Fremsat den 2. februar 2023 af Jacob Mark (SF), Vicoria Velasquez (EL) og Lotte Rod (RV)

Fremsat den 2. februar 2023 af Jacob Mark (SF), Vicoria Velasquez (EL) og Lotte Rod (RV)
Forslag
til
Lov om ændring af lov af dagtilbudsloven
(Bedre mulighed for udsat skolestart)
§ 1
I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 985 af 27. juni
2022, som ændret ved lov nr. 1162 af 8. juni 2021, lov nr.
2594 af 28 december 2021 og lov nr. 2595 af 28. december
2021, foretages følgende ændringer:
1. Overskriften til kapitel 4 affattes således:
»Kapitel 4
Optagelse, pasningsgaranti, plads i anden kommune,
opsigelse, udmeldelse, overgang til skole m.v.«
2. Efter § 29 indsættes før overskriften før § 30:
»Overgang til skole
§ 29 a. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at der ud-
arbejdes en vurdering af et barn optaget i dagtilbuddet, som
forventes at starte i skole i det kommende skoleår, hvis der
er forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og
dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til
at starte i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten
indtræder, jf. folkeskolelovens § 34, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Vurderingen efter stk. 1 skal indeholde dagtilbud-
dets pædagogiske vurdering af barnet, forældrenes vurde-
ring af barnet og lederen af den modtagende skoles vurde-
ring af muligheden for at understøtte barnet i skolen. Vur-
deringen skal udarbejdes på baggrund af dialog med foræl-
drene og lederen af den modtagende skole og kan ske på
foranledning af forældrene eller dagtilbuddet.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2023.
Stk. 2. § 1, nr. 2, finder først anvendelse for Helsingør
Kommune og Rebild Kommune den 1. oktober 2024. Indtil
den 30. september 2024 finder de hidtil gældende regler
anvendelse for disse kommuner.
Lovforslag nr. L 32 Folketinget 2022-23 (2. samling)
AX028285
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og baggrund
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre
fremsætter lovforslaget, som bortset fra ikrafttrædelsesbe-
stemmelsen er enslydende med det udkast til lovforslag,
som Børne- og Undervisningsministeriet sendte i høring den
3. oktober 2022 (udkast til lovforslag om ændring af dagtil-
budsloven (bedre mulighed for udsat skolestart)). Dette lov-
udkast blev ikke fremsat i Folketinget, da der blev udskrevet
valg til Folketinget den 5. oktober 2022.
Børn skal have den bedste start på skolelivet.
Siden august 2009 har det været et krav, at alle børn i
udgangspunktet skal starte i skole i det år, de fylder 6 år.
Det er vigtigt, at de børn, der starter i skole, er klar til
skolelivet, hvor det at være klar bl.a. handler om barnets
sociale modenhed, grad af selvhjulpenhed, evne til at kunne
udsætte egne behov m.v.
En dårlig start på skolelivet kan få betydning for resten
af barnets skolegang, og for nogle børn er 1 ekstra år i
børnehave præcis den forskel, der skal til, for at de bliver
klar til skolen.
Med Aftale om finansloven for 2022 blev der mellem
regeringen og Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, En-
hedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne den 6. de-
cember 2021 indgået aftale om at give børn bedre mulighed
for at få udsat skolestarten med 1 år.
Med aftalen ønsker aftalepartierne at sikre de økonomiske
rammer for, at flere børn kan starte senere i skole. På den
baggrund er det aftalt, at lederen af dagtilbuddet i dialog
med pædagogerne, forældrene og lederen af den modtagen-
de skole skal udarbejde en vurdering af behovet for et ekstra
år i børnehaven. Dette skal bidrage til at sikre viden om
barnet i forskellige kontekster og viden om dagtilbuddets og
skolens ressourcer til at understøtte barnet.
Aftalepartierne har lagt vægt på, at det er vigtigt, at ord-
ningen ikke medfører unødigt bureaukrati for familierne,
samtidig med at der foretages en reel vurdering af behovet
for at udsætte barnets skolestart med 1 år.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Bedre mulighed for udsat skolestart
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af dagtilbudslovens § 3 a, stk. 1, at kommu-
nalbestyrelsen har ansvaret for dagtilbuddene.
Det er fastsat i § 3 a, stk. 2, at kommunalbestyrelsen som
led i fastsættelsen af rammer for bl.a. dagtilbud og med
henblik på at skabe sammenhæng i børns liv og kontinuitet
i overgangen mellem tilbud skal fastsætte retningslinjer bl.a.
om samarbejdet mellem dagtilbud, fritidstilbud og skolen,
jf. § 3 a, stk. 3, nr. 1, og om videregivelse af relevante oplys-
ninger ved børns overgange fra sundhedsplejen til dagtilbud
og fra dagtilbud til skolefritidsordning eller fritidshjem og
skole, jf. § 3 a, stk. 3, nr. 3.
Det er den enkelte kommune, der inden for de gældende
krav i relevante love som sundhedsloven, dagtilbudsloven,
folkeskoleloven m.v. beslutter, hvordan samarbejdet og vi-
deregivelse af relevante oplysninger om barnet konkret vil
skulle foregå og tilrettelægges i kommunen.
