Fremsat den 9. februar 2023 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)

Fremsat den 9. februar 2023 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om
erhvervsuddannelser
(Indførelse af refusion af arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag, justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og
aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2023 m.v.)
§ 1
I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1401 af 11. oktober 2022, som ændret
ved § 2 i lov nr. 2152 af 27. november 2021, foretages
følgende ændringer:
1. I overskriften til kapitel 2 indsættes efter »Lønrefusion«:
»og pensionsrefusion«.
2. Efter § 4 indsættes:
Ȥ 4 a. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder, som
tillæg til lønrefusionen efter § 4, refusion til arbejdsgive-
re, som i henhold til uddannelsesaftale, som led i lønnen,
har betalt pensionsbidrag under skoleophold for elever eller
lærlinge under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med
lovgivningen for disse uddannelser eller for elever under
uddannelser, som kan sidestilles med erhvervsuddannelser,
jf. § 4, stk. 1. Refusionen kan dog højst udgøre 8 pct. af ele-
vens eller lærlingens til enhver tid værende lønrefusionstrin.
Stk. 2. Refusion efter stk. 1 ydes på baggrund af arbejds-
giverens andel af indbetaling af pensionsbidrag.
Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag fastsætter regler om betingelser for udbetaling af refu-
sion af beløb efter stk. 1 samt regler om helt eller delvist
bortfald af pensionsrefusion, når arbejdsgiveren samtidig
modtager støtte til praktik- eller lærepladsen i henhold til
anden lovgivning.«
3. I § 5 a, stk. 3, indsættes efter »elevens«: »eller lærlin-
gens«.
4. I § 7 a, stk. 2, indsættes efter »jf. § 4, stk. 1,«: »refusions-
berettiget pensionsbidrag, jf. § 4 a, stk. 1,«.
5. I § 12 c, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »lov om erhvervs-
uddannelser«: »eller for uddannelsesaftaler med elever og
lærlinge på 25 år og derover på erhvervsuddannelsen til
social- og sundhedsassistent«.
6. § 12 c, stk. 3, 4. pkt., affattes således:
»Tilskuddet ydes inden for en ramme, der fastsættes på de
årlige finanslove.«
7. I § 12 e, stk. 10, 2. pkt., ændres »1. juni« til: »1. juli«.
8. I § 17 b, 1. pkt., indsættes efter »lønrefusion«: »og pensi-
onsrefusion«.
9. I § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »2.803 kr.« til: »2.890 kr.«,
og »2022-pris- og -lønniveau« ændres til: »2023-pris- og
-lønniveau«.
10. § 18, stk. 1, 4. og 5. pkt., ophæves.
11. I § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres »410 kr.« til: »111 kr.«,
og »2022-pris- og -lønniveau« ændres til: »2023-pris- og
-lønniveau«.
12. § 18, stk. 2, 4. og 5. pkt., ophæves.
13. § 21 b, stk. 6, 2. pkt., ophæves.
14. I § 21 d, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »Elever«: »og
lærlinge«, og efter »erhvervsuddannelser samt« indsættes:
»elever inden for«.
15. I § 21 h, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »Elever«: »og lær-
linge«, og efter »erhvervsuddannelser og« indsættes: »elever
inden for«.
Lovforslag nr. L 43 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 22-15
DA001070
16. § 21 i, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
§ 2
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
956 af 21. juni 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 2152 af
27. november 2021, foretages følgende ændring:
1. I § 66 j, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »elevs«: »eller
lærlings«.
§ 3
I lov nr. 2152 af 27. november 2021 om ændring
af lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag og forskellige andre love (Udmøntning
af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar)
foretages følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 4, 1. pkt., ændres »den 1. januar 2026« til: »den
1. januar 2027«.
2. I § 7, stk. 4, 2. pkt., ændres »finansåret 2025« til: »finans-
året 2026«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2023.
Stk. 2. § 4 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, og § 17 b, 1. pkt.,
i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 8, har virkning for arbejdsgiveres
pensionsbidrag, der betales den 1. januar 2023 eller senere
for elever og lærlinge under skoleophold, der afholdes den
1. januar 2023 eller senere.
Stk. 3. Bidrag efter § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag udgør for 1. kvartal 2023
700,75 kr. i 2022-pris- og -lønniveau ud af bidraget på 2.890
kr. i 2023- pris- og -lønniveau efter § 18, stk. 1, 1. pkt.,
i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 9. Bidrag efter § 18, stk. 1, 1.
pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udgør for
2.-4. kvartal 2023 729,75 kr. i 2023- pris- og -lønniveau
pr. kvartal ud af bidraget på 2.890 kr. i 2023- pris- og -løn-
niveau efter § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9.
Stk. 4. Uanset, at det er fastsat i § 20, stk. 2, 1. pkt., i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at der fratræk-
kes et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for én
lønmodtager, fratrækkes der for 1. kvartal 2023 700,75 kr. i
2022-pris- og -lønniveau, jf. stk. 3, i det bidrag efter § 18,
stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
der beregnes for 1. kvartal 2023 efter § 20, stk. 1, i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. For 2.-4. kvartal
2023 fratrækkes der 729,75 kr. i 2023-pris- og -lønniveau
pr. kvartal, jf. stk. 3, i det bidrag efter § 18, stk. 1, 1. pkt.,
i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der beregnes
for 2.-4. kvartal 2023 efter § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag.
Stk. 5. Uanset, at det er fastsat i § 20, stk. 2, 3. pkt., i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at der fratrækkes et
beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for en lønmodta-
ger, for hver gang der er modtaget et ATP-bidrag svarende
til 50 fuldtidsansatte lønmodtagere, fratrækkes der for 1.
kvartal 2023, for hver gang der er modtaget et ATP-bidrag
svarende til 50 fuldtidsansatte lønmodtagere, 700,75 kr. i
2022-pris- og -lønniveau, jf. stk. 3, i det bidrag efter § 18,
stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
der beregnes for 1. kvartal 2023 efter § 20, stk. 1, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. For 2.-4. kvartal 2023
fratrækkes der, for hver gang der er modtaget et ATP-bidrag
svarende til 50 fuldtidsansatte lønmodtagere, 729,75 kr. i
2023-pris- og -lønniveau pr. kvartal, jf. stk. 3, i det bidrag
efter § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, der beregnes for 2.-4. kvartal 2023 efter § 20,
stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Stk. 6. Bidragssatsen efter § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 11, har virkning fra og med beregning af bidrag
for 1. kvartal i 2023.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Indførelse af refusion af arbejdsgiveres udgifter til pen-
sionsbidrag for elever og lærlinge under skoleophold
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
2.2. Justering af det fleksible uddannelsesbidrag
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
2.3. Justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Dette lovforslag er en genfremsættelse af lovforslag nr. L
29, folketingsåret 2022-23, 1. samling, bortset fra forslag
om afskaffelse af færdiggørelsestaxameter på grundforløbet
og forslag om fastsættelse af modelparametre for 2023.
Lovforslaget har først og fremmest til formål at fastsætte det
fleksible uddannelsesbidrag og at fastsætte og videreføre det
aktivitetsafhængige VEU-bidrag. Som følge af den senere
genfremsættelse er der bl.a. indsat bestemmelse om forde-
ling af den foreslåede, højere bidragssats for det fleksible
uddannelsesbidrag med henblik på at sikre, at arbejdsgivere
ikke vil skulle betale forhøjet bidrag med virkning for tiden
før lovens ikrafttræden.
Det er endvidere et element i "Trepartsaftale om ekstraordi-
nær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder (hånd-
tering af ubalancen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)"
fra maj 2020, at der skal ses nærmere på muligheden for,
at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag refunderer arbejdsgi-
veres udgifter til pensionsbidrag for elever og lærlinge. På
baggrund af nærmere drøftelser er parterne bag trepartsafta-
len blevet enige om, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
som noget nyt vil skulle refundere arbejdsgiveres udgifter til
pensionsbidrag i skoleperioder for elever og lærlinge. Dette
vil skulle ske med en pensionsrefusionssats på op til 8 pct.
af de til enhver tid gældende lønrefusionssatser. Udgifterne
til den foreslåede pensionsrefusion vil skulle dækkes af det
fleksible uddannelsesbidrag, som blev aftalt ved trepartsaf-
talen fra maj 2020.
Endelig foreslås det af lovtekniske årsager i lov om Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag at inkorporere justerede regler
for et lærepladstaxametertilskud til institutioner, hvilket i
2022 har været hjemlet i kraft af tekstanmærkning på finans-
loven.
Det genfremsatte lovforslag indeholder som nævnt ikke for-
slag om afskaffelse af færdiggørelsestaxameter på grundfor-
løbet eller forslag om fastsættelse af modelparametre for
2023. Sidstnævnte vil indebære, at modelparametrene i bilag
1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag tillige vil
finde anvendelse for 2023.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Indførelse af refusion af arbejdsgiveres udgifter til pen-
sionsbidrag for elever og lærlinge under skoleophold
2.1.1. Gældende ret
Efter § 31 i lov om erhvervsuddannelser foregår den del
af en erhvervsuddannelse, der er oplæring, på grundlag af
en uddannelsesaftale mellem eleven eller lærlingen og virk-
somheden. Efter lovens § 48 er det som hovedregel en
betingelse for gennemførelse af en erhvervsuddannelse, at
der mellem eleven eller lærlingen og en eller flere virksom-
heder er indgået en uddannelsesaftale. Aftalen skal som ho-
vedregel omfatte alle oplærings- og skoleophold og eventuel
svendeprøve i uddannelsen eller det kompetencegivende trin
i uddannelsen.
Elever og lærlinge er i kraft af § 55 i lov om erhvervsud-
dannelser sikret mindst samme løn som den, der er fastsat
ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet
eller (i mangel af en sådan) en mindsteløn, der fastsættes
af et nævn. Lønbegrebet omfatter i denne henseende også
pensionsvilkår. Det er uden betydning, om den enkelte ar-
bejdsgiver er omfattet af overenskomsten inden for uddan-
nelsesområdet.
I medfør af § 4 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag refusion til
de arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale har ud-
betalt løn under skoleophold til elever eller lærlinge under
erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lovgivningen
for disse uddannelser (dvs. lov om erhvervsuddannelser og
regler udstedt i medfør heraf) og til elever under uddannel-
ser, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med erhvervsud-
dannelser. For tiden er det erhvervsfiskeruddannelsen, far-
makonomuddannelsen og lokomotivføreruddannelsen, der i
3
relation til lønrefusion er sidestillet med erhvervsuddannel-
ser.
Lønrefusion kan udgøre mere end 100 pct. af den udbetalte
løn under skoleophold.
For elever og lærlinge, der ved uddannelsesaftalens påbe-
gyndelse er fyldt 25 år, ydes lønrefusion med en særlig
takst for voksne, såfremt arbejdsgiveren udbetaler voksen-
elevløn. Udbetales almindelig elevløn, ydes refusion med de
takster, der gælder for elever og lærlinge under 25 år. For
elever og lærlinge under euv1 (dvs. erhvervsuddannelse
for voksne i form af et standardiseret uddannelsesforløb
for voksne uden grundforløb og uden oplæring men med
mulighed for at modtage undervisning i og afslutte fag fra
grundforløbet), kan arbejdsgiveren tidligst opnå ret til lønre-
fusion fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren forinden har
beskæftiget den pågældende på fuld tid i sammenhængende
3 måneder eller ved deltidsbeskæftigelse i en sammenhæn-
gende periode, der svarer til 3 måneders fuldtidsbeskæfti-
gelse (og dette gælder, uanset om arbejdsgiveren udbetaler
voksenelevløn eller almindelig elevløn).
Refusion ydes ikke, såfremt der for arbejdsgiveren udføres
produktivt arbejde som led i skoleopholdene af et omfang
svarende til den udbetalte løn.
§ 7 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indehol-
der desuden regler om, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag under nærmere betingelser dækker elevers og lærlinges
krav på bl.a. løn og feriegodtgørelse under visse skoleop-
hold, hvor elever og lærlinge på grund af arbejdsgivers
konkurs, virksomhedsophør eller død ikke har mulighed for
at få refusionsberettiget løn og feriegodtgørelse. Sådanne
krav på løn og feriegodtgørelse udbetales til eleven eller
lærlingen.
Fastsættelse af taksterne for lønrefusion m.v. er reguleret i §
5 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Taksterne for lønrefusion fastsættes således i de årlige fi-
nanslove efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag. Endvidere fastsættes i de årlige finans-
love den procentandel, hvormed lønrefusion maksimalt kan
ydes i forhold til den udbetalte løn under skoleophold.
Staten afholder en del af de udgifter til lønrefusion, som ve-
drører supplerende undervisning, der er studieforberedende,
i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb.
Efter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags faste praksis for
lønrefusion ydes der ikke refusion af udgifter til pensionsbi-
drag.
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Det er et element i "Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp
til elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering af uba-
lancen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)" fra maj 2020,
at der skal ses nærmere på muligheden for, at Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag refunderer arbejdsgiveres udgifter til
pensionsbidrag for elever og lærlinge.
Parterne bag trepartsaftalen er enige om, at Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag vil skulle refundere arbejdsgiveres ud-
gifter til pension i skoleperioder for alle elever uanset alder
og med en pensionsrefusionssats på op til 8 pct. af de til en
hver tid gældende lønrefusionssatser.
Det foreslås på denne baggrund, at en arbejdsgiver, der har
ret til refusion for udgifter til løn til sine elever og lærlinge
under disses skoleophold (lønrefusion), tilsvarende vil få ret
til refusion for udgifter, som arbejdsgiveren har afholdt til
arbejdsgiverens andel af pensionsbidrag som led i lønnen
for de samme elever eller lærlinge under disses skoleop-
hold (pensionsrefusion). Ordningen vil omfatte arbejdsgive-
res andel af pensionsbidrag til elevers og lærlinges overens-
komstbaserede arbejdsmarkedspensioner og arbejdsgiveres
andel af pensionsbidrag til elevers og lærlinges firmapensio-
ner. Ordningen vil endvidere omfatte arbejdsgiveres evt. an-
del af pensionsbidrag til elevers og lærlinges private pensio-
ner (dvs. privattegnede pensioner), hvor arbejdsgiveren og
eleven eller lærlingen har indgået en aftale om, at arbejdsgi-
verens indbetaling på denne pensionsordning sker som led
i lønnen. Det bemærkes, at den foreslåede ordning med
pensionsrefusion forventes at blive baseret på arbejdsgive-
rens indberetninger i eIndkomst om arbejdsgiverens andel
af indbetaling af pensionsbidrag, hvorfor det vil være en
forudsætning for pensionsrefusion i sidstnævnte situation, at
arbejdsgiveren vil kunne foretage en sådan indbetaling med
ikke-beskattede beløb på elevens eller lærlingens privatteg-
nede pensionsordning.
Det bemærkes, at uanset om arbejdsgiverens indbetaling
af sin andel af pensionsbidrag er baseret på det ene eller
det andet aftalegrundlag, vil refusionen heraf blive baseret
på det faktiske pensionsbidrag, som arbejdsgiveren har be-
talt. Det er som nævnt forventningen, at Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag vil foretage udbetalingen af pensionsre-
fusion på baggrund af de pensionsbidrag, som arbejdsgive-
ren har indberettet til eIndkomst som arbejdsgiverens andel
af indbetaling af pensionsbidrag.
Den foreslåede ordning vil hverken omfatte arbejdsgiverens
indbetalinger til lovbaserede pensionsordninger, fx Arbejds-
markedets Tillægspension, arbejdsgiverens indbetalinger af
en elevs eller lærlings andel af pensionsbidrag på dennes
vegne eller en elevs eller lærlings egne indbetalinger til
pensionsordninger.
Den foreslåede ordning vil ligesom lønrefusionsordningen
omfatte både elever eller lærlinge under erhvervsuddannelse
og elever under uddannelser, som bestyrelsen for Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag har sidestillet med erhvervsud-
dannelser i relation til lønrefusion, dvs. for tiden erhvervsfi-
skeruddannelsen, farmakonomuddannelsen og lokomotivfø-
reruddannelsen.
4
Det foreslås, at pensionsrefusionen ydes som et tillæg til
lønrefusionen. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil såle-
des beregne og udbetale pensionsrefusion til arbejdsgiveren
på baggrund af den enkelte elevs eller lærlings aktuelle løn-
refusionstrin og den foreslåede pensionsrefusionssats på 8
pct. Såfremt arbejdsgiveren betaler mindre end satsen på 8
pct., vil arbejdsgiveren få refusion svarende til arbejdsgive-
rens andel af pensionsbidrag.
Det vil dermed være en forudsætning for retten til pensions-
refusion, at arbejdsgiveren er berettiget til lønrefusion for
samme elev eller lærling i samme skoleperiode. Hvis en
arbejdsgiver ikke er berettiget til lønrefusion for en elev
eller lærling, herunder for en bestemt skoleperiode, fordi
en eller flere betingelser for lønrefusion ikke er opfyldt, vil
arbejdsgiveren dermed heller ikke være berettiget til pensi-
onsrefusion, selvom arbejdsgiveren har betalt sin andel af
pensionsbidrag for eleven eller lærlingen. Det bemærkes i
den forbindelse, at det ikke vil være en betingelse for pensi-
onsrefusion for voksenelever og -lærlinge, herunder elever
og lærlinge under euv1, at arbejdsgiveren udbetaler voksen-
elevløn i stedet for almindelig elevløn, så længe arbejdsgi-
veren er berettiget til lønrefusion.
Det bemærkes i forlængelse af ovenstående, at den fore-
slåede pensionsrefusionsordning ikke vil være betinget af,
at arbejdsgiveren i henhold til en overenskomst (herunder
en bestemt overenskomst) er pligtig at betale en andel af
pensionsbidrag for elever og lærlinge under disses skoleop-
hold. Afgørende for arbejdsgiverens ret til refusion vil der-
imod være, at arbejdsgiveren har afholdt udgifterne til en
sådan andel af pensionsbidrag for sine elever og lærlinge, og
at dette er sket som led i lønnen.
Udbetalingen af pensionsrefusion vil skulle ledsages af Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrags kontrol med, at det alene
er arbejdsgivere, der reelt har pensionsudgifter for deres
elever og lærlinge, der modtager pensionsrefusion, samt at
udbetalingen af pensionsrefusionen ikke overstiger arbejds-
giveres faktiske udgifter til sådanne pensionsbidrag for sko-
leperioden.
Den foreslåede ordning med pensionsrefusion vil skulle fi-
nansieres via uddannelsesbidraget, jf. herom nedenfor i pkt.
2.2.
Den foreslåede model for pensionsrefusion vurderes at væ-
re både gennemskuelig for arbejdsgiverne og kompatibel
med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags lønrefusionsord-
ning. Dertil kommer, at modellen vurderes ikke at indebære
uhensigtsmæssigt store merudgifter i Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag.
Den foreslåede ordning vil efter forslaget træde i kraft den
1. april 2023 men med virkning for arbejdsgiveres pensi-
onsbidrag, der betales den 1. januar 2023 eller senere for
elever og lærlinge under skoleophold, der afholdes den
1. januar 2023 eller senere. Reglerne om den foreslåede
ordning vil først kunne håndhæves efter lovens ikrafttræ-
den. Det bemærkes i umiddelbar forlængelse heraf, at Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag forventer tidligst at kunne
have den fornødne it-understøttelse klar til udbetaling af
pensionsrefusion den 1. april 2023. Dvs. at udbetaling også
rent praktisk/teknisk først kan finde sted efter lovens ikraft-
træden. Efter lovens ikrafttræden og tilvejebringelse af for-
nødne it-understøttelse vil udbetaling ske for krav på pensi-
onsrefusion, der vil vedrøre perioden mellem virkningstids-
punktet og tilvejebringelse af den fornødne it-understøttelse,
in casu perioden fra den 1. januar 2023 til den 31. marts
2023.
Der henvises til pkt. 3 samt lovforslagets § 1, nr. 2, og § 4,
stk. 2, og bemærkningerne hertil.
2.2. Justering af det fleksible uddannelsesbidrag
2.2.1. Gældende ret
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er en selvejende institu-
tion, der har til formål at administrere refusions- og tilskud-
sordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornødne antal
praktik- og lærepladser for uddannelsessøgende, jf. § 1, stk.
1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Størstedelen af de refusions- og tilskudsordninger, som Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer i henhold til
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, finansieres ved
indbetalinger af uddannelsesbidrag i henhold til lovens § 18,
stk. 1, hvorefter alle arbejdsgivere årligt betaler et bidrag på
2.803 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2022-pris- og -lønniveau
til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Alle arbejdsgivere,
både offentlige og private, betaler bidrag til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Bidraget dækker udgifter til lønrefusion (bortset fra de ud-
gifter til lønrefusion, som vedrører supplerende undervis-
ning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses
grundforløb og hovedforløb), udgifter til elevers og lærlin-
ges ophold på kostafdelinger, tilskud til kommuner vedrø-
rende lønudgifter til visse elever og lærlinge mellem grund-
og hovedforløbet, tilskud til befordringsudgifter m.v., mobi-
litetsfremmende ydelser m.v., skoleoplæringsydelse m.v. og
tilskud til lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet
på erhvervsuddannelserne m.v., herunder administrationsud-
gifter. Bidraget dækker endvidere udviklings- og administra-
tionsudgifter i det lærepladsafhængige AUB-bidrag.
Med "Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til elever og
lærlinge samt virksomheder (håndtering af ubalancen i Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag)" fra maj 2020 og "Tre-
partsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar" fra no-
vember 2020 blev regeringen og arbejdsmarkedets parter
enige om, at uddannelsesbidraget fastsættes hvert år ved
lov efter det forventede udgiftsniveau for året samt med en
regulering for sammenhæng mellem udgifter og indtægter
i det seneste regnskabsår. Metoden er dermed identisk med
metoden for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, der blev
etableret med "Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel
voksen-, efter- og videreuddannelse (2018-2021)" fra 2017,
5
jf. pkt. 2.3.1. Denne fleksible model skal sikre, at udgifter
og indtægter fremadrettet balancerer over tid, og at der ikke
igen oparbejdes store opsparinger af indbetalte uddannelses-
bidrag – eller et betydeligt akkumuleret underskud.
I modellen med det fleksible uddannelsesbidrag fastsættes
uddannelsesbidraget efter det forventede udgiftsniveau for
året. I det efterfølgende år gøres aktiviteten op, og hvis
den samlede aktivitet er højere end budgetteret, vil arbejds-
giverne kollektivt skulle opkræves et højere uddannelsesbi-
drag pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder det efterfølgende
år, svarende til merudgifterne. Omvendt hvis aktiviteten
bliver mindre end budgetteret, vil uddannelsesbidrag blive
reduceret fremadrettet. Begge dele vil skulle ske ved lov.
Principperne er uddybende beskrevet i forarbejderne til lov
nr. 2206 af 29. december 2020 om ændring af lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om ændring af lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsud-
dannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ju-
stering af det praktikpladsafhængige arbejdsgiverbidrag og
indførelse af fleksibelt uddannelsesbidrag), jf. Folketingsti-
dende 2020-21, tillæg A, L 120 som fremsat. Principperne
følger endvidere Rigsrevisionens anbefalinger herom, jf. Be-
retning nr. 13/2019 om Børne- og Undervisningsministeriets
forvaltning af AUB-ordningen.
Dertil kommer, at regeringen og arbejdsmarkedets parter
den 15. oktober 2021 indgik "Aftale om 1-årig forlængelse
af "Trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen,
efter- og videreuddannelse"". Det indgår som et element i
denne trepartsaftale, at det underskud, som Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag fik i 2020, skal betales tilbage i 2022,
2023 og 2024 i stedet for det fulde beløb i 2022. Denne
fravigelse af princippet for det fleksible uddannelsesbidrag
er beskrevet nærmere i forarbejderne til lov nr. 2592 af 28.
december 2021 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag (Justering af fleksibelt uddannelsesbidrag
og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2022, fastsættelse af
modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for bereg-
ning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2022
og fastholdelse af merbidragssats m.v.), jf. Folketingstiden-
de 2021-22, tillæg B, betænkning over L 39, side 2-3, hvoraf
det tillige fremgår, at bortset fra denne 3-årige fordeling i
2022-2024 af underskuddet fra 2020 vil fastsættelsen af ud-
dannelsesbidraget fortsat følge de aftalte principper for det
fleksible uddannelsesbidrag i overensstemmelse med Rigs-
revisionens anbefalinger til, hvordan uddannelsesbidraget
fastsættes.
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Som nævnt ovenfor i pkt. 2.1 vil den foreslåede ordning
med pensionsrefusion vil skulle finansieres via uddannelses-
bidraget. Den foreslåede model skønnes med usikkerhed at
medføre udgifter i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for
200-250 mio. kr. årlig. Ved fastsættelse af bidragssatsen
lægges en merudgift på 225 mio. kr. i 2023 til grund i det
følgende.
Principperne for det fleksible uddannelsesbidrag vil – sam-
men med de skønnede udgifter til den foreslåede ordning
med pensionsrefusion og korrektionen for den del af un-
derskuddet i 2020, der skal betales i 2023 – indebære, at
bidraget foreslås fastsat til 2.890 kr. i 2023. Det svarer til
en bidragsstigning for arbejdsgiverne på i alt ca. 195 mio.
kr. i forhold til 2022. Forslaget vil indebære en stigning af
selve uddannelsesbidraget på 87 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget
medarbejder i 2023-pris- og -lønniveau. Dertil foreslås for
bidragsåret 2023 en fordeling af den foreslåede bidragssats,
der vil indebære, at forhøjelsen fordeles ligeligt på bidrags-
opkrævningerne for 2.-4. kvartal i 2023. Forslaget skal sikre,
at arbejdsgivere ikke vil skulle betale forhøjet bidrag med
virkning for tiden før lovens ikrafttræden. I forlængelse her-
af foreslås fradraget for 1. og hver 50. medarbejder fordelt
tilsvarende for 2023. Uddannelsesbidraget indbetales af så-
vel offentlige som private arbejdsgivere.
Den foreslåede bidragsfastsættelse på 2.890 kr. i 2023-pris-
og -lønniveau er baseret på en prognose for udgifterne i
2023, herunder de skønnede udgifter til den foreslåede pen-
sionsrefusionsordning, jf. pkt. 2.1, samt en korrektion for
regnskabsresultatet i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i
seneste kendte regnskabsår, dvs. 2021. Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag havde i 2021 et regnskabsresultat på 911
mio. kr., hvilket medfører en forøgelse af egenkapitalen, der
ved udgangen af 2021 var negativ med 1.728 mio. kr. Den
negative egenkapital skyldes det store underskud i 2020 som
følge af den midlertidige løntilskudsordning. Hertil kommer
som nævnt korrektionen for den del af underskuddet i 2020,
der skal betales i 2023. Underskuddet i 2020 på 2,6 mia.
kr. skal fordeles ligeligt over de tre finansår 2022, 2023 og
2024, svarende til ca. 869,3 mio. kr. årligt.
I henhold til den aftalte model for det fleksible uddannelses-
bidrag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller forhøjet
i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger eller
ikke dækker de faktiske udgifter i 2023. Hertil vil komme,
at der i begyndelsen af folketingsåret 2023-2024 vil blive
fremsat lovforslag om satsen for 2024, hvori korrektionen
for den del af underskuddet i 2020, der skal betales i 2024,
vil blive indregnet i satsen for 2024.
Det bemærkes, at der forventes fremsat lovforslag årligt
med henblik på fremadrettet regulering af bidragssatsen. I
modsat fald vil det være den foreslåede bidragssats, der
gælder.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, og § 4, stk. 3-5, og
bemærkningerne hertil.
2.3. Justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag
2.3.1. Gældende ret
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager via VEU-bi-
draget til finansiering af VEU-godtgørelse og tilskud til
6
befordringsudgifter m.v. i henhold til lov om godtgørelse
og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse og varetager administrationen af disse ydelser,
jf. § 1, stk. 2 og 3, og § 15 b i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag. Det er arbejdsgivere eller deltagere i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som kan opnå
VEU-godtgørelse og tilskud til befordring m.v. i henhold til
lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse.
Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler bidrag
til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
I henhold til § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere årligt et bidrag (dvs.
VEU-bidraget) på 410 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag i 2022-pris- og -lønniveau.
VEU-bidraget dækker hel eller delvis finansiering af godt-
gørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse, jf. § 15 b. VEU-bidraget dækker endvidere mer-
udgifter til administrationen af ordningen, som overstiger
det beløb, der er fastsat på finansloven.
Med "Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-,
efter- og videreuddannelse (2018-2021)" fra 2017 blev den
tidligere regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Kon-
servative Folkeparti) og arbejdsmarkedets parter enige om,
at VEU-bidraget ved lov skal tilpasses fra år til år med
udgangspunkt i en prognose for det kommende års AMU-
aktivitet og trækket på VEU-godtgørelsen. Modellen inde-
bærer, at VEU-bidraget fastsættes efter den budgetterede
aktivitet for året. I det efterfølgende år gøres aktiviteten op,
og hvis den samlede aktivitet er højere end budgetteret, vil
arbejdsgiverne kollektivt skulle opkræves et højere VEU-bi-
drag pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder det efterfølgende
år, svarende til udgifterne til meraktiviteten. Omvendt hvis
aktiviteten bliver mindre end budgetteret, vil VEU-bidraget
blive reduceret fremadrettet. Denne fleksible model skal
sikre, at udgifter og indtægter fremadrettet balancerer over
tid, og at der ikke igen oparbejdes store opsparinger af
VEU-bidragsindbetalinger. Modellen var som udgangspunkt
tidsbegrænset til perioden 2018-21, men det fremgår dog
af forarbejderne til § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at såfremt der bliver et over- eller un-
derskud i 2020 og 2021, bliver der ved lov reguleret for
dette fremadrettet ved fastsættelsen af de konkrete bidrags-
satser i 2022 og 2023, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg
B, betænkning over L 107, side 3.
Siden indgåelsen af trepartsaftalen fra 2017 har Rigsrevisi-
onen endvidere udarbejdet og offentliggjort Beretning nr.
13/2019 om Børne- og Undervisningsministeriets forvalt-
ning af AUB-ordningen. Rigsrevisionen betoner i beretnin-
gen, at AUB-ordningen, herunder også VEU-ordningen,
skal hvile i sig selv, og at udgifter og indtægter i ordnin-
gen dermed skal balancere over en kortere årrække. Det
aktivitetsafhængige VEU-bidrag er det velkendte redskab,
der sikrer denne balance. Principperne for den etablerede
model er uddybende beskrevet i forarbejderne til lov nr.
1693 af 26. december 2017 om ændring af lov om Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud
til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og ef-
teruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte
(Nedsættelse af VEU-bidrag, forbedret praktikbonus til ar-
bejdsgivere og forhøjelse af VEU-godtgørelse og Statens
Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.), jf. Folketingstidende
2017-18, tillæg A, L 107 som fremsat.
I oktober 2021 blev regeringen og arbejdsmarkedets parter
enige om at forlænge trepartsaftalen fra 2017 til også at
gælde for 2022, jf. "Aftale om 1-årig forlængelse af Trepart-
saftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og vi-
dereuddannelse". Det indebærer også ordningen om det ak-
tivitetsafhængige VEU-bidrag. Tilsvarende er aftalen i sep-
tember 2022 blevet forlænget til udgangen af 2023. Aftale-
teksten nævner ikke noget specifikt om VEU-bidraget, men
i et bilag, der viser en initiativoversigt, fremgår det, at mo-
dellen for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag er permanent
og anvendes ved den årlige fastsættelse af VEU-bidraget
ved lov.
2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Selv om det aktivitetsafhængige VEU-bidrag har et historisk
ophæng i en tidsbegrænset trepartsaftale, finder regeringen
i lyset af Rigsrevisionens beretning om forvaltning af AUB-
ordningen, at dette princip for fastsættelse af VEU-bidra-
get er permanent og skal videreføres, idet princippet sikrer
balance i ordningen over tid, og sikrer at ordningen admi-
nistreres i overensstemmelse med sit formål. Det foreslås
derfor at fastholde princippet for det aktivitetsafhængige
VEU-bidrag, eftersom det er redskabet, der sikrer, at VEU-
ordningen hviler i sig selv.
Modellen med det aktivitetsafhængige VEU-bidrag vil i re-
lation til nærværende lovforslag indebære, at VEU-bidraget
nedsættes med 299 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder
i 2023 sammenlignet med 2022. Dette svarer til en bidrags-
nedsættelse for arbejdsgiverne på samlet set 607 mio. kr.
i 2023 sammenlignet med 2022. Det foreslås, at bidragsned-
sættelsen skal have virkning fra og med beregningen af bi-
drag for 1. kvartal i 2023. Forslaget vil indebære, at der lov-
gives med virkning for 1. kvartal 2023, dvs. med virkning
for tiden før lovens ikrafttræden. VEU-bidraget indbetales af
såvel offentlige som private arbejdsgivere.
Ved den foreslåede fastsættelse af bidraget tages der ud-
gangspunkt i et skønnet udgiftsniveau for 2023, som bl.a.
indeholder forventninger til aktiviteten, godtgørelsessats og
udgifter til kost og logi. Udgiftsniveauet korrigeres med en
regnskabsmæssig egenkapital for VEU-ordningen på 424
mio. kr. i 2021.
Det bemærkes, at "Trepartsaftalen om styrket og mere flek-
sibel voksen-, efter- og videreuddannelse" er forlænget end-
nu et år og udløber med udgangen af 2023. Dette påvirker
7
bl.a. VEU-godtgørelsessatsen og aktivitetsniveauet. Lov nr.
1591 af 28. december 2022 om ændring af lov om arbejds-
markedsuddannelser m.v. og forskellige andre love (Udsky-
delse af solnedgangsklausuler og ophævelse af kadence for
samlede udbudsrunder) indebærer bl.a. en 1-årig viderefø-
relse af VEU-godtgørelsessatsen på 100 pct. af dagpengenes
højeste beløb. I den foreslåede fastsættelse af bidragssatsen
for 2023 i nærværende lovforslag tages derfor udgangspunkt
i en videreførelse af relevante tiltag fra trepartsaftalen.
I henhold til modellen for det aktivitetsafhængige VEU-bi-
drag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller forhøjet
i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger eller
ikke dækker de faktiske udgifter i 2023.
Det bemærkes, at den foreslåede bidragssats vil gælde, indtil
den igen ændres ved lov. I modsat fald vil det være den
foreslåede bidragssats, der gælder.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11, og § 4, stk. 6, og
bemærkningerne hertil.
3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
Behandling af personoplysninger er i almindelighed re-
guleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske person-
er i forbindelse med behandling af personoplysninger og om
fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af
direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr.
502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til for-
ordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gæl-
der for behandling af personoplysninger, der helt eller del-
vist foretages ved hjælp af automatisk (elektronisk) databe-
handling, og for anden ikke-automatisk behandling af per-
sonoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.
Den behandling af personoplysninger, som den foreslåede
ordning med pensionsrefusion vil foranledige for Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag, vil skulle ske inden for rammer-
ne af databeskyttelsesforordningen og -loven.
Det følger af artikel 6, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen,
at behandling af personoplysninger kun er lovlig, hvis og
i det omfang mindst ét forhold i databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 6, stk. 1, litra a-f er opfyldt. Efter artikel 6, stk.
