Tillægsbetænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 4. juni 2014

Tilhører sager:

Aktører:


    AX16350

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20131/lovforslag/L195/20131_L195_tillaegsbetaenkning.pdf

    Tillægsbetænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 4. juni 2014
    Tillægsbetænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning
    om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov
    om folkeskolen og forskellige andre love
    (Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser m.v.)
    [af undervisningsministeren (Christine Antorini)]
    1. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 8. maj 2014 og var til 1.
    behandling den 15. maj 2014. Lovforslaget blev efter 1. be-
    handling henvist til behandling i Børne- og Undervisnings-
    udvalget. Udvalget afgav betænkning den 27. maj 2014.
    Lovforslaget var til 2. behandling den 4. juni 2014, hvorefter
    det blev henvist til fornyet behandling i Børne- og Undervis-
    ningsudvalget.
    Møder
    Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
    udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.
    Skriftlig henvendelse
    Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
    1 skriftlig henvendelse fra LO og DA.
    Undervisningsministeren har over for udvalget kommen-
    teret den skriftlige henvendelse til udvalget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under den fornyede behandling af lovforsla-
    get stillet 4 spørgsmål til undervisningsministeren til skrift-
    lig besvarelse, som denne har besvaret.
    Spørgsmålene og undervisningsministerens svar herpå er
    optrykt som bilag 2 til tillægsbetænkningen.
    2. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) ind-
    stiller lovforslaget til vedtagelse i den form, hvori det fore-
    ligger efter 2. behandling.
    Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Kon-
    servative Folkeparti henviser til undervisningsministerens
    bemærkninger af 2. juni 2014 til aftalepartierne bag »Aftale
    om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser« vedrø-
    rende forslag til ændringsforslag til lovforslag nr. L 195 og
    L 196 fra V, DF, LA og KF. Ministerens bemærkninger er
    optrykt som bilag 3 til tillægsbetænkningen.
    Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til for-
    kastelse ved 3. behandling.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænknin-
    gens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udval-
    get og havde dermed ikke adgang til at komme med indstil-
    linger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i tillægsbetænkningen.
    Ane Halsboe-Jørgensen (S) Julie Skovsby (S) Karin Gaardsted (S) Annette Lind (S) Orla Hav (S) fmd.
    Rasmus Horn Langhoff (S) Troels Ravn (S) Lotte Rod (RV) nfmd. Jeppe Mikkelsen (RV) Marlene Borst Hansen (RV)
    Annette Vilhelmsen (SF) Trine Mach (SF) Rosa Lund (EL) Lars Dohn (EL) Henning Hyllested (EL) Karen Ellemann (V)
    Peter Juel Jensen (V) Finn Thranum (V) Louise Schack Elholm (V) Anni Matthiesen (V) Tina Nedergaard (V)
    Til lovforslag nr. L 195 Folketinget 2013-14
    AX016350
    Ulla Tørnæs (V) Alex Ahrendtsen (DF) Bent Bøgsted (DF) Marie Krarup (DF) Martin Henriksen (DF)
    Merete Riisager (LA) Thyra Frank (LA) Lene Espersen (KF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
    Socialdemokratiet (S) 47
    Dansk Folkeparti (DF) 22
    Radikale Venstre (RV) 17
    Socialistisk Folkeparti (SF) 12
    Enhedslisten (EL) 12
    Liberal Alliance (LA) 9
    Det Konservative Folkeparti (KF) 8
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 195
    Bilagsnr. Titel
    8 Betænkning afgivet 27/5-14
    9 Notat fra DA og LO
    10 Undervisningsministerens bemærkninger til ændringsforslag fra V,
    DF, LA og KF
    11 1. udkast til tillægsbetænkning
    12 2. udkast til tillægsbetænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 195
    Spm.nr. Titel
    12 Spm. om realkompetencevurderingen i tilknytning til den kommende
    erhvervsuddannelse for voksne (euv), til undervisningsministeren, og
    ministerens svar herpå
    13 Spm. om overgangskrav til hovedforløbet, til undervisningsministe-
    ren, og ministerens svar herpå
    14 Spm., om der kan gennemføres mere end 12 ugers uddannelsesspeci-
    fik undervisning på grundforløbets 2. del, til undervisningsministeren,
    og ministerens svar herpå
    15 Spm. om forslag om, at eleverne senest 2 uger efter påbegyndelse af
    grundforløbets 1. del skal vælge et bestemt eux-forløb, til undervis-
    ningsministeren, og ministerens svar herpå
    3
    Bilag 2
    Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå
    Spørgsmål 12-15 og svar herpå er optrykt efter ønske af V og KF.