Det følger videre af dagtilbudslovens § 7, stk. 5, 2. pkt.,
at dagtilbud i samarbejde med forældre og skole skal sikre
børn en god sammenhængende overgang mellem dagtilbud
og fra dagtilbud til fritidstilbud og skole ved at udvikle og
understøtte deres grundlæggende kompetencer og lysten til
at lære.
Det fremgår af folkeskolelovens § 34, stk. 1, at undervis-
ningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor
barnet fylder 6 år.
Af folkeskolelovens § 34, stk. 2, fremgår det, at kommu-
nalbestyrelsen efter forældrenes anmodning eller med deres
samtykke kan godkende, at et barns undervisning udsættes
til 1 år efter undervisningspligtens indtræden, når det er
begrundet i barnets udvikling. Godkendelsen kan betinges
af, at barnet optages i en børnehave.
Udsættelse af skolestarten med 1 år skal således ske på
baggrund af en konkret, individuel vurdering af barnet og i
givet fald være begrundet i barnets udvikling. Der er ikke
centralt fastsat retningslinjer for, hvordan denne vurdering
skal foretages.
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Der er i dag en stor forskel i andelen af skoleudsættelser
på tværs af kommuner. Generelt er spændet mellem kommu-
ner med den højeste og laveste andel af skoleudsættelser fal-
det i perioden fra 2009/10 til 2020/21. Opgørelsen dækker
over, hvor stor en andel af nystartede elever i folkeskolen,
friskoler og private grundskoler der er startet senere i skole
end det kalenderår, hvor eleven fylder 6 år. Fanø, Læsø,
Samsø og Ærø Kommuner indgår ikke i kommuneopgørel-
sen, da andelen varierer meget fra år til år på grund af
deres mindre elevtal, men de tæller med i opgørelsen på
landsplan. Det skal bemærkes, at oplysningerne om elever
er indsamlet af Danmarks Statistik. Elevtallene opgøres som
bestandstal for et skoleår pr. 30. september og opdateres
bagud i tid, hvorfor opgørelserne kan afvige i forhold til
tidligere opgørelser. På landsplan er andelen af elever med
skoleudsættelse faldet med 7,6 procentpoint fra 13,3 pct. i
skoleåret 2009/10 til 5,7 pct. i skoleåret 2020/21. I skoleåret
2009/10 varierede andelen på tværs af kommuner fra 4,7
pct. til 20,9 pct. I skoleåret 2020/21 er variationen reduceret
til mellem 1,2 pct. og 11,9 pct.
Det er vurderingen, at en del af forklaringen på, at der på
2
tværs af kommuner ses en stor forskel i andelen af skoleud-
sættelser, er, at det i dag ikke er reguleret, hvem der skal
bidrage til sagsforberedelsen af afgørelser om skoleudsættel-
se. Dette giver et potentielt meget uensartet grundlag for
afgørelser om skoleudsættelse.
Forældrenes og dagtilbuddets viden om og kendskab til
barnet er central i vurderingen af, om barnet er klar til at
starte i skole. Det samme gælder den viden, der er hos
dagtilbuddet og den modtagende skole om ressourcer til
at understøtte barnet i de to forskellige kontekster. Det er
vigtigt at sikre, at afgørelser om skoleudsættelse træffes på
baggrund af bl.a. denne viden.
På den baggrund foreslås det, at der gives bedre mulighed
for at udsætte barnets skolestart med 1 år, ved at der indføres
krav om, hvem der skal bidrage til sagsforberedelsen af
afgørelser om skoleudsættelse. Herved sikres det, at afgørel-
ser om skoleudsættelse sker på et mere ensartet grundlag,
ligesom at det tydeliggøres, at kommunalbestyrelsen som
led i sagsoplysningen af en sag om skoleudsættelse i sin
afgørelse skal tage højde for viden fra dem, der har et nært
kendskab til henholdsvis barnet og muligheder for at under-
støtte barnet i forskellige kontekster. Det vurderes, at dette
vil give barnet en bedre retsstilling i forhold til at få udsat
skolestarten, når det er begrundet i barnets udvikling, end
efter de regler, der gælder i dag.
Mere konkret foreslås det, at der indføres krav om, at
lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at der udarbejdes en
vurdering af et barn, som skal starte i skole i det kommen-
de skoleår, hvis der er forhold relateret til barnets trivsel,
læring, udvikling og dannelse, der kan skabe tvivl om, hvor-
vidt barnet er klar til at starte i skole i det kalenderår, hvor
undervisningspligten indtræder, jf. folkeskolelovens § 34,
stk. 1.
Det foreslås endvidere, at vurderingen vil skulle bero på
dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet, forældrenes
vurdering af barnet og lederen af den modtagende skoles
vurdering af skolens muligheden for at understøtte en god
skolegang for barnet. Det foreslås i forlængelse heraf, at
vurderingen af barnet skal udarbejdes på baggrund af dialog
med forældrene og lederen af den modtagende skole, og
at en vurdering af barnet vil kunne ske på foranledning af
forældrene eller dagtilbuddet.
Forslaget ændrer ikke ved, at det er kommunalbestyrelsen,
der træffer afgørelse om, hvorvidt barnets skolestart skal ud-
sættes med 1 år. Kommunalbestyrelsen kan efter gældende
regler delegere kompetencen til organer, der er underordnet
kommunalbestyrelsen. Det kan f.eks. være til forvaltningen,
ledere af folkeskoler og ledere af kommunale dagtilbud
m.v., hvis de rette forudsætninger er til stede, bl.a. at den,
der delegeres til, har de faglige forudsætninger for at løfte
opgaven. Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, om kom-
petencen skal delegeres.
