Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Kommenteret høringsoversigt.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l50/bilag/1/2664663.pdf
Side 1/28 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT Forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser, herunder forbud mod grooming, side- stilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt, religiøse lederes udnyttelse af religiøs afhængighed med henblik på at skaffe sig samleje m.v.) I. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. september 2022 til den 4. oktober 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisati- oner: Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, 3F, Advokatrådet, Akademikerne, Amnesty International, Biskoppen over Fyens Stift, Biskoppen over Haderslev Stift, Biskoppen over Helsingør Stift, Biskoppen over Københavns Stift, Biskop- pen over Lolland-Falsters Stift, Biskoppen over Ribe Stift, Biskoppen over Roskilde Stift, Biskoppen over Viborg Stift, Biskoppen over Aalborg Stift, Biskoppen over Aarhus Stift, BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Børnerådet, Børnesagens Fælles- råd, Børns Vilkår, Center for Voldtægtsofre (Rigshospitalet), Center for Voldtægtsofre (Aarhus Universitetshospital), Center mod Menneskehandel, CO10, Copenhagen Business School (Juridisk Institut), Danmarks Kirketje- nerforening, Danmarks Kordegneforening, Danmarks Lærerforening, Dan- ner, Dansk Kirkemusikerforening, Dansk Kvindesamfund, Dansk Muslimsk Union, Dansk Organist og Kantor Samfund, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Stalking Center, Danske Advokater, Danske Kirkers Råd, Danske Regioner, Danske Sømands- og Udlandskir- ker, Den Danske Dommerforening, Den danske Præsteforeningen, Den Dato: 20. februar 2023 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Lea Elkjær Tarpgård Sagsnr.: 2022-731-0103 Dok.: 2579572 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 3392 3340 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt L 50 - Bilag 1 Retsudvalget 2022-23 (2. samling) Side 2/28 Islamiske Union i Danmark, Det Kriminalpræventive Råd, Digitaliserings- styrelsen, Digitalt Ansvar, Dommerfuldmægtigforeningen, Evangelisk Lu- thersk Mission, Evangelisk Luthersk Netværk, Everyday Sexism Project Danmark, Exitcirklen, Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, For- bundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte, Foreningen af Danske Kirkegårds- ledere, Foreningen af Grundtvigske Valg- og Frimenigheder, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, For- eningen af Offentlige Anklagere, FrikirkeNet, Gadejuristen, Hjælp Volds- ofre, HK, Indre Mission, Institut for Menneskerettigheder, IT-Politisk For- ening, Joan-Søstrene, Justitia, KFUKs sociale arbejde, Kirkekultur.nu, KL, Kompetencecenter Prostitution, Kvinderådet, Københavns Universitet (Ju- ridisk Fakultet), Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af Menighedsråd, Landsforeningen af Socialpædagoger, Landsforeningen for Voldsramte Kvinder, Landsforeningen KRIM, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Landsorganisationen mod seksuelle overgreb, Lev Uden Vold, LOS – De private sociale tilbud, Muslimernes Fællesråd, Mødrehjælpen, Offerrådgivningerne i Danmark, Organistforeningen, Poli- tiforbundet, Pro Vest, Red Barnet, Reden International, Reden København, Reden Odense, Reden Aarhus, Retspolitisk Forening, RettighedsAlliancen, Røde Kors i Danmark, RådgivningsDanmark, Seksualpolitisk Forum, Ser- viceforbundet, Sex & Samfund, Sexarbejdernes Interesseorganisation, So- cialpædagogernes Landsforbund, SSP-Samrådet, Svanegrupperne, Syd- dansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aarhus Universitet (Juridisk Institut) Samme udkast til lovforslag har desuden i perioden fra den 16. september 2022 til den 4. oktober 2022 med tilbud om udskydelse af høringsfristen ved behov været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer: Adventkirken, Alevi Forbundet i Danmark, Alivekirken, Alaadin Moske, Amagerbro Frikirke, Apostolsk Kirke, Assentoft Frikirke, Avedøre Moske, Ayasofya Moske, Bahá’í Samfundet – Det nationale åndelige råd for bahá’íerne i Danmark, Baptistkirken Bornholm, Baptistkirken i Danmark, Baptistkirken i Saltum og Ingstrup, Baptistkirken Nørresundby – Vodskov, Baptistkirken Odense, Baptistkirken Pandrup-Birkelse, Baptistkirken Sin- dal, Betania Kirkecenter, Bethaniakirken, Bethel Missionary Baptist Church, Bethelkirkens Baptistmenighed, Bibel og Missionscentret, Bilal Habesi Moske, Birkebjergkirken, Borgerkirken, Bornholmerkirken Evange- lisk Luthersk Frimenighed, Bovlund Frimenighed, Brabrand Ulu Moské, Brahma Kumaris Åndelige Verdensuniversitet, Brande Baptistkirke, Brovst Side 3/28 Baptistmenighed, Brunstad Kristne Menighed (Holstebro), Brunstad Kristne Menighed (København), Brøndby Islamisk Menighed, Bykirken, Bykirken Vejle, Cafékirken, Calvary Mission Church, Center for Visdom og Medfølelse – Tong-nyi Nying-je Ling, Chin Baptist Church (Esbjerg), Chin Bethel Church, Chin Emmanuel Church, City Kirken, City Kirken Herning, Citykirken Aarhus, Copenhagen Community Church, Dansk Ind- vandrer Kulturforening, Dansk Islamisk Trossamfund, Dansk Pakistansk Kulturforening, Dansk Teltmissions menighed, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Dansk Tyrkisk Kultur og Aktivitetscenter - Kocatepe Moskeen, Dansk-Tyrkisk Kulturforening, De Kongelige Russiske Martyrers Kloster, Debre Mihret St. Amanuel Ethiopian Orthodox Tewahedo Church in Co- penhagen, Europe Diocese of Ethiopian Orthodox Tewahedo Church, Den Apostolske Kirke i Danmark, Den Armensk-Apostolske Kirke i Danmark, Den Burmesiske Theravada Buddhistforening Buddha Ramsi, Den Centrale Albanske Moske, Den Evangeliske Frikirke, Den evangelisk-lutherske Fri- kirke, Den Hellige Bispemartyr Clemens pave af Roms Menighed, Den Is- lamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark, Den Islamiske Verdensliga (Muslim Worldliga), Den Islandske Menighed i Danmark, Den Katolske Kirke i Danmark, Den Kinesiske Kirke i København (KKiK), Den Koptisk- Ortodokse Kirke St. Marie og St. Markus i Taastrup, Den Kristne Forsam- ling, Den Levende Guds Kirke, Den Makedonske Moske Forening Prespa, Den Mandæiske Mandea i Danmark, Den Nyapostolske Kirke i Danmark, Den Ortodokse Kirke i Danmark - Gudsmoders Beskyttelses Menighed, Den ortodokse russiske kirkes menighed i København Alexander Nevsky Kirke, Den reformerte menighed i Fredericia, Den Rumænsk Ortodokse Menighed i Herning Fødsel Sankt Profet John Baptist og Sankt Høj Martyr John Den Nye af Suceava, Den Rumænsk Ortodokse menighed i Køben- havn Guds Mor Fødsel og Sankt Grigorie Decapolitul og Sankt Nicodim i Tismana, Den Rumænsk Ortodokse Menighed i Århus, Den Rumænske Or- todokse Menighed i Odense, Den Rumænske Ortodokse Menighed i Ros- kilde, Den Russiske Ortodokse Kirke (Moskvapatriarkatet), Den Serbisk Ortodokse Kirke i Danmark, Den Sri Lankansk-Danske Buddhistiske Reli- giøse og Kulturelle Forening, Den til St. Alban´s English Church i Køben- havn hørende menighed, Den tysk-reformerte menighed i København, Den Ukrainske menighed i Danmark, Den Vietnamesiske Buddhistiske Kultu- relle Forening (Chua Lieu Quan), Den Vietnamesiske Buddhistiske Kultur- forening i Århus Quang Huong Tempel, Den Vietnamesiske Evangeliske Menighed, Det Albanske Trossamfund i Danmark, Det Islamiske Forbund i Danmark, Det Islamiske Trossamfund, Det Islamiske Trossamfund på Fyn (DIT), Det Jødiske Samfund i Danmark, Dhammachaya Buddhist Center Side 4/28 Denmark, Din Frikirke, Eglise Protestante Baptiste, Esbjerg Alevi Kultur Center, Esbjerg Anatoliens Moske, Eurolife Kirke, Evangelieforsamlingen, Evangeliesalen, Den Apostoliske Pinsekirke, Evangelisk Frikirke Danmark, Eyup Sultan Moske, Farum Moske, Fatih Moske, First International Baptist Church of Copenhagen (FIBC), Forening Evangelist, Foreningen Ahlul Bait i Danmark, Foreningen Liberal Katolsk Kirke i Danmark, Foreningen Rang- jung Yeshe Sangha, Foreningen Stupa, Karma Kagyu Buddhistisk Sangha, Forn Sidr - Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark, Foursquare Kirke, Fransk Reformert Kirke i København, Fredericia Tyrkisk Moske, Frederikshavn Baptistkirke, Frederikshavn Kirkecenter, Frederikssund Frimenighed, Frel- sens Hær, Frikirken En Åben Dør, Frikirken i Multihuset, Frikirken Inter- national Church, Frikirken Salem, Frikirken (Sorø), Frimenigheden Broen, Fårevejle Evangelisk Lutherske Frimenighed, Grenaa Frikirke, Greve Fri- kirke, Græsted Frikirke, Guan Yin Citta Buddhism Kultur Forening i Dan- mark, Gurdwara Copenhagen, Harreskovens Blotgilde, Hedensted Alevi Kultur Center, Hellig Kors Kirkes Menighed, Helsingør Islamisk Menighed, Herning Bykirke, Herning Frikirke, Hillerød Frimenighed, Hillerød Menig- hedscenter, Hillsong Denmark, Hjørring Baptistkirke, Holbæk Baptistme- nighed, Holbæk Frikirke, Holstebro Baptistkirke, Holstebro Oasekirke, Hol- stebro Pinsekirke, Holy International Christian Ministries Denmark, Hor- sens Pinsekirke, Idara Minhaj ul Quran, Ikast Fatih Moske, Immanue Chin Church International Christian Community, International City Baptist Church, International Harvest Christian Center, Islamic Cultural Center, Is- lamisk Center for de Europæiske Lande, Islamisk Center Vest, Islamisk Fo- rum, Islamisk Kultur Center Amager, Islamisk Kulturel og Studie Institut Islamisk Moske, Islams Ahmadiyya Djamâ'at Nusrat Djahan Moskeen, Ja- cobskirken, Jaffaria Education Center, Jakobskirken, Jehovas Vidner, Jesu Hjerte Menighed, Jesu Hjerte Menighed, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, Kaldæisk Menighed, Karma Kadjy Skolen (Karma-Kasjyba Sko- len), Karmapa Trust / Sangye Tashi Ling, Karmelkirkens Baptistmenighed, Kirke i Byen, KirkeCenter Livets Kilde, Kirkecentret i Vejle, Kirkeibyen, Kirken i Kulturcenter Vendsyssel, Koinonia, Kokkedal Islamisk Menighed, Kolding Frikirke, Kolding Kirkecenter, Kong Haakons Kirke Sjømannskir- ken i København, Korskirkens Baptistmenighed, Krishnabevægelse/Iskcon (Hare Krishna), Kristensamfundet i Danmark, Kristent Center, Kristent Center Jyderup, Kristent Center Midt-Vest, Kristent Centrum, Kristent Fæl- lesskab, København, Kristuskirkens Baptistmenighed, Kronborgvejens Kir- kecenter – Missionsforbundet, Kronjyllands Frimenighed, København Alevi Kultur Center, København Islamisk Menighed, København Vineyard, Københavnerkirken - evangelisk-luthersk frimenighed, Københavns Side 5/28 Bibeltrænings Center, Københavns Familiekirke, Københavns Frikirke, Kø- benhavns Internationale Metodistkirke, Københavns Moske - Imam Malik Instituttet, Købnerkirken, Lai Baptist Church, Lemvig Bykirke, Lemvig Kristne Center, LM Kirken Herning, Luthersk Missionsforenings Frimenig- hed Nordvestkirken Emdrup, Lyngby Baptistmenighed, Machsike Hadas, Madina-Tul-Ilm Education Center, Mariagerfjord Frikirke, Matu Baptist Church, Menigheden af den hellige fyrste Alexander Nevskij i København, Metodistkirken i Danmark, Metodistkirken i Esbjerg, Metodistkirken i Fre- derikshavn, Metodistkirken i Holstebro, Metodistkirken i København, Me- todistkirken i Odense, Metodistkirken i Rønne, Metodistkirken i Solrød, Metodistkirken i Strandby, Metodistkirken i Vejle, Metodistkirken i Århus, Mevlana Moske, Midtjyllands Frikirke, Midtsjællands Baptistmenighed, Minhaj ul Quran, Minhaj ul Quran International Denmark, Minhaj ul Quran International Denmark Amager, Mission Danmark, Missionskirken i Rønne, Morsø Frimenighed, Mosaik, Muslim Cultural Institute, Muslimsk Kultur Center Vestegnen (MKC-Vestegnen), Myrendal Kloster, Nazaræerens Kirke, Nexø Frikirke, Nordjylland Chin Church, Nordschleswigsche Geme- inde, Nyborg Moske, Næstved Bykirke, Næstved Tyrkisk Islamisk Kultur- forening, Odder Frimenighed, Odense Alevi Kultur Center, Odense Vine- yard, Ordenssamfundet Betaniasøstrene, Ordenssamfundet Franciskanerne, Ordenssamfundet Jesuitterne i Danmark, Ordenssamfundet Karmellitterin- derne, Ordenssamfundet Kærlighedens Missionærer, Ordenssamfundet Ma- ria Immakulata Søstrene i Danmark, Ordenssamfundet Oblatfædrene, Or- denssamfundet Præmonstratensere, Ordenssamfundet Redemptoristerne i Danmark, Ordenssamfundet Sankt Elisabeth Søstrene, Ordenssamfundet Sankt Hedvig Søstrene, Ordenssamfundet Sankt Joseph Søstrene, Ordens- samfundet Søstrene af Det dyrebare Blod, Orhan Gazi Moske, Osted Fri- kirke, Oure Baptistmenighed, Pak Culture Society Brøndby (Brøndby Mo- ske), Phendeling – Center for Tibetansk Buddhisme, Pinsekirken – Rudkø- bing, Pinsekirken – Svendborg, Pinsekirken i Esbjerg, Pinsekirken i Korsør, Pinsekirken i Roskilde Impactchurch, Pinsekirken i Rønne, Pinsekirken i Thisted, Pinsekirken København Ø, Pinsekirken Nyt Håb, Pinsekirken på Amager, Powerhouse, Powerkirken, Projekt:KIRKE, Randers Alevi Kultur Center, Randers Baptistmenighed, Randers Moske, Redeemed Christian Church of God - Jesus Centre, Redemptoris Mater, Ringsted Alevi Kultur Center, Ringsted Frikirke, Ringsted Moske, Rosenkranskirkens Menighed, Roskilde Baptistkirke, Roskilde Frikirke, Roskilde Islamisk Menighed, Roskilde Vineyard, Ryslinge Frimenighed, Rødding Frimenighed, Sakra- mentskirkens Menighed, Sankt Albani Menighed, Sankt Andreas og Sankt Therese Menighed, Sankt Annæ Menighed, Sankt Ansgars Menighed, Sankt Side 6/28 Birgitta Kloster, Sankt Elisabeths Menighed, Sankt Hans Menighed, Sankt Josefs Menighed, Sankt Kjelds Menighed, Sankt Knud Lavard Menighed, Sankt Knuds Menighed, Sankt Laurentii Menighed, Sankt Lioba Kloster, Sankt Marie Menighed, Sankt Mariæ Menighed, Sankt Michaels Menighed, Sankt Nikolaj Menighed, Sankt Norberts Menighed, Sankt Paul Menighed, Sankt Pauls Menighed, Sankt Peters Menighed, Sankt Vilhelms Menighed, Sankt Vincent Menighed, Saralystkirken, Sathya Sai International Organi- sation Danmark, Selimiye Moske, SGI-Danmark, Shiamuslimsk Trossam- fund i Danmark, Shir Hatzafon - Progressiv Jødedom i Danmark, Silkeborg Baptistmenighed, Silkeborg Frikirke, Silkeborg Moske, Silkeborg Oase- kirke, Siri Guru Singh Sabha, Copenhagen, Sjølundkirken, Skjern Bykirke, Skovlunde Frikirke, Skt. Nikolajs Menighed, Slagelse Alevi Kultur Center, Slagelse Baptist Menighed, Slagelse Multikulturel Forening, Spiritismens Trossamfund, Sri Sithi Vinayagar Temple, Strandvejskirken, Suleymaniye Moske, Svenska Gustafsförsamlingen i København, Svenska Sjö- manskyrkan i Skagen, Syvendedags Adventistkirken, Sæby Baptistmenig- hed, Søhøjlandets Kirke, Taiba – Islamisk Center og Moské, Teglgaardskir- ken, The Brethren, The Buddhist Organisation Dhammakaya i Danmark, The Church Assembly of God i Danmark, The Gospel Fellowship, The In- ternational Church for Copenhagen (The American Lutheran Congregation of Copenhagen), The Natural Forest Monastery in Randers, Thorsted Fri- menighed, Troens Ord (Brande Kristne Center), Tylstrup Frikirke, Tyrkisk Kultur Moske, Tølløse Baptistmenighed, Tønder Frikirke, Tåstrup Islamisk Menighed, Usmani Islamisk Center, Vadum Kirkecenter, Vanløse Frikirke, Vejle Islamisk Menighed, Vejle Oasekirke, Vejlefjordkirken, Vendsyssel Frimenighed, Vesterkirken, Vestermarkskirken, Viborg Baptistkirke, Vi- borg Frikirke, Viborg Internationale Pinsekirke, Vincentpræsternes Ordens- samfund, Vojens Nagapoosani Amman Temple, Vor Frue Kloster (Åsebak- ken), Vor Frue Menighed, Vor Frue og Sankt Antoni Menighed, Vrå Bap- tistkirke, Wakf Al Massira, Ringsted Moske, Wat Thai Denmark Brahma Vihara Buddhist Monastery, Watpa Copenhagen (Sunnataram Copenhagen) World Sufi Foundation, Yunus Emre Moske, Yunus Emre Moske, Æonisk Trossamfund, Ølgod Menigheds Center, Øsal Ling – Lysets Have, Østens Assyriske Kirke i Danmark Den assyriske østkirke i Danmark, Østervrå Fri- kirke, Østhimmerlands Baptistmenighed, Åbenkirke, Åbenrå Moske, Ågård Frimenighed, Aalborg Citykirke, Aalborg Menighedscenter, Aarhus Bap- tistmenighed, Århus Dansk-Tyrkisk Kulturforening, Århus Islamiske Me- nighed, Aarhus Vineyard og Aars Frikirke. Side 7/28 II. Høringssvarene 1. Indledning Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra: Biskoppen over Viborg Stift, Biskoppen over Haderslev Stift, KL, Frikirke- Net, Biskoppen over Aarhus Stift, Indre Mission, Politiforbundet, Hjælp Voldsofre, Socialstyrelsen, Biskoppen over Lolland-Falsters Stift, Region Midtjylland, Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, SSP-Samrådet, Dansk Stalking Center, Fyens Stifts Bispeembede, Seksualpolitisk Forum, Biskoppen over Roskilde Stift, Center for Seksuelle Overgreb, Biskoppen over Københavns Stift, Joan-Søstrene, Red Barnet, Foreningen for Offent- lige Anklagere, Børns Vilkår, KFUKs Sociale Arbejde, Institut for Menne- skerettigheder, Danske Regioner, Danner, Danske Advokater, Kvinderådet, Det Kriminalpræventive Råd, Digitalt Ansvar, Center for Digital Pædago- gik, Offerrådgivningen, Landsorganisation af Kvindekrisecentre, Advokat- rådet, Digitaliseringsstyrelsen, Vestre Landsret, Den Danske Dommerfor- ening og Østre Landsret. Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Samtlige høringssvar er vedlagt. Justitsministeriets kommentarer til hø- ringssvarene er anført i kursiv. 2. Generelt Biskoppen over Viborg Stift, KL, Biskoppen over Aarhus Stift, Politi- forbundet, Biskoppen over Aalborg Stift, Den Danske Dommerforening og Digitaliseringsstyrelsen har ingen bemærkninger til udkastet til lov- forslag. Østre Landsret og Vestre Landsret ønsker ikke at udtale sig om udkastet til lovforslag. Socialstyrelsen finder udkastet til lovforslag relevant, men har derudover ingen bemærkninger til udkastet. Seksualpolitisk Forum, Center for Seksuelle Overgreb, Danske Regio- ner og KFUKs Sociale Arbejde bakker op om udkastet til lovforslag. Side 8/28 SSP-Samrådet bakker op om at opdatere lovgivningen til mere tidssva- rende definitioner og udvidelser i overensstemmelse med et hverdagsliv, som i høj grad også foregår online. Derudover roser SSP-Samrådet det for- udgående arbejde med lovforslaget med inddragelse af en kompetent ar- bejdsgruppe. Joan-Søstrene finder det meget positivt, at Justitsministeriet i arbejdsgrup- pen, som lovforslaget bygger på, har medtaget organisationer, som arbejder konkret med ofrene for en del af de omhandlede overgreb. Børnerådet, Red Barnet, Børns Vilkår, SSP Samrådet, Center for Digi- tal Pædagogik, Offerrådgivningen og Landsorganisationen af Kvinde- krisecentre er medunderskrivere på høringssvaret fra Digitalt Ansvar. Derudover tilslutter Kvinderådet sig høringssvaret fra Digitalt Ansvar. Når der efterfølgende henvises til ”Digitalt Ansvar m.fl.”, sigtes der således til denne kreds af høringsparter. Digitalt Ansvar m.fl. vurderer, at udkastet til lovforslag vil være med til at styrke beskyttelsen af ofre for digitale krænkelser ved at ligestille de over- greb, der sker digitalt, med overgreb, som foregår i det fysiske rum. Digitalt Ansvar m.fl. finder det endvidere relevant, at der afsættes midler til uddan- nelse af børn og unge og af politiet og anklagemyndigheden. Danner anser udkastet til lovforslag som en generel styrkelse af de foruret- tedes retsstilling og er positivt indstillet over for lovforslagets intention. Red Barnet anser udkastet til lovforslag som et kæmpe fremskridt og be- mærker, at der i forbindelse med implementering af lovforslaget bør ske ef- teruddannelse af politi, anklagemyndighed, bistandsadvokater og domstole om fysiske og digitale seksuelle overgreb mod børn og unge, herunder groo- ming. Red Barnet bemærker endvidere, at der er behov for, at dommere modtager efteruddannelse i børnehusenes arbejde, herunder brugen af kri- sehjælp til overgrebsofre. Dansk Stalking Center hilser samtlige tiltag i udkastet til lovforslag vel- komne og bemærker, at der sammen med lovforslaget bør afsættes væsent- lige midler til oplysning af både fagfolk og civilsamfund. Side 9/28 Foreningen af Offentlige Anklagere bemærker, at enhver nykriminalise- ring kan betyde et merarbejde i forhold til anklagemyndighedens opgave- portefølje. Det Kriminalpræventive Råd hilser overordnet initiativerne i udkastet til lovforslag velkomne. Det Kriminalpræventive Råd anfører dog, at der bør være større fokus på forebyggelse og oplysning, og det anbefales i den for- bindelse, at der på tværs af ministerområder udarbejdes en national forebyg- gelsesstrategi rettet mod voldtægt og seksuelle overgreb. Der er ikke med lovforslaget afsat midler til undervisning og uddannelse om digitale krænkelser. Justitsministeriet er dog bekendt med, at Rigsadvokaten udbyder et obligatorisk e-læringskursus for anklagere om grundlæggende cybercrime, der bl.a. behandler brugen af sociale medier til it-kriminalitet, samt videreuddannelseskurserne ”Kriminalitet på internettet” om bl.a. dark web og ”Forbrydelser mod børn”, der generelt omhandler sager om over- greb mod børn, herunder grooming og børnepornografi. Lovforslaget om initiativer mod digitale krænkelser var endvidere på pro- grammet til Anklagerfaglig Dag i september 2022, som er et årligt fagligt arrangement for alle landets anklagere, hvor der blev afholdt en paneldebat om grooming og sextortion med udvalgte medlemmer af arbejdsgruppen om digitale krænkelser. Justitsministeriet er yderligere bekendt med, at digitale krænkelser indgår i flere af Politiskolens uddannelser. Der udbydes f.eks. to uddannelser ved- rørende cyberkriminalitet. Uddannelsen ”Cybercrime 1 - politi frontend” er målrettet medarbejdere i politiets servicecentre. I uddannelsen indgår tekniske, juridiske og adfærdsmæssige emner, som relaterer sig direkte til politiets indledende håndtering af anmeldelser og visitation i almindeligt forekommende it-kriminalitetssager, herunder vedrørende digitale krænkel- ser. Formålet er, at deltagerne opnår grundlæggende it-forståelse og viden om it-kriminalitet, så de kan håndtere anmeldelser vedrørende it-kriminali- tet. Uddannelsen er obligatorisk for samtlige studerende på politiets basis- uddannelse. Politiskolen udbyder tillige uddannelsen ”Cybercrime 2” til medarbejdere i politiet, som arbejder med efterforskning af kriminalitetsformer, hvori it og digitale spor indgår, og som kræver en udvidet indsigt i, hvordan så- danne sager efterforskes og sagsbehandles. Målet med uddannelsen er, at Side 10/28 den studerende opnår en udvidet forståelse for it og it-kriminalitet, herunder digitale krænkelser, sådan at den studerende ved en sags opstart og efter- følgende efterforskning kan håndtere og igangsætte arbejdsprocesser såsom ransagninger og beslaglæggelse med henblik på sikring af digitale spor og beviser i kriminalitetssager, hvor it indgår. Digitale krænkelser indgår også i andre dele af Politiskolens udbud af efter- og videreuddannelser, f.eks. uddannelserne ”Overgreb mod børn” og ”Vi- deoafhøring af børn”. Politiskolen har herudover netop igangsat et projekt, der skal styrke uddan- nelsesmulighederne inden for digitale krænkelser. Projektet indledes med en analysefase, der har til formål at afklare, hvilke kompetencer og uddan- nelsestilbud dansk politi har behov for inden for digitale krænkelser. For så vidt angår forebyggelse af og oplysning om voldtægt og seksuelle overgreb bemærker Justitsministeriet, at et ekspertpanel nedsat under Justitsministeriet i 2018 og 2019 så nærmere på voldtægtsofres vej gennem retssystemet og forebyggelse af voldtægt. Ekspertpanelet overrakte i hen- holdsvis januar og november 2019 sine anbefalinger til justitsministeren om, hvordan man styrker indsatsen mod voldtægt. I forlængelse af ekspertpanelets anbefalinger lancerede den tidligere be- skæftigelsesminister og den tidligere minister for ligestilling kampagnen ”Sex? Kun med samtykke”. Kampagnen fulgte bl.a. op på vedtagelsen af den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse. Derudover blev undervis- ningsvejledningerne for henholdsvis SSF (sundheds- og seksualundervis- ning og familiekundskab) i folkeskolen og for biologi på de gymnasiale ud- dannelser opdateret i juni 2021, så begrebet samtykke nu indgår i vejled- ningerne. For så vidt angår det af Foreningen for Offentlige Anklagere anførte om muligt merarbejde for anklagemyndigheden bemærker Justitsministeriet, at det fremgår af pkt. 5 om økonomiske konsekvenser og implementeringskon- sekvenser for det offentlige i lovforslagets almindelige bemærkninger, at lovforslaget vurderes at medføre merudgifter på Justitsministeriets område i omegnen af 22,4 mio. kr. årligt. 