forurettedes samtykke.
Bestemmelserne i straffelovens § 218 (udnyttelse af en per-
sons sindssygdom eller mentale retardering), § 220 (groft
misbrug af en persons arbejdsmæssige, økonomiske, be-
handlings- eller plejemæssige afhængighed), § 221 (tilsni-
gelse af samleje (fremover § 216, stk. 1, 2. pkt., jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 2 og 5)) og § 224 (prostitution af en person
under 18 år) forudsætter efter deres indhold, at gerningsper-
sonen har haft en aktiv rolle i forhold til at få den forurettede
til at udføre en seksuel handling, og der vil således ikke i
disse tilfælde være behov for selvstændigt at føre bevis for,
at gerningspersonen formåede forurettede til at udføre den
pågældende handling, hvis betingelserne for at dømme efter
de pågældende bestemmelser i øvrigt er opfyldt.
Betingelsen om, at gerningspersonen skal have formået den
forurettede til at udføre den seksuelle handling, vil derimod
kunne få en selvstændig betydning i forhold til straffelovens
§ 216, stk. 2 (samleje med et barn under 12 år eller 15
år, hvor gerningspersonen er fyldt 22 år), § 219 (samleje
med personer, der er i gerningspersonens varetægt), § 222
(samleje med et barn under 15 år) og § 223 (samleje med
en person under 18 år, der er betroet gerningspersonen til
opdragelse eller undervisning).
Det skyldes, at de nævnte bestemmelser alle indeholder
et absolut forbud mod seksuelle forhold. Det er således
efter bestemmelserne ikke afgørende, om den forurettede
har samtykket, ligesom det er uden betydning for ansvarsbe-
dømmelsen, hvilken part der har taget initiativet.
Betingelsen i straffelovens § 225 om, at gerningspersonen
skal have formået forurettede til den pågældende handling,
vil i relation til disse bestemmelser betyde, at der i forhold
til sådanne sager vil skulle føres bevis for, at gerningsperso-
nen formåede den forurettede til at foretage den seksuelle
handling på sig selv, og at gerningspersonen havde forsæt
hertil.
Henset til, at de nævnte bestemmelser indeholder et abso-
lut forbud mod seksuelle relationer, vil grænsen for, hvilke
krav der skal stilles til gerningspersonens involvering, være
ganske lav. Det vil ikke være en forudsætning, at det er
gerningspersonen, der har taget initiativ til den seksuelle
handling, og det vil således efter omstændighederne f.eks.
kunne være tilstrækkeligt, at gerningspersonen har opfordret
den forurettede til at fortsætte en seksuel handling, som den
forurettede selv har initieret.
En situation, hvor gerningspersonen f.eks. ved grooming el-
ler andre former for manipulation har formået et barn under
15 år eller en person under 18 år i en lærer/elevrelation til
at udføre en seksuel handling på sig selv, vil således være
omfattet af de nævnte bestemmelser.
Tilfælde, hvor f.eks. et barn under 15 år eller en person
under 18 år i en lærer-/elevrelation på eget initiativ uden no-
gen form for direkte eller indirekte påvirkning fra en anden
person udfører en seksuel handling på sig selv i overværelse
af den anden person, vil derimod ikke være omfattet af
bestemmelsen.
Af bl.a. bevismæssige hensyn vil anvendelse af den fore-
slåede udvidelse af straffelovens § 225 som det klare ud-
gangspunkt forudsætte, at gerningspersonen overværer eller
31
modtager et foto, en video eller lignende af den seksuelle
handling.
Forholdet vil skulle henføres under den relevante bestem-
melse, hvis det er begået under de omstændigheder, som
bestemmelsen i øvrigt betinger. Det betyder eksempelvis, at
hvis gerningspersonen formår en forurettet, som er 15 år el-
ler ældre, til at indføre genstande i egen kønsdel eller ende-
tarm eller stimulere egen nøgen kønsdel, vil forholdet skulle
henføres under straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225. Hvis
forurettede er under 15 år, vil forholdet skulle henføres
under straffelovens § 222, jf. § 225, og hvis den forurettede
er under 18 år og gerningspersonens plejebarn, elev eller
lignende, vil forholdet skulle henføres under straffelovens §
223, stk. 1, jf. § 225.
Tvinger gerningspersonen forurettede til at udføre mindre
grove handlinger på sig selv, f.eks. berøre egne bryster, vil
forholdet efter omstændighederne kunne være omfattet af
straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse eller § 260
om ulovlig tvang.
Ved strafudmålingen vil domstolene skulle lægge vægt på
de samme omstændigheder, som i øvrigt gælder for udmå-
ling af straf for seksualforbrydelser. Det forhold, at det er
forurettede, som har begået den pågældende handling på sig
selv, vil ikke i sig selv kunne begrunde en lavere strafudmå-
ling sammenlignet med tilfælde, hvor gerningspersonen har
udført handlingerne på forurettede. Fastsættelsen af straffen
vil dog fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det
enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen.
Til nr. 8
Efter straffelovens § 226 straffes den, der optager pornogra-
fiske fotografier, film eller lignende af en person under 18
år med forsæt til at sælge eller på anden måde udbrede
materialet, med bøde eller fængsel indtil 6 år.
Pornografiske film, fotografier eller lignende omfatter bil-
ledoptagelser, hvor personen under 18 år har samleje eller
andet seksuelt forhold end samleje, hvor der i forhold til
personen under 18 år anvendes genstande på en måde, der
svarer til samleje eller andet seksuelt forhold, eller hvor
personen under 18 år anvendes som model for fotografering
af kønsdele eller seksuelt prægede berøringer. Lydoptagelser
og tegninger falder uden for bestemmelsen.
Det foreslås i straffelovens § 226 at ændre »pornografiske
fotografier, film el.lign.« til »seksuelt materiale såsom foto-
grafier, film el.lign.«.
Den foreslåede ændring vil alene indebære en sproglig mo-
dernisering af bestemmelsen. Der ændres således ikke ved
den gældende afgrænsning af, hvilket materiale der er om-
fattet af bestemmelsen, eller ved gerningsindholdet i øvrigt.