Forslaget udelukker ikke, at andre faglige vurderinger,
f.eks. en pædagogisk-psykologisk vurdering, også kan indgå
i grundlaget for kommunalbestyrelsens afgørelse om, hvor-
vidt barnets skolestart skal udsættes med 1 år. Lederen af
dagtilbuddet vil med forslaget alene have ansvar for at udar-
bejde den vurdering af barnet, som foreslås med § 29 a.
Det foreslås, at reglerne vil skulle træde i kraft den 1. maj
2023.
Forslaget vil ikke omfatte Helsingør Kommune og Rebild
Kommune. De to kommuner er velfærdsaftalekommuner,
som er omfattet af lov nr. 880 af 12. maj 2021 om velfærds-
aftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, som lø-
ber indtil den 30. september 2024. Det foreslås, at Helsingør
Kommune og Rebild Kommune vil blive omfattet af kravet
fra den 1. oktober 2024, når velfærdsaftaleforsøget udløber.
Med Aftale om finansloven for 2022 er der afsat 2 mio. kr.
i 2025 til en evaluering af reglerne. For også mere løbende
at kunne vurdere betydningen af reglerne for udviklingen af
skoleudsættelser foreslås det, at Børne- og Undervisnings-
ministeriet herudover i perioden frem til og med 2025 vil
skulle følge udviklingen, for så vidt angår skoleudsættelser,
bl.a. ved hjælp af eksisterende data. Aftalekredsen vil blive
orienteret om udviklingen på årlig basis, ligesom aftalekred-
sen forud for igangsættelse af evalueringen vil blive inddra-
get i forbindelse med afgrænsningen af evalueringens foku-
sområder. Partierne gør status på baggrund af evalueringen.
3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
Behandling af personoplysninger er i almindelighed re-
guleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske person-
er i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse
af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov
nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til
forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
gælder for behandling af personoplysninger, der helt eller
delvis foretages ved hjælp af automatisk (elektronisk) data-
behandling, og for anden ikkeautomatisk behandling af per-
sonoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.
Videregivelse af oplysninger til en anden forvaltnings-
myndighed er desuden reguleret af forvaltningsloven, jf.
dennes § 28.
Den behandling af personoplysninger, som vil skulle fore-
tages i medfør af den foreslåede § 29 a, vil skulle ske
inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og da-
tabeskyttelsesloven.
I forbindelse med at lederen af dagtilbuddet i henhold til
den foreslåede § 29 a, stk. 1, er ansvarlig for, at der udarbej-
des en vurdering af barnet, i forhold til om barnet er klar til
at starte i skole, vil der blive behandlet personoplysninger
på individniveau, herunder almindelige personoplysninger
om det pågældende barn. Eksempler herpå kunne være op-
lysninger om barnets navn, alder, adresse, adfærd, trivsel,
3
læring, udvikling, dannelse, ressourcer, væsentlige sociale
problemer og registrerede forældre. Herudover vil der blive
behandlet oplysninger om personnummer omfattet af data-
beskyttelseslovens § 11. Der vil efter omstændighederne li-
geledes kunne behandles følsomme oplysninger. Eksempler
på følsomme personoplysninger, der vil kunne være nødven-
dige at behandle i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt
et barn skal skoleudsættes, kunne være personoplysninger
om barnets fysiske eller mentale helbred, der medfører, at
barnet har brug for en senere skolestart.
Personoplysningerne, som behandles af dagtilbud i andre
kommuner end forældrenes opholdskommune eller af priva-
te dagtilbud, og som vil skulle behandles i forbindelse med
vurderingen af barnet, vil i henhold til den foreslåede § 29
a, stk. 1, 2. pkt., blive videregivet til kommunalbestyrelsen,
som skal træffe afgørelse om, hvorvidt barnets skolestart
skal udsættes med 1 år, jf. folkeskolelovens § 34, stk. 2. Per-
sonoplysningerne vil desuden blive videregivet til den mod-
tagende skole.
For så vidt angår kommunalbestyrelsens og eventuelt pri-
vate dagtilbuds behandling af almindelige personoplysnin-
ger som følge af den foreslåede § 29 a, vurderes det, at
oplysningerne kan behandles inden for rammerne af databe-
skyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter al-
mindelige personoplysninger kan behandles, hvis det er nød-
vendigt af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets
interesse eller udførelse af en opgave, som henhører under
offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har
fået pålagt.
For så vidt angår kommunalbestyrelsens og eventuelt pri-
vate dagtilbuds behandling af følsomme oplysninger som
følge af den foreslåede ordning i § 29 a, vurderes det, at
oplysningerne kan behandles inden for rammerne af databe-
skyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, hvorefter
følsomme personoplysninger kan behandles, hvis behand-
ling er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteres-
ser på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationa-
le ret og står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges,
respekterer det væsentligste indhold af retten til databeskyt-
telse og sikrer passende og specifikke foranstaltninger til
beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder
og interesser.