3. Grooming Side 11/28 Hjælp Voldsofre bakker fuldt ud op om den foreslåede bestemmelse om grooming og er enig i, at aldersgrænsen bør fastsættes til 18 år. Advokatrådet finder det generelt glædeligt, at lovforslaget har afsæt i et grundigt forarbejde udført af en arbejdsgruppe med bred deltagelse af fag- folk og kan i det væsentlige tilslutte sig de overvejelser, som ligger til grund for forslaget. Advokatrådet kan endvidere tilslutte sig bemærkningerne om vigtigheden af at sikre, at den foreslåede bestemmelse ikke anvendes over for almindelig kontakt mellem personer over den kriminelle lavalder, og at det i den forbindelse er særligt væsentligt at stille relevante krav til forskel- len mellem den mistænkte og den forurettede i forhold til alder, erfaring eller udvikling. Region Midtjylland bifalder forslaget om selvstændigt at kriminalisere grooming, da regionen på flere af sine institutioner har oplevet potentielle tilfælde af grooming, som på daværende tidspunkt ikke kunne anmeldes. Regionen Midtjylland er derudover enig i, at aldersgrænsen for, hvornår en straffelovsbestemmelse om grooming skal kunne finde anvendelse, bør fast- sættes til 18 år. Dansk Stalking Center er enig i, at der bør indføres en bestemmelse om grooming som foreslået og bemærker, at hvor grooming har ført til (forsøg på) sextortion, er det vigtigt, at straf sker i sammenstød. Dansk Stalking Center anbefaler endvidere, at § 2, stk. 2, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning ændres, så der kan begæres tilhold på baggrund af begrundet mistanke om grooming. Red Barnet bemærker, at forslaget er yderst vigtigt for børns retssikkerhed og ret til beskyttelse og finder det positivt, at forslaget omfatter alle børn op til 18 år. Red Barnet bemærker dog, at den foreslåede bestemmelse bør om- fattes af straffelovens § 93 b, stk. 2, hvorefter der ikke indtræder forældelse ved overtrædelse af en række bestemmelser vedrørende seksuelt misbrug af børn, og retsplejelovens § 29 a om dørlukning. Endelig finder Red Barnet det relevant, at anvendelsen af bestemmelsen evalueres. Børns Vilkår finder det meget positivt, at der indføres en særskilt bestem- melse om grooming, men foreslår at bestemmelsen omfattes af straffelovens § 93 b, stk. 2, hvorefter der ikke indtræder forældelse. Børns Vilkår havde desuden gerne set, at der blev afsat midler til opkvalificering af anklage- myndighed og politi i forbindelse med indførelse af bestemmelsen. Side 12/28 Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at der foreslås iværk- sat strafferetlige initiativer mod grooming, men bemærker, at anvendelses- området for bestemmelsen bør afgrænses tydeligt i bemærkningerne med eksempler også uden for klassiske typeeksempler. Instituttet anbefaler end- videre, at begrebet ”seksuel krænkelse” klart defineres i enten ordlyden af bestemmelsen eller i bemærkningerne hertil, om end instituttet finder begre- bet hensigtsmæssigt. Danske Regioner bakker op om forslaget og en aldersgrænse på 18 år. Dan- ske Regioner foreslår dog, at bemærkningerne vedrørende personer over 15 år ændres, så der i højere grad lægges vægt på uligheden i magtforholdet eller i modenheden parterne imellem snarere end på det manipulerende ele- ment. Danske Regioner opfordrer endvidere til, at der tilføjes eksempler på groomingadfærd, som udvises ved parternes fysiske samvær, eller som ud- springer af en allerede bestående relation. Endelig foreslår Danske Regio- ner, at det overvejes, om det ved strafudmålingen for grooming eksplicit bør være en strafskærpende omstændighed, hvis adfærden er udvist over for en forurettet, som var betroet gerningspersonen til f.eks. undervisning eller op- dragelse. Digitalt Ansvar m.fl. støtter forslaget og lægger i den forbindelse vægt på, at en selvstændig kriminalisering af grooming slår fast, at ofre ikke bærer skyld for det forløb, der leder op til et overgreb. Digitalt Ansvar m.fl. opfor- drer til, at det overvejes, om den foreslåede bestemmelse bør udvides til også at omfatte personer med et mentalt handicap, hvis mentale alder lægefagligt vurderes lavere end 18 år. En sådan udvidelse skal ifølge Digitalt Ansvar m.fl. sikre, at tilfælde, hvor offeret har et mentalt handicap, bliver behandlet ved domstolene alene eller i sammenstød med andre forbrydelser som en selvstændig ugerning, og kan have betydning for forurettedes skyldfølelse. Digitalt Ansvar m.fl. foreslår endvidere, at bestemmelsen omfattes af straf- felovens § 93 b, stk. 2, hvorefter der ikke indtræder forældelse. Danske Advokater støtter forslaget, men finder det vigtigt, at personer, der beskyldes for grooming, har en reel og lige ret til eget forsvar og fair retter- gang. Danske Advokater opfordrer endvidere til, at foreningen indgår i eva- lueringen af bestemmelsens anvendelse. Kvinderådet støtter forslaget. Side 13/28 For så vidt angår Dansk Stalking Centers anbefaling om at indsætte en hen- visning til den foreslåede bestemmelse om grooming i § 2, stk. 2, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (tilholdsloven) er det Justitsministeri- ets vurdering, at groomingbestemmelsen vil være omfattet af tilholdslovens § 2, stk. 2, jf. bestemmelsens henvisning til ”anden seksualforbrydelse”. Der vil således kunne gives tilhold, hvis der er en begrundet mistanke om, at en person har begået en overtrædelse af den foreslåede groomingbestemmelse, og den forurettede eller dennes nærmeste efter lovovertrædelsens grovhed ikke findes at skulle tåle kontakt m.v. med den pågældende, forudsat at be- tingelserne for et tilhold i øvrigt er opfyldt. For så vidt angår det anførte om straf i sammenstød kan Justitsministeriet henvise til, at det fremgår af pkt. 2.1.4 i lovforslagets almindelige bemærk- ninger, at tilfælde, der i dag kan straffes som forsøg på overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 2, eller § 222, herunder begge jf. § 225 om andet seksuelt forhold end samleje, også fremover vil skulle straffes efter de på- gældende bestemmelser, eventuelt i sammenstød med den foreslåede groo- mingbestemmelse. Justitsministeriet har på baggrund af anbefalingerne fra Institut for Menne- skerettigheder og Danske Regioner om at medtage eksempler på grooming, der falder uden for typeeksemplerne, og som ikke finder sted digitalt, indsat et yderligere eksempel under bl.a. pkt. 2.1.4 i lovforslagets almindelige be- mærkninger. Det fremgår således nu af bemærkningerne, at det f.eks. vil kunne udgøre manipulation, hvis en gerningsperson gennem sit arbejde, f.eks. som butiksansat, opbygger en tæt relation til en familie med besøg i hjemmet og børnepasning med henblik på at udsætte børnene for en seksu- alforbrydelse. Justitsministeriet har på baggrund af Institut for Menneskerettigheders an- befaling om, at begrebet ”seksuel krænkelse” klart defineres, ændret ordly- den af bestemmelsen, så ”seksuel krænkelse” erstattes med ”seksualforbry- delse” for at tydeliggøre bestemmelsens anvendelsesområde. Justitsministe- riet har endvidere anført under bl.a. pkt. 2.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at der ved en seksualforbrydelse forstås en handling, som er strafbar efter en eller flere bestemmelser i straffelovens 24. kapitel om sek- sualforbrydelser. Side 14/28 Justitsministeriet er endvidere enig i, at der er behov for at fastsætte særlige regler om forældelse af overtrædelser af den foreslåede bestemmelse om grooming. Justitsministeriet finder dog ikke, at bestemmelsen bør omfattes af straffe- lovens § 93 b, stk. 2, hvorefter overtrædelser af visse bestemmelser i straf- felovens 24. kapitel om seksualforbrydelser, som er begået over for en per- son under 18 år, aldrig forældes. Justitsministeriet bemærker i den forbin- delse, at anvendelsen af straffelovens § 93 b, stk. 2, er forbeholdt de grovere seksualforbrydelser i straffelovens 24. kapitel og således f.eks. ikke omfatter § 232 om blufærdighedskrænkelse. Afgrænsningen til de grovere forbrydel- ser skal bl.a. ses i sammenhæng med, at en ophævelse af forældelsesfri- sterne åbner mulighed for at føre straffesager om potentielt meget gamle forhold. Jo ældre forhold, der er tale om, jo større er risikoen for materielt urigtige afgørelser. En række forhold kan imidlertid efter Justitsministeriets opfattelse tale for at lade forældelsesfristen løbe fra et senere tidspunkt, hvis der er tale om en overtrædelse af den foreslåede bestemmelse om grooming, som er begået over for en forurettet under 15 år. I sager om grooming vil der således ofte ikke være andre direkte vidner til forholdet end gerningspersonen og den forurettede selv, og forurettede vil på grund af sin underlegenhed i forhold til og i nogle tilfælde afhængighed af gerningspersonen kunne have meget svært ved at fortælle andre om den grooming, der har fundet sted. Hertil kommer, at det ligger i groomingens natur, at der sker en manipulation af den forurettede, som kan betyde, at den forurettede først på et senere tids- punkt bliver klar over, at den pågældende er blevet udsat for en krænkelse. Disse hensyn gør sig efter Justitsministeriets opfattelse i særlig grad gæl- dende for forurettede, som er under den seksuelle lavalder. Et barn under 15 år må således i almindelighed antages at have sværere ved at forstå, hvad der sker, og fortælle andre om den grooming, der har fundet sted, end en ung, som er over den seksuelle lavalder. Hertil kommer, at grooming – uagtet at det er en af de mindre grove overtrædelser i straffelovens 24. ka- pitel om seksualforbrydelser – alt andet lige vil være grovere, jo yngre den forurettede er. Justitsministeriet foreslår på den baggrund, at den foreslåede bestemmelse om grooming omfattes af straffelovens § 94, stk. 4, 1. pkt. Det vil indebære, at forældelsesfristen for overtrædelse af den forslåede Side 15/28 groomingbestemmelse over for et barn under 15 år tidligst regnes fra den dag, den forurettede fylder 21 år. De almindelige regler om forældelse vil finde anvendelse i forhold til unge over 15 år, hvorefter forældelsesfristen regnes fra den dag, hvor den strafbare virksomhed er ophørt. Med det fore- slåede sidestilles sager om grooming med sager om blufærdighedskræn- kelse for så vidt angår begyndelsestidspunktet for forældelsesfristen. For så vidt angår Red Barnets anbefaling om, at den foreslåede bestem- melse om grooming bliver omfattet af retsplejelovens § 29 a, kan Justitsmi- nisteriet oplyse, at dørlukning er en begrænsning af det almindelige offent- lighedsprincip. Offentlighedsprincippet er bl.a. begrundet ud fra et hensyn til den tiltaltes retssikkerhed og til offentlighedens kontrol af, at retsplejen opfattes som retfærdig og i overensstemmelse med den almindelige retsbe- vidsthed, hvorfor en begrænsning heraf forudsætter helt særlige omstændig- heder. Derfor er adgangen i retsplejelovens § 29 a i dag begrænset til de alvorligste seksualforbrydelser. Ved tilfælde af grooming, hvor der kan fø- res bevis for f.eks. forsæt til forsøg på en overtrædelse af straffelovens § 216, § 222, stk. 2, eller § 225, jf. § 216 eller § 222, stk. 2, lukkes dørene under forurettedes forklaring, hvis den pågældende anmoder om det, jf. retsplejelovens § 29 a. Retten kan derudover bl.a. træffe afgørelse om dør- lukning, når sagens behandling i et offentligt retsmøde vil udsætte den for- urettede for en unødvendig krænkelse, jf. retsplejelovens § 29, stk. 1, nr. 3. Justitsministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at udvide rets- plejelovens § 29 a. For så vidt angår det af Børns Vilkår anførte om opkvalificering af ankla- gemyndigheden og politiet i forbindelse med indførelsen af bestemmelsen kan der henvises til det under pkt. 2 ovenfor anførte om bl.a. anklagemyn- dighedens obligatoriske e-læringskursus om grundlæggende cybercrime. Der kan endvidere henvises til, at digitale krænkelser indgår i flere af Poli- tiskolens uddannelser. For så vidt angår anbefalingen fra Digitalt Ansvar m.fl. om at udvide den foreslåede groomingbestemmelse til at omfatte personer, hvis mentale alder lægefagligt vurderes lavere end 18 år, er det Justitsministeriets vurdering, at en sådan udvidelse vil være vanskeligt forenelig med kravet om, at be- stemmelser, hvis overtrædelse er sanktioneret med straf, skal være affattet på en måde, som gør det muligt for den enkelte borger at forstå, hvad den pågældende bør foretage sig eller undlade at gøre for at undgå strafansvar. Det vil således i almindelighed være særdeles vanskeligt for en person, der Side 16/28 søger at opbygge en relation til en myndig person, at foretage en vurdering af sidstnævntes mentale alder. Tilsvarende gælder efter Justitsministeriets vurdering i forhold til Danske Regioners forslag om, at der i højere grad skal lægges vægt på uligheden i magtforholdet eller i modenheden parterne imellem. For så vidt angår at det af Danske Regioner anførte om, at det bør indgå som en strafskærpende omstændighed, at forurettede er betroet gernings- personen til undervisning eller opdragelse, bemærkes det, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at domstolene ved strafudmålingen bl.a. vil skulle lægge vægt på karakteren, omfanget og varigheden af den kræn- kende adfærd, jf. pkt. 2.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Dom- stolene vil i den forbindelse bl.a. kunne lægge vægt på relationen mellem den forurettede og gerningspersonen. Hertil kommer, at groomingen efter omstændighederne endvidere vil kunne udgøre et forsøg på overtrædelse af straffelovens § 223, stk. 1, om samleje eller andet seksuelt forhold med en person under 18 år, som er betroet ger- ningspersonen til undervisning eller opdragelse. I forlængelse heraf kan det oplyses, at det med lovforslaget endvidere foreslås at udvide straffelovens § 223, stk. 1, til også at omfatte blufærdighedskrænkelser, jf. pkt. 2.4 i lov- forslagets almindelige bemærkninger. Justitsministeriet har noteret sig, at Danske Advokater ønsker at blive ind- draget i evalueringen af den foreslåede bestemmelse om grooming. 4. Beskikkelse af bistandsadvokat og vederlagsfri rådgivning til ofre for grooming forud for eventuel politianmeldelse Hjælp Voldsofre ser særdeles positivt på, at der tilbydes potentielle ofre for grooming mulighed for at få en beskikket bistandsadvokat og vederlagsfri rådgivning forud for en evt. anmeldelse. Hjælp Voldsofre bemærker dog, at det bør præciseres, hvordan den unge indgår en aftale med en bistandsadvo- kat, og bemærker, at en times vederlagsfri rådgivning kan være alt for lidt. Joan-Søstrene finder det positivt, at ofre for grooming bliver berettiget til bistandsadvokat på linje med andre ofre for seksuelle overgreb og bl.a. får ret til en vejledende samtale forud for anmeldelse. Joan-Søstrene bemærker dog, at praksis om, at en vederlagsfri samtale med en advokat forud for Side 17/28 anmeldelsen kan udløse en henvendelse til forurettedes eget forsikringssel- skab, hvis forurettede måtte have en retshjælpsforsikring, bør ophøre, eller at ofrene som minimum bør oplyses herom indledningsvist. Endelig bemær- ker Joan-Søstrene, at det er væsentligt at få afklaret, hvem der vurderer, om beskikkelse af en bistandsadvokat bør afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter. Red Barnet og Danner finder det positivt, at børn og unge i sager om groo- ming får mulighed for at få beskikket en bistandsadvokat og adgang til en vederlagsfri samtale med en advokat både før politianmeldelse og efter sa- gens afslutning. Danske Advokater finder det afgørende, at forurettede, der er under 18 år, ydes en øget beskyttelse i form af adgang til en beskikket advokat samt ve- derlagsfri vejledning fra en advokat forud for en eventuel anmeldelse og efter sagens afslutning. Foreningen anfører derudover, at sager om groo- ming og blufærdighedskrænkelse ikke kan sidestilles, idet beskyttelseshen- synet i de to bestemmelser ikke er sammenlignelige. Danske Advokater fo- reslår derfor, at det overvejes, hvorledes det i praksis sikres, at de forurettede tidligst muligt sikres advokatbistand. Digitalt Ansvar m.fl. anbefaler, at straffelovens § 235 om seksuelt materi- ale af børn desuden indsættes i retsplejelovens § 741 a om bistandsadvoka- ter. I forhold til retsplejelovens § 334 a, stk. 2, om salær og evt. godtgørelse til den vejledende advokat anbefaler organisationerne, at lovgiver tilkende- giver, hvor gerningsstedet er, når der er tale om onlinegrooming. Advokatrådet har ingen særlige bemærkninger til forslaget, men henviser til de generelle overvejelser, som er aktuelle i forbindelse med afklaringen af bistandsadvokaters rolle, som findes i publikationen ”Advokaten”, nr. 3, 2022, side 26-30. Justitsministeriet er enig med Danske Advokater i, at det er vigtigt, at foru- rettede i sager om seksuelle overgreb, herunder grooming, får støtte og vej- ledning gennem retssystemet. Som det fremgår af pkt. 2.2 i lovforslagets al- mindelige bemærkninger, foreslås det, at dette sker ved, at ofre for groo- ming får mulighed for beskikkelse af bistandsadvokat og vederlagsfri råd- givning forud for eventuel politianmeldelse i lighed med forurettede i andre sager om seksuelle overgreb. Herudover bemærker Justitsministeriet, at mi- nisteriet finder, at straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelser og den Side 18/28 forslåede bestemmelse om grooming er sammenlignelige bl.a. for så vidt angår alvor, strafferamme og hensynet til den forurettede. For så vidt angår bemærkningerne fra Hjælp Voldsofre kan Justitsministe- riet oplyse, at en forurettet kan finde kontaktoplysninger på landets bi- standsadvokater på retternes hjemmeside eller ved at kontakte den enkelte byret. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til det lovforslag, der ind- førte ordningen med adgang til bistandsadvokat før anmeldelsen, at listerne vil blive kommunikeret til relevante myndigheder og organisationer med kontakt til forurettede i sager om seksuelle overgreb, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 78 som fremsat, side 17. Det fremgår endvidere af forarbejderne til ordningen, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 78 som fremsat, side 18, at det forudsættes, at samtalen som udgangspunkt ikke vil overstige en times varighed. Hvis advokaten me- ner sig berettiget til et salær, der ligger ud over en time, vil advokaten skulle fremlægge yderligere dokumentation for baggrunden herfor. Retten vil skulle tage konkret stilling til, om de fremlagte oplysninger udgør tilstræk- kelig dokumentation. Rådgivningen kan således undtagelsesvis vare læn- gere end en time, hvis konkrete omstændigheder begrunder det. For så vidt angår Joan-Søstrenes høringssvar bemærker Justitsministeriet, at det følger af retsplejelovens § 334, stk. 6, om beskikkelse af advokater, at såfremt omkostninger ved sagen er dækket af en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, skal salær og godtgørelse til den beskikkede advokat i før- ste række betales af forsikringen. Bestemmelsen finder ligeledes anvendelse ved en advokats vejledning af en forurettede forud for eventuel anmeldelse til politiet, jf. retsplejelovens § 334 a, stk. 2. Justitsministeriet kan derudover oplyse, at det følger af retsplejelovens § 741 a, stk. 3, 1. pkt., at retten ved visse straffelovsovertrædelser kan afslå at beskikke en bistandsadvokat, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter, og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig. Det frem- går af bemærkningerne, at adgangen kun forudsættes anvendt undtagelses- vis. For så vidt angår forslaget fra Digitalt Ansvar m.fl. om en tilkendegivelse af, hvor et gerningssted er ved onlinegrooming, bemærker Justitsministe- riet, at sager om digitale seksuelle krænkelser på samme måde som andre sager om it-relateret kriminalitet tilhører en sagskategori, hvor det generelt Side 19/28 kan være vanskeligt at fastslå, hvor gerningsstedet er. I disse tilfælde anses gerningsstedet som det sted, hvor gerningspersonen betjener computeren m.v. og dermed iværksætter det strafbare forhold. Hvor der ikke foreligger oplysninger om, hvor computeren m.v. blev betjent, vil gerningspersonens bopæl kunne anses for gerningsstedet. Justitsministeriet finder ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at fastsætte særlige regler om, hvad der skal anses som gerningsstedet i sager om onlinegrooming. Til det af Digitalt Ansvar m.fl. anførte om at lade straffelovens § 235 omfatte af retsplejelovens § 741 a kan Justitsministeriet oplyse, at retten efter an- modning kan beskikke en advokat for den forurettede, når særlige omstæn- digheder taler for det, jf. retsplejelovens § 741 a, stk. 5. Denne mulighed omfatter bl.a. forurettede i forbindelse med overtrædelse af straffelovens § 235 om seksuelt materiale af børn. 5. Udvidelse af straffelovens § 225 til seksuelle handlinger, som ger- ningspersonen formår forurettede til at udføre på sig selv Hjælp Voldsofre støtter forslaget. Dansk Stalking Center er enig i den foreslåede ændring og bemærker, at forurettede i disse sager opnår størst mulig genoprejsning, hvis der straffes i sammenstød med eksempelvis straffelovens bestemmelser om ulovlig tvang og blufærdighedskrænkelse. Dansk Stalking Center anbefaler endvi- dere, at § 2, stk. 2, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning ændres, så der kan begæres tilhold på baggrund af begrundet mistanke om sextor- tion. Red Barnet er meget tilfredse med, at det foreslås at beskytte børn bedre mod ufrivillige seksuelle handlinger på sig selv og gør opmærksom på, at denne type af overgreb ikke altid sker som en konsekvens af direkte trusler og afpresning, men at overgrebet kan ske som en del af en groomingproces. Digitalt Ansvar m.fl. anbefaler, at gerningsindholdet udvides til også at omfatte tilfælde, hvor der er tale om et afhængighedsforhold og en åbenlys magtforskydning, og at bestemmelsen evalueres 2 år efter ikrafttrædelse for at vurdere lovændringens virkning sammenholdt med intentionen. Derud- over anbefaler Digitalt Ansvar m.fl., at der ses på kønnede aspekter i formu- leringerne, idet også drenge bliver udsat for både grooming og sextortion, uanset at der ikke er tale om indførelse af genstande. Side 20/28 Advokatrådet har noteret sig, at anvendelse af det foreslåede andet led i straffelovens § 225 som det klare udgangspunkt vil forudsætte, at gernings- personen overværer eller modtager et foto, en video eller lignende af den seksuelle handling. For så vidt angår det af Dansk Stalking Center anførte om straf i sammen- stød kan Justitsministeriet bemærke, at afgørelsen af, om der foreligger en overtrædelse af flere bestemmelser, eller om en enkelt udtømmer ansvaret for de andre, bl.a. beror på en fortolkning af de straffebestemmelser, der kommer i betragtning. Et forhold, der eksempelvis både kan være omfattet af straffelovens § 260 om ulovlig tvang og den foreslåede udvidelse af § 225 om andet seksuelt forhold end samleje, vil som udgangspunkt blive absor- beret af § 225. Uberettiget videregivelse af billeder omfattet af straffelovens § 264 d, der sker i forbindelse med et forhold omfattet af den foreslåede udvidelse af § 225, vil derimod som udgangspunkt skulle straffes efter begge bestemmelser i sammenstød. For så vidt angår anbefalingen om at indsætte en henvisning til sextortion i § 2, stk. 2, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (tilholdsloven) er det Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede udvidelse af straffelo- vens § 225, ligesom øvrige seksualforbrydelser, vil være omfattet af tilholds- lovens § 2, stk. 2, jf. bestemmelsens henvisning til ”voldtægt eller anden seksualforbrydelse”. Der vil således kunne gives tilhold, hvis der er en be- grundet mistanke om, at en person har begået en overtrædelse af den fore- slåede udvidelse af straffelovens § 225 eller en anden seksualforbrydelse, og den forurettede eller dennes nærmeste efter lovovertrædelsens grovhed ikke findes at skulle tåle kontakt m.v. med den pågældende, forudsat at be- tingelserne for et tilhold i øvrigt er opfyldt. Justitsministeriet er enig med Digitalt Ansvar m.fl. i, at sextortion ikke er begrænset til indførelse af genstande, og at også drenge kan blive udsat for sextortion. Ministeriet har derfor under bl.a. pkt. 2.3.3 i lovforslagets al- mindelige bemærkninger tilføjet et yderligere eksempel på, hvad der efter omstændighederne vil kunne være omfattet af den foreslåede udvidelse af straffelovens § 225, så der nu også nævnes tilfælde, hvor gerningspersonen, f.eks. under trussel om at udbrede nøgenbilleder af forurettede, formår for- urettede til at foretage manipulation af lem. Det bemærkes, at situationer, hvor gerningspersonen tvinger forurettede til at udføre mindre grove hand- linger på sig selv, f.eks. berøre egne bryster eller kønsdel, efter Side 21/28 omstændighederne vil kunne være omfattet af straffelovens § 232 om blu- færdighedskrænkelse og § 260 om ulovlig tvang frem for den foreslåede ud- videlse af § 225. Justitsministeriet forstår anbefalingen fra Digitalt Ansvar m.fl. om, at ger- ningsindholdet også skal dække situationer, hvor der foreligger et afhæn- gighedsforhold, sådan, at bestemmelsen vil skulle kunne anvendes, selv om gerningspersonen ikke formår den forurettede til at foretage den konkrete handling. En sådan udvidelse, hvor der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem gerningspersonens adfærd og den forurettedes konkrete handling, vil efter Justitsministeriets vurdering være uhensigtsmæssig, idet det ikke ville være tilstrækkeligt klart, hvilken adfærd der er strafbelagt efter bestem- melsen. For så vidt angår ønsket om en evaluering af bestemmelsen efter 2 år skal Justitsministeriet bemærke, at ministeriet løbende er opmærksom på, om den gældende lovgivning, herunder straffelovgivning, er tidssvarende og følger den teknologiske udvikling. 6. Blufærdighedskrænkelse af personer under 18 år, som gerningsper- sonen er betroet til undervisning, opdragelse m.v. Region Midtjylland ser positivt på den foreslåede udvidelse med henvis- ning til, at vigtigheden af både det moralske og etiske ansvar hos medarbej- dere og ledelse på socialområdet bliver understreget. Red Barnet bemærker, at det er et godt og vigtigt forslag, der er med til at sikre, at betroende personer ikke kan have seksuelle relationer til børn. Justitsministeriet har noteret sig bemærkningerne. 7. Modernisering af straffelovens §§ 226, 227, 235, 262 a og 262 b Hjælp Voldsofre bemærker, at det altid er relevant at se på modernisering af sprogbrugen, og foreningen kan fuldt ud tilslutte sig, at enhver anvendelse af begrebet pornografiske fotografier, film m.v. fremadrettet ændres til sek- suelt materiale. Region Midtjylland bifalder forslaget om at ændre ”pornografisk” til ”sek- suel”, da det giver et mere udvidet og dækkende billede af de potentielle Side 22/28 overgreb, der kan finde sted, og det ikke længere kan forveksles med legalt pornografisk materiale, som begge parter har givet samtykke til. Dansk Stalking Center hilser den sproglige modernisering af straffelovens 24. kapitel velkommen. Joan-Søstrene finder det overordnet positivt, at sprogbrugen både i forar- bejderne og i selve lovforslaget er opdateret til en nutidig virkelighed. Red Barnet finder forslaget yderst positivt, men bemærker, at ”seksualise- ret indhold” ville være en mere præcis sprogbrug, da det er en subjektiv vurdering, om noget er seksuelt. Red Barnet påskønner derudover, at det fremgår af bemærkningerne, at den rette terminologi vedrørende børn under 15 år samt unge, der er fyldt 15 år, men som ikke har samtykket, er seksuelt overgrebsmateriale. Advokatrådet har ikke særlige bemærkninger til dette forslag. KFUKs Sociale Arbejde anbefaler, at der i bemærkningerne til straffelo- vens § 235, stk. 3, om besiddelse af seksuelt materiale af en person, der er fyldt 15 år, men er under 18 år, der har samtykket til besiddelsen, indsættes en præcisering af, hvornår der er tale om et gyldigt samtykke. For så vidt angår anbefalingen fra Red Barnet bemærkes det, at forslaget har baggrund i en anbefaling fra arbejdsgruppen om digitale krænkelser. En enig arbejdsgruppe anbefalede, at terminologien i straffelovens ændres, så ”pornografisk” udgår af bestemmelsernes ordlyd, og det i stedet frem- går, at der er tale om materiale med seksuelt indhold. For så vidt angår anbefalingen fra KFUKs Sociale Arbejde bemærkes det, at det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 235, stk. 3, jf. Folketings- tidende 2002-03, tillæg A, side 2618, at hvorvidt der foreligger et samtykke vil afhænge af en samlet vurdering af den afbillede persons intellektuelle udviklingstrin samt omstændighederne i øvrigt, herunder om samtykket er opnået ved misbrug af f.eks. en på alder og erfaring beroende overlegenhed. Et samtykke vil således kunne meddeles til, at en kæreste m.v. til en pige på eksempelvis 17 år besidder et billede af hende, selv om billedet kan karak- teriseres som seksuelt. Derimod vil det have formodningen imod sig, at der er meddelt et frivilligt samtykke til besiddelse hos en person, som den afbil- dede person har en fjernere tilknytning til. Det fremgår endvidere, at et Side 23/28 samtykke til besiddelse til enhver tid kan tilbagekaldes med den virkning, at fortsat besiddelse vil være omfattet af forbuddet i straffelovens § 235, stk. 2, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 141 som fremsat, side 63. Justits- ministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at præcisere samtyk- kebegrebet i straffelovens § 235, stk. 3. 8. Sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt Advokatrådet, Center for Seksuelle Overgreb, Danner, Danske Advo- kater, Hjælp Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder, Joan-Sø- strene, Kvinderådet og Red Barnet finder det positivt, at tilsnigelse af samleje fremover sidestilles med voldtægt. Joan-Søstrene bemærker, at det må betragtes som unødvendigt at opret- holde en tilsnigelsesbestemmelse, da tilsnigelse af samleje med indførelsen af den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse under alle omstændigheder må være omfattet af den almindelige voldtægtsbestemmelse, når der ikke foreligger samtykke. Institut for Menneskerettigheder bemærker, at der på trods af afklaringen af retsstillingen om samspillet mellem voldtægt i form af samleje uden sam- tykke og tilsnigelse af samleje fortsat hersker tvivl om samspillet mellem den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse og kriminaliseringen af ud- nyttelse af personer med psykiske og kognitive handicap i straffeloven § 218. Instituttet anbefaler på den baggrund, at der foretages en analyse af samspillet mellem § 216, stk. 1, og § 218. Center for Seksuelle Overgreb anfører, at det også bør overvejes at krimi- nalisere såkaldt ”stealthing”, hvor en person under samleje med kondom fjerner kondomet, uden at sexpartneren opdager det. Center for Seksuelle Overgreb bemærker, at dette er en grov overtrædelse af samtykket, ligesom det kan medføre smitte med seksuelt overførte sygdomme og – ved hetero- seksuelt samleje – uønsket graviditet. Tilsnigelse af samleje udgør en grov krænkelse af den seksuelle selvbestem- melsesret, der kan sidestilles med visse typer af voldtægt efter den samtyk- kebaserede voldtægtsbestemmelse. Udover samtykke til selve samlejet bør der således også stilles krav om samtykke til samleje med den person, sam- lejet foregår med, hvis der ikke skal straffes for voldtægt. Formålet med lov- forslaget er derfor at sidestille tilsnigelse af samleje med voldtægt, så Side 24/28 tilsnigelse af samleje fremover også karakteriseres som voldtægt, uden at det allerede fastlagte samtykkebegreb i straffelovens § 216, stk. 1, berøres. Justitsministeriet bemærker desuden, at personer med handicap i lighed med alle andre er omfattet af beskyttelsen i straffelovens § 216, og at der således i de situationer, hvor betingelserne for, at der er tale om voldtægt, er opfyldt, vil kunne straffes efter § 216. Der kan dog forekomme situationer, hvor personen med psykisk eller kognitivt handicap frivilligt har haft sam- leje med en person og tilkendegiver dette, men hvor der alligevel foreligger en udnyttelse eller et misbrug af handicappet fra gerningspersonens side. I forbindelse med indførelsen af den samtykkebaserede voldtægtsbestem- melse vurderede Straffelovrådet derfor, at kriminaliseringen i straffelovens § 218 burde opretholdes. Justitsministeriet har ikke fundet grundlag for at tilsidesætte denne vurdering. Det er Justitsministeriets opfattelse, at emnet ”stealthing” ligger uden for rammerne af nærværende lovforslag. Justitsministeriet vil imidlertid under- søge problemstillingen, herunder gennem dialog med anklagemyndigheden og relevante organisationer og ved at indhente oplysninger om, hvordan andre lande forholder sig til emnet. Folketingets partier vil herefter blive indkaldt til en drøftelse. 9. Groft misbrug af religiøs afhængighed Biskoppen over Fyens Stift, Biskoppen over Haderslevs Stift, Biskop- pen over Lolland-Falsters Stift, Biskoppen over Roskilde Stift, Danner, Landsforeningen af menighedsråd og Region Midtjylland finder det po- sitivt, at det strafbare område i straffelovens § 220 udvides, idet Danner dog anfører, at der er behov for en yderligere udvidelse af bestemmelsen, så ”økonomisk vold”, hvor en ægtefælle med trussel om økonomiske konse- kvenser opnår samleje med sin ægtefælle, der efter sin indre overbevisning ikke ønsker at deltage i samleje, kan straffes efter bestemmelsen. Biskoppen over Københavns Stift støtter intentionen bag forslaget. Kø- benhavns biskop bemærker dog, at det vil være fejlagtigt at særliggøre det religiøse område, idet der kan forekomme andre tilsvarende fortroligheds- forhold på andre fagområder som f.eks. psykologer, læger, terapeuter m.fl. Københavns biskop anbefaler på den baggrund, at den foreslåede bestem- melse ændres, så den kommer til at omfatte enhver relation, hvor der kan etableres et afhængighedsforhold i forhold til en professionel part. Side 25/28 Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter bemærker bl.a., at det bør præciseres, at den foreslåede bestemmelse alene finder anvendelse, hvis der foreligger et fortrolighedsforhold mellem præsten og det pågældende med- lem af dennes menighed. Frikirkenet hilser forslaget velkomment og noterer sig, at forslaget ikke lægger begrænsninger på religiøse lederes mulighed for at indgå i et forhold med en partner fra den pågældendes menighed. Indre Mission finder det positivt, at der lukkes et hul i den nuværende lov- givning, og bemærker, at foreningen har noteret sig, at forslaget ikke lægger begrænsninger på religiøse autoriteters mulighed for at indgå i forhold med en partner fra den pågældendes menighed. Foreningen er enig i, at ingen må misbruge en arbejdsmæssig, økonomisk eller behandlingsmæssig afhængig- hed til seksuelle krænkelser, og i det lys giver det god mening at tilføje reli- giøs afhængighed. Foreningen udtrykker dog samtidig bekymring for, at forslaget får karakter af en mistænkeliggørelse af religiøse autoriteter. For- eningen anbefaler på den baggrund, at den foreslåede bestemmelse ændres, så den kommer til at omfatte alle ledere, uanset om det er i erhvervslivet, politik eller på det religiøse område. Kvinderådet er enig i, at det er uacceptabelt, hvis en religiøs leder groft misbruger sin særlige rolle og autoritet i menigheden til at skaffe sig samleje med personer fra menigheden. Organisationen udtrykker dog bekymring over for sidestillingen af ”religiøs afhængighed” med de afhængighedsfor- hold, som i dag er omfattet af straffelovens § 220. Kvinderådet anfører i den forbindelse, at det strafbare område generelt bør knyttes op på de situationer, hvor en person udnytter sin særlige status til at skaffe sig samleje, og ikke være afgrænset ud fra, hvilken person der udfører handlingen. Som anført i pkt. 2.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger besidder præster og andre religiøse ledere i nogle tilfælde en helt central rolle og autoritet i deres menighed. I kraft af den rolle kan de opnå en særlig tillid og loyalitet fra medlemmer af menigheden. Det kan i nogle tilfælde medføre, at der opstår et egentligt afhængighedsforhold. Et sådant tillids- og afhængighedsforhold kan være særlig udtalt i sjæle- sorgssituationer, idet det pågældende medlem da befinder sig i en meget sårbar situation og derfor kan være mere modtagelig for manipulation. Side 26/28 Derudover kan medlemmer af en menighed i visse miljøer frygte for at blive udstødt af såvel det religiøse som det sociale fællesskab, hvis ikke de føjer den religiøse leder. I bl.a. disse situationer kan der forekomme tilfælde, hvor et medlem – som følge af den religiøse leders grove misbrug af afhængig- hedsforholdet – samtykker i samlejet. Der kan således bestå et helt særligt afhængighedsforhold mellem en reli- giøs leder og et medlem af dennes menighed, som bør sidestilles med de former for afhængighedsforhold, der er kriminaliseret i straffelovens § 220. Justitsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at der generelt i de til- fælde, som er omfattet af § 220, er behov for et udvidet strafferetligt værn, hvorfor de ikke umiddelbart lader sig sammenligne med andre områder. Derfor mener Justitsministeriet, at der er behov for at kriminalisere de for- hold, hvor en religiøs leder groft misbruger det afhængighedsforhold, som kan bestå mellem en religiøs leder og et medlem af dennes menighed, til at skaffe sig samleje med det pågældende medlem. Det bemærkes i øvrigt, at det følger af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, at anvendelsen af bestemmelsen vil forudsætte, at der består et af- hængighedsforhold mellem den religiøse leder og et medlem af dennes me- nighed, og at dette forhold groft misbruges til at opnå samleje (eller andet seksuelt forhold, jf. § 225) med medlemmet. Det kan f.eks. være situationer, hvor den religiøse leder udnytter en psykisk sårbarhed hos et medlem af menigheden, der gennem længere tid har betroet sig til eller har delt per- sonlige oplysninger med den religiøse leder. 10. Øvrige Børns Vilkår ser gerne, at der tages initiativ til, at der opstilles klare krite- rier og procedurer for, hvornår og hvordan datingtjenester er forpligtet til at holde sig orienteret om brugernes alder. Justitsministeriet kan oplyse, at det fremgår af aftale af 29. juni 2022 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Pe- ter Skaarup (UFG) og Karina Adsbøl (UFG)) om initiativer mod digitale krænkelser, at partierne bemærker, at fremkomsten af såkaldte sugardating- tjenester indebærer en lettere adgang til at prostituere sig. Dette kan frygtes at medføre, at unge ser prostitution i form af sugardating som en hurtig vej til at opnå materielle goder. Samtidig noterer partierne sig, at det allerede Side 27/28 i dag er strafbart at medvirke til, at unge under 18 år prostituerer sig, lige- som det er ulovligt at betale for sex med en ung under 18 år. For at sikre håndhævelsen af disse regler er aftalepartierne enige om at undersøge mu- ligheden for at stille krav om aldersverifikation ved brug af tjenester, der formidler sugardating. Undersøgelsen vil indgå i en samlet og allerede igangsat analyse af mulig- heden for brug for aldersverifikation. Justitsministeren vil præsentere re- sultaterne af undersøgelsen for aftalepartierne snarest muligt efter vedta- gelsen af retsakten om digitale tjenester i EU, da det vil give mere klarhed over, om der er handlemuligheder nationalt. III. Lovforslaget I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, er der i det fremsatte lovforslag foretaget en indholdsmæssig ændring for så vidt angår forældelse af overtrædelser af den foreslåede bestemmelse om groo- ming. Der lægges således op til, at groomingbestemmelsen skal være om- fattet af straffelovens § 94, stk. 4, 1. pkt., så forældelsesfristen for grooming begået mod en forurettet, der var under 15 år på gerningstidspunktet, tidligst regnes fra den dag, den forurettede fylder 21 år. I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, er ikrafttrædelsestidspunktet endvidere ændret til den 1. juli 2023. Derudover er der tilføjet et pkt. 4 om lovforslagets ligestillingsmæssige kon- sekvenser i lovforslagets almindelige bemærkninger i forhold til udkastet til lovforslag, der har været i offentlig høring, så det fremgår, at lovforslaget vurderes at indeholde ligestillingsmæssige aspekter. Der er yderligere i pkt. 5 om økonomiske konsekvenser og implemente- ringskonsekvenser for det offentlige i lovforslagets almindelige bemærknin- ger ændret i forhold til udkastet til lovforslag, der har været i offentlig hø- ring, så det nu fremgår, at merudgifterne på Justitsministeriets område vur- deres at være i omegnen af 22,4 mio. kr. årligt. Udgifterne vil fortsat blive afholdt inden for de relevante myndigheders eksisterende økonomiske ram- mer. Side 28/28 Endelig er der foretaget en række præciseringer og tydeliggørelser samt fo- retaget ændringer af sproglig eller lovteknisk karakter, herunder tilføjet en konsekvensændring.
