Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 2. februar 2023

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 2. februar 2023
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
(Afstandszoner i skoleåret 2023/24)
[af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 12 ændringsforslag til lovforslaget. Børne-
og undervisningsministeren har stillet ændringsforslag nr.
1, 7, 11 og 12. Det Konservative Folkeparti har stillet æn-
dringsforslag nr. 2-6 og 8-10.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, M, V og RV) indstiller lovforsla-
get til vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsfor-
slag. Flertallet vil stemme imod de af KF stillede ændrings-
forslag.
Et mindretal i udvalget (DD, LA, KF og DF) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (SF, EL og ALT) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme imod de af ministeren og KF stillede ændrings-
forslag.
Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambands-
flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgi-
velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang
til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger
i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti og Dansk Folkeparti
Nye Borgerlige, som ikke har medlemmer i udvalget, har
oplyst, at Nye Borgerlige støtter disse bemærkninger.
Danmarksdemokraternes, Liberal Alliances, Det Konser-
vative Folkepartis og Dansk Folkepartis medlemmer af ud-
valget indstiller, at lovforslaget om at tilbagerulle tvangsfor-
deling af gymnasielever ud fra deres forældres indkomst
midlertidigt i år vedtages. Partierne mener, at den tidligere
aftale på baggrund af forældres indkomst var skæv. Unges
mulighed for at vælge gymnasium skal ikke begrænses af
deres forældre indkomst. Eleverne ved bedst selv, hvilket
gymnasium de vil gå på. Det er afgørende for deres triv-
sel, motivation og læring. Takket være det store pres fra
elever og forældre tager regeringen et skridt imod at afskaffe
tvangsfordelingen.
Partierne udtrykker bekymring over, at unges frie gymna-
sievalg ikke er sikret til næste år. Regeringen vil erstatte
forældreindkomstkriteriet med en ny elevfordelingsmodel,
der også skal modvirke det, som regeringen mener er en
skæv elevsammensætning. Hvordan regeringen vil gøre det,
uden at flytte rundt på elever og sende dem på gymnasier,
de ikke ønsker, står hen i det uvisse. Partierne konstaterer, at
regeringen i den forbindelse ikke vil udelukke, at nye forde-
lingskriterier som f.eks. forældres uddannelsesbaggrund kan
komme i spil som erstatning for forældreindkomst i en ny
national model, jf. svar på L 26 – spørgsmål 1 og 2. Rege-
ringen vil heller ikke svare på, om det er elevernes ønsker
og afstand til det lokale gymnasium, der også skal gælde
til næste år. Således er unge, som vil søge om optagelse til
næste år, efterladt i uvished. Partierne opfordrer regeringen
til at melde klart ud, at elevernes frie valg sikres, ikke bare i
år, men også de kommende år. Partierne ønsker en langsigtet
løsning, og ikke kun en midlertidig.
Det giver anledning til bekymring, hvis der ikke tages
ekstraordinært hensyn til små uddannelsesudbud i landdi-
strikterne. For partierne er det vigtigt, at vi holder hånden
under de unges uddannelsesmuligheder i de tyndtbefolkede
områder. I den forbindelse ser partierne frem til at drøfte
økonomiske styringsmodeller på ungdomsuddannelserne og
en anden takstmodel, bl.a. med henblik på at skabe mere
lige vilkår og tilgodese en bred uddannelsesdækning. Vi
Til lovforslag nr. L 26 Folketinget 2022-23 (2. samling)
AX028288
ser frem til at modtage en invitation til politiske drøftelser
herom.
Partierne indstiller til, at regeringens ændringsforslag
om at fjerne tilskudsloftet for de private gymnasier vedta-
ges. Tilskudsloftet begrænser elevernes mulighed for at søge
om optagelse på et privat gymnasium og er derfor endnu et
indgreb i deres frie valg fra elevfordelingsaftalen, som bør
afskaffes.