Kommunalbestyrelsens formål med at behandle oplysnin-
gerne vil være at træffe afgørelse om, hvorvidt et barn skal
skoleudsættes. Dagtilbuddenes, herunder private dagtilbuds,
formål med behandlingen af de almindelige og følsomme
personoplysninger vil være at sikre, at det pågældende barn
ikke bliver sendt i skole, før det er klar, og at kunne arbejde
videre med barnets udvikling, så barnet kan blive klar til
at begynde i skole i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen
træffer afgørelse om udsættelse af barnets skolestart.
Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen og eventuelt pri-
vate dagtilbud ved indsamling og videregivelse af de på-
gældende oplysninger vil skulle iagttage oplysningspligten,
hvorefter den dataansvarlige, hvis personoplysninger om en
registreret indsamles hos den registrerede eller andetsteds
end hos den registrerede, skal give den registrerede en ræk-
ke oplysninger på det tidspunkt, hvor personoplysningerne
indsamles. For nærmere herom, se henholdsvis databeskyt-
telsesforordningens artikel 13 og 14.
4. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes at medføre økonomiske konsekven-
ser for kommunerne. Konkret kan lovforslaget medføre
kommunale merudgifter som følge af indførelsen af krav
om, at dagtilbuddet er ansvarlig for, at der udarbejdes en
vurdering af et barn optaget i dagtilbuddet, som forventes at
starte i skole i det kommende skoleår, hvis der er forhold
relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse,
der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at starte i
skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder,
og kommunale merudgifter som følge af en forventning om,
at en andel børn eventuelt vil få udskudt deres skolestart
med 1 år som følge af vurderingen.
Med finansloven for 2022 er der afsat 109 mio. kr. (2022-
pl) i 2023 og 200 mio. kr. (2022-pl) årligt i 2024 og frem til
at sikre de økonomiske rammer for, at kommende skolestar-
tere får bedre mulighed for udsat skolestart, og for at styrke
dagtilbuds- og skolers arbejde med, at alle børn får en god
skolestart.
Lovforslagets kommunaløkonomiske konsekvenser skal
forhandles med kommunerne i henhold til Det Udvidede
Totalbalanceprincip (dut-princippet).
Lovforslaget vedrører ikke regioner eller staten og har
derfor ikke økonomiske konsekvenser for regionerne eller
staten.
Det er vurderingen, at lovforslaget følger principperne for
digitaliseringsklar lovgivning. De foreslåede bestemmelser
vurderes at være i overensstemmelse med princip nr. 1, idet
reglerne rummer oplysninger om, i hvilke tilfælde der skal
udarbejdes en vurdering af barnet, hvem der er ansvarlig for
udarbejdelsen, og hvem der skal inddrages i udarbejdelsen.
Eksisterende data, f.eks. grundlæggende personoplysnin-
ger fra Det Centrale Personregister (CPR), og offentlig in-
frastruktur, f.eks. Digital Post, kan anvendes til at fastslå
identiteten på de børn, der enten skal vurderes eller er blevet
vurderet, og til at udveksle oplysninger om børnene på tværs
af myndigheder, myndighedsniveauer og myndigheder og
borgere. De foreslåede regler vurderes derfor også at være i
overensstemmelse med princip nr. 4 og 6.
Det forudsættes med de foreslåede regler, at oplysninger
om de børn, der enten skal vurderes eller er blevet vurderet,
håndteres på tryg og sikker vis. De foreslåede regler vurde-
res derfor også at være i overensstemmelse med princip nr.
5.
Øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning vurde-
res ikke at finde anvendelse for lovforslaget.
Lovforslaget vedrører ikke regioner eller staten og har
4
derfor ikke implementeringskonsekvenser for regionerne el-
ler staten.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget skønnes at have begrænsede økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet, idet lovforslaget omfatter
private dagtilbud. Konkret kan lovforslaget medføre merud-
gifter for private dagtilbud som følge af indførelsen af krav
om, at dagtilbuddene skal udarbejde en vurdering af et barn
optaget i dagtilbuddet, som forventes at starte i skole i det
kommende skoleår, hvis der er forhold relateret til barnets
trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan skabe tvivl
om, hvorvidt barnet er klar til at starte i skole i det kalen-
derår, hvor undervisningspligten indtræder. Privatinstitutio-
ner kan efter gældende regler hæve forældrebetalingen med
henblik på at dække udgifterne til vurderingen af barnet.
De administrative konsekvenser vurderes at udgøre under
4 mio. kr. og kvantificeres derfor ikke.
Det er vurderingen, at principperne for agil erhvervsrettet
regulering ikke er relevante.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske kon-
sekvenser for stat,
kommuner og re-
gioner
Ingen. Lovforslaget skønnes at medføre mer-
udgifter for kommunerne.
Med finansloven for 2022 er der afsat
109 mio. kr. (2022-pl) i 2023 og 200
mio. kr. (2022-pl) årligt i 2024 og frem
til at sikre de økonomiske rammer for,
at kommende skolestartere får bedre
mulighed for udsat skolestart, og for
at styrke dagtilbud og skolers arbejde
med, at alle børn får en god skolestart.
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Ingen. Ingen.
Økonomiske kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Lovforslaget skønnes at have begræn-
sede økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet, idet lovforslaget omfatter
private dagtilbud. Privatinstitutioner
kan efter gældende regler hæve foræl-
drebetalingen med henblik på at dække
udgifterne til vurderingen af barnet.
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen. De administrative konsekvenser vurde-
res at udgøre under 4 mio. kr. og kvan-
tificeres derfor ikke.