Samlet pdf med høringssvar.PDF
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l50/bilag/1/2664664.pdf
1
Anne Sofie Brix
Fra: £Strafferetskontoret (951s18)
Sendt: 9. september 2022 16:24
Til: Anne Sofie Brix; Rune Kistrup
Emne: VS: Til Justitsministeriet, høringssvar fra biskoppen over Viborg Stift, lovforslag om
ændring af straffeloven og retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser,
sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af religi (STPR F2:
20
Sag: 2022-731-0103
Sagsdokument: 2568328
Fra: Mette Nielsen <MENI@KM.DK>
Sendt: 9. september 2022 13:07
Til: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Emne: Til Justitsministeriet, høringssvar fra biskoppen over Viborg Stift, lovforslag om ændring af straffeloven og
retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af
religi (STPR F2: 204...
Til Justittsministeriet,
Med henvisning til høringsbrev af 6. september 2022 med høring af udkast til lovforslag om ændring af
straffeloven og retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med
voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed), kan jeg oplyse, at biskop Henrik Stubkjær ingen
bemærkninger har til udkastet.
Med venlig hilsen
Mette Nielsen
Bispesekretær
VIBORG STIFT
Domkirkestræde 1, 8800 Viborg
T: 8726 2170
M: 2425 2758
W: viborgstift.dk
Se hvordan vi behandler personoplysninger i Viborg Stift
Offentligt
L 50 - Bilag 1
Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
Ri be La nde vej 35 - 37 · 61 00 H a der sl ev · + 45 74 5 2 2 0 25 · ha d ersl e vsti ft .d k · km had @ k m. dk
Justitsministeriet
Den 13-09-2022/LCK
Sagsnr. 2022 - 26638
Akt. nr. 2053306
Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Initiativer mod
digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og
udnyttelse af religiøs afhængighed) – Høringssvar fra biskoppen over Haderslev
Stift.
Biskoppen over Haderslev Stift har gennemgået ovennævnte udkast.
Biskoppen kan tiltræde forslaget til ændring af straffelovens § 220, og forslaget til et
nyt 2. pkt.
Biskoppen kan tiltræde bemærkningernes afgrænsning af gerningspersonen ”religiøs
leder”, samt afgrænsningen af begrebet ”menighed”.
Med venlig hilsen
Biskop Marianne Christiansen
P.b.v.
Lars Chr. Kjærgaard
stiftskontorchef
1
Anne Sofie Brix
Fra: Hanne Aaskov Paroli <HAPA@kl.dk>
Sendt: 20. september 2022 09:32
Til: £Strafferetskontoret (951s18); Anne Sofie Brix
Cc: Hanne Aaskov Paroli
Emne: Høring - Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven og retsplejeloven
(Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med
voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed) - J.nr. (2022-731-0103)
Sag: 2022-731-0103
Sagsdokument: 2580403
Til Justitsministeriet
KL har ingen bemærkninger til den fremsendte Høring - Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven og
retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af
religiøs afhængighed) - J.nr. (2022-731-0103)
Med venlig hilsen
Hanne Aaskov Paroli
Med venlig hilsen
Chefsekretær
Jura og EU
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
D
E
+45 3370 3495
HAPA@kl.dk
T
W
+45 3370 3370
kl.dk
København den 15. september 2002
Vedr.: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven
(Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og
udnyttelse af religiøs afhængighed).
Jeres sagsnr. 2022-731-0103
Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovenstående udkast til lovforslag.
Selv om der er en vis risiko for at bevæge sig ud på en glidebane, hvis man først bevæger sig ud i at
kriminalisere specifikke stillinger, som går ud over den nuværende § 220 i straffeloven, så er det
vores opfattelse, at der i religiøse sammenhænge kan opstå et helt særligt tillidsforhold mellem en
præst/leder og et medlem af præstens/lederens menighed. Et forhold, som fuldt kan være på
niveau med forholdet mellem eksempelvis læge og patient eller psykolog og klient.
Dette kan eksempelvis opstå i sjælesorgssamtaler, men i visse religiøse miljøer også alene i kraft af
lederens religiøse autoritet.
Dette særlige tillids- eller autoritetsforhold kan en præst/leder bruge til at manipulere
menighedens medlemmer – som vi har set enkelte eksempler på de senere år. Som det er nu, er
det ikke kriminelt at udnytte dette særlige forhold til at opnå eksempelvis samleje eller andre
seksuelle ydelser. Hverken bestemmelserne i samtykkeloven eller loven om psykisk vold kan finde
anvendelse på området. Forslaget lukker med andre ord et hul i den nuværende lovgivning - og
derfor hilser vi det velkomment.
Det er naturligvis vigtigt, at et sådant lovindgreb ikke lægger begrænsninger på religiøse
autoriteters mulighed for at indgå i forhold med en partner pågældendes menighed. Vi noterer os,
at forslaget også tager højde for dette.
Mikael Wandt Laursen
Generalsekretær
mwl@frikirkenet.dk
tlf. 42 42 22 15
Side 1 af 1
BISKOPPEN OVER AARHUS STIFT
Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C
Telefon │
Mail │
www │
8614 5100
kmaar@km.dk
aarhusstift.dk
Justitsministeriet
strafferetskontoret@jm.dk
anbr@jm.dk
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven
og retsplejeloven (initiativer mod digitale krænkelser,
sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse
af religiøs afhængighed)
I har i brev af 6. september 2022 anmodet biskoppen over Aarhus Stift
om en udtalelse til ovennævnte høring.
Det skal hermed meddeles, at biskop Henrik Wigh-Poulsen ingen
bemærkninger har til høring over udkast til forslag til lov om ændring
af straffeloven og retsplejeloven (initiativer mod digitale krænkelser,
sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af
religiøs afhængighed).
Med venlig hilsen
Henrik Wigh-Poulsen
Den │
Akt.id. │
Sagsnr. │
Ansvarlig │
21. september 2022
2067308
2022 - 26592
HWPO/jf
Korskærvej 25
Tlf. 75 92 61 00
7000 Fredericia
indremission.dk
Sekretariat
sek@imh.dk
Fax 75 92 61 46
Lede til Jesus - leve i Ham
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
strafferetskontoret@jm.dk og anbr@jm.dk
Sagsnummer 2022-731-0103
Fredericia, den 21. september 2022
Høringssvar vedrørende Udkast til Forslag til ændring af straffeloven og
retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsni-
gelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed)
Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark takker for muligheden for at afgive hørings-
svar til ovenstående udkast til lovforslag. Vi støtter forslagets ændringer af straffeloven og
retsplejeloven – og dermed også den foreslåede udvidelse af det strafbare område i
straffelovens § 220. Vi er enige i, at ingen må misbruge en arbejdsmæssig, økonomisk eller
behandlingsmæssig afhængighed til seksuelle krænkelser – og i det lys giver det god
mening at tilføje religiøs afhængighed. Groft misbrug (jf. s51-52) er ikke acceptabelt, og en
klar lovgivning på området vil også være en hjælp i kirkelig sammenhæng til at kunne gri-
be ind og henvise til myndighedsinstanser. Det påhviler ledere at udvise et særligt ansvar
for at behandle mennesker med ordentlighed og respekt. Overgreb og magtmisbrug må
aldrig blive tolereret.
Lederens magtposition medfører et særligt ansvar over for det menneske, man udøver sin
magt i relation til. Hvis lederen misbruger en ulige relation, bør det være særligt skærpende
for straffen i forbindelse med overgreb. Den sjælesørgeriske samtale er et eksempel på en
relation, hvor et ulige forhold er til stede. Sjælesorgen kan være til stor velsignelse, men
misbruges magtpositionen, kan det få alvorlige konsekvenser for den, det går ud over. Det
ulige forhold kalder derfor på en særlig omhyggelighed, hvor etik og moral skal holdes højt.
I de senere år har der været grove eksempler på, at en præst/leder har (mis)brugt dette
særlige tillids- eller autoritetsforhold til at manipulere menighedens medlemmer. Vi er klar
over, at disse eksempler danner baggrund for den forslåede tilføjelse. Som loven er nu, er
det ikke kriminelt at udnytte dette særlige forhold til at opnå eksempelvis samleje eller
andre seksuelle ydelser. Hverken bestemmelserne i samtykkeloven eller loven om psykisk
vold kan finde anvendelse på området. Derfor hilser vi det velkomment, at der med
forslaget lukkes et hul i den nuværende lovgivning.
Korskærvej 25
Tlf. 75 92 61 00
7000 Fredericia
indremission.dk
Sekretariat
sek@imh.dk
Fax 75 92 61 46
Lede til Jesus - leve i Ham
Det er naturligvis vigtigt, at et sådant lovindgreb ikke lægger begrænsninger på religiøse
autoriteters mulighed for at indgå i forhold med en partner i pågældendes menighed. Vi
noterer os, at forslaget også tager højde for dette.
Mangel ved lovforslaget
Vi undrer os dog over, at forslagets tilføjelse angående § 220 alene angår religiøse ledere,
når det grundlæggende handler om en magtrelation i forhold, hvor der kan være tale om
ulige forhold i magtpositionen.
I de senere år er der blevet afsløret en lang række tilfælde af magtmisbrug og seksuelle
krænkelser i politisk og sportslig sammenhæng, hvor magtfulde ledere og autoriteter på
tomandshånd har udvist groft misbrug. En stramning af straffeloven med den foreslåede
tilføjelse bør ikke alene rette sig mod religiøse samfund (ledere/præster), men mod ledere
og magtforhold generelt.
Vi bakker som nævnt op om lovforslagets intention og konkrete ændringer, men vi vil
påpege, at også dette lovforslag let får karakter af en lidt for hurtig mistænkeliggørelse for
det religiøse område fra politisk side, hvor man undtager sammenlignelige magtrelationer
på det politiske områder. Det er helt rimeligt at sidestille religiøse magtrelationer med
andre, men lovudkastet og dets bemærkninger fremhæver religiøse relationer i særlig grad.
Hvorfor denne mistænkeliggørelse og særliggørelse af religiøse ledere? Det er en usund
tendens at problematisere og mistænkeliggøre religiøse forhold. Den slags marginalisering
af bestemte befolkningsgrupper hører for os at se ikke til i et åbent, demokratisk samfund
som det danske.
Derfor anbefaler vi, at stramningerne i lovgivningen – også tilføjelsen i § 220 – bør
gælde alle ledere, uanset om det er i erhvervsliv, politik eller på det religiøse område.
Med venlig hilsen
p.v.a.
Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark
Hans-Ole Bækgaard Jens Medom Madsen
formand generalsekretær
hans-ole.baekgaard@indremission.dk jmm@imh.dk
1
Anne Sofie Brix
Fra: Jan Hempel <Jan.Hempel@politiforbundet.dk>
Sendt: 26. september 2022 10:11
Til: £Strafferetskontoret (951s18)
Cc: Anne Sofie Brix
Emne: VS: Høring - Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven og retsplejeloven
(Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med
voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed) J.nr. (2022-731-0103)
Vedhæftede filer: Høringsbrev (generel).pdf; Høringsliste.pdf
Sag: 2022-731-0103
Sagsdokument: 2587484
Til Justitsministeriet.
Politiforbundet har ingen bemærkninger til høringen.
Politiforbundets jr.nr. 2022-00922.
På forbundets vegne - og med venlig hilsen
Jan Hempel
Forbundssekretær
H.C. Andersens Boulevard 38
DK-1553 København V
Tlf. +45 3345 5965
E-mail mail@politiforbundet.dk
Politiforbundet passer på dine data, læs mere om vores behandling af dine oplysninger her https://www.politiforbundet.dk/om-politiforbundet/politiforbundets-
databeskyttelsespolitik
Denne e-mail fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale. E-mailen er kun beregnet for ovennævnte modtager(e). Hvis du har modtaget e-mailen ved
en fejl, beder vi dig venligst kontakte afsenderen og i øvrigt slette e-mailen, incl. eventuelle kopier og vedhæftede dokumenter.
På forhånd tak
Henvendelser kan rettes skriftligt til Politiforbundet. Der kan sendes sikkert til mail@politiforbundet.dk. Det forudsætter dog, at du selv har adgang til at sende
fra sikkermail.
HJÆLP VOLDSOFRE Facebook – Hjælp Voldsofre
Rådhusstræde 7, 1. Instagram - hjaelpvoldsofre
8900 Randers C www.voldsofre.dk
Tlf 8641 5900
voldsofre@voldsofre.dk
E-mail: strafferetskontoret@jm.dk anbr@jm.dk
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1012 København K
26. september 2022
Sagsnr. 2022-731-0101
Høringssvar vedr. sagsnr. 2022-731-0101 vedr. forslag til lov om ændring af straffeloven og
retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse
af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed)
Hjælp Voldsofre har med tak modtaget indbydelse til at afgive høringssvar i anledning af forslag til lov om
ændring af straffeloven og retsplejeloven, og med henblik på at gennemføre initiativer mod digitale
krænkelser, sidestille tilsnigelse af samleje med voldtægt, udnyttelse af religiøs afhængighed, og
derforuden indføre selvstændige bestemmelser om grooming og sextortion.
Vores overordnede opfattelse er, at der er tale om et vigtigt skridt i retning af at beskytte (sårbare)
personer mod seksuelle krænkelser, og derforuden gennemføre tiltrængte og relevante kriminaliseringer
af seksuelle udnyttelser og krænkelser, som længe har været en realitet i det danske samfund.
Det fremsatte lovforslag synes at indeholde seks punkter, der nærmere er kommenteret nedenfor som
følger:
1. Grooming
Såvel hos Sekretariatet som hos foreningens talsperson og advokat har der gennem de sidste 20 år været
tiltagende sager med typisk voksne/værger, der fortæller, at deres børn har været udsat for at blive
systematisk udnyttet og manipuleret af en langt ældre person, der langsomt har opbygget en usund
relation, tilsyneladende med henblik på at udnytte den unge til en seksuel krænkelse.
Ordet grooming har for så vidt længe været kendt i straffesystemet. Foreningens advokat har ved adskillige
lejligheder drøftet problematikken med anklagemyndigheden i forskellige sager med henblik på nærmere
at få beskrevet selve den forudgående udnyttelse og manipulation, der har gjort det muligt for den
krænkende part at udnytte barnet. Dette med henblik på, at denne proces kunne være med til at løfte
bevisbyrden for det kriminelle forsæt til at begå en strafbar handling, som f.eks. en overtrædelse af
straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse eller sågar overtrædelse af straffelovens § 216 om
voldtægt.
HJÆLP VOLDSOFRE Facebook – Hjælp Voldsofre
Rådhusstræde 7, 1. Instagram - hjaelpvoldsofre
8900 Randers C www.voldsofre.dk
Tlf 8641 5900
voldsofre@voldsofre.dk
Imidlertid har selve processen jo netop ikke været strafbar. Vi anser det for vigtigt i relation til at beskytte
de sårbare unge, at der nu sker selvstændig kriminalisering af processen. Vi finder således en indførelse af
den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 231 for en tiltrængt modernisering af den danske straffelov.
Vi har hæftet os ved det på side 11 andet sidste afsnit i lovforslaget anførte om betænkelighederne ved,
om der evt. er en risiko for, at fremtidige sager nu ”kun” vil blive ført efter grooming bestemmelsen som
følge af, at bevisbyrden for overtrædelse for forsøg på andre seksuelle forbrydelser er for vanskelige at
løfte. I den forbindelse bemærkes, at vi finder det oplagt, at der i enhver situation rejses tiltale for den
grovest mulige krænkelse, hvortil i øvrigt kommer, at det bestemt ikke forekommer os at være udelukket,
at der kan rejses tiltale for overtrædelse af begge bestemmelser. Det er således helt oplagt, at selve
groomingen i sig selv er krænkende for den forurettede, hvortil jo så kommer, at evt. forsøg på voldtægt
også vil være krænkende.
Vi finder det navnlig relevant at fremhæve – som det også er anført i teksten til lovforslaget – at den unge
ofte vil føle sig særligt krænket af, at de er blevet manipuleret til at tro, at de selv har været indforstået
med et givent overgreb, eller måske tilmed er blevet manipuleret til selv at tage initiativ til yderligere
kontakt og en eskalering af en usund (seksuel) relation.
I forhold til aldersgrænsen er vi fuldstændig enige i, at der må gælde en aldersgrænse på 18 år. Det er
helt oplagt, at også 15-17-årige er børn og særligt sårbare. Hertil kommer det helt oplagte, at flere 12-14-
årige, som surfer på nettet for at opnå kontakt til andre, formentlig lyver sig ældre, og således meget vel
kan have udgivet sig for at være 17 år.
Vores overordnede bemærkninger er derfor, at vi bakker fuldt ud op om den foreslåede bestemmelse.
2. Beskikkelse af bistandsadvokat til ofre for grooming samt vederlagsfri rådgivning til samme
forud for evt. politianmeldelse
Vi finder det kun rimeligt, at ofre for grooming skal have lejlighed til at få beskikket en bistandsadvokat –
også selvom der evt. ikke efterforskes en sag om forsøg på voldtægt eller andre egentlige seksuelle
krænkelser.
Vi finder det meget interessant, at man har lagt op til at udvide ordningen med vederlagsfri rådgivning til
ofre forud for en evt. politianmeldelse. Foreningen har i sagens natur ikke selv haft erfaringer med denne
forudgående rådgivning, men det har foreningens talsperson, advokat Helle Hald, der ligeledes er
praktiserende advokat.
Ordningen fungerer relativt tilfredsstillende, om end det er helt oplagt, at ofre for seksuelle overgreb kan
have svært ved at nøjes med en enkelt times rådgivning, da de typisk vil have brug for en opfølgning efter
en telefonsamtale. Hertil kommer, at der er nogle helt konkrete udfordringer, idet den (beskikkede)
bistandsadvokat rent faktisk er forpligtet til at udarbejde et aftalebrev forud for den pågældende samtale,
hvilket jo helt naturligt kan afskrække flere ofre, der end ikke er indstillet på at indgå en sådan aftale
relation på det tidspunkt, hvor de er i tvivl, om der skal indgives en anmeldelse for et seksuelt overgreb.
Den foreslåede ordning tilbyder børn og unge en vederlagsfri samtale, hvilket er meget positivt. I
forbindelse med indførelse af selve ordningen skal man dog være opmærksom på, at det skal præciseres,
om det er den unge selv, der kan indgå en aftale med en advokat, om den unge selv skal have et aftalebrev
eller om den unge vil være nødsaget til at gå via sine forældre/værge, hvilket kan blokere for, at den unge
HJÆLP VOLDSOFRE Facebook – Hjælp Voldsofre
Rådhusstræde 7, 1. Instagram - hjaelpvoldsofre
8900 Randers C www.voldsofre.dk
Tlf 8641 5900
voldsofre@voldsofre.dk
overhovedet retter henvendelse til en (beskikket) bistandsadvokat, da det forhold, at man er udsat for
grooming, ofte er forbundet med skam og flovhed overfor forældre.
Derudover bør man være opmærksom på, at en times vederlagsfri rådgivning kan være alt for lidt i forhold
til en ung sårbar person, der måske tilmed nødvendigvis vil skulle tilbydes et fysisk møde.
Endelig kommer det forhold, at man skal være opmærksom på, hvilke advokater der rådgiver den unge. I
hvilken forbindelse det kan oplyses, at Hjælp Voldsofres talsperson og advokat deltager i forskellige
arbejdsgrupper under Justitsministeriet via Advokatsamfundet med henblik på en gennemgående drøftelse
af hele bistandsadvokatsordningen.
Med disse bemærkninger ser vi dog særdeles positivt på, at der tilbydes potentielle ofre for grooming
mulighed for at få en beskikket bistandsadvokat og vederlagsfri rådgivning forud for en evt. anmeldelse.
3. Kriminalisering af sextortion
Med det fremsatte lovforslag mener vi kort og godt, at man handler med ”rettidig omhu”. Sextortion er
trods alt et relativ nyt fremkommet fænomen, og det er særdeles positivt, at man så hurtigt tager stilling
til at få kriminaliseret denne forbrydelse.
Vi er således fuldstændig enig med det i lovforslaget anførte, at det skal være strafbart, hvis en
gerningsperson formår en forurettet til at udføre seksuelle handlinger på sig selv. Bestemmelsen synes
hensigtsmæssigt placeret i straffelovens § 225, og der er ikke bemærkninger til selve udformningen.
4. Beskyttelse af personer under 18 år mod udnyttelse af religiøs afhængighed
Vi er fuldstændig enige med Justitsministeriet i, at unge i den persongruppe, der er omfattet af
straffelovens § 223, kan være særligt sårbare overfor de personer, som har en opdragende funktion for
dem.
Det er således helt oplagt, at de pågældende potentielle krænkere/de voksne formentlig har en særlig
adgang til at påvirke de sårbare unge i seksuel retning.
Vi henleder opmærksomheden på, at det allerede i forbindelse med lovforslag nr. 31 af 4. oktober 2017
om ændring af straffeloven, erstatningsansvarsloven m.v., er anført, at seksuelt misbrug af børn hører til
nogle af de allergroveste overtrædelser af straffelovens regler om seksuelle forbrydelser, og at sådanne
krænkelser kan have langvarige og traumatiserende konsekvenser for barnet. Det fremgår endvidere, at
andet seksuelt forhold end samleje kan være lige så indgribende for et barn som fuldbyrdet samleje.
Når det derforuden tages i betragtning, at der gennem den senere tid i mediebilledet kan læses om sager,
hvor børn og unge i religiøse institutioner er blevet udsat for krænkelser, der muligvis ikke svarer til
anvendelsesområdet for § 223, forekommer det os fuldstændig oplagt at udvide anvendelsesområdet til
også at omfatte blufærdighedskrænkelser.
Vi har ikke bemærkninger til den foreslåede udformning af bestemmelsen.
HJÆLP VOLDSOFRE Facebook – Hjælp Voldsofre
Rådhusstræde 7, 1. Instagram - hjaelpvoldsofre
8900 Randers C www.voldsofre.dk
Tlf 8641 5900
voldsofre@voldsofre.dk
5. Modernisering af sprogbrug i digitale krænkelser
Vi kan indledningsvis bekræfte, at vi er enige i, at betegnelsen pornografisk indirekte kan indikere en
gensidighed. Vi er ligeledes stødt på problematikken om, at begrebet børnepornografi i situationer, hvor
en ung deler et foto af seksuel karakter af en anden ung, i folkemunde misvisende betegnes som værende
børneporno.
Ikke desto mindre er det jo således, at der er tale om børneporno efter den nugældende bestemmelse i
straffelovens § 235. Det ser vi heller ikke, at der skal laves om på med den foreslåede ændring.
Vi er enige med Justitsministeriet i, at det altid er relevant at se på modernisering af sprogbruget, og vi
kan derfor fuldt ud tilslutte os, at enhver anvendelse af begrebet pornografiske fotografier, film mv.
fremadrettet ændres til seksuelt materiale.
Vi har ikke bemærkninger til den konkrete udformning af det fremsatte forslag.
6. Sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt
I forbindelse med indførelsen af samtykkebaseret voldtægtslovgivning har der været et stigende fokus på
den seksuelle selvbestemmelsesret. Vi anser det for at være helt naturligt, at det nu også er tid til at se på
modernisering af bestemmelsen om tilsnigelse af samleje.
Indledningsvis bemærkes, at vi er enige i, at dette bør betragtes som værende voldtægt, og at det således
passende kan placeres i straffelovens § 216. Vi har ikke bemærkninger til den konkrete udformning eller
placeringen af bestemmelsen.
I forhold til indførelse af bestemmelsen i øvrigt vil visse organisationer formentlig anse det for at være
betænkeligt, at man betragter tilsnigelse af samleje som en egentlig voldtægt, idet der terminologisk jo
ikke er det kriminelle foresæt til at begå en voldtægt, hvis man ”blot” tager fejl af hvilken person, man har
samleje med.
Heroverfor mener vi, at hensynet til den forurettede er langt større. Vi finder det væsentligt at fremhæve,
at det nødvendigvis må være den initiativtagende/penetrerende part, der bærer ansvaret for, at et
gennemført samleje sker med den fornødne gensidighed med den, man er sammen med.
I den forbindelse bemærkes, at Hjælp Voldsofre og foreningens talsperson og advokat ved adskillige andre
lejligheder har tilkendegivet at være fuldstændig enig i ansvarsbetragtningen som fremhævet af
mindretallet i Straffelovsrådets betænkning nr. 1574/2020 om frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse.
Det følger af betænkningen, at:
”Mindretallet finder, at det er afgørende, at den, der tager initiativ til samleje skal have del i
”afklaringspligten”, således at en ny voldtægtsbestemmelse ikke cementerer en urealistisk opfattelse af
individets frie handlerum, hvor fokus, herunder det bevismæssige fokus, vil være på offerets evne til at
sige fra og kommunikere dette. I stedet bør fokus være på det gensidige ønske om samleje.”
HJÆLP VOLDSOFRE Facebook – Hjælp Voldsofre
Rådhusstræde 7, 1. Instagram - hjaelpvoldsofre
8900 Randers C www.voldsofre.dk
Tlf 8641 5900
voldsofre@voldsofre.dk
Med disse bemærkninger skal vi blot understrege, at vi anser det for at være helt oplagt, at tilsnigelse af
samleje med en person, der forveksler gerningspersonen med en anden, sidestilles med voldtægt.
Med venlig hilsen
HJÆLP VOLDSOFRE
Talsperson Helle Hald, advokat (H), partner i SIRIUS advokater
1
Anne Sofie Brix
Fra: Merete Bonde Jørgensen
Sendt: 26. september 2022 11:00
Til: £Strafferetskontoret (951s18); Anne Sofie Brix
Cc: Jakob Tjalve; Rasmus Bruun
Emne: Socialstyrelsens svar på Høring - Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven og
retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af
samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed) J.nr. (2022-731-0103)
Sag: 2022-731-0103
Sagsdokument: 2587678
Kære Anne Sofie Brix
Socialstyrelsen har modtaget Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven
(Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs
afhængighed).
Socialstyrelsen finder lovforslaget relevant og har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Venlig hilsen
Merete Bonde Jørgensen
Specialkonsulent
Børn, Unge og Familier
Mobil +45 41 93 24 85
mbj@socialstyrelsen.dk
Telefon +45 72 42 37 00
www.socialstyrelsen.dk
Sådan behandler vi dine personoplysninger
Justitsministeriet Dato: 27-september-2022
Strafferetskontoret Dok.nr.: 2075384
Sagsbehandler: TRFP
Bispeembedet
Bemærkninger til udkast til forslag om ændring af straffeloven og retsplejeloven.
Jeg har gennemgået ovenstående udkast og kan tiltræde en ændring af straffelovens § 220
samt forslaget til et nyt 2. pkt.
Med venlig hilsen
Marianne Gaarden
Biskop over Lolland-Falsters Stift
1
Anne Sofie Brix
Fra: Betina Møgelvang Bloch <BEBLOC@rm.dk>
Sendt: 27. september 2022 11:36
Til: £Strafferetskontoret (951s18); Anne Sofie Brix
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven
Sag: 2022-731-0103
Sagsdokument: 2589972
Kære Anne Sofie Brix
Hermed sender jeg høringssvar fra Region Midtjylland.
Bemærkninger fra vores område 'Specialområde Børn og Unge´;
1. Vi bifalder forslaget om indsættelse af ny paragraf med straf for grooming jf.:
"§ 231. Den, som systematisk eller ved manipulation under udnyttelse af en på
alder og erfaring beroende overlegenhed opbygger en relation til en person under
18 år med forsæt til at udsætte den pågældende for en seksuel krænkelse, straffes
for grooming med bøde eller fængsel indtil 2 år.",
Da vi i flere tilfælde på flere af vores institutioner har oplevet potentielle tilfælde af grooming,
som ikke på daværende tidspunkt kunne anmeldes.
2. Vi bifalder den sproglige afklaring ift. gennem hele lovforslaget at ændre ordet »pornografisk«
til: »seksuel«, da det giver et mere udvidet og dækkende billede af de potentielle overgreb, der
kan finde sted og at det ikke længere kan forveksles med "blot" legal pornografisk materiale,
som begge parter har givet samtykke til.
3. Vi ser også positivt på at det foreslås at udvide det strafbare område i straffelovens § 220 og §
225, jf. § 220, om groft misbrug af en persons arbejdsmæssige, økonomiske eller behandlings-
eller plejemæssige afhængighed til at skaffe sig samleje eller andet seksuelt forhold med
vedkommende. Hermed bliver vigtigheden af både det moralske og etiske ansvar hos
medarbejdere og ledelse på Socialområdet understreget.
4. I forhold til dilemmaet om aldersgrænsen for straf ift. grooming jf.:
"Særligt for så vidt angår aldersgrænsen for, hvornår en straffelovsbestemmelse
om grooming skal kunne finde anvendelse, bemærkes det, at det flertal i
arbejdsgruppen, som anbefaler en særskilt kriminalisering af grooming,
er delt på dette spørgsmål. Et flertal anbefaler således en aldersgrænse på 15
år svarende til den seksuelle lavalder, mens et mindretal anbefaler en
aldersgrænse på 18 år svarende til den almindelige myndighedsalder."
Har vi desværre oplevet en række tilfælde fra vores insitutioner, hvor kognitivt velfungerende
unge mellem 15 og 18 år, der ikke var anbragt hos os, har manipuleret med nogle af vores
anbragte unge mellem 12 og 18 år og udsat dem for en seksuel krænkelse. Derfor mener vi, at
aldersgrænsen for kriminalisering af grooming skal ligge på 15 år.
Med venlig hilsen
Betina Møgelvang Bloch
Jurist
Tel. +45 51425534
bebloc@rm.dk
Socialområdet ▪ Socialstaben
Tingvej 15B ▪ DK-8800 Viborg
2
www.social.rm.dk
Løgumkloster, d. 26. september 2022
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven
(Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og
udnyttelse af religiøs adfærd).
Dette høringssvar angår pkt. 2.7 Groft misbrug af religiøs afhængighed
Formålet med udvidelsen af straffelovens § 220 er, at bestemmelsen også skal angå en religiøs
leders misbrug af et afhængighedsforhold mellem den religiøse leder og et medlem af menigheden
til at opnå samleje. Der er tale om en skærpet regel, da den netop også kan gøres gældende, hvor
menighedsmedlemmet har givet samtykke til samlejet.
Den religiøse leders rolle sidestilles hermed med terapeutens, lægens eller psykologens rolle – idet
der er tale om et skærpet ansvar begrundet i en asymmetrisk relation, hvor der må formodes at være
et særligt tillids- og afhængighedsforhold mellem professionsindehaveren og klienten/patienten/
menighedsmedlemmet. Netop derfor er det ikke tilstrækkeligt at der kan henvises til samtykke i
forbindelse med indgåelse af samleje.
Hensigten med udvidelsen af §220 vurderes i udgangspunktet positivt, da det i alle de anførte
professioner er afgørende, at fagpersonen ikke udnytter sin særlige rolle til at misbruge den af
klienten/patienten/ menighedsmedlemmet udviste tillid.
Der bør imidlertid anføres, at der for præster ansat i folkekirken med det angivne kriterie ”om der
betales kontingent” er tale om en meget stor menighed. Det bør derfor skærpes, at den i §220
anførte regel gælder i tilfælde, hvor der er tale om et konfidentielt forhold mellem præst og det
pågældende medlem – ellers vil præstens retssikkerhed være svækket. Uden en sådan præcisering
vil det i praksis ikke være muligt at kunne indgå i et forhold med en partner fra menigheden, uden
at der hermed gives køb på præstens retssikkerhed.
Hans Vium Mikkelsen
Rektor, FUV
SSP-Samrådets bemærkninger til høringssvar om forslag til
lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Initiati-
ver mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af
samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængig-
hed)
SSP-Samrådet vil takke for muligheden for at afgive bemærkninger til forslag til lov om
ændring af straffeloven og retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling
af tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed).
SSP-Samrådet bakker op om at opdatere lovgivningen til at indeholde mere tidssvarende
definitioner og udvidelser til at være i overensstemmelse med et hverdagsliv som i høj
grad også foregår online og på sociale medier.
Hertil vil SSP-Samrådet rose det foregående arbejde for lovforslaget med inddragelse af
en kompetent arbejdsgruppe.
SSP-Samrådet bakker op om alle forslagene som de er fremstillet i udkastet.
SSP-Samrådet stiller sig naturligvis til rådighed ved spørgsmål, og ser frem til at følge det
videre arbejde med lovforslaget. Såfremt I måtte have spørgsmål, er I velkomne til at
kontakte SSP-Samrådet på sekretariat@ssp-samraadet.dk
På vegne af SSP-Samrådet
Benny Husted Pernille Ødegaard Skovsted
Formand Næstformand
SSP-Samrådet
Benny Husted
Formand
Tlf.: 2325 8547
Benny.husted@skanderborg.dk
Pernille Ødegaard Skovsted
Næstformand
Tlf.: 4053 3006
pede@gentofte.dk
www.ssp-samraadet.dk
29.09.2022
Fyens Stifts Bispeembede
Biskop Tine Lindhardt
Fyens Stift · Klingenberg 2 · 5000 Odense C
Tlf: 66 12 30 24 · e-mail: tili@km.dk
www.fyensstift.dk
Sagsb.:SAF
Sagsnr. 2022-29690
Justitsministeriet
Odense den 30. september 2022
Høringssvar fra biskoppen Fyens Stift - Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven og
retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med
voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed)
Biskoppen har gennemgået udkastet til det fremsendte lovforslag.
Biskoppen kan tiltræde udvidelsen af straffelovens § 220 med 2. pkt som omfatter en religiøs
leders grove misbrug af et mellem den pågældende og et medlem af dennes menighed bestående
afhængighedsforhold.
Mange venlige hilsener
Tine Lindhardt
1
Anne Sofie Brix
Fra: Seksualpolitisk Forum <kontakt@seksualpolitik.dk>
Sendt: 3. oktober 2022 07:50
Til: £Strafferetskontoret (951s18); Anne Sofie Brix
Emne: Høringssvar vedr. Initiativer mod digitale krænkelser m.m.
Sag: 2022-731-0103
Sagsdokument: 2596118
Til Justitsministeriet,
Tak for tilsendte forslag til lov om ændring af straffeloven og rets- plejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser,
sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed.)
Vi bakker op om forslagene.
Med venlig hilsen,
Seksualpolitisk Forum
Biskoppen over Roskilde Stift E-post kmros@km.dk
Palæet, Stændertorvet 3 A – tlf. 4638 1920
4000 Roskilde, d. 3. oktober 2022
Akt nr.: 2081361
/BPV
strafferetskontoret@jm.dk
anbr@jm.dk
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Initiativer
mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af
religiøs afhængighed) – jeres sagsnummer: 2022-731-0103.
Der henvises til Justitsministeriets e-mail af 6. september 2022 med udkast til forslag til lov om
ændring af straffeloven og retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af
tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed).
Jeg kan tilslutte mig forslaget.
Med venlig hilsen
Ulla Thorbjørn Hansen
Juliane Marie Centret
Center for Seksuelle Overgreb
Inge Lehmanns Vej 14 st.
2100 København Ø
Afsnit 5404
Telefon 35 45 40 85
Mail cso.rigshospitalet@regionh.dk
03.10.2022
Til strafferetskontoret@jm.dk
Til anbr@jm.dk
Center for Seksuelle Overgrebs høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af
straffeloven og retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse
af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed). Sagsnr. 2022-731-0103.
Center for Seksuelle Overgreb (CSO) på Rigshospitalet har siden 2000 tilbudt tværfaglig undersøgelse og
behandling inden for de medicinske, psykologiske og sociale områder i forhold til seksuelle overgreb.
Herudover rummer CSO et nationalt videnscenter, der forsker i og formidler viden om seksuelle overgreb.
CSO er grundlæggende enig i alle ændringsforslagene og har blot enkelte tilføjelser.
Det glæder CSO, at tilsnigelse til samleje foreslås ligestillet med voldtægt. Erfaringen i centret med denne
type af sager er, at ofrene oplever samme grad af krisereaktioner og symptomer som ofre for andre typer af
voldtægt.
CSO finder det vigtigt at påpege, at forskning viser, at visse fysiske reaktioner på seksuelle stimuli kan tolkes
som seksuel ophidselse, men at der i overgrebssituationer kan være tale om arousal noncorcordance. Det er
en kropslig reaktion på stimuli, som ikke hænger sammen med lyst (Levin & van Berlo 2014)1
. Det er vigtig
viden i retssager i denne type af sager, at en kropslig reaktion ikke er det samme, som at man har givet
samtykke (eller har lyst). Dette gælder naturligvis alle typer af voldtægter og seksuelle overgreb.
Ved tilsnigelse til samleje er det nærliggende også at overveje tilsnigelse til at fjerne kondomet undervejs –
hvad der kaldes stealthing. I CSO mener vi, at man bør overveje også at kriminalisere dette, da det er en grov
overtrædelse af samtykket og kan medføre smitte med seksuelt overførte sygdomme og – ved heteroseksuelt
overgreb – uønsket graviditet. Stealthing er forbudt i flere andre vestlige lande, såsom Tyskland, England,
New Zealand og i delstaten Californien, og i CSO mener vi, at det er en naturlig udvidelse af den
samtykkebaserede voldtægtslovgivning i Danmark.
Med venlig hilsen
Center for Seksuelle Overgreb
1
Levin, Roy J. & van Berlo, Willy (2014). Sexual arousal and orgasm in subjects who experience forced
or non-consensual sexual stimulation – a review. Journal of Clinical Forensic Medicine.
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Vedrørende lovforslag om bl.a. udnyttelse af religiøs afhængighed
Biskoppen over Københavns stift har med tak modtaget lovforslaget og har
følgende bemærkninger:
Biskoppen er enig i, at man nyder et særligt fortrolighedsforhold som
sjælesørger, et fortrolighedsforhold, der under visse omstændigheder kan
misbruges, og er derfor enig i lovforslagets intension.
Imidlertid finder biskoppen, at det vil være fejlagtigt at særliggøre det
religiøse område, når et tilsvarende fortrolighedsforhold kan forekomme i
andre fag som fx psykologer, læger, terapeuter m.fl.
Biskoppen finder derfor, at lovforslaget bør formuleres således, at det
omfatter enhver relation, hvor der kan etableres et afhængigt
fortrolighedsforhold i forhold til en professionel part, og ikke isolere dette
til det religiøse område. Dette kan fx ske i sammenhæng med straffelovens
§ 220, stk. 1.
Venlig hilsen
1
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Fremsendt per mail til strafferetskontoret@jm.dk og anbr@jm.dk
København, den 3 oktober 2022
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Initiativer mod
digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs
afhængighed) Sagsnr.: 2022-731-0103.
Foreningen Joan-Søstrene har modtaget ovennævnte forslag til lovændringer til høring.
Joan-Søstrene, som i over 45 år har rådgivet kvinder udsat for vold, voldtægt, incest og seksuel
chikane, har med interesse læst ovennævnte lovforslag og ikke mindst de mange henvisninger til
arbejdsgruppens input til lovforslaget. Joan-Søstrene finder det meget positivt, at Justitsministeriet i
arbejdsgruppen har medtaget organisationer, som arbejder konkret med ofrene for en del af de
omhandlede overgreb. Her har input fra bl.a. Digitalt Ansvar - som Joan-Søstrene selv er et aktivt
medlem af - formentlig været med til at sikre en viden om den digitale virkelighed for de børn og
unge, som bliver udsat for bl.a. grooming.
Det er overordnet positivt, at sprogbrugen både i forarbejderne og i selve lovforslaget er opdateret
til en nutidig virkelighed, f.eks. med brugen af betegnelsen ”seksuelt materiale” i stedet for
”pornografiske fotografier, film el.lign.” Tilsvarende er det positivt, at ofre for grooming bliver
berettiget til bistandsadvokat på linje med andre ofre for seksuelle overgreb og bl.a. får ret til en
vejledende samtale forud for anmeldelse.
Joan-Søstrene skal i forhold til flytningen af straffelovens § 221 til et nyt punkt 2 under § 216, stk.
1, bemærke, at det må betragtes som unødvendigt at opretholde en sådan bestemmelse. Med
indførelsen af den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse må tilsnigelse, når der ikke foreligger
samtykke, under alle omstændigheder være omfattet af den almindelige voldtægtsbestemmelse.
Det bemærkes under punkt 2.2.2. om en vederlagsfri samtale med en advokat forud for
anmeldelsen, at den såkaldte vederlagsfri vejledning kan udløse en henvendelse til forurettedes eget
forsikringsselskab, hvis forurettede måtte have en retshjælpsforsikring. Dette er et forhold, som ofre
2
for seksuelle overgreb typisk ikke vejledes om, når de får beskikket en bistandsadvokat. Det er
Joan-Søstrenes opfattelse, at denne praksis burde ophøre, men som minimum skal ofrene have klar
besked fra starten.
Det fremgår under punktet 2.2.3.”Den foreslåede ordning”, at ”Retten vil dog kunne afslå at
beskikke en bistandsadvokat, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter…”. Det vil være
væsentligt at få afklaret, hvem der vurderer dette forhold, idet selve beskikkelsen ganske vist
formelt foretages af retten, men i realiteten sker hos det lokale politi i forbindelse med anmeldelse.
I øvrigt er Joan-Søstrene enige i udkastet.
Såfremt der ønskes en uddybning af dette høringssvar, står vi naturligvis til rådighed. En folder om
Joan-Søstrene og vores arbejde er vedhæftet.
Med venlig hilsen
Joan-Søstrene
Red Barnet
Rosenørns Allé 12
1634 København V
Telefon 35 36 55 55
redbarnet@redbarnet.dk
www.redbarnet.dk
Red Barnet – altid på børnenes side
København, 04.09.2022
HØRINGSSVAR TIL LOV OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN OG RETSPLEJELOVEN (Initiativer mod digitale
krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed)
Red Barnet takker indledningsvist for muligheden for at udtale sig om lovændringen, som vi anser som
et kæmpe fremskridt. Red Barnet takker også for muligheden for at være repræsenteret i arbejdsgrup-
pen, som har bidraget med anbefalingerne til det aktuelle lovforslag. Vi er glade for, at der er blevet lyt-
tet, og at anbefalingerne har fået politisk opbakning.
Red Barnets kommentarer til delelementer i lovforslaget
Grooming
I Red Barnet ser vi forslaget om en groomingbestemmelse, der gør det kriminelt at manipulere et barn
med det formål at begå et seksuelt overgreb på barnet, som yderst vigtigt for børns retssikkerhed og ret
til beskyttelse. Rigtig mange børn, der har været udsat for grooming og seksuelle overgreb, bebrejder sig
selv. De reagerer ofte ved at vende skylden indad på en måde, der kan resultere i lavere selvværd eller
depressive tanker. Ofte lykkes gerningspersonen med at få børnene til at tro, at de selv ønskede det el-
ler lagde op til det. Derfor er det vigtigt, at vi som samfund gør det helt tydeligt, at det ikke er barnets
skyld. Med indførelsen af en groomingbestemmelse bliver det tydeligt for enhver, at det er kriminelt at
udsætte børn for grooming. Børnene får samfundets anerkendelse af, at det, de har været udsat for,
ikke er i orden, og at det ikke er deres skyld.
Indførslen af en selvstændig groomingbestemmelse øger også retsvæsnets bevidsthed om fænomenet.
Desuden kan en groomingbestemmelse have en forebyggende virkning. Hvis alle – børn som voksne – er
bevidste om, at grooming findes og er ulovligt, er det også lettere at få øje på det og sige fra over for
det.
Red Barnet ser det ydermere som vigtigt og positivt, at forslaget omfatter alle børn op til 18 år. Unge på
15, 16 og 17 år bliver også udsat for grooming. Derfor mener vi, at de også bør være beskyttet mod at
blive manipuleret til at indgå i uønskede seksuelle relationer. At en ung er over den seksuelle lavalder
betyder, at den unge kan samtykke til sex. Det er en ret, den unge har. Men den seksuelle lavalder har
ikke noget at gøre med, om voksne dermed må groome eller manipulere den unge til sex. Tværtimod
bør denne gruppe over den seksuelle lavalder beskyttes mod at blive groomet til uønsket sex eller sek-
suel dialog, da de netop er trådt ind i en fase, hvor de udforsker det seksuelle, hvilket kan gøre dem
mere sårbare i forhold til seksuel udnyttelse.
Vi har set flere sager, hvor 15-17-årige er blevet groomet. I den meget omtalte sag fra Varde, hvor 169
piger og unge kvinder var udsat for grooming, trusler og overgreb, var 82 af pigerne – svarende til halv-
delen af ofrene - i alderen 15-17 år. Groomeren skelner altså ikke nødvendigvis mellem, om barnet er
over eller under 15 år. Og derfor skal alle børn være beskyttet mod grooming.
Justitsministeriet,
Strafferetskontoret
Att: strafferetskontoret@jm.dk; anbr@jm.dk.
2/4
Red Barnet mener desuden, at børn og unge har ret til genoprejsning efter at have været udsat for groo-
ming. Derfor foreslår vi, at § 231 om grooming omfattes af straffelovens § 93 b, stk. 2, hvorefter der ikke
indtræder forældelse ved overtrædelse af en række bestemmelser vedrørende seksuelt misbrug af børn.
Beskikkelse af bistandsadvokat og vederlagsfri rådgivning til ofre for grooming forud for eventuel poli-
tianmeldelse
I Red Barnet ser vi det som positivt og yderst vigtigt, at der i forlængelse af forslaget om indførelse af en
ny groomingbestemmelse også bliver foreslået, at børn og unge i sager om grooming skal have mulighed
for at få beskikket en bistandsadvokat, ligesom de skal have adgang til en vederlagsfri samtale med en
advokat både før politianmeldelse og efter sagens afslutning. Red Barnet ser det endvidere som rele-
vant, at anvendelsen af bestemmelsen evalueres, når den har været i kraft i to år, med henblik på at un-
dersøge og sikre, at børn og unges retsstilling bliver imødekommet i tilstrækkelig grad.