Partierne forholder sig kritisk til, at regeringen med dette
forslag efterlader en række uløste problemer fra den oprin-
delige elevfordelingsaftale. Regeringen har valgt at bibehol-
de indskrænkelsen af elevernes mulighed for at skifte fra
et gymnasium, som de ikke ønsker at gå på. Partierne er be-
kymret over udsigten til, at det fortsat kun skal være muligt
at skifte gymnasium, hvis eleven kan dokumentere mistriv-
sel over for sin rektor. Derfor indstiller partierne at vedtage
ændringsforslag nr. 5 og 9 stillet af Det Konservative Folke-
parti om at genindføre den ret til at skifte gymnasium, som
var gældende tidligere.
Partierne indstiller at vedtage ændringsforslag nr. 3 og
8 stillet af Det Konservative Folkeparti om at undtage er-
hvervsgymnasierne fra den nye elevfordelingsmodel, som
træder i kraft til sommer. Danske Erhvervsgymnasier har
i et høringssvar beskrevet, at det vil medføre en række
problemer, hvis erhvervsgymnasierne bliver en del af den
nye elevfordelingsmodel, heriblandt at det bliver sværere for
elever at komme ind på et lokalt erhvervsgymnasium.
Partierne indstiller at vedtage ændringsforslag nr. 4 og 6
stillet af Det Konservative Folkeparti om at profilgymnasier,
f.eks. musikgymnasier, ikke indskrænkes. Når elever ikke
skal fordeles ud fra deres forældres indkomst, bør profil-
gymnasiers mulighed for at eksistere ikke være afhængig af
en politisk bestemt elevfordeling, som lovgivningen fortsat
lægger op til.
Partierne indstiller at vedtage ændringsforslaget nr. 10
stillet af Det Konservative Folkeparti om at foretage evalu-
ering af lovgivningen. Der er stadig lagt op til væsentlige
ændringer for optag til gymnasierne, herunder et nyt uprøvet
it-system. Der er risiko for, at disse ændringer kan få uforud-
sete konsekvenser.
Sammenfattende mener partierne, at regeringens forslag
om midlertidigt at afskaffe tvangsfordeling på baggrund af
forældreindkomst er et skridt i den rigtige retning, som dog
ikke løser de problemer, som elevfordelingsaftalen skab-
te. Det er bekymrende, at regeringen ikke melder klart ud,
hvordan den vil sikre elevernes frie valg fra næste år og
frem. Partierne opfordrer regeringen til endeligt at fjerne de
resterende problematiske elementer i den oprindelige elev-
fordelingsaftale.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at det
er trist, at regeringen giver op nu og efterlader rigtig mange
gymnasier og unge i stikken. Regeringen svigter de skoler,
hvor elevsammensætningen er skæv, og hvor man har pro-
blemer med søgningen. Man dropper den kompromismodel,
der var stor opbakning til både blandt lærere, elever og
ledelse – et kompromis, som ville have sikret en balanceret
elevsammensætning i de store byer, som sikrede, at man
mødte hinanden på tværs af baggrunde, at sosu-assistentens
søn gik i skole med bankdirektørens datter. Det sker på så
sent et tidspunkt, at det naturligvis skaber usikkerhed for
både elever, lærere og skoler.
Enhedslisten har længe peget på de store udfordringer,
der er på området, og også foreslået konkrete løsninger. Al-
lerede den 1. november 2018 stillede Enhedslisten beslut-
ningsforslag om en distriktsmodel (B 23 Forslag til folke-
tingsbeslutning om etablering af gymnasiedistrikter, folke-
tingsåret 2018-19, 1. samling), ligesom vi har været og
fortsat er åbne over for, om der kan findes andre model-
ler. Distriktsmodellen havde den fordel, at man var sikker
på, at man blev optaget på et gymnasium tæt på, hvor man
boede. Desværre opnåede forslaget ikke flertal, og siden har
der været mange lange debatter om emnet, hvor de fleste
partier, også regeringspartierne, var enige i, at der var udfor-
dringer, der skulle løses, men uden at de kunne komme med
konkrete løsninger til, hvordan.
