Redegørelse afgivet af forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen fg.) den 8. februar 2023

Redegørelse afgivet af forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen fg.) den 8. februar 2023
Redegørelse
om
det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde
(Skriftlig redegørelse)
Redegørelse
1. INTRODUKTION
Denne redegørelse omfatter det nordiske samarbejde på
forsvars- og beredskabsområdet i rammen af henholdsvis
Nordic Defence Cooperation (NORDEFCO), det trilaterale
forsvarssamarbejde med Norge og Sverige, bilaterale samar-
bejdsaftaler, Haga-samarbejdet, samt øvrige nordiske samar-
bejdsfora på beredskabsområdet.
Det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde bidrager
til øget regional sikkerhed, stabilitet i nærområdet og til
missioner og indsatser i internationale krise- og katastro-
feområder. Danmark tillægger et stærkt nordisk forsvars-
og beredskabssamarbejde stor betydning. De nordiske lande
har en fælles historie og fælles værdigrundlag. Samarbejdet
styrkes yderligere med Finland og Sveriges kommende NA-
TO-medlemskab og afskaffelsen af det danske EU forsvars-
forbehold. Den finske og svenske NATO-ansøgning er en
direkte konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine.
2. NORDISK FORSVARSSAMARBEJDE
NORDEFCO prioriteter i 2022
NORDEFCO har som formål at styrke medlemslandenes
nationale forsvar, udforske mulige synergieffekter samt fa-
cilitere fælles løsninger i fred, krise og konflikt. NORDEF-
CO- formandsskabet leder samarbejdet ud fra målene fastsat
i NORDEFCO’s 2025-vision.
Finland og Sveriges beslutning om NATO-medlemskab
vil styrke det nordiske forsvarssamarbejde både politisk og
operativt. De nordiske lande er enige om at opdatere de
grundlæggende dokumenter i NORDEFCO samarbejdet på
den baggrund. Herunder visionen og Memorandum of Un-
derstanding (MoU).
Det norske formandsskab for 2022 havde følgende seks
prioriteter for deres arbejde:
– Styrket operativt samarbejde. Optage de eksisteren-
de to trilaterale samarbejdsaftaler for Nordskandinavien
vedr. Nordkalotten samt Sydskandinavien vedr. Skager-
rak og Østersøen i NORDEFCO-strukturen.
– Total Defence. Styrke det civil-militære samarbejde
gennem dialog med Haga-samarbejdet (jf. afsnit om
Haga på side 6). Samarbejdet mellem NORDEFCO og
Haga har fokus på kemisk, biologisk, radiologisk og
nuklear forsvar (CBRNE) og civile-militære øvelser.
– Militær forsyningssikkerhed. Danmark, Finland, Nor-
ge og Sverige har underskrevet et anneks til aftalen om
nordisk materielsamarbejde, blandt andet med fokus på
samarbejde med strategiske partnere om ammunition.
– Nye teknologier. Styrke nordiske muligheder for at ud-
nytte nye disruptive teknologier (EDT). Samarbejdet har
fokus på rumområdet og satellitkommunikation (SAT-
COM). Der arbejdes på at identificere konkrete samar-
bejdsaspekter.
– Nordisk forsvarsindustrisamarbejde. Afsøge mulighe-
der for at styrke nordisk forsvarsindustrisamarbejde, ba-
seret på nationale strategier og erfaringer fra NORDEF-
CO-formatet.
– Nordisk samarbejde i Den Europæiske Forsvarsfond
(EDF). Bruge etablerede mekanismer for informations-
deling, herunder dele og drøfte nationale erfaringer.
Aktiviteter i Norden i 2022
Ruslands invasion af Ukraine har påvirket det norske
formandsskabs prioritetsområder. Samtidigt har støtten til
Ukraine samt Sverige og Finlands ønske om NATO-med-
lemskab krævet en tættere koordination og dialog i NORD-
EFCO.
