Fremsat den 8. februar 2023 af uddannelses- og forskningsministeren (Christina Egelund)

Fremsat den 8. februar 2023 af uddannelses- og forskningsministeren (Christina Egelund)
Forslag
til
Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser og forskellige andre love
(Regulering af beløb, som studerende kan modtage som en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb og
ulønnet praktik m.v., harmonisering af regler om strategiske rammekontrakter og ingen prækvalifikation ved overdragelse
af uddannelser inden for samme geografiske område)
§ 1
I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 7.
august 2019, som ændret ved § 3 i lov nr. 363 af 9. marts
2021, foretages følgende ændring:
1. I § 8, stk. 7, indsættes efter »udlandet«: », herunder om,
at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr.
om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med
den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsregule-
ringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent«.
§ 2
I lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
1343 af 10. december 2019, som ændret ved § 1 i lov nr.
363 af 9. marts 2021 og lov nr. 2622 af 28. december 2021,
foretages følgende ændring:
1. I § 22, stk. 4, indsættes efter »praktik«: », herunder om,
at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr.
om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med
den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsregule-
ringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent«.
§ 3
I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
781 af 8. august 2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 363 af 9.
marts 2021, foretages følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 4, nr. 1, ændres »udviklingskontrakt« til: »stra-
tegisk rammekontrakt«.
2. § 9 f, stk. 1, affattes således:
»Bestyrelsen indgår en strategisk rammekontrakt med ud-
dannelses- og forskningsministeren. Den strategiske ramme-
kontrakt skal indeholde strategiske mål for uddannelsesinsti-
tutionens opgaver.«
3. I § 9 g, stk. 1, nr. 3, ændres »udviklingskontrakt« til:
»strategisk rammekontrakt«
4. I § 15, stk. 2, indsættes efter »praktik«: », herunder om,
at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr.
om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med
den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsregule-
ringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent«.
§ 4
I lov om videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 787 af 8.
august 2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 10, stk. 5, indsættes efter »praktik«: », herunder om,
at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr.
om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med
den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsregule-
ringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent«.
2. I § 16 e indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Bestyrelsen indgår en strategisk rammekontrakt med
uddannelses- og forskningsministeren. Den strategiske ram-
mekontrakt skal indeholde strategiske mål for institutionens
opgaver.«
Lovforslag nr. L 34 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 2022-5630
CE001308
§ 5
I lov om videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 732 af 14. juni 2016, som ændret ved
§ 4 i lov nr. 435 af 8. maj 2017, foretages følgende ændring:
1. I § 12, stk. 3, indsættes efter »praktik«: », herunder om,
at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr.
om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med
den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsregule-
ringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent«.
§ 6
I lov om professionshøjskoler for videregående
uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 779 af 8. august 2019,
som ændret ved § 4 i lov nr. 363 af 9. marts 2021, foretages
følgende ændringer:
1. I § 12, stk. 2, ændres »udviklingskontrakt« til: »strategisk
rammekontrakt«.
2. I § 12, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Den strategiske
rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for professi-
onshøjskolens opgaver.«
§ 7
I lov om erhvervsakademier for videregående
uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 8. august 2019,
som ændret ved § 5 i lov nr. 363 af 9. marts 2021, foretages
følgende ændringer:
1. I § 12, stk. 2, ændres »udviklingskontrakt« til: »strategisk
rammekontrakt«.
2. I § 12, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Den strategiske
rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for erhvervs-
akademiets opgaver.«
§ 8
I lov om medie- og journalisthøjskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 780 af 8. august 2019, som ændret
ved § 6 i lov nr. 363 af 9. marts 2021, foretages følgende
ændringer:
1. I § 12, stk. 2, ændres »udviklingskontrakt« til: »strategisk
rammekontrakt«.
2. I § 12, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Den strategiske ram-
mekontrakt skal indeholde strategiske mål for højskolens
opgaver.«
§ 9
I lov om akkreditering af videregående
uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af
12. august 2021, foretages følgende ændringer:
1. I § 18 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Stk. 1 finder desuden ikke anvendelse ved en uddan-
nelsesinstitutions overdragelse af en godkendt uddannelse
eller et godkendt uddannelsesudbud til en anden uddannel-
sesinstitution inden for det samme geografiske område. Ud-
dannelses- og forskningsministeren kan træffe afgørelse om,
at § 9, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse, hvis uddannel-
sen eller uddannelsesudbuddet, der ønskes overdraget, ligger
uden for de videnskabelige områder eller fagområder, som
den modtagende uddannelsesinstitution udbød uddannelser
inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
2. I § 18 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Ministeren fastsætter endvidere nærmere reg-
ler om betingelser for overdragelse af en godkendt uddan-
nelse eller et godkendt uddannelsesudbud inden for det
samme geografiske område uden forudgående prækvalifika-
tion m.v., jf. stk. 4.«
3. I § 21, stk. 1, indsættes efter »stk. 3«: »og 4«.
§ 10
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 18, stk. 4, i lov om
akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. august 2021, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter fastsat i
medfør af § 18, stk. 5, i lov om akkreditering af videregåen-
de uddannelsesinstitutioner, jf. denne lovs § 9, nr. 1.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Regulering af beløb, som studerende kan modtage som en erkendtlighed under projektorienterede forløb, ulønnet praktik
m.v.
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Harmonisering af regler om strategiske rammekontrakter
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Ingen prækvalifikation ved overdragelse af en godkendt uddannelse eller et godkendt uddannelsesudbud inden for
samme geografiske område
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Det har siden den 1. juli 2017 været muligt for offentlige
og private arbejdsgivere at give studerende på videregående
uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriet
og Kulturministeriet en erkendtlighed på højst 3.000 kr. om
måneden ved siden af deres SU som en påskønnelse under
ulønnede projektorienterede forløb og ulønnet praktik m.v.
Der er ikke efter de gældende regler hjemmel til at regulere
beløbsgrænsen på 3.000 kr. pr. måned.
Med dette lovforslag foreslås det, at beløbsgrænsen for er-
kendtlighed hæves fra 3.000 kr. til 3.375 kr. pr. måned,
hvilket vil svare til en regulering af beløbsgrænsen fra 2017-
niveau til 2023-niveau med satsreguleringsprocenten, jf. lov
om en satsreguleringsprocent.
Det foreslås desuden, at denne beløbsgrænse fra og med
den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsregu-
leringsprocenten, således at beløbsgrænsen fremover bliver
justeret i takt med den almindelige pris- og lønudvikling i
samfundet.
De foreslåede ændringer foreslås fastsat ved en ændring af
de bemyndigelsesbestemmelser, der i dag giver henholdsvis
uddannelses- og forskningsministeren og kulturministeren
adgang til at fastsætte nærmere regler om erkendtlighed.
Lovforslaget indeholder derudover forslag til to yderligere
initiativer.
Det foreslås, at betegnelsen strategisk rammekontrakt bliver
indarbejdet i en række af institutionslovene for de selvejen-
de uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forsknings-
ministeriets område.
Strategiske rammekontrakter indgås mellem uddannelses-
og forskningsministeren og bestyrelsesformændene på veg-
ne af bestyrelserne for de enkelte uddannelsesinstitutioner
på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Beteg-
nelsen strategisk rammekontrakt fremgår i dag alene af uni-
versitetsloven.
Med de foreslåede ændringer gøres reglerne herom tidssva-
rende og ensartede på tværs af de selvejende uddannelsesin-
stitutioner, herunder universiteterne, professionshøjskolerne,
erhvervsakademierne, de maritime uddannelsesinstitutioner,
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Designskolen
Kolding.
Endeligt foreslås en ændring af lov om akkreditering af
videregående uddannelsesinstitutioner med henblik på at
3
etablere en klar retlig ramme for en uddannelsesinstitutions
overdragelse af en uddannelse eller et uddannelsesudbud til
en anden uddannelsesinstitution inden for det samme geo-
grafiske område.
Det foreslås, at det fremgår af loven, at en sådan overdragel-
se skal kunne ske uden forudgående prækvalifikation, da
der allerede er taget stilling til, om den konkrete uddannelse
bidrager til dækning af kompetencebehovet i det danske
samfund og udbuddets placering i det pågældende geografi-
ske område.
Der er tale om en genfremsættelse af lovforslag nr. L 35
(2022-23 (1. samling)), som blev fremsat for Folketinget
den 5. oktober 2022, men som bortfaldt som følge af fol-
ketingsvalget den 1. november 2022. Der henvises til Fol-
ketingstidende 2022-23 (1. samling), tillæg A, L 35 som
fremsat. I forhold til det oprindeligt fremsatte lovforslag
er der i nærværende lovforslag foretaget en opdatering af
satsen for den foreslåede beløbsgrænse for erkendtlighed fra
2022- til 2023-niveau.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Regulering af beløb, som studerende kan modtage som
erkendtlighed under projektorienterede forløb, ulønnet prak-
tik m.v.
2.1.1. Gældende ret
Efter de gældende regler har uddannelses- og forskningsmi-
nisteren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at studeren-
de på universitetsuddannelser kan modtage en erkendtlighed
under ulønnede projektorienterede forløb, ulønnet praktik og
obligatoriske ulønnede studieophold i Danmark og i udlan-
det, jf. universitetslovens § 8, stk. 7.
Uddannelses- og forskningsministeren har desuden bemyn-
digelse til at fastsætte regler om, at studerende på professi-
onsbacheloruddannelser, erhvervsakademiuddannelser, ma-
ritime uddannelser og videregående kunstneriske uddannel-
ser kan modtage en erkendtlighed under ulønnet praktik,
jf. § 22, stk. 4, i lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser, § 15, stk. 2, i lov om mari-
time uddannelser og § 10, stk. 5, i lov om videregående
kunstneriske uddannelsesinstitutioner.
Kulturministeren har bemyndigelse til at fastsætte regler
om, at studerende på videregående kunstneriske uddannelser
under Kulturministeriet kan modtage en erkendtlighed under
ulønnede projektorienterede forløb, ulønnet praktik og obli-
gatoriske ulønnede studieophold i Danmark og i udlandet, jf.
§ 12, stk. 3, i lov om videregående kunstneriske uddannel-
sesinstitutioner under Kulturministeriet.
De nævnte bemyndigelser er udmøntet i bekendtgørelser på
de enkelte uddannelsesområder.
På Uddannelses- og Forskningsministeriets område er der
fastsat regler om erkendtlighed i § 58 i bekendtgørelse nr.
2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilret-
telagt på heltid. Det følger af denne bestemmelse, at en
studerende under et ulønnet projektorienteret forløb, ulønnet
praktik og studieophold m.v. kan modtage en erkendtlighed
fra en virksomhed m.v. Beløbet må højst svare til 3.000 kr.
om måneden og må ikke ydes som en på forhånd fastsat
indkomst i lighed med en lønindkomst.
Der følger derudover af § 4, stk. 5, i bekendtgørelse nr.
2672 af 29. december 2021 om erhvervsakademiuddannel-
ser og professionsbacheloruddannelser, samt § 5, stk. 3, i
bekendtgørelse nr. 27 af 13. januar 2020 om videregående
kunstneriske uddannelser på Uddannelses- og Forsknings-
ministeriets område, at den studerende under ulønnet praktik
kan modtage en erkendtlighed i form af en mindre økono-
misk påskønnelse fra en virksomhed m.v. Beløbet må højst
svare til 3.000 kr. om måneden og må ikke ydes som en på
forhånd fastsat indkomst i lighed med en lønindkomst.
For så vidt angår de maritime uddannelser er der fastsat
tilsvarende regler om erkendtlighed i de specifikke uddan-
nelsesbekendtgørelser for de enkelte videregående maritime
uddannelser, f.eks. § 11, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1348 af
23. november 2018 om uddannelsen til professionsbachelor
som maskinmester.
På Kulturministeriets område er der fastsat regler om er-
kendtlighed i de specifikke bekendtgørelser for de enkelte
videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, f.eks. i
§ 19, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1476 af 1. oktober 2020 om
musikkonservatorierne og Operaakademiet.
Formålet med en erkendtlighed er, at en offentlig eller privat
virksomhed kan vælge at vise sin påskønnelse af en stude-
rendes indsats under et projektorienteret forløb, der er til-
knyttet den pågældende virksomhed, samt under et praktik-
eller studieophold i en virksomhed. Disse forløb er lærings-
forløb, hvor den studerendes læring er i fokus. Der er ikke
tale om et arbejdsforhold, hvor den studerende indgår som
arbejdskraft på en arbejdsplads, men om et uddannelsesfor-
løb, der for universitetsstuderende indgår i en akademisk,
forskningsbaseret uddannelse, og som for øvrige studerende
ved videregående uddannelser skal give den studerende pro-
fessions- og praksisnære kompetencer, jf. Folketingstidende
2016-17, A, L 138 som fremsat, side 3 og 7.
Den gældende ordning er fastsat med henblik på at sikre,
at studerende, ved at modtage en erkendtlighed, ikke derved
indgår i et ansættelsesforhold i virksomheden, men fortsat er
i et uddannelsesforløb, der giver ret til SU. Det indebærer
bl.a., at beløb, der gives som en erkendtlighed, ikke må være
højere end 3.000 kr. om måneden, dels for at sikre, at der
alene er tale om en mindre påskønnelse til den studerende,
dels for at undgå, at erkendtlighedens størrelse kan føre til
tvivl om, hvorvidt deltagelse i de nævnte forløb medfører
arbejdstagerstatus for den studerende. Der henvises bl.a. til
bemærkningerne til universitetslovens § 8, stk. 7, jf. Folke-
tingstidende 2016-17, A, L 138 som fremsat, side 10-11.
4
Der er efter de gældende regler ikke hjemmel til at satsregu-
lere beløbsgrænsen på 3.000 kr. pr. måned, der fastsætter
loftet for, hvor meget studerende månedligt må modtage
som en erkendtlighed.
I Danmark reguleres overførselsindkomster m.v., herunder
SU-stipendier m.v., i henhold til lov om en satsregule-
ringsprocent, jf. lovbekendtgørelse nr. 237 af 27. februar
2020. Det følger af lovens § 1, at der som grundlag
for en årlig regulering af overførselsindkomster m.v. for
hvert finansår efter reglerne i loven fastsættes en satsregu-
leringsprocent, en tilpasningsprocent og en satstilpasnings-
procent. Efter lovens § 2 er satsreguleringsprocenten for
et finansår 2,0 tillagt satstilpasningsprocenten, jf. lovens §
4. Størrelsen af tilpasningsprocenten, satstilpasningsprocen-
ten og satsreguleringsprocenten for det følgende finansår
bekendtgøres hvert år senest i august måned, jf. lovens § 6.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Der er efter Uddannelses- og Forskningsministeriets opfat-
telse behov for at regulere beløbsgrænsen for, hvor meget
studerende højst kan modtage som en erkendtlighed under
ulønnede projektorienterede forløb og ulønnet praktik m.v.,
så erkendtlighedens størrelse afspejler den almindelige pris-
og lønudvikling i samfundet.
Forslaget skal bl.a. ses i lyset af, at SU-stipendier m.v. årligt
bliver satsreguleret, og det vurderes, at der også bør være
adgang til at regulere beløbsgrænsen for, hvor meget stude-
rende kan modtage som en erkendtlighed ved siden af deres
SU.
Det foreslås på den baggrund, at beløbsgrænsen for erkendt-
lighed bliver hævet fra 3.000 kr. til 3.375 kr. pr. måned,
hvilket vil svare til en regulering af beløbsgrænsen fra 2017-
niveau til 2023-niveau med satsreguleringsprocenten, jf. lov
om en satsreguleringsprocent.
Det foreslås desuden, at denne beløbsgrænse fra og med
den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsregu-
leringsprocenten, således at beløbsgrænsen fremover bliver
justeret i takt med den almindelige pris- og lønudvikling i
samfundet.
De foreslåede ændringer foreslås gennemført ved at ændre
uddannelses- og forskningsministerens bemyndigelser til at
fastsætte nærmere regler om erkendtlighed i henholdsvis
universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannel-
ser samt lov om videregående kunstneriske uddannelsesin-
stitutioner.
Det foreslås tilsvarende at ændre kulturministerens bemyn-
digelse til at fastsætte nærmere regler om erkendtlighed i
lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner
under Kulturministeriet.
Det er hensigten at foretage ændringer i de respektive ud-
dannelsesbekendtgørelser på de forskellige uddannelsesom-
råder med henblik på at afspejle den foreslåede ordning.
Uddannelses- og Forskningsministeriet vil årligt offentliggø-
re den satsregulerede beløbsgrænse for erkendtlighed på mi-
nisteriets hjemmeside.
2.2. Harmonisering af regler om strategiske rammekontrak-
ter
2.2.1. Gældende ret
Det følger af § 9 f, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, at
uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge bestyrel-
sen for en uddannelsesinstitution at indgå en udviklingskon-
trakt med ministeren med henblik på at sikre en langsigtet
strategisk udvikling til opfyldelse af nærmere fastlagte mål-
sætninger.
Udviklingskontrakten retter sig mod bestyrelserne og skal
understøtte den strategiske udvikling af institutionen. Kon-
trakten indgås mellem uddannelses- og forskningsministeren
og bestyrelsen på den enkelte institution på baggrund af en
dialog.
Indholdet i en udviklingskontrakt kan omfatte målsætninger
om en høj faglig kvalitet, uddannelse af flere, udviklingsori-
entering og effektiv institutionsdrift eller andre områder, der
ønskes særligt prioriterede på institutionen. Der henvises
til Folketingstidende 2010-2011 (1. samling), A, L 39 som
fremsat, side 8 og 13.
Det følger af § 12, stk. 2, i henholdsvis lov om professions-
højskoler for videregående uddannelser og lov om erhvervs-
akademier for videregående uddannelser, at bestyrelsen skal
fastsætte institutionens vedtægt, jf. § 11, og indgå en udvik-
lingskontrakt med uddannelses- og forskningsministeren.
Udviklingskontrakterne indgås i dialog mellem uddannel-
ses- og forskningsministeren og bestyrelserne for institutio-
nerne. Kontrakterne skal medvirke til at styrke det strategi-
ske fokus i ledelsen ved at definere målsætninger og resul-
tatkrav inden for udvalgte indsatsområder.
Udviklingskontrakterne indeholder mål for institutionernes
udviklingsarbejde. Institutionerne skal bl.a. forpligtes via
udviklingskontrakterne til at udarbejde strategiske planer for
formidlingen af forskningsresultaterne. Udviklingskontrak-
terne indeholder endvidere konkrete mål vedrørende fasthol-
delse af de studerende. Der henvises til Folketingstidende
2006-07, A, side 6714 og Folketingstidende 2007-08 (2.
samling), A, side 1862.
Det følger af 12, stk. 2, i lov om medie- og journalisthøj-
skolen, at bestyrelsen skal fastsætte højskolens vedtægt, jf.
§ 10, og indgå en udviklingskontrakt med uddannelses- og
forskningsministeren.
Formålet med udviklingskontrakter er at understøtte høj-
skolens strategiske arbejde ved at definere målsætninger
og resultatkrav inden for udvalgte prioriterede indsatsområ-
5
der. Der henvises til Folketingstidende 2007-08 (2. samling),
A, side 898.
Der er ikke fastsat regler om udviklingskontrakter i lov om
videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.
Ved lov nr. 699 af 8. juni 2017 om ændring af universitetslo-
ven blev de daværende udviklingskontrakter, som bestyrel-
sen for det enkelte universitet indgik med uddannelses- og
forskningsministeren, erstattet med strategiske rammekon-
trakter.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Betegnelsen udviklingskontrakt er i praksis udfaset og er-
stattet med betegnelsen strategiske rammekontrakter som
betegnelse for den strategiske kontrakt, som uddannelsesin-
stitutionerne indgår med uddannelses- og forskningsministe-
ren. Der er på den baggrund behov for at erstatte betegnel-
sen udviklingskontrakt med betegnelsen strategisk ramme-
kontrakt i institutionslovene for professionshøjskolerne, er-
hvervsakademierne, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
og de maritime uddannelsesinstitutioner.
Det foreslås på den baggrund at ændre ordlyden i bestem-
melserne herom i lov om professionshøjskoler for videregå-
ende uddannelser, lov om erhvervsakademier for videregå-
ende uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen og
lov om maritime uddannelser.
Det foreslås endvidere at tilføje til bestemmelserne, at den
strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske mål
for institutionens opgaver.
Der er endvidere behov for, at der tilføjes en bestemmelse
om indgåelse af strategiske rammekontrakter i lov om vide-
regående kunstneriske uddannelsesinstitutioner for så vidt
angår Designskolen Kolding, der også er en selvejende ud-
dannelsesinstitution.