Derfor klinger det også hult, når regeringen siger, at nu
vil man finde en ny model, som løser udfordringerne med
den skæve elevsammensætning. Realiteten er, at Venstre
havde 4 år ved magten uden at fremlægge en konkret model
og i stedet sparkede spørgsmålet til hjørne med et ekspertud-
valg. Det ekspertudvalg har i øvrigt præsenteret sine forslag,
bl.a. en distriktsmodel, men det har man ikke lyttet til, og
nu sløjfer man den model, der endte med at være kompro-
miset. Det er bemærkelsesværdigt, at man endnu en gang
svigter sit ansvar og sætter hælene i nu, hvor skolerne har
planlagt efter en ny model og man er allerede gået i gang
med at implementere aftalen om elevfordeling. Seks skoler
har haft forbud mod at optage nye elever i indeværende
skoleår, fordi man ville give dem »en ny start«. De skoler
blev til gengæld lovet hjælp til sommer, hvor den nye model
skulle sikre dem et mere balanceret optag. Det sløjfer man
nu og efterlader således skolerne ekstraordinært dårligt stil-
let. Det svigt gælder også for alle andre skoler, som kæmper
med en skæv elevsammensætning, og som over årene er
blevet mere polariserede. Regeringen skylder dem et svar.
Det danske samfund hviler på, at vi møder hinanden på
kryds og tværs af socioøkonomiske skel og lærer af hinan-
den både fagligt og socialt. Det sammenhold gambler man
med nu, når man ser igennem fingre med en udvikling, hvor
de velstillede klumper sig sammen i nogle områder og på
nogle skoler, mens de mindre velstillede går på andre insti-
tutioner. Det er ikke den vej, vi ønsker i Enhedslisten. Vi vil
fortsætte kampen sammen med eleverne, lærerne, skolerne
og alle andre, som deler ambitionen om at sikre en balance-
ret elevsammensætning i storbyerne, og som vil arbejde for,
at institutionerne uden for de store byer overlever.
Radikale Venstre
Radikale Venstres medlemmer af udvalget brænder for, at
vi skal have blandede gymnasier og blandede skoler. Vi tror
på, at vores demokrati og vores tillid til hinanden bygger på,
at vi går i klasse med hinanden på kryds og tværs. Det er
ikke nogle bestemte børn og unge, som skal spredes. Vi øn-
sker en model, der bygger på, at det er godt for os alle sam-
2
men, at vi er blandede. Vi har i Radikale Venstre arbejdet
for sagen i mange år sammen med især Socialdemokratiet
og Venstre, og vi tager derfor til efterretning, at regeringen
har valgt at ændre den aftalte elevfordelingsmodel. Vi støtter
lovforslaget med en forventning om, at regeringen for det
første påtager sig lederskabet for at bruge kapacitetsstyrin-
gen til at holde hånden under alle gymnasier, så der ikke
er nogen, der lukker, og at regeringen for det andet aftaler
en ny model i indeværende år med et bredt flertal af Fol-
ketingets partier for at sikre, at vi undgår den usikkerhed
for eleverne, forældrene og skolerne, som den gamle aftale
medførte.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Til titlen
Af børne- og undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af SF, EL og ALT):
1) Titlen affattes således:
»Forslag
til
Lov om ændring af lov om institutioner for almen­
gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v. og lov om private institutioner for gymnasiale ud­
dannelser
(Afstandszoner i skoleåret 2023/24 og afskaffelse af til-
skudsloft for elever på private gymnasier)«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 7]
Af et mindretal (KF), tiltrådt af et mindretal (DD, LA og
DF):
2) I titlen indsættes efter »almen voksenuddannelser
m.v.«: »og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannel-
se«.
[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 6, 8 og 9]
3) I undertitlen indsættes efter »2023/24«: »og udskillelse
af de erhvervsgymnasiale uddannelser«.
[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 8]
4) I undertitlen indsættes efter »2023/24«: »og justering af
krav til etablering af profilgymnasier«.
[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 6]
5) I undertitlen indsættes efter »2023/24«: »og ret til og
mulighed for skift af institution inden for samme uddannel-
se«.
[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 9]
Til § 1
6) Før nr. 1 indsættes som nyt numre:
»01. I § 11 a, stk. 1, 4. pkt., udgår »og som led i den løbende
monitorering, jf. stk. 2,«.
