Grund- og nærhedsnotat om fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger

Den 13. februar 2023
MIM 08-23
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2000/60/EF om
fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, direktiv 2006/118 om
beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse og direktiv 2008/105/EF om
miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken
KOM (2022) 540 final
Resumé
EU-Kommissionen har den 26. oktober 2022 fremsat forslag til ændringsdirektiv til grundvandsdirektivet,
direktiv om miljøkvalitetskrav samt resulterende ændringer i vandrammedirektivet, herefter direktivforslag om
prioriterede stoffer i overfladevand og grundvand. EU-Kommissionens forslag sigter på at (1) opdatere listerne
over forurenende stoffer, der påvirker overfladevand og grundvand ved at tilføje og fjerne stoffer og opdatere
eksisterende kvalitetskrav, herunder for 24 PFAS’er; (2) forbedre overvågningen af kemiske blandinger for
bedre at vurdere kombinationseffekter og tage hensyn til sæsonbestemte variationer i forhold til koncentrationen
af forurenende stoffer; (3) harmonisere måden forurenende stoffer i overfladvand og grundvand håndteres i hele
EU, hvor det er relevant; (4) sikre, at den juriske ramme hurtigere kan tilpasses den videnskabelige udvikling for
hurtigere at kunne reagere på forurenende stoffer, der giver anledning til stigende bekymring; og (5) forbedre
adgangen til, gennemsigtigheden og videreanvendelsen af data for at forbedre overholdelsen, mindske den
administrative byrde og forbedre sammenhængen med EU’s bredere retlige ramme for kemikalier.
Miljøministeriet har iværksat et arbejde med at analysere forslagets konsekvenser. Forslaget skønnes for
nuværende at højne beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, idet der skal iværksættes indsatser og monitoreres
for flere stoffer, end der arbejdes med i dag. På baggrund af EU-Kommissionens konsekvensanalyse forventes
forslaget at få statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Regeringen hilser forslaget velkomment
med henblik på opfølgning af Den Grønne Pagt, herunder nulforureningsstrategien og biodiversitetsstrategien.
Regeringen vil tage nærmere stilling til forslagets forskellige elementer, når der er gennemført en nærmere
analyse af forslagets indhold og konsekvenser.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2022) 540 final af den 26. oktober 2022 fremsendt forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, direktiv 2006/118/EF om beskyttelse af grundvandet mod
forurening og forringelse og direktiv 2008/105/EF om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken. Forslaget er
Offentligt
KOM (2022) 0540 - Bilag 1
Europaudvalget 2022
2
fremsat med baggrund i Kommissionens fitnesstjek af EU’s vandlovgivning fra 2019, som bl.a. omfattede
vandrammedirektivet, grundvandsdirektivet og direktivet om miljøkvalitetskrav. Fitnesstjekket konkluderede, at
direktiverne overordet set er egnet til deres formål, men at der er plads til forbedringer med hensyn til
bekæmpelse af kemisk forurening. Det skyldes især, at der er store forskelle i kvalitetskrav for nationalt
relevante forurenende stoffer, at der mangler specificitet og aktualitet i indberettede oplysninger, og at det er en
ressourcekrævende og tidskrævende proces at ajourføre listerne over forurenende stoffer.
Forslaget er oversendt til Rådet den 17. januar 2023 i en dansk sprogudgave. Forslaget er fremsat med hjemmel
Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 192, stk. 1, og skal derfor vedtages af
Rådet med et kvalificeret flertal efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Formål og indhold
Kommissionens forslag har til formål at fastsætte nye kvalitetskrav for en række problematiske kemiske stoffer
for at bekæmpe kemisk forurening af vand; sikre dynamiske og ajourførte oplysninger om vandets tilstand og
skabe en mere fleksibel ramme for at adressere nye og eksisterende miljøfarlige forurenende stoffer, herunder for
at EU kan reagere hurtigere over for nye risici. Disse formål opnås ved at ajourføre listerne over forurenende
stoffer, der påvirker overfladevand og grundvand, at overvågningen forbedres og ved at sikre, at reglerne
fremover kan tilpasses til den videnskabelige udvikling hurtigere og mere effektivt.