1, litra c, er behandling lovlig, hvis og i det omfang behand-
lingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse,
som påhviler den dataansvarlige. Efter artikel 6, stk. 1, litra
e, er behandlingen endvidere lovlig, hvis og i det omfang
behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en
opgave i samfundets interesse eller som henhører under
offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har
fået pålagt.
Efter forslaget om indførelse af pensionsrefusion er Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag forpligtet til at udbetale
pensionsrefusion til arbejdsgivere – og i visse tilfælde i ste-
det refusionsberettiget pensionsbidrag til elever og lærlinge
– hvilket forudsætter en nødvendig behandling af personop-
lysninger om elever og lærlinge og om arbejdsgivere, der
driver personligt ejede virksomheder, i sagsbehandlingen i
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. De personoplysninger,
som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil behandle om
elever og lærlinge, er indkomstoplysninger, uddannelsesop-
lysninger, herunder oplysninger om de skoleophold, som
elever og lærlinge deltager på, oplysninger om ansættelses-
forhold og andre, almindelige ikke-følsomme personoplys-
ninger. For arbejdsgivere, der driver personligt ejede virk-
somheder, vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandle
oplysninger om arbejdsgiverens virksomhed, ansatte og an-
dre, almindelige ikke-følsomme personoplysninger om ar-
bejdsgiveren.
Det vurderes på denne baggrund, at den beskrevne behand-
ling af elever og lærlinges personoplysninger og personop-
lysninger om arbejdsgivere, der driver personligt ejede virk-
somheder, vil kunne ske ud fra det behandlingsgrundlag, der
følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra
e. Hertil kommer, at det følger af databeskyttelseslovens §
11, stk. 1, at offentlige myndigheder kan behandle oplysnin-
ger om personnummer med henblik på entydig identifika-
tion eller som journalnummer.
Det skal bemærkes, at foruden kravet om behandlingshjem-
mel skal al behandling af elevers personoplysninger også
ske under behørig iagttagelse af de øvrige databeskyttelses-
retlige regler, herunder de grundlæggende principper i da-
tabeskyttelsesforordningens artikel 5. Heraf følger bl.a., at
behandlingen af personoplysninger skal være gennemsigtig i
forhold til den registrerede elev samt relevant og begrænset
til, hvad er nødvendigt i forhold til formålet med behandlin-
gen, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a
og c.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Det er hensigten, at modellen for den foreslåede pensi-
onsrefusion i lovforslagets § 1, nr. 2, skal være kompati-
bel med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags øvrige refu-
sionsordninger. Udgangspunktet i administrationsmodellen
vil være en fuldautomatiseret refusionsmodel for arbejds-
giverne uden implementeringskonsekvenser for det offentli-
ge. Dog vil lovforslagets § 1, nr. 4 (elevens eller lærlingens
stilling ved arbejdsgivers konkurs m.v.), indebære manuel
sagsbehandling af et mindre antal sager årligt, forventeligt
færre end fem sager årligt, jf. bemærkningerne til pkt.
6. Den foreslåede pensionsrefusionsordning skønnes med
usikkerhed at medføre merudgifter for 200-250 mio. kr.
årligt fra 2023, som finansieres af uddannelsesbidraget. Bå-
de private og offentlige arbejdsgivere betaler uddannelsesbi-
drag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
For så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, er der ale-
8
ne tale om inkorporering af tekstanmærkning nr. 105 på
finanslovskonto 20.31.11 i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag. Inkorporering af en tekstanmærkning i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indebærer ikke merud-
gifter. Ordningen er allerede udmøntet, hvorfor lovforslagets
§ 1, nr. 5 og 6, ikke vil have konsekvenser for Styrelsen for
It og Lærings it-systemer.
Lovforslagets § 1, nr. 9, vil indebære en forhøjelse af selve
uddannelsesbidraget fra 2.803 kr. i 2022 (2022-pl) til 2.890
kr. i 2023 (2023-pl). Dette svarer til en stigning på 87 kr. pr.
fuldtidsbeskæftiget medarbejder. For de offentlige arbejdsgi-
vere svarer dette til en samlet stigning i bidragsindbetalin-
gerne på ca. 57 mio. kr.
Lovforslagets § 1, nr. 11, vil indebære en bidragsnedsættelse
for de offentlige arbejdsgivere på ca. 182 mio. kr. som følge
af, at satsen for VEU-bidraget foreslås nedjusteret fra 410
kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2022 til 111 kr. pr.
fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2023.
Lovforslaget vurderes i forlængelse af ovenstående at være
i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar
lovgivning. Det bemærkes, at lovforslagets § 1, nr. 9, jf.
§ 4, stk. 3-5, om justering af satsen for uddannelsesbidra-
get og fradrag for 1. og hver 50. medarbejder og lovforsla-
gets § 1, nr. 11, om justering af satsen for VEU-bidraget
ikke vil medføre ændringer i Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrags systemer, idet der alene vil skulle ske en driftsopda-
tering. For så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 2, om den
foreslåede ordning med pensionsrefusion bemærkes, at den
påtænkte model vil indebære en overbygning til lønrefusi-
onsordningen og baseres på oplysninger i eIndkomst om
arbejdsgiveres andel af indbetaling af pensionsbidrag.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Det er hensigten, at modellen for den foreslåede pensions-
refusion i lovforslagets § 1, nr. 2, skal være kompatibel
med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags øvrige refusions-
ordninger. Udgangspunktet i administrationsmodellen vil
være en fuldautomatiseret refusionsmodel for arbejdsgiver-
ne. Den foreslåede pensionsrefusionsordning skønnes med
usikkerhed at medføre merudgifter for 200-250 mio. kr.
årligt fra 2023, som finansieres af uddannelsesbidraget. Bå-
de private og offentlige arbejdsgivere betaler uddannelsesbi-
drag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Derudover for-
ventes implementering af modellen at medføre implemen-
teringsomkostninger af mindre omfang i Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, som ligeledes finansieres via uddannel-
sesbidraget.
Lovforslagets § 1, nr. 9, vil indebære en forhøjelse af selve
uddannelsesbidraget fra 2.803 kr. i 2022 (2022-pl) til 2.890
kr. i 2023 (2023-pl). Dette svarer til en stigning på 87 kr. pr.
fuldtidsbeskæftiget medarbejder. For de private arbejdsgive-
re svarer dette til en samlet stigning i bidragsindbetalingerne
på ca. 138 mio. kr.
Lovforslagets § 1, nr. 11, vil indebære en bidragsnedsættelse
for de private arbejdsgivere på ca. 425 mio. kr. som følge
af, at satsen for VEU-bidraget foreslås nedjusteret fra 410
kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2022 til 111 kr. pr.
fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2023.
Lovforslagets § 1, nr. 13 og 16, vil indebære, at bestyrel-
sen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke fremover
kan fastsætte regler om, at dokumentation ved ansøgning
om merbidragsfritagelse efter § 21 b og § 21 i i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan ske ved, at arbejds-
giveren afgiver en skriftlig erklæring på tro og love. De
to bemyndigelser anvendes ikke i praksis. Arbejdsgiverne
vil fremadrettet i selvbetjeningsløsningen skulle afkrydse et
felt, hvoraf det fremgår, at de godkender ansøgningen under
strafansvar i stedet for på tro og love. Der vil alene blive tale
om en tekstændring af et felt.
For så vidt angår Innovations- og Iværksættertjekket bemær-
kes, at lovforslaget vurderes ikke at have indflydelse på
virksomheders og iværksætteres muligheder for at teste, ud-
vikle og anvende nye teknologier og innovation, herunder
brug af sikkerheds- og privatlivsfremmende teknologier. Det
bemærkes i den forbindelse, at udgangspunktet i administra-
tionsmodellen for lovforslagets § 1, nr. 2, som nævnt vil
være en fuldautomatiseret refusionsmodel for arbejdsgiver-
ne. Det bemærkes for så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 9,
jf. § 4, stk. 3-5, om justering af satsen for uddannelsesbidra-
get og fradrag for 1. og hver 50. medarbejder og lovforsla-
gets § 1, nr. 11, om justering af satsen for VEU-bidraget, at
de foreslåede beløb vil blive indarbejdet i Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrags eksisterende digitale systemer. Den til
enhver tid gældende størrelse på hhv. uddannelsesbidraget
og VEU-bidraget fremgår af lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag. Den enkelte virksomhed kan tilgå Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrags selvbetjeningsløsning og mod-
tager endvidere opkrævninger vedrørende bl.a. uddannelses-
bidrag og VEU-bidrag i sin digitale postkasse. Disse dele
af lovforslaget vil således blive udmøntet i en eksisterende,
brugervenlig, digital erhvervsrettet løsning.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
I forlængelse af forslaget om indførelse af pensionsrefusion
til arbejdsgivere, foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 4, at
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag på visse betingelser vil
skulle dække elevers og lærlinges nærmere angivne krav
på refusionsberettiget pensionsbidrag i tilfælde af arbejds-
giverens konkurs, virksomhedsophør eller dødsfald. Lovfor-
slagets § 1, nr. 4, forventes udmøntet således, at Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrags administration heraf vil ske i
overensstemmelse med Lønmodtagernes Garantifonds prak-
sis, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil. Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag har i forvejen ganske få
sager vedrørende den eksisterende ordning (løn og ferie-
godtgørelse), som alle behandles manuelt. Sager omfattet af
forslaget vil også blive behandlet manuelt.
7. Klimamæssige konsekvenser
9
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. juni 2022
til den 12. august 2022 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Akademikerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Blik-
og Rørarbejderforbundet, Centralorganisationernes Fælles-
udvalg, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Fiske-
riforening Producent Organisation, Danmarks Statistik,
Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk El-forbund, Dansk Center for Undervisningsmiljø,
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Ung-
doms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier –
Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Le-
derne, Danske Forlag, Danske Handicaporganisationer, Dan-
ske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner,
Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler – bestyrelserne,
Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det Nationale Inte-
grationsråd, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Fagbevæ-
gelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU
Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA Fag
og Arbejde, Foreningen af tekniske og administrative tje-
nestemænd, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlings-
fællesskabet, Forsikring & Pension, FSR – danske reviso-
rer, Fødevareforbundet NFF, Gymnasieskolernes Lærerfor-
ening, HK/Kommunal, HK/Stat, Institut for Menneskerettig-
heder, KL, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Lands-
sammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederne, Leder-
ne af ungdoms- og voksenuddannelserne, Lønmodtagernes
Garantifond, OpenDenmark, Red Barnet, Rigsrevisionen,
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
(REU), Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-Rådet),
SMVdanmark, Studievalg Danmark, Tekniq Arbejdsgiverne,
Uddannelsesforbundet og Uddannelseslederne.
11. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Mindreudgifter i regi af Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag på 125 mio. kr. i alt for
alle offentlige arbejdsgivere (stat, region
og kommune) omfattet af lov om Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag.
Ingen.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen. Øgede administrative opgaver i Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag herunder til
udbygning af it-systemer som understøt-
ter udbetaling af pensionsrefusion til ar-
bejdsgiverne.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Mindreudgifter i regi af Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag på 287 mio. kr. i alt for
alle private arbejdsgivere omfattet af lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Ingen.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil
manuelt skulle behandle et mindre antal
sager (forventeligt under fem) årligt ved-
rørende elevers og lærlinges krav på re-
fusionsberettiget pensionsbidrag i tilfæl-
de af arbejdsgiverens konkurs m.v.
Klimamæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen. Ingen.
10
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsret-
tet EU-regulering /Går videre end
minimumskrav i EU-regulering
(sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Kapitel 2 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
indeholder regler om lønrefusion.
Det foreslås, at der i overskriften til kapitel 2 efter ordet
»Lønrefusion« indsættes ordene »og pensionsrefusion«, så
titlen bliver »Lønrefusion og pensionsrefusion«.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets
§ 1, nr. 2, hvori der foreslås indført pensionsrefusion for
skoleperioder.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og be-
mærkningerne hertil samt til pkt. 2.1 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter § 31, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser
foregår den del af en erhvervsuddannelse, der er oplæring,
på grundlag af en uddannelsesaftale mellem eleven eller
lærlingen og virksomheden.
Efter § 48, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om erhvervsuddan-
nelser er det som hovedregel en betingelse for gennemfø-
relse af en erhvervsuddannelse, at der mellem eleven eller
lærlingen og en eller flere virksomheder er indgået en ud-
dannelsesaftale. Aftalen skal som hovedregel omfatte alle
oplærings- og skoleophold og eventuel svendeprøve i ud-
dannelsen eller det kompetencegivende trin i uddannelsen.
Elever og lærlinge er i kraft af § 55 i lov om erhvervsud-
dannelser sikret mindst samme løn som den, der er fastsat
ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet
eller (i mangel af en sådan) en mindsteløn, der fastsættes
af et nævn. Lønbegrebet omfatter i denne henseende også
pensionsvilkår. Det er uden betydning, om den enkelte ar-
bejdsgiver er omfattet af overenskomsten inden for uddan-
nelsesområdet.
Det følger af § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
yder refusion til de i § 2 nævnte arbejdsgivere, der i henhold
til uddannelsesaftale har udbetalt løn under skoleophold til
elever eller lærlinge under erhvervsuddannelse i overens-
stemmelse med lovgivningen for disse uddannelser (dvs. lov
om erhvervsuddannelser og regler udstedt i medfør heraf)
og til elever under uddannelser, der efter beslutning truffet
af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan
sidestilles med erhvervsuddannelser. De uddannelser, der for
tiden er sidestillet med erhvervsuddannelser, er erhvervsfi-
skeruddannelsen, farmakonomuddannelsen og lokomotivfø-
reruddannelsen, jf. 2, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1434
af 27. november 2017 om udbetaling af lønrefusion m.v. fra
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det følger af § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at lønrefusion kan udgøre mere end 100
pct. af den udbetalte løn under skoleophold.
Efter § 4, stk. 2, ydes refusion efter stk. 1 med en særlig
takst for voksne for elever og lærlinge, der ved uddannelses-
aftalens påbegyndelse er fyldt 25 år, såfremt arbejdsgiveren
udbetaler voksenelevløn. Udbetales almindelig elevløn, ydes
refusion med de takster, der gælder for elever og lærlinge
under 25 år. For elever og lærlinge, der er omfattet af
§ 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser (dvs.
euv1-elever og -lærlinge), kan arbejdsgiveren tidligst opnå
ret til lønrefusion efter stk. 1 fra det tidspunkt, hvor arbejds-
giveren forinden har beskæftiget den pågældende på fuld
tid i sammenhængende 3 måneder eller ved deltidsbeskæfti-
gelse i en sammenhængende periode, der svarer til 3 måne-
ders fuldtidsbeskæftigelse. 3. pkt. finder anvendelse, uanset
om arbejdsgiveren udbetaler voksenelevløn eller almindelig
elevløn.
Efter § 4, stk. 3, ydes der ikke refusion, såfremt der for
arbejdsgiveren udføres produktivt arbejde som led i skole-
opholdene af et omfang svarende til den udbetalte løn, og
efter § 4, stk. 4, fastsætter bestyrelsen for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag regler om betingelser for udbetaling af
refusionsbeløb samt regler om helt eller delvist bortfald af
lønrefusion, når arbejdsgiveren samtidig modtager støtte til
praktik- eller lærepladsen i henhold til anden lovgivning.
Taksterne for lønrefusion fastsættes i de årlige finanslove
efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, jf. § 5, stk. 1. Endvidere fastsættes i de årlige
finanslove den procentandel, hvormed lønrefusion efter § 4,
stk. 1, 2. pkt., maksimalt kan ydes i forhold til den udbetalte
løn under skoleophold.
Staten afholder en del af de udgifter til lønrefusion efter
§ 5, stk. 1, som vedrører supplerende undervisning, der er
studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb
og hovedforløb, jf. § 24, stk. 2, og § 33 a i lov om erhvervs-
uddannelser, jf. § 5, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Efter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags faste praksis
for lønrefusion ydes der ikke refusion af udgifter til pensi-
onsbidrag.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 4 a i kapitel 2 i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Efter det foreslåede § 4 a, stk. 1, skal Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, som tillæg til lønrefusionen efter § 4, yde
refusion til arbejdsgivere, som i henhold til uddannelsesafta-
11
le, som led i lønnen, har betalt pensionsbidrag under skole-
ophold for elever eller lærlinge under erhvervsuddannelse i
overensstemmelse med lovgivningen for disse uddannelser
eller for elever under uddannelser, som kan sidestilles med
erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1. Refusionen vil dog højst
kunne udgøre 8 pct. af elevens eller lærlingens til enhver tid
værende lønrefusionstrin.
Refusionen vil skulle ydes for arbejdsgiverens andel af
pensionsbidrag for samme elevgrupper som lønrefusion. Der
vil således skulle ydes refusion for arbejdsgiverens andel af
pensionsbidrag for elever og lærlinge i erhvervsuddannelser,
herunder erhvervsuddannelser for voksne og for elever og
lærlinge, som er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov
om erhvervsuddannelser (euv1-elever og -lærlinge). Med
den foreslåede ordlyd "i overensstemmelse med lovgivnin-
gen for disse uddannelser" menes i overensstemmelse med
lov om erhvervsuddannelser og regler udstedt i medfør her-
af. Der vil endvidere skulle ydes refusion for arbejdsgive-
rens andel af pensionsbidrag for elever i uddannelser, der
efter § 4, stk. 1, er sidestillet med erhvervsuddannelser, dvs.
for tiden erhvervsfiskeruddannelsen, farmakonomuddannel-
sen og lokomotivføreruddannelsen.