02. § 11 a, stk. 2, ophæves.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
[Justering af krav til etablering af profilgymnasier]
Af børne- og undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af SF, EL og ALT):
7) Efter § 1 indsættes som nye paragraffer:
Ȥ 01
I lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1183 af 18. august 2022, foretages
følgende ændring:
1. § 8 b ophæves.
§ 02
I lov nr. 2532 af 22. december 2021 om ændring
af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v., lov om de gymnasiale
uddannelser, lov om private institutioner for gymnasiale
uddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse (Udskydelse af solnedgangsklausul, afskaffelse
af ventelister, begrænsning af mulighed for institutionsdrift,
etablering af tilskudsloft for elever på private gymnasier og
midlertidigt stop for optag) foretages følgende ændring:
1. § 6, stk. 3, ophæves.«
[Afskaffelse af tilskudsloft]
Af et mindretal (KF), tiltrådt af et mindretal (DD, LA og
DF):
Ny paragraf
8) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 03
I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1189 af 22. august 2022, foretages
følgende ændringer:
1. § 30 c ophæves.
2. I overskriften til kapitel 6 ændres », rådgivning og elev-
fordeling m.m.« til: »og rådgivning«.
3. § 34 a, stk. 1, 2. pkt., udgår.
4. I § 34 a, stk. 3, ændres »den i stk. 5, nr. 5, nævnte
ungdomsuddannelse« til: »de i stk. 5, nr. 3-5, nævnte ung-
domsuddannelser«.
5. I § 34 a, stk. 4, ændres »nr. 1-4« til: »nr. 1 og 2«.
3
6. I § 34 a, stk. 6, udgår »samt uddannelsen til merkantil
studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksa-
men«.
7. § 34 b, stk. 2, ophæves.
8. § 34 d ophæves.«
[Udskillelse af de erhvervsgymnasiale uddannelser og kon-
sekvenser heraf]
9) Efter § 1 indsættes som nye paragraffer:
Ȥ 04
I lov nr. 2532 af 22. december 2021 om ændring
af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v., lov om de gymnasiale
uddannelser, lov om private institutioner for gymnasiale
uddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse (Udskydelse af solnedgangsklausul, afskaffelse
af ventelister, begrænsning af mulighed for institutionsskift,
etablering af tilskudsloft for elever på private gymnasier og
midlertidigt stop for optag) foretages følgende ændringer:
1. § 3 udgår.
2. I § 6, stk. 1, udgår », jf. dog stk. 2«.
3. § 6, stk. 2, ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 05
I lov nr. 880 af 21. juni 2022 om ændring af lov
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, lov om private institutioner
for gymnasiale uddannelser og lov om de gymnasiale
uddannelser (Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på
de gymnasiale ungdomsuddannelser) foretages følgende
ændring:
1. § 4, nr. 1, udgår.«
[Ret til og mulighed for skift af institution inden for samme
uddannelse]
10) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 06
I lov nr. 880 af 21. juni 2022 om ændring af lov
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, lov om private institutioner
for gymnasiale uddannelser og lov om de gymnasiale
uddannelser (Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på
de gymnasiale ungdomsuddannelser) foretages følgende
ændring:
1. Efter § 7 indsættes:
§ 8
Børne- og Undervisningsministeriet fremsætter forslag
om revision af loven i folketingsåret 2023-24.«
[Indsættelse af revisionsbestemmelse]
Af børne- og undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af SF, EL og ALT):
Til § 2
11) I stk. 1 indsættes efter »2023«: », jf. dog stk. 2«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 7 og 12]
12) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. §§ 01 og 02 træder i kraft den 1. august 2023.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 7]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Titlen på det fremsatte lovforslag er »Forslag til lov om
ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddan-
nelser og almen voksenuddannelse m.v. (Afstandszoner i
skoleåret 2023/24)«.
Med ændringsforslaget foreslås det, at titlen ændres til:
»Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v. og lov om private institutioner for gymnasiale uddan-
nelser (Afstandszoner i skoleåret 2023/24 og afskaffelse af
tilskudsloft for elever på private gymnasier)«.
Ændringsforslaget er en lovteknisk konsekvens af æn-
dringsforslag nr. 7, med hvilket det foreslås, at tilskudsloftet
for elever på private gymnasier afskaffes.