Hvis der er tale om materiale, som forestiller et barn under
15 år, vil der under alle omstændigheder være tale om
seksuelt overgrebsmateriale. Hvis materialet forestiller en
person, der er fyldt 15 år, men er under 18 år, vil materialet
ikke nødvendigvis kunne karakteriseres som overgrebsma-
teriale, idet personen, der er fyldt 15 år, vil kunne have
givet et gyldigt samtykke til at medvirke til den seksuelle
handling. Hvor et sådant samtykke foreligger, vil materialet
skulle benævnes seksuelt materiale.
Til nr. 9
Efter straffelovens § 227, stk. 1, straffes den, der medvir-
ker til, at en person under 18 år deltager i en forestilling
med pornografisk optræden, med bøde eller fængsel indtil 6
år. Efter stk. 2, straffes den, der som tilskuer overværer en
forestilling som nævnt i stk. 1 med deltagelse af en person
under 18 år, med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Pornografisk optræden omfatter en række forskellige former
for optræden af seksuel karakter, herunder tilfælde hvor den
pågældende optræder med striptease eller andre former for
nøgendans.
Det foreslås i straffelovens § 227, stk. 1, at ændre »porno-
grafisk« til »seksuel«.
Den foreslåede ændring vil alene indebære en sproglig mo-
dernisering af bestemmelsen. Der ændres således ikke ved
den gældende afgrænsning af, hvilke optrædener der er om-
fattet af bestemmelsen, eller ved gerningsindholdet i øvrigt.
Hvis der er tale om optræden af et barn under 15 år, vil
der under alle omstændigheder være tale om et seksuelt
overgreb. Hvis den person, der optræder, er fyldt 15 år,
men er under 18 år, vil der ikke nødvendigvis være tale om
et overgreb, idet der kan være tale om en frivillig seksuel
optræden.
Til nr. 10
Det følger af straffelovens § 228, at overtrædelse af §§ 218
eller 222-224, § 225, jf. §§ 218 eller 222-224, § 226 eller §
227, stk. 1, der som følge af gerningsmandens ukendskab til
forurettedes tilstand eller alder ikke kan tilregnes gernings-
manden som forsætlig, straffes med en forholdsmæssig min-
dre straf, hvis gerningsmanden dog har handlet uagtsomt.
Med hensyn til alder omfatter straffelovens § 228 15-års-
grænsen i straffelovens § 222, stk. 1, og 18-års-grænsen i
straffelovens §§ 223, 224, 226 og § 227, stk. 1.
Det foreslås, at der i straffelovens § 228 indsættes en henvis-
ning til den foreslåede § 231 om grooming, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 11.
Den foreslåede ændring vil medføre, at overtrædelse af den
foreslåede § 231 om grooming, som indeholder en alders-
grænse på 18 år, hvor overtrædelsen som følge af gernings-
personens ukendskab til forurettedes alder ikke kan tilregnes
gerningspersonen som forsætlig, straffes med en forholds-
mæssig mindre straf, hvis gerningspersonen dog har handlet
uagtsomt.
32
Som eksempel på adfærd, der efter omstændighederne vil
kunne være omfattet af bestemmelsen, kan nævnes tilfælde,
hvor gerningspersonen ikke er oplyst om den forurettedes
alder, eller hvor den forurettede urigtigt har oplyst sin alder,
men hvor gerningspersonen burde have vidst, at den foruret-
tede var under 18 år, f.eks. på baggrund af forurettedes
fremtoning og modenhed, eller fordi kontakten er opstået i
et forum, hvor hovedparten af brugerne er under 18 år.
Til nr. 11
Straffeloven indeholder ikke i dag en særskilt bestemmelse
om grooming, hvorved forstås den situation, at en person
opbygger et tillidsforhold til et barn eller en ung med det
formål at begå seksuelle overgreb mod den pågældende eller
at lokke barnet eller den unge til at sende nøgenbilleder eller
billeder af seksuel karakter.
Grooming vil dog efter omstændighederne kunne straffes
efter andre bestemmelser i straffeloven, f.eks. som forsøg på
seksuelle overgreb, blufærdighedskrænkelse eller optagelse,
besiddelse eller udbredelse af seksuelt materiale med en
person under 18 år.
Grooming vil således eksempelvis efter omstændighederne
kunne være strafbart som forsøg på overtrædelse af straffe-
lovens § 216, stk. 2, hvorefter den, som har samleje med et
barn under 12 år, eller den, som er fyldt 22 år og har samleje
med et barn under 15 år, straffes for voldtægt, eller § 222,
som kriminaliserer samleje med et barn under 15 år. Efter
straffelovens § 225 finder bestemmelserne i § 216, stk. 2, og
§ 222 tilsvarende anvendelse med hensyn til andet seksuelt
forhold end samleje.
Herudover vil grooming efter omstændighederne f.eks. kun-
ne være strafbart som blufærdighedskrænkelse, jf. straffelo-
vens § 232.
Hvis gerningspersonen f.eks. i forbindelse med kommunika-
tion med barnet eller den unge formår denne til at sende
billeder eller videoer med pornografisk indhold, vil det efter
omstændighederne kunne straffes efter straffelovens § 235,
stk. 2, om besiddelse af seksuelt materiale med personer
under 18 år, med bøde eller fængsel indtil 1 år.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i straffelo-
ven som § 231, hvorefter den, som systematisk eller ved
manipulation og under udnyttelse af en på alder og erfaring
beroende overlegenhed opbygger en relation til en person
under 18 år med forsæt til at udsætte den pågældende for
en seksualforbrydelse, straffes for grooming med bøde eller
fængsel indtil 2 år.
Det vil efter den foreslåede bestemmelse være en forudsæt-
ning for straf, at gerningspersonen opbygger en relation til
en person under 18 år. Herved forstås, at der etableres en
kontakt mellem parterne, som enten kan være personlig,
skriftlig eller digital, og som udvikler sig over tid.
Opbygningen af en relation til barnet eller den unge vil
typisk foregå i faser, hvor gerningspersonen gradvist forsø-
ger at udvikle relationen, så barnet eller den unge anser
gerningspersonen som en fortrolig og nær ven, og hvor ger-
ningspersonen først senere i forløbet introducerer det seksu-
elle tema i relationen.