5
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Ingen. Ingen.
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen. Ingen.
Miljø- og natur-
mæssige konse-
kvenser
Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-
retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de
principper for im-
plementering af
erhvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Nej
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Overskriften til kapitel 4 i dagtilbudsloven hedder: »Kapi-
tel 4, Optagelse, pasningsgaranti, plads i anden kommune og
opsigelse«.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 4 ændres til »Opta-
gelse, pasningsgaranti, plads i anden kommune, opsigelse,
udmeldelse, overgang til skole m.v.«
Den foreslåede ændring vil medføre, at overskriften også
henviser til de gældende bestemmelser om udmeldelse og til
den foreslåede § 29 a om udarbejdelse af en vurdering af et
barn, som kan have behov for at få udsat skolestarten med 1
år.
Til nr. 2
Der er ikke fastsat regler i dagtilbudsloven, som stiller
krav om udarbejdelse af en vurdering af et kommende sko-
lebarn, hvis der er forhold relateret til barnets trivsel, læring,
udvikling og dannelse, som kan skabe tvivl om, hvorvidt
barnet er klar til at starte i skole i det kalenderår, hvor
undervisningspligten indtræder.
Folkeskolelovens § 34, stk. 1 og 2, fastsætter regler om
undervisningspligtens indtræden og mulighederne for at ud-
sætte et barns undervisning med 1 år efter undervisnings-
pligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling.
Den foreslåede § 29 a er ny.
Det følger af den foreslåede § 29 a, stk. 1, at lederen af
dagtilbuddet er ansvarlig for, at der udarbejdes en vurdering
af et barn optaget i dagtilbuddet, som forventes at starte i
skole i det kommende skoleår, hvis der er forhold relateret
til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan
skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at starte i skole
i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder, jf. fol-
keskolelovens § 34, stk. 1, og stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse i § 29 a, stk. 1, vil indebære,
at der fremover stilles krav til, at lederen af et dagtilbud har
ansvar for, at der foretages en vurdering af et kommende
skolebarn til brug for kommunalbestyrelsens afgørelse om
eventuelt at udsætte barnets skolestart med 1 år.
Det foreslåede stk. 1 henviser endvidere til det foreslåede
stk. 2, hvor det fremgår, hvad der vil skulle indgå i vurderin-
gen, hvem vurderingen skal foretages i dialog med, og hvem
der kan foranledige udarbejdelse af vurderingen.
Med dagtilbud menes daginstitutioner efter § 19, stk. 2-5,
herunder enheder i daginstitutioner efter § 19, stk. 6, sprog-
stimuleringstilbud i form af et dagtilbud efter § 11, stk.
8, dagpleje efter § 21, stk. 2 og 3, og puljeordninger med
tilskud efter §§ 101 og 102.
Med lederen af dagtilbuddet forstås f.eks. den leder, som i
det daglige pædagogiske arbejde har ansvaret for den faglige
ledelse af dagtilbuddet, en klyngeleder eller en områdeleder,
afhængigt af hvordan den enkelte kommune har organiseret
dagtilbudsområdet.
6
Lederen af dagtilbuddet vil være ansvarlig for, at der udar-
bejdes en vurdering af barnet, hvis der er forhold relateret til
barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan skabe
tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at starte i skole.
Det vil være op til lederen af dagtilbuddet at vurdere,
hvem der i praksis skal udarbejde vurderingen. Lederen af
dagtilbuddet vil således kunne beslutte, om det f.eks. skal
være det pædagogiske personale, der kender barnet bedst,
der skal udarbejde vurderingen af barnet, herunder have dia-
log med den modtagende skole, eller om det pædagogiske
personale alene vil skulle bidrage til vurderingen med dag-
tilbuddets pædagogiske vurdering af barnet i kraft af deres
viden om barnet.
Det vil også være op til lederen af dagtilbuddet at beslutte,
hvordan vurderingen af barnet skal foregå i praksis, ligesom
det vil være op til lederen af dagtilbuddet at beslutte formen
for vurderingen, idet der med den foreslåede bestemmelse
ikke vil være krav om et særligt format.
Vurderingen af barnet vil skulle finde sted, året før at
barnet som udgangspunkt skal starte i skole.
Forslaget har til hensigt at sikre, at både dagtilbuddets og
forældrenes viden om barnet og viden om dagtilbuddets og
den modtagende skoles muligheder for at understøtte barnet
indgår i grundlaget for kommunalbestyrelsens beslutning
om eventuelt at udsætte barnets undervisning til 1 år efter
undervisningspligtens indtræden. Herved sikres det, at afgø-
relser om skoleudsættelse sker på et mere ensartet grundlag,
ligesom det tydeliggøres, at kommunalbestyrelsen som led i
sagsoplysningen af en sag om skoleudsættelse i sin afgørelse
skal tage højde for viden fra dem, der har et nært kendskab
til henholdsvis barnet og muligheder for at understøtte bar-
net i forskellige kontekster.
Det foreslåede stk. 1 omfatter ikke private pasningsord-
ninger. Private pasningsordninger er ikke omfattet af samme
krav som dagtilbud efter dagtilbudsloven, og aftalen om
pasning af et barn i en privat pasningsordning beror på en
privatretlig aftale indgået mellem forældrene og den private
pasningsordning.