Til nr. 2
Titlen på det fremsatte lovforslag er »Forslag til lov om
ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddan-
nelser og almen voksenuddannelse m.v.«
Med ændringsforslaget foreslås det, at titlen ændres til:
»Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse«.
Ændringsforslag nr. 2 er en konsekvensændring af æn-
dringsforslag nr. 3-6, 8 og 9.
Til nr. 3 og 8
Det Konservative Folkeparti stiller ændringsforslag om,
at de erhvervsgymnasiale uddannelser – hhx og htx – ikke
længere omfattes af reglerne om elevfordeling og kapaci-
tetsstyring via henvisning til bestemmelser i lov om instituti-
oner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenud-
dannelse m.v.
Undertitlen på det fremsatte lovforslag er »Afstandszoner
i skoleåret 2023/24«.
Med ændringsforslaget nr. 3 foreslås det, at undertitlen
ændres til: »Afstandszoner i skoleåret 2023/24 og udskillel-
se af de erhvervsgymnasiale uddannelser«.
4
Ændringsforslaget er en lovteknisk konsekvens af æn-
dringsforslag nr. 8, med hvilket det foreslås, at de erhvervs-
gymnasiale uddannelser udskilles.
Med ændringsforslag nr. 8 udgår muligheden for, at bør-
ne- og undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen for
en institution for erhvervsrettet uddannelse at udarbejde en
genopretningsplan, hvis institutionen eller en afdeling under
institutionen i tre på hinanden følgende år ikke har opnået
en andel af førsteprioritetsansøgere på mindst halvdelen af
institutionens eller afdelingens fastsatte kapacitet til den på-
gældende gymnasiale uddannelse.
Med ændringsforslaget udgår ligeledes regionsrådets mu-
lighed for efter høring af den berørte institution at afgive
indstilling til børne- og undervisningsministeren om, hvor-
vidt en institution eller en afdeling bør nedlægges.
Med ændringsforslaget udgår desuden regionsrådets mu-
lighed for at godkende en institution til, at den eller en
afdeling under institutionen er et profilgymnasium.
Med ændringsforslaget omfattes de erhvervsgymnasiale
uddannelser – hhx og htx – ikke længere af reglerne om
elevfordeling og kapacitetsstyring via henvisning til bestem-
melser i lov om institutioner for almengymnasiale uddannel-
ser og almen voksenuddannelse m.v.
Til nr. 4 og 6
Det Konservative Folkeparti stiller ændringsforslag om,
at ophæve kravet om, at regionsrådet i forbindelse med
behandling af en ansøgning om at blive profilgymnasium
skal lægge vægt på, i hvilket omfang en godkendelse kan
resultere i en skævvridning af elevsammensætningen eller
elevsøgningen.
Undertitlen på det fremsatte lovforslag er »Afstandszoner
i skoleåret 2023/24«.
Med ændringsforslag nr. 4 foreslås det, at undertitlen
ændres til: »Afstandszoner i skoleåret 2023/24 og justering
af krav til etablering af profilgymnasier«.
Ændringsforslaget er en lovteknisk konsekvens af æn-
dringsforslag nr. 6, med hvilket det foreslås, at kravene til
etablering af profilgymnasier justeres.
Med ændringsforslag nr. 6 foreslås det at ophæve kravet i
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og al-
men voksenuddannelse m.v. om, at regionsrådet i forbindel-
se med behandling af en ansøgning om at blive profilgym-
nasium skal lægge vægt på, i hvilket omfang en godkendelse
kan resultere i en skævvridning af elevsammensætningen
eller elevsøgningen, og løbende monitorere, om godkendte
profilgymnasier og de omkringliggende institutioner og af-
delinger får en skæv elevsammensætning.