Danmark har været vært for donorkonferencen ᾽Copenha-
gen Ukraine Conference᾽ som supplement til allerede etab-
lerede donormekanismer. I den forbindelse har de nordiske
lande lagt vægt på en samlet støtte til Ukraine. Island har
Redegørelse nr. R 3 Folketinget 2022-23 (2. samling)
AG001050
desuden taget lederskab på et minerydningsprojekt i Ukrai-
ne.
De nordiske lande har i forbindelse med den russiske
invasion af Ukraine benyttet sig af NORDEFCO’s krises-
tyringsmekanisme (CCM) for at drøfte situationen. Forud
for den russiske invasion, den 24. februar gennemførtes
jævnlige konsultationer om Ukraine blandt eksperter og
på ministerniveau. Den 24. februar gennemførtes bilaterale
forsvarsministermøder, for at dele synspunkter på situatio-
nen. Efterfølgende har krigen givet anledning til jævnlige
drøftelser.
I optagelsesperioden for Finland og Sveriges medlemskab
af NATO har Danmark tilbudt støtte i form af blandt andet
samtræning og øvelser med begge landes militære enheder.
De nordiske forsvarsministre mødtes den 11. maj 2022
i Kirkenes, Norge, til et NORDEFCO-forsvarsministermø-
de. Landene udsendte efterfølgende en fælles udtalelse, som
understregede ambitionen om et styrket NORDEFCO-sam-
arbejde i lyset af den ændrede sikkerhedssituation. Forsvars-
ministrene tilkendegav således en fortsat forpligtelse til at
se på opdateringen af det nordiske forsvarssamarbejde, både
det operative samarbejde og samarbejdet om et totalforsvar.
Den 24. maj 2022 gennemførte Danmark og USA en
fælles øvelse på Bornholm i rammen af NATO-øvelsen
DEFENDER-Europe 22. Formålet med øvelsen var blandt
andet værtsnationstøtte, men også at vise alliancesolidaritet
i Østersøen og Europa. Repræsentanter fra de nordiske og
baltiske lande besøgte øvelsen. I forlængelse heraf gennem-
førtes et forsvarsministermøde med Sverige og Norge om
den trilaterale hensigtserklæring om styrket samarbejde i
Sydskandinavien. På mødet drøftedes regional sikkerhed
og udvidelsen af Alliancen. Repræsentanter og ministre fra
de nordiske lande vedtog på mødet Bornholm-erklæringen,
som velkommer Finland og Sveriges beslutninger om NA-
TO-medlemskab. Erklæringen gav ligeledes et opdrag til at
revidere NORDEFCO-samarbejdet.
Den svenske forsvarsminister var den 2. september 2022
vært for et nordisk-baltisk forsvarsministermøde på Got-
land. Fokus var på den skærpede sikkerhedssituation i
Østersøregionen. Mødet understregede, at den russiske ad-
færd og provokationer kræver et fortsat styrket militært sam-
arbejde i Norden, herunder i rammen af NATO.
De nordiske forsvarschefer har som følge af den kommen-
de NATO-udvidelse udarbejdet en militær anbefaling til det
politiske niveau om organiseringen af de nordiske lande i
NATO’s militære organisation. Anbefalingen blev præsente-
ret for forsvarsministrene på NORDEFCO-mødet i novem-
ber.
NORDEFCO’s materielsamarbejde
Det nordiske samarbejde på det forsvarsmaterielle områ-
de er under udvikling. De nordiske materieldirektører un-
derskrev i august 2022 implementeringsaftaler for NORD-
EFCO’s samarbejde om forsyningssikkerhed indledningsvis
med fokus på ammunition. Hertil underskrev de fire nordi-
ske lande en kontrakt på Nordisk Uniformssystem (NCU),
som er den første fællesanskaffelse i regi af NORDEF-
CO. Danmark vil modtage de første leverancer af unifor-
mssystemet i 2024.