Kommunalbestyrelsen skal i medfør af de gældende reg-
ler, jf. dagtilbudslovens § 81, stk. 2, inden godkendelsen af
en pasningsaftale indgået mellem forældre og den private
pasningsordning orientere forældrene om forskellen mellem
privat pasning og dagtilbud, herunder, at privat pasning ikke
er sidestillet med et dagtilbud og derfor ikke er omfattet af
de regler, som gælder for dagtilbud efter dagtilbudslovens
§§ 7-44.
Det foreslåede § 29 a, stk. 1, vil medføre, at kommunen
også vil skulle orientere forældrene om, at den private pas-
ningsordning ikke vil skulle udarbejde en vurdering af bar-
net, såfremt der er tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at
starte i skole.
Forslaget ændrer ikke ved, at forældre med børn i private
pasningsordninger i medfør af gældende ret kan rette hen-
vendelse til kommunalbestyrelsen, hvis de ønsker, at barnet
ikke skal starte i skole i det år, barnet fylder 6 år, jf. folke-
skolelovens § 34. Kommunalbestyrelsen vil i medfør af gæl-
dende regler herefter skulle træffe afgørelse om, hvorvidt
barnet kan skoleudsættes.
Det foreslås med § 29 a, stk. 2, 1. pkt., at vurderingen
efter stk. 1 skal indeholde dagtilbuddets pædagogiske vurde-
ring af barnet, forældrenes vurdering af barnet og lederen
af den modtagende skoles vurdering af muligheden for at
understøtte barnet i skolen.
Lederen af dagtilbuddet vil med den foreslåede bestem-
melse være ansvarlig for at sikre, at der i vurderingen indgår
dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnets trivsel, læ-
ring, udvikling og dannelse.
Med en pædagogisk vurdering af barnet menes en vurde-
ring, der tager afsæt i dagtilbuddets brede kendskab til bar-
net fra barnets hverdag i dagtilbuddet, og som foretages på
baggrund af viden om og erfaring med, hvilke forhold der
generelt har betydning for børns parathed til at starte i skole.
Den, der udarbejder den pædagogiske vurdering af barnet,
vil afhængigt af kendskabet til barnet skulle være opsøgende
på viden om barnet, herunder bl.a. indhente bidrag fra den
eller dem i dagtilbuddet, der har det største kendskab til
barnet fra barnets hverdag i dagtilbuddet.
Den pædagogiske vurdering af barnet vil skulle omhandle
barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse både generelt
og inden for bestemte områder, der vurderes at være særlig
vigtige for barnets parathed til at starte i skole. Fokus vil
skulle være på barnets ressourcer og udfordringer og vil
f.eks. kunne omhandle, hvordan barnet håndterer nye udfor-
dringer, barnets evne til at fordybe sig, udsætte egne behov
og være vedholdende, hvordan barnet indgår i dagtilbuddets
børnefællesskaber og i relationer med andre børn og voksne,
hvordan barnet beder om hjælp, når der er behov for det og
barnets sproglige og kommunikative kompetencer, herunder
nysgerrighed over for bogstaver, tal, mønstre, former m.v.
I dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet vil der
ligeledes skulle være fokus på barnets ressourcer, og i hvil-
ket omfang disse kan opveje barnets eventuelle udfordringer
og dermed tale for, at barnet som udgangspunkt kan starte i
skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder.
I den pædagogiske vurdering vil der ligeledes skulle være
fokus på dagtilbuddets læringsmiljø, herunder hvilke pæda-
gogiske indsatser i dagtilbuddet en eventuel udsættelse af
skolestart vil kunne give anledning til som grundlag for
at understøtte barnets fortsatte trivsel, læring, udvikling og
dannelse med henblik på at kunne starte i skole.
Lederen af dagtilbuddet vil med den foreslåede bestem-
melse ligeledes være ansvarlig for, at der i vurderingen af
barnet, jf. den foreslåede § 29 a, stk. 1, også indgår foræl-
drenes vurdering af barnet og lederen af den modtagende
skoles vurdering af skolens muligheder for at understøtte det
konkrete barn i at få et godt skoleforløb.
Det foreslås med § 29 a, stk. 1, 2. pkt., at vurderingen
7
skal udarbejdes på baggrund af dialog med forældrene og
lederen af den modtagende skole og kan ske på foranledning
af forældrene eller dagtilbuddet.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at vurderingen
af barnet vil skulle udarbejdes på baggrund af dialog med
forældrene. Det vil være op til lederen af dagtilbuddet eller
den person, som lederen har besluttet skal udarbejde vurde-
ringen, sammen med forældrene at beslutte, hvordan dialo-
gen med forældrene i praksis skal foregå. Dialogen med
forældrene kan f.eks. ske på et møde eller på anden måde,
som forældre og dagtilbuddet vurderer er hensigtsmæssig.
Forældrene vil i dialogen med dagtilbuddet få mulighed
for at redegøre for deres vurdering af barnet med afsæt i
deres kendskab til barnet fra hjemmet og familielivet. For-
ældrene er dem, som tilbringer flest timer sammen med
barnet, og som kender barnet bedst, herunder har viden om
barnet, når barnet er i den familiemæssige ramme.
Forældrene vil i dialogen ligeledes få mulighed for at
drøfte og kommentere dagtilbuddets pædagogiske vurdering
af barnet. Forældrenes viden om barnet vil kunne give an-
ledning til at justere dagtilbuddets pædagogiske vurdering af
barnet.