Kravet om, at der opbygges en relation til personen under
18 år, indebærer, at der som udgangspunkt vil skulle være
tale om flere tilfælde af kontakt mellem gerningspersonen
og personen under 18 år, for at bestemmelsen kan finde
anvendelse. Enkeltstående tilfælde af kontakt med seksuelt
indhold vil dog efter omstændighederne i stedet kunne være
omfattet af straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse.
Bestemmelsen vil dog også kunne finde anvendelse ved
enkeltstående tilfælde af ikke-seksuel kontakt, hvis andre
omstændigheder tilsiger, at kontakten sker med det formål at
opbygge en relation, f.eks. hvor gerningspersonen sender én
manipulerende besked til et barn under 15 år, og gernings-
personen i andre tilfælde af grooming har anvendt samme
modus. Det forudsætter dog i alle tilfælde, at der kan føres
bevis for et seksuelt forsæt.
Det er ikke afgørende for anvendelsen af den foreslåede
bestemmelse, om gerningspersonen har taget initiativ til alle
tilfælde af kontakt mellem parterne. Der kan således være
tale om flere på hinanden følgende henvendelser fra barnet
eller den unge til gerningspersonen, hvor relationsopbygnin-
gen fortsat vil være omfattet af bestemmelsens anvendelses-
område.
Hvis den forurettede er under 15 år, og dermed under
den seksuelle lavalder, er den forurettedes hensigter med
kontakten uden betydning for, om gerningsindholdet er op-
fyldt. Den foreslåede bestemmelse vil således omfatte tilfæl-
de, hvor gerningspersonen får relationen mellem parterne
til at udvikle sig i seksuel retning, også selv om det måtte
være barnet under 15 år, der har taget initiativ til at stille
gerningspersonen spørgsmål med seksuelt indhold.
Hvis den forurettede er fyldt 15 år og dermed seksuelt
myndig, vil der omvendt skulle lægges vægt på, hvad der
er forurettedes hensigt med kontakten. Det forhold, at den
forurettede har spillet en aktiv rolle i, at relationen har
udviklet sig, vil dog ikke udelukke, at bestemmelsen efter
omstændighederne vil kunne finde anvendelse, f.eks. hvis
gerningspersonen har udvist groft manipulerende adfærd,
som har været bestemmende for, at forurettede er indgået i
relationen.
Det vil være en forudsætning for anvendelse af bestemmel-
sen, at opbygningen af relationen sker systematisk eller ved
manipulation af personen under 18 år.
Betingelsen om systematik vil f.eks. kunne være opfyldt,
hvis gerningspersonen kontakter flere børn og unge efter
samme systematiske modus, f.eks. ved på samme måde at
tage kontakt gennem internettet, på bestemte sociale medier
eller lignende.
33
Betingelsen om, at relationen opbygges ved manipulation,
vil f.eks. kunne være opfyldt, hvis gerningspersonen foregi-
ver at være et barn på alder med det barn, der kommunikeres
med, herunder ved direkte at omtale sin alder eller ved f.eks.
at ændre sit sprogbrug for derved at kunne skabe en illusion
hos barnet om, at de to er jævnaldrende. Et andet eksempel
på manipulerende adfærd vil kunne være, at gerningsperso-
nen foregiver at være fotograf eller personlig træner med det
formål at få barnet eller den unge til at sende nøgenfotos
eller lignende. Endelig vil det f.eks. kunne udgøre manipu-
lation, hvis en gerningsperson gennem sit arbejde, f.eks.
som butiksansat, opbygger en tæt relation til en familie med
besøg i hjemmet og børnepasning med henblik på at udsætte
børnene for en seksualforbrydelse.
Det vil desuden være en betingelse for anvendelse af den
foreslåede bestemmelse, at opbygningen af relationen er
sket under udnyttelse af en på alder og erfaring beroende
overlegenhed.
En på alder og erfaring beroende overlegenhed skal forstås i
overensstemmelse med samme begreb i straffelovens § 223,
stk. 2, om forførelse af en person under 18 år til samleje
under groft misbrug af en på alder og erfaring beroende
overlegenhed.
Betingelsen indebærer, at bestemmelsen alene vil finde an-
vendelse på tilfælde, hvor gerningspersonen er ældre end
forurettede. Hvis parterne står hinanden nær i alder, erfaring
og udvikling, vil det efter omstændighederne kunne udeluk-
ke strafansvar.
Hvis forurettede er fyldt 15 år, vil der i almindelighed skulle
stilles højere krav til forskellen mellem gerningspersonens
og den forurettedes alder, erfaring og udvikling end i tilfæl-
de, hvor den forurettede er under 15 år.
Det vil endvidere være en forudsætning for anvendelse af
den foreslåede bestemmelse, at gerningspersonen har haft
forsæt til at udsætte barnet eller den unge for en seksualfor-
brydelse. Ved seksualforbrydelse forstås en handling, som
er strafbar efter en eller flere bestemmelser i straffelovens
24. kapitel om seksualforbrydelser. Det vil således være af-
gørende for bestemmelsens anvendelse, at gerningspersonen
havde forsæt til at begå en seksualforbrydelse efter straffelo-
vens 24. kapitel. Det vil derimod ikke være afgørende, om
det kan konstateres, hvilken bestemmelse i straffelovens 24.
kapitel gerningspersonen havde forsæt til at overtræde.
Det vil være en betingelse, at gerningspersonens formål med
opbygningen af relationen er at begå en seksualforbrydel-
se. Forsættet behøver dog ikke at foreligge på det tidspunkt,
hvor gerningspersonen først tager kontakt til barnet eller den
unge, men vil også kunne opstå undervejs i opbygningen af
relationen.
Hvorvidt der foreligger fornødent forsæt til at overtræde den
foreslåede bestemmelse, må afgøres ud fra de konkrete om-
stændigheder i sagen. Tilsvarende gælder for så vidt angår
uagtsomhed, jf. den foreslåede ændring af straffelovens §
228, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Også her vil der skulle sondres mellem, om den person, der
udsættes for grooming, er over eller under den seksuelle
lavalder.
Hvis der er tale om et barn under 15 år, vil ethvert seksuelt
forhold være strafbart, uanset om barnet er indforstået her-
med eller ej. Der vil således her bl.a. kunne lægges vægt
på, om gerningspersonen f.eks. har sendt beskeder til barnet
med seksuelt indhold eller udtrykt et generelt ønske om på
et tidspunkt at mødes fysisk eller virtuelt.
Det vil i den forbindelse kunne indgå i vurderingen, om
der af gerningspersonens sprogbrug kan udledes seksuelle
temaer, uden at det dermed kan konkretiseres, hvad han
eller hun ønsker, at barnet skal foretage sig. Det vil efter
omstændighederne også kunne indgå, om gerningspersonen
har kontaktet flere børn på samme måde, evt. tidligere har
begået overgreb mod et barn, eller har billeder med seksuelt
indhold af børn på sine digitale enheder. Det vil endvidere
kunne indgå i vurderingen, om gerningspersonen har fore-
slået, at barnet ikke må fortælle sine forældre eller andre om
parternes relation.
Hvis der derimod er tale om en person, som er fyldt 15 år,
er det ikke strafbart at indgå gensidige frivillige seksuelle
relationer med den pågældende. Det vil derfor i almindelig-
hed være vanskeligt at bevise, at en person, der indgår i en
flirtende eller seksuelt ladet kommunikation med en person
over den seksuelle lavalder, gør det med den hensigt at
udsætte modparten for en seksualforbrydelse.
Medmindre gerningspersonen udviser manipulerende ad-
færd af en vis grovhed eller tydeligt udnytter en betydelig
forskel i alder, erfaring og udvikling, vil der således være
en formodning for, at relationsopbygningen med en person
over den seksuelle lavalder sker med det formål at indgå et
gensidigt og frivilligt seksuelt forhold.
I forhold til personer, som er over den seksuelle lavalder,
vil det således ikke være tilstrækkeligt, at gerningspersonen
f.eks. lyver sig nogle år yngre eller ældre eller pynter på
sit cv for at fremstå mere attraktiv. Derimod vil der efter
omstændighederne kunne foreligge fornødent forsæt til at
overtræde den foreslåede bestemmelse, hvis gerningsperso-
nen f.eks. foregiver at være fotograf og at kunne hjælpe den
forurettede i gang med en modelkarriere med det formål at
få den unge til at optræde nøgen, sende nøgenfotos eller
lignende.
Den foreslåede groomingbestemmelse tilsigter at ramme til-
fælde, hvor der ikke kan føres bevis for forsøg på et konkret
seksuelt overgreb.
Tilfælde, der i dag kan straffes som forsøg på overtrædelse
af straffelovens § 216, stk. 2, eller § 222, herunder begge
jf. § 225, vil således også fremover skulle straffes efter de
pågældende bestemmelser.
34
Har gerningspersonen f.eks. foreslået et konkret møde med
et barn under 15 år, og fremgår det tydeligt f.eks. af kommu-
nikationen med barnet, at gerningspersonen har til hensigt at
have samleje med barnet, vil der, hvis det sker som følge af
en groomingproces, efter omstændighederne kunne straffes
efter straffelovens § 222 eller § 216, stk. 2, jf. § 21, samt
den foreslåede groomingbestemmelse i sammenstød.
Har gerningspersonen i forlængelse af groomingprocessen
udsat barnet eller den unge for blufærdighedskrænkelse,
f.eks. ved at sende seksuelle beskeder eller fotos, vil der
kunne straffes i sammenstød med den foreslåede § 231. Til-
svarende vil der kunne straffes i sammenstød med forsøg
på blufærdighedskrænkelse, jf. straffelovens § 232, jf. § 21,
hvis gerningspersonen opfordrer forurettede til at sende sek-
suelt materiale.
Det ligger i groomingens natur, at der sker en manipulation
af den forurettede, hvorfor barnet eller den unge ikke nød-
vendigvis selv vil være klar over, at den pågældende udsæt-
tes for en krænkelse, før potentielt længe efter, at den har
stået på. Det vil imidlertid ikke være til hinder for at straffe
efter den foreslåede bestemmelse, at barnet eller den unge
ikke selv oplever, at vedkommende har været udsat for en
krænkelse.
Det foreslås, at strafferammen fastsættes til bøde eller fæng-
sel indtil 2 år.
Det forudsættes, at straffen i førstegangstilfælde af overtræ-
delse af den foreslåede bestemmelse som udgangspunkt bør
udmåles til omkring 30 dages ubetinget fængsel.
Der vil ved straffens udmåling bl.a. skulle lægges vægt på
karakteren, omfanget og varigheden af den krænkende ad-
færd, herunder om gerningspersonen af egen drift har stop-
pet groomingen.
Domstolene vil således undtagelsesvis, hvis gerningsperso-
nens forhold og sagens omstændigheder i øvrigt tilsiger det-
te, kunne fravige udgangspunktet om, at der skal udmåles
en ubetinget fængselsstraf, og i stedet fastsætte en betin-
get dom, eventuelt med vilkår om f.eks. sexologisk behand-
ling, jf. reglerne om betinget fængsel i straffelovens 7. kapi-
tel. Hvis der foreligger særligt formildende omstændigheder,
f.eks. at gerningspersonen alene har handlet uagtsomt med
hensyn til den forurettedes alder, vil der endvidere kunne
udmåles en bødestraf.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og de angivne strafniveauer vil kunne fraviges
i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens 10. kapitel.
Til nr. 12
Efter straffelovens § 235, stk. 1, straffes den, som udbreder
pornografiske fotografier eller film, andre pornografiske vi-
suelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år,
med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særligt skær-
pende omstændigheder med fængsel indtil 6 år. Som særligt
skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor bar-
nets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor
der forvoldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om
udbredelse af mere systematisk eller organiseret karakter.
Efter § 235, stk. 2, straffes den, som besidder eller mod
vederlag eller gennem internettet eller et lignende system til
spredning af information gør sig bekendt med pornografiske
fotografier eller film, andre pornografiske visuelle gengivel-
ser eller lignende af personer under 18 år, med bøde eller
fængsel indtil 1 år. Ifølge stk. 3 gælder dette dog ikke besid-
delse af fotografier, film el.lign. af en person, der er fyldt 15
år, hvis den pågældende samtykker i besiddelsen.
