Fremsat den 8. februar 2023 af ministeren for landdistrikter (Louise Schack Elholm)

Fremsat den 8. februar 2023 af ministeren for landdistrikter (Louise Schack Elholm)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål
m.v. og campering m.v.
(Forsøgsordning for udvidet vintercampering)
§ 1
I lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og
fritidsformål m.v. og campering m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 949 af 3. juli 2013, som ændret ved § 21 i lov nr. 86 af
28. januar 2014, § 16 i lov nr. 1658 af 20. december 2016
og § 1 i lov nr. 368 af 9. april 2019, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 3 indsættes:
»§ 3 a. Ministeren for landdistrikter fastsætter regler om
en forsøgsordning, hvorefter kommunalbestyrelsen kan tilla-
de udvidet vintercampering indtil den 28. februar 2025 på en
campingplads med tilladelse til vintercampering, jf. regler
fastsat i medfør af § 3, der er meddelt senest den 30. juni
2023.«
2. I § 10 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 2, stk. 2 og 3, og § 3, jf.
§ 1, stk. 1, nr. 3, og stk. 3« til: »§ 2, stk. 2 og 3, § 3 og § 3 a,
jf. § 1, stk. 1, nr. 3, og stk. 3«.
3. I § 10 b, stk. 2, ændres »§ 2, stk. 3, og § 3,« til: »§ 2, stk.
3, § 3 og § 3 a,«.
4. I § 10 e, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Kommunalbestyrelsens afgørelser efter regler fastsat i
medfør af § 3 a kan ikke påklages til Planklagenævnet. De
kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke tilsyn med kom-
munalbestyrelsens afgørelser efter regler fastsat i medfør af
§ 3 a.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Lovforslag nr. L 35 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Kirkemin.,
Plan- og Landdistriktsstyrelsen, j.nr. 2021-22332.
CD000241
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget fremsættes som opfølgning på forslag til fol-
ketingsbeslutning B 77, der blev fremsat den 6. november
2020 på initiativ fra Dansk Folkeparti (Folketingstidende
2020-21, A). Af beretningen afgivet den 30. juni 2021 af Er-
hvervsudvalget i forbindelse med beslutningsforslaget frem-
går bl.a.: ”På baggrund af initiativ fra Dansk Folkeparti er
udvalget enige om at pålægge regeringen at fremsætte et
lovforslag, der gør det muligt for kommunerne at dispensere
fra kravet om, at man kun må opholde sig på campingplad-
ser i maksimalt 15-20 dage ad gangen i perioden fra den
1. november til den 28. februar. I første omgang kan dis-
pensationsordningen etableres som en forsøgsordning, der
skal evalueres efter en given tidsperiode, eksempelvis 2 år."
(Folketingstidende 2020-2021, B, Beretning over B 77, side
1).
Det fremgår videre af beretningen, at ”… kommunerne skal
vises den tillid, at de får mulighed for at tage stilling til an-
modninger fra campingpladsejere, der ønsker at holde cam-
pingpladsen åben for en begrænset kreds af beboere i perio-
den fra den 1. november til den 28. februar, og samtidig
skal danskerne vises den tillid og frihed, der ligger i retten
til selv at have indflydelse på, hvordan man bor, lever og
holder ferie. ”.
Med lovforslaget gøres det muligt for kommunerne at tillade
udvidet vintercampering i to fulde vintersæsoner som led
i en forsøgsordning, og dermed vil det blive muligt for
borgere at campere hele året på campingpladser inden for
forsøgsordningens rammer.
Forsøgsordningen omfatter kun campingpladser, der på tids-
punktet for ordningens ikrafttræden allerede har tilladelse
til vintercampering, dvs. campering i perioden fra den 1.
november til den 28. februar.
I forsøgsordningen kan der gives tilladelse til udvidet vinter-
campering på højst 5 pct. af de enheder på en campingplads,
der allerede må benyttes til vintercampering. Derved sikres
det, at campingpladserne kan bibeholdes som rekreative om-
råder, der er tilgængelige for hele befolkningen og giver
mulighed for en eftertragtet ferieform.
På baggrund af beretningen vil Kirkeministeriet forestå en
evaluering af forsøgsordningen efter udløbet af forsøgspe-
rioden.
2. Lovforslagets hovedpunkt
2.1. Gældende ret
Sommerhusloven blev vedtaget i 1972 som optakt til Dan-
marks indtræden i De Europæiske Fællesskaber (EF). Loven
omfatter både helårs- og fritidsejendomme samt arealer, der
udlejes til campering (campingpladser). Loven gælder uan-
set den enkelte ejendoms zonestatus, det vil sige i både
byzone, landzone og sommerhusområde.
Man forventede, at der med optagelsen i EF ville følge et
markant pres på det danske ferieboligmarked og dermed
også på de rekreative arealer. For at begrænse presset for
bl.a. nye arealudlæg til rekreative formål blev mulighederne
for erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom til rekreative
formål væsentligt indskrænket med et krav om en særlig
udlejningstilladelse.
Hovedformålet med sommerhusloven er således at hindre et
øget pres på landets rekreative arealer og at supplere lov om
erhvervelse af fast ejendom, så denne ikke omgås. Lov om
erhvervelse af fast ejendom administreres af Justitsministeri-
et. Sommerhuslovens regler om erhvervsmæssig udlejning
har til stadighed været administreret restriktivt for at sikre,
at udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål ikke
kan blive et erhverv for ejerne.
Der er dog samtidig forudsat nogle særlige kategorier, hvor
en tilladelse til erhvervelse og/eller udlejning skal kunne
lade sig gøre. Ét af disse tilfælde er udlejning af arealer til
campering, som er lovlig erhvervsmæssig udlejning, forud-
sat tilladelse gives.
Det følger desuden af forarbejderne til sommerhusloven,
at loven skal medvirke til at tilvejebringe alternativer til
den traditionelle sommerhusbebyggelse langs landets kyster,
herunder campingpladser.
Bekendtgørelse nr. 319 af 28. marts 2019 om tilladelse til
udlejning af arealer til campering og om indretning og be-
nyttelse af campingpladser (campingreglementet) er udstedt
med hjemmel i bl.a. sommerhusloven. Campingreglementet
regulerer campingpladsers etablering, ændringer, indretning
og drift.
