Fremsat den 2. februar 2023 af Jacob Mark (SF), Vicoria Velasquez (EL) og Lotte Rod (RV)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX28285

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/lovforslag/l32/20222_l32_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 2. februar 2023 af Jacob Mark (SF), Vicoria Velasquez (EL) og Lotte Rod (RV)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov af dagtilbudsloven
    (Bedre mulighed for udsat skolestart)
    § 1
    I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 985 af 27. juni
    2022, som ændret ved lov nr. 1162 af 8. juni 2021, lov nr.
    2594 af 28 december 2021 og lov nr. 2595 af 28. december
    2021, foretages følgende ændringer:
    1. Overskriften til kapitel 4 affattes således:
    »Kapitel 4
    Optagelse, pasningsgaranti, plads i anden kommune,
    opsigelse, udmeldelse, overgang til skole m.v.«
    2. Efter § 29 indsættes før overskriften før § 30:
    »Overgang til skole
    § 29 a. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at der ud-
    arbejdes en vurdering af et barn optaget i dagtilbuddet, som
    forventes at starte i skole i det kommende skoleår, hvis der
    er forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og
    dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til
    at starte i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten
    indtræder, jf. folkeskolelovens § 34, stk. 1 og 2.
    Stk. 2. Vurderingen efter stk. 1 skal indeholde dagtilbud-
    dets pædagogiske vurdering af barnet, forældrenes vurde-
    ring af barnet og lederen af den modtagende skoles vurde-
    ring af muligheden for at understøtte barnet i skolen. Vur-
    deringen skal udarbejdes på baggrund af dialog med foræl-
    drene og lederen af den modtagende skole og kan ske på
    foranledning af forældrene eller dagtilbuddet.«
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2023.
    Stk. 2. § 1, nr. 2, finder først anvendelse for Helsingør
    Kommune og Rebild Kommune den 1. oktober 2024. Indtil
    den 30. september 2024 finder de hidtil gældende regler
    anvendelse for disse kommuner.
    Lovforslag nr. L 32 Folketinget 2022-23 (2. samling)
    AX028285
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    1. Indledning og baggrund
    Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre
    fremsætter lovforslaget, som bortset fra ikrafttrædelsesbe-
    stemmelsen er enslydende med det udkast til lovforslag,
    som Børne- og Undervisningsministeriet sendte i høring den
    3. oktober 2022 (udkast til lovforslag om ændring af dagtil-
    budsloven (bedre mulighed for udsat skolestart)). Dette lov-
    udkast blev ikke fremsat i Folketinget, da der blev udskrevet
    valg til Folketinget den 5. oktober 2022.
    Børn skal have den bedste start på skolelivet.
    Siden august 2009 har det været et krav, at alle børn i
    udgangspunktet skal starte i skole i det år, de fylder 6 år.
    Det er vigtigt, at de børn, der starter i skole, er klar til
    skolelivet, hvor det at være klar bl.a. handler om barnets
    sociale modenhed, grad af selvhjulpenhed, evne til at kunne
    udsætte egne behov m.v.
    En dårlig start på skolelivet kan få betydning for resten
    af barnets skolegang, og for nogle børn er 1 ekstra år i
    børnehave præcis den forskel, der skal til, for at de bliver
    klar til skolen.
    Med Aftale om finansloven for 2022 blev der mellem
    regeringen og Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, En-
    hedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne den 6. de-
    cember 2021 indgået aftale om at give børn bedre mulighed
    for at få udsat skolestarten med 1 år.
    Med aftalen ønsker aftalepartierne at sikre de økonomiske
    rammer for, at flere børn kan starte senere i skole. På den
    baggrund er det aftalt, at lederen af dagtilbuddet i dialog
    med pædagogerne, forældrene og lederen af den modtagen-
    de skole skal udarbejde en vurdering af behovet for et ekstra
    år i børnehaven. Dette skal bidrage til at sikre viden om
    barnet i forskellige kontekster og viden om dagtilbuddets og
    skolens ressourcer til at understøtte barnet.
    Aftalepartierne har lagt vægt på, at det er vigtigt, at ord-
    ningen ikke medfører unødigt bureaukrati for familierne,
    samtidig med at der foretages en reel vurdering af behovet
    for at udsætte barnets skolestart med 1 år.
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1. Bedre mulighed for udsat skolestart
    2.1.1. Gældende ret
    Det fremgår af dagtilbudslovens § 3 a, stk. 1, at kommu-
    nalbestyrelsen har ansvaret for dagtilbuddene.
    Det er fastsat i § 3 a, stk. 2, at kommunalbestyrelsen som
    led i fastsættelsen af rammer for bl.a. dagtilbud og med
    henblik på at skabe sammenhæng i børns liv og kontinuitet
    i overgangen mellem tilbud skal fastsætte retningslinjer bl.a.
    om samarbejdet mellem dagtilbud, fritidstilbud og skolen,
    jf. § 3 a, stk. 3, nr. 1, og om videregivelse af relevante oplys-
    ninger ved børns overgange fra sundhedsplejen til dagtilbud
    og fra dagtilbud til skolefritidsordning eller fritidshjem og
    skole, jf. § 3 a, stk. 3, nr. 3.
    Det er den enkelte kommune, der inden for de gældende
    krav i relevante love som sundhedsloven, dagtilbudsloven,
    folkeskoleloven m.v. beslutter, hvordan samarbejdet og vi-
    deregivelse af relevante oplysninger om barnet konkret vil
    skulle foregå og tilrettelægges i kommunen.
    Det følger videre af dagtilbudslovens § 7, stk. 5, 2. pkt.,
    at dagtilbud i samarbejde med forældre og skole skal sikre
    børn en god sammenhængende overgang mellem dagtilbud
    og fra dagtilbud til fritidstilbud og skole ved at udvikle og
    understøtte deres grundlæggende kompetencer og lysten til
    at lære.
