Fremsat den 2. februar 2023 af Carl Valentin (SF), Marianne Bigum (SF), Signe Munk (SF), Peder Hvelplund (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) og Franciska Rosenkilde (ALT)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX28286

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/beslutningsforslag/b21/20222_b21_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 2. februar 2023 af Carl Valentin (SF), Marianne Bigum (SF), Signe Munk (SF), Peder Hvelplund (EL),
    Søren Egge Rasmussen (EL), Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) og Franciska Rosenkilde (ALT)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at gøre forbuddet mod minkavl permanent
    Folketinget pålægger regeringen at tage de nødvendige skridt for at sikre, at det midlertidige forbud mod minkavl bliver
    permanent.
    Beslutningsforslag nr. B 21 Folketinget 2022-23 (2. samling)
    AX028286
    Bemærkninger til forslaget
    Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af be-
    slutningsforslag nr. B 24, folketingsåret 2020-21, og be-
    slutningsforslag nr. B 71, folketingsåret 2018-19, 1. sam-
    ling. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketings-
    tidende 2020-21, tillæg A, B 24 som fremsat, og Folketings-
    tidende 2018-19, 1. samling, tillæg A, B 71 som fremsat,
    tillæg B, betænkning over B 71, tillæg F, møde 55, kl. 10:58,
    og tillæg F, og møde 86, kl. 13:10.
    Danmark er ved at genstarte minkavl efter længere tids
    nedlukning. I 2021 konkluderede et enigt Dyreetisk Råd
    imidlertid, at hold af mink i små bure er uacceptabelt. I
    sin udtalelse fra 2021 slår Det Dyreetiske Råd endvidere
    fast, at der i dag ikke findes alternativer til de nuværende
    bursystemer, som i tilstrækkelig grad tilgodeser minkens
    velfærd (»Udtalelse om minkproduktion«, Det Dyreetiske
    Råd, 2021).
    Det er på den baggrund forslagsstillernes opfattelse, at
    det i praksis ikke er muligt at avle mink med henblik på
    pelsproduktion på en dyrevelfærdsmæssig forsvarlig måde,
    og at Danmark derfor bør undgå at genopstarte produktionen
    og i stedet – i lighed med mange andre lande – bør udfase
    produktionen, på samme måde som vi f.eks. allerede har
    indført et forbud mod opdræt af ræve ud fra dyreetiske
    hensyn.
    Mink er – i modsætning til vores øvrige husdyr – et
    rovdyr, der i naturen lever på relativt store territorier, som
    strækker sig over flere kvadratkilometer og typisk ligger
    langs åer og ved moser, hvor dyrene kan svømme og dykke
    efter føde. Minken er desuden et såkaldt territorialt og soli-
    tært dyr, hvilket betyder, at den i naturen færdes alene og
    forsvarer sit territorium. Minks levevis og naturlige adfærd
    betyder, at det er svært – for ikke at sige umuligt – at op-
    drætte dem kommercielt på en måde, hvor dyrevelfærden er
    acceptabel – næsten uanset hvilke tiltag der gøres i forhold
    til miljøberigelse af bure m.v. Opdrættede mink udviser da
    også typisk adfærd, der afspejler stress, herunder f.eks. bid
    i egen pels (pelsgnav), apati, fastfrosne bevægemønstre og
    kannibalisme m.v.
    Ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er
    der ligeledes risiko for, at mink vil blive optaget på EU-li-
    sten over ikkehjemmehørende invasive arter, hvorved det
    vil blive ulovligt at holde mink (»Fakta: Det midlertidige
    forbud mod hold af mink udløber ved årsskiftet«, nyhed
    fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, fvm.dk,
    den 23. september 2022). Såfremt det skulle ske, forventes
    det, at et egentligt forbud mod minkavl i hele EU vil blive
    permanent. Dette forventes at kunne ske allerede 2024, og
    man risikerer således at placere Danmark i en situation,
    hvor man kort efter genopstart minkproduktionen skal til at
    kompensere avlerne og bede dem om at lukke ned igen.
