To notitser til brug for udvalgets behandling af forslaget

[Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet]
Konsekvenser for varmeprisen ved geotermiprojektet i Aarhus 10. februar 2023
Der er efterspurgt oplysninger om business-casen for geotermiprojektet i Aarhus.
Baggrund
Kredsløb Fjernvarme A/S har i maj 2022 udarbejdet et projektforslag for udnyt-
telsen af geotermisk varme. Projektforslaget er udarbejdet i fællesskab af Innargi
A/S og Kredsløb.
Projektforslag skal indsendes til de kommunale myndigheder og behandles efter
reglerne i Varmeforsyningsloven. Hverken Klima-, Energi- og Forsyningsministe-
riet eller Energistyrelsen har til opgave at godkende de konkrete projekter.
Projektforslaget skal heller ikke godkendes af Forsyningstilsynet. Kredsløb forven-
tes på baggrund af det godkendte projekt - og på grundlag af en vedtagelse af L24
- at ansøge Forsyningstilsynet om at blive undtaget fra prisreguleringen. I den for-
bindelse vil Forsyningstilsynet skulle sikre sig, at den privatretlige kontrakt mellem
Kredsløb og Innargi indeholder de fornødne forbrugerbeskyttende elementer.
Projektforslaget er således behandlet i Aarhus Kommune og vedtaget i byrådet d.
31. oktober 2022.
Som det fremgår af nedenstående citater fra projektforslaget, vurderes geoter-
miprojektet at være fordelagtigt for varmeforbrugerne, når projektet sammenlig-
nes med de relevante alternativer.
Baggrund med citater fra projektforslaget.
De økonomiske konsekvenser ved projektet for forbrugerne er beskrevet i pro-
jektforslaget afsnit 8, hvorfra følgende tekst fremgår:
”Den selskabsøkonomiske gevinst for det sammenhængende fjernvarme-
net er et udtryk for den samlede gevinst for alle forbrugerne, da gevinsten
i henhold til Varmeforsyningsloven skal komme forbrugerne til gode i
form af lavere varmepriser.
I selskabsøkonomien er det beregnet, at projektets gevinst i forhold til Al-
ternativ 0 (Red: biomassefyret kraftvarmeværk) er 9 kr./MWh i gennemsnit.
Årlig besparelse for et standardhus på 130 m2 og et varmeforbrug på 18,1
MWh/år set i forhold til Alternativ 0:
Geotermiprojektet 154 kr./år
Relevant alternativ: 111 MW havvandsvarmepumpeanlæg 101 kr./år
Relevant alternativ: 111 MW biomassekedler 91 kr./år
Relevant alternativ: 111 MW udeluft varmepumper 37 kr./år
Gevinstens fordeling over projektperioden på 20 år afhænger imidlertid af,
hvor hurtigt investeringerne vælges afskrevet.”
Følgende fremgår endvidere i projektforslagets afsnit om Selskabsøkonomiske
vurderinger:
Offentligt
L 24 - Bilag 4
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 2
”Selskabsøkonomien er i overensstemmelse med udgangspunktet i pro-
jektbekendtgørelsen baseret på de produktionsomkostningsbestemte pri-
ser ligesom de samfundsøkonomiske beregninger. De faktiske afregnings-
priser fastsættes efter en prismekanisme i en langsigtet kommerciel og for-
trolig aftale mellem Kredsløb og Innargi.
Ved aftaleindgåelse er prisen fastlagt ud fra, hvad der er konkurrencedyg-
tigt for Kredsløb og dermed varmekunderne. Den aftalte pris er en maksi-
malpris for Kredsløbs betaling til Innargi, og prisen kan derfor ikke over-
stige det prisniveau, som er fastlagt ved aftaleindgåelsen.
Der er et selskabsøkonomisk overskud på 532 mio. kr. ekskl. moms (akku-
muleret likviditetsvirkning, indeksreguleret) ved projektet med geotermi-
anlæg sammenlignet med et biomassefyret kraftvarmeværk. Et selskabs-
økonomisk overskud vil komme varmeforbrugerne til gode i form af la-
vere varmepriser, jf. hvile-i-sig-selv princippet.”
Det fulde projektforslag kan findes på Aarhus Kommunes hjemmeside.


[Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet]
Potentiale for geotermi til fjernvarme i Danmark 10. februar 2023
Der er efterspurgt en vurdering af potentialet for udnyttelse af geotermisk varme i
Danmark.
Baggrund
Der er betydelige mængder geotermisk energi i den danske undergrund. Hvorvidt
det kan betale sig at udnytte den til fjernvarmeformål afhænger i høj grad af de
geotermiske forhold (temperatur og geologi), fjernvarmesystemets produktionsbe-
hov og konkurrencen med andre fjernvarmeproduktionsanlæg.
