Fremsat den 9. februar 2023 af forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen, fg.)

Fremsat den 9. februar 2023 af forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen, fg.)
Forslag til folketingsbeslutning
om Danmarks deltagelse i Det Europæiske Forsvarsagentur og Det Permanente
Strukturerede Samarbejde på forsvarsområdet
Folketinget meddeler sit samtykke til, at regeringen på Dan-
marks vegne giver meddelelse om Danmarks deltagelse i
Det Europæiske Forsvarsagentur og anmoder om deltagelse
i Det Permanente Strukturerede Samarbejde på forsvarsom-
rådet.
Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Forsvarsmin., j.nr. 2022/008498
AG001048
Bemærkninger til forslaget
1. Baggrund
Danmark indtrådte fuldt ud i det europæiske samarbejde
om sikkerhed og forsvar den 1. juli 2022 som følge af lov
om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om
sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet
(lov nr. 825 af 10. juni 2022). EU’s forsvars- og sikkerheds-
samarbejde har til formål at sikre Unionen en operativ kapa-
citet, der gør brug af både civile og militære midler.
Som følge af afskaffelsen af forsvarsforbeholdet har Dan-
mark mulighed for at deltage i Det Europæiske Forsvars-
agentur (Forsvarsagenturet) og Det Permanente Strukturere-
de Samarbejde på forsvarsområdet (PESCO), der begge er
centrale dele af EU’s forsvarssamarbejde. Ved deltagelse i
de to samarbejder vil Danmark kunne være med til at sætte
den strategiske retning for EU’s sikkerheds- og forsvarspoli-
tik, herunder med henblik på at sikre, at samarbejdet i endnu
højere grad flugter med danske sikkerhedsinteresser.
Deltagelse i Forsvarsagenturet giver Danmark mulighed
for at præge udviklingen af nye forsvarsprojekter og være
med til at sikre bedre vilkår for danske virksomheder, lige-
som deltagelse vil give mulighed for adgang til Forsvars-
agenturets forsvarsteknologiske initiativer til gavn for dan-
ske universiteter. Danmark vil deltage på styrerådsmøder
med deltagelse af medlemsstaternes forsvarsministre.
Som en del af PESCO-samarbejdet vil Danmark i højere
grad kunne præge udviklingen af det forsvarspolitiske sam-
arbejde i EU. Danmark vil have mulighed for at deltage i
fælles projekter om udvikling af kapabiliteter med særlig
dansk interesse. Derudover vil dansk deltagelse i PESCO-
projekter kunne styrke danske virksomheders forsknings- og
udviklingsaktiviteter, ligesom Forsvaret vil kunne få adgang
til ny teknologi og forsvarsmateriel.
For begge samarbejder gælder, at deltagelse er frivillig for
EU-medlemsstater. Danmark er således ikke forpligtet til at
deltage, ligesom Danmark til enhver tid vil kunne udtræde
af det ene eller begge samarbejder.
Med beslutningsforslaget anmodes om Folketingets sam-
tykke til, at regeringen giver meddelelse til Forsvarsagen-
turet om, at Danmark deltager i Forsvarsagenturet, og at
regeringen anmoder om deltagelse i PESCO i henhold til
henholdsvis artikel 45, stk. 2, og artikel 46, stk. 3, i Trakta-
ten om Den Europæiske Union (TEU).
2. Det Europæiske Forsvarsagentur
2.1. Generelt om Forsvarsagenturet
Forsvarsagenturet er et mellemstatsligt agentur, som or-
ganisatorisk er placeret under Rådet for Den Europæiske
Union (Rådet) og reguleret i artikel 42, stk. 3, og artikel
45 i TEU samt ved rådsafgørelse (Rådets afgørelse FUSP
2015/1835 af 12. oktober 2015 om fastlæggelse af statutten,
hjemstedet og de nærmere bestemmelser for Det Europæ-
iske Forsvarsagenturs drift, EUT 2015 L 266/55). Forsvars-
agenturet har til formål at udvikle og fremme EU-samarbej-
de om forsvarsmateriel, styrke teknologi og forskning inden
for forsvarsområdet og skabe et konkurrencedygtigt europæ-
isk marked for forsvarsmateriel.
