Redegørelse afgivet af ministeren for nordisk samarbejde Louise Schack Elholm den 8. februar 2023.

Redegørelse afgivet af ministeren for nordisk samarbejde Louise Schack Elholm den 8. februar 2023.
Redegørelse
om
det nordiske samarbejde 2022
(Skriftlig redegørelse)
Indledning
Redegørelsen giver et overblik over nogle af nedslags-
punkterne på de områder, der finansieres af Nordisk Mi-
nisterråds budget, såvel som regeringens prioriteter og for-
ventninger til udviklingen af samarbejdet.
Norden er et stærkt fælles ståsted i en tid, hvor den ene
krise afløser den anden. Kriserne har udfordret os, men har
også bragt os tættere sammen. Både i vores værdifællesskab
og i arbejdet for visionen (Vision 2030) om, at Norden skal
blive verdens mest integrerede og bæredygtige region. Re-
geringen vil fortsætte engagementet i arbejdet med at udvik-
le det nordiske samarbejde og arbejde for at nå visionens
mål. I det arbejde prioriterer regeringen særligt det nordiske
samarbejde med Grønland og Færøerne.
Det seneste år er arbejdet med gennemførelsen af Nordisk
Ministerråd handlingsplanen for 2021-2024 under visionen
fortsat. Konkret arbejde er igangsat i sektorerne, som det
fremgår af sektorafsnittene i redegørelsen. Pandemien har
påvirket arbejdet både ved inddragelse af nye aspekter i
arbejdet, men på nogle områder også forsinket eller ændret
det arbejde, der kunne sættes i gang.
Tilsvarende har problemerne med økonomiforvaltningen
i Nordisk Ministerråds sekretariat medført forsinkelser. Se-
kretariatet har arbejdet med at styrke økonomiadministrati-
onen, og der vurderes at være gjort gode fremskridt, så
de nødvendige rammer er på plads og økonomiadministra-
tion prioriteres i hele organisationen. Regeringen lægger
afgørende vægt på, at Nordisk Ministerråds økonomiadmi-
nistration lever op til de høje standarder, vi forventer i Nor-
den. Regeringen lægger vægt på, at Nordisk Ministerråds
nye generalsekretær står i spidsen for en organisation med
orden i eget hus og som sammen med landene kan levere
på visionen og de mange udfordringer, vi står overfor. En
god dialog mellem Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd er
også en vigtig grundsten i det videre nordiske samarbejde,
hvor fokus også vil rette sig mod udarbejdelsen af den nye
handlingsplan fra 2025. I det fortsatte arbejde vil der også
blive lagt vægt på inddragelse af civilsamfundet herunder
særligt unge.
Der blev frem mod Nordisk Råds session i november
2022 fortsat arbejdet med udvikling af samarbejdet i krisesi-
tuationer, og en samlet redegørelse blev udarbejdet forud for
sessionen. Statsministrene understregede med deres erklæ-
ring i november 2021, at samarbejdet om beredskab og for-
syningssikkerhed skal styrkes. Vi skal lære af kriserne. Me-
get arbejde er i gang både i og uden for Nordisk Minister-
råd. Samarbejdsministrene vedtog i juni 2022 en erklæring
med fokus på, at samarbejdsministrene i krisesituationer vil
løfte det nordiske perspektiv i de nationale overvejelser.
Ruslands invasion af Ukraine har også påvirket det nor-
diske samarbejde og ført til drøftelse af udfordringer i fle-
re sektorer. I kølvandet på den russiske invasion den 24.
februar 2022, besluttede samarbejdsministrene at stoppe
samarbejder, som involverer kontakt med myndighederne
i Rusland og Belarus. Arbejdet med partnere fra civilsam-
fundet fortsætter i omkringliggende lande forudsat, at der
ikke findes en forbindelse til myndighederne i Rusland og
Belarus. Det øvrige internationale samarbejde, herunder i
sektorerne og med naboer i Vest, fortsætter og udvikles på
linje med visionen.
Internationalt samarbejde
Det nye Arktiske Samarbejdsprogram for 2022-2024
under titlen ”Et bæredygtigt Arktis” trådte i kraft i
2022. Programmet skal understøtte Vision 2030, FN’s ver-
densmål og målsætningerne om bæredygtighed, herunder
bl.a. ved at yde støtte til en række projekter inden for bære-
dygtig socioøkonomisk udvikling, miljø og klima. Danmark
har støttet Grønlands arbejde for, at forvaltningen af den
åbne arktiske pulje under Arktisprogrammet blev flyttet til
Grønland. Det skete i 2021 og er et vigtigt fremadrettet
udgangspunkt for udvikling af Nordisk Ministerråds arktiske
arbejde.