For at opnå tættere materielfagligt samarbejde og styrke
interoperabilitet, forsyningssikkerhed samt ressourceoptime-
ring, vil man fremadrettet anvende NORDEFCO’s materi-
eldirektørmøder til at koordinere nordiske anskaffelsespla-
ner. Det vurderes, at der er potentiale for at udvide materiel-
samarbejdet yderligere.
Nordic Defence Industry Seminar (NDIS)
Danmark var i 2022 vært for Nordic Defence Industry
Seminar (NDIS) arrangeret af Forsvarsministeriets Materiel-
og Indkøbsstyrelse og Dansk Industri Forsvar og Sikkerhed
i rammen af NORDEFCO. Seminaret inkluderede en konfe-
rence med præsentation af perspektiver på nordisk forsvars-
samarbejde, en materieludstilling samt netværksskabende
aktiviteter. Deltagerne på NDIS var direktører fra de nordi-
ske forsvarsorganisationer, aktører fra forsvarsindustrien og
repræsentanter fra det politiske niveau. ¬¬
Internationalt samarbejde
Internationalt deltager de nordiske lande bl.a. i det britis-
kledede Joint Expeditionary Force (JEF). JEF er et britisk
ledet, multinationalt samarbejde som med kort varsel skal
kunne udsende en udrykningsstyrke til operationer med geo-
grafisk fokus på Østersøområdet, Nordatlanten og det Høje
Nord. JEF er et værdifuldt redskab til regionalt samarbejde
som hovedsageligt er ramme for militært samarbejde, men
også en politisk platform, der bl.a. kan benyttes i situationer,
der komplimenterer NATO’s afskrækkelses- og forsvarspro-
fil.
Eksempelvis blev deployeringen af danske soldater til
NATO’s tilstedeværelse i Estland og Letland i første del af
2022 gennemført, som maritime eskorter gennem Østersøen,
i rammen af JEF. Deployeringen omfattede finsk og svensk
deltagelse på militært niveau.
I forbindelse med Finland og Sveriges beslutninger om
NATO-medlemskab er de nordiske lande gået sammen i
JEF-regi om planlægning og gennemførelse af militære
øvelsesaktiviteter for at demonstrere politisk og militær støt-
te til de to ansøgerlande. I denne forbindelse har danske
kampfly blandt andet deltaget i samtræning med finske kol-
legaer.
I rammen af NATO gennemførte danske kampfly suveræ-
nitetshåndhævelse i luftrummet over Island i efteråret 2022,
ligesom Danmark, Finland, Norge og Sverige alle deltog i
NATO-øvelsen Cold Response i Norge i foråret 2022.
I forbindelse med Finland og Sveriges beslutninger om
NATO-medlemskab er de nordiske lande gået sammen i
JEF-regi om planlægning og gennemførelse af militære
øvelsesaktiviteter for at demonstrere politisk og militær støt-
te til de to ansøgerlande. I denne forbindelse har danske
kampfly blandt andet deltaget i samtræning med finske kol-
legaer.
2
Trilateralt og bilateralt samarbejde
Norge, Sverige og Danmark arbejder videre med imple-
mentering af hensigtserklæringen Statement of Intent on En­
hanced Operational Cooperation, som blev underskrevet i
2021. Hensigtserklæringen udtrykker en fælles ambition om
at udveksle informationer og koordinere øvelser, planer og
operationer i den sydlige del af Skandinavien.
Kongeriget Danmark og Norge har fælles interesser i Ark-
tis og Nordatlanten. De fælles interesseflader har ført til en
tæt dialog i 2022 om styrket overvågning og materielsamar-
bejde. I 2021 underskrev den norske og den danske forsvars-
materieldirektør en aftale om styrket samarbejde.
