Svar på spm. nr. S 273: Hvorfor mener ministeren ikke, at beboere i lejemål omfattet af ungdomsboligloven bør omfattes af det såkaldte huslejeloft vedtaget i 2022, når den disponible indkomst efter betaling af husleje er nominelt lavere for beboere i lejemål omfattet af ungdomsboligloven end for øvrige lejere i den private sektor?

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Lovsekretariat
Medlem af Folketinget Sigurd Agersnap (SF) har d. 17. februar 2023 stillet
følgende spørgsmål nr. S 273 til social- og boligministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. S 273:
”Hvorfor mener ministeren ikke, at beboere i lejemål omfattet af
ungdomsboligloven bør omfattes af det såkaldte huslejeloft vedtaget i 2022,
når den disponible indkomst efter betaling af husleje er nominelt lavere for
beboere i lejemål omfattet af ungdomsboligloven end for øvrige lejere i den
private sektor? (Spm. nr. S 273).
Begrundelse
Der henvises til ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 9 og 10 fra
Boligudvalget.”
Svar:
Som det fremgår af mit svar på spørgsmål nr. 9 fra Boligudvalget, er den
gennemsnitlige årlige leje for de støttede private ungdomsboliger på 1.084 kr.
pr. kvadratmeter ekskl. eventuelle forbedringer, og den månedlige husleje for
denne type ungdomsbolig er knap 4.000 kr.
Det lejeniveau er væsentligt lavere end niveauet for de lejeboliger, som er
omfattet af huslejeloftet. Da regulering af lejen efter nettoprisindekset giver en
procentmæssig stigning i lejen, er lejeforhøjelserne dermed i kroner og øre
klart mindre for disse ungdomsboliger.
Målet med huslejeloftet er at forhindre de største og mest uoverkommelige
huslejestigninger, som ville ske for lejerne i 5.2-lejemålene og lejemålene med
fri leje. På trods af, at lejerne i de nævnte lejemål gennemsnitligt har en højere
disponibel indkomst, er det en blandet gruppe, som bl.a. også består af
studerende.
På den baggrund mener jeg ikke, at der er behov for at lave en ændring, der
inkluderer ungdomsboligerne i huslejeloftet.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Sagsnr.
2023 - 1726
Doknr.
673160
Dato
21-02-2023
Offentligt
Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
2
Bilag:
Bilag 1 - BOU alm. del - svar på spm. 9
Bilag 2 - BOU alm. del - svar på spm. 10


1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Boligudvalg
Folketingets Boligudvalg har d. 23. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 9
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF).
Spørgsmål nr. 9:
”Vil ministeren redegøre for, hvorvidt boliger reguleret ved ungdomsboliglovens
§ 9 og § 11 er omfattet af det såkaldte huslejeloft, som blev vedtaget med
lovforslag nr. L 210 den 22. september 2022? Hvis disse ungdomsboliger ikke
er hverken helt eller delvist omfattet af huslejeloftet, vil ministeren redegøre for,
hvorvidt ministeren påtænker at lade disse lejemål omfatte af huslejeloftet ved
fremsættelse af et nyt lovforslag?”
Svar:
Ungdomsboligloven omfatter støttede private ungdomsboliger, der er målrettet
studerende, og det følger af lovens § 9, stk. 2, at lejen for de boliger kan
reguleres efter udviklingen i nettoprisindekset. Reglen § 9, stk. 2, gælder dog
kun lejeaftaler, der indgås i de første 20 år efter byggeriets ibrugtagning. Ved
genudlejning herefter fastsættes og reguleres lejen efter reglerne i lejeloven.
Huslejeloftet ændrede alene i lejelovens regler om nettoprisregulering af lejen,
og de støttede private ungdomsboliger er dermed ikke omfattet af loftet, så
længe lejen fastsættes efter ungdomsboliglovens § 9.
Der er i alt 2.471 støttede private ungdomsboliger, og de er hovedsageligt
placeret i de store byer. Når deres leje reguleres efter stigningen i
nettoprisindekset for 2022, har de en gennemsnitlige årlig leje på 1.084 kr. pr.
kvadratmeter ekskl. eventuelle forbedringer. Boligerne er relativt små med en
gennemsnitlig størrelse på 44 kvadratmeter, og den månedlige husleje for en
typisk ungdomsbolig er dermed knap 4.000 kr.
Huslejeloftet omfatter de gennemgribende renoverede 5.2-lejemål, hvor
lejeniveauet er vurderet til at være ca. 1.400 kr. pr. kvadratmeter i 2019 niveau,
og lejemålene med fri leje, hvor lejeniveauet er endnu højere. Når lejen i 5.2-
lejemålene reguleres efter 2022-niveauet, vil lejen være højere end 1.400 kr.
pr. kvadratmeter.
Målet med huslejeloftet var netop at forhindre uoverkommeligt store
huslejestigninger i de lejemål, hvor huslejen, og dermed huslejestigningerne,
ville være størst. Idet der er relativt få støttede private ungdomsboliger, og da
deres leje ligger væsentligt under niveauet for 5.2-lejemålene og lejemålene
Sagsnr.
2023 - 307
Doknr.
663154
Dato
06-02-2023
Offentligt
Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
2
med fri leje, mener jeg ikke, at der er behov for at lave en ændring, der
inkluderer ungdomsboligerne i huslejeloftet.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister


1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Boligudvalg
Folketingets Boligudvalg har d. 23. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
10 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF).
Spørgsmål nr. 10:
”Vil ministeren oplyse, henholdsvis hvad gennemsnitsindkomsten er for
beboere i lejemål omfattet af ungdomsboligloven og for lejere i den private
udlejningssektor?”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Social- og Boligstyrelsen, der oplyser
følgende:
”Ungdomsboligloven regulerer de knap 2.500 støttede private ungdomsboliger,
som blev opført i årene 2005-2012 i 8 forskellige kommuner.
Idet det ikke muligt direkte at identificere de støttede private ungdomsboliger
og kæde dem sammen med Danmarks Statistiks befolknings- og
indkomstregister, benyttes i stedet en indirekte metode til at afgrænse
boligerne, som derefter kædes sammen med de nævnte registre. Den
beregnede gennemsnitsindkomst på basis af de indirekte bestemte
ungdomsboliger vurderes at være retvisende. Metoden er beskrevet i
anmærkningerne til tabel 1.
Tabel 1 viser en oversigt over den gennemsnitlige disponible indkomst for
beboere over 15 år i hhv. støttede private ungdomsboliger (anslået), private
lejeboliger og alle boliger.
Beboerne i de støttede private ungdomsboliger skønnes at have en disponibel
indkomst på 126.400 kr. om året. Til sammenligning har beboerne i private
lejeboliger en disponibel indkomst på 212.700 kr., mens den gennemsnitlige
disponible indkomst for alle danskere over 15 år er 266.200 kr.”
Tabel 1
Gennemsnitlig disponibel indkomst for beboere over 15 år i hhv. i støttede private ungdomsboliger
(anslået), private lejeboliger og alle boliger, pr. 1. januar 2022.
Støttede private
ungdomsboliger (anslået) 1) Private lejeboliger Alle boliger
Disponibel årlig indkomst 126.400 kr. 212.700 kr. 266.200 kr.
Anm.: Gennemsnitsindkomsterne vedrører personer over 15 år. Indkomsterne er afrundet til nærmeste 100.
Sagsnr.
2023 - 307
Doknr.
663154
Dato
06-02-2023
Offentligt
Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
2
1)
De støttede private ungdomsboliger er afgrænset på følgende måde: private udlejningsboliger, som er
beliggende i kommunerne København, Frederiksberg, Ballerup, Roskilde, Odense, Kolding, Aarhus eller
Aalborg, som er opført i årene 2005-2012, er på maksimalt 50 m², og som har eget bad og toilet. Herved
fremkommer 2.923 boliger med i alt 3.546 beboere.
Kilde: Social- og Boligstyrelsens egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister