Henvendelse af 21/2-23 fra Dansk Vand- og Spildevandsforening vedr. input til udvalgets drøftelse af den danske holdning til spildevandsdirektivet

VANDHUSET | Godthåbsvej 83, 8660 Skanderborg | KØBENHAVN | Vester Farimagsgade
1, 5. sal., 1606 København V | Tlf. 7021 0055 | danva@danva.dk | www.danva.dk Side 1 af 3
Folketingets Europaudvalg
DATO: 20. februar 2023
PROJEKTNR.: 3004
Sv/cv/ah
Byspildevandsdirektiv; dansk holdning af 10.02.23
I anledning af udvalgets diskussion 03.03.2023 sender DANVA nærværende brev.
Det ambitiøse direktivudkast, KOM (2022)541, vil skulle danne rammen for omkostnings-
krævende - men nødvendige - spildevandsaktiviteter i årtier fremover, som vil være til
gavn for vandkvaliteten, biodiversiteten og sundheden. Timingen er god, da udkastet knyt-
ter an til andre vandrelaterede direktiver, der er under revision – herunder listen over prio-
riterede stoffer, som europæiske lande har en interesse i at støtte, hvis det politiske ønske
er et rent vandmiljø for den næste generation. Der er et politisk vindue åbent nu, og der
vil gå mindst 10-15 år, før det måske åbnes igen.
I dansk og europæisk miljølovgivning er forurener-betaler-princippet et centralt begreb og
senest har Den Europæiske Revisionsret udtrykt behov for mere aktiv anvendelse af prin-
cippet i EU-lovgivning. Det er bl.a. i dette lys, at man skal se forslaget om indførelse af det
udvidede-producent-ansvar (EPR) i revisionen af Byspildevandsdirektivet.
I DANVA er vi dog bekymret for, at det igen alene bliver spildevandsforbrugerne, der skal
betale for samfundsudviklingens negative miljømæssige konsekvenser.
Vores bekymringen angår især risikoen for, at Regeringen alene vil vægte proportionali-
tetsbetragtninger fremfor at tage et politisk valg og støtte indførsel af EPR i relation til et
evt. 4. rensetrin, der skal reducere problemerne med miljøfremmede stoffer fra bl.a. medi-
cin- og kosmetik. En sådan politisk vilje er ellers set i forhold til Miljøministerens ønske om
forbud mod PFAS (ca. 12.000 stoffer), hvor beslutningen efter vores forståelse ikke er ba-
seret på en proportionalitetsbetragtning med afsæt i videnskabelige studier.
Det er i øvrigt centralt at huske, at proportionalitetsbetragtninger kan ændre sig over tid.
Der kan være videnskabelige uklarheder i forhold til de miljøfarlige stoffer toksiske effek-
ter; stoffer, som er kommet i søgelyset især de sidste 5 år – og som videnskaben arbejder
på at få bedre afklaring på. Så vi opfordrer til, at Regeringen aktivt støtter Kommissionen i
introduktionen af EPR.
DANVA er på linje med Regeringen i forhold til at støtte Kommissionen, ift. energieffektivi-
tet, cirkulær økonomi, bedre rensning for næringsstoffer, øget overvågning og reduktion af
overløb. Foreningen støtter også danske tiltag, der har fokus på at fremme klimaneutrali-
tet, sikre længere tid til implementering og tidsfrister, der er afstemt med frister fra Vand-
rammedirektivet. ligeledes er der behov for at gentænke omfanget af monitorering.
DANVA skal understrege, at de europæiske og regeringens ambitioner nødvendiggør, at
den danske, økonomiske regulering for vandsektoren ændres, så omstillingen muliggøres.
Offentligt
KOM (2022) 0541 - Bilag 3
Europaudvalget 2022
Side 2 af 3
Uddybning
Proportionalitetsbetragtninger
Efter DANVAs opfattelse er det vigtigt at bemærke, at der som udgangspunkt er tale om et
øjebliksbillede, når der laves en analyse af proportionaliteten mellem de øgede erhvervs-
økonomiske omkostninger og miljøeffekten ved hhv. det foreslåede producentansvar og
bedre rensning for miljøfarlige stoffer.
Vi er overbeviste om, at en sådan analyse i 2035 - hvor alle store renseanlæg ifølge udka-
stet skal have det 4. rensetrin – vil se anderledes ud end en analyse i 2023. Forskellen vil
afspejle, at de enkeltstående undersøgelser afløses af mere klar videnskabelig evidens.
Efter vores vurdering kan en introduktion af EPR i dag anses som værende udtryk for et
politiske valg af forsigtighedsprincippet og forurener-betaler-princippet, hvilket bl.a. er
nævnt i art. 191.2 i TEUF som bærende principper i miljøreguleringen. EU´s miljøministre
opfordrede senest i 2021 Kommissionen til at indarbejde forurener-betaler-princippet og
EPR i flere situationer. Samme år fremlagde Kommissionen også Zero Pollution Action Plan
med en vision om et ikke-gift miljø i EU.
Der er i direktivudkastet integreret en risikovurdering, da der skal udpeges områder føl-
somme for miljøfarlige stoffer – og at dette er grundlaget for indførsel af 4. rensetrin for de
mindre renseanlæg. Der er lagt op til en gebyrpolitik, der bl.a. afspejler produkternes mil-
jøfarlighed. Kommissionen foreslår m.a.o., at der skal være proportioner i tiltagene.
EPR er visionært og brugbart
Den foreslåede version af EPR vil som udgangspunkt ikke kræve offentlige midler, og det
vil i første omgang angå kosmetik- og medicinbranchen, der har stor innovationskapacitet.
Producentorganisationen omtalt i art. 10 vil kunne danne basis for samarbejde mellem re-
levante aktører og understøtte det nationale Partnerskab om Miljøfremmede Stoffer etable-
ret af Miljøministeriet.
Reguleringen vil udover lavere forbrugerpris for spildevandsservicen også kunne støtte ek-
sporten af dansk knowhow og teknologi. Og vigtigst af alt vil det kunne være med til at
sikre danskerne og andre europæere bedre vandkvalitet, biodiversitet og sundhed.
Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
Side 3 af 3