Eksisterende geotermianlæg
Der findes i dag tre geotermianlæg i Danmark, som alle er relativt små anlæg:
 Thisted med en effekt af den geotermiske varme på 8,6 MW1
,
 København (Margretheholm) med en effekt på 14 MW og i
 Sønderborg med en effekt på 10 MW.
Imidlertid er kun anlægget i Thisted i drift. De to øvrige anlæg er ude af drift som
følge af tekniske problemer, og der er ikke umiddelbart udsigt til, at de kan
komme i drift uden væsentlige nyinvesteringer.
Alle tre anlæg er etableret med henblik på, at det lokale fjernvarmeselskab selv skal
eje og drive geotermianlægget.
Planlagte geotermianlæg
I oktober 2022 godkendte Aarhus Kommune projektforslag vedr. etablering af et
storskala geotermianlæg i Aarhus med en samlet effekt på ca. 111 MW. Anlægget
skal anlægges og drives af Innargi A/S. Der er forhandlet en aftale mellem Innargi
og Kredsløb (fjernvarmeselskabet i Aarhus) om fremtidig leverance af geotermisk
varme. Når anlægget er fuldt udbygget frem mod 2030, forventes det at kunne
producere varme svarende til forbruget i ca. 36.000 husstande. Geotermianlægget
planlægges at levere varme som erstatning for varmeleverancerne fra Studstrup-
værket, hvor nuværende varmekontrakt udløber i 2030.
Herudover er der indgået yderligere tre interessetilkendegivelser – hhv. i Køben-
havnsområdet, Skanderborg-Hørning og senest i Holbæk. Alle tre projekter med
Innargi som geotermioperatør. I første omgang forventes potentialet i Køben-
havnsområdet at kunne forsyne, hvad der svarer til varmeforbruget i ca. 35-75.000
husstande. I Holbæk vurderes potentialet at svare til ca. 5-10.000 husholdninger.
Der er ikke kendskab til nøgletal for geotermi i Skanderborg-Hørning, men givet
forsyningens størrelse vurderes det at kunne være i samme størrelsesorden som i
Holbæk.
1 Kan forsyne ca. 3.000 husstande
Offentligt
L 24 - Bilag 4
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 2
Samlet vurdering af udnyttelsen af geotermisk varme
Geotermi kan spille en vigtigt rolle i fremtidens fjernvarmeforsyning, herunder til
erstatning af varme fra affald og biomasse. Geotermi anvender mindre elektricitet
end varmepumper med luft eller havvand som varmekilde, hvorfor geotermi er
mindre følsom over for udsving i elpris. Hertil kommer, at geotermianlæg typisk
fylder mindre over jorden end fx en stor luft-vand varmepumpe, og derfor kan
geotermi være en mere attraktiv løsning i forhold til de pladsudfordringer, der sær-
ligt kan være i de større byer.
Geotermi skal i det enkelte fjernvarmesystem konkurrere med andre anlæg til pro-
duktion af fjernvarme. I de fleste systemer er geotermi først en reel mulighed, når
der er behov for udskiftning af et eksisterende grundlastanlæg (affald, biomasse,
varmepumper), eller hvis varmeforsyningen udvides, og der derfor er behov for at
øge fjernvarmeproduktionskapaciteten.
De geotermiprojekter, der er kendskab til i dag, er alle tilknyttet mellemstore eller
store fjernvarmesystemer. I 2016 fik Energistyrelsen udarbejdet en rapport om
potentialet for geotermi i Danmark. Rapporten, der bygger på geologiske vurde-
ringer udført af GEUS, vurderer mulighederne for at indpasse geotermi i 28 ud-
valgte fjernvarmeområder i Danmark. Undersøgelsen konkluderede meget over-
ordnet, at der var et geotermiske potentiale til stede.
En analyse fra Aalborg Universitet (Varmeplan Danmark 2021) peger på, at det
anvendelige potentiale for geotermi i Danmark kan udgøre omkring 10-20 pct. af
den samlede fjernvarmeproduktion. Til sammenligning forventes geotermiprojek-
tet i Aarhus at udgøre omtrent 20 pct. af den samlede produktion, mens projektet
i Københavnsområdet i første omgang forventes at dække ca. 10 pct. af produkti-
onen.
Det kan samlet set vurderes – og med betydelig usikkerhed – at potentialet for at
udnytte geotermi til fjernvarme kan ligge i størrelsesordenen 10-20 pct. af det
samlede fjernvarmebehov. På den ene side kan konkurrerende varmeproduktioner
med lavere omkostninger som fx overskudsvarme trække i nedadgående retning.
På den anden side kan gode erfaringer med de første storskala projekter trække i
opadgående retning.