Med de foreslåede ændringer harmoniseres bestemmelserne
i lovgivningen vedrørende de selvejende uddannelsesinstitu-
tioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.
Strategiske rammekontrakter vil skulle indgås mellem ud-
dannelses- og forskningsministeren og bestyrelsesformæn-
dene på vegne af bestyrelserne for de enkelte uddannelsesin-
stitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets områ-
de.
De strategiske rammekontrakter vil skulle være institutions-
specifikke og indeholde strategiske mål for institutionens
kerneopgaver med afsæt i den enkelte institutions udfordrin-
ger.
Alle mål vil skulle formuleres i dialog mellem institutionen
og ministeren
Bestyrelsen vil have det overordnede ansvar for, at den stra-
tegiske rammekontrakt er et centralt styringsværktøj og for,
at kontraktens mål opfyldes. Det følger heraf, at bestyrelses-
formanden er en central strategisk partner i både forhandling
og løbende opfølgning på mål og resultater.
Det foreslås, at der ikke fastsættes en fast gyldighedsperio-
de for de strategiske rammekontrakter i lovene, men der
forventes som udgangspunkt at blive tale om fireårige kon-
traktperioder.
2.3. Ingen prækvalifikation ved overdragelse af en godkendt
uddannelse eller et godkendt uddannelsesudbud inden for
samme geografiske område
2.3.1. Gældende ret
Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstituti-
oner gælder for akkreditering af videregående uddannelses-
institutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet
og for akkreditering af disse uddannelsesinstitutioners ud-
dannelser. Der henvises til § 1, stk. 1, i lov om akkreditering
af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1667 af 12. august 2021 (herefter akkrediteringslo-
ven).
Det følger af akkrediteringslovens § 6, at uddannelsesinsti-
tutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
gennemgår en institutionsakkreditering med fokus på uddan-
nelsesinstitutionens løbende og systematiske arbejde med
sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans.
Ved en positiv institutionsakkreditering vurderes uddannel-
sesinstitutionens kvalitetssikringssystem, med undtagelse af
meget få klart afgrænsede problemstillinger, som velbeskre-
vet, velargumenteret og velfungerende i praksis. Uddannel-
sesinstitutionen har et samlet kvalitetssikringssystem, der
sikrer kvalitet og relevans i alle sine uddannelser og uddan-
nelsesudbud. Hvis dette er opfyldt, kan uddannelsesinstitu-
tionen opnå institutionsakkreditering for den givne akkredit-
eringsperiode. Der henvises til bemærkningerne til akkredit-
eringslovens § 9, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 137
som fremsat, side 24.
En positiv institutionsakkreditering giver uddannelsesinsti-
tutionen mulighed for at oprette nye uddannelser og nye
uddannelsesudbud inden for de videnskabelige områder eller
fagområder, som uddannelsesinstitutionen udbød uddannel-
ser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt,
når disse uddannelser er prækvalificeret og godkendt, jf.
lovens §§ 18 og 21, og foretage justering af eksisterende
uddannelser. Oprettelse af nye uddannelser og uddannelses-
udbud og justeringer af eksisterende uddannelser skal ske
i overensstemmelse med uddannelsesinstitutionens kvalitets-
sikringspolitik og strategi. Der henvises til akkrediteringslo-
vens § 9, stk. 1.
Akkrediteringslovens § 9, stk. 4, vedrører en situation, hvor
en uddannelsesinstitution vil oprette en ny uddannelse eller
et nyt uddannelsesudbud inden for et videnskabeligt område
eller fagområde, som uddannelsesinstitutionen ikke udbød
uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev
påbegyndt. I sådanne tilfælde kan uddannelses- og forsk-
6
ningsministeren træffe afgørelse om, at godkendelsen af den
nye uddannelse eller det nye udbud sker, under forudsæt-
ning af at den nye uddannelse eller det nye udbud opnår
en positiv afgørelse i forhold til kriterier for uddannelsens
kvalitet. Ministeren fastsætter nærmere regler herom, jf. § 9,
stk. 5.
Der er fastsat regler om prækvalifikation og godkendelse
af nye uddannelser og uddannelsesudbud i akkrediteringslo-
vens kapitel 4.
Efter akkrediteringslovens § 18, stk. 1, skal nye uddannel-
ser og uddannelsesudbud prækvalificeres af uddannelses- og
forskningsministeren før oprettelsen. Prækvalifikationen er
en vurdering af, om den nye uddannelse eller det nye uddan-
nelsesudbud er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk
hensigtsmæssigt og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige
krav.
Det følger af akkrediteringslovens § 18, stk. 3, at der ikke
skal ske prækvalifikation ved en sammenlægning af eksi-
sterende uddannelser, medmindre sammenlægningen medfø-
rer en udvidelse af de sammenlagte uddannelsers formål
og erhvervssigte og udvidelsen har væsentlige negative
konsekvenser for arbejdsmarked og rekrutteringsgrundlag
for eksisterende beslægtede uddannelser og uddannelsesud-
bud. Efter bestemmelsen i § 18, stk. 4, fastsætter uddannel-
ses- og forskningsministeren nærmere regler om betingelser
for sammenlægning af uddannelser uden forudgående præ-
kvalifikation, herunder lukning af uddannelser og andre for-
hold ved sammenlægning af uddannelser.
Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler for prækvalifikationen, herunder kriterier for prækva-
lifikation m.v., jf. akkrediteringslovens § 20.
Efter akkrediteringslovens § 21, stk. 1, træffer uddannelses-
og forskningsministeren afgørelse om godkendelse af en ny
uddannelse eller et nyt uddannelsesudbud på baggrund af
prækvalifikationen, jf. dog lovens § 18, stk. 3.
Der er fastsat nærmere regler om akkreditering og prækva-
lifikation m.v. i bekendtgørelse nr. 1558 af 2. juli 2021
om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner
og godkendelse af videregående uddannelser, som ændret
ved bekendtgørelse nr. 1772 af 5. september 2021 (herefter
akkrediteringsbekendtgørelsen). Prækvalifikationskriterierne
fremgår af bekendtgørelsens bilag 4.
Der skal bl.a. søges om prækvalifikation, før en uddannel-
sesinstitution udbyder en eksisterende uddannelse på et nyt
udbudssted i en anden by (dublering) eller flytter et eksister-
ende uddannelsesudbud til en anden by, jf. bekendtgørelsens
§ 15, stk. 1, nr. 3 og 4.
Der er i akkrediteringsbekendtgørelsens kapitel 3 fastsat
nærmere regler om den særlige vurdering, som ministeren
kan beslutte at iværksætte i henhold til lovens § 9, stk.
4, hvis en uddannelsesinstitution ønsker at oprette en ny
uddannelse eller et nyt uddannelsesudbud inden for et viden-
skabeligt område eller fagområde, som uddannelsesinstituti-
onen ikke udbød uddannelser inden for, da institutionsakkre-
diteringen blev påbegyndt.
Det følger bl.a. af disse regler, at Akkrediteringsrådet ud fra
en helhedsvurdering træffer afgørelse på grundlag af krite-
rie II vedrørende uddannelsens videngrundlag i bekendtgø-
relsens bilag 2 samt på grundlag af en vurdering af, om
uddannelsens fysiske faciliteter og materielle ressourcer er
relevante for at realisere målene for læringsudbyttet, jf. be-
kendtgørelsens § 13, stk. 1.
Ministeren kan efter bekendtgørelsens § 20, stk. 1, nr. 3,
træffe afgørelse om foreløbig godkendelse af oprettelse af
ny uddannelse eller nyt uddannelsesudbud betinget af efter-
følgende positiv afgørelse i forhold til kriterie II i bilag 2 og
uddannelsens fysiske faciliteter og materielle ressourcer.
Der er ikke i de gældende akkrediteringsregler taget stilling
til en uddannelsesinstitutions mulighed for at få godkendt
overdragelse af en eksisterende uddannelse eller et eksister-
ende uddannelsesudbud til en anden uddannelsesinstitution
inden for det samme geografiske område, f.eks. samme by.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Der er efter Uddannelses- og Forskningsministeriets vurde-
ring behov for, at der tilvejebringes en klar retlig ramme
for en uddannelsesinstitutions overdragelse af en godkendt
uddannelse eller et godkendt uddannelsesudbud til en anden
uddannelsesinstitution inden for det samme geografiske om-
råde, f.eks. samme by.
En overdragelse af en allerede godkendt uddannelse eller et
allerede godkendt uddannelsesudbud adskiller sig fra opret-
telse af en ny uddannelse eller et nyt uddannelsesudbud ved,
at den konkrete uddannelse eller det konkrete uddannelses-
udbud allerede er godkendt til at blive udbudt på en bestemt
geografisk lokalitet.
Herved vil der i forhold til den konkrete uddannelse eller det
konkrete udbud, der ønskes overdraget, være taget stilling
til, om uddannelsen eller uddannelsesudbuddet bidrager til
dækning af kompetencebehovet i det danske samfund både
nationalt og regionalt.
Det foreslås på den baggrund, at der indsættes et nyt stk.
4 i § 18 i akkrediteringsloven, hvorefter en uddannelsesinsti-
tutions overdragelse af en godkendt uddannelse eller et god-
kendt uddannelsesudbud til en anden uddannelsesinstitution
inden for det samme geografiske område, f.eks. samme by,
vil kunne ske uden prækvalifikation.
Godkendelse af en overdragelse uden prækvalifikation vil
forudsætte, at den modtagende uddannelsesinstitution har
til hensigt at videreføre udbuddet af uddannelsen. Det vil
bl.a. indebære, at den modtagende uddannelsesinstitution –
i det omfang, der er optaget studerende på den pågældende
uddannelse – vil have ansvaret for, at disse studerende får
7
mulighed for at gennemføre deres uddannelse efter de gæl-
dende regler for uddannelsen.
Hvis den modtagende institution ønsker at foretage væsent-
lige ændringer af uddannelsens formål og indhold m.v. i
forbindelse med overdragelsen, som betyder, at uddannelsen
ændrer karakter, vil de almindelige regler om prækvalifika-
tion og godkendelse af nye uddannelser og uddannelsesud-
bud, der følger af akkrediteringslovens kapitel 4, finde an-
vendelse.