Forslaget har baggrund i EU’s Grønne Pagt om fremme af et forureningsfrit og ikke-giftigt miljø, og bidrager
blandt andet til handlingsplanen for nulforurening (2021) og biodiversitetsstrategien (2020) og ”Fra jord til
bord”-strategien (2020), plaststrategien (2018) og det kommende EU initiativ vedrørende mikroplast,
kemikaliestrategi for bæredygtighed (2020) samt Den Europæiske Strategi for data (2020).
For vandrammedirektivet vil ændringerne blandt andet betyde, at den procedure, hvorefter Kommissionen skal
udarbejde forslag om miljøkvalitetskrav for overfladevand og grundvand, udgår på grund af forældelse. Det fører
til ændring af en række artikler, herunder artikel 4, stk. 1 om miljømål, for så vidt det er nødvendigt for
tilpasningen til de ændrede procedurer. Anvendelsesområdet for ’kemisk tilstand’ udvides til også at omfatte de
nationalt udpegede ’vandområdespecifikke forurenende stoffer’, som fremadrettet skal indgå i den kemiske
tilstandsvurdering, hvor de i dag indgår i den økologiske tilstandsvurdering. I artikel 4, litra a), nr. iv) indføres en
udtrykkelig forpligtelse til gradvist også at reducere forureningen fra vandområdespecifikke forurenende stoffer
og ikke kun fra prioriterede stoffer. Kommissionen gives beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, hvor
der fastsættes yderligere detaljer fsva. de nye forpligtelser til at stille overvågningsdata til rådighed for
Miljøagenturet, og til at gøre tilstandsdata tilgængelige på regelmæssig basis. Derved skal der oprettes en
mekanisme for automatiseret indberetning af data, så der kommer til at være hurtigere og mere direkte adgang til
vandkvalitetsdata, idet data foreslås indrapporteret årligt, hvor de i dag indrapporteres i 6-årige cykler ifm.
basisanalysen forud for vandområdeplanerne. Kommissionen får beføjelse til at vedtage delegerede retsakter,
bl.a. for at tilpasse oplysningskravene vedrørende kompetente myndigheder, indholdet af den økonomiske
analyse og overvågningsstandarder til den videnskabelige udvikling. Medlemslandene skal fremadrettet ikke
indrapportere status på indsatsprogrammet under vandrammedirektivet efter tre års programperiode. Der er også
forslag om at indføre en obligatorisk advarselsklausul ved forureningshændelser (på baggrund af episoden ved
floden Oder i Polen i 2022). Mikroplast og antimikrobiel resistente gener foreslås tilføjet til den vejledende liste
over de vigtigste forurenende stoffer i bilag VIII.
3
I grundvandsdirektivet er der forslag om at tilføje sum af 24 PFAS1
, lægemidlerne carbamazepin og
sulfamethoxazol samt sum af henholdsvis lægemidler og ikke-relevante pesticidnedbrydningsprodukter til bilag
I, hvor der anvendes EU- fastsatte kravværdier til fastsættelse af den kemiske tilstand. Til bilag II, hvor landene
selv fastsætter tærskelværdier, er der forslag om at tilføje lægemidlet primidone, som bruges mod epilepsianfald.
Der indføres et nyt koncept ift. bilag med harmoniserede grænseværdier for kemisk tilstand. Den i dag frivillige
observationsliste for grundvand skal gøres obligatorisk og opdateres hvert 3. år. ECHA vil være tovholder på at
indhente og vurdere data. Observationslisten skal indeholde krav om at måle for mikroplastik og antimikrobielle
gener. Kommissionen får beføjelser til at vedtage delegerede retsakter ifht. ændring af bilag I om at tilføje eller
fjerne grundvandsforurenende stoffer og kvalitetskrav for dem, og til at sætte EU-tærskelværdier for forurenende
stoffer, der er problematisk på nationalt/regionalt niveau.