Red Barnet havde gerne set, at børn, som har været udsat for grooming, også bliver sikret samme rets-
stilling som børn, der har været udsat for seksuelle overgreb under straffelovens øvrige bestemmelser,
når det kommer til retsplejelovens § 29 a om dørlukning. I sager om grooming kan behovet for at lukke
dørene under den forurettedes forklaring være lige så stort. Det er derfor fortsat vores anbefaling, at
der foretages konsekvensrettelser i form af tilføjelser til retsplejelovens § 29 a om dørlukning.
I forlængelse heraf, mener Red Barnet, at det er afgørende, at bistandsadvokater (og dommere m.fl., se
nedenfor) opkvalificeres, så de opnår viden om både fysiske og digitale seksuelle overgreb mod børn og
unge – herunder grooming. Således at de kan bistå med kvalificeret, juridisk hjælp suppleret med grund-
læggende viden om, hvilke psykologiske mekanismer, der kan være i spil i forbindelse med, at et barn
eller ung er blevet udsat for grooming.
Udvidelse af straffelovens § 225 til ufrivillige seksuelle handlinger på sig selv
Gennem de senere år har vi set en stigning i antallet af grove seksuelle overgreb mod børn og unge,
hvor overgrebene er begået med trusler og afpresning – det, der kan betegnes som sextortion. I Red
Barnet er vi derfor meget tilfredse med, at det foreslås at beskytte børn bedre mod denne type af over-
greb, så det for eksempel vil kunne straffes som voldtægt, hvis en gerningsperson tvinger et barn til at
udføre seksuelle handlinger, som fx indbefatter penetration med en genstand, på sig selv online.
Med ændringen anerkendes og ligestilles digitale overgreb i højere grad med fysiske overgreb. Hidtil har
straffelovens § 225 forudsat direkte berøring mellem – i det mindste – den enes kønsdel og den andens
legeme. At de direkte, fysiske handlinger udføres af den unge selv – og ikke af en anden person – æn-
drer ikke på, at der er tale om overgreb, og det får ikke den unge til at opleve overgrebet mindre kræn-
kende. Tværtimod ses det, at den unge ofte vender ansvaret for overgrebet indad. Digitale overgreb kan
have lige så store konsekvenser som fysiske. Derfor er det afgørende, at retssystemet sender et tydeligt
signal til børn og unge om, at det aldrig er dem, der bærer ansvaret for et overgreb. Ligegyldigt om det
sker fysisk eller digitalt.
Red Barnet gør dog opmærksom på, at børn og unge kan blive udsat for at udføre ufrivillige seksuelle
handlinger på sig selv også som en del af en groomingproces. Det vil således ikke altid være tilfældet, at
denne type af overgreb sker som en konsekvens af direkte trusler og afpresning.
3/4
Blufærdighedskrænkelse af personer under 18 år, som gerningspersonen er betroet til undervisning,
opdragelse mv.
Red Barnet mener, det er et godt og vigtigt forslag, at straffelovens § 223 udvides til at omfatte andre
former for seksuelle krænkelser, herunder blufærdighedskrænkelser. Det er med til at sikre, at betroede
personer ikke kan have seksuelle relationer til børn. Paragraffen er til for at beskytte børn mod uan-
stændige, krænkende forhold, og derfor bør blufærdighedskrænkelser også være omfattet.
Forholdet mellem fx en lærer og en elev er præget af et asymmetrisk magtforhold – måske endda beun-
dring fra elevens side. En elev bør efter Red Barnets opfattelse ikke befinde sig i en situation, hvor bar-
net kan ”samtykke” til seksualiserede handlinger, som eleven ikke har mulighed for at overskue konse-
kvenserne af.
Modernisering af straffelovens §§ 226, 227, 235, 262 a og 262 b
Red Barnet finder det yderst positivt, at det i forslaget bliver anerkendt, at “pornografisk” er et særdeles
misvisende ord i straffelovens bestemmelser om overgreb på børn. “Pornografi” bruges i almindelighed
om materiale med voksne, der frivilligt medvirker i seksuelle fotografier, film eller lignende. Ordet insi-
nuerer, at der er tale om samtykkebaseret materiale.
At begrebet “pornografisk” udgår, og at det i stedet skal fremgå af bestemmelsernes ordlyd, at der er
tale om materiale med seksuelt indhold, er ifølge Red Barnet et klart fremskridt. Samtidigt mener Red
Barnet, at det, at noget er seksuelt, er en subjektiv vurdering, og derfor ville “seksualiseret indhold”
have været mere præcis sprogbrug.
Red Barnet har i arbejdsgruppen arbejdet for ordlyden “overgrebsmateriale med børn”, fordi det er en
langt mere præcis og mindre vag betegnelse. Overgrebsmateriale med børn må aldrig benævnes på en
måde, der seksualiserer børn eller legitimerer, at de medvirker i materiale med seksuelt indhold. Det er
vigtigt at understrege også i straffelovens terminologi. For de 15-18-årige vil der i visse tilfælde kunne
anvendes termen seksualiseret indhold, men det terminologiske udgangspunkt bør være overgrebsma-
teriale med børn.
Red Barnet påskønner derfor, at bemærkningerne præciserer, at der, ’såfremt der er tale om materiale
omfattet af § 235, som forestiller et barn under 15 år, under alle omstændigheder vil være tale om sek-
suelt overgrebsmateriale. Såfremt materialet forestiller en person over 15 år, vil materialet derimod ikke
nødvendigvis kunne karakteriseres som ”overgrebsmateriale”, idet en person over 15 år vil kunne have
givet gyldigt samtykke til at medvirke’.
Indenfor seksuelle krænkelser og overgreb mod børn er der i en dansk kontekst et sprogbrug, der negli-
gerer og normaliserer de overgreb, som børn udsættes for. Ord som ”børneporno” og ”hævnporno” be-
nyttes i flæng i fx pressen. Red Barnet håber, at det sprogbrug vil ændre sig, når “pornografisk” ikke læn-
gere optræder i straffeloven i forbindelse med overgreb på børn.
Sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt
Red Barnet ser positivt på forslaget om, at tilsnigelse af samleje fremover bør sidestilles med voldtægt,
således at tilsnigelse af samleje med en person, der forveksler gerningspersonen med en anden, sidestil-
les med voldtægt efter den samtykkebaserede bestemmelse.
4/4
Øvrige bemærkninger
I Red Barnet var vi tilfredse med, at arbejdsgruppen skulle se nærmere på såkaldt sugardating. Børn, der
bliver betalt for intime eller seksuelle ydelser, bliver udsat for grov seksuel udnyttelse og overgreb. Som
samfund skal vi beskytte børn mod alle former for udnyttelse, og her er der helt klart et område, som vi
gerne vil være med til at sætte et skarpt fokus på. Derfor ser Red Barnet frem til at se undersøgelsen af
muligheden for at stille krav om aldersverificering ved brug af tjenester, der formidler sugardating, som
blev aftalt mellem partierne bag ’Initiativer mod digitale krænkelser’.
I pressen har det været beskrevet, at brugere ved tilmelding til platformene har oplyst at være 18 år,
men på selve sitet oplyser at være under 18 år i strid med de faktiske forhold. Uden at der bliver grebet
ind. Red Barnet mener, at udbredelsen af den praksis bør undersøges. Og Red Barnet mener, der bør
tages politisk initiativ til, at der opstilles kriterier og procedurer for, hvornår og hvordan datingtjenester
er forpligtede til at holde sig orienteret om brugernes alder.
I forbindelse med implementeringen af det aktuelle lovforslag mener Red Barnet, at politi, anklagemyn-
dighed, bistandsadvokater og domstole bør modtage (efter)uddannelse temaet om fysiske og digitale
seksuelle overgreb mod børn og unge – og herunder begrebet grooming – og at der bør sættes tilstræk-
kelige ressourcer af til det. Således at retsvæsenet i højere grad end i dag bliver i stand til at identificere
og efterforske sådanne sager. Rigtig mange børn, der har været udsat for grooming og seksuelle over-
greb, bebrejder sig selv. Derfor er det så vigtigt, at vi som samfund ikke bekræfter den oplevelse over for
barnet. Vi skal tværtimod gøre det helt tydeligt, at det ikke er barnets skyld. Det er den voksne, der har
gjort noget forkert. Det kræver, at de involverede fagpersoner i en retssag har grundlæggende viden om
de psykologiske mekanismer, der kan være i spil, når det handler om grooming og seksuelle overgreb
mod børn.
Der er også behov for, at dommere modtager efteruddannelse i børnehusenes arbejde, herunder bru-
gen af krisehjælp til overgrebsofre. Børns ret til akut hjælp må aldrig kunne skade deres egen sag og be-
visførelse, som vi så i den såkaldte Dianalund-sag, hvor nogle blandt dommere og nævninge fandt pigens
vidneforklaringer utroværdige, fordi hun, inden hun afgav dem, havde modtaget krisehjælp i et børne-
hus. Dommerne skal vide, at børnehusene netop er oprettet og har specialiseret viden med det formål
at håndtere sager om vold og overgreb mod børn på en måde, så fagpersoner fra kommune og andre
myndigheder ikke ved en fejl kommer til at modarbejde politiets efterforskning.
Eventuelle spørgsmål til høringssvaret kan stilles til Lina Sjögren, chef for Beskyttelse mod digitale kræn-
kelser, lsj@redbarnet.dk, mobil: 24947274.
Venlig hilsen
Johanne Schmidt-Nielsen
Generalsekretær
Red Barnet
1
Anne Sofie Brix
Fra: Anne Sofie Brix
Sendt: 5. oktober 2022 11:15
Til: Anne Sofie Brix
Emne: VS: Høring - Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven og retsplejeloven
(Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med
voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed) J.nr. (2022-731-0103)
Vedhæftede filer: Høringsbrev (generel).pdf; Høringsliste.pdf
Sag: 2022-731-0103
Sagsdokument: 2600911
Fra: Morten Lind Skovhus Sønderby <MSO023@POLITI.DK>
Sendt: 4. oktober 2022 08:28
Til: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Cc: Mariam Suzi Khalil <MKH010@POLITI.DK>
Emne: VS: Høring - Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Initiativer mod digitale
krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed) J.nr. (2022-731-
0103)
Foreningen af Offentlige Anklagere skal i anledning af det fremsendte udkast bemærke, at enhver nykriminalisering
kan betyde et merarbejde i forhold til anklagemyndighedens opgaveportefølje.
Med venlig hilsen
Morten Sønderby
Bestyrelsesmedlem
Foreningen af Offentlige Anklagere
c/o Nordjyllands Politi
Jyllandsgade 27
9000 Aalborg
Tlf.: +45 61 39 56 80
E-mail: mso023@politi.dk
Sammen stopper vi svigt
Børns Vilkår
Trekronergade 26
DK – 2500 Valby
M +45 3555 5559
@ bv@bornsvilkar.dk
www.bornsvilkar.dk
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
E-mail: strafferetskontoret@jm.dk og anbr@jm.dk.
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og
retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsni-
gelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed)
Børns Vilkår skal indledningsvist takke for invitationen til at deltage i arbejds-
gruppen om digitale krænkelser og muligheden for at afgive høringssvar vedr.
udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven.
Vedrørende den forslåede bestemmelse om grooming
Børns Vilkår finder det meget positivt, at arbejdsgruppens anbefalinger er ble-
vet fulgt og at der med lovforslaget (1) indføres en særskilt bestemmelse om
grooming, (2) at straffelovens § 223, stk. 1, udvides, så den fremover også kom-
mer til at omfatte blufærdighedskrænkelse, (3) at straffelovens definition af
andet seksuelt forhold end samleje udvides, så det fremover også kommer til
at omfatte seksuelle handlinger, som gerningspersonen formår den foruret-
tede til at udføre på sig selv.
Det er efter vores vurdering i Børns Vilkår afgørende, at børn og unge kan få
genoprejsning for alle krænkelser, som de er blevet udsat for. Efter det frem-
satte lovforslag vil der imidlertid indtræde forældelse efter 5 år ved overtræ-
delse af den foreslåede § 231 om grooming.
Børns Vilkår vil på den baggrund anbefale, at den foreslåede § 231 om groo-
ming omfattes af straffelovens § 93 b, stk. 2, hvorefter der ikke indtræder for-
ældelse ved overtrædelse af en række bestemmelser vedrørende seksuelt mis-
brug af børn.
Vi havde desuden i Børns Vilkår gerne set, at der med aftalen af 29. juni 2022
om initiativer mod digitale krænkelser særskilt blev afsat midler til
4. oktober 2022
Side 1 af 2
Side 2 af 2
Anklagemyndigheden og Politiet til opkvalificering i forbindelse med indførelse
af den foreslåede § 231 om grooming.
Vedrørende datingtjenesters forpligtelse til at holde sig orienteret om
brugernes alder
Børns Vilkår finder det positivt, at aftalepartierne bag aftalen af aftalen af 29.
juni 2022 om initiativer mod digitale krænkelser er enige om at undersøge mu-
ligheden for at stille krav om aldersverifikation ved brug af tjenester, der for-
midler sugardating.
Det skal i den forbindelse imidlertid påpeges, at arbejdsgruppen i den forbin-
delse fandt, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis der bliver opstillet klare ret-
ningslinjer for, hvorvidt datingtjenester er forpligtet til at holde sig orienteret
om brugernes alder.
På den baggrund ser Børns Vilkår gerne, at der tages initiativ til, at der opstilles
klare kriterier og procedure for, hvornår og hvordan datingtjenester er forplig-
tet til at holde sig orienteret om brugernes alder.
I er velkomne til at kontakte jurist Victor Christoffersen på vich@bornsvilkar.dk,
hvis I har spørgsmål til ovenstående.
Med venlig hilsen
Rasmus Kjeldahl, direktør
Høringssvar til forslag til lov om ændring af straffeloven og
retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling
af tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs
afhængighed)
Fra KFUKs Sociale Arbejde
KFUKs Sociale Arbejde takker for muligheden for at afgive høringssvar og støtter op om
forslaget til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser,
sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed)
KFUKs Sociale Arbejde anbefaler, at forslaget tager højde for følgende.
Paragraf/
tekst:
KFUKs Sociale Arbejde anbefaler, at bemærkningerne til § 235
præciseres i forhold til 15-17-årige.
Kommentar: Det er KFUKs Sociale Arbejdes vurdering, at den nuværende § 235
skaber udfordringer i praksis. KFUKs Sociale Arbejde er enige i den
foreslåede ændring i ordlyden samt præciseringen af, at der, såfremt
der er tale om materiale omfattet af § 235, som forestiller et barn
under 15 år, under alle omstændigheder vil være tale om seksuelt
overgrebsmateriale. Men hvis materialet forestiller en person over 15
år, vil materialet ikke nødvendigvis kunne karakteriseres som
”overgrebsmateriale”, idet en person over 15 år vil kunne have givet
gyldigt samtykke til at medvirke.
Det kan skabe problemer i praksis, bla. fordi billeddeling kan være en
indgang til sugardating/byttedating. Det er en udfordring i praksis, at
en person over 18 år kan være i besiddelse af materiale med seksuelt
indhold af en i alderen 15-17 år. Med en aldersgrænse på 15 år
(svarende til den seksuelle lavalder), er det almindeligt at unge
mellem 15 og 17 år opbygger relationer til andre med henblik på
ligeværdige og gensidigt ønskede seksuelle forhold – også med
personer, der er væsentligt ældre end den unge.
KFUKs Sociale Arbejde mener dog, at der er et væsentligt hensyn til
også at beskytte 15-17-årige, som fortsat er under udvikling, uagtet at
disse er seksuelt myndige. Derfor bør materiale med seksuelt indhold
også bør omfatte situationer, hvor en gerningsperson udnytter sin
modenhed over for en person, som er under den alder, hvor man i
øvrigt anses for at være voksen.
Det Kriminalpræventive Råd har tidligere udstedt retningslinjer som
flere sociale organisationer har benyttet sig af i vejledningen af børn
og unge om straffelovens § 235: ”Unge mellem 15-17 må gerne dele
intime billeder med hinanden privat, fx mellem kærester veninder
eller venner, men billederne må ikke lægges på nettet eller
sendes/vises til andre”. https://www.sexlinien.dk/emneside-
rettigheder-og-overgreb/billeddeling-uden-samtykke
Aktuelt vejledes der om, at det er ulovligt at dele eller opbevare et
billede eller video af pornografisk karakter af personer under 18 år -
også selvom de selv har givet lov til det. Det er dog ikke ulovligt,
hvis I er kærester og I begge er over 15 år. Billederne eller videoerne
må ikke videresendes til andre og skal slettes, hvis I slår op. Deling af
billeder - Det Kriminalpræventive råd (dkr.dk).
Forslag til
ændring:
KFUKs Sociale Arbejde anbefaler, at der i bemærkningerne til § 235,
indsættes en lignende præcisering af, hvornår der er tale om et gyldigt
samtykke, herunder under hvilke forudsætninger en person over 18 år
må være i besiddelse af materiale med seksuelt indhold af en i
alderen 15-17 år.
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
E-mail sendt til strafferetskontoret@jm.dk og anbr@jm.dk
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
LIHE@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 22/02175-3
4. OKTOBER 2022
H Ø R I N G S S V A R V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G
T I L L O V O M Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N O G
R E T S P L E J E L O V E N
Justitsministeriet har ved e-mail af 6. september 2022 anmodet om
Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast
til forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Initiativer
mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med
voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed).
INDLEDNING
Digitale krænkelser er et alvorligt og stigende problem.1 Instituttet
finder det på den baggrund positivt, at regeringen foreslår
iværksættelse af strafferetlige initiativer mod digitale krænkelser,
herunder grooming og sextortion rettet mod børn.
Instituttet finder det endvidere positivt, at regeringen foreslår at
sidestille tilsnigelse til samleje med voldtægt i straffeloven samt
inddrage gerningspersonens formåen eller overtalelse af den
forurettede til at udføre seksuelle handlinger på sig selv som omfattet
af straffelovens regler om voldtægt mv. Endelig tilslutter Instituttet sig,
at det er relevant med en sproglig modernisering af en række
bestemmelser vedrørende deling af seksuelt eller seksualiseret
materiale, herunder seksuelt overgrebsmateriale.
Instituttet har i øvrigt følgende bemærkninger til udkastet:
1 IMR, ’Hadefulde ytringer på Facebook’, 2017, tilgængelig her:
https://menneskeret.dk/udgivelser/hadefulde-ytringer-paa-facebook;
IMR, ’Den offentlige debat på Facebook. En undersøgelse af danskernes
debatadfærd’, 2022, tilgængelig her:
https://menneskeret.dk/udgivelser/offentlige-debat-paa-facebook-
undersoegelse-danskernes-debatadfaerd.
INSTITUT FOR
MENNESKE
RETTIGHEDER
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
E-mail sendt til strafferetskontoret@jm.dk og anbr@jm.dk
WILDERS PLADS 8K
1 4 0 3 K Ø B E N H A V N K
TELEFON 3 2 6 9 8 8 8 8
LIH E@H U M A N RIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 2 2 / 0 2 1 7 5 - 3
4. OKTOBER 2 0 2 2
H Ø R I N G S S V A R V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G
T I L L O V OM Æ N D R I N G AF S T R A F F E L O V E N OG
R E T S P L E J E L O V E N
Justitsministeriet har ved e-mail af 6. september 2022 anmodet om
Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast
til forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven {Initiativer
mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med
voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed).
INDLEDNING
Digitale krænkelser er et alvorligt og stigende problem.1Instituttet
finder det på den baggrund positivt, at regeringen foreslår
iværksættelse af strafferetlige initiativer mod digitale krænkelser,
herunder grooming og sextortion rettet mod børn.
Instituttet finder det endvidere positivt, at regeringen foreslår at
sidestille tilsnigelse til samleje med voldtægt i straffeloven samt
inddrage gerningspersonens formåen eller overtalelse af den
forurettede til at udføre seksuelle handlinger på sig selv som omfattet
af straffelovens regler om voldtægt mv. Endelig tilslutter Instituttet sig,
at det er relevant med en sproglig modernisering af en række
bestemmelser vedrørende deling af seksuelt eller seksualiseret
materiale, herunder seksuelt overgrebsmateriale.
Instituttet har i øvrigt følgende bemærkninger til udkastet:
1 IMR, 'Hadefulde ytringer på Facebook', 2017, tilgængelig her:
https://menneskeret.dk/udgivelser/hadefulde-ytringer-paa-facebook;
IMR, 'Den offentlige debat på Facebook. En undersøgelse af danskernes
debatadfærd', 2022, tilgængelig her:
https://menneskeret.dk/udgivelser/offentlige-debat-paa-facebook-
undersoegelse-danskernes-debatadfaerd.
2/4
KRIMINALISERING AF GROOMING
Grooming defineres i den foreslåede bestemmelse til straffelovens §
231 (udkastets § 1, nr. 10) som det forhold, at gerningspersonen
systematisk eller ved manipulation under udnyttelse af en på alder og
erfaring beroende overlegenhed opbygger en relation til en person
under 18 år med forsæt til at udsætte den pågældende for en seksuel
krænkelse. Instituttet bemærker, at indholdet af begrebet grooming
kan forekomme uklart. Af klarhedshensyn bør anvendelsesområdet for
bestemmelsen afgrænses tydeligt i bemærkningerne til lovforslaget
med eksempler, også uden for klassiske typeeksempler som de tilfælde,
der nævnes i bemærkningernes punkt 2.1.3, s. 14, hvor
gerningspersonen foregiver at være jævnaldrende, fotograf eller
personlig træner. En mere udførlig definition vil gavne såvel børnenes
retsstilling som retssikkerheden for mistænkte og tiltalte ved at skabe
en højere grad af klarhed og forudsigelighed omkring bestemmelsens
anvendelsesområde.
Instituttet bemærker, at begrebet ’seksuel krænkelse’ er et nyt begreb i
den strafferetlige lovgivning og ikke er nærmere defineret i udkastet
eller straffeloven, der hidtil har anvendt begrebet seksualforbrydelser
(straffelovens kap. 24) som overordnet betegnelse for strafbare
seksuelle overgreb og krænkelser.
Det uddybes i bemærkningerne til udkastet, at den foreslåede
bestemmelse om grooming vedrører både fysiske og digitale seksuelle
overgreb, men det specificeres ikke nærmere, hvilken type af seksuelle
overgreb og krænkelser, der er omfattet af anvendelsesområdet. I
forhold til forsættets konkretisering nævnes det, at det er en
forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at gerningspersonen
opbygger relationen med forsæt til at begå en handling, som er strafbar
efter en eller flere bestemmelser i straffelovens kap. 24 om
seksualforbrydelser. Omvendt er det ikke afgørende, om det kan
konstateres, hvilken af bestemmelserne gerningspersonen havde
forsæt til at overtræde.
Instituttet finder den foreslåede begrebsanvendelse med indførelse af
begrebet seksuel krænkelse i straffeloven hensigtsmæssig, men
bemærker, at begrebets indhold og dermed bestemmelsens
anvendelsesområde bør præciseres enten i selve loven eller i
bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler på denne baggrund:
KRIMINALISERING AF GROOMING
Grooming defineres i den foreslåede bestemmelse til straffelovens§
231 {udkastets§ 1, nr. 10) som det forhold, at gerningspersonen
systematisk eller ved manipulation under udnyttelse af en på alder og
erfaring beroende overlegenhed opbygger en relation til en person
under 18 år med forsæt til at udsætte den pågældende for en seksuel
krænkelse. Instituttet bemærker, at indholdet af begrebet grooming
kan forekomme uklart. Af klarhedshensyn bør anvendelsesområdet for
bestemmelsen afgrænses tydeligt i bemærkningerne til lovforslaget
med eksempler, også uden for klassiske typeeksempler som de tilfælde,
der nævnes i bemærkningernes punkt 2.1.3, s. 14, hvor
gerningspersonen foregiver at være jævnaldrende, fotograf eller
personlig træner. En mere udførlig definition vil gavne såvel børnenes
retsstilling som retssikkerheden for mistænkte og tiltalte ved at skabe
en højere grad af klarhed og forudsigelighed omkring bestemmelsens
anvendelsesområde.
Instituttet bemærker, at begrebet 'seksuel krænkelse' er et nyt begreb i
den strafferetlige lovgivning og ikke er nærmere defineret i udkastet
eller straffeloven, der hidtil har anvendt begrebet seksualforbrydelser
{straffelovens kap. 24) som overordnet betegnelse for strafbare
seksuelle overgreb og krænkelser.
Det uddybes i bemærkningerne til udkastet, at den foreslåede
bestemmelse om grooming vedrører både fysiske og digitale seksuelle
overgreb, men det specificeres ikke nærmere, hvilken type af seksuelle
overgreb og krænkelser, der er omfattet af anvendelsesområdet. I
forhold til forsættets konkretisering nævnes det, at det er en
forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at gerningspersonen
opbygger relationen med forsæt til at begå en handling, som er strafbar
efter en eller flere bestemmelser i straffelovens kap. 24 om
seksualforbrydelser. Omvendt er det ikke afgørende, om det kan
konstateres, hvilken af bestemmelserne gerningspersonen havde
forsæt til at overtræde.
Instituttet finder den foreslåede begrebsanvendelse med indførelse af
begrebet seksuel krænkelse i straffeloven hensigtsmæssig, men
bemærker, at begrebets indhold og dermed bestemmelsens
anvendelsesområde bør præciseres enten i selve loven eller i
bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler på denne baggrund:
2/4
3/4
• At Justitsministeriet tydeliggør gerningsindholdet i den
foreslåede bestemmelse til straffelovens § 231 (udkastets § 1,
nr. 10) eller i bemærkningerne hertil.
• At Justitsministeriet klart definerer begrebet seksuel krænkelse i
bestemmelsen, enten ved en selvstændig definition eller ved en
henvisning til de omfattede bestemmelser i straffeloven.
UDNYTTELE AF PERSONER MED PSYKISKE OG KOGNITIVE
HANDICAP
Instituttet anser det som nævnt for positivt, at retsstillingen for
samspillet mellem straffelovens §§ 216 (voldtægt) og 221 (tilsnigelse)
afklares med det foreliggende lovudkast.
Instituttet bemærker dog, at der fortsat hersker tvivl om samspillet
mellem den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse i § 216, stk. 1,
og kriminaliseringen af udnyttelse i § 218.
Straffelovens § 218 straffer den, der udnytter en persons sindssygdom
eller mentale retardering til at skaffe sig samleje. Det er navnlig uklart,
hvornår en person kan have “udnyttet” nogen, men alligevel opnået et
strafferetligt set gyldigt samtykke.
Straffelovrådet forholder sig ikke nærmere til denne problemstilling.2
Det har Justitsministeriet heller ikke gjort.3
Uklarheden i samspillet mellem §§ 216 og 218 medfører efter
instituttets opfattelse en risiko for, at overgreb, hvor der reelt er tale
om en voldtægt, fordi der ikke forelå et samtykke, bliver bedømt efter
straffelovens § 218, fordi det kriminelle forhold i denne bestemmelse er
lettere at bevise. Det vil resultere i en strafferetlig nedsubsumering,
idet strafferammen er 4 år for § 218 mod 8 år efter § 216, stk. 1.
Om forbrydelsen karakteriseres som en voldtægt efter § 216 eller
udnyttelse efter § 218, har bl.a. også betydning for offerets ret til en
bistandsadvokat og politiets pligt til at vejlede herom.4 Den
forurettedes ret til dørlukning under sin forklaring gælder heller ikke i §
218-sager.5
2 Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020, side 143.
3 Folketingstidende 2020-21, tillæg A, lovforslag nr. L 85, side 11.
4 Retsplejelovens § 741 a, stk. 2-3, og § 741 b, stk. 1.
5 Retsplejelovens § 29 a, stk. 1.
• At Justitsministeriet tydeliggør gerningsindholdet i den
foreslåede bestemmelse til straffelovens§ 231 {udkastets§ 1,
nr. 10) eller i bemærkningerne hertil.
• At Justitsministeriet klart definerer begrebet seksuel krænkelse i
bestemmelsen, enten ved en selvstændig definition eller ved en
henvisning til de omfattede bestemmelser i straffeloven.
UDNYTTELE AF PERSONER M E D PSYKISKE OG KOGNITIVE
HANDICAP
Instituttet anser det som nævnt for positivt, at retsstillingen for
samspillet mellem straffelovens§§ 216 {voldtægt) og 221 {tilsnigelse)
afklares med det foreliggende lovudkast.
Instituttet bemærker dog, at der fortsat hersker tvivl om samspillet
mellem den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse i§ 216, stk. 1,
og kriminaliseringen af udnyttelse i § 218.
Straffelovens§ 218 straffer den, der udnytter en persons sindssygdom
eller mentale retardering til at skaffe sig samleje. Det er navnlig uklart,
hvornår en person kan have "udnyttet" nogen, men alligevel opnået et
strafferetligt set gyldigt samtykke.
Straffelovrådet forholder sig ikke nærmere til denne problemstilling.2
Det har Justitsministeriet heller ikke gjort.3
Uklarheden i samspillet mellem §§ 216 og 218 medfører efter
instituttets opfattelse en risiko for, at overgreb, hvor der reelt er tale
om en voldtægt, fordi der ikke forelå et samtykke, bliver bedømt efter
straffelovens§ 218, fordi det kriminelle forhold i denne bestemmelse er
lettere at bevise. Det vil resultere i en strafferetlig nedsubsumering,
idet strafferammen er 4 år f o r § 218 mod 8 år efter§ 216, stk. 1.
Om forbrydelsen karakteriseres som en voldtægt efter§ 216 eller
udnyttelse efter§ 218, har bl.a. også betydning for offerets ret til en
bistandsadvokat og politiets pligt til at vejlede herom.4Den
forurettedes ret til dørlukning under sin forklaring gælder heller ikke i §
218-sager.5
2
Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020, side 143.
3
Folketingstidende 2020-21, tillæg A, lovforslag nr. L 85, side 11.
4 Retsplejelovens§ 741 a, stk. 2-3, o g § 741 b, stk. 1.
5
Retsplejelovens § 29 a, stk. 1.
3/4
4/4
Instituttet påpegede også disse problemer i sine høringssvar til
Straffelovrådets betænkning nr. 1574/20206 og til regeringens
lovforslag om en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse.7
Efter instituttets opfattelse er der dermed risiko for, at intentionen med
samtykkeloven om at styrke den seksuelle selvbestemmelsesret ikke
realiseres fuldt ud, idet mennesker med psykiske og kognitive handicap
ikke opnår samme beskyttelse mod voldtægt som andre mennesker.
De grunde, som Justitsministeriet anfører for at sidestille tilsnigelse af
samleje med voldtægt,8 taler således efter instituttets opfattelse også
for at genoverveje, hvordan udnyttelse af en persons psykiske eller
kognitive handicap til at skaffe sig samleje med vedkommende bliver
kriminaliseret. Ministeriet kunne konkret overveje at sidestille
udnyttelse af en persons psykiske eller kognitive handicap med
voldtægt på samme måde, som ministeriet nu foreslår at sidestille
tilsnigelse af samleje med voldtægt.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler på denne baggrund:
• At Justitsministeriet foretager en analyse af samspillet mellem
straffelovens § 216, stk. 1, og § 218 og genovervejer, hvordan
udnyttelse af en persons psykiske eller kognitive handicap til at
skaffe sig samleje med vedkommende kriminaliseres.
Der henvises til Justitsministeriets sagsnr. 2022-731-0103.
Med venlig hilsen
Liv Navntoft Henningsen
SPECIALKONSULENT
6 Institut for Menneskerettigheders høringssvar af 18. marts 2020 om
Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020, side 12-13, tilgængeligt
her: https://menneskeret.dk/hoeringssvar/straffelovraadets-
betaenkning-nr-15742020-frivillighedsbaseret-voldtaegtsbestemmelse.
7 Institut for Menneskerettigheders høringssvar af 27. oktober 2020 om
en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, side 4-5, tilgængeligt her:
https://menneskeret.dk/hoeringssvar/samtykkebaseret-
voldtaegtsbestemmelse.
8 Lovudkastets almindelige bemærkninger punkt 2.6.2.
Instituttet påpegede også disse problemer i sine høringssvar til
Straffelovrådets betænkning nr. 1574/20206og til regeringens
lovforslag om en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse.7
Efter instituttets opfattelse er der dermed risiko for, at intentionen med
samtykkeloven om at styrke den seksuelle selvbestemmelsesret ikke
realiseres fuldt ud, idet mennesker med psykiske og kognitive handicap
ikke opnår samme beskyttelse mod voldtægt som andre mennesker.
De grunde, som Justitsministeriet anfører for at sidestille tilsnigelse af
samleje med voldtægt,8taler således efter instituttets opfattelse også
for at genoverveje, hvordan udnyttelse af en persons psykiske eller
kognitive handicap til at skaffe sig samleje med vedkommende bliver
kriminaliseret. Ministeriet kunne konkret overveje at sidestille
udnyttelse af en persons psykiske eller kognitive handicap med
voldtægt på samme måde, som ministeriet nu foreslår at sidestille
tilsnigelse af samleje med voldtægt.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler på denne baggrund:
• At Justitsministeriet foretager en analyse af samspillet mellem
straffelovens§ 216, stk. 1, o g § 218 og genovervejer, hvordan
udnyttelse af en persons psykiske eller kognitive handicap til at
skaffe sig samleje med vedkommende kriminaliseres.
Der henvises til Justitsministeriets sagsnr. 2022-731-0103.
Med venlig hilsen
Liv Navntoft Henningsen
SPECIALKONSULENT
6
Institut for Menneskerettigheders høringssvar af 18. marts 2020 om
Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020, side 12-13, tilgængeligt
her: https://menneskeret.dk/hoeringssvar/straffelovraadets-
betaenkning-nr-15742020-friviliighedsbaseret-voldtaegtsbestemmeise.
7
Institut for Menneskerettigheders høringssvar af 27. oktober 2020 om
en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, side 4-5, tilgængeligt her:
https://menneskeret.dk/hoeringssvar/samtykkebaseret-
voldtaegtsbestemmelse.
8
Lovudkastets almindelige bemærkninger punkt 2.6.2.
4/4
4. oktober 2022
Landsforeningen af Menighedsråd
Damvej 17-19
8471 Sabro
Tlf.: 8732 2133
CVR: 1393 7516
www.menighedsraad.dk
kontor@menighedsraad.dk
Justitsministeriet
strafferetskontoret@jm.dk
cc anbr@jm.dk
Høring - Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Initiativer mod digi-
tale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs af-
hængighed) J.nr. (2022-731-0103)
Bestyrelsen for Landsforeningen af Menighedsråd har behandlet den del af udkastet, som vedrører
forslaget om at udvide det strafbare område i straffelovens § 220 og § 225, jf. § 220, om groft misbrug
af en persons arbejdsmæssige, økonomiske eller behandlings- eller plejemæssige afhængighed til at
skaffe sig samleje eller andet seksuelt forhold med vedkommende til også at omfatte den situation, at
en religiøs leder groft misbruger sin særlige rolle og autoritet i menigheden til at skaffe sig samleje
med personer, som er afhængige af relationen.
Bestyrelsen tilslutter sig, at der bør kunne fæstnes den samme tillid til en religiøs leder som til en be-
handler eller psykolog.
Landsforeningen af Menighedsråd kan støtte forslaget som beskrevet, idet ændringen for folkekirkens
vedkommende alene bør omfatte præster (herunder provster og biskopper).
Med venlig hilsen
Søren Abildgaard
Formand
Thulebakken 1 .
9000 Aalborg - Tlf.: 98 18 80 88
www.aalborg.stift.dk - E-post: kmaal@km.dk
Sag nr. 2022 - 26601 / Akt. nr. 2085099
TRR/HMH/AKLN
Dato: 3. oktober 2022
Til Justitsministeriet
Jeg har modtaget Justitsministeriets ”Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og
retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og
udnyttelse af religiøs afhængighed)” dat. 6. september 2022.
Jeg skal herved meddele, at jeg ikke har bemærkninger til det fremsendte forslag.
Venlig hilsen
Thomas Reinholdt Rasmussen
biskop
1
04-10-2022
EMN-2022-01193
1578876
Julie Kjærgaard
Høringssvar
Høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af straffeloven og
retsplejeloven ifm. initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af
tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs af-
hængighed
Danske Regioner har d. 6. september 2022 modtaget udkast til lovforslag om
ændring af straffeloven og retsplejeloven (initiativer mod digitale krænkelser,
sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs af-
hængighed) J.nr. (2022-731-0103).
Danske Regioner bakker op om de fremførte ændringsforslag, herunder navnlig
forslaget om selvstændig kriminalisering af grooming samt forslaget om udvi-
delse af straffelovens § 223, stk. 1 til også at omfatte blufærdighedskrænkelse,
således der sendes et klart signal om skærpet strafværdighed for så vidt angår
overgreb begået i betroede stillinger.
Vedr. forslag til selvstændig kriminalisering af grooming
På baggrund af regionale erfaringer med anbragte, sårbare unge mellem 15 og
18 år, kan Danske Regioner bakke op om Justitsministeriets forslag om, at al-
dersgrænsen for den forurettede fastsættes til 18 år. Unge, som føler sig isole-
rede, som har været udsat for svigt i barndommen, eller som grundet andre
sårbarhedsfaktorer er særligt udsatte, har behov for en særlig beskyttelse,
samt en anerkendelse fra samfundet side af, at ansvaret for de krænkelser, de
eventuelt måtte blive udsat for af en voksen, ikke ligger hos dem.
I erkendelsen af, at den unges sårbarhed og påvirkelighed ikke nødvendigvis
er proportional med pågældendes alder, kan det bekymre os, at Ministeriet an-
fører, at ”….der i sager, hvor den forurettede er over den seksuelle lavalder, i al-
mindelighed vil skulle lægges større vægt på det manipulerende element
end i sager, hvor den forurettede er under 15 år.”
Hertil vil vi foreslå en alternativ formulering, som lægger vægt på uligheden i
2
magtforholdet eller i modenheden parterne imellem, snarere end på ’det ma-
nipulerende element’, som vil kunne læses som et skærpet krav til arten eller
omfanget af gerningspersonens manipulerende handlinger. Det er vores opfat-
telse, at gerningspersonen over for den forurettede på eksempelvis 17 år kan
have udført samme handlinger, og anvendt de samme formuleringer, som ville
være bragt i spil over for et yngre barn/ung.
Skønnet over uligheden i magtforholdet kan eksempelvis baseres på oplysnin-
ger om gerningspersonens kendskab til den unges sårbare situation og/eller
dennes udtrykte følelser, samt den respons, som gerningspersonen har opnået
ved sine handlinger og opfordringer mv.
Vedr. beskrivelsen af den strafbare groomingadfærd
Selvom det er velkendt, at grooming i høj grad finder sted via internettet, vil
Danske Regioner opfordre til, at der under lovforslagets afsnit 2.1.3. om den
foreslåede ordning, tilføjes eksemplificeringer af groomingadfærd, som udvises
ved parternes fysiske samvær, eller som udspringer af en allerede bestående
relation. Det kan fx være i regi af skole, opholdssted eller sports- og fritidsklub-
ber. I disse rammer kan en gerningsperson i dagligdagen ”opdyrke” en relation
til et barn eller en ung, uden at dette behøver ske under dække af at være
jævnaldrende. I en sådan relation kan en gerningsperson eksempelvis groft ud-
nytte et allerede bestående tillids- eller magtforhold, ligesom der kan være tale
om en udnyttelse af den forurettedes behov for socialt samvær, en fortrolig
samtalepartner eller lignende.
Grooming begået af en person i en nær relation eller særligt betroet stilling
I forlængelse af ovenstående foreslår Danske Regioner, at det – i tråd med for-
slagets punkt 5 om ændring af straffelovens § 223, stk. 1 – overvejes, hvorvidt
det bør fremgå eksplicit, at det ved strafudmålingen for grooming bør være en
strafskærpende omstændighed, hvis adfærden er udvist over for en forurettet,
som var betroet gerningspersonen til fx undervisning eller opdragelse.
1
Danner
Nansensgade 1
1366 København K
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Fremsendt per e-mail til:
strafferetskontoret@jm.dk og anbr@jm.dk
København, d. 4. oktober 2022
Danners bemærkninger til forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (initiativer
mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse til samleje med voldtægt og udnyttelse af
religiøs afhængighed)
Danner vil indledningsvist gerne takke for muligheden for at give bemærkninger til forslaget.
Iflg. Statens Institut for Folkesundhed blev 2,8 pct. af alle kvinder i Danmark i 2021 udsat for ’ubehagelig
seksuel beføling, forsøg på eller gennemført tvunget samleje eller andre seksuelle overgreb’. Dertil skal
lægges et formentlig betydeligt mørketal. Seksuel vold har omfattende betydning for den voldsudsatte, og
idet Danner anser lovforslaget som et udtryk for en generel styrkelse af de forurettedes retsstilling, og den
foreslåede skærpelse som værende være i tråd med samtykkeloven, er Danner positivt indstillede over for
forslagets intention.
Specifikt er Danner derfor også positive over for intentionen om at sidestille tilsnigelse til samleje med
voldtægt, herunder den forhøjede straframme svarende til samleje uden samtykke, idet dette vil styrke
kvinder, der udsættes for seksuel vold.
Misbrug af religiøs afhængighed
Danner er desuden positivt indstillede over for udvidelsen af det strafbare område i straffelovens § 220 og
§ 225, jf. § 220, om groft misbrug af en persons arbejdsmæssige, økonomiske eller behandlings- eller
plejemæssige afhængighed til at skaffe sig samleje eller andet seksuelt forhold med vedkommende, så også
en præst eller en religiøs leders misbrug af sin rolle og autoritet i menigheden til at skaffe sig samleje med
personer, der er afhængige af relationen, omfattes.
Danner hæfter sig ved beskrivelsen i lovforslagets punkt 2.7 om groft misbrug af religiøs afhængighed. Her
beskrives gældende ret efter bestemmelsen i straffelovens § 220 om groft misbrug af en persons
arbejdsmæssige, økonomiske eller behandlings- eller plejemæssige afhængighed til at skaffe sig samleje
eller andet seksuelt forhold med vedkommende. Danner vil i den forbindelse gerne benytte anledningen til
at fremhæve behovet for, at økonomisk vold, hvorved en ægtefælle med trussel om økonomiske
konsekvenser opnår samleje med sin ægtefælle, der efter sin indre overbevisning ikke ønsker at deltage i
samlejet, kan straffes, hvis gerningspersonen på baggrund af de samlede omstændigheder vidste eller
2
burde vide, at ægtefællen ikke har haft reel mulighed for at give udtryk for sin indre overbevisning om ikke
at samtykke i samlejet.
Beskikkelse af bistandsadvokat
Endelig er Danner positive over for muligheden for beskikkelse af en bistandsadvokat til forurettede, der
har været udsat for grooming, herunder ret til vederlagsfri samtale med advokat forud for evt. anmeldelse,
idet dette vil stille økonomisk vanskeligt stillede kvinder bedre i retsprocessen.
Med venlig hilsen
Mette Marie Yde
Direktør/CEO
Tel.: +45 30 78 58 60
Justitsministeriet
Sendt til: strafferetskontoret@jm.dk og anbr@jm.dk.
4. oktober 2022
Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og
retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af
tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed)
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Dette høringssvar
er udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters fagudvalg for strafferet og
straffeproces.
Overordnede bemærkninger
Danske Advokater støtter generelt op om at sikre værn mod krænkelser og overgreb.
Grooming
Danske Advokater støtter indførsel af en selvstændig strafbestemmelse for grooming,
som skal medvirke til at forebygge seksuelle krænkelser af børn.
Det bemærkes, at grooming som en selvstændig kriminalitetsform kan give anledning
til falske beskyldninger og misbrug. Det er derfor vigtigt, at personer, der beskyldes for
grooming har en reel og lige ret til eget forsvar og fair rettergang.
Ad pkt. 2.1.2
Vi finder det på samme måde som Justitsministeriets arbejdsgruppe afgørende at
værne om børns retssikkerhed. Vi bemærker, at aldersgrænsen i nærværende udkast
fastsættes til 18 år, samt at hensyn bag aldersgrænsen skal balanceres. Det fremgår af
aftalen af den 29. juni 2022, at der er planlagt en evaluering efter 2 år. Når
bestemmelsen har været i anvendelse i 2 år, vil medlemmer af Danske Advokaters
fagudvalg have anvendt bestemmelsen i praksis, og vi opfordrer derfor til, at Danske
Advokater inddrages i evalueringen.
Ad pkt. 2.2.3
Det bemærkes, at sager om grooming sidestilles med sager om
blufærdighedskrænkelse, når det kommer til den forurettedes adgang til at få
beskikket en bistandsadvokat. De to bestemmelser adskiller sig imidlertid, idet
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
dlo@danskeadvokater.dk
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2022-035862
2/2
beskyttelseshensynet i de to bestemmelser ikke er sammenlignelige, da forurettede i
den nye grooming-bestemmelse jf. lovteksten er under 18 år.
Vi finder det derfor afgørende, at den forurettede, der i dette tilfælde er under 18 år,
ydes en øget beskyttelse i form af adgang til en beskikket advokat, vederlagsfri
vejledning fra en advokat forud for en evt. anmeldelse samt efter sagens afslutning. Vi
foreslår derfor, at det overvejes, hvorledes det i praksis sikres, at de forurettede tidligst
muligt sikres advokatbistand.
Sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt
Vi anerkender behovet for at følge et politisk ønske om strafskærpelse ved tilsnigelse
af samleje, således at den der tilsniger sig samleje med en person, der forveksler
gernings-personen med en anden, straffes for voldtægt med fængsel indtil 8 år. Vi
anser det for positivt, at den forurettede med ændringen opnår en forbedret retstilling.
Afsluttende bemærkninger
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar, og vi står altid
gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Danielle Andrea Løw
Juridisk konsulent
Danske Advokater
dlo@danskeadvokater.dk
Niels Hemmingsensgade 10, 2 / 1153 Copenhagen K
tlf. + 45 3312 80 87 / kvinderaadet.dk
København d. 4. oktober 2022
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
strafferetskontoret@jm.dk og anbr@jm.dk.
