Redegørelse afgivet af udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen) den 8. februar 2023

Redegørelse afgivet af udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen) den 8. februar 2023
Redegørelse
om
Udviklingen i EU-samarbejdet 2022
(Skriftlig redegørelse)
Indledning
2022 blev et skelsættende år. Den russiske angrebskrig
i Ukraine har udfordret den internationale regelbaserede
orden og stillet krav til EU om at træde i karakter som
geopolitisk aktør. Krigen skabte en akut energikrise og for-
stærkede den generelle forsyningskrise, bl.a. på fødevarer og
essentielle komponenter som mikrochips. Det har pustet til
inflationen og udhuler fortsat europæernes købekraft.
EU har på lange stræk formået at stå sammen igennem
kriserne. Mest tydeligt i solidariteten med Ukraine, hvor EU
for første gang har finansieret våben til et lands forsvar af
eget territorium samt i de historisk hårde sanktioner mod
Rusland. I kølvandet på Ruslands invasion besluttede et
overvældende flertal af danskerne, at Danmark skulle del-
tage fuldt ud i EU’s samarbejde om sikkerhed og forsvar
gennem afskaffelse af EU-forsvarsforbeholdet. I håndterin-
gen af energi- og fødevarekrisen har medlemsstaterne også
arbejdet tæt sammen for at håndtere de fælles udfordringer.
Samtidig med Ruslands angrebskrig i Ukraine, energipris-
stigningerne og inflationen i øvrigt har præget EU-samarbej-
det, har der været betydelig fremdrift i lovgivningsarbejdet i
EU, ikke mindst på den grønne og digitale omstilling.
Da formatet for redegørelsen ikke tillader en gennemgang
af alle hjørner af det seneste år i EU, er fokus lagt på
den overordnede udvikling i EU-samarbejdet for 2022. Re-
degørelsen tager afsæt i krigen i Ukraine og de afledte
konsekvenser heraf i form af energikrisen og koblingen til
den grønne omstilling. Herefter beskrives den overordnede
økonomiske udvikling i EU, herunder i lyset af krigens kon-
sekvenser for inflation og købekraft, samt hvordan bl.a. geo-
politikkens genkomst stiller nye krav til det indre marked
samt industri- og handelspolitikken. Efterfølgende gennem-
gås udviklingen ift. EU’s udvidelse, sikkerhed og forsvar
samt EU’s eksterne relationer, herunder inden for migration
og udviklingspolitik. Til slut gøres status for arbejdet med
at fremme de grundlæggende værdier og retsstaten samt op-
følgningsprocessen vedrørende Konferencen om EU’s frem-
tid.
Krigen i Ukraine
Den russiske angrebskrig mod Ukraine har udfordret den
internationale regelbaserede orden og stillet krav til EU om
at træde i karakter som geopolitisk aktør. EU har i tæt parløb
med USA og andre NATO-allierede ført an i reaktionen mod
Rusland, ikke mindst i forhold til indførelsen af omfattende
og hårde sanktioner, men også gennem en aktiv indsats
for at isolere Rusland i internationale organisationer. EU’s
medlemsstater har ydet finansiel støtte på i alt 7,2 mia.
EUR, og er i december 2022 blevet enige om op til yderlige-
re 18 mia. EUR i makrofinansiel støtte i 2023. Derudover
er det blevet besluttet, at Den Europæiske Fredsfacilitet
skal refundere udgifter til donationer af militært materiel til
Ukraines væbnede styrker for indtil videre 3,1 mia. EUR til
EU’s medlemsstater.
Rådet har vedtaget ni sanktionspakker mod Rusland
siden februar 2022. Overordnet har sanktionerne omfattet
begrænsninger ift. bank-, service-, investerings- og finans-
sektoren; omfattende import- og eksportforbud, herunder på
kul og olie; forbud mod russisk overflyvning, vejgodstrans-
port og havneanløb i EU; suspension af medielicensen for ni
russiske propagandamedier; forbud mod at EU-borgere kan
sidde i bestyrelser i visse russiske virksomheder og organi-
sationer samt individuel sanktionsdesignering af et historisk
stort antal individer og enheder, herunder præsident Putin og
udenrigsminister Lavrov. Herudover har EU suspenderet sin
visumfaciliteringsaftale med Rusland og deltaget i vedtagel-
sen af et globalt prisloft på russisk olie i regi af G7.
Kommissionen arbejder inden for rammerne af G7+ for
at etablere en genopbygningsplatform for Ukraine. Plat-
formen skal efter planen forestå den primære strategiske
styring med genopbygningsindsatsen og samle alle relevan-
te aktører herunder medlemsstater, tredjelande, de store ud-
Redegørelse nr. R 6 Folketinget 2022-23 (2. samling)
AS002114
viklingsbanker og internationale organisationer. Genopbyg-
ningsarbejdet skal følge en ’build back better’-logik, hvor
investeringer og reformer går hånd i hånd med fokus på
især retsstatsprincipper, antikorruption samt grøn og digital
omstilling. Målet er et stærkere og mere modstandsdygtigt
Ukraine, der nærmer sig EU’s fælles værdier og standarder.
På det humanitære område har EU været en af de tone-
angivende aktører i håndteringen af krigen i Ukraine. EU
var hurtig til at reagere gennem den europæiske civilbeskyt-
telsesmekanisme, som har startet den største operation i
EU’s historie. Ifølge EU᾽s egne opgørelser er der per 17.
januar 2023 leveret 78.000 tons forsyninger, lægemidler og
udstyr for en anslået værdi af 425 mio. EUR. Derudover har
EU’s humanitære afdeling placeret sig som en af de største
donorer. Siden krigens start er der givet tilsagn om støtte til
humanitære indsatser for i alt 523 mio. EUR møntet på bl.a.
at adressere genhusningsbehov for de mange fordrevne, for-
drivelsesudfordringer og brede beskyttelsesindsatser. EU᾽s
støtteindsatser i Ukraine har også medført overførsel af mid-
ler til de omkringliggende lande for at aflaste de humanitære
behov.
Energikrisen
Ruslands aggression mod Ukraine har store afledte kon-
sekvenser og har bl.a. påvirket EU’s energimarkeder. Sær-
ligt forbrugerne i EU er ramt af markante prisstigninger
på gas og el. Energimarkederne og energiforsyning er sam-
menhængende og under fælles regulering i EU. Solidaritet,
samarbejde og fælles indsats i EU er derfor afgørende for
at håndtere energiforsyningskrisen. I maj 2022 fremsat-
te Kommissionen REPowerEU-planen med det formål at
mindske EU’s afhængighed af gasimport fra Rusland bl.a.
gennem diversificering af energiforsyningen og besparelser
på gasforbruget på kort sigt. Samtidig skal en accelereret
grøn energiomstilling fjerne importafhængigheden af russisk
fossil energi på længere sigt.
Med hastigt stigende gaspriser og et muligt stop for rus-
sisk gas fra Nord Stream I, besluttede Rådet i juli 2022
at indføre et forstærket og solidarisk beredskab i forhold
til gasforsyningen i EU. Efterfølgende er medlemsstaterne
blevet enige om en række yderligere nødinterventioner
på energiområdet for at reducere import af russisk fossil
energi, håndtere de høje energipriser og skabe forsyningssik-
kerhed frem mod de kommende vintre.