Den 8. august 2022 mødtes Forsvarsministrene for de tre
lande i Malmø, for at bekræfte den fortsatte vigtighed af
det trilaterale samarbejde. Her var der specielt fokus på
kontrollen med Østersøen og de tilstødende farvande som
en forudsætning for en fælles tryghed. Forsvarsministrene
tilkendegav således nødvendigheden af at påtage sig en sik-
kerhedsbyrde og agere sammen i fred, krise og konflikt.
Der er blandt de nordiske lande enighed om at indarbejde
de to trilaterale aftaler i NORDEFCO, henset til at Norden
vil være samlet i NATO med Finland og Sveriges kommen-
de optagelse.
3. BEREDSKABSSAMARBEJDE
På beredskabsområdet er der en lang tradition for nordisk
samarbejde, som bygger på såvel formelle samarbejdsstruk-
turer som på mere uformelle fora og relationer. Det nordiske
samarbejde supplerer samarbejdet om civilbeskyttelse og
krisestyring i regi af EU og NATO.
Haga-samarbejdet
Haga-samarbejdet er et politisk initieret samarbejde etab-
leret i 2009 på Haga slottet i Sverige. Formålet er at fremme
det nordiske samarbejde om samfundssikkerhed og bered-
skab. Målet er at reducere landenes sårbarheder, forstærke
den fælles responsevne, øge effektiviteten samt opnå større
fælles gennemslagskraft i Europa og i internationale fora.
Haga-samarbejdet skifter årligt formandskab og omfatter
Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Island havde
formandskabet i 2022. Retningen og fokus i Haga-samarbej-
det formuleres i ikke-bindende udviklingsmål. I perioden
2019-2021 omhandlede udviklingsmålene; skov- og natur-
brande, CBRNE samt nødkommunikation. Selvom arbejdet
med udviklingsmålene blev afsluttet i 2021, er emnerne for-
sat en del af fokus for det fortsatte myndighedssamarbejde i
Haga.
De nordiske ministre med ansvar for beredskab besluttede
i december 2021 at arbejde videre med følgende tre nye
Haga-udviklingsmål for perioden 2022-2024; 1) kriseforan-
staltninger efter læring af COVID-19 på beredskabsområdet
2) klimaforandringer 3) værtsnationsstøtte.
Det danske Haga-formandsskab i 2020, havde særligt
fokus på udviklingen af nordisk civilt-militært samarbej-
de, herunder mulighederne for dialog og samarbejde med
NORDEFCO. Samarbejdet med NORDEFCO er fortsat en
prioritet for Haga i 2022 og 2023. Samarbejdet har fokus
på civil- militære øvelser i Norden, CBRNE, udveksling
af samarbejdserfaringer, robusthedsanalyser af de nordiske
lande, samt forskning og udvikling. Samarbejdet mellem
NORDEFCO og Haga er fortsat under udvikling.
På Haga-seminaret i København i september 2022 blev er-
faringerne med kriseforanstaltninger drøftet. Seminaret blev
afholdt af forsvarsministeriet og sammenfattede myndighe-
dernes læring og udvikling af nye krisestyringstiltag på be-
redskabsområdet. Seminaret tog udgangspunkt i nordiske
erfaringer fra COVID-19 pandemien, Afghanistan-evakue-
ringen i 2021 og krigen i Ukraine.
Det islandske formandskab for Haga-samarbejdet i 2022
gennemførte ministermøde i Reykjavik blandet med fo-
kus på udviklingsmålene vedrørende klimaforandringer og
værtsnationsstøtte. Island planlægger gennemførelse af en
skrivebordsøvelse om værtsnationsstøtte i 2023.
Sverige overtog i 2023 Haga-formandskabet og arbejder
videre med de identificerede udviklingsmål.
Nordisk beredskabssamarbejde
Den overordnede målsætning for beredskabssamarbejdet
er at skabe robuste samfund, der kan forebygge og håndtere
ulykker og katastrofer. Samarbejdet søger ligeledes, at kun-
ne yde gensidig assistance mellem de nordiske lande og se
på fælles indsatser til tredjelande i krisesituationer.