I direktiv om miljøkvalitetskrav er der for overfladevand forslag om at tilføje 25 stoffer/stofgrupper til listen
over prioriterede stoffer, herunder sølv, forskellige lægemidler, sum af 24 PFAS, industrikemikalier og
pesticider, herunder en samlet sum for alle pesticider. Det foreslås at fjerne fire stoffer fra listen, idet de ikke
længere udgør en risiko på EU-niveau. Det drejer sig om tre sprøjtemidler, som ikke længere er godkendt samt et
industrikemikalie. EU miljøkvalitetskravet er revideret for 16 stoffer, hvor det for de 14 er skærpet. Yderligere er
der forslag om, at udpege flere stoffer på listen over prioriterede stoffer til prioriterede farlige stoffer, hvormed
der vil være krav om aktivt at udfase disse stoffer. Der skal laves en oversigt over miljøkvalitetskrav for nationalt
specifikke stoffer i bilag til direktiv om miljøkvalitetskrav. Indrapportering af udledning fra punktkilder skal
tænkes sammen med direktivet om industrielle emissioner (direktiv 2010/75/EU), hvor der indrapporteres via E-
PRTR2
. Observationslisten er forløber for at undersøge, hvilke stoffer der er relevante at medtage på listen over
de prioriterede stoffer. I dag revideres observationslisten hvert 2. år. Der er forslag om fremadrettet at opdatere
listen hvert 3. år, så der er mere tid til at vurdere de data, som medlemslandene melder ind. Tidspunktet for
prøvetagning skal tage højde for sæsonvariationer i udledningen. Hertil kommer, at Kommissionen vil inkludere
mikroplastik og antimikrobielle gener på observationslisten, når der er udviklet monitorerings- og
analysemetoder hertil. Der skal anvendes effektbaserede målemetoder for at imødekomme udfordringer i forhold
til kombinationseffekter, påvisning af østrogener og mikroplastik. På sigt skal monitorering og risikovurdering af
mikroplastik og antimikrobielle gener inkluderes i den generelle overvågning.
Med direktivforslaget foreslås det, at Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) skal have en aktiv rolle i
risikovurdering og identifikation af forurenende stoffer og udarbejdelse af miljøkvalitetskrav.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.
Nærhedsprincippet
EU-Kommissionen vurderer, at samarbejde mellem medlemsstater er essentielt, og at handling på EU-niveau ved
fastsættelse af harmoniserede miljøkvalitetskrav, etablering af en harmoniseret dataindsamling og
datadelingssystemer er nødvendigt for at adressere forurening og øvrige grænseoverskridende påvirkninger.
Regeringen er enig i, at vands grænseoverskridende karakter nødvendiggør, at handling sker på EU-niveau.
Hertil kommer, at forslaget sammenskriver og reviderer eksisterende EU-lovgivning. Regeringen kan derved
tilslutte sig Kommissionens vurdering og finder, at nærhedsprincippet er overholdt.
1
PFAS (per- og polyfluoroalkyl-stoffer) består af en stor gruppe syntetisk fremstillede fluorstoffer, som er stabile, svært
nedbrydelige og er vand- og fedtskyende.
2
The European Pollutant Release and Transfer Register (E-PRTR)
4
Gældende dansk ret
Vandrammedirektivet er implementeret i dansk ret i lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017 om
vandplanlægning med tilhørende bekendtgørelser. Grundvanddirektivet og direktiv om miljøkvalitetskrav, der
udfylder og supplerer bestemmelser i vandrammedirektivet, er primært gennemført ved bekendtgørelse nr. 1625
af 19/12/2017 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, og
bekendtgørelse nr. 1001 af 29/06/2016 om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede
områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder.
Konsekvenser
Generelt om konsekvensvurderingerne bemærkes, at der er tale om foreløbige vurderinger. Miljøministeriet har
iværksat et arbejde med at analysere forslagets konsekvenser. Folketinget vil senere blive oplyst om regeringens
mere konsoliderede vurderinger af forslagets konsekvenser.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser inden for miljølovgivningen. En vedtagelse af forslaget vil
medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning, herunder især bekendtgørelse nr. 1625 om fastlæggelse af
miljømål og bekendtgørelse nr. 1001 om overvågning.
