Fremsat den 21. februar 2023 af Pia Kjærsgaard (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX28311

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/beslutningsforslag/b32/20222_b32_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 21. februar 2023 af Pia Kjærsgaard (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Peter Kofod (DF),
    Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at forbyde at opføre stormoskéer
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2022-23 at fremsætte et lovforslag, der forbyder alle
    opførelser af nye stormoskéer.
    Beslutningsforslag nr. B 32 Folketinget 2022-23 (2. samling)
    AX028311
    Bemærkninger til forslaget
    Danmark er et kristent land med en mere end 1.000 år
    lang historie, men i takt med indvandringen fra muslimske
    lande har samfundet forandret sig på negativ vis, hvor der
    gennem tiden har været en markant række af udfordringer
    i forhold til indvandringen og heraf en række religiøse og
    kulturelle særkrav, som udfordrer vores samfund og sam-
    menhængskraft.
    Helt grundlæggende mener forslagsstillerne ikke, at ind-
    vandringen fra Mellemøsten og Nordafrika siden slutningen
    af 1960᾽erne har været en succes for det danske samfund på
    et eneste parameter. Der er derfor behov for, at vi nu sætter
    ind med lovgivning for at sikre, at de negative konsekven-
    ser ikke bliver større, end de allerede er. Forslagsstillerne
    mener således, at der skal indføres et forbud mod at bygge
    stormoskéer i Danmark.
    Ønsker man i dag at opføre en stormoské, skal tilladelsen
    gives af den lokale kommune, hvor stormoskéen søges op-
    ført. Forslagsstillerne mener ikke, at det er en beslutning,
    man skal kunne træffe lokalt, da stormoskéer ikke udeluk-
    kende er et lokalt anliggende, men lige så meget vil præge
    det omkringliggende samfund og andre kommuner. For med
    en stormoské tilgodeser man ikke kun de lokale borgere,
    men derimod bliver en stormeské ligeledes et sted, der har
    til hensigt at samle borgere fra de omkringliggende kommu-
    ner.
    I stedet ønsker forslagsstillerne, at stormoskéer gennem
    lovgivning i Folketinget helt skal forbydes. Forslagsstillerne
    mener, at folk skal have lov til at dyrke den religion, de
    ønsker, men det betyder ikke, at de skal have lov til at bygge
    stormoskéer, som ikke hører til i det danske samfund og
    landskab.
    I grundlovens § 67 står der:
    »Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke
    Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning,
    dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædelig-
    heden eller den offentlige orden.«
    Det er derfor forslagsstillernes opfattelse, at det ikke vil
    være grundlovsstridigt at forbyde store islamiske monumen-
    ter, som en stormoské er, da man fortsat har mulighed for
    at dyrke sin religion på andre lokaliteter, som på anden vis
    tilgodeser ens behov.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Pia Kjærsgaard (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at forbyde at opføre
    stormoskéer.
    (Beslutningsforslag nr. B 32)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3