Til nr. 7
Af § 8 b i lov om private institutioner for gymnasiale
uddannelser fremgår det af stk. 1, at en institution belig-
gende i Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Frederiks-
berg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev,
Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Københavns, Lyngby-Taar-
bæk, Odense, Rudersdal, Rødovre, Tårnby, Vallensbæk eller
Aarhus Kommune uanset tilskudsbestemmelserne i denne
lov ikke modtager aktivitetsafhængige tilskud fra Børne- og
Undervisningsministeriet for det antal elever, der overstiger
antallet af elever, de modtog tilskud for i december det år,
hvor de havde det højeste antal elever i skoleårene 2018/19,
2019/20, 2020/21 og 2021/22, bortset fra institutioner, som
er Team Danmark-uddannelsespartner. For en institution,
som udbyder uddannelsen til almen studentereksamen og
uddannelsen til hf-eksamen, kan tilskudsloftet, jf. 1. pkt.,
dog ikke fastsættes under 28 elever pr. uddannelse pr. år-
gang. For en institution, som udbyder enten uddannelsen til
almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen,
kan tilskudsloftet, jf. 1. pkt., dog ikke fastsættes under 40
elever på uddannelsen pr. årgang.
Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at tilskudsloftet ef-
ter stk. 1 ikke gælder for institutioner, der overgår fra at væ-
re beliggende i en fordelingszone til at være beliggende i en
afstandszone, jf. § 11 d, stk. 2 og 3, i lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v.
Af bestemmelsens stk. 3 fremgår det, at børne- og under-
visningsministeren i forbindelse med godkendelse af skoler
og kurser efter § 1 fastsætter et tilskudsloft for, hvor mange
elever skolen eller kurset vil kunne få tilskud til.
Af § 6, stk. 3, i lov nr. 2532 af 22. december 2021 om
ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddan-
nelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om de gymna-
siale uddannelser, lov om private institutioner for gymnasi-
ale uddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse (Udskydelse af solnedgangsklausul, afskaffelse
af ventelister, begrænsning af mulighed for institutionsdrift,
etablering af tilskudsloft for elever på private gymnasier og
midlertidigt stop for optag) fremgår det, at § 8 b i lov om
private institutioner for gymnasiale uddannelser som affattet
ved denne lovs § 4, nr. 1, ophæves den 31. december 2025.
Bestemmelserne skal ses i sammenhæng med den ved
lov nr. 880 af 21. juni 2021 vedrørende kapacitetsfastsættel-
se og elevfordeling på de gymnasiale ungdomsuddannelser
etablerede elevfordelingsmodel. Formålet med § 8 b i lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser var at
modvirke, at en elevfordelingsmodel for offentlige gymna-
sier ville medføre en stor stigning i antallet af elever på
private gymnasier. Ordningen var sat til udfasning den 31.
december 2025, jf. § 6, stk. 3, i lov nr. 2532 af 22. december
2021.
Det foreslås, at § 8 b i lov private institutioner for gym-
nasiale uddannelser og § 6, stk. 3, i lov nr. 2532 af 22.
december 2021 ophæves.
Det foreslåede vil i sammenhæng med ændringsforslag
nr. 12 indebære, at begrænsningen på optag af tilskudsud-
løsende elever på private gymnasier beliggende i nævnte
kommuner afskaffes den 1. august 2023 og ikke som ellers
forudsat i lov nr. 2532 af 22. december 2021 den 31. decem-
ber 2025, hvor tilskudsloftet skulle have været udfaset. Af-
skaffelsen af tilskudsloftet vil således få virkning for optag
af elever til skoleåret 2023/24.
Det foreslåede vurderes at kunne påvirke en til to institu-
tioner og indebære merudgifter for staten for 0,1 mio. kr. i
finansåret 2023, 0,1 mio. kr. i finansåret 2024 og 0,0 mio.
5
kr. i finansåret 2025. Merudgifterne finansieres inden for
Børne- og Undervisningsministeriets ramme.
Til nr. 5 og 9
Det Konservative Folkeparti stiller ændringsforslag om
ret til og mulighed for skift af institution inden for samme
uddannelse. Undertitlen på det fremsatte lovforslag er »Af-
standszoner i skoleåret 2023/24«.