Nødtiltagene er midlertidige med en varighed på et år. De
omfatter en bred vifte af indsatser, herunder: reduktionsmål
på el- og gasforbruget; loft over energiproducenters profitter
og solidaritetsbidrag der kan omsættes til energipriskompen-
sation til borgere og virksomheder; fyldningsmål for EU’s
gaslagre, herunder fælles gasindkøb, solidaritet ift. forsy-
ning af gas på tværs af grænserne og pålidelige prisbench-
marks; hurtigere godkendelsesprocedurer for vedvarende
energiprojekter og indførsel af en markedskorrektionsmeka-
nisme på det toneangivende prisindeks for gasmarkedet i
EU.
I løbet af efteråret 2022 sås et fald i el- og gasforbruget i
størstedelen af EU-landene. Det vurderes, at varmt vejr og
høje energipriser, men også energibesparelsestiltag og mål-
rettede kampagner, lå til grund for nedgangen i forbruget.
Også fødevareområdet har været ramt af krigen i Ukra-
ine og Ruslands blokering af ukrainske havne. Det har gi-
vet voldsomt højere fødevarepriser, som rammer i forvejen
sårbare lande i Afrika og Mellemøsten særlig hårdt. I juni
2022 vedtog Rådet konklusioner, der udstikker en samlet
EU-indsats til at afhjælpe den akutte fødevarekrise i en ræk-
ke særligt udsatte lande og samtidig understøtte en langsig-
tet og grundlæggende omlægning til bæredygtige og mere
robuste fødevaresystemer. EU’s indsats sker i samarbejde
og tæt koordination med internationale partnere og multila-
terale aktører. Parallelt med den internationale kornaftale
om udsejling af korn fra ukrainske havne i Sortehavet har
EU igangsat det såkaldte Solidarity Lanes-program for at
få ukrainsk korn ud med lastbil- og togtransport gennem
Ukraines EU-nabolande.
Den grønne omstilling
I 2021 præsenterede Kommissionen lovgivningspakken
’Fit for 55’ for grøn omstilling. Pakken omfatter en lang
række tiltag inden for bl.a. vedvarende energi, energieffek-
tivitet, transport og CO2-kvotehandelssystem m.m. Initiati-
verne skal samlet set sikre, at medlemsstaterne kan leve op
til EU’s klimamål for reduktion af drivhusgasudledninger på
mindst 55 pct. i 2030 på vejen mod klimaneutralitet i senest
2050.
Allerede i første halvår af 2022 blev der opnået enighed
i Rådet om langt størstedelen af pakkens forslag, og i an-
det halvår blev der indledt trilogforhandlinger med Europa-
Parlamentet. Forhandlingerne af pakken har været vanskeli-
ge. Mærkbare klimaforandringer og sommerens voldsomme
tørke på tværs af Europa samt konsekvenserne af det russi-
ske angreb på Ukraine understreger på den ene side behovet
for at accelerere den grønne omstilling og sikre uafhængig-
hed af russisk energi. På den anden side har hastigt stigende
energipriser allerede fra efteråret 2021 været udfordrende
i forhold til at fastholde klimaambitionerne i pakken, hvor
medlemsstaterne blev enige om hele fem nødtiltag for at
adressere energikrisen i andet halvår af 2022.
Samlet set lykkedes det at sætte ambitiøse danske aftryk
på forhandlingerne af pakken, så den fortsat forventes at op-
fylde EU’s klimamål på mindst 55 pct. reduktion i 2030. Et
vigtigt skridt i en ambitiøs retning er udvidelsen af kvote-
handelssystemet med vejtransport og bygninger, som der-
ved bidrager under kvotereguleringen til omkostningseffek-
tive CO2-reduktioner. Pakken skærper desuden målsætnin-
gerne for vedvarende energi og energieffektiviseringer.
Fit for 55-pakken er et stærkt signal fra EU, der sam-
men med EU’s ambitiøse klimamålsætninger lægger pres
på andre lande til at følge EU’s eksempel og gennem kon-
krete instrumenter og handling øge deres bidrag til Parisaf-
talen. Derved bidrager Fit for 55 til, at EU går foran i
klimaforhandlingerne, herunder på den seneste COP27,
der blev afholdt i Egypten i 2022. Grøn energiomstilling
i EU’s eksterne relationer for at understøtte tredjelandes
2
bidrag til Parisaftalen og styrke deres forsyningssikkerhed
prioriteres også højt. I REPowerEU-planen understreges ud-
bygning af vedvarende energi, energieffektivisering og ener-
gibesparelser som et led i grøn energitransition i EU’s part-
nerlande. Samtidig er klima og grøn omstilling et betydeligt
element i EU’s Global Gateway-initiativ, der sigter på at
mobilisere globale investeringer og styrke EU’s udviklings-
indsatser og globale aftryk inden for energi, transport og
digital infrastruktur.
Et andet grønt tiltag er Kommissionens forslag til en af-
skovningsforordning, som blev fremsat i november 2021. I
december 2022 indgik Europa-Parlamentet og Rådet en po-
litisk aftale om bekæmpelse af global skovrydning og skov-
forringelse. Når lovgivningen træder i kraft, vil den nye
forordning sikre, at en række vigtige varer, der markedsføres
i EU, ikke længere bidrager til skovrydning og skovforrin-
gelse i EU og resten af verden.
Cirkulær økonomi er som led i EU’s grønne pagt fort-
sat højt prioriteret i EU, herunder batteriforordningen, som
fortsat forhandles samt den igangværende gennemgang af
affaldstransportforordningen.
EU’s økonomiske og finansielle politik
Ruslands invasion af Ukraine og dens følgevirkninger in-
debærer store omkostninger for verdensøkonomien og euro-
pæisk økonomi med høj inflation og mere afdæmpede
vækstudsigter til følge. Med den fortsatte krig i Ukraine,
afmatningen af USA’s økonomi samt fortsatte COVID-19-
konsekvenser skønner Kommissionen i sin seneste prognose
fra november 2022 økonomisk vækst i EU i hhv. 2022 og
2023 på 3,3 pct. og 0,3 pct. og en inflation i EU på 9,3 pct.
og 7,0 pct.
For at håndtere inflationen har Den Europæiske Central-
bank påbegyndt stramninger af pengepolitikken, herunder
renteforhøjelser. Flere EU-lande har samtidigt lanceret nati-
onale støttetiltag for at afbøde effekterne af inflationen og de
stigende energipriser, ligesom der blev vedtaget flere fæl-
les tiltag på EU-niveau, herunder at EU-landene kan udvide
deres genopretningsplaner med tiltag, der bidrager til udfas-
ning af russisk fossil energi. Herudover er implementeringen
af EU’s genopretningsinstrument på 750 mia. EUR fortsat
i 2022. Alle EU-landenes genopretningsplaner er godkendt
i Rådet. Rådet ventes i 2023 at skulle vedtage rådskonklu-
sioner om opdaterede genopretningsplaner. Regeringen har
i godkendelsesprocessen bl.a. fokus på at sikre bidrag til
den grønne omstilling i planerne samt på overholdelse af
retsstatsprincippet. I tillæg til genopretningsinstrumentet har
lande fortsat kunne anmode om lån under SURE for sam-
let op til 100 mia. EUR for at beskytte arbejdstagere og
selvstændige mod afskedigelse og tab af indkomst i lyset af
COVID-19-krisen. Der kunne under SURE tildeles lån frem
til udgangen af 2022. Med henvisning til den økonomiske
usikkerhed har Kommissionen truffet beslutning om fortsat
ikke at anvende de finanspolitiske regler og holde Stabili-
tets- og Vækstpagtens ’generelle undtagelsesklausul’ aktiv
i 2023, hvilket giver mulighed for fleksibilitet i vurderinger
af landenes finanspolitik. Undtagelsesklausulen har været
aktiv siden 2020. Kommissionen kom i november 2022
med et udspil til en reform af EU’s finanspolitiske regler,
herunder Stabilitets- og Vækstpagten, der var genstand for
indledende drøftelser i 2022 og ventes at blive et stort tema i
2023.
