Orientering om høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Karen-Iben Perelman
Fra: Marie Magne Brixtofte <marie.l@rsen.net>
Sendt: 4. februar 2023 20:29
Til: Karen-Iben Perelman
Emne: Høring ang. gymnasieaftalen
Vedhæftede filer: gymnasie aftalen nyt forslag.docx
Kære Karen
Det er sikkert for sent.
Men her er mine input til gymnasie-aftalen på side 2.
Mit forslag er støttet af relevante embedsmænd på området, samt flere rektorer.
Tak fordi I laver aftalen om — og har sendt den i høring.
Med venlig hilsen
Marie Magne Brixtofte
Autoriseret Psykolog, Økonom, Forfatter og Foredragsholder
Kommunalbestyrelsesmedlem for Radikale Venstre i Gentofte Kommune
2900 Hellerup
26820179
www.ma riebrixtofte.dk
Offentligt
L
26
-
Bilag
10
Børne-
og
Undervisningsudvalget
2022-23
(2.
samling)
Aftalen i den nuværende form er
• Ugennemsigtig: Når Anne Sophie Callesen m.fl. har vist tal, som skal dokumentere, at
fordelingsaftalen vil resultere i, at næsten samme antal unge får deres første prioritet, er det værd
at huske, at man ikke kan bruge disse tal til noget. En af de forskere, som ASC har søgt inspiration
hos, siger netop, at når man ændrer kriterierne, så vil søgemønstret ændre sig. Altså eleverne vil søge
på en anden måde for at være strategiske. Derimod kan vi kigge på, hvordan de nuværende elever
vil blive fordelt under elevfordelingsaftalen, og her har CEPOS regnet på tallene. På Aurehøj
Gymnasium vil der være tale om 31 unge med høj forældreindkomst, som ikke ville kunne gå der,
mens der i gruppen med middelindkomst er tale om 9 elever. På Herlev Gymnasium ville 124 elever,
som går der i dag, ikke kunne blive optaget, hvis aftalen havde været gyldig, da de søgte ind. De 124
elever er fordelt med 120 i lavindkomstgruppen og 4 i mellemindkomstgruppen. Det ville således
betyde, at 124 elever ville være blevet sendt til gymnasier, de ikke ønsker at gå på, væk fra deres
nærområde. Elevfordelingsaftalen flytter samlet set mere end 4000 elever, som dermed får en
gymnasietid, der bliver markant anderledes, end de havde drømt om. Zoneinddelingen går ud over
88 institutioner/afdelinger - hvoraf højest 14 har en udfordring med for høj andel af elever med
anden etnisk herkomst. Selv hvis man bruger en retningslinje om at der ikke må være mere end 30%
af eleverne med anden etnisk herkomst, så ville der i 2022/2023 kun være 154 elever der er placeret
“forkert”! Og ikke 4000.
• Unødig bureaukratisk: Aftalen spilder langt over 200 millioner kr på blot mere bureaukrati.
• Stigmatiserende: Vi holder bla. fast i en diskurs om, at tosprogedes forældre fortsat vil være i lav
indkomstgruppen.
• Uden fagligt belæg: Ingen evidens peger på, at kontakt-teori vil virke. Stort set alle, som har en
faglighed på dette område, advarer mod aftalen (Ry plejer at lytte til fagkundskaben). Selv på
blandede gymnasier ender klasserne med at blive enten 100% tosprogede eller 100% etnisk danske
— se Københavns Åbne Gymnasium som eksempel. Det siger sig selv, at langt flere elever ikke vil få
deres første prioritet opfyldt, for pointen erjo netop at blande eleverne på en måde, man ikke mener,
de selv kan finde ud af. Vælgerflugten i KORS, Nordsjælland og andre lokationer som fx Dragør,
handler ikke kun om at det potentielt kan komme til at gå ud over vælgernes børn, men at vores
vælgere netop kan se, at aftalen ikke vil have det ønskede resultat.
• Kontraproduktiv: Noget af det vigtigste for unge mennesker i løsrivelsesfasen er at føle
selvbestemmelse over eget liv, og det er jo netop derfor vii Danmark forsøger at holde fast i det frie
gymnasievalg. Det er vigtigt for unge at færdes i trygge rammer, hvor de kan se sig selv. Vi er ikke i
tvivl om at denne aftale vil højne mistrivslen hos de mange unge, som får tildelt et gymnasie de ikke
ønsker, for ikke at tale om den ængstelighed de allerede nu oplever i forhold til aftalens fremtidige
betydning.
Mit forslag:
Aftalen er brygget sammen ud fra terapiens princip om forandring: “Princippet om, at man skal starte med
den mindste intervention først”. Vores forslag er baseret på talrige samtaler gennem 5 måneder med både
røde og blå partier, tidligere undervisningsminister, flere rektorer, tidligere radikale, som har forladt partiet
pga. aftalen, den engelske model, ekspertgruppens rapport, den gamle fordelingsmodel samt den
nuværende.