    Spørgsmål 12:
    Ministeren bedes på grundlag af vedlagte notat fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorgani-
    sation i Danmark (LO) af 27. maj 2014, jf. L 195 – bilag 9, redegøre for realkompetencevurderingen i
    tilknytning til den kommende Erhvervsuddannelse for Voksne (EUV), herunder forholde sig til den af
    parterne rejste udfordring samt angive løsninger på udfordringen.
    Svar:
    Det fremgår af forslaget til en ny § 66 v i erhvervsuddannelsesloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 54 om
    erhvervsuddannelse for voksne (euv), at en euv indledes med en vurdering af elevens praktiske og teoreti-
    ske kompetencer (realkompetencevurdering). Realkompetencevurderingen skal være omfattet af elevens
    eventuelle uddannelsesaftale.
    Dette indebærer, at uddannelsesaftalens parter ikke ved aftalens indgåelse kender uddannelsens nærme-
    re indhold og varighed, men kun dens endemål. Derfor vil de nærmere regler om indgåelse af uddannel-
    sesaftaler ifølge bemærkningerne til bestemmelsen blive brugt til at sikre, at der i uddannelsesaftalerne
    kan tages forbehold for ændringer på baggrund af den senere gennemførte realkompetencevurdering.
    En uddannelsesaftale vil fortsat være uopsigelig efter en gensidig prøvetid på tre måneder, medmindre
    der opstår misligholdelse eller bristede forudsætninger. Hvis en realkompetencevurdering ikke fører til
    det ønskede eller forudsatte resultat, kan en virksomhed således bringe aftalen til ophør inden for tre må-
    neder.
    Det fremgår af henvendelsen, at DA ikke kan anbefale praktikvirksomhederne at indgå uddannelsesafta-
    ler, hvor indhold og længde ikke ligger endeligt fast ved underskrivelsen. LO deler DA’s bekymring for,
    at virksomheder og medarbejdere ikke i praksis vil indgå uddannelsesaftaler, uden at uddannelsen er fast-
    lagt i aftalen fra starten.
    DA og LO finder derfor, at realkompetencevurderingen skal være foretaget før indgåelse af en uddan-
    nelsesaftale, med mindre andet er aftalt mellem medarbejderen og arbejdsgiveren. Vurderingen skal fast-
    lægge både den standardmerit og den individuelle afkortning af uddannelsen, som eleven tildeles med
    bindende virkning.
    Jeg bemærker indledningsvis, at realkompetencevurderingen efter lovforslaget er en integreret del af er-
    hvervsuddannelsen, som foregår som den første skoledel af enhver erhvervsuddannelse for voksne. Dette
    svarer til den hidtidige ordning i erhvervsuddannelserne i almindelighed, hvor elever også vil kunne få
    afkortet deres skole- og praktikforløb efter at være påbegyndt uddannelsen.
    Vurderingen kan vare fra en halv dag til 10 dage, og den omfatter dels skolens vurdering af deltagerens
    dokumentation for forudgående uddannelse og beskæftigelse, dels i nødvendigt omfang et kompetenceaf-
    klarende forløb, hvor deltagerens praktiske og teoretiske forudsætninger afprøves i forhold til målene for
    den ønskede erhvervsuddannelse. På baggrund af den samlede vurdering udarbejder skolen sammen med
    eleven og en eventuel arbejdsgiver en personlig uddannelsesplan for eleven, som bl.a. angiver uddannel-
    sens mål, varighed og nærmere indhold.
    En deltager kan begynde uddannelsen, og altså lade sig realkompetencevurdere i forhold til en bestemt
    uddannelse, med eller uden uddannelsesaftale. Derfor imødekommer den foreslåede ordning uden videre
    ønsket fra DA og LO om, at realkompetencevurderingen og udformningen af uddannelsesplanen kan væ-
    re foretaget før eleven og virksomheden indgår en uddannelsesaftale.
