Skriftlig fremsættelse (9. februar 2023)
Tilhører sager:
Aktører:
DA1069
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/lovforslag/l43/20222_l43_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (9. februar 2023) Børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser (Indførelse af refusion af arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag, justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2023 m.v.) (Lovforslag nr. L 43) Lovforslaget er en genfremsættelse af hovedparten af lovforslag nr. L 29, folketingsåret 2022-23, 1. samling. Ude- ladt af lovforslaget i forhold til L 29 som fremsat er forslag om fastsættelse af modelparametre i det lærepladsafhængige AUB-bidrag for 2023 og forslag om afskaffelse af færdiggø- relsestaxameter på grundforløbet. På baggrund af "Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering af ubalan- cen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)" fra maj 2020 og nærmere drøftelser blandt parterne bag trepartsaftalen, fore- slås det, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) vil skulle refundere arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag i skoleperioder for elever og lærlinge med en pensionsre- fusionssats på op til 8 pct. af de til enhver tid gældende lønrefusionssatser. Med nærværende lovforslag foreslås ordningen med pen- sionsrefusion indført. I modellen med det fleksible uddannelsesbidrag fastsæt- tes uddannelsesbidraget hvert år ved lov efter det forventede udgiftsniveau for året samt med en regulering for sammen- hæng mellem udgifter og indtægter i det seneste regnskabs- år. Modellen har baggrund i trepartsaftalen fra maj 2020 og "Trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar" fra november 2020. Det indgår dertil som et element i "Aftale om 1-årig forlængelse af Trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen, efter- og videreuddannelse" fra oktober 2021, at det underskud, som AUB fik i 2020, skal betales tilbage i 2022, 2023 og 2024 i stedet for det fulde beløb i 2022. Derfor skal korrektionen for den del af underskuddet i 2020, der skal betales i 2023, indregnes i den foreslåede sats for uddannelsesbidraget for 2023. Det foreslås på denne baggrund, at uddannelsesbidraget sættes op fra 2.803 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2022 til 2.890 kr. i 2023 pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. Der foreslås i forlængelse heraf for bidragsåret 2023 en fordeling af den foreslåede bidragssats, der vil indebære, at forhøjelsen fordeles ligeligt på bidragsopkrævningerne for 2.-4. kvartal i 2023. Samtidig foreslås det lovfæstede fradrag for 1. og hver 50. medarbejder fordelt tilsvarende for bidragsåret 2023. I modellen med det aktivitetsafhængige VEU-bidrag fast- sættes VEU-bidraget – lige som uddannelsesbidraget – hvert år ved lov efter det forventede udgiftsniveau for året samt med en regulering for sammenhæng mellem udgifter og indtægter i det seneste regnskabsår. Også denne model har et historisk ophæng i trepartsaftaler, om end disse har været tidsbegrænsede. Regeringen finder i lyset af Rigsrevisionens beretning nr. 13/2019 om Børne- og Undervisningsministe- riets forvaltning af AUB-ordningen, at dette princip for fastsættelse af VEU-bidraget bør videreføres, da det sikrer balance i ordningen over tid. Det foreslås på denne baggrund, at det aktivitetsafhængi- ge VEU-bidrag videreføres for 2023, og at VEU-bidraget sættes ned fra 410 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2022 til 111 kr. i 2023 pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. Endelig foreslås det af lovtekniske årsager i lov om Ar- bejdsgivernes Uddannelsesbidrag at inkorporere justerede regler for et lærepladstaxametertilskud til institutioner, hvil- ket i 2022 har været hjemlet i kraft af tekstanmærkning på finansloven. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. april 2023. Dog foreslås det, at den foreslåede ordning med pen- sionsrefusion og den foreslåede nedsættelse af VEU-bidra- get får virkning fra den 1. januar 2023. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 43 Folketinget 2022-23 (2. samling) Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 22-15 DA001069