B 13 - svar på spm. 3 om ordninger og tilbud m.v. på sundheds- og socialområdet, som støtter familier med hjemmeboende børn, som pludselig mister mor eller far, eller hvor mor eller far er meget alvorligt syg

Tilhører sager:

Aktører:


SUU B 13 - svar på spm. 3 (D2553438).docx

https://www.ft.dk/samling/20222/beslutningsforslag/b13/spm/3/svar/1928428/2657494.pdf

Folketingets Sundhedsudvalg har den 27. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 3
(B 13) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 3:
”Vil ministeren med bidrag fra socialministeren oplyse, hvad der aktuelt er af ordnin-
ger og tilbud m.v. på sundheds- og socialområdet, som støtter familier med hjemme-
boende børn, som pludselig mister mor eller far, eller hvor moren eller faren er me-
get alvorlig syg, med rådgivning og vejledning om, hvordan sorgen kan håndteres?”
Svar:
Til brug for min besvarelse har jeg indhentet bidrag fra Social-, Bolig- og Ældremini-
steriet og Børne- og Undervisningsministeriet.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet oplyser, at der er ikke særskilt lovgivning på det so-
ciale område for børn der mister en forælder. Servicelovens bestemmelser om den
børnefaglige undersøgelse og særlig støtte kan imidlertid omfatte denne målgruppe.
Kommunen skal iværksætte en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50,
hvis det må antages, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte. På baggrund
af den børnefaglige undersøgelse vurderer kommunen, om der er behov for at iværk-
sætte særlig støtte til barnet/den unge og forældrene efter serviceloven § 52. Særlig
støtte kan fx være familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges pro-
blemer, en fast kontaktperson, der kan støtte barnet eller den unge, eller anden
hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk
støtte.
Børne- og Undervisningsministeriet oplyser, at folkeskolelovgivningen ikke indeholder
særskilte bestemmelser om støtte til elever, der er i krise som følge af f.eks. alvorlig
sygdom, dødsfald eller stofmisbrug i familien. Efter folkeskolelovens § 18, stk. 2 skal
det bl.a. sikres, at undervisningen tilrettelægges, så eleverne trives i skolens sociale
fællesskaber. Mange skoler har i praksis AKT-vejledere (adfærds-, kontakt- og trivsels-
vejledere) eller andre særlige vejledere, der kan støtte børn i sådanne situationer.
Kommunernes pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) kan også inddrages i arbej-
det med at støtte elever i psykisk mistrivsel som følge af f.eks. alvorlig sygdom, døds-
fald eller stofmisbrug i familien.
Jeg kan herudover oplyse, at der med sundhedsloven er fastsat regler om personers
ret til tilskud til psykologbehandling i praksissektoren ved en række bestemte alvor-
lige livsbegivenheder. Det gælder fx ret til tilskud til psykologbehandling, hvis man er
pårørende til alvorligt psykisk syge personer, er pårørende til personer, der er ramt af
en alvorligt invaliderende sygdom eller er pårørende til dødsfald.
Folketingets Sundhedsudvalg (SUU)
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 06-02-2023
Enhed: PSYK
Sagsbeh.: DEPMZO
Sagsnr.: 2300369
Dok. nr.: 2553438
Offentligt
B 13 - endeligt svar på spørgsmål 3
Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2
Med finansloven for 2021 blev der afsat 2,5 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 til at styrke
sorglinjen. Midlerne er forankret og udmøntes under Indenrigs- og Sundhedsministe-
riets ressortområde. Sorglinjen er et landsdækkende tilbud, hvor pårørende og efter-
ladte fra 13 år og op, som har behov for at tale om det at være pårørende til en alvor-
lig syg eller som har mistet, kan tale med frivillige, der selv har oplevet at miste et
barn, partner, forældre eller søskende. Sorglinjen består af frivillige, der gennemgår
et uddannelsesforløb, hvor de klædes på til at anvende egne erfaringer. Sorglinjen
har åbent hver dag, hele året og kan anonymt tilgås via telefon, chat, sms og brev-
kasse. Sorglinjen benyttes årligt af mellem 1.500 og 2.000 borgere.
Med SSA-reserven for 2020-2023 blev der afsat 8 mio. kr. i 2020-2023 til viderefø-
relse af Det Nationale Sorgcenter. Midlerne er forankret og udmøntes under Inden-
rigs- og Sundhedsministeriets ressortområde. Centeret skal opbygge kompetencer og
udbrede viden om tidlige indsatser og behandling af mennesker med kompliceret
sorg. Derudover skal centeret have fokus på at styrke og koordinere forskning i for-
hold til udviklingen af konkrete evidensbaserede behandlingstilbud og tidlige indsat-
ser og indsamle, systematisere og formidle viden til sorgområdets aktører i regioner
og kommuner.
Derudover er der med hhv. aftale om udmøntning af satspuljen for 2010 og aftale om
udmøntning af satspuljen for 2015 afsat varige driftsmidler på i alt 6,3 mio. kr. årligt
til Børn, Unge og Sorg, som er en afdeling i det Nationale Sorgcenter. Midlerne er for-
ankret og udmøntes under Social-, Bolig- og Ældreministeriets ressortområde. Afde-
lingens formål er at skabe lindring for børn og unge, som oplever død eller alvorlig fy-
sisk sygdom i den nærmeste familie. Med aftale om udmøntning af satspuljen for
2019 blev kontoen forhøjet med 2,0 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022.
Derudover er der med finansloven for 2022 afsat 5 mio. kr. årligt i perioden 2023-
2025 til en styrket indsats for børn som pårørende. Midlerne er forankret og udmøn-
tes under Indenrigs- og Sundhedsministeriets ressortområde.
Regeringen vil derudover sikre en fuldt finansieret 10-årsplan for psykiatrien og vil
med historisk store investeringer prioritere yderligere 3 mia. kr. til området, der kom-
mer oveni aftalen fra september 2022, så området om 10 år er løftet med 4 mia. kr.
om året. Med aftalen fra september blev der bl.a. afsat 250 mio. kr. årligt til etable-
ringen af et lettilgængeligt tilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og sympto-
mer på psykiske lidelser.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Sundhedsstyrelsen har i 2012 offentliggjort nationale anbefalinger for sundhedsper-
soners møde med pårørende til alvorligt syge, med henblik på at komme med anvis-
ninger til, hvordan sundhedspersoner bør identificere pårørendes eventuelle behov
for støtte og inddragelse i løbet af patientens sygdomsforløb.
I anbefalingerne er der bl.a. fokus på børn som pårørende, og deres behov for støtte
ved alvorlig sygdom eller dødsfald hos en forælder eller søskende. Af anbefalingen
fremgår bl.a. at sundhedspersonalet gerne skal give forældrene/nærmeste omsorgs-
giver råd og vejledning til at klare situationen og til at videregive alderssvarende in-
formation til barnet/den unge. Derudover anbefales det bl.a. også, at sundhedsperso-
nalet kan henvise barnet/dets forældre til mulige professionelle støttende tilbud ved
behov.
Side 3
I anbefalingen bemærkes, at både almen praksis, kommunerne, og regionerne er cen-
trale aktører i indsatsen for pårørende. Forudsætningen for en god indsats er et godt
samarbejde i de enkelte sektorer – både internt inden for egen organisation og på
tværs af sektorerne.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde