Grund- og nærhedsnotat om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2023-1 EKN 22. februar 2023
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsmi-
nisteriets grund- og nærhedsnotat om forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om harmonisering af visse aspekter af insolvens-
lovgivningen, KOM (2022) 0702.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
Lars Løkke Rasmussen
Offentligt
KOM (2022) 0702 - Bilag 1
Europaudvalget 2022


Side 1/17
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering
af visse aspekter af insolvenslovgivningen
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
Nyt notat.
KOM (2022) 702 endelig
1. Resumé
Kommissionen har den 7. december 2022 præsenteret forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af visse aspekter af in-
solvenslovgivningen. Forslaget er modtaget i dansk sprogversion i Rådet
den 20. januar 2023. Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. Forsla-
get har til formål at maksimere inddrivelsen af aktiver fra en insolvent virk-
somhed til dækning af krav fra virksomhedens kreditorer. Forslaget lægger
op til at forfølge dette mål ved at sætte fokus på inddrivelse af aktiver, ef-
fektive insolvensprocedurer, en højere grad af forudsigelighed og rimelig
fordeling af aktivmassen mellem kreditorerne. Forslaget er endvidere et
skridt i retning mod at fjerne hindringer for opnåelse af en fælles kapital-
markedsunion og sikre bedre finansieringsmuligheder på tværs af medlems-
stater. Forslaget vurderes umiddelbart at kræve visse tilpasninger af dansk
lovgivning. Forslaget må endvidere forventes at få både statsfinansielle og
erhvervsøkonomiske konsekvenser, men det er ikke på nuværende tidspunkt
muligt at opgøre sådanne eventuelle omkostninger. Der ses ikke at foreligge
offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til for-
slaget. Regeringens overvejelser om forslaget er endnu ikke afsluttet, men
Dato: 16. februar 2023
Kontor: Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Sagsbeh: Louise Møbius Heidt-
mann
Sagsnr.: 2022-4071-0057
Dok.: 2664315
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
KOM (2022) 0702 - Bilag 1
Europaudvalget 2022
Side 2/17
regeringen er umiddelbart positivt indstillet over for hensigten bag forsla-
get, herunder fremme af velfungerende og effektive kapitalmarkeder i EU-
landene.
2. Baggrund
Siden 2015 har Kommissionen arbejdet på at skabe en fælles kapitalmar-
kedsunion (Capital Markets Union, CMU), der skal sikre finansiel og øko-
nomisk integration i EU og dermed vækst, arbejdspladser og investeringer.
Kommissionen har i den forbindelse peget på, at fraværet af harmoniserede
insolvensordninger i medlemslandene er en af de største hindringer for den
frie bevægelighed for kapital i EU og hæmmer udviklingen af CMU gene-
relt.
De eksisterende insolvensordninger i medlemslandene har således ifølge
Kommissionen forskellige virkninger på tværs af landegrænserne og har
forskellig grad af effektivitet, herunder særligt i forbindelse med sagsbe-
handlingstid og inddrivelsessatser. Dette medfører, at kreditorer og investo-
rer er mindre villige til at investere på tværs af landegrænser, hvilket svæk-
ker virksomheders tilgængelige finansieringsmuligheder.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om harmonisering i
det indre marked og skal behandles efter den almindelige lovgivningsproce-
dure i TEUF artikel 294.
3. Formål og indhold
3.1. Formål
Direktivforslaget har til formål at maksimere inddrivelsen af værdier fra en
insolvent virksomhed til dækning af krav fra virksomhedens kreditorer. For-
slaget vil forfølge dette mål ved at fokusere på:
1. Inddrivelse af aktiver fra likviderede insolvensboer.
2. Effektive insolvensprocedurer.
3. Forudsigelig og rimelig fordeling af inddrevne beløb mellem boets
kreditorer.
3.2. Indhold
Direktivforslagets afsnit I indeholder almindelige bestemmelser og definiti-
oner. Det følger heraf, at direktivet fastsætter regler for anfægtelsessøgsmål,
sporing af aktiver, en såkaldt pre-pack-procedure, virksomhedsledelsens
pligt til at indlede insolvensbehandling, forenklede likvidationsprocedurer
Side 3/17
for mikrovirksomheder, kreditorudvalg og endelig medlemsstaternes udar-
bejdelse af et faktablad med centrale oplysninger om national insolvenslov-
givning.
For så vidt angår direktivforslagets anvendelsesområde undtages bl.a. nær-
mere definerede finansielle virksomheder i form af forsikringsselskaber, fi-
nansieringsinstitutter, kreditinstitutter og værdipapircentraler mv.
3.2.1. Centrale definitioner i forslaget
Direktivforslagets artikel 2 indeholder bl.a. følgende centrale definitioner:
• ”Retshandel”: Enhver menneskelig adfærd, herunder en udeladelse,
der har retsvirkning.
