Svar på spm. nr. S 185: Vil ministeren uddybe sin holdning til morgensang, som den kommer til udtryk i artiklen »Den nye kulturminister vil have dannelse i fokus. Nu vil han i alle landets skoler indføre en simpel ting, der »ikke koster penge«« i Berlingske den 4. januar 2023, og oplyse, om ministerens udtalelser vedrørende emnet er udtryk for den samlede regerings holdning hertil, og om ministeren vil prioritere sagen?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S 185.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/spoergsmaal/s185/svar/1928372/2657416.pdf

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 84059
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
6. februar 2023
Folketingsmedlem Mikkel Bjørn (DF) har stillet mig følgende spørgsmål nr. S 185, som
jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren uddybe sin holdning til morgensang, som den kommer til udtryk i artik-
len »Den nye kulturminister vil have dannelse i fokus. Nu vil han i alle landets skoler
indføre en simpel ting, der »ikke koster penge«« i Berlingske den 4. januar 2023 og op-
lyse, om ministerens udtalelser vedrørende emnet er udtryk for den samlede regerings
holdning hertil, og om ministeren vil prioritere sagen?
Svar:
Med morgensang kan børn mærke, at de bidrager aktivt til et fællesskab. At de ikke er
tilskuere, men en del af besætningen. Det oplevede jeg selv, da jeg med stor fornøjelse
som barn sang morgensang på min folkeskole i Birkerød.
Det er vigtigt, at det sker ad frivillighedens vej. Ingen skoler vil blive tvunget til at
indføre morgensang.
Jeg tror på, at morgensang kan være med til at samle os og styrke vores kulturelle
fællesskab. Det er jeg i dialog med børne- og undervisningsministeren om, hvordan vi
bedst kan gøre.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Offentligt
Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)