Hovedformålet med campingreglementet er at sikre, at cam-
pingpladserne har en tilfredsstillende standard og ikke ud-
vikler sig til sommerhuslignende områder eller til helårsbe-
boelse, samt at der skabes gode rammer for campingerhver-
vet under hensyn til de planlægningsmæssige og natur- og
landskabsmæssige interesser.
Reglementet gælder for campingpladser, hvorved forstås
arealer, som erhvervsmæssigt eller for et tidsrum på mere
end seks uger årligt udlejes eller fremlejes til dag- og nat-
ophold i campingenheder. Campingenheder kan være telte,
campingvogne, autocampere, mobilehomes, campinghytter
m.v.
Reglementet omfatter alle campingpladser, uanset om de er i
offentligt eller privat eje, og uanset hvornår de er etableret.
2
Kommunalbestyrelsen er i medfør af sommerhuslovens §
2, stk. 2, bemyndiget til at meddele tilladelse til at udleje
arealer til campering, jf. campingreglementets § 2, stk.1, og
behandler ansøgninger herom. Kravet om udlejningstilladel-
se følger af sommerhuslovens § 1, stk. 1, nr. 3, jf. § 2,
stk. 1, og omfatter udlejere, dvs. såvel ejere som brugere
(forpagtere m.v.).
Efter sommerhuslovens § 3 kan ministeren for landdistrikter
fastsætte forskrifter om indretning og benyttelse af camping-
pladser. Denne bestemmelse indgår ligeledes i hjemmels-
grundlaget for de gældende regler i campingreglementet,
herunder om vintercampering.
Perioden for lovlig anvendelse af campingpladser er regule-
ret i campingreglementets § 9, stk. 1, hvorefter en camping-
plads må benyttes til campering i perioden fra den 1. marts
til den 31. oktober, medmindre udlejningstilladelsen bestem-
mer andet.
Det fremgår af § 4 i campingreglementet, at kommunalbe-
styrelsen kan meddele tilladelse til vintercampering, hvilket
ifølge campingreglementets § 10 medfører, at campingplad-
sen kan benyttes til kortvarige ophold af 15-20 dages varig-
hed, weekender m.v. i perioden fra den 1. november til den
28. februar.
Det følger desuden af § 10 i campingreglementet, at vinter-
campering i givet fald skal ske på en af kommunalbestyrel-
sen nærmere afgrænset del af campingpladsen. Arealet til
vintercampering kan udgøre et areal, der svarer til højst
70 pct. af det tilladte antal campingenheder. Bestemmelsen
gælder også for bestående campingpladser med tilladelse
til vintercampering. For enkelte bestående campingpladsers
vedkommende omfatter tilladelsen til vintercampering større
dele eller hele campingpladsens kapacitet. Kommunalbesty-
relsen kan undtagelsesvist tillade et større vintercamperings-
areal, såfremt mere end 70 pct. af campingpladsens areal var
til rådighed for vintercampering den 6. februar 2000.
Det fremgår af vejledning nr. 9426 af 2. juli 2020 om cam-
pingreglementet, at når kommunalbestyrelsen skal afveje de
samfundsmæssige hensyn i forbindelse med behandling af
en ansøgning om vintercampering, skal kommunalbestyrel-
sen være særligt opmærksom på risikoen for, at camping-
pladsen – idet den benyttes hele året – ikke overgår til egent-
lig sommerhusbeboelse/helårsbeboelse. Der bør derfor alene
meddeles tilladelse til vintercampering, såfremt der skønnes
at være et særligt behov for campering i vintersæsonen,
f.eks. på grund af campingpladsens beliggenhed i nærheden
af særlige friluftsaktiviteter og lignende.
Af beskyttelseshensyn er det i campingreglementets § 10,
stk. 5, fastsat, at kommunalbestyrelsen ikke kan meddele
tilladelse til vintercampering, hvis campingpladsen er be-
liggende i et område, der i kommuneplanen (eller i en
helt eller delvist opretholdt regionsplanretningslinje) er ud-
peget som særligt værdifuldt landskabsområde, naturområde
el.lign. Bestemmelsen gælder dog ikke for campingpladser,
som i henhold til tilladelse meddelt før den 7. februar 2000
kan benyttes til vintercampering. Kommunalbestyrelsen har
således mulighed for at give en ny ejer eller forpagter af en
sådan campingplads tilladelse til vintercampering, selvom
campingpladsen ligger i et af de nævnte områder.
Det fremgår af sommerhuslovens § 10 a, stk. 2, at kommu-
nalbestyrelsen påser overholdelsen af reglerne i lovens §
4 om campinghytter m.v. og af reglerne, der er fastsat i
campingreglementet.
Tilsynet med overholdelse af campingreglementet og de til-
ladelser, der er meddelt med hjemmel i sommerhuslovens §
2, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, og campingreglementet, påhviler der-
med kommunalbestyrelsen. Det følger af sommerhuslovens
§ 10 a, stk. 6 og 7, at kommunalbestyrelsen skal påse, at
påbud og forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladel-
ser overholdes, samt at kommunalbestyrelsen har pligt til at
reagere, når den bliver opmærksom på et ulovligt forhold,
medmindre der er tale om forhold af ganske underordnet
betydning.
Efter sommerhuslovens § 10 b, stk. 2, kan der i forskrifter,
som fastsættes i henhold til lovens § 2, stk. 3, og § 3 –
herunder sagsbehandlingsregler for meddelelse af tilladelse
efter loven og regler udstedt i medfør heraf samt regler om
indretning og benyttelse af campingpladser – fastsættes straf
af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter campingreglementet
kan påklages til Planklagenævnet, jf. sommerhuslovens §
10 e, stk. 1. Klage har opsættende virkning, medmindre
klagenævnet bestemmer andet.
Klageberettigede er adressaten for afgørelsen, offentlige
myndigheder og enhver med individuel væsentlig interesse i
afgørelsen, jf. sommerhuslovens § 10 e, stk. 2.