Forsvarsagenturet fungerer som et bindeled mellem med-
lemsstaternes militære interessenter og EU’s forsvarspolitik-
ker. Agenturets sekretariat er placeret i Bruxelles og har
til opgave at hjælpe medlemsstaterne med at forbedre de-
res kapaciteter. Agenturet arbejder bl.a. med kapabilitetsud-
viklingsplaner og gennemfører årlige gennemgange af med-
lemsstaternes forsvarskapabiliteter med henblik på at bidra-
ge til beslutninger om konkrete projekter under Den Euro-
pæiske Forsvarsfond og PESCO. Forsvarsagenturet danner
endvidere rammen om forskellige former for samarbejde
mellem nationale eksperter fra medlemsstaterne, forsvarsin-
dustrien og forskningsverdenen om emner af fælles interes-
se.
2.2. Økonomiske konsekvenser
Som følge af dansk deltagelse i Forsvarsagenturet forplig-
ter Danmark sig til at betale medlemsbidrag via en BNI-for-
delingsnøgle.
I 2023 skønnes det danske bidrag at udgøre op til ca.
7,5 mio. kr., afhængigt af datoen på hvilken Danmark giver
meddelelse til Forsvarsagenturet om deltagelse. Udgifterne
til Forsvarsagenturet for 2024 og frem forventes at ligge på
samme niveau som i 2023.
2.3. Juridiske forhold
Da dansk deltagelse i Forsvarsagenturet indebærer, at
Danmark forpligtes til at betale et årligt medlemsbidrag,
forelægges sagen for Folketinget under henvisning til grund-
lovens § 19, stk. 1, med anmodning om, at Folketinget giver
sit samtykke til deltagelsen.
3. Det Permanente Strukturerede Samarbejde på forsvars­
området
3.1. Generelt om PESCO
PESCO er et mellemstatsligt initiativ, som organisatorisk
er placeret under Rådet og reguleret i artikel 42, stk. 6, og
artikel 46 i TEU samt ved rådsafgørelse (Rådets afgørelse
FUSP 2017/2315 af 11. december 2017 om etablering af
et permanent struktureret samarbejde (PESCO) og fastlæg-
gelse af listen over deltagende medlemsstater, EUT 2017 L
331/57). Samarbejdet er frivilligt og åbent for alle medlems-
stater og giver ligeledes tredjelande, der ønsker at deltage
i konkrete projekter, mulighed herfor på nærmere fastsatte
vilkår.
Samarbejdet består af to særskilte dele: Et permanent
struktureret forsvarssamarbejde, der udgør rammen for en
øget koordination af landenes forsvarspolitik, og et ad hoc,
projektbaseret samarbejde, hvor landene frivilligt kan gå
sammen om udviklingen af konkrete projekter. Samarbejdet
støttes af et fælles sekretariat med medarbejdere fra hen-
2
holdsvis Den Fælles Udenrigstjeneste, Forsvarsagenturet og
EU᾽s Militærstab.
For de medlemsstater, der deltager i PESCO-samarbejdet,
gælder 20 mere bindende forpligtelser, der på sigt skal søges
indfriet, og som er fastlagt i et bilag til rådsafgørelsen fra
2017. De mere bindende forpligtelser er optrykt som bilag 1
til beslutningsforslaget. De mere bindende forpligtelser an-
går eksempelvis, at medlemsstaterne regelmæssigt øger de
nationale forsvarsbudgetter i faste priser for at nå de aftalte
mål, øger deres indsats inden for cyberområdet m.v., samt at
medlemsstaterne deltager i minimum ét PESCO-projekt. Det
er ikke en forudsætning for deltagelse, at en medlemsstat på
forhånd lever op til forpligtelserne.