Der forventes i 2023 fortsat fokus på de økonomiske
konsekvenser afledt af Ruslands invasion af Ukraine, som
forventes at stille store krav til den økonomiske politik i
EU og medlemsstaterne. Det gælder særligt håndteringen
af inflationen og behovet for akut støtte til Ukraine og til
langsigtet genopbygning af landet. Der vil også være et
stort investeringsbehov i den grønne omstilling og forsvar i
EU samtidig med, at der vil være opmærksomhed på gælds-
niveauerne i EU-landene, som i flere lande er høje. På
det finansielle område nåede Rådet i 2022 til enighed om
Kommissionens forslag om kapitalkrav til kreditinstitutter,
som bl.a. implementerer Basel III-anbefalingerne, hvor
trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet nu udestår. Rå-
det nåede på skatteområdet til enighed om en aftale om at
gennemføre OECD-aftalens spor 2 om en global effektiv
minimumsbeskatning af selskaber.
EU’s indre marked, industripolitik samt den digitale
dagsorden
Den stigende geopolitiske rivalisering mellem USA og
Kina samt forsyningsproblemer i forbindelse med CO-
VID-19 og krigen i Ukraine har styrket opmærksomheden
på EU’s industripolitik, som ses som et centralt værktøj
til at nedbringe EU’s kritiske importafhængigheder og sikre
EU’s åbne strategiske autonomi – også i forhold til mor-
gendagens teknologier. Kommissionen har på den baggrund
lanceret to forslag, Chips Act (februar 2022) og indre mar-
keds kriseinstrumentet Single Market Emergency Instrument
(september 2022). Kommissionen ventes desuden i marts
2023 at fremsætte det såkaldte Critical Raw Materials
Act til nedbringelse af EU’s afhængigheder af kritiske rå-
stoffer. Derudover ventes i starten af 2023 flere konkrete
udspil på det industripolitiske område, der skal gøre EU
mere strategisk autonom i en ændret geopolitisk virkelighed,
hvor visse forsyningskæder og kritiske afhængigheder har
gjort EU sårbar – økonomisk såvel som (sikkerheds)politisk.
I det forgangne år har der også været fokus på at frem-
skynde forhandlinger af retsakter, der skal bidrage til at sik-
re bæredygtighed hos forbrugere og selskaber. Det gæl-
der bl.a. forslaget om bæredygtighedsrapportering (CSRD),
forslaget om virksomheders due diligence for bæredygtig-
hed (CSDDD), forslaget om forbud mod tvangsarbejde,
styrkelse af forbrugerne i den grønne omstilling (ECGT),
produktsikkerhedsforordningen (GPSR) og Ecodesign-for-
ordningen.
I 2022 tog EU et stort skridt i retning af den digitale
omstilling med vedtagelsen af Digital Services Act (DSA),
som har til formål at regulere digitale platforme og online
markedspladser ikke mindst til gavn for forbrugerne, og Di-
gital Market Act (DMA), der skal sikre fair konkurrencevil-
kår på de digitale markeder. Prioriteterne under det digitale
indre marked er nu at sikre fremdrift i forhandlinger af
3
bl.a. forslagene til forordning om kunstig intelligens, Data
Act og en europæisk digital identitet eIDAS/EUeID. Som
værdipolitisk ramme for Det Digitale Årti forhandles blandt
andet Erklæring om Digitale Rettigheder og Principper.
EU’s sociale dagsorden
På det sociale område har direktivet om passende mind-
stelønninger været i fokus. I regeringsgrundlaget fremgår
det, at regeringen vil anlægge et annullationssøgsmål ved
EU-Domstolen om direktivet. Stævning i sagen blev indle-
veret den 18. januar 2023. Herudover er Europa-Parlamen-
tet, Kommissionen og Rådet nået til enighed om en kompro-
mistekst om direktivet om bindende løngennemsigtigheds-
tiltag. Der udestår en formel vedtagelse af kompromistek-
sten. Forhandlingerne om forslagene vedrørende bedre be-
skyttelse af arbejdstagere mod asbest og om bedre vilkår for
platformsarbejde fortsætter under svensk formandskab.
EU’s handelspolitik
Geopolitikkens genkomst har også på det handelspolitiske
område stillet krav om en mere robust og strategisk til-
gang med vægt på at sikre EU’s modstandskraft gennem
diversifikation af forsyningskæder samt generel beskyttelse
af egne økonomiske interesser og imødegåelse af misbrug af
EU’s traditionelle åbenhed. Det betyder blandt andet et øget
fokus på indgåelse af handels- og økonomiske aftaler med
lande, der deler EU’s værdier og interesser samt udvikling af
nye handelsinstrumenter, herunder forhandlingerne om det
såkaldte anti-coercion-instrument, der skal beskytte EU og
medlemsstaternes interesser ved at gøre EU i stand til at
reagere på tredjelandes økonomiske tvang.
Udviklingen af det transatlantiske handelspolitiske sam-
arbejde udgør fortsat en central prioritet for EU og under-
støttes af samarbejdet i det transatlantiske handels- og tek-
nologiråd (TTC), der afholdt sit andet og tredje højniveaus-
møde i henholdsvis Paris og Washington i 2022. Håndterin-
gen af Rusland, herunder samarbejdet om eksportkontrol,
og et styrket sikkerhedspolitisk aspekt i handelspolitikken
udgjorde et centralt tema. Vedtagelsen af den amerikanske
klima-lovpakke ’Inflation Reduction Act’ i august 2022,
som er godt nyt for global klimahandling, udgør en potentiel
udfordring for EU’s konkurrenceevne. Der arbejdes på en
forhandlet løsning mellem EU og USA. Sagen har samtidig
medført et fornyet fokus på at sikre en mere robust handels-
og industripolitik.
Kina vedbliver med at have betydelig kommerciel og
økonomisk betydning for EU. Mange europæiske virksom-
heder er imidlertid udfordret af ulige konkurrence- og mar-
kedsvilkår, hvorfor det er en vigtig handelspolitisk prioritet
for EU at udvikle den økonomiske relation til Kina på en
måde, der sikrer en højere grad af fairness, balance og regel-
fasthed i samarbejdet, også med hjælp af autonome instru-
menter hvor nødvendigt. Kommissionen har på højt niveau
rejst bekymringer om Kinas økonomiske tvang mod Litau-
en. Hertil kommer det stadig styrkede fokus på at mindske
sårbarheder og kritiske afhængigheder af Kina.
På det multilaterale område spillede EU en aktiv og kon-
struktiv rolle i forløbet frem mod og under WTOs 12. mini-
sterkonference (MC12) i Genève i juni 2022, der sikrede
opbakning til en mindre pakke og dermed viste, at WTO
formåede at levere i en krisetid trods et meget vanskeligt
forhandlingsklima de sidste mange år. Der blev blandt andet
indgået en delaftale om fiskerisubsidier, truffet afgørelse om
intellektuelle ejendomsrettigheder og COVID-19-vacciner
(TRIPS waiver) samt lagt spor for forhandlingerne frem
mod den næste ministerkonference i Abu Dhabi i 2024 –
med vægt på reform af WTO-systemet og med EU som en
af de drivende kræfter i arbejdet for bæredygtighed og grøn
omstilling.