    Det fremgår af folkeskolelovens § 34, stk. 1, at undervis-
    ningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor
    barnet fylder 6 år.
    Af folkeskolelovens § 34, stk. 2, fremgår det, at kommu-
    nalbestyrelsen efter forældrenes anmodning eller med deres
    samtykke kan godkende, at et barns undervisning udsættes
    til 1 år efter undervisningspligtens indtræden, når det er
    begrundet i barnets udvikling. Godkendelsen kan betinges
    af, at barnet optages i en børnehave.
    Udsættelse af skolestarten med 1 år skal således ske på
    baggrund af en konkret, individuel vurdering af barnet og i
    givet fald være begrundet i barnets udvikling. Der er ikke
    centralt fastsat retningslinjer for, hvordan denne vurdering
    skal foretages.
    2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
    den foreslåede ordning
    Der er i dag en stor forskel i andelen af skoleudsættelser
    på tværs af kommuner. Generelt er spændet mellem kommu-
    ner med den højeste og laveste andel af skoleudsættelser fal-
    det i perioden fra 2009/10 til 2020/21. Opgørelsen dækker
    over, hvor stor en andel af nystartede elever i folkeskolen,
    friskoler og private grundskoler der er startet senere i skole
    end det kalenderår, hvor eleven fylder 6 år. Fanø, Læsø,
    Samsø og Ærø Kommuner indgår ikke i kommuneopgørel-
    sen, da andelen varierer meget fra år til år på grund af
    deres mindre elevtal, men de tæller med i opgørelsen på
    landsplan. Det skal bemærkes, at oplysningerne om elever
    er indsamlet af Danmarks Statistik. Elevtallene opgøres som
    bestandstal for et skoleår pr. 30. september og opdateres
    bagud i tid, hvorfor opgørelserne kan afvige i forhold til
    tidligere opgørelser. På landsplan er andelen af elever med
    skoleudsættelse faldet med 7,6 procentpoint fra 13,3 pct. i
    skoleåret 2009/10 til 5,7 pct. i skoleåret 2020/21. I skoleåret
    2009/10 varierede andelen på tværs af kommuner fra 4,7
    pct. til 20,9 pct. I skoleåret 2020/21 er variationen reduceret
    til mellem 1,2 pct. og 11,9 pct.
    Det er vurderingen, at en del af forklaringen på, at der på
    2
    tværs af kommuner ses en stor forskel i andelen af skoleud-
    sættelser, er, at det i dag ikke er reguleret, hvem der skal
    bidrage til sagsforberedelsen af afgørelser om skoleudsættel-
    se. Dette giver et potentielt meget uensartet grundlag for
    afgørelser om skoleudsættelse.
    Forældrenes og dagtilbuddets viden om og kendskab til
    barnet er central i vurderingen af, om barnet er klar til at
    starte i skole. Det samme gælder den viden, der er hos
    dagtilbuddet og den modtagende skole om ressourcer til
    at understøtte barnet i de to forskellige kontekster. Det er
    vigtigt at sikre, at afgørelser om skoleudsættelse træffes på
    baggrund af bl.a. denne viden.
    På den baggrund foreslås det, at der gives bedre mulighed
    for at udsætte barnets skolestart med 1 år, ved at der indføres
    krav om, hvem der skal bidrage til sagsforberedelsen af
    afgørelser om skoleudsættelse. Herved sikres det, at afgørel-
    ser om skoleudsættelse sker på et mere ensartet grundlag,
    ligesom at det tydeliggøres, at kommunalbestyrelsen som
    led i sagsoplysningen af en sag om skoleudsættelse i sin
    afgørelse skal tage højde for viden fra dem, der har et nært
    kendskab til henholdsvis barnet og muligheder for at under-
    støtte barnet i forskellige kontekster. Det vurderes, at dette
    vil give barnet en bedre retsstilling i forhold til at få udsat
    skolestarten, når det er begrundet i barnets udvikling, end
    efter de regler, der gælder i dag.
    Mere konkret foreslås det, at der indføres krav om, at
    lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at der udarbejdes en
    vurdering af et barn, som skal starte i skole i det kommen-
    de skoleår, hvis der er forhold relateret til barnets trivsel,
    læring, udvikling og dannelse, der kan skabe tvivl om, hvor-
    vidt barnet er klar til at starte i skole i det kalenderår, hvor
    undervisningspligten indtræder, jf. folkeskolelovens § 34,
    stk. 1.
    Det foreslås endvidere, at vurderingen vil skulle bero på
    dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet, forældrenes
    vurdering af barnet og lederen af den modtagende skoles
    vurdering af skolens muligheden for at understøtte en god
    skolegang for barnet. Det foreslås i forlængelse heraf, at
    vurderingen af barnet skal udarbejdes på baggrund af dialog
    med forældrene og lederen af den modtagende skole, og
    at en vurdering af barnet vil kunne ske på foranledning af
    forældrene eller dagtilbuddet.
    Forslaget ændrer ikke ved, at det er kommunalbestyrelsen,
    der træffer afgørelse om, hvorvidt barnets skolestart skal ud-
    sættes med 1 år. Kommunalbestyrelsen kan efter gældende
    regler delegere kompetencen til organer, der er underordnet
    kommunalbestyrelsen. Det kan f.eks. være til forvaltningen,
    ledere af folkeskoler og ledere af kommunale dagtilbud
    m.v., hvis de rette forudsætninger er til stede, bl.a. at den,
    der delegeres til, har de faglige forudsætninger for at løfte
    opgaven. Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, om kom-
    petencen skal delegeres.