Der er løbende kontakt mellem de nordiske myndigheder
og der udveksles viden og erfaringer på baggrund af øvelser
og konkrete hændelser. Desuden gennemføres beredskabs-
faglig metodeudvikling, analyser og udarbejdes vejlednin-
ger. Myndighederne drøfter jævnligt fælles nordiske idéer
og synspunkter forud for møder i internationale fora. Dette
muliggør at de nordiske lande kan tale med en ”fælles nor-
disk stemme”. Det ses eksempelvis i forbindelse med drøf-
telser om udviklingen af EU’s Civilbeskyttelsesmekanisme.
Beredskabsmyndighederne samarbejder desuden om ud-
viklingsmål, som de nordiske beredskabsministre vedta-
ger. Beredskabsstyrelsen havde i 2022 koordinationsansva-
ret for at drive samarbejdet på Haga-udviklingsmål vedrø-
rende CBRNE, som afsluttedes med en fællesnordisk rap-
port med en række anbefalinger til det videre samarbejde.
Formandsskabet for beredskabsmyndighedernes samarbej-
de følger Haga-formandsskabet, og de nordiske landes be-
redskabsdirektører mødes til et årligt ordinært generaldirek-
tørmøde. Sidste møde var i september 2022 i Reykjavik.
Fra marts 2021 til marts 2022 har der været afholdt ekstra-
ordinære jævnlige virtuelle møder mellem beredskabsdirek-
tørerne for at drøfte håndteringen af COVID-19 og eventu-
elle muligheder for at yde bilateral støtte. Tilsvarende har
beredskabsdirektørerne på ekstraordinære virtuelle møder i
foråret 2022 drøftet situationen i Ukraine samt koordination
af støtten til Ukraine og nabolandene.
Nordisk Chefkursus er en årligt tilbagevendende konfe-
rence for nordiske beslutningstagere fra nationale og lokale
myndigheder, civilsamfund og forskere. Beredskabsstyrel-
sen arrangerede og gennemførte den seneste konference i
3
december 2021 under overskriften ”Klimarobusthed i Nor-
den”. I konferencen deltog tillige forskere, journalister, po-
litikere og forskellige relevante myndigheder. Chefkurset i
2022 blev afholdt i Island.
RescEU er en fælles europæisk overbygning på de natio-
nale beredskaber i form af en reservestyrke af beredskabska-
paciteter til håndtering af skovbrande samt katastrofemedi-
cinske- og CBRNE-hændelser. De nordiske lande afholder
løbende møder om CBRNE-samarbejdet i både nordisk og
EU-kontekst. På møderne drøftes blandt andet kapacitetsbe-
hov, ny teknologi og nye samarbejdsmuligheder indenfor
CBRNE-området.
Nordisk redningsoverenskomst (NORDRED) er en ram-
me for samarbejde mellem de nordiske landes redningsbe-
redskaber, der trådte i kraft i 1989 mellem Danmark og
Norge. Finland og Sverige tilsluttede sig i 1992 og Island
i 2001. Rammeaftalen har til formål at understøtte gensidig
assistance i forbindelse med ulykker i fredstid. Aktiviteterne
i dette samarbejde har været begrænsede i de senere år.
Forebyggelse, krisestyring, beredskab og udvikling
På brandforebyggelsesområdet deltager Beredskabsstyrel-
sen i følgende fire nordiske fora:
1) Nordisk brandforebyggelsesforum samler årligt bered-
skabsmyndighederne i Norden. På møderne udveksles
viden, erfaring og praksis vedrørende taktisk og teknisk
brandforebyggelse. Der er blandt andre fokus på at ned-
bringe antallet af branddøde, tilskadekomst og omkost-
ninger som følge af brand.