Kvalitetssikringen af den enkelte uddannelsesinstitution i
form af institutionsakkreditering tager udgangspunkt i den
sammensætning af uddannelsesudbuddet, der var til stede på
tidspunktet for institutionsakkrediteringen. Det er ikke alle
uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelser inden for
alle videnskabelige områder eller fagområder, når de bliver
institutionsakkrediteret.
Med henblik på at sikre, at den modtagende uddannelsesin-
stitution har et bæredygtigt fagligt miljø til at understøtte en
uddannelse eller et uddannelsesudbud, der ligger inden for
et videnskabeligt område eller fagområde, som den modta-
gende uddannelsesinstitution ikke udbød uddannelser inden
for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt, lægges
der med forslaget endvidere op til, at uddannelses- og forsk-
ningsministeren i forbindelse med overdragelse af en uddan-
nelse eller et uddannelsesudbud inden for samme geografi-
ske område skal kunne beslutte, at akkrediteringslovens § 9,
stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.
Det indebærer, at ministeren kan beslutte, at der skal iværk-
sættes en tilsvarende procedure som ved en uddannelsesin-
stitutions oprettelse af nye uddannelser eller uddannelsesud-
bud inden for et videnskabeligt område eller fagområde,
som uddannelsesinstitutionen ikke udbød uddannelser inden
for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt. Ministe-
ren vil dermed få mulighed for at beslutte, at godkendelse af
overdragelsen sker under forudsætning af, at den overdragne
uddannelse opnår en positiv afgørelse i forhold til fastsatte
kriterier for uddannelsens kvalitet.
Det foreslås endvidere, at der indsættes en bemyndigelse
som et nyt stk. 6 i akkrediteringslovens § 18, hvorefter mi-
nisteren fastsætter nærmere regler om betingelser for over-
dragelse af en godkendt uddannelse eller et godkendt uddan-
nelsesudbud inden for det samme geografiske område uden
forudgående prækvalifikation m.v.
Som en konsekvens heraf er det hensigten at foretage en
række ændringer i akkrediteringsbekendtgørelsen, der af-
spejler den foreslåede ordning.
Det er herunder bl.a. hensigten, at ministeren i bekendtgø-
relsen vil fastsætte regler om, at overdragelse af en godkendt
uddannelse eller et godkendt uddannelsesudbud vil forud-
sætte, at enten den afgivende uddannelsesinstitution eller
den konkrete uddannelse eller det konkrete uddannelsesud-
bud, der ønskes overdraget, er positivt akkrediteret, og at
den modtagende uddannelsesinstitution ligeledes er positivt
akkrediteret. Herved understøttes det, at uddannelsen er og
forventes at blive omfattet af et positivt vurderet eksisteren-
de kvalitetssikringssystem på den institution, som overtager
udbuddet.
Det er endvidere hensigten, at ministeren vil fastsætte, at
reglerne i bekendtgørelsens kapitel 3 vedrørende godken-
delse af uddannelser eller uddannelsesudbud inden for nye
videnskabelige områder eller nye fagområder kan finde til-
svarende anvendelse i en situation, hvor en godkendt uddan-
nelse eller et godkendt uddannelsesudbud overdrages inden
for det samme geografiske område, f.eks. samme by.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller im-
plementeringskonsekvenser for det offentlige, da de relevan-
te studerende modtager erkendtlighed i forbindelse med et
uddannelsesforløb, hvor de ikke indgår i arbejdsudbuddet.
I forhold til principperne for digitaliseringsklar lovgivning
vurderes det, at lovforslaget efterlever princippet om sam-
menhæng på tværs – ensartede begreber og genbrug af data
(princip 4), idet lovforslaget er udformet sådan, at der er
en ensartet begrebsanvendelse i forhold til bl.a. reglerne om
satsregulering af SU.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Der er tale om en genfremsættelse af lovforslag nr. L 35
(2022-23 (1. samling)), som blev fremsat for Folketinget
den 5. oktober 2022, men som bortfaldt som følge af folke-
tingsvalget den 1. november 2022. Et udkast til det oprinde-
lige lovforslag har i perioden fra den 29. juni 2022 til den
19. august 2022 været sendt i høring hos følgende myndig-
heder og organisationer m.v.:
8
Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber,
Akademikerne, Akademisk Arkitektforening, Akkrediterin-
gsrådet, Arkitektskolen Aarhus, Copenhagen Business
School – Handelshøjskolen, Danmarks Akkrediteringsinsti-
tution, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd,
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Stati-
stik, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiver-
forening, Dansk Erhverv, Dansk Magisterforening, Danske
Erhvervsakademier, Danske Professionshøjskoler, Danske
Rederier, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Re-
visorer – FSR, Danske Studerendes Fællesråd, Danske
Universiteter, Den Danske Filmskole, Den Danske Scene-
kunstskole, Designskolen Kolding, Det Jyske Musikkon-
servatorium, Det Kongelige Danske Kunstakademis Sko-
ler for Arkitektur, Design og Konservering, Det Kongeli-
ge Danske Musikkonservatorium, DI, Djøf, Erhvervsakade-
mi Kolding, Erhvervsakademi Midt-Vest, Erhvervsakademi
Zealand, Erhvervsakademi Syd-Vest, Erhvervsakademi Aar-
hus, Erhvervsakademi Copenhagen Business Academy, Er-
hvervsakademi Dania, EVA, Fagligt Fælles Forbund – 3F,
FH, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet,
Fredericia Maskinmesterskole, HK/Stat, Ingeniørforeningen,
IDA, IT-Universitetet i København, KL, Kulturministeri-
ets Rektorer, Kunstakademiets Billedskoler, Københavns
Erhvervsakademi, Københavns Maskinmesterskole, Køben-
havns Professionshøjskole, Københavns Universitet, MAR-
TEC, Professionshøjskolen Absalon, Rektorkollegiet for de
kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for
de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Roskilde Univer-
sitet, Rytmisk Musikkonservatorium, Rådet for Erhvervs-
akademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, SI-
MAC, Studievalg Danmark, Svendborg Søfartsskole, Syd-
dansk Musikkonservatorium, Syddansk Universitet, Teknisk
Landsforbund, University College Lillebælt, University Col-
lege Nordjylland, University College Syddanmark, VIA
University College, Aalborg Universitet, Aarhus Maskinme-
sterskole og Aarhus Universitet.
Da der ikke er foretaget væsentlige ændringer i lovforslaget,
vurderes der ikke at være anledning til at sende lovforslaget
i fornyet høring.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering/Går videre
end minimumskrav i EU-regule-
ring
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af den gældende bestemmelse i universitetslovens
§ 8, stk. 7, at uddannelses- og forskningsministeren kan
fastsætte regler om, at bachelor-, akademiske overbygnings-
og kandidatstuderende kan modtage en erkendtlighed under
ulønnede projektorienterede forløb, ulønnet praktik og obli-
gatoriske ulønnede studieophold i Danmark og i udlandet.
Der er fastsat nærmere regler om erkendtlighed i § 58 i
bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universi-
tetsuddannelser tilrettelagt på heltid. Det følger af denne be-
stemmelse, at en studerende under et ulønnet projektoriente-
ret forløb, ulønnet praktik og studieophold m.v. kan modtage
en erkendtlighed fra en virksomhed m.v. Beløbet må højst
9
svare til 3.000 kr. om måneden og må ikke ydes som en på
forhånd fastsat indkomst i lighed med en lønindkomst.
I Danmark reguleres overførselsindkomster m.v. i henhold
til lov om en satsreguleringsprocent, jf. lovbekendtgørelse
nr. 237 af 27. februar 2020. Det følger af lovens § 1, at
der som grundlag for en årlig regulering af overførselsind-
komster m.v. for hvert finansår efter reglerne i loven fastsæt-
tes en satsreguleringsprocent, en tilpasningsprocent og en
satstilpasningsprocent. Efter lovens § 2 er satsregulerings-
procenten for et finansår 2,0 tillagt satstilpasningsprocenten,
jf. lovens § 4. Størrelsen af tilpasningsprocenten, satstilpas-
ningsprocenten og satsreguleringsprocenten for det følgende
finansår bekendtgøres hvert år senest i august måned, jf.
lovens § 6.
Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at ministerens
bemyndigelse efter universitetslovens § 8, stk. 7, ændres,
således at det tilføjes, at ministeren vil kunne fastsætte, at
en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr.
om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med
den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsregule-
ringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Med det foreslåede vil beløbsgrænsen for erkendtlighed bli-
ve hævet fra 3.000 kr. til 3.375 kr. pr. måned, hvilket vil
svare til en regulering af beløbsgrænsen fra 2017-niveau
til 2023-niveau med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Det foreslåede indebærer desuden, at den foreslåede beløbs-
grænse på 3.375 kr. pr. måned fra og med den 1. januar 2024
reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf.
lov om en satsreguleringsprocent, således at beløbsgrænsen
fremover vil blive justeret i takt med den almindelige pris-
og lønudvikling i samfundet.
Det er hensigten at udmønte den foreslåede ordning ved
en ændring af bekendtgørelse om universitetsuddannelser
tilrettelagt på heltid.
Uddannelses- og Forskningsministeriet vil årligt offentliggø-
re den satsregulerede beløbsgrænse for erkendtlighed på mi-
nisteriets hjemmeside.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af den gældende bestemmelse i § 22, stk. 4, i
lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelo-
ruddannelser, at uddannelses- og forskningsministeren kan
fastsætte regler om, at studerende kan modtage en erkendt-
lighed under ulønnet praktik.
Der er fastsat nærmere regler om erkendtlighed i § 5, stk.
4, i bekendtgørelse nr. 2672 af 28. december 2021 om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-
nelser, som ændret ved bekendtgørelse nr. 464 af 19. april
2022. Det følger af denne bestemmelse, at studerende under
ulønnet praktik kan modtage en erkendtlighed i form af
en mindre økonomisk påskønnelse fra en virksomhed m.v.
Beløbet må højest svare til 3.000 kr. om måneden og må
ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst i lighed med
en lønindkomst.
I Danmark reguleres overførselsindkomster m.v. i henhold
til lov om en satsreguleringsprocent, jf. lovbekendtgørelse
nr. 237 af 27. februar 2020. Det følger af lovens § 1, at
der som grundlag for en årlig regulering af overførselsind-
komster m.v. for hvert finansår efter reglerne i loven fastsæt-
tes en satsreguleringsprocent, en tilpasningsprocent og en
satstilpasningsprocent. Efter lovens § 2 er satsregulerings-
procenten for et finansår 2,0 tillagt satstilpasningsprocenten,
jf. lovens § 4. Størrelsen af tilpasningsprocenten, satstilpas-
ningsprocenten og satsreguleringsprocenten for det følgende
finansår bekendtgøres hvert år senest i august måned, jf.
lovens § 6.