    Forslaget udelukker ikke, at andre faglige vurderinger,
    f.eks. en pædagogisk-psykologisk vurdering, også kan indgå
    i grundlaget for kommunalbestyrelsens afgørelse om, hvor-
    vidt barnets skolestart skal udsættes med 1 år. Lederen af
    dagtilbuddet vil med forslaget alene have ansvar for at udar-
    bejde den vurdering af barnet, som foreslås med § 29 a.
    Det foreslås, at reglerne vil skulle træde i kraft den 1. maj
    2023.
    Forslaget vil ikke omfatte Helsingør Kommune og Rebild
    Kommune. De to kommuner er velfærdsaftalekommuner,
    som er omfattet af lov nr. 880 af 12. maj 2021 om velfærds-
    aftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, som lø-
    ber indtil den 30. september 2024. Det foreslås, at Helsingør
    Kommune og Rebild Kommune vil blive omfattet af kravet
    fra den 1. oktober 2024, når velfærdsaftaleforsøget udløber.
    Med Aftale om finansloven for 2022 er der afsat 2 mio. kr.
    i 2025 til en evaluering af reglerne. For også mere løbende
    at kunne vurdere betydningen af reglerne for udviklingen af
    skoleudsættelser foreslås det, at Børne- og Undervisnings-
    ministeriet herudover i perioden frem til og med 2025 vil
    skulle følge udviklingen, for så vidt angår skoleudsættelser,
    bl.a. ved hjælp af eksisterende data. Aftalekredsen vil blive
    orienteret om udviklingen på årlig basis, ligesom aftalekred-
    sen forud for igangsættelse af evalueringen vil blive inddra-
    get i forbindelse med afgrænsningen af evalueringens foku-
    sområder. Partierne gør status på baggrund af evalueringen.
    3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
    Behandling af personoplysninger er i almindelighed re-
    guleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
    2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske person-
    er i forbindelse med behandling af personoplysninger og
    om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse
    af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov
    nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til
    forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
    med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
    af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
    Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
    gælder for behandling af personoplysninger, der helt eller
    delvis foretages ved hjælp af automatisk (elektronisk) data-
    behandling, og for anden ikkeautomatisk behandling af per-
    sonoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.
    Videregivelse af oplysninger til en anden forvaltnings-
    myndighed er desuden reguleret af forvaltningsloven, jf.
    dennes § 28.
    Den behandling af personoplysninger, som vil skulle fore-
    tages i medfør af den foreslåede § 29 a, vil skulle ske
    inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og da-
    tabeskyttelsesloven.
    I forbindelse med at lederen af dagtilbuddet i henhold til
    den foreslåede § 29 a, stk. 1, er ansvarlig for, at der udarbej-
    des en vurdering af barnet, i forhold til om barnet er klar til
    at starte i skole, vil der blive behandlet personoplysninger
    på individniveau, herunder almindelige personoplysninger
    om det pågældende barn. Eksempler herpå kunne være op-
    lysninger om barnets navn, alder, adresse, adfærd, trivsel,
    3
    læring, udvikling, dannelse, ressourcer, væsentlige sociale
    problemer og registrerede forældre. Herudover vil der blive
    behandlet oplysninger om personnummer omfattet af data-
    beskyttelseslovens § 11. Der vil efter omstændighederne li-
    geledes kunne behandles følsomme oplysninger. Eksempler
    på følsomme personoplysninger, der vil kunne være nødven-
    dige at behandle i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt
    et barn skal skoleudsættes, kunne være personoplysninger
    om barnets fysiske eller mentale helbred, der medfører, at
    barnet har brug for en senere skolestart.
    Personoplysningerne, som behandles af dagtilbud i andre
    kommuner end forældrenes opholdskommune eller af priva-
    te dagtilbud, og som vil skulle behandles i forbindelse med
    vurderingen af barnet, vil i henhold til den foreslåede § 29
    a, stk. 1, 2. pkt., blive videregivet til kommunalbestyrelsen,
    som skal træffe afgørelse om, hvorvidt barnets skolestart
    skal udsættes med 1 år, jf. folkeskolelovens § 34, stk. 2. Per-
    sonoplysningerne vil desuden blive videregivet til den mod-
    tagende skole.
    For så vidt angår kommunalbestyrelsens og eventuelt pri-
    vate dagtilbuds behandling af almindelige personoplysnin-
    ger som følge af den foreslåede § 29 a, vurderes det, at
    oplysningerne kan behandles inden for rammerne af databe-
    skyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter al-
    mindelige personoplysninger kan behandles, hvis det er nød-
    vendigt af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets
    interesse eller udførelse af en opgave, som henhører under
    offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har
    fået pålagt.
    For så vidt angår kommunalbestyrelsens og eventuelt pri-
    vate dagtilbuds behandling af følsomme oplysninger som
    følge af den foreslåede ordning i § 29 a, vurderes det, at
    oplysningerne kan behandles inden for rammerne af databe-
    skyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, hvorefter
    følsomme personoplysninger kan behandles, hvis behand-
    ling er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteres-
    ser på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationa-
    le ret og står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges,
    respekterer det væsentligste indhold af retten til databeskyt-
    telse og sikrer passende og specifikke foranstaltninger til
    beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder
    og interesser.
    Kommunalbestyrelsens formål med at behandle oplysnin-
    gerne vil være at træffe afgørelse om, hvorvidt et barn skal
    skoleudsættes. Dagtilbuddenes, herunder private dagtilbuds,
    formål med behandlingen af de almindelige og følsomme
    personoplysninger vil være at sikre, at det pågældende barn
    ikke bliver sendt i skole, før det er klar, og at kunne arbejde
    videre med barnets udvikling, så barnet kan blive klar til
    at begynde i skole i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen
    træffer afgørelse om udsættelse af barnets skolestart.
    Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen og eventuelt pri-
    vate dagtilbud ved indsamling og videregivelse af de på-
    gældende oplysninger vil skulle iagttage oplysningspligten,
    hvorefter den dataansvarlige, hvis personoplysninger om en
    registreret indsamles hos den registrerede eller andetsteds
    end hos den registrerede, skal give den registrerede en ræk-
    ke oplysninger på det tidspunkt, hvor personoplysningerne
    indsamles. For nærmere herom, se henholdsvis databeskyt-
    telsesforordningens artikel 13 og 14.
    4. Økonomiske konsekvenser og
    implementeringskonsekvenser for det offentlige
    Lovforslaget skønnes at medføre økonomiske konsekven-
    ser for kommunerne. Konkret kan lovforslaget medføre
    kommunale merudgifter som følge af indførelsen af krav
    om, at dagtilbuddet er ansvarlig for, at der udarbejdes en
    vurdering af et barn optaget i dagtilbuddet, som forventes at
    starte i skole i det kommende skoleår, hvis der er forhold
    relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse,
    der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at starte i
    skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder,
    og kommunale merudgifter som følge af en forventning om,
    at en andel børn eventuelt vil få udskudt deres skolestart
    med 1 år som følge af vurderingen.
    Med finansloven for 2022 er der afsat 109 mio. kr. (2022-
    pl) i 2023 og 200 mio. kr. (2022-pl) årligt i 2024 og frem til
    at sikre de økonomiske rammer for, at kommende skolestar-
    tere får bedre mulighed for udsat skolestart, og for at styrke
    dagtilbuds- og skolers arbejde med, at alle børn får en god
    skolestart.
    Lovforslagets kommunaløkonomiske konsekvenser skal
    forhandles med kommunerne i henhold til Det Udvidede
    Totalbalanceprincip (dut-princippet).
    Lovforslaget vedrører ikke regioner eller staten og har
    derfor ikke økonomiske konsekvenser for regionerne eller
    staten.
    Det er vurderingen, at lovforslaget følger principperne for
    digitaliseringsklar lovgivning. De foreslåede bestemmelser
    vurderes at være i overensstemmelse med princip nr. 1, idet
    reglerne rummer oplysninger om, i hvilke tilfælde der skal
    udarbejdes en vurdering af barnet, hvem der er ansvarlig for
    udarbejdelsen, og hvem der skal inddrages i udarbejdelsen.
    Eksisterende data, f.eks. grundlæggende personoplysnin-
    ger fra Det Centrale Personregister (CPR), og offentlig in-
    frastruktur, f.eks. Digital Post, kan anvendes til at fastslå
    identiteten på de børn, der enten skal vurderes eller er blevet
    vurderet, og til at udveksle oplysninger om børnene på tværs
    af myndigheder, myndighedsniveauer og myndigheder og
    borgere. De foreslåede regler vurderes derfor også at være i
    overensstemmelse med princip nr. 4 og 6.
    Det forudsættes med de foreslåede regler, at oplysninger
    om de børn, der enten skal vurderes eller er blevet vurderet,
    håndteres på tryg og sikker vis. De foreslåede regler vurde-
    res derfor også at være i overensstemmelse med princip nr.
    5.
    Øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning vurde-
    res ikke at finde anvendelse for lovforslaget.
    Lovforslaget vedrører ikke regioner eller staten og har
    4
    derfor ikke implementeringskonsekvenser for regionerne el-
    ler staten.
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
    erhvervslivet m.v.
    Lovforslaget skønnes at have begrænsede økonomiske
    konsekvenser for erhvervslivet, idet lovforslaget omfatter
    private dagtilbud. Konkret kan lovforslaget medføre merud-
    gifter for private dagtilbud som følge af indførelsen af krav
    om, at dagtilbuddene skal udarbejde en vurdering af et barn
    optaget i dagtilbuddet, som forventes at starte i skole i det
    kommende skoleår, hvis der er forhold relateret til barnets
    trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan skabe tvivl
    om, hvorvidt barnet er klar til at starte i skole i det kalen-
    derår, hvor undervisningspligten indtræder. Privatinstitutio-
    ner kan efter gældende regler hæve forældrebetalingen med
    henblik på at dække udgifterne til vurderingen af barnet.
    De administrative konsekvenser vurderes at udgøre under
    4 mio. kr. og kvantificeres derfor ikke.
    Det er vurderingen, at principperne for agil erhvervsrettet
    regulering ikke er relevante.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
    borgerne.
    7. Klimamæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
    8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekven-
    ser.
    9. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
    10. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
    »Ingen«)
    Negative konsekvenser/merudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
    »Ingen«)
    Økonomiske kon-
    sekvenser for stat,
    kommuner og re-
    gioner
    Ingen. Lovforslaget skønnes at medføre mer-
    udgifter for kommunerne.
    Med finansloven for 2022 er der afsat
    109 mio. kr. (2022-pl) i 2023 og 200
    mio. kr. (2022-pl) årligt i 2024 og frem
    til at sikre de økonomiske rammer for,
    at kommende skolestartere får bedre
    mulighed for udsat skolestart, og for
    at styrke dagtilbud og skolers arbejde
    med, at alle børn får en god skolestart.
    Implementerings-
    konsekvenser for
    stat, kommuner
    og regioner
    Ingen. Ingen.
    Økonomiske kon-
    sekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen. Lovforslaget skønnes at have begræn-
    sede økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet, idet lovforslaget omfatter
    private dagtilbud. Privatinstitutioner
    kan efter gældende regler hæve foræl-
    drebetalingen med henblik på at dække
    udgifterne til vurderingen af barnet.
