UVP alm. del. Svar på spm. nr. 1 om Ritzau-telegrammet »Postbud leverede brevstemmer til jobcenter«, fra økonomi- og indenrigsministeren.
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: UVP alm. del (Spørgsmål 1)
Aktører:
- Besvaret af: økonomi- og indenrigsministeren
- Adressat: økonomi- og indenrigsministeren
- Stiller: Frank Aaen
Svar på spørgsmål nr. 1 (alm. del) fra Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse.docx
https://www.ft.dk/samling/20131/almdel/UVP/spm/1/svar/1143112/1379453.pdf
Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse har d. 4. juni 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). Spørgsmål nr. 1: ”Ministeren bedes kommentere Ritzau-telegrammet »Postbud leverede brevstemmer til jobcenter« af 27. maj 2014.” Svar: Ifølge et telegram fra Ritzau af 27. maj 2014 er et ikke nærmere oplyst antal brev- stemmer ved en fejl afleveret af postbuddet til Jobcentret i Nyropsgade 41-43, Køben- havn V. Det er ikke nærmere oplyst i telegrammet, hvornår brevstemmerne er afleve- ret til jobcentret, herunder hvad jobcentret har foretaget sig i den anledning. Økonomi- og Indenrigsministeriet har derfor den 4. juni 2014 indhentet en udtalelse fra Københavns Kommune om forholdet. Københavns Kommune har oplyst, at kommu- nen i perioden 26. maj – 3. juni 2014, dvs. efter valget den 25. maj 2014, har modtaget 314 brevstemmer med posten, herunder 100 fra udlandet og 207 fra andre kommuner. Dertil kommer, at Folkeregistret den 28. maj 2014 modtog 7 brevstemmer fra Jobcen- tret i Nyropsgade, der var afleveret af Post Danmark til en forkert adresse den foregå- ende dag. For alle disse brevstemmer gælder, at de er indkommet efter valget og derfor ikke kan tages i betragtning. De pågældende brevstemmer opbevares i Folkeregisteret i Kø- benhavns Kommune, indtil ministeriet måtte meddele, at valget er endelig godkendt, og valgmateriale derfor skal destrueres i henhold til reglerne herfor. Der er dermed ikke sket nogen administrativ fejl, der har haft som konsekvens, at et antal brevstemmer fejlagtigt ikke har kunnet indgå i valghandlingen. De 7 brevstem- mer er postomdelt til den forkerte adresse, men på et tidspunkt efter valget. Der er således blot tale om, at brevstemmerne ikke har kunnet nå frem til afstemningsstedet inden valghandlingen begyndte søndag den 25. maj 2014 kl. 9. Københavns Kommu- ne anfører da også i sin udtalelse, at det generelt er et problem, at fristen for at brev- stemme er så tæt på selve valgdagen, idet alle brevstemmer erfaringsvis ikke når frem rettidigt. Økonomi- og Indenrigsministeriet udsender ved hvert valg på det tidspunkt, hvor brev- stemmeafgivning her i landet kan begynde, et brev til Post Danmark om særlige post- forsendelser i forbindelse med den kommende valghandling. Brevet om særlige post- forsendelser i forbindelse med Europa-Parlamentsvalget og folkeafstemningen om patentdomstolen den 25. maj 2014 blev sendt til Post Danmark den 19. februar 2014, dvs. en uges tid inden brevstemmeafgivningen kunne begynde her i landet på de ste- der i kommunerne, hvor enhver vælger kan brevstemme, samt i udlandet. Sagsnr. 2014 - 16783 Doknr. 148395 Dato 10-06-2014 Udvalget til Valgs Prøvelse 2013-14 UVP Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt 2 I brevet oplyses bl.a. om påbegyndelsen af brevstemmeafgivningen og fristerne herfor samt brevstemmematerialets udseende, idet ministeriet samtidig anmoder Post Dan- mark om at tage skridt til at sikre, at brevstemmer postbesørges uden forsinkelse. Endvidere er der gjort en særlig bemærkning om brevstemmer stilet til Kommunalbe- styrelsen i Københavns Kommune om, at det ved hvert valg/folkeafstemning erfa- ringsmæssigt forekommer, at nogle af brevstemmerne til Københavns Kommune ikke er påført korrekt adresse, herunder postnummer, hvilket kan føre til, at postbesørgel- sen forsinkes. Ministeriet anmoder derfor i det nævnte brev om, at Post Danmark træf- fer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at alle brevstemmer stilet til Kommunal- bestyrelsen i Københavns Kommune afleveres uden forsinkelse til den korrekte adresse: Nyropsgade 1, 1602 København V. Reglerne for brevstemmeafgivning er i øvrigt følgende: I henhold til folketingsvalglovens § 53 (lovbekendtgørelse nr. 369 af 10. april 2014), jf. § 100 og Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 368 af 10. april 2014), kan enhver vælger brevstemme i enhver kommune her i landet. Endvidere kan brevstemmeafgivning finde sted på alle danske repræsentationer (ambassader og konsulater) samt ved bemyndigede stemmemodtagere i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart og danske havanlæg og på folkeregistrene i Grønland og på Færøerne for de vælgere, der midlertidigt opholder sig i Grønland eller på Færøerne. Endvidere foranstaltes der brevstemmeafgivning for særlige grupper på hospitaler (hvis man er indlagt), i Kriminalforsorgens anstalter og arresthusene (hvis man er indsat), i visse boformer og boliger efter lov om social service og boliglovgivningen (hvis man bor eller opholder sig der), samt i vælgernes eget hjem efter ansøgning, hvis man på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan bevæge sig hen på afstemnings- stedet på valgdagen. I henhold til Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 2, og folketingsvalglovens § 100, stk. 4, kan brevstemmeafgivning her i landet på de steder i kommunerne, hvor enhver vælger kan brevstemme, finde sted de sidste 3 måneder før afstemningsdagen til og med næstsidste søgnedag før afstemningsdagen, dvs. for valghandlingerne den 25. maj 2014s vedkommende i perioden fra tirsdag den 25. februar 2014 til og med fredag den 23. maj 2014. På Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart og på havanlæg uden for dansk område kan brevstemmeafgivning ligeledes finde sted de sidste tre måneder før afstemningsdagen, men der gives ingen sidste frist for brev- stemmeafgivning. De øvrige steder i Danmark, hvor særlige grupper kan brevstemme, kan der brevstemmes fra 3 uger før afstemningsdagen til og med næstsidste søgne- dag før afstemningsdagen, dvs. fra søndag den 4. maj 2014 til og med fredag den 23. maj 2014. Brevstemmer, der indkommer, efter at afstemningen er begyndt på afstemningsdagen kl. 9, skal have påtegnet modtagelsestidspunktet (dato og klokkeslæt) og kommer ikke i betragtning, og yderkuverterne åbnes ikke, jf. folketingsvalglovens § 66, stk. 3, jf. § 100 og Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1. Spørgsmålet om tilrettelæggelsen af brevstemmeafgivningen, herunder de tilsvarende frister herfor, vil i øvrigt indgå i Økonomi- og Indenrigsministeriets kommende evalue- ring af kommunal- og regionalvalget 2013. Med venlig hilsen Margrethe Vestager