Bæredygtighed udgør fortsat en stor prioritet i EU’s bila-
terale handelsaftaler. Kommissionen offentliggjorde i juni
2022 en meddelelse om den fremadrettede tilgang til bære-
dygtighed i handelsaftaler. Den nye tilgang er afspejlet i den
nyligt færdigforhandlede handelsaftale med New Zealand,
der sætter den hidtil mest ambitiøse standard for bæredyg-
tighed i handelsaftaler. Aftalen er endnu ikke forelagt Rådet
til godkendelse. Det samme gælder den opdaterede handels-
aftale med Chile fra december 2022, der lægger op til en
styrkelse af bæredygtighedsforpligtelser.
EU’s udvidelse
Ruslands invasion af Ukraine har haft vidtrækkende følger
i forhold til EU’s udvidelsespolitik. Kort efter invasionen
ansøgte Ukraine, fulgt af Moldova og Georgien, om med-
lemskab af EU. Kommissionen behandlede de tre landes
ansøgninger på rekordtid, og Det Europæiske Råd beslutte-
de den 23.-24. juni at tildele Ukraine og Moldova kandidat-
status, mens Georgien blev tildelt et europæisk perspektiv
med udsigt til kandidatstatus, når en række betingelser er
opfyldt. I juli blev der endvidere afholdt regeringskonferen-
cer, der markerer den formelle indledning af optagelsesfor-
handlinger med Albanien og Nordmakedonien. I december
besluttedes det at give Bosnien-Hercegovina kandidatsta-
tus. I den aktuelle geopolitiske situation har EU en stærk
interesse i at styrke forholdet til Vestbalkan, hvor lande
som Rusland, Kina, Golfstaterne og Tyrkiet fortsat er aktive
gennem blandt andet investeringer i strategisk infrastruktur.
Sikkerhed og forsvar
Med 66,9 pct. for afskaffelse af EU-forsvarsforbeholdet
ved folkeafstemningen den 1. juni 2022 tiltrådte Danmark
EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde den
1. juli 2022. Danmark deltager nu fuldt ud i samarbejdet og
kan gøre vores indflydelse gældende.
Regeringen arbejder for at blive medlem af Det Europæ-
iske Forsvarsagentur (EDA) samt deltage i Det Perma-
nente Strukturerede Samarbejde (PESCO) på forsvars-
området. Derved kan Danmark deltage i udviklingen af nye
forsvarskapaciteter gennem PESCO-samarbejdets projekter
samt påvirke udviklingen af EU-samarbejde om forsvarsma-
teriel, teknologi og forskning i regi af EDA. Deltagelsen i
EDA og PESCO vil samtidig øge mulighederne for hjemtag
fra Den Europæiske Forsvarsfond (EDF).
4
Danmark har ligeledes mulighed for at deltage i EU’s
militære missioner og operationer samt i beslutninger om
etablering af nye. To nye militære EU-missioner blev etab-
leret i 2022. Den militære EU-træningsmission til støtte
for Ukraine (EUMAM Ukraine) begyndte at operere fra
den 2. december 2022. Missionen samler og koordinerer
EU-medlemsstaternes træningsaktiviteter til støtte for Ukra-
ine. Den 12. december 2022 blev en ny militær EU-part-
nermission i Niger (EUMPM Niger) etableret. Missionen
vil have fokus på kapacitetsopbygning af de nigerske sikker-
hedsstyrker og forventes iværksat den 20. februar 2023.
Herudover har EU syv igangværende militære missioner
og operationer, herunder fire træningsmissioner i Mali,
Den Centralafrikanske Republik, Somalia og Mozambique
samt tre operationer i Middelhavet, Bosnien-Hercegovina og
ud for Afrikas Horn. Danmarks første bidrag til en militær
EU-operation blev til Operation Althea i Bosnien-Hercego-
vina i form af et helikopterlægebidrag fra den 15. oktober til
den 20. december 2022. Derudover har EU 11 igangværende
civile missioner.
Det Europæiske Råd gav i marts 2022 sin opbakning
til EU’s Strategiske Kompas, der sætter retningen for EU-
samarbejdet om sikkerhed og forsvar de næste 5-10 år. I
lyset af det skærpede sikkerhedspolitiske landskab, der ikke
mindst er affødt af Ruslands invasion af Ukraine, udpeger
Kompasset fire afgørende områder, hvor EU skal øge sin
evne og vilje til at handle: Krisestyring, modstandskraft,
kapabiliteter og partnerskaber.
I februar og maj 2022 udkom to pakker af EU-forsvars-
meddelelser, der indeholder en række forslag til tiltag, som
skal intensivere fælles udvikling og indkøb af forsvarsma-
teriel samt styrke samarbejdet med forsvarsindustrien for
at opfylde den øgede efterspørgsel på forsvarskapaciteter
hos medlemsstaterne, herunder også et øget fokus på for-
svarsinnovation og nye teknologier. En direkte udløber af
forsvarsmeddelelsen fra maj er forslaget til en forordning
om oprettelse af instrument til styrkelse af den europæ-
iske forsvarsindustri gennem fælles indkøb (EDIRPA),
der skal styrke forsvarsindustriens kapacitet og fremme fæl-
les indkøb af forsvarsmateriel blandt medlemsstaterne. I
november 2022 udkom desuden en forsvarsmeddelelse om
militær mobilitet 2.0, der udstikker retningen for det videre
arbejde med at fremme et europæisk militært mobilitetsnet-
værk.
EU har desuden et stort fokus på hybride trusler som
cyberangreb og påvirkningskampagner som følge af et
trusselsbillede, der er kendetegnet ved en stigende grad af
kompleksitet. Indsatsen for at imødegå hybride trusler er
blevet forstærket i 2022 med udviklingen af to EU-værktøjs-
kasser for imødegåelse af hybride trusler og fremmed in-
formationsmanipulation og påvirkning. EU har samtidig
løbende forbedret brugen af den cyberdiplomatiske værk-
tøjskasse, der i stigende grad benyttes til at iværksætte mod-
svar til cyberangreb mod EU’s medlemsstater og partnere. I
maj 2022 blev værktøjskassen brugt til for første gang at at-
tribuere et cyberangreb til en stat, da EU fordømte Ruslands
destruktive cyberangreb på satellitudstyr fra Viasat umiddel-
bart op til invasionen af Ukraine, som efterlod tusindvis af
ukrainere uden internet og derudover havde følgeskader i
andre europæiske lande.
EU arbejder ligeledes for at styrke medlemsstaternes
modstandsdygtighed og cyberforsvar. I foråret 2022 blev
direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fæl-
les sikkerhedsniveau i hele Unionen vedtaget. Direktivet
skal styrke EU’s modstandskraft mod cyberangreb gennem
udvidede cybersikkerhedskrav til medlemsstaterne. Derudo-
ver har Kommissionen offentliggjort EU’s politik for cy-
berforsvar, der sætter strategisk retning for at højne EU’s
og medlemsstaternes cybersikkerhed bl.a. gennem tættere
militært og civilt samarbejde. Kommissionen har desuden
fremlagt et forslag til direktiv om kritiske enheders mod-
standsdygtighed (CER-direktivet), som blev vedtaget i de-
cember 2022. Direktivet indebærer en revideret tilgang til
modstandsdygtighed i kritisk infrastruktur.