    Administrative
    konsekvenser for
    erhvervslivet
    Ingen. De administrative konsekvenser vurde-
    res at udgøre under 4 mio. kr. og kvan-
    tificeres derfor ikke.
    5
    Administrative
    konsekvenser for
    borgerne
    Ingen. Ingen.
    Klimamæssige
    konsekvenser
    Ingen. Ingen.
    Miljø- og natur-
    mæssige konse-
    kvenser
    Ingen. Ingen.
    Forholdet til EU-
    retten
    Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
    Er i strid med de
    principper for im-
    plementering af
    erhvervsrettet
    EU-regulering/
    Går videre end
    minimumskrav i
    EU-regulering
    (sæt X)
    Nej
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Overskriften til kapitel 4 i dagtilbudsloven hedder: »Kapi-
    tel 4, Optagelse, pasningsgaranti, plads i anden kommune og
    opsigelse«.
    Det foreslås, at overskriften til kapitel 4 ændres til »Opta-
    gelse, pasningsgaranti, plads i anden kommune, opsigelse,
    udmeldelse, overgang til skole m.v.«
    Den foreslåede ændring vil medføre, at overskriften også
    henviser til de gældende bestemmelser om udmeldelse og til
    den foreslåede § 29 a om udarbejdelse af en vurdering af et
    barn, som kan have behov for at få udsat skolestarten med 1
    år.
    Til nr. 2
    Der er ikke fastsat regler i dagtilbudsloven, som stiller
    krav om udarbejdelse af en vurdering af et kommende sko-
    lebarn, hvis der er forhold relateret til barnets trivsel, læring,
    udvikling og dannelse, som kan skabe tvivl om, hvorvidt
    barnet er klar til at starte i skole i det kalenderår, hvor
    undervisningspligten indtræder.
    Folkeskolelovens § 34, stk. 1 og 2, fastsætter regler om
    undervisningspligtens indtræden og mulighederne for at ud-
    sætte et barns undervisning med 1 år efter undervisnings-
    pligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling.
    Den foreslåede § 29 a er ny.
    Det følger af den foreslåede § 29 a, stk. 1, at lederen af
    dagtilbuddet er ansvarlig for, at der udarbejdes en vurdering
    af et barn optaget i dagtilbuddet, som forventes at starte i
    skole i det kommende skoleår, hvis der er forhold relateret
    til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan
    skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at starte i skole
    i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder, jf. fol-
    keskolelovens § 34, stk. 1, og stk. 2.
    Den foreslåede bestemmelse i § 29 a, stk. 1, vil indebære,
    at der fremover stilles krav til, at lederen af et dagtilbud har
    ansvar for, at der foretages en vurdering af et kommende
    skolebarn til brug for kommunalbestyrelsens afgørelse om
    eventuelt at udsætte barnets skolestart med 1 år.
    Det foreslåede stk. 1 henviser endvidere til det foreslåede
    stk. 2, hvor det fremgår, hvad der vil skulle indgå i vurderin-
    gen, hvem vurderingen skal foretages i dialog med, og hvem
    der kan foranledige udarbejdelse af vurderingen.
    Med dagtilbud menes daginstitutioner efter § 19, stk. 2-5,
    herunder enheder i daginstitutioner efter § 19, stk. 6, sprog-
    stimuleringstilbud i form af et dagtilbud efter § 11, stk.
    8, dagpleje efter § 21, stk. 2 og 3, og puljeordninger med
    tilskud efter §§ 101 og 102.
    Med lederen af dagtilbuddet forstås f.eks. den leder, som i
    det daglige pædagogiske arbejde har ansvaret for den faglige
    ledelse af dagtilbuddet, en klyngeleder eller en områdeleder,
    afhængigt af hvordan den enkelte kommune har organiseret
    dagtilbudsområdet.
    6
    Lederen af dagtilbuddet vil være ansvarlig for, at der udar-
    bejdes en vurdering af barnet, hvis der er forhold relateret til
    barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan skabe
    tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at starte i skole.
    Det vil være op til lederen af dagtilbuddet at vurdere,
    hvem der i praksis skal udarbejde vurderingen. Lederen af
    dagtilbuddet vil således kunne beslutte, om det f.eks. skal
    være det pædagogiske personale, der kender barnet bedst,
    der skal udarbejde vurderingen af barnet, herunder have dia-
    log med den modtagende skole, eller om det pædagogiske
    personale alene vil skulle bidrage til vurderingen med dag-
    tilbuddets pædagogiske vurdering af barnet i kraft af deres
    viden om barnet.
    Det vil også være op til lederen af dagtilbuddet at beslutte,
    hvordan vurderingen af barnet skal foregå i praksis, ligesom
    det vil være op til lederen af dagtilbuddet at beslutte formen
    for vurderingen, idet der med den foreslåede bestemmelse
    ikke vil være krav om et særligt format.
    Vurderingen af barnet vil skulle finde sted, året før at
    barnet som udgangspunkt skal starte i skole.
    Forslaget har til hensigt at sikre, at både dagtilbuddets og
    forældrenes viden om barnet og viden om dagtilbuddets og
    den modtagende skoles muligheder for at understøtte barnet
    indgår i grundlaget for kommunalbestyrelsens beslutning
    om eventuelt at udsætte barnets undervisning til 1 år efter
    undervisningspligtens indtræden. Herved sikres det, at afgø-
    relser om skoleudsættelse sker på et mere ensartet grundlag,
    ligesom det tydeliggøres, at kommunalbestyrelsen som led i
    sagsoplysningen af en sag om skoleudsættelse i sin afgørelse
    skal tage højde for viden fra dem, der har et nært kendskab
    til henholdsvis barnet og muligheder for at understøtte bar-
    net i forskellige kontekster.