Efter det foreslåede er det alene arbejdsgiverens andel af
pensionsbidrag, som arbejdsgiveren har betalt for elever og
lærlinge under disses skoleophold, dvs. for skoleperioderne,
som arbejdsgiveren vil kunne opnå refusion for. Herved vil
uddannelsesaftaler, der dækker et skoleophold eller et skole-
ophold og en oplæringsperiode være omfattet af forslaget
for så vidt angår skoleperioden, mens uddannelsesaftaler,
der alene dækker en oplæringsperiode, ikke vil være omfat-
tet af forslaget.
Det foreslås, at pensionsrefusionen ydes som et tillæg til
lønrefusionen.
Dette vil for det første indebære, at det er en forudsætning
for retten til pensionsrefusion, at betingelserne for lønrefu-
sion tillige er opfyldt, både i relation til den enkelte elev
eller lærling og den enkelte skoleperiode. Fx vil retten til
refusion for arbejdsgiverens andel af pensionsbidrag for
elever og lærlinge omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov
om erhvervsuddannelser (dvs. euv1-elever og -lærlinge) for-
udsætte, at 3-månederskravet nævnt i § 4, stk. 2, 3. pkt.,
er opfyldt. M.a.o. hvis en arbejdsgiver ikke er berettiget
til lønrefusion for en elev eller lærling, herunder for en
bestemt skoleperiode, fordi en eller flere betingelser for
lønrefusion ikke er opfyldt, vil arbejdsgiveren heller ikke
være berettiget til pensionsrefusion, selvom arbejdsgiveren
har betalt arbejdsgiverens andel af pensionsbidrag for eleven
eller lærlingen. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke
vil være en betingelse for pensionsrefusion for voksenelever
og -lærlinge, herunder elever og lærlinge under euv1, at ar-
bejdsgiveren udbetaler voksenelevløn i stedet for almindelig
elevløn, så længe arbejdsgiveren er berettiget til lønrefusion.
Det vil for det andet indebære, at Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag vil skulle beregne og udbetale pensionsrefusion
til arbejdsgiveren på baggrund af den enkelte elevs eller lær-
lings aktuelle lønrefusionstrin og den foreslåede pensionsre-
fusionssats på 8 pct. Såfremt arbejdsgiveren betaler mindre
end satsen på 8 pct., vil arbejdsgiveren få refusion svarende
til arbejdsgiverens andel af pensionsbidrag, jf. også neden-
for bemærkningerne til det foreslåede stk. 2.
Efter forslaget vil det være en betingelse, at arbejdsgive-
ren betaler arbejdsgiverens andel af pensionsbidrag for ele-
ver og lærlinge i henhold til uddannelsesaftale som led i
lønnen. Ordningen vil dermed omfatte arbejdsgiveres andel
af pensionsbidrag til elevers og lærlinges overenskomstbase-
rede arbejdsmarkedspensioner og arbejdsgiverens andel af
pensionsbidrag til elevers og lærlinges firmapensioner. Ord-
ningen vil endvidere omfatte arbejdsgiveres evt. andel af
pensionsbidrag til elevers og lærlinges private pensioner
(dvs. privattegnede pensioner), hvor arbejdsgiveren og ele-
ven eller lærlingen har indgået en aftale om, at arbejdsgi-
verens indbetaling på denne pensionsordning sker som led
i lønnen. Det bemærkes, at den foreslåede ordning med
pensionsrefusion forventes at blive baseret på arbejdsgive-
rens indberetninger i eIndkomst om arbejdsgiverens andel
af indbetaling af pensionsbidrag, hvorfor det vil være en
forudsætning for pensionsrefusion i sidstnævnte situation, at
arbejdsgiveren vil kunne foretage en sådan indbetaling med
ikke-beskattede beløb på elevens eller lærlingens privatteg-
nede pensionsordning.
Det bemærkes, at uanset om arbejdsgiverens indbetaling
af sin andel af pensionsbidrag er baseret på det ene eller
det andet aftalegrundlag, vil refusionen heraf blive baseret
på det faktiske pensionsbidrag, som arbejdsgiveren har be-
talt. Det er som nævnt forventningen, at Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag vil foretage udbetalingen af pensionsre-
fusion på baggrund af de pensionsbidrag, som arbejdsgive-
ren har indberettet til eIndkomst som arbejdsgiverens andel
af indbetaling af pensionsbidrag. Herved kan Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag refundere arbejdsgiveren det beløb,
som arbejdsgiveren har haft af pensionsudgifter – dog mak-
simalt op til 8 pct. af elevens eller lærlingens aktuelle lønre-
fusionstrin.
Den foreslåede ordning vil hverken omfatte arbejdsgive-
rens indbetalinger til lovbaserede pensionsordninger, fx Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension, arbejdsgiverens indbetalin-
ger af en elevs eller lærlings andel af pensionsbidrag på
dennes vegne eller en elevs eller lærlings egne indbetalinger
til pensionsordninger.
Den foreslåede pensionsrefusionsordning vil ikke være
betinget af, at arbejdsgiveren i henhold til en overenskomst
(herunder en bestemt overenskomst) er pligtig at betale en
andel af pensionsbidrag for elever og lærlinge under disses
skoleophold. Afgørende for arbejdsgiverens ret til refusion
vil derimod være, at arbejdsgiveren har afholdt udgifterne til
en sådan andel af pensionsbidrag for sine elever og lærlinge,
og at dette er sket som led i lønnen.
Udbetalingen af pensionsrefusion vil skulle ledsages af
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags kontrol med, at det
alene er arbejdsgivere, der reelt har pensionsudgifter for
deres elever og lærlinge, der modtager pensionsrefusion,
samt at udbetalingen af pensionsrefusionen ikke overstiger
arbejdsgiveres faktiske udgifter til sådanne pensionsbidrag
for skoleperioden.
12
Det bemærkes, at den foreslåede placering af den nye § 4
a vil indebære, at udgifter til den foreslåede pensionsrefusi-
onsordning, herunder administrationsudgifter, finansieres af
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag gennem uddannelsesbi-
draget i § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag. Bidraget vil endvidere dække implementeringsom-
kostninger i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i forbindel-
se med pensionsrefusionsordningen.
Det foreslås i § 4 a, stk. 2, at refusion efter det foreslåede
stk. 1 skal ydes på baggrund af arbejdsgiverens andel af
indbetaling af pensionsbidrag.
Det foreslåede vil indebære, at Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag udbetaler det beløb, som arbejdsgiveren har
indberettet til eIndkomst som sin andel af pensionsbidrag
til elevens eller lærlingens pensionsordning, dog med et
maxloft på 8 pct. af elevens eller lærlingens til enhver tid
værende lønrefusionstrin, jf. det foreslåede § 4 a, stk. 1, 2.
pkt. Det afgørende for refusionen vil således være arbejdsgi-
verens faktiske indbetaling af sin andel af pensionsbidrag til
elevens eller lærlingens pensionsordning.
Det bemærkes i den forbindelse, at det alene er arbejdsgi-
verens indberetning til eIndkomst af ikke-beskattede beløb
på elevens eller lærlingens pensionsordning, der vil fremstå
for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som "arbejdsgive-
rens andel af indbetaling af pensionsbidrag".
Det foreslås i § 4 a, stk. 3, at bestyrelsen for Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag bemyndiges til at fastsætte regler
om betingelser for udbetaling af refusion af beløb efter det
foreslåede stk. 1 samt regler om helt eller delvist bortfald
af pensionsrefusion, når arbejdsgiveren samtidig modtager
støtte til praktik- eller lærepladsen i henhold til anden lov-
givning.
Det foreslåede vil indebære, at bestyrelsen for Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag bemyndiges til at fastsætte nær-
mere regler om betingelser for udbetaling af refusion af
beløb efter det foreslåede stk. 1 samt regler om helt el-
ler delvist bortfald af pensionsrefusion, når arbejdsgiveren
samtidig modtager støtte til praktik- eller lærepladsen i hen-
hold til anden lovgivning.
Den foreslåede bemyndigelse svarer til den bemyndigelse,
som bestyrelsen har i relation til at fastsætte regler på lønre-
fusionsområdet, jf. § 4, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, som bestyrelsen for Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag har anvendt til at udstede bekendtgørelse nr.
1434 af 27. november 2017 om udbetaling af lønrefusion
m.v. fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med senere æn-
dringer. Det forventes, at bemyndigelsen i det foreslåede § 4
a, stk. 3, vil blive anvendt til at fastsætte tilsvarende regler
med evt. tekniske tilpasninger som følge af, at pensionsrefu-
sionen vil blive baseret på det faktiske pensionsbidrag, som
arbejdsgiveren har betalt. Det er som nævnt ovenfor under
bemærkningerne til det foreslåede § 4 a, stk. 1, forventnin-
gen, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil foretage ud-
betalingen af pensionsrefusion på baggrund af det, arbejds-
giveren har indberettet til eIndkomst som sin andel af pensi-
onsbidrag. Herved kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
refundere arbejdsgiveren det beløb, som arbejdsgiveren har
haft af pensionsudgifter – dog maksimalt op til 8 pct. af
elevens eller lærlingens aktuelle lønrefusionstrin.
Den foreslåede ordning med pensionsrefusion vil efter
forslaget træde i kraft den 1. april 2023 men med virkning
for arbejdsgiveres pensionsbidrag, der betales den 1. januar
2023 eller senere for elever og lærlinge under skoleophold,
der afholdes den 1. januar 2023 eller senere, jf. det foreslåe-
de § 4, stk. 2. Reglerne om den foreslåede ordning vil først
kunne håndhæves efter lovens ikrafttræden. Det bemærkes
i umiddelbar forlængelse heraf, at Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag forventer tidligst at kunne have den fornødne
it-understøttelse klar til udbetaling af pensionsrefusion den
1. april 2023. Dvs. at udbetaling også rent praktisk/teknisk
først kan finde sted efter lovens ikrafttræden. Efter lovens
ikrafttræden og tilvejebringelse af fornødne it-understøttelse
vil udbetaling ske for krav på pensionsrefusion, der vil ved-
røre perioden mellem virkningstidspunktet og tilvejebringel-
se af den fornødne it-understøttelse, in casu perioden fra den
1. januar 2023 til den 31. marts 2023.
For så vidt angår de dataretlige aspekter ved ordningen
henvises til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger. Der hen-
vises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, 4, 8, og § 4, stk.
2, og bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af § 5 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag dækker udgifter til elevers og lærlinges nødvendige
eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som
led i en erhvervsuddannelse.
Det følger af § 5 a, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag kan bestemme, at ordningen også finder
anvendelse i forhold til udgifter til elevers nødvendige eller
aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som led
i en uddannelse, som kan sidestilles med erhvervsuddannel-
ser, jf. § 4, stk. 1, hvis eleverne har ophold på kostafdelinger
som nævnt i regler udstedt i medfør af § 49, stk. 3, i lov om
erhvervsuddannelser.
Det følger af § 5 a, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at institutioner godkendt til tilskud efter
§ 18 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse
træffer afgørelse om, hvorvidt elevens ophold er nødvendigt
eller aftalt.
Det følger af § 6, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
yder tilskud til befordringsudgifter, som arbejdsgiveren har
afholdt i forbindelse med elevens eller lærlinges skoleop-
hold.
Ved lov nr. 2152 af 27. november 2021 om ændring af
lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag og forskellige andre love (Udmøntning af
trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar) blev
terminologien på erhvervsuddannelsesområdet ændret.
13
Baggrunden for den ændrede terminologi var et ønske om
at fremhæve og definere erhvervsuddannelsernes særkender
med fokus på, at en erhvervsuddannelse er båret af side-
mandsoplæring med ansættelse i en virksomhed, der støttes
op af skoledele. Sigtet med indførelse af den nye terminolo-
gi var endvidere at gøre de begreber, som anvendtes inden
for erhvervsuddannelserne, mere målrettede, og at bevirke,
at begreberne skulle adskille sig klarere fra andre lovgiv-
ningsområder, hvor begreberne ”elev” og ”praktik” også an-
vendes. Der var med terminologiændringerne ikke tilsigtet
realitetsændringer, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A,
L 34 som fremsat, s. 19 f.
Ved lov nr. 2152 af 27. november 2021 blev den nye ter-
minologi på erhvervsuddannelsesområdet bl.a. indført i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, således at betegnel-
sen "elever" blev ændret til "elever og lærlinge" i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag generelt, hvor der ikke
er tale om elever på andre uddannelser end erhvervsuddan-
nelserne, idet sådanne elever fortsat benævnes "elever". Her-
under blev § 5 a, stk. 1, og § 6, stk. 1, i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag ændret, så betegnelsen "lærling"
blev tilføjet i begge bestemmelser.
Ved en fejl blev § 5 a, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag ikke ændret ved samme lov, og betegnel-
sen "lærlingens" blev derfor ikke indsat i bestemmelsen.
Det foreslås, at betegnelsen »elevens« i § 5 a, stk. 3, i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »elevens
eller lærlingens«.
Det foreslåede er en opfølgning på den ændrede termi-
nologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor betegnelsen
"elev" generelt er ændret til "elev eller lærling". Samtidig
skal § 5 a, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag fortsat kunne rumme elever omfattet af § 5 a, stk. 2,
i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, dvs. elever
under uddannelse, som kan sidestilles med erhvervsuddan-
nelser.
Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af § 5
a, stk. 3.
Til nr. 4
Det følger af § 7 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at såfremt en elev eller lærling, herunder
en elev eller lærling under erhvervsuddannelse for voksne,
jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser, på grund af
arbejdsgiverens konkurs, virksomhedsophør eller dødsfald
ikke har mulighed for at få udbetalt overenskomstmæssig
befordringsudgift, jf. §§ 6 og 7, udbetaler Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag beløbet til eleven eller lærlingen efter
retningslinjer fastsat af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, jf. § 15.
Det følger af § 7 a, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at indtil anden uddannelsesaftale måtte
blive indgået, dækker Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
endvidere i de i stk. 1 nævnte situationer elevers og lærlin-
ges krav på refusionsberettiget løn, jf. § 4, stk. 1, og ferie-
godtgørelse under igangværende skoleophold ud over den
periode, Lønmodtagernes Garantifond udbetaler erstatning
for, jf. lov om Lønmodtagernes Garantifond.
Det følger af § 7 a, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag kan fastsætte nærmere retningslinjer for
anmeldelse af krav i henhold til stk. 2, herunder frist for
indgivelse af anmeldelse, samt for dokumentation af kravet
og udbetaling af pengene.
Efter § 4, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag er bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
bemyndiget til at fastsætte regler om betingelser for udbeta-
ling af lønrefusionsbeløb samt regler om helt eller delvist
bortfald af lønrefusion, når arbejdsgiveren samtidig modta-
ger støtte til praktik- eller lærepladsen i henhold til anden
lovgivning.
Bemyndigelserne er anvendt til at udstede bekendtgørelse
nr. 1434 af 27. november 2017 om udbetaling af lønrefusion
m.v. fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Betingelser for
elevers ret til dækning af krav på løn og feriegodtgørelse er
fastsat i bekendtgørelsens kapitel 3.
Af bekendtgørelsens § 10, stk. 1, fremgår det, at Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag kun dækker krav på løn og
feriegodtgørelse i forbindelse med skoleophold, og kun
hvis eleven er påbegyndt skoleopholdet på tidspunktet
for arbejdsgiverens konkurs, virksomhedsophør eller døds-
fald. Herudover stilles følgende betingelser:
1) Arbejdsgiveren skal være omfattet af en af de situati-
oner, der er nævnt i § 1 i lov om Lønmodtagernes Garan-
tifond, dvs. i nærværende sammenhæng (1) ved arbejdsgi-
verens konkurs, (2) ved arbejdsgiverens død, såfremt der
træffes afgørelse om insolvensbehandling eller boet sluttes
ved boudlæg uden skiftebehandling eller (3) ved virksomhe-
dens ophør, såfremt det godtgøres, at arbejdsgiveren er ude
af stand til at betale kravet.
2) Eleven eller lærlingen skal opfylde betingelserne for at
få dækket krav på løn og feriegodtgørelse fra Lønmodtager-
nes Garantifond.
Det bemærkes, at Lønmodtagernes Garantifond ikke beta-
ler løn i en opsigelsesperiode for en elev eller lærling, der
ikke er ansat som funktionær. Elever og lærlinge omfattet
af funktionærloven er dog kun berettiget til minimalerstat-
ning efter funktionærlovens § 3, når ophævelse af uddan-
nelsesaftalen sker efter prøvetidens udløb og på grund af
forhold, der ikke kan tilregnes eleven eller lærlingen. I de
tilfælde, hvor eleven eller lærlingen ikke er omfattet af funk-
tionærloven, dækker Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fra
tidspunktet for uddannelsesaftalens ophævelse, jf. reglerne
om Lønmodtagernes Garantifond, dog tidligst fra konkurs-
dekretdagen.
3) Elevens muligheder for at få dækket krav på løn og
feriegodtgørelse fra arbejdsgiverens bo og Lønmodtagernes
Garantifond skal være fuldt udnyttet.
4) Skoleopholdet skal være obligatorisk eller omfattet af
bekendtgørelses § 3 (om erhvervsrettet og studierettet på
bygning under hovedforløbet m.v.) og uddannelsen omfattet
af § 2, stk. 1 (dvs. en erhvervsuddannelse eller for tiden
14
er erhvervsfiskeruddannelsen, farmakonomuddannelsen og
lokomotivføreruddannelsen).
Det følger af bekendtgørelsens § 10, stk. 2, at såfremt
eleven eller lærlingen indgår anden uddannelsesaftale, bort-
falder retten til dækning af krav på løn og feriegodtgørelse
fra det tidspunkt, eleven eller lærlingen påbegynder den nye
uddannelsesaftale.
Det foreslås, at der i § 7 a, stk. 2, i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag efter »jf. § 4, stk. 1,« indsættes
ordene »refusionsberettiget pensionsbidrag, jf. § 4 a, stk.
1,«.