    4
    Kun hvis eleven og virksomheden har indgået en uddannelsesaftale, skal aftalen omfatte kompetence-
    vurderingen. Dette er præciseret i lovforslaget efter høringen, fordi en række høringssvar viste, at bestem-
    melsen ikke var tilstrækkelig klar.
    Grunden til kravet om, at elevens eventuelle uddannelsesaftale skal omfatte realkompetencevurderingen
    er, at det er en betingelse for, at arbejdsgiveren kan opnå lønrefusion under et skoleophold, herunder et
    skoleophold, hvor der foretages en realkompetencevurdering og opstilles en personlig uddannelsesplan, at
    skoleopholdet er omfattet af en uddannelsesaftale, som er i overensstemmelse med erhvervsuddannelses-
    loven.
    Hvis DA’s og LO’s forslag skal imødekommes, vil konsekvensen være, at AUB ikke kan yde lønrefusi-
    on til virksomheder, hvis medarbejdere ønsker og får bevilget mulighed for at få en realkompetencevurde-
    ring med henblik på at gennemføre en euv.
    Jeg vil se nærmere på henvendelsen fra DA og LO inden 3. behandlingen af L 195.
    Spørgsmål 13:
    De faglige udvalg på EUD-området har fået i opdrag senest den 13. juni 2014 at fastsætte overgangs-
    krav til hovedforløbet (fag, niveau og evt. karakter) og at vælge, om erhvervsuddannelsen skal udbydes
    med eux. I den forbindelse skal det faglige udvalg udfylde en skabelon for det faglige udvalgs beskrivelse
    af overgangskrav. Det fremgår af skabelonen, at kun 12 uger af de afsatte 20 uger i 2. del af grundforløbet
    er afsat til undervisning i de uddannelsesspecifikke fag.
    Ministeren bedes redegøre for, om de 20 ugers uddannelsesrettet undervisning i den politiske aftale om
    bedre erhvervsuddannelser i den konkrete udmøntning af EUD-reformen er blevet reduceret til 12 ugers
    uddannelsesspecifik undervisning?
    Svar:
    Det fremgår af Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser i afsnit 3.3.2., at 2. del af
    grundforløbet består af uddannelsesspecifikke fag og i almindelighed varer 20 uger. Målene for fagene
    følger de adgangskrav, der stilles til hovedforløbene efter de faglige udvalgs bestemmelse.
    Det fremgår desuden af aftalen, at de samlede adgangskrav til et hovedforløb skal kunne nås i et eux-
    forløb for uddannelsen. For elever, der ikke skal have eux, skal den tid, der er afsat til eux, reserveres til
    valgfag, der giver mulighed for specialisering på fagligt høje niveauer eller til grund- og valgfag. Under-
    visningen kan altså efter aftalen omfatte uddannelsesspecifikke fag, grundfag og valgfag.
    Aftalens ordlyd indebærer således, at begrebet uddannelsesspecifikke fag forstås som fag, der er be-
    stemt af de overgangskrav, som det faglige udvalg ønsker fra grund- til hovedforløbet. Dette er i lovfor-
    slaget benævnt uddannelsesspecifik undervisning rettet mod elevens opfyldelse af de adgangskrav, der
    stilles ved overgangen til skoleundervisning i uddannelsens hovedforløb og anden undervisning, som sig-
    ter mod elevens opfyldelse af uddannelsens mål, jf. § 1, nr. 21.
    Undervisningen skal efter den foreslåede nye affattelse af erhvervsuddannelseslovens § 24, stk. 1. jf.
    lovforslagets § 1, nr. 22, omfatte grundfag, erhvervsfag, uddannelsesspecifikke fag og valgfag. Begrebet
    uddannelsesspecifikke fag erstatter efter lovforslaget de hidtidige betegnelser områdefag og specialefag.
    Udviklingen af terminologien fra aftaleteksten til lovforslaget er udtryk for, at udmøntningen af reformen
    til stadighed giver anledning til højere grader af præcision med hensyn til form og indhold.
    For at give plads til eux, jf. ovenfor, kan faglige udvalg opstille overgangskrav, der kan nås med:
    – 12 ugers undervisning i uddannelsesspecifikke fag
    – 4 ugers grundfag tonet efter det fagspecifikke i uddannelsen
    – 4 ugers valgfag som kan tilgodese den enkelte elevs forudsætninger og give mulighed for specialise-
    ring på fagligt højere niveauer eller for grund- eller valgfag.