Med lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås det, at ministerens
bemyndigelse efter § 22, stk. 4, i lov om erhvervsakade-
miuddannelser og professionsbacheloruddannelser ændres,
således at det tilføjes, at ministeren vil kunne fastsætte, at
en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr.
om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med
den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsregule-
ringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Med det foreslåede vil beløbsgrænsen for erkendtlighed bli-
ve hævet fra 3.000 kr. til 3.375 kr. pr. måned, hvilket vil
svare til en regulering af beløbsgrænsen fra 2017-niveau
til 2023-niveau med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Det foreslåede indebærer desuden, at den foreslåede beløbs-
grænse på 3.375 kr. pr. måned fra og med den 1. januar 2024
reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf.
lov om en satsreguleringsprocent, således at beløbsgrænsen
fremover vil blive justeret i takt med den almindelige pris-
og lønudvikling i samfundet.
Det er hensigten at udmønte den foreslåede ordning ved en
ændring af bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser
og professionsbacheloruddannelser.
Uddannelses- og Forskningsministeriet vil årligt offentliggø-
re den satsregulerede beløbsgrænse for erkendtlighed på mi-
nisteriets hjemmeside.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Det fremgår af § 7, stk. 4, nr. 1, i lov om maritime uddannel-
ser, at uddannelses- og forskningsministeren kan træffe af-
10
gørelse om, at en uddannelsesinstitutions tilskud og lån helt
eller delvis tilbageholdes, bortfalder eller kræves tilbagebe-
talt, hvis uddannelsesinstitutionen ikke overholder denne
lov, regler fastsat i medfør af loven, en udviklingskontrakt,
jf. § 9 f, stk. 1, eller en indsatsaftale, jf. § 9 f, stk. 2.
Det foreslås, at udviklingskontrakt i lovens § 7, stk. 4, nr. 1,
ændres til strategisk rammekontrakt.
Det foreslåede indebærer, at uddannelses- og forskningsmi-
nisteren vil kunne træffe afgørelse om, at en uddannelsesin-
stitutions tilskud tilbageholdes, bortfalder eller kræves tilba-
gebetalt ved en uddannelsesinstitutions manglende overhol-
delse af en strategisk rammekontrakt.
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 3,
nr. 2, foreslås at nyaffatte § 9 f, stk. 1, i lov om maritime
uddannelser, således at bestyrelsen indgår en strategisk ram-
mekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Den
strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske mål
for uddannelsesinstitutionens opgaver.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
3, nr. 2, og pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af § 9 f, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, at
uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge bestyrel-
sen for en uddannelsesinstitution at indgå en udviklingskon-
trakt med ministeren med henblik på at sikre en langsigtet
strategisk udvikling til opfyldelse af nærmere fastlagte mål-
sætninger.
Det foreslås at nyaffatte § 9 f, stk. 1, således at bestyrelsen
indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og
forskningsministeren. Den strategiske rammekontrakt skal
indeholde strategiske mål for uddannelsesinstitutionens op-
gaver.
Strategiske rammekontrakter vil skulle indgås mellem ud-
dannelses- og forskningsministeren og bestyrelsesformæn-
dene på vegne af bestyrelsen for den enkelte uddannelsesin-
stitution.
De strategiske rammekontrakter vil skulle være institutions-
specifikke og indeholde strategiske mål for uddannelsesin-
stitutionens kerneopgaver med afsæt i den enkelte instituti-
ons udfordringer.
Alle mål vil skulle formuleres i dialog mellem uddannelses-
institutionen og uddannelses- og forskningsministeren.
Bestyrelsen vil have det overordnede ansvar for, at den stra-
tegiske rammekontrakt er et centralt styringsværktøj, og for
at kontraktens mål opfyldes. Det følger heraf, at bestyrelses-
formanden er en central strategisk partner i både forhandling
og løbende opfølgning på mål og resultater.
Med den foreslåede ordning vil den strategiske rammekon-
trakt indeholde strategiske mål for uddannelsesinstitutionens
opgaver målrettet de konkrete udfordringer på den enkelte
uddannelsesinstitution. Såvel institutionen som ministeren
kan tage initiativ til at genforhandle de strategiske mål,
hvis f.eks. de økonomiske forhold for institutionen ændres
væsentligt fra det forudsatte, eller hvis nye udfordringer
betyder, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre de strate-
giske mål i rammekontrakten. Ændringer i kontrakten vil
forudsætte enighed mellem bestyrelsen og ministeren.
Der fastsættes ikke i lovforslaget en fast gyldighedsperio-
de for de strategiske rammekontrakter, men det er udgangs-
punktet, at der vil blive tale om fireårige kontraktperioder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af § 9 g, stk. 1, nr. 3, i lov om maritime uddan-
nelser, at uddannelses- og forskningsministeren kan meddele
en uddannelsesinstitutions bestyrelse et påbud, hvis uddan-
nelsesinstitutionen ikke overholder en udviklingskontrakt,
jf. § 9 f, stk. 1, eller en indsatsaftale, jf. § 9 f, stk. 2.
Det foreslås, at udviklingskontrakt i lovens § 9 g, stk. 1, nr.
3, ændres til strategisk rammekontrakt.
Det foreslåede indebærer, at uddannelses- og forskningsmi-
nisteren vil kunne meddele en uddannelsesinstitutions besty-
relse et påbud, hvis uddannelsesinstitutionen ikke overhol-
der en strategisk rammekontrakt, jf. § 9 f, stk. 1.
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 3,
nr. 2, foreslås at nyaffatte § 9 f, stk. 1, i lov om maritime
uddannelser, således at bestyrelsen indgår en strategisk ram-
mekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Den
strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske mål
for uddannelsesinstitutionens opgaver.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
3, nr. 2, og pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det følger af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 2, i lov
om maritime uddannelser, at uddannelses- og forskningsmi-
nisteren kan fastsætte regler om, at elever og studerende kan
modtage en erkendtlighed under ulønnet praktik.
For de maritime uddannelser er der fastsat regler om er-
kendtlighed i de specifikke uddannelsesbekendtgørelser for
de enkelte videregående maritime uddannelser. Det følger
eksempelvis af § 11, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1348 af
23. november 2018 om uddannelsen til professionsbachelor
som maskinmester, at studerende under ulønnet praktik kan
modtage en erkendtlighed i form af en mindre økonomisk
påskønnelse fra en virksomhed m.v. Beløbet må højest sva-
re til 3.000 kr. om måneden og må ikke ydes som en på
forhånd fastsat indkomst i lighed med en lønindkomst.
I Danmark reguleres overførselsindkomster m.v. i henhold
11
til lov om en satsreguleringsprocent, jf. lovbekendtgørelse
nr. 237 af 27. februar 2020. Det følger af lovens § 1, at
der som grundlag for en årlig regulering af overførselsind-
komster m.v. for hvert finansår efter reglerne i loven fastsæt-
tes en satsreguleringsprocent, en tilpasningsprocent og en
satstilpasningsprocent. Efter lovens § 2 er satsregulerings-
procenten for et finansår 2,0 tillagt satstilpasningsprocenten,
jf. lovens § 4. Størrelsen af tilpasningsprocenten, satstilpas-
ningsprocenten og satsreguleringsprocenten for det følgende
finansår bekendtgøres hvert år senest i august måned, jf.
lovens § 6.
Med lovforslagets § 3, nr. 4, foreslås det, at ministerens
bemyndigelse efter § 15, stk. 2, i lov om maritime uddannel-
ser ændres, således at det tilføjes, at ministeren vil kunne
fastsætte, at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på
3.375 kr. om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen
fra og med den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringspro-
cent.
Med det foreslåede vil beløbsgrænsen for erkendtlighed bli-
ve hævet fra 3.000 kr. til 3.375 kr. pr. måned, hvilket vil
svare til en regulering af beløbsgrænsen fra 2017-niveau
til 2023-niveau med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Det foreslåede indebærer desuden, at den foreslåede beløbs-
grænse på 3.375 kr. pr. måned fra og med den 1. januar 2024
reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf.
lov om en satsreguleringsprocent, således at beløbsgrænsen
fremover vil blive justeret i takt med den almindelige pris-
og lønudvikling i samfundet.
Det er hensigten at udmønte den foreslåede ordning ved
ændring af de specifikke uddannelsesbekendtgørelser for de
enkelte maritime uddannelser.
Uddannelses- og Forskningsministeriet vil årligt offentliggø-
re den satsregulerede beløbsgrænse for erkendtlighed på mi-
nisteriets hjemmeside.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Det følger af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 2, i
lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,
at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler
om, at studerende på bachelor- og kandidatuddannelser om-
fattet af loven kan modtage en erkendtlighed under ulønnet
praktik.
Der er fastsat nærmere regler om erkendtlighed i § 5, stk. 3,
i bekendtgørelse nr. 27 af 13. januar 2020 om videregående
kunstneriske uddannelser på Uddannelses- og Forsknings-
ministeriets område. Det følger af denne bestemmelse, at
studerende under ulønnet praktik kan modtage en erkendt-
lighed i form af en mindre økonomisk påskønnelse fra en
virksomhed m.v. Beløbet må højst svare til 3.000 kr. om må-
neden og må ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst i
lighed med en lønindkomst.
I Danmark reguleres overførselsindkomster m.v. i henhold
til lov om en satsreguleringsprocent, jf. lovbekendtgørelse
nr. 237 af 27. februar 2020. Det følger af lovens § 1, at
der som grundlag for en årlig regulering af overførselsind-
komster m.v. for hvert finansår efter reglerne i loven fastsæt-
tes en satsreguleringsprocent, en tilpasningsprocent og en
satstilpasningsprocent. Efter lovens § 2 er satsregulerings-
procenten for et finansår 2,0 tillagt satstilpasningsprocenten,
jf. lovens § 4. Størrelsen af tilpasningsprocenten, satstilpas-
ningsprocenten og satsreguleringsprocenten for det følgende
finansår bekendtgøres hvert år senest i august måned, jf.
lovens § 6.
Med lovforslagets § 4, nr. 1, foreslås det, at ministerens be-
myndigelse efter § 10, stk. 2, i lov om videregående kunst-
neriske uddannelsesinstitutioner ændres, således at det tilfø-
jes, at ministeren vil kunne fastsætte, at en erkendtlighed
højst kan svare til et beløb på 3.375 kr. om måneden (2023-
niveau), og at beløbsgrænsen fra og med den 1. januar 2024
reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf.
lov om en satsreguleringsprocent.