• ”Kriteriet om kreditorernes bedste interesse”: Et kriterium, hvorved
ingen kreditor vil blive stillet ringere ved en likvidation under pre-
pack-proceduren, end en sådan kreditor ville blive, hvis den normale
prioritetsrækkefølge i en likvidation var blevet anvendt i tilfælde af
en gradvis likvidation.
• ”Pre-pack-procedure”: En fremskyndet likvidationsprocedure, der
gør det muligt at sælge skyldnerens virksomhed eller en del heraf
som en såkaldt ”going concern” til den højestbydende med henblik
på likvidation af skyldnerens aktiver, når skyldneren er erklæret in-
solvent.
• ”Part med nær tilknytning til skyldneren”: Personer, herunder juri-
diske personer, der har særlig adgang til ikkeoffentlige oplysninger
om skyldnerens forhold.
3.2.2. Anfægtelsessøgsmål (artikel 4-12)
Direktivforslagets afsnit II omhandler anfægtelsessøgsmål og har til formål
at beskytte konkursboer mod ulovlig fjernelse af aktiver inden indledning af
insolvensbehandling. Afsnittet fastsætter regler om generelle betingelser
for, at en retshandel kan erklæres ugyldig, omstødelsesgrundene og retlige
konsekvenser af et anfægtelsessøgsmål.
I artikel 4 og 5 fastsættes de generelle betingelser for anfægtelsessøgsmål
og forholdet til nationale bestemmelser. I artikel 4 præciseres, at alle rets-
handler og undladelser, der er til skade for kreditormassen, og som opfylder
betingelserne i artikel 6-8, kan gøres til genstand for anfægtelsessøgsmål.
Artikel 6-8 omhandler særlige betingelser for anfægtelsessøgsmål, herunder
at medlemsstaterne skal sikre, at retshandler kan erklæres ugyldige: hvis den
Side 4/17
begunstiger en eller flere kreditorer ved fyldestgørelse, sikkerhedsstillelse
eller andet; hvis den er helt uden eller med en åbenbart utilstrækkelig mod-
ydelse eller hvis skyldneren forsætligt har forvoldt skade på kreditormassen
ved retshandlen.
Artikel 9-11 fastsætter konsekvenserne af et anfægtelsessøgsmål. Eksem-
pelvis foreslås det, at fordringer, rettigheder eller forpligtelser, der i medfør
af direktivet er blevet erklæret ugyldige, ikke kan gøres gældende med hen-
blik på fyldestgørelse fra insolvensboet. Endvidere foreslås det, at den, der
har draget fordel af retshandlen, skal kompensere insolvensboet fuldt ud for
den påførte skade. Det foreslås ydermere, at fordringer kan genopstå, hvis
insolvensboet er blevet fuldt ud kompenseret for skaden samt at rettigheder
kan gøres gældende over for tredjemand, f.eks. en arving eller anden efter-
følger til den part, der har draget fordel af retshandlen.
3.2.3. Sporing af aktiver (artikel 13-18)
Afsnit III omhandler sporing af aktiver, der tilhører insolvensboet, og ved-
rører et målrettet indgreb, som skal gøre det lettere for insolvensbehandlere
at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i medfør af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning af 20. maj 2015 om insolvensbehandling (insolvens-
forordningen). Afsnittet handler primært om, hvilke nationale registre insol-
vensbehandlere skal have adgang til for at kunne spore aktiverne så effektivt
som muligt.
Artikel 13-16 handler om udpegede retters adgang til og søgning i en virk-
somheds bankoplysninger. Det foreslås, at insolvensbehandleren skal kunne
anmode en udpeget ret om adgang til en virksomheds bankoplysninger. Det
foreslås endvidere at fastsætte betingelser for, hvornår en søgning i bankop-
lysningerne kan finde sted, og hvordan der skal ske overvågning med de
udpegede retters adgang til bankoplysningerne.
Artikel 17 omhandler insolvensbehandleres adgang til oplysninger om reelt
ejerskab. Medlemsstaterne skal således sikre, at insolvensbehandlere har ad-
gang til de oplysninger, som følger af artikel 30, stk. 5, andet afsnit og artikel
31, stk. 4, andet afsnit, i direktiv (EU) 2015/849 (hvidvaskdirektivet). Der
er navnlig tale om den reelle ejers navn, fødselsmåned og -år, statsborger-
skab og bopælsland, samt art og omfang af den reelle ejers rettigheder. End-
videre skal insolvensbehandlere have uhindret adgang, uden at parterne
varsles.
Side 5/17
I medfør af artikel 18 skal insolvensbehandlere have adgang til medlems-
staternes nationale registre over aktiver, der er opført i bilag I, hvis et sådant
register findes.
3.2.4. Pre-pack-procedure (artikel 19-35)
Afsnit IV omhandler en såkaldt pre-pack-procedure, der har til formål at
sikre effektiv inddrivelse af værdier til kreditorer, og at denne inddrivelse er
tilgængelig på en struktureret måde. Dette skal ske ved, at der under pre-
pack-proceduren skal forberedes og forhandles et salg af (en del af) skyld-
nerens virksomhed, inden den formelle insolvensbehandling indledes.
Efter artikel 19 skal medlemsstaterne sikre, at pre-pack-proceduren består
af to på hinanden følgende faser – ”forberedelsesfasen” og ”likvidationsfa-
sen”. Artikel 20 og 21 omhandler sammenhængen mellem direktivforslaget
og andre EU-instrumenter og kompetencereglerne for pre-pack-proceduren.
Artikel 22-24 omhandler forberedelsesfasen og fastsætter regler om bl.a.
udpegelse af en tilsynsførende og dennes forpligtelser, suspension af kredi-
torforfølgning og principper for salgsprocessen.
Artikel 25-29 omhandler likvidationsfasen og fastsætter regler om bl.a., at
den tilsynsførende også udpeges som insolvensbehandler, godkendelse af
virksomhedssalget og overdragelse eller ophævelse af gensidigt bebyrdende
aftaler. Det foreslås således, at gensidigt bebyrdende aftaler, som er nødven-
dige for opretholdelsen af skyldnerens virksomhed, kan videreføres uden
samtykke fra modparten, og at erhververen af en virksomhed gennem pre-
pack-proceduren kan overtage virksomheden uden gæld og forpligtelser,
medmindre der indvilges heri. Endelig foreslås der regler for opsættende
virkning af klager over retsafgørelser vedrørende godkendelse eller gen-
nemførelse af salget af virksomheden.
Artikel 30-35 fastsætter regler om, at kriterierne for udvælgelsen af det bed-
ste tilbud stemmer overens med de kriterier, der anvendes til at vælge mel-
lem konkurrerende tilbud i likvidationsprocedurer. Endvidere fastsættes
regler om den tilsynsførende og insolvensbehandlerens civilretlige ansvar
for skader, som de påfører kreditorer eller tredjeparter. Det foreslås, at parter
med nær tilknytning til skyldneren skal have mulighed for at erhverve skyld-
nerens virksomhed efter nærmere angivne betingelser, eksempelvis at de
underretter den tilsynsførende og retten om deres forhold til skyldneren.
Side 6/17
Det foreslås, at der fastsættes regler om midlertidig finansiering, herunder
bl.a. at den tilsynsførende skal tage de nødvendige skridt til at sikre, at den
midlertidige finansiering opnås med lavest mulige omkostninger, at ydere
af finansieringen kan få fortrinsret til fyldestgørelse ved de senere insolvens-
behandlinger, og at midlertidig finansiering kan modregnes som led i et af-
givet tilbud.
Kreditorernes interesser søges beskyttet ved at sikre, at kreditor har ret til at
blive hørt, inden salget af skyldnerens virksomhed godkendes eller gennem-
føres. Endvidere foreslås det, at medlemsstaterne sikrer, at frigivelse af sik-
kerhed i forbindelse med pre-pack-procedurer er omfattet af de samme krav
som ved likvidation.
Endelig foreslås regler om indvirkningen af konkurrenceretlige procedurer
i forbindelse med et bud. Medlemsstaterne skal således sikre bl.a., at det,
hvis der er risiko for forsinkelse som følge af en konkurrenceretlig proce-
dure, gøres lettere at afgive et alternativt bud, eller at bud, der indebærer en
betydelig risiko for forsinkelse, kan lades ude af betragtning i visse tilfælde.
3.2.5. Virksomhedslederes pligter (artikel 36-37)
Afsnit V omhandler virksomhedslederes pligt til at indgive begæring om
indledning af insolvensbehandling og deres civilretlige ansvar.
Det foreslås i artikel 36, at medlemsstaterne sikrer, at en virksomheds le-
delse forpligtes til at indlede insolvensbehandling senest tre måneder efter,
at ledelsen blev bekendt med eller burde have været bekendt med, at virk-
somheden blev insolvent.
Artikel 37 fastlægger det civilretlige ansvar i tilfælde af, at virksomhedsle-
delsen undlader at følge forpligtelsen i artikel 36.
3.2.6. Likvidation af insolvente mikrovirksomheder (artikel 38-57)
Afsnit VI omhandler likvidation af insolvente mikrovirksomheder og fast-
sætter regler for en forenklet likvidationsproces.
Det foreslås med artikel 38-40, at medlemsstaterne skal sikre, at mikrovirk-
somheder har adgang til en forenklet likvidationsproces, herunder betingel-
serne for, hvornår en virksomhed kan anses for insolvent, og hvornår der
Side 7/17
kan udpeges en insolvensbehandler. Endvidere foreslås det, at medlemssta-
terne sikrer, at al kommunikation mellem retten, insolvensbehandleren og
de berørte parter kan foregå elektronisk.
I artikel 41 foreslås det at opstille regler for, hvordan der kan indgives en
begæring om forenklet likvidation. Efter artikel 42 skal den kompetente
myndighed træffe afgørelse om indledning af behandlingen senest to uger
efter modtagelsen af begæringen. Endvidere opstilles betingelser for, hvor-
når en begæring om forenklet likvidation kan afslås.
Det foreslås med artikel 43, at skyldneren som udgangspunkt bevarer kon-
trollen over virksomheden under forenklet likvidation, men at der skal an-
gives nærmere betingelser for at ophæve skyldnerens ret til selv at forvalte
og afhænde sine aktiver. Med artikel 44 foreslås det, at skyldneren bør have
adgang til suspension af individuel kreditorforfølgning. Artikel 45 sikrer
offentliggørelse af indledningen af forenklede insolvensprocedurer.
Med artikel 46-48 opstilles regler om anmeldelse og anerkendelse af for-
dringer, anfægtelsessøgsmål i forbindelse med forenklet likvidation og op-
rettelse af insolvensboet. Derved foreslås det, at fordringer på skyldneren
anses for at være anmeldt, hvis skyldneren har angivet dem, f.eks. i sin be-
gæring om indledning af forenklet likvidation. Endvidere skal de foreslåede
regler om anfægtelsessøgsmål kunne finde anvendelse i visse tilfælde. Slut-
telig skal retten eller insolvensbehandleren udarbejde en endelig liste over
de aktiver, der udgør insolvensboet, på baggrund af den liste, som skyldne-
ren selv har forelagt i medfør af den foreslåede artikel 41.
I artikel 49 foreslås det, at retten efter insolvensboet er oprettet, træffer af-
gørelse om at realisere aktiverne og udlodde provenuet eller at slutte boet
uden realisering af aktiverne efter nærmere angivne betingelser.
Artikel 50-55 omhandler oprettelsen, driften og anvendelsen af et elektro-
nisk auktionssystem, der skal anvendes til salg af skyldnerens aktiver.
Artikel 56-57 omhandler iværksætteres mulighed for gældssanering i for-
enklede likvidationsprocedurer. Det følger således heraf, at iværksættere
samt stiftere, ejere eller medlemmer af en gældsramt mikrovirksomhed med
ubegrænset ansvar, som hæfter personligt for virksomhedens gæld, i over-
ensstemmelse med rekonstruktions- og insolvensdirektivets afsnit III, frigø-
res fuldstændig for gæld ved forenklet likvidation. Endvidere foreslås det,
Side 8/17
at en personlig garanti koordineres eller konsolideres med den forenklede
likvidationsprocedure.
3.2.7. Kreditorudvalg (artikel 58-67)
Afsnit VII omhandler muligheden for at nedsætte et kreditorudvalg.
Artikel 58-62 fastsætter regler om nedsættelse af kreditorudvalget, udvæl-
gelse af medlemmerne til udvalget, medlemmernes pligter, antal medlem-
mer og afsættelse af et medlem og udskiftning. Det foreslås, at der kan ned-
sættes et kreditorudvalg, hvis der træffes afgørelse herom på kreditormødet.
Medlemmerne af kreditorudvalget skal repræsentere alle kreditorernes inte-
resser og skal endvidere handle uafhængigt af insolvensbehandleren.
Artikel 63-67 omhandler kreditorudvalgets arbejdsmetoder og funktion. Det
foreslås, at medlemsstaterne sikrer, at kreditorudvalget fastlægger en proto-
kol om arbejdsmetoder, der skal omhandle bl.a. retten til at overvære og
deltage i kreditorudvalgets møder, valgbarhed og beslutningsdygtighed og
interessekonflikter.
Det foreslås, at kreditorudvalget bl.a. som minimum skal have ret til at høre
insolvensbehandleren på et hvilket som helst tidspunkt, ret til at give møde
og blive hørt under insolvensbehandlingen, ret til at blive underrettet og hørt
om spørgsmål, som kreditorerne i udvalget har en interesse i, mv.
Det foreslås endvidere, at der fastsættes regler om udgifter og vederlag til
kreditorudvalget, herunder om det skal være insolvensboet, der afholder ud-
gifterne til kreditorudvalget.
Forslaget lægger endvidere op til, at der fastsættes regler om, at medlem-
merne af kreditorudvalget er fritaget for individuelt ansvar for deres hand-
linger i egenskab af medlem af udvalget, medmindre der er tale om f.eks.
groft uagtsomme eller forsætlige handlinger, samt at der fastsættes en kla-
geadgang, såfremt kreditorudvalget får beføjelse til at godkende visse afgø-
relse eller dispositioner.
3.2.8. Gennemsigtighed i national lovgivning og afsluttende bestemmel-
ser (artikel 68-72)
Afsnit VIII omfatter artikel 68 og vedrører medlemsstaternes forpligtelse til
at udarbejde og vedligeholde et faktablad med centrale oplysninger om visse
elementer af national lovgivning om insolvensbehandling.
Side 9/17
Afsnit IX omfatter artikel 69-72 og vedrører regler om revision af direktivet
efter fem år, gennemførelsesfrister for medlemsstaterne samt regler for
ikrafttrædelse.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra
Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har vurderet, at forslaget overholder nærhedsprincippet, da
medlemsstaternes forskellige insolvensregimer er en hindring for gennem-
førelsen af det indre marked generelt og oprettelsen af CMU i særdeleshed.
Afhjælpningen af denne hindring begrunder en mere ensartet EU-insolvens-
lovgivning. Fordi medlemsstaternes udgangspunkter er så forskellige, vur-
deres det ikke, at reformer på nationalt plan kan føre til fuldstændig konver-
gens og dermed forbedre den overordnede effektivitet af insolvensregimer.
Kommissionen vurderer, at en harmonisering af nationale regler på insol-
vensområdet kan føre til et indre marked, der fungerer homogent, og en re-
ducering i markedsfragmentering, som derved vil medføre lettere adgang til
finansiering og grænseoverskridende investering.
Det er – af de af Kommissionen anførte grunde – regeringens vurdering, at
forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
6.1. Omstødelsesregler
Konkurslovens kapitel 8 indeholder regler om omstødelse af dispositioner,
som på den ene eller anden måde har været til skade for konkursboets kre-
ditorer.
Omstødelse efter kapitel 8 er betinget af, at skyldneren er kommet under
konkurs, forebyggende rekonstruktion i form af tvangsakkord, rekonstruk-
tion, eller at der afsiges kendelse om gældssanering, og kan alene rejses af
boet. Almindeligvis skal dispositionen, der ønskes omstødt, have formind-
sket eller forrykket den aktivmasse, der ellers kunne have været anvendt til
at dække kreditorernes krav. Der kan ikke ske omstødelse, hvis beløbet ikke
kunne have tilgodeset de øvrige kreditorer.
Side 10/17
De fleste regler i konkurslovens kapitel 8 er objektive omstødelsesregler, og
omstødelsen kan derfor ikke undgås ved at føre bevis for, at skyldneren ikke
var eller blev insolvent som følge af dispositionen (solvensbevis). Endvidere
er det uden betydning, om den begunstigede var i god tro om insolvensen.
Der kan ske omstødelse af gaver, jf. konkurslovens § 64, arveafkald, jf. §
65, urimelig løn til nærtstående, jf. § 66, betaling af gæld med usædvanlige
betalingsmidler, jf. § 67, visse tilfælde af modregning, jf. § 69, pantsætning
for ældre gæld, jf. §§ 70 og 70 a, og udlæg, jf. § 71. Disse dispositioner skal
være foretaget inden fristdagen (det tidspunkt, skifteretten modtog begæring
om konkurs). Derudover kan der kræves omstødelse af dispositioner, der er
foretaget efter fristdagen, jf. § 72, og endelig af utilbørlige dispositioner, jf.
§ 74.
Den almindelige omstødelsesfrist er tre måneder, dvs. at dispositionen skal
være foretaget senere end tre måneder inden fristdagen. Fristen er længere,
hvis den begunstigede er nærtstående til skyldneren, men i disse tilfælde er
der mulighed for at føre solvensbevis. Omstødelse af utilbørlige dispositio-
ner kan ske uden tidmæssige begrænsninger.
6.2. Sporing af aktiver
I dansk ret findes ikke regler, der er specifikt rettet mod sporing af aktiver i
forbindelse med insolvens.
Konkurslovens kapitel 11 indeholder dog en række tvangsmidler, der bl.a.
omhandler skyldnerens forpligtelser over for konkursboet, herunder regler,
der kan anvendes til sporing af aktiver. Det drejer sig f.eks. om skyldners
oplysningspligt (konkurslovens § 100), vidnepligt (konkurslovens § 240),
postspærring (konkurslovens § 104 a) og besiddelseskrav (konkurslovens §
112).
Efter konkurslovens § 74 kan der ske omstødelse af utilbørlige dispositio-
ner, hvorved skyldnerens ejendele unddrages fra at tjene til fordringshaver-
nes fyldestgørelse, såfremt skyldneren var eller ved dispositionen blev in-
solvent, og den begunstigede kendte eller burde kende skyldnerens insol-
vens og de omstændigheder, som gjorde dispositionen utilbørlig.
Side 11/17
6.3. Procedurer i forbindelse med insolvensbehandlinger
I dansk ret findes der forskellige procedurer, som kan anvendes i forbindelse
med, at en virksomhed bliver insolvent. I konkursloven findes der således
regler om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion og konkurs, ligesom
der i selskabsloven findes regler om tvangsopløsning, som dog ikke er ud-
tryk for insolvens, jf. mere herom nedenfor.
Konkursloven
Forebyggende rekonstruktion kan indledes, når en virksomhed som følge af
økonomiske vanskeligheder har sandsynlighed for at blive insolvent, og når
det begæres af skyldneren. Rekonstruktion kan indledes, når skyldneren er
insolvent, og når det begæres af enten skyldneren eller fordringshaveren.
Under forebyggende rekonstruktion er der mulighed for at anmode om fyl-
destgørelsesforbud i en periode på op til ét år, således at kreditorerne ikke
kan kræve, at skyldneren opfylder sine forpligtelser over for kreditor. Under
rekonstruktion træder et fyldestgørelsesforbud automatisk i kraft. Ligeledes
kan skyldneren under forebyggende rekonstruktion anmode om en rekon-
struktør, hvor der ved rekonstruktion automatisk beskikkes en rekonstruk-
tør.
En skyldner under forebyggende rekonstruktion kan fremsætte forslag om
en rekonstruktionsplan, som f.eks. kan omfatte en tvangsakkord eller en
virksomhedsoverdragelse, som skal hjælpe med at få virksomhedens øko-
nomi på rette fod igen. Under rekonstruktion skal rekonstruktionsplanen
som minimum indeholde en virksomhedsoverdragelse, en tvangsakkord el-
ler et andet tiltag, der alene eller sammen med de øvrige dele af rekonstruk-
tionen medfører, at skyldneren ophører med at være insolvent.
Under forebyggende rekonstruktion bevarer skyldneren som udgangspunkt
retten til at foretage dispositioner over sine aktiver, medmindre der er be-
skikket en rekonstruktør. Under rekonstruktionsbehandling gælder om-
vendt, at skyldneren som udgangspunkt ikke må foretage væsentlige dispo-
sitioner uden rekonstruktørens samtykke.
Konkursloven indeholder regler om vedtagelse af rekonstruktionsforslaget
og om, hvordan kreditorerne skal stemme om forslaget.
Endelig kan en insolvent skyldner tages under konkursbehandling. Under
konkurs mister skyldneren retten til at overdrage eller opgive sine ejendele,
Side 12/17
modtage betaling og andre ydelser, modtage opsigelser, reklamationer og
lignende erklæringer, stifte forpligtelser eller på anden måde råde over sin
formue med virkning for boet, jf. konkurslovens § 29. Under konkurs opgø-
res konkursmassen, som omfatter skyldnerens formue ved afsigelsen af kon-
kursdekretet, og hvad der efter konkursen tilfalder ham, f.eks. som arv. Kon-
kursmassen anvendes til fyldestgørelse af dem, der ved konkursdekretets
afsigelse havde krav mod skyldneren. Alle krav mod skyldneren, som skal
fyldestgøres af konkursmassen, kan af boet fordres omsat til penge. Kon-
kursboet kan endvidere indtræde i gensidigt bebyrdende aftaler, som er ind-
gået af skyldneren og kan endvidere begære eller samtykke til tvangsauktion
over skyldnerens aktiver.
Kurator skal ved udførelsen af sit hverv varetage boets interesser, herunder
sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt til værn mod uberettigede
dispositioner over aktiverne.
Konkursloven indeholder også regler om gældssanering for fysiske perso-
ner. Skifteretten kan under nærmere angivne betingelser afsige kendelse om
gældssanering efter skyldners begæring, hvis skyldneren godtgør, at skyld-
neren ikke er i stand til – og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til –
at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at gældssane-
ring vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.
Der er i konkursloven fastsat regler, der skal sikre hurtig og effektiv behand-
ling af forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion og konkurs. F.eks. skal
kurator fremme et konkursbos behandling mest muligt, og skifteretten kan
endvidere pålægge kurator at foretage det fornødne til at fremme boets be-
handling og slutning inden for en nærmere angivet frist. På samme måde er
der for forebyggende rekonstruktion og rekonstruktion fastsat en række tids-
frister, der skal sikre sagens fremme.
I konkursloven er der endvidere fastsat regler for skifterettens beskikkelse
og afsættelse af kuratorer og rekonstruktører.
Selskabsloven
Selskabsloven finder anvendelse på alle aktie- og anpartsselskaber (kapital-
selskaber), dvs. selskaber, hvor kapitalejerne ikke hæfter personligt for ka-
pitalselskabets forpligtelser, men alene med deres indskud.
Side 13/17
Selskabslovens kapitel 14 indeholder regler om kapitalselskabers opløsning.
Kapitel 14 indeholder både regler om opløsning ved erklæring og tvangsop-
løsning.
Opløsning ved erklæring kan ske, hvis alle kreditorer er betalt, og kapital-
ejerne over for Erhvervsstyrelsen afgiver erklæring om, at al gæld er betalt,
og at det er besluttet at opløse kapitalselskabet. Endvidere kan generalfor-
samlingen træffe beslutning om frivillig opløsning ved likvidation.
Selskabslovens § 225 fastlægger, at Erhvervsstyrelsen i en række forskellige
tilfælde kan anmode skifteretten om at opløse et kapitalselskab, herunder
f.eks. hvis Erhvervsstyrelsen ikke rettidigt har modtaget en godkendt års-
rapport eller selskabet ikke har registreret oplysninger om reelle ejere.
Tvangsopløsning efter selskabsloven er således ikke afhængig af, at selska-
bet er insolvent.
6.4. Ledelsens ansvar for at indgive begæring om insolvensbehandling
Selskabsloven indeholder regler om de pligter, der påhviler et selskabs le-
delse, herunder bl.a. i forhold til at sikre et forsvarligt kapitalberedskab. Le-
delsen skal således påse, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er for-
svarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalsel-
skabets forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og bestyrelsen er således
til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at
det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt. Ledelsen skal endvidere
sikre, at der afholdes generalforsamling senest 6 måneder efter, at det kon-
stateres, at selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af den teg-
nede kapital. På generalforsamlingen skal det centrale ledelsesorgan rede-
gøre for selskabets økonomiske stilling og om fornødent stille forslag om
foranstaltninger, der bør træffes, herunder om kapitalselskabets opløsning.
Selskabsloven indeholder endvidere en bestemmelse om, at begæring om
rekonstruktionsbehandling eller konkurs kun kan indgives på selskabets
vegne af det centrale ledelsesorgan eller af likvidator, hvis selskabet er un-
der likvidation.
Konkursloven indeholder ikke regler, der specifikt sigter mod at regulere
ledelsens ansvar for at indgive begæring om insolvensbehandling, men lo-
ven indeholder regler om konkurskarantæne, hvorefter personer, der har del-
taget i ledelsen af en skyldners virksomhed, kan fratages retten til at deltage
Side 14/17
i ledelsen af en erhvervsvirksomhed under nærmere angivne betingelser,
hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig forret-
ningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.
6.5. Likvidationsprocedurer for mikrovirksomheder
Der findes ikke i dansk ret særskilte procedurer, der regulerer likvidation af
mikrovirksomheder.
Som nævnt ovenfor indeholder selskabslovens kapitel 14 regler om opløs-
ning, hvis al gæld er betalt, og det er besluttet at opløse selskabet. Det kræ-
ves endvidere, at der indhentes en erklæring fra Skattestyrelsen om, at der
ikke foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende selskabet. Kravet om, at
alle kapitalejere skal underskrive erklæringen, medfører, at denne opløs-
ningsmulighed primært anvendes af mindre selskaber med en begrænset
ejerkreds.
Reglerne om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion og konkurs, som
beskrevet oven for under pkt. 6.3, finder også anvendelse for mikrovirksom-
heder.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af direktivforslaget forventes umiddelbart at have lovgiv-
ningsmæssige konsekvenser.
Forslaget forventes at medføre behov for – som minimum – at ændre kon-
kursloven og selskabsloven. Dette gælder særligt for så vidt angår pre-pack-
proceduren og den forenklede procedure for likvidation af mikrovirksom-
heder.
Direktivforslaget giver endvidere anledning til tvivl om, hvordan direktivets
regler om anfægtelsessøgsmål forholder sig til konkurslovens regler om om-
stødelse, herunder om konkurslovens nuværende regler om omstødelse kan
opretholdes set i lyset af direktivforslaget.
Derudover vil forslaget muligvis nødvendiggøre tilpasninger af selskabslo-
ven grundet de foreslåede regler om virksomhedslederes forpligtelse til at
indgive begæring om insolvensbehandling, da bestemmelsen i dag ikke på-
lægger ledelsen en forpligtelse til at indgive konkursbegæring og dermed
heller ikke indeholder en frist for at indgive begæringen.
Side 15/17
Økonomiske konsekvenser
I forhold til de statsfinansielle konsekvenser er den foreløbige vurdering, at
forslaget forventes at medføre statsfinansielle konsekvenser. Det er ikke på
nuværende tidspunkt muligt at opgøre sådanne eventuelle omkostninger.
Afledte nationale merudgifter som følge af EU-retsakter holdes inden for de
berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt.
2.4.1.
I forhold til de erhvervsøkonomiske konsekvenser kan det ikke udelukkes, at
flere af de foreslåede ændringer vil kunne indebære økonomiske konsekven-
ser for erhvervslivet. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at opgøre
sådanne eventuelle omkostninger.
8. Andre konsekvenser
Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med forslaget.