    5
    Alle de 20 ugers undervisning skal være rettet mod elevens opfyldelse af uddannelsens mål, som define-
    res af det faglige udvalg inden for lovens rammer.
    Jeg henviser endelig til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 2.1.3.2 om det nye grund-
    forløb, hvor det bl.a. er anført, at grundforløbets 2. del vil komme til at bestå af grundfag, valgfag og ud-
    dannelsesspecifikke fag, og at målene for fagene skal følge af de adgangskrav, der stilles til hovedforløbe-
    ne.
    Spørgsmål 14:
    Ministeren bedes oplyse, om der kan gennemføres mere end 12 ugers uddannelsesspecifik undervisning
    på grundforløbets 2. del, såfremt de af det faglige udvalg formulerede overgangskrav tilsiger dette for at
    eleverne kan nå målet for grundforløbet?
    Svar:
    Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 13, er al undervisning i grundforløbets 2. del principielt ud-
    dannelsesspecifik undervisning, som skal lede til, at eleverne opnår målene med grundforløbet.
    Det følger også at svaret på spørgsmål 13, at et fagligt udvalg ikke kan formulere overgangskrav, som
    overstiger, hvad en eux-elev vil kunne nå.
    Spørgsmål 15:
    Ministeren bedes udtale sig om forslaget fra DA om, at eleverne senest to uger efter påbegyndelse af
    grundforløbets 1. del skal vælge et bestemt eux-forløb. Det tidlige valg af et bestemt eux-forløb efter to
    uger skal understøtte, at eleven kan nå både de gymnasiale krav, der stilles på det konkrete eux-forløb, og
    de uddannelsesspecifikke krav, der er fastsat ved overgangen til hovedforløbet, fordi undervisningen tidli-
    gere på grundforløbets 1. del målrettes eux.
    Svar:
    Det fremgår af Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser af 24. februar 2014, afsnit 3.5,
    at elever, som ønsker et eux-forløb, og som ikke har valgt det fra begyndelsen, kan vælge det inden for de
    første to uger af grundforløbets 1. del, hvis skolen vurderer, at eleven kan nå målene inden for den tilba-
    geværende tid.
    Det fremgår endvidere, at elever, der starter direkte på grundforløbets 2. del, og som ønsker et eux-for-
    løb, skal nå målene for eux-grundforløbet inden for den gældende uddannelsestid. Alternativt kan skolen
    stille krav om, at eleven forud for optagelsen har opkvalificeret sig gennem det ordinære voksen- og efter-
    uddannelsessystem.
    Forslaget fra DA er således allerede indeholdt i den politiske aftale.
    De optagelsesregler, som skal fastsættes administrativt i medfør af § 8 i erhvervsuddannelsesloven vil
    afspejle aftalen.
    6
    Bilag 3
    Undervisningsministerens bemærkninger til ændringsforslag fra V, DF, LA og KF
    Optrykt efter ønske fra V, DF, LA og KF
    Aftalepartierne bag Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
    02-06-14
    Kære ordførere
    Jeg har den 27. maj 2014 modtaget følgende forslag til ændringsforslag til L 195 og L 196 fra Alex Ah-
    rendtsen (DF) på vegne af Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti:
    »L195:
    En elev, der har gennemført et forløb på produktionsskolen målrettet en erhvervsuddannelse, kan opta-
    ges på Grundforløb 2 igennem et meritgivende kombinationsforløb på erhvervsskolen.
    Vi foreslår, at disse rammer for og krav til de målrettede forløb indskrives i undervisningsministeriets
    bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v.
    Ligeledes foreslår vi, at denne ordning indskrives i erhvervsuddannelsesloven som en særlig optagelses-
    vej til G2 efter et meritgivende kombinationsforløb og på baggrund af produktionsskolens vurderinger.
    Dette kan ske ved en tilføjelse til den nye bestemmelse § 5a under pkt. 4 i lovudkastet.