I det Strategiske Kompas har EU forpligtet sig til i højere
grad at forsvare Unionens maritime interesser og maritime
sikkerhed. initiativet om koordineret maritim tilstedeværel-
se i Guineabugten blev forlænget med yderligere to år, lige-
som der blev identificeret et nyt maritimt interesseområde i
den nordvestlige del af Det Indiske Ocean.
I 2021 blev den Europæiske Fredsfacilitet (EPF) vedta-
get for at styrke EU’s evne til globalt at fremme fred og
forebygge konflikter. EU fik dermed et sikkerhedspolitisk
instrument, der for første gang giver mulighed for, at EU
kan bidrage med finansiering af våben til opbygning af
sikkerhedskapacitet i tredjelande. Da Rusland invaderede
Ukraine, kunne EPF’en anvendes til at understøtte Ukraines
forsvarskamp. EPF’en havde ultimo 2022 sikret militær støt-
te til Ukraines væbnede styrker på 3,1 mia. EUR, herunder
sikret refusion til medlemsstater der havde doneret militært
materiel og våben til Ukraine. Med ca. 80 pct. af EPF’ens
budget forpligtet i perioden frem til 2027 besluttede Det
Europæiske Råd den 15. december 2022 at forøge fredsfa-
cilitetens budget. Først med 2 mia. EUR i 2023 og med
mulighed for forøgelse på op til i alt 5,5 mia. EUR senere
hen. Med afskaffelsen af forsvarsforbeholdet bidrager Dan-
mark nu til finansiering af fællesudgifterne til EU’s militære
operationer og missioner, der ligeledes hører under EPF’en.
I juni 2022 vedtog EU rådskonklusioner vedrørende be-
kæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme. Her
fremhæves det, at Islamisk Stat og Al-Qaida fortsat udgør
den største terrortrussel globalt, mens også terrortruslen fra
højre- og venstreekstremister betones. I september 2022
overtog EU medformandskabet for Global Counterterrorism
Forum (GCTF) med henblik på at fremme EU᾽s prioriteter
og værdier på området.
EU’s eksterne relationer
Også på EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik satte
Ruslands invasion af Ukraine sine tydelige aftryk. Invasio-
nen har sat det multilaterale system under øget pres og har
forstærket den igangværende geopolitiske rivalisering. USA
er fortsat EU’s vigtigste handels-, udenrigs- og sikkerheds-
politiske partner. Der har i 2022 været tæt koordination mel-
5
lem EU og USA om sanktionerne mod Rusland som følge
af invasionen af Ukraine samt tæt samarbejde i ”Trade and
Technology Council”.
Fokus for EU-UK-forholdet i 2022 har været på udmønt-
ningen af Handels- og Samarbejdsaftalen samt Udtrædelses-
aftalen. Nordirlandsprotokollen under Udtrædelsesaftalen er
fortsat den største knast mellem EU og UK. UK lever ikke
op til sine forpligtigelser under Protokollen og har senest
igangsat unilaterale tiltag for at ændre Protokollen.
EU anser Kina for en partner - blandt andet på klima,
handel og investeringer - men også for en økonomisk kon-
kurrent og en systemisk rival. Udfordringerne i relationen
har domineret både økonomisk og politisk, herunder med
hensyn til sikkerhed, menneskerettigheder samt i opfattelsen
af Kinas bredere internationale ageren. Kinas manglende
fordømmelse af Ruslands angrebskrig mod Ukraine har for-
stærket denne tendens. EU’s udenrigsministre har i 2022
forlænget EU’s sanktioner på grund af menneskerettigheds-
krænkelser i Xinjiang. EU kritiserede sammen med G7-part-
nere Kinas eskalerende og truende handlinger over for Tai-
wan i august.
EU fortsætter sit geopolitiske fokus på Asien. EU arbejder
videre med implementering af Indo-Pacific strategien fra
2021, som skal styrke EU᾽s engagement og relationerne til
landene i regionen. Det sker blandt andet gennem Global
Gateway initiativet, som er et geopolitisk værktøj, der frem-
mer innovative og grønne infrastrukturinvesteringer i særligt
Afrika, men også i Indo-Pacific regionen inden for en række
af sektorspecifikke områder. Stats- og regeringsledere fra
EU og ASEAN-landene mødtes i december til topmøde og
bekræftede et tættere samarbejde.
Efter Talibans magtovertagelse i august 2021 har EU måt-
tet omstille sig til en ny virkelighed i Afghanistan. Fokus er
på bekæmpelse af international terrorisme, forsvar af men-
neskerettighederne, konsulær bistand og udrejse, humanitær
assistance og indsatser, der kan mindske risikoen for socialt
og økonomisk kollaps og deraf følgende migrationsstrøm-
me.
Udviklingen internt i Tyrkiet giver fortsat anledning til
bekymring. Den tyrkiske regering fastholder en stram kon-
trol med kritiske røster, og krænkelserne af folkevalgte og
kurdiske politikere fortsætter. På trods af periodevist højt
spændingsniveau i det Østlige Middelhav har Tyrkiet dog
anlagt en mere forsonlig tone over for EU. Det Europæiske
Råd anmodede Kommissionen om at genoptage møderne
med Tyrkiet på kommissærniveau om blandt andet fortsat
samarbejde om irregulær migration, men også om andre
områder af fælles interesse såsom bæredygtigt landbrug og
fødevaresikkerhed, som blev drøftet i maj 2022.
EU’s partnerskab med Afrika påvirkes af de nye geopo-
litiske realiteter samt den øgede tilstedeværelse af andre
aktører på kontinentet såsom Kina, Rusland, Golflandene
og Tyrkiet. Som opfølgning på det 6. EU-AU topmøde i
februar 2022 arbejder EU for at sikre investeringer for ca.
150 mia. EUR gennem Global Gateway Afrika Investering-
spakken. Desuden fokuserer EU særligt på at afbøde den
forværrede fødevareforsynings- og energikrise samt håndte-
re den stigende russiske desinformation målrettet afrikanske
lande.
Sahel står fortsat højt på EU’s dagsorden, selvom militær-
kuppene i Mali og Burkina Faso har vanskeliggjort samar-
bejdet med disse lande. EU har indstillet dele af det direkte
samarbejde med centralregeringerne, men fortsætter med at
støtte civilbefolkningerne. EU’s militære partnermission i
Niger (EUMPM Niger) skal bidrage til stabilisering i Ni-
ger og Sahelregionen. EU har desuden fokus på at undgå,
at ustabiliteten spreder sig yderligere til de vestafrikanske
kyststater samt at imødegå russisk indflydelse i Sahel.
Ruslands aggression i Ukraine skaber også negative dy-
namikker i Mellemøsten og Nordafrika og øger skrøbelig-
heden i lande præget af kriser som Libanon, Irak, Syrien
og Libyen. EU har fastholdt sit fokus på investeringer og
styrket engagement i det Sydlige Naboskab, hvor der inden
for det brede samarbejde om blandt andet klima, grøn om-
stilling og jobskabelse er indsatser rettet mod at imødegå
den forværrede fødevareforsyningskrise i regionen.
EU har styrket samarbejdet med Golflandene inden for
blandt andet grøn omstilling, sikkerhed, menneskerettighe-
der samt energidiversificering for at bidrage til uafhængig-
hed af russisk gas. Ligeledes har EU haft fokus på styrkelse
af relationerne til Egypten, herunder ved indgåelse af et
trilateralt samarbejde mellem EU, Egypten og Israel vedrø-
rende handel, transport og eksport af naturgas.