Med det foreslåede vil beløbsgrænsen for erkendtlighed bli-
ve hævet fra 3.000 kr. til 3.375 kr. pr. måned, hvilket vil
svare til en regulering af beløbsgrænsen fra 2017-niveau
til 2023-niveau med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Det foreslåede indebærer desuden, at den foreslåede beløbs-
grænse på 3.375 kr. pr. måned fra og med den 1. januar 2024
reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf.
lov om en satsreguleringsprocent, således at beløbsgrænsen
fremover vil blive justeret i takt med den almindelige pris-
og lønudvikling i samfundet.
Det er hensigten at udmønte den foreslåede ordning ved
en ændring af bekendtgørelse om videregående kunstneriske
uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets om-
råde.
Uddannelses- og Forskningsministeriet vil årligt offentliggø-
re den satsregulerede beløbsgrænse for erkendtlighed på mi-
nisteriets hjemmeside.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Der er ikke fastsat regler om strategiske rammekontrakter i
lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 16 e, stk. 2, der fast-
lægger, at bestyrelsen indgår en strategisk rammekontrakt
12
med uddannelses- og forskningsministeren. Den strategiske
rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for institutio-
nens opgaver.
Strategiske rammekontrakter vil skulle indgås mellem ud-
dannelses- og forskningsministeren og bestyrelsesformæn-
dene på vegne af bestyrelsen for den enkelte uddannelsesin-
stitution.
De strategiske rammekontrakter vil skulle være institutions-
specifikke og indeholde strategiske mål for uddannelsesin-
stitutionens kerneopgaver med afsæt i den enkelte instituti-
ons udfordringer.
Alle mål vil skulle formuleres i dialog mellem uddannelses-
institutionen og uddannelses- og forskningsministeren.
Bestyrelsen vil have det overordnede ansvar for, at den stra-
tegiske rammekontrakt er et centralt styringsværktøj, og for
at kontraktens mål opfyldes. Det følger heraf, at bestyrelses-
formanden er en central strategisk partner i både forhandling
og løbende opfølgning på mål og resultater.
Med den foreslåede ordning vil den strategiske rammekon-
trakt indeholde strategiske mål for uddannelsesinstitutionens
opgaver målrettet de konkrete udfordringer på den enkelte
uddannelsesinstitution. Såvel institutionen som ministeren
vil kunne tage initiativ til at genforhandle de strategiske mål,
hvis f.eks. de økonomiske forhold for institutionen ændres
væsentligt fra det forudsatte, eller hvis nye udfordringer
betyder, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre de strate-
giske mål i rammekontrakten. Ændringer i kontrakten vil
forudsætte enighed mellem bestyrelsen og ministeren.
Der fastsættes ikke i lovforslaget en fast gyldighedsperio-
de for de strategiske rammekontrakter, men det er udgangs-
punktet, at der vil blive tale om fireårige kontraktperioder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 5
Til nr. 1
Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 3, i
lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner
under Kulturministeriet, at kulturministeren kan fastsætte
regler om, at studerende på videregående uddannelser om-
fattet af loven kan modtage en erkendtlighed under ulønnet
praktik.
Der er fastsat nærmere regler om erkendtlighed i de speci-
fikke bekendtgørelser for de enkelte videregående kunstneri-
ske uddannelsesinstitutioner på Kulturministeriets område,
f.eks. § 19, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1476 af 1. oktober
2020 om musikkonservatorierne og Operaakademiet. Det
følger bl.a. af denne bestemmelse, at studerende kan modta-
ge en erkendtlighed under ulønnet praktik i Danmark og i
udlandet, og at beløbet højst må svare til 3.000 kr. om måne-
den og ikke må ydes som en på forhånd fastsat indkomst i
lighed med en lønindkomst.
I Danmark reguleres overførselsindkomster m.v. i henhold
til lov om en satsreguleringsprocent, jf. lovbekendtgørelse
nr. 237 af 27. februar 2020. Det følger af lovens § 1, at
der som grundlag for en årlig regulering af overførselsind-
komster m.v. for hvert finansår efter reglerne i loven fastsæt-
tes en satsreguleringsprocent, en tilpasningsprocent og en
satstilpasningsprocent. Efter lovens § 2 er satsregulerings-
procenten for et finansår 2,0 tillagt satstilpasningsprocenten,
jf. lovens § 4. Størrelsen af tilpasningsprocenten, satstilpas-
ningsprocenten og satsreguleringsprocenten for det følgende
finansår bekendtgøres hvert år senest i august måned, jf.
lovens § 6.
Med lovforslagets § 5, nr. 1, foreslås det, at kulturministe-
rens bemyndigelse efter § 12, stk. 3, ændres, således at det
tilføjes, at ministeren vil kunne fastsætte, at en erkendtlig-
hed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr. om måneden
(2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med den 1. janu-
ar 2024 reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocen-
ten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Med det foreslåede vil beløbsgrænsen for erkendtlighed bli-
ve hævet fra 3.000 kr. til 3.375 kr. pr. måned, hvilket vil
svare til en regulering af beløbsgrænsen fra 2017-niveau
til 2023-niveau med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Det foreslåede indebærer desuden, at den foreslåede beløbs-
grænse på 3.375 kr. pr. måned fra og med den 1. januar 2024
reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf.
lov om en satsreguleringsprocent, således at beløbsgrænsen
fremover vil blive justeret i takt med den almindelige pris-
og lønudvikling i samfundet.
Det er hensigten at udmønte den foreslåede ordning ved
en ændring af de specifikke bekendtgørelser for de enkelte
videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Kul-
turministeriets område.
Uddannelses- og Forskningsministeriet vil årligt offentliggø-
re den satsregulerede beløbsgrænse for erkendtlighed på mi-
nisteriets hjemmeside.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 6
Til nr. 1
Det følger af § 12, stk. 2, i lov om professionshøjskoler
for videregående uddannelser, at bestyrelsen skal fastsætte
professionshøjskolens vedtægt, jf. § 11, og indgå en udvik-
lingskontrakt med uddannelses- og forskningsministeren.
Det foreslås, at udviklingskontrakt i lovens § 12, stk. 2,
ændres til strategisk rammekontrakt.
13
Det foreslåede vil indebære, at betegnelsen strategisk ram-
mekontrakt fremover i loven benyttes som betegnelse for
den strategiske kontrakt, som professionshøjskolen indgår
med uddannelses- og forskningsministeren.
Strategiske rammekontrakter vil skulle indgås mellem ud-
dannelses- og forskningsministeren og bestyrelsesformæn-
dene på vegne af bestyrelsen for den enkelte professionshøj-
skole.
De strategiske rammekontrakter vil skulle være institutions-
specifikke og indeholde strategiske mål for professionshøj-
skolens kerneopgaver med afsæt i den enkelte professions-
højskoles udfordringer.
Alle mål vil skulle formuleres i dialog mellem professions-
højskolen og uddannelses- og forskningsministeren.
Bestyrelsen vil have det overordnede ansvar for, at den stra-
tegiske rammekontrakt er et centralt styringsværktøj, og for
at kontraktens mål opfyldes. Det følger heraf, at bestyrelses-
formanden er en central strategisk partner i både forhandling
og løbende opfølgning på mål og resultater.
Der fastsættes ikke i lovforslaget en fast gyldighedsperio-
de for de strategiske rammekontrakter, men det er udgangs-
punktet, at der vil blive tale om fireårige kontraktperioder.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
6, nr. 2, og pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af § 12, stk. 2, i lov om professionshøjskoler
for videregående uddannelser, at bestyrelsen skal fastsætte
professionshøjskolens vedtægt, jf. § 11, og indgå en udvik-
lingskontrakt med uddannelses- og forskningsministeren.
Det foreslås, at der i § 12, stk. 2, indsættes som 2. pkt.,
at den strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske
mål for professionshøjskolens opgaver. Forslaget skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 1, hvorefter beteg-
nelsen udviklingskontrakt i § 12, stk. 2, foreslås ændret til
strategisk rammekontrakt.
Med forslaget tydeliggøres det, at den strategiske ramme-
kontrakt vil skulle indeholde strategiske mål for professions-
højskolens opgaver målrettet de konkrete udfordringer på
den enkelte professionshøjskole. Såvel professionshøjskolen
som uddannelses- og forskningsministeren vil kunne tage
initiativ til at genforhandle de strategiske mål, hvis f.eks.
de økonomiske forhold for professionshøjskolen ændres væ-
sentligt fra det forudsatte, eller hvis nye udfordringer bety-
der, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre de strategiske
mål i rammekontrakten. Ændringer i kontrakten vil forud-
sætte enighed mellem bestyrelsen og ministeren.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
6, nr. 1, og pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.
Til § 7
Til nr. 1
Det følger af § 12, stk. 2, i lov om erhvervsakademier for
videregående uddannelser, at bestyrelsen skal fastsætte er-
hvervsakademiets vedtægt, jf. § 11, og indgå en udviklings-
kontrakt med uddannelses- og forskningsministeren.
Det foreslås, at udviklingskontrakt i lovens § 12, stk. 2,
ændres til strategisk rammekontrakt.
Det foreslåede vil indebære, at betegnelsen strategisk ram-
mekontrakt fremover i loven benyttes som betegnelse for
den strategiske kontrakt, som erhvervsakademiet indgår med
uddannelses- og forskningsministeren.
Strategiske rammekontrakter vil skulle indgås mellem ud-
dannelses- og forskningsministeren og bestyrelsesformæn-
dene på vegne af bestyrelsen for det enkelte erhvervsakade-
mi.
De strategiske rammekontrakter vil skulle være institutions-
specifikke og indeholde strategiske mål for erhvervsakade-
miets kerneopgaver med afsæt i det enkelte erhvervsakade-
mis udfordringer.
Alle mål vil skulle formuleres i dialog mellem erhvervsaka-
demiet og uddannelses- og forskningsministeren.
Bestyrelsen vil have det overordnede ansvar for, at den stra-
tegiske rammekontrakt er et centralt styringsværktøj, og for
at kontraktens mål opfyldes. Det følger heraf, at bestyrelses-
formanden er en central strategisk partner i både forhandling
og løbende opfølgning på mål og resultater.
