Høringssvar og høringsnotat

T
Fax
4
CVR-nr.
ATP's
høringssvar
til
udkast
til
forslag
til
lov
om
ændring
af
lov
om
Det
Centrale
Personregister
(Kommunernes
kontrol
med
bopælsregistrering
i
CPR
mv.)
Generelle
bemærkninger
ATP
har
den
29.
juni
2021
modtaget
forslag
til
lov
om
ændring
af
lov
om
CPR
til
høring.
Forslaget
har
til
formål
at
forbedre
kommunernes
rammer
for
at
sikre
kvaliteten
af
bopælsregistreringen
i
CPR.
ATP
skal
indledningsvis
understrege,
at
korrekte
oplysnngeme
om
bopæl
i
CPR-
registeret
er
af
afgørende
betydning
for
offentlig
administration
Blandt
andet
bliver
oplysningeme
lagt
til
grund
for
administrationen
og
kontrol
af
en
række
forskel
ge
ydelsesområder.
|
ATP
drejer
det
sig
fx
om
administration
af
ATP
Livslang
Pension,
folkepension,
boligstøtte,
barselsdagpenge,
børnetilskud
og
børne-
og
ungeydelsen.
I
takt
med
digitalisering
af
den
offentlige
administration
bliver
CPR’s
data
i
stigende
grad
lagt
umiddelbart
og
objektivt
til
grund
for
sagsbehandlingen.
Korrekte
registreringer
af
bopæl
og
korrekte
oplysninger
om
hvorvidt
borgere
er
indrejst
til
eller
udrejst
fra
Danmark,
er
derfor
en
helt
afgørende
forudsætning
for,
at
ATP
og
andre
offentlige
myndigheder
kan
levere
en
korrekt
administration
af
ydelser
til
borgerne
ATP
ser
derfor
positivt
på
de
initiativer,
som
lovforslaget
indeholder,
da
de
sigter
på
at
forbedre
kvaliteten
af
bopælsregistreringen.
Specifikke
bemærkninger
Den
Fælles
Dataenheds
bistand
til
kommunemes
bopælsregistrering
ATP
har
sammen
med
Digitaliseringsstyrelsen,
KL
og
Danmarks
Statistik
deltaget
i
den
arbejdsgruppe
under
Indenrigs-
og
Boligministeriet
der
den
16
februar
2021
er
fremkommet
med
de
anbefalinger
til
ministeriet,
der
ligger
til
grund
for
de
ændringer,
der
udmøntes
i
lovforslaget.
ATP
vil
gøre
opmærksom
på,
at
arbejdsgruppen
har
anbefalet,
at
der
tilvejebringes
hjemmel
til,
at
Den
Fælles
Dataenhed
i
Udbetaling
Danmark
kan
bistå
kommunerne
med
at
kontrollere
borgernes
bopælsregistreringer
i
CPR.
Den
Fælles
Dataenhed
har
gennem
årene
opbygget
en
ekspertise
og
erfaring
i
arbejdet
med
registerbaseret
Indenrigs-
og
Boligministeriet
Holmens
Kanal
22
1060
København
K
Sendt
pr.
mail
til
bm@cpr.dk
IP
neg
illerød
213
8
02
www.atp.dk
43405810
Telefontid
Mandag
-
Torsdag
8
00-16
00
Fredag
8
00-15
30
18
august
2021
Ref
nr
UDK-01-01
000309033
Oplys
venligst
ved
henvendelse
atp
A
Kongens
Væ
g
3400
H
70111
8204
Offentligt
L
38
-
Bilag
1
Indenrigsudvalget
2022-23
(2.
samling)
dokumentation,
der
hjælper
kommuneme,
Udbetaling
Danmark
og
staten
til
at
sikre
borgerne
får
udbetalt
korrekte
ydelser
og
forhindre
snyd
med
offentlige
ydelser.
Den
Fælles
Dataenhed
har
fx
udviklet
et
værktøj
til
kommunemes
løbende
kontrol
af,
at
kriterierne
for
udbetaling
af
kontanthjælp
er
overholdt.
I
2020
blev
dette
værktøj
anvendt
af
93
pct.
af
kommunerne
og
resulterede
i
et
provenu
på
230
mio.
kr.
til
kommunerne
som
følge
af
korrekte
udbetalinger.
Indenrigs-
og
Boligministeriet
har
meddelt,
at
anbefalingen
om
at
tilvejebringe
hjemmel
til,
at
Udbetaling
Danmark
kan
bistå
kommuneme
med
CPR-kontrol,
ikke
er
medtaget
i
lovforslaget
i
denne
omgang.
Det
skyldes,
at
ministeriet
vil
afvente
at
Styrelsen
for
Arbejdsmarked
og
Rekruttering
har
fulgt
op
på
en
benchmarking
af
kommunemes
anvendelse
af
Den
Fælles
Dataenhed,
for
at
vurdere,
omen
hjemmel
er
hensigtsmæssig.
ATP
vil
i
den
sammenhæng
gøre
opmærksom
på,
at
både
anvendelsesgraden
og
nytteværdien
i
kommunerne
af
Den
Fælles
Dataenheds
bistand,
som
illustreret
i
eksemplet
ovenfor,
allerede
er
meget
høj.
I
forhold
til
vigtigheden
af
korrekt
bopælsregistrering
for
offentlig
administrationen,
korrekte
udbetalinger
af
ydelser
og
sikring
af
at
borgeme
ikke
snyder
med
ydelser,
er
det
både
ATP's
og
KL's
vurdering,
at
kommunerne
i
stort
omfang
vil
anvende
Den
Fælles
Dataenheds
registerbaserede
dokumentation
til
at
sikre
korrekt
bopælsregistrering.
Der
gør
sig
endvidere
det
forhold
gældende,
at
arbejdet
med
at
forbedre
kvaliteten
af
bopælsregistreringer
fx
ved
krav
om
fysisk
fremmøde,
opslag
i
elndkomst
manuel
gennemgang
af
returneret
post
og
returnerede
sundhedskort
er
administrativt
tunge
og
tidskrævende
værktøjer.
Ved
at
lade
Den
Fælles
Dataenhed
understøtte
arbejdet
med
at
udpege
adresser
med
usædvanlige
bopælssammensætninger,
vil
kommuneme
i
vidt
omfang
kunne
erstatte
disse
værktøjer.
ATP
vil
derfor
anbefale
at
give
Den
Fælles
Dataenhed
hjemmel
til
at
bistå
kommunerne
med
den
fremadrettede
bopælskontrol.
Øvrige
bemærkninger
Det
fremgår
af
forslagets
§
6,
stk.
9,
at
der
ved
registrering
af
indrejse
i
CPR
kan
ske
registrering
af
fremtidig
udrejse.
ATP
ønsker
i
denne
forbindelse
at
gøre
opmærksom
på,
at
det
er
uhensigtsmæssigt,
såfremt
anvendere
af
registret
modtager
advseringer
om
hændelser,
der
endnu
ikke
har
fundet
sted.
ATP
foreslår
derfor,
at
der
overvejes
en
løsning,
hvor
registreringer
af
fremtidige
hændelser
holdes
i
CPR-systemet,
og
først
videregives
til
anvendeme,
når
hændelserne
indtræffer.
Med
venlig
hilsen
Hans
Chr.
Jelstrup
Vicedirektør
i
ATP
atp
København,
den
15.
juli
2021
Høringssvar
-
Ændring
af
lov
om
Det
Centrale
Personregister
BL
-
Danmarks
Almene
Boliger
har
den
29.
juni
2021
modtaget
høring
over
udkast
til
forslag
til
ændring
af
lov
om
Det
Centrale
Personregister.
Kommunernes
forpligtelse
til
at
forebygge
og
kontrollere
korrekt
registrering
i
CPR
BL
er
positive
overfor,
at
det
med
forslaget
til
ændringen
af
CPR-loven
lovfæstes
i
§
10
a,
at
det
er
kommunernes
forpligtelse
af
foretage
en
forebyggende
og
kontrollerende
indsats
med
henblik
på
at
sikre
korrekt
bopælsregistrering
i
CPR.
Boligorganisationerne
anvender
CPR
til
at
sikre,
at
boligerne
bebos
af
de
berettigede
personer,
herunder
som
et
værktøj
til
at
undgå
og
opdage
ulovlig
fremleje
i
de
almene
boliger.
Derfor
er
det
også
vigtigt,
at
registreringen
i
CPR
er
korrekt.
BL
noterer,
at
lovændringen
ikke
medfører
en
ændring
i
gældende
ret,
men
at
ændringen
indføres
for
at
kunne
håndhæve,
at
kommunerne
har
en
lovfæstet
forpligtelse.
BL
har
herudover
ikke
yderligere
bemærkninger
til
høringen.
Med
venlig
hilsen
GN
DANMARKS
ALMENE
BOLIGER
Studiestræde
50,
1554
København
V,
Telefon
3376
2000,
Fax
3376
2001,
www.bl.dk,
email
bl@bl.dk
Bent
Madsen
Adm.
direktør
Birgitte
Mikkelsen
Fra:
Eva
Freidahl
Graae
<boseg@herning.dk>
Sendt:
18.
august
2021
09:59
Til:
bm@cpr.dk
Cc:
Annie
Bekke
Kjær;
Jensen,
Mark
Korshøj;
Kent
Jensen
-
Borgerservice
(KentJensen@holstebro.dk);
Lynggarrd,
Jessie;
Marqvardsen,
Helle;
Overgaard,
Morten;
Sara
Mia
Petersen
Emne:
Borgerservice
Danmark
-
høringssvar
på
ændring
af
lov
om
Det
centrale
personregister
Vedhæftede
filer:
Svar
på
henvendelse
af
18.
maj
2020.pdf;
Brev
til
indenrigsministeren
vedr.
forbedringer
ift.
folkeregistret.pdf
Opfølgningsflag:
Opfølgning
Flagstatus:
Afmærket
Att.
Indenrigs
og
Boligministeriet,
Chefkonsulent
Birgitte
Mikkelsen
Bestyrelsen
har
set
lovforslaget
igennem
og
imødeser,
at
lovændringerne
kan
træde
i
kraft
allerede
1.
januar
og
gerne
tidligere.
Ud
fra
et
samlet
hele
vil
ændringerne
tilgodese
kommunernes
arbejde
og
ud
fra
en
samfundsmæssig
betragtning
må
det
være
af
højeste
interesse
at
bopælsregistreringerne
til
en
hver
tid
er
korrekte.
Det
er
positivt,
at
ændringerne
ikke
vurderes
at
have
økonomiske
konsekvenser
for
det
offentlige
eller
administrative
konsekvenser
for
borgerne.
Vi
er
spændt
på,
hvordan
ICS’erne
i
praksis
vil
imødekomme,
at
kommunerne
kan
have
forskellige
ønsker
ift.
muligheden
for
hhv.
registrering
og
hhv.
behandling
af
fremtidig
udrejse
anmeldt
ved
indrejse
í
ICS’en.
Vi
hæfter
os
ved
at
kommunernes
adgang
til
at
indhente
oplysninger
fra
arbejdsgiver/
seneste
arbejdsgiver
og
banker
bliver
indskrevet
i
loven,
som
en
sidste
mulighed,
når
øvrige
sagsbelysningsmuligheder
er
udtømte.
Fint
at
fødestedsregistreringerne
udvides,
så
oplysningerne
automatisk
deles
i
de
respektive
systemer,
der
anvender
de
pågældende
data.
Foreningen
forventer,
at
der
fortsat
vil
blive
arbejdet
med
afdækning
af
muligheder
for
sikring
af
lovhjemmel
til
de
sagsbelysningsoptimeringer
og
øgede
muligheder
for
deling
af
oplysninger
på
tværs
af
myndigheder,
som
foreningen
har
angivet
i
vores
brev
til
indenrigsministeren
af
18.
maj
2020.
Med
venlig
hilsen
Eva
Freidahl
Graae
BORGERSERVICE
DANMARK
|
FORMAND
Eva
Freidahi!
Grace
|
Borgerservicechef
[Torvet
5|
7400
Hem
ng
www.borgorsorvicedanmark.dk
|
boseg@heming.dk|
96282450
Følg
0s
på
LinkedIn
hl
Høring
over
forslag
til
lov
om
ændring
af
lov
om
Det
Centrale
Personregister
(ministeriets
sagsnr.
2021-2271)
1.
Ved
brev
af
29.
juni
2021
har
Indenrigs-
og
Boligministeriet
anmodet
om
Datatilsynets
even-
tuelle
bemærkninger
til
ovennævnte
lovændringsforslag.
2.
Datatilsynet
finder
efter
en
gennemgang
af
det
tilsendte
materiale
anledning
til
at
komme
med
følgende
bemærkninger:
Det
fremgår
af
lovændringsforslagets
pkt.
3,
at
det
foreslås,
at
der
i
lovens
§
10,
indsættes
stk.
3
og
4
med
følgende
ordlyd:
»Stk.
3.
Kommunalbestyrelsen
kan
til
brug
for
behandlingen
af
sager
efter
kapitel!
3-6
om
bopælsregistrering
i
CPR
få
terminaladgang
til
oplysninger
Í
Indkomstregisteret,
jf.
§
7
i
lov
om
et
indkomstregister.
Stk.
4.
Medfører
oplysninger,
som
kommunalbestyre!sen
har
adgang
til
efter
anden
lavgiv-
ning,
eller
som
kommunalbestyrelsen
har
indhentet
efter
stk.
2
og
3,
ikke
en
afklaring
af
ved-
kommendes
bopælsforhold,
som
kan
danne
grundlag
for
en
afgørelse
herom,
kan
kommu-
nalbestyrelsen
uden
samtykke
fra
den,
hvis
bopælsforhold
undersøges,
indhente
oplysnin-
ger
om
vedkommendes
bopælsforhold
fra
vedkommendes
arbejdsgiver
henholdsvis
kon-
toudskrifter
fra
vedkommendes
pengeinstitut,
i
det
omfang
sådanne
op-lysninger
kan
med-
virke
til
at
fastlægge
den
pågældendes
bopælsforhold.
Er
den
registrerede
ikke
i
et
aktuelt
ansættelsesforhold,
kan
kommunen
indhente
oplysningeme
fra
vedkommendes
seneste
ar-
bejdsgiver.«
Datatilsynet
har
noteret
sig
Indenrigs-
og
Boligministeriets
bemærkninger
om,
at
der
behand-
les
personoplysninger
i
forbindelse
med
anvendelsen
af
ovenstående
bestemmelser
i
form
af
navn,
arbejdsgiver,
indtægtsforhold,
pengeinstitut
og
oplysninger
om
private
økonomiske
for-
hold,
og
at
Indenrigs-
og
Boligministeriet
anfører,
at
der
er
hjemmel
hertil
i
databeskyttelses-
forordningens
artikel
6,
stk.
1,
litra
e.
Datatilsynet
Carl
Jacobsens
Vej
35
2500
Valby
T3319
3200
dt@datatilsynet
dk
datatilsynet.dk
CVR
11883729
indenrigs-
og
Boligministeriet
Holmens
Kanal
22
1060
København
K
Sendt
til:
bm@cpr.dk
Kopi
sendt
til:
cpr@cpr.dk
20.
Jull
2021
J.nr.
2021-11-0662
Dok.nr.
369435
Sagsbehandler
Rasmus
Martens
DATATILSYNET
Datatilsynet
ska!
i
lyset
af
den
terminaladgang,
som
kommunalbestyrelsen
kan
få
efter
den
fo-
resláede
§
10,
stk.
3,
understrege,
at
behandling
af
personoplysninger
skal
ske
under
iagtta-
gelse
af
databeskyttelsesforordningen'
og
databeskyttelsesloven?.
Datatilsynet
kan
navnlig
pege
på
følgende
regler
i
forordningen
og
loven:
*
Grundbetingelsere
i
forordningens
artikel
5
om
lovlighed,
rimelighed
og
gennemsig-
tighed,
formålsbegrænsning,
dataminimering,
rigtighed,
opbevaringsbegrænsning
samt
integritet
og
fortrolighed.
»
Regler
om
de
registrerede
personers
rettigheder
i
forordningens
kapitel
3,
herunder
o
Den
dataansvarliges
oplysningspligt
ved
modtagelse/indsamling
af
oplysnin-
ger,
jf.
forordningens
artikel
13
og
14.
o
Den
registreredes
ret
til
indsigt
og
øvrige
rettigheder.
*
Reglerne
om
personoplysningssikkerhed
i
forordningens
kapitel
4,
afdeling
2
-
her-
under
kravet
om
tilstrækkelig
behandlingssikkerhed
i
forordningens
artikel
32.
Efter
forordningens
artikel
5,
stk.
1,
litra
c
skal
personoplysninger
være
tilstrækkelige,
rele-
vante
og
begrænset
til,
hvad
der
er
nødvendigt
i
forhold
til
de
formål,
hvortil
de
behandles
(»dataminimering«).
Det
bør
særligt
overvejes,
hvorvidt
adgang
til
oplysninger
om
indtægtsforhold
vil
være
i
over-
ensstemmelse
med
princippet
om
dataminimering.
Tilsvarende
gælder
i
forhold
til
de
oplys-
ninger,
som
kommunalbestyrelsen
kan
indsamle,
jf.
den
foreslåede
§
10,
stk.
4,
idet
indsam-
ling
af
oplysninger
om
private
økonomiske
forhold
umiddelbart
ikke
vil
være
i
overensstem-
melse
med
princippet
om
dataminimering.
For
at
sikre
tilstrækkelig
behandlingssikkerhed
anbefaler
Datatilsynet,
at
der
indføres
organi-
satoriske
kontroller
til
autorisation
og
styring
af
adgangsrettigheder,
således
at
kun
relevante
aktører
kan
tilgå
personoplysninger,
der
er
nødvendige
for
den
behandling
af
personoplysnin-
ger,
som
de
skal
foretage.
De
enkelte
brugere
bør
således
ikke
autoriseres
til
anvendelser,
som
de
ikke
har
behov
for,
jf.
databeskyttelsesforordningens
artikel
5,
stk.
1,
litra
f,
jf.
artikel
32,
stk.
1,
litra
b.
3.
Skulle
ovenstående
give
anledning
til
spørgsmål,
er
Indenrigs-
og
Boligministeriet
velkom-
men
til
at
kontakte
undertegnede
på
tif.
29
49
32
85
og
e-mail
da
s
t
kellertil
Da-
tatilsynet
på
tif.
33
19
32
00
og
e-mail
dt@datatilsynet
dk.
Med
venlig
hilsen
Rasmus
Martens
Side
2
af
2
1
Europa-Parlamentets
og
Rådets
forordning
(EU)
2016/679
af
27
april
2016
om
beskyttelse
af
fysiske
personer
|
forbin-
delse
med
bahandiing
af
parsonoplysninger
og
om
fri
udveksling
af
sådanne
oplysninger
og
om
ophævelse
af
direktiv
95/48/EF
(generel
forordning
om
databeskyttelse).
2
Lovnr
502af23
maj
2018
om
supplerende
bestemmelser
til
forordning
om
beskytte!isa
af
fysiske
personer
|
forbindelse
med
behandling
af
personoplysninger
og
om
fri
udveksling
af
sådanne
oplysninger
(databeskyttelsesloven).
LBI
e
[E
Høringssvar
til
forslag
til
œÍndring
af
CPR-
loven
Resumé
Udkast
til
œndring
af
CPR-loven
indeho
der
blandt
andet
et
forslag
t1
en
ny
be-
stemmelse,
hvorefter
pengeinst'tutter
bliver
forpligtet
t'l
at
ud
evere
kontoudskrif
ter
til
en
kommune
på
anmodning,
hvis
oplysningerne
kan
medvirke
til
fastiæg
gelse
af
en
borgers
bopcælsforhold.
Finans
Danmark
er
betænkelig
ved
proport
onaliteten
i
fors
aget
i
forhold
til
de
meget
vidtgående
og
personlige
oplysninger,
der
kan
fremgå
af
en
borgers
kon
toudskrifter.
Det
skal
også
ses
i
lyset
af,
at
det
ikke
er
sikkert,
at
formålet
med
at
afklare
en
borgers
bopcæisforhold
ved
brug
af
kontoudskrifter
kan
lade
sig
gøre,
da
de
enkelte
posteringer
i
dag
ikke
nødvendigvis
giver
indsigt
i,
hvor
en
borger
geografisk
foretager
sine
indkøb.
Finans
Danmarks
holdning
er,
at
det
vil
være
mindre
indgribende
og
proportio
nett,
hvis
bestemmelsen
i
stedet
blev
œndret
til,
at
pengeinstitutter
bliver
forplig
tede
til
at
udlevere
oplysninger,
hvis
de
ligger
inde
med
relevante
oplysninger
om
en
kundes
bopclsforhold.
På
den
måde
bliver
det
enkelte
pengeinstitut
ikke
forpligtet
til
at
udlevere
flere
oplysninger
end
der
er
relevant
for
en
kommunes
af-
gørelse
om
bopælsforhold.
Det
bemærkes
i
den
forbindelse,
at
pengeinstitutter
efter
den
nugældende
CPR-
lovs
§
10,
stk.
2,
nr.
3
allerede
er
forpligtede
til
at
oplyse,
den
adresse,
som
en
kunde
har
oplyst
til
pengeinstituttet
eller
andre
oplysninger
om
en
kundes
bo
pælsforhotd,
Indenrigs-
og
Boligministeriet
Holmens
Kanal
22
1060
København
K
(cc
AN
@
FINANS
DANMARK
Hnans
Danmark
Amoliegade
7
=
1256
København
K
www
finansdanmeark
dk
18
Gugust
2021
Dok:
FIDA
1824564804-691495-v]
Kontakt
Ida
Bruun
Høringssvar
DM@Cpr.dk
spo:
ow
Høring
over
udkast
til
forslag
til
lov
om
cœndring
af
lov
om
Det
Centrale
Person-
register
Finans
Danmark
takker
for
muligheden
for
at
give
bemcrkninger
t'l
høringen
om
udkast
til
œndring
af
CPR-loven.
Vi
finder
i
forbindelse
med
høringen
anledning
til
at
gøre
opmærksom
på
nogle
uhensigtsmæssigheder
ved
udkastets
§
10,
stk.
4
om,
at
pengeinstitutter
bliver
for
pligtet
til
at
udlevere
kontoudskrifter
til
en
kommune
på
anmodning,
hvis
oplys
ningeme
kan
medvirke
til
fastlæggelse
af
en
borgers
bopælsforhold.
Det
er
Finans
Danmarks
vurdering,
at
i
en
række
tilfælde
v'I
kontoudskrifter
ikke
være
med
til
at
skabe
større
klarhed
over
en
borgers
indenlandske}
bopælsfor
hold,
da
oplysninger
i
posteringer
for
kontoudskrifter
i
dag
i
mange
ti
fœlde
ikke
siger
noget
om,
hvor
en
borger
geografisk
har
foretaget
et
indkøb.,
Det
skal
ses
i
tyset
af
de
mange
forskellige
muligheder
for
betalinger,
der
findes
i
dag,
og
der
for
vil
kontoudskrifter
af
den
grund
ikke
nødvendigvis
være
særlig
anvendelige
for
at
klarlægge
en
borgers
bopcæœlsforhold.
Det
betyder,
at
kontoudskrifter
i
en
række
tilfælde
ikke
vil
kunne
medvirke
til
at
fastlægge
en
borgers
bopælsforhold.
Finans
Danmark
er
samtidig
også
betænkelig
ved
proportionaliteten
ved
udka-
stets
§
10,
stk.
4,
da
det
samtidig
også
vil
betyde,
at
kommunalbestyrelsen
i
nogle
tilfælde
vil
få
langt
flere
oplysninger
end
der
er
behov
for
(og
dermed
flere
oplys-
ninger
end
formålet
tilsiger).
Pengeinstitutter
vil
dermed
blive
forpligtede
til
at
ud-
levere
flere
oplysninger
end
nødvendigt,
herunder
oplysninger
af
følsom
karakter,
der,
da
der
f.eks.
vil
kunne
fremgå
transaktioner
til
politiske
partier
eller
fagfor
eninger.
Samtidig
forholder
udkastet
til
lovforslaget
sig
heller
ikke
til
begrænsnin
ger
for
forpligtelsen,
f.eks.
er
der
ikke
angivet
en
tidsperiode
for,
hvor
langt
til
bage
kontoudskrifterne
må
dække
over.
Finans
Danmarks
holdning
er,
at
det
vil
være
mindre
indgribende
og
proportio
nelt,
hvis
bestemmelsen
i
stedet
blev
ændret
til,
at
pengeinstitutter
bliver
forplig
tede
til
at
udlevere
oplysninger,
hvis
de
ligger
inde
med
relevante
oplysninger
om
en
kundes
bopcœlsforhold.
Stk.
4.
Medfører
oplysninger,
som
kommunalbestyrelsen
har
adgang
til
efter
anden
lovgivning,
eller
som
kommunalbestyrelsen
har
indhentet
efter
stk.
2
og
y
Z
Finans
Danmark
|
A
lieg
7
|
1256K
I
.finansdanmark,dk
18.
august
2021
Dok
ne
FIDA-1826564804-691495.v1
Høringssvar
Denhavn
K
www
a
a1
ikke
en
afklaring
af
vedkommendes
bopæœlsforhold,
som
kan
danne
gru
d
g
for
en
afgørelse
herom
kan
kommunab
styrel
en
uden
amtykke
fra
de
is
bopæl
forhold
undersøges,
indhente
oplysninger
om
vedko
mendes
b
Isforhold
fra
vedkommendes
arbejdsgiver
eller
pengeinstitut,
i
det
omf
n
danne
oplysninger
kan
medvirke
til
at
fast
œgg
den
pågæœ
d
ndes
bo
Isforhold.
Er
den
registrerede
ikke
i
et
aktuelt
anscœttelsesforhold,
kan
ko
unen
indhente
oplysningerne
fra
vedkommendes
seneste
arbejdsgiver.
En
sådan
udformning
af
bestemmelsen
vil
være
med
t
at
sikre,
at
det
enkelte
pengeinstitut
ikke
bliver
forpligtet
til
at
udlevere
flere
op
ysninger
end
der
erre
e
vant
for
en
kommunes
afgørelse
om
bopælsforhold.
Det
er
i
den
forbindelse
vig
tigt,
at
det
fremgår
af
Iovbemærkninger,
hvilken
typer
af
oplysninger
en
kommu
nalbestyrelse
kan
kræve
ud
everet
fra
et
pengeinstitut.
Finans
Danmark
indgå
gemei
en
dialog
med
ndenrigs-
og
Bo
'gministeriet
om,
hvilke
op
ysninger
et
pengeinstitut
ligger
inde
med
der
kan
være
med
t'
a
klarlægge
en
kundes
b
pæœlsforhold.
Hvis
udkast
til
bestemmelsen
fastholdes
i
den
nuværende
form
v
det
være
fo
målstjenesteligt,
hvis
det
fremgår
klart
af
Iovbemcærkn
ngerne,
at
pengeinstitut
teme
ikke
er
forpligtede
til
at
vurdere,
om
kommuna
bestyrelsens
oplysninger
er
utilstrækkelige
efter
§
10,
stk.
2
og
3,
før
de
anvender
stk.
4.
Hjemlen
til
at
udle-
vere
kontoudskrifter
bør
være
klar,
således
at
penge`'nstitutter
uden
betingelser
bliver
pålagt
at
udlevere
kontoudskrifter
og
der
dermed
ikke
opstår
en
regelkon-
flikt
i
forhold
til
de
regler
om
fortrolighed,
som
pengeinstitutter
er
underlagt.
Kjeld
Gosvig-Jensen
Direkte
+45
4083
8327
Mail
18.
ougust
2021
Dok
nv.
FIDA-1826564804-691495-v1
1256
København
K
www
finansdanmark
dk
Høringssvar
Hnans
Danmark
Amaliegade
7
Med
venlig
hilsen
HØRINGSSVAR
OVER
FORSLAG
TIL
ÆNDRINGSLOV
AF
LOV
OM
DET
CENTRALE
PERSONREGISTER
Indenrigs-
og
Boligministeriet
har
ved
e-mail
af
29.
juni
2021
anmodet
om
Institut
for
Menneskerettigheders
eventuelle
bemærkninger
til
udkast
til
forslag
til
lov
om
ændring
af
lov
om
Det
Centrale
Personregister
(Kommunernes
kontrol
med
bopælsregistreringen
i
CPR
m.v).
Med
udkastet
foreslås
det
blandt
andet,
at
kommunerne
uden
samtykke
kan
pålægge
en
arbejdsgiver
at
oplyse
om
en
nuværende
eller
tidligere
ansats
bopælsforhold,
i
det
omfang
sådanne
oplysninger
kan
medvirke
til
at
fastlægge
den
pågældendes
bopælsforhold,
og
såfremt
kommunen
ikke
på
anden
måde
har
kunne
afklare
personens
bopælsforhold
(forslag
til
§
10,
stk.
4,
i
CPR-loven).
Behovet
for
at
give
kommunerne
adgang
til
at
afkræve
oplysninger
fra
en
persons
arbejdsgiver
skyldes
et
ønske
fra
kommunerne
herom,
da
det
forventes,
at
en
arbejdsgiver
ofte
vil
have
kendskab
til
den
ansattes
reelle
opholdsadresse
(lovudkastets
almindelige
bemærkninger,
punkt
3.1.3.3).
Instituttet
finder,
som
det
også
anføres
af
ministeriet
i
lovudkastet,
at
en
oplysningspligt
til
arbejdsgivere
i
sager
vedrørende
udenlandske
arbejdstagere
i
kortevarende
eller
tidsbegrænsede
ansættelsesforhold,
f.eks.
au-pairs
eller
sæsonarbejdere,
kan
bidrage
til
at
afklare,
om
den
udenlandske
arbejdstager
er
udrejst
af
Danmark.
Det
kan
imidlertid
efter
instituttets
opfattelse
i
mange
tilfælde
ikke
uden
videre
forventes,
at
en
arbejdsgiver
har
kendskab
til
den
ansattes
reelle
opholdsadresse,
idet
det
i
de
fleste
tilfælde
ikke
vil
have
betydning
for
arbejdspladsen
at
have
kendskab
hertil.
Derudover
må
det
efter
instituttets
opfattelse
forventes,
at
hvis
en
person
har
en
anden
opholdsadresse
end
den,
der
fremgår
af
CPR-registeret,
så
vil
--
AKT
440876
--
BILAG
2
--
[
Høringssvar
vedr.
forslag
til
ændring
af
lov
om
Det
Centrale
Personregister
(Kommune...
-
INSTITUT
FOR
MENNESKE
RETTIGHEDER
Indenrigs-
og
Boligministeriet
Holmens
Kanal
22
1060
København
K
E-mail:
bm@cpr.dk
Kopi
til:
cpr@cpr.dk
WILDERS
PLADS
BK
1403
KØBENHAVN
K
TELEFON
3269
8888
MOBIL
91325719
MIKL@HUMANRIGHTS
DK
MENNESKERET.DK
.
21/01984
2
5T
2021
personen
antageligvis
ikke
dele
den
reelle
opholdsadresse
med
sin
arbejdsgiver,
men
i
stedet
oplyse
den
adresse,
der
fremgår
af
CPR-
registeret.
Hvis
det
er
tilfældet,
vil
arbejdsgiveren
ikke
kunne
bidrage
til
sagens
oplysning.
Det
må
samtidig
antages,
at
det
kan
have
negativ
indflydelse
for
en
persons
agtelse
på
arbejdspladsen,
hvis
kommunen
retter
henvendelse
til
arbejdsgiveren
og
oplyser,
at
kommunen
er
i
tvivl
om
personens
reelle
opholdsadresse,
idet
en
sådan
henvendelse
fra
kommunen
kan
give
anledning
til
overvejelser
fra
arbejdsgiveren
om,
hvorvidt
den
ansatte
spekulerer
i
at
opnå
visse
fordele
ved
en
eventuel
ukorrekt
registrering
i
CPR-registeret.
'
En
kommunes
beslutning
om
at
afkræve
en
arbejdsgiver
oplysninger
skal
overholde
et
generelt
forvaltningsretligt
krav
om
proportionalitet,
dvs.
der
skal
sikres
en
balance
mellem
legitime
kontrolhensyn
på
den
ene
side
og
beskyttelsen
af
den
enkelte
borgers
privatliv
og
personlige
integritet
—
og
dermed
retssikkerheden
—
på
den
anden
side.
Sådanne
overvejelser
gjorde
sig
også
gældende,
da
det
i
2000
blev
fastlagt,
hvilke
kontrolmuligheder
kommunerne
skulle
have
for
at
håndtere
forkerte
adresseangivelser
i
CPR-registeret
(lovudkastets
almindelige
bemærkninger,
punkt
3.1.3.1).
Det
yder
efter
instituttets
opfattelse
ikke
i
alle
tilfælde
en
tilstrækkelig
beskyttelse
af
den
ansatte,
at
kommunen
først
skal
have
forsøgt
på
anden
måde
at
afklare
personens
bopælsforhold,
før
kommunen
kan
rette
henvendelse
til
vedkommendes
nuværende
eller
tidligere
arbejdsgiver,
idet
kravet
for
at
rette
henvendelse
til
en
arbejdsgiver
derudover
alene
er,
at
oplysninger
om
vedkommendes
bopælsforhold
kan
medvirke
til
at
fastlægge
den
pågældendes
bopælsforhold.
Henset
til
den
potentielle
skadevirkning
for
den
ansatte
ved,
at
arbejdsgiveren
bliver
gjort
opmærksom
på,
at
kommunen
undersøger
pågældendes
boligforhold,
og
det
forhold,
at
det
i
mange
tilfælde
må
forventes,
at
arbejdsgiveren
ikke
vil
kunne
bidrage
yderligere
til
sagens
oplysning,
bør
der
fastsættes
skærpede
krav
til,
hvornår
en
kommune
kan
fastsætte
en
pligt
for
en
arbejdsgiver
til
at
afgive
oplysninger
om
den
ansattes
bopælsforhold.
Sådanne
skærpede
krav
skal
sikre,
at
kommunen
alene
retter
henvendelse
til
nuværende
eller
tidligere
arbejdsgivere
i
de
sager,
hvor
kommunen
har
en
begrundet
forventning
om,
at
arbejdsgiveren
er
i
besiddelse
af
oplysninger,
som
enten
kan
fastlægge
den
pågældendes
bopælsforhold,
eller
kan
fastlægge,
om
personen
må
forventes
at
være
udrejst
af
Danmark,
hvilket
f.eks.
kan
tilfældet
ved
visse
former
for
kortevarende
eller
tidsbegrænsede
ttelsesforhold.
Institut
for
Menneskerettigheder
anbefaler,
at
der
fastsættes
skærpede
krav
til,
hvornår
kommunen
kan
pålægge
nuværende
eller
tidligere
arbejdsgivere
at
give
oplysninger
om
en
ansats
bopælsforhold,
f.eks.
ved,
at
kommunen
skal
have
en
begrundet
forventning
om,
at
arbejdsgiveren
kan
være
i
besiddelse
af
relevante
oplysninger.
Med
venlig
hilsen
Mikkel
Lindberg
Laursen
SPECIALKONSULENT
VæŒIrE
ansæ
KL
høringssvar
på
ændring
af
lov
om
Det
centrale
personregister
Indenrigs-
og
Boligministeriet
har
sendt
udkast
til
forslag
t
ændring
af
lov
om
Det
Centrale
Personregister.
I
lovforslaget
foreslås
implementeret
en
række
anbefalinger,
fremsat
af
en
arbejdsgruppe
nedsat
af
daværende
Social
og
Indenrigsminister
Arbejdsgruppen
har
undersøgt
kvaliteten
af
bopælsregistrering
i
CPR
Og
det
Nationale
Forsknings
og
Analysecenter
for
velfærd
(VIVE)
har
gennemført
en
analyse
heraf.
Vive
konstaterer,
at
langt
den
største
del
af
bopælsregistreringerne
er
korrekte
ligesom
at
bopælsregistreringerne
i
høj
grad
er
rettidige.
Grundlæggende
anses
kvaliteten
af
registreringerne
i
CPR
derfor
som
solid.
Der
er
imidlertid
også
forhold,
der
kan
forbedres.
|
visse
sammenhænge
og
med
visse
befolkningsgrupper
sker
registreringer
af
flytninger,
udrejser
og
dødsfald
med
en
vis
forsinkelse.
Det
skyldes,
at
der
i
dag
mangler
hjemmel
og
redskaber
til
at
understøtte
bopælskontrollen
på
disse
parametre.
KL
finder
grundlæggende
at
lovforslaget
indeholder
en
række
fornuftige
elementer.
Særligt
bemærkes
at
der
gives
hjemmel
til
at
kommunerne
kan
få
terminaladgang
til
E-indkomst
registeret
i
sager
om
bopælsregistrering.
Dette
vil
øge
kommunernes
muligheder
for
at
understøtte
sagsbehandling
med
digitale
løsninger.
Desuden
gives
der
mulighed
for,
at
en
kommune,
med
henblik
på
at
fastlægge
borgers
bopælsforhold,
fremadrettet
kan
rette
henvendelse
til
arbejdsgiver
samt
indhente
kontoudtog,
hvis
øvrige
tiltag
ikke
har
været
tilstrækkelige
informationer
til
at
oplyse
en
sag.
I
forslaget
lovfæstes
kommunernes
forpligtelse
til
at
varetage
en
forebyggende
og
kontrollerende
indsats
ift.
at
sikre
korrekt
bopælsregistrering
i
CRP.
Det
fremgår
af
lovbemærkningerne,
at
kommunerne
som
minimum
hver
3.
måned
skal
kontrollere
bopælsregistreringen
i
CPR
—
herunder
særligt
udenlandske
studerende
og
arbejdstagere.
Det
fremgår
af
bemærkningerne
at
det
forsat
er
op
til
den
enkelte
kommune
at
tilrettelægge
den
konkrete
indsats,
fx
med
fokus
på
sager
med
undringsværdige
forhold,
og
der
er
dermed
ikke
formelle
krav
om
fx
systematisk
udtagning
af
en
større
del
eller
alle
flytteanmeldelser
til
kontrol
i
den
forbindelse.
DI
Dato:
3
august
2021
Sags
ID
SAG-2020-01018
Dok.
ID
3109959
E-mail
ANBK@kI
dk
Direkte
3370
3758
Weidekampsgade
10
Postboks
3370
2300
København
S
www.kl.dk
Sida
1
af
2
Indenrigs
og
Boligministeriet
Chefkonsulent
Birgitte
Mikkelsen
bm@cpr.dk
Den
Fælles
Dataenhed
og
støtte
til
kontrolindsats
I
forlængelse
heraf
undrer
det
KL,
at
ministeriet
ikke
har
valgt
at
følge
anbefalingen
om
give
Den
Fælles
Data-enhed
(DFD)
i
UDK
hjemmelsgrundlag
til
at
foretage
registersamkøring
på
vegne
af
kommunerne
til
brug
herfor.
Den
Fælles
Dataenhed
understøtter
allerede
i
dag
med
succes
kommunernes
kontrolindsats
på
en
række
ydelsesområder
—
både
i
forhold
til
den
løbende
sagsbehandling
og
i
forbindelse
med
egentlige
kontrolsager.
DFD's
understøttelse
anvendes
aktivt
af
alle
kommuner
og
den
monetære
effekt
alene
på
kontanthjælpsområdet
er
opgjort
til
et
trecifret
mio.
beløb.
Den
Fælles
Dataenhed
kan
identificere
usædvanlige
husstandssammensætninger
(odd
one
out)
via
statistisk
Dataanalyse
baseret
på
en
række
kriterier
herfor,
og
dermed
understøtte
kommunernes
arbejde
med
at
fokusere
indsatsen
på
undringsværdige
forhold
Ved
at
lade
DFD
arbejde
digitalt
understøttet
og
databaseret
vil
det
i
givet
fald
medføre
at
kommunerne
fokusere
den
manuelle
opfølgning
på
den
andel
af
sagerne,
hvor
der
er
identificeret
undringsværdige
forhold.
Dette
forventes
at
ville
øge
kvaliteten
af
bopælskontrollen
grundet
de
bedre
værktøjer
hertil.
En
løsning
i
regi
af
DFD
til
brug
herfor
vil
kunne
etableres
for
et
mindre
beløb.
Med
venlig
hilsen
Pia
Færch
Kontorchef
Center
for
Digitalisering
og
Teknolog
Dato
3
august
2021
Sags
ID
SAG-2020-01018
Dok
ID
3108959
E-mail
ANBK@kl
dk
Direkte
3370
3758
Weldakampsgade
10
Postboks
3370
2300
København
S
www
kl.dk
Side
2af
2
*
Forslag
til
Lov
om
ændring
af
lov
om
Det
Centrale
Personregister
(Kommunernes
kontrol
med
bopæls-
registreringen
i
CPR
m.v.)
1.
Dataetisk
Råd
er
et
regeringsn
dsat
forum,
som
bl.a
rådgiver
Folketinget
ministre
og
offentlige
myndighe-
der
om
dataetiske
spørgsmål
ved
brugen
af
data
og
ny
teknologi,
herunder
i
lyset
af
de
mange
fordele,
som
brugen
af
data
og
ny
teknologi
kan
give.
Rådet
forholder
sig
t
|
etiske
spørgsmål
om
forholdet
mellem
på
den
ene
side
fordelene
ved
anvendelse
af
ny
teknologi
og
på
den
anden
side
hensynet
til
borgernes
grundlæggende
rettigheder,
retssikkerhed
og
grund-
læggende
samfundsmæssige
værdier
Ved
forslag
til
lov
om
ændring
af
lov
om
Det
Centrale
Personregister
(kommunernes
kontrol
med
bopælsregi-
streringen
i
CPR
m.v.),
er
der
blandt
andet
stillet
forslag
om,
at
kommunerne
under
visse
betingelser
kan
indhente
kontoudskrifter
fra
borgernes
pengeinstitutter
uden
borgernes
samtykke,
i
det
omfang
sådanne
op-
lysninger
kan
medvirke
til
at
fastlægge
de
pågældendes
bopælsforhold
og
andre
oplysning
ikke
er
tilstrække-
lige.
Dataetisk
Rád
har
ikke
været
hørt
over
lovforslaget,
men
finder
det
relevant
at
fremsætte
bemærkninger
2.
Dataetisk
Råd
har
følgende
bemærkninger
til
lovforslaget:
Dataetisk
Råd
finder,
at
hensynet
til
et
korrekt
og
retvisende
CPR-register
er
et
anerkendelsesværdigt
formål,
men
det
er
rådets
opfattelse,
at
den
forslåede
adgang
til
uden
samtykke
at
indhente
bankoplysninger
i
form
af
kontoudtog
er
dataetisk
betænkeligt.
Lovforslaget
indebærer,
at
kommunerne
får
adgang
til
at
indhente
oplysninger
så
at
sige
i
blinde,
dvs.
uden
på
forhånd
at
vide
eller
kunne
vide,
om
oplysningerne
vil
kunne
anvendes
til
det
givne
formål
(at
fastslå
bor-
gerens
bopæl).
En
sådan
indhentelse
har
uanset
sin
sit
specifikke
formål
og
sit
afgrænsede
anvendelsesområde
efter
rådets
opfattelse
karakter
af
fishing
expedition
eller
datahøst
og
adskiller
sig
i
øvrigt
grundlæggende
fra
den
måde
Indenrigs-
og
boligminister
Kaare
Dybvad
Bek
Indenrigs-
og
Boligministeriet
Holmens
Kanal
22
1060
København
K
Sendt
til
e-mail:
Kopi
til:
,
Sekretariatet
for
Dataetisk
Råd
post@dataetiskraad.dk
www.dataetiskraad.dk
Dato
24.09.2021
D
taetis
Råd
bm@cpr.dk
cpr@cpr.dk
myndigheder
normalt
oplyser
sager
i
det
offentlige,
jf.
retsgrundsætningen
om
offentlige
myndigheders
oplys-
ningspligt.
Det
er
rådets
opfattelse,
at
en
sådan
indsamling
af
oplysninger
udgør
et
alvorligt
indgreb
i
borgernes
privatliv,
som
meget
nøje
bør
afvejes
i
forhold
til
de
gevinster,
der
søges
opnået.
Der
ses
ikke
foretaget
en
nærmere
analyse
og
vurdering
heraf,
og
det
er
således
uklart,
hvorvidt
indgrebet
er
proportionalt.
Efter
rådets
opfattelse
bør
vurderingen
omfatte
rimeligheden
af
at
indsamle
data
om
borgerne,
uden
at
kom-
munerne
reelt
kan
vide
om
indhentelsen
vil
forsyne
kommunerne
med
relevante
oplysninger
og
med
overve-
jende
sandsynlighed
vil
omfatte
private
oplysninger,
som
kommunerne
under
andre
omstændigheder
ikke
vil
være
berettiget
til
at
indhente
—
heller
ikke
med
borgerens
samtykke.
Dataetisk
Råd
anbefaler
derfor,
at
der,
inden
lovforslaget
fremsættes
i
Folketinget,
foretages
en
analyse
og
vurdering
af
forslagets
proportionalitet
i
forhold
til
de
væsentlige
dataetiske
betænkeligheder,
der
er
forbundet
med
indsamling
af
oplysninger
i
blinde
og
indsamling
af
ungdvendige
og
efter
omstændighederne
meget
pri-
vate
oplysninger.
Såfremt
lovforslaget
fremsættes,
anbefaler
rådet,
at
der
fastsættes
klare
regler,
som
sikrer,
at
kommunerne
ikke
anvender
de
indhentede
oplysninger
til
andet
formål
end
det
udtrykkeligt
angivne
og
at
oplysninger,
som
ikke
kan
anvendes
til
at
fastslå
borgernes
bopæl,
straks
slettes.
Rådet
anbefaler
endvidere,
at
borgerne
i
muligt
omfang
orienteres
inden
indsamlingen
og
får
mulighed
for
at
gøre
indsigelse
imod
indsamlingen,
inden
den
iværksættes.
Rådet
henviser
i
øvrigt
til
principperne
í
rådets
værktøj
til
myndigheder,
der
arbejder
med
datasamkøring.
Værktøjet
skal
understøtte,
at
offentlige
myndigheder
gør
sig
de
nødvendige
overvejelser
forud
for
beslutnin-
ger
om
samkøring
af
data
ved
brug
af
nye
teknologier
og
vil
også
kunne
fungere
som
guide
ved
udarbejdelse
af
lovforslag
til
bredere,
dataetiske
overvejelser
med
henblik
på
at
træffe
beslutninger,
der
er
dataetisk
for-
svarlige.
Ud
over
dataetiske
aspekter
indebærer
lovforslaget
principielle
spørgsmål
vedrørende
borgernes
retssikker-
hed,
bankhemmeligheden
mv.,
som
ikke
synes
at
være
belyst
i
lovens
forarbejder.
Lovforslaget
ses
endvidere
at
indebære
en
fravigelse
af
det
forvaltningsretlige
undersøgelsesprincip,
der
gæl-
der
for
offentlige
myndigheder
om,
at
myndighederne
alene
må
indhente
nødvendige
og
relevante
oplysninger
til
brug
for
behandling
af
en
sag
vedrørende
konkrete
borgere.
Dette
synes
heller
ikke
at
være
belyst
í
lovens
forarbejder.
Dataetisk
Råd
står
til
rådighed
for
uddybning,
yderligere
rådgivning
mv.
Med
venlig
hilsen
for
Dataetisk
Råd
Johan
Busse
Formand
Side
2
af
2


Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
im@im.dk
Folketingets Indenrigsudvalg
Vedhæftet fremsendes forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregi-
ster (Kommunernes kontrol med bopælsregistreringen i CPR) med tilhørende hø-
ringssvar og høringsnotat over lovforslaget.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Bilag:
Bilag 1: Høringssvar til lovforslaget
Bilag 2: Høringsnotatet over lovforslaget
Bilag 3: Lovforslaget
Sagsnr.
2021 - 2271
Doknr.
583106
Dato
08-02-2023
Offentligt
L 38 - Bilag 1
Indenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)


Høringsnotat
over
Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister
(Kommunernes kontrol med bopælsregistreringen i CPR)
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. juni 2021 til den 18. august 2021
været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
ATP, Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BL-Danmarks Almene Boliger,
Borgerservice Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri,
Danske Regioner, Datatilsynet, FH- Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Dan-
mark, Institut for Menneskerettigheder, KL og Rigsombudsmanden i Grønland.
Lovforslaget har desuden været offentliggjort på Høringsportalen.
Det daværende Indenrigs- og Boligministerium har modtaget svar fra følgende:
ATP, BL-Danmarks Almene Boliger, Borgerservice Danmark, Datatilsynet, Finans
Danmark, Institut for Menneskerettigheder og KL.
Herudover har Dataetisk Råd afgivet en udtalelse til lovforslaget.
I det følgende gengives og kommenteres de væsentligste punkter i de modtagne hø-
ringssvar.
Det skal bemærkes, at den i høringsudkastet foreslåede nye bestemmelse i CPR-lovens
§ 10, stk. 4, (lovforslagets § 1, nr. 3) om at give kommunerne adgang til at anmode en
arbejdsgiver om adresseoplysninger og indhente bankkontoudskrifter fra pengeinsti-
tutter til brug for oplysningen af en sag om bopælsregistrering, samt forslaget om at
fastsætte mulighed efter CPR-lovens § 57 for at straffe med bøde for undladelse af at
udlevere disse oplysninger til en kommune (lovforslagets § 1, nr. 6), er udtaget af lov-
forslaget. Baggrunden herfor er, at det er vurderet, at der skal foretages en generel
revision af straffebestemmelsen i CPR-lovens § 57. Det er på den baggrund fundet
mest hensigtsmæssigt ikke at fastlægge en pligt for arbejdsgivere og pengeinstitutter
til at udlevere oplysninger.
Der er ydermere ud over de punkter, som omtales i det følgende, på baggrund af mini-
steriets egen kvalitetssikring af lovforslaget indarbejdet mere tekniske, herunder lov-
tekniske, ændringer i lovforslaget inden fremsættelsen.
Enhed
CPR-
Administrationen
Sagsbehandler
Grete Kongstad
Koordineret
med
Sagsnr.
Doknr.
582709
Dato
09-01-2023
Offentligt
L 38 - Bilag 1
Indenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
2
Det skal endelig bemærkes, at de dele af lovudkastet, der omhandlede registrering i
CPR af Palæstina som fødselsregistreringssted, samt anførelse af medmoderskab i
CPR-lovens bilag 1 under slægtskabsforhold, er udskilt fra lovforslaget og vedtaget
særskilt ved henholdsvis lov nr. 2604 af 28. december 2021 og § 7 i lov nr. 227 af 15.
februar 2022.
Det bemærkes, at lovforslaget den 5. oktober 2022 blev fremsat som lovforslag nr. L
34, der samme dag bortfaldt som følge af udskrivelse af valg til Folketinget. I forhold
til lovforslag nr. L 34 er der alene sket mindre tekniske ændringer i lovforslaget, idet
bl.a. ministeriets titel er ændret.
2. Høringssvarene
2.1. Positive tilkendegivelser vedrørende udvidelse af kommunernes muligheder
for kontrol med bopælsregistreringen i CPR
ATP, Borgerservice Danmark og KL har givet udtryk for, at de ser positivt på de
forslåede udvidelser af kommunernes muligheder for kontrol med bopælsregistrerin-
gen.
ATP bemærker i den forbindelse, at korrekte oplysninger om bopæl i CPR er af afgø-
rende betydning for offentlig administration, og at oplysningerne blandt andet bliver
lagt til grund for administration og kontrol af en række forskellige ydelsesområder.
ATP bemærker herudover, at i takt med digitaliseringen af den offentlige administrati-
on bliver CPR´s data i stigende grad lagt umiddelbart og objektivt til grund for sags-
behandlingen, og at korrekte registreringer af bopæl og korrekte oplysninger om,
hvorvidt borgere er indrejst eller udrejst fra Danmark, er helt afgørende for, at ATP og
andre offentlige myndigheder kan levere en korrekt administration af ydelser til bor-
gerne.
Borgerservice Danmark bemærker bl.a., at ændringerne ud fra et samlet hele vil
tilgodese kommunernes arbejde, og at det ud fra en samfundsmæssig betragtning må
være af højeste interesse, at bopælsregistreringerne i CPR er korrekte.
KL bemærker, at KL grundlæggende finder, at lovforslaget indeholder en række for-
nuftige elementer. KL bemærker særligt, at der gives kommunerne hjemmel til ind-
komstregisteret i sager om bopælsregistrering, hvilket vil øge kommunernes mulighe-
der for at understøtte sagsbehandling med digitale løsninger.
2.2. Særligt vedrørende kommunernes adgang til at indhente oplysninger
fra indkomstregisteret
Datatilsynet har bemærket, at det særligt bør overvejes, hvorvidt adgang til oplys-
ninger om indtægtsforhold vil være i overensstemmelse med princippet om datamini-
mering. Datatilsynet har på baggrund af ministeriets forespørgsel supplerende be-
mærket, at Datatilsynets bemærkninger ikke skal opfattes således, at enhver adgang til
indkomstregisteret og enhver adgang til at indhente økonomiske oplysninger i sig selv
vil være i strid med minimeringsprincippet.