2.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Et enigt Erhvervsudvalg har pålagt ”regeringen at fremsætte
et lovforslag, der gør det muligt for kommunerne at dispen-
sere fra kravet om, at man kun må opholde sig på camping-
pladser i maksimalt 15-20 dage ad gangen i perioden fra den
1. november til den 28. februar. I første omgang kan dispen-
sationsordningen etableres som en forsøgsordning, der skal
evalueres efter en given tidsperiode, eksempelvis 2 år. ”.
Det foreslås på den baggrund, at der indføres en forsøgsord-
ning for udvidet vintercampering.
Forsøgsordningen foreslås at muliggøre udvidet vintercam-
pering på campingpladser, der allerede ved lovens foreslåe-
de ikrafttræden den 1. juli 2023 har tilladelse til vintercam-
pering, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Bestemmelsen vil give
ministeren for landdistrikter bemyndigelse til at fastsætte
regler om forsøgsordningen i campingreglementet, således
at kommunalbestyrelsen vil kunne tillade udvidet vintercam-
3
pering indtil den 28. februar 2025 på sådanne campingplad-
ser. Forsøgsordningen vil dermed komme til at omfatte to
vintersæsoner, dvs. vintersæsonerne 2023-24 og 2024-25.
Det er hensigten, at ministeren for landdistrikter ved udnyt-
telse af den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler
om forsøgsordningen i campingreglementet vil sikre, at de
betingelser og forhold, der er beskrevet nedenfor, vil fremgå
af campingreglementet.
Kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte at give en forsøgs-
tilladelse på baggrund af en ansøgning fra en campingplads-
ejer eller -forpagter, som allerede har tilladelse til vinter-
campering, og som ønsker at give campister mulighed for
udvidet vintercampering i perioden fra den 1. november til
den 28. februar. Forsøgstilladelsen vil blive givet som et
tillæg til ansøgerens eksisterende tilladelse til vintercampe-
ring.
Ved behandlingen af en ansøgning om forsøgstilladelse til
udvidet vintercampering vil kommunalbestyrelsen kunne
inddrage hensyn til bl.a. naturværdier, turisme, trafikale for-
hold samt erhvervs- og beskæftigelsesmæssige forhold. Des-
uden vil hensyn til campingpladsens standard m.v., herunder
faciliteter, sanitære forhold og infrastruktur i relation til
campingpladsens beliggenhed i kommunen, kunne inddra-
ges.
En forsøgstilladelse til udvidet vintercampering vil som ud-
gangspunkt kun kunne gives til campingpladser, der ifølge
kommuneplanen (eller en helt eller delvist opretholdt regi-
onsplanretningslinje) ligger uden for særligt værdifuldt land-
skabsområde, naturområde el.lign. – svarende til den gæl-
dende begrænsning for kommunalbestyrelsen til at tillade
vintercampering, jf. campingreglementets § 10, stk. 5. Der-
med sikres det, at sådanne områder fortsat vil have perioder
med begrænset aktivitet, hvilket nedsætter påvirkningen af
områderne. Det skal være med til at sikre en bevarelse af
områdernes naturmæssige, landskabelige og rekreative kva-
liteter.
Der kan være gældende vintertilladelser til campingpladser
beliggende i særligt værdifuldt landskabsområde, naturom-
råde el.lign., hvor vintertilladelsen har været meddelt før
den 7. februar 2000. Disse campingpladser fik lov til at
beholde deres vintertilladelse i forbindelse med, at nye reg-
ler blev indført det pågældende år. Disse campingpladser
vil som udgangspunkt ikke blive omfattet af forsøgsordnin-
gen. Såfremt en campingplads ligger delvist inden for sær-
ligt værdifuldt landskabsområde, naturområde el.lign. og har
en vintertilladelse fra før den 7. februar 2000, vil dog den
del af vintertilladelsens enhedspladser, der ligger uden for
det pågældende område, kunne omfattes af en forsøgstilla-
delse.
En forsøgstilladelse til udvidet vintercampering vil endvide-
re ikke kunne gives til campingpladser, der ligger inden for
strandbeskyttelseslinjen eller et klitfredet område, jf. herved
§§ 8 og 15 i lov om naturbeskyttelse.
Kommunalbestyrelsen vil alene kunne give tilladelse til ud-
videt vintercampering på en begrænset andel af det tilladte
antal vintercamperingspladser på en campingplads. Hensig-
ten med denne begrænsning er at sikre, at campingpladser
fortsat primært vil fungere som rekreative feriesteder for
turister. Kommunalbestyrelsen vil således maksimalt kunne
tillade udvidet vintercampering på 5 pct. af det tilladte antal
vintercamperingspladser på en campingplads. Det indebæ-
rer, at der eksempelvis vil kunne opnås tilladelse til udvidet
vintercampering på 3-4 enhedspladser på en lille camping-
plads med 100 campingenheder og 20-25 enhedspladser på
en stor campingplads med 700 campingenheder.
En tilladelse til udvidet vintercampering vil indebære, at det
i relation til de berørte enhedspladser vil blive muligt for
campingpladsejer/-forpagter at indgå lejeaftaler med campi-
ster om ophold af længere varighed end den eksisterende
begrænsning på 15-20 dage, weekender m.v. i vintermåne-
derne. Som konsekvens vil man kunne campere hele året på
en campingplads.
Ifølge gældende regler i campingreglementet kan vinterop-
hold foregå i campingvogne, telte m.v., hvis kommunalbe-
styrelsen har givet tilladelse til vintercampering. Det er
Kirkeministeriets vurdering, at campinghytter, visse mobil-
ehomes og andet, der må sidestilles med campinghytter, ikke
bør indgå i den foreslåede forsøgsordning, idet udvidet vin-
tercampering ved benyttelse af sådanne mere eller mindre
stationære campingenheder vil kunne føre til sommerhuslig-
nende tilstande på de pågældende campingpladser, hvilket
ikke vil være i overensstemmelse med campingreglernes
formål.
Udvidet vintercampering vil på den baggrund alene kunne
ske i campingvogne og autocampere.
Desuden bør udvidet vinterophold i campingvogne og auto-
campere alene kunne ske i campingenheder med produkti-
onsår efter 2000, idet sådanne enheder vurderes som egnede
til traditionel vintercampering i Danmark. En campingplads-
ejer/-forpagter, der har modtaget en forsøgstilladelse til ud-
videt vintercampering, vil derfor kun kunne indgå aftaler
om udvidet vintercampering med campister, der anvender en
campingvogn eller autocamper produceret efter år 2000.