Redegørelse nr. R 2 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Udenrigsmin., j.nr. 2022-21586
AS002102
Regeringen prioriterer den styrkede ambassadepulje, som
giver nordiske landes repræsentationer mulighed for globalt
at lave fælles nordiske projekter bl.a. med fokus på værdier
og klimaløsninger.
Nordisk Ministerråd for Arbejdsliv (MR-A)
Under det finske formandskab for Nordisk Ministerråd
i 2021 indledtes et projektsamarbejde med OECD med tit-
len ”Nordic Resillience – What have we learned from the
crisis”. Under projektet vil OECD kortlægge, hvordan CO-
VID-19 har påvirket de nordiske landes arbejdsmarkeder,
samt hvordan de nordiske lande har håndteret COVID-19-
krisen. OECD udgiver to rapporter herom i første kvartal
2023. Rapporterne vil bl.a. indeholde anbefalinger til de
nordiske lande om, hvordan de kan styrke deres arbejdsmar-
keders modstandsdygtighed forud for fremtidige, lignende
kriser.
På møde i Nordisk Ministerråd i november 2022 i Oslo
var der temadiskussioner om de nordiske arbejdsmarkeder
post-COVID med afsæt i OECD-projektet, og om hvordan
landene kan styrke den nordiske arbejdsmarkedsmodel.
Den 22. september 2022 blev der sat fokus på Fremtidens
Arbejdstilsyn. Her afholdtes en konference om social dum-
ping, sort arbejde samt digitale tilsynsløsninger og øget brug
af data til kommunikation om arbejdsmiljø.
Der er også stort fokus på den grønne omstilling og
ligestilling. Det sker bl.a. gennem deltagelse i projektet
"Not Just a Green Transition", som er et tværsektorprojekt
finansieret af Nordisk Ministerråd. Samtidig arbejdes for
at etablere et Nordisk forum for trepartsdialog om struktur-
forandringer og grøn omstilling på arbejdsmarkedet under
islandsk formandskab i 2023.
Nordisk Ministerråd for Digitalisering (MR-DIGITAL)
Arbejdet i Nordisk Ministerråd for Digitalisering (MR-DI-
GITAL) har haft fokus på en fortsat udfoldning af rådets
mandat for perioden 2021-2024, der baserer sig på minister-
erklæringen Digital North 2.0, der blev vedtaget under det
danske formandskab i 2020, og som bidrager til opfyldel-
sen af Nordisk Ministerråds Vision 2030. En opfølgende
køreplan – Roadmap 2021-2024 – for implementering af
ministererklæringen blev vedtaget i foråret 2021 med fokus
på digital mobilitet, innovation og ansvarlighed. Særligt
rådets Cross-border Digital Services Programme (CBDS)
har arbejdet med at skabe et tættere og mere struktureret
samarbejde mellem de nordiske og baltiske lande om bl.a.
erfaringsudveksling og praksis ift. nationale digitale tjene-
ster og interoperabilitet af elektroniske identiteter til brug
herfor. Endvidere blev en analyse til belysning af digital
grøn omstilling og samarbejdet herom færdiggjort i efteråret
2021. Fokus for mødet i MR-DIGITAL den 6. september
2022 var digital sikkerhed i lyset af krigen i Ukraine. På
mødet blev der vedtaget en ministererklæring, der fremhæ-
ver vigtigheden af at inddrage digital sikkerhed – særligt
i offentlige tjenester – i det nordiske-baltiske samarbejde
som led i regionens målsætning om at være frontløber for
digitalisering. Konferencen ”Digital North – A Digital and
Sustainable Region” den 7. september 2022 havde et særligt
fokus på regionens forskellige gode praksisser inden for di-
gitalisering og bæredygtighed inden for bl.a. have og fiskeri,
fødevareproduktion og lokalsamfund.
Nordisk Ministerråd for Økonomi- og Finanspolitik
(MR-FINANS)
Ministerrådet for Økonomi- og Finanspolitik har fortsat
fokus på aktuelle økonomiske og finansielle udfordringer i
de nordiske lande. Under det norske formandskab er der 27.
juni 2022 blevet afholdt ministerrådsmøde i Eidsvoll, Norge,
hvor de vigtigste temaer var de finanspolitiske konsekvenser
af Ruslands invasion af Ukraine, håndteringen af inflationen
og de høje energipriser samt finansministeriernes rolle i den
grønne omstilling.
Den grønne omstilling af økonomien er endvidere temaet
i to igangværende aktiviteter under MR-Finans. I 2022 blev
der således iværksat et nyt projekt, der skal understøtte, at
de nordiske lande kan dele deres viden ifm. udviklingen
af økonomiske modeller, der integrerer hensyn til klimaet,
fx den danske klima- og miljømodel GrønREFORM. Derud-
over skal et igangværende forskningsprojekt forankret ved
Nordregio frem mod 2024 bl.a. afdække de fordelingsmæs-
sige konsekvenser af klimapolitik.
I juni 2022 udgav det nordiske forskningsinstitut Nord-
regio desuden tidskriftet Nordic Economic Policy Review
på vegne af MR-Finans. Temaet for årets tidsskrift var CO-
VID-19-krisens konsekvenser for de nordiske landes økono-
mier.
Nordisk Ministerråd for Fiskeri og Havbrug, Jordbrug,
Levnedsmidler og Skovbrug (MR-FJLS)
Under det norske formandskab i 2022 har der været fokus
på fælles nordiske indsatser på modstandsdygtighed og den
nordiske energi- og fødevareforsyning, særligt set i lyset af
Ruslands invasion af Ukraine, men ligeledes som følge af
COVID-19 pandemien og klimaforandringer.
På fiskeriområdet er der fortsat fokus på blå bioøkonomi
med sigte på øget anvendelse af havets ressourcer, og der
er søsat en række projekter, der medvirker til en mere grøn,
konkurrencemæssig og social bæredygtig udvikling af fiske-
riet og akvakulturen. Under norsk formandskab søsættes et
tværsektorielt visionsprojekt om bæredygtig havøkonomi,
som skal bygge videre på den nordiske førerposition inden
for havøkonomi ved at udnytte potentialet i digitalisering
og innovation med henblik på at opnå god forvaltning af
havet. Endelig er der fortsat fokus på et reduceret og for-
bedret brug af plastik i fiskerisektoren og bekæmpelse af
spøgelsesfiskeri.
På fødevareområdet fortsætter samarbejdet om revision
af de Nordiske Næringsstof Rekommandationer (NNR) så-
ledes, at de kombineres med bæredygtighedskriterier. One
Health-tilgangen i relation til alle former for sundhed for
mennesker, dyr og planter, herunder bekæmpelse af antibio-
tikaresistens, er fortsat et prioriteret nordisk samarbejde.
2
På landbrugsområdet er projektet om bioøkonomi som
drivkraft for vækst igangsat. Første delprojekt bliver med
fokus på proteinproduktion baseret på græsser og klø-
ver. Projektet ligger fint i forlængelse af de danske priorite-
ter fra det danske formandskab i 2020. Derudover arbejdes
der på et fælles nordisk samarbejde om jordhelse og karbon-
lagring i jorden.
På skovområdet er der grundet krigen i Ukraine blevet
indført sanktioner, som forbyder import af tømmer og træ-
produkter fra Rusland og Belarus. Samtidig har krigen be-
grænset muligheden for import fra store dele af Ukraine,
hvilket tilsammen har øget presset på de nordiske skove og
også skærpet arealkonflikten, som var et tema på ministre-
nes sommermøde.
Nordisk Ministerråd for Justitsspørgsmål (MR-JUST)
Den 20. til 21. juni 2022 blev det årlige nordiske justits-
ministermøde afholdt under norsk formandskab. Landene
drøftede emner af fælles nordisk interesse, som også er ind-
gået i de løbende embedsmandsdrøftelser, herunder mennes-
kehandel, seksualforbrydelser, cyberkriminalitet og grænse-
overskridende organiseret kriminalitet.