Statsfinansielle konsekvenser og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget vil have statsfinansielle konsekvenser og administrative konsekvenser for det offentlige. Forslaget vil
betyde nye opgaver for miljømyndighederne ift. årlig indrapportering af data og måling samt analyse for flere
stoffer som vil lede til meromkostninger for staten. Konkret vil der med de foreslåede ændringer blive optaget 25
nye stoffer/stofgrupper, hvor der for stofgruppen PFAS foreslås et sumkrav for 24 forskellige stoffer. For 14
stoffer skærpes miljøkvalitetskravet, mens dette lempes for i alt to stoffer. Fire stoffer udgår fra listen. De
foreslåede ændringer til listen over EU-prioriterede stoffer skønnes samlet set at øge udgiften til overvågning af
miljøfarlige stoffer i overfladevand og af punktkilder med henholdsvis ca. 11 mio. kr. og ca. 1 årsværk over den
femårige periode 2023-27, under forudsætning af den nuværende strategi for målinger af miljøfarlige stoffer,
fastholdes.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske og administrative omkostninger for virksomhederne
Hvis forslaget gennemføres som foreslået, kan det betyde erhvervsøkonomiske konsekvenser. Dels ift. rensning
for flere stoffer, og dels ifm. omlægning af produktioner som anvender stoffer, der i dag er på listen over
prioriterede stoffer men som fremover skal udfases som et prioriterede farlige stoffer. De nye 24 PFAS stoffer og
bisphenol-A er direkte udpeget som prioriterede farlige stoffer. Det er endnu ikke afklaret, hvorvidt der vil være
tale om væsentlige erhvervsadministrative omkostninger.
Konsekvenser for beskyttelsesniveauet
Forslaget vurderes, at have en positiv virkning på beskyttelsesniveauet i Danmark. Både fordi kvalitetskravene
skærpes, og fordi der skal monitoreres for flere stoffer end i dag. Derved kan der iværksættes indsatser til
beskyttelse af vandmiljøet, f.eks. ved begrænsning af udledning af stofferne, eller gennem krav til
spildevandsrensningen.
Høring
EU-Kommissionens forslag har været sendt i skriftlig høring i EU-Miljøspecialudvalget fra 27. oktober til 10.
november 2022, hvor der er indkommet følgende høringssvar:
DANVA (Dansk Vand og Spildevandforening) ser overordnet positivt på de foreslåede ændringer, der dels øger
sammenhængen mellem relevante lovtekster, dels opdaterer direktiverne i forhold til en strømlining af metoder
m.m., og idet der inkluderes nye forurenende stoffer i tilknyttede bilag.
5
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse vurderer, at det er usikkert, om de foreslåede ændringer vil medføre en
skærpelse eller en lempelse af regelsættet i forhold til jord- og grundvandsforurening. Dog vurderes det nye
regelsæt ikke at indebære ændringer, der vil være uacceptable på jord- og grundvandsområdet.
Det bemærkes, at det nye miljøkvalitetskrav for PFAS-forbindelser, som beregnes ud fra summen af 24
specifikke PFAS-forbindelser, er meget lavt i forhold til de af Ejendomsstyrelsen kendte detektionsgrænser.
Således vil summen af alle 24 PFAS-forbindelser, når indholdet netop er højt nok til at kunne måles, overstige
miljøkvalitetskriteriet. Endvidere bemærkes det, at ikke alle af de PFAS-forbindelser, som indgår i de gældende
kvalitetskriterier for jord og grundvand, vil indgå i de fremtidige miljøkvalitetskrav. Miljøministeriets opfordres
til at være opmærksom på mulige udfordringer med håndtering af påviste forureninger med PFAS-forbindelser,
som f.eks. ”6:2-FTS” (en specifik PFAS-forbindelse), som indgår i de aktuelle kvalitetskriterier, men som ikke
indgår i det fremtidige miljøkvalitetskrav.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) bemærker, at forslaget lægger op til, at der tilføjes 25
stoffer og fjernes fire stoffer fra listen over prioriterede stoffer. Dertil lægges der op til at gøre seks stoffer på
denne liste til prioriterede farlige stoffer, som medlemsstaterne skal arbejde for at udfase helt. Yderligere lægges
der op til, at miljøkvalitetskravene for 16 stoffer ændres. For så vidt at hvert af disse stoffer indgår i danske
virksomheders produktion, vil tilføjelserne kunne betyde øgede administrative byrder i forbindelse med at
virksomhederne søger om udledningstilladelser for spildevand. I de tilfælde hvor virksomhederne grundet
direktivforslaget må justere mængden af et af de nævnte stoffer, substituere et stof med et andet, eller helt
udelade det i sin produktion, er konsekvensen at betragte som en øvrig efterlevelseskonsekvens.