Der fastsættes ikke i lovforslaget en fast gyldighedsperio-
de for de strategiske rammekontrakter, men det er udgangs-
punktet, at der vil blive tale om fireårige kontraktperioder.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
7, nr. 2, og pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af § 12, stk. 2, i lov om erhvervsakademier for
videregående uddannelser, at bestyrelsen skal fastsætte er-
hvervsakademiets vedtægt, jf. § 11, og indgå en udviklings-
kontrakt med uddannelses- og forskningsministeren.
Det foreslås, at der i § 12, stk. 2, indsættes som 2. pkt.,
at den strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske
mål for erhvervsakademiets opgaver. Forslaget skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 7, nr. 1, hvorefter beteg-
nelsen udviklingskontrakt i § 12, stk. 2, foreslås ændret til
strategisk rammekontrakt.
Med forslaget tydeliggøres det, at den strategiske ramme-
kontrakt vil skulle indeholde strategiske mål for erhvervs-
akademiets opgaver målrettet de konkrete udfordringer på
det enkelte erhvervsakademi. Såvel erhvervsakademiet som
uddannelses- og forskningsministeren vil kunne tage initia-
tiv til at genforhandle de strategiske mål, hvis f.eks. de øko-
14
nomiske forhold for erhvervsakademiet ændres væsentligt
fra det forudsatte, eller hvis nye udfordringer betyder, at
det vil være hensigtsmæssigt at ændre de strategiske mål
i rammekontrakten. Ændringer i kontrakten vil forudsætte
enighed mellem bestyrelsen og ministeren.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
7, nr. 1, og pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.
Til § 8
Til nr. 1
Det følger af § 12, stk. 2, i lov om medie- og journalisthøj-
skolen, at bestyrelsen skal fastsætte højskolens vedtægt, jf.
§ 10, og indgå en udviklingskontrakt med uddannelses- og
forskningsministeren.
Det foreslås, at udviklingskontrakt i lovens § 12, stk. 2,
ændres til strategisk rammekontrakt.
Det foreslåede vil indebære, at betegnelsen strategisk ram-
mekontrakt fremover i loven benyttes som betegnelse for
den strategiske kontrakt, som medie- og journalisthøjskolen
indgår med uddannelses- og forskningsministeren.
Strategiske rammekontrakter vil skulle indgås mellem ud-
dannelses- og forskningsministeren og bestyrelsesforman-
den på vegne af højskolens bestyrelse.
De strategiske rammekontrakter vil skulle være institutions-
specifikke og indeholde strategiske mål for medie- og jour-
nalisthøjskolens kerneopgaver med afsæt i højskolens udfor-
dringer.
Alle mål vil skulle formuleres i dialog mellem medie- og
journalisthøjskolen og uddannelses- og forskningsministe-
ren.
Bestyrelsen vil have det overordnede ansvar for, at den stra-
tegiske rammekontrakt er et centralt styringsværktøj, og for
at kontraktens mål opfyldes. Det følger heraf, at bestyrelses-
formanden er en central strategisk partner i både forhandling
og løbende opfølgning på mål og resultater.
Der fastsættes ikke i lovforslaget en fast gyldighedsperio-
de for de strategiske rammekontrakter, men det er udgangs-
punktet, at der vil blive tale om fireårige kontraktperioder.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
8, nr. 2, og pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af § 12, stk. 2, i lov om medie- og journalisthøj-
skolen, at bestyrelsen skal fastsætte højskolens vedtægt, jf.
§ 10, og indgå en udviklingskontrakt med uddannelses- og
forskningsministeren.
Det foreslås, at der i § 12, stk. 2, indsættes som 2. pkt.,
at den strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske
mål for højskolens opgaver. Forslaget skal ses i sammen-
hæng med lovforslagets § 8, nr. 1, hvorefter betegnelsen ud-
viklingskontrakt i § 12, stk. 2, foreslås ændret til strategisk
rammekontrakt.
Med forslaget tydeliggøres det, at den strategiske ramme-
kontrakt vil skulle indeholde strategiske mål for medie- og
journalisthøjskolens opgaver målrettet dens konkrete udfor-
dringer. Såvel medie- og journalisthøjskolen som uddannel-
ses- og forskningsministeren vil kunne tage initiativ til at
genforhandle de strategiske mål, hvis f.eks. de økonomiske
forhold for højskolen ændres væsentligt fra det forudsatte,
eller hvis nye udfordringer betyder, at det vil være hen-
sigtsmæssigt at ændre de strategiske mål i rammekontrak-
ten. Ændringer i kontrakten vil forudsætte enighed mellem
bestyrelsen og ministeren.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
8, nr. 1, og pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.
Til § 9
Til nr. 1
Efter de gældende regler i akkrediteringslovens § 9, stk.
1, giver en positiv institutionsakkreditering uddannelsesin-
stitutionen mulighed for at oprette nye uddannelser og nye
uddannelsesudbud inden for de videnskabelige områder eller
fagområder, som uddannelsesinstitutionen udbød uddannel-
ser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt,
når disse uddannelser er prækvalificeret og godkendt, jf.
lovens §§ 18 og 21, og foretage justering af eksisterende
uddannelser.
Det følger af lovens § 9, stk. 4, at vil en uddannelsesinsti-
tution oprette nye uddannelser og nye uddannelsesudbud
inden for videnskabelige områder eller fagområder, som
uddannelsesinstitutionen ikke udbød uddannelser inden for,
da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt, kan uddan-
nelses- og forskningsministeren træffe afgørelse om, at god-
kendelsen af nye uddannelser og nye uddannelsesudbud sker
under forudsætning af, at den nye uddannelse eller det nye
uddannelsesudbud opnår en positiv afgørelse i forhold til
kriterier for uddannelsens kvalitet.
Efter akkrediteringslovens § 18, stk. 1, skal nye uddannel-
ser og uddannelsesudbud prækvalificeres af uddannelses- og
forskningsministeren før oprettelsen. Prækvalifikationen er
en vurdering af, om den nye uddannelse eller det nye uddan-
nelsesudbud er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk
hensigtsmæssigt og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige
krav.
Der er ikke i de gældende akkrediteringsregler taget stilling
til en uddannelsesinstitutions mulighed for at få godkendt
overdragelse af en uddannelse eller et uddannelsesudbud til
en anden uddannelsesinstitution inden for det samme geo-
grafiske område.
15
Med henblik på at etablere en klar retlig ramme for overdra-
gelse af en uddannelse eller et uddannelsesudbud inden for
det samme geografiske område, f.eks. samme by foreslås
det, at der indsættes et nyt § 18, stk. 4, i akkrediteringsloven.
Det følger af det foreslåede 1. pkt., at kravet om prækvali-
fikation, jf. lovens § 18, stk. 1, ikke vil finde anvendelse
ved en uddannelsesinstitutions overdragelse af en godkendt
uddannelse eller et godkendt uddannelsesudbud til en anden
uddannelsesinstitution inden for det samme geografiske om-
råde.
Forslaget tager således sigte på overdragelse af en allerede
godkendt uddannelse eller et allerede godkendt uddannel-
sesudbud inden for det samme geografiske område, f.eks.
samme by. Godkendelse af en overdragelse uden prækva-
lifikation vil forudsætte, at den modtagende uddannelsesin-
stitution har til hensigt at videreføre udbuddet af uddannel-
sen. Det vil bl.a. indebære, at den modtagende uddannelses-
institution – i det omfang, der er optaget studerende på den
pågældende uddannelse – vil have ansvaret for, at disse
studerende får mulighed for at gennemføre deres uddannelse
efter de gældende regler for uddannelsen.
Hvis den modtagende institution ønsker at foretage væsent-
lige ændringer af uddannelsens formål og indhold m.v. i
forbindelse med overdragelsen, som betyder, at uddannelsen
ændrer karakter, vil de almindelige regler om prækvalifika-
tion og godkendelse af nye uddannelser og uddannelsesud-
bud, der følger af akkrediteringslovens kapitel 4, finde an-
vendelse.
Det følger endvidere af det foreslåede 2. pkt., at uddannel-
ses- og forskningsministeren kan træffe afgørelse om, at
lovens § 9, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse, hvis uddan-
nelsen eller uddannelsesudbuddet, der ønskes overdraget,
ligger uden for de videnskabelige områder eller fagområder,
som den modtagende uddannelsesinstitution udbød uddan-
nelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbe-
gyndt.
Forslaget indebærer, at ministeren kan beslutte, at der skal
iværksættes en tilsvarende procedure som ved en uddannel-
sesinstitutions oprettelse af nye uddannelser eller uddannel-
sesudbud inden for et videnskabeligt område eller fagområ-
de, som uddannelsesinstitutionen ikke udbød uddannelser
inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt.
Ministeren vil dermed få mulighed for at beslutte, at god-
kendelse af overdragelsen sker under forudsætning af, at den
overdragne uddannelse opnår en positiv afgørelse i forhold
til fastsatte kriterier for uddannelsens kvalitet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Efter de gældende regler har uddannelses- og forskningsmi-
nisteren ikke bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
om betingelser for overdragelse af en uddannelse eller et
uddannelsesudbud inden for det samme geografiske område
uden forudgående prækvalifikation.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 18, stk. 6, i akkredit-
eringsloven, der giver uddannelses- og forskningsministeren
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om betingelser
for overdragelse af en godkendt uddannelse eller et god-
kendt uddannelsesudbud inden for det samme geografiske
område uden forudgående prækvalifikation m.v., jf. det fore-
slåede nye § 18, stk. 4.
Som en konsekvens af det foreslåede er det hensigten at fo-
retage en række ændringer i akkrediteringsbekendtgørelsen,
der afspejler den foreslåede ordning.
Det er herunder bl.a. hensigten, at ministeren i bekendtgø-
relsen vil fastsætte regler om, at overdragelse af en god-
kendt uddannelse eller et godkendt uddannelsesudbud vil
forudsætte, at den afgivende uddannelsesinstitution eller den
konkrete uddannelse eller det konkrete uddannelsesudbud,
der ønskes overdraget, er positivt akkrediteret, og at den
modtagende uddannelsesinstitution ligeledes er positivt ak-
krediteret. Herved understøttes det, at uddannelsen er og
forventes at blive omfattet af et positivt vurderet eksisteren-
de kvalitetssikringssystem på den institution, som overtager
udbuddet.