På mødet blev det bl.a. besluttet at etablere en nordisk
arbejdsgruppe mod menneskehandel bestående af relevante
personer fra de nordiske lande. Med dansk deltagelse skal
arbejdsgruppen udveksle erfaringer, have et kontinuerligt in-
formationsudbytte, koordinere landenes arbejde om bekæm-
pelse af menneskehandel samt støtte og samarbejde med de
operative aktører, navnlig de øverste politimyndigheder og
anklagemyndigheden i de nordiske lande. Arbejdsgruppen
skal rapportere om arbejdet ved det nordiske justitsminister-
møde i 2023. Også fra dansk side vil der således fortsat være
fokus på menneskehandel.
Nordisk Ministerråd for Ligestilling (MR-JÄM)
MR-JÄMs hovedsatsninger under det norske formandskab
har været et fokus på klima, miljø og ligestilling, et ligestil-
let arbejdsmarked, særligt i fiskerierhvervene, og på unge
mænds psykiske trivsel. Som led i det norske formandskab
blev der i januar 2022 afholdt et roundtable i Oslo om
klima, miljø og ligestilling. Rundbordsdrøftelsen fandt sted
som opfølgning på MR-JÄMs beslutning på mødet den 18.
oktober 2021 om at udvikle et fælles nordisk commitment
med titlen ’A green and gender-equal Nordic region’ under
FNs Generation Equality. Køn og klima var ligeledes hoved-
temaet for dette års kvindekommissionssamling (CSW) i
FN i New York. Det vestnordiske seminar om kønsbaseret
vold, som var et fælles dansk-grønlandsk projekt, men blev
udskudt grundet COVID-19 under det danske formandskab
i 2020, er blevet afholdt af Grønland i Nuuk. Det norske
formandskab afholdt i 2022 endvidere en konference om
ligestillet arbejdsliv i samarbejde med MR-A og MR-U. Det
islandske formandskab planlægger i 2023 også at fokusere
på ligestilling i arbejdslivet, særligt på traditionelle kvinde-
erhverv.
På LGBTI-området har Norge påbegyndt et projekt om
ældre LGBTI-personers trivsel og sundhed. Projektet vide-
reføres under det islandske formandskab i 2023. Island på-
begynder under deres formandskab desuden et projekt om
transpersoners livskvalitet.
Nordisk Ministerråd for Kultur (MR-K)
I første halvdel af 2022 blev Nordisk Ministerråd for Kul-
turs store fællesnordiske satsning i Canada, Nordic Bridges,
lanceret. Satsningen skulle oprindelig være forløbet i 2021,
men blev udskudt på grund af COVID-19. Der har ligeledes
været stor opmærksomhed på krigen i Ukraine. Som følge
heraf udsendte de nordiske kulturministre i juni 2022 en
pressemeddelelse om vigtigheden af beskyttelse af kulturar-
ven i Ukraine.
Et andet fokusområde i første halvdel af 2022 har været
tech-giganter. I november 2021 afsatte MR-K 600.000 kr.
til en fællesnordisk satsning med fokus på tech-giganter-
nes indflydelse på de nordiske nyhedsmedier og på den
demokratiske samtale. Dette resulterede i nedsættelse af en
tidsbegrænset nordisk tænketank, der skal beskæftige sig
med tech-giganternes indflydelse på den demokratiske debat
i Norden og komme med anbefalinger til politiske løsnin-
ger. Tænketanken består af 13 medlemmer. Indsatsen vil
være en vigtig del af kulturministrenes strategiske arbejde i
anden halvdel af 2022 samt i 2023. Kulturministeriet i Dan-
mark er sekretariat for tænketanken. I anden halvdel af 2022
og primo 2023 har der været planlagt tre arbejdsmøder i
tænketanken. Tænketankens afrapportering forventes færdig
i foråret 2023.
Endvidere har Nordisk Ministerråd for Kultur fortsat haft
fokus på udfordringerne for kultursektoren som følge af CO-
VID-19-pandemien. Kulturanalys Norden udarbejder en rap-
port om genopretning af kulturlivet efter COVID-19, som
forventes offentliggjort i 2023.
Nordisk Ministerråd for Miljø og Klima (MR-MK)
Med Nordisk Ministerråds Vision for 2030 er målet om
Norden som verdens mest bæredygtige region sat i høj-
sædet. I 2021 blev der sat en række større nordiske ini-
tiativer ift. grøn omstilling i gang. Projekterne løber fra
2021-2024. Blandt de større under MR-MK’s område er
initiativet vedrørende accelerering af elektrificeringen af
vejtransport og initiativet om naturbaserede løsninger i Nor-
den. Endvidere blev der i 2021 igangsat et større nyt nordisk
tekstilsamarbejde (genanvendelse), som ledes af Danmark.