I medfør af forvaltningsloven og reglerne om partshøring
og sagsoplysningsprincippet vil kommunalbestyrelsen og le-
deren af dagtilbuddet have ansvar for, at oplysninger, som
forældrene vurderer er væsentlige, kommer til at indgå i
vurderingen af barnet, ligesom lederen af dagtilbuddet vil
have ansvar for, at forældrenes eventuelle bemærkninger til
dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet kommer til
at indgå i vurderingen, såfremt forældrene ønsker det.
Den foreslåede bestemmelse vil også indebære, at vurde-
ringen af barnet vil skulle udarbejdes på baggrund af dialog
med lederen af den modtagende skole. Det vil være op til
lederen af dagtilbuddet eller den person, som lederen har
besluttet skal udarbejde vurderingen, sammen med lederen
af den modtagende skole at beslutte, hvordan dialogen med
lederen af den modtagende skole i praksis skal foregå. Dia-
logen med lederen af den modtagende skole kan f.eks. ske
på et møde eller på anden måde, som lederen af den modta-
gende skole og dagtilbuddet vurderer er hensigtsmæssig.
Med den modtagende skole menes skolen i det distrikt,
hvor barnet bor eller opholder sig, jf. folkeskolelovens § 36,
stk. 2, en folkeskole efter forældrenes eget valg i bopæls-
kommunen eller i en anden kommune efter reglerne om frit
valg, jf. folkeskolelovens § 36, stk. 3, eller alternativer til
folkeskolen efter folkeskolelovens § 33, stk. 2.
Dialogen med lederen af den modtagende skole vil skulle
omhandle mulighederne for at understøtte barnets fortsatte
trivsel, læring, udvikling og dannelse enten i skolen, hvis
barnet starter i skole i det kalenderår, hvor undervisnings-
pligten indtræder for barnet, eller i dagtilbuddet, hvis bar-
nets skolestart udsættes med 1 år.
Med understøttelsesmuligheder i skolen menes f.eks. den
konkrete skoles fysiske rammer, skolens mulighed for at
tilbyde et lille og trygt læringsmiljø, om skolen har særli-
ge indsatsområder såsom tovoksenordninger el.lign., eller
om skolens eventuelle særlige profil f.eks. som udeskole
el.lign. kan medvirke til at understøtte barnet i skolen. Der-
til kommer skolens muligheder for at arbejde med barnets
udfordringer inden for rammerne af den almene indsats,
herunder ved brug af holddannelse efter folkeskolelovens §
25 a, supplerende undervisning eller anden faglig støtte efter
folkeskolelovens § 5, stk. 5, eller specialpædagogisk bistand
efter folkeskolelovens § 3, stk. 2.
Med understøttelsesmuligheder i dagtilbuddet menes dag-
tilbuddets læringsmiljø og muligheder for at understøtte bar-
nets ressourcer og udfordringer inden for rammerne af den
almene indsats. Barnet vil i medfør af gældende regler i
dagtilbudsloven skulle tilbydes støtte, hvis det vurderes, at
barnet har behov for støtte for at kunne trives og udvikle
sig i dagtilbuddet, ligesom barnet skal tilbydes specialpæda-
gogisk bistand i medfør af folkeskolelovens § 4, hvis barnets
udvikling i skolen kræver en særlig hensyntagen eller støtte.
I medfør af forvaltningsloven og reglerne om partshøring
og sagsoplysningsprincippet vil lederen af dagtilbuddet have
ansvar for, at såvel dagtilbuddets som skolens muligheder
for at understøtte barnets fortsatte trivsel, læring, udvikling
og dannelse kommer til at indgå i vurderingen af barnet.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at vurderingen
af barnet vil skulle udarbejdes i de tilfælde, hvor barnets
forældre efter folkeskolelovens § 34, stk. 2, anmoder kom-
munalbestyrelsen om, at barnets undervisning udsættes med
1 år efter undervisningspligtens indtræden, når det er be-
grundet i barnets udvikling. Den foreslåede bestemmelse
vil endvidere indebære, at vurderingen af barnet vil skulle
udarbejdes i de tilfælde, hvor forældrene retter direkte hen-
vendelse til dagtilbuddet.
Den foreslåede bestemmelse vil også indebære, at vurde-
ringen af barnet vil skulle udarbejdes i de tilfælde, hvor
dagtilbuddet vurderer, at der kan være forhold relateret til
barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan skabe
tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at starte i skole i det
kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder.
Lederen af dagtilbuddet vil på baggrund af dagtilbuddets
pædagogiske vurdering af barnet og dialogen med forældre-
ne og lederen af den modtagende skole i medfør af den
foreslåede § 29 a, stk. 1, være ansvarlig for, at vurderingen
udarbejdes og færdiggøres.
Der vil med forslaget ikke være krav om, at der skal være
enighed mellem dagtilbuddet, forældrene og den modtagen-
de skole om, hvorvidt der er behov for at udsætte barnets
skolestart med 1 år. Vurderingen vil skulle indeholde dagtil-
buddets pædagogiske vurdering og forældrenes vurdering
af barnet og dagtilbuddets og den modtagende skoles mu-
ligheder for at understøtte barnets fortsatte trivsel, læring,
udvikling og dannelse.
