Fremsat den 21. februar 2023 af Peter Seier Christensen (NB), Kim Edberg Andersen (NB), Lars Boje Mathiesen (NB) og Pernille Vermund (NB)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX28323

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/beslutningsforslag/b36/20222_b36_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 21. februar 2023 af Peter Seier Christensen (NB), Kim Edberg Andersen (NB),
    Lars Boje Mathiesen (NB) og Pernille Vermund (NB)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om afskaffelse af adgang til at søge spontant asyl i Danmark
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2023 at fremsætte lovforslag, der afskaffer adgangen til at søge spontant
    asyl i Danmark.
    Beslutningsforslag nr. B 36 Folketinget 2022-23 (2. samling)
    AX028323
    Bemærkninger til forslaget
    Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af be-
    slutningsforslag nr. B 67, folketingsåret 2020-21. Der
    henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende
    2020-21, tillæg A, B 67 som fremsat.
    Den nuværende asyllovgivning er dysfunktionel og inhu-
    man, understøtter menneskesmugling, hjælper de få på be-
    kostning af de mange, koster rigtig mange penge og påfører
    det danske samfund store skader over tid på grund af ind-
    vandringen af mennesker, der ikke deler de danske værdier
    og ikke ønsker at assimilere sig i samfundet.
    Regeringens nye plan om et fælleseuropæisk modtagecen-
    ter uden for EU har ingen tidshorisont. En løsning i samar-
    bejde med andre lande er attraktiv, men Danmark kan og
    skal ikke vente på, at modvillige lande lader sig overtale. De
    øvrige EU-lande har tydeligt vist, at de ikke er rede til at
    tage de nødvendige skridt. Danmark må derfor ikke basere
    et nyt asylsystem på, om andre lande ønsker at deltage i et
    samarbejde herom eller ej. Der er behov for som en del af
    løsningen, at Danmark snarest muligt fjerner muligheden for
    at søge spontant asyl, medmindre Danmark er »nærområde«
    til en konflikt.
    Flygtninge med et beskyttelsesbehov skal naturligvis have
    beskyttelse. Udgangspunktet er, at flygtninge udelukkende
    skal hjælpes i nærområderne. Danmark skal naturligvis åbne
    sine grænser og sikre flygtningene beskyttelse i samarbejde
    med FN, hvis konflikter i Danmarks nabolande medfører
    flygtningestrømme. Flygtninge bør og skal hjælpes i nærom-
    rådet i de sikre lande, der støder op til konflikten. Danmark
    skal derfor i forbindelse med afskaffelse af muligheden for
    at søge spontant asyl i Danmark øge bevillingerne til FN᾽s
    Flygtningehøjkommissariat (UNHCR), så FN kan højne
    standarden i flygtningelejrene og beskytte flere mennesker
    på flugt og beskytte dem bedre.
    En ofte hørt indvending mod at fjerne muligheden for at
    søge spontant asyl i Danmark er, at det vil være i strid med
    flygtningekonventionen. Det er dog forslagsstillernes opfat-
    telse, at forslaget ikke strider imod flygtningekonventionen,
    da den ikke indeholder et forbud mod at afvise asylansøgere
    på grænsen til Danmarks sikre nabolande, ligesom flygtnin-
    gekonventionen ikke indeholder forpligtelse til at give for-
    mel opholdstilladelse.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Peter Seier Christensen (NB):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af adgang
    til at søge spontant asyl i Danmark.
    (Beslutningsforslag nr. B 36)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3