I 2022 er det blevet besluttet at styrke det nordiske samar-
bejde ift. plastik. Formålet er navnlig, at de nordiske lande
effektivt skal kunne understøtte den globale plastaftale, der
forhandles frem til slutningen af 2024. Der igangsættes et
flerårigt projekt med nordisk initieret aktiviteter rettet mod
globale og regionale processer i plastikforhandlingerne. I
2022 har miljø og klimasektoren desuden i betydeligt om-
fang inddraget unge i det nordiske samarbejde, herunder
har sektoren understøttet, at unge delegater har kunnet del-
tage i FN’s miljøsamling i Nairobi i marts 2022 og til det
globale møde i Stockholm i juni 2022, hvor man bl.a. mar-
kerede 50-året for den første internationale miljøkonference
i 1972. Ungeinddragelse vil fortsat være prioriteret næste år,
3
herunder pågår der et arbejde med at oprette en pulje, hvor
unge vil kunne søge om midler til miljø- og klimapolitiske
projekter.
Arbejdet med grøn omstilling af luftfarten i Norden er i
2022 fulgt op i et tværsektorielt samarbejde om projektet
”Electric Aviation and the effects on the Nordic regions”,
mens der på grøn skibsfart er blevet igangsat et offentligt-
privat initiativ om udpegning af konkrete, klimaneutrale
søfartsruter i Norden. Som opfølgning på Helsinki-erklærin-
gen om karbonneutralitet i Norden, blev der i begyndelsen
af 2021 igangsat et flerårigt projekt om »Klimaomstilling
i Norden«, som i 2022 inkluderede nye samarbejder om
bæredygtigt byggeri. Endvidere arbejdes der i 2022 på en
udvidelse af Svanemærket, hvilket forventes udbygget i et
styrket fokus fra miljø- og klimasektoren på bl.a. håndtering
af forbrugsrelaterede emissioner.
Nordisk Ministerråd for Erhvervs-, Energi og Regional-
politik (MR-NER)
På erhvervsområdet er handlingsplanerne for de otte ini-
tiativer under Vision 2030 under implementering. ’Nordic
Smart Government & Business’ vil i de kommende år
skabe en standardiseret digital infrastruktur i Norden, som
gør det lettere for SMV’er at handle på tværs af grænse-
rne. Det undersøges, om Klimakompasset skal have en nor-
disk pendant, så nordiske virksomheder ud fra samme meto-
de kan beregne deres klimaaftryk. Endeligt prioriteres en
indsats om Norden som ledende inden for bæredygtigt og
konkurrencedygtigt byggeri med fokus på livscyklusvurde-
ringer, cirkulære forretningsmodeller, bæredygtig arkitektur
og emissionsfrie byggepladser.
Regionalsektorens arbejde sigter mod at understøtte mål-
sætningen om et grønt, socialt inkluderende og konkurren-
cedygtigt Norden ved at arbejde for en retfærdig og grøn
omstilling, der ikke øger uligheden mellem land og by, og
som samtidig giver nye erhvervsmuligheder og samarbejder
på tværs af grænserne. Arbejdet fokuserer på at igangsætte
nye forskningsaktiviteter samt etablere tematiske følgegrup-
per med repræsentation fra statslige og lokale myndigheder.
På energiområdet fortsættes det tætte elmarkedssamar-
bejde, og i foråret blev Nordisk Elmarkedsforum afholdt
med deltagelse af de nordiske elmarkedsaktører. I vinteren
2021/2022 blev studiet af nordisk samarbejde om CCS,
CCU og PtX afsluttet. Rapporten fremlægger flere anbefa-
linger til samarbejde på området, og der afholdes en række
opfølgende workshops. Der er igangsat en fælles analyse
af forsyningssikkerhed og energipriser, som kan spille ind i
den aktuelle energisituation.
Nordisk Ministerråd for Social- og Sundhedspolitik
(MR-S)
Styrkelse af pandemiberedskabet og særligt COVID-19
pandemien har indledningsvist været central for arbejdet i
MR-S. Også den nordiske sundhedsberedskabsgruppe (Sval-
bardgruppen) har løbende drøftet COVID-19 situationen
mhp. erfaringsudveksling og videndeling.
