Spm. om begrundelsen for at vælge den model, hvor CO₂-fangst skal ske som tilknyttet virksomhed og ikke som en del af selskabernes hovedvirksomhed
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning. (Overførsel af CO2-kvoter til statsstøttede CO2-fangstenheder og undtagelse af opvarmet vand fra geotermiske anlæg fra prisregulering). (Spørgsmål 7)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning. (Overførsel af CO2-kvoter til statsstøttede CO2-fangstenheder og undtagelse af opvarmet vand fra geotermiske anlæg fra prisregulering). (Spørgsmål 7)
Aktører:
- Adressat: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Stiller: Søren Egge Rasmussen
- Adressat: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Stiller: Søren Egge Rasmussen
Udvalgsspørgsmål.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l24/spm/7/2661886.pdf
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget Til: Klima-, energi- og forsyningsministeren Dato: 14. februar 2023 Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål: L 24 Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning. (Overførsel af CO2-kvoter til stats- støttede CO2-fangstenheder og undtagelse af opvarmet vand fra geotermiske anlæg fra prisreguleringen). Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard) Spørgsmål 7 Der er flere kommunalt ejede selskaber med stort potentiale for CO₂-fangst, der gennem det seneste år har peget på, at rammerne for etablering af CO₂-fangst på deres anlæg står i vejen for, at de kan investere i CO₂-fangst og derigennem bidrage til de danske klimamål. Det er eksempelvis ARC i København og Kredsløb i Aarhus, der til sammen kan fange cirka 1 mio. ton CO₂ om året. En af udfordringerne ifølge dem er, at CO₂-fangst skal ske i en såkaldt tilknyttet virksomhed, når der er tale om kommunale selskaber. Det medfører blandt andet, at der ikke er de rigtige økonomiske incitamenter til at fange CO₂, fordi de sparede CO₂-kvoter og CO₂-afgifter ikke kan bruges til at finansiere anlægget. Hvilken begrundelse har ministeren for at vælge den model, hvor CO₂-fangst skal ske som tilknyttet virksomhed og ikke som en del af selskabernes hovedvirksomhed? Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL). Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på soren.egge.rasmussen@ft.dk og til lov@ft.dk. På udvalgets vegne Rasmus Horn Langhoff formand 1/1 Offentligt L 24 - Spørgsmål 7 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)