Det foreslåede vil indebære, at § 7 a, stk. 2, i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag udvides med refusionsbe-
rettiget pensionsbidrag, jf. det foreslåede § 4 a, stk. 1. Med
"refusionsberettiget pensionsbidrag" menes arbejdsgiverens
andel af pensionsbidrag.
Forslaget forventes udmøntet således, at Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrags administrationen vil ske i overensstem-
melse med Lønmodtagernes Garantifonds praksis, hvilket
vil sige, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil foretage
indbetaling af arbejdsgiverens andel af pensionsbidrag til ar-
bejdsgiveradministrerede pensionsordninger, dvs. ordninger
der er oprettet til arbejdsgivers indbetaling, af ikke-beskatte-
de beløb. Det bemærkes for god ordens skyld, at beskattede
beløb ikke vil være omfattet af den foreslåede udvidelse,
idet sådanne beløb anses som en del af elevens eller lærlin-
gens løn, og derfor vil være omfattet af gældende ret i § 7
a, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om
refusionsberettiget løn.
Sagsbehandlingen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
forventes foretaget manuelt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og § 4,
stk. 1, og bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.1, 3 og 6 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
I medfør af § 12 c i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag er der etableret forskellige ordninger med tilskud til
institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler
og institutioner for formidling af uddannelsesaftaler med
arbejdsgivere inden for lov om erhvervsuddannelser, herun-
der kombinationsaftaler, eller formidling af beskæftigelse i
udlandet (stk. 1), for formidling af uddannelsesaftaler med
arbejdsgivere, der ikke har haft en uddannelsesaftale med
en elev eller lærling i de seneste 5 år (stk. 2), og for for-
midling af uddannelsesaftaler, som indgås med elever eller
lærlinge, der er i gang med et grundforløb, og indgås for
mindst hele uddannelsesforløbet herefter, og uddannelsesaf-
taler med merkantile eux-elever og -lærlinge indgået på det
studiekompetencegivende forløb (stk. 3). Med "andre skoler
og institutioner" menes andre skoler og institutioner, der
udbyder erhvervsuddannelse.
Det følger af § 12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at staten yder tilskud til institutioner
for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutio-
ner for formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere
inden for lov om erhvervsuddannelser, herunder kombinati-
onsaftaler, som indgås med elever eller lærlinge, der er i
gang med et grundforløb, og indgås for mindst hele uddan-
nelsesforløbet herefter. Tilskuddet ydes også for uddannel-
sesaftaler med merkantile eux-elever og -lærlinge indgået
på det studiekompetencegivende forløb. Tilskuddet ydes ik-
ke for uddannelsesaftaler med elever og lærlinge under er-
hvervsuddannelse i henhold til § 12, stk. 1, 4. pkt., i lov
om erhvervsuddannelser (dvs. ny mesterlære). Tilskuddets
størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Det er en betin-
gelse, at uddannelsesaftalen får en varighed af mindst 3 må-
neder. Retten til tilskud bortfalder, hvis uddannelsesaftalen
ophører inden prøvetidens udløb.
Der er fastsat yderligere regler om tilskuddet i tekstan-
mærkning nr. 105 af finanslovskonto § 20.31.11 i finanslo-
ven for 2022.
Det følger af tekstanmærkningens stk. 1, at der uanset §
12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
ikke ydes tilskud for uddannelsesaftaler med elever og lær-
linge på 25 år og derover på erhvervsuddannelsen til social-
og sundhedsassistent. Bestemmelsen administreres således,
at euv-elever og -lærlinge på uddannelsen til social- og
sundhedsassistent ikke udløser tilskuddet.
Det følger af tekstanmærkningens stk. 2, at der uanset §
12 c, stk. 3, 4. pkt. (om at tilskuddets størrelse fastsættes
på de årlige finanslove), i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag ydes tilskud i henhold til § 12 c, stk. 3, i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag inden for en på fi-
nansloven fastsat ramme til institutioner for erhvervsrettet
uddannelse og andre skoler og institutioner for formidling af
følgende:
1) Uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for lov
om erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftaler, som
indgås med elever og lærlinge, der er i gang med et grund-
forløb, og indgås for mindst hele uddannelsesforløbet heref-
ter.
2) Uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for lov
om erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftaler, som
indgås med merkantile eux-elever og -lærlinge på det stu-
diekompetencegivende forløb, og indgås for mindst hele ud-
dannelsesforløbet herefter.
Det følger af tekstanmærkningens stk. 3, at tilskud pr.
indgået uddannelsesaftale fastsættes inden for en på finans-
loven fastsat ramme i to indbyrdes uafhængige kredsløb for
hhv. erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper,
social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent samt
alle øvrige erhvervsuddannelser.
Det følger af tekstanmærkningens stk. 4, at tilskud pr. ind-
gået uddannelsesaftale beregnes ved at dividere den ramme,
der er fastsat på finansloven, med antallet af tilskudsudløs-
ende uddannelsesaftaler i det forudgående finansår.
Endelig fremgår det af tekstanmærkningens stk. 5, at til-
skud til den enkelte institution for erhvervsrettet uddannelse
og andre skoler og institutioner opgøres som tilskuddet pr.
indgået uddannelsesaftale beregnet efter stk. 4 multipliceret
15
med antallet af tilskudsudløsende aftaler i det forudgående
finansår.
Det bemærkes, at udtrykket "tilskudsudløsende uddannel-
sesaftaler i det forudgående finansår" i praksis administreres
som "tilskudsudløsende uddannelsesaftaler i det forudgåen-
de tilskudsår", hvilket er i overensstemmelse med de udbe-
talingskadencer, der er forudsat i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Det foreslås, at der i § 12 c, stk. 3, 3. pkt., i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter ordene »lov om
erhvervsuddannelser« indsættes ordene »eller for uddannel-
sesaftaler med elever og lærlinge på 25 år og derover på
erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent«.
Forslaget vil indebære, at det fremgår af lov om Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag, at der ikke skal ydes tilskud
efter lovens § 12 c, stk. 3, for uddannelsesaftaler med elever
og lærlinge på 25 år og derover på erhvervsuddannelsen til
social- og sundhedsassistent.
Forslaget vil indebære en videreførelse af gældende ret,
idet stk. 1 i tekstanmærkning nr. 105 derved indarbejdes i §
12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Forslaget har baggrund i, at kommunerne i henhold til
”Trepartsaftale om styrket rekruttering til det offentlige ar-
bejdsmarked” fra november 2020 har forpligtet sig til at
ansætte elever og lærlinge på 25 år og derover på erhvervs-
uddannelsen til social- og sundhedsassistent allerede fra be-
gyndelsen af grundforløbets 2. del. Derfor foreslås det, at
tilskuddet i § 12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag heller ikke fremadrettet skal omfatte denne
målgruppe. Tilskuddet foreslås i stedet målrettet skolernes
arbejde med at formidle aftaler mellem arbejdsgiver og elev
eller lærling på de øvrige erhvervsuddannelser, hvor arbejds-
giverne ikke har forpligtet sig til at ansætte elever og lærlin-
ge på grundforløbet.
Til nr. 6
I medfør af § 12 c i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag er der etableret forskellige ordninger med tilskud til
institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler
og institutioner for formidling af uddannelsesaftaler med
arbejdsgivere inden for lov om erhvervsuddannelser, herun-
der kombinationsaftaler, eller formidling af beskæftigelse i
udlandet (stk. 1), for formidling af uddannelsesaftaler med
arbejdsgivere, der ikke har haft en uddannelsesaftale med
en elev eller lærling i de seneste 5 år (stk. 2), og for for-
midling af uddannelsesaftaler, som indgås med elever eller
lærlinge, der er i gang med et grundforløb, og indgås for
mindst hele uddannelsesforløbet herefter, og uddannelsesaf-
taler med merkantile eux-elever og -lærlinge indgået på det
studiekompetencegivende forløb (stk. 3). Med "andre skoler
og institutioner" menes andre skoler og institutioner, der
udbyder erhvervsuddannelse.
Det følger af § 12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at staten yder tilskud til institutioner
for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutio-
ner for formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere
inden for lov om erhvervsuddannelser, herunder kombinati-
onsaftaler, som indgås med elever eller lærlinge, der er i
gang med et grundforløb, og indgås for mindst hele uddan-
nelsesforløbet herefter. Tilskuddet ydes også for uddannel-
sesaftaler med merkantile eux-elever og -lærlinge indgået
på det studiekompetencegivende forløb. Tilskuddet ydes ik-
ke for uddannelsesaftaler med elever og lærlinge under er-
hvervsuddannelse i henhold til § 12, stk. 1, 4. pkt., i lov
om erhvervsuddannelser (dvs. ny mesterlære). Tilskuddets
størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Det er en betin-
gelse, at uddannelsesaftalen får en varighed af mindst 3 må-
neder. Retten til tilskud bortfalder, hvis uddannelsesaftalen
ophører inden prøvetidens udløb.
Der er fastsat yderligere regler om tilskuddet i tekstan-
mærkning nr. 105 af finanslovskonto § 20.31.11 i finanslo-
ven for 2022.
Det følger af tekstanmærkningens stk. 1, at der uanset §
12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
ikke ydes tilskud for uddannelsesaftaler med elever og lær-
linge på 25 år og derover på erhvervsuddannelsen til social-
og sundhedsassistent. Bestemmelsen administreres således,
at euv-elever og -lærlinge på uddannelsen til social- og
sundhedsassistent ikke udløser tilskuddet.
Det følger af tekstanmærkningens stk. 2, at der uanset §
12 c, stk. 3, 4. pkt. (om at tilskuddets størrelse fastsættes
på de årlige finanslove), i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag ydes tilskud i henhold til § 12 c, stk. 3, i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag inden for en på fi-
nansloven fastsat ramme til institutioner for erhvervsrettet
uddannelse og andre skoler og institutioner for formidling af
følgende:
1) Uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for lov
om erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftaler, som
indgås med elever og lærlinge, der er i gang med et grund-
forløb, og indgås for mindst hele uddannelsesforløbet heref-
ter.
2) Uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for lov
om erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftaler, som
indgås med merkantile eux-elever og -lærlinge på det stu-
diekompetencegivende forløb, og indgås for mindst hele ud-
dannelsesforløbet herefter.
Det følger af tekstanmærkningens stk. 3, at tilskud pr.
indgået uddannelsesaftale fastsættes inden for en på finans-
loven fastsat ramme i to indbyrdes uafhængige kredsløb for
hhv. erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper,
social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent samt
alle øvrige erhvervsuddannelser. Herved er beregningen af
tilskuddet omlagt fra en ordning med en fast takst til en
rammestyret ordning.
Det følger af tekstanmærkningens stk. 4, at tilskud pr. ind-
gået uddannelsesaftale beregnes ved at dividere den ramme,
der er fastsat på finansloven, med antallet af tilskudsudløs-
ende uddannelsesaftaler i det forudgående finansår.
Endelig fremgår det af tekstanmærkningens stk. 5, at til-
skud til den enkelte institution for erhvervsrettet uddannelse
og andre skoler og institutioner opgøres som tilskuddet pr.
16
indgået uddannelsesaftale beregnet efter stk. 4 multipliceret
med antallet af tilskudsudløsende aftaler i det forudgående
finansår.
Det bemærkes, at udtrykket "tilskudsudløsende uddannel-
sesaftaler i det forudgående finansår" i praksis administreres
som "tilskudsudløsende uddannelsesaftaler i det forudgåen-
de tilskudsår", hvilket er i overensstemmelse med de udbe-
talingskadencer, der er forudsat i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Det foreslås, at § 12 c, stk. 3, 4. pkt., i lov om Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag nyaffattes. Det foreslås, at til-
skuddet skal ydes inden for en ramme, der fastsættes på de
årlige finanslove.
Forslaget vil indebære, at det fremgår af lov om Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag, at beregningen af tilskud til
formidling af uddannelsesaftaler under grundforløbet og for
mindst hele uddannelsesforløbet herefter og formidling af
uddannelsesaftaler med merkantile eux-elever og -lærlinge
indgået på det studiekompetencegivende forløb foretages ud
fra en rammestyret ordning.
Forslaget vil indebære en videreførelse af gældende ret,
idet stk. 2 i tekstanmærkning nr. 105 derved indarbejdes i §
12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det forventes, at styringen på de årlige finanslove også
fremover vil indebære, at tilskud pr. indgået uddannelses-
aftale fastsættes inden for en fast ramme. Der fastsættes
en separat ramme for erhvervsuddannelserne til social- og
sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædago-
gisk assistent og en anden ramme for de øvrige erhvervs-
uddannelser. Institutionernes tilskud i henhold til § 12 c,
stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil så-
ledes også fremadrettet afhænge af andelen af tilskudsud-
løsende uddannelsesaftaler på landsplan for hver af disse
rammer. Baggrunden for forslaget er et ønske om at give
skolerne et større incitament til at formidle uddannelsesafta-
ler til eleverne og lærlingene allerede under grundforløbet,
så eleverne og lærlingene oplever et mere sammenhængende
erhvervsuddannelsesforløb.
Tilskuddet pr. uddannelsesaftale vil i den beskrevne ord-
ning blive beregnet ved at dividere den på finansloven fast-
satte ramme med antallet af tilskudsudløsende uddannelses-
aftaler i det forudgående tilskudsår. Tilskuddet pr. institution
vil blive beregnet ved at gange denne sats med antallet
af tilskudsudløsende uddannelsesaftaler på den pågældende
institution i det forudgående tilskudsår.
Tilskuddet vil som hidtil skulle udbetales af Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag på baggrund af Børne- og Undervis-
ningsministeriets beregning (på nuværende tidspunkt Styrel-
sen for It og Lærings beregning).
Til nr. 7
§ 12 e i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag inde-
holder nærmere regler om tildeling af tilskud til projekter
vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kva-
litet på erhvervsuddannelserne. Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag yder sådanne tilskud til faglige udvalg og instituti-
oner m.v., der udbyder erhvervsuddannelse, på baggrund af
begrundede indstillinger fra de faglige udvalg.
Det følger af § 12 e, stk. 10, at bestyrelsen for Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag udarbejder en afrapportering over
fordeling og anvendelse af tilskud ydet i det foregående
år. Afrapporteringen offentliggøres på Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrags hjemmeside senest den 1. juni og tilsendes
Børne- og Undervisningsministeriet og Rådet for de Grund-
læggende Erhvervsrettede Uddannelser til orientering.
Det foreslås, at datoen i § 12 e, stk. 10, 2. pkt., i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres fra den 1. juni
til den 1. juli.
Det foreslåede vil indebære, at bestyrelsen for Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag vil skulle offentliggøre sin afrap-
portering på Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags hjemme-
side senest den 1. juli og tilsendes Børne- og Undervisnings-
ministeriet og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser til orientering.
Det foreslåede har baggrund i tilrettelæggelsen af det in-
terne arbejde med afrapporteringen i Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag.
Til nr. 8
Det følger af § 17 b, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at det med hensyn til udenlandske elever
og lærlinge er en betingelse for at opnå lønrefusion efter
kapitel 2, refusion af udgifter til elevers og lærlinges ophold
på kostafdelinger efter kapitel 2 a, tilskud til befordringsud-
gifter efter kapitel 3 og mobilitetsfremmende ydelser efter
kapitel 4, at eleven eller lærlingen opfylder de betingelser,
der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannel-
ser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse. Det er dermed en betingelse for de nævnte
ydelser, at eleven eller lærlingen udløser statstilskud til den
institution, hvor eleven eller lærlingen går.
Det foreslås, at der i § 17 b, 1. pkt., i lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag efter ordet »lønrefusion« indsættes
ordene »og pensionsrefusion«.
Forslaget vil indebære, at det med hensyn til udenlandske
elever og lærlinge er en betingelse for at opnå pensionsrefu-
sion efter kapitel 2, at eleven eller lærlingen opfylder de
betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om er-
hvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse.
Herved vil der gælde samme betingelser i relation til
lønrefusion og den foreslåede pensionsrefusion for så vidt
angår udenlandske elever og lærlinge.
Det foreslås i § 4, stk. 2, at § 1, nr. 8, skal have virkning
for arbejdsgiveres pensionsbidrag, der betales den 1. januar
2023 eller senere for elever og lærlinge under skoleophold,
der afholdes den 1. januar 2023 eller senere.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og § 4,
stk. 2, og bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.1 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
17
Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag omfatter alle
arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, jf. § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag. Det følger af § 2, stk. 2, i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at enkelte arbejdsgivere
er undtaget fra lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
fx visse religiøse samfund og Julemærkefonden.
Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere, jf. § 2, årligt beta-
ler et bidrag på 2.803 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2022-pris-
og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det følger af § 18, stk. 1, 2. pkt., at bidraget efter 1. pkt.
dækker udgifter i medfør af kapitel 2 (lønrefusion) bortset
fra § 5, stk. 2 (de udgifter til lønrefusion, som vedrører
supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en
erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb), og udgif-
ter i medfør af kapitel 2 a (udgifter til elevers og lærlinges
ophold på kostafdelinger), kapitel 2 b (tilskud til kommuner
vedrørende lønudgifter til visse elever og lærlinge mellem
grund- og hovedforløbet), kapitel 3 (tilskud til befordrings-
udgifter m.v.), kapitel 4 (mobilitetsfremmende ydelser m.v.),
kapitel 4 a (skoleoplæringsydelse m.v.) og kapitel 4 b (til-
skud til lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet
på erhvervsuddannelserne m.v.), herunder administrations-
udgifter.
Det følger af § 18, stk. 1, 3. pkt., at bidraget efter 1. pkt.
endvidere dækker udviklings- og administrationsudgifter i
medfør af §§ 21 a-21 k (merbidrag, fritagelsesordninger, til-
skud for praktikårselever, overskudsdeling m.v.), § 26 b (Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrags uddannelsesregister) og
§ 26 c (virksomhedsdata til skoler og faglige udvalg). Sidst-
nævnte bestemmelse er endnu ikke sat i kraft.