EU støttede i årets løb op om bestræbelserne på at løse
den politiske krise i Irak, hvor landet i oktober 2022 fik en
ny regering. I Syrien understregede EU sit fortsatte engage-
ment ved den seneste Bruxelles-konference, der resulterede
i det største bidrag til krisen nogensinde. Samtidig bakker
EU op om FN’s fortsatte indsats for en forhandlet afslutning
på konflikten. EU faciliterede i årets løb forhandlingerne om
atomaftalen mellem Iran, USA og E3. EU har også fortsat
fokus på menneskerettighedssituationen i Iran og regimets
undertrykkelse af de igangværende demonstrationer, hvor
EU har vedtaget en række sanktionspakker for de ansvarlige
for menneskerettighedskrænkelserne samt Irans levering af
droner til Rusland.
Også på teknologiområdet skal EU stå vagt om sine vær-
dier og interesser globalt, og i juli 2022 vedtog udenrigsmi-
nistrene EU’s digitale diplomati, en fælles digital udenrigs-
politik. Det er en milepæl, der sammentænker digitale politi-
kker og udenrigspolitik for at styrke EU’s rolle i den globale
teknologiske udvikling bl.a. gennem globale partnerskaber
og en styrket EU-stemme i multilaterale fora. Danmark har
haft central rolle i at fremme arbejdet hermed.
Det Europæiske Råd besluttede også i juni at indkalde til
et første møde i et nyt ”European Political Community”
(EPC), som vil skulle åbne op for nye samarbejdsmulighe-
der mellem EU og EU’s naboer. Det første møde i EPC
fandt sted i Prag den 6. oktober 2022.
6
Retlige og indre anliggender og den eksterne dimension
af migration
Forhandlingerne om migrations- og asylpagten fortsæt-
ter ud fra den trinvise tilgang med fokus på den vanskeli-
ge balance mellem ansvar og solidaritet. Tilgangen bidrog
til at bryde den fastlåste forhandlingssituation om den in-
terne dimension af pagten. Der opnåedes i 2022 enighed
om det første trin i form af generelle indstillinger for så
vidt angår forordning om screening af tredjelandsstatsbor-
gere ved de ydre grænser, Eurodac-forordningen samt ved-
tagelse af en politisk erklæring om en solidaritetsmekanis-
me. Endvidere opnåedes enighed om en generel indstilling
vedrørende Schengengrænsekodeks. Der ventes i foråret
2023 trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet om dis-
se retsakter. Danmark vil efterfølgende kunne tilslutte sig
på mellemstatsligt grundlag. I 2022 opnåedes enighed om
Kroatiens fulde optagelse i Schengensamarbejdet. Der var
ikke den fornødne enstemmighed for Bulgarien og Rumæni-
en, hvorfor der forventes proces herfor i 2023. I tråd med
danske prioriteter og med dansk deltagelse forventes fortsat
fokus på et stærkere Schengen og styrkelse af de eksterne
grænser, herunder fuld implementering af det nuværende
Frontex-mandat.
Den russiske invasion af Ukraine og deraf følgende for-
drivelse af personer har i 2022 lagt yderligere pres på med-
lemsstaternes modtagesystemer, som også har været udford-
ret af væsentlige stigende irregulær migration via ruterne
over Middelhavet og Vestbalkan. I det lys fortsætter im-
plementeringen og udvidelsen af migrationshandleplaner
for udvalgte tredjeland i tillæg til Kommissionens handle-
planer for det Centrale Middelhav og Vestbalkan. For at
styrke implementeringen af den eksterne dimension af pag-
ten er der indført en ny rådskoordinationsmekanisme (MO-
CADEM), der med specifikke målsætninger for udvalgte
tredjelande har vist positive resultater. Samtidig pågår ud-
møntning af nye eksterne indsatser på migrationsområdet
finansieret over EU’s udviklingsinstrument (NDICI).
Situationen i Ukraine betyder også fælles europæisk be-
vågenhed på betydningen for EU’s indre sikkerhed og de
retlige og retshåndhævelsesmæssige konsekvenser, herunder
i forbindelse med sanktionshåndhævelse samt efterforskning
af alvorlige internationale forbrydelser.
På retshåndhævelsesområdet forventes der i foråret 2023
trilog med Europa-Parlamentet om forordningen om elek-
tronisk udveksling af data med henblik på politisamar-
bejde (Prüm II). Danmark står som følge af retsforbeholdet
til at måtte forlade det eksisterende Prüm-samarbejde, hvor-
for der fra dansk side vil være fokus på at sikre fortsat
deltagelse på anden vis.
EU’s udviklings- og humanitære politik
Indsatserne fortsatte i 2022 for at opnå EU’s eksterne
målsætninger om fremme af bæredygtig udvikling, adres-
sere klimaforandringer, migration, fred og stabilitet og
en regelbaseret orden gennem udmøntning af EU’s udvik-
lingsinstrument NDICI, som råder over 80 mia. EUR
(2021-2027). Instrumentet bliver globalt bragt i spil som
led i stadig flere fælles flagskibsinitiativer i partnerlande, de
såkaldte Team Europe Initiativer. Samtidig sætter øget kon-
kurrence grundet ikke-ligesindede aktørers indflydelse i det
Globale Syd også sit præg på EU’s fællesskabsbistand. EU
fokuserede bl.a. arbejdet på at øge sin geopolitiske styrke
og indflydelse via Team Europe tilgangen med bidrag fra
NDICI, EU-medlemsstaternes bistand kombineret med EU’s
banker og EU’s investeringsinstitutter.
Også på det humanitære område er EU en af de tonean-
givende bidragsydere på globalt plan. Der ydes støtte til ind-
satser i kriser i en række lande herunder i Sahelregionen, på
Afrikas Horn, Afghanistan, Syrien og Ukraine. Parallelt med
presset på humanitære budgetter på europæisk jord har EU i
2022 fortsat sin prioritering af andre akutte og langvarende
kriser. Der er udarbejdet flere humanitære hjælpepakker til
at adressere det seneste års fødevarekriser, fordrivelseskriser
og tørker. I marts 2022 afholdte Kommissionen med det
franske EU-formandskab det første European Humanitari-
an Forum. Forummet skal være en årlig begivenhed, der
skal være med til at forme fremtidens humanitære bistand,
og hvordan EU kan bidrage hertil.
EU’s grundlæggende værdier, herunder retsstatsprincip-
pet
For enkelte medlemsstater fortsætter udviklingen på rets-
stats- og værdiområdet med at være bekymrende. Der er
fortsat eksempler på underminering af nationale domstoles
uafhængighed. Der har været forsøg på at begrænse frie og
pluralistiske medier samt stigmatisering og diskrimination
af mindretal. Ikke mindst for LGBT+-personer er forhol-
dene og udviklingen nogle steder kritisabel. Også civilsam-
fundets råderum er i visse medlemsstater blevet væsentligt
indskrænket. Derfor har Kommissionen sammen med en
lang række medlemsstater, herunder Danmark, i de seneste
år været særlig aktiv for at imødegå overtrædelse af EU’s
grundlæggende værdier og retsstatsprincippet. Kommissio-
nen har fremsat et forslag til en europæisk retsakt om medie-
frihed, der bl.a. har til formål at beskytte mediepluralismen
og den redaktionelle uafhængighed i Europa. Drøftelserne
om forslaget fortsætter under svensk formandskab.