I marts 2022 afholdtes ministermøde, som foruden udsatte
unge, blandt andet omhandlede et styrket nordisk sundheds-
beredskab. EU᾽s sundhedskommissær, Stella Kyriakides, var
gæstetaler. Der blev underskrevet en fælles ministererklæ-
ring om sundhedsberedskab og forsyningssikkerhed, som
embedsmandskomiteen nu er gået i gang med at omsætte til
praksis.
I regi af Nordisk Ministerråds vision om Norden som ver-
dens mest bæredygtige og integrerede region, er der i sek-
toren bl.a. blevet iværksat et fællesnordisk samarbejde om
at dele erfaringer om COVID-19 igennem projektet Nordic
Commons, som skal sikre bedre adgang til den store mæng-
de af sundhedsdata, der er i Norden, til brug for forskning
og innovation i tråd med mål 6 i visionens handlingsplan.
Der er inden for sektoren også igangsat to danskledte
projekter med fokus på virksomme indsatser og sociale in-
vesteringer. Det første projekt skal afdække, hvordan de
nordiske lande arbejder med vidensudvikling på social- og
ældreområdet, med mulighed for etablering af et netværk til
fortløbende systematisk videndeling. Det andet projekt skal
bidrage til en systematisk kortlægning af erfaringerne med
sociale investeringer på tværs af Norden. Begge projekter
skal bidrage til opfyldelse af handlingsplanens mål 9, om at
skabe en god, ligestillet og tryg sundhed og velfærd for alle.
Som opfølgning på det Nordiske Topmøde for Civilsam-
fund i efteråret 2021 er der desuden iværksat et nyt projekt
med fokus på at styrke det nordiske civilsamfundssamarbej-
de på socialområdet.
Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-
U)
Materialepakke om Nordens unge i bæredygtige fælles-
skaber og til styrkelse af elevinddragelse i undervisning er
afprøvet og blev lanceret i andet halvår 2022.
Ved puljeudmelding i maj 2022 fik 27 kulturelt, politisk
og socialt orienterede aktiviteter midler. 70 unge deltog i
ungetræning i maj 2022. Her blev bl.a. undervist i metoder
til inkluderende fællesskaber og demokrati. I august 2022
deltog 9 unge i Qooqqut Festival (Nuuk) mhp. at øge unge
nordboeres kendskab til grønlandsk kultur, sprog og historie.
Rapport om hhv. årsager til stigning i psykisk mistrivsel
blandt unge i Norden og lovende praksis i arbejdet med
unge i psykisk mistrivsel på tværs af sundheds- og social-
området er publiceret. Primo 2023 publiceres rapport med
forslag til ny forskning.
Reykjavikdeklarationen (overenskomsten om adgang til
videregående uddannelse i Norden) blev revideret i maj
2022. Hensigten med revisionen var at understrege vigtighe-
den af mobiliteten på uddannelsesområdet. I Norden har vi
siden 1996 anerkendt hinandens uddannelser. Det betyder,
at man kan tage en videregående uddannelse i et nordisk
land og få den anerkendt i de andre nordiske lande. Selv
om ordningen har eksisteret i mange år, var der behov for
at tilpasse Reykjavikdeklarationen for at synliggøre, at den
gensidige anerkendelse af uddannelser, så vidt det er muligt,
4
nu også forventes af være automatisk og uden unødvendige
forsinkelser.
Den reviderede udgave understreger derfor forpligtelsen
til fuld gensidig anerkendelse af uddannelseskvalifikationer
og afskaffelse af mobilitetshindringer på uddannelsesområ-
det. Desuden understreges det, at gensidig tillid og samar-
bejde udgør fundamentet for den automatiske godkendelse
af uddannelseskvalifikationer.
Samarbejdsprogram om integration af flygtninge og ind-
vandrere
På integrationsområdet videreføres samarbejdsprogram-
met om integration af flygtninge og indvandrere, som skal
styrke det nordiske samarbejde med fokus på erfaringsud-
veksling og udvikling af ny viden om effektfulde strategier
på integrationsområdet. Nordisk Ministerråd har ansvaret
for programmet, og Udlændinge- og Integrationsministeriet
deltager i en følgegruppe, der løbende drøfter temaer på
integrationsområdet. Den beskæftigelsesrettede integrations-
indsats og fastholdelse af flygtninge på arbejdsmarkedet vil
fortsat være et centralt tema for samarbejdet.