De administrative konsekvenser er afhængige af implementeringen i dansk lovgivning og kan derfor ikke
kvantificeres på nuværende tidspunkt. OBR vil foretage en nærmere vurdering af de administrative konsekvenser
i forbindelse med en eventuel senere udmøntning af indholdet af forslaget.
Dansk Industri bemærker, at det på nuværende tidspunkt ikke kan vurderes, hvordan dette forslag vil påvirke
muligheden for at leve op til vandrammedirektivets krav om god kemisk tilstand i vandmiljøet generelt. Dansk
Industri finder, at konsekvenserne for den samlede EU regulering af vandmiljøet er kompleks at overskue og
henstiller til, at der kommer en lang overgangsperiode, inden det kan forventes, at eventuelle udledninger bliver
identificeret og håndteret. I byspildevandsdirektivet lægges der op til en indfasning af rensekravene for de nye
stoffer fra medicinal- og kosmetikprodukter frem mod 2040. Dermed må forventningen om, at kunne leve op til
god kemisk tilstand i alle omfattede vandområder, naturligvis være en tilsvarende tidshorisont. DI mener, at der
nødvendigvis må være parallelitet i indfasning af rensekrav og krav til vandmiljøet. DI opfordrer derfor til, at
Danmark arbejder for, at det bliver tydeligt i direktivet, at vandområdeplanerne ikke skal leve op til kravene, før
rensekrav er indfaset.
Kommunernes Landsforening bemærker, at det ikke har været muligt at foretage en politisk behandling af
høringssvaret inden for høringsfristen, og at den korte høringsfrist betyder, at KL’s høringssvar er en
tilkendegivelse af, hvor vigtigt det er at sikre grundvand og overfladevand mod forurening, og dermed sikre
miljø og rent drikkevand til de kommende generationer, hvorfor KL også bakker op om formålet med EU's
forslag.
KL bemærker, at der i dansk lovgivning stadig mangler miljøkvalitetskrav for andre PFAS-stoffer end PFOS i
forhold til udledningen af spildevand. Ifølge KL´s oplysninger udarbejder Miljøstyrelsen nye grænseværdier for
PFOS, men ikke for andre PFAS-stoffer i den nye vejledning for tilslutningstilladelser, der kommer i 2023. Det
6
er et problem for kommunernes myndighedsarbejde. Kommunerne efterlyser også total mængde og sumgrænse
for PFAS. Her anbefaler kommuner, at PFAS-problematikken sidestilles med problematikken for medicinrester i
hospitalsspildevand.
Ifølge KL´s oplysninger, vil Miljøstyrelsen ikke fastsætte grænseværdier for andre PFAS-stoffer end PFOS, før
EU har fastsat grænser/miljøkvalitetskrav. Da der nu foreligger nyt forslag fra EU, vil KL opfordre til, at
Miljøstyrelsens arbejde med at fastsætte grænseværdier, igangsættes sideløbende med EU's arbejde. Da
konsekvenserne for danske borgere og kommuner i høj vil afhænge af den nationale implementering, har KL i
det følgende en række opmærksomhedspunkter til Miljøstyrelsen. Såfremt direktiverne efter Miljøstyrelsens
vurdering kan få indflydelse på kommunernes myndighedsbehandling inden for håndtering af overfladevand,
grundvand, badevand og ferskvand - vil KL pege på at:
• Det er vigtigt, at der udarbejdes miljøkvalitetskrav for andre PFAS-stoffer end PFOS, og at det sker
nationalt sideløbende med EU's arbejde med direktiverne.
• Eftersom PFAS er et akkumulerende stof, er der behov for sumgrænse for mængden af PFAS og ikke
kun koncentration.
• Der er et stort behov for udvikling af renseløsninger for PFAS samt fjerne alle PFAS-stoffer fra
produktion og produkter.
• Det er helt afgørende, at grundvandskvaliteten sikres for fremtidens drikkevand.
• Der er behov for nye virkemidler, der på en fleksibel og omkostningseffektiv måde kan sikre, at
kommuner og vandværker har reelle muligheder for at sikre drikkevandet – både kvantitativt og
kvalitativt. Og der er behov for, at det kan ske på en helhedsorienteret måde, så der samtidig kan rejses
skov, rekreative natur, udtagning af lavbundsjorde, opsætning af vedvarende energi mv.