Ved pornografiske fotografier, film eller lignende forstås
billedoptagelser, hvor personen under 18 år har samleje el-
ler andet seksuelt forhold end samleje, hvor der i forhold
til personen under 18 år anvendes genstande på en måde,
der svarer til samleje eller andet seksuelt forhold end sam-
leje, eller hvor personen under 18 år anvendes som model
for fotografering af kønsdele eller seksuelt prægede berørin-
ger. Lydoptagelser og tegninger falder uden for bestemmel-
sen.
Ved andre pornografiske visuelle gengivelser forstås navnlig
computergenerede billeder, der ikke afbilder en virkelig per-
son under 18 år, men bortset fra det fiktive har fuld lighed
med et fotografi. Den fiktive fremstilling skal således frem-
træde på tilnærmelsesvis samme måde som fotografier og
lignende.
Det foreslås i straffelovens § 235, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, at
ændre »pornografiske fotografier eller film, andre pornogra-
fiske visuelle gengivelser eller lignende« til »seksuelt mate-
riale såsom fotografier eller film, andre visuelle gengivelser
el.lign.«.
De foreslåede ændringer vil alene indebære en sproglig mo-
dernisering af bestemmelsen. Der ændres således ikke ved
den gældende afgrænsning af, hvilket materiale der er om-
fattet af bestemmelsen, eller ved gerningsindholdet i øvrigt.
Hvis der er tale om materiale, som forestiller et barn under
15 år, vil der under alle omstændigheder være tale om
seksuelt overgrebsmateriale. Hvis materialet forestiller en
person, som er fyldt 15 år, men er under 18 år, vil materialet
ikke nødvendigvis kunne karakteriseres som overgrebsma-
teriale, idet personen, der er fyldt 15 år, vil kunne have
givet et gyldigt samtykke til at medvirke til den seksuelle
handling. Hvor et sådant samtykke foreligger, vil materialet
skulle benævnes seksuelt materiale.
Til nr. 13
Efter straffelovens § 235, stk. 2, straffes den, som besidder
eller mod vederlag eller gennem internettet eller et lignende
35
system til spredning af information gør sig bekendt med
pornografiske fotografier eller film, andre pornografiske vi-
suelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år,
med bøde eller fængsel indtil 1 år. Ifølge stk. 3 gælder dette
dog ikke besiddelse af fotografier, film eller lignende af en
person, der er fyldt 15 år, hvis den pågældende samtykker i
besiddelsen.
Det foreslås i straffelovens § 235, stk. 3, at ændre »fotografi-
er, film el.lign.« til »seksuelt materiale«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den
foreslåede sproglige modernisering af § 235, stk. 2, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 14
Det fremgår af straffelovens § 262 a, stk. 1, at for men-
neskehandel straffes med fængsel indtil 10 år den, der re-
krutterer, transporterer, overfører, huser eller efterfølgende
modtager en person, hvor der anvendes eller har været an-
vendt 1) ulovlig tvang efter § 260, 2) frihedsberøvelse efter
§ 261, 3) trusler efter § 266, 4) retsstridig fremkaldelse,
bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller 5) anden
utilbørlig fremgangsmåde med henblik på udnyttelse af den
pågældende ved prostitution, optagelse af pornografiske fo-
tografier eller film, forestilling med pornografisk optræden,
tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold, strafbare
handlinger eller fjernelse af organer.
Efter § 262 a, stk. 2, straffes på samme måde den, der med
henblik på udnyttelse af den pågældende ved prostitution,
optagelse af pornografiske fotografier eller film, forestilling
med pornografisk optræden, tvangsarbejde, slaveri eller sla-
verilignende forhold, strafbare handlinger eller fjernelse af
organer 1) rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller
efterfølgende modtager en person under 18 år eller 2) yder
betaling eller anden fordel for at opnå samtykke til udnyttel-
sen fra en person, som har myndighed over den forurettede,
og den, der modtager sådan betaling eller anden fordel.
Det fremgår af straffelovens § 262 b, at for menneskeudnyt-
telse straffes med fængsel indtil 6 år den, der ved udnyttelse
af en anden persons betydelige økonomiske eller personlige
vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et beståen-
de afhængighedsforhold rekrutterer, transporterer, overfører,
huser eller efterfølgende modtager vedkommende til arbejde
under åbenlyst urimelige forhold. På samme måde straffes
den, der under de i 1. pkt. nævnte omstændigheder udnytter
en person til prostitution, optagelse af pornografiske foto-
grafier eller film eller forestilling med pornografisk optræ-
den.
Optagelse af pornografiske fotografier eller film skal forstås
på samme måde som i straffelovens § 226, mens forestilling
med pornografisk optræden skal forstås på samme måde
som det tilsvarende udtryk i § 227.
Det foreslås i straffelovens § 262 a, stk. 1 og 2, og § 262
b, 2. pkt., at ændre »pornografiske« til »seksuelt materiale
såsom«, og at ændre »pornografisk« til »seksuel«.
De foreslåede ændringer vil alene indebære en sproglig mo-
dernisering af bestemmelserne. Der ændres således ikke ved
den gældende afgrænsning af, hvilke optrædener eller hvil-
ket materiale der er omfattet af bestemmelserne, eller ved
gerningsindholdet i øvrigt.
Til § 2
Til nr. 1
Retsplejelovens § 334 a indeholder regler om salær og even-
tuel godtgørelse til advokater, der vejleder forurettede i sag-
er om seksuelle overgreb forud for eventuel anmeldelse til
politiet.
Efter retsplejelovens § 334 a, stk. 1, tilkommer der den ad-
vokat, som forud for eventuel anmeldelse til politiet vejleder
forurettede i sager om overtrædelse af straffelovens § 210
(incest), §§ 216-223 (voldtægt m.v.), § 225, jf. §§ 216-223
(voldtægt m.v. ved andet seksuelt forhold end samleje), eller
§ 232 (blufærdighedskrænkelse), et salær og eventuel godt-
gørelse, jf. § 741 a, stk. 4.
