Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 3. juni 2014
Tilhører sager:
- På sagstrin: Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af 4-årsreglen for nyuddannede læger. ()
Aktører:
AX16343
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20131/beslutningsforslag/B43/20131_B43_betaenkning.pdf
Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 3. juni 2014 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af 4-årsreglen for nyuddannede læger [af Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Anders Samuelsen (LA)] 1. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 30. januar 2014 og var til 1. behandling den 13. marts 2014. Beslutningsforsla- get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sund- heds- og Forebyggelsesudvalget. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder. 2. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (V, S, DF, RV og SF) indstiller be- slutningsforslaget til forkastelse. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke stemme for beslutningsforslaget, selv om DF gerne så en bedre løsning end den 4-årsregel, der har fungeret i mange år. Der er nu lavet en ny aftale, der forlænger med 1 år eks- tra, og de, der er faldet for 4- årsgrænsen får en ny mulig- hed. Vi må nu se, hvordan den nye aftale arter sig og deref- ter tage den nye 5-årsaftale op til vurdering efter et par år. Et mindretal i udvalget (EL, LA og KF) indstiller beslut- ningsforslaget til vedtagelse uændret. Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at 4-årsreg- len skal afskaffes. EL ser gerne, at man i stedet lader sig in- spirere af rapporten fra arbejdsgruppen vedrørende 4-årsreg- len, hvor der foreslås tidsbegræsning af, hvor længe en in- trostilling er adgangsgivende til en hoveduddannelse. Liberal Alliances medlemmer af udvalget noterer sig, at 4-årsreglen har en række ulemper. Reglen er rigid og bety- der, at læger måske ikke når at orientere sig tilstrækkeligt i forhold til forskellige specialer, inden de skal træffe deres valg, Reglen presser flere læger til udlandet, og endelig be- tyder reglen, at hver femte læge slet ikke påbegynder spe- ciallægeuddannelsen. LA mener allerede på denne bag- grund, at reglen bør afskaffes. Samtidig lægger LA vægt på, at 4-årsreglen er udtryk for en art menneskelig planøkono- mi, hvor medicinstuderende passes ind i, hvad staten synes er mest fordelagtigt, i stedet for at tage sit udgangspunkt i, hvordan den enkelte kan tage en uddannelse, der passer til ham eller hende, og som passer til de ønsker, vedkommende måtte have. Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af- givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Annette Lind (S) Flemming Møller Mortensen (S) Julie Skovsby (S) Karen J. Klint (S) fmd. Anne Sina (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Orla Hav (S) Camilla Hersom (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Liv Holm Andersen (RV) Jonas Dahl (SF) Eigil Andersen (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Stine Brix (EL) Per Clausen (EL) Hans Andersen (V) nfmd. Martin Geertsen (V) Jane Heitmann (V) Sophie Løhde (V) Hans Christian Schmidt (V) Eyvind Vesselbo (V) Finn Thranum (V) Liselott Blixt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Karina Adsbøl (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Thyra Frank (LA) Mai Mercado (KF) Til beslutningsforslag nr. B 43 Folketinget 2013-14 AX016343 Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47 Socialdemokratiet (S) 47 Dansk Folkeparti (DF) 22 Radikale Venstre (RV) 17 Socialistisk Folkeparti (SF) 12 Enhedslisten (EL) 12 Liberal Alliance (LA) 9 Det Konservative Folkeparti (KF) 8 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Siumut (SIU) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1 2 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende B 43 Bilagsnr. Titel 1 Udkast til betænkning 3