Derudover er forebyggelse af negativ social kontrol og
æresrelaterede konflikter samt forebyggelse af ekstremis-
me og radikalisering særskilte fokuspunkter i det nordiske
samarbejde mellem de relevante fagministerier. Endeligt ud-
veksles der aktuelt erfaringer om de nordiske landes modta-
gelse af personer, som er fordrevet fra Ukraine.
Samarbejdet på transportområdet
På transportområdet mødes ministrene uformelt til drøftel-
se og koordination af nordiske positioner forud for større
møder, såsom ved EU-ministerrådsmøder og COP-konferen-
cer m.m.
De nordiske lande har en fælles ambition om at blive den
mest bæredygtige og integrerede region i verden. Der pågår
også løbende drøftelser mellem de nordiske transportmini-
stre om, hvordan Norden bedst muligt presser på for den in-
ternationale grønne omstilling af transportsektoren, ligesom
ministrene også har drøftet påvirkning samt håndtering af
større kriser som COVID-19-pandemien.
Grænsehindringer
Arbejdet med grænsehindringer har fået ny fokus, og
regeringen vil også i det videre arbejde prioritere indsat-
sen. Mulighederne i Norden skal udnyttes, så det er lettest
muligt for borgere og virksomheder at have aktiviteter over
grænserne. Grænsehindringsrådets arbejde er blevet styrket,
og en fortsat tæt dialog med sektorerne i Nordisk Minister-
råd og med nationale myndigheder er vigtig. Der arbejdes
med mere generelle og langsigtede elementer som digitali-
sering og anerkendelse af erhvervskompetencer. Pandemien
har rejst særlige problemstillinger. Der er fundet løsninger
på mange mens nogle udestår, og der arbejdes videre med
at begrænse negative konsekvenser af eventuelle grænsere-
striktioner mest muligt i krisesituationer. Samarbejdsmini-
strene og Grænsehindringsrådet er i løbende dialog og mød-
tes senest i Halden i Norge i juni 2022 og vil i samarbejde
med sektorerne og nationale myndigheder søge løsninger
på de identificerede grænsehindringer. Neden for status for
arbejdet med udvalgte grænsehindringer:
Skat, hjemmearbejde og registrering i Sverige
Skatteministeriet og det svenske finansministerium er i
dialog om et eftersyn af Øresundsaftalen samt en lempelse
af de nye svenske registreringsregler, der fra 1. januar 2021
bl.a. pålægger danske arbejdsgivere med svensk hjemmehø-
rende medarbejdere store administrative omkostninger. Fra
både dansk og svensk side er der opmærksomhed på de pro-
blemer, som COVID-19-pandemien har medført for nogle
pendlere i forbindelse med hjemmearbejde. Det er håbet, at
Danmark og Sverige vil kunne lande et resultat, som begge
lande kan være tilfredse med – og som vil kunne medvirke
til at fremme integrationen af arbejdsmarkedet i Øresundsre-
gionen.
Den store knast i forhandlingerne er det svenske forslag
om at udvide hjemmearbejdsreglen og provenuudvekslings-
ordningen for privatansatte i Øresundsaftalen til også at
omfatte offentligt ansatte. En sådan udvidelse vil give Sve-
rige en ekstra årlig overførsel på ca. 220 mio. kr. (2022-ni-
veau). Danmark overfører efter den gældende ordning ca.
770 mio. kr. (netto) årligt til Sverige (2022-niveau).
Det er regeringens holdning, at der ikke er grundlag for at
udvide provenuudvekslingen med offentligt ansatte, da det
beløb, som Danmark allerede overfører til Sverige, reelt bå-
de dækker Sveriges udgifter til privat- og offentligt ansatte
pendlere, der bor i Sverige og arbejder i Danmark. Danmark
er dog villig til at se på en ordning, der dækker bopælslan-
dets mindreprovenu ved at afgive beskatningsretten til de
offentligt ansattes hjemmearbejdsdage.
Hvis det lykkes at nå til enighed om spørgsmålet om
de offentligt ansatte, er det forventningen, at der også kan
opnås enighed om en pandemiparagraf og en bestemmelse,
der lemper de nye svenske registreringsregler for danske
arbejdsgivere med svensk hjemmehørende medarbejdere.