Retsplejelovens § 741 a indeholder bl.a. regler om veder-
lagsfri vejledning forud for eventuel anmeldelse til politiet
til forurettede i sager om bl.a. seksuelle overgreb. Efter §
741 a, stk. 4, har den forurettede ret til en vederlagsfri
samtale med en advokat forud for eventuel anmeldelse til
politiet i sager om overtrædelse af straffelovens §§ 210 eller
216-223, § 225, jf. §§ 216-223, eller § 232.
Retsplejelovens § 741 c indeholder bl.a. regler om veder-
lagsfri vejledning efter en sags eller retshandlings afslutning
til forurettede i sager om bl.a. seksuelle overgreb. Det følger
af § 741 c, stk. 4, 3. pkt., at den forurettede har ret til en ve-
derlagsfri samtale med den beskikkede advokat efter sagens
eller retshandlingens afslutning i sager om overtrædelse af
straffelovens §§ 210 eller 216-223, § 225, jf. §§ 216-223,
eller § 232.
Det foreslås, at der i retsplejelovens § 334 a, stk. 1, indsæt-
tes en henvisning til den foreslåede bestemmelse i straffelo-
vens § 231 om grooming, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.
Den foreslåede ændring vil indebære, at den advokat, som
forud for en eventuel anmeldelse til politiet vejleder foruret-
tede i sager om overtrædelse af den foreslåede bestemmelse
i straffelovens § 231, får ret til salær og eventuel godtgørel-
se, jf. retsplejelovens § 741 a, stk. 4.
Det foreslås endvidere, at der i retsplejelovens § 741 a, stk.
4, indsættes en henvisning til den foreslåede bestemmelse i
straffelovens § 231 om grooming.
Den foreslåede ændring vil indebære, at forurettede i sager
om grooming efter den foreslåede bestemmelse i straffelo-
36
vens § 231 vil kunne få vederlagsfri vejledning fra en advo-
kat forud for eventuel anmeldelse til politiet.
Det foreslås endelig, at der i retsplejelovens § 741 c, stk.
4, 3. pkt., indsættes en henvisning til den foreslåede bestem-
melse i straffelovens § 231 om grooming.
Den foreslåede ændring vil indebære, at den forurettede
i sager om overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i
straffelovens § 231 om grooming får ret til en vederlagsfri
samtale med den beskikkede advokat efter sagens eller rets-
handlingens afslutning.
Der er ikke med lovforslaget i øvrigt tilsigtet ændringer af
retstilstanden efter retsplejelovens § 334 a, § 741 a, stk. 4,
og § 741 c.
Til nr. 2
Retsplejelovens § 741 a indeholder bl.a. regler om beskik-
kelse af bistandsadvokat for forurettede i straffesager.
Det følger af § 741 a, stk. 1, at retten i sager, der vedrører
overtrædelse af straffelovens § 119 (vold og trusler mod
personer i offentlig tjeneste m.v.), § 119 b (angreb med
genstand på personer i offentlig tjeneste), § 123 (vidnetru-
sler), § 210 (incest), §§ 216-223 (voldtægt m.v.), § 225, jf.
§§ 216-223 (voldtægt m.v. ved andet seksuelt forhold end
samleje), § 232 (blufærdighedskrænkelse), § 237, jf. § 21
(forsøg på manddrab), §§ 242-246 (stalking, psykisk vold
og vold), § 249 (uagtsom legemsbeskadigelse), § 250 (hen-
sættelse i hjælpeløs tilstand m.v.), § 252, stk. 2 (hensynsløs
forvoldelse af fare for smitte med livstruende eller uhelbre-
delig sygdom), §§ 260-262 b (ulovlig tvang, frihedsberøvel-
se m.v.) eller § 288 (røveri), beskikker en advokat for den,
der er forurettet ved lovovertrædelsen, når den pågældende
fremsætter begæring om det.
Efter § 741 a, stk. 3, 1. pkt., kan beskikkelse af advokat
afslås i sager om overtrædelse af straffelovens § 119, § 119
b, § 123, §§ 218-221, § 222, stk. 1, § 223, stk. 2, § 232, §
237, jf. § 21, §§ 242-246, §§ 249 og 250, § 252, stk. 2, §§
260-262 b eller § 288, hvis lovovertrædelsen er af mindre
alvorlig karakter, og advokatbistand må anses for åbenbart
unødvendig.
Det foreslås, at der i retsplejelovens § 741 a, stk. 1, indsæt-
tes en henvisning til den foreslåede bestemmelse i straffelo-
vens § 231 om grooming, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.
Den foreslåede ændring vil indebære, at retten efter begæ-
ring fra forurettede vil kunne beskikke en bistandsadvokat
for forurettede i sager om grooming.
Det foreslås endvidere, at der i retsplejelovens § 741 a,
stk. 3, 1. pkt., indsættes en henvisning til den foreslåede
bestemmelse i straffelovens § 231.
Den foreslåede ændring vil sammen med ændringen af §
741 a, stk. 1, indebære, at retten kan afslå at beskikke en
bistandsadvokat i sager om overtrædelse af den foreslåede
bestemmelse i straffelovens § 231, hvis lovovertrædelsen er
af mindre alvorlig karakter, og advokatbistand må anses for
åbenbart unødvendig.
Til nr. 3
Retsplejelovens § 741 a indeholder bl.a. regler om beskik-
kelse af bistandsadvokat for forurettede i straffesager.
Det følger af § 741 a, stk. 1, at retten i sager, der vedrører
overtrædelse af straffelovens § 119 (vold og trusler mod
personer i offentlig tjeneste m.v.), § 119 b (angreb med
genstand på personer i offentlig tjeneste), § 123 (vidnetru-
sler), § 210 (incest), §§ 216-223 (voldtægt m.v.), § 225, jf.
§§ 216-223 (voldtægt m.v. ved andet seksuelt forhold end
samleje), § 232 (blufærdighedskrænkelse), § 237, jf. § 21
(forsøg på manddrab), §§ 242-246 (stalking, psykisk vold
og vold), § 249 (uagtsom legemsbeskadigelse), § 250 (hen-
sættelse i hjælpeløs tilstand m.v.), § 252, stk. 2 (hensynsløs
forvoldelse af fare for smitte med livstruende eller uhelbre-
delig sygdom), §§ 260-262 b (ulovlig tvang, frihedsberøvel-
se m.v.) eller § 288 (røveri), beskikker en advokat for den,
der er forurettet ved lovovertrædelsen, når den pågældende
fremsætter begæring om det.
