Betænkning afgivet den 2/6-14

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet B 97.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20131/beslutningsforslag/B97/bilag/3/1378204.pdf

    Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 2. juni 2014
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om tildeling af stemmeret til borgere under
    værgemål
    [af Holger K. Nielsen (SF) og Pernille Vigsø Bagge (SF)]
    1. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 4. april 2014 og
    var til 1. behandling den 27. maj 2014. Beslutningsforslaget
    blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kommunal-
    udvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
    2. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (V, S, RV, LA og KF) indstiller be-
    slutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.
    Venstres medlemmer af udvalget kan ikke støtte beslut-
    ningsforslaget. Personer, der er under det almindelige vær-
    gemål, er myndige og har stemmeret. Der findes så en særlig
    type indgribende værgemål, hvor en domstol har vurderet, at
    personen skal have frataget den retlige handleevne og skal
    umyndiggøres. Denne person har ikke stemmeret. Der er så-
    ledes kun personer under denne særlige type værgemål, der
    er umyndiggjorte og derfor ikke kan stemme. Det svarer til,
    at unge mennesker under 18 år også er frataget den retlige
    handleevne og er umyndige og dermed heller ikke kan stem-
    me.
    Venstre kan som sagt ikke støtte beslutningsforslaget,
    men vil se med interesse på, hvad der måtte komme fra re-
    geringen på dette punkt på baggrund af den undersøgelse,
    som regeringen vil sætte i gang
    Et mindretal i udvalget (DF, SF og EL) indstiller beslut-
    ningsforslaget til vedtagelse uændret.
    SF’s medlemmer af udvalget vil stemme ja til B 97 ved
    2. behandlingen, fordi SF mener, at det er både uholdbart og
    udemokratisk, at man med afsæt i lov om værgemål og
    grundlovens § 29 fortsat fratager en lang række danske bor-
    gere muligheden for demokratisk indflydelse. Allerede i
    2012 påpegede Institut for Menneskerettigheder i sin rapport
    »Selvbestemmelse og værgemål i Danmark«, at Danmark er
    i fare for at komme i konflikt med handicapkonventionen,
    når vi fratager borgere under værgemål deres stemmeret
    (»Selvbestemmelse og værgemål i Danmark«, Institut for
    Menneskerettigheder, København 2012). Dette problem bli-
    ver ikke mindre nu, hvor Folketinget tiltræder tillægsproto-
    kollen til handicapkonventionen, da ratifikation af protokol-
    len nu giver enkeltpersoner og grupper af personer mulighed
    for at klage til FN’s komité for rettigheder for personer med
    handicap, hvis de finder, at deltagerstaten, i dette tilfælde
    Danmark, har krænket deres rettigheder i henhold til FN’s
    handicapkonvention. Derudover har Justitsministeriet i et
    svar den 14/11-2013 til Økonomi- og Indenrigsministeriet
    erkendt, at der intet juridisk er til hinder for, at man giver
    borgere under værgemål stemmeret til kommunal-, regions-
    og Europaparlamentsvalg. Dermed er der ikke noget prak-
    tisk til hinder for, at man foretager de nødvendige ændringer
    af lov om værgemål og de forskellige valglove, således at
    flere kan få stemmeret til de kommende kommunal-, regi-
    ons- og Europaparlamentsvalg samt folkeafstemninger.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
    givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
    havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
    eller politiske udtalelser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller
    et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/
    mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
    Til beslutningsforslag nr. B 97 Folketinget 2013-14
    AX016340
    Kommunaludvalget 2013-14
    B 97 Bilag 3
    Offentligt
    Per Husted (S) Annette Lind (S) Jan Johansen (S) Peder Christensen (S) Anne Sina (S) Torben Hansen (S)
    Rasmus Prehn (S) Liv Holm Andersen (RV) Marlene Borst Hansen (RV) fmd. Nadeem Farooq (RV)
    Lisbeth Bech Poulsen (SF) Pernille Vigsø Bagge (SF) Lars Dohn (EL) Rosa Lund (EL) Finn Sørensen (EL)
    Erling Bonnesen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Martin Geertsen (V) Jacob Jensen (V) Jan E. Jørgensen (V)
    Sophie Løhde (V) Finn Thranum (V) Hans Christian Thoning (V) Morten Marinus (DF) Mikkel Dencker (DF)
    Jørn Dohrmann (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Ole Birk Olesen (LA) Mike Legarth (KF) nfmd.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
    Socialdemokratiet (S) 47
    Dansk Folkeparti (DF) 22
    Radikale Venstre (RV) 17
    Socialistisk Folkeparti (SF) 12
    Enhedslisten (EL) 12
    Liberal Alliance (LA) 9
    Det Konservative Folkeparti (KF) 8
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende B 97
    Bilagsnr. Titel
    1 Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
    2 1. udkast til betænkning
    3