Det foreslås, at beløbet i § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres fra »2.803 kr.«
til »2.890 kr.«, og at »2022-pris- og -lønniveau« ændres til
»2023-pris- og -lønniveau«.
Efter det foreslåede vil alle arbejdsgivere, jf. § 2 i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, årligt skulle betale et
bidrag på 2.890 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2023-pris- og
-lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Den foreslåede sats er beregnet på baggrund af principper-
ne for det fleksible uddannelsesbidrag samt de skønnede
udgifter til den foreslåede ordning med pensionsrefusion i
lovforslagets § 1, nr. 2, og korrektionen for den del af under-
skuddet i 2020, der skal betales i 2023.
Det foreslåede vil indebære en forhøjelse af den gældende
bidragssats.
Der foreslås indsat bestemmelser for så vidt angår bi-
dragsåret 2023 i lovforslagets § 4, stk. 3-5, hvortil der hen-
vises. Det foreslåede stk. 3 vil indebære en fordeling af den
foreslåede bidragssats, hvorved forhøjelsen fordeles ligeligt
på bidragsopkrævningerne for 2.-4. kvartal i 2023. Forslaget
skal sikre, at arbejdsgivere ikke vil skulle betale forhøjet
bidrag med virkning for tiden før lovens ikrafttræden. De
foreslåede stk. 4 og 5 vil indebære, at fradragene for 1. og
hver 50. medarbejder efter § 20, stk. 2, i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag i de kvartalsvis beregnede bidrag
for 2023 vil følge den fordeling af den foreslåede bidrags-
sats, der foreslås fastsat i det foreslåede stk. 3.
I henhold til den aftalte model for det fleksible uddannel-
sesbidrag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller for-
højet i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger
eller ikke dækker de faktiske udgifter i 2023. Hertil vil
komme, at der i begyndelsen af folketingsåret 2023-2024 vil
blive fremsat lovforslag om satsen for 2024, hvori korrektio-
nen for den del af underskuddet i 2020, der skal betales i
2024, vil blive indregnet i satsen for 2024.
Den foreslåede bidragssats vil gælde, indtil den igen æn-
dres ved lov.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, stk. 3-5, og
bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.2 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag omfatter alle
arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, jf. § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag. Det følger af § 2, stk. 2, i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at enkelte arbejdsgivere
er undtaget fra lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
fx visse religiøse samfund og Julemærkefonden.
Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere, jf. § 2, årligt beta-
ler et bidrag på 2.803 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2022-pris-
og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det følger af § 18, stk. 1, 2. pkt., at bidraget efter 1. pkt.
dækker udgifter i medfør af kapitel 2 (lønrefusion) bortset
fra § 5, stk. 2 (de udgifter til lønrefusion, som vedrører
supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en
erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb), og udgif-
ter i medfør af kapitel 2 a (udgifter til elevers og lærlinges
ophold på kostafdelinger), kapitel 2 b (tilskud til kommuner
vedrørende lønudgifter til visse elever og lærlinge mellem
grund- og hovedforløbet), kapitel 3 (tilskud til befordrings-
udgifter m.v.), kapitel 4 (mobilitetsfremmende ydelser m.v.),
kapitel 4 a (skoleoplæringsydelse m.v.) og kapitel 4 b (til-
skud til lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet
på erhvervsuddannelserne m.v.), herunder administrations-
udgifter.
Det følger af § 18, stk. 1, 3. pkt., at bidraget efter 1. pkt.
endvidere dækker udviklings- og administrationsudgifter i
medfør af §§ 21 a-21 k (merbidrag, fritagelsesordninger,
tilskud for praktikårselever, overskudsdeling m.v.), § 26 b
(Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags uddannelsesregister)
og § 26 c (virksomhedsdata til skoler og faglige udvalg).
Endelig følger det af § 18, stk. 1, 4. og 5. pkt., at bidraget
reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med
2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent
nævnte tilpasningsprocent, og at beløbet afrundes til nærme-
ste hele kronebeløb.
Det foreslås, at § 18, stk. 1, 4. og 5. pkt., i lov om Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag ophæves.
18
Forslaget er en konsekvens af, at bidragssatsen fra og med
2023 ikke angives i forslag til de årlige finanslove. Herved
undgås dobbelt regulering.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at § 18, stk. 1, 4.
og 5. pkt., alene er af relevans, hvis der ikke fremsættes
lovforslag årligt med henblik på fremadrettet regulering af
bidragssatsen i § 18, stk. 1, 1. pkt. Den til enhver tid fastsat-
te bidragssats vil gælde, indtil den igen ændres ved lov, og
den foreslåede ophævelse af § 18, stk. 1, 4. og 5. pkt., vil
derfor indebære, at der ikke sker en pris- og lønudviklingen
af denne bidragssats på finansloven.
Til nr. 11
Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag omfatter alle
arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, jf. § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag. Det følger af § 2, stk. 2, i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at enkelte arbejdsgivere
er undtaget fra lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
fx visse religiøse samfund og Julemærkefonden.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager til finansie-
ring af godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov
om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse og varetager administrationen
af disse ydelser, jf. § 1, stk. 2 og 3, og § 15 b i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler bi-
drag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
I henhold til § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere, jf. § 2, årligt
et bidrag på 410 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag i 2022-pris- og -lønniveau.
Det foreslås, at beløbet i § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres fra »410 kr.«
til »111 kr.«, og at »2022-pris- og -lønniveau« ændres til
»2023-pris- og -lønniveau«.
Efter det foreslåede vil alle arbejdsgivere, jf. § 2 i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, årligt skulle betale
et bidrag på 111 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2023-pris- og
-lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Den foreslåede sats er beregnet på baggrund af principper-
ne for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag.
Det foreslåede vil indebære en nedsættelse af den gæl-
dende bidragssats. Det skyldes primært en korrektion for
overskud på VEU-ordningen i 2021 samt en reduceret akti-
vitetsprognose på arbejdsmarkedsuddannelserne.
Det foreslås i § 4, stk. 6, at bidragsnedsættelsen skal have
virkning fra og med beregningen af bidrag for 1. kvartal i
2023. Forslaget vil indebære, at der lovgives med virkning
for tiden før lovens ikrafttræden.
I henhold til modellen for det aktivitetsafhængige VEU-
bidrag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller forhøjet
i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger eller
ikke dækker de faktiske udgifter i 2023.
Den foreslåede bidragssats vil gælde, indtil den igen æn-
dres ved lov.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, stk. 6, og be-
mærkningerne hertil samt til pkt. 2.3 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 12
Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag omfatter alle
arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, jf. § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag. Det følger af § 2, stk. 2, i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at enkelte arbejdsgivere
er undtaget fra lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
fx visse religiøse samfund og Julemærkefonden.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager til finansie-
ring af godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov
om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse og varetager administrationen
af disse ydelser, jf. § 1, stk. 2 og 3, og § 15 b i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
I henhold til § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere, jf. § 2, årligt
et bidrag på 410 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag i 2022-pris- og -lønniveau.
Det følger af § 18, stk. 2, 4. og 5. pkt., i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag, at bidraget reguleres på finanslo-
ven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i
lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent,
og beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Det foreslås, at § 18, stk. 2, 4. og 5. pkt., i lov om Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag ophæves.
Forslaget er en konsekvens af, at bidragssatsen fra og med
2023 ikke angives i forslag til de årlige finanslove. Herved
undgås dobbelt regulering.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at § 18, stk. 2, 4.
og 5. pkt., alene er af relevans, hvis der ikke fremsættes
lovforslag årligt med henblik på fremadrettet regulering af
bidragssatsen i § 18, stk. 2, 1. pkt. Den til enhver tid fastsat-
te bidragssats vil gælde, indtil den igen ændres ved lov, og
den foreslåede ophævelse af § 18, stk. 2, 4. og 5. pkt., vil
derfor indebære, at der ikke sker en pris- og lønudviklingen
af denne bidragssats på finansloven.
Til nr. 13
Ordningen med det lærepladsafhængige AUB-bidrag er
nærmere reguleret i §§ 21 a-21 k i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
§ 21 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag inde-
holder regler om fritagelse for merbidrag i det lærepladsaf-
hængige AUB-bidrag. Det er arbejdsgiveren selv, der skal
indgive ansøgning herom.
Det følger af § 21 b, stk. 6, at bestyrelsen for Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler
om procedurer for ansøgning og behandling af ansøgninger
om fritagelse for betaling af merbidrag, herunder dokumen-
tationskrav. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
19
drag kan endvidere fastsætte regler om, at dokumentation
kan ske ved, at arbejdsgiveren afgiver en skriftlig erklæring
på tro og love (tro og love-erklæring).
En tro og love-erklæring er en erklæring om, at en oplys-
ning er sand.
Bemyndigelsen er ikke anvendt til at udstede regler om tro
og love-erklæringer.
Det følger af § 26, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at offentlige myndigheder, skoler, arbejds-
givere, elever, lærlinge og arbejdsmarkedets organisationer
i ansøgningen samt efter anmodning skal give Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag og skolerne oplysninger, der har be-
tydning for afgørelser om udbetaling af ydelser og opkræv-
ning af bidrag efter loven. En ansøgning til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag kan fx være en arbejdsgivers ansøgning
om merbidragsfritagelse efter § 21 b eller § 21 i i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller en elevs eller
lærlings ansøgning om flyttehjælp ved overtagelse af en
læreplads, jf. § 8, stk. 1, nr. 2, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Endelig følger det af § 28 i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at medmindre højere straf er forskyldt
efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der und-
lader at efterkomme en anmodning fra Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag eller skolerne om oplysninger eller afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger, jf. § 26. Der kan på-
lægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det er i medfør af straffelovens § 163 strafbart i øvrigt at
afgive urigtig erklæring skriftligt eller ved andet læsbart me-
die til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige. Det-
te gælder også, selvom disse erklæringer ikke er afgivet på
tro og love. Strafferammen er bøde eller fængsel indtil 4
måneder, dvs. der er tale om en højere strafferamme end
efter § 28 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det foreslås, at § 21 b, stk. 6, 2. pkt., i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag ophæves.
Bemyndigelsen i § 21 b, stk. 6, 2. pkt., er som nævnt
ikke anvendt til at udstede regler om tro og love-erklæringer,
hvorfor den er overflødig og foreslås ophævet.
Forslaget vil indebære, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag ikke fremover kan fastsætte regler om,
at dokumentation kan ske ved, at arbejdsgiveren afgiver en
skriftlig erklæring på tro og love.
Sagsbehandlingen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags
automatiske system beror i høj grad på ansøgernes egne
oplysninger. Det vurderes, at § 28 i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag om strafansvar ved afgivelse af urigtige
eller vildledende oplysninger ved ansøgning, jf. § 26 om op-
lysningspligt, og straffelovens § 163 om afgivelse af urigtig
skriftlig erklæring m.v. vil være tilstrækkelig til at imødegå
ansøgeres afgivelse af bevidst urigtige oplysninger.
Til nr. 14
Ordningen med det lærepladsafhængige AUB-bidrag er
nærmere reguleret i §§ 21 a-21 k i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Det følger af § 21 d, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag, at såfremt indtægterne fra merbi-
drag efter § 21 a med fradrag for fritagelse efter §§ 21 b,
21 i og 21 k overstiger udgifterne til tilskud efter § 21 j,
udbetales overskuddet til arbejdsgiverne pr. praktikårselev,
jf. § 21 h, stk. 2, i overensstemmelse med stk. 2 og 3 og
regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3. Det følger af § 21 d,
stk. 2, at opgørelsen af overskud foretages pr. sektor, jf. § 21
a, stk. 11.
Det følger af § 21 d, stk. 3, at overskud tilbagebetales
til arbejdsgivere placeret i sektoren for hver praktikårselev,
som arbejdsgiveren har haft i det år, som overskuddet vedrø-
rer. Overskud pr. praktikårselev beregnes ved at dividere
overskuddet med antal praktikårselever i bidragsåret i den
pågældende sektor. Elever inden for erhvervsuddannelser
samt uddannelse, der er nævnt i § 21 f, stk. 4 (for tiden
uddannelsen til lokomotivfører), indgår i beregningen.
Ved lov nr. 2152 af 27. november 2021 om ændring af
lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag og forskellige andre love (Udmøntning af
trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar) blev
terminologien på erhvervsuddannelsesområdet ændret.
Baggrunden for den ændrede terminologi var et ønske om
at fremhæve og definere erhvervsuddannelsernes særkender
med fokus på, at en erhvervsuddannelse er båret af side-
mandsoplæring med ansættelse i en virksomhed, der støttes
op af skoledele. Sigtet med indførelse af den nye terminolo-
gi var endvidere at gøre de begreber, som anvendtes inden
for erhvervsuddannelserne, mere målrettede, og at bevirke,
at begreberne skulle adskille sig klarere fra andre lovgiv-
ningsområder, hvor begreberne ”elev” og ”praktik” også an-
vendes. Der var med terminologiændringerne ikke tilsigtet
realitetsændringer, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A,
L 34 som fremsat, s. 19 f.
Ved lov nr. 2152 af 27. november 2021 blev den nye ter-
minologi på erhvervsuddannelsesområdet bl.a. indført i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, således at betegnel-
sen "elever" blev ændret til "elever og lærlinge" i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag generelt, hvor der ikke
er tale om elever på andre uddannelser end erhvervsuddan-
nelserne, idet sådanne elever fortsat benævnes "elever". Her-
under blev § 21 b, § 21 h, stk. 2, 1. pkt., og § 21 i i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændret, så betegnelsen
"lærling" blev tilføjet i disse bestemmelser, der alle vedrører
det lærepladsafhængige AUB-bidrag.
Ved en fejl blev § 21 d, stk. 3, 3. pkt., i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag ikke ændret ved samme lov, og
betegnelsen "lærlingens" blev derfor ikke indsat i bestem-
melsen.
Det foreslås, at der i § 21 d, stk. 3, 3. pkt., i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter ordet »Elever«
indsættes ordene »og lærlinge«, og at der efter ordene »er-
hvervsuddannelser samt« indsættes ordene »elever inden
for«.
20
Det foreslåede er en opfølgning på den ændrede termi-
nologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor betegnelsen
"elev" generelt er ændret til "elev eller lærling". Som
nævnt indebærer terminologiændringen på erhvervsuddan-
nelsesområdet ikke ændring af terminologien på andre ud-
dannelsesområder, hvorfor det i nærværende lovforslag af
sproglige grunde foreslås fortsat at benævne personer under
uddannelse, som er nævnt i § 21 f, stk. 4, i lov om Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag, som elever.
Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af §
21 d, stk. 3.
Til nr. 15
Ordningen med det lærepladsafhængige AUB-bidrag er
nærmere reguleret i §§ 21 a-21 k i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
§ 21 h, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag indeholder definitionen på praktikårselever, som finder
anvendelse det lærepladsafhængige AUB-bidrag.
Efter § 21 h, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag svarer en praktikårselev til en elev eller
lærling i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed.
Efter § 21 h, stk. 2, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag indgår elever inden for erhvervsuddan-
nelser og uddannelse, der er nævnt i § 21 f, stk. 4 (for tiden
uddannelsen til lokomotivfører), i beregningen af praktikår-
selever.
Efter § 21 h, stk. 2, 3.-5. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag indgår uddannelsesaftaler i henhold til §
66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser
ikke i beregningen af praktikårselever. Alene kalenderdage
i tilskudsåret indgår i beregningen af praktikårselever. Til-
skudsåret er perioden fra den 1. januar til og med den 31.
december i det kalenderår, hvor der optjenes tilskud efter §
21 j.
Ved lov nr. 2152 af 27. november 2021 om ændring af
lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag og forskellige andre love (Udmøntning af
trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar) blev
terminologien på erhvervsuddannelsesområdet ændret.
Baggrunden for den ændrede terminologi var et ønske om
at fremhæve og definere erhvervsuddannelsernes særkender
med fokus på, at en erhvervsuddannelse er båret af side-
mandsoplæring med ansættelse i en virksomhed, der støttes
op af skoledele. Sigtet med indførelse af den nye terminolo-
gi var endvidere at gøre de begreber, som anvendtes inden
for erhvervsuddannelserne, mere målrettede, og at bevirke,
at begreberne skulle adskille sig klarere fra andre lovgiv-
ningsområder, hvor begreberne ”elev” og ”praktik” også an-
vendes. Der var med terminologiændringerne ikke tilsigtet
realitetsændringer, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A,
L 34 som fremsat, s. 19 f.
Ved lov nr. 2152 af 27. november 2021 blev den nye ter-
minologi på erhvervsuddannelsesområdet bl.a. indført i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, således at betegnel-
sen "elever" blev ændret til "elever og lærlinge" i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag generelt, hvor der ikke
er tale om elever på andre uddannelser end erhvervsuddan-
nelserne, idet sådanne elever fortsat benævnes "elever". Her-
under blev § 21 b, § 21 h, stk. 2, 1. pkt., og § 21 i i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændret, så betegnelsen
"lærling" blev tilføjet i disse bestemmelser, der alle vedrører
det lærepladsafhængige AUB-bidrag.
Af lovtekniske grunde blev terminologien i § 21 h, stk.
2, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke
ændret ved lov nr. 2152 af 27. november 2021, og betegnel-
sen "lærlinge" blev derfor ikke indsat i bestemmelsen.
Det fremgår af forarbejderne til § 21 h, stk. 2, 2. pkt., som
blev indført ved lov nr. 2592 af 28. december 2021 om æn-
dring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (Juste-
ring af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt
VEU-bidrag for 2022, fastsættelse af modelparametre for
erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikplads-
afhængigt arbejdsgiverbidrag for 2022 og fastholdelse af
merbidragssats m.v.), at betegnelsen "elev" i § 21 h, stk.