Det følger af § 741 a, stk. 2, at retten i sager om overtrædel-
se af straffelovens § 210, § 216, § 222, stk. 2, eller § 223,
stk. 1, skal beskikkelse en bistandsadvokat, medmindre den
pågældende efter at være vejledt om retten til beskikkelse af
advokat frabeder sig det. Den forurettede skal have lejlighed
til at tale med en advokat før politiets afhøring af forurette-
de, medmindre den pågældende efter at være blevet vejledt
frabeder sig det. Det samme gælder i sager om overtrædelse
af § 225, jf. § 216, § 222, stk. 2, eller § 223, stk. 1.
Det følger af § 741 a, stk. 3, at beskikkelse af advokat kan
afslås i sager om overtrædelse af straffelovens § 119, § 119
b, § 123, §§ 218-221, § 222, stk. 1, § 223, stk. 2, § 232, §
237, jf. § 21, §§ 242-246, §§ 249 og 250, § 252, stk. 2, §§
260-262 b eller § 288, hvis lovovertrædelsen er af mindre
alvorlig karakter, og advokatbistand må anses for åbenbart
unødvendig. Det samme gælder i sager, der vedrører over-
trædelse af straffelovens § 225, jf. §§ 218-221, § 222, stk. 1,
eller § 223, stk. 2.
Det foreslås, at retsplejelovens § 741 a, stk. 3, 1. og 2. pkt.,
ændres så henvisningen til straffelovens § 221 om tilsnigelse
af samleje udgår.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås
med lovforslagets § 1, nr. 5, at straffelovens § 221 ophæves.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Til § 4
Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyl-
37
dighed og fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
Færøerne har således per 1. marts 2010 overtaget lovgiv-
ningskompetencen på det strafferetlige område, mens der for
Grønland gælder en særlig kriminallov.
Endvidere har Færøerne og Grønland særlige retsplejelove.
38
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1360 af 28. sep-
tember 2022, foretages følgende ændringer:
§ 94. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. For overtrædelse af § 245 a, § 246, jf. § 245 a, §
260, stk. 2, § 260 a og § 262 a, stk. 2, over for en person
under 18 år eller af § 232 over for et barn under 15 år regnes
forældelsesfristen dog tidligst fra den dag, den forurettede
fylder 21 år. Det samme gælder overtrædelse af §§ 244, 245
og 246 i form af svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion
eller sterilisation uden samtykke over for en person under
18 år. For overtrædelse af § 243, § 244, stk. 2, § 245 og
§ 246, jf. § 245, over for en person under 18 år regnes
forældelsesfristen tidligst fra den dag, den forurettede fylder
21 år, når gerningsmanden på gerningstidspunktet tilhørte
eller var nært knyttet til den forurettedes husstand. Hvis
gerningsmanden ved vold, ulovlig tvang efter § 260 eller
på anden måde ved en strafbar handling har tvunget foruret-
tede til at undlade at anmelde lovovertrædelsen til politiet,
regnes forældelsesfristen dog tidligst fra det tidspunkt, hvor
tvangen er ophørt.
Stk. 5. ---
Stk. 6. ---
1. I § 94, stk. 4, 1. pkt., ændres »eller af § 232« til: »eller af
§§ 231 og 232«
§ 216. For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den,
der har samleje med en person, der ikke har samtykket heri.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Straffen efter stk. 1 kan stige til fængsel i 12 år,
hvis voldtægten har haft en særligt farlig karakter eller der i
øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder.
Stk. 4. ---
Stk. 5. ---
2. I § 216, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Det samme gælder den, der tilsniger sig samleje med en
person, der forveksler gerningspersonen med en anden.«
3. I § 216, stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: », 1. pkt.,«.
§ 220. Den, som ved groft misbrug af en persons arbejds-
mæssige, økonomiske eller behandlings- eller plejemæssige
afhængighed skaffer sig samleje med den pågældende, straf-
fes med fængsel indtil 1 år eller, såfremt forholdet er begået
over for en person under 18 år, med fængsel indtil 4 år.
4. I § 220 indsættes som 2. pkt.:
»På tilsvarende vis straffes en religiøs leder, som groft
misbruger et mellem den religiøse leder og et medlem af
dennes menighed bestående afhængighedsforhold til at skaf-
fe sig samleje med medlemmet.«
§ 221. Med fængsel indtil 4 år straffes den, der tilsniger
sig samleje med en person, der forveksler gerningsmanden
med en anden.
5. § 221 ophæves.
§ 223. Den, som har samleje med en person under 18 år,
der er den skyldiges stedbarn eller plejebarn eller er betroet
6. I § 223, stk. 1, indsættes efter »samleje med«: »eller ved
uanstændigt forhold krænker blufærdigheden hos«, og efter
»straffes med« indsættes: »bøde eller«.
39
den pågældende til undervisning eller opdragelse, straffes
med fængsel indtil 4 år.
Stk. 2. ---
§ 225. Bestemmelserne i §§ 216-224 finder tilsvarende an-
vendelse med hensyn til andet seksuelt forhold end samleje.
7. I § 225 indsættes efter »samleje«: », herunder hvor ger-
ningspersonen formår forurettede til at udføre sådanne sek-
suelle handlinger på sig selv«.
§ 226. Den, der optager pornografiske fotografier, film
el.lign. af en person under 18 år med forsæt til at sælge eller
på anden måde udbrede materialet, straffes med bøde eller
fængsel indtil 6 år.
8. I § 226 ændres »pornografiske fotografier, film el.lign.«
til: »seksuelt materiale såsom fotografier, film el.lign.«
§ 227. Den, der medvirker til, at en person under 18 år
deltager i en forestilling med pornografisk optræden, straffes
med bøde eller fængsel indtil 6 år.
Stk. 2. ---
9. I § 227, stk. 1, ændres »pornografisk« til: »seksuel«.
§ 228. Overtrædelse af §§ 218 eller 222-224, § 225, jf.