Anerkendelse af erhvervskvalifikationer
Udover ovennævnte revision af Reykjavik-deklarationen
kan også nævnes projektet om anerkendelse af nordiske
erhvervsuddannelser på tværs af de nordiske lande. Det nor-
diske projekt kortlægger, hvem der er ansvarlige for aner-
kendelse af udenlandske erhvervsuddannelser i Norden, og
undersøger, hvordan de enkelte landes myndigheder arbej-
der med anerkendelse af erhvervsuddannelser. Formålet er at
etablere et netværk og styrke samarbejdet om anerkendelse
af erhvervsuddannelser i Norden. Projektet afsluttes med en
rapport ved udgangen af 2022, der også kan danne udgangs-
punkt for evt. politiske drøftelser i de nordiske lande.
Forskelle i byggeregler
Der er nedsat en styregruppe for harmonisering af bygge-
regler for et mere integreret marked for byggeri i Norden
med det formål at fremme det langsigtede arbejde for at
skabe et fælles nordisk byggemarked, eksempelvis gennem
5
samarbejde om harmonisering af de nordiske landes bygge-
regler, hvor det kan være relevant. Styregruppen skal initie-
re og fremme indsatser, der styrker integrerede og grønne
vækstbetingelser for byggebranchen.
Udveksling af statistik
Den grænseregionale statistik i Øresundsregionen har væ-
ret kraftigt udfordret, da det ikke har vist sig muligt længere
at udveksle mikrodata mellem Danmark og Sverige. Datatil-
synet kræver, at mikrodata, der udveksles internationalt, ik-
ke må videregives til tredjemand eller benyttes til andet end
statistiske og forskningsmæssige formål. I Sverige gælder
der en forvaltningspraksis, som benævnes ”almän handling”,
som betyder, at data, der tilgår en offentlig instans som fx
Statistisk Centralbyrå, er et ”offentligt gode”, og at data
derfor kan videregives til andre offentlige myndigheder. Det
har ikke været muligt at opnå en garanti fra SCB for, at
danske mikrodata ikke bliver videregivet eller benyttet til
andet end statistiske eller forskningsmæssige formål.
Der arbejdes på at udarbejde en ny pendlingsstatistik base-
ret på anvendelsen af interne registerdata, hvor mikrodata
ikke udveksles. Om end der kan udarbejdes en ganske på-
lidelig statistik ud fra registerdata, så vil det stadig være
at foretrække, at problemet med udveksling af mikrodata
mellem Danmark og Sverige bliver løst bl.a. for bedre at
kunne sikre kvaliteten og omfanget af den grænseregionale
statistik.
Digitale værktøjer til kommunikation med det offentlige
Et væsentligt indsatsområde for MR-DIGITAL er den
fortsatte implementering af Cross-border Digital Services
Programme (CBDS), hvis rammer blev fastlagt under det
danske formandskab i 2020. Programmet har til formål at
sikre, at borgere og virksomheder får lettere adgang til
grænseoverskridende brug af digitale selvbetjeningsløsnin-
ger. Programmet samler en række samarbejdsprojekter her-
om, herunder særligt NOBID-projektet, som arbejder på,
at det bliver teknisk muligt at anvende elektroniske identi-
teter (eID’er) grænseoverskridende på tværs af Norden og
Baltikum, og som har som målsætning at demonstrere, hvor-
ledes dette kan ske inden for rammerne af EU-lovgivningen
på området. Dette har dog kun vist sig muligt i et begræn-
set omfang som følge af den eksisterende EU-lovgivning,
der stiller begrænsede krav på området. Den eksisterende
EU-lovgivning om eID’er er pt. under revision i EU, og
NOBID-projektet har derfor i 2022 haft et særligt fokus
på at afdække mulighederne og interessen for en tidlig
erfaringsindhentning gennem en pilotimplementering af en
mulig kommende europæisk digital tegnebog, som er stillet
i forslag af Europa-Kommissionen den 3. juni 2021. Derud-
over er der i CBDS-programmet afsat midler til en "Open
Funding Mechanism", som har til formål at støtte digitalise-
ringsinitiativer på tværs af de nordiske og baltiske lande,
særligt målrettet initiativer der understøtter at drive virk-
somhed, at studere og at arbejde på tværs af Norden. En
afdækning af relevante initiativer er for nuværende i gang.
6