Kommunalbestyrelsen vil få pligt til at indsende kopi af
afgørelser om udvidet vintercampering til Plan- og Landdi-
striktsstyrelsen, således at afgørelserne samlet kan indgå i
den efterfølgende evaluering af ordningen.
Det er endvidere hensigten, at ministeren for landdistrikter
ved fastsættelsen af regler om forsøgsordningen i camping-
reglementet vil sikre, at ændringerne af campingreglementet
træder i kraft senest den 1. september 2023. Ministeren for
landdistrikter vil i den forbindelse tillige sikre, at reglerne
i campingreglementet om forsøgsordningen automatisk vil
blive ophævet den 1. marts 2025.
2.2.1. Udsatte borgere
4
Det fremgår af Erhvervsudvalgets beretning, at ”… kommu-
nerne ved behandling af dispensationsansøgninger skal tage
højde for de enkelte beboeres forhold, herunder navnlig om
der er mindreårige blandt de beboere, campingpladsejeren
ønsker at have boende vinteren over. […] Der kan være stor
forskel på de familier, der ønsker at kunne opholde sig på en
campingplads i vintermånederne, og derfor bør kommunen
også tage højde for den enkelte borgers, den enkelte families
og det enkelte barns behov…”.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet oplyser, at det fremgår
af lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af
24. januar 2022 (serviceloven), at kommunalbestyrelsen al-
lerede skal føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn og
unge under 18 år samt vordende forældre i kommunen le-
ver. Tilsynet omfatter alle børn og unge, der har ophold i
kommunen, også selv om deres ophold er af midlertidig ka-
rakter. Det betyder, at tilsynet også omfatter børn og unge på
ferieophold, samvær, m.v., uanset om barnet eller den unge
har opholdskommune i en anden kommune. Den kommune,
hvori barnet eller den unge har midlertidigt ophold, har såle-
des pligt til både at føre tilsyn med barnet eller den unge, og
til at iværksætte nødvendige øjeblikkelige foranstaltninger,
hvis barnet eller den unge har behov herfor. Tilsynsforplig-
telsen vil dermed også gælde, hvis et barn tager ophold med
familien på en vintercampingplads.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet oplyser videre, at en
kommune ifølge gældende regler i serviceloven har en pligt
til at tilbyde rådgivning, støtte og hjælp til borgere, uanset
hvor de bor, herunder tilbyde en særlig indsats til voksne
med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med
særlige sociale problemer. Det gælder også, hvis borgeren
har taget ophold på en campingplads.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet oplyser, at en kommune
ifølge lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1877 af 27. september 2021 (almenboligloven), har mulig-
hed for at anvise en bolig til helårsbeboelse til enkeltperso-
ner og familier med særlige behov.
På den baggrund er det Kirkeministeriets vurdering, at for-
søgsordningen bør etableres uden en tilladelsesordning for
den enkelte families udvidede vinterophold på en til formå-
let godkendt campingplads, da serviceloven og almenbolig-
loven allerede i dag udgør et sikkerhedsnet for udsatte bor-
gere.
2.2.2. Evaluering af forsøgsordningen
Efter udløbet af forsøgsordningen den 1. marts 2025 vil
Kirkeministeriet (Plan- og Landdistriktsstyrelsen) forestå en
evaluering af ordningen. Evalueringen vil bl.a. kunne vise,
i hvilket omfang forsøgsordningen er blevet udnyttet. Endvi-
dere vil fordele og ulemper kunne beskrives, herunder even-
tuelle sundhedsmæssige og boligsociale konsekvenser samt
presset på de rekreative arealer, bl.a. i form af eventuelle
natur- og landskabsmæssige konsekvenser.
2.2.3. Tilsyn og straf
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen, der allerede har til-
synet med campingpladser, herunder overholdelse af med-
delte udlejningstilladelser, også vil skulle føre tilsyn med
overholdelsen af de foreslåede regler om udvidet vintercam-
pering og afgørelser truffet efter disse regler. Kommunal-
bestyrelsens reaktioner som tilsynsmyndighed vil som ud-
gangspunkt skulle rettes mod ejeren eller forpagteren af den
enkelte campingplads.
Det indebærer, at kommunalbestyrelsen vil skulle påse, at
vilkår i et tillæg om adgang til udvidet vintercampering
overholdes og evt. påbud efterkommes, ligesom kommunal-
bestyrelsen vil skulle reagere på et ulovligt forhold, med-
mindre forholdet er af ganske underordnet betydning. Det
vil eksempelvis ikke være af ganske underordnet betydning,
hvis en campingpladsejer/-forpagter indgår aftaler med cam-
pister om udvidet vintercampering ved brug af campingvog-
ne eller autocampere, der er produceret før år 2000.
Det foreslås endvidere, at der i forbindelse med ministeren
for landdistrikters fastsættelse af regler om forsøgsordnin-
gen i campingreglementet vil kunne fastsættes regler om
straf af bøde for overtrædelse af reglerne om udvidet vinter-
campering.
2.2.4. Klageadgang m.v.
Planklagenævnet er i dag klagemyndighed for afgørelser
truffet efter campingreglementet. Klageberettigede er adres-
saten for afgørelsen, offentlige myndigheder og enhver med
individuel væsentlig interesse i afgørelsen. Rettidig klage
har opsættende virkning for den påklagede afgørelse, med-
mindre klagenævnet bestemmer andet.
På baggrund af forsøgsordningens begrænsede omfang og
varighed – mulighed for tilladelse til udvidet vintercampe-
ring på højst 5 pct. af de enheder på en campingplads, der
allerede må benyttes til vintercampering, i to vintersæsoner
(vintersæsonerne 2023-24 og 2024-25) – foreslås det, at
kommunalbestyrelsens afgørelser om udvidet vintercampe-
ring ikke vil kunne påklages til Planklagenævnet.