§§ 218 eller 222-224, § 226 eller § 227, stk. 1, der som
følge af gerningsmandens ukendskab til forurettedes tilstand
eller alder ikke kan tilregnes gerningsmanden som forsætlig,
straffes med en forholdsmæssig mindre straf, hvis gernings-
manden dog har handlet uagtsomt.
10. I § 228 ændres »eller § 227, stk. 1« til: », § 227, stk. 1,
eller § 231«.
11. Efter § 228 indsættes:
»§ 231. For grooming straffes med bøde eller fængsel
indtil 2 år den, som systematisk eller ved manipulation og
under udnyttelse af en på alder og erfaring beroende overle-
genhed opbygger en relation til en person under 18 år med
forsæt til at udsætte den pågældende for en seksualforbry-
delse.«
§ 235. Den, som udbreder pornografiske fotografier eller
film, andre pornografiske visuelle gengivelser eller lignende
af personer under 18 år, straffes med bøde eller fængsel
indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder
medfængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende omstændig-
heder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for
fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet
alvorlig skade, eller hvor der er tale om udbredelse af mere
systematisk eller organiseret karakter.
Stk. 2. Den, som besidder eller mod vederlag eller gennem
internettet eller et lignende system til spredning af infor-
mation gør sig bekendt med pornografiske fotografier eller
film, andre pornografiske visuelle gengivelser eller lignende
af personer under 18 år, straffes med bøde eller fængsel
indtil 1 år.
12. I § 235, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, ændres »pornografiske
fotografier eller film, andre pornografiske visuelle gengivel-
ser eller lignende« til: »seksuelt materiale såsom fotografier,
film, andre visuelle gengivelser el.lign.«
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 omfatter ikke besiddelse af
fotografier, film el.lign. af en person, der er fyldt 15 år, hvis
den pågældende samtykker i besiddelsen.
13. I § 235, stk. 3, ændres »fotografier, film el.lign.« til:
»seksuelt materiale«.
§ 262 a. For menneskehandel straffes med fængsel indtil
10 år den, der rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller
14. I § 262 a, stk. 1 og 2, og § 262 b, 2. pkt., ændres »porno-
grafiske« til: »seksuelt materiale såsom«, og »pornografisk«
ændres til: »seksuel«.
40
efterfølgende modtager en person, hvor der anvendes eller
har været anvendt
1) ulovlig tvang efter § 260,
2) frihedsberøvelse efter § 261,
3) trusler efter § 266,
4) retsstridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af
en vildfarelse eller
5) anden utilbørlig fremgangsmåde
med henblik på udnyttelse af den pågældende ved prostitu-
tion, optagelse af pornografiske fotografier eller film, fore-
stilling med pornografisk optræden, tvangsarbejde, slaveri
eller slaverilignende forhold, strafbare handlinger eller fjer-
nelse af organer.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der med henblik på
udnyttelse af den pågældende ved prostitution, optagelse af
pornografiske fotografier eller film, forestilling med porno-
grafisk optræden, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende
forhold, strafbare handlinger eller fjernelse af organer
1) rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller efterføl-
gende modtager en person under 18 år eller
2) yder betaling eller anden fordel for at opnå samtykke til
udnyttelsen fra en person, som har myndighed over den
forurettede, og den, der modtager sådan betaling eller
anden fordel.
§ 262 b. For menneskeudnyttelse straffes med fængsel
indtil 6 år den, der ved udnyttelse af en anden persons be-
tydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, mang-
lende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold
rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller efterfølgende
modtager vedkommende til arbejde under åbenlyst urimelige
forhold. På samme måde straffes den, der under de i 1. pkt.
nævnte omstændigheder udnytter en person til prostitution,
optagelse af pornografiske fotografier eller film eller fore-
stilling med pornografisk optræden.
§ 2
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1655 af 25. de-
cember 2022, foretages følgende ændringer:
§ 334 a. Der tilkommer den advokat, som forud for even-
tuel anmeldelse til politiet vejleder forurettede i sager om
overtrædelse af straffelovens §§ 210 eller 216-223, § 225, jf.
§§ 216-223, eller § 232, et salær og eventuel godtgørelse, jf.
§ 741 a, stk. 4.
Stk. 2. ---
§ 741 a. I sager, der vedrører overtrædelse af straffelovens
§ 119, § 119 b, § 123, § 210, §§ 216-223, § 225, jf. §§
216-223, § 232, § 237, jf. § 21, §§ 242-246, §§ 249 og 250,
§ 252, stk. 2, §§ 260-262 b eller § 288, beskikker retten en
advokat for den, der er forurettet ved lovovertrædelsen, når
1. I § 334 a, stk. 1, § 741 a, stk. 4, og § 741 c, stk. 4, 3. pkt.,
ændres »§ 232« til: »§§ 231 eller 232«.
2. I § 741 a, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 232« til: »§§
231 og 232«.
3. I § 741 a, stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres »§§ 218-221« til:
»§§ 218-220«.
41
den pågældende fremsætter begæring om det, jf. dog stk. 2
og 3.
Stk. 2. ---
Stk. 3. I sager om overtrædelse af straffelovens § 119, §
119 b, § 123, §§ 218-221, § 222, stk. 1, § 223, stk. 2, § 232,
§ 237, jf. § 21, §§ 242-246, §§ 249 og 250, § 252, stk. 2,
§§ 260-262 b eller § 288 kan beskikkelse af advokat dog
afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter
og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig. Det
samme gælder i sager, der vedrører overtrædelse af straffelo-
vens § 225, jf. §§ 218-221, § 222, stk. 1, eller § 223, stk. 2.
Stk. 4. I sager om overtrædelse af straffelovens §§ 210
eller 216-223, § 225, jf. §§ 216-223, eller § 232 har den
forurettede ret til en vederlagsfri samtale med en advokat
forud for eventuel anmeldelse til politiet.
Stk. 5-7. ---
§ 741 c. ---
Stk. 4. Retten meddeler advokaten udskrift af dom-
men. Advokaten må ikke overlevere udskriften til den for-
urettede uden rettens samtykke. I sager om overtrædelse af
straffelovens §§ 210 eller 216-223, § 225, jf. §§ 216-223,
eller § 232 har den forurettede ret til en vederlagsfri samtale
med den beskikkede advokat efter sagens eller retshandlin-
gens afslutning.
42