9. Høring
Direktivforslaget i den engelske sprogversion blev den 13. december 2022
sendt i høring i følgende myndigheder og organisationer mv.:
Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Den Dan-
ske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
ADIPA, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevæ-
gelsens Erhvervsråd, Association of Danish Intellectual Property Attorneys,
ATP, Autobranchen Danmark, Autobranchens Handels- og Industrifor-
ening, Business Danmark, Bygherreforeningen, Centralorganisationernes
Fællesudvalg, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Dan-
marks Aktionærforening, Danmarks Almene Boliger, Danmarks Automo-
bilforhandler Forening, Danmarks Eksportforening, Danmarks Energi, Dan-
marks Fiskeriforening, Danmarks Forsikringsmæglere og Forsikringsagen-
turer (FDFA), Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomskredit, Dansk Ejendomsmæglerfor-
ening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk InkassoBrancheforening,
Dansk Kredit Råd, Dansk Metal, Dansk Revisorforening, Dansk Told og
Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske
Inkassoadvokater, Danske Insolvensadvokater, Danske Rederier, Danske
Regioner, Danske Speditører, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening,
Det Faglige Hus, DJØF, EjendomDanmark, EKF Eksport Kredit Fonden,
Side 16/17
Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund (3F), FH, Finans Danmark, Fi-
nans og Leasing, Finansforbundet, Finansforeningen/CFA Society Den-
mark, Finansiel Stabilitet A/S, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fi-
nanstilsynet, Fondsmæglerforeningen, Forbrugerrådet Tænk, Forenede
Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Offentlige Anklagere, Forsikring
og Pension, Forsikringsmæglerforeningen, FRIE, FSR – Danske Revisorer,
FTF, Garantifonden for indskydere og investorer, Gartneri-, Land- og Skov-
brugets Arbejdsgivere, Grundejernes Landsorganisation, HK Danmark,
IDA, Institut for Menneskerettigheder, Investeringsfondsbranchen (IFB),
International Transport Danmark, Justitia, KL, Kommunale tjenestemænd
og Overenskomstansatte, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kooperatio-
nen – Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark,
Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforenin-
gen, Københavns Retshjælp, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakul-
tet), Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Lands-
organisationen Danmark, Lederne, Lejernes Landsorganisation, Liberale
Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Garantifond, Poli-
tidirektørforeningen, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvoka-
ten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne,
Rigspolitiet, Skatteforvaltningen, SMVdanmark, Syddansk Universitet (Ju-
ridisk Institut), Søfartsstyrelsen, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aar-
hus Retshjælp, Aarhus Universitet (Juridisk Institut).
Høringsfristen udløb den 6. januar 2023.
Den danske sprogversion af direktivforslaget blev sendt til ovenstående
myndigheder og organisationer mv. den 31. januar 2023.
10. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
staters holdninger til forslaget.
11. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringens overvejelser om direktivforslaget er endnu ikke afsluttet. Re-
geringen er dog generelt positivt indstillet over for tiltag, der har til formål
at styrke investeringsmulighederne på tværs af medlemsstater, og som kan
bidrage til velfungerende og effektive insolvensprocedurer. Det kan også
bidrage til at fremme velfungerende og effektive finansielle markeder og
dermed kapitalmarkedsunionen (CMU).
Side 17/17
Regeringen støtter således de overordnede formål med direktivforslaget og
lægger i den forbindelse vægt på, at EU-retlig regulering på insolvensområ-
det sikrer en rimelig balance mellem på den ene side beskyttelse af skyld-
neren og på den anden side beskyttelse af kreditorerne. Regeringen lægger
også generelt vægt på, at de foreslåede regler efterlader Danmark en rimelig
fleksibilitet i forhold til at opretholde og gennemføre nationale regler på in-
solvensområdet.
Direktivforslaget giver dog anledning til nogle bekymringer, særligt i for-
hold til de foreslåede regler om en forenklet procedure for likvidation af
mikrovirksomheder. Der peges i den forbindelse på, at langt størstedelen af
alle insolvenssager i Danmark vedrører mikrovirksomheder, og at de fore-
slåede regler ikke nødvendigvis vil medføre en forenkling af de danske pro-
cedurer, men tværtimod kan vanskeliggøre statens mulighed for at sikre, at
der tages tilstrækkelig højde for offentligretlige hensyn.
Regeringen vil endvidere have fokus på at afklare samspillet mellem det
foreliggende direktivforslag og insolvensforordningen, herunder indvirk-
ningen på dansk ret, henset til at insolvensforordningen er omfattet af rets-
forbeholdet, mens direktivforslaget ikke er.
Regeringens endelige stillingtagen afventer desuden en nærmere vurdering
af de statsfinansielle, samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet
regeringen forholder sig tilbageholden herom, indtil der foreligger et nær-
mere skøn.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.