De kommunale tilsynsmyndigheder vil, som konsekvens af
forslaget om, at kommunalbestyrelsens afgørelser om udvi-
det vintercampering ikke vil kunne påklages til Planklagen-
ævnet, få en kompetence til at føre tilsyn med disse afgørel-
ser, som de ikke har efter gældende lovgivning. Eftersom
dette ikke er hensigten, foreslås det, at de kommunale til-
synsmyndigheder ligeledes afskæres fra at føre tilsyn med
kommunalbestyrelsens afgørelser om udvidet vintercampe-
ring. Der henvises til ovenstående begrundelse for at afskæ-
re adgangen til at klage til Planklagenævnet.
3. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
Med lovforslaget gøres det muligt for kommunerne at tillade
udvidet vintercampering i to fulde vintersæsoner som led
5
i en forsøgsordning, og dermed vil det blive muligt for
borgere at campere hele året på campingpladser inden for
forsøgsordningens rammer. Lovforslaget vil dermed også
i et vist omfang understøtte mulighederne for udvikling i
landdistrikterne.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Den foreslåede forsøgsordning vil medføre, at kommunerne
skal behandle ansøgninger fra campingpladsejere og -for-
pagtere, som allerede har tilladelse til vintercampering og
ønsker at give campister mulighed for udvidet vintercampe-
ring i den toårige forsøgsperiode. Det vurderes, at der vil
blive tale om enkel sagsbehandling med begrænset tidsfor-
brug, idet kommunernes bedømmelse af de konkrete sager
i høj grad vil være bestemt af objektive kriterier, der vil
fremgå af de regler om forsøgsordningen, som ministeren
for landdistrikter forventes at fastsætte med hjemmel i den
foreslåede bestemmelse i sommerhuslovens § 3 a, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 1.
Kommunerne har allerede i dag tilsynet med campingplad-
ser, herunder med overholdelse af meddelte udlejningstilla-
delser, og vil også skulle føre tilsyn med overholdelsen af de
foreslåede regler om udvidet vintercampering og afgørelser
truffet efter disse regler.
Samlet set vurderes det, at lovforslaget alene vil have ubety-
delige økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for kommunerne.
Lovforslaget medfører ingen udgifter for staten.
Lovforslaget medfører ingen konsekvenser for regionerne.
Lovforslaget vurderes overordnet at leve op til principperne
for digitaliseringsklar lovgivning, i det omfang disse prin-
cipper i øvrigt giver mening i forhold til den regulerede
genstand (forsøgsordning for udvidet vintercampering).
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget giver mulighed for, at en campingpladsejer
eller –forpagter, der har modtaget en forsøgstilladelse til
udvidet vintercampering, vil kunne udleje enhedspladser på
campingpladsen til længere ophold end i dag, herunder til
campering hele året inden for rammerne af forsøgsordnin-
gen, og dermed gives mulighed for en større indtjening
end i dag. Det vurderes på den baggrund, at lovforslaget
medfører begrænsede positive økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
Lovforslaget medfører ikke i sig selv administrative konse-
kvenser for erhvervslivet, men lovforslaget indebærer, at mi-
nisteren for landdistrikter vil blive bemyndiget til at fastsæt-
te regler om den foreslåede forsøgsordning i campingregle-
mentet. De pågældende regler vil indebære administrative
konsekvenser for erhvervslivet, idet campingpladsejere og
-forpagtere, som allerede har tilladelse til vintercampering
og ønsker at give campister mulighed for udvidet vintercam-
pering i den toårige forsøgsperiode, vil skulle indgive en
ansøgning om forsøgstilladelse til kommunen. Den foreslå-
ede bemyndigelsesbestemmelse i sommerhuslovens § 3 a
vurderes samlet at medføre administrative konsekvenser for
erhvervslivet på under 4 mio. kr. Disse administrative kon-
sekvenser bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indebærer, at borgere, der har en individuel
væsentlig interesse i afgørelsen, vil blive afskåret fra adgan-
gen til administrativ rekurs, idet det foreslås, at kommunal-
bestyrelsens afgørelser om udvidet vintercampering ikke vil
kunne påklages til Planklagenævnet. Baggrunden for denne
del af lovforslaget er forsøgsordningens begrænsede omfang
og varighed. Ordningen vil således give mulighed for tilla-
delse til udvidet vintercampering på højst 5 pct. af de enhe-
der på en campingplads, der allerede må benyttes til vinter-
campering, i to vintersæsoner (vintersæsonerne 2023-24 og
2024-25).
Lovforslaget afskærer endvidere de kommunale tilsynsmyn-
digheder fra at føre tilsyn med kommunalbestyrelsens afgø-
relser om udvidet vintercampering. Herved undgås, at de
kommunale tilsynsmyndigheder får kompetence til at føre
tilsyn med disse afgørelser, som de ikke har efter gældende
lovgivning.
Lovforslaget ændrer ikke på mulighederne for at indbringe
en sag for domstolene eller at rette henvendelse til Folketin-
gets Ombudsmand.