Mit forslag er en simultan gennemførelse af punkterne A-E:
A. Sikre uddannelsesparathed i højere grad end i dag (evt, hæve adgangskravene)
a. Problemet er ikke etnicitet men at (for) mange i dag ikke er uddannelsesparate eller
motiverede.
b. Hvis man hæver adgangskravet fra 5 til 6 vil det betyde et mindreoptag på landsbasis på 10%.
Det vil resultere i at enkelte gymnasiale institutioner skal lukkes/overgå til andre
ungdomsuddannelsestilbud og ansøgere kan gå der hvor de tiltrækkes til. Vi skal turde
snakke om, om der skal færre i gymnasiet - samtidig med at EUD opkvalificeres som
dannelsesprojekt, så de unge der vælger dette også ser en rejse i sociale rammer der giver
dem mere end fagfaglige kompetencer. Det alternativ er vigtigt.
B. Give mulighed for, at gymnasier kan bortvise elever (/bede elever om at stoppe), uden at miste
taxameter-penge
C. En fordelingsnøgle, hvor 80% fordeles på afstandskriteriet — præcis som i dag, resten fordeles således
a. 10%: Højeste karakterer (mulighed for indflydelse på eget liv / meritokratisk princip — dvs.
hvis du vil ud af dit geografiske område, kan du knokle)
b. 10%: Den karaktergruppe, der mangler i de 90% ovenfor (her får man enten de tosprogede
eller de etniske danske elever, som mangler i fordelingen)
c. Man kan køre med mulighed for overkapacitet på de populære gymnasier, som så må leje
klasselokaler i nærområdet (som fx Ørestadens grundskole gør det i dag)
D. Bruge de 200 mio. kr. på at styrke de udfordrede gymnasier OG på at hjælpe fagligt udfordrede elever
i udskolingen, som gerne vil opnå uddannelsesparathed / et gymnasie-fagligt niveau
a. Der er vist allerede brugt 250 mio. kr på administration (der er i BUVM ansat et helt
sekretariat for at gennemføre dette bureaukrati, samt gearet regionerne op til at klare det
væld af klager der vil komme fra ansøgere, der kastes rundt i systemet til sommer). Fx er der
nu fra 2 til 4 ansatte for at klare det forventede pres. Men der vil i fremtiden skulle bruges
endnu flere penge til forvaltning af aftalen som den er i dag, og disse penge bør ikke bruges
på bureaukrati men på de unge, fx på undervisning.
b. Vi skal sætte ind i udskolingen bla. ved at styrke vejlederindsatsen
E. Evt, lave hvilende klynger, som kan aktiveres af regionen, hvis/når der i klyngen er et problem-
gymnasium (se ekspertgruppens anbefaling)
Det er vigtigt, at man fastholder “Deferred Acceptance” som fordelingsprincip.
Dette nye forslag tager i højere grad de ønskede hensyn til de unge: 1. At de unge skal kunne bestemme,
hvilken uddannelse de bliver optaget på. 2. At de unge skal have mulighed for at ønske optagelse på en
bestemt gymnasial afdeling. 3. At reglerne skal være så gennemskuelige for de unge og deres forældre som
muligt.
I forhold til at tildele i forhold til den karaktergruppe, der mangler, skriver Ekspertgruppen: “Ekspertgruppen
vurderer, at en fordeling af de 25 procent af ansøgerne, som har det laveste gennemsnit ved folkeskolens
afgangseksamen eller i standpunktskaraktererne, vil kunne gøre en reelforskel iforhold til at sikre en anden
elevsammensætning og samtidig balancere hensynet til detfrie valg.”
Det nye forslag tager også udgangspunkt i, at “Analysen peger endvidere på at afstand er vigtig for en stor
andel af unge i valget af gymnasial uddannelsesinstitution: Ca. 50 procent af eleverne og 60 procent af
forældrene angiver, at de eller deres barn har valgt den gymnasiale institution, der lå tættest på deres bopæl,
som førsteprioritet.


Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
6. februar 2023
Sagsnr.: 23/02921
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Børne- og Undervisningsministeriet har den 4. februar 2023 modtaget et
høringssvar til L 26 vedr. afstandszoner i skoleåret 2023/24. Høringsfri-
sten udløb den 25. januar 2023, og høringsnotat tilgik udvalget ved e-
mail af 26. januar 2023. Det efter høringsfristen indkomne høringssvar
eftersendes således til udvalgets orientering.
Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig det i høringssvaret
anførte, som vil indgå i overvejelser om kommende elevfordelingsmodel.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Offentligt
L 26 - Bilag 10
Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)