Den første sag under retsstatsmekanismen, der etablerer
en kobling mellem retsstatsprincippet og EU’s budget, blev
indledt af Kommissionen mod Ungarn den 27. april 2022
og ledte i december 2022 til vedtagelsen af foranstaltnin-
ger. Ungarn fik med foranstaltningerne suspenderet 55 pct.
af sine bevillinger fra tre programmer under EU’s struktur-
fonde svarende til ca. 47 mia. kroner. Under dialogen med
Kommissionen har Ungarn foreslået en række tiltag, som
skal implementeres, før de suspenderede midler kan frigi-
ves. Forud for at den første sag blev indledt mod Ungarn,
blåstemplede EU-Domstolen den 16. februar 2022 mekanis-
men, efter at Ungarn og Polen havde anmodet om at få den
kendt ugyldig. Afgørelsen fra EU-Domstolen var en forud-
sætning for, at mekanismen kunne tages i brug. Danmark
og en lang række lande afgav i forbindelse med retssagen
indlæg til støtte for Europa-Parlamentet og Rådet, der argu-
menterede for lovligheden af mekanismen.
7
Rådet godkendte i henholdsvis juni og december 2022
Kommissionens forslag til gennemførselsafgørelser om Po-
lens og Ungarns genopretningsplaner. Med godkendelser-
ne betinges udbetalingen af midler fra genopretningsfacili-
teten til Polen og Ungarn af gennemførelse af en række
milepæle, der blandt andet skal adressere udfordringer i
forhold til retsvæsenets uafhængighed. De afhjælpende til-
tag om korruptionsbekæmpelse, som Ungarn foreslog under
dialogen med Kommissionen i forbindelse med retsstatsme-
kanismen, indgår som yderligere milepæle i den ungarske
genopretningsplan.
Rådets artikel 7-procedure mod Polen og Ungarn
om overtrædelse af EU’s grundlæggende værdier fortsæt-
ter. Danmark har været blandt de mest aktive i et forsøg
på at finde løsninger og i bestræbelserne på at fastholde em-
net højt på Rådets dagsorden. Der blev gennemført en hø-
ringssession i Rådet af Polen den 22. februar og af Ungarn
den 30. maj, hvor Danmark udtrykte stor bekymring over
udviklingen i de to lande såvel som behov for at fortsætte
høringerne under artikel 7-proceduren.
Sideløbende fortsætter den årlige retsstatsdialog med af-
sæt i Kommissionens tredje årlige retsstatsrapport fra
den 13. juli 2022. Retsstatsrapporten beskriver retsstatssi-
tuationen i alle EU-lande inden for fire områder: retssyste-
met, antikorruption, mediepluralisme og andre institutionel-
le spørgsmål. Rapporten indeholdt i 2022 for første gang
konkrete, landespecifikke anbefalinger til indsatsområder
for at forbedre retsstatstilstanden i de enkelte medlemssta-
ter. Overordnet konkluderede rapporten, at en række med-
lemsstater har taget vigtige skridt til at adressere retsstats-
udfordringer fra tidligere år. Samtidig er der dog fortsat
betydelige problemer i visse medlemsstater.
Opfølgning på Konferencen om Europas fremtid
Konferencen om Europas fremtid blev officielt afsluttet på
Europadagen den 9. maj 2022, hvor den endelige rapport
fra Konferencens bestyrelse blev overleveret til formændene
for henholdsvis Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rå-
det. Rapporten indeholder mere end 320 forslag inden for
ni tematiske emner, herunder klima, migration og sund-
hed. Konferencens omdrejningspunkt har været de borgere,
som har deltaget i Konferencen via nationale og europæiske
borgerpaneler og i nationale debatarrangementer.
Det er nu op til de tre institutioner at undersøge, hvordan
de hver især vil følge op på rapporten inden for deres re-
spektive kompetenceområder og i overensstemmelse med
traktaterne. Flere analyser har peget på, at det borgerne
fra Konferencen ønsker, er konkrete politiske løsninger
på aktuelle udfordringer. Ifølge Rådssekretariatet kan om-
kring 95 pct. af forslagene gennemføres inden for rammerne
af de eksisterende traktater.
8
Bilag 1
Væsentligste domme afsagt af EU-Domstolen i 2022 i sager med dansk deltagelse
Regeringen deltager fortsat i retssagerne ved EU-Domstolen for at søge maksimal dansk indflydelse
på forståelsen og udviklingen af EU-retten. Dette har i perioden 1. januar 2022 – 31. december 2022
udmøntet sig i 38 danske regeringsindlæg for EU-Domstolen, herunder 24 skriftlige og 14 mundtlige. I
dette bilag fremhæves en række betydningsfulde domme fra EU-Domstolen i sager, hvor regeringen
deltog:
Lovligheden af retsstatsmekanismen – sagerne C-156/21 og C-157/21, Ungarn og Polen mod Euro-
pa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union
Sammen med en række andre medlemsstater og Kommissionen intervenerede Danmark til støtte for
Europa-Parlamentet og Rådet i to annullationssøgsmål anlagt af henholdsvis Polen og Ungarn om
lovligheden af forordningen1 om retsstatsmekanismen. Forordningen om retsstatsmekanismen kobler
overholdelsen af retsstatsprincippet sammen med EU’s budget, og giver Kommissionen mulighed for
at tilbageholde udbetalinger fra EU’s budget, hvis en medlemsstat ikke respekterer retsstatsprincip-
pet, og den manglende respekt indebærer en risiko for EU’s budget. Regeringen anser sagerne for at
have principiel betydning for overholdelsen af det grundlæggende EU-retlige retsstatsprincip. Sagernes
særlige vigtighed understøttedes af, at EU-Domstolen gjorde brug af muligheden for at træffe afgørelse
i plenum, dvs. med deltagelse af alle 27 dommere til forskel fra det sædvanlige udgangspunkt, hvor der
enten deltager fem eller tre dommere.
I sine domme af 16. februar 2022 frifandt EU-Domstolen i det hele Rådet og Europa-Parlamentet. På
linje med regeringens argumenter slog EU-Domstolen fast, at forordningen om retsstatsmekanismen ikke
er i strid med EU’s traktater, herunder særligt at forordningen er forenelig med Lissabontraktatens artikel
7 (om muligheden for at suspendere medlemsstaters unionsrettigheder) samt er i overensstemmelse med
retssikkerhedsprincippet.
Logning – sag C-140/20, Commissioner of An Garda Síochána og de forenede sager C-793/19 og
C-794/19, SpaceNet m.fl.
Den danske regering har i det forgangne år fortsat deltaget i en række sager ved EU-Domstolen
om lagring af trafik- og lokaliseringsdata med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet og
trusler mod den offentlige sikkerhed. Regeringen har bl.a. afgivet indlæg i den irske præjudicielle sag
C-140/20, Commissioner of An Garda Síochána samt de forenede tyske præjudicielle sager C-793/19 og
C-794/19, SpaceNet m.fl., og opfordrede endnu en gang EU-Domstolen til at genoverveje sin hidtidige
praksis på logningsområdet. Regeringen argumenterede for, at nationale myndigheder med henblik på
bekæmpelse af grov kriminalitet bør kunne indhente trafik- og lokaliseringsdata, som lovligt er blevet
lagret generelt og udifferentieret, for at håndtere en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, som må
anses for at være reel og aktuel eller forudsigelig.