7. Klimamæssige konsekvenser
Opvarmning af campingvogne og autocampere i de to fulde
vintersæsoner, som forsøgsordningen omfatter, vurderes at
kunne være mere klimabelastende end opvarmning af sæd-
vanlige boliger. På grund af forsøgsordningens begrænsede
omfang og varighed vurderes lovforslaget dog ikke at med-
føre væsentlige negative konsekvenser for klimaet.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Da forsøgsordningen har begrænset omfang og varighed,
vurderes lovforslaget ikke at medføre væsentlige negative
miljø- og naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. juni 2022
6
til den 18. august 2022 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Københavns Kommune, Albertslund Kommune, Allerød
Kommune, Assens Kommune, Ballerup Kommune, Billund
Kommune, Bornholms Kommune, Brøndby Kommune,
Brønderslev Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kom-
mune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Favrskov Kom-
mune, Faxe Kommune, Fredensborg Kommune, Fredericia
Kommune, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn Kom-
mune, Frederikssund Kommune, Furesø Kommune, Faa-
borg-Midtfyns Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe
Kommune, Glostrup Kommune, Greve Kommune, Gribskov
Kommune, Guldborgsund Kommune, Haderslev Kommu-
ne, Halsnæs Kommune, Hedensted Kommune, Helsingør
Kommune, Herlev Kommune, Herning Kommune, Hillerød
Kommune, Hjørring Kommune, Holbæk Kommune, Holste-
bro Kommune, Horsens Kommune, Hvidovre Kommune,
Høje Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Bran-
de Kommune, Ishøj Kommune, Jammerbugt Kommune,
Kalundborg Kommune, Kerteminde Kommune, Kolding
Kommune, Køge Kommune, Langeland Kommune, Lejre
Kommune, Lemvig Kommune, Lolland Kommune, Lyngby-
Taarbæk Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kom-
mune, Middelfart Kommune, Morsø Kommune, Norddjurs
Kommune, Nordfyns Kommune, Nyborg Kommune, Næs-
tved Kommune, Odder Kommune, Odense Kommune, Ods-
herred Kommune, Randers Kommune, Rebild Kommune,
Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune, Roskil-
de Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune,
Samsø Kommune, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kom-
mune, Skive Kommune, Slagelse Kommune, Solrød Kom-
mune, Sorø Kommune, Stevns Kommune, Struer Kommu-
ne, Svendborg Kommune, Syddjurs Kommune, Sønderborg
Kommune, Thisted Kommune, Tønder Kommune, Tårnby
Kommune, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Vejen
Kommune, Vejle Kommune, Vesthimmerlands Kommune,
Viborg Kommune, Vordingborg Kommune, Ærø Kommu-
ne, Aabenraa Kommune, Aalborg Kommune, Århus Kom-
mune, Danske Regioner, KL, Camping Outdoor Danmark,
Danmarks Frie AutoCampere, Danmarks Naturfredningsfor-
ening, Dansk Campingunion, Dansk Erhverv, Dansk Kyst-
og Naturturisme, Dansk Industri, DK-CAMP, Det Økonomi-
ske Råd, F-Camping, Feriehusudlejernes Brancheforening,
Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af miljø-, plan- og natur-
medarbejdere i det offentlige (EnviNa), Friluftsrådet, Fri-
tidshusejernes Landsforening, Greenpeace Danmark, HO-
RESTA, Kommunalteknisk Chefforening, Landdistrikternes
Fællesråd, NOAH Friends of the Earth Denmark, Natur og
Ungdom, Sammenslutningen af Danske Småøer, Verdensna-
turfonden (WWF), Visit Denmark, VIVE – Det Nationale
Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Aalborg Univer-
sitet, Aalborg Universitet - Institut for Kemi og Bioviden-
skab, Aalborg Universitet - Institut for Planlægning, Aal-
borg Universitet - Statens Byggeforskningsinstitut, Aarhus
Universitet, Aarhus Universitet – Institut for Miljøviden-
skab, Arkitektskolen i Århus, Danmarks Tekniske Univer-
sitet, Københavns Universitet - Institut for Geovidenskab
og Naturforvaltning, Københavns Universitet - Institut for
Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet,
Syddansk Universitet, GEUS - De Nationale Geologiske
Undersøgelser for Danmark og Grønland, Danmarks Medie-
og Journalisthøjskole, Kunstakademiets Arkitektskole, Ros-
kilde Universitet.
7
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konse-
kvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Stat – ingen
Kommunerne får ubetydelige økonomiske
konsekvenser af lovforslaget, da kommu-
nerne skal behandle ansøgninger om for-
søgstilladelser og føre tilsyn i forsøgsperio-
den.
Regioner - ingen
Implementeringskonse-
kvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Stat – ingen
Kommunerne får ubetydelige implemente-
ringskonsekvenser af lovforslaget, da kom-
munerne skal behandle ansøgninger om for-
søgstilladelser og føre tilsyn i forsøgsperio-
den.
Regioner - ingen
Økonomiske konse-
kvenser for erhvervsli-
vet
Ja – begrænsede indtægter for de berørte
campingpladser.
Ingen
Administrative konse-
kvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Når den foreslåede bemyndigelsesbestem-
melse udmøntes i campingreglementet, vur-
deres erhvervslivet at få administrative kon-
sekvenser for under 4 mio. kr.
Administrative konse-
kvenser for borgerne
Ingen Forslaget medfører administrative konse-
kvenser for borgerne, idet klageadgangen
og de kommunale tilsynsmyndigheders til-
syn afskæres.
Klimamæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem
principper for imple-
mentering af erhvervs-
rettet EU-regulering/
Går videre end mini-
mumskrav i EU-regule-
ring (sæt X)
Ja Nej
X
8
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ifølge sommerhuslovens § 2, stk. 2, kan ministeren for land-
distrikter bemyndige kommunalbestyrelsen til efter retnings-
linjer fastsat af ministeren at træffe afgørelse om meddelelse
af tilladelser efter lovens § 2, stk. 1.
Sommerhuslovens § 3 bemyndiger ministeren for landdi-
strikter til at fastsætte forskrifter om indretning og benyttel-
se af campingpladser.
Bestemmelserne i sommerhuslovens § 2, stk. 2, og § 3 er
i dag udnyttet til at fastsætte regler i campingreglementet
om bl.a. kommunernes adgang til at meddele tilladelse til
campingpladsejers/-forpagters udlejning til vintercampering.
I campingreglementet er det fastlagt, at der med vintercam-
pering forstås kortvarige ophold af 15-20 dages varighed,
weekender m.v., i perioden fra den 1. november til den 28.
februar.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Forsøgsordningen i dette lovforslag har bl.a. som formål, at
borgere skal kunne campere hele året på en campingplads
inden for den toårige forsøgsperiode. Kirkeministeriet vur-
derer, at bestemmelserne i sommerhuslovens § 2, stk. 2, og
§ 3 ikke udgør en tilstrækkeligt klar hjemmel til at fastsætte
regler om en forsøgsordning med dette indhold. Derfor fore-
slås bestemmelsen i § 3 a, som er ny.
Det følger af den foreslåede § 3 a, at ministeren for land-
distrikter fastsætter regler om en forsøgsordning, hvorefter
kommunalbestyrelsen kan tillade udvidet vintercampering
indtil den 28. februar 2025 på en campingplads med tilladel-
se til vintercampering, jf. § 3, der er meddelt senest den 30.
juni 2023.
Det forventes, at ministeren for landdistrikter efter den fore-
slåede bestemmelse i § 3 a vil fastsætte regler i camping-
reglementet for den nye forsøgsordning. Ændringerne af
campingreglementet forventes at træde i kraft senest den 1.
september 2023.