Det er endvidere hensigten, at ministeren vil fastsætte, at
reglerne i akkrediteringsbekendtgørelsens kapitel 3 vedrø-
rende godkendelse af uddannelser eller uddannelsesudbud
inden for nye videnskabelige områder eller nye fagområder
kan finde tilsvarende anvendelse i en situation, hvor en god-
kendt uddannelse eller et godkendt uddannelsesudbud over-
drages inden for samme geografiske område, f.eks. samme
by.
Dette vil indebære, at ministeren kan træffe beslutning om,
at reglerne i akkrediteringsbekendtgørelsens kapitel 3 skal
finde tilsvarende anvendelse, hvis uddannelsen eller uddan-
nelsesudbuddet, der ønskes overdraget, ligger uden for de
videnskabelige områder eller fagområder, som den modta-
gende uddannelsesinstitution udbød uddannelser inden for,
da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt. Dette vil
konkret indebære, at godkendelsen af, at uddannelsen eller
uddannelsesbuddet overdrages, vil være betinget af, at der
opnås en positiv afgørelse i henhold til disse regler.
Der henvises til bemærkningerne til akkrediteringslovens §
9, stk. 4 og 5, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 47 som
fremsat, side 24-25.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Hovedreglen vedrørende godkendelse af nye uddannelser og
uddannelsesudbud fremgår af den gældende bestemmelse
i akkrediteringslovens § 21, stk. 1, hvorefter uddannelses-
16
og forskningsministeren på baggrund af prækvalifikationen
træffer afgørelse om godkendelse af en ny uddannelse eller
et nyt uddannelsesudbud, jf. dog lovens § 18, stk. 3.
Efter lovens § 18, stk. 3, skal der ikke ske prækvalifikation
ved en sammenlægning af eksisterende uddannelser, med-
mindre sammenlægningen medfører en udvidelse af de sam-
menlagte uddannelsers formål og erhvervssigte og udvidel-
sen har væsentlige negative konsekvenser for arbejdsmarked
og rekrutteringsgrundlag for eksisterende beslægtede uddan-
nelser og uddannelsesudbud.
Det foreslås, at der i lovens § 21, stk. 1, efter "stk. 3"
indsættes "og 4".
Med den foreslåede ændring vil der i § 21, stk. 1, blive
indsat en henvisning til det foreslåede nye § 18, stk. 4, jf.
lovforslagets § 9, nr. 1, der fastlægger, at en uddannelsesin-
stitutions overdragelse af en godkendt uddannelse eller et
godkendt uddannelsesudbud til en anden uddannelsesinsti-
tution inden for det samme geografiske område vil være
undtaget fra prækvalifikation.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 10
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Det foreslås i stk. 2, at regler fastsat i medfør af § 18, stk.
4, i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinsti-
tutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. august 2021,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter
udstedt i medfør af § 18, stk. 5, i lov om akkreditering af
videregående uddannelsesinstitutioner.
Den foreslåede lov vil ikke gælde for Færøerne eller Grøn-
land, fordi de love, som foreslås ændret, ikke gælder for
Færøerne eller Grønland og heller ikke ved kongelig anord-
ning vil kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.
17
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august
2019, som ændret ved § 3 i lov nr. 363 af 9. marts 2021,
foretages følgende ændring:
§ 8. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at ba-
chelor-, akademiske overbygnings- og kandidatstuderende
kan modtage en erkendtlighed under ulønnede projektorien-
terede forløb, ulønnet praktik og obligatoriske ulønnede stu-
dieophold i Danmark og i udlandet.
1. I § 8, stk. 7, indsættes efter »udlandet«: », herunder om,
at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr.
om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med
den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsregule-
ringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent«.
§ 2
I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbache-
loruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. decem-
ber 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 363 af 9. marts 2021
og lov nr. 2622 af 28. december 2021, foretages følgende
ændring:
§ 22. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere
fastsætte regler om, at studerende kan modtage en erkendt-
lighed under ulønnet praktik.
1. I § 22, stk. 4, indsættes efter »praktik«: », herunder om,
at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr.
om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med
den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsregule-
ringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent«.
§ 3
I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 781
af 8. august 2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 363 af 9.
marts 2021, foretages følgende ændringer:
§ 7. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan træffe af-
gørelse om, at en uddannelsesinstitutions tilskud og lån helt
eller delvis tilbageholdes, bortfalder eller kræves tilbagebe-
talt, hvis
1) uddannelsesinstitutionen ikke overholder denne lov, reg-
ler fastsat i medfør af loven, en udviklingskontrakt, jf. § 9 f,
stk. 1, eller en indsatsaftale, jf. § 9 f, stk. 2,
2)-3) ---
1. I § 7, stk. 4, nr. 1, ændres »udviklingskontrakt« til: »stra-
tegisk rammekontrakt«.
Stk. 5-9. ---
§ 9 f. Uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge
bestyrelsen for en uddannelsesinstitution at indgå en udvik-
lingskontrakt med ministeren med henblik på at sikre en
langsigtet strategisk udvikling til opfyldelse af nærmere fast-
lagte målsætninger.
2. § 9 f, stk. 1, affattes således: »Bestyrelsen indgår en
strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forsknings-
ministeren. Den strategiske rammekontrakt skal indeholde
strategiske mål for uddannelsesinstitutionens opgaver.«
18
Stk. 2. ---
§ 9 g. Uddannelses- og forskningsministeren kan meddele
en uddannelsesinstitutions bestyrelse et påbud, hvis
1)-2) ---
3) uddannelsesinstitutionen ikke overholder en udviklings-
kontrakt, jf. § 9 f, stk. 1, eller en indsatsaftale, jf. § 9 f, stk.
2.
3. I § 9 g, stk. 1, nr. 3, ændres »udviklingskontrakt« til:
»strategisk rammekontrakt«
Stk. 2-3. ---
§ 15. ---
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere
fastsætte regler om, at elever og studerende kan modtage en
erkendtlighed under ulønnet praktik.
4. I § 15, stk. 2, indsættes efter »praktik«: », herunder om,
at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr.
om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med
den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsregule-
ringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent«.
§ 4
I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutio-
ner, jf. lovbekendtgørelse nr. 787 af 8. august 2019, foreta-
ges følgende ændringer:
§ 10. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at studerende på
bachelor- og kandidatuddannelser omfattet af denne lov kan
modtage en erkendtlighed under ulønnet praktik.
Stk. 6. ---
1. I § 10, stk. 5, indsættes efter »praktik«: », herunder om,
at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr.
om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med
den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsregule-
ringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent«.
§ 16 e. --- 2. I § 16 e indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Bestyrelsen indgår en strategisk rammekontrakt med
uddannelses- og forskningsministeren. Den strategiske ram-
mekontrakt skal indeholde strategiske mål for institutionens
opgaver.«
§ 5
I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner
under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 732 af 14.
juni 2016, som ændret ved § 4 i lov nr. 435 af 8. maj 2017,
foretages følgende ændring:
§ 12. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at studerende på
videregående uddannelser omfattet af denne lov kan modta-
ge en erkendtlighed under ulønnet praktik.
1. I § 12, stk. 3, indsættes efter »praktik«: », herunder om,
at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr.
om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med
den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsregule-
ringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent«.
§ 6
I lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser,
jf. lovbekendtgørelse nr. 779 af 8. august 2019, som ændret
19
ved § 4 i lov nr. 363 af 9. marts 2021, foretages følgende
ændringer:
§ 12. ---
Stk. 2. Bestyrelsen skal fastsætte professionshøjskolens ved-
tægt, jf. § 11, og indgå en udviklingskontrakt med uddannel-
ses- og forskningsministeren.
1. I § 12, stk. 2, ændres »udviklingskontrakt« til: »strategisk
rammekontrakt«.
2. I § 12, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Den strategiske
rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for professi-
onshøjskolens opgaver.«
Stk. 3-7. ---
§ 7
I lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser,
jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 8. august 2019, som ændret
ved § 5 i lov nr. 363 af 9. marts 2021, foretages følgende
ændringer:
§ 12. ---
Stk. 2. Bestyrelsen udarbejder erhvervsakademiets vedtægt,
jf. § 11, og indgår en udviklingskontrakt med uddannelses-
og forskningsministeren.
1. I § 12, stk. 2, ændres »udviklingskontrakt« til: »strategisk
rammekontrakt«.
2. I § 12, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Den strategiske
rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for erhvervs-
akademiets opgaver.«
Stk. 3-8. ---
§ 8
I lov om medie- og journalisthøjskolen, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 780 af 8. august 2019, som ændret ved § 6 i lov nr.
363 af 9. marts 2021, foretages følgende ændringer:
§ 12. ---
Stk. 2. Bestyrelsen skal fastsætte højskolens vedtægt, jf. §
10, og indgå en udviklingskontrakt med uddannelses- og
forskningsministeren.
1. I § 12, stk. 2, ændres »udviklingskontrakt« til: »strategisk
rammekontrakt«.
2. I § 12, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Den strategiske
rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for højskolens
opgaver.«
Stk. 3-7. ---
§ 9
I lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitu-
tioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. august 2021,
foretages følgende ændringer:
§ 18. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Ministeren fastsætter nærmere regler om betingelser
for sammenlægning af uddannelser uden forudgående præ-
kvalifikation, herunder lukning af uddannelser og andre for-
hold ved sammenlægning af uddannelser, jf. stk. 3.
Stk. 5. ---
1. I § 18 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Stk. 1 finder desuden ikke anvendelse ved en uddan-
nelsesinstitutions overdragelse af en godkendt uddannelse
eller et godkendt uddannelsesudbud til en anden uddannel-
sesinstitution inden for det samme geografiske område. Ud-
dannelses- og forskningsministeren kan træffe afgørelse om,
at § 9, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse, hvis uddannel-
sen eller uddannelsesudbuddet, der ønskes overdraget, ligger
uden for de videnskabelige områder eller fagområder, som
20
den modtagende uddannelsesinstitution udbød uddannelser
inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
2. I § 18 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Ministeren fastsætter endvidere nærmere regler om
betingelser for overdragelse af en godkendt uddannelse eller
et godkendt uddannelsesudbud inden for det samme geogra-
fiske område uden forudgående prækvalifikation m.v., jf.
stk. 4.«
§ 21. Uddannelses- og forskningsministeren træffer på bag-
grund af prækvalifikationen afgørelse om godkendelse af en
ny uddannelse eller et nyt uddannelsesudbud, jf. dog § 18,
stk. 3.
3. I § 21, stk. 1, indsættes efter »stk. 3«: »og 4«.
Stk. 2-4. ---
21