Svar på spm. nr. S 149: Hvad er ministerens holdning til, at en 80-årig beboer i en almen boligforening ikke længere kan vaske sit eget tøj i foreningens vaskekælder, da hun hverken ejer en smartphone eller en computer og dermed ikke kan anvende den nye digitale betalingsmetode, som er blevet installeret i ejendommens vaskekælder?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på S 149.docm

https://www.ft.dk/samling/20222/spoergsmaal/s149/svar/1926256/2654351.pdf

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Lovsekretariat
Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk
Medlem af Folketinget Kirsten Normann Andersen (SF) har d. 23. januar 2023
stillet følgende spørgsmål nr. S 149 til social- og boligministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. S 149:
Hvad er ministerens holdning til, at en 80-årig beboer i en almen
boligforening ikke længere kan vaske sit eget tøj i foreningens vaskekælder,
da hun hverken ejer en smartphone eller en computer og dermed ikke kan
anvende den nye digitale betalingsmetode, som er blevet installeret i
ejendommens vaskekælder?
Svar:
Det fremgår af artiklen i Politiken, at man i den almene boligejendom er gået fra
at have automatisk betaling via huslejen til en digital betaling via en app eller
hjemmeside. Ændringen er blevet besluttet på et afdelingsmøde, og det er
dermed en beboerdemokratisk beslutning, som flertallet har stemt igennem.
Overordnet mener jeg, at der kan være mange positive aspekter ved, at
betalingen overgår fra at være inkluderet i huslejen til at være digital og efter
individuelt forbrug. Når beboerne hver især betaler for deres eget forbrug fører
det forhåbentlig også til, at energiforbruget reduceres til gavn for miljøet og
klimaet.
Selvom beslutningen har opbakning blandt flertallet af beboerne, mener jeg
dog stadig, det er vigtigt, at der tages hensyn til alle beboere i ejendommen,
når sådan en beslutning tages. De, der er fritaget for digital post, bør få
præsenteret en anden løsning til betaling, som de kan bruge.
Jeg noterer mig dog i den forbindelse, at der er en mulighed for, at beboeren
kan få en konto til leverandørfirmaet i banken, som automatisk tankes op, og at
FSB i artiklen beklager, at de ikke har informeret og rådgivet beboerne bedre
om betalingsændringen, og undtagelsesmuligheden.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Sagsnr.
2023 - 864
Doknr.
661640
Dato
31-01-2023
Offentligt
Boligudvalget, Socialudvalget 2022-23 (2. samling)