    Minkproduktion medfører derudover udfordringer i for-
    hold til naturbeskyttelse og sundhed. Luftforurening med
    ammoniak fra minkproduktion udgjorde før nedlukningen
    knap 4.000 t årligt. Det bidrog til, at Danmark dengang hav-
    de svært ved at leve op til sine EU-forpligtelser til reduktion
    af luftforureningen (NEC-direktivet). Ud over de negative
    konsekvenser for folkesundheden, som ammoniakforurening
    fra minkavl har, kan minkavl også have skadelige effekter
    på naturen, der hvor minkfarmene er placeret i område med
    kvælstoffølsom natur. Den midlertidige lukning har således
    haft store positive effekter, der sættes over styr ved en gen-
    start af erhvervet.
    Endelig kan mink som bekendt være et reservoir for virus
    og mutationer af smitsomme sygdomme – også med de
    nye smitteforebyggende tiltag, der er planlagt. Med store
    populationer af modtagelige dyr, der lever meget tæt, giver
    minkavl optimale vilkår for, at vira kan mutere og sprede
    sig. Det gælder som bekendt for covid-19, men også for en
    række andre sygdomme. F.eks. er der på en tredjedel af de
    danske minkfarme konstateret fund af den multiresistente
    bakterie MRSA. Sundhedsstyrelsen anser derfor det at arbej-
    de på minkfarme – eller bo i husstand med folk, der arbejder
    på minkfarme – for en speciel risikosituation i forhold til
    MRSA ved indlæggelser på hospitaler m.v. (»Vejledning
    om forebyggelse af spredning af MRSA«, 3. udgave, Sund-
    hedsstyrelsen, 2016). Der har også været fund af resistens
    i mange andre sygdomsbakterier på minkfarme, herunder
    multiresistente e-colibakterier.
    I en række andre europæiske lande er der allerede ind-
    ført forbud eller aftalt en udfasning af minkavl. Det gæl-
    der Norge, Storbritannien, Holland, Østrig, Kroatien, Lux-
    embourg, Belgien, Slovenien, Serbien, Tjekkiet, Makedoni-
    en og Bosnien-Hercegovina (»Fur bans«, www.furfreeallian-
    ce.com/fur-bans/). Senest har også Polen og Frankrig beslut-
    tet at afvikle minkproduktion.
    Derudover er der en række lande, der har indført så
    strenge regler for hold af dyr, at det i praksis udelukker
    kommerciel minkavl. Det er bl.a. tilfældet i Tyskland og
    Schweiz. Derudover er der flere europæiske lande, hvor
    der p.t. foregår overvejelser om forbud eller udfasning. Det
    drejer sig bl.a. om Irland, Litauen og Estland. Endelig er
    der flere og flere lande eller områder uden for Europa, hvor
    der ud over et forbud mod minkfarme også ses forbud mod
    import og salg af pels.
    Både designere og store modehuse lægger i dag i stor
    stil afstand til pelsindustrien. I de seneste år har et stort
    antal kendte modehuse såsom Versace, Gucci, Prada, Arma-
    ni, Hugo Boss og Dolce & Gabbana alle stoppet brugen af
    pels i deres kollektioner. Samtidig har modeugerne i flere
    byer, bl.a. London, Stockholm og Amsterdam, droppet pels
    med henvisning til dyreetik. Det betyder, at minkskind i dag
    sælges til en relativt lav pris sammenlignet med tidligere, og
    at minkavl ikke er den gyldne forretning, det var engang.
    Alternativer til minkpels findes derudover allerede. Der
    er ikke beklædningsmæssige forhindringer i forhold til at
    erstatte minkpels med andre materialer. Der produceres på
    2
    nuværende tidspunkt kunstig pels af andre materialer, som
    har en kvalitet og æstetisk værdi, som er på højde med pels
    fra dyr.
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Carl Valentin (SF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at gøre forbuddet
    mod minkavl permanent.
    (Beslutningsforslag nr. B 21)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4