Med ændringsforslaget nr. 5 foreslås det, at undertitlen
ændres til: »Afstandszoner i skoleåret 2023/24 og ret til
og mulighed for skift af institution inden for samme uddan-
nelse«. Ændringsforslaget er en lovteknisk konsekvens af
ændringsforslag nr. 9, med hvilket det foreslås at genindføre
retten til at skifte institution inden for samme uddannelse
efter § 14 i lov om de gymnasiale uddannelser, og begræns-
ning af mulighed for at skifte institution inden for samme
uddannelse efter § 14 b i lov om de gymnasiale uddannelser
fjernes.
Til nr. 10
Det Konservative Folkeparti stiller ændringsforslag om,
at der skal ske revision af loven i folketingsåret 2023/24.
Lov nr. 880 af 21. juni 2022 om ændring af lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsret-
tet uddannelse, lov om private institutioner for gymnasiale
uddannelser og lov om de gymnasiale uddannelser (Kapaci-
tetsfastsættelse og elevfordeling på de gymnasiale ungdoms-
uddannelser) trådte i kraft den 1. juli 2022.
Med ændringsforslaget indsættes en bestemmelse om, at
der efter loven vil skulle fremsættes lovforslag om revision
af loven i folketingsåret 2023/24.
Til nr. 11
Af § 2, stk. 1, i det fremsatte lovforslag fremgår det, at
loven træder i kraft den 15. februar 2023.
Det foreslås, at der i § 2, stk. 1, i det fremsatte lovforslag
efter »2023« indsættes: », jf. dog stk. 2«.
Ændringsforslaget er en lovteknisk konsekvens af æn-
dringsforslag nr. 7 og 12.
Til nr. 12
Af § 2, stk. 1, i det fremsatte lovforslag fremgår det, at
loven træder i kraft den 15. februar 2023. Af bestemmelsens
stk. 2 fremgår det, at § 11 l i lov om institutioner for almen-
gymnasiale uddannelse og almen voksenuddannelse m.v.,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ophæves den 1. januar
2024.
Med ændringsforslaget foreslås det, at det i det foreslåede
§ 2 efter stk. 1 som nyt stykke indsættes, at § 01 og § 02
træder i kraft den 1. august 2023.
Ændringsforslaget vil indebære, at den med ændringsfor-
slag nr. 7 foreslåede ophævelse af § 8 b i lov private insti-
tutioner for gymnasiale uddannelser og § 6, stk. 3, i lov
nr. 2532 af 22. december 2021 træder i kraft den 1. august
2023.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringsfor-
slag nr. 7.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. januar 2023 og var til
1. behandling den 31. januar 2023. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Børne- og Undervis-
ningsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og børne- og undervisningsministeren sendte
den 5. januar 2023 dette udkast til udvalget, jf. BUU alm.
del – bilag 3. Den 19., 24., 25., og 26. januar 2023 sendte
børne- og undervisningsministeren høringssvarene, og den
26. januar 2023 sendte børne- og undervisningsministeren et
høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på lovforsla-
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 42 spørgsmål
til børne- og undervisningsministeren til skriftlig besvarelse,
som ministeren har besvaret.
Astrid Krag (S) Frederik Vad (S) nfmd. Kasper Sand Kjær (S) Kim Aas (S) Kris Jensen Skriver (S)
Matilde Powers (S) Sara Emil Baaring (S) Thomas Skriver Jensen (S) Trine Bramsen (S) Anni Matthiesen (V)
Hans Christian Schmidt (V) Morten Dahlin (V) Peter Juel-Jensen (V) Rosa Eriksen (M) Rasmus Lund-Nielsen (M)
Karina Adsbøl (DD) fmd. Marlene Harpsøe (DD) Helena Artmann Andresen (LA) Henrik Dahl (LA) Lise Bertelsen (KF)
Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mikkel Bjørn (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Jacob Mark (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF)
Astrid Carøe (SF) Victoria Velasquez (EL) Lotte Rod (RV) Helene Liliendahl Brydensholt (ALT)
6
Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23
Moderaterne (M) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 14
Liberal Alliance (LA) 14
Det Konservative Folkeparti (KF) 10
Enhedslisten (EL) 9
Radikale Venstre (RV) 7
Alternativet (ALT) 6
Dansk Folkeparti (DF) 6
Nye Borgerlige (NB) 4
Siumut (SIU) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
7