Fremsat den 2. februar 2023 af Carl Valentin (SF), Marianne Bigum (SF), Signe Munk (SF), Peder Hvelplund (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) og Franciska Rosenkilde (ALT)

Fremsat den 2. februar 2023 af Carl Valentin (SF), Marianne Bigum (SF), Signe Munk (SF), Peder Hvelplund (EL),
Søren Egge Rasmussen (EL), Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) og Franciska Rosenkilde (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om at gøre forbuddet mod minkavl permanent
Folketinget pålægger regeringen at tage de nødvendige skridt for at sikre, at det midlertidige forbud mod minkavl bliver
permanent.
Beslutningsforslag nr. B 21 Folketinget 2022-23 (2. samling)
AX028286
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af be-
slutningsforslag nr. B 24, folketingsåret 2020-21, og be-
slutningsforslag nr. B 71, folketingsåret 2018-19, 1. sam-
ling. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketings-
tidende 2020-21, tillæg A, B 24 som fremsat, og Folketings-
tidende 2018-19, 1. samling, tillæg A, B 71 som fremsat,
tillæg B, betænkning over B 71, tillæg F, møde 55, kl. 10:58,
og tillæg F, og møde 86, kl. 13:10.
Danmark er ved at genstarte minkavl efter længere tids
nedlukning. I 2021 konkluderede et enigt Dyreetisk Råd
imidlertid, at hold af mink i små bure er uacceptabelt. I
sin udtalelse fra 2021 slår Det Dyreetiske Råd endvidere
fast, at der i dag ikke findes alternativer til de nuværende
bursystemer, som i tilstrækkelig grad tilgodeser minkens
velfærd (»Udtalelse om minkproduktion«, Det Dyreetiske
Råd, 2021).
Det er på den baggrund forslagsstillernes opfattelse, at
det i praksis ikke er muligt at avle mink med henblik på
pelsproduktion på en dyrevelfærdsmæssig forsvarlig måde,
og at Danmark derfor bør undgå at genopstarte produktionen
og i stedet – i lighed med mange andre lande – bør udfase
produktionen, på samme måde som vi f.eks. allerede har
indført et forbud mod opdræt af ræve ud fra dyreetiske
hensyn.
Mink er – i modsætning til vores øvrige husdyr – et
rovdyr, der i naturen lever på relativt store territorier, som
strækker sig over flere kvadratkilometer og typisk ligger
langs åer og ved moser, hvor dyrene kan svømme og dykke
efter føde. Minken er desuden et såkaldt territorialt og soli-
tært dyr, hvilket betyder, at den i naturen færdes alene og
forsvarer sit territorium. Minks levevis og naturlige adfærd
betyder, at det er svært – for ikke at sige umuligt – at op-
drætte dem kommercielt på en måde, hvor dyrevelfærden er
acceptabel – næsten uanset hvilke tiltag der gøres i forhold
til miljøberigelse af bure m.v. Opdrættede mink udviser da
også typisk adfærd, der afspejler stress, herunder f.eks. bid
i egen pels (pelsgnav), apati, fastfrosne bevægemønstre og
kannibalisme m.v.
Ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er
der ligeledes risiko for, at mink vil blive optaget på EU-li-
sten over ikkehjemmehørende invasive arter, hvorved det
vil blive ulovligt at holde mink (»Fakta: Det midlertidige
forbud mod hold af mink udløber ved årsskiftet«, nyhed
fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, fvm.dk,
den 23. september 2022). Såfremt det skulle ske, forventes
det, at et egentligt forbud mod minkavl i hele EU vil blive
permanent. Dette forventes at kunne ske allerede 2024, og
man risikerer således at placere Danmark i en situation,
hvor man kort efter genopstart minkproduktionen skal til at
kompensere avlerne og bede dem om at lukke ned igen.
Minkproduktion medfører derudover udfordringer i for-
hold til naturbeskyttelse og sundhed. Luftforurening med
ammoniak fra minkproduktion udgjorde før nedlukningen
knap 4.000 t årligt. Det bidrog til, at Danmark dengang hav-
de svært ved at leve op til sine EU-forpligtelser til reduktion
af luftforureningen (NEC-direktivet). Ud over de negative
konsekvenser for folkesundheden, som ammoniakforurening
fra minkavl har, kan minkavl også have skadelige effekter
på naturen, der hvor minkfarmene er placeret i område med
kvælstoffølsom natur. Den midlertidige lukning har således
haft store positive effekter, der sættes over styr ved en gen-
start af erhvervet.
Endelig kan mink som bekendt være et reservoir for virus
og mutationer af smitsomme sygdomme – også med de
nye smitteforebyggende tiltag, der er planlagt. Med store
populationer af modtagelige dyr, der lever meget tæt, giver
minkavl optimale vilkår for, at vira kan mutere og sprede
sig. Det gælder som bekendt for covid-19, men også for en
række andre sygdomme. F.eks. er der på en tredjedel af de
danske minkfarme konstateret fund af den multiresistente
bakterie MRSA. Sundhedsstyrelsen anser derfor det at arbej-
de på minkfarme – eller bo i husstand med folk, der arbejder
på minkfarme – for en speciel risikosituation i forhold til
MRSA ved indlæggelser på hospitaler m.v. (»Vejledning
om forebyggelse af spredning af MRSA«, 3. udgave, Sund-
hedsstyrelsen, 2016). Der har også været fund af resistens
i mange andre sygdomsbakterier på minkfarme, herunder
multiresistente e-colibakterier.
I en række andre europæiske lande er der allerede ind-
ført forbud eller aftalt en udfasning af minkavl. Det gæl-
der Norge, Storbritannien, Holland, Østrig, Kroatien, Lux-
embourg, Belgien, Slovenien, Serbien, Tjekkiet, Makedoni-
en og Bosnien-Hercegovina (»Fur bans«, www.furfreeallian-
ce.com/fur-bans/). Senest har også Polen og Frankrig beslut-
tet at afvikle minkproduktion.
Derudover er der en række lande, der har indført så
strenge regler for hold af dyr, at det i praksis udelukker
kommerciel minkavl. Det er bl.a. tilfældet i Tyskland og
Schweiz. Derudover er der flere europæiske lande, hvor
der p.t. foregår overvejelser om forbud eller udfasning. Det
drejer sig bl.a. om Irland, Litauen og Estland. Endelig er
der flere og flere lande eller områder uden for Europa, hvor
der ud over et forbud mod minkfarme også ses forbud mod
import og salg af pels.
Både designere og store modehuse lægger i dag i stor
stil afstand til pelsindustrien. I de seneste år har et stort
antal kendte modehuse såsom Versace, Gucci, Prada, Arma-
ni, Hugo Boss og Dolce & Gabbana alle stoppet brugen af
pels i deres kollektioner. Samtidig har modeugerne i flere
byer, bl.a. London, Stockholm og Amsterdam, droppet pels
med henvisning til dyreetik. Det betyder, at minkskind i dag
sælges til en relativt lav pris sammenlignet med tidligere, og
at minkavl ikke er den gyldne forretning, det var engang.
Alternativer til minkpels findes derudover allerede. Der
er ikke beklædningsmæssige forhindringer i forhold til at
erstatte minkpels med andre materialer. Der produceres på
2
nuværende tidspunkt kunstig pels af andre materialer, som
har en kvalitet og æstetisk værdi, som er på højde med pels
fra dyr.
3
Skriftlig fremsættelse
Carl Valentin (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at gøre forbuddet
mod minkavl permanent.
(Beslutningsforslag nr. B 21)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4