I sin dom af 5. april 2022 gentog EU-Domstolen imidlertid – med henvisning til den ledende lognings-
dom i de forenede sager C-511/18, C-512/18 og C-520/18, La Quadrature du Net m.fl., fra oktober
2020 – bl.a. ordene fra tidligere præmisser om, at generel og udifferentieret lagring af trafik- og
lokaliseringsdata ikke er i overensstemmelse med EU-retten, medmindre der foreligger en alvorlig
trussel mod den nationale sikkerhed, som anses for at være reel og aktuel. EU-Domstolen udtalte i
denne forbindelse, at det ville det være i strid med hierarkiet af mål af almen interesse, og dermed i strid
med EU-retten, såfremt der som led i bekæmpelsen af grov kriminalitet blev indhentet data, der er lagret
af hensyn til beskyttelse af den nationale sikkerhed.
9
EU-Domstolen har senest den 20. september 2022 gentaget sin praksis i afgørelsen af de forenede
sager C-793/19 og C-794/19, SpaceNet m.fl. med henvisning til afgørelserne i ovenstående sager
C-140/20, Commissioner of An Garda Síochána samt C-511/18, C-512/18 og C-520/18, La Quadrature du
Net m.fl.
Genindførelse af midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser – de forenede sager C-368/20 og
C-369/20, Landespolizeidirektion Steiermark
EU-Domstolens dom af 26. april 2022 i de forenede sager, C-368/20 og 369/20 omhandler lovligheden
af genindførelse af midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser. Sagerne blev forelagt af en østrigsk
domstol, hvor en slovensk statsborger anfægtede en bøde, som vedkommende havde modtaget for at
nægte at vise pas i en kontrol ved den østrigske grænse.
Danmark har siden den 4. januar 2016 midlertidigt genindført grænsekontrol flere på hinanden følgende
gange ved grænsen mod Tyskland og siden 12. november 2019 desuden genindført midlertidig grænse-
kontrol ved grænsen mod Sverige. Den midlertidige grænsekontrol har de seneste år været genindført
efter den såkaldte normalprocedure i Schengengrænsekodeksen2. Det samlede tidsrum, hvori der gen-
indføres grænsekontrol efter denne procedure, må ikke overstige seks måneder.
I dommen fastslår EU-Domstolens Store Afdeling, at muligheden for at genindføre grænsekontrol er en
undtagelse til princippet om fri bevægelighed, som derfor skal fortolkes strengt. EU-Domstolen anfører,
at selvom en trussel ikke nødvendigvis er tidsbegrænset, har EU-lovgiver vurderet, at en periode på
seks måneder er tilstrækkelig til, at den pågældende medlemsstat – i givet fald i samarbejde med andre
medlemsstater – vedtager foranstaltninger, der gør det muligt at imødegå en sådan trussel. EU-Domstolen
fastslår samtidig, at fremkomsten af en ny trussel, der adskiller sig fra den oprindeligt identificerede
trussel, kan begrunde en ny periode med midlertidig grænsekontrol. EU-Domstolen udtaler herom, at
en sådan ny periode kun kan anvendes, hvis den pågældende medlemsstat er i stand til at godtgøre, at
der foreligger en ny alvorlig trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed. Om en trussel er
ny skal vurderes ud fra de omstændigheder, der nødvendiggør genindførelsen af grænsekontrollen og
de begivenheder, der udgør en alvorlig trussel. EU-Domstolen går ikke yderligere ind i, hvad der kan
karakteriseres som en ny trussel.
Eksport af fetaost til tredjelande – sag C-159/20, Kommissionen mod Danmark
Ved EU-Domstolens dom af 14. juli 2022 blev Danmark dømt for traktatbrud ved i strid med
EU-retten at have tilladt eksport til tredjelande af ost produceret i Danmark under betegnelsen ”feta”. Re-
gistreringen af betegnelsen ”feta” som beskyttet oprindelsesbetegnelse indebærer, at alene ost, som har
oprindelse inden for et bestemt geografisk område i Grækenland, må bære navnet ”feta”. Fra dansk side
har man fortolket denne beskyttelse som alene gældende for ost, som sælges på EU’s indre marked samt
tredjelande, hvor EU har indgået en multilateral eller bilateral aftale om oprindelsesbeskyttelse. Omvendt
har ost tiltænkt eksport til tredjelande uden en multilateral eller bilateral aftale om oprindelsesbeskyttelse
godt kunne bære betegnelsen ”feta”.
I dommen af 14. juli 2022 forkastede EU-Domstolen Danmarks fortolkning og slog fast, at for-
buddet mod anvendelse af en beskyttet oprindelsesbetegnelse som ”feta” allerede indtræder, når et
produkt fremstilles. Danmark var derfor forpligtet til at hindre eller standse danske mejeriers brug af
betegnelsen ”feta” for ost fremstillet her i landet, selvom osten var tiltænkt eksport til tredjelande. Ud
over ordlyden af reglerne i kvalitetsforordningen3 henviser EU-Domstolen til, at der ved eksport til
tredjelande gøres indgreb i forordningens formål, som bl.a. er at hjælpe producenter af produkter, der
er knyttet til et geografisk område, med at opnå et rimeligt udbytte, at sikre en ensartet beskyttelse af
betegnelser som en intellektuel ejendomsret og at give forbrugere tydelige oplysninger om produktets
værdiforøgende egenskaber.
10
EU-Domstolen afviste dog samtidig Kommissionens påstand om, at Danmarks undladelse af at hindre
eller standse danske mejeriers brug af betegnelsen ”feta” udgjorde en tilsidesættelse af forpligtelsen til
loyalt samarbejde i Unionstraktatens artikel 4, stk. 3.
Indeksering af børnepenge – sag C-328/20, Kommissionen mod Østrig
Siden 1. januar 2019 har man i Østrig indekseret familie og børneydelser, dvs. tilpasset disse ydelser
ud fra det generelle prisniveau i den medlemsstat, hvor barnet til den vandrende arbejdstager har fast
bopæl. Ifølge Kommissionen er denne form for indeksering i strid med koordinationsforordningen
(forordning 883/2004), som generelt foreskriver ligebehandling og konkret forbyder medlemsstaterne at
gøre tildeling eller størrelse af familieydelser afhængig af, at arbejdstagerens familiemedlemmer også bor
i den medlemsstat, som erlægger ydelserne.
Kommissionen anlagde derfor i 2020 en traktatbrudssag mod Østrig med påstand om, at de nationale
regler om indeksering var i strid med koordinationsforordningen. Mens hele 6 medlemsstater – Polen,
Rumænien, Tjekkiet, Kroatien, Slovenien og Slovakiet – intervenerede til støtte for Kommissionen,
valgte Danmark sammen med Norge at intervenere til støtte for Østrig, idet man argumenterede for, at
koordinationsforordningen ikke afskar medlemsstaterne fra at indeksere.
I sin dom af 16. juni 2022 afviste EU-Domstolen de fremsatte argumenter for lovligheden af indek-
sering. EU-Domstolen henviste blandt andet til, at den østrigske ordning førte til indirekte forskels-
behandling på grundlag af nationalitet af vandrende arbejdstagere, da ordningen navnlig berørte
vandrende arbejdstagere fra andre medlemsstater, hvis børn havde bopæl i en anden medlemsstat. En
sådan forskelsbehandling kunne ifølge EU-Domstolen ikke begrundes.
11
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af
Unionens budget, OJ L 433I, 22.12.2020, s. 1–10.
2 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage,
3 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, OJ L
343, 14.12.2012, s. 1–29.
12