    L196. Tekst til lovbemærkninger:
    »Produktionsskolernes målgruppe og målgruppen for kombineret ungdomsuddannelse er sammenfal-
    dende på mange punkter, og produktionsskolerne vil dermed helt naturlig få en vigtig og betydningsfuld
    rolle med at afklare, styrke og motivere produktionsskolernes målgruppe også med hensyn på efterfølgen-
    de at gennemføre Kombineret Ungdomsuddannelse.««
    Jeg bemærker til disse forslag følgende:
    Vedrørende ændringsforslag til L 195
    Forslaget til ændring af L 195 svarer til et forslag fra Produktionsskoleforeningen, som fremgår af bilag
    2 til L 195, som er en henvendelse til BUU fra Produktionsskoleforeningen. Jeg har derfor også kommen-
    teret forslaget som en del af besvarelsen af spørgsmål 1 til L 195 den 26. maj 2014.
    For så vidt angår første del af forslaget, kan jeg oplyse, at bestemmelserne om rammerne for meritgi-
    vende kombinationsforløb i bekendtgørelse nr. 683 af 11. juli 2000 om indhold og tilrettelæggelse af pro-
    duktionsskoletilbud m.v. med senere ændringer vil blive taget op til ny vurdering på baggrund af lovæn-
    dringerne, når de er gennemført. Dette vil i realiteten imødekomme jeres ønske, som jeg ser det.
    Jeg mener dog ikke, at forslaget om at ændre produktionsskolernes formelle rolle i forhold til erhvervs-
    uddannelserne i sin helhed vil kunne realiseres inden for rammerne af Aftale om Bedre og mere attraktive
    erhvervsuddannelser af 24. februar 2014.
    I overensstemmelse med aftalen får produktionsskolerne styrket deres rolle med lovforslaget, som det er
    fremsat med jeres tilslutning. Det sker ved, at deltagere i produktionsskoleforløb gennem produktionssko-
    lens meritgivende erhvervsrettede kombinationsforløb i samspil med kompetencegivende undervisning
    efter den såkaldte 1/3-delsregel, kan komme til at opfylde adgangskravene om 2+2 i dansk og matematik.
    Styrkelsen følger af lovforslagets § 8, nr. 1. Således vil produktionsskolerne få en styrket rolle i forhold til
    forberedelse af elever til erhvervsuddannelserne.
    Det indgår endvidere i ændringsforslaget, at produktionsskolerne yderligere vil få kompetence til at
    foretage en vurdering af om elever, som ikke opfylder 2+2 kravet, kan optages på en erhvervsuddannelse.
    7
    Denne del af forslaget går efter min opfattelse klart uden for aftalens rammer, idet følgende procedure for
    unge, som ikke opfylder det generelle adgangskrav, fremgår af s. 25 i aftalen: »med henblik på at ingen,
    der vurderes at kunne gennemføre, hindres i optagelse, vil der derudover være mulighed for optagelse på
    en erhvervsskole efter en centralt udviklet og fastsat prøve i dansk og matematik, en personlig samtale,
    der har til formål at afdække ansøgers specifikke faglige potentiale og en samlet helhedsvurdering.«
    Det vil desuden ikke være hensigtsmæssigt, at give produktionsskolerne kompetence til at træffe afgø-
    relse om, at deres elever opfylder adgangskravene og derved får et retskrav på optagelse til 2. del af et
    grundforløb i en erhvervsuddannelse på erhvervsskole.
    Jeg bemærker yderligere, at det allerede fremgår af lovforslaget, at elever, der har deltaget i et forløb på
    en produktionsskole målrettet en erhvervsuddannelse af minimum et års varighed, og som opfylder ad-
    gangsbetingelserne, ikke kan optages i grundforløbets 1. del, men skal optages direkte på grundforløbets
    2. del, jf. forslaget til § 5, stk. 4. Produktionsskoleforløb kan således allerede efter lovforslaget efter om-
    stændighederne erstatte 1. del af et grundforløb.
    Jeg finder derfor ikke grundlag for at imødekomme ønsket om at udarbejde et yderligere ændringsfor-
    slag til L 195.
    Vedrørende ændringsforslag til L 196
    Jeg er helt enig i den tekst, som efter forslaget skal indarbejdes i lovbemærkningerne, da det jo er et
    citat fra mit svar på spørgsmål 2 til L 196.
    Det er dog ikke lovteknisk muligt med et ændringsforslag at ændre bemærkningerne til det fremsatte
    lovforslag.
    Da mit svar på spørgsmål 2 til L 196 som en del af lovens forarbejder vil indgå som fortolkningsbidrag,
    når loven skal anvendes, er formålet med det fremsendte ønske på dette punkt således allerede opnået.
    Med venlig hilsen
    Christine Antorini
    8