Udtalelse fra Kvinderådet vedr. Forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven
(Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og
udnyttelse af religiøs afhængighed) j.nr. 2022-731-0103
Kvinderådet takker for invitationen til at indgive en udtalelse. Kvinderådet har enkelte
bemærkninger.
Selvstændig kriminalisering af grooming
Kvinderådet støtter forslaget om en selvstændig kriminalisering af grooming i straffeloven.
Kvinderådet tilslutter sig høringssvaret fra Digitalt Ansvar herunder særligt forslaget om at udvide
grooming-bestemmelsen til at omfatte personer med mentalt handicap, i så fald denne mentale
alder lægefagligt vurderes lavere end 18 år.
Afskaffelse af tilsnigelsesparagraffen
Kvinderådet støtter forslaget om at tilsnigelse til samleje fremover karakteriseres som voldtægt.
Kvinderåder finder, at dette vil være i bedst overensstemmelse med den samtykkebaserede
voldtægtslovgivning.
Groft misbrug af religiøs afhængighed
Med lovforslaget foreslås det at udvide straffelovens § 220 til også at omfatte en religiøs leders
grove misbrug af et mellem den pågældende og et medlem af dennes menighed bestående
afhængighedsforhold.
Kvinderådet er enig med regeringen i, at det er uacceptabelt, hvis en religiøs leder groft misbruger
sin særlige rolle og autoritet i menigheden til at skaffe sig samleje med personer fra menigheden.
Dog er Kvinderådet bekymret for ligestillingen af ”arbejdsmæssig, økonomisk, behandlings- eller
plejemæssig afhængighed” (som i dag er omfattet af straffelovens §220) med ”religiøs
afhængighed”.
Niels Hemmingsensgade 10, 2 / 1153 Copenhagen K
tlf. + 45 3312 80 87 / kvinderaadet.dk
Kvinderådet mener, at fokus bør være på kriminalisering af de handlinger, hvormed en person
udnytter sin særlige status til at skaffe sig samleje, og ikke afgøres af, hvem den person, der udfører
disse handlinger, er.
Med venlig hilsen
Lise Johansen
Direktør
D. 4. oktober 2022
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Initiativer mod di-
gitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed)
Ved en mail af den 6. september 2022 har Justitsministeriet anmodet Det Kriminalpræventive Råd om even-
tuelle bemærkninger.
I den anledning skal DKR udtale, at vores mission er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge krimina-
litet.
DKR hilser overordnet set initiativerne i lovforslaget velkomne.
Straf bør dog ikke stå alene. Hvis vi skal løse de underliggende problemer med digitale krænkelser og voldtægt,
er straf i sig selv ikke nok. Derfor er brug for bl.a. forebyggelse og oplysning.
Hvad angår voldtægt har DKR gjort os til talsmænd for, at der skal gøres langt mere for at forebygge voldtægt.
Der er behov for at sætte ind tidligt og gå systematisk til værks. Desværre har forebyggelsen ikke tilstrækkeligt
fokus, når det kommer til voldtægt og seksuelle overgreb. DKR anbefaler derfor helt overordnet set på vold-
tægtsområdet, at regeringen tager et initiativ på tværs af ministerområder og sætter sig for at udarbejde
en national forebyggelsesstrategi af voldtægt og seksuelle overgreb. Det kræver, at relevante aktører inddra-
ges med henblik på at tilvejebringe viden og inspiration til, hvordan den nødvendige forandring kan skabes.
En sådan strategi bør først og fremmest være helhedsorienteret og komme hele vejen rundt om problemstil-
lingen
Hvad angår den helt nye bestemmelse vedr. grooming mener DKR, at børn og unge bedst kan beskyttes mod
overgreb og krænkelser på nettet, når de kender deres rettigheder, og ved hvor de kan få hjælp ved ubehage-
lige oplevelser. Derfor skal der sættes tidligt ind med undervisning i digitale krænkelser på skolerne med sær-
ligt fokus på grænser, samtykke og lovgivning. Det kræver desuden, at fagpersonalet og ledelsen på de enkelte
skoler har de nødvendige redskaber til at håndtere og forebygge digitale krænkelser. Derfor opfordrer DKR til
at lærere og skoleledere skal tilbydes opkvalificering ift. at kunne forebygge, håndtere og undervise i krænkel-
ser på nettet.
Med venlig hilsen
Anna Karina Nickelsen
Sekretariatschef, Det Kriminalpræventive Råd
4 oktober 2022
Rigensgade 5, kld.
1366 København K
digitaltansvar@digitaltansvar.dk
+45 42 63 62 94
1 af 5
Til:
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og
retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af
tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs
afhængighed)
Foreningen Digitalt Ansvar, der arbejder for at forebygge og bekæmpe digitale krænkelser og digital vold,
har med stor interesse læst lovforslaget og har følgende bemærkninger.
Overordnede bemærkninger
Eftersom Digitalt Ansvar var inviteret med i Justitsministeriets arbejdsgruppe for at vurdere behovet for
ændringer, er vi meget glade for at se, at der er blevet lyttet til arbejdsgruppens overvejelser og
anbefalinger. Ændringerne flugter således både med de anbefalinger, som arbejdsgruppens flertal gav
udtryk for, og den aldersgrænse på 18 år, som Digitalt Ansvar, Børns Vilkår og Red barnet anbefalede i
forhold til en selvstændig kriminalisering af grooming: Rapport fra arbejdsgruppen om digitale krænkelser
(justitsministeriet.dk)
Vi vurderer, at lovforslaget vil være med til at styrke beskyttelsen af ofre for digitale krænkelser ved:
• at ligestille de overgreb, der sker digitalt med overgreb, som foregår i det fysiske rum.
• at slå fast, at ofre ikke bærer skyld for det forløb, der leder op til et overgreb, ved selvstændigt at
kriminalisere grooming.
• at straffelovens § 223, stk. 1, der forbyder seksuelle relationer med personer under 18 år, som er
betroet gerningspersonen til undervisning, opdragelse eller lignende, udvides, så den fremover
også kommer til at omfatte blufærdighedskrænkelse.
Bemærkning om personer med mentale handicap
Det bør overvejes, om den foreslåede § 231 om grooming bør udvides til også at omfatte personer med et
mentalt handicap, hvis mentale alder lægefagligt vurderes lavere end 18 år.
Personer med et mentalt handicap kan være lette ofre for gerningspersoner, der kan udnytte deres
mentale overlegenhed. Denne gruppe er særligt udsatte, på samme måde som børn og unge.
En udvidelse vil også flugte med de menneskeretlige forpligter, beskrevet i art. 16. i FN’s
Handicapkonvention, der siger at:
4 oktober 2022
Rigensgade 5, kld.
1366 København K
digitaltansvar@digitaltansvar.dk
+45 42 63 62 94
2 af 5
”Deltagerstaterne skal gennemføre effektiv lovgivning og effektive politikker, herunder lovgivning og
politikker med fokus på kvinder og børn, for at sikre, at udnyttelse, vold og misbrug rettet mod personer
med handicap opdages, efterforskes og, hvor det er hensigtsmæssigt, underkastes retsforfølgning.”
Det må formodes, at risiko for grooming er til stede i mange sager vedr. straffeloven § 218, der siger, at
den, der ved udnyttelse af en persons sindssygdom eller mentale retardering skaffer sig samleje med den
pågældende, straffes med fængsel indtil 4 år.
En udvidelse af grooming-bestemmelsen vil ikke være afgørende for strafudmålingen i sager vedr. § 218, på
samme måde, som den foreslåede grooming-bestemmelse heller ikke vil være udslagsgivende, hvor der
dømmes i sammenstød med f.eks. § 216 om voldtægt.
En udvidelse, der omfatter mentale handicap, vil dog sikre, at grooming-sager, i de tilfælde hvor offeret
falder ind under betegnelsen som mentalt handicappet, bliver behandlet ved domstolene i, alene eller i
sammenstød med andre forbrydelser, som en selvstændig ugerning, og kan på samme måde som for børn
have betydning for forurettedes skyldfølelse.
Forældelse
Digitalt Ansvar deler Børns Vilkårs opfattelse af, at den foreslåede § 231 om grooming omfattes af
straffelovens § 93 b, stk. 2, hvorefter der ikke indtræder forældelse ved overtrædelse af en række
bestemmelser vedrørende seksuelt misbrug af børn.
Udvidelse af straffelovens § 225 – sextortion
Med lovforslaget vil det være op til domstolene at vurdere grovhed i et spektrum fra ”at blive tvunget til at
berøre egne bryster” til ”indføring af genstande”.
§ 225 træder altså kun i kraft, når den forurettede tvinges til at udføre seksuelle handlinger på sig selv af en
vis grovhed.
Hvis den forurettede befinder sig i et afhængighedsforhold og igennem en længere periode blive truet til at
sende intimt materiale i væsentligt omfang – dog uden decideret seksuel aktivitet/evt. indføring af
genstande – så vil der fortsat skulle rejses tiltale og straffes efter §§ 232 og 260, idet § 225 så ikke finder
anvendelse.
Vi anbefaler derfor, at en udvidelse heraf overvejes. Således at også tilfælde af sextortion, hvor der er tale
om et afhængighedsforhold og en åbenlys magtforskydning, falder ind under § 225.
Herudover anbefaler vi, at der udarbejdes en analyse af retspraksis om udvidelse af § 225 om sextortion og
den nye bestemmelse om grooming § 231, to år efter loven er trådt i kraft, for at vurdere sammenhængen
mellem lovændringernes intentioner og virkning.
Formålet med at udvide § 225 formodes at være, at alle ofre for sextortion ønskes beskyttet. Uanset køn.
Der opfordres derfor til at se på de kønnede aspekter i formuleringerne, idet også drenge bliver udsat for
både grooming og sextortion, uanset at der ikke er tale om indførelse af genstande.
4 oktober 2022
Rigensgade 5, kld.
1366 København K
digitaltansvar@digitaltansvar.dk
+45 42 63 62 94
3 af 5
Vedr. beskikkelse af bistandsadvokat forud for eventuel politianmeldelse
Idet retsplejeloven § 741 a foreslås ændret (idet ny § 231 skal indsættes), bør man i samme ombæring
indsætte § 235 i retsplejeloven § 741 a.
Vi har tidligere gjort opmærksom på – i høringssvar vedr. indsættelse af § 242 om stalking – at ofre i sager
om digitale krænkelser kan have udfordringer med at få tilkendt ret til en bistandsadvokat. Idet der er tale
om ofre, som i den grad har brug for bistand og vejledning – både forud for og under en eventuel
efterforskning og retssag – bør der tages højde herfor i retsplejelovens regler.
Således vil de samme regler gælde for alle ofre og i alle retskredse – på tværs af landet. Og ikke som nu,
hvor det er op til den enkelte dommer at vurdere, om det enkelte offer for en digital krænkelse bør have
ret til en bistandsadvokat eller ej.
Særligt ift. retsplejelovens § 334 a, stk. 2, hvoraf det fremgår at ”salær og eventuel godtgørelse fastsættes
af retten i den kreds, hvor forbrydelsen er begået” bør der ske afklaring af, hvor man fra lovgivers side
mener, at online grooming er begået. Om det er i forurettedes retskreds, eller gerningspersonens.
Dette medfører i sager om digitale krænkelser ofte udfordringer, idet ofrene ikke nødvendigvis er
bosiddende i samme del af landet som gerningspersonen. Netop fordi der er tale om en digital kriminalitet,
som ikke kender til kommunegrænser, er det muligt – og sædvanligt – at gerningspersoner krænker ofre
andre steder i landet.
Uddannelse og kommunikation
Da lovforslaget indeholder en helt ny grooming-bestemmelse og herved definition heraf, som berører
mange begreber som manipulation, overlegenhed, magtforhold, modenhed og systematik, finder vi det
relevant, at der afsættes midler til uddannelse og formidling af den nye bestemmelse. Det forebyggende
potentiale i bestemmelsen vil kun opnås, hvis børn og unge forstår, hvad grooming er, og derfor går til
politiet eller en voksen, og hvis politi og anklagemyndighed har et klart billede af, hvad de skal være
opmærksomme på og bevissikre.
Med venlig hilsen
Digitalt Ansvar, Børnerådet, Red Barnet, Børns Vilkår, SSP Samrådet, Center for Digital Pædagogik,
Offerrådgivningen og Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK).
Sekretariatet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 1
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
strafferetskontoret@jm.dk
anbr@jm.dk
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.: 33 96 97 98
DATO: 4. oktober 2022
SAGSNR.: 2022 - 3048
ID NR.: 847113
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og
retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse
af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed)
Ved brev af 6. september 2022 har Justitsministeriet anmodet Advokatrådet om en
udtalelse til ovennævnte udkast til lovforslag.
Advokatrådet skal i den anledning bemærke følgende:
1. Efter forslaget indføres der i straffelovens § 231 en særskilt bestemmelse om
grooming, der defineres som det forhold, at gerningspersonen systematisk eller
ved manipulation under udnyttelse af en på alder og erfaring beroende
overlegenhed opbygger en relation til en person under 18 år med forsæt til at
udsætte den pågældende for en seksuel krænkelse.
Advokatrådet finder det generelt glædeligt, at forslaget har afsæt i et grundigt
forarbejde udført af en arbejdsgruppe med bred deltagelse af fagfolk. Advokatrådet
kan i det væsentlige tilslutte sig de overvejelser, som ligger til grund for forslaget
om indførelse af en særskilt bestemmelse om grooming og den nærmere
udformning af denne.
Den foreslåede bestemmelse om grooming tilsigter at ramme tilfælde, hvor der
ikke kan føres bevis for forsøg på et konkret seksuelt overgreb. I forhold til
straffelovens almindelige forsøgsregler indebærer bestemmelsen, at der ses bort
fra kravet til forsættets konkretisering. Det vil således alene være en forudsætning
for bestemmelsens anvendelse, at gerningspersonen opbygger relationen med
forsæt til at begå en handling, som er strafbar efter en eller flere bestemmelser i
straffelovens 24. kapitel om seksualforbrydelser. Det vil derimod ikke være
afgørende, om det kan konstateres, hvilken bestemmelse i nævnte kapitel, som
gerningspersonen havde forsæt til at overtræde. Hvorvidt der foreligger fornødent
Sekretariatet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 2
forsæt til at overtræde den foreslåede bestemmelse, vil bero på de konkrete
omstændigheder i sagen.
Det er anført i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse om grooming, at
det i praksis kan være vanskeligt at sondre mellem strafværdige forhold og
tilladelige kontakter, herunder at afklare, om der har været forsæt til at begå et
seksuelt overgreb. De hermed forbundne retssikkerhedsmæssige udfordringer
kræver særlig opmærksomhed fra alle professionelle aktører i processen.
Advokatrådet kan i den forbindelse tilslutte sig bemærkningerne om vigtigheden
af at sikre, at den foreslåede bestemmelse ikke anvendes over for almindelig
kontakt med unge over den kriminelle lavalder, og at det i den forbindelse er særlig
væsentligt at stille relevante krav til forskellen mellem den mistænkte og den
forurettede i forhold til alder, erfaring eller udvikling.
Advokatrådet noterer sig med tilfredshed, at det er tanken at evaluere
anvendelsen af bestemmelsen om grooming efter to år med henblik på
overvejelser om et eventuelt behov for præcisering eller ændring af
bestemmelsen. Advokatrådet medvirker i øvrigt gerne hertil.
2. I forlængelse af forslaget om indførelse af en ny bestemmelse om grooming
foreslås det, at forurettede i disse sager skal have mulighed for at få beskikket en
bistandsadvokat, ligesom de skal have adgang til en vederlagsfri samtale med en
advokat både før politianmeldelse og efter sagens afslutning.
Advokatrådet har ingen særlige bemærkninger til denne del af forslaget, men
henviser til de generelle overvejelser, som er aktuelle i forbindelse med
afklaringen af bistandsadvokaters rolle, se herom Advokaten nr. 3, 2022 side 26-
30.
3. Der påtænkes en udvidelse af straffelovens § 223, stk. 1, så bestemmelsen
fremover kommer til at omfatte blufærdighedskrænkelse. Ændringen vil
indebære, at en elev fremover ikke med diskulperende virkning vil kunne
samtykke til, at en lærer udsætter en elev for en blufærdighedskrænkende
handling.
Advokatrådet har ikke særlige bemærkninger til denne del af forslaget.
4. Straffelovens definition af andet seksuelt forhold end samleje påtænkes
udvidet, så det fremover også kommer til at omfatte seksuelle handlinger, som
gerningspersonen formår den forurettede til at udføre på sig selv, herunder
såkaldt sextortion. Udvidelsen vil indebære, at sådanne forhold vil kunne straffes
efter § 225 om andet forhold end samleje.
Sekretariatet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 3
Advokatrådet har noteret sig, at det i bemærkningerne til forslaget fremgår, at det
klare udgangspunkt for anvendelse af det foreslåede andet led i straffelovens §
225, forudsætter at den mistænkte har overværet eller modtaget et foto, en video
eller lignende af den seksuelle handling.
5. Terminologien i straffeloven ændres, så ”pornografisk” materiale fremover
betegnes som ”seksuelt” materiale. I en række af straffelovens bestemmelser, vil
det, der i dag betegnes som ”pornografisk materiale”, fremover i almindelighed
skulle betegnes som ”seksuelt materiale” eller – for så vidt angår materiale med
personer under 15 år – ”overgrebsmateriale”.
Advokatrådet har ikke særlige bemærkninger til denne del af forslaget.
6. Det foreslås desuden, at tilsnigelse af samleje med en person, der forveksler
gerningspersonen med en anden, sidestilles med voldtægt ved indsættelse af et
nyt 2. pkt. i straffelovens § 216, stk. 1. Tilsnigelse af samleje vil herefter også være
karakteriseret som voldtægt. Formålet er, at gøre strafferammen for voldtægt ved
tilsnigelse den samme som for voldtægt ved samleje uden samtykke. Samtidig
foreslås det, at straffen for tilsnigelse af samleje skærpes til det dobbelte af, hvad
der i dag efter retspraksis fastsættes for tilsnigelse af samleje.
Med den foreslåede ændring er der ikke tilsigtet nogen ændring i
gerningsindholdet for tilsnigelse af samleje. Tilfælde, hvor forurettede som følge
af en vildfarelse, forveksler gerningspersonen med en anden, vil fremover være
omfattet af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 216 om voldtægt.
Forhold, hvor gerningspersonen f.eks. opnår samleje ved at lyve om sin identitet
eller foregiver at være velhavende eller kendt, vil derimod fortsat ikke være
strafbart efter den foreslåede ændring. Ændringen vil desuden ikke berøre den
nugældende samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse i straffelovens § 216, stk.
1, og det allerede fastlagte samtykkebegreb.
Advokatrådet kan tilslutte sig denne del af forslaget, som forekommer
velbegrundet.
7. Det foreslås tillige at udvide det strafbare område i straffelovens § 220 og § 225,
jf. § 220, om groft misbrug af en persons arbejdsmæssige, økonomiske eller
behandlings- eller plejemæssige afhængighed til at skaffe sig samleje eller andet
seksuelt forhold med vedkommende. Dette skal ske ved indsættelse af et nyt 2.
pkt. i straffelovens § 220 med det formål at kriminalisere forhold, hvor en religiøs
leder groft misbruger det afhængighedsforhold, som kan bestå mellem en religiøs
Sekretariatet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 4
leder og et medlem af dennes menighed, til at opnå samleje med det pågældende
medlem.
Advokatrådet har ikke særlige bemærkninger til denne del af forslaget.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
generalsekretær
1
Anne Sofie Brix
Fra: Alma Malkoc
Sendt: 5. oktober 2022 14:09
Til: £Strafferetskontoret (951s18); Anne Sofie Brix
Emne: Høring - Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven og retsplejeloven
(Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med
voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed) J.nr. (2022-731-0103)
Sag: 2022-731-0103
Sagsdokument: 2601189
Til Justitsministeriet
Vedrørende J.nr. (2022-731-0103)
Digitaliseringsstyrelsen har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
_________________________
Alma Malkoc
Stud.jur.
Kontor for jura
E-mail: almmal@digst.dk
www.digst.dk – fordi hverdagen er digital
Du bedes venligst være opmærksom på, at Digitaliseringsstyrelsen ved modtagelsen af din meddelelse behandler de personoplysninger om dig,
der fremgår af beskeden. Dette sker som led i Digitaliseringsstyrelsens myndighedsudøvelse. Du kan læse mere om, hvordan
Digitaliseringsstyrelsen behandler dine personoplysninger, og hvilke rettigheder du har som registreret mv., i styrelsens privatlivspolitik
https://digst.dk/om-os/privatlivspolitik/
Vestre Landsret
Præsidenten
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • post@vestrelandsret.dk
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
14. oktober 2022
J.nr.: 22/17668-2
Sendt pr. mail til strafferetskontoret@jm.dk og anbr@jm.dk Sagsbehandler: Lars B Olesen
Justitsministeriet har ved brev af 6. september 2022 (sagsnr. 2022-731-0103) anmodet om eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven
(Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af
religiøs afhængighed).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Jens Røn
1
Anne Sofie Brix
Fra: Mikael Sjöberg <MikaelSjoeberg@OestreLandsret.dk>
Sendt: 31. oktober 2022 13:22
Til: £Strafferetskontoret (951s18)
Cc: Anne Sofie Brix; Gitte Lene Pedersen; Anders Raagaard - Contact
Emne: udkast til ændring af straffeloven og retsplejeloven
Sag: 2022-731-0103
Sagsdokument: 2625147
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Ved mail af 6. september 2022 har justitsministeriet anmodet om Dommerforeningens eventuelle bemærkninger til
udkast til forslag om ændring af straffeloven og retsplejeloven ( Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af
tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed)
Lovudkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.
I den anledning skal jeg meddele, at lovudkastet ikke giver anledning til bemærkninger.
Der henvises til sagsnr. 2022-731-0103
Med venlig hilsen
Mikael Sjöberg
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Direkte: + 45 99 68 65 01/ + 45 21 66 18 49
Østre Landsret
Præsidenten
Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: praesident@oestrelandsret.dk • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
1. november 2022
J.nr.: 22/17414-2
Sagsbehandler: CRJ
Justitsministeriet har ved brev af 6. september 2022 (sagsnr. 2022-731-0103) anmodet om eventuelle
bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Initiativer mod
digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs
afhængighed).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
Ellen Busck Porsbo
Brev til REU om kommenteret høringsoversigt og høringssvar.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l50/bilag/1/2664662.pdf
Side 1/1 Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser, herunder forbud mod grooming, sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt, religiøse lede- res udnyttelse af religiøs afhængighed med henblik på at skaffe sig samleje m.v.) vedlægges en kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar. Peter Hummelgaard / Morten Holland Heide Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 20. februar 2023 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Lea Elkjær Tarpgård Sagsnr.: 2022-731-0103 Dok.: 2694778 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt L 50 - Bilag 1 Retsudvalget 2022-23 (2. samling)