For at sikre tilstrækkelig behandlingssikkerhed anbefaler Datatilsynet, at der indføres
organisatoriske kontroller til autorisation og styring af adgangsrettigheder, således at
kun relevante aktører kan tilgå personoplysninger, der er nødvendige for den behand-
ling af personoplysninger, som de skal foretage, og at de enkelte brugere således ikke
bør autoriseres til anvendelser, som de ikke har behov for, jf. databeskyttelsesforord-
ningens artikel 5, stk. 1, litra f, jf. artikel 32, stk. 1, litra b.
3
Indenrigs- og Sundhedsministeriets bemærkninger
Efter princippet om dataminimering må oplysninger alene behandles, hvis formålet
med behandlingen ikke med rimelighed kan opfyldes på anden måde, og behandlingen
skal begrænses til det, der er nødvendigt for at opfylde formålet med behandlingen.
Ministeriet finder, at den foreslåede adgang for kommunerne til indkomstregisteret er
i overensstemmelse med dataminimeringsprincippet. Ministeriet har herved henset
til, at der er tale om økonomiske oplysninger, dvs. almindelige personoplysninger om-
fattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvilket Datatilsynet
tillige har noteret sig. Ministeriet har også lagt vægt på, at oplysninger om en persons
indtægtsforhold eller manglende indtægt fra indkomstregisteret ofte er af væsentlig
betydning i sager om bopælsregistrering i CPR, både i sager om bopælsregistrering,
hvor en kommune har en konkret formodning om, at en person ikke er korrekt bo-
pælsregistreret i CPR, men også som et led i kommunernes generelle forpligtelse til
kontrol med bopælsregistreringen i CPR, f. eks. som led i den løbende kontrol af, om
udlændinge fortsat opholder sig her i landet.
Ministeriet finder ikke, at en kommunal adgang til oplysninger om en persons økono-
miske forhold på en hensigtsmæssig måde kan opfyldes på anden vis, f.eks. ved at
kommunerne hver gang, der vurderes at være behov for denne type af oplysninger til
brug for at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR, skal rette henvendelse til Skattefor-
valtningen og anmode om at få udleveret oplysninger dvs. både i enkeltsager og ved
den løbende generelle kontrol. Ministeriet har også lagt vægt på, at kommunerne ved
den foreslåede bestemmelse ikke får adgang til samtlige oplysninger i indkomstregi-
steret.
Som anført i lovforslaget, skal kommunerne efter tilvejebringelse af lovhjemmel for
kommunerne til terminaladgang til indkomstregisteret således indgå en abonne-
mentsaftale med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen for at få adgang til indkomstop-
lysningerne i eIndkomst Udstilling. Ved indgåelse af aftalen sikres, at kommunerne
kun får adgang til netop de relevante og nødvendige oplysninger for kommunernes
opgave med kontrol med bopælsregistreringen efter CPR-loven.
I forhold til spørgsmålet om behandlingssikkerhed i relation til kommunernes adgang
til indkomstregistret efter den foreslåede bestemmelse i CPR-lovens § 10, stk. 3, skal
ministeriet – som også oplyst i bemærkningerne til lovforslaget – bemærke, at efter §
14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 906 af 26. juni 2018 om et indkomstregister kan myn-
digheder og andre indhente oplysninger fra indkomstregistret via webservice opslag
eller advis-ordninger, hvis de efter § 7, stk. 1, i lov om et indkomstregister har adgang
hertil, og hvis de med Skatteforvaltningen har indgået aftale herom, jf. § 7, stk. 4, i lov
om et indkomstregister.
Som ligeledes oplyst i bemærkningerne til lovforslaget foregår dataudvekslingen mel-
lem de myndigheder m.v., som har adgang til oplysninger i indkomstregisteret, og
indkomstregisteret i et offentligt standardformat fastsat af Skatteforvaltningen efter
aftale med Digitaliseringsstyrelsen i en kommunikationsløsning, der sikrer autentici-
tet, integritet, uafviselighed og fortrolighed, jf. § 15, stk. 1, i bekendtgørelsen om et
indkomstregister. Det følger af bekendtgørelsens § 15, stk. 2, at sikkerhedsforskrifter
og –procedurer som opfylder kravene efter § 15, stk. 1, omfatter dels sådanne, som
fremgår af databeskyttelsesforordningen, dels sådanne som fastlægges i forbindelse
med indgåelse af aftaler efter § 7, stk. 4, i lov om et indkomstregister mellem den på-
gældende myndighed m.v. og Skatteforvaltningen.
4
2.3. Den foreslåede lovfæstelse i lovforslagets § 1, nr. 4, af kommunernes for-
pligtelse til at varetage den forebyggende og kontrollerende indsats med at sik-
re korrekt bopælsregistrering i CPR
BL - Danmarks Almene Boliger er positive overfor, at kommunernes forpligtelse til
at varetage den forebyggende og kontrollerende indsats med at sikre korrekt bopæls-
registrering i CPR foreslås lovfæstet, da boligorganisationerne anvender CPR som
værktøj til at undgå og opdage ulovlig fremleje.
KL har bemærket, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det fortsat er
op til den enkelte kommune at tilrettelægge den konkrete indsats, f.eks. med fokus på
sager med undringsværdige forhold, og at der dermed ikke er formelle krav om f.eks.
systematisk udtagning af en større del eller alle flyttemeddelelser.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets bemærkninger
Ministeriet skal bemærke, at det er korrekt, at der ikke med den foreslåede lovfæstelse
fastsættes formelle krav om f.eks. systematisk udtagning af en større del eller alle flyt-
temeddelelser.
2.4. Forslag om tilvejebringelse af yderligere hjemmel til kontrol i lovforslaget i
form af registersamkøring
ATP og KL har anbefalet, at der tilvejebringes hjemmel til, at Udbetaling Danmark
(Den Fælles Dataenhed) kan foretage registersamkøringer til brug for kommunernes
kontrol med bopælsregistreringen i CPR i lighed med den allerede eksisterende ad-
gang hertil på ydelsesområdet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets bemærkninger
Den nedsatte arbejdsgruppe, som på baggrund af VIVE´s undersøgelser af kvaliteten
af bopælsregisteringen i CPR kom med en række anbefalinger til den daværende in-
denrigs- og boligminister om initiativer, der kan medvirke til at forbedre kvaliteten af
bopælsregistreringen i CPR, anbefalede at tilvejebringe hjemmel til registersamkøring
på CPR-området.
Lovforslaget indeholder, som anført i bemærkningerne til lovforslaget, de af arbejds-
gruppens anbefalinger om ændring af CPR-lovgivningen, der umiddelbart og uden
yderligere undersøgelse er fundet grundlag for at udmønte.
Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at medtage forslaget om registersamkøring i dette
lovforslag, da forslaget indebærer principielle persondataretlige overvejelser om ad-
gang til registersamkøring, herunder særligt proportionalitet og hensynet til datami-
nimering.
Arbejdsgruppens anbefaling om at tilvejebringe hjemmel til, at Udbetaling Danmark
(Den Fælles Dataenhed) kan foretage registersamkøringer til brug for kommunernes
kontrol med bopælsregistreringen i CPR, er således ikke medtaget i nærværende lov-
forslag.
2.5. Vedrørende den foreslåede adgang til at delegere kompetence til et
ICS til at behandle opgaver om fremtidig udrejse
5
ATP har bemærket, at det fremgår af forslagets § 6, stk. 9, at der ved registrering af
indrejse kan ske registrering af fremtidig udrejse. ATP bemærker, at det er uhensigts-
mæssigt, såfremt anvendere af CPR modtager adviseringer om hændelser, der endnu
ikke har fundet sted.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets bemærkninger
Som oplyst i bemærkningerne til lovforslaget kan CPR-systemet teknisk understøtte
behandlingen af en anmeldelse af fremtidig udrejse, men den egentlige registrering af
den fremtidig udrejse i CPR sker først på den anmeldte udrejsedato. Først på dette
tidspunkt adviseres modtagere af oplysninger fra CPR om den registrerede udrejse.