PESCO-projekterne har til formål at styrke samarbejdet
inden for nærmere definerede områder, f.eks. udvikling af
militærkapabiliteter, materielindkøb og cyberforsvar. Projek-
terne er drevet af medlemsstaterne og gennemføres ofte i
samarbejde med eller af virksomheder og forskningsinsti-
tutter. Aktuelt er der vedtaget 60 projekter, der fordeler
sig inden for syv overordnede områder: Træningsfaciliteter,
luftsystemer, landmilitære systemer, maritim sikkerhed, cy-
bersikkerhed, støttekapaciteter og rumfart. Det er hensigten,
at Danmark indledningsvis vil deltage i et PESCO-projekt
om udsendelse af cybereksperter til lande, der udsættes for
cyberangreb, og et PESCO-projekt om militær mobilitet.
PESCO-projektet om udsendelse af cybereksperter har til
formål at hjælpe EU-lande og -institutioner, missioner og
operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik
samt partnere med at sikre et højere niveau af cyberrobust-
hed og i fællesskab reagere på cyberhændelser. Projektet
består af et udrykningshold på ca. 8-12 personer, og delta-
gerlandene beslutter i samråd, hvordan projektet udmøntes.
Projektet om militær mobilitet vedrører muligheden for
at flytte militært personel og materiel mellem medlemssta-
ter. Hensigten med projektet er at skabe en platform for ko-
ordination af de deltagende staters tiltag for at sikre militær
mobilitet.
3.2. Økonomiske konsekvenser
Samarbejdet har ikke et selvstændigt budget. PESCO-pro-
jekterne finansieres som udgangspunkt af medlemsstaterne
i overensstemmelse med deres respektive nationale procedu-
rer.
Deltagelse i PESCO-projekter kan indebære merudgif-
ter. Dette afhænger af det enkelte projekt, hvor der vil ske en
særskilt stillingtagen til tilvejebringelse af finansiering.
3.3. Juridiske forhold
Dansk deltagelse i PESCO-samarbejdet indebærer, at
Danmark deltager i minimum ét PESCO-projekt. Det er
hensigten, at Danmark indledningsvis vil deltage i to pro-
jekter, jf. afsnit 3.1. Det er samtidig forventningen, at Dan-
mark på et senere tidspunkt vil ønske at deltage i andre
eller yderligere projekter. Hvilke fremtidige PESCO-projek-
ter, det måtte dreje sig om, vil afhænge af de tilgængelige
muligheder samt danske forsvars- og sikkerhedsinteresser.
Det kan ikke udelukkes, at deltagelse i konkrete projekter
fremadrettet vil medføre, at PESCO-samarbejdet samlet set
vil indebære juridiske forpligtelser for Danmark, herunder
betalingsforpligtelser. Derfor forelægges sagen for Folketin-
get med anmodning om, at Folketinget giver sit samtykke til
dansk deltagelse i PESCO-samarbejdet.
4. Videre procedure
Deltagelsen i Forsvarsagenturet indledes ved formelt brev
fra forsvarsministeren til Forsvarsagenturet og medlemssta-
terne.
Deltagelsen i PESCO indledes ved underretning af Uni-
onens Højtstående Repræsentant for Udenrigsanliggender
og Sikkerhedspolitik og Rådet. Efter underretningen skal
Danmark stemmes ind i samarbejdet ved vedtagelse af en
rådsafgørelse, der bekræfter Danmarks deltagelse.
Hvis beslutningsforslaget vedtages, igangsætter Forsvars-
ministeriet de nødvendige skridt til Danmarks deltagelse i
begge samarbejder.