    Det foreslåede stk. 1 omfatter ikke private pasningsord-
    ninger. Private pasningsordninger er ikke omfattet af samme
    krav som dagtilbud efter dagtilbudsloven, og aftalen om
    pasning af et barn i en privat pasningsordning beror på en
    privatretlig aftale indgået mellem forældrene og den private
    pasningsordning.
    Kommunalbestyrelsen skal i medfør af de gældende reg-
    ler, jf. dagtilbudslovens § 81, stk. 2, inden godkendelsen af
    en pasningsaftale indgået mellem forældre og den private
    pasningsordning orientere forældrene om forskellen mellem
    privat pasning og dagtilbud, herunder, at privat pasning ikke
    er sidestillet med et dagtilbud og derfor ikke er omfattet af
    de regler, som gælder for dagtilbud efter dagtilbudslovens
    §§ 7-44.
    Det foreslåede § 29 a, stk. 1, vil medføre, at kommunen
    også vil skulle orientere forældrene om, at den private pas-
    ningsordning ikke vil skulle udarbejde en vurdering af bar-
    net, såfremt der er tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at
    starte i skole.
    Forslaget ændrer ikke ved, at forældre med børn i private
    pasningsordninger i medfør af gældende ret kan rette hen-
    vendelse til kommunalbestyrelsen, hvis de ønsker, at barnet
    ikke skal starte i skole i det år, barnet fylder 6 år, jf. folke-
    skolelovens § 34. Kommunalbestyrelsen vil i medfør af gæl-
    dende regler herefter skulle træffe afgørelse om, hvorvidt
    barnet kan skoleudsættes.
    Det foreslås med § 29 a, stk. 2, 1. pkt., at vurderingen
    efter stk. 1 skal indeholde dagtilbuddets pædagogiske vurde-
    ring af barnet, forældrenes vurdering af barnet og lederen
    af den modtagende skoles vurdering af muligheden for at
    understøtte barnet i skolen.
    Lederen af dagtilbuddet vil med den foreslåede bestem-
    melse være ansvarlig for at sikre, at der i vurderingen indgår
    dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnets trivsel, læ-
    ring, udvikling og dannelse.
    Med en pædagogisk vurdering af barnet menes en vurde-
    ring, der tager afsæt i dagtilbuddets brede kendskab til bar-
    net fra barnets hverdag i dagtilbuddet, og som foretages på
    baggrund af viden om og erfaring med, hvilke forhold der
    generelt har betydning for børns parathed til at starte i skole.
    Den, der udarbejder den pædagogiske vurdering af barnet,
    vil afhængigt af kendskabet til barnet skulle være opsøgende
    på viden om barnet, herunder bl.a. indhente bidrag fra den
    eller dem i dagtilbuddet, der har det største kendskab til
    barnet fra barnets hverdag i dagtilbuddet.
    Den pædagogiske vurdering af barnet vil skulle omhandle
    barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse både generelt
    og inden for bestemte områder, der vurderes at være særlig
    vigtige for barnets parathed til at starte i skole. Fokus vil
    skulle være på barnets ressourcer og udfordringer og vil
    f.eks. kunne omhandle, hvordan barnet håndterer nye udfor-
    dringer, barnets evne til at fordybe sig, udsætte egne behov
    og være vedholdende, hvordan barnet indgår i dagtilbuddets
    børnefællesskaber og i relationer med andre børn og voksne,
    hvordan barnet beder om hjælp, når der er behov for det og
    barnets sproglige og kommunikative kompetencer, herunder
    nysgerrighed over for bogstaver, tal, mønstre, former m.v.
    I dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet vil der
    ligeledes skulle være fokus på barnets ressourcer, og i hvil-
    ket omfang disse kan opveje barnets eventuelle udfordringer
    og dermed tale for, at barnet som udgangspunkt kan starte i
    skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder.
    I den pædagogiske vurdering vil der ligeledes skulle være
    fokus på dagtilbuddets læringsmiljø, herunder hvilke pæda-
    gogiske indsatser i dagtilbuddet en eventuel udsættelse af
    skolestart vil kunne give anledning til som grundlag for
    at understøtte barnets fortsatte trivsel, læring, udvikling og
    dannelse med henblik på at kunne starte i skole.
    Lederen af dagtilbuddet vil med den foreslåede bestem-
    melse ligeledes være ansvarlig for, at der i vurderingen af
    barnet, jf. den foreslåede § 29 a, stk. 1, også indgår foræl-
    drenes vurdering af barnet og lederen af den modtagende
    skoles vurdering af skolens muligheder for at understøtte det
    konkrete barn i at få et godt skoleforløb.
    Det foreslås med § 29 a, stk. 1, 2. pkt., at vurderingen
    7
    skal udarbejdes på baggrund af dialog med forældrene og
    lederen af den modtagende skole og kan ske på foranledning
    af forældrene eller dagtilbuddet.
    Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at vurderingen
    af barnet vil skulle udarbejdes på baggrund af dialog med
    forældrene. Det vil være op til lederen af dagtilbuddet eller
    den person, som lederen har besluttet skal udarbejde vurde-
    ringen, sammen med forældrene at beslutte, hvordan dialo-
    gen med forældrene i praksis skal foregå. Dialogen med
    forældrene kan f.eks. ske på et møde eller på anden måde,
    som forældre og dagtilbuddet vurderer er hensigtsmæssig.
    Forældrene vil i dialogen med dagtilbuddet få mulighed
    for at redegøre for deres vurdering af barnet med afsæt i
    deres kendskab til barnet fra hjemmet og familielivet. For-
    ældrene er dem, som tilbringer flest timer sammen med
    barnet, og som kender barnet bedst, herunder har viden om
    barnet, når barnet er i den familiemæssige ramme.
    Forældrene vil i dialogen ligeledes få mulighed for at
    drøfte og kommentere dagtilbuddets pædagogiske vurdering
    af barnet. Forældrenes viden om barnet vil kunne give an-
    ledning til at justere dagtilbuddets pædagogiske vurdering af
    barnet.
    I medfør af forvaltningsloven og reglerne om partshøring
    og sagsoplysningsprincippet vil kommunalbestyrelsen og le-
    deren af dagtilbuddet have ansvar for, at oplysninger, som
    forældrene vurderer er væsentlige, kommer til at indgå i
    vurderingen af barnet, ligesom lederen af dagtilbuddet vil
    have ansvar for, at forældrenes eventuelle bemærkninger til
    dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet kommer til
    at indgå i vurderingen, såfremt forældrene ønsker det.
    Den foreslåede bestemmelse vil også indebære, at vurde-
    ringen af barnet vil skulle udarbejdes på baggrund af dialog
    med lederen af den modtagende skole. Det vil være op til
    lederen af dagtilbuddet eller den person, som lederen har
    besluttet skal udarbejde vurderingen, sammen med lederen
    af den modtagende skole at beslutte, hvordan dialogen med
    lederen af den modtagende skole i praksis skal foregå. Dia-
    logen med lederen af den modtagende skole kan f.eks. ske
    på et møde eller på anden måde, som lederen af den modta-
    gende skole og dagtilbuddet vurderer er hensigtsmæssig.
    Med den modtagende skole menes skolen i det distrikt,
    hvor barnet bor eller opholder sig, jf. folkeskolelovens § 36,
    stk. 2, en folkeskole efter forældrenes eget valg i bopæls-
    kommunen eller i en anden kommune efter reglerne om frit
    valg, jf. folkeskolelovens § 36, stk. 3, eller alternativer til
    folkeskolen efter folkeskolelovens § 33, stk. 2.
    Dialogen med lederen af den modtagende skole vil skulle
    omhandle mulighederne for at understøtte barnets fortsatte
    trivsel, læring, udvikling og dannelse enten i skolen, hvis
    barnet starter i skole i det kalenderår, hvor undervisnings-
    pligten indtræder for barnet, eller i dagtilbuddet, hvis bar-
    nets skolestart udsættes med 1 år.
    Med understøttelsesmuligheder i skolen menes f.eks. den
    konkrete skoles fysiske rammer, skolens mulighed for at
    tilbyde et lille og trygt læringsmiljø, om skolen har særli-
    ge indsatsområder såsom tovoksenordninger el.lign., eller
    om skolens eventuelle særlige profil f.eks. som udeskole
    el.lign. kan medvirke til at understøtte barnet i skolen. Der-
    til kommer skolens muligheder for at arbejde med barnets
    udfordringer inden for rammerne af den almene indsats,
    herunder ved brug af holddannelse efter folkeskolelovens §
    25 a, supplerende undervisning eller anden faglig støtte efter
    folkeskolelovens § 5, stk. 5, eller specialpædagogisk bistand
    efter folkeskolelovens § 3, stk. 2.
    Med understøttelsesmuligheder i dagtilbuddet menes dag-
    tilbuddets læringsmiljø og muligheder for at understøtte bar-
    nets ressourcer og udfordringer inden for rammerne af den
    almene indsats. Barnet vil i medfør af gældende regler i
    dagtilbudsloven skulle tilbydes støtte, hvis det vurderes, at
    barnet har behov for støtte for at kunne trives og udvikle
    sig i dagtilbuddet, ligesom barnet skal tilbydes specialpæda-
    gogisk bistand i medfør af folkeskolelovens § 4, hvis barnets
    udvikling i skolen kræver en særlig hensyntagen eller støtte.
    I medfør af forvaltningsloven og reglerne om partshøring
    og sagsoplysningsprincippet vil lederen af dagtilbuddet have
    ansvar for, at såvel dagtilbuddets som skolens muligheder
    for at understøtte barnets fortsatte trivsel, læring, udvikling
    og dannelse kommer til at indgå i vurderingen af barnet.
    Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at vurderingen
    af barnet vil skulle udarbejdes i de tilfælde, hvor barnets
    forældre efter folkeskolelovens § 34, stk. 2, anmoder kom-
    munalbestyrelsen om, at barnets undervisning udsættes med
    1 år efter undervisningspligtens indtræden, når det er be-
    grundet i barnets udvikling. Den foreslåede bestemmelse
    vil endvidere indebære, at vurderingen af barnet vil skulle
    udarbejdes i de tilfælde, hvor forældrene retter direkte hen-
    vendelse til dagtilbuddet.
    Den foreslåede bestemmelse vil også indebære, at vurde-
    ringen af barnet vil skulle udarbejdes i de tilfælde, hvor
    dagtilbuddet vurderer, at der kan være forhold relateret til
    barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan skabe
    tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at starte i skole i det
    kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder.
    Lederen af dagtilbuddet vil på baggrund af dagtilbuddets
    pædagogiske vurdering af barnet og dialogen med forældre-
    ne og lederen af den modtagende skole i medfør af den
    foreslåede § 29 a, stk. 1, være ansvarlig for, at vurderingen
    udarbejdes og færdiggøres.
    Der vil med forslaget ikke være krav om, at der skal være
    enighed mellem dagtilbuddet, forældrene og den modtagen-
    de skole om, hvorvidt der er behov for at udsætte barnets
    skolestart med 1 år. Vurderingen vil skulle indeholde dagtil-
    buddets pædagogiske vurdering og forældrenes vurdering
    af barnet og dagtilbuddets og den modtagende skoles mu-
    ligheder for at understøtte barnets fortsatte trivsel, læring,
    udvikling og dannelse.