2, 2. pkt., skal forstås i overensstemmelse med terminolo-
giændringerne i det samtidigt fremsatte forslag til lov om
ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag samt forskellige andre love (Ud-
møntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt
ansvar), dvs. L 34, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A,
L 39 som fremsat, s. 22.
Det foreslås, at der i § 21 h, stk. 2, 2. pkt., i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter ordet »Elever«
indsættes ordene »og lærlinge«, og at der efter ordene »er-
hvervsuddannelser og« indsættes ordene »elever inden for«.
Det foreslåede er en opfølgning på den ændrede termi-
nologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor betegnelsen
"elev" generelt er ændret til "elev eller lærling". Som
nævnt indebærer terminologiændringen på erhvervsuddan-
nelsesområdet ikke ændring af terminologien på andre ud-
dannelsesområder, hvorfor det i nærværende lovforslag af
sproglige grunde foreslås fortsat at benævne personer under
uddannelse, som er nævnt i § 21 f, stk. 4, i lov om Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag, som elever.
Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer af begrebet
praktikårselev.
Til nr. 16
Ordningen med det lærepladsafhængige AUB-bidrag er
nærmere reguleret i §§ 21 a-21 k i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
§ 21 i i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag inde-
holder regler om fritagelse for merbidrag i det lærepladsaf-
hængige AUB-bidrag. Det er arbejdsgiveren selv, der skal
indgive ansøgning herom.
Det følger af § 21 i, stk. 3, at bestyrelsen for Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler
om procedurer for ansøgning og behandling af ansøgninger
om fritagelse for betaling af merbidrag, herunder dokumen-
tationskrav. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag kan endvidere fastsætte regler om, at dokumentation
21
kan ske, ved at arbejdsgiveren afgiver en skriftlig erklæring
på tro og love (tro og love-erklæring).
En tro og love-erklæring er en erklæring om, at en oplys-
ning er sand.
Bemyndigelsen er ikke anvendt til at udstede regler om tro
og love-erklæringer.
Det følger af § 26, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at offentlige myndigheder, skoler, arbejds-
givere, elever, lærlinge og arbejdsmarkedets organisationer
i ansøgningen samt efter anmodning skal give Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag og skolerne oplysninger, der har be-
tydning for afgørelser om udbetaling af ydelser og opkræv-
ning af bidrag efter loven. En ansøgning til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag kan fx være en arbejdsgivers ansøgning
om merbidragsfritagelse efter § 21 b eller § 21 i i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller en elevs eller
lærlings ansøgning om flyttehjælp ved overtagelse af en
læreplads, jf. § 8, stk. 1, nr. 2, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Endelig følger det af § 28 i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at medmindre højere straf er forskyldt
efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der und-
lader at efterkomme en anmodning fra Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag eller skolerne om oplysninger eller afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger, jf. § 26. Der kan på-
lægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det er i medfør af straffelovens § 163 strafbart i øvrigt at
afgive urigtig erklæring skriftligt eller ved andet læsbart me-
die til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige. Det-
te gælder også, selvom disse erklæringer ikke er afgivet på
tro og love. Strafferammen er bøde eller fængsel indtil 4
måneder, dvs. der er tale om en højere strafferamme end
efter § 28 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det foreslås, at § 21 i, stk. 3, 2. pkt., i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag ophæves.
Bemyndigelsen i § 21 i, stk. 3, 2. pkt., er som nævnt ikke
anvendt til at udstede regler om tro og love-erklæringer,
hvorfor den er overflødig og foreslås ophævet.
Forslaget vil indebære, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag ikke fremover kan fastsætte regler om,
at dokumentation kan ske ved, at arbejdsgiveren afgiver en
skriftlig erklæring på tro og love.
Sagsbehandlingen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags
automatiske system beror i høj grad på ansøgernes egne
oplysninger. Det vurderes, at § 28 i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag om strafansvar ved afgivelse af urigtige
eller vildledende oplysninger ved ansøgning, jf. § 26 om op-
lysningspligt, og straffelovens § 163 om afgivelse af urigtig
skriftlig erklæring m.v. vil være tilstrækkelig til at imødegå
ansøgeres afgivelse af bevidst urigtige oplysninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af § 66 j, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsud-
dannelser, at skolens afgørelse om en elevs optagelse til
eller ophør med skoleoplæring kan indbringes af eleven eller
lærlingen for det det faglige udvalg inden for en uge, fra
afgørelsen er meddelt eleven eller lærlingen.
Ved lov nr. 2152 af 27. november 2021 om ændring af
lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag og forskellige andre love (Udmøntning af
trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar) blev
terminologien på erhvervsuddannelsesområdet ændret.
Baggrunden for den ændrede terminologi var et ønske om
at fremhæve og definere erhvervsuddannelsernes særkender
med fokus på, at en erhvervsuddannelse er båret af side-
mandsoplæring med ansættelse i en virksomhed, der støttes
op af skoledele. Sigtet med indførelse af den nye terminolo-
gi var endvidere at gøre de begreber, som anvendtes inden
for erhvervsuddannelserne, mere målrettede, og at bevirke,
at begreberne skulle adskille sig klarere fra andre lovgiv-
ningsområder, hvor begreberne "elev" og "praktik" også an-
vendes. Der var med terminologiændringerne ikke tilsigtet
realitetsændringer, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A,
L 34 som fremsat, s. 19 f.
Lovændringen indebar bl.a., at betegnelsen "elev" blev
ændret til "elev eller lærling" i lov om erhvervsuddannelser
generelt. Herunder blev § 66 j, stk. 1, 1. pkt. ændret, så
betegnelsen "lærling" blev indsat i punktummet.
Ved en fejl blev terminologien i § 66 j stk. 1, 1. pkt., ikke
fuldstændig ændret, og betegnelsen "lærlings" blev derfor
ikke indsat i bestemmelsens 1. pkt. efter "elevs".
Det foreslås, at der efter betegnelsen »elevs« i § 66 j stk.
1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser indsættes »eller
lærlings«.
Det foreslåede er en konsekvens af den ændrede termi-
nologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor betegnelsen
"elev" er ændret til "elev eller lærling".
Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af §
66 j, stk. 1.
Til § 3
Til nr. 1
Det følger af § 12 h, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
kan yde et driftstilskud til Center for viden om erhvervsud-
dannelserne.
Det følger af § 12 h, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at den samlede økonomiske ramme for
driftstilskud efter stk. 1 dækkes af følgende:
1) Et beløb fastsat til formålet på de årlige finanslove.
2) Tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag ikke har disponeret over i foregående år.
3) Uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler, jf. stk. 3.
Det følger af § 12 h, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at Center for viden om erhvervsuddan-
nelserne skal tilbagebetale uforbrugte dele af det udbetalte
driftstilskud til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Udbe-
22
talte driftstilskud kan kræves tilbagebetalt, i det omfang
driftstilskuddet ikke er anvendt i henhold til de betingelser
og til de formål, det blev ydet. Driftstilskud, som tilbagebe-
tales, videreføres til udmøntning i det efterfølgende finansår.
Endelig følger det af § 8, stk. 8, i lov nr. 2152 af 27.
november 2021 om ændring af lov om erhvervsuddannelser,
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige
andre love (Udmøntning af trepartsaftale om flere læreplad-
ser og entydigt ansvar), at tilskudsmidler hidrørende fra
tekstanmærkning nr. 300 i aktstykke nr. 1 af 7. oktober
2021, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har dis-
poneret over i 2021, er omfattet af § 12 h, stk. 2, nr. 2, i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Tilbagebetalte
tilskudsmidler hidrørende fra tekstanmærkning nr. 300 i akt-
stykke nr. 1 af 7. oktober 2021 er omfattet af § 12 h, stk.
2, nr. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Tekst-
anmærkning nr. 300 i aktstykke nr. 1 af 7. oktober 2021
udmøntede ordningen for 2021.
§ 12 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag trådte
i kraft den 1. januar 2022, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 2152 af 27.
november 2021.
Det følger videre af § 7, stk. 4, i lov nr. 2152 af 27.
november 2021, at § 12 h i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag ophæves den 1. januar 2026. Tilskudsmidler,
som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret
over i foregående år, og uforbrugte, tilbagebetalte tilskud-
smidler videreføres til udmøntning af ordningen sidste gang
i finansåret 2025.
Det foreslås, at datoen i § 7, stk. 4, 1. pkt., i lov nr.
2152 af 27. november 2021 om ændring af lov om erhvervs-
uddannelser, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og
forskellige andre love (Udmøntning af trepartsaftale om fle-
re lærepladser og entydigt ansvar) ændres fra »den 1. januar
2026« til datoen »den 1. januar 2027«.
Det foreslåede vil indebære en 1-årig forlængelse af perio-
den for centerets virke, idet § 12 h i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag om Center for viden om erhvervsuddan-
nelserne efter forslaget vil blive ophævet den 1. januar 2027
i stedet for den 1. januar 2026.
Forslaget vil alene indebære en forlængelse af perioden
for centerets virke. Det vil således ikke indebære en ændring
af den samlede bevillings størrelse, dvs. der afsættes ikke
flere mider.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3,
nr. 2, hvori der foreslås en tilsvarende 1-årig forlængelse af
perioden for anvendelsen af centrets bevilling.
Til nr. 2
Det følger af § 12 h, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
kan yde et driftstilskud til Center for viden om erhvervsud-
dannelserne.
Det følger af § 12 h, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at den samlede økonomiske ramme for
driftstilskud efter stk. 1 dækkes af følgende:
1) Et beløb fastsat til formålet på de årlige finanslove.
2) Tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag ikke har disponeret over i foregående år.
3) Uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler, jf. stk. 3.
Det følger af § 12 h, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at Center for viden om erhvervsuddan-
nelserne skal tilbagebetale uforbrugte dele af det udbetalte
driftstilskud til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Udbe-
talte driftstilskud kan kræves tilbagebetalt, i det omfang
driftstilskuddet ikke er anvendt i henhold til de betingelser
og til de formål, det blev ydet. Driftstilskud, som tilbagebe-
tales, videreføres til udmøntning i det efterfølgende finansår.
Endelig følger det af § 8, stk. 8, i lov nr. 2152 af 27.
november 2021 om ændring af lov om erhvervsuddannelser,
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige
andre love (Udmøntning af trepartsaftale om flere læreplad-
ser og entydigt ansvar), at tilskudsmidler hidrørende fra
tekstanmærkning nr. 300 i aktstykke nr. 1 af 7. oktober
2021, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har dis-
poneret over i 2021, er omfattet af § 12 h, stk. 2, nr. 2, i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Tilbagebetalte
tilskudsmidler hidrørende fra tekstanmærkning nr. 300 i akt-
stykke nr. 1 af 7. oktober 2021 er omfattet af § 12 h, stk.
2, nr. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Tekst-
anmærkning nr. 300 i aktstykke nr. 1 af 7. oktober 2021
udmøntede ordningen for 2021.
§ 12 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag trådte
i kraft den 1. januar 2022, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 2152 af 27.
november 2021.
Det følger videre af § 7, stk. 4, i lov nr. 2152 af 27.
november 2021, at § 12 h i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag ophæves den 1. januar 2026. Tilskudsmidler,
som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret
over i foregående år, og uforbrugte, tilbagebetalte tilskud-
smidler videreføres til udmøntning af ordningen sidste gang
i finansåret 2025.
Det foreslås, at finansårsangivelsen i § 7, stk. 4, 2. pkt.,
i lov nr. 2152 af 27. november 2021 om ændring af lov
om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag og forskellige andre love (Udmøntning af treparts-
aftale om flere lærepladser og entydigt ansvar) ændres fra
»finansåret 2025« til »finansåret 2026«.
Det foreslåede vil indebære en 1-årig forlængelse af perio-
den for anvendelsen af centrets bevilling, idet tilskudsmidler
til centeret efter forslaget vil blive udmøntet sidste gang i
finansåret 2026 i stedet for i finansåret 2025.
Forslaget vil ikke ændre på den samlede bevillings størrel-
se, dvs. der afsættes ikke flere midler. Der vil således alene
være tale om en forlængelse af perioden for anvendelse af
centrets (uændrede) bevilling.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3,
nr. 1, hvori der foreslås en tilsvarende 1-årig forlængelse af
perioden for centerets virke.
23
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. april
2023.
Dele af lovforslaget er omfattet af de fælles ikrafttrædel-
sesdatoer, hvorefter erhvervsrettet lovgivning som hovedre-
gel kun kan træde i kraft to gange om året, enten den 1.
januar eller den 1. juli. Eftersom nærværende lovforslag
skal implementere flere elementer fra trepartsaftaler, og
arbejdsmarkedets parter efterspørger lovforslagets ikrafttræ-
den og implementering hurtigst muligt, vurderes det, at
lovforslagets ikrafttræden ikke kan afvente næstkommende
fælles ikrafttrædelsesdato. Børne- og Undervisningsministe-
riet vurderer på den baggrund, at undtagelsesmulighed nr.
2 i Erhvervsministeriets "Vejledning til ministerierne om de
fælles ikrafttrædelsesdatoer" finder anvendelse.
Det foreslåede stk. 1 vil i relation til den foreslåede ud-
videlse af dækningen af elevers og lærlinges krav efter §
7 a, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
jf. lovforslagets § 1, nr. 4, indebære, at lovforslagets § 1,
nr. 4, vil finde anvendelse for elever og lærlinges krav på
refusionsberettiget pensionsbidrag under skoleophold, der
afholdes den 1. april 2023 eller senere, såfremt der den 1.
april 2023 eller senere er afsagt konkursdekret, eller arbejds-
giverens virksomhedsophør eller dødsfald er indtruffet den
1. april 2023 eller senere.
Det bemærkes for så vidt angår skoleophold, der stræk-
ker sig over skæringsdatoen 1. april 2023, at en elev eller
lærling vil kunne få dækket krav på refusionsberettiget pen-
sionsbidrag for den del af skoleopholdet, der afholdes den
1. april 2023 eller senere (såfremt der den 1. april 2023
eller senere er afsagt konkursdekret, eller arbejdsgiverens
virksomhedsophør eller dødsfald er indtruffet den 1. april
2023 eller senere), men således ikke for den del af skoleop-
holdet, der afholdes før den 1. april 2023.
Det foreslås i stk. 2, at § 4 a i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, som foreslået affattet ved dette lovforslags
§ 1, nr. 2, og § 17 b, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, som foreslået affattet ved dette lovforslags
§ 1, nr. 8, skal have virkning for arbejdsgiveres pensionsbi-
drag, der betales den 1. januar 2023 eller senere for elever
og lærlinge under skoleophold, der afholdes den 1. januar
2023 eller senere.
Det foreslåede stk. 2 vil i relation til den foreslåede § 4 a i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om pensionsre-
fusion, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, indebære, at pensionsrefu-
sionsordningen vil have virkning for en arbejdsgivers andel
af pensionsbidrag, som arbejdsgiveren betaler den 1. januar
2023 eller senere som led i lønnen for elever og lærlinge
under skoleophold, der afholdes den 1. januar 2023 eller
senere.
Det bemærkes for så vidt angår skoleophold, der strækker
sig over årsskiftet 2022/2023, at den foreslåede pensionsre-
fusionsordningen vil have virkning for pensionsbidrag, som
vedrører den del af et sådant igangværende skoleophold, der
afholdes den 1. januar 2023 eller senere, såfremt arbejdsgi-
veren betaler pensionsbidrag herfor den 1. januar 2023 eller
senere. Dvs. begge betingelser i det foreslåede stk. 2 skal i
givet fald være opfyldt.
Pensionsrefusion vil skulle ydes som et tillæg til lønrefu-
sion, dvs. at det er en forudsætning for retten til pensions-
refusion, at betingelserne for lønrefusion tillige er opfyldt,
både i relation til den enkelte elev eller lærling og den
enkelte skoleperiode, jf. det foreslåede § 4 a, stk. 1, og
bemærkningerne hertil.
Det følger af § 17 b, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at det med hensyn til udenlandske elever
og lærlinge er en betingelse for at opnå lønrefusion efter ka-
pitel 2, at eleven eller lærlingen opfylder de betingelser, der
er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og
§ 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet ud-
dannelse, dvs. at det efter gældende ret er en betingelse for
lønrefusion til arbejdsgiveren, at eleven eller lærlingen udlø-
ser statstilskud til den institution, hvor eleven eller lærlingen
går. I lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås ordlyden af § 17 b,
1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udvidet
med pensionsrefusion i lovens kapitel 2, jf. den foreslåede §
4 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Den foreslåede ændring af § 17 b, 1. pkt., i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovforslagets § 1, nr.
8, foreslås at have virkning fra og med 1. januar 2023 med
henblik på at skabe overensstemmelse mellem den foreslåe-
de § 4 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og
den foreslåede ændring af § 17 b, 1. pkt., i lov om Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at bidrag efter § 18, stk. 1,
1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for 1.
kvartal 2023 skal udgøre 700,75 kr. i 2022-pris- og -lønni-
veau ud af bidraget på 2.890 kr. i 2023-pris- og -lønniveau
efter § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, som foreslået affattet ved dette lovforslags § 1,
nr. 9.