3
Bilag 1
Liste over ambitiøse og mere bindende fælles forpligtelser, som de deltagende medlemsstater
påtager sig på de fem områder, der er fastlagt i artikel 2 i protokol nr. 10
»a) fra og med Lissabontraktatens ikrafttrædelse at samarbejde med henblik på at nå de aftalte mål
for niveauet for investerings udgifter til forsvarsmateriel og til at tage disse mål op til vurdering med
jævne mellemrum på baggrund af sikkerhedssituationen og Unionens internationale ansvar.«
På grundlag af de kollektive benchmarks, der blev identificeret i 2007, påtager de deltagende medlemssta-
ter sig følgende forpligtelser:
1. Regelmæssigt at øge forsvarsbudgetterne i faste priser for at nå de aftalte mål.
2. Gradvist og på mellemlang sigt at øge udgifterne til forsvarsinvesteringer til 20 % af de samlede
forsvarsudgifter (kollektivt benchmark) med henblik på at afhjælpe strategiske kapacitetsmangler
ved at deltage i projekter i overensstemmelse med CDP og den samordnede årlige gennemgang
vedrørende forsvar (CARD).
3. At styrke fælles, samarbejdsbaserede projekter omhandlende strategiske forsvarskapaciteter. Sådan-
ne fælles, samarbejdsbaserede projekter bør støttes via Den Europæiske Forsvarsfond, hvis det er
nødvendigt og hensigtsmæssigt.
4. At øge andelen af udgifter til forsvarsforskning og -teknologi med henblik på at nærme sig de 2 %
af de samlede forsvarsudgifter (kollektivt benchmark).
5. At indføre, at disse forpligtelser regelmæssigt tages op til revision (med henblik på Rådets godken-
delse).
»b) så vidt muligt at tilnærme deres forsvarsinstrumenter til hinanden, især ved at harmonisere
fastlæggelsen af de militære be hov, ved at samle og eventuelt specialisere deres forsvarsaktiver og
-kapaciteter og ved at fremme samarbejde inden for uddannelse og logistik.«
6. At spille en væsentlig rolle i forbindelse med kapacitetsudvikling inden for EU, herunder inden for
rammerne af CARD, med henblik på at sikre tilgængeligheden af de nødvendige kapaciteter til at nå
ambitionsniveauet i Europa.
7. At forpligte sig til at støtte CARD i videst muligt omfang og samtidig anerkende den frivillige
karakter af revisionen og de deltagende medlemsstaters individuelle begrænsninger.
8. At forpligte sig til, at en fremtidig europæisk forsvarsfond inddrages intensivt i multinationale
indkøb med påvist EU-merværdi.
9. At forpligte sig til at udarbejde harmoniserede krav til alle kapacitetsudviklingsprojekter, som alle
de deltagende medlemsstater er enige om.
4
10. At forpligte sig til at overveje fælles udnyttelse af eksisterende kapaciteter for at optimere de til
rådighed værende ressourcer og forbedre deres samlede effektivitet.
11. At forpligte sig til at sikre en øget indsats inden for samarbejdet om cyberforsvar.
»c) at træffe konkrete foranstaltninger for at øge deres styrkers disponibilitet, interoperabilitet, flek-
sibilitet og deployeringsevne, navnlig ved at fastlægge fælles mål med hensyn til styrkeprojektion,
herunder ved eventuelt at revidere deres nationale beslutnings procedurer.«
12. Med hensyn til styrkernes disponibilitet og deployeringsevne forpligter de deltagende medlemssta-
ter sig til:
– At stille formationer til rådighed, der er strategisk deployerbare, til realiseringen af EU᾽s
ambitionsniveau som supplement til en eventuel deployering af en EU-kampgruppe. Denne
forpligtelse omfatter hverken en beredskabsstyrke, en stående styrke eller en standbystyrke.
– At udvikle et solidt instrument (f.eks. en database), der kun er tilgængeligt for deltagende
medlemsstater og bidragydende stater, hvori der kan registreres disponible og umiddelbart
deployerbare kapaciteter med henblik på at lette og fremskynde styrkeopbygningsprocessen.
– At tilstræbe hasteprocedurer i forbindelse med politiske tilsagn på nationalt, herunder eventuel
revision af deres nationale beslutningsprocedurer.
– I det omfang midlerne og kapaciteterne tillader det at yde betydelig støtte til FSFP-operationer
(f.eks. EUFOR) og -missioner (f.eks. EU-uddannelsesmissioner) — med personel, materiel,
uddannelse, øvelsesstøtte, infrastruktur eller lignende — efter enstemmighed i Rådet med
forbehold af andre afgørelser om bidrag til FSFP-operationer og forfatningsmæssige begræns-
ninger af nogen art.
– At yde væsentlig støtte til EU-kampgrupperne ved bekræftelse af bidrag principielt mindst
fire år i forvejen, med en standbyperiode i overensstemmelse med kampgruppekonceptet,
pligt til at gennemføre EUBG-øvelser i forbindelse med EU-kampgruppernes styrkepakke
(rammenation) og/eller til at deltage i disse øvelser (alle EU- medlemsstater, der deltager i
EU-kampgrupperne).
– At forenkle og standardisere grænseoverskridende militær transport i Europa med henblik på
hurtig deployering af militært materiel og personel.
13. Med hensyn til styrkernes interoperabilitet forpligter de deltagende medlemsstater sig til:
– At udvikle deres interoperabilitet ved:
– At forpligte sig til at nå til enighed om fælles kriterier for evaluering og validering af EU-
kampgruppernes styrkepakke i overensstemmelse med NATO᾽s standarder og bibeholdelse
af national certificering.
5
– At forpligte sig til at nå til enighed om fælles tekniske og operationelle standarder, idet de
skal kunne sikre interoperabilitet med NATO.
– At optimere de multinationale strukturer: de deltagende medlemsstaterne kunne forpligte sig
til at gå sammen og spille en aktiv rolle i de vigtigste eksisterende og eventuelle fremtidige
strukturer, der deltager i EU᾽s optræden udadtil på militærområdet (Eurokorpset, Euromarfor,
den europæiske gendarmeristyrke, MCCE/Atares/SEOS).
14. De deltagende medlemsstater vil bestræbe sig på en ambitiøs tilgang til fælles finansiering af
militære CSFP- operationer og -missioner, ud over hvad der fastlægges i som fælles udgifter i
Rådets afgørelse om Athena.
»d) at samarbejde for at sikre sig, at de træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på,
bl.a. gennem multinationale til tag og med forbehold af deres relevante forpligtelser inden for Den
Nordatlantiske Traktats Organisation, at afhjælpe de mangler, der konstateres inden for rammerne af
kapacitetsudviklingsmekanismen.«
15. At bidrage til at afhjælpe manglende kapacitet som identificeret i henhold til kapacitetsudviklings-
planen (CDP) og CARD. Disse kapacitetsprojekter skal øge Europas strategiske uafhængighed og
styrke det europæiske forsvars teknologiske og industrielle basis (EDTIB).
16. Som en prioritet at overveje en europæisk samarbejdsbaseret tilgang med henblik på afhjælpe
kapacitetsmangler, der identificeres på nationalt plan, og generelt kun anvende en rent national
tilgang, hvis en sådan undersøgelse allerede er blevet gennemført.
17. At deltage i mindst ét projekt under PESCO, som udvikler eller skaffer kapacitet, der er identificeret
som strategisk relevant af medlemsstaterne.
»e) eventuelt at deltage i udvikling af fælles eller europæiske programmer for større materiel inden for
rammerne af Det Europæ iske Forsvarsagentur.«
18. At forpligte sig til at anvende EDA som det europæiske forum for fælles kapacitetsudvikling og
betragte OCCAR som den foretrukne forvaltningsorganisation for samarbejdsprogrammer.
19. At sikre, at alle de projekter, der vedrører kapaciteter, og som ledes af deltagende medlemsstater,
øger den europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne ved hjælp af en passende industripolitik,
hvormed unødvendige overlapninger undgås.
20. At sikre, at samarbejdsprogrammerne — der skal kun være til gavn for enheder, der påviseligt
skaber en merværdi på EU᾽s område — og erhvervelsesstrategierne vedtaget af de deltagende
medlemsstater vil have en positiv indvirkning på EDTIB.
6