Fremsat den 21. februar 2023 af Peter Seier Christensen (NB), Kim Edberg Andersen (NB), Lars Boje Mathiesen (NB) og Pernille Vermund (NB)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX28322

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/beslutningsforslag/b37/20222_b37_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 21. februar 2023 af Peter Seier Christensen (NB), Kim Edberg Andersen (NB),
    Lars Boje Mathiesen (NB) og Pernille Vermund (NB)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om udvisning af kriminelle udlændinge efter første dom
    Folketinget pålægger regeringen at etablere det nødvendige lovgrundlag inden udgangen af 2023, så kriminelle udlændinge
    konsekvent udvises efter første dom.
    Beslutningsforslag nr. B 37 Folketinget 2022-23 (2. samling)
    AX028322
    Bemærkninger til forslaget
    Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af be-
    slutningsforslag nr. B 78, folketingsåret 2020-21. Der
    henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende
    2020-21, tillæg A, B 78 som fremsat.
    Udvisningsreglerne i Danmark leder til, at kriminelle ud-
    lændinge forbliver i Danmark. Når kriminelle udlændinge
    får lov til at blive, skabes der en evigt voksende kreds af
    ofre, som kunne undgås. Der er eksempler på, at domstolene
    selv i sager om meget grov kriminalitet ikke finder, at de
    kan udvise den kriminelle udlænding.
    Selv om en udlænding tidligere er tildelt en dom med
    advarsel om, at fortsat kriminalitet kan føre til udvisning,
    betyder ny kriminalitet ikke, at vedkommende bliver ud-
    vist. Derfor er den nuværende ordning, der har erstattet
    betingede udvisninger med en advarselsordning, utilstræk-
    kelig.
    Når kriminelle udlændinge ikke udvises for deres krimina-
    litet, bærer vi som lovgivere ansvaret for, at flere borgere
    bliver ofre for forbrydelser. Det er uretfærdigt, urimeligt
    og unødvendigt. Det er et urimeligt privilegium, der gives
    til kriminelle udlændinge, og danskernes ret til at være i
    sikkerhed i deres eget land krænkes.
    Hverken danskerne, de unødvendige ofre eller de lovlydi-
    ge udlændinge, der vil Danmark, kan være tjent med, at kri-
    minelle udlændinge ikke udvises konsekvent og efter første
    dom.
    Beslutningsforslaget forudsætter ikke, at Danmark melder
    sig ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
    (EMRK). Beslutningsforslaget forudsætter, at det ved lov
    besluttes at fravige Danmarks internationale forpligtelser,
    herunder EMRK, i sager om udvisning af kriminelle udlæn-
    dinge. Her skal hensynet til danskernes sikkerhed og hensy-
    net til dem, der ellers ville blive ofre, stå over hensynet til
    konventioner, der tager mere hensyn til forbryder end offer.
    At kriminelle udlændinge udvises konsekvent, indebærer,
    at de udvises for bestandig, og at regeringen også håndhæ-
    ver udvisningerne.
    Forslagsstillerne ønsker med beslutningsforslaget, at ud-
    lændinge skal udvises for bestandig, når de dømmes til ud-
    visning. Samtidig skal regeringen sikre en effektiv og hurtig
    håndhævelse af udvisningen.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Peter Seier Christensen (NB):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om udvisning af
    kriminelle udlændinge efter første dom.
    (Beslutningsforslag nr. B 37)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3