2) Nordisk samarbejdskomité for offentligt tilsyn med
brandfarlige og eksplosive varer (Nordex) er et samar-
bejds- forum for nordiske myndigheder på styrelsesni-
veau. Myndighedernes fokus er i høj grad på den fore-
byggende lovgivning.
3) Nordisk komité for samordning af sikkerhedsspørgsmål
vedrørende eksplosionsfarlige områder (NKS-ATEX) er
et uformelt samarbejdsforum for nordiske myndigheder
på styrelsesniveau. Komiteens fokus er EU’s ATEX-di-
rektiver om eksplosionsfarlige områder.
4) Nordiske møder om transport af farligt gods er ligeledes
et uformelt samarbejdsforum for de nordiske myndighe-
der på styrelsesniveau.
På krisekommunikationsområdet afholdes konferencer
om krisekommunikation hvert andet år, senest virtuelt i
2021. Risiko- og krisekommunikation ved nukleare ulykker
og om strålingssikkerhed koordineres løbende og ved halv-
årlige møder i regi af Nordic Working Group on Public
Communication. I forbindelse med at alle EU-lande skulle
indføre Mobilbaseret Varsling i 2022, er der jævnlig erfa-
ringsudveksling mellem de nordiske lande.
På krisestyrings- og beredskabsplanlægningsområdet ud-
veksler de nordiske beredskabsmyndigheder viden og erfa-
ringer blandt andet i analytikernetværket Nordic Forum for
National Risk Assessments and Strategic Foresight Analys-
is. Der udvikles et nyt kommissorium for forummet, som
mødes to gange årligt.
På krisestyrings- og beredskabsplanlægningsområdet ud-
veksler de nordiske beredskabsmyndigheder viden og erfa-
ringer blandt andet i analytikernetværket Nordic Forum for
National Risk Assessments and Strategic Foresight Analys-
is. Danmark var i december 2022 vært for ekspertnetværkets
første fysiske møde siden 2019. Hovedemnet var erfarings-
udveksling om det løbende arbejde med landenes nationale
risikobilleder. Det næste møde holdes i 2023 i Norge.
På statistik- og analyseområdet drøfter beredskabsmyn-
digheder fra Sverige, Norge, Finland, Estland, Litauen
og Danmark, i regi af NORDSTAT, emner af fælles rele-
vans. Det kan være fælles holdninger til definition og op-
gørelse af branddøde og bygningsbrande for at sikre sam-
menlignelig statistik på tværs af landene. Endvidere drøftes
analyse- og registreringspraksis for at tilvejebringe et bredt
og nuanceret vidensgrundlag for Redningsberedskabet. Det
kan være særlige temaområder som skovbrand og grøn ener-
gi. I 2021 og 2022 er dialogen styrket med henblik på at
udveksle viden om de beredskabsmæssige konsekvenser af
grønne energiformer.
I rammen af NordForsk deltager Beredskabsstyrelsen i
programkomiteen for forskningsområdet ’Samfundssikker-
hed’, hvor de nordiske forskningsprojekter aktuelt har fokus
på klima, beredskab i små lokalsamfund og samfundssikker-
hed efter COVID-19.
De nordiske lande bidrager til internationale indsatser
blandt andet koordineret via International Humanitarian
Partnership (IHP). IHP-samarbejdet bygger på et netværk
mellem beredskabsmyndighederne, blandt andet i Sverige,
Norge, Finland og Danmark. De var særdeles aktive i 2021,
herunder med bidrag til nødhjælpsmissionen i Sudan. I IHP
samarbejdet i 2022 var man i en koordinerings- og planlæg-
ningsfase af fremtidige missioner. I den forbindelse blev
der samlet viden og erfaringer fra missionerne i 2021. IHP
samarbejdet er fortsat et stort fokus område for det danske
beredskab.