    Vurderingen af barnet vil skulle indgå som led i at kvalifi-
    8
    cere kommunalbestyrelsens afgørelse om eventuelt at udsæt-
    te barnets skolestart med 1 år.
    Vurderingen af barnet vil i medfør af offentlighedsloven
    være omfattet af notatpligt. Det indebærer, at vurderingen
    af barnet vil skulle være skriftlig, idet vurderingen vil indgå
    som et væsentligt sagsbehandlingsskridt i relation til kom-
    munens afgørelse om, hvorvidt barnets skolestart eventuelt
    vil skulle udsættes med 1 år. Mellem kommunalbestyrelsen,
    som i kraft af sin beslutningskompetence er den myndighed,
    der er omfattet af pligten til at gøre notat om vurderingen,
    og lederen af dagtilbuddet, kan det aftales, hvem der skal
    sørge for at dokumentere vurderingen skriftligt. Det ændrer
    ikke ved, at det er kommunalbestyrelsen, der har notatpligt,
    idet det er kommunalbestyrelsen, der skal træffe afgørelsen.
    I medfør af de almindelige forvaltningsretlige regler vil
    vurderingen af barnet skulle videregives til kommunalbesty-
    relsen, så vurderingen af barnet kan indgå som led i kommu-
    nalbestyrelsens sagsoplysning.
    I det tilfælde, at det mellem kommunalbestyrelsen og le-
    deren af dagtilbuddet er aftalt, at det er lederen af dagtilbud-
    det, der dokumenterer vurderingen skriftligt, vil vurderingen
    skulle sendes sikkert, jf. de almindelige principper for be-
    handling af personoplysninger i databeskyttelsesforordnin-
    gens artikel 5.
    Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke ved, at der i
    kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag kan indgå andre
    vurderinger af barnet, f.eks en pædagogisk-psykologisk vur-
    dering, som ikke er omfattet af den foreslåede § 29 a, stk. 1.
    Vurderingen vil uanset kommunalbestyrelsens afgørelse
    kunne lægges til grund for understøttelse af barnets fortsatte
    trivsel, læring, udvikling og dannelse enten i skolen, hvis
    barnet starter i skole i det kalenderår, hvor undervisnings-
    pligten indtræder for barnet, eller i dagtilbuddet, hvis bar-
    nets skolestart udsættes med 1 år.
    Med Aftale om finansloven for 2022 er der afsat 2 mio. kr.
    i 2025 til en evaluering af reglerne. For også mere løbende
    at kunne vurdere betydningen af reglerne for udviklingen af
    skoleudsættelser, foreslås det, at Børne- og Undervisnings-
    ministeriet herudover i perioden frem til og med 2025 vil
    skulle følge udviklingen, for så vidt angår skoleudsættelser,
    bl.a. ved hjælp af eksisterende data. Aftalekredsen vil blive
    orienteret om udviklingen på årlig basis, ligesom aftalekred-
    sen forud for igangsættelse af evalueringen vil blive inddra-
    get i forbindelse med afgrænsningen af evalueringens foku-
    sområder. Partierne gør status på baggrund af evalueringen.
    Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger.
    Til § 2
    Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. maj
    2023.
    Det foreslås i stk. 2, at de foreslåede bestemmelser om
    bedre mulighed for udsat skolestart først skal finde anven-
    delse for Helsingør Kommune og Rebild Kommune den 1.
    oktober 2024. Indtil den 30. september 2024 skal de hidtil
    gældende regler finde anvendelse for disse kommuner.
    Forslaget medfører, at bestemmelserne ikke vil finde an-
    vendelse for Helsingør Kommune og Rebild Kommune, der
    er velfærdsaftalekommuner, og som er omfattet af § 8 i lov
    nr. 880 af 12. maj 2021 om velfærdsaftaler på dagtilbudsom-
    rådet og folkeskoleområdet.
    Forsøget med velfærdsaftalekommuner løber frem til ud-
    gangen af september måned 2024. Fra og med den 1. okto-
    ber 2024, hvor forsøget er udløbet, vil Helsingør Kommune
    og Rebild Kommune være omfattet af bestemmelserne.
    Da dagtilbudsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland
    og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget, vil loven
    ikke gælde for Færøerne og Grønland.
    9
    Skriftlig fremsættelse
    Jacob Mark (S):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov af dagtilbudsloven
    (Bedre mulighed for udsat skolestart).
    (Lovforslag nr. L 32)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behand-
    ling.
    10
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 985 af 27. juni
    2022, foretages følgende ændringer:
    Kapitel 4
    Optagelse, pasningsgaranti, plads i anden kommune og op-
    sigelse
    1. Overskriften til kapitel 4 affattes således:
    »Kapitel 4
    Optagelse, pasningsgaranti, plads i anden kommune, opsi-
    gelse, udmeldelse, overgang til skole m.v.«
    2. Efter § 29 indsættes:
    »Overgang til skole
    § 29 a. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at der udar-
    bejdes en vurdering af et barn optaget i dagtilbuddet, som
    forventes at starte i skole i det kommende skoleår, hvis der
    er forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og
    dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til
    at starte i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten
    indtræder, jf. folkeskolelovens § 34, stk. 1, og stk. 2.
    Stk. 2. Vurderingen efter stk. 1 skal indeholde dagtilbuddets
    pædagogiske vurdering af barnet, forældrenes vurdering af
    barnet og lederen af den modtagende skoles vurdering af
    muligheden for at understøtte i skolen. Vurderingen skal
    udarbejdes på baggrund af dialog med forældrene og lederen
    af den modtagende skole og kan ske på foranledning af
    forældrene eller dagtilbuddet.«
    11