Forsøgsordningen vil give kommunalbestyrelsen mulighed
for at meddele en forsøgstilladelse på baggrund af en ansøg-
ning fra en campingpladsejer eller -forpagter, som allerede
har tilladelse til vintercampering, og som ønsker at give
campister mulighed for udvidet vintercampering i perioden
fra den 1. november til den 28. februar.
Der vil i medfør af § 3 a blive fastsat regler, hvorefter
kommunalbestyrelsen vil kunne vælge enten at meddele for-
søgstilladelse, herunder på nærmere vilkår, eller at afslå en
ansøgning om udvidet vintercampering på baggrund af en
konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Ved behandlingen
af en ansøgning om forsøgstilladelse vil kommunalbestyrel-
sen kunne inddrage hensyn til bl.a. naturværdier, turisme,
trafikale forhold samt erhvervs- og beskæftigelsesmæssige
forhold. Desuden vil hensyn til campingpladsens standard
m.v., herunder faciliteter, sanitære forhold og infrastruktur i
relation til campingpladsens beliggenhed i kommunen, kun-
ne inddrages.
Det forventes fastsat i campingreglementet, at en forsøgs-
tilladelse til udvidet vintercampering som udgangspunkt
kun vil kunne gives til campingpladser, der ifølge kommu-
neplanen (eller en helt eller delvist opretholdt regionsplan-
retningslinje) ligger uden for særligt værdifuldt landskabs-
område, naturområde el.lign. – svarende til den gældende
begrænsning for kommunalbestyrelsen til at tillade vinter-
campering, jf. campingreglementets § 10, stk. 5. Dermed
sikres det, at sådanne områder fortsat vil have perioder med
begrænset aktivitet, hvilket nedsætter påvirkningen af områ-
derne. Det skal være med til at sikre en bevarelse af områ-
dernes naturmæssige, landskabelige og rekreative kvaliteter.
Der kan være gældende vintertilladelser til campingpladser
beliggende i særligt værdifuldt landskabsområde, naturom-
råde el.lign., hvor vintertilladelsen har været meddelt før
den 7. februar 2000. Disse campingpladser fik lov til at
beholde deres vintertilladelse i forbindelse med, at nye reg-
ler blev indført det pågældende år. Disse campingpladser
vil som udgangspunkt ikke blive omfattet af forsøgsordnin-
gen. For så vidt angår campingpladser, der ligger delvist
inden for særligt værdifuldt landskabsområde, naturområde
el.lign. og har en vintertilladelse fra før den 7. februar 2000,
vil dog den del af vintertilladelsens enhedspladser, der ligger
uden for det pågældende område, kunne omfattes af en for-
søgstilladelse.
En forsøgstilladelse til udvidet vintercampering vil endvide-
re ikke kunne gives til campingpladser, der ligger inden for
strandbeskyttelseslinjen eller et klitfredet område, jf. herved
§§ 8 og 15 i lov om naturbeskyttelse.
Det forventes tillige fastsat i campingreglementet, at kom-
munalbestyrelsen maksimalt vil kunne tillade udvidet vinter-
campering på 5 pct. af det tilladte antal vintercamperings-
pladser på en campingplads.
En tilladelse til udvidet vintercampering vil indebære, at det
i relation til de berørte enhedspladser vil blive muligt for
campingpladsejer/-forpagter at indgå lejeaftaler med campi-
ster om ophold af længere varighed end den eksisterende
begrænsning på 15-20 dage, weekender m.v. i vintermåne-
derne. Som konsekvens vil man kunne campere hele året på
en campingplads.
Det forventes fastsat i campingreglementet, at udvidet vin-
tercampering alene vil kunne ske i campingvogne og auto-
campere, og at disse skal være produceret efter år 2000,
9
idet sådanne enheder vurderes som egnede til traditionel
vintercampering i Danmark.
En campingpladsejer/-forpagter, der har modtaget en for-
søgstilladelse til udvidet vintercampering, vil derfor kun
kunne indgå aftaler om udvidet vintercampering med campi-
ster, der anvender en campingvogn eller autocamper produ-
ceret efter år 2000.
En forsøgstilladelse til udvidet vintercampering vil skulle
meddeles som et tillæg til ansøgerens eksisterende tilladelse
til vintercampering. Der vil kunne fastsættes vilkår i en for-
søgstilladelse.
Det forventes desuden fastsat i campingreglementet, at kom-
munalbestyrelsen vil få pligt til at indsende kopi af afgørel-
ser om udvidet vintercampering til Plan- og Landdistrikts-
styrelsen, således at afgørelserne samlet kan indgå i den
efterfølgende evaluering af ordningen.
Forsøgstilladelse til udvidet vintercampering vil blive med-
delt som en tidsbegrænset tilladelse, der udløber senest med
udgangen af den 28. februar 2025, hvorefter hele forsøgs-
ordningen vil blive ophævet. Der henvises i øvrigt til be-
mærkningerne til § 2 nedenfor.
Der henvises generelt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger for en nærmere beskrivelse af forsøgsord-
ningen om udvidet vintercampering.
Til nr. 2
Efter § 10 a, stk. 2, i sommerhusloven påser kommunalbe-
styrelsen overholdelsen af bl.a. de regler, der er fastsat med
hjemmel i lovens § 2, stk. 2 og 3, og § 3, jf. § 1, stk. 1,
nr. 3, og stk. 3. Dette vil sige, at kommunalbestyrelsen er
tilsynsmyndighed for de gældende regler, der er fastsat om
campingpladser.
Det foreslås, at i § 10 a, stk. 2, 1. pkt., ændres ”§ 2, stk. 2, 1.
pkt., og stk. 3, og § 3, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, og stk. 3” til ”§ 2,
stk. 2 og 3, § 3 og § 3 a, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, og stk. 3”.
Den foreslåede ændring af § 10 a, stk. 2, 1. pkt., vil medfø-
re, at kommunalbestyrelsen også vil skulle påse, at camping-
pladsens udlejer (ejer/forpagter) overholder de regler, der vil
blive fastsat med hjemmel i § 3 a.
Til nr. 3
Ifølge sommerhuslovens § 10 b, stk. 2, kan der i forskrifter,
som fastsættes i henhold til lovens § 2, stk. 3, og § 3,
fastsættes straf af bøde for overtrædelser af bestemmelserne
i forskrifterne.
Det foreslås, at i § 10 b, stk. 2, ændres ”§ 2, stk. 3, og § 3,”
til ”§ 2, stk. 3, § 3 og § 3 a,”.
Den foreslåede ændring af § 10 b, stk. 2, vil medføre, at
der ved ændringen af campingreglementet vil blive fastsat
regler om straf af bøde for campingudlejerens overtrædelse
af reglerne om udvidet vintercampering.
Til nr. 4
Efter sommerhuslovens § 10 e, stk. 1, kan afgørelser truffet
efter §§ 2 og 8 af ministeren for landdistrikter, afgørelser
truffet efter forskrifter fastsat i medfør af § 3, og afgørelser
truffet efter bemyndigelse af en kommunalbestyrelse, jf. § 2,
stk. 2, påklages til Planklagenævnet. Bestemmelsen i § 10 e,
stk. 1, medfører, at afgørelser truffet efter campingreglemen-
tet kan påklages til Planklagenævnet.
Det foreslås, at der i § 10 e, stk. 1, indsættes et nyt 2.
pkt., hvorefter kommunalbestyrelsens afgørelser efter regler
fastsat med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i § 3 a,
ikke kan påklages til Planklagenævnet.
Dette vil medføre, at klageadgangen afskæres, således at
forsøgstilladelser og afslag på ansøgninger om forsøgstilla-
delser ikke vil kunne påklages til Planklagenævnet.
Det foreslås, at der i § 10 e, stk. 1, indsættes et nyt 3.
pkt., hvorefter de kommunale tilsynsmyndigheder ikke fø-
rer tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser efter regler
fastsat i medfør af § 3 a.
Efter kapitel VI og VII i lov om kommunernes styrelse,
jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2019, fører Anke-
styrelsen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet som over-
ordnet tilsynsmyndighed tilsyn med, at kommunerne over-
holder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige
myndigheder i det omfang, der ikke er særlige klage- og
tilsynsmyndigheder, der kan tage stilling til den pågældende
sag.
Når adgangen til at klage til Planklagenævnet afskæres i
medfør af den foreslåede § 10 e, stk. 1, 2. pkt., kan de kom-
munale tilsynsmyndigheder få en kompetence, som de ikke
har efter gældende lovgivning. Da dette ikke er hensigten,
foreslås det i § 10 e, stk. 1, 3. pkt., at de kommunale tilsyns-
myndigheder ikke fører tilsyn med kommunalbestyrelsens
afgørelser efter regler fastsat i medfør af § 3 a. Den foreslåe-
de bestemmelse vil indebære, at hverken Ankestyrelsen eller
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har kompetence til at fø-
re tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser efter regler
fastsat med hjemmel i § 3 a. Der henvises til begrundelsen
i pkt. 2.2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger for at
afskære adgangen til at klage til Planklagenævnet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2023.
Da loven sætter rammen for en toårig forsøgsordning, jf.
herved den foreslåede bestemmelse i sommerhuslovens § 3
10
a, er det hensigten, at ministeren for landdistrikter ved fast-
sættelse af regler om forsøgsordningen i campingreglemen-
tet vil sikre, at ændringerne af campingreglementet træder i
kraft senest den 1. september 2023 og automatisk ophæves
den 1. marts 2025.
Bestemmelserne i dette lovforslag vil herefter være virk-
ningsløse, og de vil blive ophævet ved en kommende æn-
dring af sommerhusloven.
Såfremt Folketinget ønsker at videreføre forsøgsordnin-
gen efter den 1. marts 2025, forudsætter dette en lovæn-
dring. Det forudsættes, at der forud for en eventuel viderefø-
relse af forsøgsordningen foretages relevante vurderinger af
konsekvenserne af en sådan videreførelse.
Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da som-
merhusloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. her-
ved sommerhuslovens § 13.
11
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål
m.v. og campering m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 949 af 3.
juli 2013, som ændret ved § 21 i lov nr. 86 af 28. januar
2014, § 16 i lov nr. 1658 af 20. december 2016 og § 1 i lov
nr. 368 af 9. april 2019, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 3 indsættes:
»§ 3 a. Ministeren for landdistrikter fastsætter regler om en
forsøgsordning, hvorefter kommunalbestyrelsen kan tillade
udvidet vintercampering indtil den 28. februar 2025 på en
campingplads med tilladelse til vintercampering, jf. regler
fastsat i medfør af § 3, der er meddelt senest den 30. juni
2023.«
§ 10 a. ---
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen påser overholdelsen af § 4 og
af de regler, der er fastsat med hjemmel i § 2, stk. 2 og 3,
og § 3, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, og stk. 3. Kommunalbestyrelsen
kan bistå erhvervsministeren med undersøgelser og tilveje-
bringelse af faktiske oplysninger m.v. til brug for dennes
tilsyn med overholdelsen af grænsen for udlejning, jf. § 5 og
§ 5, jf. § 6, stk. 1.
Stk. 3-8. ---
2. I § 10 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 2, stk. 2 og 3, og § 3, jf.
§ 1, stk. 1, nr. 3, og stk. 3« til: »§ 2, stk. 2 og 3, § 3 og § 3 a,
jf. § 1, stk. 1, nr. 3, og stk. 3«.
§ 10 b. ---
Stk. 2. I forskrifter, som fastsættes i henhold til § 2, stk. 3,
og § 3, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 3. ---
3. I § 10 b, stk. 2, ændres »§ 2, stk. 3, og § 3,« til: »§ 2, stk.
3, § 3 og § 3 a,«.
§ 10 e. Afgørelser truffet efter §§ 2 og 8 af erhvervsministe-
ren, afgørelser truffet efter forskrifter fastsat i medfør af § 3,
eller afgørelser truffet efter bemyndigelse af en kommunal-
bestyrelse, jf. § 2, stk. 2, kan påklages til Planklagenævnet.
Stk. 2-3. ---
4. I § 10 e, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.: »Kommu-
nalbestyrelsens afgørelser efter regler fastsat i medfør af §
3 a kan ikke påklages til Planklagenævnet. De kommunale
tilsynsmyndigheder fører ikke tilsyn med kommunalbesty-
relsens afgørelser efter regler fastsat i medfør af § 3 a.«
12