I dag eksisterer et omfattende nordisk samarbejde in-
den for det nukleare ekspertberedskab. Danmark havde
formandsskabet for Nordic Emergency Preparedness i
2020-2021. I den periode var der fokus på at opdatere
nordiske retningslinjer for beskyttelsesforanstaltninger ved
radiologiske og nukleare ulykker. Danmark deltager fortsat
i Nordisk Kerne-Sikkerhedsforskning (NKS), og der blev i
samarbejde med nordiske kollegaer i 2021 gennemført fem
udviklingsprojekter inden for nukleart beredskab.
Inden for det kemiske ekspertberedskab deles viden og
kompetencer i tæt samarbejde med de andre nordiske lande
for at sikre robuste beredskaber både nationalt og internatio-
nalt.
4. NORDISK HJEMMEVÆRNSSAMARBEJDE
Hjemmeværnet har i over 50 år deltaget i samarbejdet om
udvikling af det frivillige Hjemmeværn i Danmark, Norge
og Sverige. Cheferne for de tre landes hjemmeværn mødes
årligt til konferencen SKANDIA. Konferencen omhandler
emner af fælles relevans for de frivillige forsvarsorganisatio-
4
ner i Norden såsom; kapaciteter og organisering, optimering
af uddannelse og træning, samt rekruttering og fastholdelse
af frivillige soldater. Under det danske værtsskab i 2021
var hovedtemaerne hybride trusler og beskyttelse af kritisk
infrastruktur.
Sverige var vært for SKANDIA i 2022. Fokus var per-
spektiverne for svensk Hjemmeværn ved kommende svensk
NATO-medlemskab, krigen i Ukraine og nye samarbejds-
områder for landenes Hjemmeværn, herunder værtsnations-
støtte og hybride trusler. Ændringerne i samarbejdet som
følge af kommende svensk NATO-medlemskab er endnu
ikke afdækket.
Landenes frivillige enheder har en lang tradition med
udvekslingsbesøg. Dette bidrager til videndeling og giver
desuden mulighed for deltagelse i enhedernes uddannelses-,
øvelses- og skydeaktiviteter. Landenes hjemmeværnsskoler
samarbejder gennem SAMSKANDIA om udvikling af spe-
cialkurser, udveksling af elever, fælles nordisk chefkursus
samt nyttiggørelse af skolernes erfaring med simulation og
elektronisk læring.
SKANDIA og SAMSKANDIA bidrager til ressourceopti-
mering på uddannelsesområdet, erfaringsudveksling samt til
udvikling og fornyelse af uddannelses- og kursusvirksom-
hed. Samarbejdet afdækker fælles udfordringer og anvendes
til at dele erfaringer fra frivillige forsvarsorganisationer i
en nordisk kontekst. Selve samarbejdet og aktiv deltagelse
prioriteres højt af Hjemmeværnet.
5. PERSPEKTIVERING
Sikkerhedssituationen i Norden har ændret sig i lyset af
Ruslands invasion af Ukraine. Trusselsbilledet er forandret
og Finland og Sveriges historiske beslutninger om NATO-
medlemsskab og Danmarks beslutning om at deltage i EU-
forsvarssamarbejdet både ændrer og styrkes forsvarssamar-
bejdet i Norden. Forudsætningen for en stærk nordisk stem-
me på det forsvars- og sikkerhedspolitiske område er skabt.
På beredskabsområdet har de fælles udfordringer som
følge af COVID-19 ligeledes givet anledning til et endnu
tættere samarbejde.
Samlet set deler de nordiske lande et fælles trusselsbillede
og fælles udfordringer. Disse håndteres derfor også bedst
i fællesskab, der hvor det er muligt. Det fælles nordiske
værdigrundlag vil danne baggrund for et historisk stærkt for-
svars- og beredskabssamarbejde. På sigt vil vi arbejde for en
tættere koordination af træning, øvelser og planer. Sammen
skal vi i højere grad overvåge og håndtere udfordringerne i
vores region og i fællesskab med vores allierede og partnere
i NATO og EU.
5