Energistyrelsen vurderer, at ændringerne ikke har direkte betydning for den økonomiske regulering af vand- eller
affaldssektoren, og har derfor ikke bemærkninger eller forslag til ændringer til Europa-Kommissionens konkret
foreslåede lovforslag om ændrede vanddirektiver. ENS bemærker, at hvis ændringerne medfører, at der ved
implementeringen af direktiverne vil skulle stilles større krav til rensning af bl.a. spildevand, vil dette kunne
have betydning for vandselskabernes økonomi. Umiddelbart er det ENS vurdering, at forslagene vil kunne
håndteres under den eksisterende økonomiske regulering og betalingsregler i vandforsynings- og
spildevandsbetalingsloven. Det vil dog skulle vurderes konkret ved implementeringen af direktiverne, om der er
behov for justering af disse regler.
Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at det er fint med grænseværdier for 24 nye miljøfarlige stoffer og
skærpelse af 16 gamle grænseværdier, men at der i høj grad mangler at blive gjort brug af gruppegrænseværdier
– herunder for neonikotinoider, pyrethroider, antibiotika, østrogene stoffer og bisphenol-A. Uden sådanne, kan
stoffer nemt substitueres med stoffer inden for samme gruppe med ligeså miljøfarlige egenskaber. Der bør gøres
brug af screeningsteknikker over for blandings-(cocktail)effekter.
Generelle forventning til andre landes holdninger
Der har været afholdt et indledende møde i Rådsarbejdsgruppe for Miljø den 11. november 2022, hvor forslaget
blev præsenteret af Kommissionen. En større gruppe af medlemslandene bød forslaget velkommen. En mindre
del af medlemslandene udtrykte bekymring i forhold til, hvornår forslaget skal være implementeret, samt om
forslaget om årlig rapportering også gælder for økologisk tilstand, som i dag indeholder både økologiske og
kemiske elementer.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment.
7
Regeringen finder, at der er er behov for at opdatere listerne over forurenende stoffer, der påvirker overfladevand
og grundvand samt at opdatere eksisterende kvalitetskrav, herunder for 24 PFAS’er, idet dette kan være med til
at understøtte opnåelse af vandrammedirektivets mål om god kemisk tilstand i overfladvand og i grundvand og
nedbringe belastningen af PFAS i vandmiljøet. Der vurderes at være behov for en koordination af, hvilke
PFAS’er der optages på listen, sammenholdt med anden regulering af PFAS, da der er tale om 24 specifikke
stoffer ud af en stor stofgruppe. Det kan også understøtte, at de forurenende stoffer fjernes ved kilden, hvilket
mindsker behovet for at fjerne dem gennem spildevandsrensningen.
Regeringen er enig i, at der er behov for at sikre, at direktivet kan tilpasses gennem en hurtigere proces, for at
reguleringen kan afspejle den videnskabelige udvikling. Det gælder i forhold til opdatering af listerne, samt i
forhold til at kunne reagere hurtigt på forurenende stoffer af stigende bekymring, som f.eks. mikroplast og
antimikrobielle resistensgener.
Regeringen støtter også, at der sker en forbedring af viden om vandkvaliteten, og at der introduceres nye
overvågningsteknikker, som f.eks. remote sensing, og effektbaseret overvågning, bl.a. for at kunne tage højde for
de kombinerede effekter af flere kemikalier, der findes samtidig i vandmiljøet, og for sæsonbaserede variationer
af koncentrationen af forurenende stoffer.
Regeringen støtter, at der sker en forbedring inden for håndtering af stofferne landene imellem på
lokalt/regionalt plan, idet kemiske stoffer kan flytte sig over landegrænser. Regeringen har endvidere fokus på, at
der sker minimering af administrative byrder i forbindelse med overvågning og indrapportering ved en
yderligere videreanvendelse af data og øget digitalisering, eventuelt ved at benytte en tilknytning til portalen om
industrielle emissioner (E-PRTR).
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2023-1 EKN 14. februar 2023
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministe-
riets grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse
af en ramme for Fælleskabets vandpolitiske foranstaltninger, direktiv
2006/118 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse
og direktiv 2008/105/EF om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitik-
ken, KOM (2022) 0540.
Materialet oversendes tillige til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
Lars Løkke Rasmussen
Offentligt
KOM (2022) 0540 - Bilag 1
Europaudvalget 2022