Fremsat den 7. februar 2023 af Mai Villadsen (EL), Pelle Dragsted (EL), Jette Gottlieb (EL), Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Søren Søndergaard (EL) og Victoria Velasquez (EL)

Fremsat den 7. februar 2023 af Mai Villadsen (EL), Pelle Dragsted (EL), Jette Gottlieb (EL), Peder Hvelplund (EL),
Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Søren Søndergaard (EL) og Victoria Velasquez (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om et nationalt forbud mod PFAS i forbrugerprodukter
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovfor-
slag, der indfører et nationalt forbud mod anvendelsen af
PFAS i alle forbrugerprodukter. Samtidig opfordrer Folke-
tinget regeringen til at fremskynde arbejdet for et generelt
forbud mod anvendelse af stofferne i hele EU.
Beslutningsforslag nr. B 25 Folketinget 2022-23 (2. samling)
AX028293
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af be-
slutningsforslag nr. B 37, folketingsåret 2015-16. Der
henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende
2015-16, tillæg A, B 37 som fremsat.
En gruppe af skadelige stoffer i vores hverdag har opnået
en stor udbredelse på grund af deres vand- og fedtafvisen-
de egenskaber. Det er de såkaldte poly- og perfluorerede
forbindelser (fluorstoffer eller PFAS). Stofferne er for nylig
blevet fundet både i fødevarer og mange steder i den danske
natur.
PFAS er en samlebetegnelse for en stor gruppe kemikalier,
der er svært nedbrydelige og miljøfarlige. PFAS bruges til
rigtig meget forskelligt. I forbrugerprodukter bliver stoffer
bl.a. brugt i pap, papir, tøj og andre tekstiler, der skal være
vandtætte og fedt- eller smudsafvisende. PFAS er udbredte
i naturen og miljøet, og derigennem bliver vi også udsat
for stofferne. Mad er den største kilde til PFAS, anslår for-
skere. Stofferne kan f.eks. findes i kød, mælkeprodukter og
fisk. Senest er PFAS blevet fundet i æggeblommer som
følge af brugen af fiskemel i produktionen. Drikkevand
kan også indeholde fluorstoffer. Stofferne er skadelige for
immunforsvaret og kan bl.a. øge risikoen for visse former
for kræft og for ufrivillig abort hos kvinder (»Skriv under:
Forbud mod PFAS i forbrugerprodukter nu«, Forbrugerrådet
Tænk, taenk.dk).
Forbrugerrådet Tænk har beskrevet, hvordan flourstoffer-
ne PFAS er skadelige i både vores kost og hverdagsproduk-
ter (»PFAS: Derfor er fluorstoffer problematiske«, Forbru-
gerrådet Tænk, taenk.dk, august 2022).
Mens der for enkelte stoffer i PFAS-gruppen såsom PFOS
og PFOA er indført restriktioner, er resten af PFAS-stofferne
stadig tilladt og findes i en række forbrugerprodukter, f.eks.
maling, tandtråd, regntøj og køkkengrej. Giftige fluorstoffer
omfatter PFAS med fluorkæder med mindst fem fluorerede
kulstofatomer, men alle fluorstoffer er i sidste ende unedbry-
delige og ophobes i miljøet som beskrevet i Helsingørerklæ-
ringen (»Helsingør Statement on poly- and perfluorinated
alkyl substances (PFASs)«, Martin Scheringer m.fl., Che-
mosphere, vol. 114, 2014, side 337-339).
Danmark har i samarbejde med Tyskland, Holland, Sveri-
ge og Norge i januar 2023 indsendt et forslag til en begræns-
ning af PFAS til EU, men der kan gå mange år, inden et
eventuelt EU-forbud træder i kraft.
I 2015 fremsatte Enhedslisten et lignende beslutningsfor-
slag, B 37, om et nationalt forbud imod giftige fluorstoffer
som PFAS. Desværre var der dengang ikke flertal for forsla-
get, idet kun Alternativet i en beretningstekst bakkede op
om forslaget. Forslagsstillerne håber, at der med det forny-
ede fokus på problemerne med PFAS denne gang kan sikres
flertal for et nationalt forbud.
2
Skriftlig fremsættelse
Mai Villadsen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om et nationalt forbud
mod PFAS i forbrugerprodukter.
(Beslutningsforslag nr. B 25)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3