Fremsat den 21. februar 2023 af Pia Kjærsgaard (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX28310

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/beslutningsforslag/b31/20222_b31_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 21. februar 2023 af Pia Kjærsgaard (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Peter Kofod (DF),
    Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at forbyde offentligt ansatte at bære islamiske tørklæder i arbejdstiden
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2022-2023 at fremsætte et lovforslag, der sikrer, at det
    bliver forbudt for offentligt ansatte at bære det islamiske tørklæde i arbejdstiden.
    Beslutningsforslag nr. B 31 Folketinget 2022-23 (2. samling)
    AX028310
    Bemærkninger til forslaget
    Forslagsstillerne mener, at det islamiske tørklæde er et
    tegn på underkastelse. Bærer man ikke tørklædet, er man
    dels ikke rettroende muslim, og dels risikerer man at blive
    forulempet. Man kan selvfølgelig derudover have egne per-
    sonlige årsager til at tildække sig.
    Det fremgår tydeligt af Koranen, bl.a. i Koranens sura 33,
    vers 59, hvori der står:
    »Profet! Sig til dine hustruer og dine døtre og til de troen-
    des kvinder, at de skal trække noget af deres overklædning
    ned over sig. Således vil de lettest blive genkendt og ikke
    blive forulempet. Gud er tilgivende og barmhjertig.«
    Det fremgår ligeledes i Koranens sura 24, vers 31:
    »Sig til de troende kvinder, at de skal holde øjnene for
    sig selv og vogte over deres køn; de må ikke fremvise deres
    pryd, bortset fra det deraf, der er synligt, og de skal lægge
    deres hovedslør hen over deres halsudskæring. De må kun
    fremvise deres pryd for deres ægtemænd, deres fædre og
    deres svigerfædre, deres sønner og deres ægtemænds søn-
    ner, deres brødre og deres brødres og søstres sønner, deres
    kvinder, deres slavinder, mandlige tjenere uden kønsdrift og
    børn, der intet ved om kvinders private kropsdele. De må ik-
    ke stampe med fødderne, så man får nys om den pryd, som
    de holder skjult. Omvend jer alle til Gud, I troende! Måske
    vil det gå jer godt! «
    Tørklædet er altså meget mere end et stykke stof. Det vi-
    ser, at man er rettroende muslim, og tørklædet sikrer en mod
    forulempelser. Bærer man det islamiske tørklæde, accepterer
    man altså præmissen om, at det at bære tørklædet er en
    forudsætning for at kunne være i fred. Det er dermed et tegn
    på underkastelse i henhold til Koranens ord.
    Det at forulempe kan være mange ting, men ifølge
    Den Danske Ordbog betyder det at: »genere eller krænke
    med en nedsættende eller hensynsløs udtalelse, handling
    el.lign.«. Det er alt sammen noget, man tilsyneladende iføl-
    ge Koranen risikerer, hvis man ikke bærer tørklædet.
    I den vestlige verden er det ikke normalt eller ønskeligt,
    at det er dem, der risikerer at blive forulempet, som skal
    tildække sig. Det er derimod dem, som forulemper, der selv
    skal stå til regnskab for deres gerninger og skal ændre deres
    adfærd.
    Bærer man det islamiske tørklæde, gør man det altså
    med en accept af præmissen om tørklædets betydning om
    underkastelse – præcis som islam oversat fra arabisk betyder
    underkastelse.
    Vi kan ikke acceptere, at vi som samfund har folk ansat
    i offentlige stillinger, som bærer tørklæde, da det tydeligt
    signalerer, at de mener, at man ikke er rettroende muslim,
    hvis man ikke bærer tørklæde, og at man skal tildække sig
    for at undgå at blive forulempet.
    Bliver man forulempet på sin arbejdsplads, er det en sag
    for ledelsen, og det vil være den, der forulemper, som har et
    problem – ikke den, der bliver forulempet.
    Vi kan som samfund ikke godtage disse årsager til at bære
    tørklædet, og forslagsstillerne finder det ikke foreneligt med
    at besidde et offentligt hverv, at man så tydeligt signalerer,
    hvordan man synes at man skal behandles, hvis man ikke er
    behørigt tildækket.
    Folk, der besidder offentlige stillinger, skal signalere upar-
    tiskhed ikke blot i tale, men også i handling. Og her finder
    forslagsstillerne det ikke rimeligt, at det offentlige skal un-
    derstøtte en religiøs forståelse af underkastelse.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Pia Kjærsgaard (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at forbyde offentligt
    ansatte at bære islamiske tørklæder i arbejdstiden.
    (Beslutningsforslag nr. B 31)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3