Vurderingen af barnet vil skulle indgå som led i at kvalifi-
8
cere kommunalbestyrelsens afgørelse om eventuelt at udsæt-
te barnets skolestart med 1 år.
Vurderingen af barnet vil i medfør af offentlighedsloven
være omfattet af notatpligt. Det indebærer, at vurderingen
af barnet vil skulle være skriftlig, idet vurderingen vil indgå
som et væsentligt sagsbehandlingsskridt i relation til kom-
munens afgørelse om, hvorvidt barnets skolestart eventuelt
vil skulle udsættes med 1 år. Mellem kommunalbestyrelsen,
som i kraft af sin beslutningskompetence er den myndighed,
der er omfattet af pligten til at gøre notat om vurderingen,
og lederen af dagtilbuddet, kan det aftales, hvem der skal
sørge for at dokumentere vurderingen skriftligt. Det ændrer
ikke ved, at det er kommunalbestyrelsen, der har notatpligt,
idet det er kommunalbestyrelsen, der skal træffe afgørelsen.
I medfør af de almindelige forvaltningsretlige regler vil
vurderingen af barnet skulle videregives til kommunalbesty-
relsen, så vurderingen af barnet kan indgå som led i kommu-
nalbestyrelsens sagsoplysning.
I det tilfælde, at det mellem kommunalbestyrelsen og le-
deren af dagtilbuddet er aftalt, at det er lederen af dagtilbud-
det, der dokumenterer vurderingen skriftligt, vil vurderingen
skulle sendes sikkert, jf. de almindelige principper for be-
handling af personoplysninger i databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 5.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke ved, at der i
kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag kan indgå andre
vurderinger af barnet, f.eks en pædagogisk-psykologisk vur-
dering, som ikke er omfattet af den foreslåede § 29 a, stk. 1.
Vurderingen vil uanset kommunalbestyrelsens afgørelse
kunne lægges til grund for understøttelse af barnets fortsatte
trivsel, læring, udvikling og dannelse enten i skolen, hvis
barnet starter i skole i det kalenderår, hvor undervisnings-
pligten indtræder for barnet, eller i dagtilbuddet, hvis bar-
nets skolestart udsættes med 1 år.
Med Aftale om finansloven for 2022 er der afsat 2 mio. kr.
i 2025 til en evaluering af reglerne. For også mere løbende
at kunne vurdere betydningen af reglerne for udviklingen af
skoleudsættelser, foreslås det, at Børne- og Undervisnings-
ministeriet herudover i perioden frem til og med 2025 vil
skulle følge udviklingen, for så vidt angår skoleudsættelser,
bl.a. ved hjælp af eksisterende data. Aftalekredsen vil blive
orienteret om udviklingen på årlig basis, ligesom aftalekred-
sen forud for igangsættelse af evalueringen vil blive inddra-
get i forbindelse med afgrænsningen af evalueringens foku-
sområder. Partierne gør status på baggrund af evalueringen.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. maj
2023.
Det foreslås i stk. 2, at de foreslåede bestemmelser om
bedre mulighed for udsat skolestart først skal finde anven-
delse for Helsingør Kommune og Rebild Kommune den 1.
oktober 2024. Indtil den 30. september 2024 skal de hidtil
gældende regler finde anvendelse for disse kommuner.
Forslaget medfører, at bestemmelserne ikke vil finde an-
vendelse for Helsingør Kommune og Rebild Kommune, der
er velfærdsaftalekommuner, og som er omfattet af § 8 i lov
nr. 880 af 12. maj 2021 om velfærdsaftaler på dagtilbudsom-
rådet og folkeskoleområdet.
Forsøget med velfærdsaftalekommuner løber frem til ud-
gangen af september måned 2024. Fra og med den 1. okto-
ber 2024, hvor forsøget er udløbet, vil Helsingør Kommune
og Rebild Kommune være omfattet af bestemmelserne.
Da dagtilbudsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland
og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget, vil loven
ikke gælde for Færøerne og Grønland.
9
Skriftlig fremsættelse
Jacob Mark (S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov af dagtilbudsloven
(Bedre mulighed for udsat skolestart).
(Lovforslag nr. L 32)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behand-
ling.
10
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 985 af 27. juni
2022, foretages følgende ændringer:
Kapitel 4
Optagelse, pasningsgaranti, plads i anden kommune og op-
sigelse
1. Overskriften til kapitel 4 affattes således:
»Kapitel 4
Optagelse, pasningsgaranti, plads i anden kommune, opsi-
gelse, udmeldelse, overgang til skole m.v.«
2. Efter § 29 indsættes:
»Overgang til skole
§ 29 a. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at der udar-
bejdes en vurdering af et barn optaget i dagtilbuddet, som
forventes at starte i skole i det kommende skoleår, hvis der
er forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og
dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til
at starte i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten
indtræder, jf. folkeskolelovens § 34, stk. 1, og stk. 2.
Stk. 2. Vurderingen efter stk. 1 skal indeholde dagtilbuddets
pædagogiske vurdering af barnet, forældrenes vurdering af
barnet og lederen af den modtagende skoles vurdering af
muligheden for at understøtte i skolen. Vurderingen skal
udarbejdes på baggrund af dialog med forældrene og lederen
af den modtagende skole og kan ske på foranledning af
forældrene eller dagtilbuddet.«
11