Beløbet 700,75 kr. i 2022-pris- og -lønniveau svarer til ¼
af årsbidraget for 2022, som udgør 2.803 kr. pr. fuldtidsbe-
skæftiget i 2022-pris- og -lønniveau, jf. § 18, stk. 1, 1. pkt., i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Baggrunden for det foreslåede stk. 3, 1. pkt., er den senere
genfremsættelse af lovforslaget, som indebar, at den foreslå-
ede ikrafttrædelsesdato i lovforslag nr. L 29, folketingsåret
2022-23, 1. samling, som var den 1. januar 2023, i nærvæ-
rende lovforslag måtte udskydes til en senere dato, som er
den her foreslåede ikrafttrædelsesdato den 1. april 2023, jf.
det foreslåede stk. 1. Det foreslåede stk. 3, 1. pkt., skal sikre,
at arbejdsgivere ikke vil skulle betale forhøjet bidrag med
virkning for tiden før lovens ikrafttræden, dvs. for 1. kvartal
2023.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at bidrag efter § 18, stk.
1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for
2.-4. kvartal 2023 skal udgøre 729,75 kr. i 2023-pris- og
-lønniveau pr. kvartal ud af bidraget på 2.890 kr. i 2023-pris-
og -lønniveau efter § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag, som foreslået affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 9.
24
Beløbet 729,75 kr. i 2023-pris- og -lønniveau pr. kvartal
svarer til den resterende del af den foreslåede bidragssats for
2023 delt i tre.
Bidrag efter § 18 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag indbetales til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fire
gange årligt, jf. § 21, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag.
Det foreslåede stk. 3 vil udgøre en undtagelse til § 4,
stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1257 af 1. november 2012 med
senere ændringer, hvoraf følger, at bidraget for hvert kvartal
udgør 1/4 af årsbidraget, for hver gang Arbejdsmarkedets
Tillægspension har modtaget, hvad der svarer til fuldt ATP-
bidrag for medlemmer, der aflønnes månedsvis, jf. § 4 a og
§ 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, i følgende
perioder:
Periode
(ATP-bidrag)
Forfaldsdag
(AUB-bidrag)
2. marts – 1. juni 1. juli
2. juni – 1. sep. 1. oktober
2. sep. – 1. dec. 1. januar
2. dec. – 1. marts 1. april
Opkrævningen af bidrag efter § 18 i lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag sker således tidsforskudt og i fire
lige store rater. Opkrævningen af bidrag efter § 18 for 1.
kvartal 2023, dvs. for perioden den 1. januar 2023 – 31.
marts 2023, sker i juni 2023 med forfaldsdato den 1. juli
2023.
Det foreslåede stk. 3 har baggrund i, at det i lovforslagets
§ 1, nr. 9, foreslås, at § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag ændres, så alle arbejdsgivere,
jf. § 2 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, årligt
vil skulle betale et bidrag på 2.890 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget
i 2023-pris- og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag. Lovforslagets § 1, nr. 9, vil indebære en forhøjelse af
bidraget i forhold til den gældende bidragssats på 2.803 kr.
pr. fuldtidsbeskæftiget i 2022-pris- og -lønniveau.
Det foreslåede stk. 3 vedrører alene bidragsåret 2023 og
vil indebære en fordeling af den foreslåede bidragssats,
hvorved forhøjelsen fordeles ligeligt på bidragsopkrævnin-
gerne for 2.-4. kvartal i 2023. Forslaget skal som nævnt
ovenfor under bemærkningerne til 1. pkt. sikre, at arbejdsgi-
vere ikke vil skulle betale forhøjet bidrag med virkning for
tiden før lovens ikrafttræden.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at uanset, at det er fastsat
i § 20, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag, at der fratrækkes et beløb, der svarer til ¼ af
det årlige bidrag for én lønmodtager, skal der for 1. kvartal
2023 fratrækkes 700,75 kr. i 2022-pris- og -lønniveau, jf. det
foreslåede stk. 3, i det bidrag efter § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der beregnes for 1.
kvartal 2023 efter § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at der for 2.-4. kvartal 2023
skal fratrækkes 729,75 kr. i 2023-pris- og -lønniveau pr.
kvartal, jf. det foreslåede stk. 3, i det bidrag efter § 18, stk.
1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der
beregnes for 2.-4. kvartal 2023 efter § 20, stk. 1, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det foreslåede stk. 4 vil udgøre en undtagelse til § 20, stk.
2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og
skal ses i sammenhæng med det foreslåede stk. 3 ovenfor og
det foreslåede stk. 5 nedenfor.
Det følger af § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at bidrag efter § 18 i lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag beregnes kvartalsvis på grundlag af
de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension
har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måne-
ders-periode.
Det følger videre af § 20, stk. 2, i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag, at der i det kvartalsvis beregne-
de arbejdsgiverbidrag for hver arbejdsgiver fratækkes et
beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for een lønmod-
tager. Dette gælder, uanset hvor mange kvartaler det ATP-
bidrag, der danner grundlag for beregningen, vedrører. Her-
udover fratrækkes et beløb, der svarer til ¼ af det årlige
bidrag for en lønmodtager, for hver gang der er modtaget et
ATP-bidrag svarende til 50 fuldtidsansatte lønmodtagere.
Opkrævningen af bidrag efter § 18 i lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag sker som nævnt under det foreslåede
stk. 3 tidsforskudt og i fire lige store rater. Heri indgår
fradragene for 1. og hver 50. medarbejder efter § 20, stk. 2, i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det foreslåede stk. 4 vedrører som det foreslåede stk. 3
alene bidragsåret 2023.
Det foreslåede stk. 4 vil indebære, at fradraget for 1. med-
arbejder i de kvartalsvis beregnede bidrag for 2023 vil følge
den fordeling af den foreslåede bidragssats, der foreslås fast-
sat i det foreslåede stk. 3.
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at uanset, at det er fastsat i §
20, stk. 2, 3. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag, at der fratrækkes et beløb, der svarer til ¼ af det årlige
bidrag for en lønmodtager, for hver gang der er modtaget
et ATP-bidrag svarende til 50 fuldtidsansatte lønmodtagere,
skal der for 1. kvartal 2023, for hver gang der er modtaget
et ATP-bidrag svarende til 50 fuldtidsansatte lønmodtagere,
fratrækkes 700,75 kr. i 2022-pris- og -lønniveau, jf. det fore-
slåede stk. 3, i det bidrag efter § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der beregnes for 1.
kvartal 2023 efter § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at der for 2.-4. kvartal 2023,
for hver gang der er modtaget et ATP-bidrag svarende til
50 fuldtidsansatte lønmodtagere, skal fratrækkes 729,75 kr. i
2023-pris- og -lønniveau pr. kvartal, jf. det foreslåede stk. 3,
i det bidrag efter § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgiver-
25
nes Uddannelsesbidrag, der beregnes for 2.-4. kvartal 2023
efter § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag.
Det foreslåede stk. 5 vil udgøre en undtagelse til § 20,
stk. 2, 3. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
og skal ses i sammenhæng med de foreslåede stk. 3 og 4
ovenfor.
Det foreslåede stk. 5 vedrører som de foreslåede stk. 3 og
4 alene bidragsåret 2023.
Det foreslåede stk. 5 vil indebære, at fradraget for hver
50. medarbejder i de kvartalsvis beregnede bidrag for 2023
vil følge den fordeling af den foreslåede bidragssats, der
foreslås fastsat i det foreslåede stk. 3.
Det foreslås i stk. 6, at bidragssatsen efter § 18, stk. 2,
1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som
foreslås affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 11, skal have
virkning fra og med beregning af bidrag for 1. kvartal i
2023.
Det bemærkes, at den foreslåede bidragssats for VEU-bi-
draget i lovforslagets § 1, nr. 11, vil indebære en nedsættelse
af bidragssatsen, dvs. forslaget vil være begunstigende for
arbejdsgiverne.
Det foreslåede § 4, stk. 6, vil indebære, at den foreslåede
nedsættelse af VEU-bidraget skal have virkning fra og med
beregningen af VEU-bidrag for 1. kvartal i 2023, dvs. at der
lovgives med virkning for tiden før lovens ikrafttræden.
Det bemærkes, at lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag og lov om erhvervsuddannelser ikke gælder for Færø-
erne og Grønland, jf. § 42 i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag og § 72 i lov om erhvervsuddannelser, og ikke
administrativt vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grøn-
land, da lovene ikke indeholder anordningshjemler. Derfor
vil nærværende ændringslov heller ikke gælde for Færøerne
og Grønland.
26
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1401 af 11. oktober 2022, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 2152 af 27. november 2021, foretages følgende
ændringer:
Kapitel 2
Lønrefusion
1. I overskriften til kapitel 2 indsættes efter »Lønrefusion«:
»og pensionsrefusion«.
2. Efter § 4 indsættes:
Ȥ 4 a. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder, som til-
læg til lønrefusionen efter § 4, refusion til arbejdsgivere,
som i henhold til uddannelsesaftale, som led i lønnen, har
betalt pensionsbidrag under skoleophold for elever eller
lærlinge under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med
lovgivningen for disse uddannelser eller for elever under ud-
dannelser, som kan sidestilles med erhvervsuddannelser, jf.
§ 4, stk. 1. Refusionen kan dog højst udgøre 8 pct. af elevens
eller lærlingens til enhver tid værende lønrefusionstrin.
Stk. 2. Refusion efter stk. 1 ydes på baggrund af arbejdsgi-
verens andel af indbetaling af pensionsbidrag.
Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
fastsætter regler om betingelser for udbetaling af refusion af
beløb efter stk. 1 samt regler om helt eller delvist bortfald
af pensionsrefusion, når arbejdsgiveren samtidig modtager
støtte til praktik- eller lærepladsen i henhold til anden lov-
givning.«
§ 5 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Institutioner godkendt til tilskud efter § 18 i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse træffer afgørelse
om, hvorvidt elevens ophold er nødvendigt eller aftalt.
3. I § 5 a, stk. 3, indsættes efter »elevens«: »eller lærlin-
gens«.
Stk. 4-5. ---
§ 7 a. ---
Stk. 2. Indtil anden uddannelsesaftale måtte blive indgå-
et, dækker Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag endvidere i
de i stk. 1 nævnte situationer elevers og lærlinges krav på
refusionsberettiget løn, jf. § 4, stk. 1, og feriegodtgørelse
under igangværende skoleophold ud over den periode, Løn-
modtagernes Garantifond udbetaler erstatning for, jf. lov om
Lønmodtagernes Garantifond.
4. I § 7 a, stk. 2, indsættes efter »jf. § 4, stk. 1,«: »refusions-
berettiget pensionsbidrag, jf. § 4 a, stk. 1,«.
Stk. 3. ---
§ 12 c. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Staten yder tilskud til institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse og andre skoler og institutioner for for-
midling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for
5. I § 12 c, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »lov om erhvervs-
uddannelser«: »eller for uddannelsesaftaler med elever og
27
lov om erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftaler,
som indgås med elever eller lærlinge, der er i gang med
et grundforløb, og indgås for mindst hele uddannelsesfor-
løbet herefter. Tilskuddet ydes også for uddannelsesaftaler
med merkantile eux-elever og -lærlinge indgået på det stu-
diekompetencegivende forløb. Tilskuddet ydes ikke for ud-
dannelsesaftaler med elever og lærlinge under erhvervsud-
dannelse i henhold til § 12, stk. 1, 4. pkt., i lov om erhvervs-
uddannelser. Tilskuddets størrelse fastsættes på de årlige
finanslove. Det er en betingelse, at uddannelsesaftalen får en
varighed af mindst 3 måneder. Retten til tilskud bortfalder,
hvis uddannelsesaftalen ophører inden prøvetidens udløb.
lærlinge på 25 år og derover på erhvervsuddannelsen til
social- og sundhedsassistent«.
6. § 12 c, stk. 3, 4. pkt., affattes således:
»Tilskuddet ydes inden for en ramme, der fastsættes på de
årlige finanslove.«
Stk. 4-8. ---
§ 12 e. ---
Stk. 2-9. ---
Stk. 10. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag udarbejder en afrapportering over fordeling og anven-
delse af tilskud ydet efter stk. 1 i det foregående år. Afrap-
porteringen offentliggøres på Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrags hjemmeside senest den 1. juni og tilsendes Børne-
og Undervisningsministeriet og Rådet for de Grundlæggen-
de Erhvervsrettede Uddannelser til orientering.
7. I § 12 e, stk. 10, 2. pkt., ændres »1. juni« til: »1. juli«.
Stk. 11. ---
§ 17 b. Det er med hensyn til udenlandske elever og
lærlinge en betingelse for at opnå lønrefusion efter kapitel 2,
refusion af udgifter til elevers og lærlinges ophold på kostaf-
delinger efter kapitel 2 a, tilskud til befordringsudgifter efter
kapitel 3 og mobilitetsfremmende ydelser efter kapitel 4, at
eleven eller lærlingen opfylder de betingelser, der er nævnt
i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15,
stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse. Det er med hensyn til udenlandske elever og lærlinge
en betingelse for at indgå i opgørelsen af praktikårselever
efter § 21 h, stk. 2, og tilskud efter § 21 j, at eleven eller
lærlingen opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2
og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov
om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
8. I § 17 b, 1. pkt., indsættes efter »lønrefusion«: »og pensi-
onsrefusion«.
§ 18. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler årligt et bidrag på
2.803 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2022-pris- og -lønniveau
til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bidraget efter 1. pkt.
dækker udgifter i medfør af kapitel 2 bortset fra § 5, stk.
2, og udgifter i medfør af kapitel 2 a-4 b, herunder admi-
nistrationsudgifter. Bidraget efter 1. pkt. dækker endvidere
udviklings- og administrationsudgifter i medfør af §§ 21
a-21 k, 26 b og 26 c. Bidraget reguleres på finansloven for
pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov
om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent. Be-
løbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
9. I § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »2.803 kr.« til: »2.890 kr.«,
og »2022-pris- og -lønniveau« ændres til: »2023-pris- og
-lønniveau«.
10. § 18, stk. 1, 4. og 5. pkt., ophæves.
Stk. 2. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler årligt et bidrag
på 410 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag i 2022-pris- og -lønniveau. Bidraget efter 1.
pkt. dækker hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v.
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse,
jf. § 15 b. Bidraget dækker endvidere merudgifter til admi-
11. I § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres »410 kr.« til: »111 kr.«,
og »2022-pris- og -lønniveau« ændres til: »2023-pris- og
-lønniveau«.
12. § 18, stk. 2, 4. og 5. pkt., ophæves.
28
nistrationen af ordningen, som overstiger det beløb, der er
fastsat på finansloven. Bidraget reguleres på finansloven for
pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov
om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent. Be-
løbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3-4. ---
§ 21 b. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag kan fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøg-
ning og behandling af ansøgninger om fritagelse for betaling
af merbidrag, herunder dokumentationskrav. Bestyrelsen for
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan endvidere fastsætte
regler om, at dokumentation kan ske ved, at arbejdsgiveren
afgiver en skriftlig erklæring på tro og love.
13. § 21 b, stk. 6, 2. pkt., ophæves.
§ 21 d. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Overskud tilbagebetales til arbejdsgivere placeret
i sektoren for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren har
haft i det år, som overskuddet vedrører. Overskud pr. prak-
tikårselev beregnes ved at dividere overskuddet med antal
praktikårselever i bidragsåret i den pågældende sektor. Ele-
ver inden for erhvervsuddannelser samt uddannelse, der er
nævnt i § 21 f, stk. 4, indgår i beregningen.
14. I § 21 d, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »Elever«: »og
lærlinge«, og efter »erhvervsuddannelser samt« indsættes:
»elever inden for«.
Stk. 4. ---
§ 21 h. ---
Stk. 2. En praktikårselev svarer til en elev eller lærling i
en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed. Elever inden
for erhvervsuddannelser og uddannelse, der er nævnt i § 21
f, stk. 4, indgår i beregningen af praktikårselever. Uddannel-
sesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i
lov om erhvervsuddannelser indgår ikke i beregningen af
praktikårselever. Alene kalenderdage i tilskudsåret indgår i
beregningen af praktikårselever. Tilskudsåret er perioden fra
den 1. januar til og med den 31. december i det kalenderår,
hvor der optjenes tilskud efter § 21 j.
15. I § 21 h, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »Elever«: »og lær-
linge«, og efter »erhvervsuddannelser og« indsættes: »elever
inden for«.
§ 21 i. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag kan fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøg-
ning og behandling af ansøgninger om fritagelse for betaling
af merbidrag, herunder dokumentationskrav. Bestyrelsen for
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan endvidere fastsætte
regler om, at dokumentation kan ske, ved at arbejdsgiveren
afgiver en skriftlig erklæring på tro og love.
16. § 21 i, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
§ 2
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
956 af 21. juni 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 2152 af
27. november 2021, foretages følgende ændring:
29
§ 66 j. Skolens afgørelse om en elevs optagelse til eller
ophør med skoleoplæring kan af eleven eller lærlingen in-
den for en frist af en uge, fra afgørelsen er meddelt eleven
eller lærlingen, indbringes for det faglige udvalg. Det fagli-
ge udvalg kan beslutte, at klagerne behandles af det lokale
uddannelsesudvalg, hvis afgørelse af eleven eller lærlingen
kan indbringes for det faglige udvalg inden for en uge, fra
afgørelsen er meddelt eleven eller lærlingen.
1. I § 66 j, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »elevs«: »eller
lærlings«.
Stk. 2-3. ---
§ 3
I lov nr. 2152 af 27. november 2021 om ændring af lov
om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag og forskellige andre love (Udmøntning af treparts-
aftale om flere lærepladser og entydigt ansvar) foretages
følgende ændringer:
§ 7
Stk. 1. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. § 12 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag som affattet ved denne lovs § 2, nr. 31, ophæves
den 1. januar 2026. Tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i foregående år,
og uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler videreføres til
udmøntning af ordningen sidste gang i finansåret 2025.
1. I § 7, stk. 4, 1. pkt., ændres »den 1. januar 2026« til: »den
1. januar 2027«.
2. I § 7, stk. 4, 2. pkt., ændres »finansåret 2025« til: »finans-
året 2026«.
30